Evaluering af Brug for alle unge 1. perioderapport. Den 29. september Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
|
|
- Emil Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af Brug fr alle unge 1. periderapprt Den 29. september 2009 Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin
2 Indhldsfrtegnelse 1. Effektevaluering af Brug fr alle unge, Sammenfatning g knklusiner 4 3. Krt m Brug fr alle unge Rllemdeller Lektiecaféer Vidensbasaren Hldningsbearbejdende kampagne: Spil dine krt rigtigt! Frmidlingsindsatsen Ernst & Yung s metde til løsning af evalueringspgaven Evalueringsramme Knkret tilgang til effektevaluering af Brug fr alle unge Evaluering af unge rllemdeller (lkale g centrale) Indledning g sammenfatning Præsentatin af grundsklerne Grundskleniveau kvalitative data Grundskleniveau kvantitative data 5.5 Individniveau Evaluering af frældrerllemdeller Indledning g sammenfatning Præsentatin af grundsklerne Grundskleniveau kvalitative data Grundskleniveau kvantitative data Individniveau Evaluering af lektiecaféer Indledning g sammenfatning Præsentatin af grundsklerne Grundskleniveau kvalitative data Grundskleniveau kvantitative data Individniveau Spørgeskemaundersøgelse: Brug fr alle unge g Fasthldelseskaravanens frmidlingsmæssige indsats Indledning g sammenfatning Respndenterne, besvarelsesprcent g rykkere Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen Brug fr alle unge Vidensbasaren Indledning g sammenfatning Udfrmning af spørgsmål g kvalitetssikring 9.3 Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen Hldningsbearbejdende kampagne: Spil dine krt rigtigt! Andre relevante aktiviteter 62 Bilag Bilag 1: Begrebsafklaring 63 Bilag 2: Spørgeskemaundersøgelse: Brug fr alle unges frmidlingsmæssige indsats verfr de fagprfessinelle 65 Bilag 3: Interview versigt 75 Bilag 4: Inverviewguides 76 Bilag 5: Vidensbasaren 90
3 1. Effektevaluering af Brug fr alle unge, Opgaven er udført af: Ernst & Yung P/S Gyngemse Parkvej Søbrg Tlf.: Fax: Hjemmeside: CVR-nr.: Opgaven er udført fr: Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin Hlbergsgade København K Tlf.: Fax: Hjemmeside: inm@inm.dk CVR-nr.:
4 2. Sammenfatning g knklusiner Brug fr alle unge-indsatsen arbejder fr at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder g fuldfører en uddannelse med henblik på at pnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Brug fr alle unge blev prettet i december 2002 på baggrund af en str ungdmshøring afhldt af Integratinsministeriet. Blandt indsatsens første initiativer var rllemdeller, lektiecaféer g hldningsbearbejdende kampagner. Det er disse initiativer, sm frtsat udgør en central del af Brug fr alle unges samlede indsatser, der har hvedfkus i nærværende periderapprt. Effektevalueringen i denne periderapprt bygger på både kvalitative g kvantitative data. De anvendte indikatrer g spørgsmål til evaluering af indsatserne, er udvalgt på baggrund af en frandringsteretisk tilgang. Fr de kvantitative data er der udvalgt t indikatrer til måling af effekten af indsatserne karakterer fra 9. klasses afgangsprøver g vergang til øvrig uddannelse 3. måneder efter afslutning af 9. klasse fr at belyse eventuelle faglige frandringer g udvikling i andel af unge, der frtsætter med uddannelse efter 9. klasse. I frbindelse ved indhentningen af kvantitative data til belysning af indikatrerne er evalueringen stødt på en praktisk udfrdring i frhld til rllemdelindsatsen. Sm følge heraf er det valgt at ppriritere den kvalitative del af rapprten på dette mråde samtidig med at fastlægge en kvantitativ baseline fr rllemdelindsatsen fr de udvalgte skler med henblik på evaluering fremadrettet. Samlet set kan det knkluderes, at størstedelen af de interviewede persner har plevet en umiddelbar effekt af såvel rllemdeller sm lektiecaféer. Der er således bl.a. registeret øget mtivatin, tlerance g øget knstruktiv dialg blandt de unge sm følge af indsatserne. På langt g mellemlangt sigt er det ikke muligt at lave samme klare knklusiner g sklernes resultater er af meget frskelligartet karakter, hvilket kan tilskrives en række faktrer, hvr den tidsmæssigt begrænsede data gså spiller ind. Dg er der på flere mråder indikatiner m, at der er et udviklingsptentiale, idet flere respndenter udtrykker frøget fkus g ppririterede indsatser på mrådet fremadrettet. Unge rllemdeller I frbindelse med evalueringen af unge rllemdeller er der følgende interessante iagttagelser: De interviewede lærere g vejledere fra Ungdmmens Uddannelsesvejledning tilkendegiver, at der på krt sigt er blevet registreret en større gensidig (kultur)frståelse blandt eleverne g øget mtivatin i frhld til sklen blandt enkelte elever sm følge af rllemdelbesøgene. De interviewede lærere udtrykker manglende registrering af effekter på langt sigt, hvilket ifølge respndenterne tilskrives kmplikatiner ved effektmåling af sådanne indsatser. Det skal dg ses i lyset af, at flere respndenter peger på, at man er i en pstartsfase med frøget indsats på mrådet. Flere elever nævner, at enten de eller en ven har ændret adfærd efter besøget af rllemdeller, mens en selv ønskede at blive rllemdel g hjælpe andre
5 Ovenstående er interessant set fra et frandringsteretisk synspunkt. Selvm der ikke er registreret en længerevarende effekt, er der via psitive umiddelbare effekter lagt et fundament fr, at de unge rllemdeller på sigt vil kunne bidrage psitivt på mellemlangt g ptentielt langt sigt. Kmbineret med, at sklerne selv fremhæver en øget indsats fremver, kan denne indledende analyse give grund til psitive frventninger fremadrettet. Udver de nævnte knklusiner, har vi gjrt s en række bservatiner, hvr man særligt kan fremhæve ngle punkter til inspiratin g videre vervejelse: Rllemdelkrpsets sammensætning bør pririteres mht. at sikre en tilstrækkeligt variatin i uddannelsesmæssig baggrund (dvs. både bglige g praktiske uddannelser) fr at sikre appel til alle elever mht. interesser g evner. Overvejelser m behvet fr systematisering af tilfredshedsundersøgelser efter hvert rllemdelbesøg med henblik på at udnytte de løbende indsamlede tilbagemeldinger g frslag til frbedringer ptimalt på et generelt niveau (gså relevant ifht. frældre rllemdellerne). Frældre rllemdeller I frbindelse med evalueringen af frældre rllemdeller er der fremkmmet følgende interessante iagttagelser: Der er på grundskleniveau