ERHVERVS UDVIKLINGS STRATEGI. Sorø Kommune 2012 I2015. Sorø Kommune

Transkript

1 ERHVERVS UDVIKLINGS STRATEGI Sorø Kommune 2012 I2015 Sorø Kommune

2 FORORD Erhvervsudviklingsrådet har fokus på konstante forbedringer af rammebetingelserne for erhvervslivet i Sorø Kommune. Vi har samtidig set det som en opgave at skabe udvikling og vækst for iværksætterne og blandt de etablerede virksomheder. Vi ser et stort og bredt vækstpotentiale i lanceringen af en klyngetænkning inden for den grønne sektor og inden for sundhedsområdet. Denne erhvervsudviklingsstrategi angiver den retning erhvervsudviklingsrådet vil forfølge i de kommende år. Mads Birk Kristoffersen, adm. direktør, Gefion, og formand for Sorø Erhvervsudviklingsråd 02 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

3 HVAD SKAL VI LEVE AF I FREMTIDEN? Med den centrale placering i Region Sjælland med 45 minutter til både hovedstaden og til Odense, og med 1½ time til Trekantsområdet og til Skåne, er Sorø Kommune er godt sted både at bosætte sig og at drive virksomhed i. Sorø Kommune med hovedbyen Sorø, centerbyen Dianalund og servicebyen Stenlille er placeret midt i Sjællands grønne hjerte og kan indfri alle de forventninger, som den moderne familie har til et godt sted for at bo og drive virksomhed. Sorø Kommunes veludbyggede net af daginstitutioner og skoler, samt veludbyggede adgang til dagligvareforsyning, matcher de krav, som nutidens virksomheder stiller til omverdenen i forbindelse med etableringen af nye arbejdspladser og tiltrækning af nye medarbejdere. Erhvervsstrategien for Sorø Kommune er bygget op om nogle fundamentale rammebetingelser og 3 udviklingspotentialer af betydning: A. Rammebetingelser for erhvervslivet i kommunen B. 1. Forbedret iværksætterkultur. 2. Udvikling af en sundhedsklynge. 3. Udvikling af den grønne klynge. I forbindelse med udarbejdelse af Masterplan for Sorø 2012 af ingeniørfirmaet Niras forholder man sig til, hvordan man udvikler detailhandelen i Sorø by, hvorfor det er valgt ikke at tage dette område med i denne erhvervsudviklingsstrategi vel vidende, at området har betydning for udviklingen af Sorø Kommune. Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 03

4 RAMMEBETINGELSER FOR ERHVERVSLIVET I SORØ KOMMUNE I en tid hvor der bliver mere og mere fokus på erhvervsudvikling, er det af afgørende betydning, at kommunens nuværende og kommende erhvervsliv mødes af de offentlige myndigheder på en måde, der gør, at virksomhederne ikke er tvivl om, hvor man skal placere sig i forhold til andre kommuner i regionen. Der skal derfor løbende gennemføres benchmarkinganalyser på de services, som kommunerne leverer inden for myndighedsområdet, for derved at sikre, at Sorø Kommune altid er på niveau med eller bedre end sine naboer. Følgende områder er det af betydning at have fokus på: Infrastruktur og transport Arbejdskraft Sagsbehandling Fysisk planlægning Kommunens image Dialog med erhvervslivet Erhvervsservice Dyb specialkompetence i forarbejdning af rustfrit stål og aluminium kendetegner Sorø Maskinindustri og virksomhedens 25 medarbejdere. Det er utrolig positivt, at Sorø Kommune satser så hårdt på at forbedre forholdene for erhvervslivet og forsøger at tiltrække nye virksomheder og borgere. 50% af vores medarbejdere kommer fra lokalområdet, derfor er det helt afgørende, at infrastruktur og offentlig transport er velfungerende, så det er nemt at komme på arbejde. Terry Jensen, direktør, Sorø Maskinindustri 04 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

5 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 05

6 ASA-LIFT er førende på det internationale marked for udvikling, produktion og salg af høstmaskiner til alle typer grøntsager. Tankerne omkring fokus på udvikling blandt virksomheder i en grøn klynge er yderst positive. At kommunen samtidig investerer i infrastruktur, så vi kan få de helt store lastvognstræk til industriområdet, vidner om vilje til vækst. En helt rigtig retning i udviklingen af det lokale og regionale erhvervsliv. Bo Priiskorn, økonomichef, ASA-LIFT 06 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

