Ordinært møde. Dato 4. juni Tid 13:00. ML 0.23 (byrådslounge) NB.

Transkript

1 Referat Socialudvalget Ordinært møde Dato 4. juni 2014 Tid 13:00 Sted ML 0.23 (byrådslounge) NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Hanne Bøgsted, Pia Karlsen Carsten Sørensen Jørgen Tousgaard (A) Helle Madsen (V) Bent H. Pedersen (A) Hanne Bøgsted (O) Karl Falden (A) Irene Hjortshøj (A) Pia Karlsen (V)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde mellem Socialudvalget og Ældrerådet Dialogmøde mellem Socialudvalget og Handicaprådet Socialudvalgets budgetopfølgning Socialudvalgets budget Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Magtanvendelse Embedslægetilsynet Kommunalt Tilsyn Anvendelse af boliger beliggende i De 4 Årstider på Rosengården Orientering om status på De Socialpsykiatriske Støttecentre og i Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt udsatte Udmøntning af Ældrepuljen - Forebyggelse af isolation Udmøntning af midler fra puljen Løft af ældreområdet Slutopfølgning på omstrukturering af den kommunale køkkendrift Kvalitetsstandard for mad i plejeboliger Orientering om Cafe Hyggen Sygefraværsstatistik i Frederikshavn Kommune Kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet Formanden orienterer...41 Underskrifter: Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 2 af 42

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben Socialudvalget budgetopfølgning pdf /14 Åben Socialudvalgets budget 2015.pdf /14 Åben Vision og Strategi budget pdf /14 Åben Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter /14 Åben Magtanvendelse Magtanvendelse Bilag.pdf /14 Åben Embedslægetilsynet - Årsrapport 2013.pdf /14 Åben KOmmunalt tilsyn Ældreområdet Frederikshavn Kommune årsrapport.pdf /13 Åben Tilsyn - Præstbro Ældrecenter Præstbro Ældrecenter, Frederikshavn Kommune, uanmeldt tilsyn.jpg /14 Åben Statusnotat Arbejdspsykolog /14 Åben Udsagn - personalet.pdf /14 Åben Status - Afdelingsleder Socialpsykiatrien.pdf /14 Åben Status Misbrug og Udsatte.pdf /14 Åben Status på arbejdsmiljø-status maj 2014.pdf /14 Åben Projektbeskrivelse ældrepuljen forebyggelse af isolation.pdf /14 Åben Ældrepulje - BILAG 1.pdf /14 Åben Kvalitetsstandard for mad i plejeboliger /14 Åben Café Hyggen_ Pjece.pdf /14 Åben Sygefraværsstatistik 1.kvartal2014.pdf /14 Åben Besparelser og dilemmaer /14 Åben Høringssvar fra Center Med i CSSM til kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet.docx /14 Åben Høringssvar fra CenterMED i Sundhed og Ældre vedr. kvalitetsstandard for hjælpemidler Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 3 af 42

4 1. Dialogmøde mellem Socialudvalget og Ældrerådet Sagsfremstilling Socialudvalget inviterer Ældrerådet til dialogmøde den 4. juni kl i lokale 0.23 med følgende program: Åben sag Sagsnr: 14/9195 Forvaltning: LS Sbh: bepd Besl. komp: SOU 1. Udvalgsformand Jørgen Tousgaard præsenterer det nye socialudvalgs opgaver 2. Udvalgets budgetrammer de kommende år 3. Dialogproces om budgetrammer og rådets input mv. 4. Opsamling væsentligste pointer Fra Ældrerådet deltager: Hanne Andersen Dan Eriksen Else Henriksen Chris Sørensen Poul Erik Andersen Oda Kajgaard Dorte Tofting Ole Kanstrup Petersen Der er ingen spørgsmål/input fra Ældrerådet. Indstilling Direktøren med ansvar for social og sundhed indstiller, til drøftelse. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Dialogmødet gennemført. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 4 af 42

5 2. Dialogmøde mellem Socialudvalget og Handicaprådet Sagsfremstilling Socialudvalget inviterer Handicaprådet til dialogmøde den 4. juni kl i lokale 0.23 med følgende program: Åben sag Sagsnr: 14/7644 Forvaltning: LS Sbh: bepd Besl. komp: SOU 1. Udvalgsformand Jørgen Tousgaard præsenterer det nye socialudvalgs opgaver 2. Udvalgets budgetrammer de kommende år 3. Dialogproces om budgetrammer og rådets input mv. 4. Opsamling væsentligste pointer Fra Handicaprådet deltager: Aksel Jensen Susanne Jensen Jette Bruun Christensen. Der er ingen spørgsmål/input fra Handicaprådet. Indstilling Direktøren med ansvar for social og sundhed indstiller, til drøftelse. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Dialogmødet gennemført. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 5 af 42

6 3. Socialudvalgets budgetopfølgning Sagsfremstilling Center for økonomi og personale har i samarbejde med Centerchefer og Direktør foretaget budgetopfølgning pr. 30. april 2014 for Socialudvalgets område. Heri er budget, forbrug og andre budgetforudsætninger (mængder og priser) gennemregnet. Åben sag Sagsnr: 14/9294 Forvaltning: ssf Sbh: bohn Besl. komp: SOU På det grundlag er der udarbejdet en redegørelse (se bilag), som ikke omfatter en fuldstændig beskrivelse af udvalgets budgetområde, men kun de omkostningssteder/aktiviteter, hvor der er udsigt til væsentlige afvigelser, eller områder af stor betydning for kommunens samlede økonomi. Socialudvalgets korrigerede driftsbudgetramme udgør pr. 30. april ,8 mio. kr.. Det forventede regnskabsresultat pr. 30. april 2014 er opgjort til 880,7 mio. kr. og dermed et nettomindreforbrug på 2,1 mio. kr. Hertil kommer overført nettooverskud fra 2013 (bankbøgerne) og båndlagte midler. Socialudvalgets korrigerede anlægsbudgetramme udgør pr. 30. april ,1 mio. kr..og de forventede udgifter estimeres til 3,1 mio. kr. og dermed balance. Hertil kommer overført nettooverskud fra De hensatte beløb til hhv. båndlagte midler og bankbøger under både drift og anlæg indgår ikke i budgetopfølgningens estimater og konklusioner, idet disse, iht. økonomiudvalgets beslutning, ikke er en forbrugsmulighed i 2014, og henstår alene som en evt. fremtid option. De beløbsmæssige opgørelser af disse midler fremgår af vedhæftede bilag. Indstilling Direktøren med ansvar for Social og Sundhed indstiller: 1 at udvalget forholder sig til budgetopfølgningens konklusioner, med henblik på videreformidling til Økonomiudvalg og Byråd. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Godkendt. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Bilag Socialudvalget budgetopfølgning pdf (dok.nr.94491/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 6 af 42

7 Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 7 af 42

8 4. Socialudvalgets budget 2015 Sagsfremstilling Resumé: I det vedtagne budget 2014 og frem henstår endnu ikke udmøntede besparelser på tværgående centrale konti. Økonomiudvalget har på sit møde i februar 2014, godkendt principperne for fordelingen af disse. De væsentligste besparelser der stod på centrale konti, og hvortil Socialudvalget ligeledes skal bidrage, vedrører Mere tid til kerneydelsen og Afbureaukratiseringspuljen. Åben sag Sagsnr: 14/9668 Forvaltning: ssf Sbh: bohn Besl. komp: SOU Økonomiudvalget har behandlet de økonomiske forudsætninger for budgetlægningen 2015, og har besluttet følgende: Rammerne for 2015 forhåndsreduceres med 3 % af serviceudgifterne, heraf reduceres 25 mio. kr. på konkret udpegede områder inden for det specialiserede socialområde, visitationsbudgettet, skoleområdet, samt øvrige områder. Denne reduktion kan ske uden ændring af de politisk fastsatte serviceniveauer. Rammerne for overslagsårene (2016 og frem) forhåndsreduceres med 1% af serviceudgifterne idet der forudsættes en årlig produktivitetsstigning. 25 mio. kr. fordeles på baggrund af aktivitetsnøgletal. STATUS: Socialudvalgets andel af disse besparelser udgør i 2015 ca. 69,5 mio. kr. Direktøren for Social og Sundhed har, med de enkelte centerchefer og i samarbejde med Økonomicentret, udarbejdet et administrativt oplæg til budget Dette oplæg har været fremsendt til Socialudvalgets møder i hhv. Marts, April og Maj i og ligeledes løbende været til høring i respektive fora. På baggrund af de ovennævnte udvalgsmøder og beslutningerne herfra, fremsendes hermed budget (vedhæftet). Besparelserne i budgettet er indarbejdet ud fra de politiske beslutninger med afsæt i den overordnede vision og strategi. (vedhæftet). Budgetmaterialet vil til efteråret blive suppleret med endelige takstberegninger, statistikmateriale, aktivitetsopgørelser samt evt. konsekvenser fra økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Indstilling Direktøren med ansvar for Social og Sundhed indstiller Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 8 af 42

9 1. At udvalget drøfter og godkender budget 2015 på det foreliggende grundlag. 2. At udvalget fremsender materialet til Økonomiudvalget, hvor det indgår i det samlede budgetforslag Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Godkendt. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Bilag Socialudvalgets budget 2015.pdf (dok.nr.98581/14) Vision og Strategi budget pdf (dok.nr.98159/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 9 af 42

10 5. Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Sagsfremstilling Resume: Jævnfør Servicelovens 100 er der mulighed for at borgere (18 64 år) på grund af funktionsnedsættelse kan ansøge om dækning af merudgifter - som borgeren er nødsaget til at have - for at kunne leve et almindeligt liv. Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis der i anden lovgivning er taget stilling til, om ydelsen kan bevilges eller ej. Åben sag Sagsnr: 14/5705 Forvaltning: CSSM Sbh: mskr Besl. komp: SOU/BUU Der visiteres til dækning af merudgifter i både Center for Social- og Sundhedsmyndighed og i Ungeenheden. For at sikre en ensartet bevillingspraksis og for at kunne styre udgifterne på området, er der her udarbejdet et udkast til en beskrivelse, der konkretiserer Frederikshavn Kommunes serviceniveau for de mest almindelige merudgifter, som kommunen kan dække. Beskrivelsen skal ligge til grund for den konkrete individuelle udmåling og bevilling til borgeren. Udkastet er sendt i høring i Handicaprådet og forelægges Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget med henblik på politisk godkendelse af beregningsgrundlag og serviceniveau. Udarbejdelsen Center for Social- og Sundhedsmyndighed og Ungeenheden har sammen udarbejdet et udkast til en beskrivelse der fastlægger normalniveau, som det serviceniveau, der skal anvendes som udgangspunkt og beregningsgrundlag i den konkrete individuelle sagsbehandling. Det fremgår ligeledes, hvordan merudgiften beregnes til de udgifter, der er mest almindelige at søge om dækning til. Hvis borgeren i helt særlige tilfælde kan sandsynliggøre, at beregningen skal foretages ud fra andre forudsætninger, vil dette indgå i sagens behandling. Udarbejdelsen er sket på baggrund af afgørelser i Ankestyrelsen, det tidligere Sociale Nævn og anbefalinger fra andre råd og nævn, der angiver, hvad der er et normalt niveau i almenbefolkningen på de konkrete områder. Der er også anvendt redskaber, som f.eks. Danmarks Statistik, rejseplanen.dk, huslejetakster i Frederikshavn Kommune m.v.. Beskrivelsen er udelukkende et værktøj, som sagsbehandler tager udgangspunkt i, i forbindelse med den konkrete individuelle vurdering af borgerens situation. Jens Peter Gam, Socialenheden vil gennemgå materialet på mødet. Indstilling Direktørerne med ansvar for Center for Social og Sundhedsmyndighed og Ungeeheden indstiller Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 10 af 42

11 at Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget godkender det beskrevne normalniveau, som det serviceniveau, der skal anvendes som udgangspunkt og beregningsgrundlag i den konkrete individuelle sagsbehandling. Beslutning Handicaprådet den 2. juni 2014 Indstillingen taget til efterretning. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Betina Hansen, Rikke Bruus hvor Dorthe Smidt mødte som stedfortræder. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Godkendt. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Bilag Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter (dok.nr.59667/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 11 af 42

12 6. Magtanvendelse 2013 Sagsfremstilling Reglerne for magtanvendelse findes i Lov om Social Service og omfatter personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand mv. og som ikke giver sit samtykke i en foranstaltning efter Hovedreglen er, at magtanvendelse ikke må finde sted, jf. 124 i Lov om Social Service. Når det alligevel som en undtagelse fra hovedreglen kan tillades at anvende magt i en række nøje afgrænsede tilfælde, er det primære formål at afværge risikoen for eller forhindre yderligere personskade, jf i Lov om Social Service. Åben sag Sagsnr: 13/3972 Forvaltning: CSSM Sbh: lald Besl. komp: SOU Formålet med reglerne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det mindst mulige. Yderligere fremgår det af loven at mindsteindgrebsprincippet altid skal gælde, hvilket vil sige at den magtanvendelse, der udøves altid skal være så mindst indgriben i borgerens selvbestemmelse som muligt for at varetage borgerens interesse. Derudover skal magtanvendelsen altid sættes i relation til, hvad man ønsker at opnå i forhold til borgeren. Målet er, at medarbejderne kan varetage plejeopgaverne uden at anvende magt. Derfor har Center for Ældre og Sundhed fortsat stort fokus på medarbejdernes plejemæssige og socialpædagogiske kompetencer ligesom der er stor fokus på nye tilgange som eksempelvis musikterapi, der har vist sig meget brugbart overfor målgruppen. Nedenfor er der en overordnet opsummering af magtanvendelsesindberetningerne for 2013: Område og I alt 126a Nord 0 43* Midt Syd *= De 22 fastholdelser ud af de 43 har været hos to borgere, hvor der er taget socialpædagogiske tiltag for at nedbringe mængden af magtanvendelser Yderligere kommentering og analyse af området fremgår af det tilsendte bilag. Indstilling Direktøren med ansvar for ældre indstiller orienteringen tages til efterretning. Beslutning Ældrerådet den 2. juni 2014 Ældrerådet tager orienteringen til efterretning. Beslutning Handicaprådet den 2. juni 2014 Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 12 af 42

13 Taget til efterretning. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Betina Hansen, Rikke Bruus hvor Dorthe Smidt mødte som stedfortræder. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Taget til efterretning. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Bilag Magtanvendelse Magtanvendelse Bilag.pdf (dok.nr.90973/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 13 af 42

14 7. Embedslægetilsynet 2013 Sagsfremstilling Hvert år gennemfører Embedslægeinstitutionen et uanmeldt tilsyn i kommunens plejeboligenheder for at undersøge de sundhedsfaglige forhold. Formålet med plejehjemstilsynet er at forbedre den sundhedsfaglige indsats overfor de ældre i plejeboligerne. Det skal bemærkes at embedslægeinstitutionen benytter betegnelsen plejehjem synonymt med Leve-Bo miljøer og plejeboliger. Åben sag Sagsnr: 13/1210 Forvaltning: CSSM Sbh: lald Besl. komp: SOU Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionen har udarbejdet målepunkter for forskellige instrukser, hygiejnemæssige forhold, ernæring, fysisk aktivitet og mobilisering samt instrukser vedrørende patientrettigheder. Ved tilsynet vurderer Sundhedsstyrelsen om målepunkterne er opfyldt eller ej, og resultatet indgår i tilsynsrapporten og registreres i et skema, som er vedlagt rapporterne. Målepunkterne omfatter flg.: Sundhedsadministrative forhold Sundhedsfaglige instrukser Sundhedsfaglige forhold Sygeplejefaglige optegnelser Medicinhåndtering Adgang til sundhedsfaglige ydelser Patientrettigheder Sundhedsrelaterede forhold Hygiejne Ernæring Aktivering og mobilisering Bygnings- og indeklimaforhold Hvert af disse målepunkter bliver belyst dels ved foreliggende instrukser og dels ved stikprøvekontrol. Resultaterne af disse opgøres i en samlet tilsynsrapport, idet der udarbejdes en samlet kommunalårsrapport for alle bo enhederne og specifikke rapporter for de enkelte enheder. Det skal yderligere bemærkes at embedslægerne ikke har haft noget specificeret tema for deres tilsyn som de foregående år. Embedslægeinstitutionens hovedkonklusioner og opsummering Embedslægerne har i 2013 foretaget tilsyn på følgende plejeboligenheder: Østervrå Ældrecenter, Ældrecenter Lindevej, Rosengården, Søparken, Abildparken, Sæby Ældrecenter Øst, Drachmannsvænget og Ankermedet Aalbæk Ældrecenter. Dette svare til i alt 9 tilsynsbesøg med tilhørende udarbejdede rapporter ud af 14 Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 14 af 42

15 plejeboligenheder i Frederikshavn Kommune. De 5 plejeboligenheder, der var undtaget for tilsynsbesøg grundet at der ikke var nogle kritiske bemærkninger i tilsynet for 2012, har været følgende: Dybvad Ældrecenter, Strandby Ældrecenter, Caspershus, Præstbro og Bangsbovej. Embedslægeinstitutionen konkluderer overordnet, at der ved alle tilsyn er fundet fejl og mangler, der indebærer en risiko for patientsikkerheden. Dog konkluderes det, at ved 4 ud af 9 plejeboligenheder indebar fejl og mangler meget ringe risiko for patientsikkerheden. På 4 andre plejeboligenheder ud af de 9 indebar fejl og mangler patientsikkerhedsmæssig risici, men ikke alvorlige fejl og mangler. Ved 1 plejeboligenhed fandt tilsynet dog fejl og mangler der var alvorlige, og som medførte et opfølgende besøg. Efterfølgende ved det foretagne tilsynsbesøg blev der dog konkluderet fra embedslægerne, at fejlene var rettet fuldstændigt op på, og forholdende blev set som værende i orden og i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinjer. Overordnet opfylder plejeboligerne således de krav Sundhedsstyrelsen fastlægger vedrørende vurdering og dokumentation angående borgernes sygdomme og handicaps ved indflytning. Opsummerende kan det nævnes at 8 ud af de 9 plejeboligenheder havde fulgt fuldstændigt op på kravene fra 2012, mens 1 plejeboligenhed delvist havde fulgt op på kravene. De overordnede resultater for tilsynet i 2013 kan læses i embedslægernes årsrapport, der er vedlagt til sagen som bilag Udover disse overordnede og generelle betragtninger, har embedslægeinstitutionen udarbejdet specifikke rapporter vedrørende de enkelte plejehjem, hvori der fremgår konkrete anbefalinger til de enkelte enheder. Såfremt disse rapporter ønskes læst i sin helhed kan de rekvireres ved henvendelse til Center for Social- og Sundhedsmyndighed. Center for Sundhed og Ældre har haft ovenstående fremstilling til kommentering, men havde ingen bemærkninger. Indstilling Direktøren med ansvar for ældre indstiller årsrapporten fra embedslægen til orientering Beslutning Ældrerådet den 2. juni 2014 Ældrerådet har ingen bemærkninger til punktet. Beslutning Handicaprådet den 2. juni 2014 Taget til efterretning. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 15 af 42

16 Fraværende: Jørgen Tousgaard, Betina Hansen, Rikke Bruus hvor Dorthe Smidt mødte som stedfortræder. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Taget til efterretning. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Bilag Embedslægetilsynet - Årsrapport 2013.pdf (dok.nr.90981/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 16 af 42

17 8. Kommunalt Tilsyn 2013 Sagsfremstilling I henhold til Lov om Social Service 151 stk. 2, skal kommunen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsyn på kommunens plejeboliger/centre og Leve-Bo Miljøer. Åben sag Sagsnr: 13/8225 Forvaltning: CSSM Sbh: lald Besl. komp: SOU Frederikshavn Kommune har engageret Revas ApS til at udføre de kommunale tilsyn for at få et uvildigt tilsyn. Formålet med tilsynene er at påse, at de kommunale opgaver bliver varetaget lovmæssigt korrekt i henhold til 83 og 86 i Serviceloven. Dernæst skal tilsynene have fokus på, at opgaverne på de enkelte plejeboligenheder 1) bliver løst i henhold til de afgørelser, som kommunen har truffet, og 2) at opgaverne løses i henhold til de vedtagne kvalitetsstandarder for Frederikshavn Kommune. Det primære formål med tilsynene er således at sikre leveringen af den praktiske hjælp og personlige pleje, sker i henhold til de fastsatte politiske målsætninger. Herudover har tilsynene også fokus på genoptræningsaspektet hos borgerne samt generelt vedligeholdelse af fysisk såvel som psykisk funktionsevne. Udover de ovennævnte parametre, har Center for Social- og Sundhedsmyndighed valgt i 2013 at sætte særligt fokus på aktiviteter og rehabilitering I bred forstand, stabilitet (forebyggelse af indlæggelser på sygehuse fx.) og kontinuitet samt kosten og maden i plejeboligerne. I henhold til dette har Revas generelt og konkret vurderet forholdende, indsatsen og metoderne i den enkelte enhed og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende driften i almindelighed Metode for tilsynene samt afrapportering Ovennævnte fokuspunkter er i de enkelte plejeboligenheder belyst og vurderet ved udvalgte beboers oplevede kvalitet. Herudover har ledelsen, personale og samarbejdspartnere været inddraget i tilsynene, ligesom skriftligt materiale vedrørende enkelte udvalgte beboere har været gennemgået. Afrapporteringen har som i 2012 basseret sig på at der er udarbejdes et kvitteringsskema, hvor der er oplistet en række punkter. Disse skal være fundet i orden førend Revas vil give kvitteringen på at tilsynet er gennemført. Finder Revas anledning til ikke at give en sådan kvittering, da udarbejdes der en selvstændig rapport om forholdene, og der kan på denne baggrund bestille et uanmeldt tilsyn. I 2013 er der to tilfælde i to plejeboligenheder, hvor et ekstra tilsyn var nødvendigt for at se der var fulgt op på de anbefalinger som Revas havde anmærket ved det første tilsynsbesøg. De efterfølgende rapporter og tilsyn viste at samtlige anbefalinger var fulgt, og der lavet tiltag til at imødegå de uhensigtsmæssigheder som var konstateret ved det første tilsynsbesøg. Overordnet har Revas sat niveauet højt for hvornår man som plejeboligenhed kunne få tilsynet godkendt og modtage en kvittering for tilsynet var gennemført. Det Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 17 af 42

18 betyder, at resultaterne bredt set er meget fine og forholdende er fundet i orden jf. Revas årsrapport på området, der også er vedlagt som bilag til sagen. Yderligere er der vedlagt som bilag et eksemplar på den kvitteringsformular, der er benyttet ved tilsynene på plejeboligerne i Center for Sundhed og Ældre har haft sagen til kommentering, men havde ingen bemærkninger til ovennævnte fremstilling. Indstilling Direktøren med ansvar for ældre indstiller årsrapporten til orientering. Beslutning Ældrerådet den 2. juni 2014 Ældrerådet har ingen bemærkninger til punktet. Beslutning Handicaprådet den 2. juni 2014 Taget til efterretning. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Betina Hansen, Rikke Bruus hvor Dorthe Smidt mødte som stedfortræder. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Taget til efterretning. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Bilag KOmmunalt tilsyn Ældreområdet Frederikshavn Kommune årsrapport.pdf (dok.nr.90977/14) Tilsyn - Præstbro Ældrecenter Præstbro Ældrecenter, Frederikshavn Kommune, uanmeldt tilsyn.jpg (dok.nr /13) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 18 af 42

19 9. Anvendelse af boliger beliggende i De 4 Årstider på Rosengården Sagsfremstilling Frederikshavn Kommune har anvisningsret til 10 almene ældreboliger beliggende i De 4 Årstider på Rosengården plejecenter i Sæby. Boligerne har været ledige siden august 2012, hvor de daværende beboere flyttede til de ny opførte boliger på det socialpsykiatriske botilbud Mariested i Sæby. De 4 Årstider, som boligenheden benævnes, har altså tidligere fungeret som en satellit-afdeling til det socialpsykiatriske botilbud Mariested, som er blevet totalrenoveret og udvidet med flere boliger, så tilbuddet kunne samles et sted. I nedenstående stilles der forslag om, at de ledige boliger i De 4 Årstider på Rosengården tages i anvendelse i henhold til ældreboligkategorien: plejeboliger uden fast personale Åben sag Sagsnr: 11/2211 Forvaltning: LS Sbh: mepd Besl. komp: SOU Anden anvendelse af 10 boliger i De 4 Årstider på Rosengården i Sæby Administrationen har fremsat forskellige forslag til anden anvendelse af de 10 ledige boliger, da de har en god og central placering i forhold til pleje- og aktivitetsfaciliteter for ældre. Boligerne har også en god bymæssig placering, som gør dem eftertragtede som både pleje- og ældreboliger. Rosengården består i dag af 64 plejeboliger med 48 demensboliger og 16 boliger til henholdsvis aflastningsog plejeboliger. De 10 ledige boliger har fx været foreslået anvendt som yderligere aflastningsboliger eller specialtilbud til demente med udadreagerende adfærd. Men der er betydelig økonomi forbundet med at etablere yderligere pleje- eller aflastningsboligkapacitet hvor den årlige takst er over kr. pr. bolig. På nuværende tidspunkt er der ikke sikker indikation for, at kommunen har behov for yderligere 10 boliger på det døgndækkede og plejemæssige område. Derimod oplever kommunen, at der kan være basis for at udvide antallet af plejeboliger uden fast personale. Det er en boligtype, som er beliggende i umiddelbar nærhed af tætte plejeboligmiljøer, men hvor der ikke ydes døgndækkende pleje af en fast personalegruppe. Der er i øjeblikket 8 borgere på (specifik) venteliste til denne boligtype i Sæby. Beboere i disse boliger modtager visiteret hjælp og støtte fra kommunens udekørende hjemmeplejegrupper men har let og umiddelbar adgang til fx aktivitetscenter for ældre. Ved at tage boligerne i anvendelse til dette formål, vil kommunen kunne spare de udgifter, der er forbundet med at betale såkaldt tomgangshusleje for de anvisningsboliger, der er ledige og ubenyttede. Boligernes indretning Boligerne på Rosengården er ca. 68 m2 inklusive andel af fællesboligarealer. Fællesboligarealerne består af et større fælles køkken alrum samt gangarealer. I det samlede boligareal er der desuden fælles vaskeri samt kontor og toilet til personalegruppe. Fysisk er boligerne indrettet med tekøkken, stue/opholdsrum (der evt. kan opdeles med skabe, så der bliver separat soveafdeling) og stort badeværelse. Alle boliger har desuden direkte udgang til egen lille terrasse/udeareal. Der er separat indgang til selve boligenheden udefra. Adgangen Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 19 af 42