registreret en øget dialg mellem frældre g skle, hvilket ptentielt kan udvikle sig til et styrket skle-hjem samarbejde. Set i et frandringsteretisk perspektiv, kan dette være det første skridt på vejen til længerevarende effekter. På individniveau registrerede vi flere interessante frhld gennem interviews med frældre, der har deltaget i rllemdelbesøg, der peges bl.a. på, at besøgene har haft knkret persnlig betydning fr ngle af deltagernes egne hldninger g adfærd ver fr deres egne børns uddannelse g pdragelse. Ved siden af de verrdnede knklusiner vil vi fremhæve ngle interessante bservatiner til inspiratin g videre vervejelse: Det bør vervejes, m det vil være hensigtsmæssigt at finde alternativer til sklerne med hensyn til sted fr afhldelse af frældrerllemdelbesøg fr at sikre trygge g afslappede rammer fr frældrene. Frmen fr plæggene kan gså vervejes i frhld til at sørge fr at gøre møder mere dialgrienterede g erfaringsudvekslende, så rllemdelbesøg bliver mindre undervisningspræget. Overvejelser m at indtænke rllemdelbesøg sm en del af sklernes indsats på skle-hjem mrådet, da indsatsen kan hjælpe til en persnlig kntakt mellem frældre g sklen. Man kan tilmed verveje at invitere etnisk danske frældre fr at facilitere frældrenetværk mkring de enkelte klasser. Lektiecaféer I frbindelse med evalueringen af lektiecaféerne er der fremkmmet følgende interessante iagttagelser: Et fkus på både det sciale g det faglige i lektiecafeerne bliver understreget sm gavnligt g ønskeligt ved størstedelen af de gennemførte interviews med lærere, frivillige g skleledere
6 Adgangen til et dansk netværk g styrket lkalt tilhørsfrhld gennem kntakt til lektiehjælpere fremhævet sm en vigtig afledt effekt. På individniveau gør flere interviewede elever pmærksm på, at de bl.a. har plevet, at det er blevet nemmere at lave lektier g sjvere at gå i skle. Eleverne fremhæver gså det sciale aspekt ved lektiecafeerne sm et vigtigt element, hvilket understreges af, at flere har givet udtryk fr, at de gdt kunne finde på at kmme i en lektiecafé, selvm de ikke har lektier fr. Analysen af de kvantitative data viser, at i hvert fald én af de skler, der har haft et lektiecaféinitiativ, har udviklet sig signifikant i frhld til såvel karaktergennemsnit i afgangsprøverne sm vergang til ungdmsuddannelserne. Det er dg vigtigt at være pmærksm på, at der er tale m en frandring baseret på en meget krt peride fr de t indikatrer. Ud ver disse verrdnede knklusiner på evalueringen, har vi gjrt s en række interessante bservatiner, hvr man særligt kan fremhæve ngle enkelte til inspiratin g videre vervejelse: Frøget g mere rganiseret vidensdeling g erfaringsudveksling generelt mellem lektiecaféerne bør vervejes, herunder i hvilken frm det evt. skal ske. Overvejelse m at følge udviklingen g erfaringerne fra de skler, der vælger systematisk at måle elevernes udvikling i frbindelse med brug af lektiecaféer med henblik på vidensdeling g vejledning af nye indsatser. Mulighederne ved at kmbinere lektiecafeindsatsen med en mere mfattende scial indsats, hvr cafeen kan være kntaktflade til brugernes frældre g indgang til etablering af et dansk netværk i lkalmrådet, bør vervejes. Frmidlingsmæssig indsats I frhld til kendskab til den frmidlingsmæssige indsats er der blevet frtaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de fagprfessinelle, sm Brug fr alle unge g Fasthldelseskaravanen har været i kntakt med. Undersøgelsen viser, at kendskabet til Brug fr alle unge er frhldsvis begrænset, da kun ca. 50 prcent af respndenterne vurderer, at de har et selverklæret psitivt kendskab til indsatsen. Kendskabet til Fasthldelseskaravanen er endnu mere begrænset, da kun knap fire ud af ti har angivet at have et enten gdt eller meget gdt kendskab. Undersøgelsen viser gså, at der er vervældende enighed blandt brugerne m, at Brug fr alle unges g Fasthldelseskaravanens materialer er anvendelige g der er generel tilfredshed med hjemmesiden Ud ver de generelle knklusiner, kan man fremhæve en række andre centrale bservatiner fra undersøgelsen til inspiratin g videre vervejelse: Det vurderes, at der er et strt behv g ptentiale fr at øge kendskab til Brug fr alle unge g Fasthldelseskaravanens aktiviteter blandt fagflk på mrådet. Der er ptentiale med hensyn til en øget satsning på elektrnisk kmmunikatin både i frhld til at udsende infrmatin g nyheder g med hensyn til at distribuere materialer via dwnlad
7 Trds generel tilfredshed g kendskab til hjemmesiden, besøger de færreste respndenter siden regelmæssigt. Det kunne undersøges m der er et behv g, hvad der ptentielt kunne få brugere til at besøge siden ftere. Vidensbasar Med hensyn til Vidensbasaren kan det knkluderes, at der verrdnet set er str tilfredshed med arrangementet. Endvidere bør det fremhæves, at 66 prcent svarer bekræftende på, at de har brugt de pågældende metder g viden fra Vidensbasaren i deres arbejde, g p til 44 prcent bruger den præsenterede viden ugentligt. Spil dine krt rigtig I Spil dine krt rigtigt!, hvr der blev sat fkus på 20 af industriens erhvervsfaglige ungdmsuddannelser, lykkedes det at frbedre kendskabet fr 10 af de 20 uddannelser, mens kendskabet var uændret fr ni g fr én af dem var kendskabet blevet dårligere blandt de unge i målgruppen fr indsatsen 1. Intern udvikling Brug fr alle unge g Fasthldelseskaravanen samt Ernst & Yung har i samarbejde identificeret en række frskellige interne udviklingsptentialer i relatin til effektevaluering. På den baggrund er der afhldt både en intern wrkshp i frhld til udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser g udarbejdet en krt guide med retningslinier til udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser. Der er ligeledes blevet udpeget t interne superbrugere i udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser, der fremadrettet kan sparre g vejlede integratinsknsulenterne i Brug fr alle unge g Fasthldelseskaravanen m dataindsamling ved spørgeskemaundersøgelser. I frhld til angivelse af de eksakte tidspunkter fr hvrnår, at de frskelle rllemdeller har været ude på de enkelte skler vil det være frdelagtigt hvis Brug fr alle unge yderligere styrker den løbende registrering g pdatering af kntaktpersner g tidspunkter fr initiativer på de enkelte skler. Ernst & Yung har ved ngle lejligheder er registreret diskrepans i mellem besøgstidspunktet plyst af Integratinsministeriet g sklerne. Fr at sikre præcis evaluering fremadrettet vil det være frmålstjenligt med præcisin g klarhed mkring dette. 1 I frhld til evalueringen af den hldningsbearbejdende kampagne, Spil dine krt rigtigt!, gør Ernst & Yung pmærksm på, at vi på ingen måder har været invlveret i den nævnte undersøgelse
