EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

Transkript

1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv

2 OM DENNE PJECES INDHOLD Ensidigt gentaget arbejde er belastende for kroppen og kan føre til nedslidning og udvikling af besvær i bevægeapparatet. Men det er ikke alle mennesker, der udvikler besvær som følge af ensidigt gentaget arbejde gennem mange år. Reaktionsmønstret er forskelligt og påvirkes bl.a. af personens fysik og generelle arbejdssituation. I denne pjece præsenteres en undersøgelse af sammenhængen mellem ensidigt gentaget arbejde udført i mange år og bevægeapparatbesvær. I undersøgelsen indgår 168 kvinder med enten rengøringsarbejde eller arbejde ved en computer. Foruden måling af muskelstyrke er kvinderne blevet bedt om at vurdere deres psykiske situation og om at beskrive reaktioner og besvær som følge af arbejdet med ensidigt gentagne bevægelser eller opgaver gennem mange år. Formålet med undersøgelsen er at øge viden om, hvordan ensidigt gentaget arbejde påvirker helbredet og at pege på forhold, der kan reducere de negative effekter. Undersøgelsen er gennemført i år 2 af Arbejdsmiljøinstituttet og finansieret af Arbejdstilsynets kontor for Forskning og udvikling. I undersøgelsen deltager medarbejdere fra TeleDanmarks telefonservicetjeneste og medarbejdere på Rigshospitalet, Frederiksberg Hospital, Københavns Universitet, Slagelse Centralsygehus, Århus Kommunehospital, Hillerød Sygehus, Kalundborg Sygehus og Esbønderup Sygehus. Tak til alle for deres deltagelse og hjælp. København, december 2 IB ANDERSEN Arbejdsmiljøinstituttet 2

3 INDHOLD Sammenfatning Udbredelsen af EGA Hvem har deltaget i undersøgelsen? Hvad er der målt på deltagerne? Bevægeapparatbesvær blandt undersøgelsens deltagere Forskelle mellem computerarbejde og rengøringsarbejde EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR 2 Hanne Christensen, Forskningsleder Anne Katrine Blangsted, Forskningsassistent Lotte Finsen, Forsker Klaus Hansen, Fysioterapeut Anne Jensen, Laborant Chris Jensen, Seniorforsker Karen Søgaard, Seniorforsker Særligt for computerarbejde Særligt for rengøringsarbejde Tekst og grafisk tilrettelæggelse: BENDER KOMMUNIKATION Oplag: 15 Trykt på svanemærket papir Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 15 DK-21 København Ø Tlf.: Fax: e-post: ami@ami.dk hjemmeside:

4 SAMMENFATNING Formålet med denne undersøgelse er at undersøge, hvordan ensidigt gentaget arbejde (EGA) påvirker kroppen og psyken. Et af de centrale spørgsmål er, hvorfor mennesker reagerer forskelligt på EGA? Hvorfor får nogle mennesker alvorligt besvær i bevægeapparatet - mens andre ikke gør det? Undersøgelsens mål er at finde ud af, hvad der karakteriserer de personer, der har haft EGA igennem en længere årrække uden at udvikle bevægeapparatbesvær. Er deres fysiske kapacitet forskellig fra andre i samme aldersgruppe? Er der elementer i deres arbejdsdag, som adskiller sig fra andres arbejdsdage? Skyldes det nogle specielle organisatoriske forhold? Er der nogen særlige karakteristika ved deres arbejdsprocesser? Oplever disse personer deres arbejdssituation på en bestemt måde?