20 til boligerne går således ikke gennem Rosengårdens plejecenter. Økonomiske og personalemæssige konsekvenser Hvis boligerne tages i anvendelse som plejeboliger uden fast personale, vil der fortsat være mulighed for, at boligerne på sigt også vil kunne anvendes til døgndækkede plejeboligformål (aflastnings- og/eller plejeboliger), da borgerne vil få den visiterede hjælp og støtte af den kommunale hjemmepleje og da kommunen allerede har fast personale tilstede i bygningen. Boligerne er klar til indflytning og kan tages i anvendelse til formålet med det samme. Personalet på Rosengården er orienteret og indforstået med at boligerne tages i anvendelse som plejeboliger uden fast personale. Borgerne vil modtage den visiterede hjælp fra Algadegruppen i Sæby. Frederikshavn Boligforening undersøger nærmere i forhold til at indgå en serviceaftale for boligernes fællesboligarealer samt eventuelle husregler i forhold til brug af boligernes fælleskøkken. Der er ikke etablerings- eller driftsomkostninger forbundet med at anvende boligerne som plejeboliger uden fast personale udover den visiterede hjælp borgerne kan modtage (uafhængigt af boligform). Derimod kan kommunen som nævnt spare nogle af de udgifter, kommunen har til tomgangshusleje. Hvis alle boliger bliver udlejet, kan der spares årlige tomgangshusleje for ca kr. Indstilling Direktør for social og sundhed indstiller, at boligerne i De 4 Årstider på Rosengården i Sæby tages i anvendelse som plejeboliger uden fast personale. Beslutning Ældrerådet den 2. juni 2014 Ældrerådet tiltræder forslaget. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Godkendt. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 20 af 42

21 10. Orientering om status på De Socialpsykiatriske Støttecentre og i Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt udsatte Sagsfremstilling I sommeren 2013 blev en række initiativer iværksat for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på Frederikshavn Kommunes støttecentre og i Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt udsatte. Socialudvalget har ønsket en orientering om status efter et halvt år, hvilket er baggrunden for nærværende sagsfremstilling. Åben sag Sagsnr: 12/9456 Forvaltning: CHP Sbh: nikn Besl. komp: SOU Baggrund for tiltagene Konsulentfirmaet CRECEA blev i februar 2013 bestilt til at foretage en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet på de tre støttecentre i Skagen, Frederikshavn og Sæby og i Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt udsatte. Som en del af rapporten har CRECEA udarbejdet en række anbefalinger til indsatser på de fire arbejdspladser. Rapporten blev præsenteret for Socialudvalget i juni Arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø tager udgangspunkt i anbefalingerne i CRECEAs rapport. Status på igangsatte tiltag Organisatorisk har anbefalingerne medført en ændring i Center for Handicap og Psykiatri, idet den tidligere afdeling Socialpsykiatri og Udsatte er blevet inddelt i to afdelinger: Socialpsykiatrien og Misbrugsbehandling og Socialt udsatte. Ledelsesmæssigt betyder dette, at den tidligere afdelingsleder for Socialpsykiatri og Udsatte nu har ansvaret for Misbrugsbehandling og Socialt udsatte, mens der er ansat en ny afdelingsleder for Socialpsykiatrien pr. 1/ Derudover er ledelsesstrukturen i Socialpsykiatrien ændret, så der nu er en daglig leder på hvert af de tre støttecentre. Tidligere var der ansat én leder for de tre støttecentre. De daglige ledere refererer til afdelingslederen i Socialpsykiatrien på samme måde som lederen af det socialpsykiatriske botilbud Mariested. Pr. 1/ er der nedsat et nyt MED-udvalg i støttecentrene, hvor sammensætningen af medlemmer er ændret. Det nye MED-udvalg dækker alle tre støttecentre og har samlet gennemført Frederikshavn Kommunes interne MEDuddannelse i slutningen af Udover de organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer, er der indkøbt ekstern konsulentbistand fra CRECEA til en række aktiviteter i forhold til medarbejderne. Der har i efteråret 2013 blandt andet været afholdt møder og udviklingsdage for medarbejderne, ligesom MED-udvalget er blevet opkvalificeret i forhold til deres rolle. CRECEA har i slutningen af 2013 afsluttet deres arbejde, og det fortsatte arbejde Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 21 af 42

22 med at forbedre arbejdsmiljøet er forankret internt. Status på arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Som bilag er vedlagt notater med beskrivelse af status fra afdelingsleder i Socialpsykiatrien, Karsten Kamstrup og arbejdspsykolog i HR Løn & Personale, Katja Kildedal. Disse beskrivelser suppleres af et bilag med en række udsagn fra personalet på Frederikshavn Støttecenter. Derudover er et notat omkring igangsatte tiltag i Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt Udsatte vedlagt, ligesom der er udarbejdet et notat omkring status på arbejdsmiljøet i maj I det følgende opsummeres bilagenes hovedpointer. I forhold til støttecentrene var CRECEAs hovedfokus i rapporten rettet mod Støttecenter Frederikshavn. Tidligt i processen viste der sig dog et behov for også at etablere lokale tiltag på støttecentrene i Skagen og Sæby. I foråret 2014 fungerer processen omkring forbedring af arbejdsmiljøet derfor som tre parallelle forløb. I forhold til Støttecenter Frederikshavn er vurderingen, at arbejdet allerede nu har etableret et begyndende tillidsforhold, som danner basis for det videre arbejde med udvikling af arbejdsmiljøet. Fremadrettet vil fokusområdet på alle tre støttecentre være at skabe en fælles mening med socialpsykiatriens kerneopgave. Kerneopgaven skal forstås som den opgave, der er beskrevet i kvalitets- og ydelseskataloget. Pr. maj 2014 er status på støttecentrene, at der nu i praksis er taget hul på processen omkring fælles forståelse af kerneopgaven lokalt på hvert støttecenter. Processen er i god gænge og forløber planmæssigt med aktiv og involverende personaledeltagelse. I Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt udsatte er en række initiativer iværksat på baggrund af CRECEAs anbefalinger. Blandt andet er mødestrukturen ændret og medarbejderressourcerne fordelt på en ny måde. Initiativerne har ført til afklaring af nogle usikkerhedspunkter, mens afklaringsprocessen fortsætter i forhold til andre punkter. Indstilling Direktøren med ansvar for Center for Handicap og Psykiatri indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Status taget til efterretning. Sendes til MED-støttecentre og MED-misbrug og udsatte til orientering Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 22 af 42

23 Bilag Statusnotat Arbejdspsykolog (dok.nr.34363/14) Udsagn - personalet.pdf (dok.nr.34375/14) Status - Afdelingsleder Socialpsykiatrien.pdf (dok.nr.34376/14) Status Misbrug og Udsatte.pdf (dok.nr.34712/14) Status på arbejdsmiljø-status maj 2014.pdf (dok.nr.96788/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 23 af 42

24 11. Udmøntning af Ældrepuljen - Forebyggelse af isolation Sagsfremstilling I forbindelse med Aftale om Finansloven for 2014, er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Formålet er, at give de danske kommuner mulighed for bredt at løfte kvaliteten af plejen af og omsorgen for ældre. Midlerne er afsat permanent på finansloven. Frederikshavn Kommune er heraf bevilliget 13,8 mio. kr. til 6 projekter indenfor puljen Løft af ældreområdet. Det ene af projekterne, som omhandler Forebyggelse af ensomhed/isolation blev udsat til junimødet og fremsendes hermed til Socialudvalget og Sundhedsudvalget. Åben sag Sagsnr: 14/3655 Forvaltning: CSÆ Sbh: bibp Besl. komp: SOU/SU Der er afsat 1.0 mio. kr. til indsatsen til at forebygge ensomhed og isolation blandt ældre. Målgruppen for indsatsen vil være borgere over 65 år som er i risiko for at blive ensomme/isolere sig. Ensomhed og isolation er en risiko i forbindelse med ændringer i livsvilkår, så som ændret social status, ophør på arbejdsmarkedet, sygdom, tab af samlever/ægtefælle eller boligskift. At overgå fra arbejdsliv til folkepensionering som 65 årig giver en stor ændring i livsvilkår. På baggrund af dette, er der i Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen anbefalet, at der særligt fokuseres på en tidlig indsats og at borgere mellem 65 og 75 år i særlige risikogrupper skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. I dag indbydes nye 75 årige til et orienteringsmøde om Frederikshavn Kommune, og forebyggende hjemmebesøg. Fremadrettet vil dette tilbydes borgere fra 65 år. En effektiv forebyggelse kan være med til at sikre ældre borgere et liv med mindst mulig sygdom, tab af funktionsevne og afhængighed af hjælp. Samtidig kan en god forebyggende indsats hjælpe den enkelte til at få en dagligdag med social kontakt og meningsfulde gøremål, hvor egne ressourcer bringes i spil. Formålet med indsatsen er, at få identificeret de ensomme og isolerede. Indsatsen skal bringe frivillige, pårørende, medarbejdere sammen i at støtte op om og motivere målgruppen til deltagelse i forebyggende og aktiverende tilbud i kommunen, kommunale som fritidstilbud, under hensyntagen til individuelle ønsker om sociale aktiviteter. Forebyggende hjemmebesøg til borgere på 65 år har været drøftet på møde med Ældrerådet d. 30/ og på møde med Handicaprådet d.5/5-14 hvor der fra begge råd er givet accept af de fremlagte tanker. Indstilling Direktøren med ansvar for CSÆ indstiller: At SUU/SOU godkender projekt Forebyggelse af ensomhed/isolation Beslutning Ældrerådet den 2. juni 2014 Ældrerådet har ingen yderligere bemærkninger til sagen, ud over at man stiller sig velvilligt til rådighed på informationsmøderne for de nye 65 årige, lige som man nu Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 24 af 42

25 gør til møderne for de 75-årige. ÆR ønsker at drøfte den generelle høringsprocedure med Socialudvalget og Sundhedsudvalget emnet tages op på dialogmøderne med de 2 udvalg. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Indstillingen følges. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Bilag Projektbeskrivelse ældrepuljen forebyggelse af isolation.pdf (dok.nr.91678/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 25 af 42

26 12. Udmøntning af midler fra puljen Løft af ældreområdet Sagsfremstilling UDMØNTNING AF MIDLER FRA PULJEN LØFT AF ÆLDREOMRÅDET I forbindelse med Aftale om Finansloven for 2014, er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Formålet er at give de danske kommuner mulighed for bredt at løfte kvaliteten af plejen af og omsorgen for ældre. Midlerne er afsat permanent på finansloven. Frederikshavn Kommune er heraf bevilliget 13,8 mio. kr. til 6 projekter indenfor puljen Løft af ældreområdet. Det ene af projekterne, som omhandler Forebyggelse af ensomhed/isolation tages op på udvalgsmøde på et senere tidspunkt. Projektet omkring Genoptræning, reducering af ventetid tages op på Sundhedsudvalgsmødet d. 13. maj. Åben sag Sagsnr: 14/3655 Forvaltning: CSÆ Sbh: hato Besl. komp: SOU Administrationen har udarbejdet en mere detaljeret plan for udmøntningen af midlerne, hvor hovedpunkterne herfra fremgår af følgende gennemgang. En mere detaljeret beskrivelse af de enkelte projekter fremgår af det vedhæftede bilag. Styrkelse af de allersvageste borgere Formålet er at øge serviceniveauet for praktisk hjælp og personlig pleje for de allersvageste borgere i Frederikshavn Kommune. Dette foreslås udmøntet ved følgende tiltag: Visitationsenheden rekategoriserer beboerne i plejeboligerne 1 gang årligt. De enkelte plejeboligenheder er delt 3 grupper, hvorfor puljen på 1,5 mio. kr. deles i 3. Ved starten på hver ny 4 mdr. periode tages der udgangspunkt i det aktuelle antal kategori 3 beboere, således at puljen fordeles med et ens beløb til hver af plejeboligenhederne med en eller flere kategori 3 beboere. Hvis der så i den mellemliggende 4 måneders periode flytter en ny kategori 3 beboer i en plejebolig og der ved revisitationen bliver 1 kategori 3 beboer mere, så tælles disse beboere med i opgørelsen over den kommende 4 måneders periode. Det vil sige, at plejeboligenhederne deles i tre områder: Nord + Caspershus (N+), Midt (M) og Syd (S). Alle tre områder kan få nye Kategori 3 borgere løbende hen over perioden, men én gang årligt bliver beboerne i hvert område rekategoriseret (den stiplede linje). Så områderne kan opleve at have flere eller færre afhængigt af dels visitationsenhedens rekategorisering og dels almindelig tilgang af Kategori 3 borgere. Ved ovenstående model er der valgt en udmøntningsmodel med mindst mulig grad af bureaukrati, samt sikret at midlerne fordeles så der er lige vilkår for alle plejeboligenhederne, således er Caspershus også omfattet. Længst muligt i eget liv ver. 2.0 Formålet er at øge borgernes fysiske, psykiske og sociale livskvalitet gennem dels en videreførelse af det nuværende LMIEL i Hjemmeplejen samt dels en øget indsats fysisk, psykisk og socialt for beboerne i plejecentrene. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 26 af 42

27 I hjemmeplejen sikres dette ved, at: Sikre at medarbejderne fastholder tankesættet om rehabilitering og selvhjulpenhed, samt øge kompetencerne på området. Udvikle dokumentationspraksis vedr. rehabiliteringsforløb. Øge borgernes ernæringsmæssige helbredstilstand gennem regelmæssig ernæringsscreening. I plejecentrene sikres dette ved, at: Styrke beboernes livskvalitet gennem fysisk, psykisk og sociale aktiviteter. Øge beboernes brug af egne ressourcer og dermed øget selvstændighed. Øge medarbejdernes kompetencer til at motivere beboerne til at sætte deres egne ressourcer i spil. Dette kræver et kompetenceløft og ansættelse af flere medarbejdere. Der etableres fælles ledelse af LMIEL 2.0, finansieret af alm. budgetmidler. Processen med at få ansat de 4 terapeuter og 1 social- og sundhedsassistent igangsættes hurtigst muligt. Når de respektive medarbejdere er ansat, kan projektet opstartes. Forebyggelse af sygehusindlæggelser Formålet er, at kompetenceudvikle alle social- og sundhedsassistenter (SSA) der er ansat i hhv. Hjemmeplejen og Plejecentrene. Dette for at sikre at samtlige SSA ers har de nødvendige kompetencer, således at de svarer til kravene i den nye SSA-uddannelse fra Det betyder at SSA erne fremover er klædt optimalt på til at arbejde efter principperne i Det BorgerNære Sundhedsvæsen og forventes at have et øget fokus på at forebygge sygehusindlæggelser. Dette projekt når altså ud til alle borgere i Frederikshavn Kommune som modtager pleje fra Center for Sundhed og Ældre. Midlerne fra ældrepuljen vil blive anvendt til at dække det merforbrug der er i den enkelte plejegruppe der har SSA er på opkvalificeringsforløbet. Løft af demensområdet Formålet er, på tre fokusområder: 1. Udredning af smerte og fald hos demente beboere i plejeboligerne 2. Intensiv stimulering af demente beboere i plejeboligerne ved hjælp af terapeutiske behandlingsvinkler og fysisk træning integreret i et styrket samarbejde med frivillige. 3. Investering i målrettet kompetenceudvikling af plejepersonale på området, med fokus på at højne kvaliteten og forståelsen i plejeopgaven og kompleksiteten. Idet projektet har 3 fokusområder, ønskes det at den nuværende ledende demenskoordinator bliver projektleder. Ad pkt. 1. For at frigøre ressourcer til projektledelse, ansættes 1 demenssygeplejerske, til at Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 27 af 42

28 varetage den ledende demenskoordinators almene demenskoordinatoropgaver (udredning m.v.). Udredningen for smerte foretages af en demenssygeplejerske. Demenssygeplejerskerne får til opgave at opkvalificere sygeplejerskerne i demensboligerne til at kunne foretage smerteudredning. Udredningen for fald foretages af en af de terapeuter der ansættes i LMIEL 2.0 i plejeboligerne, således at der skabes en synergieffekt imellem de 2 projekter. Ad pkt. 2 Alle demensafsnit udpeger en ansvarlig person, der koordinerer og laver et ugeprogram ud fra samme kvalitetsstandard som daghjemmene bruger. Der ansættes 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeut og 1 musikterapeut til at rekruttere, undervise og vejlede frivillige, igangsætte tiltag, undervise og vejlede plejepersonale og følge op på igangsatte tiltag. Musikterapeuten ansættes desuden til at give musikterapeutisk behandling til demente borgere med uhensigtsmæssig adfærd. Der iværksættes primært individuelle behandlinger og hvis det er hensigtsmæssigt gruppebehandling. Ad pkt. 3 Der etableres bl.a. årlige AMU kurser i demens lokalt og det fastlægges en norm for hvilke kurser, der er relevante for hvilke medarbejdere, i hvilke plejegrupper. Indstilling Indstilling Direktøren med ansvar for social og sundhed indstiller, at de fremlagte projektbeskrivelser drøftes og godkendes. Beslutning Socialudvalget den 7. maj 2014 Drøftet, og sendes til høring i Ældreråd og Handicapråd. Fraværende: Irene Hjortshøj. Beslutning Ældrerådet den 2. juni 2014 Høringssvar fra Ældrerådet Ældrerådet (ÆR) finder det positivt med de 6 projekter og anbefaler at projekterne iværksættes, men ÆR har nogle generelle bekymringer i forhold hertil: Det undrer ÆR at der stadig skal ansættes mere personale og opkvalificeres personale i den grad som anført i beskrivelserne, idet det vil give et øget pres i plejen, med de mange ufaglærte der trækkes ind over en lang periode. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 28 af 42

29 ÆR er bekymret for de borgere der modtager hjælp fra private leverandører, da midlerne i projekterne primært anvendes på projekter der vedrører den kommunale leverandør. De af regeringen tildelte puljemidler gælder kun for 2014, men flere af projekterne løber til udgangen af 2015, hvilket ÆR finder bekymrende. Vedr. Styrkelse af de allersvageste borgere ÆR ønsker en nærmere uddybning af projektets beskrivelse på dialogmødet med Socialudvalget idet materialet ikke er entydigt. Herefter afgiver ÆR et mundtligt høringssvar til Socialudvalget. Vedr. Længst muligt i eget liv Det undrer ÆR at der skal afsættes midler til ernæringsmæssig screening, når man inden for Sundhedsudvalget lægger op til besparelser inden for dette område. Det bekymrer ÆR at der anvendes midler til ansættelse af en ekstra leder indenfor området. Vedr. Forebyggelse af sygehusindlæggelser ÆR er bekymret for at der laves et A og et B hold blandt borgerne, idet tilbuddet ikke gælder borgere der modtager hjælp fra en privat leverandør. Vedr. Løft af demensområdet ÆR er meget betænkelig ved at man i projektet gør meget ud af at få rekrutteret frivillige. Det er ÆR s opfattelse at det kan være meget vanskeligt at anvende frivillige på demensområdet, idet opgaverne her oftest kræver faglært personale. Beslutning Handicaprådet den 2. juni 2014 Handicaprådet påpeger, at man burde have indskrevet ældre med handicap i materialet, Fraværende: Jørgen Tousgaard, Betina Hansen, Rikke Bruus hvor Dorthe Smidt mødte som stedfortræder. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Projektbeskrivelserne godkendt. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 29 af 42

30 Bilag Ældrepulje - BILAG 1.pdf (dok.nr.78651/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 30 af 42

31 13. Slutopfølgning på omstrukturering af den kommunale køkkendrift Sagsfremstilling Åben sag Sagsnr: 12/10599 Forvaltning: CSÆ Sbh: mank Besl. komp: SOU I det følgende præsenteres rammerne for administrationens forslag til en slutopfølgning på, omstruktureringen af den kommunale køkkendrift der blev gennemført i Forslaget går på, at der udarbejdes en kortfattet tilbagemelding fra hver plejeenhed der er omfattet af omstruktureringen og Madservice, så der foretages en opfølgning på den aktuelle status i forhold implementeringen af omstruktureringen. Således følger vi den tidligere anvendte form for opfølgning på processen. Ovenstående opfølgning kan blive behandlet på Socialudvalgsmødet i august Indstilling Direktøren med ansvar for Center for Sundhed og Ældre indstiller at Socialudvalget vedtager den foreslåede form for slutopfølgning på omstruktureringen af den kommunale køkkendrift. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Indstillingen godkendt. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 31 af 42

32 14. Kvalitetsstandard for mad i plejeboliger Sagsfremstilling Efter forespørgsel fra Ældrerådet, har Center for Sundhed og Ældre udarbejdet en kvalitetsstandard for mad i plejeboliger. Kvalitetsstandarden har som formål at opstille retningslinjer for madordningerne i plejeboligerne i Frederikshavn Kommune. Med en politisk fastlagt kvalitetsstandard vil det fremstå klart for borger, personale og politikere, hvilke krav, der er til madordningerne i plejeboligerne, og hvordan de administreres. Åben sag Sagsnr: 13/18734 Forvaltning: CSÆ Sbh: mank Besl. komp: SOU Dette betyder, at borgere og pårørende frem over vil have mulighed for at sætte sig ind i, hvad borgerne i plejeboliger har krav på. Samtidig vil der ske en forventningsafstemning mellem kommune og borgere/pårørende, hvilket letter samarbejdet mellem parterne. Derudover vil der være politisk fastsatte standarder, som personalet skal tilrettelægge madordningerne efter, og som der kan følges op på efter behov. De beskrevne standarder afspejler de nuværende forhold omkring madordningerne i plejeboliger, og der vil således ikke ske ændringer i serviceniveauet som følge af vedtagelsen. Kvalitetsstandarden vil blive indskrevet i Frederikshavn Kommunes kvalitetskatalog, som fremlægges samlet til godkendelse og offentliggøres i efteråret Indstilling Direktøren med ansvar for Center for Sundhed og Ældre indstiller, at kvalitetsstandarden godkendes, indarbejdes i kvalitetskataloget og tages i anvendelse straks. Beslutning Ældrerådet den 2. juni 2014 Ældrerådet har følgende bemærkninger: Vedr. Hvad kan borgeren forvente Borgeren må kunne forvente at maden opfylder den enkelte borgeres ernæringsbehov samt ønsker. Vedr. Krav til størrelsen af portioner ÆR finder det vanskeligt at vurdere størrelsen af portionen ud fra den procentvise eniergifordeling der er nævnt i materialet. ÆR anbefaler at man i stedet anvender samme termer som i Ydelses- og kvalitetskatalog for madservice i eget hjem og ældrebolig 2014, som er godkendt. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 32 af 42

33 Vedr. Afbestilling og bestilling af mad Hvad med beboere der får sondemad hvilke ydelser betaler de? Dette bør beskrives i kvalitetskataloget. Beslutning Handicaprådet den 2. juni 2014 Indstillingen tiltrædes uden bemærkninger. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Betina Hansen, Rikke Bruus hvor Dorthe Smidt mødte som stedfortræder. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Indstillingen godkendt. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Bilag Kvalitetsstandard for mad i plejeboliger (dok.nr.89974/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 33 af 42

34 15. Orientering om Cafe Hyggen Sagsfremstilling Orientering om Cafe Hyggen Åben sag Sagsnr: 14/9003 Forvaltning: CSÆ Sbh: bibp Besl. komp: SOU Demenskoordinatorgruppen har, i samarbejde med daghjemmene og en gruppe frivillige, oprettet en Cafe i De Frivilliges Hus med titlen Cafe Hyggen. Cafe Hyggen henvender sig til yngre borgere med demens og deres pårørende. Demenskoordinatorerne oplever ofte, at de eksisterende daghjemstilbud netop ikke dækker behovene hos yngre borgere med let demens. Daghjemstilbuddene er, som det er i dag, primært målrettet de ældre demente borgere. Cafe Hyggen drives af frivillige i samarbejde med medarbejdere fra daghjemmene og demenskoordinatorerne inden for den eksisterende økonomiske ramme og skal ses som en udbygning af daghjemmenes tilbud. Det primære formål er, at forebygge social isolation og udbrændthed hos familier som er ramt af demens, det vil sige at give mulighed for at brugerne kan få en snak med andre i en lignende situation, udveksle erfaringer og opbygge netværk. Samtidig kan brugerne få rådgivning og vejledning fra demenskoordinatorerne i forhold til de udfordringer som møder dem i hverdagen. Café Hyggen har haft åbent første gang 5. maj og der kom 4 gæster. Demenskoordinatorerne beretter, at der var en usædvanlig hyggelig stemning, som gav gæsterne et velfortjent frikvarter. Indstilling Direktøren med ansvar for Center for Sundhed og Ældre indstiller: Til orientering Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Taget til efterretning. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Bilag Café Hyggen_ Pjece.pdf (dok.nr.91255/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 34 af 42

35 16. Sygefraværsstatistik i Frederikshavn Kommune Sagsfremstilling Sygefraværet i Frederikshavn Kommune har for årene 2012 og 2013 overordnet ligget på et ensartet niveau. Dette fremgår af sygefraværsstatistikkens oversigt over Frederikshavn Kommune. Åben sag Sagsnr: 14/396 Forvaltning: HR Sbh: pkod Besl. komp: SOU Den vedhæftede sygefraværsstatistik viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i perioden 2012, 2013 samt første kvartal 2014 i Frederikshavn Kommune. Derudover ses de enkelte centres sygdomsrelaterede fraværsprocent for første kvartal 2014 samt til sammenligning også for Sygefraværsprocenten inkluderer de sygdomsrelaterede fraværsårsager: Sygdom, delvis syg (sygemelding i løbet af dagen), nedsat tjeneste, arbejdsskade og fravær, hvortil der gives refusion fra første dag (fravær på grund af langvarig eller kronisk sygdom ( 56)). Alle ansatte er omfattet af statistikken, og den dækker samtlige medarbejderkredse som overenskomstansatte, tjenestemandsansatte, reglementsansatte, funktionæransatte, funktionærlignende ansættelser, elevansættelser, vikaransættelser, løntilskud, jobtræning og fleksjob. Ansættelser i løntilskud, fleksjob, vikar- og elevstillinger er organisatorisk placeret under de respektive centre. Indstilling Direktøren for Økonomi og Personale indstiller, at sygefraværsstatistikken tages til efterretning. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Taget til efterretning. Udvalget følger udviklingen i sygefravær. Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Bilag Sygefraværsstatistik 1.kvartal2014.pdf (dok.nr.99620/14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 35 af 42

36 17. Kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet Sagsfremstilling Ud fra drøftelser på Socialudvalgets temamøde om kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet den 7. maj 2014, fremsættes der nedenfor en række forslag til besparelser. Alle forslag bunder i, at borgerne frem over selv skal betale helt eller delvist for de produkter, som der ikke er et lovgivningsmæssigt krav om, at kommunen skal give tilskud til eller udlåne. Hvis alle besparelser vedtages, vil besparelsen være på kr. om året. Åben sag Sagsnr: 13/18734 Forvaltning: CSSM Sbh: mrwi Besl. komp: SOU Besparelserne er af 3 forskellige typer: Fra hjælpemiddel til forbrugsgode Lovgivningen giver mulighed for, at en række produkter, som på nuværende tidspunkt udlånes som hjælpemidler af Frederikshavn Kommune, kan betragtes som forbrugsgoder. Et forbrugsgode er et produkt, der produceres til den almene befolkning, og som kan købes i almindelig handel. Nogle borgere har dog behov for sådanne produkter, fordi de har en funktionsnedsættelse. Når produkter betragtes som forbrugsgoder, frem for hjælpemidler, skal borgeren selv betale hele udgiften, hvis produktet koster under 500 kr. Hvis det koster mere, kan borgeren få 50% i tilskud fra kommunen. Forskelle på hjælpemidler og forbrugsgoder: Hjælpemiddel Forbrugsgode Udlån Tilskud til almindelige produkter over 500 kr. Hjælpemiddeldepotet udbringer og Borgeren skal selv anskaffe henter produktet produktet Retur efter endt brug Borgerens ejendom Udskiftning ved fortsat behov Udskiftning = 100% egenbetaling Kommunen varetager reparation ud Reparation = 100% egenbetaling over almindeligt vedligehold Udover besparelsen på prisen på selve produktet, vil kommunen også spare udgifter til udbringning, afhentning, reparation, udskiftning og sagsbehandling. Der foreslås at følgende konkrete produkter frem over betragtes som forbrugsgoder: Badebænk Strømpepåtager til almindelige strømper Rygerobot, rygeforklæde og brandhæmmende tæppe Nagelfaste greb Kørepose/regnslag til elkøretøjer og lignende Katapultsæde Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 36 af 42

