Dias 1 Økologisk havekursus Dias 2. Dias 3 Fra græs til grønsager. Dias 4. Køkkenhaven

Transkript

1 Dias 1 Økologisk havekursus 2015 Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk Dias 2 Køkkenhaven Anlæg en køkkenhave Sædskifte Kompost og gødning Skadedyr og nyttedyr Dias 3 Fra græs til grønsager Dias 4 Anlæggelse af køkkenhave i stiv og leret jord - start året før - Trin 1 Dybdegravning én gang og aldrig mere Afmål bedet, m bredt 5 cm grus 5 cm halvkompost Grav 1 spadestik. Læg jorden i depot ved siden af Løsn jorden i hullet med en greb Læg depot-jorden tilbage i bedet

2 Dias 5 Trin 2 Skab liv i jorden Grøngødningsplanter eller brunt jorddække Opretholder den løse jordstruktur Tilbageholder kvælstoffet Planter, fx. olieræddike & stenkløver (jordgrubbere), ærteblomster, honningurt, gul sennep Nedmuldes i foråret Ved sen gravning (efter medio august); halvkompost/planteafklip, blade Dias 6 No-dig - metoden Afmål jordstykket Fjern store planter Fordel helkompost på stykket Dæk med gammelt gulvtæppe, pap, aviser, el. lign. (mørkt og vandgennemtrængeligt) Fjern dækket efter nogen måneder Dyrk jorden Dias 7 Smælder-larven Spiser græsrødder I den nyanlagte køkkenhave Kartofler Rødbede Gulerod Ært Naturlige fjender: Fugle og løbebiller Slip hønsene løs Dias 8 Den gode køkkenhavejord Ikke træde i jorden Ikke grave i jorden Kun bearbejde øverste jordlag Afgrøder kan vokse tæt Efterafgrøder og vinterdække

3 Dias 9 Grønsagsbedet Cirka 1.20 m bredt (så kan man nå ind til midten). Lige så langt, som man ønsker det. God plads rundt om bedet til en trillebør. Solrig placering. Gode hjælpemidler Diverse lugeredskaber Spade, greb og rive Vandkande Store stykker klar plastik Fiberdug Insektnet Jordtermometer Kompostbunke Tilsået bed med fiberdug Dias 10 Højbed eller ej? Varmere jord Bedre arbejdsstilling Færre snegle? Større fordampning/mere vanding Flere snegle? Dias 11 Hvornår skal man så og plante ud? Er jorden gavnlig? Jordens temperatur? Nat-temperatur? Dagslængde (fx. spinat i blomst) Dagstemperatur, min. & max. (fx. salat spiring) Risiko for rådne frø ved langsom spiring. Jordtermometer Dias 12 Sædskifte 4-årigt sædskifte Modvirker jordtræthed Forebygger sygdom og visse skadedyr 1. Kartofler (tidlige og sene) + stangbønner Helst 4-årigt, gerne op til 8 årigt 2. Blandede afgrøder + kål Manglende system i sædskifte Vigtigt at overholde Kartofler (nematoder) 3. Ærter + rodfrugter Kål (kålbrok/svamp) Jordbær 3-årigt skifte 4. Gulerod + løg + porre

4 Dias 13 Bed 1 Kartofler Efterår Møg + halvkompost og vissent plantemateriale Februar-marts Kartofler lægges til forspiring. Marts Fjern vinterdække. Læg klar plast. Kan lægges ved jordtemp. 8 C. Evt. plast eller fiberdug Hyppes m. jord, halm, haveafklip. Kan forkultiveres i kaffefiltre, mælkekartoner etc. Naboplante: Evt. Valsk bønne Problemer Skurv (undlad at kalke) Nematoder (Tagetes, alm. & afrikansk) Skimmel (padderokkevand) Fjern overjordiske dele Dias 14 Dias 15 Et spontant kartoffel-bed (fx. når man har købt for mange læggekartofler) Læg aviser, pap eller andet vandgennemtrængeligt på græsset Vand det Læg et lag muldjord eller kompost på Læg kartoflerne på jord/kompost Læg yderligere et tykt lag jord, kompost, tang eller halm Når planterne vokser fyldes løbende ekstra dække på Dias 16 BED 1 Kartofler og bønner Når kartoflerne høstes, kan der udplantes stangbønner Juni Forkultivering af bønner Juli (start) Såning eller udplantning af bønner. Stangbønnestativ: 2x 5 stænger, mindst 2 m lange. Tværliggende stang for oven. Plant 3 planter pr stang.

