Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 2. juni Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

Transkript

1 Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 2. juni 2014 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

2 Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden JA - Oplæg til tværpolitisk ungestrategi 2014/ JA - Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune JA - 1. udkast til beskæftigelsesplan JA - Resultatrevision 2013 med høringssvar JA - Indstilling af medlemmer og suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune JA - Budget , Teknisk-administrativt budget II JA - Status på effektiviserings- og sparekatalog JA - Eventuelt...20

3 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 1 1. JA - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Godkendt Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

4 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 2 2. JA - Oplæg til tværpolitisk ungestrategi 2014/15 Sagsnr.: 14/2134 Resumé: Udvalgene for Job & Arbejdsmarked samt Børn & Unge besluttede på deres møde i marts 2014, at der skal udarbejdes en tværpolitisk ungestrategi 2014/15 i Lejre. Der forelægger nu et oplæg til tværpolitisk ungestrategi 2014/15 til politisk behandling med henblik på efterfølgende høring i Handicaprådet. Væsentlige elementer i strategien er beskæftigelsesindsatser og uddannelsesindsatser, der kan bidrage til, at unge gennemfører en uddannelse. Dette blandt andet ved at tilbyde særlige tilrettelagte aktiverings og uddannelsesforløb for unge, der ikke vurderes at kunne klare en almindelig uddannelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget drøfter og beslutter at sende oplæg til tværpolitisk ungestrategi 2014/15 til høring i Handicaprådet 2. at udvalget anbefaler, at tværpolitisk ungestrategi 2014/15 skal evalueres i september Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne tiltrådt. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: Udvalget for Job & Arbejdsmarked samt Udvalget for Børn & Unge drøftede på deres møder i marts 2014 opsamlingsnotat fra Det Lokale Beskæftigelsesråds ungetemakonference, afholdt den 4. februar 2014, samt besluttede en tids- og handleplan for en tværpolitisk ungestrategi i Lejre Kommune. Temakonferencen blev afholdt for repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, uddannelsesinstitutioner, skoler, ungdommens uddannelsesvejledning, Det lokale beskæftigelsesråd samt administrationen fra relevante centre og arbejdsfunktioner og tog afsæt i detaljeret ungeanalyse over unge årige aktive kontanthjælpsmodtagere i efteråret Opsamlingsnotatet fra ungekonferencen blev udarbejdet på baggrund af drøftelser om: Forebyggelse hos de unge årige, klargøring af unge til uddannelse og fastholdelse af unge i uddannelse. Der forelægger nu oplæg til tværpolitisk ungestrategi , som tager afsæt i ungeanalysen fra efteråret 2013 samt input fra aktørerne, der deltog i ungekonferencen. Oplægget fremsendes til drøftelse i udvalgene for Job & Arbejdsmarked, Børn & Unge, Social, Sundhed & Ældre, Kultur & fritid samt Erhverv & Turisme. Ungeanalyse fra september 2013 samt opsamlingsnotat fra temakonferencen er publiceret under kommunalbestyrelsens dokumenter.

5 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 3 Udtalelser: Sendes til høring i Handicaprådet Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at en tværpolitisk ungestrategi i Lejre kommune vil skabe en god platform for de unge og understøtte, at de unge bliver i stand til at forsørge sig selv. Dette blandt andet gennem forebyggelse, tværfaglig indsats samt samarbejde med virksomheder og civilsamfundet. Den tværpolitiske ungestrategi skal sikres udmøntet i handlinger via en administrativ projektorganisation. Med udgangspunkt i jobcentrets lovgivningsmæssige pligt til at iværksætte uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige foranstaltninger for unge ikke uddannelsesparate efter skolepligtige alder, er der nedsat et ungeforum med repræsentanter fra Center for skoler, Center for Social og familie, Ungdommens Uddannelsesvejledning samt Jobcentret. Der er yderligere nedsat en styregruppe for Ungeforum med repræsentation af centerchefer, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning samt udviklingsmedarbejder. Ungeforum samt styregruppe blev nedsat grundet behovet for en fælles platform på tværs af organisationen til styring og udvikling af mange udfordringer på ungeområdet. Den administrative tværgående organisation vil i forbindelse med behandling af den tværpolitiske ungestrategi blive revurderet og justeret med henblik på at skabe det bedste fundament for implementering af strategien. Handicappolitik: Målgruppen af handicappede vil være omfattet af en tværpolitisk ungestrategi og flere vil indgå i inkluderende miljøer inden for normalområdet. En mindre målgruppe af de unge, med forskellige handicaps, har svært ved at klare en uddannelse på almindelige vilkår trods specialpædagogisk støtte og andre former for hjælpeforanstaltninger. Økonomi og finansiering: Ingen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Udvalget for Job & Arbejdsmarked vedrørende godkendelse af fremsendelse til høring i handicapråd. Bilag: 1. JA - Bilag Ungestrategi maj 2. JA - Bilag til ungestrategi. Aktører

6 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 4 3. JA - Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune Sagsnr.: 14/4094 Resumé: Lejre Kommune har i december 2013 fået tilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsens pulje til metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats, til projektet Fælles tværfaglig strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune. Lejre Kommune har nedsat en tværfaglig projektorganisation, der med hjælp fra det eksterne konsulentfirma MPloy har udarbejdet et udkast til fælles strategi for, hvordan Lejre Kommune kan tilbyde indsatser til borgere i risiko for at overgå til førtidspension. Hermed forelægges strategien for ressourceforløb til politisk behandling i fagudvalg, der er omfattet af strategioplægget. Et væsentligt strategielement er Beskæftigelses og uddannelsesindsatser, der kan bidrage til at inkludere målgruppen for ressourceforløb på Arbejdsmarkedet. Mestringsforløb og skånsomme praktikforløb vil være væsentlige elementer i et ressourceudviklingsforløb for borgere, der grundet psykiske, fysiske eller sociale omstændigheder er berettiget til et længerevarende rehabiliterende forløb. Strategioplægget forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked til drøftelse og anbefaling. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at strategien for ressourceforløb drøftes og sendes til høring i Handicaprådet. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingen tiltrådt. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Med førtidspensionsreformen fra 1. januar 2013 og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014 og sygedagpengereformen der træder i kraft 1. juli 2014 er der krav til kommunerne om at tilbyde tværfaglige indsatser til en række borgergrupper, som står udenfor arbejdsmarkedet. Den tværfaglige indsats skal ud over beskæftigelsesmæssige tilbud om nødvendigt ligeledes indeholde tilbud fra socialområdet og sundhedsområdet. Der er i Lejre Kommune en række borgere, som er i risiko for at overgå til fleksjob eller førtidspension, og som på grund af f.eks. sociale eller sundhedsmæssige udfordringer har behov for tværfaglig støtte til at komme ud af deres fastlåste beskæftigelsesmæssige situation. Borgerne vil uden denne tværgående indsats ikke kunne opnå en aktiv tilværelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Lejre Kommune ønsker at udmønte førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet til konkrete indsatsmuligheder, som sammensættes efter behov på tværs af kommunens faglige centeropdeling.

7 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 5 Lejre Kommune vil basere udviklingen af den samlede tværgående indsats på en fælles strategi for beskæftigelses-, social- og sundhedsområderne: Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune (se bilag). Strategien rækker dog ud i de øvrige udvalgs ressortområder, da indsatserne også skal tage afsæt i allerede eksisterende tilbud og i et samarbejde med frivillige organisationer, foreninger og virksomheder. Det overordnede formål med Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune er at skabe en fælles politisk platform og skabe synergi på tværs af fag- og serviceområder. Denne fælles strategi understreger betydningen af samarbejdet politisk og administrativt på tværs af udvalg og fagcentre, men betoner først og fremmest betydningen for den enkelte borger af et tværgående samarbejde, som kan støtte borgeren i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet enten gennem uddannelse eller job. Udtalelser: Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune sendes til høring i Handicaprådet. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at den fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune er et solidt fundament for at få skabt et tværgående fokus på og initiativer for borgere der er i risiko for førtidspension. Strategien skal følges op af en administrativ implementeringsplan, der vil sikre at strategiens mål og indsatser udmøntes i praksis og at strategien således er medvirkende til at færre borgere ryger ud af arbejdsmarkedet, men at flest mulige bevarer eller får et aktivt arbejdsliv. Ansvaret for den videre organisering og implementering af den fælles strategi ligger i Jobcentret, men vil aktivt blive understøttet af de øvrige relevante fagcentre i Lejre Kommune. Handicappolitik: Strategien vil understøtte at flere handicappede inkluderes på arbejdsmarkedet og fastholdes i job og uddannelsessystem. Økonomi og finansiering: I takt med, at antallet af borgere i ressourceforløb stiger med hvert år og unge vil modtage ressourceforløb igennem mange år, vil udgifter til henholdsvis ressourceforløbsydelse stige samt til indsatser, der bevilges med henblik på at understøtte en positiv ressourceudvikling. Førtidspensionister har også hidtil fået støtte og tilbud, men ikke målrettet støtte til genindtrædelse på arbejdsmarkedet. Der er således behov for investering i ressourceforløb med henblik på besparelser om 5 10 år, hvor nogen vil være selvforsørgende eller i fleksjob og derved ikke længere på varig overførselsindkomst. I lovoplægget henvises til, at ressourceforløb skal finansieres af sparede udgifter til førtidspension. Staten finansierer 50% af udgifterne til ressourceforløb. Der er ikke afsat særskilte budgetmidler til ressourceforløbsindsatser i budget Ressourceforløbsudgifter vil blive finansieret på tværs af relevante centres budgetter ud fra den lovgivningsmæssige sammensætning af forløbene. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Udvalget for Job & Arbejdsmarked vedr. beslutning om fremsendelse til høring i handicapråd.

8 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 6 Bilag: 1. Samarbejdsflader i den tværgående indsats.docx 2. Indsatsgrupper, delmål og indsatser Lejre.docx 3. Strategi.docx

9 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 7 4. JA - 1. udkast til beskæftigelsesplan 2015 Sagsnr.: 14/6494 Resumé: Udvalget for Job & Arbejdsmarked skal på nærværende møde drøfte de beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder for Jobcenter Lejre, samt hvilke strategier der skal lægges for Jobcenter Lejres indsats i Udkast til Beskæftigelsesplan 2015, skal efter Udvalgets drøftelse, jf. Styringsloven sendes til formel høring i Det lokale Beskæftigelsesråd samt til udtalelse i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøfter og behandler udkast til Beskæftigelsesplan 2015 for Jobcenter Lejre 2. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked godkender, at udkast til Beskæftigelsesplan2015 sendes dels til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd og dels til udtalelse i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 3. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked beslutter at sende udkast til Beskæftigelsesplan 2015 til høring i Udvalget for Erhverv & Turisme. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne tiltrådt. Sagsfremstilling: De Lokale Beskæftigelsesråd i Lejre var den 5. maj 2014 vært for en minikonference om Beskæftigelsesplan I konferencen deltog medlemmer fra LBR, udvalgsmedlemmer fra udvalgene for Job & Arbejdsmarked og Erhverv & Turismes samt medarbejdere fra Jobcenter Lejre. Fokus på minikonference var at tage afsæt til udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Udvalget for Job & Arbejdsmarked drøftede på sit møde den 13. april 2013 proces for udarbejdelses af beskæftigelsesplan Beskæftigelsesministeren har den 11. april 2014 udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2015 sætter ramme og retning for det arbejde på tværs af landet på de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Den 5. maj 2015 fremsender Styrelsen for Arbejdskraft og Rekruttering skabelon for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan På dette møde forelægges Udvalget for Job & Arbejdsmarked 1. udkast til beskæftigelsesplan I udkast til beskæftigelsesplan 2014 er der opstillet 4 ministermål og xx kommunale mål. Ministermål. Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse.

10 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 8 Jobcentret skal have maksimal fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så det sikres at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at kommunen understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Der skal prioriteres en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet skal understøtte integrationsindsatsen. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Der skal fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årige dagpengeperiode. Jobcentret skal have fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige der er i risiko for at blive langtidsledige. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Der skal øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Der skal leveres proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere for eksempel i forbindelse med længerevarende sygemelding. Der foreslås opstillet 3 lokale mål i Beskæftigelsesplan Et om varighed på sygedagpenge, et om antal kampagnebesøg i lokale virksomheder og et om antal jobrotationsprojekter. Som noget nyt stiller ministeren for ikke formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i kommunens beskæftigelsesplan for Jævnfør Lov om ansvaret for- og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal Det lokale Beskæftigelsesråd senest den 1. juli 2013 have forelagt Beskæftigelsesplan 2015 for Jobcenter Lejre til høring, ligesom Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland skal have udkast til Beskæftigelsesplan 2015 til udtalelse. Administrationen foreslår at Udvalget for Erhverv og Turisme også inddrages som høringspart. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Dansk Handicapråd er repræsenteret med 2 pladser i Det Lokale Beskæftigelsesråd. I Beskæftigelsesplan 2015 for Lejre Kommune er handicappede ikke udpeget som en målgruppe. Handicappede indgår i de forskellige målgrupper for Jobcenter Lejres indsats i Jobcenter Lejres indsatser udmøntes i henhold til forskellige lovgivninger, som blandt andet indeholder specielle muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet, i uddannelse, eller som har et udviklingsbehov for at kunne blive inkluderet. Økonomi og finansiering:

11 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 9 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. JA - Bilag Beskæftigelsesministerens udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for JA - Bilag Beskæftigelsesplan udkast maj 2015

12 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Resultatrevision 2013 med høringssvar Sagsnr.: 14/3721 Resumé: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver Staten og kommunerne overblik overbeskæftigelsesindsatsen i Jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats i det forgangne år, og sammenligner denne med den gennemsnitlige indsats, blandt sammenlignelige jobcentre. Resultatrevisionen skal behandles politisk i Udvalget for Job & Arbejdsmarked, og godkendes endeligt i Kommunalbestyrelsen senest den 30. juni Resultatrevisionen er den. april 2014 sendt til kommentering i Beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland. Resultatrevisionen har ligeledes været sendt til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Såvel Beskæftigelsesregionen som Det lokale Beskæftigelsesråd kvitterer i deres høringssvar for jobcenter Lejres indsats i Høringssvar vedlagt som bilag. Udvalget for Job & Arbejdsmarked skal drøfte ovennævnte høringssvar og beslutte handlinger som følge af disse høringssvar, hvorefter Resultatrevision 2013 skal sendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at høringssvarene fra Beskæftigelsesregionen og Det lokale Beskæftigelsesråd tages til efterretning 2. at Resultatrevision 2012 godkendes. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingerne anbefales. Sagsfremstilling: Kommunen skal i et særskilt notat som minimum kommentere alle dele af Resultatrevisionen 2013, og forholde sig til såvel jobcentrets positive resultater som til de resultater, hvor Jobcentret har udfordringer i forhold til indsats. Ved resultatrevisionen sammenlignes Jobcenter Lejres indsats med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre (Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Solrød kommuner). Resultatrevisionen består i år af 2 tabeller: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i Jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og i det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på jobcentrets rammebetingelser og forventninger til niveau på forskellige målgruppestørrelser. Er niveauet for målgruppen over det forventede er der et besparelsespotentiale. Resultatrevision 2013 viser besparelsespotentiale på en række ydelsesområder.

13 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 11 Resultatrevision 2013 har været sendt til høring i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland samt Det lokale Beskæftigelsesråd. Udtalelser: Beskæftigelsesregionen udtaler: Det er beskæftigelsesregionens vurdering, at resultatrevisionen er fyldestgørende, da den både beskriver resultaterne af den hidtidige indsats, særlige udfordringer og problemstillinger i forbindelse hermed samt strategier for den fremtidige indsats på de enkelte områder. Det er yderligere beskæftigelsesregionens vurdering, at resultatrevisionen vidner om, at Jobcenter Lejre har opnået en række gode resultater i Beskæftigelsesregionen peger i den forbindelse på Jobcenter Lejres opfyldelse af Beskæftigelsesministerens mål men også målopfyldelsen på egne lokale mål. Beskæftigelsesregionens høringssvar er vedlagt som bilag. Det lokale Beskæftigelsesråd udtaler at: Beskæftigelsesrådet har drøftet resultatrevision for Jobcenter Lejres beskæftigelsesindsats i 2013 og skønner, at Jobcenter Lejre i 2013 har leveret en tilfredsstillende indsats. Beskæftigelsesrådet finder til trods for, at ministermålet uddannelsesgraden for unge uden erhvervsuddannelse ikke kan måles at Jobcentret har nået markante resultater med nedbringelse af ungeledigheden og her især langtidsledigheden blandt de unge. Beskæftigelsesrådet noterer sig, at Jobcenter Lejre i resultatrevisionen identificerer de indsatsområder, hvor der er udfordringer, og hvor der skal ske udviklingstiltag/indsatsløft. Beskæftigelsesrådet har desuden noteret sig, at Jobcenter Lejre allerede på en række indsatsområder (tidlig indsats i forhold til arbejdsledige, fokus på ungdomsledigheden og ledige der står for at miste dagpengeretten) har iværksat aktiviteter som kan medvirke til at skabe resultater på områderne. Beskæftigelsesrådet vil følge udviklingen og have fokus på at bidrage til udvikling af nye tiltag og redskaber, der giver de bedste resultater. Beskæftigelsesrådet vil have fokus på, sammen med jobcentret og Lejre kommunes udvalg for Job- og Arbejdsmarked, aktivt at inddrage Resultatrevision 2013 i Lejre Kommunes beskæftigelsesplan Beskæftigelsesrådet vil løbende følge op på Jobcenter Lejres resultater og forholde sig rapporter fra Regionen, KL, DA og LO. Det lokale Beskæftigelsesråds høringssvar er vedlagt som bilag. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Jobcenter Lejre i 2013 har leveret en tilfredsstillende

14 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 12 indsats, samt at der i Jobcentret er fokus på de områder, hvor resultaterne kan forbedres yderligere. Denne fokus vil blive bibeholdt i processen med udarbejdelse af Beskæftigelsesplan Administrationen vurderer videre, at de indkomne høringssvar ikke giver anledning til ændringer i Resultatrevision Handicappolitik: Alle opgørelser i Resultatrevision 2013 omfatter også borgere med forskellige former for handicaps, og viser således også jobcentrets indsats omkring handicappedes fastholdelse på arbejdsmarkedet eller integration i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. JA - Bilag Resultatrevision 2013, bemærkninger fra BRHS. 2. JA - Bilag LBR's høringssvar resultatrevision underskrevet 3. JA - Bilag Udkast resultatrevision 2013 endelig