37 Gribetang Drejepude/drejeskive Ændringen vil udelukkende vedrøre nye ansøgninger og udskiftninger. Dilemmaerne ved at indføre disse besparelser er beskrevet i bilaget Besparelser og dilemmaer. Ud over de konkrete forslag, indstilles det, at Hjælpemiddelenheden løbende kan træffe beslutning om at ændre produkters status fra hjælpemidler til forbrugsgoder. Socialudvalget vil blive orienteret om ændringerne. Såfremt der knytter sig særlige dilemmaer til ændringer, vil Socialudvalget blive bedt om at træffe beslutningen. Bevilling af det billigste hjælpemiddel På nuværende tidspunkt bevilger Frederikshavn Kommune i nogle tilfælde hjælpemidler, der er dyrere end det, borgerens behov berettiger til. Når en diabetiker eksempelvis på sygehuset får udleveret et blodsukkermåleapparat, så er det almindeligvis et blodsukkermåleapparat, der kræver dyrere teststrimler end de billigste, der opfylde borgerens behov. Efter udskrivningen betaler kommunen derfor for dyrere teststrimler end nødvendigt. Det foreslås, at Hjælpemiddelenheden frem over kun bevilger de billigste teststrimler, og at borgeren selv skal betale differencen, hvis borgeren ønsker at anvende en dyrere løsning. Ændringen vil både vedrøre eksisterende og nye bevillinger. Hel eller delvis afskaffelse af hørevejledning I dag tilbyder Frederikshavn Kommune gratis hørevejledning på 9 udvalgte steder i kommunen. Dette betyder, at kommunen har en hørevejleder til at sidde til åben konsultation på de 9 steder, hvor borgerne kan henvende sig. Dette foreslås helt eller delvist afskaffet. Model 1: Hørevejledningen begrænses til 3 steder i henholdsvis Skagen, Sæby og Frederikshavn. Erfaringsmæssigt er det disse steder, hørevejledningen primært benyttes. Model 2: Hørevejledningen på de udvalgte steder afskaffes. Dette betyder, at hørevejledning vil ske i borgernes hjem, når borgerne retter henvendelse om det. Fordeling af besparelserne Hvis alle elementer i indstilling tiltrædes, vil besparelserne fordele sig som det fremgår i tabellen nedenfor. Udgifter til hjælpemidler, der frem over finansieres af borgerne Udgifter til udbringning, afhentning, opsætning og reparation Besparelse på teststrimler til diabetespatienter Sagsbehandling (0,4 årsværk) Hørevejledning (0,1 årsværk) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 37 af 42

38 I alt Økonomiske konsekvenser Personalemæssige konsekvenser Indstilling Direktøren med ansvar for hjælpemiddelområdet indstiller, at de nævnte hjælpemidler ændres til forbrugsgoder, og at Hjælpemiddelenheden frem over træffer beslutning om, hvilke produkter, der betragtes som forbrugsgoder, med mindre der knytter sig særlige dilemmaer til beslutningen der på diabetesprodukter frem over bevilges det billigste hjælpemiddel, der kan dække borgerens behov hørevejledningen afskaffes på alle 9 udvalgte steder(model 2) Beslutning CenterMED i Social- og Sundhedsmyndighed den 27. maj 2014 Høringssvar vil foreligge inden socialudvalgsmødet. Beslutning Ældrerådet den 2. juni 2014 Orientering ved Zinita Andersen og Mette Birk, hjælpemiddelområdet. 112 Hjælpemidler: Specielt fremstillet til borgere med en varig nedsat funktionsevne. Personkreds enten medfødt, sygdom eller ulykke. Hjælpemidlet skal kunne lette hverdagen væsentligt. Er et udlån der skal returneres. 113 Forbrugsgoder (sælges ofte i almindelig butikker og over nettet) Iflg. Lovgivningen er der mulighed for en bagatelgrænse på 500 kr. som man ikke indtil nu har anvendt i Fr-havn kommune. Indførelse af bagatelgrænsen betyder, at der gives tilskud, hvis forbrugsgodet koster over 500 kr.. Forbrugsgodet bliver borgerens ejendom. Hvis borgeren har behov for flere forbrugsgoder på én gang, så det samlet set kommer over 500 kr., kan borgeren få tilskud hertil. Ved punktering af f.eks. kørestol skal den første punktering/udskiftning af dæk hvert år betales af borgeren selv. Derefter tager hjælpemiddeldepotet over. Vedr. udlevering af batterier til høreapparater: De små lagre på biblioteker mv. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 38 af 42

39 udfases. Borgeren skal fremover selv ring til firmaet Siemens, hvorefter man får batterierne tilsendt i løbet af 1-2 dage. Vedr. reparation af høreapparat: Høreapparatet sendes ind til reparation ved det firma der har leveret apparatet. Vedr. udbringning og afhentning. Ved hjælpemidler er det hjælpemiddeldepotet der står for begge dele. Ved forbrugsgoder skal man selv hente/købe. Vedr. brandhæmmende forklæde: Ældrerådet ser det som et stort dilemma, hvis borger undlader at anvende et brandhæmmende forklæde, fordi vedkommende ikke selv vil betale. Dette kan få store konsekvens for mange andre beboere ved en eventuel brand i bygningen. Slides udsendes som bilag. Høringssvar: ÆR kan tilslutte sig de foreslåede besparelser, men skal anbefale, at hvad angår hørevejledning, foretrækkes model 1 med begrænsning til 3 steder. Hvad angår kommende forslag til ændring af produkters status fra hjælpemidler til forbrugsgoder, ønsker Ældrerådet at få disse forslag til høring. Beslutning Handicaprådet den 2. juni 2014 At indstillingen ændres, så der i 2. pind står borgerens individuelle behov. Handicaprådet indstiller til, at der indgår en brugerrepræsentant fra diabetesforeningen i indkøbsbrugergruppen vedr. diabetesområdet. Fraværende: Jørgen Tousgaard, Betina Hansen, Rikke Bruus hvor Dorthe Smidt mødte som stedfortræder. Beslutning Socialudvalget den 4. juni 2014 Indstillingen godkendt, med følgende ændringer: Hørevejledningen bibeholdes de 3 steder (model 1). Såfremt der er ændring af produkters status fra hjælpemiddel til forbrugsgode, sendes disse inden beslutning i SOU til i høring i rådene foreløbig indtil udgangen af Fraværende: Pia Karlsen og Hanne Bøgsted. For Hanne mødte Carsten Sørensen. Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 39 af 42

40 Bilag Besparelser og dilemmaer (dok.nr.78216/14) Høringssvar fra Center Med i CSSM til kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet.docx (dok.nr /14) Høringssvar fra CenterMED i Sundhed og Ældre vedr. kvalitetsstandard for hjælpemidler (dok.nr /14) Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 40 af 42

41 18. Formanden orienterer Lukket sag Sagsnr: 13/25008 Forvaltning: LS Sbh: bepd Besl. komp: SOU Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 41 af 42

42 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Jørgen Tousgaard Helle Madsen Bent H. Pedersen Hanne Bøgsted Karl Falden Irene Hjortshøj Pia Karlsen Socialudvalget - Referat juni 2014 Side 42 af 42

43 Bilag: 3.1. Socialudvalget budgetopfølgning pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 94491/14

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66

67

68

69

70 Bilag: 4.1. Socialudvalgets budget 2015.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98581/14

71

72

73

74

75

76

77

78

79

80 Bilag: 4.2. Vision og Strategi budget pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98159/14

81

82

83

84 Bilag: 5.1. Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59667/14

85 Serviceniveau for dækning af nødvendige merudgifter Servicelovens 100 Frederikshavn Kommune Indhold 1 Beskrivelsens indhold Generelle forudsætninger for nødvendige merudgifter Generelt for beregningen af nødvendige merudgifter Befordring Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsnet Almindelig befordring Særligt for børn Forsikring Slitage på tøj Slitage på sko Vask af tøj Tørring Slitage Husleje og indskud Depositum Forudbetalt leje Håndsrækninger Græsslåning Snerydning Hækklipning Malerarbejde Vinduespudsning Mindre håndsrækninger Merudgifter til ernæring Laktoseintolerans Undervægt Sondemad Diabetes Almindelig diabeteskost Hurtigtvirkende kulhydrater Glutenallergi(cøliaki) Medicin Ydelser, der ikke dækkes

86 1 Beskrivelsens indhold Denne beskrivelse af serviceniveauet for dækning af nødvendige merudgifter knytter sig til kvalitetsstandarden i Ydelses- og Kvalitetskatalog for Frederikshavn Kommune. I kvalitetsstandarden gennemgås lovgrundlag, sagsbehandling og klagemuligheder. I denne beskrivelse konkretiseres Frederikshavn Kommunes serviceniveau for de mest almindelige merudgifter, som kommunen kan dække. Dette betyder, at det fremgår af denne beskrivelse, hvilke forudsætninger der skal være opfyldt, for at kommunen kan dække en nødvendig merudgift. Det fremgår ligeledes, hvordan merudgiften beregnes til de udgifter, der er mest almindelige at søge om dækning til. Hvis borgeren i helt særlige tilfælde kan sandsynliggøre, at beregningen skal foretages ud fra andre forudsætninger, vil dette indgå i sagens behandling. Dokumentet indeholder dog langt fra en udtømmende liste over udgifter, der kan bevilges merudgifter til. I tilfælde, hvor borgere søger om merudgifter til andre ydelser, vil sagsbehandleren lave en individuel beregning. Forudsætningerne for beregningen fremgår af den afgørelse, som borgeren modtager. Dokumentet indeholder også en negativ-liste, hvor det angives, hvilke udgifter der ikke kan dækkes som en nødvendig merudgift. Denne liste er heller ikke udtømmende, men omhandler de mest almindelige udgiftsposter, der gives afslag på. Det er vigtigt at pointere, at serviceniveauet er udgangspunktet for udmålingen af merudgifter. Den endelige afgørelse om merudgifter vil altid bero på en konkret, individuel vurdering af borgerens sag. 1.1 Generelle forudsætninger for nødvendige merudgifter Dækning af merudgifter kan udelukkende tilkendes borgere, der har en varig funktionsnedsættelse, der er indgribende i borgerens hverdag. Der kan ikke bevilges dækning til udgifter, der er taget stilling til i anden lovgivning. Dette betyder, at borgerens ansøgning om at blive kompenseret for en funktionsnedsættelse skal vurderes ud fra andre paragraffer først. Hvis borgeren er i målgruppen for en anden paragraf, der kan kompensere for borgerens behov, kan merudgifterne ikke dækkes af Servicelovens 100, uanset om borgeren er berettiget til ydelsen efter anden lovgivning eller ej. Borgere, der er tilkendt førtidspension før 2003 er ikke berettiget til at få dækket merudgifter med mindre de modtager hjælp efter Servicelovens 95 eller 96. Det gælder for alle nødvendige merudgifter, at det skal være udgifter som skyldes borgerens funktionsnedsættelse. Borgeren, der ansøger, skal således kunne sandsynliggøre, at borgeren enten ikke ville have haft udgiften, eller at borgeren ville have haft en mindre udgift, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Det skal samtidig sandsynliggøres, at merudgiften er nødvendig. Dette betyder, at det skal være nødvendigt for borgeren at kunne købe det, der ansøges om, for at kunne leve en almindelig tilværelse som andre i samme livssituation uden funktionsnedsættelse. 1.2 Generelt for beregningen af nødvendige merudgifter For at kunne beregne beløbet til dækning af den nødvendige merudgift er der i hovedtræk to forhold, der skal være afklaret: 2

87 Hvad er borgerens udgift til det, som sagsbehandleren vurderer som nødvendigt med udgangspunkt i kommunens serviceniveau Hvad er den almindelige udgift for andre borgere i samme livssituation uden funktionsnedsættelse Beregningerne og forudsætningerne for beregningerne gennemgås i dette dokument. Der er endvidere opstillet eksempler på, hvordan merudgifterne beregnes i fiktive sager. 2 Befordring Befordring kan blive en nødvendig merudgift på to måder. For det første kan befordringen være nødvendig, fordi den direkte skyldes borgerens funktionsnedsættelse. Dette dækker over befordring til ordineret kontrol og behandling i sundhedsvæsenet. I disse tilfælde ville borgeren slet ikke have haft behov for befordringen, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Derfor dækkes hele udgiften til befordring, hvis man er berettiget til denne type dækning af merudgifter. For det andet kan borgeren som andre i samme livssituation have behov for befordring til almindelige gøremål. Men på grund af borgerens funktionsnedsættelse kan der være behov for at anvende dyrere transportformer, end borgeren ellers ville have anvendt. 2.1 Befordring til kontrol og behandling i sundhedsvæsnet Behovet for kontrol og behandling skal være begrundet i borgerens funktionsnedsættelse. Hvis dette krav er opfyldt, dækkes hele borgerens beregnede udgift til befordringen. Samtlige omkostninger for den billigst mulige befordring dækkes som merudgift. Omkostningerne beregnes efter følgende metode: Bil: Afstand x takst x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift Offentlig transport: Pris pr. rejse x forventet antal rejser pr. år = årlig merudgift Taksten for befordring i bil er statens lave takst på 2,10 kr./km.(2014). Prisen pr. rejse med offentlig transport indhentes på Frederikshavn Kommune dækker alle kontroller og behandlinger, der er ordineret af sundhedsvæsnet. Der dækkes dog udelukkende udgifter, der ikke dækkes af anden lovgivning. I forbindelse med kontrol og behandling i sundhedsvæsenet dækkes følgende udgifter af anden lovgivning: Transport på mere end 50 km dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor Særtransporter, som bestilles af sygehuset dækkes af Region Nordjyllands kørselskontor Når borgeren benytter muligheden for frit sygehusvalg, dækker kommunen kun den nødvendige udgift, svarende til transporten til det nærmeste sygehus, der tilbyder behandlingen Almindelige lægebesøg, der ikke skyldes borgerens funktionsnedsættelse, dækkes som almindelig befordring af Frederikshavn Kommune. Vilkårene for almindelig befordring er beskrevet i næste afsnit. 3

88 2.2 Almindelig befordring Behovet for almindelig befordring afspejler det behov, som andre(uden funktionsnedsættelse og i samme livssituation) har for at komme omkring. Andre borgere uden funktionsnedsættelse betaler selv for at komme omkring. Derfor dækker Frederikshavn Kommune kun den forskel i pris, der er mellem borgerens nødvendige befordringstype, og den befordringstype, som andre i samme livssituation og uden funktionsnedsættelse almindeligvis ville benytte. Det er altså et krav, at funktionsnedsættelsen kræver en dyrere transportform. Hvis borgeren kan dokumentere at have en øget befordringsudgift på grund af sin funktionsnedsættelse, dækker Frederikshavn Kommune forskellen i befordringens pris. Borgeren skal således for det første sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører et behov for at benytte andre transportmidler end det billigste. For det andet skal borgeren sandsynliggøre at ville have benyttet et billigere transportmiddel, hvis borgeren i en tilsvarende livssituation ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Kravene betyder, at hvis borgeren har behov for transport i bil, så skal borgeren for det første dokumentere, at behovet for bil skyldes funktionsnedsættelsen. Hvis borgeren er i stand til at benytte tog, bus eller andre billigere transportmidler, lever borgeren ikke op til kravene. For det andet skal borgeren sandsynliggøre, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Hvis dette ikke kan sandsynliggøres, dækker kommunen ikke udgiften. Forskellen mellem prisen på den anvendte befordring og den befordring, som borgeren ville have anvendt uden funktionsnedsættelse, dækkes som merudgift. Forskellen beregnes efter følgende metode: Afstand x forbrugt takst afstand x forventet takst uden funktionsnedsættelse = merudgift Hvis enten den forbrugte eller den forventede takst er offentlig transport, beregnes udgiften ved at finde den billigste rejse med rejsekort og forventet rabattrin på Borgerens almindelige befordringer i løbet af et år udregnes ved denne metode, og den samlede årlige forskel dækkes af Frederikshavn Kommune som merudgift. Antallet af de forskellige ture opgøres i samarbejde mellem borger og sagsbehandler med udgangspunkt i det beskrevne serviceniveau. Den forbrugte takst udgøres af statens lave takst på 2,10 kr./km(2014) ved almindelig befordring, når den sker i bil. Hvis borgeren på grund af sin funktionsnedsættelse har behov for en handicapbil med særligt højt forbrug af brændstof(mindre end 13,7 km/l), tillægges der en individuelt beregnet takst kr. pr. km. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse, fratrækkes den forbrugte takst prisen for rejsen med offentlig transport fra Hvis borgeren i særlige tilfælde kan sandsynliggøre, at befordringen ville være sket med knallert, cykel eller gående, fratrækkes de eventuelle omkostninger ved disse transportformer. Taksten for knallert er 0,51 kr./km(2014). Det forudsættes, at rejser på 3 km hver vej er indenfor rimelig gåafstand. Derfor sættes den forbrugte takst på ture under 3 km hver vej i forhold til udgiften til en gåtur, der betragtes som gratis(den forventede takst). 4

89 Antallet af ture/rejser af forskellige typer er som udgangspunkt fastlagt af Byrådet i Frederikshavn Kommune ud fra, hvad der betragtes som normalt for andre. De politisk fastlagte antal er følgende: Fritidsaktiviteter: 1 gang om ugen Personlig pleje(frisør, fodterapeut, kiropraktor mv.): 1 gang om måneden Almindelige lægebesøg: 2 gange om året Besøg hos familie/venner i nærområdet(indenfor 20 km): 1 gang om ugen Besøg hos familie/venner udenfor nærområdet: 4 gange om året Antallet af transporter til og fra arbejde bestemmes af borgerens forventede antal arbejdsdage om året. Frederikshavn Kommune kan dække merudgifter til befordring til og fra ordinært arbejde og fleksjob. Der fratrækkes eventuelt befordringsfradrag ved beregning af både den forbrugte takst og den forventede takst. Ligeledes bestemmes antallet af transporter til uddannelse også af borgerens årlige antal uddannelsesdage. Her fratrækkes eventuelle tilskud til befordringen også. Eksempel på beregning af almindelig befordring: Berettigelse Palle kom som 41-årig ud for en trafikulykke som medførte halvsidig lammelse. Dette betyder, at han ikke kan anvende offentlig transport. Palle er bevilget en handicapbil med særlig indretning og kan derfor transportere sig i bil på egen hånd. Palle havde ikke bil før ulykken, og kan derfor sandsynliggøre, at han ikke ville have haft bil, hvis han ikke havde haft sin funktionsnedsættelse. Derfor er han berettiget til at få dækket merudgiften til almindelig befordring. Befordring til uddannelse og arbejde Palle bor i Strandby og har et fleksjob i Frederikshavn, hvor han arbejder 3 dage om ugen, svarende til 138 dage om året. Han har 9 km på arbejde og han har tidligere taget toget, når han skulle til Frederikshavn. Han kan således ikke sandsynliggøre, at han ville have cyklet eller kørt knallert på arbejde. Hans handicapbil har ikke et særligt højt forbrug af brændstof(mere end 13,7 km/l), og den forbrugte takst er derfor på 2,10 kr./km. Turen på 9 km beregnes således til at koste 18,90 kr. og skal køres to gange dagligt. Med rejsekort ville turen med tog have kostet 9,92 kr. med rabattrin 5 to gange dagligt. Den daglige merudgift beregnes således på følgende vis: Afstand x forbrugt takst afstand x forventet takst uden funktionsnedsættelse = merudgift 9 km x 2,10 kr. x 2 ture + 9,92 kr. x 2 ture = 17,96 kr. Merudgiften på 17,96 kr. dækkes for samtlige 138 dage, hvor Palle passer sit fleksjob. Dette betyder, at den årlige merudgift, der dækkes af kommunen, er kr. Befordring til almindelige gøremål Palle går til skak i Frederikshavn hver tirsdag aften og til musik i Sæby hver torsdag. Merudgiften til befordringen beregnes på samme måde som befordringen til og fra fleksjobbet. Forskellen er, at Frederikshavn Kommunes serviceniveau betyder, at der kun dækkes udgifter til én fritidsaktivitet om ugen. Kommunen dækker som udgangspunkt altid merudgiften til den aktivitet, der ligger længst væk. Kommunen dækker derfor kun udgiften til fritidsaktiviteten i Sæby. 5

90 Når Palle skal til frisøren, sker det i Strandby. Frisøren ligger indenfor gåafstand(indenfor 3 km), men han kan ikke gå derned på grund af sin halvsidelammelse. Derfor beregnes merudgiften som hele den faktiske udgift til køreturen, fordi andre uden funktionsnedsættelse ville være gået derned, hvilket betragtes som gratis Særligt for børn For fragt af børn til og fra dagsinstitution eller skole dækkes merudgifterne til det fulde antal af transporter, hvis borgeren ikke har en rask samlever/ægtefælle. Hvis borgeren har en rask samlever/ægtefælle, dækkes kun halvdelen af transporterne. Transport til børnenes fritidsaktiviteter dækkes ikke af Servicelovens 100, hvis det er barnet, der har en funktionsnedsættelse. I sådanne tilfælde dækkes merudgiften af Servicelovens 41. Merudgifter efter Servicelovens 41 administreres af Center for Familie og Center for Unge(for de over 15-årige) i Frederikshavn Kommune. Hvis det er forælderen, der har en funktionsnedsættelse, dækkes merudgiften til transport til én fritidsaktivitet om ugen uanset, hvor mange gange, barnet skal til denne fritidsaktivitet. Dette betyder, at hvis en dreng går til fodbold, så dækkes transport til alle træninger og kampe. Hvis der er en rask samlever/ægtefælle, dækkes merudgiften til halvdelen af transporterne. Når barnet når konfirmationsalderen, skal barnet selv sørge for transport. Der dækkes således ikke merudgifter til transport til fritidsaktiviteter, når barnet er fyldt 14 år, og forælderen har en funktionsnedsættelse. 2.3 Forsikring Hvis borgeren kan dokumentere, at borgeren har behov for en særlig bil eller en specialindrettet bil, dækker Frederikshavn Kommune forskellen mellem den betalte ansvarsforsikring og en ansvarsforsikring på en almindelig bil. Dokumentationen vil fremgå af borgerens bevilling af støtte til køb af bil eller særlig indretning af bil efter Servicelovens 114. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at borgeren ikke ville have haft bil, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse, dækker Frederikshavn Kommune hele udgiften til ansvarsforsikringen. Dette gælder uanset, om borgeren har en almindelig bil eller en særligt indrettet bil. Frederikshavn Kommune dækker ikke kaskoforsikring Hvis borgeren ville have haft en almindelig bil, beregnes merudgiften efter følgende metode: Faktisk pris på ansvarsforsikring billigste ansvarsforsikring til almindelig bil = merudgift Hvis borgeren ikke ville have haft bil, beregnes merudgiften således: Faktisk pris på ansvarsforsikring = merudgift Den faktiske pris på ansvarsforsikringen opgøres ved at borgeren fremviser faktura. Hvis borgeren har kaskoforsikring på bilen, tages der kontakt til forsikringsselskabet for at indhente tilbud på den pågældende bil uden kaskoforsikring. 6

91 Den billigste ansvarsforsikring beregnes ved at tage udgangspunkt i den mest solgte bil året før. I 2013 var den mest solgte bil en VW UP!. På indtastes borgerens oplysninger, og der indhentes 6 priser på ansvarsforsikringer på den mest solgte bil. Den billigste af de 6 priser betragtes som udtryk for den billigste ansvarsforsikring til almindelig bil. 3 Slitage på tøj Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at funktionsnedsættelsen medfører øget slitage på tøj og sko, dækker Frederikshavn Kommune merudgiften. Dette betyder, at borgeren kan gå klædt i tøj og sko i samme stand som andre i samme livssituation. Merudgiften beregnes ved, at borgeren opgør det årlige behov for ekstra tøj eller sko. Dette sammenlignes med det beløb, som borgere i samme livssituation bruger på tøj og sko. Frederikshavn Kommune dækker antallet ekstra af beklædningsgenstande fastsat ud fra den omkostning, som disse gennemsnitligt har for borgere i en lignende livssituation. Det er forudsat, at det årligt er almindeligt at købe det antal beklædningsdele, der fremgår af tabel 2. Tabel 1: Antal beklædningsdele, der almindeligvis købes årligt Mænd Kvinder 2 par bukser 4 par bukser 2 trøjer 6 trøjer 3 underbukser 5 underbukser/bh er 5 par strømper 5 par strømper 3 T-shirts/skjorter 5 t-shirts/skjorter 0,5 jakke 1 jakke Af tabel 1 fremgår det, hvad der betragtes som det almindelige antal beklædningsdele at indkøbe. Hvis borgeren har brug for eksempelvis flere T-shirts/skjorter, skal borgeren sandsynliggøre, hvor mange, der er behov for i løbet af et år. Det antal, der ligger ud over det almindelige kompenseres med beløbet i tabel 2, der er fordelt på køn og alder: Tabel 2: Pris på tøj pr. del Bukser Trøje Undertøj T-shirts/ strømper skjorter Jakker Index Mænd 1, år , år , år Kvinder 1, år , år , år

92 Dette betyder, at hvis en kvinde på 35 år har behov for at købe 6 par bukser om året, og det kan dokumenteres, at hun behovet skyldes funktionsnedsættelsen, dækker Frederikshavn Kommune merudgiften efter følgende beregning: Forbrug(6 par á 320 kr.) Almindeligt årligt forbrug(4 par á 320 kr.) Nødvendig merudgift kr kr. 640 kr. Hvis slitagen på tøjet skyldes, at det vaskes oftere end almindeligt tøj vaskes, dækkes merudgiften som beskrevet i afsnit 4.2. Beløbene i tabel 2 er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Dansk Husholdningsråd, som fremgår af tabel 3. Beløbene er fordelt på beklædningsgenstande efter beregninger af Frederikshavn Kommune. Tabel 3: Årligt forbrug på tøj I alt Undertøj/ T-shirts/ Bukser Trøjer strømper skjorter Jakker 100% 25% 25% 10% 20% 20% Index** Mænd, alle aldre* , år , år , år Kvinder, alle aldre* , år , år , år *) Kønsfordelingen er hentet fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse dataserie FU5 **) Aldersfordelingen er hentet fra Dansk Husholdningsråds Råd og Resultater 3.1 Slitage på sko I Vejledning om hjælpemidler angives det, at det er almindeligt at købe 1 par nye sko hver 15. måned. Et par sko har en maksimal værdi af 1330 kr.(2013). Denne bestemmelse henvender sig til borgere, der har behov for sko af forskellig størrelse på hver fod. Slitagen på disse sko er den samme som den almindelige slitage på sko. Derfor tages der udgangspunkt i vejledningens angivelse af, hvad der er almindeligt at bruge på sko. Ud fra denne bestemmelse er det almindelige forbrug maksimalt 1064 kr. årligt. Dette betyder, at det antal af sko, som borgeren kan sandsynliggøre at have behov for ud over 1 par hver 15. måned, dækkes af Frederikshavn Kommune. Antallet ganges med 1330 kr., som er den maksimale pris for et par sko, som Frederikshavn Kommune giver tilskud til. 8