8 3. Krt m Brug fr alle unge Brug fr alle unge-indsatsen arbejder fr at sikre, at flere unge med anden etnisk baggrund end dansk påbegynder g fuldfører en uddannelse med henblik på at pnå varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Brug fr alle unge blev prettet i december 2002 på baggrund af en str ungdmshøring afhldt af Integratinsministeriet. Blandt de første initiativer var rllemdeller, lektiecaféer g hldningsbearbejdende kampagner. Det er disse initiativer, sm frtsat udgør en central del af Brug fr alle unges samlede indsatser, der har hvedfkus i nærværende rapprt. Fasthldelseskaravanen, der er en selvstændig del af Brug fr alle unge g et tværministerielt samarbejdsprjekt mellem Integratinsministeriet g Undervisningsministeriet blev etableret i efteråret Fasthldelseskaravanen, der delvist er finansieret af EU s scialfnd, skal frem til 2012, gennem et samarbejde med 24 erhvervsskler g tte prduktinsskler, bidrage til at frbedre sklernes fasthldelse af etniske minritetselever. 3.1 Rllemdeller Rllemdeller er persner, sm via deres egne persnlige beretninger frtæller m udfrdringer i frbindelse med bl.a. uddannelsesvalg g gennemførsel, beskæftigelse g, fr frældrerllemdellernes vedkmmende, m pdragelse g vejledning af sine børn i den frbindelse. Rllemdelbesøgene har til frmål dels at mtivere g inspirere andre unge til at tage en uddannelse, dels at mtivere g inspirere de unges frældre til at rådgive g støtte deres børn i frbindelse med uddannelse. Tre frskellige frmer fr rllemdelindsatser vil blive evalueret i denne rapprt 2 : Centrale unge rllemdeller Centrale frældrerllemdeller Lkale unge rllemdeller Centrale frældrerllemdeller Alle frældrerllemdeller har selv børn, der enten allerede har gennemført en uddannelse, eller er i færd med det. Derfr besidder de knkrete erfaringer med at støtte unge i den frbindelse, både med uddannelsesvalg, gennemførsel g håndtering af udfrdringer. De centrale frældrerllemdeller rejser rundt m i landet g frtæller m deres erfaringer med vejledning g støtte af børn g unge i deres uddannelse. 2 Ud ver de tre nævnte frmer, er det første lkale frældrerllemdelkrps under prettelse
9 3.1.2 Centrale unge rllemdeller De centrale unge rllemdeller har enten gennemført eller er i færd med at gennemføre en uddannelse. De centrale unge rllemdeller repræsenterer mange frskellige uddannelser. De centrale unge rllemdeller er knkrete eksempler på, at unge med en anden herkmst end dansk kan gennemføre en uddannelse, på trds af de udfrdringer der måtte være Lkale unge rllemdeller De lkale unge rllemdeller frankres typisk lkalt i Ungdmmens Uddannelsesvejledning; de første fire krps blev prettet i De lkale rllemdeller består ligesm det øvrige rllemdelkrps af unge med anden etnisk baggrund end dansk, sm selv har mødt udfrdringer men har klaret sig gdt inden fr det danske uddannelsessystem. Der er særligt fkus på at rekruttere unge rllemdeller med en erhvervsfaglige uddannelser (dvs. unge med anden etnisk herkmst end dansk, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse g samtidig har pnået beskæftigelse sm et resultat deraf) Lektiecaféer På nuværende tidspunkt støtter Brug fr alle unge flere end 80 frskellige lektiecaféer rundt mkring i Danmark. Persnalet på de frskellige lektiecaféer består af frivillige lektiehjælpere. Tilbuddet er hvedsageligt rettet md persner på grundsklerne. Alle børn g unge er sm udgangspunkt velkmne, g der er fra Integratinsministeriets side ikke krav m, at man har en anden etnisk herkmst end dansk fr at kunne deltage 4. I nærværende undersøgelse har vi hvedsageligt fkuseret på grundskler, der har haft en lektiecafé kblet til den specifikke grundskle. Dette har været en frudsætning fr at kunne fastlægge en årsagsvirkningsrelatin mellem udviklingen i de kvantitative indikatrer g indsatsen på de enkelte skler. Dg er der udvalgt en frivillig lektiecafe på Blågårds Plads, der ikke direkte er tilknyttet én skle i frbindelse med undersøgelsen af elevernes plevede effekt af lektiecaféerne. Denne er dg ikke medtaget i frhld til de kvantitative data. 3.3 Vidensbasaren Vidensbasaren blev afhldt den 25. marts 2009 i Trvehallerne i Vejle. Her var mere end 300 fagflk fra ver 100 frskellige grundskler repræsenteret med henblik på at udveksle viden g erfaringer samt tilegne sig nye metder i frhld til at fremme andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk end dansk, der gennemfører en ungdmsuddannelse. I løbet af dagen var der ca. 20 frskellige udstillingsstande g flere plæg m cachmetder, læring g pædaggik. 3 I frbindelse med nærværende periderapprt har vi valgt at fkusere på grundsklerne. Det betyder, at de lkale unge rllemdellers særlige fkus på de erhvervsfaglige uddannelser ikke har kunnet evalueres direkte. Endvidere fremgår det af interviews, at sklerepræsentanterne ikke har bemærket frskelle ved besøg af hhv. centrale g lkale rllemdeller, hvrfr det er valgt at evaluere begge i det samme kapitel. 4 I frbindelse med de kvalitative interviews, sm Ernst & Yung har fretaget, har det dg vist sig, at der decentralt på de enkelte grundskler er en tendens til at være en indsats, der er frbehldt de børn g unge med anden etnisk herkmst end dansk. På visse grundskler har dansk etniske børn g unge mulighed fr at deltage, såfremt der ikke er nk børn g unge med anden etnisk herkmst end dansk. Dette gennemgås i kapitel 9, Lektiecaféer