15 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Indstilling af medlemmer og suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/21336 Resumé: I følge Lov nr. 522 af 1. januar 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 7, 44 stk. 1 skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et lokalt Beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen, og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Kommunalbestyrelsen bemyndigede den 30. august 2010 Udvalget for Job & Arbejdsmarked til at foretage udpegning af medlemmer og/eller suppleanter til Det lokale Beskæftigelsesråd efter indstilling fra organisationerne jf. 45 stk. 1. Udvalget skal udpeger de indstillede som medlemmer og suppleanter af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. juni 2014 til 31. maj Indstilling: Direktionen indstiller: 1. at Udvalget for Job & Arbejdsmarked udpeger de indstillede som medlemmer og suppleanter af Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Udsat Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen godkendt. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede på sit konstituerende møde den 9. december 2013, at vælge udvalgsformand Christian Plank, Udvalget Job & Arbejdsmarked til formand for Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. januar 2014 til 31. december I følge Lov nr. 522 af 1. januar 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 7, 44 stk. 1, skal Kommunalbestyrelsen nedsætte et lokalt Beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen, og til at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Det lokale Beskæftigelsesråd består af følgende medlemmer, der udpeges af Kommunalbestyrelsen: op til tre medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening op til tre medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark et medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd et medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation op til to medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer et medlem efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentanter for erhvervet praktiserende læger

16 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 14 et medlem efter indstilling fra de lokale Integrationsråd, hvor et sådant er nedsat, i gruppen af kommuner udpeget efter 2, stk. 1, i forening og op til to medlemmer fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af Rådet i forening. Samtidig udpeger Kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for hvert medlem. Medlemmerne og suppleanterne udpeges for fire år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det lokale Beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni efter det kommunale og regionale valgår - det vil sige 1. juni 2014 til 31. maj Det lokale Beskæftigelsesråds sekretariat i Jobcenter Lejre har i slutningen af april måned modtaget de sidste indstillinger fra de forskellige organisationer. Følgende medlemmer og suppleanter er indstillet til Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. juni 2014 til 31. maj Medlem: Tina Karsten Pedersen, LO/FOA Karin Hansen, LO/HK Sjælland Poul Christensen, LO/ 3F Roskildeegnen Dorte Sørensen, DH Ulla Wæber, DH Charlotte Frølund, PLO Tina Haagensen, DA Niels Bryde Lorentzen, DA Suppleant: Torben Jørgensen, LO Lars Krab Larsen, LO Ása Abildgaard, DH Administrationens vurdering: Ingen Handicappolitik: Repræsentation af danske handicaporganisationer i Det lokale Beskæftigelsesråd er med til at sikre, at handicapperspektivet er inddraget i de beskæftigelsespolitiske drøftelser og processer i Lejre Kommune. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Udvalget for Job & arbejdsmarked Bilag: 1. PLO s udpegning af medlem til LBR i Lejre Kommune VS: LO's indstilling af repræsentanter og suppleanter til det lokale beskæftigelsesråd for perioden 1/ / Lejre Kommune indstilling af repræsentanter pdf 3. Indstillinger fra DH-Lejre til Det lokale beskæftigelsesråd DA s indstilling af medlemmer til LBR for perioden pdf

17 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Budget , Teknisk-administrativt budget II Sagsnr.: 14/7513 Resumé: Som led i budgetproces skal administrationen på juni-møderækken forelægge de ændringer til grundbudgettet på omkostningssiden, som Koncerndirektionen foreslår indarbejdet i budget Ændringsforslagene er inddelt i 3 kategorier: Teknisk fremskrivning (bundlinje 1), hertil lægges Kendte udfordringer og råderum (bundlinje 2) og endelig tillægges Opmærksomhedspunkter (bundlinje 3). Med nærværende sag forelægges et foreløbigt oplæg til budget Der er dog fortsat udeståender på enkelte områder enten fordi nogle beløb ikke er udmeldt fra staten eller andre eksterne parter, eller fordi der i Lejre Kommune gennemføres analyser på udvalgte områder. Et endeligt budgetoplæg fra Koncerndirektionen vil blive præsenteret i juli-notatet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at sagen godkendes. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen anbefales. Sagsfremstilling: Af sagen Budgetproces mod en offensiv budgetlægning, vedtaget af Økonomiudvalget den 18. marts 2014, fremgår det, at administrationen på junimøderækken forelægger de ændringer til grundbudgettet på omkostningssiden, som Koncerndirektionen foreslår indarbejdet i budget Budgetoplæg : Metode Administrationen har i løbet af foråret arbejdet på at opnå mere retvisende driftsbudgetter i Lejre Kommune. Udgangspunktet for arbejdet har bl.a. været konklusionerne fra den gennemførte budgetvalidering. De her fremlagte ændringsforslag til budget er opdelt i tre kategorier (3 bundlinjer): 1. Teknisk fremskrivning (bundlinje 1) 2. Kendte udfordringer og råderum (bundlinje 2) 3. Opmærksomhedspunkter: Budgetændringer forventes, men et endeligt resultat afventer oplysninger fra eksterne parter eller nærmere budgetanalyse (bundlinje 3) Ad.1 Teknisk fremskrivning (bundlinje 1) Et nyt budgetgrundlag 2015 fremkommer ved, at der sker en pris- og lønfremskrivning af det oprindelige budget 2015 (som blev vedtaget ved budgetvedtagelsen for 2014). Herved tages der højde for den forventede pris- og lønudvikling siden budgetvedtagelsen for For nogle poster i budgettet sker der dog en særlig fremskrivning (udover pris- og lønfremskrivning), hvilket følger de fremskrivningsprincipper, som Økonomiudvalget vedtog i marts Det drejer sig fx om abonnementer og forsikringspræmier, hvor den præcise udgift i 2015 er kendt på nuværende tidspunkt (fx KL-abonnement, arbejdsskadeforsikring), og om udgiftsområder, hvor mængden der ligger til grund for

18 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 16 udgiften, kan variere betydeligt fra år til år og derfor genberegnes hvert år (fx tjenestemandspensioner, gebyrindtægter). Derudover sker der en særlig fremskrivning på de områder, hvor den demografiske udvikling antages at have betydning for udgiftsniveauet. I Lejre Kommune foretages der demografiregulering på områderne: Dagtilbud, skole og ældre. Demografireguleringen sker på baggrund af befolkningsprognosen, som udarbejdes hvert år i marts til brug for budgetprocessen. Prognosen er baseret på fertiliteten på landsplan som er stigende samt på forventninger til boligbyggeriet lokalt i Lejre Kommune. I 2015 er forventningen, at der vil blive bygget 109 nye boliger, hvilket følger lokalplanen for kommunen. Prognosen for budget 2015 viser et fald i antallet af 0-5-årige (91) og også et fald i de 6-15-årige (10), når der sammenlignes med niveauet for Faldet i de to aldersgrupper er dog ikke så stort som forventet sidste år ved budgetvedtagelsen for Omvendt viser prognosen en stigning i antallet af +65-årige (172) sammenlignet med 2014, men denne stigning er ikke så stor som prognosen sidste år forudsagde. Derfor bliver budgettet reduceret på ældreområdet og forøget på børneområderne. Der pågår i øjeblikket en dialog om befolkningsprognosen med konsulentfirmaet Brøndum og Fliess, som står for projekt på dagtilbudsområdet. Som led i denne dialog gennemgås forudsætningerne for Lejre Kommunes befolkningsprognose en ekstra gang. Såfremt konklusionen på denne dialog er, at befolkningsprognosen for bør justeres, vil dette blive medtaget i juli-notatet. Ad. 2 Kendte udfordringer og råderum (bundlinje 2) Denne kategori dækker de budgetændringer administrationen vurderer, er nødvendige for at opnå retvisende budgetter og som den tekniske fremskrivning ikke tager højde for. Det kan være besparelser, som er indarbejdet i budgettet, men hvor der efterfølgende er truffet anden politisk beslutning (fx antallet af udvalg, der i budget 2015 er forudsat til at være 5, men som reelt er 7), besparelseskrav som ikke er realistiske i det tempo som er forudsat (fx lukning af Lyndby Rådhus), udfordringer og råderum som følge af at budgettet tidligere ikke har været retvisende (fx manglende lederløn til støttepædagogkorpset). Disse problemer har været håndteret de seneste år, netop fordi budgettet andre steder har været for højt og dermed ikke retvisende. De fremlagte forslag til budgetændringer er fremkommet på bagrund af budgetvalideringens konklusioner og erfaringer fra de seneste år. Disse ændringer skal ses som første skridt i retningen mod at opnå mere retvisende budgetter. Administrationen vil fortsætte arbejdet med at gennemgå budgetter og budgetmodeller på de enkelte områder fremadrettet, og arbejdet med at opnå mere retvisende budgetter er derfor ikke afsluttet med budget Ad. 3 Opmærksomhedspunkter (bundlinje 3) Der udestår på nuværende tidspunkt en række poster, som ikke er endeligt beregnede i forhold til budget , men som forventes at medføre ændringer til budget , og som det derfor er væsentlig at være opmærksom på, på nuværende tidspunkt. Det drejer sig først og fremmest om det specialiserede socialområde, hvor der er igangsat en analyse med henblik på at kvalificere omkostningssiden i både 2014 og 2015, samt beskæftigelsesområdet, hvor der ligeledes pågår yderligere analyse af omkostningssiden. Derudover afventer Lejre Kommune udmelding fra Movia vedr. budgettet for I det følgende beskrives de foreslåede ændringer på fagudvalgets område enkeltvis. Det samlede budgetoplæg for vil fremgå af juli-notatet, hvor beløb på såvel udgifts- som indtægtsside vil være kendte. Forslag om budgetændringer, Udvalget for Job & Arbejdsmarked

19 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 17 Der er ikke forslag om budgetændringer på Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Der foretages således ingen særlige fremskrivninger på udvalgets bevillinger, og der er ingen kendte udfordringer eller råderum. Derimod er der et opmærksomhedspunkt på udvalgets område. Tabel 1. Forslag til budgetændringer på udvalget for Job & Arbejdsmarked. Overskrift kr., 2015 p/l 2015 (2015 pl) 2016 (2015 pl) 2017 (2015 pl) 2018 (2015 pl) Oprindeligt budgetforslag Forslag til budgetændringer Teknisk fremskrivning (Bundlinje 1) Kendte udfordringer og råderum (Bundlinje 2) Analyse af job- og arbejdsmarkedsområdet???? Opmærksomhedspunkter (Bundlinje 3)???? Opmærksomhedspunkt (bundlinje 3) Analyse af job og arbejdsmarkedsområdet. I forbindelse med budgetlægningen har administrationen igangsat nærmere analyse af de enkelte elementer, der indgår i budgetlægningen på job- og arbejdsmarkedsområdet. Der har i løbet af de seneste år været gennemført flere lovændringer og reformer på området, og det er derfor væsentligt, at der sker et fokuseret arbejde i forbindelse med budgetlægningen for Arbejdet hermed vil være færdigt ultimo juni, således at resultaterne kan medtages i juli-notatet. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at alle de foreslåede ændringer såvel de tekniske fremskrivninger som kendte udfordringer og råderum bør indarbejdes i budget for at opnå et så retvisende budget som muligt. Derudover er det væsentligt, at der i den videre proces tages højde for de nævnte opmærksomhedspunkter. Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Der er ingen foreslåede budgetændringer på udvalgets område på nuværende tidspunkt. Dog er det vigtigt at tage højde for resultaterne af det igangværende arbejde på området. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

20 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Status på effektiviserings- og sparekatalog Sagsnr.: 14/5034 Resumé: Som led i budgetprocessen er det besluttet, at administrationen skal udarbejde et effektiviserings- og besparelseskatalog, som kan medvirke til at skabe et politisk råderum til omprioriteringer og til at reducere omkostningsniveauet for at opnå budgetoverholdelse. I samarbejde med eksterne konsulenter (Reflexio) har administrationen gennemført en proces, som har involveret hele kommunens administration med henblik på at udarbejde et effektiviserings- og sparekatalog. På mødet gives en mundtlig status på dette arbejde på udvalgets område. Indstilling: Administrationen indstiller: 1. at sagen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Indstillingen tiltrådt. Sagsfremstilling: Som led i budgetprocessen har Økonomiudvalget besluttet, at administrationen skal udarbejde et effektiviserings- og sparekatalog. Kataloget skal medvirke til dels at skabe et økonomisk råderum, som giver mulighed for politiske omprioriteringer og investeringer fremadrettet samt tilpasse omkostningsniveauet i Lejre Kommune med henblik på budgetoverholdelse. Økonomiudvalget besluttede den 22. april principper og proces for kataloget. Af sagen fremgår det, at kataloget skal indeholde både effektiviseringer og besparelser. Førstnævnte dækker over, at samme serviceniveau kan leveres for færre ressourcer, mens sidstnævnte indebærer, at der sker en reduktion i serviceniveau. Sondringen mellem en effektivisering og en besparelse vil dog i mange tilfælde være teoretisk. I den virkelige verden vil det således være svært at kategorisere de enkelte forslag som enten en effektivisering eller en besparelse, men der vil være tale om en gråzone mellem de to. For at sikre en vis ensartet metode og for at sikre, at en bred en vifte af forslag overvejes på de forskellige områder, vil der i arbejdet med effektiviserings- og sparekataloget blive taget udgangspunkt i fem tværgående fokusområder, også kaldet løftestænger. De fem løftestænger er: Stordriftsfordele Intern og ekstern Løftestangen knytter sig til en antagelse om, at der i visse dele af den kommunale opgaveløsning vil kunne identificeres effektiviseringsgevinster gennem udnyttelse af skalafordele. Arbejdsgange og effektiv arbejdstid Med løftestangen sættes fokus på i hvilken grad kommunens medarbejdere og ledere anvender deres tid på områdets kerneopgaver, og i hvilken grad arbejdstilrettelæggelsen og arbejdsgangene understøtter dette. Nye service-, samarbejds- og driftsformer

21 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side 19 Hensigten med løftestangen er at overveje mulighederne for mere grundlæggende at ændre rammerne for kommunens opgaveløsning via nye service-, samarbejds- og driftsformer. Det kan være gennem øget brug af offentlige-private-partnerskaber, men det kan også være i forhold til at inddrage civilsamfundet på en anderledes måde i opgaveløsningen. Organisering og strukturer Med løftestangen sættes fokus på den interne organisering i centrene, herunder antallet af organisatoriske enheder, antallet af ledere og mellemledere samt sammenhængene i opgaveløsningen inden for centrene. Samtidig kigges på organisering og strukturer på tværs af centrene, herunder de effektiviseringsmuligheder der ligger i snitfladerne mellem centrene og serviceområderne. IT og digitalisering Nogle forslag her vil være rettet mod borgerne (digital post, selvbetjeningsløsninger, velfærdsteknologi mv.), mens andre vil handle om de interne arbejdsgange og mulighederne for effektivisere disse via digitale løsninger (elektroniske sagsgange mv.). Dels gennem implementering af nye IT-løsninger, men måske i ligeså høj grad gennem udnyttelse af potentialet i eksisterende løsninger. Administrationen har siden den politiske beslutning arbejdet med at frembringe effektiviserings- og spareforslag. Der er gennemført workshops på alle politikområder med deltagelse af medarbejdere og ledere fra såvel centralt som decentralt niveau for at bringe viden og ideer i spil fra den samlede organisation. Efterfølgende er der sket en kvalificering af forslagene, således at et samlet katalog kan fremlægges på budgetseminar 2 den 20. juni Kataloget vil indeholde en række forslag, som er blevet bearbejdet ud fra estimeret potentiale, investeringsbehov, tidshorisont og konsekvenser for borgere og administration. Det vil fremgå, at nogle af forslagene har konkrete beregninger på økonomiske gevinster, og andre kræver yderligere analyse, for at det er muligt at vurdere potentialet og konsekvenserne af forslaget. Nogle af forslagene vil administrationen derfor skulle arbejde videre med i løbet af efteråret 2014/foråret 2015, således at de kan indgå i budgetprocessen for På mødet gives en mundtlig status på administrationens arbejde med effektiviserings- og spareforslag på udvalgets område. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at arbejdet med udarbejdelse af effektviserings- og besparelsesforslag er kommet godt i gang i hele organisationen. Nogle forslag vil være ulige at beeregne potentiale af til budgetprocessen 2015, mens andre kræver nærmere analyse og derfor først vil kunne indgå i budgetproces Handicappolitik: Ingen indflydelse på handicappolitikken. Økonomi og finansiering: Effektiviserings- og sparekataloget vil bidrage til at skabe et økonomisk råderum, som giver mulighed for politiske omprioriteringer og investeringer fremadrettet. Samtidig vil kataloget indeholde forslag til at tilpasse omkostningsniveauet i Lejre Kommune med henblik på budgetoverholdelse. Beslutningskompetence: Udvalget for Job & Arbejdsmarked

22 Lejre Kommune Udvalget for Job & Arbejdsmarked Side JA - Eventuelt Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den : Besparelsen i forhold til tilskud til aktivering og danskundervisning blev fjernet fra sparekataloget JobCamp den 6. og 7. november Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

23 Bilag: 2.1. JA - Bilag Ungestrategi maj Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43759/14

24 Udkast version 4. / Jens Boe Rasmussen og Ege Lau Frandsen, 25. april 2014 TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI I LEJRE KOMMUNE 0. Indledning: Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre har i september 2013 fået udarbejdet en analyse af ungeområdet, der beskriver udfordringer for og muligheder i ungeindsatsen i kommunen. På baggrund af ungeanalysen har Det lokale Beskæftigelsesråd i Lejre i februar 2014 afviklet en ungekonference med deltagelse af centrale aktører i ungeindsatsen, herunder bl.a. LBR, Kommunalbestyrelse, Fagcentre i Lejre Kommune, Skoler og skolebestyrelser, produktionsskoler, Ungeforum, Styregruppe for ungeforum, Virksomheder, UU og Jobcenter Lejre. Resultatet af ungekonference var udarbejdelse af et opsamlingspapir, på baggrund af følgende tre strategispor: 1. Forebyggelse hos de 15 til 17 årige 2. Klargøring af unge til uddannelse. 3. Fastholdelse af unge i uddannelse. Med afsæt i ungeanalysen fra september 2013 og ind-put fra aktørerne, der deltog i ungekonferencen i februar 2014 har lejre kommunes udvalg for Børn & Unge samt Udvalget for Job & Arbejdsmarked besluttet, at der skal udarbejdes en tværpolitisk ungestrategi i Lejre Kommune. 1. Hvad vil vi med en tværpolitisk ungestrategi i Lejre Kommune? I Lejre Kommunes ungestrategi er fokus at skabe en god platform for de unge og understøtte at de unge bliver i stand til at forsørge sig selv. For at sikre dette skal vi i gennem uddannelse, uddannelses med beskæftigelsesperspektiv og forebyggelse styrke de unges kompetencer og udviklingspotentialer. Vi skal skabe de bedste rammer for at de unge får et godt ungdomsliv og dermed et godt afsæt til voksenlivet. De unge skal understøttes i at blive aktive medborgere, der tager ansvar for eget liv og bidrager til fællesskabet. Det handler i stor grad om uddannelse og et aktivt fritidsliv, men også om hvordan vi sikrer at unge får et godt afsæt for ungdomslivet. Ungestrategien skal bidrage til at styrke den helhedsorienterede ungeindsats i samarbejde med alle aktører i Lejre Kommune, der har med unge at gøre. En stærk ungeindsats kræver en god dialog mellem professionelle aktører/fagcentre, unge, erhvervslivet og aktive i kultur og fritidslivet. Ungestrategien i Lejre Kommune omhandler alle unge fra 15 til 30 år. 1