93 4 Vask af tøj Nogle borgere har på grund af deres funktionsnedsættelse behov for at vaske tøj flere gange, end det almindelige. Det er almindeligt at vaske tøj 2,2 gange om ugen i gennemsnit. Dette betyder, at borgeren skal kunne sandsynliggøre, at have behov for at vaske tøj mere end 2,2 gange om ugen. Det ekstra antal vaske ganges med 8 kr., der er den almindelige udgift til at vaske tøj. Hvis borgeren har en særligt dyr vaskemaskine eller andet, kompenserer kommunen ikke for det. Beregningsgrundlag Energistyrelsen angiver, at en gennemsnitlig dansk familie med 2,2 personer vasker 600 kg tøj om året, fordelt på 253 vaske. Data stammer fra ELMODEL-bolig Dvs. at en person i gennemsnit skal have vasket 273 kg tøj om året, fordelt på 115 vaske med 2,4 kg tøj i gennemsnit. For at kunne få dækket merudgifter til vask, skal borgeren altså som udgangspunkt have et behov for at vaske mere end 2,2 gange på en gennemsnitlig uge. Astma- og allergiforbundets lægger i deres beregninger af merudgifter til grund, at det gennemsnitligt koster 3,42 kr. at vaske et kg tøj. Her er der taget højde for, at der anvendes vaskemidler uden farve, parfume og optisk hvidt. Dette betyder, at en gennemsnitlig vask, der ifølge Energistyrelsen indeholder 2,4 kg tøj, koster 8 kr. Frederikshavn Kommune dækker derfor merudgifter til vask med udgangspunkt i følgende beregning: Antal ekstra vaske x 8 kr. = merudgift 4.1 Tørring Energistyrelsen angiver, at det koster 6 kr. at tørre tøj i en A-mærket tørretumbler. Det koster 2 kr. i en A+++mærket tørretumbler. Frederikshavn Kommune dækker som udgangspunkt udgifterne til en A-mærket tørretumbler. Der dækkes dog udelukkende merudgifter til tørring halvdelen af året. Dette skyldes, at det som udgangspunkt ikke betragtes som hverken nødvendigt eller almindeligt at tørre tøj i tørretumbler i sommerhalvåret. Hvis borgeren kan sandsynliggøre et behov for at få dækket merudgifter til både vask og tørring, dækker Frederikshavn Kommune merudgifterne til samtlige vaske, der skyldes borgerens funktionsnedsættelse og halvt så mange tørringer. Frederikshavn Kommune dækker derfor merudgifter til tørring med udgangspunkt i følgende beregning: Antal ekstra vaske x 0,5 x 6 kr. 4.2 Slitage Forudsætningen for Frederikshavn Kommunes serviceniveau er, at tøj og sengetøj af gennemsnitlig kvalitet kan vaskes 100 gange, før det er slidt i en sådan grad, at det skal udskiftes. Dette betyder, at værdien af det tøj, der skal vaskes ekstra på grund af borgerens funktionsnedsættelse, kompenseres med 1/100-del af tøjets værdi pr. ekstra vask. Værdien af tøjet beregnes efter principperne i afsnit 3. Værdi af tøjgenstand / 100 x antal af ekstra vaske 9

94 Hvis en mand på 28 år kan sandsynliggøre at have behov for at vaske 5 gange om ugen, beregnes merudgiften således: Vask: (5 vaske om ugen 2,4 vaske om ugen) x 8 kr. x 52 uger = kr. i årlig merudgift. Tørring: (5 vaske om ugen 2,4 vaske om ugen) x 6 kr. x 26 uger = 406 kr. i årlig merudgift 5 Husleje og indskud Nogle borgere har på grund af deres funktionsnedsættelse behov for at bo i en dyrere bolig, end de ellers ville have boet i. Dette er typisk borgere, der på grund af deres funktionsnedsættelse er bevilget et botilbud, som har en højere husleje end almindelige boliger. Frederikshavn Kommune dækker merudgiften, når borgeren kan sandsynliggøre, at behovet for den dyrere bolig skyldes funktionsnedsættelsen. Merudgiften opgøres ved følgende beregning: Dokumenteret husleje almindelig husleje = merudgift Den dokumenterede husleje opgøres ved at borgeren fremviser faktura på husleje i den nuværende bolig. Den almindelige husleje opgøres ved, at sagsbehandleren vurderer, hvilken type bolig, borgere i samme livssituation uden funktionsnedsættelse har. Altså, om borgeren ville bo i en 2-værelseslejlighed, 3- værelseslejlighed osv. Ud fra denne vurdering opgøres den almindelige husleje efter nedenstående skema. Skemaet er opgjort således, at boligerne i Frederikshavn Boligforening og Boligforeningen Vesterport er opgjort på kategorier efter antal værelser. De 5% dyreste i hver kategori og de 5% billigste i hver kategori er sorteret fra. På denne måde tager beregningen kun udgangspunkt i de 90% mest almindelige lejeboliger i Frederikshavn. Hvis sagsbehandleren vurderer, at borgeren ville have boet i en 2-værelsesbolig, beregnes den almindelige husleje som gennemsnittet af 2-værelsesbolig i de to boligforeninger. Hvis borgerens dokumenterede husleje ikke overstiger maksimum for huslejeniveauet for denne kategori af boliger på kr., vil borgeren ikke kunne få dækket merudgiften. Dette skyldes, at huslejen ligger indenfor det almindelige huslejeniveau i Frederikshavn Kommune for 2-værelseslejlighed. Tabel 4: Boligoplysninger for Frederikshavn Boligforening og Boligforeningen Vesterport, eksklusiv de 5% dyreste og 5% billigste boliger i hver kategori Interval, midterste 90% Gennemsnit, midterste 90% Depositum (antal Kategori Husleje Kvm. Kvm. Pris Depositum* måneders husleje) 1 vær ,25 2 vær ,32 3 vær ,98 4 vær ,25 5 vær ,01 *) Kun Vesterport 10

95 Hvis den dokumenterede husleje er mere end det maksimale for almindelig husleje for en 2- værelseslejlighed, vil borgeren få dækket forskellen på den faktiske husleje og den gennemsnitlige husleje på kr., der fremgår af den grønne kolonne. Dette tal er den gennemsnitlige husleje for en almindelig 2- værelseslejlighed i Frederikshavn Kommune. Dette betyder, at hvis borgeren er placeret i et botilbud, hvor huslejen er kr. og det er sandsynligt, at borgeren ville have boet i en toværelsesbolig uden funktionsnedsættelsen beregnes merudgiften således: kr kr. = kr. pr. måned. Hvis huslejen i botilbuddet var kr., ville merudgiften ikke kunne dækkes, fordi boligen ligger indenfor den almindelige pris for en toværelsesbolig. 5.1 Depositum Hvis borgeren kan bevilges merudgift til husleje, kan der i nogle tilfælde være et særligt højt depositum. Dette beregnes på to forskellige måder: 1. Hvis depositummet opgøres ved et antal måneders husleje, beregnes merudgiften til depositum efter samme princip som merudgiften til huslejen og ganges med antallet af måneder 2. Hvis depositummet ikke opgøres som et antal måneders husleje, tages der udgangspunkt i gennemsnittet for boligerne i Boligforeningen Vesterport. Antallet af måneders husleje, der i gennemsnit betales i depositum fremgår af den blå kolonne i skemaet. Dette antal ganges med den dokumenterede månedlige husleje. 5.2 Forudbetalt leje Merudgifter til forudbetalt leje opgøres efter principperne i punkt 1 i afsnit 5.1 om depositum. 6 Håndsrækninger Nogle borgere kan på grund af deres funktionsnedsættelse ikke udføre huslige gøremål, som almindeligvis udføres af beboerne i husstanden. Hvis der er en rask ægtefælle eller samlever, forudsættes det, at denne varetager opgaverne. Hvis borgeren ikke har en rask ægtefælle eller samlever, har borgeren ikke mulighed for at udføre disse almindelige gøremål. Derfor kan Frederikshavn Kommune dække udgiften til at få opgaverne udført. Da opgaverne har karakter af ikke at kræve nogen særlige kompetencer eller uddannelse, betales der ufaglært løn svarende til den tid, der almindeligvis tager at udføre opgaven. Den ufaglærte løn er fastsat som løntrin 11 i overenskomsten mellem FOA og KL for uuddannet personale. Dette svarer til en timepris på 116,77 kr. i for en times arbejde. I Serviceniveauet er der angivet en række beløb for den enkelte type håndsrækning. Disse er beregnet ved et estimeret tidsangivelse af en det, som Center for Park og Vej vurderer som det gennemsnitlige omfang af opgaven i Frederikshavn Kommune. Borgeren skal således sandsynliggøre, at opgavens omfang afviger fra det gennemsnitlige, hvis der skal tilkendes et andet beløb end standardbeløbet. 6.1 Græsslåning En typisk græsplæne er kvadratmeter og kan slås på ca. 50 minutter. Dette er beregnet ud fra, at det i gennemsnit tager ca. ét minut at slå 10 kvadratmeter græs. Græsset bliver almindeligvis slået én gang om ugen i 6 måneder om året. Med en timepris på 116,77 kr. dækkes merudgiften således med kr. om året. 11

96 Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at græsplænens størrelse afviger fra det almindelige, udregnes merudgiften på følgende vis: Antal m 2 / 10 m 2 pr. minut / 60 minutter x 116,77 kr. x 26 uger = årlig merudgift Der dækkes ikke udgifter til lugning i bede eller lignende, da dette ikke betragtes som en nødvendig merudgift. 6.2 Snerydning Et gennemsnitligt fortov i Frederikshavn Kommune er meter. Det tager i gennemsnit 25 minutter at rydde. Ifølge Danmarks Statistik er der 29 døgn med snefald om året i Danmark. Med en timepris på 116,77 kr. dækkes merudgiften til rydning af et almindeligt fortov med kr. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at fortovets størrelse afviger fra det almindelige, beregnes merudgiften således: Antal meter fortov x 1 minut pr. meter / 60 minutter x 116,77 kr. x 29 dage = årlig merudgift Det er udelukkende snerydning af borgerens fortov og indgang til boligen, der dækkes merudgifter til. 6.3 Hækklipning En gennemsnitlig bolig med hæk i Frederikshavn Kommune har ca meter hæk. Det tager ca. 2,5 timer at klippe en almindelig hæk og hækken skal klippes to gange årligt. Med en timepris på 116,77 kr. dækkes merudgiften til hækklipning med 584 kr. om året. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at hækkens størrelse afviger fra det almindelige, beregnes merudgiften således Antal meter hæk x 3,2 minut pr. meter / 60 minutter x 116,77 kr. x 2 gange årligt = årlig merudgift Det beregnede tidsforbrug er inklusiv bortskaffelse af afklippede grene. 6.4 Malerarbejde Udvendigt træværk males hvert 5. år, mens boligen males indvendigt hvert 8. år.. Der indhentes 3 tilbud på hvor opgaven udspecificeres, og borgeren kompenseres for prisen på det billigste. 6.5 Vinduespudsning Boligejernes Videnscenter(Bolius) anbefaler indvendig pudsning af vinduer 1 gang i kvartalet. Udvendige vinduer anbefales pudset hver 2. måned. Der indhentes 3 tilbud på hvor opgaven udspecificeres. Borgeren kompenseres for prisen på det billigste tilbud. 12

97 6.6 Mindre håndsrækninger I en husstand findes der en række mindre opgaver, som skal løses, men som ikke er særligt omfattende. Dette er blandt andet skift af elpærer, skift af pakninger, mindre maleropgaver osv. Der indgår også børnepasning i denne pulje, men der dækkes kun merudgifter til børnepasning, der er direkte afledt af borgerens funktionsnedsættelse. Dette kunne fx være i forbindelse med kontrol eller behandling i sundhedsvæsenet. Frederikshavn Kommune giveret standardbeløb på 500 kr. om året til alle mindre håndsrækninger. Hvis borgeren kan sandsynliggøre, at der er væsentligt flere af denne type opgaver end i en almindelig husstand, laver sagsbehandleren en individuel beregning. 7 Merudgifter til ernæring Nogle borgere har på grund af en funktionsnedsættelse brug for anden kost, der er dyrere end almindelig kost. 7.1 Laktoseintolerans Laktoseintolerante har krav på at få dækket merudgifterne til en laktosefri diæt. Dette følger af principafgørelse Satsen for merudgifter fremgår af Astma- og allergiforeningens hjemmeside. 7.2 Undervægt Undervægtige borgere kan få dækket udgifter til proteindrikke, proteinpulver, kulhydratpulver osv. Borgeren skal vise lægelig dokumentation for at undervægten er en direkte følge af den diagnose, der søges merudgifter til at kompensere for. 7.3 Sondemad Borgere, der lever 100% af sondemad kan ikke få dækket merudgifter til sondemad, fordi sygehusvæsenet dækker 60% af udgiften. De resterende 40%, som borgeren selv betaler, overstiger ikke prisen på almindelig kost. Terminale borgere skal søge om dækning af udgifter til sondemad efter Servicelovens 122 hos Kontraktog Tilsynsenheden. Det er således kun borgere, der lever delvist af sondemad, og som ikke er terminale, der kan få dækket merudgifter til sondemad. Egenbetaling på udstyr til sondemad kan dækkes som merudgifter, når det ikke gives af kommunen eller sygehusvæsenet som sygeplejeartikler uden egenbetaling. 7.4 Diabetes Sagsbehandleren indhenter lægelige oplysninger, der dokumenterer, om borgeren lider af type 1- eller type 2-diabetes. 13

98 7.4.1 Almindelig diabeteskost Borgere med type 1-diabetes er berettigede til dækning af merudgifter til kost, hvis lægen vurderer, at de enten (1) vil komme i akut livsfare indenfor 24 timer, hvis de ikke får medicin, eller (2) vil være i fare for at få en yderligere funktionsnedsættelse, hvis de ikke får medicin indenfor 48 timer. Beregningen af merudgifterne foretages ud fra en diætists dokumentation for energitrin. Ud fra dette anvendes taksterne, der er angivet på Diabetesforeningens hjemmeside Hurtigtvirkende kulhydrater Serviceniveauet for merudgifter til hurtigtvirkende kulhydrater til diabetikere tager udgangspunkt i Diabetesforeningens anbefalinger. Når diabetikere har lavt blodsukker, kan det behandles med hurtigtvirkende kulhydrater - typisk ved indtagelse af druesukker og juice. Der kan også være behov for at følge op med langsomtvirkende kulhydrater i form af rugbrød eller lignende. De langsomtvirkende kulhydrater dækkes af diabeteskosttaksten som beskrevet i afsnit ovenfor(se principafgørelse og ). Diabetesforeningen vurderer, at det generelle bud på behandling af lavt blodsukker er gram hurtigtvirkende kulhydrater pr. føling. Frederikshavn Kommune dækker derfor som udgangspunkt merudgiften til 20 gram hurtigtvirkende kulhydrater pr. føling. Udgiften til 20 gram hurtigtvirkende kulhydrat beregnes ud fra, at en pakke Dextro Energy med 42 gram druesukker koster 12,50 kr. På denne baggrund dækker Frederikshavn Kommune som udgangspunkt en merudgift til hurtigtvirkende kulhydrat på 7 kr. pr. føling. Hvis borgeren dækker en del af dette behov med juice, er dette indeholdt i den beregnede merudgift. Dette skyldes, at en brikjuice med 25 gram kulhydrat koster ca. 3 kr. Indenfor den beregnede merudgift er der således mulighed for, at borgeren kan erstatte halvdelen af druesukkerindtaget med en brikjuice. Diabetesforeningen påpeger dog, at personer, der eksempelvis har haft diabetes i mange år, eller personer, som har hyppige dyk i blodsukkeret kan have behov for op til gram kulhydrat pr. føling. For disse personer dækker Frederikshavn Kommune som udgangspunkt en merudgift på 15 kr. Udgangspunktet for Frederikshavn Kommunes beregning af merudgift til behandling af lavt blodsukker er således Almindelige diabetikere: 7 kr. x antal følinger = merudgift Diabetikere med særlige behov: 15 kr. x antal følinger = merudgift Bevillingen af merudgiften sker ud fra en konkret og individuel vurdering. Derfor kan både den beregnede pris pr. kulhydrat og antallet af kulhydrater pr. føling afvige fra udgangspunktet for beregningen. Det er dog borgeren, der skal sandsynliggøre, at der er behov for særlige produkter, der afviger prismæssigt, eller at behovet for mængden af kulhydrater afviger fra normalen. 14

99 7.5 Glutenallergi(cøliaki) Glutenallergikere kan få dækket merudgiften til særlig kost efter en fast takst, der fremgår af Cøliakiforeningens hjemmeside. I Frederikshavn Kommune gives der dog ikke tilskud til porto, fordi varerne kan købes i almindelige butikker eller bestilles hjem og afhentes i Helsams butikker uden fragtomkostninger. Der gives heller ikke tilskud til spild af madvarer, fordi det er normalt, at der er et vist spild af madvarer i en almindelig husholdning. Derfor betragtes dette ikke som noget der er særligt gældende for glutenallergikere. 8 Medicin Der kan gives tilskud til medicin, der skyldes borgerens varige og indgribende funktionsnedsættelse. Det er dog udelukkende medicin, der ikke dækkes af anden lovgivning som Aktivlovens 82 og kronikertilskud mv. efter Sundhedsloven. 9 Ydelser, der ikke dækkes Døråbner (Servicelovens 116) Nødkald abonnement. fastnet (Princip afgørelse og ) Alle former for behandling(sundhedsloven) Vedligeholdelse, reparation. og nye dæk til kørestol (Principafgørelse C-61-01) Ketonstrimler. (Principafgørelse ) Ortopædisk fodtøj (Servicelovens 112) Vægtafgift (Principafgørelse ) Kanyleboks (Principafgørelse ) Spritservietter (Principafgørelse Hjælpemiddelbekendtgørelsen) Batterier (Principafgørelse 80-10) Blodsukkermåler (Servicelovens 112) Psykolog (Sundhedsloven Aktivlovens 82) Rengøring(Servicelovens 83) Hjælpemidler og forbrugsgoder, samt driftsudgifter hertil(servicelovens 112) 15

100 Bilag: 6.1. Magtanvendelse Magtanvendelse Bilag.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90973/14

101 Magtanvendelse 2013 Dato: 9. maj 2014 Lovhjemmel Jf. Servicelovens 82 pålægges kommunerne at yde hjælp til borgere med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på egne interesser, uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Reglerne for administrationen af 82 beskrives yderligere i Servicelovens kap Det overordnede formål med bestemmelserne er, at begrænse brugen af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til et minimum, og kun det mest nødvendige. Der må således aldrig benyttes magt, såfremt handlingen kunne være erstattet med pædagogiske hjælpemidler eller almen omsorg. Forfatter: Lars Bundgaard Leen Myndighedsvejleder Emne: Magtanvendelse Derudover skal der forud for enhver magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, altid forsøges at opnå borgerens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning. Der foreligger normalt ikke magtanvendelse, hvis en foranstaltning sættes i værk med borgerens udtrykkelige og gyldige samtykke. Yderligere skal anvendelsen af magt altid stå i rimelighed i forhold til hvad, der ønskes opnået. Magtanvendelsen skal desuden altid udøves så skånsomt som muligt i en så kort periode som muligt, og der skal altid tages størst mulig hensyn til den pågældende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Disse regler og bestemmelser er gældende for borgere med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt social pædagogisk bistand efter 83-87, behandling efter 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter 103 og 104, og som ikke samtykker til foranstaltninger efter Det er en forudsætning, at der forligger den nødvendige dokumentation for den psykiske funktionsnedsættelse. Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer 126 Anvendelse af fysisk magt i form af fastholdelse i personlige hygiejne situationer eller føre en person til et andet opholdsrum. 127 Anvendelse af fysisk magt i form af at hindrer en person i at forlade boligen eller føre denne tilbage til boligen. 128 Anvendelse af magthjælpemidler (fastspænding af person til kørestol,

102 seng mv.) 129 Optagelse af person i bestemt botilbud Side2/4 Som udgangspunkt betragtes som værende ulovligt magtanvendelse, hvis det ikke udtrykkeligt er nævnt som lovligt efter ,. Yderligere skal det bemærkes at Straffelovens almindelige bestemmelser om nødværge og nødret vil altid være gældende. Indberetningspligten Center for Sundhed og Ældre skal udfylde registreringsskemaer for alle magtanvendelser, der foretages i henhold til i Serviceloven. Derpå sendes de til Center for Social- og Sundhedsmyndighed for juridisk vurdering af indgrebet i forhold til den gældende lovgivning på området. Center for Social- og Sundhedsmyndighed samler dernæst op på alle magtanvendelsesindgreb én gang årligt. Registreringer i 2013 I 2013 blev der gennemført nedenstående magtanvendelser i henhold til de enkelte paragraffer Område og I alt 126a Nord 0 43* Midt Syd *= De 22 fastholdelser ud af de 43 har været hos to borgere, hvor der er taget socialpædagogiske tiltag for at nedbringe mængden af magtanvendelser Ovenstående giver anledning til en række kommentarer for hvert enkelt område. Årsagen er at magtanvendelsesområdet ikke er et område, hvor man kan sige at det er entydigt godt eller skidt, når der registreres mange tilfælde af magtanvendelse. Grunden er, at det ofte kan være én eller to borgere, der udgør en speciel udfordring for plejepersonalet, og derfor gør magtanvendelse nødvendig. Derimod kan det også være alarmerende, såfremt der er steder, hvor der ikke er registeret nogen form for magtanvendelse, idet dette kan betyde at man ikke får registeret brugen af magt. Dog giver ovenstående billede ikke grund til denne bekymring. Det overordnede indtryk er, at alle magtanvendelsessager bliver indberettet korrekt til Center for Social- og Sundhedsmyndighed. I område Nord har der været 43 fastholdelser jf. SEL 126 i personlig hygiejne situationer, hvilket er en markant stigning sammenlignet med 2012, hvor der var 2 fastholdelser. Dette har dog

103 sin forklaring i to borgere, som har været særligt udfordrende og har haft 22 fastholdelser tilsammen, og der har yderligere været givet tilladelse til dette af 1 periode på 3 mdr. ved den ene af borgeren. Dog er det fortsat sket en stigning, når der korrigeres for de 22 som er foretaget hos de to borgere, sammenlignet med 2012 tallene. Personalet er fuldt ud bevidst om at fastholdelsen er så kortvarig og skånsom som mulig, og borgeren er i de 2 tilfælde efterfølgende faldet til ro. Desuden er det interessant at bemærke at der ikke er foretaget nogen magtanvendelser jf. andre paragraffer på lovområdet. Side3/4 I område Midt er der umiddelbart sket et markant fald i magtanvendelser jf. SEL 126 fra 57 tilfælde i 2012 til 15 tilfælde i Dette har dog sin forklaring i én borger, som var særligt udfordrende i 2012 og havde 46 fastholdelser. Dog er det vær at bemærke at på samtlige andre magtanvendelsesparagraffer er der ligeledes her ikke blevet anvendt magt. I område Syd er der umiddelbart sket et markant fald i magtanvendelser jf. SEL 126 fra 62 tilfælde i 2012 til 5 tilfælde i Dette har dog sin forklaring i én borger, som var særligt udfordrende i 2012 og havde 46 fastholdelser. Dog er det vær at bemærke at på samtlige andre magtanvendelsesparagraffer er der ligeledes her ikke blevet anvendt magt. Overordnet er interessant at bemærke de fald, der kan konstateres i benyttelse af demenshjælpemidler, som bevilliges efter SEL 125. I 2012 blev der bevilliget 1, mens der i 2013 ikke er bevilget nogen. Endvidere er det også interessant at der ikke er nogle tilfælde af tilbageholdelse i boligen jf. SEL 127 i 2013, som heller ikke var tilfældet i Jf. ovenstående er det tydeligt at der er sket et fald i benyttelsen af magtanvendelse i 2013, hvilket kan skyldes mange faktorer. 1) Arbejdet med magtanvendelse har fået mere og tydeligere fokus på den socialpædagogiske indsats, hvilket er med til at forebygge anvendelsen af magt, og 2) der er ift blevet taget hånd omkring de særligt udfordrende borgere, som var årsagen til den markante stigning i benyttelsen af magtanvendelse i Herudover er det endnu engang vigtigt at pointere, at en stigning eller fald i indberetningsniveauet nødvendigvis ikke kan tolkes som henholdsvis negativt eller positivt. Det vigtige element er læring af de konkrete tilfælde for at kunne forebygge fremtidig magtanvendelse, samt at indberetningerne registreres korrekt og foretages af hensyn til borgerens retssikkerhed. På baggrund af ovenstående ses der ikke nogle problematikker i denne retning og niveauet for

104 magtanvendelse ligner niveauet fra foregående år, da de enkelte udsving kan forklares ud fra konkrete tilfælde af borgere. Side4/4 Kompetenceudvikling Målet er, at plejepersonalet kan varetage plejeopgaverne uden at anvende magt. Derfor har Center for Sundhed og Ældre stort fokus på at udvikle kompetencer, der skal fokusere på de social pædagogiske ressourcer. Dette har bl.a. betydet øget fokus omkring musikterapi, hvor der arbejdes med sang og musik overfor borgere, der i visse situationer før har været utrygge og derfor udadreagerende. Med tiltaget er det lykkes plejepersonalet i nogle tilfælde at undgå den samme grad af magtanvendelse.

