Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Landbrugets stemme Hvem varetager Danmarks største nettoeksporterende erhvervs interesser? Som fødevareproducenter oplever vi for øjeblikket, at vi har to miljøministre og ingen landbrugs- og/ eller fødevareminister. Vi er uforstående over for den argumentation og retorik Fødevareministeren benytter sig af mod erhvervet. Som politiker og minister skal man selvfølgelig have en mening om det ministerium, som man varetager interessen for. I stedet for at være imødekommende over for erhvervet og sige: hvad kan jeg hjælpe med?, har ministeren nu besluttet, at hun vil førte krig mod sit eget erhverv. Udviklingen er overraskende, fordi vi i starten af ministerperioden oplevede ministeren som lyttende og imødekommende. Vi havde flere gode oplevelser med ministeren, hvor vi gik derfra med den opfattelse, at det skal nok gå. Den gik kun så længe, vi strøg ministeren med håret. I samme øjeblik ministeren blev kritiseret, faldt hun tilbage til gammel retorik. Landbruget forurener med sprøjtegifte og kvælstof, så fiskene dør i hobetal. Påstande der nu som tidligere ingen hold har i virkeligheden. Og beviserne for påstandene har Fødevareministeren endnu ikke kunnet fremskaffe. Økologi og pelsdyravl Ministeren ønsker at fremme økologien. Det er i sig selv godt nok. Hvis der er et marked og en fornuftig afsætning, skal varerne nok blive produceret. Ministeren har prøvet at overføre sin overbevisning til de øvrige EU-lande, men til ministerens irritation, deler man ikke andre steder begejstringen. De kan heller ikke se ideen i at halvere fødevareproduktionen for en lille merpris. Det kommer der hverken flere arbejdspladser eller mere eksport ud af. I stedet burde ministeren glæde sig over at landbrugserhvervet i 2011 bidrog med 57 % af nettoeksporten. Uden sammenligning den største bidragyder til det danske velfærdssamfund. En erhvervsgren som pelsdyravlen eksporterede alene for ca. 10 mia. kroner. Ministerens begejstring for en gren, der bidrager med 1 mia. (økologien) er altså langt større end for en gren, der bidrager med 10? Ideologi er fint nok, men økonomisk indsigt er heller ikke at foragte. Romernes galejslaver Trods landbrugets store eksportsucces har økonomien i landbruget ikke været ringere siden 30 erne. Landbrugerne er vor tids galejslaver. Knokler for andre, uden selv at få noget ud af det. Men alligevel grundlaget for nationens velstand. Og som med slaverne, er der ingen der bekymrer sig om slavernes ve og vel. Der er andre klar til at overtage pladserne. Så når der dør nogle stykker undervejs, betyder det ikke noget. Vi ligger, som vi har redt. Vi har aldrig sagt fra. Hver gang erhvervet blev udsat for nye regler og afgifter, blev produktionen øget, og nabogården blev købt op for lånte penge. Vi rationaliserede og effektiviserede. Det gjorde os til verdens mest effektive fødevareproducenter. Vi glemte bare at tænke på os selv. En løn som fortjent, blev erstattet af en løn som forventet. Og som med galejslaverne, ingen tak - kun pisk. Voldsom frustration og modstand mod randzonerne Vi mærker den store frustration og oprørsstemning, der er undervejs i landbruget. Randzonerne med den påtvungne offentlige adgang var tuen, der væltede læsset. Det var en fatal brøler af Fødevareministeren. Dansk landbrug er gennem 25 år, langsomt blevet beskåret efter salamimetoden - men her skæres i selvejet og selvværdet. Fødevareministeren vil opleve, at modreaktionen bliver kraftig og at den nemt kan føre til fjernelse af en lang række andre - for landbruget - forhadte forslag. Vi får se. (Tysk mark uden bræmmer)

