Musik&Krop. Et musikterapeutisk tilbud til psykisk sårbare borgere på kanten af arbejdsmarkedet
|
|
- Hanne Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Et musikterapeutisk tilbud til psykisk sårbare borgere på kanten af arbejdsmarkedet Trine Hestbæk, cand. mag. i musikterapi. Ansat på Marielund Center for Socialpsykiatri, Kolding kommune. Kontakt: trinehestbaek@gmail.com Morten Bay, cand. scient. kulturgeraf. Life coach, stresskonsulent stud. psykoterapi. Ansat som behandlingsmedarbejder ved Revanche, Kolding kommune. Kontakt: morten@lyoegaard.dk Sommeren 2012 startede Revanche et nyt socialt behandlingstilbud, der skal styrke Kolding kommunes indsats over for psykisk sårbare borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Målgruppen er borgere på kontanthjælp eller sygedagpenge, ofte med en psykisk lidelse eller diffuse smertelidelser med tilhørende udfordringer som eksempelvis stress, angst, depression eller misbrug. Målet med indsatsen er at øge disse borgeres muligheder for inklusion på arbejdsmarkedet derigennem i samfundet generelt. Som nyt tilbud blev Revanche bygget op fra bunden mange metoder tilgange blev undersøgt for at finde rette tilbud bedste muligheder for at støtte borgerne i deres udvikling. Tidligt opstod der en interesse for at undersøge, hvorvidt hvordan musikterapi kunne være en relevant behandling i det samlede tilbud. For at undersøge dette blev musikterapeut Trine Hestbæk, Marielund Center for socialpsykiatri, i foråret 2013 udlånt en eftermiddag om ugen mhp. at afprøve et musikterapeutisk gruppetilbud i Revanche. Gruppeforløbet skulle varetages af musikterapeuten i samarbejde med behandlingsmedarbejder i Revanche, Morten Bay. Sammen valgte de, at den musikterapeutiske metode i forløbet skulle være Musik&Krop. En metode der er udviklet på Marielund her fungerer som et kontinuerligt behandlingstilbud med gode resultater (Se faktaboks 1). 14
2 I denne artikel præsenteres Musik&Kropmetoden samt en casevignette fra forløbet i Revanche. Et forløb der strakte sig over 5 måneder med 14 sessioner. Metoden Musik&Krop kombinerer receptiv musikterapi med fysiske øvelser tegning. En fast fremgangsmåde procedure, der har formet sig som en metode. Metoden indeholder følgende elementer: Tema: Hver session tager udgangspunkt i et tema, som udvælges af terapeuterne fra gang til gang på baggrund af gruppedeltagernes proces dynamik. Temaet kan både have intra- interpsykisk karakter. Temaet giver gruppen et fælles fokus for sessionen. Samtidig danner temaerne en samlet struktur for forløbet, hvor der i starten er fokus på tryghed tillid, mod slutningen fokus på at afrunde forløbet sikre implementering af den enkelte deltagers udbytte. Både kropsøvelser musik er nøje afstemt det tema, der arbejdes ud fra i den pågældende session. Temaerne i dette forløb i Revanche blev (i kronolisk rækkefølge): At være her, Tryghed, At spire, Mit sikre sted, Mit rum, Liv, Forskellige aldre, Vejen videre, Privat socialt, At vælge, At sætte grænser, Her står jeg nu Det tager jeg med 1. Kropsøvelser: Formålet med kropsøvelserne er at styrke kropsbevidstheden oplevelsen af fysisk psykisk væren. Øvelserne er af integrativ karakter sammensat ud fra det valgte tema. Øvelserne kan groft opdeles i to hovedgrupper: Mærke kroppen komme til stede. Dette er eksempelvis groundingøvelser, vejrtrækningsøvelser kropsscanninger, hvor deltagerne guides gennem kroppen med fokus på at registrere mærke det der er. Samlet er det øvelser, hvor kroppen fysisk stimuleres, aktiveres opleves. Mærke sig selv i forhold til temaet. Disse øvelser har psykodynamisk relationel karakter. Eksempelvis at bevæge sig i forskellige aldre, placere sig i f.t. hinanden, sætte fysiske grænser samt udforske et privat, socialt