105 Bilag: 7.1. Embedslægetilsynet - Årsrapport 2013.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90981/14

106

107

108

109

110

111

112

113

114 Bilag: 8.1. KOmmunalt tilsyn Ældreområdet Frederikshavn Kommune årsrapport.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90977/14

115 Frederikshavn Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Frederikshavn Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Forvaltningen har der været et særligt fokus. Det drejer sig i 2013 om aktiviteter og rehabilitering i bred forstand, stabilitet (forebyggelse af indlæggelse på sygehus fx) og kontinuitet, samt kosten og maden. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vi har ligeledes generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i det enkelte tilbud og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Vi har gennemført 16 ordinære tilsyn. Forvaltningen har rekvireret et ekstra tilsyn på to centre. Det fremgår af aftalen med Frederikshavn Kommune, at der rapporteres, hvis der konstateres kritiske forhold. Det har været tilfældet 7 gange. Rapporterne knytter sig til tilsynsbesøg på 5 centre. Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder og demenslidelser. Hovedparten af borgerne er i alderen fra 65 år og opefter. For de borgere, som er yngre og som har andre behov, kan vi konstatere, at der er iværksat tiltag, som imødekommer deres behov. Det er vores hovedindtryk, at borgerne hører til målgrupperne. Vi kan dog på enkelte tilbud konstatere, at der er flere udfordringer i samarbejdet med målgruppen, blandt andet begrundet i beboernes mange og mangeartede behov. Der bør derfor blandt andet være opmærksomhed på, om deres behov kan tilgodeses i centret, og at der ikke fragår de øvrige borgere den pleje og omsorg, som de er stillet i udsigt. Umiddelbart er det vores vurdering, at ledelse og medarbejdere forsøger at yde bedst mulig omsorg og støtte til alle borgerne. Det vurderer vi på baggrund af samvær og samtaler med borgerne, medarbejdere og ledelse samt gennemgang af den skriftlige dokumentation. Boligforhold og fysiske rammer 1

116 I langt de fleste tilbud fremstår de fysiske rammer tidssvarende og velegnede til formålet. Beboerne har overvejende givet udtryk for tilfredshed med deres boligforhold, såvel de fællesarealer, de har til rådighed, som deres egne boliger. Tilbuddene er typisk inddelt i mindre boenheder, og hertil kommer fælles køkken- og stuefaciliteter. Fælleslokalerne bruges i varierende grad. Enkelte steder har vi oplevet at muligheden benyttelse i mindre grad, mens de andre steder bruges i langt højere grad. Dagens måltider bliver dog generelt set serveret i fælleslokalerne. De omsorgsmæssige forhold Vi har stort set overalt oplevet en god og rolig atmosfære. Her er generelt en respekt- og omsorgsfuld tilgang til borgerne og en ordentlig omgangstone. Borgerne giver udtryk for, at de modtager den hjælp og støtte, som de er stillet i udsigt og har behov for, hvilket er i overensstemmelse med vores vurdering. Medarbejderne opleves som imødekommende, og borgerne oplever en høj grad af selvbestemmelse. Der arbejdes flere steder efter Leve-Bo princippet, og enkelte tilbud er undervejs i implementeringen. Vi har dog flere steder stødt på udfordringer, hvad angår implementeringen af Leve-Bo miljøet. Nogle steder får vi oplyst, at man ikke har mulighederne for at arbejde efter principperne. Dermed bliver situationen den, at medarbejderne arbejder, som de plejer. Her har vi peget på, at der er behov for at sikre, at såvel medarbejdere som beboerne og deres pårørende får en bredere og mere nuanceret forståelse for tankegangen bag og hensigterne med at etablere et Leve-Bo miljø. Dette også henset til, at mange borgere har betydelig nedsat funktionsevne, og andre ikke er interesserede i at deltage i hverdagslivets traditionelle gøremål. Det er dog vigtigt at understrege, at man også i flere tilbud ser de mange gode muligheder og forstår at inddrage borgerne som aktive medspiller, fx omkring ønsker til mad, fremstilling og oprydning. Her er opmærksomhed på at styrke en helhedsorienteret indsats. Medarbejderne forsøger at inddrage relevante sparringspartnere, blandt andet indenfor demens og psykiatri, ernæring, diabetes, sårpleje og inkontinens med mere. Det er vores indtryk, at her generelt er god kontakt til de pårørende. Dem, vi har talt med, giver overordnet udtryk for tilfredshed med forholdene. De pårørende oplever sig inddraget og informeret i passende omfang og beskriver i det hele taget samarbejdet med medarbejdere og ledelse positivt. Et godt pårørendesamarbejde styrker indsatsen og kommer borgerne til gode. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne fremstår overordnet nærværende og engagerede omkring opgaveløsningen og i samværet med borgerne. Her gives generelt udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene, herunder det kollegiale samarbejde og samarbejdet med ledelsen. I enkelte tilbud har medarbejderne givet udtryk for at have meget travlt. Om travlheden alle stederne er reel eller et udtryk for en kultur, har vi ikke umiddelbart fuldt ud kunnet vurdere. Vi har i enkelte tilbud fået indtryk af udfordringer i samarbejdet mellem medarbejderne og i andre har medarbejderne oplevet forøget arbejdspres, heraf et tilbud i en grad der fører det med sig, at ledelsen har reageret med tilknytning af supervision, hvilket må anses for meget relevant. Hvorvidt de nævnte udfordringer er reelle i hverdagen, har været svært at vurdere. Hovedparten af medarbejderne er uddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Derudover er der tilknyttet sygeplejersker, som bidrager til det tværfaglige arbejde og fokus på borgernes sundhed og generelle trivsel. Det er vores erfaring, at et tværfagligt samarbejde medvirker til at styrke en helhedsorienteret indsats. 2

117 Overordnet er det vores indtryk, at her er fokus på at løfte den samlede faglighed. Det finder vi væsentlig i en tid, hvor stadig flere beboere har komplekse behov, og der stilles større krav til medarbejdernes kompetencer. Det er desuden generelt vores opfattelse, at en (tvær)faglig kvalificeret tilgang til beboerne har stor betydning for deres trivsel. Den skriftlige dokumentation Vi har i alle tilbud gennemgået et større eller mindre udsnit af den skriftlige dokumentation, der omhandler den individuelle indsats. Vi har primært koncentreret os om de tværfaglige omsorgsplaner, specifikke handleplaner og journalnotater. Generelt er dokumentationen opdateret, velbeskrevet og retningsgivende for indsatsen. Der arbejdes i høj grad efter oprettede fokusområder, hvilket er med til at skabe et konstruktivt overblik. Der benyttes et elektronisk system. Der bør være opmærksomhed på, at systemet ikke opdaterer datoer automatisk ved ændringer i fx handleplaner. Derfor har vi på en lang række tilbud oplevet tilsyneladende forældede planer. Det er dog ikke vores indtryk, at det er tilfældet i praksis, men understreger vigtigheden fx ved brug af afløsere, der benytter planerne, som grundlag for opgaveløsningen. Flere steder anvendes der meddelelsesbøger, som i følge det oplyste bruges til interne beskeder mellem medarbejderne. Vi kan dog flere steder konstatere, at medarbejderne også benytter bøgerne til borgerrelaterede oplysninger, der kun bør være i den enkeltes elektroniske mappe. Vi har på et enkelt tilbud anbefalet opmærksomhed på sprogbrugen i den skriftlige dokumentation, således at den etisk og fagligt afspejler den ønskede praksis. Magtanvendelse Magtanvendelse, herunder også indgriben i selvbestemmelsesretten, forekommer i begrænset omfang. Det er vores indtryk, at her generelt er forståelse for at arbejde forebyggende, hvilket vi har set og hørt flere eksempler på. Medarbejderne er generelt bekendte med gældende regler om magtanvendelse og proceduren for indberetning. Vi er dog stødt på eksempler, hvor vi har peget på et behov for, at alle får en tidssvarende forståelse af magtanvendelsesbegrebet, herunder balancen mellem indgreb i selvbestemmelsesretten og magtanvendelsesbegrebets mange aspekter. Det skal også ses i lyset af, af vi har enkelte steder har fået oplyst, at beboere uforvarende og uden invitation går ind i andre beboeres lejligheder, hvilket til tider erfaringsmæssigt kan føre til indgreb i selvbestemmelsesretten i stedet for fokus på den individuelle forebyggende indsats. Om det særlige fokuspunkt I forhold til fokusområderne har vi generelt set oplevet god opmærksomhed, og at eksterne samarbejdspartnere inddrages. Vi har fået oplyst, at man inddrager sygeplejersker, såvel interne som eksterne, fx når borgerne kommer hjem efter en indlæggelse. Dog er det forberedende arbejde inden indlæggelsen i lige så høj grad vigtigt. Det er vores indtryk, at denne opfattelse deles af medarbejderne, der yder en stor indsats for borgerne, med hensyn til at opholdet på fx sygehuse bliver en så positiv oplevelse som overhovedet muligt. Den rehabiliterende indsats har langt de fleste steder været et særligt fokus. Indsatsen indgår som en naturlig del i hverdagen, hvor beboerne motiveres, guides og inddrages i egenomsorg, herunder hygiejne og dagligdagens gøremål, om end det ofte er de nære ting. Aktivitetsniveauet varierer fra tilbud til tilbud. Flere steder har et aktivitetscenter tilknyttet, som borgerne benytter sig af i en varierende grad, og andre har aktivitetsmedarbejdere tilknyttet. Borgerne tilbydes et forholdsvis varieret udvalg af aktiviteter. Aktivitetstilbuddene er generelt velorganiserede og tilgodeser forskellige behov og interesser samt understøtter og vedligeholder beboernes mentale, motoriske og 3

118 sociale funktionsniveau. Man kan med fordel overveje andre tiltag, der ikke er så traditionsprægede, hvilket vi har oplevet på andre lignende tilbud med succes. Det er dog altid centralt, at borgernes ønsker respekteres. Vi kan konstatere, at borgerne giver udtryk for tilfredshed med kosten. Vi oplever flere steder, med ansat køkkenpersonale, der varetager denne opgave. For de borgere, der har særlige behov i forhold til kosten, fx, fordi de har nedsat appetit, diabetes eller lignende, gives der særlige tilbud, der således dækker de behov, borgerne har. Anbefalinger Fortsat opmærksomhed på løbende at vurdere, hvorvidt man kan tilgodese borgernes behov i de respektive tilbud, eller om nogle borgere har behov, som bedre kan tilgodeses i et andet tilbud eller om der er behov for ruste medarbejderne bedre, så de får et bedre grundlag for at løse opgaverne et fortsat arbejde på at afstemme forventninger til og skabe forståelse for Leve-Bo principperne og hvad det betyder konkret for det enkelte tilbud. Udfordringerne kan variere fra tilbud til tilbud, alt efter borgernes samlede og individuelle færdigheder at der løbende er fokus på dokumentationen, således at den er opdateret og retningsgivende for indsatsen. Der bør ligeledes være opmærksomhed på, at der ikke anvendes andre former for dokumentation for borgere end det allerede iværksatte elektroniske system. Således undgår medarbejdere dobbeltdokumentation, det giver mere systematik og bedre overblik magtanvendelse forekommer, dog i begrænset omfang, og der er generelt en god forståelse for at arbejde forebyggende. Vi vil på trods af dette anbefale, at man løbende drøfter temaet og magtanvendelsesbegrebets mange aspekter, så alle får en fælles forståelse for at arbejde forebyggende. Processen Vi har i 2013 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. Tilsynene er blevet afviklet i tidsrummet mellem kl og på alle ugens hverdage og i weekender. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, der ligger til grund for driften, herunder de enkelte tilbuds egne politikker og værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne på stedet. 4

119 Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med borgerne. Vi har talt med borgere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi inddraget omkring 95 borgere, kontaktpersoner til andre og omkring 5 pårørende, som vi har mødt ved det uanmeldte tilsyn. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring 45 medarbejdere. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation af indsatsen for mere end 120 borgere. Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 30. april 2014 Aase Møller og Henning Jacobsen 5

120 Bilag: 8.2. Tilsyn - Præstbro Ældrecenter Præstbro Ældrecenter, Frederikshavn Kommune, uanmeldt tilsyn.jpg Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

121

122 Bilag: Statusnotat Arbejdspsykolog Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34363/14

123 Statusnotat Dato: 15. januar 2014 Nærværende statusnotat er udarbejdet af arbejdspsykolog Katja Kildedal, Arbejdsmiljø & HR og indeholder to fokusområder, nemlig: 1. En kort beskrivelse af undertegnedes involvering i processen. Forfatter: Katja Kildedal Emne: Statusnotat 2. En psykologfaglig vurdering af den aktuelle tilstand på Støttecenter Frederikshavn. Ad 1: En kort beskrivelse af undertegnedes involvering i processen. Undertegnede har været involveret i den psykologfaglige del af processen omkring den uvildige undersøgelse af ledelses- og medarbejderforholdene på de Socialpsykiatriske Støttecentre i Frederikshavn, Sæby og Skagen samt Afdeling for Misbrug og Socialt Udsatte fra processens start i februar I kortlægningsfasen i en defineret tilbagetrukket rolle, idet CRECEA alene stod for dataindsamlingen og databearbejdningen men aktuelt, hvor der arbejdes med anbefalingerne i en aktiv og understøttende rolle. Involveringen har i særlig grad været centreret omkring Støttecenter Frederikshavn (SFC). Statusnotatet er derfor primært udarbejdet ift. denne arbejdsplads, hvor andet er tilfældet vil det blive tydeliggjort. Aktuelt består involveringen af deltagelse på samtlige personalemøder, deltagelse på samtlige MED møder, samarbejde med arbejdsmiljøgruppen og arbejdsmiljøkoordinatorerne, sparring med samtlige ledelsesniveauer samt individuelle psykologsamtaler med medarbejdere, der har behov for bearbejdning af de tidligere oplevelser. En vis del af medarbedjergruppen har taget imod dette tilbud. På de øvrige to Støttecentre ydes den psykologfaglige bistand ad hoc. Der er således en tæt dialog med lederne her, og de har mulighed for at rekvirere støtte efter behov. Det samme gør sig gældende for Afdeling for Socialt Udsatte. Ad 2: Psykologfaglig vurdering af den aktuelle tilstand på Støttecenter Frederikshavn. På baggrund af involveringen jf. punkt 1 er det undertegnedes faglige vurdering, at der pågår en positiv udvikling i det psykiske arbejdsmiljø på SFC. Den positive udvikling er særligt observeret ift. faktorerne: graden af konfliktniveau, tillid og åbenhed samt vilje til og ønske om at se fremad.

124 Det er undertegnedes vurdering, at tilliden medarbejderne imellem og forståelsen mellem de forskellige teams er øget. Den nye ledelse har gennem ord og handlinger vist, at medarbejderne kan have tillid til ledelsen. Det kommer fx til udtryk på personalemøder, hvor medarbejderne tør påpege/spørge ind til også svære ting. Handlinger der jf. CRECEA-rapporten ikke forekom tidligere, da man var bange for den daværende lederes reaktion. Side2/2 Det er ligeledes undertegnedes vurdering, at der i medarbejdergruppen er et oprigtigt ønske om og en vilje til at se fremad og sammen skabe et velfungerende og sundt psykisk arbejdsmiljø med trivsel. Eksempelvis blev der den 13. december afholdt en temadag for samtlige medarbejdere fra de tre støttecentre. Målet med dagen var dialog om og udarbejdelse af lokale retningslinjer for det voldsforebyggende arbejde, stress og mobning, her bidrog alle aktivt til arbejdet, udviste interesse og var indstillet på vigtigheden af arbejdet.. Procesarbejdet med at skabe og fastholde et sundt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og arbejdspladsen fungerer, som enhver anden arbejdsplads i Frederikshavn Kommune, er således på rette vej. Det er dog samtidig undertegnedes vurdering, at der fortsat er en generel sårbarhed i personalegruppen, som relativt let vækkes. De tidligere oplevelser med eksempelvis højt konfliktniveau, mistillid og forskelsbehandling ligger stadig under overfladen, og det er således vigtigt, at den ekstra opmærksomhed og støtte, der på nuværende tidspunkt ydes til arbejdspladsen fastholdes. Det er i den henseende aftalt, at undertegnede og HR-afdelingen yder støtte frem til sommeren Med venlig hilsen, Katja Kildedal Arbejdspsykolog Center for HR Løn & Personale

125 Bilag: Udsagn - personalet.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34375/14

126

127 Bilag: Status - Afdelingsleder Socialpsykiatrien.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34376/14

128

129

130 Bilag: Status Misbrug og Udsatte.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 34712/14

131 Opfølgning på Crecea-undersøgelsen februar Dato: 5. februar 2014 I forbindelse med centerchef Ulla Verner og arbejdspsykolog Katja Kildedals deltagelse i personalemøde mandag den 11. februar 2014 gøres der hermed status ifm. opfølgning på Crecea-undersøgelse af arbejdsmiljøet i Afdelingen for misbrug og udsatte i april Sagsnummer: Sagsnummer Forfatter: BRGL/- Opfølgningen tager udgangspunkt i de 8 anbefalinger fra Creceas rapport fra juni Emne: Crecea - arbejdsmiljø Ansættelse af daglige leder/souschef med personaleansvar Grundet strukturændringer og omlægning/adskillelse af lederfunktionen i Socialpsykiatri og udsatte, således at områderne blev separeret igen, er ansættelse af daglig leder ikke aktuelt. Der er i oktober 2013 ansat en ansvarshavende sygeplejerske med følgende stillingsbeskrivelse: Ansvarsområde: Primær varetagelse af opgaver i forbindelse med substitutionsudlevering og behandlingsforløb for borgere tilknyttet substitutionsbehandling samt en række administrative opgaver. Samt som ansvarshavende sygeplejerske: Kvalificering af beslutninger vedr. medicin Administration, pakning, håndtering og udlevering af substitutionsmedicin. Herunder også aflæggelse af medicinregnskab. Tilrettelæggelse af arbejde og aktiviteter i udleveringens åbningstid, herunder planlægning af ferie/frihed og tilrettelæggelse af arbejdets udførelse i forbindelse med fravær og ferier Tilrettelæggelse af arbejdsdagen i substitutionsudleveringen if. sygdom eller andet fravær (herunder også at indkalde vikarhjælp) Kompetence: Referer direkte til nærmeste leder. Der arbejdes på at skabe et fælles grundlag for arbejdet med målgruppen og kerneopgaven ved at drøfte fælles ramme for arbejdet (herunder 99). Daglig leder tager ansvar for at disse drøftelser gennemføres. Behovet herfor synes størst i Team Outside, men der kan ligeledes være behov for at drøfte konkrete uenigheder i substitutionsudleveringen. Der er teammøder hver anden mandag (lige uger) i både Substitutionsbehandling (kl ) og Team Outside (kl. 9.00), hvor afdelingsleder deltager. Team Outside har sammen med Handicap og Socialpsykiatri fået udarbejdet APVskema for arbejde i borgerhjem. Der i den forbindelse udarbejdet en folder fra centralt hold, som skaber klarhed hos borgeren omkring arbejdsmiljøregler omkring blandt andet rygning og husdyr. Der er fastlagt og præciseret tydelige regler omkring kørsel i egen bil med borgere.

132 Det er aftalt at afdelingsleder deltager sammen med koordinator fra Socialmyndighed i de månedlige samarbejdsmøder mellem Team Outside og Socialmyndighed. (Der er pt ingen koordinator ansat i Socialmyndighed) Side2/4 Gennem implementering af CSC Vitae er der sikret lige adgang til vidensdeling og dokumentation omkring den enkelte borger. Ydelserne efter 85 og 99 er gennemgået med udgangspunkt i Frederikshavn Kommunes Ydelseskatalog. Og der er senest udleveret dokumenterne Indførsel af BUMmodel og Administrative procedurer v. indførelse af BUM. til gennemgang på næstkommende afdelingsmøde. Der arbejdes på, at der til hver borger, som modtager 85 er en primær kontaktperson og en sekundær kontaktperson som kan træde til ifm primær kontaktpersons fravær. Der arbejdes på at få etableret et mere kontinuerligt tilbud omkring 99. Der har været nedsat arbejdsgruppe i Team Outside, som skulle komme med forslag til tilrettelæggelse af opgaven. Der har været indkaldt til møde med Social Myndighed omkring en kontinuerlig opsøgende indsats efter 99 i udvalgte områder af Frederikshavn Kommune. Der arbejdes pt. på beskrivelse af en sådan indsats. Denne opgave ligger hos afdelingsleder. At der fokuseres på faglig opkvalificering af personalet, herunder også kvaliteten af supervision. Der blev på arbejdsdag i forsommeren 2013 givet udtryk for at man fra medarbejdersiden havde følt sig nedprioriteret i processen omkring den pædagogiske referenceramme der var for meget psykiatri og for lidt misbrug i det færdige produkt. Derfor blev der i efterår 2013 afholdt arbejdsdag under overskriften: Recovery og misbrugsbehandling. Oplægsholder fra Århus Kommune. Der er to medarbejdere fra henholdsvis Team Outside og Substitution tilkoblet Recovery-ambassadør-korps i Socialpsykiatrien. Der blev på arbejdsdag i forsommeren 2013 givet udtryk for ønsker om anden kvalitet i supervision. Der blev på arbejdsdag indgået aftale om at den daværende supervisor fortsatte 2013 ud. Således at der blev tid til at kigge efter anden supervisor. Der er i skrivende stund indgået aftale med superviser, som er ansat i Retspsykiatrien, med erfaring fra misbrugsbehandling. I første omgang for tre måneder. At der prioriteres tid til fælles ugentlige møder, hvor man kan modtage information fra daglig leder og andre.. Der blev på arbejdsdag 26.juni 2013 aftalt at der afholdes afdelingsmøde hver mandag i ulige uger fra kl Skabelon for dagsorden ligger på fællesdrev. SE BILAG I Referater fra møder gemmes samme sted.

133 At de fælles møder gennemføres med mødepligt, fast dagsorden Der blev på arbejdsdag i den 26. juni 2013 indgået følgende aftale: Aftaler om afdelingsmøder indgået på arbejdsdag den 26. juni 2013 i Afdelingen for misbrug og udsatte Side3/4 deltagelse - afdelingsmøderne prioriteres og man deltager aktivt i møderne. seriøsitet - deltagerne er forberedte og tilstede på mødet præcision - møderne starter og slutter til tiden som deltager kommer man til tiden hvis ikke det er muligt, så giver man kollegerne/leder besked om forsinkelse/eller hvis man er nødt til at gå tidligere. disciplin - mobiltelefoner slukkes. Der laves ikke aftaler om afhentning af medicin/post eller andet i mødetiden. Huset lukkes i mødetiden. I leders fravær ledes og afvikles afdelingsmøder af faglig funktionsleder i henhold til dagsorden. Dagsorden lukkes kl på mødedagen Der er fælles ansvar for kaffebrygning, indkøb af kage og frugt og oprydning efterfølgende. - Revideret september 2013 At der prioriteres ressourcer til substitutionsudleveringen og at medarbejderne inddrages i ansættelsen. Der er på fællesdrevet oprettet en mappe Ansættelser, hvori alle opslag og tidsplaner arkiveres i. Der nedsættes bredt repræsentative ansættelsesudvalg ved hver ansættelse. Typisk ifm afdelingsmøde. Der er ansat administrativ medarbejder 30 timer ugentligt frem til 30. juni Administrativ medarbejder skal være behjælpelig med udprintning af labels, afsendelse af fax/post og lignende. Således at disse rutineprægede opgaver ikke skal løses i substitutionsudleveringen. Den administrative medarbejder skal ligeledes passe telefon mens udleveringen foregår. Der er ansat en socialfaglig behandler 18½ time ugentligt til som øgning af kapaciteten i Substitutionen de sidste 18½ time tilføres udredningsfunktionen, hvor der ligeledes har været stor belastning og for højt arbejdspres i perioder. Der er ligeledes gennem ansættelse af administrativ medarbejder frigjort yderligere ressourcer til substitutionsbehandling/udredning, da de administrative opgaver er flyttet fra disse funktioner med virkning fra 1. januar Der er udarbejdet medicin-instruks, som afventer underskrift. Den nuværende usikkerhed omkring bemandingen i SKPgruppen afklares snarest.

134 Denne usikkerhed blev afklaret i umiddelbart forlængelse af præsentation af anbefalingerne. Der er flyttet en 30 timers stilling fra 99 til 85 området. Side4/4 At der udarbejdes en politik for håndtering af konflikter og negative handlinger, som er, indeholder en hensigtserklæring samt ikke mindste en struktur.. Der er etableret MED-udvalg bestående af repræsentant fra Team Outside, repræsentant for Substitution og udredning, AMR og Afdelingsleder. Alle medlemmer af MED har gennemført MED-uddannelse. Bilag I Dagsorden skabelon 2014 Dagsorden afdelingsmøde Afd. for misbrug og udsatte: 1) Valg af referent 2) Godkendelse af referat 3) Godkendelse af dagsorden 4) Arbejdsmiljø: a. Trivsel b. Sygefravær c. A-skader d. Orientering fra MED/CenterMed e. Politikker og apv f. Temadage, kurser og efteruddannelse 5) Pædagogisk referenceramme: a. Orientering fra Recovery-ambassadørerne 6) Orientering: a. Udredning - status og belastning b. Team Outside status og belastning c. Substitution status og belastning d. Afdelingsleder herunder referat fra Afdelingsledermøde 7) Indkomne punkter: 8) Eventuelt

135 Bilag: Status på arbejdsmiljø-status maj 2014.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96788/14

136 Status på arbejdsmiljøet på Frederikshavn Kommunes støttecentre og i Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt Udsatte. Maj Der er den 21. maj 2014 afholdt et evalueringsmøde vedrørende status på arbejdsmiljøet på De Socialpsykiatriske Støttecentre og i Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt Udsatte. På mødet deltog repræsentanter fra HR og Arbejdsmiljø i Frederikshavn Kommune samt fra ledelsen i Socialpsykiatrien. Dato: 21. maj 2014 Sagsnummer: 12/9456 Emne: Orientering om status på De Socialpsykiatriske Støttecentre og i Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt Udsatte maj 2014: Det er HRs vurdering af forløbet siden sommeren 2013, at der er sket en markant holdningsændring blandt medarbejderne på støttecentrene. Stemningen er gået fra at være præget af utryghed og mistillid til at være præget af en vilje til at arbejde sammen og fortløbende drøfte løsningen af kerneopgaven. Samtidig er det oplevelsen, at der er blevet skabt øget tillid mellem ledelse og medarbejdere. De positive forandringer kommer også til udtryk ved, at der ikke længere er medarbejdere, som er langtidssygemeldte på grund af det psykiske arbejdsmiljø. Gennem forløbet har HRs indsats på Støttecenter Frederikshavn bestået i deltagelse på MED-møder og personalemøder. HR har desuden, i samarbejde med arbejdsmiljøkoordinatorer og arbejdsmiljørepræsentanter, gennemført en temadag med det formål at udarbejde lokale retningslinjer for stress, mobning og chikane samt voldsforebyggelse. Der er derudover løbende ydet sparring til ledelsen, ligesom medarbejdere, med behov for bearbejdning af oplevelserne, har haft mulighed for at få individuelle psykologsamtaler. HRs tilbud om støtte har kun i begrænset omfang været efterspurgt på støttecentrene i Skagen og Sæby. Støtten har her omfattet deltagelse på personalemøder samt individuelle samtaler. I Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt Udsatte har HR blandt andet deltaget på en temaeftermiddag, ligesom det er planlagt, at HR til efteråret skal inddrages i forbindelse med udarbejdelse af den psykiske arbejdspladsvurdering. Det er forventningen, at støttecentrene fra sommeren 2014 kan klare sig uden støtte fra HR. Målsætningen om at komme til at fungere som enhver anden arbejdsplads i Frederikshavn Kommune vil således fremover være forankret hos ledelsen i Socialpsykiatrien. Der vil fortsat kunne opstå enkeltstående episoder, hvor der er behov for ekstra støtte, og i disse situationer vil der være behov for at kunne trække på ressourcer fra Arbejdsmiljø og HR. Overordnet er vurderingen fra både HR og Arbejdsmiljø og ledelsen i Socialpsykiatrien, at processen har ført til væsentlige forbedringer af arbejdsmiljøet, og at der er skabt et solidt fundament for det videre arbejde.