10 3.4 Hldningsbearbejdende kampagne: Spil dine krt rigtigt! I periden fra den 7. januar til den 2. marts 2008 gennemførte Brug fr alle unge i samarbejde Tejlmann & C. (marketingsvirksmhed) g Barfd Kmmunikatin en kmmunikatinsmæssig indsats, der hed, Spil dine krt rigtigt tag en uddannelse i industrien. Frmålene var fr det første at skabe pmærksmhed mkring de mange ubesatte jb, der på daværende tidspunkt eksisterede i industrien g dernæst at få en øget andel af de unge persner i flkesklen til at tage en erhvervsfaglig ungdmsuddannelse Frmidlingsindsatsen Brug fr alle unge g Fasthldelseskaravanen har ønsket, at frmidlingsevnen ver fr fagflkene, der mgiver børn g unge med anden etnisk herkmst end dansk, bliver evalueret. Begrundelsen fr dette er, at man er i færd med at lave en række tiltag inden fr det pågældende mråde, g man var derfr bl.a. interesseret i at måle kendskabet g tilfredsheden med den frmidlingsmæssige indsats samt de udviklede undervisningsmaterialer. Siden pstarten af Brug fr alle unge-indsatsen har der ikke været fretaget en sådan måling, g derfr er det ikke muligt i nærværende rapprt at måle effekten af Integratinsministeriets tiltag inden fr frmidlingsindsatsen. Frmidlingsindsatsen vil dg blive målt fremadrettet i frbindelse med udarbejdelsen af de enkelte periderapprter, g det vil derfr være muligt at fastlægge effekten i de senere rapprter. 5 Ernst & Yung gør pmærksm på, at man ikke har været invlveret i den nævnte undersøgelse. Evalueringen er udført af Integratinsministeriet g dennes samarbejdspartner
11 4. Ernst & Yung s metde til løsning af evalueringspgaven I nærværende evalueringsrapprt vil vi med både kvantitative g kvalitative metder g data fastlægge, hvilke umiddelbare g mellemlangsigtede effekter, der er afstedkmmet sm en knsekvens af de evaluerede indsatser: unge rllemdeller, frældrerllemdeller g lektiecaféer. Udgangspunktet g den verrdnede ramme fr vurdering af indsatserne er vres pstillede evalueringsramme, der er pbygget på baggrund af en frandringsteretisk tilgang. Figur 1. De frskellige faser i frhld til effektmålingen Effekter Input Indsatser Output (umiddelbare) Effekter (mellemlangt sigt) Effekter (langt sigt) Ratinalet i frhld til at fkusere på umiddelbare effekter samt mellemlangsigtede effekter er, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere, m de langsigtede effekter er indtruffet på de evaluerede grundskler, der er invlveret i nærværende undersøgelse. Skulle dette have været muligt, skulle de aktuelle Brug fr alle unge-indsatser rllemdeller g lektiecaféer have været gennemført på de pågældende grundskler i en tilstrækkelig tidsperide til at det kunne muliggøre en måling mht. m deltagerne havde fuldført en ungdmsuddannelse g derefter pnået en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Da det ikke er muligt i frhld til de udvalgte grundskler, er der identificeret en række kvantitative indikatrer, der beskriver effekten på mellemlangt sigt. Disse indikatrer er kblet med kvalitative interviews, hvraf sidstnævnte afdækker de plevede effekter hs både brugerne af indsatserne g hs sklerepræsentanter g krdinatrer ud ver at validere g kvalificere de kvantitative data. Dette kan jf. den frandringsteretiske tilgang give indikatiner på, m aktiviteterne er på rette vej i frhld til at pnå den ønskede langsigtede effekt, hvr flere unge med anden etnisk herkmst gennemfører en ungdmsuddannelse g dernæst pnår en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. 4.1 Evalueringsramme Evalueringsrammen tager sm nævnt udgangspunkt i en frandringsteretisk tilgang, der er blevet udviklet specifikt til Integratinsministeriets arbejdsmråde g behv. På denne måde sikres en fælles verrdnet tilgang til effektevaluering af Brug fr alle unge g dennes frskellige indsatser. Frandringsteri kan bedst beskrives sm værende en årsagsvirkningsrelatin, hvr man med udgangspunkt i virkningen på langt sigt arbejder sig baglæns i en årsagsvirkningsrelateret kæde g på den baggrund fastlægger, hvilke virkninger der skal pnås på mellemlangt sigt, de nødvendige umiddelbare effekter, utputtet, indsatserne g det krævede input. Fr effektevalueringer er det vigtigt, at der kan skabes en årsagsvirkningsrelatin mellem effekt g de pågældende indsatser. Der eksisterer dg en lang række eksgene faktrer, sm både kan være indenfr g udenfr den enkelte aktørs indflydelsessfære g kan have en betydelig påvirkning af den langsigtede effekt. I nedenstående figur 2, har vi pstillet de tre evaluerede indsatser g dernæst kblet dem med utput, resultater, effekter samt eksgene faktrer (i nedenstående figur repræsenterer de røde bkse de eksgene faktrer)
12 Figur 2. Frandringsteretisk tilgang 6 Kvalitativt (grundskle- g individniveau) Kvantitativt (natinal- g grundskleniveau) Fase Input Indsatser Output Resultater (umiddelbare) Effekter (mellemlangt sigt) Effekter (langt sigt) Fritidsaktiviteter Scialt netværk Scialt netværk Øknmisk støtte Lektiehjælpscafé Hjælp til lektier Øget mtivatin Bpæl Anvise handlingsstrategier Bedre karakterer Kmmunale tiltag Gd intern debat i klassen Fælles kultur fremdyrkes Lærepladser Prces Unge RM Den gde histrie Øget mtivatin Kulturfrskelle UVM tiltag belyses Mere tlerance Flere tsprg. påbeg. en ung.udd. Flere tsprgede får en ung.udd. Varig tilknytning til arb. markedet Samfundsøknmi Scial ansvarlighed Frældres uddannelse Tilfredshed med Arrangementet Lav prestige ved manuel arbejde Flere tsprg. er på ung.udd. tre måneder Knsulentbistand Frældre RM Uddannelse hs ældre søskende Større frståelse fr udd. syst. Kntakt til ressurcesvage frældre Øget viden m fritidsakt. Øget dialg ml. skle g frældre Privatøknmi I frbindelse med at tilvejebringe den frnødne infrmatin til effektevalueringen af de tre frskellige indsatser indsamles infrmatin fra tre frskellige niveauer, hhv. natinalt, institutins/skle- g individniveau. Disse niveauer vil have et specifikt fkus i frhld til at indsamle infrmatin fra en eller flere af faserne i den pstillede frandringsteretiske ramme. Af den verrdnede evalueringsramme angivet nedenfr fremgår det, at Ernst & Yung vil anvende t verrdnede kvantitative indikatrer på både det natinale niveau g på grundskleniveau. Følgende indikatrer er valgt: Afgangskarakterer fr 9. klasse (virkning på mellemlangt sigt) 7. Andelen af elever der vergår til ungdmsuddannelser g stadig er tilmeldt efter tre måneder (virkning på mellemlangt sigt). Indikatrerne viser m de pågældende indsatser har haft en indvirkning, men det statistiske datamateriale kan dg ikke i sig selv bibringe en udtømmende frklaring, hvilket er årsagen til, at der benyttes kvalitative metder til yderligere afdækning g validering. 6 De røde bkse er eksempler på eksgene faktrer, der kan påvirke Brug fr alle unges ambitin m, at flere tsprgede fuldfører en ungdmsuddannelse g dernæst pnår varig tilknytning til arbejdsmarkedet. 7 Udviklingen i 9. klassernes afgangskarakterer er beregnet på baggrund af gennemsnittet i frhld til de fag, hvr 9. klasserne hvert år er til eksamen i bundne prøvefag. Årskaraktererne er således frasrteret, da de i højere grad bygger på et subjektivt grundlag. Afgangskarakterer er derimd tildelt af en uvildig censr g frventes derfr at være mere bjektive g sammenlignelige i frhld til andre grundsklers karakterer
