Evaluering af Filmby Århus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Filmby Århus"

Transkript

1 Marts 2010 Evaluering af Filmby Århus Udarbejdet af DAMVAD A/S for Århus Kommune viden skaber muligheder

2 - Evaluering af Filmby Århus Indhold 1 OPSUMMERING 2 INDLEDNING 2.1 Baggrund for evalueringen 2.2 Fremgangsmåde 3 FILM OG MEDIER I ÅRHUS 3.1 Århus Kommunes indsats inden for film og medier 3.2 Aktører inden for film og nye medier 3.3 Institutioner og aktører relateret til nye medier 3.4 Relevante satsninger inden for film og nye medier 4 EVALUERINGENS RESULTATER 4.1 Virksomheder i Filmby Århus 4.2 Filmby Århus rolle 4.3 Kendskabet til Filmby Århus og det århusianske filmmiljø 4.4 Filmby Århus samarbejdsrelationer 4.5 Filmstudier og produktionsfaciliteter i Filmby Århus 4.6 Den Vestdanske Filmpulje 4.7 Effekter og positive resultater 4.8 Holdninger til Filmby Århus fremtidige rolle og funktion 4.9 Vurdering af organisationsform og økonomiske forhold 4.10 Internationale erfaringer 5 FREMADRETTEDE ANBEFALINGER 5.1 Mere liv og dynamik i Filmby Århus 5.2 Sammenhæng mellem det etablerede og talentlaget 5.3 Filmby Århus skal fokusere mere på nye medier 5.4 Økonomi og organisering af Filmby Århus BILAG A: METODE BILAG B: EVALUERING OG STRATEGIPLAN viden skaber muligheder

3 1 Opsummering Århus Kommune har gennem de seneste år prioriteret udviklingen af filmområdet højt og har bl.a. oprettet erhvervsparken Filmby Århus for virksomheder, der beskæftiger sig med film og nye medier. Filmby Århus er en decentral kommunal enhed under Århus Kommune, der udbyder erhvervslokaler og filmfaciliteter til virksomheder inden for den audiovisuelle branche. Dertil kommer, at Filmby Århus beskæftiger sig med en række udviklingsorienterede opgaver på film- og medieområdet. Erhvervsparken består af flere erhvervslejemål og huser i dag 68 virksomheder, hvoraf langt størstedelen af virksomhederne beskæftiger sig inden for film og nye medier. Filmby Århus har et sekretariat på 5 personer, der dels varetager opgaver i forbindelse med udlejning og dels varetager en række mere udviklingsorienterede opgaver, som eksempelvis igangsættelsen af fremadrettede projekter og initiativer som cross media satsningen i Region Midtjylland og projekter som North Sea Screen Partners, First Motion og Film X. Byrådet i Århus Kommune besluttede i 2006 at gennemføre en række ændringer af Filmby Århus organisering og økonomi. I forbindelse med ændringerne besluttede byrådet, at der skulle gennemføres en intern midtvejsevaluering i 2007 og en ekstern evaluering i 2009, hvor organisationen og økonomien tages op igen. Formålet med denne eksterne evaluering er at vurdere den indsats, som varetages af Filmby Århus og herunder også en vurdering af Århus Kommunes satsning på området inden for film og nye medier. Evalueringen indeholder samtidig en række fremadrettede anbefalinger til, hvordan Filmby Århus kan fortage eventuelle justeringer og mulige tiltag for at forbedre indsatsen. Evalueringen er gennemført i slutningen af 2009 og bygger på en række forskellige kilder og materialer. DAMVAD har gennemført omfattende desk research, tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder i Filmby Århus, kendskabsanalyse blandt virksomhederne uden for Filmby Århus, interviews med centrale nøgleaktører samt afholdt et seminar, hvor både virksomheder og øvrige aktører var repræsenteret. Tyngden i evalueringen er således lagt på virksomhedernes og aktørernes syn og holdninger til Filmby Århus og på deres vurdering af Filmby Århus indsats for at fremme film og medieområdet i Århus. Holdningerne til Filmby Århus vurderes i de konkluderende afsnit i evalueringen i forhold til de faktiske forhold og det handlingsrum, som Århus Filmby agerer inden for. Et centralt resultat af evalueringen er, at Filmby Århus overordnet set har været en succes i forhold til at være en attraktiv erhvervspark. De seneste år har Side 2

4 erhvervsparken som planlagt formået at generere et økonomisk overskud, som er blevet investeret i Den Vestdanske Filmpulje og til øvrige filmaktiviteter. Samtidig viser evalueringen, at Filmby Århus har en betydning for selvopfattelsen af Århus som filmby, da studier og produktionslokalerne bidrager til at skabe en identitet inden for film og nye medier. Filmby Århus er således på vej til at blive en endnu mere central aktør lokalt, regionalt og internationalt. Evalueringen peger også på en række centrale forhold, hvor der kan identificeres udfordringer for Filmby Århus: Filmby Århus har udfordringer med at skabe et kreativt og dynamisk miljø i og omkring Århus Filmby Der er forholdsvis stor ledig kapacitet i forhold til anvendelse af studier og produktionslokaler Der er behov for øget fokus på netværksdannelse mellem virksomheder internt såvel som eksternt Der bør være en skarpere profil på de virksomheder inden for film og nye medier, som fremadrettet vil lokalisere sig i Filmby Århus, således at miljøet får en større kritisk masse fagligt Der bør sigtes efter en bedre integration mellem det etablerede miljø inden for film og nye medier og det kreative talentlag i Århus Evalueringens resultater peger på en række anbefalinger, der skal bidrage til at imødekomme Filmby Århus udfordringer samt bidrage til at understøtte en erhvervsmæssig udvikling af området inden for film og nye medier: Forbedring af det interne fysiske miljø i Filmby Århus Kendetegnet for mange kreative virksomheder inden for film og nye medier er deres store behov for uformelle kontakter og netværk. Virksomhederne påpeger, at de nuværende fysiske rammer ikke indbyder til samarbejde og dialog mellem lejerne. Det anbefales derfor, at der i samarbejde med lejerne udarbejdes en plan for et bedre miljø og fysiske faciliteter, der understøtter netværk og samarbejde. Dette kan bl.a. gøres ved at forbedre det interne miljø gennem etablering af kantine og områder til netværk, f.eks. lounge. Flere relevante aktiviteter i studier og produktionslokaler Studierne og produktionslokalerne har en væsentlig funktion i at differentiere Filmby Århus fra øvrige erhvervsparker, og de har en vigtig identitetsskabende betydning for filmmiljøet i Århus. De nuværende belægningsprocenter skaber mulighed for at eksperimentere mere med studier og produktionslokaler til aktiviteter inden for nye medier. Side 3

5 Da studier og produktionslokaler repræsenterer en stor værdi for Filmbyens identitet, anbefales det, at der udarbejdes en handlingsplan, der skal sikre tiltrækning af relevante aktiviteter. Flere faglige og sociale arrangementer i Filmby Århus For at skabe mere liv og dynamik i Filmby Århus og på tværs af virksomheder anbefales det, at der arbejdes med at afholde flere faglige arrangementer ud over de uddannelses- og sociale tiltag, der allerede leveres i dag. De faglige og sociale arrangementer vil dels kunne bidrage til at skabe uformelle netværk mellem forskellige typer af virksomheder, dels vil de kunne bidrage til at skabe en bedre integration mellem talentlaget og de etablerede virksomheder. Bedre rammer for samarbejde mellem det etablerede og talentlaget For at skabe mere liv og dynamik i Filmby Århus anbefales det, at der arbejdes med modeller for, hvordan der kan skabes større sammenhæng mellem de etablerede virksomheder og det kreative talentlag i Århus og Århus-området. En samlokalisering med Århus Filmværksted ville kunne skabe en bedre sammenhæng, men med lokaliseringen af Århus Filmværksted i det nye godsbaneprojekt er denne mulighed ikke relevant. Der bør derfor arbejdes med alternative strategier for at skabe bedre samspil og dynamik mellem talentlaget og Filmby Århus. Fælles væksthus for nye talenter Århus mangler et væksthus for nye talenter inden for film og nye medier. Et væksthus kræver typisk både tilstedeværelse af det rigtige miljø og tilstrækkelig billig husleje til, at nyetablerede virksomheder har råd til at lokalisere sig. Det er vurderingen, at den kombination kun findes få steder i dag. Det anbefales derfor, at Filmby Århus og Filmværkstedet i samarbejde arbejder på, at finde modeller for, hvordan man kan give nye talenter et væksthustilbud i attraktive lokaler med billig husleje. Cross media satsningen skaber nye muligheder Cross media sekretariatet placeres i Filmby Århus, og der etableres samarbejdsaftaler med cross media agenter i de øvrige relevante miljøer i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Dermed har Filmby Århus medvirket til at skabe en stærkere platform for et øget fokus på de erhvervspolitiske muligheder, der findes i krydsfeltet mellem film og nye Side 4

6 medier. Filmby Århus har en enestående mulighed for at få en central rolle i forhold til udviklingen af nye medier. Det anbefales, at Filmby Århus udarbejder en handlingsplan for, hvordan alle relevante aktører i Århus og Århus-området kan drage nytte af cross media satsningen og sekretariatet. Studier og øvrige faciliteter bør også understøtte nye medier Der vurderes at være et uudnyttet potentiale i at øge brugen af studier og øvrige produktionsfaciliter i Filmby Århus. Der er fortsat mulighed for at øge belægningsprocenterne for studierne og for at understøtte cross media satsningen, eksempelvis via etableringen af nye efterspurgte faciliteter. Filmby Århus er allerede i gang med en sådan tilpasning og har eksempelvis netop etableret en blue screen. For at skabe bedre udnyttelse af studier og produktionslokaler anbefales det at nedsætte en arbejdsgruppe, der nærmere skal undersøge, hvordan studierne kan forbedres, så de også opfylder behov blandt virksomheder inden for nye medier. Samtidig bør arbejdsgruppen beskæftige sig med kortlægning af nye markeder for brugen af studierne og produktionsudstyret. Hvis der ikke ved udgangen af 2010 tegner sig en bedre udnyttelse af studier og produktionslokaler i 2011, bør en omdannelse til andre formål for eksempel kontorlejemål eller formål, der kan imødekomme ønskerne om flere fysiske mødepladser i Filmby Århus overvejes i I overvejelserne bør man forholde sig til de omkostninger, der er forbundet med en omdannelse til kontorer. Bedre segmentering af virksomhederne i Filmby Århus For at skabe større samarbejde og dynamik på tværs af virksomhederne internt i Filmby Århus anbefales det, at der fremadrettet sker en endnu tydeligere segmentering af virksomhederne i Filmby Århus, end tilfældet er i dag. Der findes i dag virksomheder, som kun perifert beskæftiger sig med film og nye medier, men hvis det er tanken, at Filmby Århus i endnu højere grad end i dag skal være en erhvervspark med samarbejde på tværs af virksomhederne, skal flere have en mere direkte berøringsflade med nye medier. Bedre koordinering og samarbejde mellem kultur- og erhvervsområdet Filmby Århus hører administrativt under Kultur og Borgerservice under Århus Kommune. Med den nye Cross Media satsning tegner det til, at Side 5

7 Filmby Århus i højere grad bliver en central erhvervspolitisk aktør inden for udviklingen af Cross Media området. Det erhvervspolitiske område inden for nye medier varetages også af Erhvervsafdelingen. Det er således væsentligt, at der sker en koordinering og et samarbejde mellem kultur og erhvervsområdet, hvis det skal lykkedes at skabe et spirende vækstmiljø inden for nye medier. Det anbefales, at der udarbejdes en fælles strategi- og handlingsplan for, hvordan Filmby Århus de kommende år kan sikre udvikling af vækstpotentialet inden for film og nye medier. Revitalisere Advisory Board Med cross media satsningen anbefales det, at det tidligere nedsatte Advisory Board tages op til fornyet overvejelse, så det kommer til at repræsentere virksomhederne og aktører inden for nye medier. Side 6

8 2 Indledning Denne eksterne evaluering skal komme med konkrete fremadrettede anbefalinger til, hvordan Filmby Århus kan forbedre indsatsen over for den audiovisuelle branche i Århus. Med evalueringen afdækkes det, hvilken rolle og betydning Filmby Århus har haft for udviklingen inden for film og nye medier, og samtidig evalueres det, hvordan samspillet mellem de forskellige aktører i Århus kan forbedres. Evalueringen tager udgangspunkt i Filmby Århus, men hele Århus Kommunes indsats inden for film og medier vil blive berørt i evalueringen. Filmby Århus har i samarbejde med Alexandra Instituttet, The Animation Workshop i Viborg og Bretteville Hotspot i Aalborg netop fået godkendt, at de skal være sekretariat for en ny tværregional indsats for at forbedre de erhvervsmæssige rammer for cross media virksomheder. En del af sekretariatet placeres i Filmby Århus, og Cross Media satsningen kan dermed bidrage til at skabe grundlaget for en ny rolle for Århus Filmby, som kan bidrage til at give fornyet dynamik og vitalitet. Evalueringen vil derfor i høj grad forholde sig til den nye Cross Media satsning og komme med anbefalinger, som understøtter denne indsats. Evalueringen består overordnet set af tre elementer: Kortlægning af området film og medier Evaluering af Filmby Århus og Den Vestdanske Filmpulje Opstilling af fremadrettede anbefalinger Ovenstående elementer i evalueringen skal ses i sammenhæng med de tre indsatsområder, produktion, uddannelse og formidling, der er fastsat i strategiog udviklingsplan for Filmby Århus fra Den første del af evalueringen vil således fokusere på at få kortlagt området for film og medier med henblik på at få et overblik over de mange forskellige aktiviteter og initiativer, der eksisterer på området film og medier i Århus Kommune og Region Midtjylland samt at få identificeret relevante aktører på området. Den anden del af evalueringen vil evaluere Filmby Århus og Den Vestdanske Filmpulje med henblik på at få et overblik over gennemførte aktiviteter og samspil mellem de forskellige aktører, indblik i afsmittende effekter til andre erhvervssektorer som følge af udviklingen inden for film og medier samt indblik i erhvervslivets kendskab til filmmiljøet i Århus. Herunder vil der være fokus på synspunkter i forhold til relevansen af samarbejdsrelationer med filmmiljøet. Endelig indeholder anden del af evalueringen en brugertilfredshedsundersøgelse blandt de virksomheder, som er lokaliseret i Filmby Århus. Undersøgelsen fokuserer bredt på Filmby Århus nuværende rolle og ønsker til fremtiden. Side 7