137 Bilag: Projektbeskrivelse ældrepuljen forebyggelse af isolation.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91678/14

138 Puljen løft af Ældreområdet Projekt Forebyggelse af ensomhed/isolation Frederikshavn Kommune er bevilliget 13.8 mio. kr. til 6 projekter inden for Puljen Løft til ældreområdet. Det herunder beskrevne projekt har titlen Forebyggelse af ensomhed/isolation, hvortil der er afsat 1.0 mio. kr. til indsatsen. I det følgende beskrives formålet med projektet, indsatserne i projektet, tidsperspektiv samt hvordan effekterne af indsatserne forventes dokumenteret. Den kommunale tidlige indsats Forebyggende hjemmebesøg til borgere på 65 år har været drøftet på møde med Ældrerådet d. 30/4-14 og på møde med Handicaprådet d.5/5-14 hvor der fra begge råd er givet accept af de fremlagte tanker. Formål med projektet Rapporten Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi beskriver at ensomhed blandt ældre er udbredt. Op til hver fjerde ældre føler sig ofte eller engang imellem ensomme, uønsket eller alene blandt andre. Forhold som helbred og social status spiller en stor rolle i dette. Det at deltage i aktiviteter, forebygger ikke i sig selv ensomhed blandt ældre, men aktiviteter som fordrer nærvær og mulighed for at danne nye relationer gør. De ensomme ældre har brug for hjælp til at komme i gang med at deltage i aktiviteter. Det kan være nogen at følges med, at blive taget i mod og budt velkommen i fællesskabet men også, som udgangspunkt at kunne finde ud af hvilke tilbud der findes. Derfor vil de medarbejdere, der varetager forebyggende hjemmebesøg, arbejde tæt sammen med kommunens hjemmepleje, aktivitetscentre, Læg liv til årene, foreninger og frivillige for at sikre en god proces ud til aktiviteterne. Det vil løbende blive vurderet, om der er behov for nye aktiviteter som f.eks madlavningskurser for enlige mænd, muligheder for steder hvor ældre kan mødes og spise sammen, og i det omfang det er muligt, inden for de økonomiske ressourcer, at være i gang sættende på disse aktiviteter. Formålet med indsatsen er, at få identificeret de ensomme og isolerede. Indsatsen skal bringe frivillige, pårørende, medarbejdere sammen i at støtte op om og motivere målgruppen til deltagelse i forebyggende og aktiverende tilbud i kommunen, kommunale som fritidstilbud, under hensyntagen til individuelle ønsker om sociale aktiviteter. Målgruppe Risikoen for at blive ensom / isolere sig er størst i forbindelse med ændringer i livsvilkår, så som ændret socialstatus, stoppe med arbejde, sygdom, tab af samlever/ægtefælle eller boligskift. At overgå fra arbejdsliv til folkepensionering som 65 årig giver en stor ændring i livsvilkår. På baggrund af dette, er der i Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen anbefalet, at der særlig fokuseres på en tidlig indsats og at borgere mellem 65 og 75 år i særlige risikogrupper skal tilbydes et forebyggende hjemmebesøg. Antal og fordeling af 65 årige i Frederikshavn Kommune i årige 2014 Mænd Kvinder i alt Ugift Gift/separeret Enke/enkemand Fraskilt I alt

139 I dag indbydes nye 75 årige til et orienteringsmøde om Frederikshavn Kommune, og forebyggende hjemmebesøg. Efterfølgende sendes der brev ud til de borgere, der ikke deltager i mødet, om et forebyggende hjemmebesøg. Erfaringerne med informationsmøder til nye 75 årige er, at det er de friske ældre der deltager i mødet, og efterfølgende tilbydes de mere sårbare et hjemmebesøg. Der er forventning om, at samme billede vil tegne sig for de 65 årige. Fokus på informationsmødet for nye 65 årige, som tænkes afholdt sammen med borgerservice, vil være: Viden om kommunen Om identitetsændring fra arbejdsliv til pensionist tilværelse Orientering om aktivitets muligheder og muligheder som frivillig Hvordan passer jeg på mig selv o Sundhedsfremme o motion Informationer i forhold til o borger.dk o Sundhed.dk o Rejser og forsikring Fokus ved forebyggende hjemmebesøg til 65 årige vil være: Social isolation og ensomhed Fysisk inaktivitet Fejlernæring Kognitiv funktionsnedsættelse Helbred og medicinhåndtering For borgere i begge grupper, vil der være fokus på ændring i civilstatus- altså om man mister en ægtefælle/ samboende. Der vil blive tilbud besøg efter ca 6 uger. Vi ved, at tidlig forebyggelse kan være afgørende for at undgå, at problemerne vokser sig store. Ifølge rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark fra Statens Institut for Folkesundhed, så koster ensomhed blandt ældre samfundet mellem 120 og 232 millioner kroner hvert år. Mere end ældre indlægges årligt på grund af svage eller manglende relationer til andre mennesker. En effektiv forebyggelse kan være med til at sikre ældre borgere et liv med mindst mulig sygdom, tab af funktionsevne og afhængighed af hjælp. Samtidig kan en god forebyggende indsats hjælpe den enkelte til at få en dagligdag med social kontakt og meningsfulde gøremål, hvor egne ressourcer bringes i spil. De første møder for nye 65 årige afholdes allerede inden sommerferien, så der hurtigt herefter kan laves målrettede forebyggende hjemmebesøg, til de borgere som formodes at være i risikogruppen. Dokumentation Indsatsen vil blive fulgt og dokumenteret gennem statistisk udtræk af antal af borgere på 65 år der deltager i informationsmøder, antal borgere på 65 år, der tilbydes forebyggende hjemmebesøg, ved årets afslutning. I den udstrækning det er muligt, vil det blive dokumenteret, hvor mange borgere der rekrutteres til frivilligt arbejde, og hvor mange borgere der har behov for hjælp til at komme ud af ensomhed og isolation. Denne dokumentation vil efterfølgende blive forlagt Ældrerådet, Handicaprådet og Sundhedsudvalget.

140 Indstilling Direktøren med ansvar for CSÆ indstiller: At SUU/SOU godkender projekt Forebyggelse af ensomhed/isolation

141 klaring af behovet for fremtidige besøg, herunder identificere ældre borgere i risikogrupper. Der bliver mulighed for gruppebaserede tilbud frem for udelukkende individuelle besøg i borgerens eget hjem. Fordelen ved gruppebaserede tilbud er, at de kan få borgere i tale, som normalt vil sige nej tak til et hjemmebesøg, ligesom de kan have en effekt i forhold til netværksdannelse. Opsporing af ældre med behov for forebyggende hjemmebesøg

142 Bilag: Ældrepulje - BILAG 1.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78651/14

143 BILAG 1 UDMØNTNING AF MIDLER FRA PULJEN LØFT AF ÆLDREOMRÅDET NÆRMERE BESKRIVELSE Puljen Løft af ældreområdet - projekt Styrkelse af de allersvageste borgere Frederikshavn Kommune er bevilliget 13,8 mio. kr. til 5 projekter indenfor puljen Løft af ældreområdet. Et af projekterne er Styrkelse af de allersvageste borgere, hvor der er afsat 1,5 mio. kr. I det følgende beskrives projektet Styrkelse af de allersvageste borgere overordnet, samt hvordan de afsatte midler forventes anvendt. Formålet Styrkelse af de allersvageste borgere har fokusområdet at øge serviceniveauet for praktisk hjælp og personlig pleje for de allersvageste borgere i Frederikshavn Kommune i plejeboligerne. Således at når de tildelte puljemidler ophører, så vil der fortsat være mulighed for at sikre indsatsen via nye metoder, arbejdsgange, mm. fremadrettet. Ved at anvende midlerne som beskrevet nedenfor, forventer vi at midlerne når bredest muligt ud i organisationen, og derved kommer flest mulige borgere til gode. Øget takst til de svageste beboere i Frederikshavn Kommunes plejeboliger Det vurderes at de allersvageste borgere i Frederikshavn Kommune er de borgere som bor i plejeboligerne, og som kan kategoriseres som Kategori 3. Beboerne i plejeboligerne er i kategoriseret kategorierne 1,2 og 3, hvor Kategori 3 er de allersvageste beboere. Der opleves i dag en udfordring i at få den nuværende takst til plejeboligerne til at dække den reelle udgift der er, til at varetage plejen af de pt. ca. 9 Kategori 3 beboere i Frederikshavn Kommune. Kategori 3 beboere er placeret i vilkårlige plejeboligenheder, hvorfor det kan have afledt effekt på de øvrige beboere i en enhed, når en beboer er særligt plejekrævende. Derfor ønskes det at fordele de i alt 1,5 mio. kr. i 2014 til Kategori 3 beboerne, således at der er ressourcer til at yde en særlig indsats til disse beboere uden at det påvirker de øvrige beboere i enheden. Der foreslås følgende fordeling af midlerne: Visitationsenheden rekategoriserer beboerne i plejeboligerne i de forskellige områder én gang årligt. De enkelte plejeboligenheder er delt 3 grupper, hvorfor puljen på 1,5 mio. kr. ligeledes deles i 3. Ved starten på hver ny fire måneders periode tages der udgangspunkt i det aktuelle antal Kategori 3 beboere, således at puljen fordeles med et ens beløb til hver af plejeboligenhederne med en eller flere Kategori 3 beboere. Hvis der så i den mellemliggende 4 måneders periode flytter en ny

144 Kategori 3 beboer i en plejebolig og der ved revisitering bliver 1 Kategori 3 beboer mere, så tælles disse beboere med i opgørelsen over den kommende 4 måneders periode. Det vil sige, at som det fremgår af nedenstående figur, så deles plejeboligenhederne i tre områder: Nord + Caspershus (N+), Midt (M) og Syd (S). Alle tre områder kan få nye Kategori 3 borgere løbende hen over perioden, men én gang årligt bliver beboerne i hvert område rekategoriseret (den stiplede linje). Så områderne kan opleve at have flere eller færre afhængigt af dels visitationsenhedens rekategorisering og dels almindelig tilgang af Kategori 3 borgere ,5 mio. 1,5 mio. 1,5 mio. Nye borgere Nye borgere Nye borgere N+ M S N+ M S N+ M S Januar April Maj - August September - December Ved ovenstående model er der valgt en udmøntningsmodel med mindst mulig grad af bureaukrati, samt sikret at midlerne fordeles så der er lige vilkår for alle plejeboligenhederne, således er Caspershus også omfattet. Tidsperspektiv De tildelte puljemidler gælder for 2014, men det forventes at der ansøges og bevilliges til projektet igen i Det indstilles, at der gives tilsagn om at anvende midlerne som beskrevet, således at midlerne kan fordeles til de respektive plejeboliger efter fordelingen af Kategori 3 beboere. Dokumentation Der forventes at serviceniveauet for personlig pleje og praktisk hjælp kan holdes uden at der skabes et merforbrug, i de plejeboligenheder hvor der bor Kategori 3 beboere. Indstilling Det indstilles at SOU godkender igangsætningen af projekt Styrkelse af de allersvageste borgere.

145 Puljen Løft af ældreområdet - projekt Længst muligt i eget liv 2.0 Frederikshavn Kommune er bevilliget 13,8 mio. kr. til 6 projekter indenfor puljen Løft af ældreområdet. Et af projekterne er Længst muligt i eget liv 2.0 (LMIEL 2.0), hvor der er afsat 3,5 mio. kr. I det følgende beskrives projektet LMIEL 2.0 overordnet, samt hvordan de afsatte midler forventes anvendt. Formålet LMIEL 2.0 har 2 fokusområder. en videreførelse af det nuværende LMIEL i Hjemmeplejen en øget indsats fysisk, psykisk og socialt for beboerne i plejecentrene. Formålet er at øge borgernes fysiske, psykiske og sociale livskvalitet. Gennem hjælp til selvhjælp og øget fokus på den enkelte borgers ressourcer, vil borgerne styrkes således at de oplever et meningsfyldt og selvstændigt hverdagsliv. Vi vil sikre flere borgere en større grad af selvhjulpenhed og dermed større indflydelse på egen hverdag. Medarbejderne skal have optimeret deres viden og kompetencer til at understøtte denne rehabiliterende og motiverende indsats. Ved at anvende midlerne som beskrevet nedenfor, forventer vi at midlerne når bredest muligt ud i organisationen, og derved kommer flest mulige borgere til gode. LMIEL i Hjemmeplejen Siden juni 2011 har der været arbejdet med hverdagsrehabilitering i Frederikshavn Kommunes hjemmepleje via én hjemmeplejegruppe. Siden efteråret 2013 har der pågået en udrulningsproces, således at projektet LMIEL udrulles til at omfatte alle hjemmeplejegrupper i Kommunen. Det betyder samtlige medarbejdere, ca. 480 SOSU uddannede, skal opkvalificeres til at kunne arbejde hverdagsrehabiliterende. Udrulningen foretages i 4 faser, og således er 2. fase i gang i foråret 2014, 3. fase i efteråret 2014 og 4. fase i foråret For at sikre fastholdelse af SOSU medarbejdernes kompetencer og forankring af tankesættet om hverdagsrehabilitering i plejegrupperne, ønskes det at udvide gruppen af terapeuter i LMIEL fra 4 til 6 terapeuter. Ved at der bliver flere terapeutressourcer, skal terapeuterne have en større kontakt til de hjemmeplejegrupper hvor udrulningsprocessen er forestået. Desuden vil der være mulighed for, at de private leverandører af hjemmepleje kan, af terapeuterne i LMIEL, tilbydes de samme vilkår ift. LMIEL 2.0 som den kommunale hjemmepleje. Desuden skal terapeuterne arbejde med at udvikle dokumentationspraksis i forhold til hverdagsrehabilitering, bl.a. for at styrke det tværfaglige perspektiv og overgangen fra at en borger er visiteret efter Servicelovens 86 til 83.

146 For at sikre terapeuterne i LMIELs kompetencer, og forankringen af og samspillet mellem indsatsen i LMIEL i Hjemmeplejen og på Plejecentrene, ønskes det at gennemføre kompetenceudvikling for denne gruppe medarbejdere. For at sikre at borgerne har de bedste forudsætninger for at profitere af en rehabiliterende indsats, er det væsentligt at deres ernæringsmæssige helbredstilstand er så godt som muligt. For at sikre borgernes ernæringsmæssige helbredstilstand ønskes det indført, at plejepersonalet foretager en ernæringsscreening 1 gang om måneden af hver enkelt borger der modtager personlig pleje jf. Servicelovens 83. Der afsættes derfor puljemidler til visitering af ernæringsscreening. Målene i denne del af indsatsen er: Sikre at medarbejderne fastholder tankesættet om rehabilitering og selvhjulpenhed, samt øge kompetencerne på området. Udvikle dokumentationspraksis vedr. rehabiliteringsforløb. Øge borgernes ernæringsmæssige helbredstilstand gennem regelmæssig ernæringsscreening. LMIEL i Plejecentrene Det ønskes at udbrede tankesættet fra LMIEL i Hjemmeplejen til Plejecentrene. Målet med LMIEL i plejecentrene er, at styrke beboerens livskvalitet, brug af egne ressourcer, initiativ og engagement gennem en øget fysisk, psykisk og social stimulering, således at beboeren oplever større selvstændighed i hverdagen. Vi definerer livskvalitet til at handle om at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv på trods af svækkelse. LMIEL i plejecentrene består af en række indsatser: Et tværfagligt team foretager en opstartssamtale med nye beboere der flytter ind i plejecentrene (senest ca. 4 uger efter indflytning). Målet med samtalen er at afdække hvad der giver den enkelte beboer livskvalitet i dagligdagen, er der fx rutiner der skal ændres? Ressourcer der ikke kommer i spil? Der afholdes tværfaglige fokusmøder med eksisterende beboere i plejecentrene, for at afdække hvad der gør den enkelte beboers dag til en god dag. Målet er at øge den enkelte beboers livskvalitet. Der arbejdes efter borgerens individuelle mål. Igangsætte fysiske og sociale aktiviteter i den enkelte enhed, med inddragelse af frivillige og velfærdsteknologi. Fx holdgymnastik med virtuel træning, hvor en skærm i den enkelte enhed kan skabe forbindelse mellem enheden og en terapeut. Plejepersonalet og frivillige kan så hjælpe beboerne med træningen, ud fra terapeutens anvisninger. Lokal kompetenceudvikling i den enkelte enhed, hvor der tages udgangspunkt i de indsatser der kan gøres for beboerne i netop den enhed, med udgangspunkt i beboernes ønsker fra opstartssamtaler og fokusmøder. Til at forestå og igangsætte indsatserne i LMIEL i plejecentrene ønskes det at ansætte et tværfagligt team bestående af 3 personer, hhv. 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeut og 1 social- og sundhedsassistent (aktivitetsmedarbejder). Generelt skal der være fokus på at det er de små ændringer i dagligdagen der kan gøre den største forskel for den enkelte beboer. I dag er der også fokus på den enkelte beboer, men et lignende projekt fra Fredericia Kommune inspirerer til at vi gennem dialog og små ændringer i den daglige praksis kan sætte beboernes egne kræfter i spil i større udstrækning, til glæde for både beboer og medarbejdere.

147 Det er vigtigt at den enkelte enhed har indflydelse på processen, idet de kender beboerne bedst. Caspershus tilbydes på lige fod med de øvrige plejecentre muligheden for at sættes ind i LMIEL tankesættet. Målene i denne del af indsatsen er: Styrke beboernes livskvalitet gennem fysisk, psykisk og sociale aktiviteter. Øge beboernes brug af egne ressourcer og dermed øget selvstændighed. Øge medarbejdernes kompetencer til at motivere beboerne til at sætte deres egne ressourcer i spil. Tidsperspektiv De tildelte puljemidler gælder for 2014, men det forventes at der ansøges og bevilliges til projektet igen i Derfor forventes det at projektet løber til ultimo 2015, med den forudsætning at medarbejderne både i Hjemmeplejen og på Plejecentrene til den tid er kompetenceudviklet til selv at kunne fortsætte tiltagene. Der etableres fælles ledelse af LMIEL 2.0, finansieret af alm. budgetmidler. Processen med at få ansat de 4 terapeuter og 1 social- og sundhedsassistent igangsættes hurtigst muligt. Når de respektive medarbejdere er ansat, kan projektet opstartes. Det forventes at der lægges en plan for den lokale kompetenceudvikling af medarbejderne i Plejecentrene, under forudsætningen af at alle skal være kompetenceudviklet inden udgangen af Dokumentation Lederen for terapeuterne i LMIEL i Hjemmeplejen og Plejecentrene har ansvaret for at tilrettelægge aktiviteterne således at der kan foretages en evaluering af effekten, til brug ved afrapportering til Ministeriet primo Indstilling Det indstilles at SOU godkender igangsætningen af projekt LMIEL 2.0.

148 Puljen Løft af ældreområdet - projekt Forebyggelse af sygehusindlæggelser Frederikshavn Kommune er bevilliget 13,8 mio. kr. til 6 projekter indenfor puljen Løft af ældreområdet. Et af projekterne er Forebyggelse af sygehusindlæggelser, hvor der er afsat 1,4 mio. kr. I det følgende beskrives projektet Forebyggelse af sygehusindlæggelser overordnet, samt hvordan de afsatte midler forventes anvendt. Formålet Forebyggelse af sygehusindlæggelser har fokusområdet, at kompetenceudvikle alle social- og sundhedsassistenter (SSA) der er ansat i hhv. Hjemmeplejen og på Plejecentrene. Opgavevaretagelsen i Hjemmeplejen bliver stadig mere kompleks, idet sygehusene oftere og oftere overgår til ambulante udredningsforløb. Det har den konsekvens, at borgeren ikke indlægges, men behandles og udredes i eget hjem, som stiller krav om høje faglige kompetencer. Medarbejderne har fokus på en begyndende svækkelse af borgerens funktion, som opdages i den daglige personlige pleje. Ydermere vil forebyggelse af indlæggelser mindske de risici, der kan være forbundet med en hospitalsindlæggelse, nemlig infektionsrisiko, immobilitet, svækkelse af funktionsevnen mm. Derudover er forløbskoordination særdeles vigtig for at sikre sammenhæng i indsatserne i de ydelser, der leveres hos borgerne, samt at sikre borgeren den rette hjælp på det rette tidspunkt. Formålet er at øge alle SSA ernes kompetencer, således at de svarer til kravene i den nye SSA-uddannelse fra Det betyder at de fremover er klædt optimalt på til at arbejde efter principperne i Det BorgerNære Sundhedsvæsen og dermed forventes at have et øget fokus på at forebygge sygehusindlæggelser. Dette projekt når altså ud til alle borgere i Frederikshavn Kommune som modtager pleje fra Center for Sundhed og Ældre. Ved at anvende midlerne som beskrevet nedenfor, forventer vi at midlerne når bredest muligt ud i organisationen, og derved kommer flest mulige borgere til gode. Kompetenceudvikling af alle SSA er i Hjemmeplejen og Plejecentrene Der gennemføres et kompetenceudviklingsforløb for alle kommunens social- og sundhedsassistenter. Forløbet strækker sig over godt 1 år som gør, at SSA erne opgraderer deres SSA uddannelse til at svare til kravene i den nye SSA uddannelse fra Opkvalificeringsprojektet er startet i april 2014 og løber frem til november Ca. 350 social- og sundhedsassistenter kompetenceudvikles i følgende temaer i løbet af 26 kursusdage: - Hverdagslivet som indsatsområde - Dokumentation og evaluering af pædagogisk sosu-arbejde - Medicinadministration

149 - Forebyggelse og sundhedsfremme - Sårbehandling, behandlingskrævende sår - Anerkendende kommunikation i omsorgsarbejdet - Innovation gennemførelse og formidling - Patientsikkerhed og utilsigtede hændelser Midlerne fra ældrepuljen vil blive anvendt til at dække det merforbrug der er i den enkelte plejegruppe der har SSA er på opkvalificeringsforløbet. Merforbruget opstår når en medarbejder der f.eks. er ansat på 32 t/uge deltager på forløbet der er på 37 t/uge. Derved er der 5 timer om ugen som den pågældende medarbejder efterfølgende skal afspadsere. Det bevirker at plejegruppen får en merudgift til at dække udgiften ind til dækning af den pågældende vagt når der afspadseres. Idet der anvendes jobrotationsmedarbejdere i forbindelse med forløbet kan merforbruget holdes til 1,4 mio. kr., idet jobrotationsmedarbejderne dækker en stor del af de ekstravagter der opstår når medarbejderne efter kursusforløbet skal afspadsere et vist antal timer. Midlerne vil også blive brugt til at dække udgifterne til administration af kompetenceudviklingsforløbet, ansættelse af jobrotationsmedarbejderne i projektet og evaluering. Tidsperspektiv De tildelte puljemidler gælder for 2014, men det forventes at der ansøges og bevilliges til projektet igen i Derfor forventes det at projektet løber til ultimo 2015, med den forudsætning at personalet både i Hjemmeplejen og på Plejecentrene til den tid er kompetenceudviklet til selv at kunne fortsætte tiltagene. Det indstilles, at der gives tilsagn om at anvende midlerne som beskrevet, således at midlerne kan fordeles til de respektive grupper efter en særlig fordelingsnøgle. Dokumentation Der forventes i fald i antallet af forebyggelige indlæggelser. Ligeledes forventes der en positiv effekt på kommunens medfinansieringsudgifter. Indstilling Det indstilles at SOU godkender igangsætningen af projekt Forebyggelse af sygehusindlæggelser.

150 Puljen Løft af ældreområdet - projekt Løft af demensområdet Frederikshavn Kommune er bevilliget 13,8 mio. kr. til 6 projekter indenfor puljen Løft af ældreområdet. Et af projekterne er Løft af demensområdet, hvor der er afsat 4,1 mio. kr. I det følgende beskrives projektet Løft af demensområdet overordnet, samt hvordan de afsatte midler forventes anvendt. Formålet Løft af demensområdet har 3 fokusområder. - Udredning af smerte og fald hos demente beboere i plejeboligerne - Intensiv stimulering af demente beboere i plejeboligerne ved hjælp af terapeutiske behandlingsvinkler og fysisk træning integreret i et styrket samarbejde med frivillige. - Investering i målrettet kompetenceudvikling af plejepersonale på området, med fokus på at højne kvaliteten og forståelsen i plejeopgaven og kompleksiteten. Ved at anvende midlerne som beskrevet nedenfor, forventer vi at midlerne når bredest muligt ud i organisationen, og derved kommer flest mulige borgere til gode. Udredning af smerte og fald Det ønskes at udvikle en systemisk udredning for smerte og fald hos demente beboere i plejeboligerne, således det sikres at den enkelte beboer får det mest optimale udbytte af den kognitive stimulering. Demenssygdommen gør, at den demente ikke har et normalt niveau for at udtrykke smerte, hvilket kan føre til at den demente reagerer med udadreagerende adfærd. Målet er at alle nye beboere i demensboligerne bliver udredt for smerte og fald ca. 3 uger efter indflytningen. De nuværende beboere i demensboligerne vil blive udredt løbende, ved at der på skift sættes fokus på enkelte beboere, lig metoden i LMIEL ver Udredningen for smerte foretages af en demenssygeplejerske. Demenssygeplejerskerne får til opgave at opkvalificere sygeplejerskerne i demensboligerne til at kunne foretage smerteudredning. Udredningen for fald foretages af en af de terapeuter der ansættes i LMIEL 2.0 i plejeboligerne, således at der skabes en synergieffekt imellem de 2 projekter. I dag pågår der et mindre projekt i Abildparken og Bangsbo vedr. udredning for smerte af demente beboere, og projektet har vist god effekt. Pga. opgaven med smerteudredning og frigørelse af nuværende ressourcer til projektledelse ønskes det at ansætte en demenssygeplejerske i projektperioden. Målene i denne del af indsatsen er: Målet er at smerte- og faldudredningen af demente beboere i plejeboligerne vil højne den enkelte beboers livskvalitet, idet beboeren efter udredning kan modtage mere individuelt tilpasset kognitiv stimulering, som dermed forventes at have øget effekt.