13 På natinalt g grundskleniveau vil vi benytte de kvantitative indikatrer til at fastlægge en baseline, sm vi vil benytte i senere rapprter til at fastlægge en eventuel udvikling i frhld til udarbejdelsen af de kmmende evalueringsrapprter. En baseline kan bedst beskrives sm værende et fastlagt udgangspunkt, hvrfra fremtidige målinger pgøres i frhld til. Baseline pgøres både på det natinale niveau g på grundskleniveau. Dette er fr at sikre, at udviklinger på grundskleniveau i psitiv eller negativ retning ikke tilskrives en specifik indsats på den enkelte grundskle, såfremt der har været en tilsvarende udvikling på natinalt niveau. Tabel 1. Overrdnet evalueringsramme frdelt per niveau Niveau Evalueringsspørgsmål Metdiske værktøjer Natinalt niveau 1 Hvilken udvikling har der været i frbindelse med karakterudviklingen i frhld Kvantitativt datamateriale fra til 9. klasses afgangskarakterer på natinalt plan? Undervisningsministeriet hjemmeside. 2. Hvilken udvikling har der været i andelen af elever, der vælger at begynde på Kvantitativt datamateriale fra en ungdmsuddannelse g stadig er i gang med denne ungdmsuddannelse efter Undervisningsministeriet tre måneder? hjemmeside. Grundskleniveau 1. Hvilken betydning har de unge rllemdeller, frældrerllemdeller g Kvantitativt datamateriale fra lektiecaféerne haft fr udviklingen i den pågældende grundskles karakterniveau Undervisningsministeriet i frhld til gennemsnittet fr de bligatriske afgangsfag fr 9. klasse, g hvad hjemmeside. har udviklingen været i denne andel? 2. Hvilken betydning har de unge rllemdeller, frældrerllemdeller g lektiecaféerne haft fr udviklingen i den pågældende grundskles andel af elever, der vælger at starte på en ungdmsuddannelse g stadig er i gang med denne ungdmsuddannelse efter tre måneder? Kvantitativ datamateriale fra Undervisningsministeriet hjemmeside. 3. Hvrdan har den plevede effekt været på krt sigt i frhld til de interviewede lærer/uddannelsesvejledere/skleledere/frivillige? Kvalitative interviews med lærere g uddannelsesvejledere. 4. Hvrdan har den plevede effekt været på mellemlangt sigt i frhld til de interviewede lærer/uddannelsesvejledere/skleledere/frivillige? Kvalitative interviews med lærere g uddannelsesvejledere. Individniveau 1. Hvrdan har den plevede effekt været på den enkelte unge eller frældre på krt sigt? Kvalitative interviews med eleverne. 2. Hvrdan har den plevede effekt været på den enkelte unge eller frældre på mellemlangt sigt? Kvalitative interviews med eleverne Natinalt niveau Sm beskrevet vil begge nævnte kvantitative indikatrer blive benyttet i frbindelse med alle de evaluerede indsatser. I nedenstående er resultaterne fr indikatrerne angivet på natinalt niveau. Afgangskarakterer fr 9. klasse (virkning på mellemlangt sigt): Med hensyn til de natinale tal var gennemsnittet i 2006 g 2007 på 8,1 fr landets samlede 9. klasser i frhld til bundne prøvefag, mens den i 2008 steg til 8,2. Med andre rd i frhld til landets samlede 9. klasser har udviklingen været uden nævneværdige udsving i periden (7-trinskala) 2008 (13-trinskala) Landsgennemsnit 8,1 8,1 6,4 8,2-13 -
14 Andelen af elever der vergår til ungdmsuddannelser g stadig er tilmeldt efter tre måneder (virkning på mellemlangt sigt): I frhld til andelen af elever der vergår til ungdmsuddannelser g stadig er tilmeldt uddannelsen efter tre måneder, er der ikke sket nævneværdige frskydninger siden fra 2006 til Alle ungdmsuddannelserne er frhldsvis stabile, g der er ikke registreret stre frskydninger i disse år 8. (EOU) Overgang til uddannelse efter 3 måneder, i prcent frdelt på uddannelsestype (EOU) Overgang til Uplyst/ukendt 11,20% 10,30% Grundsklen 48,70% 48,50% Ikke kmpetencegivende udd. 1,10% 0,50% Gymnasiale uddannelser 28,30% 29,50% Erhvervsfaglige uddannelser 10,70% 11,20% Krte videregående uddannelser 0,00% 0,00% Mellemlange videregående uddannelser 0,00% 0,00% Lange videregående uddannelser 0,00% 0,00% Ttal 100,00% 100,00% Ovenstående data anvendes, således at vi i frbindelse med analyse af de pågældende kvantitative data på grundskleniveau kan frvente at finde en tilsvarende udvikling; en eventuel psitiv eller negativ afvigelse (afhængig af dens størrelse) vil kunne vurderes sm værende et resultat af decentrale tiltag, herunder rllemdelindsatsen g lektiecaféerne En sådan vurdering bør dg kntrlleres g underbygges af de kvalitative data. Sm nævnt baseres evalueringen gså på kvalitative data fr at kvalificere evalueringen g fastlægge den plevede effekt hs respndenterne. Den kvalitative evaluering vil fkusere på t niveauer, hhv. grundskle- g individniveau Grundskleniveau På grundskleniveau fkuseres på sklerepræsentanter, krdinatrer g frivillige fr at indsamle infrmatin m plevede g mellemlange effekter på institutinsniveau gennem kvalitative interviews. Respndenter inden fr hver indsats udvælges: Unge rllemdeller: Lærere. Frældrerllemdeller: Lærere g frældreambassadører. Lektiecaféerne: Skleledere, frivillige lektiehjælpere g lærere Individniveau På individniveau vil vi fkusere på de persner g brugere, sm tiltaget har været rettet imd med henblik på at indsamle infrmatin m den plevede effekt g ptentielt den individuelle udvikling ver tid. De udvalgte respndenter er: Unge rllemdeller: Børn g unge på de udvalgte skler. Frældrerllemdeller: Frældre/frældreambassadører på de udvalgte skler. Lektiecaféerne: Børn g unge der har benyttet lektiecaféerne. 8 Tallene fr 2008 er endnu ikke frigivet fra Undervisningsministeriets side, men frventes tilgængeligt i løbet af efteråret
Midtvejsevaluering af Brug for alle unge. 15. juni 2010. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
Midtvejsevaluering af Brug fr alle unge 15. juni 2010 Ministeriet fr Flygtninge, Indvandrere g Integratin Indhldsfrtegnelse 1. Sammenfatning g knklusiner 1 2. Ernst & Yung s metde til løsning af evalueringspgaven
Læs mereFolkeskolereform. Kære forældre
Flkesklerefrm Kære frældre Arbejdet med flkesklerefrmen i Nrddjurs Kmmune skrider hastigt frem. Flere arbejdsgrupper har afsluttet deres arbejde g udarbejdet frslag til indhldet i fremtidens flkeskle.