9 Den tredje del af evalueringen opstiller fremadrettede anbefalinger til den fremtidige indsats inden for film og medier i Århus. Anbefalinger vil være forslag til, hvordan det organisatoriske set-up kan forbedres samt bud på, hvilken fremtidig rolle Filmby Århus kan have for at understøtte udviklingen inden for film og nye medier i Århus. Den regionale cross media satsning skaber nogle nye muligheder, som ligeledes vil blive inddraget i anbefalingerne. Samtidig er det besluttet at placere Cine Regio i Filmby Århus. Cine Regio er en fælles organisation for 32 regionale filmfonde i Europa og arbejder for at fremme regionale filmfondes muligheder. Cine Regio sekretariatet flyttes fra Göteborg til Filmby Århus. Sekretariat består af 1-2 personer, men vil med sin placering i Filmby Århus blive koblet tæt sammen med cross media satsningen og vil kunne sikre international forankring af cross media satsningen. Et centralt omdrejningspunkt for evalueringen er at fokusere på, hvordan Filmby Århus nuværende aktiviteter imødekommer nye udfordringer i forhold til at udvikle de kreative brancher og miljøer inden for film og nye medier. Vurderingerne danner således baggrund for anbefalinger og forslag til, hvordan Filmby Århus i fremtiden kan bidrage til at udvikle de kreative brancher og miljøer inden for film og nye medier. Samtidig skaber evalueringen grundlaget for, hvilken strategi og indsats Århus Kommune skal lægge for, at Filmby Århus indsats tilpasses, udvikles og styrkes over for de kreative brancher og miljøer i Århus Kommune. 2.1 Baggrund for evalueringen Byrådet i Århus Kommune besluttede i 2006 at gennemføre en række ændringer af Filmby Århus organisering og økonomi. I forbindelse med ændringerne besluttede byrådet, at der skulle gennemføres en intern midtvejsevaluering i 2007 og en ekstern evaluering i I 2007 blev udarbejdet en strategi- og udviklingsplan for Filmby Århus, som fastlagde, hvilke indsatsområder aktiviteterne i Filmby Århus skulle fokusere på. Under hvert af de tre indsatsområder produktion, uddannelse og formidling blev opstillet en række mulige tiltag for det fremtidige arbejde. I 2008 gennemførte Århus Kommune den interne midtvejsevaluering af strukturen og økonomien af Filmby Århus. Arbejdsgruppen konkluderede på baggrund af midtsvejsevalueringen, at der ikke var grundlag for at justere organisationen eller indsatsen, før der foreligger en ekstern evaluering i I evalueringen fra 2008 fokuserer arbejdsgruppen bl.a. på Filmby Århus organisationsform og økonomi. Bl.a. var Filmby Århus struktur og organisationsform et af kerneområderne i den ændring, som byrådet vedtog i Side 8

10 Byrådets beslutning i 2006 betød bl.a.: Filmby Århus etableres som en decentral kommunal enhed med intern kontraktstyring, evt. en decentraliseringsordning med visse frihedsgrader Filmby Århus' nuværende opgaver også fremover varetages samlet, og at ledelsen i Filmby Århus selv træffer beslutning om hensigtsmæssigheden i at købe sig til administration af udlejningsfunktionen Der nedsættes en film- og erhvervsfaglig sparringsgruppe et såkaldt advisory board, der kan tilføre Filmby Århus en professionel sparring, hvor der sættes fokus på faglighed og vidensdeling blandt filmmiljøet Det er fortsat en væsentlig fordel, at der er sammenhæng mellem kommunens økonomiske ansvar og muligheden for at styre Evalueringen fra 2008 vurderer, at der ikke er grundlag for at justere ovenstående organisering, og at evt. ændringer bør afvente nærværende evaluering. Byrådet besluttede endvidere at ændre ved de økonomiske forudsætninger for Filmby Århus. Ligeledes var der i 2006 underskud i driftsudgifterne, og det blev vurderet, at den eneste måde at skaffe balance i driften var enten at nedlægge Filmby-sekretariatet, der dog ville få konsekvenser for satsningen om etablering af lokal filmproduktion, eller at omlægge tilbagebetalingen af anlægsgælden til en evigtvarende betaling af en rente på 4 % + pris- og lønfremskrivning. Den sidste løsning blev valgt, og det skulle sikre sekretariatet et overskud. På denne baggrund valgte Byrådet at omstrukturere Filmby Århus økonomi. Den nuværende økonomiske model for Filmby Århus bygger på vandfaldsprincippet, hvor indtægter ved driften af erhvervsparken medfinansierer filmstudierne og administrationen. Når disse udgifter er dækket, er der et overskud, der kan gå til at udvikle film og medieerhvervet blandt andet gennem filmpuljen. Det er selve grundtanken med Filmby Århus økonomiske struktur, at de indtægtsgivende områder skal finansiere udviklingsaktiviteter inden for film og nye medier. Filmby-sekretariatets regnskab for 2006 udviste et overskud på 1,975 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at der af regnskabs-tekniske grunde manglede at blive afregnet 0,651 mio. kr. til Den vestdanske Filmpulje i Beløbet blev afregnet i Det faktiske overskud blev således på 1,324 mio. kr. eller knap 0,5 mio. kr. mere end forventet. Overskuddet fra 2006 blev disponeret således: Hensat til yderligere bygningsvedligeholdelse: kr. Hensat til andre filmformål: kr. Overført til Den vestdanske Filmpulje: kr. Side 9

11 Arbejdsgruppen noterede sig, at overskuddet i Filmby-sekretariatet siden omlægningen af økonomien i 2006 havde opnået det forventede overskud på knap 1,9 mio. kr. over de to regnskabsår og herudover har præsteret yderligere et overskud på godt 0,8 mio. kr.. De forventede resultatet indebærer, at Århus Kommune med udgangspunkt i budget 2008 hvert år direkte og indirekte kan understøtte filmerhvervet med ca. 2,8 mio. kr. via overskuddet fra udlejningen af Filmby Århus samt med ca. 3,4 mio. kr. i tilskud til Den vestdanske Filmpulje. Ved den interne midtvejsevaluering i 2008 blev der primært fokuseret på organisering, økonomi og opgavevaretagelse, og der var således ikke fokus på, hvilken rolle Filmby Århus spiller for udviklingen af film og medieområdet i Århus Kommune. Det primære fokus for denne evaluering er således at gennemføre en analytisk redegørelse, der fokuserer på de opnåede resultater, som Filmby Århus har opnået, samt hvilke udfordringer og muligheder Filmby Århus står overfor i dag. 2.2 Fremgangsmåde Denne eksterne evaluering er gennemført i efteråret Evalueringen bygger på en bred vifte af forskelligt materiale, som dels er blevet indsamlet af DAMVAD, og dels er blevet udleveret af sekretariatet for Filmby Århus. Foruden strategi- og udviklingsplanen for Filmby Århus fra 2007 er midtvejsevalueringen fra 2008 et centralt udgangspunkt for evalueringen. I midtvejsevalueringen analyseres Filmby Århus organisering, økonomi, opgavevaretagelse og pengestrømme af en intern arbejdsgruppe. Der ligger således et veldokumenteret materiale fra 2008, som vil danne grundlaget for evalueringen af organisering og økonomi. Derudover har DAMVAD været i dialog med Århus Kommune omkring økonomien fra 2008 og har fået udleveret regnskab for , som sammen med midtvejsevalueringen vil være grundlaget for vurderingen af økonomien. For at evaluere Filmby Århus betydning for filmmiljøet har DAMVAD gennemført en kendskabsanalyse blandt de virksomheder, som er lokaliseret uden for Filmby Århus. Her er virksomhederne er spurgt ind til kendskabet og betydningen af Filmby Århus. For at kortlægge betydningen af Filmby Århus for de virksomheder, som har lejet lokaler i Filmby Århus, er der gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt de nuværende lejere i Filmby Århus. I tilfredshedsundersøgelsen kortlægges bl.a. betydningen og tilfredsheden ved at være lokaliseret Filmby Århus samt forslag til, hvilke tiltag og initiativer der skal gennemføres for, at Filmby Århus i højere grad kan understøtte rammerne for virksomhedens virke. For at komme mere i dybden med bud på eventuelle justeringer og mulige tiltag i Århus Kommunes fremtidige indsats for at udvikle de kreative brancher og miljø Side 10

12 inden for film og nye medie er der gennemført dybdegående kvalitative interviews med lokale, regionale og nationale aktører inden for film og medieområdet. For at kvalificere evalueringens anbefalinger er der endvidere blevet afholdt et seminar, hvor repræsentanter fra lokale virksomheder, Filmværkstedet, Alexandra Instituttet og Region Midtjylland kunne diskutere evalueringens første resultater og bud på anbefalinger. For alle ovenstående elementer i evalueringen gælder at den konkrete fremgangsmåde, hvad enten der er tale om spørgsmål i en spørgeskemaundersøgelse eller diskussionspunkter på et seminar, tager udgangspunkt i de indsatsområder for Filmby Århus, der er fastlagt i strategi- og udviklingsplanen fra Side 11

13 3 Film og medier i Århus Film og medieområdet har de seneste par år fået stor politisk bevågenhed i Århus. Samtidig findes der en række centrale aktører, som har arbejdet målrettet med at forbedre rammebetingelserne inden for området. I dette kapitel beskrives først, hvordan indsatsen inden for film- og medieområdet varetages af Århus Kommune og dernæst beskrives de forskellige aktører, der beskæftiger sig med film og nye medier. Formålet med kapitlet er således at give et overordnet billede af indsatsen inden for film og nye medier samt give en beskrivelse af de forskellige aktører, der beskæftiger sig med film og nye medier. 3.1 Århus Kommunes indsats inden for film og medier Film og medieområdet varetages i Århus Kommune af to forskellige forvaltninger Kultur og Borgerservice har ansvaret for filmområdet, mens medieområdet deles mellem Borgmesterens Afdeling og Kultur og Borgerservice. Kultur og borgerservice varetager således primært udviklingen af filmområdet i Århus Kommune. Kommunen vedtog i 2007 en kulturpolitik for , hvor film- og medieområdet er en af indsatserne i strategien. Indsatsen er primært bundet op på Den Vestdanske Filmpulje og Filmby Århus, hvor der satses på en udbygning af Filmby Århus og en styrkelse af Den Vestdanske Filmpulje. I kulturforliget lægges der op til, at Den Vestdanske Filmpulje forøges med 1 mio. kr. i 2009 og 1,5 mio. kr. årligt i perioden Samtidig er det i kulturforliget besluttet, at en del af byggeretten ved Filmby Århus sælges. Dette vil give et merprovenu på 26 mio. kr. (2008 priser), som anvendes til film- og kulturformål i perioden På medieområdet fremhæver Århus Kommune i deres erhvervshandlingsplan, at medieområdet er en styrkeposition i erhvervsudviklingen i Østjylland. Bl.a. har kommunen haft en strategi og handlingsplan med initiativer og indsatser, der styrker og udvikler medie- og kommunikationsområdet i Århus. Strategi- og handlingsplanen for medieområdet er gennemført. Den nuværende primære satsning inden for medieområdet er en videreførelse af et af initiativerne fra handlingsplanen omkring etableringen af et new media network. Der har været stor interesse for netværket, og derfor viderefører Århus Kommune netværket. Netværket er et supplement til de eksisterende initiativer på it- og medieområdet, og der er dermed lagt op til et bredt samarbejde med aktører som IT-forum og andre medie og it-relaterede aktører. Side 12

14 Film- og medieområdet i Århus Kommune er delt op mellem Erhvervs- og Kulturafdelingen, hvor filmområdet primært hører under Kulturforvaltningen, og den mediemæssige indsats foregår i Erhvervsafdelingen. Dette har den konsekvens, at der eksisterer et betydeligt potentiale for tættere samarbejde internt i kommunen, der kan komme den samlede indsats på film- og medieområdet til gavn. 3.2 Aktører inden for film og nye medier Film- og medieområdet i Århus består af en række forskellige aktører, der arbejder for at fremme film og nye medier. I 2003 blev Filmby Århus etableret for at skabe en dynamisk filmbranche og et filmmiljø, som skulle bidrage til at skabe en udvikling i Århus. Udover Filmby Århus findes en række andre aktører, som har en central funktion i forhold til at skabe et dynamisk filmmiljø. Dette afsnit har til formål at beskrive, hvilke forskellige aktører der findes i Århus inden for film og nye medier samt kortlægge, hvilke samarbejdsrelationer og netværk der bidrager til at udvikle området inden for film og nye medier. De centrale organisationer, som beskrives i afsnittet, er: Filmby Århus Den Vestdanske Filmpulje Cine Regio Århus Filmværksted Super 8 og Station Next Alexandra Instituttet The Animation Workshop Sidst beskrives øvrige institutioner, aktører og indsatser, som er relevante i forhold til en evaluering af filmmiljøet i Århus Filmby Århus Filmby Århus er en decentral kommunal enhed under Århus Kommunes Kulturog Borgerservice og ejes således af Århus Kommune. Filmby Århus bliver drevet som en selvstændig organisation med 5 fuldtidsmedarbejdere. Filmby Århus drives som en erhvervspark for kreative virksomheder, der arbejder med film, medier, web, kommunikation mm. Der rådes i dag over m2, hvor ca m2 udlejes som kontorer til virksomheder med tilknytning til film og nye medier. Der er i dag 68 virksomheder lokaliseret i Filmby Århus, hvoraf en stor del beskæftiger sig bredt med nye medier. Der findes således en bred vifte af mange forskellige virksomheder, hvoraf en mindre del af virksomhederne ikke er direkte relateret til film og nye medier, men beskæftiger sig med events og kommunikation. Side 13

15 Filmby sekretariatet består af 5 personer og varetager en række administrative opgaver i forbindelse med udlejning af bygninger f.eks. bygningsdrift af erhvervslejemålene, men løser derudover en række andre mere udviklingsorienterede opgaver som f.eks. facilitering af netværk og uddannelsesaktiviteter, deltagelse i strategiarbejde m.m. Eksempelvis har Filmby Århus været meget involveret i opstarten og hele processen vedrørende den nye cross media satsning, ligesom Filmby Århus har været en central aktør i det grænseoverskridende projekt North Sea Screen Partners samt projektet First Motion og etableringen af en projektorganisation for Film X Århus. Derudover arbejder Filmby Århus med en række forskellige projekter, arrangementer og events i forbindelse med at understøtte udviklingen af film og nye medier i Århus, f.eks. etableringen af en ny art cinema, Docu Regio, Nordisk Panorama. Endvidere står Filmby Sekretariatet for sekretariatsbetjening af Den Vestdanske Filmpulje, hvor hovedopgaven er sagsbehandling i forbindelse med de 2 årlige ansøgningsrunder til filmpuljen. Til hver ansøgningsrunde er der ansøgninger Den Vestdanske Filmpulje Den Vestdanske Filmpulje støtter udviklingen af det regionale produktionsmiljø gennem tilskud til film-, tv- og multimedieproduktion. Særligt projekter, som understøtter produktionsmiljøet i medlemskommunerne, er højt prioriteret (Århus, Frederikshavn, Viborg og Holstebro Kommuner senest har Hjørring besluttet at støtte Den Vestdanske Filmpulje). Den Vestdanske Filmpulje er lokaliseret i Filmby Århus og samarbejder tæt med Filmby Århus om at udvikle det regionale produktionsmiljø og tiltrække eksterne film- og tv-produktioner. Formålet med Den Vestdanske Filmpulje er at: Støtte film-, tv- og multimedieproduktion med hovedvægten lagt på fiktionsfilm og -tv Støtte kunstnerisk interessante produktioner, som understøtter det lokale film- og tv-miljø i medlemskommuner Støtte eller deltage i initiativer, der har til formål at fremme det lokale film- og tv-miljø, for eksempel manuskriptudvikling og i specielle tilfælde uddannelse og efteruddannelse af medarbejdere Den Vestdanske Filmpulje lægger vægt på, at støttede projekter både opfylder filmpuljens erhvervsmæssige og kulturelle målsætning bedst muligt. Den kulturelle målsætning er, at den støttede film bør have et væsentligt kulturelt og filmkunstnerisk indhold, som gerne må henvise til filmpuljens medlemskommuner. Samtidig lægger den erhvervsmæssige målsætning vægt på, at det støttede projekt skal medføre en omsætning og øget beskæftigelse i medlemskommuner, der væsentligt overstiger filmpuljens bidrag. Side 14