2 Bæredygtigt Landbrug og L&F fortsætter ad hver sin vej Vi er enige om målet, men vi vil nå det af forskellige veje, fortalte formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen torsdag aften efter mødet imellem toppen af Bæredygtigt Landbrug og Landbrug og Fødevarer i København, hvor det ikke lykkedes at blive enige om en fælles landbrugspolitisk linje fremover. Landbrugets stemme Bæredygtigt Landbrug havde skrevet en pressemeddelelse, som begge parter kunne skrive under på for at vise fælles fodslag, men invitationen blev afvist, og efter mødet blev det tydeligt for de fremmødte journalister, at de to foreninger heller ikke fremover vil stå skulder ved skulder. Delegationen fra Landbrug og Fødevarer forlod mødelokalet en halv time før Bæredygtigt Landbrugs repræsentanter, så det blev ikke til det ventede forsoningsbillede i denne ombæring, og ifølge Flemming Fuglede Jørgensen bliver det billede nok heller ikke en realitet lige foreløbig. Vi må konstatere, at tempoet og metoderne ikke har ændret sig hos Landbrug og Fødevarer, og derfor må vi arbejde hver for sig. Mødet blev holdt i en positiv ånd, men vi arbejder i et meget forskelligt tempo i de to organisationer. Hos Bæredygtigt Landbrug vil vi have sat implementeringen af Vandplanerne på pause og vi mener, at randzoneloven skal trækkes tilbage nu. Hos Landbrug og Fødevarer vil man afvente og se, hvad Naturog Landbrugskommission når frem til, og deres konklusioner kommer tidligst i slutningen af året. Det har dansk landbrug simpelthen hverken tid eller råd til at vente på, siger Flemming Fuglede Jørgensen, som ikke mener, at den afventende facon har givet pote hidtil. Vi må konstatere, at vi opstod fordi Landbrug og Fødevarer igennem 20 år ikke har formået at ændre forholdene væsentligt med den afventende facon. Fremtidsudsigterne for dansk landbrug ser meget sorte ud, som situationen er nu, og derfor kan vi simpelthen ikke vente længere, hvis vi skal fortsætte med at have fødevareproduktion i Danmark, fortalte Flemming Fuglede Jørgensen med henvisning til de mange sager, hvor repræsentanter for Landbrug og Fødevarer har siddet med ved bordet, når restriktion på restriktion er blevet presset ned over hovedet på danske landmænd. Formanden for Bæredygtigt Landbrug blev efter mødet spurgt om, hvad Bæredygtigt Landbrug ville have gjort, hvis Landbrug og Fødevarer var gået med på den politiske linje, som den unge protestorganisation lagde op til på mødet. Tak, så ville vores formål være udført. Men desværre gjorde de det ikke, så derfor påtager vi os ansvaret for at sikre en fortsat landbrugsdrift i Danmark. Vi vil være de danske fødevareproducenters fagforening, lød det slutteligt fra Flemming Fuglede Jørgensen. Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk Unge landmænd i strid modvind Unge landmænd har det ikke nemt i dagens Danmark. I dag er det stort set umuligt for dem at købe en landbrugsvirksomhed, og fremtidens udsigter for at finde finansiering til nye investeringer, tegner sig alt andet end lyse. Situation for de unge landmænd er ganske enkelt den, at det efterhånden er næsten umuligt for dem at finde nogle finansieringsmuligheder, og at mange banker og de andre finansieringsinstitutter efterhånden heller ikke gider beskæftige sig med unge mennesker, der kun har en masse drømme at byde ind med.