Læs mereJ.nr. 2010 1937 28. februar 2011
J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været
Læs mereNotat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015
SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG KÆRBO Sundheds- g Omsrgsfrvaltningen Brugerundersøgelse : Plejeblig 1 Brugerundersøgelse Plejeblig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinin P/S g Afdeling fr Data g Analyse,
Læs mereVærdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission
Værdiregelsæt er pbygget sammen med vres visin g missin Sklens visin: Flere lærer mere Østbirk skle bygger fremtiden Sklens missin: 1. Flkesklen skal udfrdre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Læs mereOpsamling, Workshop, Bedst Praksis Ledelse
Opsamling, Wrkshp, Bedst Praksis Ledelse I frbindelse med prjektet Bedst Praksis Ledelse blev der d. 24. ktber afhldt en wrkshp, hvr de 1. linieledere g øvrige ledere i AaK, sm er blevet interviewet i
Læs mereVedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft
Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til
Læs mereFørskoletilbud og rullende skolestart
Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter
Læs mereBaggrund Processen Svarprocent Resultater Herningsholm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21
INDHOLDS- FORTEGNELSE Baggrund... 1 Prcessen... 1 Svarprcent... 2 Resultater... 3 Herningshlm HHX/HTX tillægsspørgsmål... 21 Baggrund Hvert år gennemfører Herningshlm trivselsundersøgelser blandt eleverne
Læs mereTil alle lærere i Frederiksberg Kommune
Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet
Læs mereSystematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond
Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.
Læs mereEvaluering af de faglige koordinationsfora
21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling
Læs mereSammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede
Læs mereBallerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år
BALLERUP KOMMUNE Dat: 9. august 2018 Tlf. dir.: 2516 9407 E-mail: mrh@balk.dk Kntakt: Mette-Luise Rhde Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Ballerup Kmmunes strategi fr den sammenhængende ungeindsats 13-30 år INDLEDNING
Læs mereEn samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked
En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: 3. juni 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereEPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.
VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:
Læs mereIndholdsfortegnelse. Bilag: Et faktaark pr. retning i censorkorpset... 7
Indhldsfrtegnelse Beretning fra censrfrmandskaberne fr Ingeniøruddannelserne g Diplmuddannelserne fr IT g Teknik fr periden september 2013 til september 2014... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:
Læs mereFællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dat: Oktber 2016 Sagsid: 00.17.00-A00-1-14 Fællesskab fr alle - Alle i fællesskab Børne- g Ungestrategi Ballerup Kmmune INDLEDNING Børne- g Ungestrategien er den verrdnede strategiske
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge
Læs mereTæt på læringseffekten
Tæt på læringseffekten Læringsmålstyret undervisning Aktinslæring Elevcenteret ledelse Vallensbæk Kmmune, Brøndby Kmmune g Glstrup Kmmune 2015 2018 Med støtte fra A.P. Møller Fnden 1 Indhld Bilag... 2
Læs mereKravspecifikation for den pædagogiske læreplan
Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Revideret 2014 Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den
Læs mereKompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20
Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015 Østbirk Skle Sklegade 2 8752 Østbirk 7629 7240 www.estbirk-skle.dk estbirk-skle@hrsens.dk Indledning Med denne skrivelse vil vi i skleledelsen give jer et
Læs mereEvaluering af inklusionsindsatsen 2014
Evaluering af inklusinsindsatsen 2014 Indledning LTK har i flere år arbejdet med at sikre den bedst mulige inklusinsindsats med fkus på læring g trivsel. Det betyder at inklusinsindsatsen retter sig md,
Læs mereInspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere
Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,
Læs mereEffektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016
Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen
Læs mereOpsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune
Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,
Læs mereVejledning før-fasen IKV i AMU for ledige
Vejledning før-fasen IKV i AMU fr ledige Side 1 af 11 Organisering af før-fasen Virkeligheden er ikke at ledige står i kø fr at få udarbejdet en IKV. Derfr bør der være et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutinen,
Læs mereSamarbejdsaftale mellem
LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal
Læs mereE N G D A L S K O L E N Væ V rdiregelsæt
ENGDALSKOLEN Værdiregelsæt Engdalsklens værdiregelsæt Om Engdalsklens Værdiregelsæt Vres værdiregelsæt skal skabe en fælles ramme fr sklens elever, frældre, persnale g ledelse. Rammen giver et grundlag
Læs mereDATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim
DATS g Sklerefrmen Ved børne- g unge teaterknsulent Gitte Gry Bech Ballesheim Samarbejdsprjekt mellem fem skler g Dansekapellet i København NV 2013. Kulturminister Marianne Jelved afsætter 40 mi. krner
Læs mereEt nyt paradigme den samarbejdende regionskommune
14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund
Læs mereHandicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012
Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:
Læs merePædagogisk tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud i Faxe Kommune.
Pædaggisk tilsyn med dag-, fritids- g klubtilbud i Faxe Kmmune. Indledning Ifølge Lv m dag-, fritids- g klubtilbud (Dagtilbudslven) 5 skal Byrådet føre tilsyn med alle dagtilbud i kmmunen. Herunder gælder
Læs mereRedskab til refleksion over uddannelsesog jobmuligheder i 7. klasse
Redskab til refleksin ver uddannelsesg jbmuligheder i 7. klasse April 2013 FORORD Oxfrd Research har fr Det Lkale Beskæftigelsesråd i Vibrg gennemført en analyse af Unges valg g valgkmpetencer. Analysen
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
SAMARBEJDSAFTALE mellem LO Aarhus g Børn g Unge Side 1 af 5 Fra skle til erhverv Øvrige samarbejdspartnere: Aarhus Håndværkerfrening, Dansk Byggeri Østjylland, Erhverv Aarhus, MSB/ UU Aarhus g Aarhus Lærerfrening.
Læs mereOplæg til en rekrutteringsstrategi på sundheds- og omsorgsområdet
Ntat Vedrørende: Rekrutteringsstrategi fr scial- g sundhedsuddannelser et samarbejde ml. FOA, Randers Scial- g sundhedsskle, Ungdmmens uddannelsesvejledning (UU) g msrgsmrådet Sagsnavn: Rekrutteringsstrategi,
Læs mereEffektiv digital selvbetjening
Udviklingsønsker fr Navne- g adressebeskyttelse 1. Indledning Nedenstående beskriver kmmunale frslag til udviklingstiltag fr eksisterende g nye løsninger inden fr mrådet Navne- g adressebeskyttelse. Frslagene
Læs mereTRIVSELSPOLITIK. På Brørupskolen er alle forskellige og har behov for at blive mødt med anerkendelse og med respekt for forskelligheder.
TRIVSELSPOLITIK Medarbejdernes indsats: Alle elever på Brørupsklen skal pleve sig sm deltager i et fællesskab præget af glæde g tryghed ved mødet med sklens vksne samt med klassekammerater g andre børn.
Læs mereVirksomhedernes samarbejde med jobcentret - og tilfredshed med jobcentrenes indsats
Hrsens Virksmhedernes samarbejde med jbcentret - g tilfredshed med jbcentrenes indsats Hrsens Kmmune - Efteråret 2017 JOBCENTER HORSENS 1 Virksmhedernes samarbejde med jbcentrene - Hrsens efteråret 2017
Læs mereMUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium
MUS Et samlet kncept fr Bjerringbr gymnasium Udarbejdet fr samarbejdsudvalget af CC, CI, CK, La, RC, AJ, PF, LN, PS g DG Indhldsfrtegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt fr lærere... 2
Læs mereVores klub. - Hammel GF Fodbold - Hammel GF Fodbold undersøger sit DNA. På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fodbold.