16 Puljen kan desuden støtte værkstedsproduktioner m.v., selvom de kun har en begrænset erhvervsmæssig relevans. I så fald er det en betingelse for støtten, at produktionen kan bidrage positivt til at udvikle vækstlaget i Vestdanmark. Endvidere støtter filmpuljen i et begrænset omfang regionale filmfestivaler og lignende, som skaber aktivitet og omsætning i det regionale film- og tv-miljø. Endelig er både Filmby Århus og Den Vestdanske Filmpulje aktive i forhold til at tiltrække ekstern finansiering. Det er et kerneformål for Den Vestdanske Filmpulje at tiltrække finansiering udefra til de investeringer, som puljen foretager. Tidligere overslag har vist, at for hver krone, Den Vestdanske Filmpulje investerer, tiltrækkes 3,5 kroner i ekstern finansiering Cine Regio Cine Regio er en sammenslutning af 32 regionale filmfonde fra 15 lande i Europa. Medlemmerne i Cine Regio er organisationer, der arbejder med at understøtte rammerne inden for film og nye medier. Omdrejningspunktet for Cine Regios indsats er at arbejde for velfungerende regionale fonde, der kan sikre risikovillig kapital til film- og medieproduktion i bred forstand. Cine Regio sekretariatet flyttes fra den nuværende placering i Göteborg til Århus Filmby. Cine Regio vil bestå af et mindre sekretariat med 1-2 personer og vil blive placeret i Filmby Århus. Region Midtjylland og Region Nordjylland finansierer den regionale Cine Regio afdeling i Århus årligt med kr Cine Regio vil med sin placering i Filmby Århus blive koblet tæt sammen med cross media satsningen og vil kunne sikre international forankring af Cross Media satsningen. Det er forventningen, at lokaliseringen af Cine Regio i Filmby Århus også vil skabe et tæt samarbejde mellem Cine Regio og Den Vestdanske Filmpulje og i det hele taget medvirke til at øge den administrative kapacitet til at udvikle film- og medieområdet i Århus Århus Filmværksted Århus Filmværksted er et åbent filmværksted, som støtter ikke-kommerciel filmproduktion med det hovedformål at finde og udvikle nye filmiske talenter i den vestdanske region. Værkstedets hovedopgave er at støtte nye, fortrinsvis unge, filmtalenter i deres faglige og kunstneriske udvikling med det primære formål at hjælpe dem til uddannelse eller beskæftigelse inden for filmbranchen. Støtten kan gives efter ansøgning om filmstøtte til Filmværkstedet og kan bestå i konsulenthjælp og produktionsudstyr. Værkstedet støtter årligt op mod 40 produktioner med hovedvægten lagt på korte fiktionsfilm. Side 15

17 Århus Filmværksted har tætte relationer til det omkringliggende produktionsmiljø samt uddannelses- og kulturinstitutioner. Desuden er Filmværkstedet samlokaliseret med den alternative filmuddannelse Super 8 og film-ungdomsskolen Station Next. I kraft af deres tætte beliggenhed med Super 8 og Station Next har Filmværkstedet tætte samarbejdsrelationer med begge organisationer. F.eks. stiller Århus Filmværksted produktionsfaciliteter, lokaler etc. til rådighed for Super 8 og Station Next. Filmværkstedet har et årligt budget på ca. 3 mio. kr. og er finansieret 50 pct. af Århus Kommune og 50 pct. af Det Danske Filminstitut. Derudover består 10 pct. af Filmværkstedets budget af tilskud fra personer i flexjob. De seneste år har der været debat omkring fremtidig placering af Filmværkstedet, da de skal flytte fra de nuværende lokaler. Det er blevet besluttet, at flytte Filmværkstedet fra dens nuværende placering til det nye godsbaneprojekt, hvor Århus Kommune er i gang med at oprette et kulturcenter med plads til musikcafé, produktion af scenekunst m.m. Efter planen står godsbaneprojektet færdigt i 2011, hvorefter Filmværkstedet flytter til de nye lokaler. Filmværkstedet har ultimo november 2009 indgået lejekontrakt med kommunen Super 8 & Station Next Super 8 og Station Next er begge uddannelsestilbud i Århus, som arbejder på at fremme det kreative talentlag i Århus, og organisationerne fungerer således som et springbræt for at sikre, at flere får mulighed for at beskæftige sig med film og filmproduktion. Station Next er en filmskole, der arbejder med at fremme kendskabet til de levende billeders produktion, historie og pædagogik for børn og unge. Station Next tilbyder bl.a. kurser for hele skoleklasser (ældste klasser i folkeskolen og gymnasiet), hvor de unge kan prøve kræfter med filmproduktion. Station Next i Århus er en underafdeling af Station Next på Avedøre Holme i København. Station Next i Århus drives i tæt samarbejde med Filmværkstedet. Filmby Århus har været direkte involveret i etableringen af Station Next i Århus og har endvidere finansieret Station Next i tre sæsoner, hvor finansieringen var i fare. Super 8 er en filmforening, hvor det kreative vækstmiljø kan mødes for at lave kortfilm. Foreningen arrangerer i samarbejde med professionelle filmfolk forskellige undervisningstilbud og arrangementer, der skal bidrage til at udvikle de kreative filmtalenter. Super 8 har en vision om at skabe et netværk for professionelle filmfolk såvel som amatører for at fremme muligheden for en større og bedre film- og tv-branche vest for hovedstaden. Side 16

18 Foreningen blev stiftet i februar 2002 med etableringsstøtte fra Den Vestdanske Filmpulje og med inspiration fra den københavnske filmforening Super16. Super8 har base i Århus og er tilknyttet Århus Filmværksted, der stiller produktionsfaciliteter, lokaler etc. til rådighed for foreningen Alexandra Instituttet Alexandra Instituttet er et forskningsinstitut (GTS-institut), der arbejder med at bygge bro mellem it-forskning, virksomheder og offentlige institutioner. Alexandra Instituttet bidrager til at udvikle it-baserede produkter og services, hvor hovedfokus er i forhold til pervasive computing. Instituttet arbejder dermed inden for området nye medier, hvor de primære indsatsområder er Interactive Spaces, avanceret visualisering og interaktion f.eks. interaktive 3D modeller og interaktiv 3D på multiple platforme. Alexandra Instituttet har i samarbejde med Filmby Århus, Bretteville Hotspot og The Animation Workshop fået tildelt opgaven med at være sekretariat for den nye regionale Cross Media satsning i Region Midtjylland og Region Nordjylland og bliver dermed en central aktør i de kommende år i arbejdet med at fremme området inden for nye medier. Udover det kommende samarbejde med Filmby Århus, Bretteville Hotspot og The Animation Workshop har Alexandra Instituttet en række interessante samarbejder og netværk, som er relevante i forhold til nye medier. Bl.a. har de et samarbejde med CAVI Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, TEKNE Produktion og Digital Urban Living, hvor omdrejningspunktet for samarbejderne er animation, visualisering og interaktion The Animation Workshop The Animation Workshop er en højtrespekteret animationsskole placeret i Viborg og er taget med i denne evaluering, da animationsskolen er en central aktør i Region Midtjylland, og endvidere er The Animation Workshop med i konsortiet, der skal være sekretariat for Cross Media satsningen. Alle aktiviteterne under The Animation Workshop er funderet i animationsmediet, og skolen har i dag ry for at uddanne nogle af landets bedste animatorer. Via samarbejde med internationale virksomheder, kunstnere og institutioner har det været muligt at opbygge et stort internationalt netværk. Derudover er der opbygget et Animationsvæksthus, der understøtter og hjælper nystartede og etablerede animationsvirksomheder. Væksthuset tilbyder bl.a. støtte, rådgivning, arrangementer, mentorordninger og lokaler til brugerne. Side 17

19 3.3 Institutioner og aktører relateret til nye medier Udover de beskrevne centrale aktører inden for film og nye medier findes der en række andre aktører og organisationer, som har berøringsflader med området inden for nye medier. Der findes en række forskningsmiljøer inden for it- og nye medier som f.eks. CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion), Interactive Spaces (it-forskningscenter på Katrinebjerg), TEKNE netværk for digital kunst og digitale oplevelser. CAVI CAVI er et forskningscenter under Aarhus Universitet og arbejder primært med nye visualiseringsmetoder og interaktionsteknikker og har således tætte snitflader til området inden for nye medier. CAVI har tætte samarbejdsrelationer til bl.a. Alexandra Instituttet og Interactive Spaces. Interactive Spaces Interactive Spaces på Katrinebjerg, der er et tværfagligt forskningscenter, som beskæftiger sig med, hvordan it kan bidrage til at udvikle nye interaktive teknologier. Interactive Spaces har en række partnerskaber med flere relevante aktører inden for nye medier f.eks. Multimedia på Aarhus Universitet og Alexandra Instituttet. TEKNE TEKNE er et tværfagligt netværk, der arbejder med at skabe videndeling, partnerskaber og formidling inden for digital kunst og digitale oplevelser. Formålet med TEKNE er at samle erhvervsliv, forskere og kunstnere, så de i fællesskab kan skabe innovation inden for digital kunst, oplevelser og andre digitale produkter. Der er ingen af ovenstående aktører, beskrevet i afsnit 3.3, der i dag er centrale aktører i relation til film- og medieområdet, men på længere sigt kunne det være hensigtsmæssigt at undersøge og afdække, hvordan disse aktører kunne få et tættere samspil med de øvrige aktører inden for film og nye medier. Særligt i forhold til Cross Media satsningen vil det være relevant at inddrage flere af aktørerne. Side 18

20 3.4 Relevante satsninger inden for film og nye medier Århus Kommune, Filmby Århus og Den Vestdanske Filmpulje har i de seneste år bidraget til en række lokale og regionale satsninger inden for film og nye medier. Senest har Region Midtjylland og Region Nordjylland i samarbejde med en række kommuner udarbejdet en tværregional strategi og handlingsplan for udviklingen af film og nye medier. I handlingsplanen er der bl.a. lagt op til, at der skal etableres et Cross Media-sekretariat, der skal arbejde for at gøre Nordjylland og Midtjylland til ét internationalt kraftcenter for udvikling og produktion inden for Cross Media. Cross Media satsningen bliver central for de kommende års udvikling inden for film og nye medier Cross Media satsningen Hovedformålet med erhvervssatsningen Cross Media er at skabe innovationsbaseret vækst, baseret på øget samarbejde i de kreative erhverv og en stærkere kobling til teknologi- og videnvirksomhederne. Dermed favner begrebet Cross Media alt fra filmproduktion og nyhedsformidling, udvikling af computerspil og animationsfilm, til undervisning og forskning, ligesom mange itog kommunikationsvirksomheder indgår naturligt i satsningens ambition. Der skal bl.a. oprettes et Cross Media-sekretariat, som skal drives af et konsortium bestående af Århus Filmby, Alexandra Instituttet, The Animation Workshop og Bretteville Hotspot. Størstedelen af sekretariatet placeres i Filmby Århus, men derudover vil der blive tilknyttet tre regionale Cross Media Agenter fra Alexandra Instituttet, The Animation Workshop og Bretteville Hotspot, der vil sikre bred geografisk og tematisk forankring af sekretariatet. Sekretariatet kommer til at bestå af 3-4 personer. Cross Media-sekretariatet skal arbejde med følgende fire hovedopgaver: Strategisk udvikling af Cross Media området i Midt- og Nordjylland Administration af en Cross Media pulje, der har til formål at understøtte Cross Media innovationsprojektet, støtte iværksætteri og kompetenceudvikling Udvikle og drive et netværk med fokus på innovation, vækst og udvikling Arbejde for øget tilstedeværelse af risikovillig kapital til virksomhederne inden for film og nye medier En vigtig del af sekretariatets opgave bliver at styrke grundlaget og de erhvervsmæssige rammer for den samlede Cross Media erhvervssatsning i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Sekretariatet kommer dermed til at Side 19

21 spille en central rolle i det fremtidige arbejde med Cross Media satsningen i Midt- og Nordjylland Animation Hub Et andet væsentligt initiativ, som kan have relevans for film- og medieområdet i Århus, er Animation Hub. Animation Hub er et innovationsnetværk under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, der arbejder for at udbrede brugen af animation til områder i samfunds- og erhvervslivet, der ikke har tradition for at benytte sig af animation. Det gælder bl.a. inden for markedsføring, produktudvikling, nyhedsformidling og i læringssammenhænge. Filmby Århus er ikke partner i projektet, men flere af virksomhederne i Filmbyen deltager i projektet samt en række andre aktører som f.eks. Alexandra Instituttet og Aarhus Universitet. Animation Hub har fem fokusområder: 1. Medio Animation, som skal udvikle animationsværktøjer, der kan anvendes til formidling på det medicinske område til sundhedspersonale, studerende, patienter og pårørende. 2. Science Animation, som skal styrke videnspredning mellem vidensinstitutioner og virksomheder inden for det naturvidenskabelige felt bl.a. ved at udvikle en række animationsfilm og eksempler på undervisningsmaterialer 3. Animated User Interfaces, hvis formål er at få danske virksomheder til at bruge animation i langt højere grad til design og programmering af brugergrænseflader. 4. Animated News, hvor hensigten er at indføre animation som profession på webredaktioner for dermed at udvikle og benytte animeret grafisk sprog til nyhedsformidling på internettet. 5. Open Source Pipeline, som har fokus på udvikling af en videndelingsplatform for virksomheder, der producerer 3Danimation. En række virksomheder, organisationer og vidensinstitutioner er koblet til Animation Hub, der er etableret med sekretariat i tilknytning til The Animation Workshop i Viborg First Motion Udviklingen af projektet First Motion har taget sit afsæt i en kreds af Cine Regiomedlemmer, som anser indsatsen for at være et vigtigt svar på de udfordringer, deres respektive regionale mediebrancher står overfor på grund af den gennemgribende digitalisering. Side 20