7 Infrastruktur og transport Udviklingen i de eksisterende virksomheder i kommunen samt udlægning af yderligere 20 ha erhvervsjord ved E45 Pedersborg Nord-området gør, at det er af stor betydning, at det for de nuværende såvel som de fremtidige virksomheder er nemt at komme på motorvej E45 ved afkørsel 37. Derfor skal der arbejdes for at sikre, at området opfylder de krav, der er til kørsel med modulvogntog som beskrevet i Bekendtgørelse fra Transportministeriet af 17. november Etableringen af en ny rundkørsel ved T-krydset Elmebjergvej/Kalundborgvej vil også være medvirkende til at forbedre forholdene for erhvervslivet i området, ikke kun for godstransporten, men også for de mange medarbejdere, der arbejder på virksomheder i området. Der skal løbende gennemføres analyser, der afdækker behovet for at etablere en fast bustrafik mellem Sorø Station, erhvervsområdet Pedersborg og Dianalund. I Masterplan for Sorø 2012, som ingeniørvirksomheden Niras er ved at udarbejde for Sorø Kommune, indgår et afsnit, der handler om de overordnede forbindelser med den nordlige og sydlige del af Sorø by, hvorfor dette spørgsmål ikke er medtaget i denne strategi. Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 07

8 08 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

9 Arbejdskraft Det er en succesfaktor, at området kan tiltrække kvalificeret arbejdskraft, og efteruddanne den arbejdsstyrke, som virksomhederne efterspørger. Derfor skal der i den løbende dialog mellem jobcenter, virksomhederne og AMU-centrene drøftes, hvordan man ser udviklingen i virksomhederne, således at der kan igangsættes de foranstaltninger, der skal til, for at der ikke opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet. Også en løbende dialog med SDU, RUC og CBS skal medvirke til at øge kendskabet til erhvervslivet i Sorø Kommune og på den måde være med til at tiltrække nyuddannede kandidater til området. Sagsbehandlingen i kommunen Når man som virksomhed søger en myndighedstilladelse eller anden virksomheds- eller arbejdsgiverrettet sagsbehandling, er det af afgørende betydning, at de berørte forvaltninger er tilgængelige og optræder på en positiv og løsningsorienteret måde, så virksomhederne opfatter kommunen som en medspiller i forhold til erhvervsudviklingen i kommunen. Orebo Træindustri har det meste af verden som marked, men produktionen er lokal. Virksomheden eksporterer bl.a kageruller om året til bl.a. Canada, USA, Australien og Tyskland. Vi har oplevet en effektiv kommunal service og sagsbehandling. Klyngetænkningen er godt set, og det kan være med til at synliggøre og markedsføre både kommunen og virksomhederne. Ole Rebien, direktør, Orebo Træindustri Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 09

10 Fysisk planlægning Sorø Kommune forpligtiger sig til altid at råde over byggemoden erhvervsjord i erhvervsudviklingsområderne, og herudover at sikre, at den nødvendige lokalplanlægning ikke bliver unødigt forsinket. 10 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

11 Kommunens image Sorø Kommune og dens medarbejdere skal være kendt for en positiv og proaktiv indstilling til udvikling af kommunen og sikre, at borgerne og erhvervslivet opfatter kommunen som en løsningsorienteret medspiller. Via den fælles kommunale annonce i ugepressen samt via mail og hjemmeside skal kommunen løbende sørge for, at den nyeste og mest relevante information i forhold til erhvervslivet er tilgængelig. Det er afgørende, at Sorø Kommune brandes både i og uden for kommunen og regionen som en erhvervsaktiv kommune med veluddannede borgere, attraktive bosætningsmuligheder og en veludbygget detailhandel. Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 11

12 Dialog med erhvervslivet Der gennemføres årligt dialogmøder med de forskellige brancheorganisationer i kommunen for derved at sikre, at disse løbende bliver orienteret om de kommende opgaver i kommunen, fx Håndværksrådet og Danske Byggeri, i forhold til anlæg og vedligeholdelsesopgaver og herunder sikre, at lokale virksomheder også kan byde på kommunale anlægs- og driftsopgaver. Ligeså er kommunens ledelse i løbende dialog med virksomhederne. Sorø Kommune og Sorø Erhvervsudviklingsråd holder i januar måned en nytårskur for det samlede erhvervsliv i kommunen. Sorø VVS er en mellemstor virksomhed med 12 ansatte. Nytårskur, energimesse og håndværkermøder er blot nogle af de tiltag, som er med til at skabe et aktivt lokalt erhvervsliv. Det gælder om at styrke den lokale samhandel, og dialogen med kommunen bliver hele tiden bedre. Lars Jørgensen, direktør, Sorø VVS og formand for Håndværker- og Industriforeningen 12 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