Vres klub - Hammel GF Fdbld - På baggrund af Spørgeskemaundersøgelse i Hammel GF Fdbld Hammel GF Fdbld undersøger sit DNA Udarbejdet af: AFSNIT: 1. Overrdnet m undersøgelsen 2. Sammenfatning 3. Diagrammer;
Læs mereSamarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden
Samarbejde mellem lærere g pædagger i undervisningen Sklefagenheden Indhld Frrd... Side 3 Samarbejde... Side 4 Frmål... Side 5 Perspektiv...... Side 5 Opmærksmhedspunkter... Side 6 Udviklingsperspektiver...
Læs mereGuide til netværk LÆR AT TACKLE
Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...
Læs mereSociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF s beslutningsforslag om Stærkere unge
Dat fr byrådsbehandling 21.06.2017 Sciale Frhld g Beskæftigelses udtalelse vedr. SF s beslutningsfrslag m Stærkere unge Resume af beslutningsfrslaget: Mange aarhusianere kæmper med psykiske prblemer. Budgetfrslaget
Læs mereVelkommen til udskolingen på Ordrup Skole et motiverende, fagligt og forpligtende fællesskab
Velkmmen til udsklingen på Ordrup Skle et mtiverende, fagligt g frpligtende fællesskab Vres mål er at uddanne unge mennesker, så de bliver dygtige til at mestre livet Unge, der er ambitiøse på egne g andres
Læs mereMange måder at lære på Et forskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kommune og Universe Research Lab
Mange måder at lære på Et frskningsbaseret udviklingssamarbejde mellem Vejle Kmmune g Universe Research Lab Resumé December 2009 Sønderbrg, Danmark 1 Universe Research Lab Alsin 2 DK - 6400 Sønderbrg Telefn
Læs mereIt-plan for Valsgård Skole 2011
It-plan fr Valsgård Skle 2011 1 Beskrivelse Grundlaget fr brug af IT i er beskrevet i Faghæfte 48. http://www.uvm.dk/~/media/publikatiner/2009/flke/faelles%20maal/filer/faghaefter/100503_it_g_ mediekmpetencer.ashx
Læs mere1 Baggrund og sammenfatning
Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Børnehuset Vigen. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutinerne i Syddjurs kmmune. 2014. Børnehuset Vigen. Frmål: I 2012 blev der udført pædaggisk tilsyn på samtlige kmmunale g private institutiner i Syddjurs kmmune. Sm resultat
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Side 1 af 5 Besvarelse af spørgsmål fra byrådsbehandlingen, sag 14: Ekstrardinær kvalitetsrapprt fr flkeskler 2014/15 Spørgsmål fra Lars Bje Mathiesen (LA): I frhld til tankerne m 'super-mver' frløb vil
Læs mereDen overordnede anbefaling fra Oxford Researchs analyse er: skab forudsætninger for bosætning i form af job og uddannelse.
ANALYSER BILAG TIL BOSÆTNINGSSTRATEGI DEL 2 Dette bilag til strategien består af 7 selvstændige dele, hvr der redegøres fr baggrund, analyser, frskning, indsatser, tilgrænsende indsatser, kmmunens frtrin
Læs mereNorddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang
Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune:Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Overlade Skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen Kntaktplysninger:
Læs mereEr genopretningsaftalen er et forvarsel om nye måder at tænke tilskud?
nr. 32 Er genpretningsaftalen er et frvarsel m nye måder at tænke tilskud? INDHOLD Genpretningsaftalen - finanslv 2011. Regeringens aftale med Danske Flkeparti indebærer en nedsættelse af tilskuddet til
Læs mereBallerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)
Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL) Baggrundsntat Pædaggisk Analyse i dagtilbud, skle g klub 0-18 år Ballerup Kmmune December 2016 1. Indledning Med Børne- g Ungestrategien Fællesskab fr alle - Alle
Læs mereOpfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016
Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning
Læs mereTrivselsplan for Peder Lykke Skolen
Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Trivselsplan fr Peder Lykke Sklen Indledning Peder Lykke Sklen har en sammenhængende trivselsplan, sm løbende gennemarbejdes g revideres, således at den er et brugbart
Læs mereSKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013
SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe
Læs mereStatus på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.
Status på dagtilbudsplitik i Rskilde Kmmune 2017. Rskilde Kmmunes byråd har vedtaget dagtilbudsplitikken den 28. ktber 2015, der er gældende til udgangen af 2017. Dagtilbudsplitikkens visin g målsætninger
Læs mere- hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres
Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde 1.2 Brugerinddragelse Lkal instruks Dkumenttype: Lkal instruks Anvendelsesmråde:, Regin Nrdjylland Titel: Instruks fr: - hvrdan de enkeltes frudsætninger fr indflydelse
Læs mereFaxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts
Faxe Frivilligråd Visinsaften Kultunariet, mødelkale i st.etg. 20. Marts 2017 kl. 16.30-21.30 marts 2017 1 Dagens prgram 20.3.2017 Kl. 16.30-16.45 Kl. 16.45-17.00 Kl. 17.00-18.30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19.15
Læs mereYdelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen
Ydelsesbeskrivelse Specialpædaggiske pladser ved Symfnien Børnehuset Regnbuen Frmål: Ydelsesbeskrivelsen bruges til at synliggøre fr frældre, fagsekretariatet g andre samarbejdspartnere, hvad det er fr
Læs mereUndersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs ydelser og service i 2015
Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs ydelser g service i 2015 Esbjerg, marts 2016 Side 1 af 13 1. Indledning Denne virksmhedstilfredshedsundersøgelse er baseret på udsendelse
Læs mere4 Folkeskolen. Figur 4.2 PISA-score i matematik, 2012
4 Flkesklen Viden er en frudsætning fr frtsat udvikling g vækst i samfundet. Uddannelse øger den enkeltes deltagelse på arbejdsmarkedet, prduktivitet g livsindkmst. Fr samfundet bidrager uddannelse til
Læs mereFrederikshavn Kommune 31-03-2014. 1.Resumé
Evaluering Prjekt Futura Netværk g vejen til jb til ægtefællefrsørgede Frederikshavn Kmmune 31-03-2014 1.Resumé Om Futura - netværk g jbs til ægtefællefrsørgede 1. Frrd g resumé Futura er et samarbejde
Læs mere1 ESB-SEKRETARIAT * v /Lajla Pedersen * ProjektCare * Tlf. 2515 7909 * lajla@projektcare.dk * www.esb-netvaerk.dk
Til ESB-netværkets FU Mgens Schlüter, SOSU Esbjerg Mia Rasmussen, Aarhus Tech Karin Rsenmejer, København VUC Mrten Hlst Nielsen, TEC ESB-sekretariatet Ebbe S. Hargbøl Lajla Pedersen Maj 2012 Referat af
Læs mereTemamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet
Temamøde m ny Sundhedsplitik den 6. ktber 2016 Byrådet Scial- g Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på udvalgsmødet den 20. september 2016 at igangsætte arbejdet med udviklingen af en ny sundhedsplitik.
Læs mereInternational strategi
Internatinal strategi Kmmuneqarfik Sermersq Indhld Frrd... 3 Indledning... 4 Visin... 4 Mål... 5 Knkret... 6 Venskabsbyaftaler... 6 Strategisk samarbejde... 6 Prjektbaseret samarbejde... 7 Andre muligheder
Læs mere15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende
15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.