5 Perspektivet i undersøgelsen er at skabe større viden om, hvordan helbredseffekter som følge af EGA kan reduceres. I undersøgelsen indgår 168 kvinder, der er beskæftiget med enten rengøring eller computerarbejde. Kvinderne har haft det samme arbejde i mindst 8 år og beskriver selv deres arbejde som EGA. Kvinderne blev inddelt i en gruppe med lidt besvær (39 personer) og en gruppe med meget besvær (129 personer) i nakke, skulder, albue og håndled. Hovedkonklusionen er, at kvinder med lidt besvær generelt er fysisk stærkere i skulder- og armregionerne end kvinder med meget besvær. Det gør sig navnlig gældende for rengøringsassistenterne, mens kvinderne med computerarbejde ikke har markante forskelle i muskelstyrke. Forskellen i muskelstyrke har ifølge undersøgelsen ikke nogen sammenhæng med motion og fysisk aktivitet i fritiden. Undersøgelsen viser, at oplevelsen af at have indflydelse på sit arbejde har en stor betydning for, om kvinderne udvikler bevægeapparatbesvær. Derimod har mentale og kvantitative krav og mulighed for udvikling i jobbet ingen indflydelse på graden af bevægeapparatbesvær. Karakteristisk for kvinderne med lidt besvær er, at de oplever at have stor indflydelse på deres arbejde, og at deres arbejdsevne efter egen vurdering er højere, end den er i gruppen af kvinder med meget besvær. Forskellen mellem rengøringsassistenter og computerarbejdere kommer i denne undersøgelse primært til udtryk ved, at rengøringsassistenterne i højere grad end kvinderne med computerarbejde oplever tidspres og føler, at de har svært ved at nå de forventede arbejdsopgaver. Gruppen af kvinder med computerarbejde med lidt besvær er den gruppe, der har de laveste kvantitative krav og oplever mindst tidspres. Det mest interessante ved denne undersøgelse er, at EGA gennem mange år ikke medfører den samme nedslidning for alle kvinder. Faktorer som muskelstyrke i den øverste del af kroppen og kvindernes oplevelse af indflydelse på eget arbejde kunne være en forklaring på denne forskel i nedslidningsmønstret. Men man kan ikke vide, om forskellen har at gøre med faktorer i jobbet, eller om den allerede eksisterede, før kvinderne begyndte i jobbet. Det vil være interessant at afdække i en fremtidig undersøgelse. 5

6 UDBREDELSEN AF EGA EGA dækker både manglende variation i arbejdsopgaverne og mange ensidige bevægelser under arbejdet. Kvinderne i undersøgelsen har bekræftet, at de enten gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen (opgave EGA) eller gentager de samme finger-, håndeller armbevægelser mange gange i timen (bevægelses EGA). Den samlede forekomst af EGA blandt danske lønmodtagere, dvs. både opgave EGA og bevægelses EGA, blev i 1995 opgjort til 2% af de danske lønmodtagere (1). Forekomsten af EGA er forskellig inden for brancher og arbejdsområder. Der er 22 områder, hvor forekomsten af EGA er højere end de 2%, der er gennemsnittet på arbejdsmarkedet. Blandt disse er der 6 arbejdsområder, hvor en stor del af de ansatte har haft EGA i mange år. Disse områder er for kvindernes vedkommende kontorassistenter, bogholdere, bankassistenter og rengøringsassistenter. For mændenes vedkommende er det arbejdere i slagteri- og i fiskeribranchen samt bygningsarbejdere. I disse områder er den gennemsnitlige anciennitet med EGA mere end 1 år, og flere har haft op til 3 års EGA. Alle undersøgelser peger på, at der er en meget høj forekomst af personer med intensivt besvær i brancher og områder defineret som EGA, sammenlignet med det øvrige arbejdsmarked (1). Interview med Connie Christensen, som er rengøringsassistent på Centralsygehuset i Slagelse. Jeg er fast afløser på Centralsygehuset i Slagelse og så er jeg tillidsrepræsentant. Arbejdet kan godt være hårdt. Det er stresset, og man skal nå meget på en dag. Det er ikke så meget det fysiske slid, for man har efterhånden så mange hjælpemidler. Men psykisk er det stressende, fordi der er travlt, og vi er for få folk. Vi skal nå flere ting på den samme tid, og der er lange afstande. Jeg er selv 51 år, og mange af mine kolleger er heller ikke purunge. Så man er godt træt, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag. Hvis man skulle forbedre arbejdsmiljøet her hos os, skulle man ansætte nogle flere, så det ikke blev så stresset at gå på arbejde.