13 Højvang Miljølaboratorium har speciale i miljøanalyse og prøvetagning. Laboratoriet henvender sig hovedsageligt til det danske marked, som også betjenes af virksomhedens mobile laboratorium. Vi er helt afhængige af at kunne tiltrække specialuddannet arbejdskraft. Derfor var det med en vis usikkerhed, at vi valgte en placering i Dianalund. Valget viste sig heldigvis at være helt rigtigt. Området byder ikke alene på en smuk natur, men også på gode faciliteter for tilflyttere og dermed ideelle forhold for medarbejdere til vores virksomhed Paw Nielsen, direktør, Højvang Miljølaboratorium Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 13

14 Profil Metal producerer og leverer tagløsninger i metal til hele Skandinavien. Vi er specielt glade for samarbejdet med jobcentret. De er fleksible og imødekommende, og vi har en tæt og direkte kontakt. At bo midt på Sjælland giver ikke bare en god placering, men også en dejlig afslappet stemning mellem de lokale leverandører. Sten Mortensen, direktør, Profil Metal 14 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

15 Erhvervsservice Sorø Kommune har etableret eget erhvervskontor som en del af udviklings- og byrådssekretariatet. Erhvervskontoret markedsføres som Sorø Erhverv. Sorø Erhverv er operatør på den resultatkontrakt, som er indgået mellem Sorø Kommune og Væksthus Sjælland. Sorø Erhverv vil arbejde proaktivt på at øge kendskabet til kommunens virksomheder gennem netværksdannelse og dialog- og informationsmøder. Sorø Erhverv vil løbende sikre, at kommunens virksomheder er bekendte med, hvilke muli gheder der er for at få hjælp og rådgivning i forhold til udvikling af den enkelte virksomhed, både på hjemmemarkedet og i forbindelse med eksportfremstød. Der skal udvikles en strategi for support til synliggørelse af kommunens mange små virksomheder, således at viden, kompetencer og kapacitet i højere grad kan afsættes imellem kommunens og regionens mange virksomheder, for eksempel ved etablering af en erhvervsportal på hvor de enkelte virksomheder kan synliggøre deres kernekompetencer. Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 15

16 Bruno Hansen Furniture har i 43 år produceret indretningsløsninger og møbler til hele landet, blandt andet har virksomheden designet og produceret konkylien til Operahuset i København. Borgmesteren m.fl. har vist stor interesse og besøgt vores virksomhed. Det er med til at sikre en kort vej til de kommunale beslutningstagere, og det er helt afgørende for iværksætteri og vækst. Hans-Jørgen Bruno Hansen, medejer, Bruno Hansen Furniture 16 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

17 FORBEDRET IVÆRKSÆTTERKULTUR Sorø Kommune har over de seneste fem år haft en iværksætterrate på mellem 6,6% og 11,4%, hvilket ligger over niveauet for Region Sjælland, men dog lavere end den landspolitiske målsætning på 10%. Ligeså er en overlevelsesgrad på ca. 60% fem år efter etablering også bedre, end man ser andre steder. Alligevel skaber iværksætterne en ringere vækst målt i antallet af nye arbejdspladser, hvilket bl.a. skyldes usynlighed, og manglende stillingtagen til vækst i forbindelse med udarbejdelse af forretningsplanen ved opstart. En god iværksætterpolitik betyder bl.a., at der skal være et vejledersystem til at hjælpe og vejlede den enkelte iværksætter i forbindelse med opstart, etablering og begyndende drift. Antal iværksættere i året * IV raten i % Eksisterende pr. 1/ Overlevelsesrate i % *Estimeret skøn pr * 7,71* , , ,69 8, , For at dette skal lykkes, betyder det, at der skal implementeres følgende elementer: De halvårlige informationsmøder skal udvikles yderligere. Den allerede eksisterende rådgiverbørs skal udvikles til at være bredere og dybere i forbindelse med, at der indgås aftaler mellem de enkelte rådgivere og Sorø Erhverv. Der skal etableres et mentorkorps, som der kan trækkes på i forbindelse med sparring for iværksættere. Der gennemføres en årlig iværksættermesse, hvor iværksætterne fra det hele kalenderår får mulighed for at præsentere deres produkter eller services. De deltagende iværksættere vil i forbindelse med en sådan messe blive promoveret på Sorø Erhvervs hjemmeside. Der forsøges etableret en netværksgruppe, der kan være med til at understøtte hinanden, med det formål at styrke det samlede netværk. Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 17