omnipotent værens rum 2. Der inddrages til tider visualisering f.eks.: se vejen foran bagved i forbindelse med temaet vejen videre. Musik: Musikken er udvalgt fra GIM-repertoiret (Guided Imagery and Music 3 ). Repertoiret består af specielt udvalgte klassiske musikstykker, der bruges til at skabe indre oplevelser. Hermed får lytteren mulighed for at opleve bearbejde aspekter af sit liv i billedlig form gennem musikken efterfølgende arbejde med de indre billeder, kropsfornemmelser, følelser, tanker 1 En af sessionerne blev aflyst, da alle deltagere meldte afbud. Derfor nævnes der 13 ikke 14 temaer. 2 En psykodynamisk øvelse inspireret af Inge Nygaard Pedersens øvelse til opøvning af tre sansemæssigt imaginære kommunikations rum, som orientering i terapeutisk nærvær (Pedersen 2000). Pedersens øvelse er efterfølgende afprøvet som øvelse for klienter i musikterapi (Hestbæk 2002). 3 GIM er en dybtgående psykoterapeutisk behandlingsform, hvor musikoplevelsen står i centrum (Bruscia, Grocke 2002). 15
3 Trine Hestbæk / Morten Bay erindringer som lytteoplevelsen fremkalder. Oplevelserne kan være mange komme fra alle former for sanseindtryk; visuelle billeder, auditive indtryk, lugte smagsindtryk, kropslige fornemmelser, erindringer følelser. (Bruscia, Grocke 2002). Musikken kan være en støttende ramme for både svære positive oplevelser, idet det flertydige, det flydende, det modsatrettede, som kendetegner musikken, ligner den måde vores emotionelle liv udfolder sig på. Derfor kan musikken spejle fremkalde det, som er aktivt i lytterens bevidste ubevidste her nu. (citat fra 6/8 2013). Tegning: I sessionen laver hver deltager to tegninger, som her kaldes en krops- en musiktegning. Formålet med tegningerne er at give deltagerne mulighed for at synliggøre fastholde deres oplevelser af kropsøvelserne musikken. Samtidig bliver det muligt visuelt at vise sammenligne de forskellige individuelle oplevelser i gruppen. Tegningerne giver desuden deltagerne en mulighed for at tage oplevelserne med sig efter sessionen i fysisk form. Deltagerne bliver under sessionen bedt om at skrive tre ord på kropstegningen samt skrive en titel på musiktegningen. Den enkelte session varer 1½ time er opbygget således: Terapeuterne præsenterer sessionens tema. Kropsøvelser Kropstegning Musiklytning Musiktegning, mens musikken høres igen. Samtaledel, hvor de individuelle oplevelser deles med gruppen med udgangspunkt i tegningerne. Afslutningsvis fortæller hver deltager, hvad de tager med sig fra sessionen. Sessionen foregår siddende i en rundkreds. Når der tegnes flytter deltagerne over til borde. Evalueringsmateriale Evalueringen af forløbet i Revanche bygger på deltagernes skriftlige mundtlige evalueringer, tegninger oplevelser fra sessionerne samt terapeuternes observationer. Deltagernes skriftlige materiale består af: Indledende skema med målsætning for forløbet inspireret af MIL Målsætning for Intervention i Lyttegrupper 4. Dette skema udfyldes med primær behandlingsmedarbejder inden opstart af forløbet. Her udvælger deltageren tre fokuspunkter for forløbet. Løbende evalueringsskema, som den enkelte deltager udfylder efter 1., session. Skemaet består af en omskrivning af MIL, hvor deltageren vurderer sig selv med et tal fra 1-5 i forhold til målsætningerne. Skemaet indeholder desuden WHO-5 Trivselsindeks (sundhedsstyrelsen 2013). Afsluttende evaluering, hvor den enkelte deltager vurderer forløbet ud fra åbne spørgsmål suppleret med et afkrydsningsskema. Denne evaluering suppleres med en mundtlig gruppeevaluering, som afslutter sidste session. 4 Udarbejdet af musikterapeuterne Charlotte Dammeyer Helle N. Lund, Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien. Det originale skema kan ses i Horsholt (2013) 16