Læs mereDin læringsrejse. En guide til Det Fælles Lederaspirantforløb. i Aarhus Kommune
Din læringsrejse En guide til Det Fælles Lederaspirantfrløb i Aarhus Kmmune Indhldsfrtegnelse 1. Indledning 3 2. Samtale med nærmeste leder 4 3. Skabeln fr samtale med nærmeste leder 4 4. Lederpraktikken
Læs mereSkoleleder på Jægerspris Skole Frederikssund Kommune
Jbprfil Skleleder på Jægerspris Skle Frederikssund Kmmune 1. Indledning Frederikssund Kmmune ønsker at ansætte en skleleder på Jægerspris Skle. Stillingen er ledig g ønskes besat snarest muligt. Dette
Læs mereInternationalisering på Strib Skole
Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Internatinalisering på Strib Skle Plitik fr den internatinale dimensin 2017-2020 Frmål med internatinalisering Internatinalt
Læs mereForløbsbeskrivelse. Fag: Kompetenceområder for historie: Kompetenceområder for innovation og entreprenørskab:
Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til dig sm lærer, der genre vil lave tilsvarende frløb, men ikke har mulighed fr at indgå i et samarbejde med et museum. Du kan tage frløbet g bruge det, sm det
Læs mereUdvikling af kvalitet, effektivitet og service gennem aktiv involvering af interessenter
Nævnenes Hus Udvikling af kvalitet, effektivitet g service gennem aktiv invlvering af interessenter Senest pdateret: 12.06.2019 Indledning Nævnenes Hus sekretariatsbetjener uafhængige klagenævn, så der
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende på Efterskolen Helle - Praktikniveau 3
Uddannelsesplan fr lærerstuderende på Eftersklen Helle - Praktikniveau 3 Eftersklen Helle Eftersklen tilbyder praktikker på praktikniveau 3 fr 4. års studerende på læreruddannelsen. På Eftersklen Helle,
Læs mereForslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet
Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,
Læs mereStrategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej
Strategi fr Inkluderende læringsfællesskaber På Sklen på Nyelandsvej 1 Inkluderende læringsfællesskaber På sklen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skle, frdi vellykket inklusin
Læs mereUngdomsskolen har derfor i uge 32 og 33 gennemført en undersøgelse af de unges egen mening om behovet for en Ungdomscafé.
Frederikssund den 18. august 2010 UngdmsCafé Ungdmssklen/Afdækning/Ungdmscafé Indledning Ungdmssklen er, på baggrund af Byrådets supplerende bemærkninger til budget 2010, blevet anmdet m at gennemføre
Læs mereVejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose
Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af
Læs mereRapport vedr. unge på væresteder.
Rapprt vedr. unge på væresteder. Kvantitativ g kvalitativ analyse af brugerne på væresteder g varmestuer i Kirkens Krshær, KFUM s Sciale arbejde g Blå Krs Danmark med særlig fkus på gruppen af unge på
Læs merePR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG
PR UDVALGET ARBEJDE OG ORGANISATION DYNAMISK DOKUMENT ROTARY DANMARKS PR UDVALG Februar 2014 1 HVORDAN ARBEJDER PR UDVALGET OG HVAD ER DERES ROLLE Indledning PR udfrdringer i Danmark PR er en prces der
Læs mereEvaluering af Lærlingeprojektet øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen
Evaluering af Lærlingeprjektet øget sikkerhed fr elever i bygge- g anlægsbranchen Udarbejdet af: Anja Uglebjerg g Flemming Pedersen, TeamArbejdsliv g Hanne Christensen, COWI Marts 2016 EVALUERING AF LÆRLINGEPROJEKTET
Læs mereBoligmuligheder for kontanthjælpsmodtagere på laveste ydelse
Bligmuligheder fr kntanthjælpsmdtagere på laveste ydelse I frbindelse med kntanthjælpsrefrmen er de tidligere matchgrupper blevet afskaffet. Fremver skal unge uden en erhvervskmpetencegivende uddannelse,
Læs mereForslag til diskussion
Frslag til diskussin Her bliver der vist ngle frslag til temaer, sm eleverne kan diskutere efter de har set præsentatinen. Disse temaer kan diskuteres i grupper eller i plenum. 1. Præsentatinen kmmer med
Læs mereAftale om ny struktur for statsforvaltningerne
9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen
Læs mereUndersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016
Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs indsats g service i 206 Esbjerg, april 207 Side af . Indledning Ud fra ønsket m til stadighed at frbedre sin virksmhedsvendte indsatser,
Læs mereEvaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"
Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling
Læs mereYDELSESKATALOG 2015. Det socialpædagogiske tilbud Hybelinstitutionen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE
YDELSESKATALOG 2015 Det scialpædaggiske tilbud Hybelinstitutinen BBU CENTER FOR AKUTINSTITUTIONER SOCIALFORVALTNINGEN KØBENHAVNS KOMMUNE Det scialpædaggiske tilbud Hybelinstitutinen Rådmandsgade 43, 2.
Læs mereKvalitetssystem på VGHF
Kvalitetssystem på VGHF Frmålet med dette dkument er at beskrive rammerne fr arbejdet med kvalitetsudvikling g resultatvurdering på Vibrg Gymnasium & HF. Rammer fr kvalitetssystemet Rammerne fr kvalitetssystemet
Læs mereAnsøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?
Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017
Læs mereTilbagemelding fra bestyrelsesseminariet
Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det
Læs mereREFERAT af SKOLEBETYRELSESMØDET TIRSDAG D. 24.02.15 KL 18 21 PÅ PERSONALEVÆRELSET.
Gentfte Skle Gentfte Skle, 24.02.15. REFERAT af SKOLEBETYRELSESMØDET TIRSDAG D. 24.02.15 KL 18 21 PÅ PERSONALEVÆRELSET. Til stede: Hanne S, Amalie, Mette, Susanne, Michelle, Asger, Hanne O, Mgens L, Mgens
Læs mereAntimobbestrategi for Bankagerskolen
Antimbbestrategi fr Bankagersklen 1. Frmålet med antimbbestrategien Frmålet med Bankagersklens antimbbestrategi er - at skabe rammerne fr gd trivsel samt at frebygge mbning blandt eleverne - at tydeliggøre
Læs mereSamarbejdsaftale 2017
Ballerup Kmmune Måløvhøj Distrikt Samarbejdsaftale 2017 Dagtilbud g skle Samarbejdsaftale Måløvhøj distrikt 2017 Vi har inddelt vres samarbejdsaftale i følgende tre hvedverskrifter, sm vi mener, danner
Læs mereForløbsbeskrivelse. Fase 1: Forberedelse: Introduktion til forløbet. Fag: Kompetenceområder for historie:
Frløbsbeskrivelse Beskrivelsen er henvendt til grundskler g museer, der ønsker at lave et tilsvarende længerevarende frløb. I kan tage frløbet g bruge det, sm det er. I kan gså hente inspiratin fra dets
Læs mere