7 HVEM HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN? Undersøgelsen fokuserer på kvinder, der har haft EGA i mindst 8 år. Det drejer sig både om opgave EGA og bevægelses EGA, men graden af EGA er forskellig i de to arbejdsfunktioner. Computerarbejde er siddende eller stående arbejde og kan beskrives som let EGA. Mens rengøringsarbejde udføres stående/gående og giver belastning både lokalt og i hele kroppen. Rengøringsarbejde kan derfor beskrives som tungt EGA. Alle kvinder i undersøgelsen har bekræftet, at de mindst halvdelen af arbejdsdagen gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen eller mindst halvdelen af arbejdsdagen gentager de samme finger-, hånd- eller armbevægelser mange gange i minuttet. Computerarbejde 6 kvinder med computerarbejde har deltaget i undersøgelsen. Denne undersøgelse bygger videre på AMIs såkaldte BITundersøgelse, som er en follow-up undersøgelse af udvikling af besvær som følge af computerarbejde. Gruppen af kvinder med computerarbejde er alle ansat som telefonister ved Servicetelefonen hos TeleDanmark og beskæftiget med 118- nummeroplysningen. Arbejdet består af modtagelse af opkald fra kunderne, opslag på skærmen og oplæsning eller autopræsentation af oplysninger. De ansatte arbejder timer pr. uge, og arbejdstiden ligger typisk i tidsrummet kl kl Arbejdspresset veksler i løbet af dagen. På det travleste tidspunkt er der ca. 2 sek. fra afslutning af et opkald til modtagelse af det næste opkald. Hver kundeekspedition varer typisk under 3 sek. Telefonisterne holder 1 min. pause pr. time, hvor de forlader deres computer. Rengøringsassistenter I alt er 176 rengøringsassistenter blevet målt i AMIs undersøgelsesbus. Af disse har 159 EGA og 148 har både EGA og en anciennitet på 8 år eller mere. 18 af disse indgår i undersøgelsen. Det er vanskeligt at beskrive rengøringsassistenternes arbejdsprocesser og -opgaver samt organiseringen af arbejdet, fordi det varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads og mellem de forskellige afdelinger. Men generelt bruger rengøringsassistenterne størstedelen af deres arbejdstid på traditionelle rengøringsopgaver såsom gulv- og inventarrengøring. På flere af hospitalerne varetager rengøringsassistenterne også køkkenarbejde som madudlevering, afrydning og opvask. 7

8 HVAD ER DER MÅLT PÅ DELTAGERNE? Eksponeringsmål Alle de deltagende kvinder har besvaret et spørgeskema vedrørende fysiske og mentale påvirkninger i deres arbejde. De fysiske spørgsmål handler om bevægelser, arbejdsstillinger og fordeling af arbejdsopgaver. De mentale spørgsmål handler om indflydelsesmuligheder, udviklingsmuligheder, kognitive krav, kvantitative krav og sensoriske krav. Kognitive krav er krav til hukommelse, evne til at få gode ideer, beslutningstagning og ansvarsfuldhed. Kvantitative krav er krav til arbejdstilrettelæggelse og tempo. Sensoriske krav er krav i arbejdet vedrørende præcision, koncentration og opmærksomhed. Kapacitetsmål Som et led i undersøgelsen blev kvindernes muskelstyrke i skuldre, overarm, hånd, ryg og bug målt. Kapacitetsmål er et begreb, der dækker kvindens maksimale muskelstyrke i de forskellige dele af bevægeapparatet. Den fysiske kapacitet hos personer er afhængig af graden af fysisk aktivitet både i arbejde og fritid og af faktorer som rygning og ernæring. I denne undersøgelse beskrives det fysiske aktivitetsniveau i arbejdet ved hjælp af spørgsmål om arbejdsopgaver, arbejdsbevægelser og varighed af disse. 8 Fysisk aktivitet i fritiden Den fysiske aktivitet i fritiden blev belyst særskilt. Kvinderne blev spurgt om deres fysiske aktivitet i fritiden opgjort i timer pr. uge indenfor det sidste år; herunder transport til og fra arbejde.