4 Af hensyn til artiklens omfang bliver al evalueringsmaterialet ikke gennemgået i denne artikel. Af det skriftlige materiale vælger vi at have særligt fokus på WHO-5 Trivselsindeks. Her vurderer deltageren sin trivsel indenfor de sidste 2 uger i et afkrydsningsskema med fem spørgsmål. Et pointtal mellem udregnes ud fra de afkrydsede felter. Ved 50 point eller færre er borgeren i risikozonen for stress eller depression. En forøgelse (eller forringelse) på 10 pointtal regnes for en klinisk signifikant forskel, dvs. en forskel i trivsel der er så stor, at den kan tilskrives indsatsen. (Se læs mere om redskabet i sundhedsstyrelsens guide til anvendelsen af WHO-5 (sundhedsstyrelsen 2013)). Gruppeforløbet i Revanche strækker sig Baggrunden for Musik&Krop Musik&Krop blev udviklet på Marielund Center for Socialpsykiatri i 2003 af musikterapeut Trine Hestbæk fysioterapeut Tina Kretschmann. Ideen opstod i et ønske om at undersøge, hvordan musikterapi fysioterapi kunne supplere hinanden. Som afsæt for Musik&Krop var Hestbæk Kretschmann inspireret af den musikterapeutiske metode Guided Imagery and Music (GIM), den fysioterapeutiske metode Basic Body Awareness Therapy (B-BAT) 5 samt musikterapeut Torben Egelunds inddragelse af tegninger i sit arbejde på Horsens psykiatriske sygehus. I udviklingen opstod et samarbejde med musikterapeut Sanne Storm fysioterapeut Randi Petersen, Landssygehuset Tórshavn, hvor Musik&Krop så er afprøvet 6. Efter fysioterapien blev nedlagt på Marielund er Musik&Krop genoptaget som musikterapeutisk behandlingsform i et tværfagligt samarbejde med ergoterapeut Bodil Haldrup Jakobsen, er siden 2009 anvendt kontinuerligt på Marielund med halvårlige forløb af ca.14 sessioner. Det tværfaglige element har i Revanche-forløbet været samarbejdet med Morten Bay. Udover at fungere naturligt som co-terapeut har Bay varetaget de kropslige øvelser i sessionerne. En anden vigtig opgave har været at sikre sammenhængen med Revanches øvrige tilbud. Bay: Det har været spændende lærerigt at arbejde med metoden en musikterapeut. Særligt gruppedynamik, individuel læring, psykodynamik, udvikling integration har fanget mig i den musikterapeutiske tilgang. Desuden har det at arbejde med de roller de to terapeuter blev tildelt af deltagerne i forløbet (f.eks. kvinde/mand, mor/far lærer/pædag), givet mulighed for bevidst at arbejde med roller funktioner i forhold til de enkelte borgeres udvikling proces. 5 B-BAT er en fysioterapeutisk behandlingsmetode, der tager udgangspunkt i den forståelse af mennesket, at psykiske, fysiske, sociale eksistentielle faktorer gensidigt samtidigt påvirker påvirkes af hinanden (Dropsy ). 6 Det tværfaglige samarbejde mellem fysioterapi musikterapi i Musik&Krop er beskrevet i Christensen
5 Trine Hestbæk / Morten Bay Illustration 1: 'Udvikling' Illustration 2: 'Livet, lykke, fremtiden' 18
6 over 14 sessioner. Syv borgere tilbydes forløbet, hvoraf fem takker ja. I følgende casevignette vises eksempler fra en af deltagernes forløb. Casevignette Julie er en 24-årig kvinde med PTSD fysiske smerter. Julie deltager i 13 ud af 14 sessioner. Hendes fokuspunkter fra start ud fra MILskemaet, er: 1. Være aktiv engageret, 2. Styrke koncentration, hukommelse evnen til at strukturere, 3. Opleve tryghed i forhold til andre mennesker. De første sessioner oplever Julie som grænseoverskridende, hun er tilbageholdende i forhold til de kropslige øvelser. Det hun tager med fra de indledende sessioner er, 'at det er ok at kunne være fjollet sjov'. Dette står i kontrast til hendes problematik, som handler om fysiske smerter, at hun står foran en operation, som hun frygter. Hun tegner i anden session en rutchebane livet kører rundt med mig, jeg trænger til en pause. Sygehuset fremstår i