22 Projektet retter sig mod de nye muligheder og udviklingsbarrierer, som virksomheder i den audiovisuelle sektor oplever som følge af de teknologiske fremskridt inden for digitalisering af samtlige led i værdikæden for audiovisuel indholdsproduktion. Det retter sig mod forskning og udvikling samt formidling af ny viden om følgende emner i en ny digital og tværmedial realitet: Kreative processer til flere samtidige formater og platforme Forretningsmodeller Finansieringsmodeller Distributionsformer Salgs- og markedsføringsstrategier Udvikling af nye modeller for håndtering af immaterialretslige problemstillinger Produktion af pilotprojekter og prototyper inden for nye medieprodukter Udvikling af undervisningsplaner for en moderne masteruddannelse Forskning og udvikling af viden om erhvervsklynger og synergieffekter Etablering af en ny digital distributionsplatform for nicheorienteret afsætning af tværmediale av-produkter i Østersøregionen. Følgende aktører deltager i projektet: Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein GmbH, Tyskland Kristiansand Kommune, Norge Baltic Film and Media School, Estland National Film Centre of Latvia, Letland Estonian Film Foundation, Estland High-Tech Accelerator of the University of Lodz, Polen North Sea Screen Partners Projektet har til formål at styrke film- og mediebranchen i Nordsøregionen og består af i alt 13 partnere fra hhv. Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og UK/Skotland. Projektet skal styrke udviklingen af regionens eksisterende klynger på film/tv/medie-området inden for både erhverv og uddannelse samt trække investeringer til landene omkring Nordsøen. Det transnationale samarbejde, der styres fra Skotland af Dundee City Council, er baseret på en australsk model og har ca. 45 millioner kr. i midler til rådighed. NSSP-projektet er inddelt i fire workpackages med forskellig fokusområder, og partnerne mødes gennem konferencer, seminarer, masterclasses, webbaseret kommunikation samt udveksling af medarbejdere, undervisere og studerende. Side 21

23 3.4.5 Film X FILM-X er et computerbaseret filmstudie, hvor børn og unge laver film og får indsigt i teknik, illusion og fortælling. Projektet skal være et kulturelt og pædagogisk fyrtårn på filmområdet til gavn for hele regionen. FILM-X Århus giver børn og unge en unik mulighed for på ganske kort tid at producere deres helt egen film, ligesom FILM-X Århus giver et kig ind i filmens univers, hvor man eksempelvis kan få afprøvet sine kreative evner som instruktør, skuespiller eller klipper. Side 22

24 4 Evalueringens resultater Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, kommer fra flere forskellige kilder: Dels er der gennemført desk research af eksisterende materiale vedrørende Århus Filmby, og dels er der indsamlet en række nye informationer gennem: Tilfredshedsundersøgelse blandt lejerne i Filmby Århus Kendskabsanalyse blandt relevante virksomheder uden for Filmby Århus Personlige interviews med kerneaktører Seminar med udvalgte aktører De elementer i evalueringen, der knytter sig til læringspunkter fra to udvalgte udenlandske filmfonde og Filmby Århus økonomi og organisering, er efter forudgående aftale vurderet ud fra de informationer, som Filmby Århus og Århus Kommune har stillet til rådighed for DAMVAD. 4.1 Virksomheder i Filmby Århus Virksomhederne i Filmby Århus indtager naturligt en vigtig rolle som kilde til information, der gør det muligt at evaluere den hidtidige indsats og komme med anvendelige fremadrettede anbefalinger i forhold til Filmby Århus fremtid. Det er derfor indledningsvist en god idé at danne sig et overblik over, hvem lejerne faktisk er. Der er i alt 68 lejemål i Filmby Århus, og i dag er alle lejemål udlejet. To tredjedele er etablerede virksomheder, der har eksisteret i over 5 år. Der er for en stor dels vedkommende tale om enkeltmandsvirksomheder eller virksomheder med få ansatte. Dog med enkelte undtagelser som eksempelvis M2Film, Recommended og No Zebra. Figuren herunder illustrerer, at Filmby Århus lejere desuden er en blanding af forholdsvis nytilkomne virksomheder og virksomheder, der har været beliggende i Filmby Århus i længere tid. Således har ca. halvdelen af virksomhederne haft domicil i Filmby Århus i 3 år eller derover, mens 19 pct. er kommet til Filmby Århus inden for det seneste år. Side 23

25 Figur 4.1 Antallet af år virksomhederne har været beliggende i Århus Filmby Mindre end 1 år 19% 1-3 år 30% 3-5 år 26% Mere end 5 år 26% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Når man ser på den branchemæssige sammensætning af virksomhederne i Filmby Århus,, er der forholdsvis mange virksomheder, der beskæftiger sig med produktion af film, reklamefilm, video og tv-programmer (30 pct.). Samtidig er der en række virksomheder, der beskæftiger sig med reklame, kommunikation og grafisk design (26 pct.). De øvrige virksomheder spreder sig over flere forskellige brancheområder som eksempelvis konsulentbranchen og forskellige servicefunktioner til film- og medieområdet. Ved at spørge ind til, hvilke forretningsområder, der er virksomhedernes primære, viser det sig, jf. figur 4.2, at ca. en fjerdedel vurderer produktion af reklamefilm og profilfilm som virksomhedens primære forretningsområde, mens et område som produktion af film med støtte vurderes som det primære forretningsområde af 16 pct. af virksomhederne. Desuden fremgår, at hele 49 pct. har angivet et forretningsområde, som ikke figurerer på den liste, som virksomhederne er blevet præsenteret for i spørgeskemaundersøgelsen. I de supplerende kommentarer i spørgeskemaet har virksomhederne uddybet, hvilke yderligere forretningsområder de opfatter som primære. Det gælder eksempelvis gennemførelsen af foredrag, workshops og strategiske processer samt udvikling og salg af e-kurser. Side 24

26 Figur 4.2 Virksomhedernes primære forretningsområder Grafisk og industriel design 7% Stillfoto/fotografi 9% Service til filmproduktion(ex. udlejning af udstyr) 12% Produktion af film med støtte 16% Webdesign 16% Stategisk kommunikation og markedsføring 21% produktion af reklamefilm, profilfilm mv. 26% Andet forretningsområde (anfør hvilket) 49% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. For at komme nærmere en kortlægning af virksomhederne i Filmby Århus og samtidig få mulighed for at evaluere den faglige samhørighed blandt lejerne, er virksomhederne blevet spurgt om, hvorvidt de vurderer, at de tilhører det kreative miljø inden for film og nye medier i Århus-området. Som det fremgår af figur 4.3 herunder, vurderer langt størstedelen af virksomhederne (75 pct.), at de i nogen eller i høj grad tilhører det kreative miljø. Kun ni pct. vurderer, at de slet ikke tilhører det kreative miljø inden for film og nye medier i Århus-området. Side 25

27 Figur 4.3 Virksomhedernes vurdering af, i hvilken grad de tilhører det kreative miljø inden for film og medier I høj grad 33% I nogen grad 30% I ringe grad 21% Slet ikke 16% Ved ikke 0% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Det kreative miljø inden for film og nye medier er en bred faglig definition, som også forventeligt inkluderer en stor andel af virksomhederne i Filmby Århus. Det har også været interessant af se på, hvor mange lejere der opfatter sig selv som en kerneaktør i det århusianske filmmiljø. Som det fremgår af figur 4.4 herunder opfatter kun 16 pct. sig selv som kerneaktør filmmiljøet, mens væsentligt flere (44 pct.) vurderer, at de i nogen grad beskæftiger sig med aktiviteter inden for det bredere erhvervsområde film og nye medier. Yderligere er der 40 pct., der vurderer, at de kun perifert beskæftiger sig med disse aktiviteter. Side 26

28 Figur 4.4 Virksomhedernes opfattelse af tilhørsforhold til film- og mediemiljøet i Århus-området 50% 44% 40% 40% 30% 20% 16% 10% 0% Vi beskæftiger os kun perifert med aktiviteter inden for området film og nye medier Vi beskæftiger os i nogen grad med aktiviteter inden for området film og nye medier Vi er en kerneaktør i det århusianske filmmiljø Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus Delkonklusion Filmby Århus består af en række virksomheder, der repræsenterer en blanding af nyetablerede og ældre virksomheder, ligesom der er stor variation i, hvor mange år virksomhederne har været beliggende i Filmby Århus. Der er primært tale om mindre virksomheder, dog med enkelte mellemstore undtagelser imellem. På det faglige område er der forholdsvis stor variation blandt virksomhederne i Filmby Århus. Der kan dog identificeres et vist fagligt fællesskab blandt virksomhederne i den forstand, at størstedelen af virksomhederne vurderer, at de i større eller mindre grad tilhører erhvervsområdet film og nye medier. Det vurderes som et positivt resultat i evalueringen, at en så høj andel giver udtryk for at tilhøre et fagligt fællesskab i Filmby Århus. Det positive resultat understreges af, at kun ni pct. af virksomhederne vurderer, at de slet ikke tilhører det kreative miljø inden for film og nye medier i Århus-området. Det er dog samtidig vigtigt at være opmærksom på, at flere virksomheder og centrale aktører omkring Filmby Århus efterlyser et stærkere fagligt miljø med mere interaktion mellem lejerne og flere fælles aktiviteter. Der bør derfor arbejdes med at prioritere specifikke virksomhedssegmenter inden for film og nye medier, således at det sikres, at virksomhederne med en vis sandsynlighed vil have samspilsmuligheder. Side 27

29 4.2 Filmby Århus rolle Dette afsnit har til formål at belyse, hvilken rolle Filmby Århus spiller for det århusianske filmmiljø og for det kreative miljø inden for området film og nye medier i det hele taget. Når man spørger de udvalgte virksomheder uden for Filmby Århus, hvad, de mener, Filmby Århus er, så svarer langt de fleste (71 pct.), jf. figur 4.5 herunder, at Filmby Århus er en erhvervspark for kreative virksomheder i almindelighed. Virksomhederne uden for Filmby Århus har altså en opfattelse af Filmby Århus som en erhvervspark med et bredt fagligt fællesskab. En opfattelse, der stemmer overens med resultaterne i det forrige afsnit om virksomhederne i Filmby Århus, hvor det fremgik, at størsteparten af virksomhederne kunne relatere sig til den brede betegnelse film og nye medier, mens kun få virksomheder kunne betegnes som kerneaktører i filmmiljøet. I øvrigt ses af resultaterne i figuren, at det er omkring en tredjedel af virksomhederne uden for Filmby Århus, der mener, at Filmby Århus både arbejder lokalt og regionalt for at fremme vækst og kreativitet inden for filmbranchen og den audiovisuelle sektor generelt. Endelig fremgår det, at forholdsvis få virksomheder uden for Filmby Århus mener, at Filmby Århus hjælper med at skabe netværk mellem virksomheder (15 pct.), yder økonomisk hjælp og bistand til filmproducenter (11 pct.) eller hjælper virksomheder til at samarbejde med videninstitutioner (4 pct.). Figur 4.5 Hvilken rolle mener virksomheder uden for Filmby Århus, at Filmby Århus har i dag Filmby Århus er en erhvervspark for kreative virksomheder i almindelighed 71% Filmby Århus arbejder lokalt og regionalt for at fremme vækst og kreativitet inden filmbranchen 36% Filmby Århus arbejder lokalt og regionalt for at fremme vækst og kreativitet bredt inden for den audiovisuelle sektor generelt 33% Filmby Århus er en erhvervspark for filmproducenter 32% Filmby Århus hjælper med at skabe faglige netværk lokalt, regionalt og nationalt mellem virksomheder 15% Filmby Århus hjælper med at skabe netværk med - og kontakt til - relevante virksomheder og miljøer i udlandet 14% Filmby Århus yder økonomisk hjælp og bistand til filmproducenter 11% Andet (beskriv hvad herunder) 7% Filmby Århus hjælper virksomheder til at samarbejde med videninstitutioner 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomheder uden for Filmby Århus. Side 28

30 Ud fra en kendskabstilgang er det interessant at få Filmby Århus rolle belyst ude fra, men det er samtidig klart, at den slags målinger skal tages med et gran salt, fordi de adspurgte virksomheder ikke alle kan forventes at vide i detaljer, hvad Filmby Århus rent faktisk foretager sig i dagligdagen. Derfor er det samtidig vigtigt at få en fornemmelse af, hvilken rolle virksomhederne, der er beliggende i Filmby Århus, mener, at Filmby Århus spiller i dag. Som det fremgår af figur 4.6 herunder, er der mange af virksomhederne, der mener, at de får en styrket profil ved at være beliggende i Filmby Århus, og at de har gavn af samarbejde med øvrige virksomheder i Filmby Århus. Disse svar viser, at Filmby Århus ifølge virksomhederne har en vigtig rolle med at etablere og fortsat udvikle et spændende miljø, så virksomhederne også fremadrettet kan få styrket deres profil ved at have et lejemål i Filmby Århus. Desuden har Filmby Århus en rolle som facilitator af møder mellem virksomhederne i Filmby Århus, så de får mest muligt ud af hinanden i dagligdagen. Af øvrige interessante resultater viser figuren, at det ikke er adgangen til produktionsfaciliteter eller en lav husleje, der opfattes som særligt betydende faktorer for virksomhedernes beliggenhed i Filmby Århus, og dermed heller ikke som Filmby Århus primære rolle. Det fremgår dog af flere af de personlige interviews med centrale aktører, at den forholdsvis høje husleje udgør en væsentlig barriere for at tiltrække nye kreative opstartsvirksomheder til Filmby Århus, hvilket ellers ville kunne medvirke til at skabe mere liv og dynamik til miljøet, som efterlyses af flere centrale aktører. Figur 4.6 Virksomhedernes vurdering af, hvilke faktorer der har betydning for deres lokalisering i Filmby Århus Adgang til produktionsfaciliteter 12% 21% 16% 49% 2% Adgang til mødelokaler 28% 35% 23% 12% 2% Samarbejde med øvrige virksomheder i Filmbyen 35% 47% 12% 7% 0% Styrket profil ved at ved være lokaliseret i Filmbyen 51% 33% 9% 7% 0% Fleksible kontorlokaler med muligheder for vækst 26% 51% 7% 12% 5% Lav husleje 12% 35% 23% 28% 2% Adgang til viden og information 21% 44% 26% 9% 0% Prestige ved at være en del af det århusianske filmmiljø 14% 44% 19% 23% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Side 29