9 BEVÆGEAPPARATBESVÆR BLANDT UNDERSØGELSENS DELTAGERE Undersøgelsen viser, at kvinder med EGA har langt højere forekomst af besvær og gener fra bevægeapparatet i alle kropsregioner end kvinder i et repræsentativt udsnit af de danske lønmodtagere (figur 1). Graden af besvær Kvinderne er blevet inddelt i to grupper udfra deres oplevelse af besvær: En gruppe med lidt besvær og en gruppe med meget besvær (figur 2). : dækker gruppen af kvinder, som har haft mellem 1-7 dage med besvær i højst én kropsregion eller slet intet besvær inden for det sidste år. : dækker gruppen af kvinder, som har haft mere end 3 dage med besvær i mindst 1 kropsregion inden for det sidste år. Maksimale kapacitetsmål Undersøgelsen viser, at gruppen af kvinder med lidt besvær er signifikant stærkere i den øvre del af kroppen end kvinder med meget besvær (figur 4). Karakteristisk er også, at kvinderne i denne undersøgelse generelt har en lavere maksimal håndgrebsstyrke end kvinder i AMIs undersøgelse over fysisk kapacitet for danske lønmodtagere (3). Det hænger muligvis sammen med, at vi i denne undersøgelse har fokuseret direkte på to arbejdsområder: computerarbejde og rengøringsarbejde, der klart er defineret som EGA. Det vil sige, at dels rapporterer kvinderne selv, at de har EGA, dels er flere af de kendte faktorer for EGA til stede inden for disse arbejdsområder. EGA er ofte præget af statisk % 1 Antal kvinder FIGUR 2: ANTAL KVINDER I GRUPPERNE AF FORSKELLIG GRAD AF BESVÆR. Betydning af alder, anciennitet og arbejdstid Der er ikke forskel i alder, anciennitet eller arbejdstimer pr. uge mellem de to grupper af kvinder (figur 3). Det bestyrker den antagelse, at forskellen i udvikling af bevægeapparatbesvær har at gøre med andre faktorer i kvindernes arbejde Nakke Skulder Albue Hånd Lænderyg Computerarbejde Rengøring Danske lønmodtagere (263 personer) 1 FIGUR 1: BESVÆR INDENFOR DE SIDSTE 12 MÅNEDER 9

10 Nm År 6 Timer pr. uge N * * * * Alder Anciennitet Arbejdstimer Rygmuskel styrke Bugmuskel styrke Skulderløft højre Skulderløft venstre Overarm højre Overarm venstre Håndgrebsstyrke FIGUR 3: ALDER, ANCIENNITET OG ANTAL ARBEJDSTIMER PER UGE, FOR ALLE DELTAGENDE KVINDER, INDEN- FOR HVER BESVÆRGRUPPE. * Signifikant forskellig FIGUR 4: MAKSIMAL MUSKELSTYR- KE I SKULDEREN, OVERARMEN OG HÅNDGREB HOS ALLE KVINDER INDENFOR HVER BESVÆRGRUPPE. 1 muskelaktivitet på lave kraftniveauer, der kan være en medvirkende årsag til reduktion af den maksimale muskelstyrke. Fysisk aktivitet i fritiden Undersøgelsen viser ingen signifikant forskel på de 2 grupper med hensyn til graden af fysisk aktivitet eller antal timer med fysisk aktivitet og motion i fritiden. Den fysiske aktivitet i fritiden kan altså ikke forklare, hvorfor gruppen af kvinder med lidt besvær er signifikant stærkere i en række af styrkemålene. Men en forklaring kunne være, at de altid har været stærkere, også før de startede i deres nuværende arbejde. Krav i arbejdet Gruppen af kvinder med lidt besvær oplever, at de har signifikant mere indflydelse på deres arbejde end kvinder, der har meget besvær (figur 5). Undersøgelsen peger altså på, at oplevelsen af at have indflydelse på sit arbejde er en meget vigtig faktor for medarbejderens velbefindende, og at indflydelse på jobbet til en vis grad kan kompensere for de kvantitative og kvalitative krav, som arbejdet i øvrigt stiller. Skala * Indflydelse i arbejdet Udviklingsmuligheder i arbejdet Kognitive krav Kvantitative krav Signifikant forskellig Sensoriske krav FIGUR 5: OPLEVELSE AF INDFLYDELSE I ARBEJDET, OPLEVELSE AF UDVIKLINGSMULIGHEDER I ARBEJDET, KOGNITIVE KRAV, KVANTITATIVE KRAV OG SENSORISKE KRAV, INDENFOR HVER BESVÆRGRUPPE. *