25 Udkast version 4. / Jens Boe Rasmussen og Ege Lau Frandsen, 25. april 2014 Uddannelsesperspektivet står centralt i strategien og understøtter regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er derfor særlig fokus på de årige, som skal understøttes i at komme i gang med en uddannelse efter afsluttet grundskoleuddannelse, og som kræver særlig fokus ved overgangen til det 18 år. Men der er også i strategien fokus på gruppen af unge mellem 25 og 30 år. Ungestrategien og indsatsen fokuserer derfor på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge. En vellykket ungeindsats vil motivere og hjælpe unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse og vil bidrage til at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Med ungestrategien i Lejre kommune er der også et ønske om at skabe fælles fundament i arbejdet med børn og unge i Lejre kommune. Der er derfor også stor fokus på det tværfaglige samarbejde og vigtigheden af en helhedsorienteret, koordineret indsats. Et centralt sigte med strategier er derfor at bidrage til udviklingen af den helhedsorienterede ungeindsats, hvor alle relevante parter inddrages og samarbejder, både internt og på tværs af de centre, hvor de unge er, men også med inddragelse af erhvervslivet og vores virksomheder. 2. Rammer og udfordringer for ungeindsatsen i Lejre Kommune Vi ved allerede meget om ungegruppen i Lejre Kommune. Analysen fra september 2013 har bibragt os nyttig og også ny viden. Hertil komme at ungekonferencen i februar 2014 med bidrag fra de deltagende aktører har kvalificeret vores viden yderligere. På baggrund af ovennævnte kan der tegnes følgende rammer og udfordringer for en ungestrategi i Lejre Kommune: Heterogen ungegruppe: De unge består af forskellige grupper med helt forskellige indsatsbehov. Det er vigtigt, at indsatsen differentieres i forhold til ungegrupperne og målrettes efter de specifikke udfordringer hos de forskellige ungegrupper. 18-årsdebutanter: Hvert år starter ca unge i kommunen deres voksenliv med at gå på kontanthjælp som 18-årige. Gruppen klarer sig efterfølgende dårligt på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet og får ofte lange forløb på kontanthjælp. Mange zappere : Der er mange stærke unge uden uddannelse på dagpenge eller kontanthjælp, som skal kanaliseres over i ordinær uddannelse eller job. Gruppen er imidlertid domineret af zappere, der bevæger sig hyppigt mellem job, uddannelse, ledighed og sygdom, og som er svære at fastholde i indsats, job eller uddannelse. Uddannelsesbarrierer: En del af de unge har uddannelsesbarrierer, der kan udfordre deres deltagelse i uddannelse. Det handler bl.a. om læse- eller staveproblemer, indlæringsvanskeligheder, manglende uddannelsesmotivation, sociale problemer, misbrugsproblemer eller psykiske problemstillinger. Mange vælger kortsigtede job: Kun ca pct. af de stærke unge på offentlig forsørgelse kommer i gang med en uddannelse i løbet af et år. Den lave andel skal bl.a. ses i lyset af, at ganske få af de unge forsørgere og de ufaglærte over 25 år går i uddannelse. Forklaringen på den lave uddannelsesandel er bl.a., at en del unge vælger at gå i ufaglært beskæftigelse af kortere eller længere varighed. Frafald fra uddannelse: Knap halvdelen af de stærke unge gennemfører ikke deres uddannelser. Det skyldes bl.a., at en del fortryder deres valg af uddannelse, har svært ved at leve op til kravene på uddannelsen eller mistrives i uddannelsesmiljøet. Nogle falder fra på grund af midlertidige personlige 2

26 Udkast version 4. / Jens Boe Rasmussen og Ege Lau Frandsen, 25. april 2014 problemer, f.eks. sygdom, kriser mv., mens andre opgiver uddannelsen, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Forskellige faser i uddannelsesindsatsen: Overordnet set kommer de unges udfordringer i forskellige faser. Der er behov for at differentiere strategierne for ungeindsatsen i forhold til de forskellige faser, herunder: Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse (Forebyggelse hos de 15 til 17 årige) Klargøring af unge til uddannelse Fastholdelse af unge i uddannelse Mange aktører i ungeindsatsen: Der er mange aktører i ungeindsatsen, der har opgaver og ansvar i forhold til de unge. Det drejer sig bl.a. om de unge selv, forældrene, jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesinstitutionerne, kommunale forvaltninger, erhvervsliv og virksomheder. Udfordringen for en fælles indsats er, at de forskellige aktører kan have forskellige mål og rammer, og at hver af de ovennævnte faser involverer deres egen specifikke aktørkreds. Der er derfor behov for at identificere de forskellige aktørkredse og forpligte hinanden på en fælles tilgang og indsats. (Nærmere og uddybende beskrivelse af aktørerne i forhold til de unge i forskellige udfordringsfaser fremgår af bilag) Mange overgangsproblematikker: Det er en udfordring for en sammenhængende og kontinuerlig ungeindsats, at aktørkredsen og ansvaret i ungeindsatsen skifter hen over de ovennævnte faser. Spørgsmålet er, om der kan etableres en ungestrategi, der følger de unge over tid og løbende placerer ansvar mellem aktørerne i en kontinuerlig indsats. 3. Spor for den tværpolitiske ungestrategi i Lejre Der er 3 centrale spor i Lejre kommunes ungestrategi: 1. Forebyggelse hos de 15 til 17 årige 2. Klargøring af unge til uddannelse. 3. Fastholdelse af unge i uddannelse. 4. Sigtelinjerne for ungestrategien i Lejre Kommune er følgende Styrket samarbejde mellem ungeaktørerne: Sigte på at forene kræfterne og styrke samarbejdet mellem aktørerne på ungeområdet. Et styrket samarbejde vil give bedre resultater til gavn for de unge, kommunen og samfundet. Fokus på overgangsproblematikker: Sigte på at mindske overgangsproblematikkerne, når de unge skal træffe valg i uddannelsessystemet eller når ansvaret for indsatsen skifter mellem aktører. Der skal være fokus på at optimere den fælles viden om de unges ressourcer, behov og udfordringer mellem ungeaktørerne. En sammenhængende vejledningsindsats: Sigte på at samordne vejledningsindsatsen overfor de unge og deres forældre fra barndom, over ungdom til voksenlivet. Fokus på risikogrupper: Sigte på at imødekomme risikogrupper i uddannelsessystemet, herunder bl.a. unge med læse/stave problemer eller ordblindhed, unge med sociale problemer, unge med misbrugsproblemer mv. 3

27 Udkast version 4. / Jens Boe Rasmussen og Ege Lau Frandsen, 25. april 2014 Brobygningsaktiviteter for unge: Sigte på at havesamarbejde med Roskilde og Campus Roskilde omkring kapaciteten af målrettede brobygningsaktiviteter, der kan understøtte de unges kurs i uddannelsessystemet. Et styrket samarbejde om at fastholde unge i uddannelse: Sigte på at fastholde de i uddannelse uanset evt. behov for skift undervejs. 5. Strategielementer på de 3 spor 5.1. Forebyggelse hos de 15 til 17 årige Langt de fleste unge har en god overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Men for et fåtal er der en række udfordringer for indsatsen i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Nogle få forlader folkeskolen med væsentlige uddannelsesbarrierer, som enten ikke er blevet afdækket i folkeskolen eller ikke videreformidles til aktørerne i det videre uddannelsesforløb. Hertil kommer nogle unge tidligt får en zapper-mentalitet, som får lov til at dominere, hvis der kommer modgang eller stilles krav i uddannelsesforløbet. Udfordringerne er: Ikke optimal screening: F.eks. ordblindhed eller læse/staveproblemer ikke altid opfanges. Kan ses i ungemålgruppen på kontanthjælp som er blevet analyseret. Uskarpe uddannelsesplaner: Uddannelsesplanen udarbejdes nogen gange på et mangelfuldt grundlag og tager ikke højde for væsentlige uddannelsesbarrierer hos den unge. Manglende læse/skrive færdigheder: Det er en udfordring, at en nogle unge forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive eller regne på et passende niveau til det videre uddannelsesforløb. (jf. ungeanalysen side 39) Zapper-mentalitet: Mange unge giver hurtigt op, når der er mod-gang, stilles krav eller er behov for en ekstra indsats i skolen eller uddannelsesforløbet. Der opstår tidligt en zapper-mentalitet hos de unge, som accepteres eller ikke håndteres af forældrene. Skoleforsømmelser: Der sættes ikke effektivt nok ind overfor de unges skoleforsømmelser. Mål og strategier: Målsætning Systematisk screening i folkeskolen: Bedre vidensdeling mellem aktørerne: Styrket forebyggelse: Strategi. Hvad gør vi? Arbejde for systematisk afdækning af de unges uddannelsesmæssige problemstillinger, herunder fraværsmønstre. Screening ved afslutning af folkeskolen. Udvikle og aftale vidensdelingen mellem ungeaktørerne. Al relevant viden, herunder bl.a. sygejournaler, skal gøres tilgængelig for de centrale aktører, så vejledning og uddannelsesfremmende aktiviteter kan målrettes den unge. Sikre gode fritids- og sportstilbud for unge. Udvikle flere tilbud til de unge under 18 år, herunder især psykologhjælp til unge med adfærdsproblemer, 4

28 Udkast version 4. / Jens Boe Rasmussen og Ege Lau Frandsen, 25. april 2014 Pågående vejledning: misbrugsbehandling, mentorer til unge med støttebehov og sportstilbud til opgivende unge. Via samarbejde på tværs af Center skoler, Center for Social og Familie samt jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning udvikle vejledningsindsatsen til at blive bedre til at udfordre de unge i og klæde de unge på til at træffe kvalificerede og realistiske valg for deres videre uddannelsesforløb. Særlige målgrupper i denne strategi Hvilke målgrupper skal der særligt sættes fokus på? Uafklarede unge: Fokus på de stille unge, der i folkeskolen og ved afslutningen af folkeskolen er uafklarede eller urealistiske vedr. deres videre uddannelsesforløb. Unge med tung social arv: Fokus på unge med en svag familiebaggrund, som ofte kan have eller få sociale barrierer for at vælge eller gennemføre en uddannelse, og som ofte får skoleforsømmelser i en tidlig alder. Unge med misbrugsproblemer: Fokus på forebyggende indsatser overfor unge med misbrugsproblematikker i folkeskole og ungdomsuddannelse. (ungeanalysen side 46) Unge med psykiatriske problemstillinger: Fokus på de unge med psykiatriske problemstillinger. (ungeanalysen side 44) 5.2. Klargøring af unge til uddannelse Der findes i dag en række udfordringer for indsatsen for at klargøre de unge til uddannelser. Ungegruppens mangfoldighed udgør en konstant udfordring for systemerne og aktørkredsen, idet de unge har helt forskellige udfordringer og indsatsbehov. Der er derfor behov for, at der sikres et grundlag for at differentiere indsatsen og målrette vejledning og tilbud til de unge efter deres specifikke behov. De mange aktører på området og de mange ansvarsskift i den unges forløb er en udfordring, ikke mindst fordi der er mange udbydere af uddannelse. Udfordringerne er: Mangfoldigheden i ungegruppen: Udfordringer og indsatsbehov er mangfoldige og ofte sammensatte. Der er i høj grad behov for systemer, der kan screene, afdække og systematisere tilrettelæggelsen af indsatsen efter den enkelte unges behov. Stor aktørkreds: Der er mange aktører og mange ansvarsskift i den unges forløb. Unge med massive problemer: En del af ungegruppen har massive og sammensatte problemer, som kræver en flerstrenget indsats og samspil mellem flere aktører. Der er behov for, at aktørkredsen bliver bedre og hurtigere til at spotte problemerne. Viden om uddannelser: Det er en udfordring for vejledningen og uddannelsesafklaringen af de unge, at jobcenteret ikke altid har kendskab til indhold, krav og forudsætninger til uddannelsesmuligheder og specifikke uddannelser. Det er derfor vigtigt, at UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og uddannelsesinstitutionerne inddrages i vejledningsindsatsen og kompetenceafklaringen af unge, der skal træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. 5

29 Udkast version 4. / Jens Boe Rasmussen og Ege Lau Frandsen, 25. april 2014 Lovgivning: Det er en udfordring for en sammenhængende og kontinuerlig indsats, at de lovgivningsmæssige hjemler skifter i løbet af den unges indsatsforløb, herunder ikke mindst, når den unge fylder 18 år. Mål og strategier. Målsætning Flere unge i aktivitet eller uddannelse Styrket samarbejde om uddannelsesafklaring Uddannelsesforberedende pakker Samarbejde mellem aktørerne Strategi. Hvad gør vi? Vi vil sikre at ingen unge går på passiv forsørgelse. Unge skal være i gang med uddannelse, beskæftigelsesrettet aktivering med uddannelsesperspektiv eller i job Vi vil styrke uddannelsesafklaringen af de unge i kommunen. Det vil indebære et tættere samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Center for Skoler, jobcenter og uddannelsesinstitutioner om vejledning og uddannelsesafklarende aktiviteter. Vi vil sammen med uddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Center for Skoler, Jobcenter og virksomheder arbejde for, at der på tværs af aktører og indsatser kan skabes hele forberedelsespakker, som sammentænker vejledningsog brobygningsaktiviteter, men også især studieforberedende forløb. Via netværk, tæt samarbejde opbygges gode faglige relationer mellem sagsbehandlere, vejledere, undervisere, konsulenter mv. hos de centrale aktører Særlige målgrupper i denne strategi Hvilke målgrupper skal der sættes fokus på? Uafklarede unge: Fokus på unge, der er uafklarede om deres videre uddannelsesforløb. Der er generelt behov for, at indsatsen for at målrette unges uddannelsesvalg styrkes. Unge forsørgere: Fokus på de unge forsørgere, som ofte mangler uddannelsesmotivation og har svært ved at se perspektiverne i at tage en uddannelse. Unge med uddannelsesbarrierer: Fokus på unge, der har barrierer for at gennemføre en uddannelse, herunder personer med læse/stave problemer, psykiske problemstillinger mv. Unge over 25 år: fokus på unge over 25 år, som ifølge undersøgelser kun i meget begrænset omfang påbegynder en uddannelse. Denne gruppe ser ofte økonomiske barrierer for at gå i gang med en uddannelse. Unge med psykiske problemer: Fokus på, at der sikres tilbud til de unge med psykiske problemstillinger, herunder behandlingstilbud, mentor- eller anden støtte mv. Unge med manglende netværk: Fokus på unge, der mangler netværk, venner eller rollemodeller. 6

30 Udkast version 4. / Jens Boe Rasmussen og Ege Lau Frandsen, 25. april Fastholdelse af unge i uddannelse En stor udfordring for tilrettelæggelsen af en målrettet fastholdelsesindsats, at årsagerne til de unges frafald er mange og individuelle. Det illustreres af, at nogle unge fortryder valget af uddannelse, har svært ved at følge med eller mistrives i uddannelsesmiljøet, mens andre unge frafalder på grund af depression, krise i familie eller samliv. Andre unge falder fra, fordi de har for mange forsømmelser eller fordi de ikke kan finde en praktikplads at færdiggøre uddannelsen i. Udfordringerne er: Mange frafaldsårsager: De unge frafalder deres uddannelse af mange og individuelle årsager. Det kan være svært at udvikle en indsatsmodel, der kan sikre fastholdelsen af alle unge i uddannelserne, og en del af frafaldet skyldes eksterne forhold, som er usynlige for eller uden for rækkevidde af beskæftigelsesindsatsen. Mange zappere blandt de ressourcestærke unge: Bevægeligheden blandt de unge er særdeles stor. De mange bevægelser ud og ind af beskæftigelse, ledighed, uddannelse og sygedagpenge gør det svært at gennemføre en kontinuerlig indsats og udfordrer fastholdelsen af de unge i uddannelsessporet. Opgivende unge: De frafaldstruede unge mangler ofte rollemodeller, der kan motivere eller være forbilleder, når der er modgang eller udfordringer i uddannelsesforløbet. Det betyder, at de unge ofte vælger at give op, hvor der fortsat er muligheder for at fortsætte i uddannelsen. Overlappende tilbud: Tilbud og indsatser i fastholdelsesindsatsen hos jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne ofte er overlappende. Det gælder f.eks. mentor- og støtteordninger og vejledningsindsatsen. Der er derfor behov for at skabe overblik over og koordinere tilbud og aktiviteter i indsatsen. Mål og strategier. Målsætning En videreudvikling af samarbejdet om fastholdelsesindsatsen. Styrket brug af fastholdelsestilbud Garantiskole: Fælles varslingssystemer mellem aktørerne Strategi. Hvad gør vi? Styrkelse og udvikling af samarbejde mellem jobcenter, uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Udvikle samarbejdsrelationer mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, erhvervsuddannelsesinstitutioner, Center for Social og Familie, jobcenter og virksomheder. Brug af mentorer og erhvervsmentorer. Medvirke til at garantiskolen udvikles og kommer til at virke i praksis, så de frafaldstruede unge kan l fastholdes i uddannelsessporet uden at komme i berøring med sociale ydelser på ny Arbejde for at varsling og opfølgning mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne styrkes og systematiseres. Der er behov for, at de frafaldstruede opfanges tidligt, og at de frafaldne opsamles målrettet for at fastholde de unge i uddannelsessporet. 7

31 Udkast version 4. / Jens Boe Rasmussen og Ege Lau Frandsen, 25. april 2014 Særlige målgrupper i denne strategi Hvilke målgrupper skal der sættes fokus på? Frafaldstruede unge: Fokus på unge, der er frafaldstruede. Der er generelt behov for, at der er mere fokus på unge, som af Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne vurderes at have risiko for frafald, hvad enten det drejer sig om kompetenceproblemer, personlige problemer eller adfærdsmæssige problemer. Især følgende risikogrupper: Unge mødre, unge med begyndende misbrugsproblemer, unge med faglige udfordringer, unge med forsømmelser mv. Unge forsørgere: Fokus på de unge forsørgere, som ofte mangler opbakning i baglandet og støtte til lektier mv., der kan styrke gennemførelsen af uddannelsen. 8