18 FRA FUSIONSENERGI TIL ERHVERVSUDVIKLING I KOMPETENCEKLYNGER Hvis man sammenligner Sorø Kommune med tilsvarende kommuner i Vestdanmark, oplever man, at disse ikke specifikt satser på bestemte brancher eller klyngedannelser: man fanger de frie fugle. Dette skal vi også være parate til i Sorø Kommune, men alligevel kan der beskrives 2 potentielle erhvervsklynger, som der erhvervspolitisk set er en mulighed for at udvikle. 18 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

19 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 19

20 UDVIKLING AF EN SUNDHEDSKLYNGE Vi lever i en tid, hvor der i det daglige bliver mere og mere fokus på det personlige velvære. Hvor man tidligere ikke havde det store fokus på, hvordan man holder sin krop i form både fysisk og mentalt, så er dette i dag noget, der har fået større og større betydning for det enkelte individ. Man er blevet sig bevidst, at det er bedre at forebygge end at helbrede, og der er en stigende efterspørgsel efter at kunne realisere begrebet sund hele livet. I Sorø Kommune er der registreret over 150 forskellige virksomheder inden for segmentet sundhed og sygdom, som omfatter alt fra praktiserende læger og terapeuter til specialhospitaler, samt medicinalt salg, administrationsservices og rådgivning inden for sektoren. Men der er ikke ret mange, der ved det! Sorøs position som regionshovedstad og vært for den centrale administration af hele den regionale sundhedssektor skal udvikles og udnyttes mest muligt. Målet med udvikling af en sundhedsklynge er: At synliggøre alle disse virksomheder over for omverdenen. At få virksomhederne til at netværke, for at de derved kan øge kendskabet til hinanden. At skabe vækst og udvikling af produkter og services inden for sundhedssegmentet, herunder udvikling og implementering af teknologiske værktøjer som for eksempel telemedicinske behandlingsværktøjer, til gavn for borgerne i kommunen. Nordea privat og erhvervsbank. Sorø har en historisk ballast som vidensby, og vi skal fortsat tiltrække vidensvirksomheder både private og offentlige. Her er det muligt at drive selvstændig virksomhed eller gå sammen med andre lokale virksomheder. For virksomheder med den rette idé og indstilling er der mulighed for finansiering i Sorø. Sorø har den rette størrelse og er centralt beliggende i smukke omgivelser, tæt på motorvej, hvilket også er et stort plus i forhold til bosætning. Malene Frandsen, filialdirektør, Nordea 20 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

21 At samle disse virksomhedstyper i sundhedshuse, som så fungerer som et one stop shop, hvor man kan gå ind for den ene dag at konsultere lægen, og den næste dag at dyrke fitness eller købe helsekostprodukter. At positionere Sorø som en sund kommune og som et sted i Danmark, hvor alle former for sundhed kan købes og gerne med en stærk kobling til wellness industrien, således at længere ophold i byen, messer, kurser mv. inden for området tilbydes. At tilføre sundhed til turisme i den generelle turismemarkedsføring af Sorø Kommune. At udbrede forståelsen af at en sundhedsklynge ikke er et fysisk hus men en samling af mange virksomheder, der fra forskellige adresser arbejder med det samme segment. Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 21

22 Implementeringen af sundhedsklyngen kan være med til at tiltrække kunder til kommunen, idet det forventes, at i fremtidens sygehusvæsen vil man komme til at gøre brug af begrebet hjemmeindlæggelse som led i en ambulant behandling, og med under 30 min. til 5 sygehuse i Region Sjælland ligger Sorø centralt placeret midt i Sjællands grønne hjerte. Det er et klart mål med dette klyngearbejde, at der skabes flere arbejdspladser og også en vækst i såvel handel som i antallet af overnatninger i kommunen. Kroppens Hus tilbyder en lang række behandlinger: fysioterapi, osteopati, zoneterapi, kiropraktik samt motion og fitness. Virksomheden er udpeget som gazellevirksomhed. Vi er midt i et paradigmeskifte, hvor en helhedsorienteret tilgang til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling udgør et markant vækstområde. Etableringen af en sundhedsklynge er helt rigtigt set, og et sundhedshus, hvor både offentlige og private behandlere arbejder under samme tag, indeholder rigtig mange muligheder. Susanne Knudsen, aut. fysioterapeut og indehaver, Kroppens Hus 22 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