31 En anden måde at nærme sig lejernes holdning til Filmby Århus rolle på er ved at se på, hvordan de bruger de faciliteter og tilbud, som Filmby Århus stiller til rådighed. Som det fremgår af figur 4.7 herunder, så er der størst anvendelse af fælles arrangementer som foredrag og netværksarrangementer og mødelokaler i Filmby Århus. I forhold til anvendelse af mødelokaler tilkendegiver 37 pct. af lejerne, at de har benyttet faciliteterne mindst én gang i de seneste tre måneder. I alt 16 pct. tilkendegiver, at de har brugt mødelokalerne mere end 5 gange i samme periode. Hvad angår fælles arrangementer som foredrag og netværksarrangementer, så tilkendegiver 30 pct. af virksomhederne, at de har benyttet sig af tilbuddene mindst én gang i løbet af de seneste tre måneder. Det er kun et fåtal af virksomhederne, der har anvendt studier og produktionsudstyr inden for de seneste 3 måneder. Dette indikerer, at Filmby Århus rolle i høj grad er at arrangere fælles tiltag for lejerne, som kan øge netværksdannelsen internt i Filmby Århus. Desuden er der forholdsvis stor efterspørgsel efter at bruge mødelokalerne i Filmby Århus. Figur 4.7 Virksomhedernes brug af faciliteter og tilbud i Filmby Århus Mødelokaler 28% 35% 12% 9% 16% Studier og produktionslokaler 74% 19% 5% 2% Produktionsudstyr 77% 12% 7% 2% 2% Deltaget i efteruddannelse 63% 16% 16% 5% Andre fælles arrangementer (f.eks. foredrag, netværksarrangementer) 26% 44% 28% 2% Har aldrig anvendt Har anvendt 1-2 gange inden for de seneste 3 måneder 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Har anvendt mere end 5 gange inden for de seneste 3 måneder Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Fra de personlige interviews kan ovenstående resultater suppleres med følgende betragtninger om Filmby Århus rolle. For det første er der stor enighed blandt de interviewede aktører om, at Filmby Århus rolle er at agere erhvervspark og netværksskabende instans for kreative virksomheder inden for film og nye medier. Der er desuden fokus på, at Filmby Århus nuværende rolle primært er at fungere som erhvervspark, men at Filmby Århus i fremtiden bør påtage sig en mere udadvendt rolle som igangsætter af forskellige tiltag, der kan medvirke til Side 30 Har ikke anvendt inden for de seneste 3 måneder Har anvendt 2-5 gange inden for de seneste 3 måneder

32 at samle det kreative miljø i Århus og det øvrige Midtjylland i højere grad, end tilfældet er i dag. Det er yderligere et gennemgående synspunkt fra interviewene, at Filmby Århus ikke er lykkedes med at integrere talentlaget med det etablerede filmmiljø i Århus. Et samlet miljø, hvor de etablerede virksomheder og det kreative talentlag kunne udgøre en frugtbar enhed, var ellers et vigtigt element i de oprindelige tanker bag Filmby Århus Delkonklusion Langt hovedparten af virksomhederne uden for Filmby Århus vurderer, at Filmby Århus har en rolle som erhvervspark for kreative virksomheder i almindelighed, mens væsentlig færre ser Filmby Århus som et erhvervsfællesskab for filmvirksomheder i mere snæver forstand. En vurdering, der stemmer godt overens med den sammensætning af virksomheder, der rent faktisk er til stede i Filmby Århus, og samtidig er i overensstemmelse med de synspunkter, som centrale aktører omkring Filmby Århus har tilkendegivet i de personlige interviews. Lejerne ser i høj grad Filmby Århus som et sted, der kan medvirke til at øge virksomhedernes profil over for kunder og samarbejdspartnere og samtidig som en mødeplads, hvor de får adgang til nye samarbejdsrelationer og ny viden. Det er samtidig interessant, at lejerne ikke i særligt stort omfang tillægger adgangen til produktionsfaciliteter og en lav husleje nogen særlig stor betydning for lokalisering i Filmby Århus. Det er i den sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at studierne og produktionsfaciliteterne ikke er og ikke skal være relevante for alle lejerne i Filmby Århus. De virksomheder, der primært anvender studierne og de øvrige produktionsfaciliteter, er dem, der producerer reklame- og fiktionsfilm samt reklamefotografer. En række øvrige medievirksomheder har ikke behov for at benytte studier mv. i deres daglige arbejde. Lejernes fokus på samarbejde og adgang til ny information og viden ses også af, at virksomhederne beliggende i Filmby Århus rent faktisk i stort omfang kommer til de fælles arrangementer, som Filmby Århus arrangerer. Dog er der flere, som efterspørger flere fælles arrangementer. Opsamlende er det vurderingen, at Filmby Århus rolle primært er at fungere som erhvervspark for kreative virksomheder inden for film- og mediebranchen. Hvis erhvervsparken under Filmby Århus ikke skal begrænses til primært at være et kontorhotel, er der i høj grad behov for at arbejde for at skabe et større fælles engagement og identitet blandt virksomhederne i Filmby Århus. Filmby Århus er allerede i dag initiativtager til og deltager i flere udviklingsaktiviteter, som må forventes at imødekomme en del af de ønsker til øget udvikling, netværk og udadvendthed, som efterspørges i forhold til erhvervsparkens fremtid. Eksempelvis lægges der i både Cross Media satsningen Side 31

33 og i projekterne First Motion, North Sea Screen Partners og Film X op til øget samarbejde og netværk blandt relevante aktører. 4.3 Kendskabet til Filmby Århus og det århusianske filmmiljø I evalueringen er der fokuseret på at belyse det generelle kendskab til Filmby Århus. Det gælder i særlig grad det kendskab, som virksomheder og centrale aktører omkring det århusianske og midtjyske film- og mediemiljø har. Fokus på kendskabet til Filmby Århus er en forudsætning for at kunne evaluere den indsats, som Filmby Århus har ydet i forhold til at gøre opmærksom på egne aktiviteter. Som det fremgår af figur 4.8 herunder, har de udvalgte virksomheder uden for Filmby Århus et relativt højt kendskab til Filmby Århus. Omkring halvdelen af virksomhederne svarer, at de i nogen eller i høj grad har kendskab til Filmby Århus, mens kun 13 pct. svarer, at de ikke kender Filmby Århus. Figur 4.8 Kendskab til Århus Filmby blandt virksomheder i den audiovisuelle sektor i Århus-området? I høj grad 13% I nogen grad 38% I mindre grad 36% Kender ikke Filmby Århus 13% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomheder uden for Filmby Århus. Når man spørger ind til, hvorfra kendskabet til Filmby Århus stammer, så viser det sig, at en relativ stor del af virksomhederne uden for Filmby Århus har et kendskab, som bunder i reel kontakt til miljøet i Filmby Århus. Således svarer over halvdelen af virksomhederne (55 pct.), at de enten har eller har haft Side 32

34 samarbejdsrelationer til virksomheder beliggende i Filmby Århus. 19 pct. har kendskab til Filmby Århus, fordi de tidligere har benyttet faciliteter (mødelokaler, studier mv.) i Filmby Århus. Yderligere tilkendegiver 32 pct. af virksomhederne, at deres kendskab stammer fra deltagelse i konkrete arrangementer afholdt af Filmby Århus. Over halvdelen af virksomhederne har desuden kendskab fra medierne. Figur 4.9 Hvorfra stammer virksomhedernes kendskab til Filmby Århus? Har hørt om Filmby Århus gennem medier mv. 58% Har, eller har haft samarbejdsrelationer med virksomheder fra Filmby Århus 55% Har benyttet faciliteter (studier, mødelokaler mv.) i Filmby Århus 19% Har deltaget i arrangementer afholdt af Filmby Århus 32% Har tidligere været lokaliseret i Filmby Århus 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomheder uden for Filmby Århus. Fra de personlige interviews kan yderligere suppleres med en bemærkning om, at Filmby Århus til en vis grad har formået at gøre opmærksom på sig selv gennem medierne, men at der med fordel kan udføres en mere systematisk kontakt fra Filmby Århus til relevante virksomheder uden for Filmby Århus - både for at styrke det faglige netværk i og omkring Århus og for at skabe flere potentielle kunder til de faciliteter og arrangementer, som Filmby Århus står for Delkonklusion Kendskabet til Århus Filmby er relativt højt både når man spørger udvalgte virksomheder beliggende uden for Filmby Århus, og når man vurderer på de udsagn, som centrale aktører i miljøet omkring Filmby Århus kommer med. Nok så interessant er det, at kendskabet til Filmby Århus ofte bunder i reel kontakt med Filmby Århus eller virksomheder beliggende i Filmby Århus. Det høje kendskab tyder på, at Filmby Århus har en relativ god gennemslagskraft i medierne og samtidig har medvirket til at skabe et godt netværk mellem virksomhederne i Filmby Århus og virksomhederne uden for miljøet. Endvidere Side 33

35 indikerer kendskabsresultaterne, at der eksisterer et stort delvist uudnyttet potentiale for at skaffe nye netværksdeltagere og nye brugere til Filmby Århus faciliteter og tilbud. 4.4 Filmby Århus samarbejdsrelationer Dette afsnit ser nærmere på de samarbejdsrelationer der eksisterer i og omkring Filmby Århus. Der er både fokus på samarbejde, netværk og dynamik internt i Filmby Århus, og der er fokus på relationer mellem Filmby Århus og virksomheder beliggende uden for selve Filmby Århus Samarbejde og dynamik internt i Filmby Århus I første omgang ses nærmere på de relationer, der er mellem aktører internt i Filmby Århus. Som det fremgår af figur 4.10 herunder, vurderer langt hovedparten (81 pct.) af virksomhederne i Filmby Århus, at samarbejdsrelationer til de øvrige virksomheder i Filmby Århus i nogen eller i høj grad har haft betydning for lokaliseringen i Filmby Århus. Kun syv pct. vurderer, at interne samarbejdsrelationer slet ikke har haft betydning. Figur 4.10 Betydningen af samarbejdsrelationer med øvrige virksomheder for lokalisering i Filmby Århus 7% 12% 35% 46% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Dernæst er det interessant at se på, hvordan de konkrete samarbejder med de øvrige virksomheder i Filmby Århus rent faktisk vurderes at fungere. Her ses, jf. figur 4.11 nedenfor, at 78 pct. af virksomhederne vurderer, at samarbejdsrelationerne internt i Filmby Århus fungerer godt eller meget godt, mens 21 pct. Side 34

36 vurderer, at det konkrete samarbejde fungerer dårligt eller meget dårligt. Af de 21 pct. er der 7 pct., der mener, at samarbejdet til de øvrige lejere fungerer meget dårligt. Figur 4.11 Hvordan fungerer de konkrete samarbejder med de øvrige lejere i Filmby Århus? 7% 2% 23% 14% 54% Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Ikke relevant Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Figur 4.12 herunder giver et mere detaljeret overblik over, hvordan virksomhederne vurderer forskellige typer af samarbejdsrelationer internt i Filmby Århus. Som det fremgår, er der generel stor tilfredshed med kontakten til de øvrige lejere og samarbejdet med Filmby-sekretariatet. I forhold til vurderingen af fælles arrangementer som eksempelvis seminarer og workshops er billedet knap så positivt. Her vurderer 42 pct., at samarbejdet fungerer godt eller meget godt, mens ca. en tredjedel vurderer, at samarbejdet fungerer dårligt eller meget dårligt. 26 pct. finder ikke spørgsmålet relevant. I forhold til tilbud om uddannelse fordeler svarene sig således, at ca. en tredjedel er tilfredse, en tredjedel er ikke tilfredse og en tredjedel finder, uvist af hvilken årsag, ikke spørgsmålet relevant. Side 35

37 Figur 4.12 Virksomhedernes vurdering af samarbejde og netværk i Filmby Århus Kontakten til de øvrige lejere i Filmby Århus 9% 70% 16% 2% 2% Konkrete samarbejder med de øvrige lejere i Filmby Århus 23% 53% 14% 7% 2% Fælles arrangementer som eksempelvis seminarer og workshops 2% 40% 30% 2% 26% Tilbud om efteruddannelse 5% 30% 26% 5% 35% Samarbejde med Filmby Sekretariatet 19% 56% 7% 7% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt Ikke relevant Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Når man yderligere ser på, hvad virksomhederne i Filmby Århus har svaret på de åbne spørgsmål vedrørende ulemper ved at være lokaliseret i Filmby Århus, og hvad de savner af faciliteter i Filmby Århus, fremkommer der et par centrale pointer vedrørende det interne samarbejde i Filmby Århus. For det første er der flere virksomhedsrepræsentanter, der har konstateret, at den faglige spredning blandt virksomhederne er meget stor, og at det vanskeliggør et tæt og anvendeligt samarbejde. Desuden er stor udskiftning blandt lejerne nævnt som et problem for kontinuiteten og det interne kendskab i netværket i Filmby Århus. Endelig er der flere lejere, der i deres kommentarer kredser omkring det forhold, at flere fælles arrangementer med tiden vil skabe et bedre uformelt netværk, fordi lejerne i de formelle arrangementer og strukturer vil lære hinanden bedre at kende og derefter være mere parate til at indlede uformelle kontakter, der tillægges stor betydning. Ovenstående synspunkt genfindes i flere af de personlige interviews, hvor der også har været fokuseret på nødvendigheden af at arrangere flere fælles tiltag for lejerne i Filmby Århus. En række eksempler, som fredagsbar, filmfremvisninger, konkurrencer og undervisningsforløb er blevet nævnt i den forbindelse. Side 36

38 4.4.2 Relationer mellem Filmby Århus og eksterne virksomheder I svarene i spørgeskemaundersøgelsen til udvalgte virksomheder uden for Filmby Århus fremgår det, at ca. en fjerdedel af de adspurgte virksomheder på et tidspunkt har haft konkrete planer om at flytte til erhvervslejemål i Filmby Århus. På spørgsmålet om, hvorfor flytteplanerne ikke blev til noget alligevel, giver virksomhederne forskellige svar. Der kan overordnet set identificeres tre grupper af svar; nemlig for det første, at huslejen var for dyr, for det andet, at der manglede liv og kreativ sjæl i Filmby Århus og for det tredje, at virksomheden fandt et andet lejemål i Århus, som passede bedre. Når man ser på, hvorvidt virksomheder uden for Filmby Århus finder det relevant af benytte Filmby Århus faciliteter, så ses det, jf. figur 4.13 herunder, at der er ca. en tredjedel af virksomhederne, der finder det relevant at benytte mødelokaler, studier og produktionslokaler i Filmby Århus. Dette resultat siger noget om potentialet for jævnlig interaktion og samarbejde mellem Filmby Århus og eksterne virksomheder. Figur 4.13 Efterspørgslen efter Filmby Århus faciliteter (mødelokaler, studier og produktionslokaler) blandt virksomheder uden for Filmby Århus I høj grad 10% I nogen grad 22% I ringe grad 36% Slet ikke 30% Ved ikke 3% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomheder uden for Filmby Århus. Når man, jf. figur 4.14 herunder, spørger direkte til potentialet for samarbejde mellem virksomheden og virksomheder beliggende i Filmby Århus, viser det sig, Side 37

39 at over 60 pct. finder det relevant i høj eller i nogen grad, mens kun 5 pct. slet ikke finder samarbejde relevant. Figur 4.14 Vurdering af, om virksomheder uden for Filmby Århus har behov for samarbejde med virksomheder beliggende i Filmby Århus I høj grad 25% I nogen grad 37% I ringe grad 22% Slet ikke 5% Ved ikke 11% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomheder uden for Filmby Århus. Samme billede viser sig, når man spørger til behovet for større samarbejde og netværk mellem virksomhederne uden for Filmby Århus og virksomheder lokaliseret i Filmby Århus. Her tilkendegiver 82 pct. af virksomhederne uden for Filmby Århus, at der er behov for mere interaktion, mens kun ganske få virksomheder ikke har behov for mere samarbejde og netværk. Side 38