32 Bilag: 2.2. JA - Bilag til ungestrategi. Aktører Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43740/14

33 Bilag til ungestrategi version 5. / Jens Boe Rasmussen og Ege Lau Frandsen 13. maj 2014 BILAG: TVÆRPOLITISK UNGESTRATEGI I LEJRE KOMMUNE 1. Aktører Centrale aktører i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse? Folkeskolen: Det er centralt, at lærere og vejledere i folkeskolen medvirker til en tidlig screening af de unge og har systemer til opfølgning på og vidensudveksling om unge, der har risiko for at miste kursen i uddannelsessystemet f.eks. unge med fravær, skoleskift eller andre adfærdsmønstre. Denne viden kan være central for det videre uddannelsesforløb. PPR: Det er centralt, at der er metoder til at udpege og kapacitet til at håndtere unge, der har brug for udredning hos PPR. Center for social og familie: Det er centralt, at sagsbehandlerne i rådgivningen har fokus på uddannelse og den unges langsigtede kurs. Desuden er der behov for, at sagsbehandlerne får videreformidlet deres viden til skolerne mhp. at styrke de efterfølgende støttemuligheder for de unge og tilrettelæggelsen af det videre uddannelsesforløb. SSP: Det er centralt at få inddraget SSP i sager, hvor den unge har eller er på vej ind i misbrugs- eller kriminalitetsproblemer og herunder har fokus på unge med skizofreni. Ungdommens Uddannelsesvejledning: UU er en central aktør i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Det er vigtigt, at UU har et tæt samarbejde med folkeskole, kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne, der kan kvalificere uddannelsesplanen generelt og styrke den tværfaglige indsats overfor unge i risikogruppen. Jobcenteret: Det er centralt, at jobcenteret indgår i en tidlig, forebyggende indsats og vejledning overfor årige, der har risiko for at miste kursen i uddannelsessystemet. Uddannelsesinstitutionerne: Det er afgørende, at der arbejdes videre med at styrke samarbejdet mellem UU, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne om en god og effektiv vejledningsindsats overfor de unge, der skal træffe valg om uddannelse. Der peges særligt på, at produktionsskolen Kohinoor og ungdomsskolen kan udgøre et tilbud, hvor de unge fysisk møder frem og motiveres af fællesskaber og praktiske øvelser. 1

34 Bilag til ungestrategi version 5. / Jens Boe Rasmussen og Ege Lau Frandsen 13. maj 2014 Centrale aktører i klargøringen af unge til uddannelse? Jobcenteret: Det er centralt, at jobcenteret gennemfører en klargøringsindsats, der motiverer og ruster flest mulige til at påbegynde en kompetencegivende uddannelse. Samtidig er der behov for, at jobcenteret sikrer et koordineret samarbejde med kommunale eller regionale samarbejdspartnere, når der er behov for en gradvis progression mod uddannelse. UU: Det er centralt, at UU medvirker i klargøringsindsatsen, og i den sammenhæng gør den eksisterende viden om de unge og de unges uddannelsesplaner synlig og tilgængelig for de øvrige parter i samarbejdet. Virksomhederne: Det er centralt at virksomhederne spiller med. Dette med henblik på at stille snusepraktikker/løntilskudspladser til rådighed som kan kvalificere de unges uddannelsesvalg og give dem erfaring som kræves i forhold til uddannelsesoptag på visse uddannelser Uddannelsesinstitutionerne: Det er centralt, at erhvervsskolerne, produktionsskolen, ungdomsskolen og VUC inddrages mere i klargøringen af de unge til uddannelse, herunder at de introduceres til uddannelser og vejledes i dybden om muligheder indhold, krav mv. i de enkelte uddannelser. Center for social og familie: Det er centralt, at social- og familieindsatsen håndtere de unges problemstillinger og har fokus på den unges uddannelseskurs. Der er behov for, at behandling bakkes op med støtteforanstaltninger. Centrale aktører i fastholdelse af unge i uddannelse? Jobcenteret: Det er centralt, at jobcenteret gør brug af de tilstedeværende støtteordninger, der kan følge de frafaldstruede unge ind i uddannelserne, herunder bl.a. mentorordninger, personlig assistance mv. UU: Det er centralt, at UU medvirker i fastholdelsesindsatsen og ikke mindst er garanten for, at de unge ikke kommer udenfor rækkevidde af vejledingsindsatsen ved at forlade offentlig forsørgelse i en kortere eller længere periode. Uddannelsesinstitutionerne: Det er helt centralt, at uddannelsesinstitutionerne indgår i et styrket samarbejde om fastholdelsesindsatsen, og herunder fungerer som signalsender i forbindelse med konkrete frafaldssituationer eller risikosituationer. Desuden er det centralt, at uddannelsesinstitutionerne synliggør deres fastholdelsestilbud- og aktiviteter overfor aktørkredsen mhp. at optimere og koordinere de samlede indsatser for at fastholde de unge i uddannelse. Virksomhederne: Det er centralt at virksomhederne spiller med. Dette med henblik på at stille praktikpladser til rådigheden for de unge der er i gang med erhvervsuddannelsesførløb. Misbrugscenter Roskilde: Det er centralt, at de unge mødes af en fælles dagsorden om uddannelse hos alle aktører og en tidlig indsats, der kan fremme eller fastholde de unges fokus på uddannelse. 2

35 Bilag: 3.1. Samarbejdsflader i den tværgående indsats.docx Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42394/14

36 Samarbejdet om den tværfaglige indsats i Lejre Kommune Bilag til Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Rehabiliteringsteam Rehabiliteringsteam indstiller til ressourceforløb på baggrund af en samtale med borgeren samt de relevante dokumenter i sagen herunder den forberedende del af rehabiliteringsplanen. Rehabiliteringsteam skitserer den efterfølgende tværgående indsats, som efterfølgende udmøntes i indsatsdelen af rehabiliteringsplanen. Den koordinerende sagsbehandler overtager sagen efter mødet i rehabiliteringsteamet og sikrer bevillinger m.v. i de respektive centre. 2. Den koordinerende sagsbehandlers opgaver Den koordinerende sagsbehandler er tovholder for ressourceforløbssagen. Den koordinerende sagsbehandler planlægger og igangsætter det samlede, tværgående tilbud (ressourceforløbet). Den koordinerende sagsbehandler er bestiller af indsatser og sidder for bordenden og er mødeleder i samarbejdet med de øvrige nøgleaktører i den tværgående indsats. 3. Opstart af et tværgående forløb Alle forløb startes op med et fællesmøde for alle involverede aktører (typisk koordinerende sagsbehandler, mentor/voksenstøtte og indsatssted(er) samt borgeren). Den koordinerende sagsbehandler tager initiativ til mødet og er mødeleder. På mødet udfyldes samarbejdsaftalen (se punkt 4). 4. Samarbejdsaftale (hvert enkelt forløb) Den koordinerende sagsbehandler udfylder skabelon for samarbejdsaftale om sagen med borgernavn og andre relevante data i forbindelse med opstart af forløbet og indkaldelse til første fællesmøde. Samarbejdsaftalen indeholder derudover Mål Delmål Periode Opgavefordeling mellem de professionelle Aftaler om opfølgninger og -tidspunkter Aftaler om progressionregistrering mploy a/s Gothersgade 103, stuen 1123 København K Tlf: mploy@mploy.dk

37 Borgerens accept af informationsudveksling Andre relevante aftaler. Aftalen udfyldes på første planlægningsmøde. 5. Samarbejdet om opfølgningen på indsatsdelen af rehabiliteringsplanen Der skal følges op 6 gange årligt den koordinerende sagsbehandler indbyder eventuelt relevante nøgleaktører efter en konkret vurdering. Den koordinerende sagsbehandler tager initiativ til opfølgningen og er mødeleder. Mentor leverer skriftlig tilbagemelding på den opnåede progression i forhold til de opstillede delmål. Øvrige aktører leverer mundtlig tilbagemelding på baggrund af løbende notater om progression. 6. En kontaktperson i hver enhed/på hvert tilbudssted Hver enkelt tilbudssted og hvert enkelt affdeling udnævner en kontaktperson, som er enhedens officielle indgangsdør og videreformidler, når den koordinerende sagsbehandler skal igangsætte en plan, som indeholder brug af enhedens ekspertise og tilbud. 7. Nøgleaktører i den tværfaglige indsats Den koordinerende sagsbehandler er tovholder for alle involverede herunder Ydelseskontoret Borgerservice Visitationen Social behandling Mentor Virksomhed Træningsenheden BOMI / Hjerneskadecenter Støtte-kontakt-person Praktiserende læge Sygehuset Psykolog Pårørende 8. Skabelon til samarbejdsaftale Udkast udarbejdes af jobcentret. 2

38 Bilag: 3.2. Indsatsgrupper, delmål og indsatser Lejre.docx Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42396/14

39 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere i 2014: Ca Borgere med lettere psykiske lidelser Antal borgere i 2014: Ca Borgere med omfattende psykiske lidelser Antal borgere i 2014: Ca Borgere med diffuse lidelser Antal borgere i 2014: Ca Borgere med hjerneskade eller demens Antal borgere i 2014: Ca Borgere med somatiske lidelser i bevægeapparat eller organer Antal borgere i 2014: Ca Borgere med omfattende og langvarige sociale problemer og misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 4 Tallene akkumulerer I alt i 2014 Ca nye I alt i 2015 Ca nye I alt i 2016 Ca nye 1

40 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Indsatsgruppens barrierer og karakteristika Delmål for indsatsgruppen Indsatser Har gennemført folkeskolen med problemer Afbrudte forsøg på at tage uddannelse Usikkerhed, angst, social forbi Sjældent støtte i netværk p.g.a. o Overbeskyttende forældre eller o Ikke- tilstedeværende forældre Mangel på motivation sløv, tilbagelænet adfærd Ringe arbejdsmarkedserfaring Urealistiske eller manglende ideer og ønsker til uddannelse og job Misbrug/stort weekendforbrug af hash/alkohol måske medicin Opnå almindelig døgnrytme Erkendelse af misbrug indsigt i egen problematik Deltager stabilt i behandlingsforløb Deltage aktivt i behandlingsforløb i f.t. angst og fobi Tage ansvar for eget liv løsrivelse fra forældrene. Inddrage forældre/netværk så alle arbejder mod samme mål Have realistiske mål om egne ønsker til job/uddannelse Komme i gang med et beskæftigelsesrettet tilbud Stabile økonomiske forhold Øget selvtillid for at kunne opnå de andre delmål Opnå højest muligt funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt Mentor og 85-voksenstøtte, 3 timer/uge Misbrugsbehandling (Roskilde Misbrugscenter/Lænken) Fysisk træning i fitness-center Praktik eventuelt i virksomhedscenter Økonomisk vejledning og rådgivning Behandling i regionspsykiatrien 2

41 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Indsatsgruppens barrierer og karakteristika Delmål for indsatsgruppen Indsatser Engagerede forældre Er ofte ikke i stand til at tage vare på sig selv Kan ikke tage almindelig uddannelse Mange på STU-forløb Vanskeligheder med at indgå i sociale relationer Har ikke afgangseksamen fra folkeskolen Indlæringsvanskeligheder Skjulte handicaps impulsstyret, svært ved delt opmærksomhed m.v. Selvstændiggørelse Fungere udenfor det kendte netværk med forældre Opnå højest muligt funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt Indgå i misbrugsbehandling Opnå realistiske ønsker til job eller uddannelse At kunne indgå i sociale relationer Øge selvtillid + selvværd Afdække ressourcer hvor fungerer det godt? Afdække interesseområder (og tænke dem ind i målene) Være fysisk aktiv/dyrke motion 2-3 gange ugentlig Mentor og 85-voksenstøtte, 3 timer/uge Misbrugsbehandling (Roskilde Misbrugscenter/Lænken) for omkring 40 % af indsatsgruppen Fysisk træning i fitness-center Motion og livsstil (diætist) evt. Quick Care Praktik eventuelt i virksomhedscenter Økonomisk vejledning og rådgivning Behandling i regionspsykiatrien STU-forløb Kognitiv terapi, mindfulness og lignende Inddragelse af Center for social og familie Træning efter Serviceloven o Individuelt max. 3 mdr. 2 timer/uge o Hold 1 x ugtl. Produktionsskole 3

42 3. Borgere med lettere psykiske lidelser Indsatsgruppens barrierer og karakteristika Delmål for indsatsgruppen Indsatser Depression, angst, stress Eventuel lettere retardering Somatisk lidelse ryg, skulder m.v. Har ofte haft god tilknytning til arbejdsmarkedet Har ofte gennemført uddannelse Perfektionistiske stiller høje krav til sig selv Ængstelig personlighedsstruktur Tendens til at isolere sig i familien Intet overskud til at orientere sig udad i sociale relationer Tage ansvar for eget liv Deltage aktivt i behandlingsforløb ift. depression, angst og stress Opnå almindelig døgnrytme og struktur på hverdagen Stabile økonomiske forhold Bibeholde/udvikle socialt netværk Udvikle relationer indad til pårørende og udad til netværk Udredning + stabilisering vha. medicin + terapi Forebygge sygemelding pga stress, angst, depression Ved deltagelse i arbejdsprøvning/praktik opnå realistiske mål om egne ønsker til job/uddannelse Behandling for evt. udløsende eller medfølgende somatisk lidelse Bibeholde kontakt til tidligere arbejdsplads og kollegialt netværk Opnå indsigt i evt. nye beskæftigelsesmuligheder og opstille realistiske ønsker for fremtiden Vedligeholde kompetencer Opnå større selvindsigt og indsigt i egen belastningstolerance (afstemme krav med ressourcer) Opbygge motivation og positivt livssyn og syn på muligheder Mentor og 85-voksenstøtte, 3 timer/uge Fysisk træning i fitness-center Praktik eventuelt i virksomhedscenter Økonomisk vejledning og rådgivning Evt. behandling i regionspsykiatrien Kognitiv terapi, mindfulness og lignende Evt. træning efter Serviceloven o Individuelt max. 3 mdr. 2 timer/uge o Hold 1 x ugtl. Motion og livsstil (diætist) evt. Quick Care 4

43 4. Borgere med omfattende psykiske lidelser Indsatsgruppens barrierer og karakteristika Delmål for indsatsgruppen Indsatser Ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet Ofte stor gæld og boligløshed Skizofreni, bipolar lidelse m.v. Der kan stor forskel på funktionsniveau fra dag til dag Ustabilitet i forhold til behandling Ofte manglende sygdomsindsigt Nægter eventuelt behandling Manglende selvindsigt Kommer ofte fra familier med psykiske lidelser og sociale problemer Ikke støtte fra netværket Ofte misbrugsproblematik og sociale problemer Stabile boligforhold Opnå almindelig døgnrytme Erkendelse af misbrug indsigt i egen problematik Opnå indsigt og kendskab til egen sygdom, samt hvilken indflydelse dette kan have på pgl. funktionsevne Deltage stabilt i behandlingsforløb Tage ansvar for eget liv Kunne begå sig socialt samt etablere og vedligeholde eget netværk (ikke isolere sig) Have realistiske mål om egne ønsker til job/uddannelse Komme i gang med et beskæftigelsesrettet tilbud Styr på økonomi og gældsafvikling Opnå et niveau hvor pgl. er velmedicineret og endeligt udredt i psykiatrien. Opnå godt samarbejde med egen læge og distriktspsykiatri Bearbejde belastninger fra evt. tidligere livsbegivenheder (ofte også problemer i familien) Opnå kendskab til muligheder for tilknytning til arbejdsmarked/uddannelse samt kunne opstille realistiske ønsker for fremtidig beskæftigelse Mentor og 85-voksenstøtte, 3 timer/uge Misbrugsbehandling (Roskilde Misbrugscenter/Lænken) Fysisk træning i fitness-center Praktik eventuelt i virksomhedscenter Økonomisk vejledning og rådgivning Behandling i regionspsykiatrien Kognitiv terapi, mindfulness og lignende Motion og livsstil (diætist) evt. Quick Care Familierådslagning Sind Dagtilbud i socialpsykiatrien 5

44 5. Borgere med diffuse lidelser Indsatsgruppens barrierer og karakteristika Delmål for indsatsgruppen Indsatser F.eks. fibromyalgi Skrøbelige belastninger medfører smerter Smerter med psykisk overbygning Virker udbrændte i forhold til deres samlede liv Orker ikke mere Ofte tidligere meget belastende livsvilkår Vil helst være i fred Afvisende overfor psykologbehandling m.v. Erkendelse af evt. psykiske vanskeligheder samt opnå vilje til at disse italesættes og evt. søges behandlet Opnå almindelig døgnrytme Opnå hensigtsmæssig brug af ressourcer (energiforvaltning) Tage ansvar for eget liv Deltage aktivt i behandlingsforløb hos psykolog Nedsætte smerter bedre smertedækning Opnå god nattesøvn og øge energiniveau i dagligdagen Afdække borgerens ressourcer Udbygge relationen til familie og netværk Opbygge selvtillid/selvværd Opnå afklaring på evt. somatiske eller psykiatriske årsager til nuværende tilstand Opnå motivation for deltage i aktiviteter, der har til formål at skabe positiv udvikling og ændre livsvilkår Kunne opstille realistiske og positive ønsker for fremtiden Indgå i beskæftigelsesrettede tilbud Ved deltagelse i Mentor og 85-voksenstøtte, 3 timer/uge Fysisk træning i fitness-center Praktik eventuelt i virksomhedscenter Økonomisk vejledning og rådgivning Kognitiv terapi, mindfulness og lignende Motion og livsstil (diætist) evt. Quick Care Træning efter Serviceloven o Individuelt max. 3 mdr. 2 timer/uge o Hold 1 x ugtl. Liasson-psykiatri Smerteskole/smerteklinik i kommunen mhp håndtering af smerter m. psykisk overbygning 6

45 arbejdsprøvning/praktik opnå realistiske mål om egne ønsker til job/uddannelse 6. Borgere med hjerneskade eller demens Indsatsgruppens barrierer og karakteristika Delmål for indsatsgruppen Indsatser Fysiske og kognitive problemer Alle typer af uddannelses- og beskæftigelsesmæssig baggrund Trætte meget lille overskud Svært ved forandringer Vigtigt med inddragelse af netværk/familie Sociale problemer Ofte begrænset selvindsigt Ofte executive vanskeligheder - skjulte handicaps som f.eks. impulsstyring, svært ved delt opmærksomhed m.v. Opnå bedst mulig funktionsevne (genoptræning af færdigheder) Afklaring i forhold til erhvervsevne og om pgl. evt. har chance for at vende tilbage til tidl/ lign. beskæftigelse eller fagområde Inddragelse af netværk/familie Hensigtsmæssig brug af ressourcer (energiforvaltning) Almindelig døgnrytme Afdække mulighed for aktivitet/ motion Finde grænsen for overbelastning fysisk og kognitivt (og blive under grænsen) Opnå større overskud og redskaber til at håndtere forandringer i hverdagen bedst muligt Selvindsigt og indsigt i de begrænsninger evt. hjerneskade har medført Opstille realistiske mål for igen at opnå tilknytning til arbejdsmarked/uddannelse Opbygge motivation og fornyet energi Deltage i erhvervsrettede tilbud Hjerneskadekoordinator Mentor og 85-voksenstøtte, 3 timer/uge Tilbud efter Sundhedsloven f.eks. genoptræning Praktik eventuelt i virksomhedscenter Økonomisk vejledning og rådgivning Vederlagsfri fysioterapi Træning efter Serviceloven o Individuelt max. 3 mdr. 2 timer/uge o Hold 1 x ugtl. Andre tilbud efter Serviceloven f.eks. hjælpemidler eller boligindretning Patientforening Familieafdeling i forhold til evt. børn i borgerens familie Fysioterapi til fysiske vanskeligheder Neuropsykolog forløb/samtaler til borger + pårørende i komplicerede sager Kognitiv terapi, mindfulness og lignende Bomi 7