5 Dias 17 Bed 2 Bladgrønsager + kål (salat, spinat) Marts Forspiring indendørs af salat og spinat Evt. kalkning (ph ca. 7) April Plante ud Så salat, spinat, gulerødder Maj Sidste hold spinat sås Forspiring af kål Juni Udplantning af kål (gødes ofte) August Spinat kan sås igen Problemer: Snegle Kål: Kålbrok (kalkning 1-2 uger før, ph 7) Kålflue, kålsommerfugl, jordlopper (net, lugtforvirring, jorddække, nyttedyr) Spinat & salat: Tidlig såning starter mikro-livet i jorden Dias 18 Dias 19 Kålsommerfugl Dias 20 Forebyggelse af kålens skadevoldere Insektnet Snyltehvepse og gedehamse Skærmblomster Tagetes Morgenfrue Rovbiller Jorddække Lugt-forvirring Tomater, hvidløg

6 Dias 21 Bed 3 Ærter + rodfrugter Marts Forkultivering af ærter April Så/udplante ærter Så evt. ærter frem til medio juli Så ærter i 2 rækker med 10 cm mellem rækkerne. Husk at sætte hegn op mellem ærterækkerne. Tidlige ærter kort høst Sene ærter lang høst Problemer Snegle Ærter: Duer (net eller grene over bed) Dias 22 Bed 3 Ærter + rodfrugter Efterår Tilfør halvkompost April Så, evt. forkultivere, rødbede Så pastinak og persillerod Maj Evt så rødbede (frem til juni) Juni Tilfør evt. helkompost Problemer Langsom spiring af pastinak- og persillerodfrø Knoporm (lad hønsene gå frit, vand jorden) Gulerodsfluen (insektnet) Forgrenede rødder (småsten, overgødning) Dias 23 Bed 4 Gulerod + løg + porre Efterår Halvkompost på bedet April Sætte løg Så sommergulerødder Forspire porrer Juni Tilsæt evt. dolomitkalk Sætte porrer (gødes og vandes jævnligt) Problemer: Gulerodsfluen (net, maj-juni, juli-august) Porremøl (plant ud efter 10. juni) Løgfluen (net) Løgskimmel (for meget gødning, væde) Dias 24 Kaos-modellen Bland plantearterne mellem hinanden Obs.! Kål og kartofler

7 Dias 25 Naboplanter Vandbehov Næringsbehov Vækstform (rod/blade, højde/skygge) Jordbær og hvidløg en klassiker Gensidig påvirkning af hinanden positiv/negativ/neutral F.eks.: -Tagetes/kartofler (positiv) -Ærter/bønner (negativ) -Blomster i kulturerne (positiv for bestøvning og skadedyrsangreb) Dias 26 Efterafgrøder Plantevækst på al jord frem til november Forebygger udvaskning af næringsstoffer Hurtigt voksende Gerne flere arter sammen Fx fodervikke, havre, boghvede og honningurt Dias 27 Drivhus og drivbænk Flere muligheder for grønt Dias 28 Tomat Forspires i marts Jordtemperatur over 12 C Nattemperatur over 8 C Moderat gødning Moderat vanding Risiko for kartoffelskimmel Kan udplantes dybere end i potten Knib skud i grenhjørner Udfordringer bla.: - Griffelråd; kalkmangel, vandmangel under blomstring - Grønnakkede; for høj varme og direkte sollys - Revnede tomater; kulde på et tidligt stadium