151 Desuden forventes et fald i antallet af episoder med udadreagerende demente på baggrund af fx smerter. Integreret fysisk og kognitiv stimulering af demente beboere i plejeboligerne og brugere af daghjem Intensiv integreret fysisk og kognitiv stimulering af borgere med demens retter sig mod alle borgere med demenssygdom, der bor i plejebolig eller benytter daghjem, men især mod de mest sårbare borgere, der er i risikogruppe for at udvikle uhensigtsmæssig adfærd. Målet er at alle demensafsnit og daghjem styrker livskvalitet samt forebygger og behandler uhensigtsmæssig adfærd hos beboerne gerne gennem et fast ugeprogram for forskellige aktiviteter, der integrerer fysisk træning og kognitiv stimulering: f.eks. musikstimulering, dans, gymnastik, reminiscens, kulturelle aktiviteter, aktivt udeliv. Brugen af frivillige skal indtænkes i indsatsen. Alle demensafsnit udpeger en ansvarlig person, SOSU-ambassadør, der koordinerer og laver et ugeprogram ud fra samme kvalitetsstandard som daghjemmene bruger. Der arbejdes på følgende niveauer: - Underholdende niveau Inddragelse af frivillige besøgsvenner, amatørmusikere, sangere, besøgshunde osv. - Målrettet pædagogisk niveau Plejepersonale integrerer træning i hverdagens aktiviteter, samt afholder faste aktiviteter, med støtte /vejledning fra terapeutisk personale - Terapeutisk niveau Fysio-, ergo- og musikterapeut yder terapeutisk indsat, igangsætter behandlingstiltag og vejleder plejepersonalet i opfølgning af tiltag. Der ansættes 1 fysioterapeut, 1 ergoterapeut og 1 musikterapeut til at rekruttere, undervise og vejlede frivillige, igangsætte tiltag, undervise og vejlede plejepersonale og følge op på igangsatte tiltag. Musikterapeuten ansættes desuden til at give musikterapeutisk behandling til demente borgere med uhensigtsmæssig adfærd. Der iværksættes primært individuelle behandlinger og hvis det er hensigtsmæssigt gruppebehandling. Målene i denne del af indsatsen er: Målet er at alle demensafsnit styrker livskvalitet samt forebygger og behandler uhensigtsmæssig adfærd hos beboerne Målrettet kompetenceudvikling af plejepersonale Målrettet kompetenceudvikling af plejepersonale retter sig mod alle, der har opgaver i forhold til borgeren med demenssygdom, samt borgere, der potentielt har demenssygdom (tidlig opsporing). Der etableres bl.a. årlige AMU kurser i demens lokalt og det fastlægges en norm for hvilke kurser, der er relevante for hvilke medarbejdere, i hvilke plejegrupper. Der findes følgende ugekurser - Omsorg for personer med demens (grundlæggende viden samt tidlig opsporing) - Personer med demens, sygdomskendskab - Aktivitet og livskvalitet - Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens - Palliativ omsorg for personer med demens

152 Tildeling af kurser forankres hos gruppelederne, der ud fra en konkret vurdering af gruppens arbejdsopgaver og den enkelte medarbejdes kompetence, via MUS samtaler, planlægger deltagelse i kurser. Terapeuterne der ansættes i projektet forventes at forestå en lokal opkvalificering af personalet i demensafsnittene og daghjem, i forhold til hvordan man ud fra en fysisk og kognitiv vurdering af den enkelte demente beboer kan målrette fysiske og kognitive aktiviteter. I kompetenceudviklingen tages der afsæt i de enkelte beboere i den pågældende enhed. Målene i denne del af indsatsen er: Målet er at plejepersonalet kontinuerligt efteruddannes til at varetage tiltag hos borgere med demenssygdom i alle stadier af sygdommen. Organisering af projektet Idet projektet har 3 fokusområder, ønskes det at den nuværende ledende demenskoordinator bliver projektleder. For at frigøre ressourcer til projektledelse, ansættes 1 demenssygeplejerske, til at varetage den ledende demenskoordinators almene demenskoordinatoropgaver (udredning m.v.). For at sikre samspillet og synergieffekten med de øvrige ældrepuljeprojekter, fx LMIEL ver. 2.0, ønskes det at nedsætte en styregruppe, bl.a. bestående af centerchefen for Sundhed og Ældre, områdeledere, gruppeleder, projektleder og ØKC. Tidsperspektiv De tildelte puljemidler gælder for 2014, men det forventes at der ansøges og bevilliges til projektet igen i Derfor forventes det at projektet løber til ultimo 2015, med den forudsætning at personalet på Plejecentrene til den tid er kompetenceudviklet til selv at kunne fortsætte tiltagene. Det indstilles, at der hurtigst muligt igangsættes en proces med at få ansat 1 ergoterapeut, 1 fysioterapeut, 1 musikterapeut og 1 demenssygeplejerske hurtigst muligt og senest 1. august Når de respektive medarbejdere er ansat, kan projektet opstartes. Det forventes at der lægges en plan for den lokale kompetenceudvikling af medarbejderne i Plejecentrene, under forudsætningen af at alle skal være kompetenceudviklet inden udgangen af Dokumentation Projektlederen for Løft af demensområdet har ansvaret for at tilrettelægge aktiviteterne således at der kan foretages en evaluering af effekten, til brug ved afrapportering til Ministeriet primo Indstilling Det indstilles at SOU godkender igangsætningen af projekt Løft af demensområdet

153 Bilag: Kvalitetsstandard for mad i plejeboliger Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 89974/14

154 Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. <Billede> Lov om social service 83 Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg mv. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). Hvem kan komme i betragtning? Borgere over 18 år, der bor i en plejebolig i Frederikshavn Kommune. Hvad består ydelsen af? Der tilbydes døgnkost, der dagligt består af 3 hovedmåltider og minimum 3 mellemmåltider. Alle opgaver i forbindelse med døgnkosten er inkluderet, såsom indkøb, tilberedning, borddækning, afrydning og opvask. Det er muligt at fravælge døgnkost, men det betyder, at alle opgaver vedr. maden skal løses af beboeren eller pårørende, fx indkøb, tilberedning og opvask. Når man bor i en plejebolig i Frederikshavn Kommune, er der altid mulighed for at få hjælp til at spise. Hvad kan borgeren forvente? (overordnede kvalitetsmål) At maden opfylder den enkelte borgers ernæringsbehov efter alder og fysiske aktivitetsniveau. At plejepersonalet udarbejder en individuel ernæringsplan for alle beboere i Frederikshavn Kommunes plejeboliger. At maden er medvirkende til at forebygge en svækkelse af borgerens helbredstilstand på det fysiske, mentale og sociale plan. Plejepersonalet foretager minimum én gang om måneden en ernæringsmæssig screening af beboerne i plejeboligerne. Hvis screeningen viser at beboeren er ernæringstruet, tilbydes der vejledning til beboeren og pårørende af en af Frederikshavn Kommunes kostfaglige konsulenter, der udarbejder en individuel ernæringsplan i fællesskab med plejepersonalet. At maden følger de gældende traditioner ved helligdage og højtider, dog med hensyntagen til religiøse tilhørsforhold. 1

155 At der er mulighed for at beboeren kan hjælpe til med at tilberede maden eller med andre opgaver relateret til måltidet, som fx borddækning, hvis det giver beboeren værdi. Dette er medvirkende til at vedligeholde beboerens færdigheder. Det er dog ikke et krav at beboerne deltager i opgaverne omkring måltidet. At der generelt lægges vægt på at inddrage beboerne i valg af mad til alle måltider At der generelt lægges vægt på at inddrage beboerne i planlægningen af spisetider Former for madproduktion i plejeboliger Køkken på ældrecentre På nogle ældrecentre er der tilknyttet et produktionskøkken, der producerer døgnkosten til ældrecentrets beboere. I produktionskøkkenet kan der produceres døgnkost til beboere på andre ældrecentre, og maden leveres typisk som kølemad. Modtagerkøkkener på ældrecentre På nogle ældrecentre er der et modtagerkøkken. Det betyder, at hovedparten af døgnkosten leveres som kølemad fra et produktionskøkken på et andet ældrecenter. Den resterende del af døgnkosten produceres i modtagerkøkkenet. Maden opvarmes i modtagerkøkkenet, og beboeren oplever dermed duften af tilberedningen af maden. Leve-bo-køkkener I nogle plejeboligenheder er der leve-bo. Leve-bo betyder, at alle måltider i døgnkosten produceres i det enkelte hus, der typisk består af ca. 10 boliger. Det enkelte leve-bo-hus er selv ansvarlig for planlægning af menu, indkøb af råvarer og alle øvrige opgaver vedr. måltiderne. I nogle leve-bo-huse produceres kølemad der serveres fx i weekenderne. Krav til madens tilberedning Varm mad Varm mad er mad, der produceres i en sammenhængende proces og umiddelbart derefter bliver serveret for borgeren. Temperaturen på maden må ved servering ikke være under +65 C. Kølemad Kølemad er mad, der efter fremstillingen nedkøles hurtigt, stilles på lager og leveres/serveres på et senere tidspunkt. I en køleproduktion er kravet til emballagen, at den skal kunne tåle lave kuldegrader og kunne tåle opvarmning til C. Temperaturen på maden må ved levering maksimum være + 5 C. Krav til størrelsen af portioner Der er fokus på korrekt ernæring til beboerne i plejeboligerne. Beboerne har individuelle behov, og derfor tilpasses døgnkosten til den enkelte beboers ernæringsbehov. Overordnet følges Sundhedsstyrelsens anbefalinger i Den Nationale Kosthåndbog. Anbefalingen for energiprocentfordelingen i en normalkost er: 2

156 Kulhydrat: % Fedt: %, Protein: % Anbefalingen for energifordelingen for dagens måltider er: Morgen: % Formiddag: 5-10 % Middag: % Eftermiddag: 5-10 % Aften: % Sen aften: 5-10 %. Døgnkosten er korrekt sammensat med vitaminer og mineraler ud fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger. For at sikre at småtspisende beboere får energi nok i deres kost, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kosten relativt set har et højere indhold af fedt (50 %) sammenlignet med normalkosten (25-30 %). Derudover skal den have et lidt højere indhold af protein (18 % mod %) og et tilsvarende mindre indhold af kulhydrater. Det betyder, at der produceres særligt mad til småtspisende. Det tilstræbes således, at hovedmåltiderne opfylder den ændrede energiprocentfordeling med højere indhold af fedt og protein, samtidig med at der tilbydes attraktive mellemmåltider også i overensstemmelse med den alternative energifordeling. For småtspisende beboere anbefaler Sundhedsstyrelsen, at % af energiindtaget kommer fra mellemmåltider, mens anbefalingen for normaltspisende er %. Sundhedsstyrelsens anbefalinger i Den Nationale Kosthåndbog kan ses på Krav til de anvendte råvarer De råvarer, som anvendes i madproduktionen, skal være af god kvalitet. Råvarerne skal være friske og anvendes til det formål, de er indkøbt til. Råvarevalget skal som hovedregel følge årstidens udbud. Økologiske råvarer kan indgå i produktionen, men det er ikke et krav. Tilsætningsstoffer Råvarerne må indeholde et minimum af tilsætningsstoffer, såsom farve- og aromastoffer, emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler. Råvarerne skal være fri for forurening fra produktionen i både landbrug og industri. Det skal tilstræbes, at der ikke anvendes genmanipulerede råvarer. Krav til madens tilberedning Smagen af den producerede mad skal afspejle de råvarer, den består af. Dette betyder, at produktionen af maden skal foregå med de ingredienser, der almindeligvis anvendes til at tilberede de retter, der serveres. Hvis maden er tilberedt med andre råvarer, skal personalet oplyse beboerne om det. 3

157 Kommunens personale skal til enhver tid sikre hygiejnisk korrekt håndtering af maden i samtlige led af produktionen og distributionen. Dette betyder, at medarbejdere, som enten producerer eller distribuerer maden, skal være uddannet eller sidemandsoplært i korrekt hygiejnisk håndtering af maden. Krav til emballage Emballagen skal i alle produktionsformer være af et materiale, som yder indholdet en tilstrækkelig beskyttelse mod forurening eller lugt fra omgivelserne. Emballagen skal derudover forhindre overførsel af forurening og lugt fra produktet til omgivelserne, ligesom det ikke må afgive stoffer, der kan påvirke produktets smag, lugt eller farve mv. Emballagen skal være af et miljøvenligt materiale, som kan recirkuleres. Hvis der vælges et engangssystem, skal emballagen kunne destrueres uden dannelse af giftstoffer. Hvordan skal maden leveres? (kvalitetsmål for forsyningssikkerhed) Hvis der leveres mad til et modtagerkøkken, skal maden afleveres personligt i det pågældende køkken og må aldrig stilles udenfor. Der skal kunne leveres mad de aftalte dage i året. Krav til madens kvalitet (kvalitetsopfølgning) Levnedsmiddelkontrollen har det overordnede ansvar for kontrol på fødevareområdet. Herudover skal det enkelte produktionssted sørge for at der foretages egenkontrol. Se mere på Center for Sundhed og Ældre sørger for kvalitetsopfølgning, med det formål at sikre, at borgeren får den rette kvalitet. Betaling for maden Der er egenbetaling for døgnkost i plejeboligerne. Beboeren betaler maden månedsvis forud. Hvis beboeren giver en fuldmagt, opkræves betalingen via beboerens pension. Ellers sender Frederikshavn Kommune en regning. Overholdes kravene til afbestilling, tilbagebetales afbestilte døgnkoster i forbindelse med den kommende måneds opkrævning. Der tilbagebetales ikke enkeltmåltider. Prisen for døgnkost i plejeboliger dækker både indkøb af råvarer og personaleressourcer til produktion af maden samt alle øvrige opgaver i forbindelse med måltiderne. Afbestilling og bestilling af mad Fristen for afbestilling af måltider er den foregående dag kl Afbestilling skal ske til plejepersonalet, der sørger for at viderebringe afbestillingen til den ansvarlige for maden. Hvis beboeren afmelder hele dagskoster, altså alle døgnets måltider, eller er indlagt på sygehuset i mere end 1 døgn, tilbagebetales dagskosten. Beboeren har mulighed for at bestille gæsteportioner, dog ikke til større selskaber mv. Gæsteportionerne er ikke omfattet af det kommunale tilskud. Derfor opkræves borgeren betaling for produktionsomkostningen. Afregningen foregår mellem borgeren og den enkelte plejeboligenhed. Klagemuligheder 4

158 Hvis beboeren ønsker at klage over døgnkosten, skal beboeren i første omgang rette henvendelse til ledelsen af plejeboligenheden. Hvis der ikke kan opnås enighed, kan beboeren rette henvendelse til: Center for Sundhed og Ældre Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tlf aeldadm@frederikshavn.dk Ønsker beboeren at klage over det generelle serviceniveau for døgnkosten i plejeboligerne, skal beboeren sende klagen til Frederikshavn Byråd gennem Ledelsessekretariatet. Det er Byrådet, der fastlægger, hvilket serviceniveau, der skal være for døgnkosten i plejeboligerne i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Byråd Frederikshavn Kommune Att. Ledelsessekretariatet Rådhus Allé Frederikshavn post@frederikshavn.dk Hvem skal borgeren kontakte? Center for Sundhed og Ældre Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tlf aeldadm@frederikshavn.dk 5

159 Bilag: Café Hyggen_ Pjece.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 91255/14

160 Kontakt for nærmere oplysninger: Projektansvarlige: Lisbeth Jessen, Skagen Telefon: Åse Jensen, Frederikshavn Telefon: Annette Weesgaard, Frederikshavn Telefon: Helle Klarup, Sæby Telefon: Frivillige i cafeen er repræsenteret af: Er du pårørende til en hukommelsessvækket Så er her et godt tilbud til jer Alzheimerforeningen Ældresagen, Skagen, Frederikshavn og Læsø Røde Kors, Sæby Ældre hjælper ældre, Sæby De Frivilliges Hus Danmarksgade 12, 9900 Frederikshavn

161 Velkommen I Café Hyggen er der mulighed for fællesskab og samvær. Cafeen er et samarbejde mellem borgere med let hukommelsessvækkelse, deres pårørende, frivillige fra forskellige organisationer, samt professionelt personale fra Frederikshavn Kommune. Cafeen s formål er at forebygge social isolation og udbrændthed hos familier, der er ramt af demens. Cafeen giver mulighed for at få en snak med andre der er i lignende situation som du/i er. Cafeen drives af frivillige, og der vil være demensfaglige personer til stede, som tilbyder rådgivning og vejledning til dig/jer i forhold til de udfordringer, I står overfor i hverdagen, hvis I har behov herfor. Du/I vil få indflydelse på dagens indhold samt være med til at skabe rammerne for samværet i Cafeen. En dag i Cafeen kunne være: Velkomst, evt. med en lille sang Kaffe/te og brød kan købes. 25 kr pr. person Snak, hygge og samvær Afslutning af dagen Café Hyggen har åbent den første mandag i måneden mellem Der er ingen tilmelding. Du/I møder bare op. Du sørger selv for transport til og fra Cafeen.

162 Bilag: Sygefraværsstatistik 1.kvartal2014.pdf Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99620/14

163 Fraværsstatistik Frederikshavn Kommune Dato: 27. maj 2014 Nedenstående figur viser udviklingen i den sygdomsrelaterede fraværsprocent i Frederikshavn Kommune i 2012, 2013 og Sagsnummer: Forfatter: Pernille Dreier Emne: Sygefraværsstatistik Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune Sygefravær (%) Januar 4,22 4,95 4,33 Februar 3,87 4,63 4,00 Marts 3,83 3,40 4,28 April 3,12 2,97 Maj 3,22 3,06 Juni 3,33 3,09 Juli 2,36 2,47 August 2,80 2,77 September 3,63 3,70 Oktober 3,54 3,63 November 3,75 4,12 December 3,68 3,72 Gennemsnit 3,44 3,53 4,21 Ovenstående data er trukket i KMD Opus Fravær; Sygdomsrelateret fraværsprocent.

164 Nedenstående figur viser den sygdomsrelaterede fraværsprocent for centrene i Frederikshavn Kommune første kvartal Farverne illustrerer direktørområderne. Rapporten omfatter sygefraværsårsagerne: Sygdom, Delvist syg, Nedsat tjeneste, 56 og Arbejdsskade. Side2/3 Sygdomsrelateret fraværsprocent Jan Feb Marts 2014 April 2014 Maj 2014 Økonomi & Personale 1,97 2,28 1,88 2,04 Udvikling og Erhverv 2,89 3,51 4,72 3,68 Arbejdsmarked 8,49 7,61 6,61 7,59 Ejendomscenteret 4,09 3,86 4,22 4,06 Teknik og Miljø 4,06 3,84 4,40 4,11 Park og Vej. 8,10 8,83 7,24 8,05 Familie 0,74 0,41 0,55 0,57 Juni 2014 Juli 2014 Aug Sept Okt Nov Dec Gennem snit Skole 3,01 3,05 3,94 3,33 Bibliotek og Borgerservice 8,14 6,17 5,79 6,77 Kultur og Fritid 0,62 1,32 0,93 0,94 Dagtilbud- og Fritidstilbud 4,12 4,00 4,41 4,17 Unge 2,97 2,78 4,65 3,48 IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi 3,37 5,59 2,07 3,67 Ledelsessekretariatet 0,33 2,13 0,84 Social- og Sundhedsmyndighed 1,94 2,74 2,63 2,41 Sundhed og Ældre 6,68 5,67 5,81 6,07 Handicap og Psykiatri 8,95 8,20 8,21 8,47 Data er trukket 27. maj 2014 i KMD Opus Fravær Sygdomsrelateret fraværsprocent

165 Side3/3 Til sammenligning kan her ses sygefraværsstatikken fra Sygdomsrelateret fraværsprocent Jan Feb Marts 2013 April 2013 Maj 2013 Økonomicenteret 6,51 6,19 1,70 3,80 2,20 2,12 1,00 3,84 4,03 3,41 4,42 2,33 3,44 Udvikling og Erhverv 8,12 6,47 5,86 5,21 5,14 5,97 2,96 3,38 8,16 3,85 3,90 2,27 5,12 Arbejdsmarked 7,81 5,24 3,38 3,31 3,70 3,38 2,91 3,43 5,37 5,88 7,23 6,48 4,87 Ejendomscenteret 5,36 5,37 4,34 3,71 4,04 4,40 2,96 2,97 4,61 3,59 4,61 3,70 4,10 Teknik og Miljø 4,71 3,04 3,36 2,22 3,19 1,56 2,10 0,80 2,23 3,47 4,57 6,09 3,13 Park og Vej. 7,61 5,69 4,98 5,18 3,88 4,99 2,78 3,88 6,93 4,44 4,97 3,70 4,84 HR Løn og Personale 1,42 0,81 0,77 1,08 0,41 0,43 0,16 0,64 0,80 0,27 1,08 1,48 0,78 Juni 2013 Juli 2013 Aug Sept Okt Nov Dec Gennem snit Ledelsessekretariatet 3,16 1,76 0,00 1,00 0,00 0,00 1,02 0,00 0,37 0,27 0,75 1,06 0,83 Bibliotek og Borgerservice 5,19 4,42 3,57 3,64 4,75 5,18 4,66 5,57 6,53 7,59 7,35 6,67 5,42 Undervisning og Tværgående ungeindsats 3,78 3,73 3,02 1,58 2,61 2,42 1,68 1,84 2,70 2,54 3,27 3,01 2,68 Dagtilbud- og Fritidstilbud 4,64 4,76 3,30 3,20 2,75 2,78 2,33 2,89 3,85 3,98 4,19 3,56 3,51 Familie 1,07 1,06 0,76 0,66 0,78 0,96 0,76 0,79 1,02 0,81 0,98 0,93 0,88 Kultur og Fritid 2,09 3,10 0,89 0,58 0,54 1,17 0,22 0,34 0,73 0,42 0,71 0,34 0,91 IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi 5,42 7,10 4,87 2,14 2,20 0,00 2,25 7,38 7,39 6,36 2,28 1,98 4,09 Social- og Sundhedsmyndighed 3,90 6,90 3,03 2,53 2,80 2,74 2,16 1,46 3,10 3,58 3,10 2,45 3,10 Sundhed og Ældre 7,49 6,80 4,85 5,19 4,60 4,68 3,66 4,18 5,42 5,37 6,15 5,48 5,30 Handicap og Psykiatri 9,91 8,61 6,58 5,01 5,61 5,42 5,28 5,18 5,79 6,60 6,54 6,68 6,39 Data er trukket den 9. januar 2014 i KMD Opus Fravær Sygdomsrelateret fraværsprocent

166 Bilag: Besparelser og dilemmaer Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78216/14

167 Dilemmaer og besparelser I det nedenstående gennemgås 10 potentielle besparelser og de dilemmaer, der knytter sig til at gennemføre besparelserne. Indhold 1: Bevilling af billigste teststrimler til diabetespatienter...2 2: Badebænk...4 Sagsnummer: Dato: 13/ april 2014 Forfatter: Mette Birk Christensen Emne: Dilemmaer og besparelser kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet 3: Strømpepåtager til almindelige strømper...7 4a: Rygerobotter...8 4b: Rygeforklæde, brandtæmmende tæppe...9 5: Nagelfaste greb : Kørepose/regnslag : Katapultsæde : Gribetang : Drejepude/drejeskive til bil : Afskaffelse af gratis hørevejledning på bestemte steder i kommunen...17

168 1: Bevilling af billigste teststrimler til diabetespatienter Borgere med diabetes I har mulighed for at ansøge om 50% tilskud til blodsukkermåleapparater samt 100 % tilskud til teststrimlerne. Side2/17 Borgere med diabetes II har mulighed for at ansøge om 150 teststrimler pr. år. Blodsukkermåleapparatet skal borgerne selv betale. Kravet til blodsukkermåleapparatet og teststrimler er, at de dagligt kan måle borgernes blodsukker og dermed styre insulinindtaget. Der er ikke lovkrav om yderligere funktioner til måleapparatet, som blandt andet udregning af insulinenheder mv. Det anbefales at type I diabetikere som min. måler blodsukkeret 4 gange dagligt, morgen, middag, aften og igen til natten. Størstedelen af type I diabetikere får udleveret gratis måleapparat fra ambulatorierne på sygehusene og bliver oplært i brugen af dem. Størstedelen af diabetikere i Frederikshavn kommune er type II diabetikere og tabletbehandlet. Type II diabetikere har ikke behov for at måle blodsukker i samme omfang som type I diabetikere. Teststrimler Hjælpemiddelenheden bevilger ud fra en indkøbsaftale teststrimler i prisklasserne 148,77 kr. til 179,55 kr. Det forslås, at der fremadrettet kun bevilges tilskud til teststrimler i prisklassen 148,77 kr. Dette vil betyde en merpris for størstedelen af borgerne, hvis de ønsker fortsat at anvende deres nuværende blodsukkermåleapparat. Statistikken viser, at meget få borgere køber teststrimler i den billigste prisklasse. Det billigste blodsukkermåleapparat i indkøbsaftalen(pura) er ikke det produkt borgerne får udleveret fra ambulatorierne eller ønsker at bruge. De billigste produkter kan måle blodsukkeret og intet andet. Borgerne skal hertil bruge teststrimler, som de skal have med sig ved siden af og smide ud efter brug. Produkter der er dyrere, er mere håndtérbare for borgerne. Her kan fingerprikkere og teststrimler(50 stk.) være integreret i blodsukkermåleapparatet i form af tromle/kassette, hvilket betyder, at borgerne ikke skal have teststrimler med ved siden af eller komme af med affald. Dog skal tromle/bånd bruges indenfor 2 måneder så disse produkter er ikke velegnet til borgere, der måler blodsukker mindre end 50 gange på 2 måneder.

169 Andre dyrere produkter kan f.eks., hvis borgerne har interesse i at tælle kulhydrater, give en lettelse i udregningen af insulinenhederne. Disse produkter er velegnet til borgere, der har behov for hurtigvirkende insulin. Borgerne bliver oplært i brugen af apparatet af personale fra ambulatorierne på sygehusene af sygeplejersker og diætister. Disse produkter kan ikke bruges til type II diabetikere. Side3/17 Case fra praksis i dag: Arne på 43 år er type I diabetiker og går jævnligt til kontrol på sygehuset for sin diabetes. Han har også deltaget i flere forsøg i forhold til måling af blodsukker. På sygehuset har han gratis fået udleveret et blodsukkermåleapparat Accu-chek mobile. Han er meget glad for måleapparatet, fordi det letter meget i hans hverdag fordi teststrimlerne er integreret i måleapparatet og der intet affald er efter hver måling. I perioder skal han måle lidt oftere end i andre perioder, og der er det en lettelse ikke hele tiden at være afhængig af at han skal huske at have teststrimler og diverse med ved siden af. Arne bevilges af Hjælpemiddelenheden 100 % tilskud til køb af teststrimler og diverse til Accu-Chek mobile, som han kan sætte i sit blodsukkermåleapparat. Konsekvens Hvis der fremadrettet kun skal bevilges tilskud til de billigste teststrimler vil Arne få 100 % tilskud til de billigste teststrimler 148,77 kr. Dermed skal han selv betale merprisen op til 179,55 kr. som teststrimler til Accu-Chek mobile koster. Merprisen, som Arne selv skal betale er altså på 30,78 kr. for 50 teststrimler. Alternativt kan Arne vælge at ansøge om at få 50% af udgiften til et PURAblodsukkermåleapparat dækket. Hvis Arne vælger denne løsning, vil kommunen betale den fulde udgift til teststrimlerne, der koster 148,77 kr. for 50 stk.

170 2: Badebænk 399 kr. i f.eks. Seniorland Side4/17 Badebænke bevilges i dag af Hjælpemiddelenheden efter 112(Hjælpemiddel) i Serviceloven og i henhold til plejepersonalets arbejdsmiljø(arbejdsmiljøloven). Størstedelen af badebænke visiteres i henhold til plejens arbejdsmiljø i forbindelse med at de er visiteret hjælp til bad og personlig pleje. Ved bevilling af badebænke, er der typisk tale om borgere, der har en nedsat ståfunktion og eller gangfunktion, nedsat balance, daglig svimmelhed. Badebænke afprøves også ofte før der vurderes om det er nødvendigt med en boligændring i form af et nagelfast greb, som det kan være påkrævet at reetablere ved lejeboliger. Badebænke kan købes i alm. handel i mange udgaver og prisklasser, Harald Nyborg, Seniorland, Bauhaus, Aldi, Bilka, via netshop mv. Det forslås at badebænke fremadrettet ved nyansøgninger skal betragtes som et forbrugsgode i henhold til Servicelovens 113. Da prisen er under 500 kr. vil borgeren skulle betale det fulde beløb. Flere og flere køber badebænke selv, fordi prisen ikke er højere og dermed er det blevet mere og mere almindeligt, at badebænken er inventar på mange badeværelser. Case på praksis i dag; Helga har slidgigt i begge knæ og har døjet med smerter, når hun skal omkring udendørs. Hun har det meste af sit liv arbejdet som rengøringsassistent på en fabrik samtidig med, at hun har drevet et mindre landbrug sammen med sin nu afdøde mand. Hun har problemer med at stå op i længere tid, især om morgenen. Knæene er hævede og hun er nødt til at komme i bad hver dag, for varmen fra vandet hjælper på smerterne i knæene. Hun er også af og til svimmel og har derfor brug for at sidde. Hun bor nu i rækkehus i byen og klarer sig selv både med at holde hus, gøre indkøb, lave mad mv. Hun cykler ikke længere, men har cyklen med hver gang hun handler ind for støtte og til opbevaring af indkøb. Hun er lang tid om at udføre aktiviteterne, men hun tager den med ro og i det tempo hun fysisk kan klare og tager hvil efter behov. Hun ønsker at ansøge om en badebænk, således hun kan aflaste knæene ved at sidde ned på en badebænk og klare bad og personlig pleje selv. Helga bevilges en badebænk.