40 Figur 4.15 Virksomhederne uden for Filmby Århus vurdering af behovet for mere samarbejde og netværk mellem virksomheder inden for den audiovisuelle branche I høj grad 31% I nogen grad 51% I ringe grad 7% Slet ikke 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomheder uden for Filmby Århus. I de personlige interviews har der særligt været fokuseret på Filmbysekretariatets rolle, hvor et gennemgående synspunkt har været, at der er behov for en mere opsøgende og udadvendt rolle over for eksterne parter for at kunne aktivere det potentiale for samarbejde og netværk, som eksisterer i film- og mediemiljøet i og omkring Århus. Flere aktører har kædet behovet om øget aktivitet fra Filmby-sekretariatet sammen med diskussionen om, hvorvidt Filmby Århus rent administrativt har en størrelse, som gør det muligt at indfri de mange krav og ønsker, som omverdenen stiller. I den forbindelse har flere aktører ytret forhåbning om, at den øgede kapacitet, der tilføres Filmby-miljøet, når sekretariatet for den nye Cross Media satsning og sekretariatet for Cine Regio flytter til lokaler i Filmby Århus, kan give mulighed for øget udadvendt aktivitet Delkonklusion Det samarbejde, der er mellem virksomhederne internt i Filmby Århus, vurderes generelt at fungere tilfredsstillende, men samtidig er der et klart ønske fra både virksomhederne og centrale aktører i og omkring Filmby Århus om at de netværksskabende aktiviteter skal opprioriteres i fremtiden. Enkelte aktører har tilkendegivet, at sammensætningen af virksomheder med meget forskelligt fagligt fokus er en hindring for tæt samarbejde i Filmby Århus, og at man derfor som indledende forudsætning bør se på, hvilke virksomheder der tilbydes lokaler i Filmby Århus, hvis man ønsker øget netværksaktivitet i fremtiden. Side 39

41 I forhold til relationer mellem Filmby Århus og eksterne aktører er det særligt værd at hæfte sig ved, at over 60 pct. af de adspurgte virksomheder uden for Filmby Århus finder samarbejde med Filmby Århus relevant i høj eller i nogen grad, mens kun 5 pct. slet ikke finder samarbejde relevant. Dette resultat understreger et behov for, at Filmby-sekretariatet skal være mere udadvendt og proaktiv i forhold til at opdyrke eksterne samarbejdsrelationer. Dette bør være både i forhold til arrangementer og aktiviteter, der støtter op om virksomhedsrelaterede netværk, og i relation til øvrige centrale aktører inden for film og nye medier. 4.5 Filmstudier og produktionsfaciliteter i Filmby Århus Filmby Århus råder over to professionelle filmstudier studie 1 og studie 2 samt produktionslokaler, mødelokaler og værksted. I dette afsnit evalueres belægningsprocenter for studierne, og det analyseres, hvilken betydning filmstudierne og produktionslokalerne har for filmmiljøet i Århus Belægning af studier og mødelokaler Ud over virksomhederne i Filmby Århus er der selvfølgelig også andre aktører, der har mulighed at anvende studierne og produktionslokalerne. For at vurdere betydningen af studierne har det også været et vigtigt element i evalueringen, at se nærmere på de seneste tal for udlejningen af studiefaciliteterne. Som det fremgår af nedenstående tabel 2 og 3 herunder, viser udviklingen fra 2008 til 2009 generelt set, at der har været flere udlejninger i 2009 end de forrige år, både hvad angår studier og mødelokaler. Tabel 1 Udlejning af studier og produktionslokaler i Filmby Århus (2008) Antal udlejede dage i studier og mødelokaler 2008 Studie 1 Studie 2 Prod. 3. Prod. 2. Prod. 1. Sk. Spil Møde 23 Film, medier, reklame og FÅ virksomheder Kultur Andet I alt Belægnings % 37,94% 38,34% 69,57% 43,08% 26,09% 9,49% 9,88% Belægnings % fordelt på formål Film, medier, reklame og FÅ lejere 26,48% 30,04% 20,16% 32,41% 15,02% 9,09% 6,72% Kultur 3,16% 3,95% 1,98% 1,19% 0,40% 0,00% 0,00% Andet 8,30% 4,35% 47,43% 9,49% 10,67% 0,40% 3,16% Antal hverdage i 2008 = 253 dage Film, medier, reklamefilm og FÅ virksomheder (ikke Turbinehallen) Andet, inkl. Turbinehallen Side 40

42 Tabel 2 Udlejning af studier og produktionslokaler i Filmby Århus (2009) Antal udlejede dage i studier og mødelokaler 2009 Studie 1 Studie 2 Prod. 3. Prod. 2. Prod. 1. Sk. Spil Møde 23, 2. Møde 23, st Film, medier, reklame og FÅ virksomheder Kultur Andet I alt Belægnings % 49,41% 41,11% 61,26% 54,55% 28,06% 16,60% 17,79% 18,97% Belægnings % fordelt på formål Film, medier, reklame og FÅ lejere 34,39% 30,83% 28,85% 29,25% 26,88% 13,04% 17,39% 15,81% Kultur 3,56% 1,58% 0,40% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% Andet 11,46% 8,70% 32,02% 25,30% 1,19% 3,56% 0,40% 3,16% Antal hverdage i 2009 = 253 dage Film, medier, reklamefilm og FÅ virksomheder (ikke Turbinehallen) Andet, inkl. Turbinehallen Der har blandt andet i den lokale presse og blandt de adspurgte aktører i denne evaluering været en del kritik af belægningen af studierne i Filmby Århus og af det forhold, at studierne udlejes til andre formål end filmproduktion. Herunder gennemgås udviklingen i den faktiske udlejning opdelt på forskellige typer af aktiviteter. Studie 1 var i 2009 udlejet i 87 dage til film, medier, reklamer og til arrangementer for virksomheder i Filmby Århus (FÅ virksomheder) mod 67 dage i Det betyder, at disse udlejninger har givet en belægningsprocent på 34 pct. i 2009 og er altså betydeligt højere end de 26 pct. i Totalt set er belægningsprocenten på studie 1, når man medregner kultur og andre formål, også steget væsentligt. Den er i 2009 på 49 pct., hvilket svarer til en stigning på næsten 25 pct. i forhold til Studie 2 har også stigende belægningsprocent, dog ikke så markant som studie 1. Antallet af dage, hvor studie 2 er udlejet til film, medier, reklamer og virksomheder i Filmby Århus, er blot steget fra 76 til 78, hvilket giver en belægningsprocent på 31 pct. i 2009, som svarer til en stigning på knapt 3 pct. i forhold til Belægningsprocenten for udlejning til andre formål er steget fra 38 pct. i 2008 til 41 pct. i Samlet set er belægningen på studie 2 steget med i alt 7 pct. i forhold til For de øvrige lokaler er udviklingen varierende. Produktion 3 har stadig den højeste belægningsprocent af alle lokalerne, men den er faldet fra 70 pct. i 2008 til 61 pct. i Udnyttelsen af produktion 1 og 2 er derimod steget. I Produktion 1 skyldes stigningen udlejninger til film, medier, reklamer og Filmby Århus virksomheder, som fylder næsten dobbelt så mange dage i 2009 som i Imidlertid er alle de andre udlejninger reduceret, og derfor er den samlede belægningsprocent for produktion 1 ikke steget mere end et par pct. I Produktion 2 skyldes stigningen i belægningsprocenten især flere udlejningsdage til andre formål. Belægningen i Skuespil er steget med næsten 75 pct., men er stadig i den lave ende med en belægningsprocent på 17 pct. i Hvis man sammenholder belægningsprocenterne fra med opgørelsen fra midtvejsevalueringen, hvor der er taget udgangspunkt i 2007-tal, ses, at der har været en lineær fremgang i belægningsprocenterne i hele perioden Side 41

43 2009. Således er belægningen af studie 1 steget fra 34,79 pct. i 2007 til 37,94 pct. i 2008 og til 49,41 pct. i Tilsvarende er der sket en stigning i belægningsprocenten for studie 2 fra 26,58 pct. i 2007 til 38,34 pct. i 2008 og til 41,11 pct. i Betydningen af produktionsfaciliteter I forhold til de to filmstudier og produktionsfaciliteter har evalueringen fokuseret på, hvilken betydning de tillægges af centrale aktører, og hvor meget studierne og faciliteterne rent faktisk benyttes og til hvilke formål. Virksomhederne beliggende i Filmby Århus er bl.a. blevet spurgt om, hvor stor betydning adgangen til produktionsfaciliteter har haft for deres lokalisering i Filmby Århus. Som det fremgår af figur 4.18 herunder, så har adgangen til produktionsfaciliteter ikke haft betydning for 49 pct. af virksomhederne, da de valgte at leje lokaler i Filmby Århus, mens det for 16 pct. kun har haft ringe betydning. For 12 pct. vedkommende har adgangen til produktionsfaciliteter haft stor betydning for lokaliseringen, og for 21 pct. har adgangen haft nogen betydning. Figur 4.18 Betydningen af adgang til produktionsfaciliteter for virksomhedens lokalisering i Filmby Århus? 2% 12% 21% 49% 16% I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Når man videre spørger til, hvor meget virksomhederne beliggende i Filmby Århus så faktisk anvender studierne og produktionslokaler, så ses det, jf. tabel 3 herunder, at ca. to tredjedele af virksomhederne aldrig har anvendt faciliteterne, Side 42

44 og at det kun er nogle få procent af virksomhederne i Filmby Århus, der jævnligt anvender studierne og produktionslokalerne. Tabel 3 Filmby Århus virksomheders anvendelse af studier og produktionslokaler Har aldrig anvendt Ikke inden for de sidste 3 måneder 1-2 gange inden for sidste 3 måneder Mere end 2 gange sidste 3 måneder Studier 74 % 19 % 5 % 2 % Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Virksomhederne uden for Filmby Århus er ligeledes blevet spurgt, om det er relevant for dem at benytte studier, produktions- og mødelokaler i Filmby Århus. Som det fremgår af figur 4.18, viser resultaterne, at knap en tredjedel af virksomhederne finder det relevant at gøre brug af studier, produktions- og mødelokaler. Omvendt er der 30 pct. af virksomhederne, som vurderer, at det slet ikke ville være relevant at benytte disse faciliteter. Figur 4.18 Betydningen af adgang til produktionsfaciliteter for virksomhedens lokalisering i Filmby Århus? I høj grad 10% I nogen grad 22% I ringe grad 36% Slet ikke 30% Ved ikke 3% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. I de gennemførte personlige interviews blev der ligeledes fokuseret på filmfaciliteternes rolle og betydning for Filmby Århus og den bredere film- og mediesatsning i og omkring Århus. På tværs af interviewene kan der identificeres tre synspunkter vedrørende studierne og produktionsudstyret i Filmby Århus: Side 43

45 For det første er studier og produktionsudstyr vigtigt for Filmby Århus som identitetsskabende elementer. Særligt i en situation, hvor den faglige bredde i de logerende virksomheder er forholdsvis stor, er det vigtigt med nogle elementer i Filmby Århus, som signalerer, at her handler det om film og medier og ikke om alt muligt andet. Generelt fremhæves det, at filmstudierne har en væsentlig funktion, der bidrager til at skabe en anderledes profil, der kan differentiere Filmby Århus fra andre erhvervsparker. For det andet fremhæver flere aktører, at studierne og produktionslokalerne bør udnyttes noget mere til aktiviteter, som er relateret til film og nye medier, da det bidrager til at skabe liv og dynamik. I den forbindelse var der i flere interviews fokus på muligheden for, at vækstlaget i højere grad kan komme til at benytte studier mv. i Filmby Århus, eller at der kunne gennemføres særlige konkurrencer, arrangementer eller festivaler, hvor film og nye medier var omdrejningspunktet. For det tredje pointerede enkelte af de interviewede personer, at der bør være mere fokus på at være opsøgende og udadvendt i forhold til at få tiltrukket flere arrangementer og produktioner til studierne. Hvis studierne skal anvendes til flere aktiviteter, der er direkte relateret til film og nye medier, er der behov for at indgå aftaler og partnerskaber med aktører uden for Filmby Århus. Det vurderes i den forbindelse, at det med en øget opsøgende indsats vil være muligt at få studierne og produktionslokalerne udnyttet bedre i fremtiden særligt i forhold til aktiviteter, som er relateret til film og nye medier. Diskussionen på det afholdte seminar kredsede særligt omkring, hvordan der kan etableres et frugtbart samarbejde mellem Filmby Århus og talentlaget i og omkring Århus i forhold til at benytte studier og produktionslokaler. Af diskussionsspørgsmål fra seminaret kan særligt nævnes muligheden for at forhåndsreservere tid i studierne til talentlaget og muligheden for, at Filmby Århus bliver mere opsøgende i forhold at udnytte den ledige kapacitet i studierne. Endelig blev det forslået at fokusere på, hvordan studierne i højere grad kan understøtte udviklingen inden for Cross Media og nye medier. Konkret blev der ytret ønske om at tilknytte nye fysiske faciliteter som en green-screen og en mini-biograf til Filmby Århus. Disse elementer er savnet i dele af film- og mediemiljøet i Århus i dag Delkonklusion Belægningsprocenterne på studier og produktionslokaler har været stigende de seneste år. Belægningsprocenterne for studie 1 og 2 er på henholdsvis 49 pct. og 41 pct. i Studierne anvendes ikke udelukkende til filmformål, men udlejes også til kulturarrangementer og andre aktiviteter. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at udlejning til andre formål er med til at generere økonomisk råderum til filmformål, idet lejere til andre formål betaler det dobbelte i leje i forhold til filmfaglige udlejninger. Side 44

46 Der er kun et fåtal af virksomhederne i Filmby Århus, der benytter sig af studier og andre produktionsfaciliteter, hvilket formodentlig skyldes, at en del af virksomhederne ikke er relateret direkte til filmproduktion og har dermed ikke behov for at benytte studier og produktionsudstyr. En anden årsag er, at nogle af virksomhederne tager til København for at producere, da der er større udbud af kvalificeret arbejdskraft og relevante samarbejdspartnere. Omvendt viser resultaterne, at der er forholdsvis mange virksomheder uden for Filmby Århus, hvor det i høj eller i nogen grad er relevant at benytte studierne. Det er vurderingen, at studierne i høj grad har en identitetsskabende effekt i forhold til film- og mediemiljøet i Århus, da studierne bidrager til at differentiere Filmby Århus fra andre lignende regionale og lokale erhvervsparker. Endvidere kan studierne bidrage til at skabe liv og dynamik i Filmby Århus, hvis det lykkedes at få anvendt studierne til flere formål, eksempelvis i relation til Cross Media satsningen. Dette betyder også, at der bør tænkes i alternative anvendelsesmåder, når studierne står tomme i halvdelen af tiden. Her kunne det f.eks. være relevant at indgå dialog og samarbejde med flere af de aktører, som er relevante i forhold til Cross Media-satsningen. Det er blevet fremhævet, at man i samarbejde med f.eks. CAVI og Alexandra Instituttet kunne etablere en green-screen eller andet teknisk udstyr, som kunne være relevant i for Cross Media virksomheder at låne eller leje. Sideløbende med denne evaluering er der blevet etableret en greenscreen i Filmby Århus, hvilket er et udtryk for, at flere af de forhold, som centrale aktører giver udtryk for savnes i Filmby Århus, allerede er fokuspunkter i filmbysekretariatet. 4.6 Den Vestdanske Filmpulje I evalueringen er der først og fremmest fokuseret på at evaluere Filmby Århus som et samlet miljø og komme med anbefalinger, der kan anvendes til gavn for Filmby Århus og det århusianske film- og mediemiljø samlet set. Det har dog været formålstjenstligt at se mere specifikt på aktiviteterne i Den Vestdanske Filmpulje for at få et nuanceret billede af de muligheder for filmstøtte, der er en del af Filmby Århus. Filmpuljen råder over et årligt beløb på 7 mio. kr. til regionale filmproduktioner og har i perioden uddelt 22 mio. kr. til filmproduktioner fordelt på 198 forskellige projekter. Langt størstedelen af midlerne er givet til mindre filmproduktioner som det fremgår af tabel 4, er knap halvdelen af midlerne uddelt i støttebeløb, der er mindre end kr Det fremgår ligeledes af fordelingen af midler, at det er 6 projekter, der er støttet med mere end kr , og af disse projekter er det 3 projekter, der har fået støtte på 1,4 mio. 1,5 mio. kr. Side 45