3 Desværre, så er der heller ingen der rigtigt beskæftiger sig med, hvad der skal ske med den næste generation af danske landmænd. Hvis vi ikke gør noget, vil dansk landbrug, som vi kender det i dag med landbrugsfamilier, der har skabt noget helt unikt, uddø, inden for de næste 10 til 20 år. Til gengæld vil danske og udenlandske kapitalfonde sidde på 90 procent af fødevareproduktionen i Danmark. Vi skal derfor bruge rigtigt mange kræfter på, at unge landmænd også for fremtiden får muligheden for at etablere sig på ordentlige vilkår. Hvis der ikke kommer en radikal forandring på dette område, kan vi risikere at gå glip af indtægter i milliardklassen, samtidig med at en stor del af vores verdenskendte landbrugskultur vil forsvinde. Peter Kiær, bestyrelsesmedlem, Bæredygtigt Landbrug Dansk vandmiljøforskning gennem 25 år: Topstyring og bundkarakter For præcis 25 år siden den april 1987 afholdt Planlægningsrådet for Forskningen en konsensuskonference, Kvælstof og fosfor i vandmiljøet, med det formål at gøre status over den eksisterende viden om forurening af vandmiljøet med kvælstof og fosfor. Til alle der måtte være i tvivl om, hvad en konsensuskonference er, kan det oplyses, at det er en udemokratisk proces, hvor afvigende synspunkter undertrykkes. Og da de fagfolk, der vidste mest om kvælstof og dets virkemåde i verden, desværre var i mindretal, vedtog man en sandhed om, at kvælstof var den store skurk i spørgsmålet om eutrofiering og iltsvind. Konferencen startede meget fredsommeligt med, at deltagerne sang Havet omkring Danmark. Herunder også femte linje: Vi vandrer din vej, vi lyder din lov. Men herefter brugte man 3 dage til at gøre det modsatte. Denne konflikt med økosystemet har nu gennem vandmiljøplanerne varet i 25 år, og den fortsætter indtil vi bliver kloge nok til at lyde havets lov. Man vinder ikke en konflikt med økosystemet heller ikke, hvis vi fortsætter i endnu 25 år. Strategien er udsigtsløs! Uanset hvor mange, der er enige om den! Økosystemet retter sig naturligvis efter naturlovene og hverken efter Miljøstyrelsen eller Folketinget. På den baggrund virker det grotesk, at visse forskere og politikere stadig henviser til, hvad der var enighed om for 25 år siden, når de argumenterer for den førte vandmiljøpolitik og de nye vandplaner. For mindre end et år siden forsvarede professorerne Stiig Markager og Bo Riemann i en kronik i Landbrugsavisen den danske strategi med særligt fokus på begrænsning af kvælstofudledningen og bebudede yderligere begrænsninger i kvælstofanvendelsen, hvilket naturligvis bliver mere og mere kostbart for landbruget og samfundet. Men de konkluderede altså, at den meget stærke medicin, som landbruget har været påtvunget i mere end 20 år ikke har medført tilfredsstillende resultater. Derfor foreslog de, at der skal ordineres endnu mere af samme medicin. En ansvarlig læge ville nok overveje, om diagnosen og behandlingen nu også er rigtig, men sådan arbejder man ikke i DMU. Her holder man sig til den sandhed, der blev vedtaget for 25 år siden, og så lader man sig ikke distrahere af, at naturen arbejder efter andre principper, og at forskere ude i verden finder nye veje. Man konstaterer blot: Desværre er biologien ikke fulgt med. Forskerne fastholder den forkerte strategi Eksemplet er typisk for udviklingen siden slutningen af 80 erne. DMU har gennem en brutal topstyring, sørget for kritikløs videreførelse af de strategier, der var udarbejdet af forskningsinstitutioner med bundkarakter. Nogle forskningsinstitutioner under Miljøministeriet fik nemlig bundkarakter ved en international evaluering i I DMU var virkeligheden Ret ind eller forsvind! - uden plads til selvstændige opfattelser hos forskerne. Ingen individuelle udmeldinger! Kæft trit og retning. Måske lidt sovjet-inspireret. Når man i 80 erne forespurgte i Miljøstyrelsen om materiale og måleresultater, blev man systematisk mødt med modspørgsmålet: Hvor ringer du fra?. Og da jeg for 117. gang havde sagt hjemmefra, spurgte jeg, om det