8 Dias 29 Knibning af drivhustomater Busktomater skal IKKE knibes Dias 30 Agurk Forspires i starten af maj Udplantes ved jordtemperatur over 15 C, som regel i juni Nattemperatur over 10 C Rigelig vanding Beskær gerne sideskud fremmer frugtsætning Udfordringer bla. - Sart rodhals; undlad at vande på den. Plant højt eller sæt skåneærmer på. - Spindemider; lyse, gule pletter på bladende. Indkøb nyttedyr til bekæmpelse. - Meldug; hvide pletter på bladene. Sørg for at vande, luft ud, fjern bladene. Dias 31 Chili Forspires i februar Udplantes ved jordtemperatur over 14 C Nattemperatur over 10 C Knib de første 5-10 blomster af Giv den lys, ellers udvikles blomsten ikke godt nok Temperatur over 25 C hæmmer blomstersætning (luft ud) Moderat vanding Moderat gødning Dias 32 Forlæng høstsæsonen Opvarm drivhusjorden med klar plast Så salat, spinat, rucola, gulerødder, rødbeder tidligt i foråret

9 Dias 33 Indplant persille, purløg, bladbede i drivhuset i sensommeren Så kulde- og mørketolerante afgrøder i sensommeren, fx; Vårsalat Bulls Blood (baby leaf rødbede) Salat Spinat Vinterportulak (Claytonia) Gulerødder mmm. Fiberdug! Dias 34 Bladlus et utal af arter Suger plantesaft -> Deformiteter Nedsat vækst Overførsel af virussygdomme mellem planter Et bladluseliv: Én hun -> op til 100 unger på 3 uger Stor koloni/planten er død -> udvikling af bladlus med vinger Overvintrer i drivhus, planterester, som æg eller voksenstadium Fjender (artsafhængige): Mariehøns og unger Bladlusløve Svirrefluens larver Bladlussnyltehveps mfl. Havenyt.dk Dias 35 Bladlusenes betvingere svirrefluens larve Vigtig bestøver Blå og gule blomster Åbne, flade blomsterstande, fx dild, persille, koriander Æg på planter med bladlus Flere hundrede æg i sit 3 uger lange liv Larven spiser flere hundrede bladlus på 7-10 dage Kilde:Vestre Hus/Bjørli Lehman & havenyt.dk Dias 36 Bladlusenes betvingere - mariehønen Overvintrer på beskyttede steder under bark, sten, visne urter Kilde:Vestre Hus/Bjørli Lehman

10 Dias 37 Bladlusenes betvingere - Bladluseløven Bladluseløve Æg Larven af Guldøje. Æder også skjoldlus. Nogle Guldøjearter er rovdyr (bladlus, skoldlus mm) Nogle arter æder pollen, nektar og honningdug Alm. Guldøje Dias 38 Permakultur At opbygge naturressourcer i stedet for at nedbryde dem Anvende naturlige økosystemer som model for menneskets systemer Skovhaven, en efterligning af skovens økosystem Frugttræer Frugtbuske Flerårige og selvsåede grønsager Dias 39 Øverste etage, fx.: Blomme/Mirabel Hassel Hyld Kirsebær Kvæde Røn Æble Levesteder til smådyr Stenbunker Grenbunker Jordbunker Gamle stammer Vandhuller Mellemste etage, fx: Paradisæble Ribs Solbær Spinatranke/Kausikansk spinat Spiselig kaprifolium/honningbær Stikkelsbær Surbær/Aronia Nederste etage, fx: Artiskok Flerårig kål (Brassica daubenton) Hosta (visse typer) Jordbær Jordskok Løvstikke Peberrod Purløg Ramsløg Rabarber Rucola (vild/1-årig) Sankt Hansurt Strandkål Krydderurter Dias 40 Skvalderkål (Aegopodium podagraria) - ven eller fjende? Indbragt af munkene Anvendt mod podagra og anden gigt, fordøjelsesbesvær og blærebetændelse Nye skud er delikat spiselige Figur:

11 Dias Lug! Rødderne skal med. Fugtig jord er bedste lugejord. 2. Fjerne alle blade, når du ser dem. 3. Plant konkurrencedygtige planter. Eller: Dæk jordstykket til med mørk plastik, fiberdug eller lignende i et år eller mere. Plant solide planter i bedet eller så græs, der slås jævnligt. Dias 42 PLANT - noget, der vokser hurtigere og højere end skvalderkål - noget med dybe pælerødder Hosta Dagliljer Bølgekronet storkenæb Bronzeblad Dias 43 Hjortetrøst Dias 44 Næste gang mødes vi på Grantoftevej 6, Værløse Vi holder Åben Havelåge Den 21. juni kl Facebook: Se flere Åbne Havelåger: Landsforeningen Praktisk Økologi Havelåger