11 FORSKELLE MELLEM COMPUTERARBEJDE OG RENGØRINGSARBEJDE Både rengøringsassistenterne og kvinderne med computerarbejde har EGA. Men karakteren af deres arbejde og arbejdssituation er meget forskellig. Det er derfor interessant at undersøge, om forskellene hos kvinder med lidt besvær og meget besvær gælder generelt uanset EGAtype. Derfor sammenlignes de to arbejdsområder. Kvinder med computerarbejde oplever, at de har mindre grad af indflydelse på deres arbejde end rengøringsassistenterne (figur 6). Hos begge grupper er der, som tidligere nævnt, en klar forskel således at de med lidt besvær oplever større grad af indflydelse på arbejdet end dem med meget besvær. Rengøringsassistenterne oplever signifikant højere kvantitative krav i deres arbejde end kvinderne med computerarbejde (figur 7). Rengøringsassistenterne oplever i høj grad, at de kan komme bagud med arbejdet, at arbejdet kan hobe sig op, at de ikke har tid til deres arbejdsopgaver og til at tage det stille og roligt, og at de derfor nogle gange må arbejde over. Kvinderne med computerarbejde oplever signifikant højere sensoriske krav i deres arbejde end rengøringsassistenterne (figur 8). Dvs. at der stilles høje krav til præcision, op-mærksomhed og syn. Rengøringsassistenterne oplever, at de har en signifikant lavere arbejdsevne end kvinder med computerarbejde (figur 9). En del af forklaringen er, at de fysiske krav er meget højere i rengøringsarbejdet. Det stemmer i øvrigt med tidligere undersøgelser, hvor man har fundet en lavere arbejdsevne hos personer i brancher med store fysiske krav (5). En anden del af forklaringen kan være, at rengøringsassistenterne i denne undersøgelse generelt har en højere anciennitet end kvinderne med computerarbejde. 11

12 1 8 Skala FIGUR 6: OPLEVELSE AF INDFLY- DELSE I ARBEJDET Computerarbejde Rengøringsarbejde 1 8 Skala FIGUR 7: KVANTITA- TIVE KRAV Computerarbejde Rengøringsarbejde Skala FIGUR 8: SENSORISKE KRAV Skala FIGUR 9: ARBEJDS- EVNE Computerarbejde Rengøringsarbejde Computerarbejde Rengøringsarbejde 12

13 SÆRLIGT FOR COMPUTERARBEJDE Kvinderne i servicetelefonen hos Tele- Danmark besvarede spørgsmål om computerarbejde, programmer og andre forhold som tidspres, og hvor god man er til at betjene sit program. Oplevelsen af, hvor god man er til at betjene sine computerprogrammer, kan have indflydelse på, hvordan arbejdet udføres. I gruppen med meget besvær er der relativt flere, der oplever, at de er virkelig gode til at betjene deres programmer. At være god til at betjene programmet kan medføre, at man arbejder hurtigt og intensivt - hvilket kan være en nedslidningsfaktor (figur 1). Sammenfattende kan gruppen af kvinder med computerarbejde med lidt besvær karakteriseres som gruppen med de laveste kvantitative krav og som oplever mindst tidspres, samtidig med at de efter egen vurdering kun betjener computerprogrammerne nogenlunde godt (figur 11). % Virkelig god God % Nogenlunde FIGUR 1: COMPUTERARBEJDE HVOR GOD ER DU TIL AT BETJENE DIT PROGRAM? 2 I højgrad I nogen grad I mindre grad I ringe grad FIGUR 11: COMPUTERARBEJDE INDEBÆRER DIT ARBEJ- DE TIDSPRES? 13