tegningerne, som net mørkt der trykker fylder. I tredje session viser musiktegningen en vej, der deler sig; den ene vej er mørk fører til sygehuset et liv med sygdom. Den anden vej er farverig går mod sundhed arbejdsliv. Hun oplever, at den forestående operation afgør, hvilken vej hun kommer til at gå. Det, der er vigtigt for hende i sessionen er, at hun kan se, hvor vejen deler sig. Operationen bekræfter årsagen til smerterne, men det fastslås samtidig, at smerterne ikke kan behandles. En naturlig konsekvens af dette ville være, at Julies liv fulgte den mørke vej. Imidlertid viser hun gennem tegningerne i session fem, at hun aktivt vælger vejen med farver. Dette valg bliver funderet i de følgende sessioner, sideløbende bliver det tydeligt for Julie, at hun her har truffet et bevidst valg om en ny retning i sit liv. Således tegner Julie i musiktegningen i session ti, tre træer med titlen udvikling (Se illustration 1). Tegningen viser ifølge Julie den udvikling, hun har gennemgået indtil nu i sessionerne. Hun ser sig selv som et træ, der gradvist er blevet stærkere stærkere, så småt begynder at kunne bære frugt. Hvor træet i starten var afhængigt af et stativ, der kunne holde det, har hun efterhånden smidt støttepædagen kan stå selv. I session tretten, hvor temaet er her står jeg nu, tegner Julie i kropstegningen et fjerde træ (Se illustration 2). Træet er stort stærkt, grenene er hendes blodårer. Det er et dynamisk træ, der er bevægeligt, gult lys stråler fra træet. Tegningen kombineres med ordene: Livet, lykke, fremtiden. I evalueringen skriver Julie: Jeg kan ikke rigtig sætte ord på, hvad jeg har fået ud af forløbet, men ved hjælp af mine tegninger, så kommer svaret vist på dette spørgsmål. Hvad var bedst? Pyha det hele. Mine meninger holdninger kom frem trods alt. Alle op nedture. Hvad var svært? Starten, men kom hurtigt over den svære del. Hvad har du lært? En hel masse, bl.a. brug ikke dagen på at se dig tilbage, du skal alligevel ikke den vej. Det har været fantastisk man har kunnet grine græde. Man har lov til at være her uden at skulle tænke overveje så meget. Det er første gang nensinde, at jeg har gennemført net ved at komme hver gang. 19
7 Trine Hestbæk / Morten Bay Opsamling ift. fokuspunkter ud fra MILskemaet: 1. Være aktiv engageret. Julie arbejder koncentreret fokuseret. Det er i starten en overvindelse for hende at deltage, men trods det er hun aktiv engageret. Der er plads til både at være alvorlig sjov. Julie er optaget af, hvad hun selv andre får ud af forløbet hun kommer til samtlige sessioner (på nær ved operationen). 2. Styrke koncentration, hukommelse evnen til at strukturere. Julie bruger bevidst tegningerne til at strukturere fastholde tanker oplevelser. Hun gemmer ikke de fysiske tegninger, men har i slutningen af forløbet samtlige tegninger printet i hukommelsen, hvilket hun fortæller er værdifuldt for hende. 3. Opleve tryghed ift. andre mennesker. Selvom nle deltagere udfordrer Julie i forhold til tryghed graden af involvering i gruppen, finder hun en måde at være i det på, ved at holde fast i, at hun er som hun er. Samtidig finder Julie støtte ved to andre deltagere, oplever til sin egen overraskelse, at de så finder støtte tryghed i hende. I takt med den stigende tryghed, begynder Julie at kunne vise elementer af usikkerhed. Udvikling ift. WHO-5 trivselsindeks: Julie går fra 32 point ved start til 52 point midtvejs i forløbet har ved forløbets afslutning 76 point. Dette indikerer en signifikant positiv ændring. Figur 1: 1: Figur 1: Møder Møder op op deltage deltage ak.vt ak.vt Start Start Midvejs Midvejs Slut Slut Julie Julie Start Midvejs Slut Figur 1: Julies oplevelse af, at hun møder op deltager aktivt i 1., session. Figur 2: 2: Figur 2: Julie Julie