46 7. Borgere med somatiske lidelser i bevægeapparat eller organer Indsatsgruppens barrierer og karakteristika Delmål for indsatsgruppen Indsatser Alle typer af uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund Progredierende eller stationære lidelser Motiverede for beskæftigelse Arbejdet er en vigtig del af identiteten Tager ansvar for eget liv Tendens til at overbebyrde sig selv Opleve ansvar for eget liv og ejerskab i processen Hensigtsmæssig brug af ressourcer (energiforvaltning) Afdække funktionsniveau og afdække evt. smerter og i hvilken sammenhænge de opstår Afdække ergonomiske forhold på arbejdspladsen Dyrke motion/vedligeholdende træning Afklaring af somatiske lidelser samt behandlingsmuligheder og prognose Afklaring af hvilke erhvervsmuligheder der er realistiske under hensyn til helbredstilstand Stille realistiske krav til sig selv Acceptere nyt selvbillede Opstille realistiske mål for beskæftigelse Opretholde motivation for beskæftigelse Ved deltagelse i arbejdsprøvning/praktik opnå Mentor og 85-voksenstøtte, 3 timer/uge Tilbud efter Sundhedsloven f.eks. genoptræning Praktik eventuelt i virksomhedscenter Økonomisk vejledning og rådgivning Vederlagsfri fysioterapi Træning efter Serviceloven o Individuelt max. 3 mdr. 2 timer/uge o Hold 1 x ugtl. Andre tilbud efter Serviceloven f.eks. hjælpemidler eller boligindretning Kronikertilbud Patientforening Kognitiv terapi, mindfulness og lignende Smerteskole Op på hesten støtte til borgere med kroniske, somatiske lidelser 8

47 realistiske mål om egne ønsker til job/uddannelse 8. Borgere med omfattende og langvarige sociale problemer og misbrug Indsatsgruppens barrierer og karakteristika Delmål for indsatsgruppen Indsatser Ustabil eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet Usikkerhed, angst, social forbi Dårlige økonomiske forhold Ustabile boligforhold Mangel på motivation Ensomhed Ingen støtte til job/uddannelse i netværket Ringe arbejdsmarkedserfaring Urealistiske eller manglende ideer og ønsker til uddannelse og job Langvarigt misbrug af hash/alkohol måske medicin Stabile økonomiske forhold Stabile boligforhold Opnå almindelig døgnrytme Tage ansvar for eget liv Have realistiske mål om egne ønsker til job/uddannelse Deltage stabilt i behandlingsforløb ift. erkendelse af misbrug og indsigt i egen problematik Deltage aktivt i behandlingsforløb i f.t. angst og fobi Opleve ansvar for eget liv og egen situation Deltage stabilt i behandlingsforløb for evt. misbrug og/eller psykiske problematikker Ro og struktur i hverdagen (bl.a. i forhold til økonomi, gældsafvikling og boligforhold) Mentor og 85-voksenstøtte, 3 timer/uge Misbrugsbehandling (Roskilde Misbrugscenter/Lænken) Fysisk træning i fitness-center Praktik eventuelt i virksomhedscenter Økonomisk vejledning og rådgivning Kognitiv terapi, mindfulness og lignende Motion og livsstil (diætist) Socialpsykiatrisk dagcenter Solvang Bomi 9

48 Bryde isolation/opbygge netværk Deltage stabilt i realistisk erhvervsrettet tilbud, i det omfang pgl. er i stand til at bidrage af forløbet Afklare eller opnå ønsker og ideer til fremtiden 10

49 Bilag: 3.3. Strategi.docx Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 42392/14

50 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

51 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen er der krav til kommunerne om at tilbyde tværfaglige indsatser til en række borgergrupper, som står udenfor arbejdsmarkedet. Den tværfaglige indsats skal ud over beskæftigelsesmæssige tilbud om nødvendigt ligeledes indeholde tilbud fra socialområdet og sundhedsområdet. Der er i Lejre Kommune en række borgere, som er i risiko for førtidspension, og som på grund af f.eks. sociale eller sundhedsmæssige udfordringer har behov for tværfaglig støtte til at komme ud af deres fastlåste beskæftigelsesmæssige situation. Borgerne vil uden denne tværgående indsats ikke kunne opnå en aktiv tilværelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Lejre Kommune ønsker at udmønte førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet til konkrete indsatsmuligheder, som sammensættes efter behov på tværs af kommunens faglige centeropdeling. Lejre Kommune vil basere udviklingen af den samlede tværgående indsats på en fælles strategi for beskæftigelses-, social- og sundhedsområderne: Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune. Formål med udarbejdelsen af en strategi Det overordende formål med Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune er at skabe en fælles politisk platform og skabe synergi på tværs af fag- og serviceområder. Denne fælles strategi understreger betydningen af samarbejdet politisk og administrativt på tværs af udvalg og fagcentre, men betoner først og fremmest betydningen for den enkelte borger af et tværgående samarbejde, som kan støtte borgeren i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet enten gennem uddannelse eller job. Endelig understreger strategien betydningen af, at Lejre Kommunes samarbejdsrelationer til civilsamfundet løbende udvikles, således at f.eks. frivillige organisationer og lokale virksomheder i endnu højere grad inddrages i løsningen af opgaverne. 2. Mål og ambition Lejre Kommune ønsker at flest mulige af kommunens borgere sikres et aktivt arbejdsliv og er selvforsørgende. Et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse for flest mulige borgere er vigtigt af flere grunde. Et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse har en række positive effekter for den enkelte borger f.eks. i forhold til: Borgerens identitet og selvværd Borgerens sundhed og trivsel Borgerens netværk og sociale relationer 2

52 Borgernes økonomi og økonomiske råderum. Derudover har antallet af borgere, der har et aktivt arbejdsliv og som er selvforsørgende, stor betydning for økonomien i Lejre Kommune. Det gælder dels i forhold til, hvor mange borgere der bidrager til produktionen i samfundet, og som betaler skat, og dels i forhold til hvor mange borgere der modtager offentlige forsørgelsesydelser forbigående eller permanent. Lejre Kommunes mål og ambition Det er derfor Lejre Kommunes mål og ambition at støtte den enkelte borger til at bringe sig i en situation, hvor vedkommende på kort og på lang sigt kan forsørge sig selv, ligesom kommunen på tværs af centre og serviceområder aktivt skal understøtte borgeren i at blive og forblive selvforsørgede om nødvendigt gennem koordinerede og tværgående handlinger, aktiviteter og indsatser, der tager udgangspunkt i borgerens samlede problemstillinger. For borgere med sammensatte og alvorlige problemer ud over ledighed skal en tværfaglig, sammenhængende, koordineret arbejdsmarkedsrettet indsats give borgerne mulighed for at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet eller til at tage en uddannelse. Ikke mindst for de unge er det vigtigt, at kommunens samlede sæt af muligheder på tværs understøtter en indsats, der sigter mod at den unge kommer i uddannelse eller arbejde. For at understøtte dette mål og denne ambition vil Lejre Kommune arbejde målrettet for: At alle centre og enheder i Lejre Kommune tager ansvar for ambitionen om at sikre borgerne et aktivt arbejdsliv og sikre at fleste mulige borgere er selvforsørgende At den enkeltes borgers bestræbelser for at få et aktivt arbejdsliv og forsørge sig selv understøttes af alle samfundets formelle og uformelle institutioner og organisationer At alle unge får en uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet 1 At interesseorganisationer og frivillige organisationer og foreninger sætter fokus og kræfter ind på at deltage i og arbejde for indfrielsen af strategien At virksomhederne og erhvervslivet i Lejre arbejder aktivt for at udvikle den fælles, sociale ansvarlighed Hvor det er nødvendigt, skal Lejre Kommune forebygge en mere blivende situation uden for arbejdsmarkedet og tilbyde en tidlig og intensiv indsats, der forebygger langvarig offentlig forsørgelse. 3. Målgrupper og indsatser Lovgivningen fastlægger rammerne for, hvornår kommunen skal bevilge offentlige forsørgelsesydelser til borgerne, herunder hvornår en borger har ret til eksempelvis bevilling af ressourceforløb, førtidspension, fleksjob m.v. Strategien sigter ikke mod at udfordre eller ændre den bevillingsmæssige praksis i Lejre Kommune. 1 Jævnføre Lejre Kommunes omfattende Ungestrategi 3

53 En ændring i antallet af borgere, der har et aktivt arbejdsliv og som er selvforsørgende, skal derfor udspringe af ændringer i den indsats, der tilbydes til borgerne, inden de fastlåses og når til at skulle tilkendes f.eks. førtidspension. Lejre Kommune har beskrevet en række målgrupper, som vil være omfattet af reglerne om en tværgående indsats 2. Indsatsgrupper og indsatser For hver af disse grupper er der udarbejdet en målgruppebeskrivelse med karakteristika, et delmålshierarki samt en række tværgående indsatser, som vil være fagligt relevante for målgruppen, såfremt deres fastlåste situation skal ændres. Opdelingen af den samlede målgruppe for tværgående indsats i disse undermålgrupper tjener dermed til at skabe overblik over den samlede målgruppes omfang og tværfaglige indsatsbehov. Beskrivelsen af målgrupperne opsamler derudover det tværfaglige indsatsbehov i et katalog, som består af indsatser og tilbud til målgruppen, der er sammensat på tværs af allerede eksisterende tilbud/indsatser fra de forskellige centre. Den samlede målgruppe er underopdelt i følgende undermålgrupper eller indsatsgrupper: Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Unge med udviklingsforstyrrelser Borgere med lettere psykiske lidelser Borgere med omfattende psykiske lidelser Borgere med diffuse lidelser Borgere med hjerneskade eller demens Borgere med somatiske lidelser i bevægeapparat eller organer Borgere med omfattende og langvarige sociale problemer og misbrug. Behov for indsatser på tværs En opsummering af det samlede indsatsbehov viser, at Lejre Kommune for at indfri sine mål i strategien - skal kunne tilbyde f.eks. misbrugsbehandling, sociale tilbud og voksenstøtte, terapi og socialpsykiatri, indsatser i forhold til sundhed og livsstilssygdomme samt tilbud om genoptræning af fysiske færdigheder. 2 Se bilag: Indsatsgrupper, delmål og indsatser 4

54 Derudover skal Lejre Kommune have tilbud i forhold til en uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet indsats i form af rådgivning og vejledning om uddannelse, job og selvforsørgelse, mentorstøtte, afklaring af jobmuligheder, udplaceringer i virksomheder, særlige målrettede forløb, støtte i forbindelse med udplaceringer i form af mentorer og indretning af arbejdspladser m.v. Udviklingen i brugen af allerede eksisterende tilbud skal ske nænsomt Lejre Kommune ser nødvendigheden i at anvende allerede eksisterende tilbud i f.eks. aktivitetscentrene som elementer i ressourceforløb. Vi vil gøre plads til borgere i ressourceforløb, men ønsker at de brugere, som anvender tilbuddene i forvejen, får mulighed for at se udvidelsen af den samlede deltagergruppe i tilbuddet som en berigelse og en fordel for udviklingen af tilbuddet. Vi vil indfase anvendelsen af eksisterende tilbud i ressourceforløb nænsomt og med skyldigt hensyn til de brugergrupper, som anvender tilbuddet i forvejen. Vi skal i den sammenhæng være opmærksomme på den ressource, som vores forebyggende medarbejder på ældreområdet kan bringe ind i udviklingen af den tværgående indsats. Vi prioriterer en tidlig, forebyggende og tværgående indsats Lejre Kommune kan konstatere, at en række borgere, som nu har behov for en koordineret og tværgående indsats i ressourceforløb, tilsyneladende har haft dette behov over længere tid, uden at det har været muligt for kommunen at imødekomme det. Vi vil fremover prioritere en tidlig intervention i forhold til borgere med tilsvarende behov. Lejre Kommune vil arbejde hen i mod, at vi tidligt identificerer de borgere, som har behov for en tværgående indsats på tværs af vores centre og i forlængelse heraf iværksætter den nødvendige indsats for at forhindre, at borgerens forsørgelsesperiode bliver langvarig eller i værste fald permanent. Vi ønsker løbende, at denne prioritering følges op af beregninger af sammenhængen mellem de ressourcer, der investeres i tværgående indsats og den effekt, vi opnår. Indfasning af strategien og prioritering af ungemålgrupperne Lejre Kommune har en række målgrupper, som har behov for tværfaglig indsats. Indsatsbehovet for de forskellige målgrupper er forskelligt, og den forventede beskæftigelsesmæssige effekt at indsatsen er ligeledes forskellig. Lejre Kommune har en række unge, som står uden for arbejdsmarkedet, og som ikke har uddannelse eller er i gang med en uddannelse. Denne gruppe unge vil have et stort behov for en sammenhængende indsats, som er sammensat af tilbud fra forskellige centre, hvis de ikke skal fastlåses yderligere i en tilværelse som offentligt forsørget. Der er stor risiko for, at en del af de unge ikke vil gennemføre en uddannelse, ikke vil få et stabilt aktivt arbejdsliv og dermed ikke vil blive selvforsørgende. 5

55 Det er afgørende, at der igangsættes en styrket indsats for ungegruppen, som kan forebygge, at de unge, der i dag står uden job og uddannelse, på sigt ender på en permanent offentlig forsørgelse. Lejre Kommune vil som en del af indfasningen af strategien for ressourceforløb prioritere, at ungemålgrupperne tilbydes den relevante, tværgående indsats jævnføre den udarbejdede Ungestrategi. Sammenhængen mellem voksenstøtte efter Serviceloven og mentorstøtte efter Beskæftigelseslovgivningen - mentorkorps I indsatskataloget for borgere i ressourceforløb er for de fleste af målgrupperne beskrevet et behov for tæt støtte til borgeren fra en professionel ressourceperson. Støtten fra denne person kan gå fra hjælp til at strukturere en hverdag, at få læst og reageret på post, at komme til lægen og lignende til mere beskæftigelsesrettet støtte og vejledning. For borgerne er det vigtigt, at der er så få kontaktpersoner fra kommunen ind over som muligt. Lejre Kommune ønsker, at der arbejdes hen imod en endnu større sammenhæng i den voksenstøtte og mentorstøtte, der gives. Det er derfor vigtigt, at der på sigt etableres et fælles mentorkorps bestående af fagpersoner, som kan tilbyde støtte, der relaterer sig til begge lovgivningsområder i en helhed. Indsatser fra civilsamfundet Lejre Kommunen vil udvikle samarbejdet med de frivillige organisationer og foreninger om at nå sine mål om at sikre flest mulige borgere et aktivt arbejdsliv og selvforsørgelse. Frivilligt arbejde og frivillige organisationer definerer vi som: Indsatsen er frivillig - den udføres principielt uden en formel forpligtelse Indsatsen er ulønnet Indsatsen udføres over for andre end egen familie Indsatsen er til gavn for andre end én selv og ens familie. Indsatsen er formelt organiseret. Frivillige organisationer og foreninger udfører frivilligt arbejde f.eks. i forhold til børn, unge og familier, humanitært arbejde, oplysende og rådgivende virksomhed, idræt og sundhed, syge og handicappede. Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde udfører over 40 % af befolkningen i Danmark frivilligt arbejde, som falder ind under den beskrevne definition. Der kan opnås stærke samarbejdsbånd mellem frivillige og kommunen og mobiliseres mange frivillige kræfter. Der er mange gode eksempler - f.eks. etableringen af frivillige støttepersoner til støtte for unge, der har vanskeligheder på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. 6

56 Lejre Kommune samarbejder allerede med forskellige frivillige organisationer, og dette samarbejde kan som et led i implementeringen af denne strategi - udvikles og udbygges med henblik på at understøtte at flere borgere får et aktivt arbejdsliv og bliver selvforsørgende. 4. Organisering og styring Ansvaret for den overordnede planlægning og styring samt den indholdsmæssige udvikling af den tværfaglige indsats i ressourceforløb påhviler beskæftigelsesområdet. Lejre Kommunes øvrige centre og enheder samarbejder med beskæftigelsesområdet om opgaven. Økonomistyringen af indsatsen svarer til den øvrige økonomistyring i de forskellige centre. 5. Udmøntning og implementering Der hevises til bilag med opmærksomhedspunkter i ft. implementeringen. 6. Bilag Indsatsgrupper, delmål og indsatser i ressourceforløb i Lejre Kommune 7

57 Bilag: 4.1. JA - Bilag Beskæftigelsesministerens udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2015 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41302/14

58

59

60 Bilag: 4.2. JA - Bilag Beskæftigelsesplan udkast maj 2015 Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47498/14

61 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE (Godkendt den xx. xxxxxxx 2014 af Kommunalbestyrelsen) Udkast ver.1b (23. MAJ 2015) BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE

62 Indhold INDLEDNING BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER RAMMEVILKÅR FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS I LEJRE MÅLGRUPPER FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS UDFORDRINGERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET FOR LEJRE KOMMUNE FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE (STATUS) FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE (UDFORDRINGER) LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIGFORSØRGELSE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG INDSATS, DER HAR SIGTE PÅ STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET. (STATUS) LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG INDSATS, DER HAR SIGTE PÅ STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET. (UDFORDRINGER) LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES (STATUS) LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES (UDFORDRINGER) EN TÆTTERE OG STYRKET DIOLOG MED VIRKSOMHEDERNE (STATUS) EN TÆTTERE OG STYRKET DIOLOG MED VIRKSOMHEDERNE (UDFORDRINGER) BORGERRETTET INDSATS MÅL OG STRATEGIER FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS MÅL OG STRATEGIER FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS SAMLET OVERSIGT OVER MÅLENE I BESKÆFTIGELSESPLAN BESKÆFTIGELSESRÅDETS PLAN FOR SÆRLIGE VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVITETER I BUDGET FOR INDSATSEN BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE

63 INDLEDNING Siden 2008 har ledigheden i Lejre Kommune været stigende på grund af den internationale recession. De aktuelle arbejdsmarkedspolitiske udfordringer er i høj grad stadig påvirket af denne situation. Først midt i 2013 var der tendenser til en faldende ledighed. Et fald i ledigheden, som forventes at fortsætte svagt i resten af 2014 og i Der forudses helt andre udfordringer i takt med faldende ledighed. Dette i form af specifikke rekrutteringsbehov på det lokale og regionale arbejdsmarked, som skal håndteres. Beskæftigelsesplan 2015 samler strategier og mål for, hvordan Lejre Kommune vil håndtere denne udvikling på arbejdsmarkedet, ikke kun i 2015 men også for de kommende år. Det er Jobcenter Lejre, som har hovedansvaret for at implementere beskæftigelsesplanen. Beskæftigelsesplanen beskriver jobcentrets indsats i 2015 i forhold til modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ressourceforløb, ledighedsydelse samt personer i fleksjob. Jobcentret forventes i 2015 løbende dvs. måned for måned - at skulle håndtere den beskæftigelsespolitiske indsats for ca borgere i ovennævnte målgrupper. På årsniveau vil jobcentret være i kontakt med ca borgere. Desuden indeholder beskæftigelsesplanen en beskrivelse af jobcentrets indsats i forhold til de beskæftigelsesrettede opgaver over for de ca virksomheder i Lejre Kommune. Lejre Kommune vil arbejde løbende på at forbedre beskæftigelsesindsatsen. Det skal bl.a. ske ved at have fokus på, om indsatsen over for de forskellige grupper af borgere medvirker til at bringe dem i job eller uddannelse. Lejre Kommune vil ligeledes fokusere på en beskæftigelsesindsats der dels har fokus på arbejdsmarkedet uden for Lejre Kommune, og dels har fokus på at understøtte Lejre Strategien på det erhvervspolitiske område. Endelig tænkes beskæftigelsesindsatsen også ind i Lejre Kommunes visioner på det økologiske område. Dette kan bl.a. ske ved løbende at afprøve nye metoder og tiltag, som f.eks. nye aktiveringstilbud der kan matche den økologiske tilgang og understøtte jobrotation på det økologiske område. Kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen skal sikres gennem et bæredygtigt, fagligt og professionelt miljø inden for jobcentret, og i tæt samarbejde med en lang række samarbejdsparter, herunder borgerne, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter, kommunens øvrige centre, uddannelsesinstitutioner, nabojobcentre, Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, det lokale Beskæftigelsesråd m.fl. Formand for Udvalget for Job & Arbejdsmarked. Christian Plank. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 3

64 1. BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER Beskæftigelsesplan 2015 tager udgangspunkt i de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer, som landet som helhed og Lejre Kommune står over for i Konkret tager Beskæftigelsesplan 2015 udgangspunkt i følgende udfordringer: Arbejdsstyrken skal opretholdes og gerne øges Uddannelsesniveauet skal øges, især for de unge. Ungdomsarbejdsløsheden skal afskaffes Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have større tilknytning til arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden skal sænkes Virksomhedsindsatsen skal koordineres, og virksomhederne skal sikres kvalificeret arbejdskraft Ovennævnte udfordringer ligger fint i tråd med Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2015, som beskæftigelsesplanen også skal tage udgangspunkt i. Ministerens beskæftigelsespolitiske mål ser således ud: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentret skal have maksimal fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så det sikres at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for, at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet er at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er vigtigt at kommunen understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Der skal prioriteres en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal være fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet skal understøtte integrationsindsatsen. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Der skal fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årige dagpengeperiode. Jobcentret skal have fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige der er i risiko for at blive langtidsledige. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Der skal øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Der skal leveres proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere for eksempel i forbindelse med længerevarende sygemelding. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 4

65 Ministerens indsatsområde vedrørende mål 4 om en tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder skal i høj grad medvirke til opfyldelsen af de øvrige 3 mål. 2. RAMMEVILKÅR FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS I LEJRE Lejre kommune får samme rammevilkår for indsatsen i de kommende 2 år som i den foregående periode, hvor krisen satte ind. Det bedste scenario for udviklingen de kommende 2 år peger på uændret beskæftigelse blandt kommunens borgere, færre ledige, flere arbejdspladser i kommunen og færre personer uden for arbejdsstyrken. 1 Ledigheden har været faldende i Det fremgår af figur 01, der er Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands fremskrivning af udviklingen i beskæftigelse og ledighed frem til og med udgangen af Figur 01. Udviklingen i beskæftigelse og ledighed i Lejre (16-64 årige) Det er ikke en stigende beskæftigelse, der har medført denne gunstige ledighedsudvikling i 2013, men derimod at arbejdsstyrken af årige er blevet reduceret siden 2007 og at der er blevet flere udenfor arbejdsstyrken, hvilket er det modsatte af trenden hidtil. 1 Fremskrivningen bygger på en prognose fra Økonomi og Indenrigsministeriet fra december 2013, som Styrelsen for Rekruttering og Fastholdelse har fordelt på regioner og som Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har fordelt på kommuner. Fremskrivningerne i denne arbejdskraftbalance er tilgængelig på BRHS hjemmeside, hvor der også linkes til et notat der beskriver metoden bag fremskrivningerne. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 5

66 Beskæftigelsesregionen har udarbejdet følgende scenario for udviklingen på arbejdsmarkedet i Lejre frem til ultimo Figur 02. Ændring i befolkningen fra ultimo 2013 til ultimo 2015 fordelt på socioøkonomiske grupper, antal årige i Lejre Kommune Som det vises i figur 02 forventes beskæftigelsen i Lejre at blive nogenlunde uændret fra slutningen af 2013 til slutningen af Af figur 03 fremgår det, at Lejre ikke forventes at få del i den beskæftigelsesstigning, der bliver i Østdanmark. Det skyldes, at Lejre siden krisen satte ind har fået en stadig mindre andel af beskæftigelsen i Østdanmark 2. Ledigheden forventes fortsat at falde i Lejre (figur 02) og hurtigere end i Østdanmark (figur 03), selv om beskæftigelsen ikke forventes at ændre sig. Det er en faldende befolkning og arbejdsstyrke, der trækker ledigheden ned. Et fald der er betinget af demografi (aldersbetinget afgang fra arbejdsmarkedet) og flyttebevægelser, der er flere unge der unge ud af kommunen for at uddanne sig. Faldende arbejdsstyrke og befolkning forventes også at resultere i, at der bliver færre udenfor arbejdsstyrken i løbet af 2014 og Det er en ny tendens, idet der løbende er blevet flere udenfor arbejdsstyrken fra krisen satte ind til i slutningen af Arbejdskraftbalancen og metoden bag er tilgængelig på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. Med mindre andet nævnes er beskæftigelsen lig med bopælsbeskæftigelsen. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 6

67 Figur 03. Ændring i befolkningen fra ultimo 2013 til ultimo 2015, fordelt på socioøkonomiske grupper, pct. udvikling for årige i Lejre Kommune og Østdanmark 3. MÅLGRUPPER FOR DEN BESKÆFTIGELSESPOLITISKE INDSATS Udfordringerne på arbejdsmarkedet i Lejre Kommune tager udgangspunkt i antallet af personer på overførselsindkomst i kommunen, som fremgår af tabel 01: Tabel 01. Fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Lejre Kommune opgjort efter ydelse BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 7

68 Af tabel 1 fremgår det, at der i Lejre samlet på alle midlertidige ydelser er sket et fald på 5,4 pct. Et fald som er større end faldet i den sammenlignelige klynge, og Øst Danmark som helhed. Dette samlede fald i de midlertidige ydelser dækker over et samlet fald på a-kasse dagpenge, revalidender og for-revalidender. Af tabel 1 fremgår det ligeledes, at alle ydelsesgrupper i Lejre fylder mere end i klyngen. I Lejre er andelen på 14,7 pct. I klyngen er andelen på 14,4 pct. mens den i Øst Danmark er på 16,8 pct. Udfordringen i Lejre er derfor - ved brug af alle redskaber og indsatser - at reducere gruppen af borgere på offentlig forsørgelse. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 8

69 4. UDFORDRINGERNE PÅ ARBEJDSMARKEDET FOR LEJRE KOMMUNE 4.1 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE (STATUS) I februar 2014 var 11 pct. af de unge årige i Lejre på offentlig forsørgelse. Det er over niveauet i klyngen af sammenlignelige kommuner, hvor 8 pct. af de unge var på offentlig forsørgelse. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er fra februar 2013 til februar 2014 faldet med godt 3 pct. i Lejre. Der er blevet flere unge dagpengemodtagere, og der har været en forskydning af unge fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. Det er også værd at bemærke, at der er blevet færre revalidender og sygedagpengemodtagere. Alt i alt er der blevet over 3 pct. færre på midlertidige ydelser. Det er et større fald end i klyngen, hvor der blev godt 2 pct. færre på midlertidig forsørgelse. Der er blevet 6 pct. færre modtagere af permanente ydelser, nogenlunde samme procentuelle fald som i klyngen af sammenlignelige kommuner. Faldet på godt 3 procent blandt unge på offentlig forsørgelse var større end i klyngen af sammenlignelige kommuner, hvor faldet var på godt 2 pct. mens faldet var næsten 7 pct. i Østdanmark. Sammenlignes udviklingen for hhv. de årige og de årige fremstår nogle forskelle: Blandt de årige faldt antallet på offentlig forsørgelse med næsten 5 pct., mens antallet af årige har været uændret fra februar 2013 til februar Andelen årige på offentlig forsørgelse (6 pct.) i Lejre er fortsat større end i klyngen af sammenlignelige kommuner (næsten 4 pct.). Andelen på offentlig forsørgelse er med næsten 5 pct. fortsat højere i Lejre end i klyngen (4 pct.). Analyser 3 gennemført af Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland viser, at 5 procent af de unge i Lejre har en tidlig kontanthjælpsdebut (18 år). Det er en markant lavere andel end i Østdanmark (10 pct.), og mindre end de fleste af de kommuner, som Lejre indgår i et geografisk jobcenternetværk med, og ofte sammenligner sig med. 3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenternetværk 6, april 2014, side 9, 10, 11 og 12. Findes på Beskæftigelsesregionens Hovedstaden og Sjællands hjemmeside BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 9

70 I forbindelse med kontanthjælpsreformens ikrafttræden den 1. januar 2014 har Jobcenter Lejre vurderet, at 18 pct. af de unge på offentlig forsørgelse kan kategoriseres som uddannelsesparate (næsten 7 pct. er åbenlyst uddannelsesparate og godt 11 pct. er uddannelsesparate), Til sammenligning kan nævnes, at over 20 pct. af den unge i klyngen vurderes at være uddannelsesparate (heraf er 5 pct. åbenlyst uddannelsesparate). Opgørelser 4 viser desuden, at 19 procent af de unge ufaglærte i Lejre på kontanthjælp påbegyndte en uddannelse i Det svarer til niveauet i Østdanmark og de fleste kommuner i det geografiske jobcenternetværk, som Lejre deltager i. Af de unge ufaglærte på dagpenge påbegyndte 16 pct. en uddannelse i 2012, hvilket er en højere andel end i Østdanmark, hvor det var 12 pct.. Der er tegn på, at unge i Lejre, der starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse, er vanskeligere at fastholde i uddannelsen end unge i hele regionen. I Lejre falder 24 procent fra mod 18 procent i Østdanmark. 5 Det modsatte er imidlertid tilfældet blandt unge der starter på en forberedende uddannelse. Her falder kun 21 procent fra det første år, mod 43 procent i Østdanmark. 4.2 FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE (UDFORDRINGER) Det er positivt, at der fortsat bliver færre unge på offentlig forsørgelse. Nedgangen er lidt større end i klyngen af sammenlignelige kommuner. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er dog fortsat relativt højt målt både i forhold til klyngen og Østdanmark. Det er særligt blandt de årige, at andelen på offentlig forsørgelse er relativt høj. Lejre har relativt mange der i 2012 påbegyndte en uddannelse, særligt blandt dagpengemodtagerene. Til gengæld er frafaldet især fra de erhvervskompetencegivende uddannelser - relativt stort. Det understreger behovet for fortsat at holde fokus på, at unge ledige både starter på- og gennemfører en uddannelse. I den forbindelse er et godt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledningen og uddannelsesinstitutionerne meget vigtig men også, at tværpolitisk arbejdes sammen med alle aktører, der er omkring de unge.. Lejre har, sammenlignet med Østdanmark, forholdsvis få, der debuterer tidligt (som 18 årige) på kontanthjælp. Det bør fortsat arbejdes på at holde unge ude af det offentlige forsørgelsessystem i så lang tid som muligt. Et middel her til er, at de kommunale forvaltninger/centre identificerer og møder gruppen af debutanter med en tværfaglig indsats, både før og efter at de er kommet ind i kontanthjælpssystemet. 4 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenternetværk 6, april 2014, side 9, 10, 11 og Beskæftigelsespolitiske udfordringer i Jobcenternetværk 6, april 2014, side 11. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 10

71 4.4 LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIGFORSØRGELSE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG INDSATS, DER HAR SIGTE PÅ STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET. (STATUS) I Lejre Kommune var 5 pct. af befolkningen på førtidspension i marts 2014, hvilket svarer til niveauet i klyngen af sammenlignelige kommuner. Sammenlignet med klyngen har Lejre en stor andel af førtidspensionsmodtagere under 40 år, og en relativt lille andel af borgere på 40 år eller der over. Både Lejre Kommune og klyngen havde et fald på næsten 6 procent i antallet af førtidspensionister fra marts 2013 til marts 2014, et fald som både de under 40 år og de på 40 år eller derover fik del i. Det faldende antal borgere på førtidspension skyldes bl.a. at tilgangen til førtidspension er faldet med hele 87 procent fra marts 2012 til marts Til sammenligning kan nævnes, at faldet i tilgang var på 74 pct. i klyngen af sammenlignelige kommuner. Situationen er således pt, at tilgangen til førtidspension i Lejre Kommune nu er meget begrænset. Dertil kommer, at der endnu ikke oprettes mange ressourceforløb. Antallet af forløb blandt borgere, der vurderes at være i særlig risiko for at komme på førtidspension, dvs. personer på ledighedsydelse over 26 uger, langvarigt syge (over 26 uger) og ikkejobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været langvarigt på ydelsen (over 52 uger) er samlet set steget med 15 pct. fra november 2012 til november 2013, og antallet af personer i disse risikogrupper er stagnerende. I Lejre Kommune er der det seneste år blevet flere borgere i alle de 3 grupper, der traditionelt fører frem til førtidspension,. Der skal derfor være fuld fokus på disse målgrupper, og indsatsen skal optimeres for ovennævnte forsørgelsesgrupper. 4.5 LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE SKAL HAVE EN TVÆRFAGLIG INDSATS, DER HAR SIGTE PÅ STØRRE TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET. (UDFORDRINGER) Der kan i Lejre Kommune registreres en relativ stor stigning i antallet af personer, der er langt fra arbejdsmarkedet. Eksempelvis personer på ledighedsydelse over 26 uger, langvarigt syge (over 26 uger) og ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været langvarigt på ydelsen (over 52 uger). Det er derfor vigtigt fortsat at øge den virksomhedsrettede aktivering, både omfanget og kvaliteten. Det er sammen med en øget koordinering i indsatsen med social- og sundhedsmyndigheder, vigtige elementer i indsatsen for at reducere antallet af personer langt fra arbejdsmarkedet. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 11

72 4.6 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES (STATUS) Andelen af arbejdsstyrken i Lejre Kommune, der er langtidsledige (1,8 pct.), er højere end i klyngen af sammenlignelige kommuner (1,4 pct.) og Østdanmark (1,6 pct.) I december 2013 var der 106 langtidsledige personer i Lejre Kommune, heraf 68 dagpengemodtagere og 38 jobparate kontanthjælpsmodtagere. Antallet af langtidsledige er faldet med 30 pct. i Lejre fra december 2012 til december Denne udvikling dækker over et stort fald (-49 pct.) for dagpengemodtagere og en stor stigning blandt kontanthjælpsmodtagere (90 pct.). Samlet set er antallet af langtidsledige i klyngen af sammenlignelige kommuner faldet med 13. pct., altså mindre end i Lejre Kommune. For dagpengemodtagere har Lejre et aktiveringsomfang, der ligger under omfanget i klyngen og Østdanmark. For jobklare kontanthjælpsmodtagere har Lejre et aktiveringsomfang, der ligger klart over omfanget i klyngen og i Østdanmark, uanset om man måler på antal fuldtidsaktiverede eller aktiveringsberørte. Selvforsørgelsesgraden for dagpengemodtagerne 6 mdr. efter afsluttet forløb 6 er generelt højere (40 pct.) end i klyngen (34 pct.) og Østdanmark (36 pct.). 4.7 LANGTIDSLEDIGHEDEN SKAL BEKÆMPES (UDFORDRINGER) Antallet af langtidsledige har udviklet sig positivt. Sammenlignet med klyngen af sammenlignelige kommuner er langtidsledigheden faldet mere i Lejre Kommune.. Aktiveringsomfanget er relativt højt og relativt stærkt stigende for jobklare kontanthjælpsmodtagere, men relativt lavt og faldende blandt dagpengemodtagere. Effekten af aktiveringen er fortsat relativ høj i Lejre Kommune sammenlignet med klyngen og Østdanmark. Det vurderes, at muligheden for at fastholde den positive udvikling i langtidsledigheden forbedres, hvis aktiveringen, særligt den virksomhedsrettede, øges. Og her især aktivering i private løntilskudsansættelser, som giver gode effekter. 6 I opgørelserne indgår udelukkende forløb af minimum 21 hverdages varighed, Dermed medregnes et fåtal af virksomhedspraktikforløb, som Lejre har relativt mange af. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 12

73 Fokus skal i den forbindelse være tæt og styrket dialog, og samarbejde med virksomhederne. 4.8 EN TÆTTERE OG STYRKET DIOLOG MED VIRKSOMHEDERNE (STATUS) Samarbejdsgraden i alt (jobcentrets eget samarbejde med kommunens virksomheder, og andre jobcentres samarbejde med kommunens virksomheder) i Lejre Kommune er på 34 pct. 7, hvilket er højere end i klyngen (31 pct.) og Østdanmark (32 pct.). Lejre Kommune har samtidig en mindre grad af synlighed i forhold til at opslå stillinger i Jobnet. dk. I Lejre udgør opslåede stillinger i Jobnet.dk 7 pct. af antal arbejdssteder i Lejre Kommune, hvilket er lavt sammenlignet med klyngen (14 pct.) og Østdanmark (14pct.). Antallet af stillinger opslået på Jobnet.dk har det seneste år været stigende, mere i Lejre Kommune end i klyngen af sammenlignelige kommuner og Østdanmark. 4.9 EN TÆTTERE OG STYRKET DIOLOG MED VIRKSOMHEDERNE (UDFORDRINGER) Jobcentret i Lejre Kommune har et niveau for samarbejdet med virksomhederne, der ligger lidt over niveauet for klyngen, og i Østdanmark. Fokus skal være at fortsætte det gode arbejde med at øge samarbejdet med de lokale virksomheder, og styrke arbejde med at synliggøre jobåbninger over for de ledige, vha. jobnet.dk. Et sådant fokus vil også påvirke aktiveringsniveauet og succesraten i aktiveringen i positiv retning. 5. BORGERRETTET INDSATS Med udgangspunkt i de af Beskæftigelsesministeren centralt formulerede beskæftigelsespolitiske målsætninger og den gældende lovgivning, skal Jobcenter Lejre gennem sin indsats understøtte de politiske visioner og strategier, som Lejre Kommune har fastlagt. Den lokale arbejdsmarkedspolitik for Lejre Kommune understreger visionen om, at arbejde er vigtigt for menneskets identitet. Beskæftigelse er en væsentlig faktor for, at man som borger hører til, at man som borger kan forsørge sig selv og deltage i det samfund, man lever i. Derfor skal der være plads til alle på arbejdsmarkedet. Lejre Kommune er ved at fastlægge sin tværpolitiske ungestrategi for de kommende år. Hertil kommer Lejre Kommunes strategier for aktivering- og revalidering samt strategi for virksomhedsservice. Disse strategier vil forsat være omdrejningspunkt for Jobcenter Lejres beskæftigelsespolitiske indsats i Fra januar til december 2013 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 13