14 SÆRLIGT FOR RENGØRINGSARBEJDE % 8 FIGUR 12: RENGØRING ARBEJDE MED HÆN- DER I/OVER SKULDER- HØJDE Over 1/2 af tiden Under 1/4 af tiden Aldrig Rengøringskvinderne på hospitalerne og på universitetet har besvaret spørgsmål vedrørende deres arbejdsopgaver og arbejdsstillinger ved rengøringsarbejdet. Undersøgelsen viser meget overraskende, at rengøringsassistenterne med lidt besvær bruger mere tid i arbejdet med armene i eller over skulderhøjde end andre (figur 12), og at de arbejder med ryggen mere foroverbøjet, hvilket normalt indebærer en risiko for udvikling af bevægeapparatbesvær (figur 13). FIGUR 13: RENGØRING ARBEJDE MED RYGGEN KRAFTIGT FOROVERBØJET % Over 1/2 af tiden Under 1/4 af tiden Aldrig Forklaringen kan skyldes flere forhold: Netop fordi kvinderne har meget lidt besvær, kan de udføre det mere risikofyldte arbejde. Kvinderne har muligvis altid haft større muskelstyrke og er derfor bedre i stand til at udføre det fysisk krævende arbejde. Kvinderne har et mere varieret arbejde end de andre, og det kan forebygge besvær og dermed nedsætte risikoen, selvom risikofaktorerne er til stede. 14

15 REFERENCER SUPPLERENDE LITTERATUR 1 Borg V & Burr H, editors. Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred ed. København: Arbejdsmiljøinstituttet; Borg V; Burr H; Christensen H. Christensen H, editor. Ensidigt gentaget arbejde blandt danske lønmodtagere Arbejdsmiljøpåvirkninger og helbredseffekter. Rapport nr ed. København: Arbejdsmiljøinstituttet; Hansen K, Feveile H, Finsen L, et al. Fysisk kapacitet hos danske arbejdstagere. [Abstract] 46. Nordiska Arbetsmiljømötet, augusti 1998, Reykjavik 1998; Borg V, Kristensen TS, Burr H. Work environment and changes in self-rated health: A five year follow-up study. Stress Medicine 2;16(1): Burr H. Ensidigt gentaget arbejde i udvalgte sektorer på det danske arbejdsmarked ed. København: Arbejdsmiljøinstituttet; Burr H. Danskernes anvendelse af computere på arbejdet ; København: Arbejdsmiljøinstituttet. 4 Jensen C, Ryholt CU, Finsen L, and Christensen H. Bevægeapparatbesvær og brug af informationsteknologi. 2; København: Arbejdsmiljøinstituttet. 5 Tuomi K, Ilmarinen J, Eskelinen L, Järvinen E, Toikkanen J, Klockars M. Prevalence and incidence rates of diseases and work ability in different work categories of municipal occupations. Scand J Work Environ Health 1991; 17:67-74.

16 Ensidigt gentaget arbejde er belastende for kroppen og kan føre til nedslidning og udvikling af besvær i bevægeapparatet. Men det er ikke alle mennesker, der udvikler besvær som følge af ensidigt gentaget arbejde gennem mange år. Reaktionsmønstret er forskelligt og påvirkes bl.a. af personens fysik og generelle arbejdssituation. I denne pjece præsenteres en undersøgelse af sammenhængen mellem ensidigt gentaget arbejde udført i mange år og bevægeapparatbesvær. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: fax: e-post ami@ami.dk