4 havde indflydelse på svaret, hvor jeg ringede fra. Nej, blev der sagt, men vi skal registrere alle, der spørger! Det var dengang. I dag, hvor det meste foregår på nettet, kan man lettere finde ud af, hvem der spørger, hvis man da ikke helt nægter adgang til materialet. Som det ses, er dansk vandmiljøpolitik ramt af flere problemer: For 25 år siden tog man fejl af kvælstof på grund af et elendigt forarbejde til den første vandmiljøplan. Lige siden har alle de ansvarlige forskere, forvaltningsmyndigheder og politikere fastholdt og forsvaret strategien. Og kun de, der var enige heri, kunne skabe sig en karriere i systemet. I dag, hvor mange nye forskningsresultater peger i nye retninger og peger langt mere sammensatte forklaringer på vandmiljøets situation, lukker systemet af. Man vil ikke i videnskabelig debat med topforskere, der har nået andre resultater. Det nærmer sig en mental blokering, der hviler over Miljøministeriet og dets institutioner. Systemet er på vej mod erkendelsen af mange års katastrofal håndtering af dansk miljøpolitik både fagligt og forvaltningsmæssigt. Beviserne bliver vanskeligere og vanskeligere at komme udenom. Offentligheden, der har været klædeligt autoritetstro, vil også snart indse, vi i landbrugserhvervet ikke bare taler for vores syge moster, men at miljømyndighederne derimod gennem 25 år har misforstået, hvordan kvælstof virker i økosystemet, og har misligholdt deres forpligtelse til at sikre sig holdbar viden, inden iværksættelse af milliarddyre indgreb, der bagefter viser sig uden effekt. Det var aldrig gået i en privat virksomhed! Poul Vejby-Sørensen Danske forskere afhængige af politikerne Det er en beklagelig udvikling, der kan få alvorlige følger for folkestyret. Når videnskabsmænd blander politik ind i deres forskning, mister forskningen samtidig sin frihed, fordi forskerne bliver afhængige af politikerne. Så barsk og kontant var udmeldingen fra en lang række internationale anerkendte miljøforskere, som for 25 år siden skulle evaluere kvaliteten af dansk miljøforskning blandt andet på Centret for Jordøkologi. De udenlandske forskere skulle redgøre for Folketinget om, hvorvidt kvaliteten af dansk forskning var så god, at den kunne bruges, når der skulle træffes politiske beslutninger. Vi tvivler på at Center for Jordøkologi i sin nuværende form kan bidrage væsentligt til anvendt forskning. Ja, rent ud sagt, så føler vi, at centret ikke lever op til dansk forskningsstandard. Forskerne tilføjede, at for det andet må man være mere opmærksom på behovet for at sikre, at alle målinger er pålidelige. Uden en pålidelig og kvalitetsbestemt sikkerhed i datakvaliteten, er der ikke megen troværdighed i de konklusioner, som er baseret herpå, var budskabet fra forskerne. Dette kan man læse i bogen Fra Anarki til Hysteri Dansk Miljøpolitik , hvor modstandsmanden Jørgen Røjel for alvor går i rette med den såkaldte NPO-redegørelse fra 1985, som senere førte til den 1. Vandmiljøplan fra Makværk Da NPO-redegørelsen, som gjorte landbruget til den store skurk, når vi taler om udledning af kvælstof og fosfor så dagens lys, var der ikke en eneste politiker eller embedsmand i Miljøstyrelsen, Miljøministeriet eller Landbrugsministeriet, der offentligt tog afstand fra at blåstemple dette makværk.

5 Der var heller ingen som pegede på, at de fire landbrugssagkyndige i styringsgruppen havde nedlagt protest mod redegørelsens hovedpunkter, som vedrørte påstanden om landbrugets forurening med kvælstofgødning. I dagbladene var der heller ikke den store diskussion, fordi redegørelse var mere end svær at få fat i for menigmanden, skriver Jørgen Røjel. Fejlinvesteringer i milliardklassen Men Jørgen Røjel var ikke bange for at sige sin mening om NPO-redegørelsen og han skrev i Jyllands Posten. Det er ikke rimeligt at fortsætte dette illusionsnummer. Regeringen bør i stedet overveje at nedsætte et lille udvalg af danske og udenlandske forskere, der kan planlægge og gennemføre videnskabelige undersøgelser, der er nødvendige og derved skåner samfundet for fejlinvesteringer i milliardklassen. En af forskerne i det store panel, professor Lambertus Lijklema, skrev i Weekendavisen i 1989, at det kun er en lille del af belastningen med næringssalte, der bliver påvirket af Vandmiljøplanen. Virkningerne vil blive uhyre beskedne, men planen til gængæld uhyggelig dyr. Det er meget farligt at tage beslutninger, som koster samfundet mange penge, men som er virkningsløst, skrev professoren. Forhastede konklusioner Den norske professor John S. Gray skrev i samme avis, at beslutningen er forhastet og ud af trit med videnskabelig forskning. Dette koster det