74 Et centralt fokus vil være, at samspillet mellem uddannelse, arbejdsmarked og erhvervsudvikling sætter de økonomiske rammer for den velfærd, en kommune er i stand til at byde borgerne. Uddannelse i alle dens former, er i høj grad et tandhjul for udviklingen af samfundet. 5.1 MÅL OG STRATEGIER FOR DEN BORGERRETTEDE INDSATS Den borgerrettede indsats vil på den ene side blive underlagt store forandringer som følge af reformer og ny lovgivning, og på den anden side stadig videreføre en række af de eksisterende mål og strategier. Nøgleord i indsatsen er (1) uddannelse, (2) tidlig og hurtig indsats samt (3) forebyggelse af permanent udstødning: Udgangspunktet for kontanthjælpsreformen er klar: Unge skal i uddannelse. Uddannelse er den mest sikre adgangsbillet til arbejdsmarkedet, som unge kan få. Afkortning af a-dagpengeperioden til 2 år og kommende krav om (ny sygedagpengereform), at der skal ske en hurtig afklaring af sygedagpengemodtagere, betyder et skærpet behov for en hurtig og målrettet tidlig indsats, så den reducerede ydelsesperiode kan udnyttes effektivt til at sikre fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet Førtidspensionsreformens krav om ressourceforløb og forpligtigende samarbejde om indsatsen på tværs af de relevante forvaltningsområder/centre om indsatsen, skal bidrage til at forebygge den permanente udstødning fra arbejdsmarked og selvforsørgelse Med det udgangspunkt, er det fortsat fokus og målet for den borgerrettede indsats i Jobcenter Lejre, at: Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesindsatsen tænkes gennemført individuelt og differentieret i forhold til den enkelte borger At give borgeren hjælp til selvhjælp til at blive selvforsørgende herunder tilbud om en række servicemuligheder og støtte, som borgeren kan anvende til at finde et job, komme i gang med en uddannelse etc. At opretholde et arbejdsmarkedsrettet perspektiv i indsatsen herunder fokus på korteste vej til job, men samtidig sikre en opkvalificering i forhold til arbejdsmarkedets nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft/kvalifikationer Da borgerne er forskellige, er der behov for en bred vifte af aktiveringstilbud Der skal igangsættes en tidlig og aktiv indsats over for borgere, der risikerer at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet At modvirke den historiske tendens til, at en meget stor andel af borgerne udstødes fra tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det skal ske gennem en aktiv bekæmpelse af langtidsledigheden. Der skal fokus på tværfaglig indsats for grupper med lang ledighede, langvarig kontanthjælp og sygedagpenge, så disse grupper ender på førtidspension. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 14

75 Der for borgere, der har særlige barrierer for at komme i job eller uddannelse, kan det være hensigtsmæssigt at kombinere den beskæftigelsesrettede indsats med f.eks. social- og sundhedspolitiske elementer. 5.2 UNGE INDSATSEN Ungeindsatsen skal understøtte intentionerne om, at unge påbegynder og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse også for aktivitetsparate unge er målet uddannelse: Indsatsen skal: Sikre en hurtig og effektiv visitation af de unge, så uddannelsesparate a-dagpengemodtagere under 25 år og unge på uddannelseshjælp under 30 år gennem et uddannelsespålæg kommer i gang med og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse I tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne sikrer udbud af uddannelsesafklarende og understøttende tilbud, som kan bidrage til, at den unge fokuserer på uddannelse og bliver rustet til at gennemføre uddannelsen fx brobygning, virksomhedspraktik m.v. Sikre et tværgående samarbejde om kommunens kommende tværpolitiske ungestrategi. En indsats i samarbejde med UU, lokale uddannelsesinstitutioner, andre relevante kommunale forvaltninger, virksomheder m.v. om indsatsen og konkrete initiativer. Sikre en tilpasning og revurdering af de kommunale beskæftigelsestilbud i forhold til intentionerne i kontanthjælpsreformen herunder strategi for nytteindsats, anvendelse af mentorer og andre støttepersoner. 5.3 TVÆRFAGLIG INDSAT FOR LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE Forebyggelse af behov for førtidspension vil i stort omfang rette sig mod initiativer, der kan ligge tidsmæssigt lang tid forud for selve tilkendelsen af førtidspension: Øget fokus på modtagere af sygedagpenge eller langvarig kontanthjælp, som er i risiko for at ende på førtidspension herunder optimere og omstrukturere indsatsen over for sygedagpengemodtagere i henhold til ny sygedagpengereform. Udbygge og styrke det igangværende tværfaglige samarbejde med andre kommunale forvaltninger/centre om indsatsen samarbejde i de tværfaglige rehabiliteringsteams - sikre fortsat udvikling af helhed og tværfaglighed i indsatsen Følge og vurdere de første erfaringer med ressourceforløb sikre at ressourceforløb i størst muligt omfang bliver et skridt på vej mod selvforsørgelse, løbende opfølgning på progression i indsats m.v. Gennem jobcenterets fleksjobambassadører styrke indsatsen for etablering af relevante fleksjob i virksomhederne. 5.4 FOREBYGGELSE AF LANGTIDSLEDIGHED Forebyggelse af langtidsledighed tager udgangspunkt i konsekvenserne af, at afkortning af dagpengeperioden til to år indebærer, at forebyggelse af langtidsledighed forudsætter effektiv udnyttelse af dagpengeperioden: BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 15

76 Udvikle metoder til en stringent visitering af jobklare ledige til en tidlig indsats med rette aktiveringsredskaber. I tæt samarbejde med a-kasser og virksomheder Styrke den ordinære jobformidling herunder etablering af rekrutteringsbank Øge uddannelseselementet i tilbud til ledige for at forebygge langtidsledighed herunder motivere ledige med læse-/regneproblemer om at tage imod tilbud om FVU-undervisning Særlig fokus på tilbud om efteruddannelse af ledige, som her forudsætninger og erhvervserfaring med relevans for de kommende job i forbindelse med de kommende års infrastrukturinvesteringer Øge anvendelse af virksomhedsrettede redskaber jobrotation, voksenlærlinge, løntilskud, virksomhedspraktik i forebyggelse af langtidsledighed. 6. MÅL OG STRATEGIER FOR DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS Strategi for Jobcenter Lejres indsats i forhold til den virksomhedsrettede indsats og ministerens mål tager naturligt udgangspunkt i det eksisterende samarbejde med virksomhederne herunder en udbyggelse og styrkelse af samarbejdet mellem jobcenterets virksomhedskonsulenter og kommunens center for Erhvervsservice og Turisme. Samarbejdet skal være med til at sikre samspillet mellem den beskæftigelsesrettede og den erhvervsrettede virksomhedsservice i kommunen. Den virksomhedsrettede indsats er både den indsats som ydes af Jobcentrets virksomhedskonsulenter, som er særligt målrettet virksomhederne og den indsats som alle øvrige medarbejdere og aktører yder i deres arbejde med borgerne, Den aktive virksomhedsrettet indsats skal udføres i et godt og konstruktivt samarbejde med de faglige organisationer. Jobcenterets ambition er at udvide og udvikle den ledige arbejdsstyrke. Dette uden at forstyrre den frie konkurrence mellem virksomheder, eller skabe uhensigtsmæssige forhold for den beskæftigede arbejdsstyrke. Det virksomhedsvendte arbejde i Jobcenter Lejre vil bygge på fælles værdier for hele virksomhedskontakten i jobcentret. Virksomhedsindsatsen skal være: Professionel: En hurtig og smidig tilgang til jobcentret. Ensartet sagsbehandling med fokus på samarbejde Proaktiv: At være på forkant i forhold til at udvide indsatsen. Præget af samarbejde: Gennem et godt samarbejde med relevante interessenter oplever virksomheden og borgeren at der arbejdes seriøst med udplacering, rekruttering eller fastholdelse. Have en individuel tilgang: Udarbejde løsninger ud fra gældende love, der tilpasses såvel virksomhed som borgeren. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 16

77 De bærende værdier for virksomhedsindsatsen vil i høj grad være fokuseret på etablering og drift af virksomhedscentre, bindende partnerskabsaftaler, jobrotation og rekrutteringsprojekter med enkelte/grupper af virksomheder. Fokus på jobåbninger og samarbejde om rekruttering og opkvalificering af borgere til jobåbninger. Jobcentrets strategi er, at der gennem en målrettet virksomhedskontakt opnås kontakt til virksomheder, som har aktuelle jobåbninger, eller virksomheder i bestemte brancher, hvor der på sigt forventes mangel på arbejdskraft. Kontakten vil kunne etableres ved kontakt til enkelte virksomheder, men også via kontakt til brancheorganisationer/arbejdsgiverorganisationer og andre beskæftigelsespolitiske aktører. Uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer såvel lønmodtager- og arbejdsgiver organisationer er væsentlige samarbejdsparter i denne sammenhæng. Aktiveringsindsatsen for enkelte borgere/grupper via praktik/løntilskud og opkvalificering skal supplere/bidrage til denne strategi. Fokus på samarbejde med andre jobcentre om opkvalificerings- rekrutterings- og jobrotationsprojekter og kampagner. I erkendelse af, at Jobcenter Lejres dækning er begrænset i størrelse, og at mange af de virksomheder og borgere, der konkurrerer om henholdsvis at tilbyde job og udbyde sin arbejdskraft, hører til Lejres nabokommuner, vil et forstærket samarbejde i forhold til virksomhedsindsatsen med andre jobcentre blive prioriteret. Samarbejdet vil være rettet mod eksempelvis rekrutterings og jobrotationsprojekter samt opkvalificeringsforløb, hvor målgruppen er for snæver i det enkelte jobcenter. Jobcenter Lejre vil i 2015 og 2016 operere med en to-sidet strategi for virksomhedsindsatsen. 1) at jobcentret kan bidrage til at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for. Dvs. at kende til, og gøre jobåbninger synlige på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. 2) at jobcentret kan sikre, at borgere i jobcentrets forskellige målgrupper kan komme i uddannelse, ordinær beskæftigelse, fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet. Dvs. fremskaffe det nødvendige og tilstrækkelige antal løntilskuds-, praktik-, revaliderings- og udviklingspladser for borgere uden beskæftigelse. De 2 vinkler i strategien er: Efterspørgselsorientering, hvor tilgangen og fokuseringen i virksomhedskontakten vil være opsøgende, dialogbaseret og afdækkende. Formålet med denne orientering er, at ved virksomhedskontakt og dialog med virksomhederne at få et indblik i virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft og hvilke kvalifikationer, som efterspørges. Dette både på kort sigt og på længere sigt (halvt til helt år frem i tiden). Oplysninger BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 17

78 om virksomhedernes efterspørgsel registreres i Workbase og gøres tilgængelig for øvrige medarbejdere i jobcentret. Informationer kan bruges i den borgerrettede indsats og medvirke til etablering af aktiveringsforløb, der gør ledige klar til kommende jobåbninger. I den efterspørgselsorienterede tilgang vil partnerskabsaftaler være et centralt redskab. Partnerskabsaftaler vil indeholde elementer om: Jobrotation, rekrutterings-samarbejde, opkvalificeringsjob, løntilskud og praktikker eller aftaler, hvor virksomheden stiller virksomhedsnære aktiveringspladser til rådighed, som optræningskurser i virksomheden, jf. 81 A i LAB-loven. Udbudsorientering, hvor tilgangen og fokuseringen i virksomhedskontakten vil være individuel og fleksibel med borgeren i centrum. Formålet med denne orientering er ved virksomhedskontakt og dialog med virksomhederne at få placeret konkrete borgere i en relation til virksomheden. Det være sig i fleksjob, revalideringsforløb, udviklingsforløb, løntilskud eller praktik. I denne tilgang vil partnerskabsaftaler også være et centralt redskab. Hertil kommer yderlige aftaler om konkrete virksomhedscentre, hvor virksomhederne stiller et antal virksomhedsnære aktiveringspladser til rådighed for match 2 borgere, og hvor virksomheden kompenseres via mentortilskud. Aftaler mv. med virksomhederne registreres i Workbase og synliggøres og gøres tilgængelige for øvrige medarbejdere i jobcentret. Fokus i den tosidede strategi. Fokus i strategien vil være at Jobcenter Lejre: 1) Indretter sig efter virksomhedernes behov og ikke omvendt 2) Aftaler: En indgang med virksomhederne virksomhederne tilknyttes faste kontaktpersoner 3) Har en virksomhedsindsats som ikke stopper ved kommunegrænsen 4) Laver gode og holdbare match mellem virksomhed og ledig 5) Har fokus på virksomhedskonsulenternes kompetencer, netværk og baggrund. BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 18

79 7. SAMLET OVERSIGT OVER MÅLENE I BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2015 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for 2015 De kvantitative mål skal fastlægges i 2. halvår 2014 I lejre vil der blive kvantitative mål på Ministermålene. Herudover vil der blive fast lagt lokale mål på: Sygedagpengeområdet (varighed af sygedagpengeforløb) Rotationsprojekter (antal) Kampagnebesøg i virksomheder. (antal) 8. BESKÆFTIGELSESRÅDETS PLAN FOR SÆRLIGE VIRKSOMHEDSRETTEDE AKTIVITETER I 2015 Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen 2015 Det lokale Beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede aktiviteter i Besluttet på rådets møde den xx. Juni 2014 Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et tilskud til de lokale beskæftigelsesråd (LBR) til særlige initiativer. Der er endnu ikke udmeldt bevilling for BUDGET FOR INDSATSEN 2015 Tillæg nr.3 til beskæftigelsesplanen 2015 BESKÆFTIGELSESPLAN 2015 LEJRE KOMMUNE Side 19

80 Bilag: 5.1. JA - Bilag Resultatrevision 2013, bemærkninger fra BRHS. Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41333/14

81

82

83 Bilag: 5.2. JA - Bilag LBR's høringssvar resultatrevision underskrevet Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47485/14

84

85 Bilag: 5.3. JA - Bilag Udkast resultatrevision 2013 endelig Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 31129/14

86 Udkast til Resultatrevision 2013 for Jobcenter Lejre Indledning: Resultatrevisionen er et styringsinstrument, der giver staten og kommunerne overblik over beskæftigelsesindsatsen i Jobcentret. Den samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i Jobcentrets beskæftigelsesindsats i det forgangne år. Resultatrevisionen skal behandles politisk i Udvalget for Job & Arbejdsmarked og godkendes endeligt i Kommunalbestyrelsen senest ved udgangen af juni Resultatrevisionen skal senest den 1. maj 2013 sendes til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Resultatrevisionens indhold: Ved resultatrevisionen sammenlignes Jobcenter Lejres indsats med den gennemsnitlige indsats blandt sammenlignelige jobcentre Resultatrevisionen består af 2 tabeller: En resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Hvad angår oversigten på ministermål er jobcenter Lejre placeret i en klynge bestående af følgende jobcentre: Lejre, Allerød, Egedal, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Solrød. Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcenterområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til forventet niveau relateret til jobcentrets rammevilkår. Tabel 1. Resultatoversigt: Resultatoversigt - Lejre Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. samme udvikling i Ift. udvikling i Grad i periode klyngen ift. pct./antal 2 perioden klyngen ift. før, pct. 2 året før, perioden pct. 2 perioden året året før, pct. 2 før, pct. 2 Uddannelsesgrad 1 Jan-apr A-dagpenge Jan-apr Kontanthjælp Jan-apr Tilgang til førtidspension 3 Dec Antal langtidsledige personer Dec A-dagpenge Dec Kontanthjælp (jobklar) Dec

87 Udkast til Resultatrevision 2013 for Jobcenter Lejre Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontanthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontanthjælp, jobklar Dec Kontanthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontanthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontanthjælp Dec Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Uddannelsesgrad er en år-til-dato måling, som opgøres for alle måneder samlet set i den angivne periode. 2: Niveau i uddannelsesgrad er opgjort i procent, og udviklingen for jobcenteret og i forhold til sammenligningsgrundlaget er opgjort i procentpoints. For Tilgang til førtidspension og Antal langtidsledige personer vises hhv. antal hhv. procentvis udvikling i antallene. 3: Tilgang til førtidspension viser tilgangen de seneste 12 måneder dvs. den angivne måned samt de 11 forudgående måneder. 4: Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Ovenstående resultatoversigt er opdelt i 3 hovedkategorier: A. Resultater, dvs. ministermål vedr. udviklingen i uddannelsesgraden, tilgang til førtidspension og udviklingen i antal langtidsledige personer B. Forsørgelsesgrupper, dvs. udviklingen i antal forløb og antal berørte personer på forskellige forsørgelsesgrupper. C. Indsatsen, dvs. opgørelse af aktiveringsgrader og rettidighed i indsatsen. 2

88 Udkast til Resultatrevision 2013 for Jobcenter Lejre 1.1 Resultatoversigt: Ministermålene Flere unge skal have en uddannelse: Jobcentret skal sikre, at flere unge uden en uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. (Mål 1) Her måles ved at tage udgangspunkt i antallet af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år, som ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hernæst på hvor stor en andel af disse der har været i uddannelse i perioden. I Resultatoversigten er der kun måling på perioden 1. januar 2013 til april Det har vist sig at opgørelsesmetoden/målingen ikke er valid, og målingen er nu opgivet. Der kan således ikke måles på dette ministermål. Kommunalbestyrelsen besluttede i oktober 2012 forbindelse med budgetaftalen for 2013 at der i Lejre skal være nul unge ledige. I 2013 blev der derfor sat særlig skærpet fokus på ungeindsatsen. Kommunalbestyrelsen vedtog en handleplan for ungeindsatsen, og der blev iværksat et særligt projekt hos Karriererfinder for 20 unge, der modtag intensiv coaching og blev knyttet til personlige erhvervsmentorer. 19 ud af 20 blev selvforsørgende. Der blev etableret en styregruppe for ungeforum på tværs af forvaltninger og med deltagelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning Roskilde/Lejre. Der blev iværksat særlige projekter for unge indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Der blev iværksat særligt projekt rettet mod unge sygemeldte. Med finansiering fra Det lokale Beskæftigelsesråd blev der gennemført en analyse af de unge ledige i Lejre Kommune. Dette med henblik på, at få klarlagt et grundlag for at få udarbejdet en tværpolitisk ungestrategi i En ungetemakonference blev planlagt med afsæt i analysen ultimo Følgende hovedresultater kan nævnes: Antallet af unge på offentlige forsørgerydelser er fra december 2012 til december 2013 faldet med - 14,7 pct. Antallet af unge langtidsledige er fra december 2012 til december 2013 faldet med -71,4 pct., hvilket har betydet at andelen af langtidsledige unge i forhold til antallet af alle unge ledige er reduceret fra 19,8 pct. til 7,4 pct. 3