23 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 23

24 UDVIKLING AF DEN GRØNNE KLYNGE I Sorø Kommune findes der en stor mængde af virksomheder, der er kendetegnet ved at producere til eller servicere andre virksomheder, inden for segmentet fra jord til bord. Klyngens virksomhedsstruktur dækker over alt fra produktion af landbrugsmaskiner, over uddannelse inden for fødevareområdet og til distribution af fødevarer til virksomhedsservice i forhold til begrebet fra jord til bord. Der er i klyngen registreret over arbejdspladser. og herunder skabe en forståelse for, at et klyngesamarbejde er til gavn for alle i klyngen og hermed også for erhvervsudviklingen i kommunen. Klyngeudviklingen kan ske gennem eksterne ressourcer fra fonde og medlemmer, men af afgørende betydning, for at processen lykkes, er det, at projekter placeres eksternt i forhold til det kommunale system, som det er tilfældet i fx AgroPark i Skejby samt i det dansk/svenske samarbejde omkring MediconVally (med ekstern tovholder på projektet). For at udvikle klyngen kræver det, at der opstilles operationelle mål for synliggørelse og udvikling af klyngen, Varig Teknik og Miljø leverer special- og helhedsløsninger inden for affaldshåndtering og -logistik. Det er yderst positivt med aktiviteter omkring den grønne klynge, som er vores kerneområde. Hele samfundet bevæger sig i den retning, og det er godt, at Sorø Kommune ønsker at placere sig i front i den udvikling. Samtidig er det utrolig positivt, at der er fokus på infrastrukturen og synliggørelse af erhvervsmulighederne i kommunen. Preben From Hansen, direktør, Varig Teknik og Miljø 24 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

25 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune 25

26 HVAD GÅR KLYNGETANKEN EGENTLIG UD PÅ? En erhvervsklynge er en gruppe af virksomheder, der har placeret sig i samme økonomiske region, ofte også geografisk, fordi det giver dem nogle konkurrencemæssige fordele. Det kan være virksomheder i samme branche og virksomheder, som konkurrerer på det samme marked, og som opnår fordele ved at trække på samme ressourcer, fx eksportviden til særlige vækstmarkeder. Klynger opstår også mellem virksomheder, der er i forskellige led af den samme værdikæde, og som opnår effektivitetsfordele ved at arbejde sammen eller ved at trække på fælles viden. De beslægtede virksomheder kan både rivalisere og samarbejde, og begge dele kan være med til at gøre dem mere konkurrencedygtige. Mange af de vilkår, som har betydning for virksomhederne, er forskellige fra region til region; derfor bliver specialiseringen også forskellige. Erfaringstal fra både Danmark, Østersøregionen og USA viser, at viden, vækst og lønniveau er størst i virksomheder, der indgår i klyngesamarbejde. Og netop her vurderer vi, at Sorø Kommune har særlige muligheder, inden for det grønne område og inden for sundhedsområdet. Et par eksempler Inden for sundhedsområdet ved vi, at danskerne lever længere, og alene det faktum fører til vækst på området. Vi ser også en udvikling, hvor den forebyggende sundhedsfremme og efterbehandlingen flyttes væk fra hospitaler og det offentlige sundhedsvæsen. Det betyder, at flere private virksomheder og behandlere vil blive aktive på sundhedsmarkedet. I hele Europa ses tydelige tegn på, at der et paradigmeskifte på vej, hvor samarbejdet mellem den offentlige del af sundhedsvæsenet og den private sektor ikke bare øges, men også knyttes tættere til hinanden i fysiske placeringer. Et tydeligt eksempel på en lokal miniklynge er Kroppens Hus. Her har en række forskellige aktører inden for det samme markedsområde etableret et samarbejde, hvor kunderne tilbydes et større udbud af 26 Erhvervsudviklingsstrategi Sorø Kommune

27 Følg os på Facebook Kontakt erhvervschef Niels-Henrik Glisbjerg på telefon , hvis du vil høre mere om mulighederne for at etablere eller udvide din virksomhed i Sorø Kommune. Sorø Kommune Rådhusvej 4180 Sorø Tlf nhg@soroe.dk soroe.dk soroeerhverv.dk facebook.com/soroekommune Sorø Kommune