Start Start Midtvejs Slut Slut Julie 0 Figur 2: Julies Start oplevelse Midtvejs af, at Slut hun kan kon centrere sig strukturere sine tanker oplevelser' i 1., session. Figur 3: 3: Figur 3: Møder op deltage ak.vt Kan Kan koncentrere koncentrere mig mig strukturere strukturere mine mine tanker tanker oplevelser oplevelser Kan koncentrere mig strukturere mine tanker oplevelser Oplever Oplever tryghed tryghed i i samværet samværet med med andre andre Oplever tryghed i samværet med andre Start Start Midtvejs Slut Slut Start Midtvejs Slut Julie Julie Figur 3: Julies oplevelse af, at hun oplever tryghed i samværet med andre i 1., session. Julie Julie Opsamlende evaluering Julies eksempel er blot et ud af fem unikke deltagerforløb. Andre deltagere fortæller i deres evaluering 7 : Jeg har fået mere selvværd åbner mig mere overfor andre. Jeg er begyndt at bruge 7 Én deltager var fraværende i sidste session delt dermed ikke i slutevalueringen. 20
8 Figur 4: musikken som redskab tidligere hørte jeg voldsom musik, som passede til aggression irritation. Nu hører jeg roligere musik, som får mig til at slappe af. Jeg oplever, jeg er mindre flyvsk nu. Det er lettere at tegne end at tale om følelser tanker. Jeg har lært, at jeg kan blive tryg ved andre. Jeg har trænet at komme ud blandt andre. Jeg troede ikke, det ville give net at være med. Jeg har lært at andre kan have det ligesom mig, at andre har empati for mig. Jeg har brug for enesamtaler ved siden af gruppeforløb. Jeg har lært, at jeg nok dømmer mig selv hårdere end andre gør. Jeg har fundet ud af, at jeg gerne må være egoistisk, at jeg ikke er i gruppen for at få venner. Jeg har brug for beviser for, at det ikke er ligegyldigt, hvad jeg kommer med folk er ikke ligeglade. Forløbet er afsluttet, men jeg er kun lige i gang det er en del af en længere udvikling. Det er blevet tydeligt for mig, at jeg har behov for individuel terapi frem for gruppeterapi. Livet kan ikke fikses, så jeg må få det bedste ud af det. Det kan konkluderes, at alle borgere, der har deltaget i Musik&Krop, har profiteret af forløbet. Dette afspejler sig både i borgernes skriftlige mundtlige evalueringer i terapeuternes observationer refleksioner. Særlig tydeligt ses det i WHO-5 trivselsindeks (se figur 4). Den synlige effekt af forløbet gælder så de deltagere, der har haft fravær undervejs. Den markante stigning i trivselsindekset underbygges af evalueringsmaterialet som helhed. D kan fremgangen selvsagt ikke alene tilskrives Musik&Krop-forløbet, da andre faktorer heriblandt andre tiltag inden for Revanche samt overgangen fra vinter til sommer Poin<al Borgertrivsel jævnfør WHO- fem Borger Start Midtvejs Slut Figur 4: De 5 deltageres oplevelse af trivsel ud fra WHO-5 trivselsindeks i 1., session. kan have påvirket deltagernes samlede oplevelse af trivsel i perioden. Der optræder således ingen kontrolgruppe i denne lille undersøgelse. Med dette in mente er det d slående, hvor entydigt positiv markant udviklingen er. Det vurderes, at metoden er velegnet til målgruppen. Således har flere gennem forløbet taget beslutninger forholdt sig til sig selv på en ny udviklende måde. Det har været medvirkende til at mindst to deltagere nu er rykket væsentlig tættere på arbejdsmarkedet. Samtidig har alle deltagere fået en væsentlig indsigt i deres specifikke udfordringer en retning for, hvad de har behov for fremadrettet. Fremtid Med udgangspunkt i dette forløb er det blevet besluttet, at der i efteråret 2013 skal tilbydes endnu et Musik&Krop forløb i Revanche. Målet er at musikterapien på sigt kan blive en fast del af tilbuddet. Hvis dette lykkes, er det oplagt at fortsætte med Musik&Krop metoden som gruppetilbud. 21