89 Udkast til Resultatrevision 2013 for Jobcenter Lejre Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre på førtidspension: Jobcentret skal forebygge, at så mange førtidspensioneres. (Mål 2) Her måles på tilgangen til førtidspension inden for de seneste 12 måneder. Af resultatoversigten fremgår det at tilgangen til førtidspension i Lejre i december er på 31 personer. Dette er et fald på 39 pct. i forhold til årstilgangen i november I forhold til tilgangen i december 2012 er tilgangen i december 2013 reduceret med 65 pct. Tilgangen til førtidspension er således reduceret kraftigt i Lejre og væsentligt mere end tilgangen til førtidspensioner for gennemsnittet i klyngen. Udviklingen skyldes førtidspensions- og fleksjobreformen, som har betydet at måden jobcentret arbejder med borgerne har ændret sig. Der kommet fokus på, hvad der skal til, for at borgerne kan udvikle sig, så de kan fastholdes og blive en del af arbejdsmarkedet. Dette selvom det kun drejer sig om få timers arbejde. Mulighederne for ressourceforløb og minifleksjob gør at relativt flere får alternativ til passiv forsørgelse på førtidspension. Opsamlende om ministermål 2 I beskæftigelsesplan 2013 var målet at tilgangen til førtidspension i december 2013 maksimalt skulle være på 25 personer, af resultatoversigten fremgår det at tilgangen er på 31 personer. Det fastlagte ministermål på dette område er således ikke opfyldt. Dog skal bemærkes, at der fra senere årsperiode er opgjort at der det senest år er tilkendt 10 førtidspensioner i det seneste år. Langtidsledigheden skal bekæmpes: Jobcentret skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. (Mål 3) Her måles på antal langtidsledige i december 2013 og udvikling i antal langtidsledige i den senest årsperiode december 2012 til december Af resultatoversigten fremgår det at der i december 2013 er 106 langtidsledige i Lejre. I forhold til november 2013 er der sket et fald på 9 pct., mens der i forhold til december 2012 har været et fald på 30 pct. I klyngen har der fra december 2012 til december 2013 gennemsnitlig været et fald på 15 pct. Fordelt på modtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere så bæres det samlede fald i langtidsledigheden primært af de dagpengeforsikrede. 4

90 Udkast til Resultatrevision 2013 for Jobcenter Lejre Opsamlende om ministermål 3 I beskæftigelsesplan 2013 var målet at antallet af langtidsledige i december 2013 maksimalt måtte være på 128 langtidsledige personer. I december 2013 var antallet af langtidsledige på 106 personer. Ministermålet er således opfyldt. Et tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen (Mål 4) Lejre Kommune havde her sat følgende lokale mål: a) Andelen af virksomheder i Lejre Kommune, der har oprettet et løntilskudsforløb eller virksomhedspraktikforløb, skal i 2013 være på mindst 9,0 pct. I den senest rullende kvartals periode (4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013) var andelen på 20,8 pct. b) Der skal i 2013 etableres mindst 4 jobrotationsprojekter. Vedudgangen af 2013 var der i Lejre etableret 8 jobrotationsprojekter. Ministermålet er således opfyldt. 1.2 Resultatoversigt: Forsørgelsesgrupper Samlet set er der fra 2012 til 2013 sket et fald i antallet af personer på overførselsindkomst på i alt 4 pct.. I sammenligningsgrundlaget har der været et gennemsnitligt fald på 6 pct. Udviklingen dækker over fald på visse ydelser og stigning på andre. Der ses især fald i antallet af modtagere inden for de jobklare. (A-dagpenge, Kontant- og starthjælp og sygedagpenge) et fald på 20 pct. mod et gennemsnitligt fald i klyngen på 14 pct. Hertil kommer et fald i antallet af fuldtidspersoner på revalidering på 61 pct. Modsat faldet på de jobklare så er der i Lejre sket en stigning i antallet af indsatsklare på 24 pct. mod en gennemsnitlig stigning i klyngen på 8 pct. Stigningen skyldes, at der er iværksat længere udviklingsforløb inden for aktivering og revalidering. Stigningen her er især sket inden for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og især sygedagpengemodtagere med stigninger på henholdsvis 24 pct. og 54 pct. På forrevaliderings- og fleksjobområdet har der i Lejre været en stigning i antallet som adskiller sig noget for den gennemsnitlige udvikling i klyngen. På førtidspensionsområdet har der været et lille fald på 3 pct. i det samlede antal fuldtidspersoner. Dog er antallet af fuldtidspersoner på førtidspension i Lejre stadigt relativt højt. Det tager tid inden den begrænsede tilgang til førtidspension slår igennem som et decideret fald i det samlede antal fuldtidsmodtagere af førtidspension. 5

91 Udkast til Resultatrevision 2013 for Jobcenter Lejre Antallet af forrevalidender er i Lejre steget, hvor der i sammenligningsgrundlaget er et fald. Jobcentret anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område i sig selv som et mål for en vellykket indsats. Forrevalidering er et redskab til at udvikle, afklare uddannelses- og jobmuligheder samt erhvervsmodne. Dette lovgivningsredskab forebygger tilgang til varig forsørgelse. Særlig udviklingen på sygedagpengeområdet har Jobcenter Lejres fokus. Der er et relativt højt antal sygedagpengemodtagere i Lejre og dette antal har været kraftigt stigende i andet halvår 2013 samtig med at varigheden på sygedagpengeforløb er steget. Jobcentret er derfor fuldt opmærksom på vigtigheden af at se på mulighederne for såvel forebyggelse som reduktion af varigheden af sygedagpengeforløbene. Overvejelser om muligheder for forebyggelse og reduktion af varighed vil indgå i jobcentrets kommende handleplan for nedbringelse af sygefravær samt Beskæftigelsesplan Indsatsen: Aktiveringsgrader Opgørelsen af aktiveringsgrader dækker udviklingen i perioden december 2012 til december 2013 på henholdsvis a-kasseforsikrede, jobklare og indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere. Samlet er aktiveringsgraden på 14 procent i Lejre mod et gennemsnit i sammenligningsgrundlaget på 17 pct. For modtagere af a-dagpenge er aktiveringsgraden faldet med 8 pct. i For jobklare kontanthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden faldet med 14 pct., mens den for indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er faldet med 4 pct. Jobcentret har fokus på at aktiveringsgraden skal have et vist niveau for at opfylde borgernes minimumsrettigheder. Denne fokus skal dog være afbalanceret. Hvis aktiveringsgraden øges for markant eller hovedløst risikerer man, at varigheden af de samlede forløb i de enkelte ydelsesgrupper stiger, hvorved udgifterne tilsvarende vil stige Jobcenter Lejre vil derfor fastholde hidtidig aktiveringspraksis overfor de arbejdsmarkedsparate, men vil dog løbende følge udviklingen nøje herunder især sammenhængen mellem forløbsvarighed og aktiveringsgrad for de indsatsklare. Der er i Lejre såvel i 2013 som i 2014 udarbejdet en politisk aktiverings og revalideringsstrategi. Rettidighed Hvad angår rettidigheden for jobsamtaler så er der en manglende andel på rettidighed i december 2013 på 14 pct. for modtagere af a-dagpenge, hvilket er noget over det gennemsnitlige niveau for klyngen. For modtagere af kontanthjælp er der en manglende andel på rettidighed i december 2013 på 9 pct., hvilket er på niveau for gennemsnittet i klyngen Jobcenter Lejre har konstant fokus på udviklingen og opfyldelsen af rettidighed på jobsamtaler. 6

92 Udkast til Resultatrevision 2013 for Jobcenter Lejre Hvad angår rettidigheden på aktiveringstilbud til modtagere af a-dagpenge og modtagere af kontanthjælp, så kan det konstateres, at andelene der mangler at få aktiveringstilbud til tiden er på henholdsvis 5 pct. og 7 pct. Gennemsnittet i klyngen er i december 2013 på henholdsvis 3 pct. og 7 pct. Såvel på rettidighed på jobsamtaler og aktivering har jobcentret stor fokus. Rettidig og hyppig kontakt med arbejdssøgende har stor betydning for nedbringelsen af arbejdskraftreserven og for den samlede kommunale økonomi på beskæftigelsesområdet. 2. Besparelsespotentialer I tabel 2 er opgjort Lejres besparelsespotentiale på forskellige forsørgelsesydelser. Hvor der optræder negative tal er der intet besparelsespotentiale. I alt opereres der med et besparelsespotentiale på 15,4 mio. kr. I denne opgørelse sammenlignes jobcentret ikke med klyngen. Besparelsespotentialet er udregnet udfra en vurdering af jobcentrets rammevilkår og forudsat/forventet andel fuldtidspersoner i pct. af befolkningen i Lejre fordelt på målgrupper. Tabel 2. Besparelsespotentiale på forskellige målgrupper. Besparelsespotentiale Lejre jobcenter Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2013 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,10 2, ,5 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 2,59 2, ,9 Sygedagpenge 2,18 2, ,4 Permanente ydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) 6,86 6, ,1 I alt 13,73 13, ,4 Kilde: Anm.:Tabellen giver en oversigt over jobcentrets muligheder for at reducere nettoudgifterne til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion)ved at nedbringe antal fuldtidspersoner på forsørgelsesydelserne til det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner på et givet ydelsesområde med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på den pågældende forsørgelsesydelse i jobcentret. For at beregne jobcentrets eventuelle potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner, trækkes den forudsagte andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen (jf. jobcentrets rammevilkår) fra jobcentrets faktiske andel fuldtidspersoner af befolkningen på ydelsen. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Hvis andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse af befolkningen ijobcentret er lavere end det niveau, som jobcentrets rammevilkår tilsiger, er der tale om et negativt besparelsespotentiale - jobcentret bruger færre penge end rammevilkårene tilsiger. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Et positivt besparelsespotentiale betyder modsat, at jobcentret har en større andel af fuldtidspersoner af befolkningen på forsørgelsesydelsen end jobcentrets rammevilkår tilsiger, og at jobcentret dermed har et potentiale for at spare penge på den givne ydelse. 7

93 Udkast til Resultatrevision 2013 for Jobcenter Lejre I forhold til A-dagpenge fremgår det, at der er brugt 12,5 mio. kr. mindre end det forudsatte niveau. Det var forudsat at andelen af fuldtids A-dagpengemodtagere vil være på 2,75 pct. af befolkningen. Denne andel blev på 2,10 pct. eller 118 fuldtidspersoner lavere end forudsat. Inden for kontanthjælp (incl revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) vurderes der at være et besparelsespotentiale på 2.9 mio. kr. Jobcenter Lejre anser ikke et fald i antallet af fuldtidspersoner på dette område (når der ses på revalidering og forrevalidering) i sig selv som et mål for en vellykket indsats. Intentionen med benyttelse af revalideringsredskabet er dels at bringe handicappede/borgere med nedsat arbejdsevne vedvarende tilbage eller ind på arbejdsmarkedet og dels - via revalideringsredskabet - at øge det samlede uddannelsesmæssige niveau i arbejdsstyrken. Jobcentret vil dog have fokus på om vejen til selvforsørgelse via revalidering kan gøres kortere. I forhold til permanente ydelser (Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) vurderes der at være et besparelsespotentiale på 11,1 mio. kr. Dette tal virker meget voldsomt, og man skal i den forbindelse indregne at jobcenter Lejre har et relativt højt antal fuldtidsborgere på førtidspension. Dette tal nedbringes kun via forebyggelse. Det er lykkedes i 2013 at begrænse tilgangen til førtidspension væsentligt, men det vil tage flere år før et besparelsespotentiale kan realiseres. Afgangsprocenten vil her have stor betydning. Jobcentret har det seneste år haft stor fokus på tilgangen og søger inden for lovens rammer at begrænse tilgangen til ordningen. Denne fokus vil fortsætte fremadrettet.. På sygedagpengeområdet kalkuleres der med et besparelsespotentiale på godt 1,4 mio. kr. Dette er jobcenter Lejre sig meget bevidst. Dog må det bemærkes at Lejre kommune har en særlig beskæftigelsesstruktur, som indikerer at Lejre andelsmæssig vil have et større sygefravær end sammenlignelige kommuner, når beskæftigelsen stiger. Hertil kommer at antallet af sygedagpengeforløb og varigheden af disse et steget væsentligt i 2. halvår Udfordringen for jobcenter Lejre er i den forbindelse at få etableret gode samarbejder med virksomheder og læger om sygedagpengeindsatsen samt få sat yderligere fokus på den tidlige aktive indsats overfor de syge. Dette har jobcentret megen fokus på i sin interne strukturtilpasningsproces. 8

94 Udkast til Resultatrevision 2013 for Jobcenter Lejre Bilag 1. Jobcenter Lejres anvendelse af de særlige regionale midler til ansættelse af virksomhedskonsulent rettet mod placering af langtidsledige. Jobcenter Lejre har i 2013 anvendt de særlige midler til virksomhedskonsulentressourcer til en skærpet og styrket indsats for langtidsledige dagpengeforsikrede, der stod for at miste dagpengeretten. Der er 2013 gennemført opsøgende virksomhedskontakt med henblik på at skabe virksomhedsnære aktiveringsforløb for borgere langtidsledige borgere. I 2013 er langtidsledigheden i Lejre for de dagpengeforsikrede blevet reduceret med 30,3 pct. 9

95 Bilag: 6.1. PLO s udpegning af medlem til LBR i Lejre Kommune Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30975/14

96 Udpegninger til LBR (Lokalt BeskæftigelsesRåd) - Lejre Kommune ma :26 Til Ege Lau Frandsen <egfr@lejre.dk> Læge Charlotte Frølund, Osted fortsætter i LBR Lejre som repræsentant for PLO Lejre i perioden Lasse Gregers Nielsen Sekretariatschef Lægeforeningen Sjælland Dr. Kaarsbergsvej 7 B 4180 Sorø Tlf: Tlf: (Direkte) lgn@DADL.DK Web: P Tænk på miljøet, før du printer.

97 Bilag: 6.2. VS: LO's indstilling af repræsentanter og suppleanter til det lokale beskæftigelsesråd for perioden 1/ / Lejre Kommune indstilling af repræsentanter pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

98 Lejre Kommune Att. Borgmester Mette Touborg Møllebjergvej Hvalsø post@lejre.dk Sagsnr Vores ref. EKH/bhf Deres ref. Den 10. december 2013 Indstilling af repræsentanter og suppleanter til det lokale beskæftigelsesråd for perioden 1. juni maj 2018 Lejre Kommune LO indstiller nedenstående personer til det lokale beskæftigelsesråd i Lejre Kommune. LO vil hurtigst muligt forsøge at besætte den vakante plads. Medlemmer: Tina Kasten Pedersen FOA Roskilde Fuglebakken 2 Himmelev 4000 Roskilde Karin Hansen HK Sjælland Ejboparken Roskilde tped@foa.dk karinhansenhk@gma il.com Poul Christensen 3F Roskildeegnen Holbækvej 106B 4000 Roskilde Suppleanter: Torben Jørgensen Lars Krab Larsen 3F/LO sektion Roskilde Egnen Dansk Metal Roskilde Toldbodgade 8A st Roskilde Lundetoften Viby Sjælland Lo-Roskilde@mail.dk 0700lal@danskmetal.dk Vakant Med venlig hilsen Ejner K. Holst

99 Bilag: 6.3. Indstillinger fra DH-Lejre til Det lokale beskæftigelsesråd Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 30978/14

100 Danske Handicaporganisationer Lejre v/ formand Ulla Wæber, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø Telefon: Hjemmeside: Indstillinger fra DH-Lejre til Handicapråd og Lokalt Beskæftigelse Råd. HANDICAPRÅDET Som medlemmer indstilles: Jan Andersen, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø, fra Scleroseforeningen. Åsa Bjørgheim Abildgaard, Provstevænget 12, 4330 Hvalsø, fra Sind. Erik Jørgensen, Kirsebærhaven 20, 4330 Hvalsø, fra Hjernesagen Laila Rasmussen, Laurbærhaven 10, 4330 Hvalsø fra Gigtforeningen. Karin Zwisler, Landevejen 63, 4060 Kr. Såby, fra Dansk Fibromyalgiforening og Dorte Sørensen, Elmevænget 7, 4060 Kr. Såby, fra Gigtforeningen som suppleant LOKALT BESKÆFTIGELSES RÅD Som medlemmer indstilles: Dorte Sørensen, Elmevænget 7, 4060 Kr. Såby, fra Gigtforeningen Ulla Wæber, Kamillehaven 6, 4330 Hvalsø, fra Scleroseforeningen Og som suppleant Åsa Bjørnheim Abildgaard, Provstevænget 12, 4330 Hvalsø, Sind Mange hilsner Ulla Wæber DH blev stiftet i 1934 som De Samvirkende Invalideorganisationer DSI. De 32 medlemsorganisationer repræsenterer medlemmer og alle slags handicap.

101 Bilag: 6.4. DA s indstilling af medlemmer til LBR for perioden pdf Udvalg: Udvalget for Job & Arbejdsmarked Mødedato: 02. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37104/14

102 Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø Indstilling af medlemmer til LBR for perioden Vi indstiller herved: Sales manager Tina Haagensen Hvalsø Savværk A/S Bentsensvej Hvalsø tha@sawmill.dk Tlf.: / Aut. elinstallatør Niels Bryde Lorentzen NL-Electric ApS Kromarksvej Lejre niels@nlelectric.dk Tlf.: som DA s medlemmer i det lokale beskæftigelsesråd i Lejre Kommune for perioden 1. juni maj I den anledning skal det indledningsvis slås fast, at: DA (og DA s medlemsorganisationer) er enig i vigtigheden af at have en mere lige repræsentation af mænd og kvinder i offentlige udvalg. DA og DA s medlemsorganisationer er indstillet på målrettet at fortsætte og forstærke indsatsen for at øge andelen af kvinder i den kommunale organisationsstruktur. Det imidlertid et uomgængeligt faktum, at andelen af kvinder i arbejdsgiverorganisationernes regionale og lokale organisationsstruktur - trods en bevidst indsats fra DA s medlemsorganisationer for at øge andelen af kvinder - fortsat er ganske beskeden. DA og DA s medlemsorganisationer har ved indstillingen af arbejdsgiverrepræsentanter til de lokale beskæftigelsesråd prioriteret erfaring og viden fra det arbejdsgiverorganisationspolitiske og i særlig grad også fra arbejdsgiverfællesskabets beskæftigelsespolitiske arbejde højt. Vi vender tilbage, så snart vi har mulighed for at indstille til den sidste med- 23. april 2014 SUB Dok ID: DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf CVR DK-1790 København V da@da.dk