danske samfund milliarder af kroner, men man kan ikke forvente at forholdene i Kattegat bliver bedre af den grund, fordi de meste kommer fra andre lande. Ifølge Jørgen Røjel, var det NPO-redegørelsens gale budskab som han udtrykker det, der kom til at danne grundlag for den danske miljøpolitik, som i de seneste 25-år har medført fejlinvesteringer og økonomiske tab i milliardklassen. Det var oprindeligt Miljøstyrelsen der i 1985 nedsatte en styringsgruppe, der skulle stå for udarbejdelsen af NPO-rapporten. Styringsgruppen sammensætning viste klart, at landbrugets interesser blev underrepræsenteret. Fra Landbrugsministeriet deltog fire medlemmer, mens Miljøstyrelsen havde ikke færre end 14 medlemmer, hvoraf den ene også var formand. Tre redegørelser Efter at styringsgruppen havde arbejdet i to år, kunne Jens Kampmann, som var dir. i Miljøstyrelsen, præsentere nogle områder, som var egnede for den daværende miljøminister at arbejde videre med. Tre redegørelser, der vedrører nitrat i drikkevandet og grundvandet, iltsvind, fiskedød og ikke mindst den store belastning af kvælstof, fosfor og andre organiske stoffer fra landbruget i de danske fjorde dannede grundlaget for NPO-redegørelsen. Det er fantastisk at tænke sig, at der var en forskningsenhed af så lav videnskabelig karat, der blev sat til at foretage de afgørende beregninger over kvælstofbalancen, som var hjørnestenen i NPO-rapporten. Ifølge Jørgen Røjel var der ingen af de tre redegørelser, som opfyldte de mest elementære krav til videnskabelige undersøgelser. Det er derfor karakteristisk, at NPO-redegørelsen ikke blev publiceret i udenlandske fagtidsskrifter, skriver Jørn Røjel blandt andet i bogen Fra Anarki til Hysteri. Af Justinus Johannesen, journalist, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk I Sverige anbefaler man nitrat i mad og vand Mens svenske forskere fra Karolinska Sjükrahuset i Stockholm i høje toner roser nitrat, som et slags kvælstof, der virker stimulerende og opbyggende for vores organismer, så lukker man vandboringer i Danmark, hvis indholdet af nitrat er over 50 mg pr. liter.

6 Nitrat, der findes i mange grøntsager, som f.eks. rødbeder, radiser og især spinat, er af svenske forskere udråbt som en særdeles effektivt middel mod f. eks højt blodtryk. Forskningen har også vist, at præstationsevnen under træning blev øget betydeligt, og at man kan mærke effekten af at spise nitrat allerede efter tre dage. Dernæst har nitrat også en forebyggende effekt mod diabetes (sukkersyge). Resultaterne fra Sverige har vakt stor opmærksomhed rundt omkring i verden, og har været publiceret i store forskningstidsskrifter, som New England Journal of Medicine. Professor, Jens Richard Andersen, Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet, siger, at årsagen til at man lukker vandboringer i Danmark, hvis indholdet af nitrat er over grænseværdien på 50 mg pr. liter er, at man har en formodning om, at nitrat øger kræfthyppigheden i mave- og tarmregionerne. Men jeg må ærligt indrømme, at vi på nuværende tidspunkt ikke har nogle videnskabelige beviser for, at nitrat er kræftfremkaldende, og at jeg kan heller ikke kommentere de svenske undersøgelser, da jeg ikke er bekendt med dem, siger Jens Richard Andersen til Jens Richard Andersen tilføjer, at de svenske forskningsresultater lyder spændende, og at Institut for Human Ernæring hellere end gerne ville forske i netop nitrats positive eller for den sags skyld negative konsekvenser, men at instituttet kort sagt ikke har økonomiske midler til et sådant forskningsprojekt. Nitratdirektivet Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen udtaler. Jeg finder det uforståeligt, at vi i to nabolande har en så forskellig opfattelse af nitrat. Nitrat er jo en antioxidant og absolut livsforlængende. I for eksempel spinat er indholdet af nitrat gange højere end grænseværdien for drikkevand. Dermed sætter vi ikke alene spørgsmål ved Nitratdirektivet, men spørger også hvorfor, man opfatter et stof så forskelligt i de to nabolande. Er det ikke på tide at danske forskere undersøger, om de kan genfinde de svenske erfaringer, siger Vagn Lundsteen. Af Justinus Johannesen, journalist, jujo@baeredygtigtlandbrug.dk (Tabel 1.1 og 1.2 er fra Hammer- Pedersen 1985) De der har ret, - får ret. Venlig hilsen Vagn Lundsteen Bæredygtigt Landbrug