171 Konsekvens Hvis badebænken ikke længere betragtes som et hjælpemiddel efter Servicelovens 112, men i stedet som et forbrugsgode efter Servicelovens 113, vil Helga få et afslag på sin ansøgning om badebænk. Hun vil blive oplyst om at badebænken kan købes i alm. handel og få råd og vejledning i, hvad hun kan stille af krav til en badebænk. Side5/17 Konsekvensen af ændringen vil for langt de fleste borgere i Helgas situation være, at de selv vil anskaffe badebænken, og derved kan klare bad og personlig pleje selv. Konsekvensen kan for nogle få borgere være, at de ikke vil anskaffe sig en badebænk. Derved vil de ikke kunne varetage bad og personlig pleje selv. Hvis borgere, der ikke selv vil anskaffe sig en badebænk, henvender sig til kommunen for at ansøge om hjælp til bad og personlig pleje af hjemmeplejen, vil deres behov ikke blive vurderet, før de anskaffer sig en badebænk. Derved kan der i yderste konsekvens være borgere, der ikke vil få varetaget bad og personlig pleje, fordi de ikke vil anskaffe sig en badebænk selv. Badebænken vil med ændringen heller ikke blive kunne blive bevilget som et arbejdsmiljørelateret hjælpemiddel. Et arbejdsmiljørelateret hjælpemiddel bestilles af hjemmeplejen, når de har behov for det for at kunne udføre de bevilgede plejeopgaver. Med ændringen vil det være et krav, at borgeren selv anskaffer sig en badebænk, før hjemmeplejen kan udføre den bevilgede hjælp. Der kan i yderste konsekvens være nogle få borgere, der ikke vil anskaffe sig en badebænk, og som derfor ikke kan få udført de bevilgede plejeopgaver. Både for de borgere, der kan blive selvhjulpne med en badebænk og de borgere, der har behov for en badebænk for at modtage hjemmeplejens hjælp til bad mv., kan der altså i yderste konsekvens være nogle, som ikke vil anskaffe sig en badebænk, og som derfor ikke kan få udført bad og personlig pleje. Erfaringerne fra Jammerbugt nedenfor tyder dog på, at dette ikke vil blive den reelle konsekvens af ændringen. Den reelle konsekvens vil formentlig blive, at borgerne selv vil anskaffe sig badebænken, og komme i bad og få udført den personlige pleje. Erfaringer fra Jammerbugt. Jammerbugt kommune ændrede praksis på badebænk i starten af Jammerbugt søgte råd og vejledning ved Ankestyrelsen, som rådede Jammerbugt til selv at træffe beslutning om serviceniveauet i kommunen. Konkret i forhold til badebænke oplyste Ankestyrelsen, at de ikke ville tage disse sager op til principiel afgørelse grundet den lille pris for produktet.

172 Jammerbugt har ikke haft nogen klager på området, og borgerne accepterer, at de selv skal købe en badebænk også når det er til hjælp til personlig pleje og bad. Side6/17 Jammerbugt bevilger derfor ikke længere badebænke hverken til personlig eller arbejdsmiljørelateret brug.

173 3: Strømpepåtager til almindelige strømper 108 kr. Side7/17 Strømpepåtager til almindelige strømper bevilges i dag som et genbrugshjælpemiddel Størstedelen af strømpepåtagerne til almindelige strømper er typisk en del af et kit, som personalet i rehabiliteringsprojektet Længst muligt i eget liv(lmiel) afprøver med borgere, der er visiteret hertil for at blive mest muligt selvhjulpne. Bevilling af strømpepåtager til almindelige strømper sker typisk til borgere, der har en nedsat ståfunktion, nedsat balance, daglig svimmelhed. Strømpepåtager til almindelige strømper kan købes i alm. handel i mange udgaver og prisklasser, Harald Nyborg, Bauhaus, Aldi, Bilka, via netshop mv. Det forslås, at strømpepåtager fremadrettet ved nye ansøgninger skal betragtes som et forbrugsgode efter Servicelovens 113. Da prisen er under 500 kr. vil det være en udgift borger selv skal betale. Case på praksis i dag; Lasse på 89 år har været tilknyttet rehabiliteringsprojektet Længst muligt i eget liv(lmiel) i 2 måneder efter indlæggelse på grund af fald i hjemmet og dehydrering. Lasse har smerter i venstre hofte og ryggen når han skal bøje sig forover for at tage strømper på, og når han skal samle ting op fra gulvet. I Lasses rehabiliteringsforløb er det konstateret, at en strømpepåtager, som LMIEL medbragte kunne gøre Lasse i stand til selv at tage strømper på uden voldsomme smerter. Smerterne er ikke forsvundet efter at hans forløb i LMIEL blev afsluttet, og det fungerer og aflaster Lasse at bruge strømpepåtageren. Lasse bevilges en strømpepåtager. Konsekvens Hvis strømpepåtager ikke længere betragtes som et hjælpemiddel efter Servicelovens 112, men i stedet som et forbrugsgode efter Servicelovens 113, vil Lasse få et afslag. Han vil blive oplyst om at strømpepåtageren kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad han kan stille af krav. Hvis Lasse ansøger kommunen om hjælp til at tage strømper på, i stedet for at anskaffe sig en strømpepåtager, vil han få et afslag med henvisning til, at han skal anskaffe sig en strømpepåtager.

174 4a: Rygerobotter Rygerobotter bevilges i dag efter Servicelovens 112(Hjælpemiddel) Side8/17 Rygerobotter bevilges typisk til borgere, der har en fysisk funktionsnedsættelse i arme og hænder f.eks. sclerose, parkinson, gigt mv. Rygerobotter kan købes i alm. handel i Seniorland og via netshop til under 500 kr. Det forslås at rygerobotter fremadrettet ved nye ansøgninger skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under 500 kr., vil det være en udgift borger selv skal betale. Case på praksis i dag; Grethe har en funktionsnedsættelse i form af sclerose. Hun har minimal kraft i hænder og arme. Det opleves at Grethe har svært ved at holde på cigaretten, og der er fare for at hun taber den ned i skødet. Grethe har røget cigaretter i flere år, og det er en af de få ting, som hun fortsat kan og har behov for i dagligdagen. Grethe bevilges en rygerobot, da det vurderes at være en væsentlig lettelse for hende i dagligdagen. Det vil være nødvendigt med hjælp fra personale eller pårørende til at påsætte cigaret til slangen. Konsekvens Hvis rygerobotten ikke længere betragtes som et hjælpemiddel, men i stedet som et forbrugsgode, vil Grethe få et afslag på sin ansøgning om rygerobot. Borgeren vil blive oplyst om, at rygerobotten kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad der bør stilles af krav til en rygerobot. Konsekvensen kan være at nogle borgere vil forsøge at ryge uden rygerobot og derfor er i risiko for at tabe cigaretten og få brandsår. Konsekvensen kan også være et øget behov for opsyn af sikkerhedsmæssige årsager, når borger ryger uden rygerobot. Konsekvensen kan endvidere være, at borgerens vrede og frustrationer over afslag rettes mod plejepersonalet.

175 4b: Rygeforklæde, brandtæmmende tæppe 188 kr. Side9/17 Rygeforklæde/brandhæmmende tæppe bevilges i dag som et hjælpemiddel. Dette er dog i lovgivningen beskrevet som en kan-opgave, ikke en skalopgave. Derfor er kommunen ikke forpligtet til at bevilge rygeforklæder/brandhæmmende tæpper Rygeforklæde bevilges typisk til borgere, der også bevilges en rygerobot og har en fysisk funktionsnedsættelse i arme og hænder f.eks. sclerose, parkinson, gigt mv. Det kan også bevilges til borgere med psykisk funktionsnedsættelse som f.eks. demens, parkinson og eller som følge af f.eks. misbrug. Rygeforklæde kan købes i alm. handel i Seniorland og via netshop til under kr. 500,- Det forslås at rygeforklæde fremadrettet ved nye ansøgninger skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen under 500 kr. skal borgeren selv betale hele udgiften. Case på praksis i dag; Anne har en fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i form af demens. Hun har minimal kraft i hænder og arme, og hun glemmer at slukke cigaretten. Det opleves, at Anne har svært ved at holde på cigaretten og der er fare for at hun taber den ned i skødet. På det sidste er det også oplevet flere gange, at Anne taber gløde i lænestolen eller glemmer at slukke den ordentligt. Hun har røget cigaretter i flere år og personalet oplever, at hun bliver udadreagerende, når hun ikke får sin cigaret. Anne er sur og svær at samarbejde med i de daglige aktiviteter. Anne er mindre social, når hun ikke har røget. Anne bevilges et rygeforklæde. Konsekvens Hvis rygeforklædet ikke længere betragtes som et hjælpemiddel men i stedet som et forbrugsgode, vil Annes værge få et afslag på sin ansøgning om rygeforklæde. Værgen vil blive oplyst om, at rygeforklædet kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvilke krav der kan stilles til et rygeforklæde. Konsekvensen kan i enkelte tilfælde, hvis borgeren/værge ikke anskaffer sig et rygeforklæde, være, at borgeren forsøger at ryge uden rygeforklæde og dermed er i risiko for at få brandsår eller at der opstår brand. Konsekvensen kan være at plejepersonalet skal bruge øget tid til opsyn, når borgeren ryger uden rygeforklæde af sikkerhedsmæssige årsager.

176 Konsekvensen kan være at borgerens vrede og frustrationer over afslag falder på plejepersonalet. Derudover kan samarbejdet blive svært og borgeren kan miste det sociale samvær med andre 5: Nagelfaste greb kr. 220,- (f.eks. Seniorland) Side10/17 Nagelfaste greb bevilges i dag af Hjælpemiddelenheden som en boligindretning efter Servicelovens 116. Greb vil typisk blive bevilget til borgere, der har en nedsat ståfunktion, gangfunktion, nedsat balance eller daglig svimmelhed. Toiletforhøjere og badebænke afprøves, før det vurderes, om det er nødvendigt med en boligændring i form af et nagelfast greb. Ligeledes skal der være tale om en nødvendighed, når der bevilges boligindretning. Det er ikke nok, at der er tale om en væsentlig lettelse. Lovgivningen i forhold til boligindretning tager ikke hensyn til forebyggelse. Greb kan købes i almindelig handel i mange udgaver og prisklasser, Harald Nyborg, Seniorland, Bauhaus, Aldi, Bilka, via netshop mv. Det forslås at nagelfaste greb fremadrettet skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under 500 kr. vil det være en udgift borger selv skal betale. Nagelfaste greb efterlader minimalt behov for reetablering. Der vil være tale om 2-3 mindre huller, der skal fuges ud. Case på praksis i dag; Yrsa er 92 år og har sammenfald i ryggen, osteoporose og benlængdeforskel. Hun har meget besvær med at stå op under bad. Hun er bange for at falde, da balancen er dårlig og gulvet er glat. Hun får hjælp til bad 1 gang om ugen. Hun bruger armaturet til at støtte sig ved, men det bliver varmt og vådt at holde ved. Hun oplyser endvidere, at hun også har svært ved at holde balancen, når hun skal ind/ud af huset, da hun har et højt trappetrin. Hun har rollatoren stående udenfor døren klar til brug, når hun er kommet ud. Hun mangler et gelænder eller greb, hun kan holde i for at holde balancen. Det er ikke muligt at lægge en rampe, så hun kan køre med rollator ud af døren. Hun er ude en lille tur hver dag, og de dage hun magter det, går hun hen til den lokale købmand og handler lidt småindkøb. Yrsa har en meget foroverbøjet trippende langsom gang. Hun støtter sig til møbler, karme mv. Hun ønsker, at ansøge om et greb til brusenichen og et greb udendørs ved fordøren, så hun er tryg i badet og ved at komme ud af/ind i huset. Helga bevilges greb ved fordør og badebænk i bruseniche.

177 Konsekvens Hvis det nagelfaste greb ikke længere betragtes som en boligindretning, men i stedet som et forbrugsgode vil Yrsa få et afslag på sin ansøgning om nagelfast greb. Hun vil blive oplyst om at grebet kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad hun kan stille af krav til et greb, og at hun skal være opmærksom på opsætningen. Side11/17 Konsekvensen kan være, at Yrsa vil ansøge visitationen om hjælp til bad og personlig pleje fra hjemmeplejen for tryghed under bad. Konsekvensen kan også være, at hun vil blive mere afhængig af andre og mindre selvhjulpen. Konsekvensen kan være, at Helga vil fravælge bad og personlig pleje, fordi hun ikke praktisk eller økonomisk kan eller vil anskaffe og få monteret et nagelfast greb. Det kan få konsekvenser for Helgas psykiske og fysiske tilstand. Alternativ til nagelfaste greb er greb med sugekopper, som koster kr. 199,-(Seniorland). Disse bevilges dog ikke, da erfaringerne viser, at det er meget få steder de kan opsættes, da underfladen skal være helt glat og blank for at sugekopperne kan binde helt fast. Ligeledes er det oplevet, at fugt også kan være en risiko for at de glider af underfladen.

178 6: Kørepose/regnslag kr. 299,- (f.eks Thansen) Side12/17 Køreposer/regnslag bevilges i dag som et genbrugshjælpemiddel. Det er dog en kan-opgave, ikke en skal-opgave. Køreposer/regnslag bevilges typisk til kørestolsbrugere med betydelig nedsat gangfunktion. Der er tale om borgere, der ikke kan iklædes termodragt, regntøj mv. og ikke kan afhjælpes ved brug af tæppe og lignende Køreposer/regnslag kan købes i alm. handel i mange udgaver og prisklasser i Seniorland, Thansen, Bilka, via netshop mv. Det forslås, at køreposer/regnslag fremadrettet skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under 500 kr. vil det være en udgift borger selv skal betale. Case på praksis i dag; Jens på 74 år ønsker at ansøge om en kørepose, som Jens skal bruge når han skal omkring udenfor på el-køretøj. Jens er højresidig lammet med betydelig nedsat gangfunktion efter en blodprop i hjernen for 4 år siden. Han er bevilget 50% tilskud til et el-køretøj. Han bruger el-køretøjet hver dag til at komme ned i byen og handle, køre på kirkegården, komme på biblioteket, besøge venner og familie. Jens synes, at det i vinterhalvåret kan være en kold fornøjelse og han ville ønske at han havde mulighed for at komme mere ud. Dette ville være muligt med en kørepose. Han har prøvet at lægge et tæppe omkring benene, men det glider ned. På grund af sin halvsidige lammelse kan han ikke selv iklæde sig en termodragt han har svært ved at holde balancen. Han bor alene i ældrevenlig bolig i udkanten af byen. Han er visiteret hjælp til rengøring hver 14. dag til støvsugning og gulvvask. Han får mad fra madservice til middag. De øvrige måltider klarer han selv. Han oplyser, at han i forvejen har fået en badebænk, så han selvstændigt kan klare bad og personlig pleje. Jens bevilges en kørepose. Konsekvens Hvis køreposen ikke længere betragtes som et hjælpemiddel, men i stedet som et forbrugsgode, vil Jens få afslag på sin ansøgning om køreposen. Han vil blive oplyst om at køreposen kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad han kan stille af krav til en kørepose. Konsekvensen kan være, at Jens vil ansøge visitationen om hjælp til indkøb i vinterhalvåret jf. SEL 83.

179 Konsekvensen kan være, hvis Jens vælger ikke at købe en kørepose at han bliver hjemme og dermed isolerer sig og dermed ikke får holdt sin funktionsevne og aktivitetsniveau ved lige. Side13/17

180 7: Katapultsæde kr. 149,- (Harald Nyborg) Side14/17 Katapultsæder bevilges i dag som et hjælpemiddel og i få tilfælde i henhold til plejepersonalets arbejdsmiljø(arbejdsmiljøloven) til at hjælpe borgeren med at rejse sig fra stol og lænestole. Katapultsæde bevilges typisk til borgere, der har nedsat ståfunktion, nedsat kraft i benene, nedsat gangfunktion, nedsat balance eller daglig svimmelhed. Forhøjerklodser afprøves på lænestol, før det vurderes om katapultsædet kan være egnet. Katapultsædet er mindre behageligt at sidde på og besværlig for borgere at flytte rundt med. Der ansøges og bevilges sjældent katapultsæder. Katapultsæder kan købes i alm. handel i mange udgaver og prisklasser, Harald Nyborg, Bauhaus, Aldi, Bilka, via netshop mv. Det forslås at katapultsæder fremadrettet skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under 500 kr., vil det være en udgift borger selv skal betale. Case på praksis i dag; Else på 52 år har sclerose. Hun arbejder i flexjob 8 timer om ugen som kontorassistent. Else er meget træt og afkræftet, når hun kommer hjem fra arbejde og især om aftenen har hun problemer med at rejse sig fra lænestol, som i forvejen er købt ekstra forhøjet. Ægtefællen er meget aktiv i fritiden og er derfor ude en del aftener om ugen. Hun har brug for hjælp til at rejse sig fra lænestol når hun er alene hjemme. Else og ægtefællen hjælper hinanden i dagligdagen. Ægtefællen klarer alt det grove arbejde med rengøring og madlavning, hvor hun så klarer det lettere. Else ønsker, at dette skal være sådan, så længe det er hendes helbred muligt. Else bevilges et katapultsæde. Konsekvens Hvis katapultsædet ikke længere betragtes som et hjælpemiddel, men i stedet som et forbrugsgode, vil Else få et afslag. Hun vil blive oplyst om, at katapultsædet kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad hun kan stille af krav. Konsekvensen kan være, at Else bliver mindre selvhjulpen, Ægtefællen bliver nødt til at blive hjemme fra sine aktiviteter om aftenen. Det kan få konsekvenser for Elses psykiske og fysiske tilstand.

181 8: Gribetang 109 kr.(f.eks. Seniorland) Side15/17 Gribetænger bevilges i dag som et hjælpemiddel. Gribetænger bevilges typisk til borgere, der har en nedsat funktionsevne (nedsat balanceevnen, svimmelhed, hjerneskade, kørestolsbrugere), der gør at de har besvær med at bukke sig ned og samle ting op fra gulvet eller tage strømper på eller lign. Gribetænger kan købes i almindelig handel i mange udgaver og prisklasser, Matas, apoteker, Seniorland, Aldi, Bilka, via netshop mv. Det forslås at gribetænger fremadrettet ved ny ansøgninger skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under 500 kr., vil det være en udgift borger selv skal betale. Flere og flere køber gribetænger selv, fordi prisen ikke er højere og den er let tilgængelig og brugbar til mange aktiviteter- også til den brede almindelige befolkning. Case på praksis i dag; Louise er født med rygmarvsbrok. Hun har ingen gangfunktion, men lidt ståfunktion med hjælp fra kørestol. Hun arbejder i flexjob, hvortil der er bevilget en kørestol, der kan rejse hende op for at aflaste hendes sædeknogler, forebygge tryksår, forbedre blodcirkulationen mv. Hun er selvhjulpen i dagligdagen. Hun ønsker at ansøge om en gribetang for selv at kunne samle ting op fra gulvet, bruge den i forbindelse med påklædning mv. Louise bevilges en gribetang. Konsekvens Hvis gribetangen ikke længere betragtes som et hjælpemiddel, men i stedet som et forbrugsgode, vil Louise få et afslag på sin ansøgning om gribetang. Hun vil blive oplyst om at gribetang kan købes i almindelig handel og få råd og vejledning i, hvad hun kan stille af krav til en gribetang. Konsekvensen kan være, hvis hun vælger ikke at købe en gribetang, at hun bliver afhængig af andre i et eller andet omfang.

182 9: Drejepude/drejeskive til bil kr. 325,- Side16/17 Drejeskiver/-pude bevilges i dag af Hjælpemiddelenheden som et hjælpemiddel eller i henhold til plejepersonalets arbejdsmiljø(arbejdsmiljøloven). Størstedelen af drejeskiver/-puder visiteres i henhold til plejens arbejdsmiljø i forbindelse med at de er visiteret hjælp til SEL 83 personlig pleje. Typisk ved bevilling af drejeskiver/-puder, er der tale om borgere, der har en nedsat funktionsevne efter f.eks. en diskusprolaps, halvsidig lammelse mv. Der kan også være tale om borgere, der skal have hjælp til at komme ind/ud af seng, hvor borger eller med hjælp fra personale kan få drejet benene ud over sengekanten og på den måde komme op at stå eller ind og lægge i sengen. Drejeskiver/-puder kan købes i alm. handel i mange udgaver og prisklasser, Harald Nyborg, Bilka, via netshop mv. Det forslås at drejeskiver/-puder fremadrettet skal betragtes som et forbrugsgode. Da prisen er under kr. 500,- vil det være en udgift borger selv skal betale. Flere og flere køber drejeskiver/-puder selv, fordi prisen ikke er højere. Case på praksis i dag; Kim har diskusprolaps i ryggen og smerter, der stråler ned i højre ben. Han oplever ofte, at højre ben svigter. Han har selv anskaffet en krykstok, da han er bange for at falde og han føler det giver ham aflastning. Han kan stadig køre bil dog med besvær, da det er smertefuldt i ryg og højre ben at træde på speeder/bremse. Han bruger bilen til at komme omkring, da gangdistancen endvidere er meget nedsat. Han ønsker at være sammen med sønnen, når han spiller fodboldkampe og ellers ikke være bundet til hjemmet, når ægtefælle er på arbejde. Ægtefælle bruger ikke bilen. Kim bevilges en drejepude. Konsekvens Hvis drejeskiven/-puden ikke længere betragtes som et hjælpemiddel, men i stedet som et forbrugsgode, vil Kim få et afslag på sin ansøgning om drejeskive/-pude. Han vil blive oplyst om at den kan købes i alm. handel og få råd og vejledning i, hvilke krav han kan stille drejeskiven/-puden. Konsekvensen kan være, hvis Kim ikke selv køber en drejeskive/-pude at han vil blive social inaktiv, føle sig isoleret og mindre motiveret for at bevare/vedligeholde sin funktionsevne ved fortsat at være aktiv i det omfang han fysisk kan klare det.

183 Konsekvensen kan også være, at han vil få flere smerter, fordi han fortsat kører uden pude og dermed ingen aflastning/kompensation, ved ind- og udstigning af bil. Side17/17 10: Afskaffelse af gratis hørevejledning på bestemte steder i kommunen Punktet gennemgås på mødet.

184 Bilag: Høringssvar fra Center Med i CSSM til kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet.docx Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

185 Høringssvar fra Center Med i Center for Social- og Sundhedsmyndighed til kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet. Kommentarer til hel eller delvis afskaffelse af hørevejledning. Jf. Model 1, mener vi, at der stadigvæk er behov for hørevejledning på åbent træffested 3 steder i kommunen; Frederikshavn, Sæby og Skagen, da der erfaringsmæssigt kommer mange borgere på disse steder. Jf. Model 2 finder vi det uhensigtsmæssigt at nedlægge samtlige træffesteder i kommunen. Dette vil medføre et øget antal hjemmebesøg, hos mobile borger som selv er i stand til at transportere sig til træffesteder. Dette vil medføre en øget udgift for kommunen, idet flere hjemmebesøg vil være mere ressourcekrævende for personalet i forhold til model 1. Endvidere vil det kunne medføre en øget udgift til hørevejledning i forhold til Institut for Syn og Hørelse. Idet borger møder op til en lukket dør vil de evt. rette direkte henvendelse til Institut for Syn og Hørelse, da Frederikshavn Kommune har fri henvendelses ret dertil.

186 Bilag: Høringssvar fra CenterMED i Sundhed og Ældre vedr. kvalitetsstandard for hjælpemidler Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

187 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Til Socialudvalget Tel.: CVR-nr Høringssvar fra CenterMED Sundhed og Ældre vedr. kvalitetsstandarder på hjælpemiddelområdet 4. juni 2014 CenterMED behandlede punktet på sit møde den 2. juni 2014 og har følgende bemærkninger: CenterMED Sundhed og Ældre finder det ikke hensigtsmæssigt at nedsætte serviceniveauet generelt til fx at der er en generel egenbetaling af produkter under et fastsat beløb, men opfordrer til at der foretages en differentieret individuel visitering. Generelt er badebænke og nagelfaste greb hjælpemidler som gør, at borgeren kan forblive selvhjulpne i længere tid. Nagelfaste greb kan gøre at bad i små rum kan fortsætte i længere tid. Manglende greb vil give øgede fald, med risiko for skader og i værste fald sygehusindlæggelser. Øgede antal nødkald. Flere tilfælde hvor plejen skal hjælpe borger op og dermed flere situationer hvor der er brug for Falck eller Beredskabet, for at hjælpe borger op. Et alternativ til ikke at have en badebænk og nagelfaste greb til rådighed er, at borgeren må sengebades, hvilket tager længere tid, hurtigere gør borgeren immobil og er en større belastning for personalet. Center for Sundhed og Ældre Sagsnummer: 12/901 Dok.nr.: Strømpepåtager og drejepude/drejeskive kan erstattes af spielerdug, hvis plejepersonalet har brug for det i forflytningssituationer og borgeren ikke selv har anskaffet sig hjælpemidlet. Vælges der egenbetaling på strømpepåtagere og drejepuder/drejeskiver, mener vi at CSÆs øgede udgift til spielerdug skal afholdes af hjælpemiddelområdet. Vi mener at visitering af en elektrisk drejepude stadigvæk bør være omfattet af en individuel vurdering. Rygerobotter, rygeforklæder og brandhæmmende tæpper er hjælpemidler, som det kan give store konsekvenser at undvære. Vi ønsker ikke, for hverken borgere eller medarbejdere, at de skal involveres i en ulykke pga. brand forårsaget af rygning, som kunne have været undværet med fx et rygeforklæde. Katapultsædet er med til at borger kan bruge sin egen lænestol længere, da katapulten hjælper borger op at stå. Manglende katapultsæde vil kunne give en øget belastning på personalet, da de skal foretage forflytningen i stedet for hjælpemidlet. Det kan muligvis også betyde, at borgeren tidligere får behov for en komfortkørestol. CenterMED tilslutter sig forslaget om afskaffelsen af gratis hørevejledning på bestemte steder i Kommunen, men vi gør opmærksom på at afskaffelsen ikke bør resultere i at der sker en opgaveglidning til ældreområdet. CenterMED Sundhed og Ældre tilslutter sig forslagene om egenbetaling på kørepose/regnslag, gribetang og bevilling af de billigste teststrimler til diabetespatienter. CenterMED Sundhed og Ældre giver fuld opbakning til at både CSÆs arbejdsmiljørepræsentanter og forflytningsvejledere bliver hørt, hvis hjælpemiddelområdet ønsker at ændre serviceniveauet. Med venlig hilsen CenterMED Sundhed og Ældre