47 Tabel 4 Fordelingen af midler fra Den Vestdanske Filmpulje Bevilliget beløb (kr.) Antal projektet Mere end I alt 198 Hvis man kigger nærmere på, om de virksomheder, der er lokaliseret i Filmby Århus, har en særlig fordel i at søge støtte fra Den Vestdanske Filmpulje, er dette ikke tilfældet. Af de 198 støttede projekter er det 54 projekter, som udspringer fra virksomheder i Filmby Århus, mens de resterende 144 projekter kommer fra virksomheder uden for Filmby Århus. Der er heller ingen tendens til, at det er bestemte virksomheder, som opnår støtte. To af de største filmproducenter i Århus Radiator Film (27 støttede projekter) og Deluca Film (29 støttede projekter) står for en højere andel af de støttede projekter, men dette vurderes at være i kraft af deres position og størrelse i det århusianske filmmiljø. Filmværkstedet og Super 8 har ligeledes modtaget støtte til en del produktioner. Filmværkstedet og personer tilknyttet til Super 8 har modtaget støtte til 17 produktioner Kendskabet til Den Vestdanske Filmpulje Som det fremgår af figur 4.21 herunder, er der 61 pct. af de udvalgte virksomheder uden for Filmby Århus, der aldrig har hørt om Den Vestdanske Filmpulje, mens ca. en tredjedel af virksomhederne har hørt om Filmpuljen gennem medier mv. Ca. én ud af 10 virksomheder har et meget indgående kendskab til Filmpuljen, idet de enten har søgt, men fået afslag på tilskud eller har fået bevilliget støtte til et filmprojekt. Side 46

48 Figur 4.21 Kendskabet til Den Vestdanske Filmpulje blandt virksomheder uden for Filmby Århus Har hørt om Den Vestdanske Filmpulje gennem medier mv. 31% Har søgt midler fra Den Vestdanske Filmpulje og fået støtte 8% Har søgt midler fra Den Vestdanske Filmpulje, men har fået afslag 4% Har aldrig hørt om Den Vestdanske Filmpulje 61% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomheder uden for Filmby Århus Erfaringer med filmpuljen Når man spørger virksomhederne i Filmby Århus, om de har været involveret i projekter, der har modtaget støtte fra Den Vestdanske Filmpulje, eller om de selv har været direkte støttemodtager af midler fra puljen, ses det, jf. tabel 5 herunder, at der også blandt Filmby Århus virksomheder er en stor andel, der ikke har været i berøring med Den Vestdanske Filmpulje. Således svarer 22 pct., at de har været involveret i projekter, der har modtaget støtte fra Filmpuljen, mens 17 pct. svarer, at de selv har været støttemodtager til projektmidler fra Filmpuljen. Eller sagt på en anden måde; blandt virksomhederne beliggende i Filmby Århus er der en kerne af virksomheder på knap 20 pct., der benytter sig af de økonomiske muligheder for filmstøtte, der eksisterer i Den Vestdanske Filmpulje. Dette skyldes formodentlig, at der er en stor del af virksomhederne i Filmby Århus, hvor det ikke er relevant med større produktionsstøtte til film. Side 47

49 Tabel 5 Filmby Århus virksomheders anvendelse af Den Vestdanske Filmpulje Virksomheder, der har modtaget støtte fra Den Vestdanske Filmpulje Virksomheder involveret i projekter, der har modtaget støtte fra Den Vestdanske Filmpulje Procent Antal 17 % 6 22 % 8 Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Billedet med, at der er en kerne af virksomheder, som primært udnytter de muligheder for støtte, der ligger i Den Vestdanske Filmpulje, genfindes i de personlige interviews, der er gennemført med centrale aktører. Særligt to forhold fra interviewene nuancerer resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne. For det første er der efter flere interviewpersoners mening for få midler i puljen til, at den rigtig kan blive et trækplaster for markante filmproduktioner, som vil være med til at øge det generelle kendskab til puljen. For det andet er der gennemgående tilfredshed med administrationen af puljen, og den måde filmstøtten er tilrettelagt på Delkonklusion Konkluderende fremgår det af både spørgeskemaundersøgelser og de gennemførte interviews, at Den Vestdanske Filmpulje, som den er sammensat i dag, henvender sig til en bred vifte af små og store filmproducenter, og at der i øvrigt blandt centrale aktører hovedsageligt er tilfredshed med den faglige og administrative kraft, der er knyttet til puljen. Filmpuljen støtter en række mindre projekter med beløb under kr , mens der siden 2005 har været støttet 3 projekter med mere end 1 mio. kr. Et tema for de personlige interviews har været filmpuljens størrelse, hvor flere har påpeget, at filmpuljens størrelse er for lille til at kunne tiltrække store produktioner til Århus. Sammenlignes Den Vestdanske Filmpulje med FilmFyn er den årlige pulje på Fyn mio. kr. sammenlignet med 7 mio. kr. for Den Vestdanske Filmpulje. FilmFyn lægger ingen øvre grænse på investeringer pr. produktion, men forventer at investere 2-2,5 mio. kr. pr. produktion. Omvendt er det vurderingen, at Den Vestdanske Filmpulje i høj grad bidrager til at understøtte talentlaget i Østjylland. Ved netop at tildele mindre beløb giver det langt flere personer mulighed for at opnå støtte. Den regionale filmstøtte fra Den Vestdanske Filmpulje kan dermed bidrage til at sikre udviklingen af nye talenter. Side 48

50 4.7 Effekter og positive resultater For at få en nuanceret forståelse af, hvilke effekter der er ved at være beliggende i Filmby Århus, er der indhentet informationer fra flere forskellige kilder. Virksomhederne i Filmby Århus er blevet spurgt om, hvilke effekter de konkret kan pege på, ligesom virksomheder uden for Filmby Århus og en række centrale aktører i øvrigt er blevet spurgt om, hvilke effekter, de mener, at Filmby Århus har opnået. Som det fremgår af figur 4.22 herunder, har virksomhederne beliggende i Filmby Århus særlig fokus på, at de får nemmere adgang til andre relevante virksomheder (42 pct.), at de får nemmere adgang til relevant viden og information (33 pct.), og at de konkret har fået en række nye centrale samarbejdspartnere, som har medvirket til at udvikle virksomheden (33 pct.). 19 pct. af virksomhederne angiver andet som effekt. Når man ser nærmere på de kommentarer, som virksomhederne har knyttet til denne kategori ses det, at flere vurderer forhold som prestige ved at være beliggende i Filmby Århus, professionelt image og positiv signalværdi i kundernes øjne som væsentlige effekter. Yderligere ses det, at 21 pct. vurderer, at beliggenheden i Filmby Århus har betydet omsætningsstigning for virksomheden. 9 pct. vurderer i den sammenhæng, at lokaliseringen har betydet mindst en fordobling af virksomhedens omsætning. Det kan dog læses ud af de tekstmæssige bemærkninger i spørgeskemaet, at de adspurgte virksomheder har haft vanskeligheder ved at vurdere, om deres omsætningstal kan relateres til lokaliseringen i Filmby Århus eller i virkeligheden skyldes andre forhold. Endelig fremgår det også af figuren, at 19 pct. ikke mener, at de har opnået nogle positive effekter af at være lokaliseret i Filmby Århus. Side 49

51 Figur 4.22 Konkrete effekter af at være lokaliseret i Filmby Århus Vi har fået nem adgang til andre virksomheder inden for AV-sektoren 42% Vi har fået nemmere adgang til viden og information Vi har fået en række nye centrale samarbejdspartnere, som i høj grad har bidraget til udviklingen af virksomheden 33% 33% Vi har oplevet en mindre stigning i omsætningen (mindre end 10 pct.) Vi har fået mere viden om Den Vestdanske Filmpulje og mulighederne for filmstøtte Vi har ikke oplevet nogle direkte positive effekter ved at være lokaliseret i Filmby Århus 19% 19% 21% Andet 19% Vi har oplevet lavere driftsudgifter end ved at være lokaliseret andre steder i Århus 12% Vi har mindst fordoblet vores omsætning 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomhederne beliggende i Filmby Århus. Flere aktører har i de personlige interviews givet udtryk for, at tiltrækningen af sekretariatet for Cine Regio og dele af det nye Cross Media.sekretariat også er et væsentligt positivt resultat for Filmby Århus, der kan medvirke til at give Filmby Århus flere administrative muskler. At det er lykkedes for Filmby Århus at generere overskud fra lejeindtægterne, som kan anvendes til fordel for det lokale og regionale filmmiljø, fremhæves endvidere som et væsentligt positivt resultat Delkonklusion Flere virksomheder oplever positive effekter af deres beliggenhed i Filmby Århus. De mest tydelige effekter vedrører samarbejde, netværk og adgang til viden og information. Man kan diskutere, om andelen af virksomheder er høj nok, i forhold til de ambitioner Filmby Århus har som samlingssted for virksomheder, der beskæftiger sig med film- og medieområdet. Der er 42 pct., der angiver, at de har fået nem adgang til virksomheder inden for den audiovisuelle sektor, mens en tredjedel af virksomhederne vurderer, at de har fået nemmere adgang til viden og information, og at de har fået en række nye centrale samarbejdspartnere. Yderligere er det værd at bemærke, at der kun er få virksomheder, der vurderer, at beliggenheden har haft mærkbare positive effekter for deres økonomiske aktiviteter (omsætning). Dette skyldes nok i særlig grad, at det er meget Side 50

52 vanskeligt at isolere den økonomiske effekt af at være lokaliseret i Filmby Århus i forhold til virksomhedens generelle økonomiske udvikling. Endelig er der en femtedel af virksomhederne, der vurderer, at de ikke oplever positive effekter ved at være lokaliseret i Filmby Århus. 4.8 Holdninger til Filmby Århus fremtidige rolle og funktion For at give grundlag for solide fremadrettede anbefalinger har det også været et væsentligt element i evalueringen at kortlægge centrale aktørers holdninger til Filmby Århus rolle i fremtiden. Når man i første omgang ser på de udvalgte virksomheder uden for Filmby Århus, så er det, jf. figur 4.23, tydeligt, at der er et ønske om, at Filmby Århus skal være et samlingspunkt for virksomheder inden for film- og medieområdet bredt set. Samtidig er det et ønske, at Filmby Århus stiller faglige faciliteter og udstyr til rådighed. Således er der 68 pct., der svarer, at Filmby Århus skal være et samlingspunkt for kreative virksomheder generelt, mens 66 pct. svarer, at Filmby Århus skal være et sted, der stiller faciliteter til rådighed. Til sammenligning svarer under halvdelen (48 pct.), at Filmby Århus skal være et mere afgrænset samlingspunkt for virksomheder inden for filmproduktion. Yderligere er det værd at bemærke, at over halvdelen af de adspurgte virksomheder (56 pct.) har et ønske om, at Filmby Århus skal være et sted, der igangsætter brancherelaterede projekter, og at 40 pct. mener, at Filmby Århus skal fokusere på at arrangere faglige arrangementer som eksempelvis filmfremvisninger, debatter og foredrag. Side 51

53 Figur 4.23 Hvilken rolle mener virksomheder uden for Filmby Århus, at Filmby Århus skal spille i fremtiden Et samlingspunkt for kreative virksomheder generelt 68% Et sted, der stiller faciliteter (studier, teknik mm.) til rådighed 66% Et sted, der igangsætter brancherelaterede projekter 56% Et samlingspunkt for virksomheder inden for filmproduktion 48% Arrangør af faglige arrangementer (filmfremvisning, debatter, foredrag mv.) 40% Et sted, der fokuserer på rådgivning, efteruddannelse og talentudvikling 32% En erhvervspark med attraktive lejemål 26% Andet (beskriv hvilken herunder) 11% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Kilde: DAMVAD 2009, spørgeskemaundersøgelse til virksomheder uden for Filmby Århus Flere åbne svar fra spørgeskemaundersøgelsen til virksomhederne beliggende i Filmby Århus kredser om de samme temaer i forhold til Filmby Århus fremtidige rolle og funktion. Blandt virksomheder i Filmby Århus er der meget stort fokus på fysiske faciliteter, som savnes i dagligdagen, og som derfor ønskes i fremtidens filmby. Det gælder eksempelvis bedre fællesrum/mødepladser, caféområder, kantine, faglig læsesal, minibiograf til fremvisning af filmprojekter, badefaciliteter, rum til indtaling af speak og fælles reception. Desuden har virksomhederne i Filmby Århus fokus på det netværksskabende element i Filmby Århus, som, de generelt mener, kan komme til at fungere endnu bedre i fremtiden. Der er blandt mange af virksomhederne et ønske om flere fællesarrangementer blandt lejerne i Filmby Århus, eksempelvis fyraftensarrangementer, networkingevents, fredagsbar, filmevents og foredrag med eksperter udefra. Resultaterne fra de personlige interviews underbygger de svar, som virksomhederne uden for Filmby Århus er kommet med. Flere af de interviewede aktører har netop fremhævet det vigtige i, at Filmby Århus fokuserer på at skabe et fagligt fællesskab mellem virksomheder, der beskæftiger sig med film og medier bredt forstået. Samtidig har flere aktører hæftet sig ved, at Filmby Århus i fremtiden i højere grad skal være udadvendt og igangsættende i forhold til aktiviteter, der kan skabe mere liv og dynamik i Filmby Århus. Det kunne eksempelvis være arrangementer som foredrag, workshops, uddannelsesforløb, filmfremvisninger mv. Side 52