9 Trine Hestbæk / Morten Bay Mange andre musikterapeutiske metoder vil d så være relevante at inddrage både receptive aktive individuelle i grupper. Der er meget mere at afprøve undersøge indenfor denne indenfor musikterapien relativt nye målgruppe. Litteratur Bruscia, K., Grocke, D. (Eds). (2002). Guided Imagery and Music: The Bonny Method and Beyond. Gilsum, NH: Barcelona Publishers. Christensen, Torben Svane (2009). Sindslidende mærker kroppen gennem musik. Fysioterapeuten nr. 15, 2009 Dropsy, Jacques (1987). Leva i sin kropp. Natur och kultur, Stockholm. Dropsy, Jacques (1988). Den harmoniska kroppen. Natur och kultur, Stockholm Hestbæk, T. (2002). De tre rum. Anvendelsen af et privat, et socialt et omnipotent rum i klinisk praksis belyst gennem eksistentialismen. Kandidatspeciale, Musikterapi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Horsholt, Lene (2013) Øget livskvalitet gennem musik, terapi fællesskab. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 10(1), Pedersen, Inge Nygaard (2000) Indefra eller udefra orientering i terapeutens tilstedeværelse nærvær. I: Lindvang, Charlotte (ed.) Den musikterapeutiske behandling. Musikterapi I psykiatrien. Årsskrift s Aalborg Psykiatriske sygehus/ Aalborg Universitet. Summer, L. (1988). Guided imagery and music in the institutional setting. St. Louis, MO: MMB Music, Inc. Links Sundhedsstyrelsen (2013) dk/~/media/sundhed%20%20forebyggelse/social%20ulighed%20i%20sundhed/ socialt%20udsatte%204/guide%20who-5. ashx Revanche Revanche er Kolding Kommunes tilbud til en gruppe borgere, som har vanskeligt ved at komme videre med deres liv i forhold til uddannelse eller job. Målgruppen er borgere i matchgruppe 3 på kontanthjælp eller sygedagpenge. Det er yngre borgere med psykiske problemstillinger af ikke-psykotisk karakter, borgere som på grund af stress, depression diffuse trætheds- smertelidelser er hægtet af arbejdsmarkedet. Revanche består dels af en frivillig social mentorordning, dels af professionel social behandling, som implicerer netværk, arbejdsmarkedsområdet, sundhedstilbud o.l. Den sociale behandlingsindsats er læringsorienteret har et psykolisk pædagisk fundament med udgangspunkt i den enkelte borgers situation liv. Revanche arbejder metodisk integrativt trækker bl.a. på pædagik terapi med knitivt, narrativt, systemisk eller eksistentielt fokus. Tilbuddet sigter mod at undgå marginalisering sikre inklusion i samfundet ved at finde kompetencer potentialer, samt understøtte udvikle disse, så borgerne bliver i stand til at deltage i jobrettede indsatser /eller uddannelse. 22
Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab
Øget livskvalitet gennem musik, terapi og fællesskab Af kommunikationsmedarbejder Lene Horsholt 1 og tilrettelagt til dette tidsskrift af musikterapeut Charlotte Dammeyer. Kontakt: c.dammeyer@rn.dk Fem
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereTerapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose
Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper
Læs mereDen sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator
Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det
Læs mereprojekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk
projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler
Læs mereVejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis
Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs merePIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering
PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering Det har givet en vis ro med hensyn til det faktum, at jeg ikke står alene, stress rammer i alle samfundslag og brancher og det er en trøst. Jeg
Læs merePSYKIATRISK BEHANDLING
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereInformation. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.
Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets
Læs mereMini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb
Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereKOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN!
KOGNITIV UDDANNELSE HELE PAKKEN! KURSUSCENTER BROGAARDEN SEPTEMBER 2015 - MARTS 2016 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE Kognitiv uddannelse Den kognitive uddannelse
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereGruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.
Gruppeterapi Gruppeterapi I denne artikel (5 sider) kan du læse om gruppeterapi. Du kan bl.a. læse om, hvad gruppeterapi er. Om hvordan gruppeterapien foregår, hvorfor en gruppe er velegnet til terapi,
Læs mereudvikling af menneskelige ressourcer
Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mereKommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.
Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kultur og arbejdsmiljø Da man i 1995 startede klubben op, var det fra starten af vigtigt at den kom til at ligge i forbindelse med Hørning hallen,
Læs mereEvaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer
Evaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Manja Jurkofsky og Irene Bendtsen 1 Resume 8 borgere deltager på kurset
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereInnovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen
Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage
Læs mereUnder 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% I alt 33 100,0% 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% I alt 33 100,0%
Alder Under 25 år 13 39,4% 25-40 år 16 48,5% 41 år og derover 4 12,1% Semester 1 10 30,3% 3 6 18,2% 5 6 18,2% 7 5 15,2% 9 6 18,2% Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? STX Gymnasiet og MGK mellemlang
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?
Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj
Læs mereLær at bruge dig selv på en ny måde
Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,
Læs mereJeg har gennem årene haft forskellige Co.-terapeuter med i grupperne, dels en socialrådgiver, siden en ergoterapeut og sidst en musikterapeut.
Praksisbeskrivelse for Karen Collin 2005 Baggrund: Jeg er uddannet ergoterapeut i 1990 fra Kbh. og har siden arbejdet i psykiatrien. Dels på Sikringsafsnittet, dels forskellige åbne døgnafsnit. I de sidste
Læs mereBilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov Bevillingsudløb uden genfinansieringsbehov 2018 behov 2019 behov CTI-projektet
Læs mereEt behandlingstilbud for dig med et skadeligt brug eller afhængighed af rusmidler og en psykisk lidelse. Flere problemer - én vej ud
Region Hovedstadens Psykiatri - APU Et behandlingstilbud for dig med et skadeligt brug eller afhængighed af rusmidler og en psykisk lidelse Flere problemer - én vej ud Tidligere brugere siger om forløbet
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereProjekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune
Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereTør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien
Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs mereIdræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind
Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereEvaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen
Evaluering af forsøg med trivselsudvikling i indskolingen på Mentiqa via BUPLs pulje til udvikling af pædagogprofessionen Indholdsfortegnelse Indledning 1 Metode 1 Trivselsundersøgelse 2 Semistruktureret
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereKULTUR- VITAMINER KULTURVITAMINER KULTUR PÅ RECEPT I AALBORG KOMMUNE. SAMMENFATNING AF RESULTATER OG KONKLUSIONER
KULTUR- VITAMINER KULTURVITAMINER KULTUR PÅ RECEPT I AALBORG KOMMUNE. SAMMENFATNING AF RESULTATER OG KONKLUSIONER KULTURVITAMINER Kulturvitaminer kultur på recept i Aalborg Kommune. Sammenfatning af resultater
Læs mereHandleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen
Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereR&R2. Erfaringer Odense kommune. efterår efterår 2018
R&R2 Erfaringer Odense kommune efterår 2016 efterår 2018 R&R2 - STATUS EFTERÅR 2018 Hvem henviser: privatpraktiserende psykiatere psykiatrien misbrugscenter sagsbehandlere jobcenter mund til øre Aldersspredning:
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereRegion Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne
Læs mereSOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereEvaluering af kursusforløb om sex og kærlighed
Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereBEHANDLINGSFORLØB FOR BØRN OG UNGE I ALDEREN ÅR MED FOKUS PÅ STYRKER, KOMPETENCER, POTENTIALE, SOCIAL- OG FØLELSESMÆSSIG TRÆNING
Mønsterbrud BEHANDLINGSFORLØB FOR BØRN OG UNGE I ALDEREN 10-23 ÅR MED FOKUS PÅ STYRKER, KOMPETENCER, POTENTIALE, SOCIAL- OG FØLELSESMÆSSIG TRÆNING Kontakt Ring/sms 31223241 / martin@knudsenoghartmann.dk
Læs mereEt indblik i,hvad det vil sige at have
Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog
Læs mereProjekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013
Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereKOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER
KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode
Læs mereBike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge
Bike4Life projektbeskrivelse Et U- turn projekt for socialt udsatte unge Om projektet Resumé: Et projekt, der beskæftiger sig med unge i alderen 18-30 år, som modtager offentlig forsørgelse (uddannelseshjælp,
Læs mereEvaluering af Hold Hjernen Frisk
Evaluering af Hold Hjernen Frisk Udarbejdet på baggrund af Hold Hjernen Frisk Evalueringsrapport ved adjunkt Cathrine Lawaetz Wimmelmann & professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns
Læs mereAFTENSKOLERNE I KØBENHAVN
AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN Kurser Foredrag Debat WWW.KURSERKBH.DK Pjecen er udgivet af Aftenskolernes Samråd i København. Se mere på www.kurserkbh.dk Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Tak til Københavns
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereTablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.
Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene
Læs mere7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk
7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er
Læs mereAabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ
Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,
Læs mere- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk
- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereCenter for Mental Sundhed. Kulturvitaminer. - til borgere med stress, angst eller depression. Information om kurset. til rådgivere
Center for Mental Sundhed Kulturvitaminer - til borgere med stress, angst eller depression Information om kurset til rådgivere Information om kurset til rådgivere Sundheds- og Kulturforvaltningen er i
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereWorkshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse
Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Hvorfor skal vi tale beskæftigelse og traumer I 2014 er 29% af flygtninge og 25% af familiesammenførte er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark (alder 25-64)(Integration
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs merePrana Yoga Shala s yogalæreruddannelse
introduktion I efteråret 2014 har vi hos prana yoga shala komprimeret vores populære 200-timers Yoga Alliance-godkendte uddannelse, så du på 4 ½ måned kan blive certificeret yogalærer. Vi tilbyder en grundig,
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereKun ganske få glædesstudier.
Depression Glæde 26-02-2015 Med psykomotorik og positiv psykologi Berit Svart Psykomotorisk terapeut, Pb 40.000 depressionsstudier Kun ganske få glædesstudier. 1 Glæde er en af grundfølelserne: Kærlighed-Sorg
Læs merePTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande
Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens
Læs mereNYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull
NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i
Læs mereProjekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1
Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereKOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER
KOGNITIV UDDANNELSE REDSKABER, TEKNIKKER OG KVALIFICERING AF SAMTALER MED UNGE KURSUSCENTER BROGAARDEN 2014/2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK KOGNITIV UDDANNELSE En metode
Læs mereVærdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed
Værdien af kunst- og kulturaktiviteter for sundhed Anita Jensen, postdoc. Videncenter for kultur og sundhed, Aalborg universitet KL's kultur- og fritidskonference 2019 Systematisk gennemgang af den internationale
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereUledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune
Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mere