54 Et synspunkt, som har været meget tydeligt i flere af de gennemførte interviews, er, at Filmby Århus har en væsentlig rolle i forhold til at sikre en bedre kobling mellem det etablerede film- og mediemiljø i Århus og talentlaget. Samme synspunkt gik igen på det seminar, som blev afholdt i forbindelse med evalueringen. Desuden har der både i flere interviews og på det afholdte seminar været fokuseret på, at Filmby Århus kunne være bedre til at hjælpe virksomheder både interne og eksterne med forretningsudvikling og øge fokus på, hvordan de gode kreative ideer gøres til kommerciel forretning. Det er et synspunkt, at den slagt assistance er meget efterspurgt i miljøet Delkonklusion Samlet set kan det konkluderes, at der blandt centrale aktører er et ønske om, at Filmby Århus i fremtiden skal fokusere på rigtig mange ting. Den skal i endnu endnu højere grad, end tilfældet er i dag være et samlingspunkt for kreative film- og medievirksomheder i almindelighed, og den skal desuden igangsætte flere brancherelevante projekter, arrangere film- og mediearrangementer, være netværksskabende og i øvrigt stille faciliteter og udstyr til rådighed for interesserede aktører. Blandt de adspurgte aktører er der stort fokus på behovet for flere og bedre mødepladser og fysisk rum til netværksdannelse i Filmby Århus. Dette ønske må nødvendigvis ses i sammenhæng med indtægtskravet, der vanskeliggør inddragelse af arealer til fællesaktiviteter uden umiddelbare lejeindtægter. Imidlertid er der tale om et udbredt synspunkt, og på længere sigt kan etableringen af bedre fysiske mødepladser medvirke til at opretholde Filmby Århus s status som en attraktiv erhvervspark. Eller med andre ord; det konkluderes, at fokus på det fysiske miljø er erhvervspolitisk rationelt på sigt, også selv om det giver udfordringer ift. indtægtskravet på kort sigt. At kun 26 pct. af virksomhederne uden for Filmby Århus vurderer, at Filmby Århus i fremtiden skal være en erhvervspark med attraktive lejemål, skal sandsynligvis netop forklares med, at det ikke er nok, at Filmby Århus udlejer attraktive lejemål. Der skal samtidig fokuseres på en række andre roller, som netop gør Filmby Århus til andet end et kontorfællesskab. Samtidig peger resultaterne fra interviewene på, at der er behov for at skabe en tættere sammenhæng mellem det etablerede miljø og talentlaget. Hvis Filmby Århus fremtidige rolle skal være en kreativ og dynamisk erhvervspark, er det afgørende, at der arbejdes med nye modeller for integration af talentlaget. Erfaringerne fra lignende kreative miljøer er, at talentlaget er en afgørende faktor for at skabe et attraktivt og kreativt miljø. Side 53

55 4.9 Vurdering af organisationsform og økonomiske forhold Dette afsnit skal i henhold til den udbudte evalueringsopgave vurdere organisationsform, økonomi, ejerforhold af bygningskomplekset og studiernes udlejning. Vurderingen foretages på baggrund af det materiale, som er stillet til rådighed af Filmby Århus og Århus Kommune Organisationsformen Det er nu besluttet, at det kommende Cross Media sekretariat placeres i Filmby Århus sammen med Filmby-sekretariatet, så der kan etableres et større fagligt fællesskab under det fælles tema film og nye medier eller Cross Media. Desuden flytter sekretariatet for Cine Regio til Filmby Århus, hvilket yderligere vil styrke den samlede administrative kapacitet i Filmby Århus. I forlængelse af denne udvikling er det vurderingen, at den eksisterende organisationsform fungerer hensigtsmæssigt i forhold til at varetage både de eksisterende og de fremtidige opgaver, som henhører under Filmby Århus. Der er i vurderingen lagt vægt på, at netop den yderligere administrative kraft, der tilføres Filmby Århus gennem Cross Media og Cine Regio, har betydning for, at Filmby Århus vil have mulighed for at kunne løfte flere af de opgaver, som virksomheder og øvrige centrale aktører har peget på i evalueringen. Det gælder eksempelvis opgaver vedrørende en øget udadvendt rolle og mere fokus på fælles arrangementer og events i og uden for Filmby Århus. I en evaluering af organisationsformen er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke vil være lovligt at lade en privat aktør administrere de kommunale midler, der administreres af Den Vestdanske Filmpulje. Derfor vil en diskussion om eventuel udlicitering af dele af driftsopgaverne alene dreje sig om de tekniske, administrative opgaver, der vedrører driften af erhvervsparken Filmby Århus. Det vurderes endvidere på baggrund af de fremlagte informationer ikke som en hensigtsmæssig løsning at splitte administrationen op, idet denne løsning vurderes at modvirke en samling og dermed øget administrativ kapacitet, som der er behov for for at kunne løfte flere af de fremtidige opgaver i Filmby Århus på tilfredsstillende vis. Som det fremgår af midtvejsevalueringen af Filmby Århus, blev der tidligere etableret et advisory board, som bestod af følgende personer: Helle Trap Friis, Management konsulent og dramaturg. Erik Sejersen, ansvarlig for erhvervsudvikling i Region Midtjylland Jan Beyer Schmidt-Sørensen, erhvervschef i Århus Kommune Side 54

56 Henrik Underbjerg, filmproducent i Århus Bente Steffensen, direktør for Erhverv Århus Per Krogh Simonsen, DR Anette Funch Thomassen, producer for film og nye medier. Advisory board havde afgørende indflydelse på udformningen af Udviklingsog strategiplanen for Filmby Århus, som blev fremlagt i maj 2007 for Kulturudvalget. Der er imidlertid sket udskiftninger i sammensætningen af boardet, og der har i praksis desuden ikke været den store mødeaktivitet det seneste halvandet år. Der er imidlertid ikke mindst med etableringen af Cross Media satsningen behov for at sammentænke aktiviteterne i Filmby Århus med øvrige aktiviteter på film- og medieområdet i Århus og det øvrige Region Midtjylland. I den forbindelse kunne det være en god idé at revitalisere Advisory board og at sammenkalde boardet til diskussioner vedrørende Filmby Århus fremtidige rolle. Ud fra erfaringerne fra det tidligere Advisory board anbefales følgende vedrørende sammensætning og mødekadence: Boardet bør bestå af færre personer end tidligere (maksimalt 5 personer) Hvert medlem bør have en egeninteresse i at deltage i boardet Boardet bør mødes fast to gange om året (mod fire gange tidligere) Der bør være mulighed for at indkalde til yderligere møder i god tid og efter behov Økonomiske forhold På et overordnet plan kan der fremhæves to centrale konklusioner vedrørende økonomien for Filmby Århus. For det første er det lykkedes at generere et overskud på ca. en million kroner hver år, som har været anvendt til filmfaglige formål. En underliggende forudsætning for dette overskud er, at det har været fuld udlejning af filmbyens lejemål, som har skabt den fornødne indtægt. For det andet ses som det fremgår af evalueringens afsnit at der i perioden er skabt øget indtægt fra udlejning af studier og mødelokaler. Herunder gennemgås budgettallene, jf. tabel 6, for de enkelte år mere detaljeret. Opstillingen er en videreførelse af den opstilling, der blev brugt ved midtvejsevalueringen af Filmby Århus i foråret Regnskab 2006 I byrådsindstillingen blev der forudsat et overskud på kr , som skulle anvendes til filmformål. Det faktiske overskud i 2006 blev på kr Af Side 55

57 dette beløb blev der anvendt kr til filmformål. I henhold til budgettet mangler der at blive anvendt kr til filmformål. Dette beløb vil blive udbetalt til filmformål i efterfølgende år. Det resterende overskud på kr kan forklares ved udskydelse af betalinger til Den Vestdanske Filmpulje på kr , udskydelse af udgifter vedrørende bygninger pr. kr samt udskydelse af øvrige udgifter på kr Regnskab 2007 I henhold til budgettet for 2007 skal Filmby Aarhus præstere et overskud på kr , som skal anvendes til filmformål. Det faktiske regnskab for 2007 udviser et overskud på kr Af dette beløb er der anvendt kr til filmformål. Dette er kr ( ) mindre end det budgetterede til filmformål. Dette beløb vil blive anvendt til filmformål i efterfølgende år. Af overskuddet i 2006 og 2007 mangler der fortsat at blive anvendt kr ( ) til filmformål. Regnskab 2008 Der budgetteredes i 2008 med et overskud i Filmby Århus på kr. Filmby Århus præsenterede et overskud på Af dette beløb blev der brugt kr. til filmformål, hvilket var kr. mere end budgetteret. Der resterer således kr.( kr kr. + afrunding) til udlodning til filmformål i 2009 eller senere. Forventet regnskab 2009 pr. ultimo juni Filmby Århus skal i følge budgettet for 2009 præstere et overskud på kr.. Ved forventet regnskab ultimo juni måned forventedes et underskud på kr.. Det skyldes for det første en fremrykning af støtte til Den Vestdanske Filmpulje på en million kr. til 2009 fra ekstra midler, i alt 5,5 mio. kr. over 4 år, givet til Filmby Århus i Kulturforliget Endvidere igangsætter Filmby Århus forbedringer af deres præsentation på Internet og renovering af studierne for knap en million kr. Der forventes udloddet kr. filmformål, og der resterer således fortsat kr. til filmformål de kommende år. På baggrund af det tilvejebragte materiale og ovenstående økonomiske gennemgang er der ikke grundlag for yderligere vurderinger af Filmby Århus økonomi. Side 56

58 Tabel 6 Regnskab og budget for Filmby Århus Fremtidige ejerforhold af bygningskomplekset Indtægtskravet fra kulturforliget fra januar 2008 er et engangsbeløb på 26 mio. kr., idet det forudsættes, at der kan sælges m2 byggeret til en pris af kr. pr. m2, hvilket svarer til restrummeligheden i den nuværende lokalplan. Imidlertid er det syd/østligste byggefelt opgivet, og det vil ikke være muligt at sælge byggeret i det krævede omfang inden for rammen af den eksisterende lokalplan (lokalplan 643). Der skal derfor laves en ny lokalplan, og dette arbejde har stået på i et par år. Arbejdet er dog indtil videre sat i stå som følge af, at Miljøcenter Århus har ønsket en række nye undersøgelser af risikoforholdene fra erhvervshavnen. Derfor er det uklart, hvornår det vil være muligt at sælge byggeret. Samtidig er det værd at notere sig, at priserne på grunde er faldet meget i de seneste år. Derfor kunne det være fordelagtigt at udskyde realiseringen af indtægtskravet indtil videre. For at skabe økonomisk råderum til at imødekomme nogle af de ønsker og behov, som interessenterne i Filmby Århus har peget på i evalueringen, eksempelvis ønsker om bedre fællesfaciliteter og mødesteder, kan det overvejes at finde andre anvendelsesmuligheder for dele af bygningskomplekset, herunder at dele eventuelt frasælges. Side 57

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING ERHVERVSPARK 12.000 kvm. fordelt på 2 bygninger + 80 virksomheder Ca. 650 personer arbejder i Filmby Aarhus Filmby Aarhus havde 10-års jubilæum i 2013 SHAREPLAY

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Fremtidig struktur for Filmby Århus og tilskudsordning til Den vestdanske Filmpulje.

Fremtidig struktur for Filmby Århus og tilskudsordning til Den vestdanske Filmpulje. ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. oktober 2004 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Filmaftale 2015-2018

Filmaftale 2015-2018 6. november 2014 Filmaftale 2015-2018 Med den filmpolitiske aftale for 2015-2018 ønsker regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Side 1 Indholdsfortegnelse Handel, service og turisme INDHOLDSFORTEGNELSE

Side 1 Indholdsfortegnelse Handel, service og turisme INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indholdsfortegnelse Handel, service og turisme INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KFI erhvervsdrivende fond...2 1.1. Formål...2 1.2. Kontakt...2 2. Dagbladsnævnet...3 2.1. Formål...3 2.2. Kontakt...3 3. Det

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015

18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 18 Frames / Status bilag til udvalgsmøde 10.6.2015 De gode argumenter: * De studerende har fået værdifuldt udbytte af uddannelsen: fagligt og netværksrelateret * 1/3 af årgangens elever er ansat i professionelle

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 2014 27. oktober 2010 Med den filmpolitiske aftale for 2011-2014 ønsker regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,

Læs mere

Action plan til Erhvervsplanen Status Januar 2015

Action plan til Erhvervsplanen Status Januar 2015 Action plan til Erhvervsplanen Status Januar Strategisk tiltag Initiativer der igangsættes primo Initiativer der igangsættes /2016 Initiativer der videreføres fra 2014 Erhvervsservice Servicemål for erhvervsservice

Læs mere

Notat vedr. filmudviklingsprojekter i Filmby Århus.

Notat vedr. filmudviklingsprojekter i Filmby Århus. FRITIDS- OG KULTURFORVALTNINGEN Kulturafdelingen J.nr. Ref. SP Bilag 1 til byrådsindstilling vedr. fremtidig struktur for Filmby Århus. Notat vedr. filmudviklingsprojekter i Filmby Århus. Mission At drive

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem.

FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem. 22. august 2011 Notat og budget: FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem. FilmFyn ideen bag FilmFyn er et erhvervsprojekt med formålet at skabe udvikling og

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010. [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Avanceret 3D projektion 29.07.2010 [01.06.2010-31.05.2011] Journalnummer: 1-33-76-23-5-10 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV)

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) Ansøgningsskema til: Etablering af studentervæksthuse 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) The Animation Workshop Kasernevej

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER I TAL 2011 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2011 1 DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 211 2 Indhold 3 1. INDLEDNING 4 1.1 SAMMENFATNING 6 2. METODE 7 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 28 211 8 4. BESKÆFTIGELSE 1 5. OMSÆTNING

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Indhentning af tilbud

Indhentning af tilbud Indhentning af tilbud Midtjysk Turisme ønsker at få tilbud på opgaveløsning vedrørende følgende opgaver i regi af Socialfondsprojektet RETHINK Kulturturisme : Konsulentbistand til Udvikling af håndbog

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland.

Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbud Online tilstedeværelse stærke feriesteder i Region Midtjylland. Udbyder Opgaven bliver udbudt af projektet: Stærke turismekompetencer - Kvalitetsløft gennem online tilstedeværelse. Dette projekt

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning

Map of the future. Innovation Bolig og Beklædning Map of the future Innovation Bolig og Beklædning Hvordan navigerer din virksomhed i fremtidens livsstils industri? Kunne det være interessant med et landkort over fremtidens ukendte territorier? Ville

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus

Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Kommissorium for Arbejdsmarkedspolitisk Forum Aarhus Side 1 af 5 Et velfungerende arbejdsmarked er en forudsætning for udvikling og vækst, samt for at flest mulige borgere kan forsørge sig selv. Et velfungerende

Læs mere

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark Klynger og netværk Den praktiske tilgang, skaber det værdi og Hvorfor er der kommet fokus på det nu? National strategi for

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 81 Århus C Tlf. 894 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 18. april via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.:

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Animation Board Viborg. Koordinationsgruppe. Projektgruppe Erhverv

Animation Board Viborg. Koordinationsgruppe. Projektgruppe Erhverv Organisation: Animation i Viborg Kommune. Animation Board Viborg består af repræsentanter fra Byrådet og Direktionen i Viborg Kommune samt udvalgte repræsentanter, der repræsenterer animationsmiljøet herunder

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012

Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 Arbejdsplan for IOGT i 2011 og 2012 At tænke er let at handle er vanskeligt efter sin tanke er det vanskeligste af alt. Helge Kolstad, IOGT Norge Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere