Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser"

Transkript

1 Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser Landmanden som vandforvalter Landmanden som vandforvalter er et netværksprojekt, der lægger op til at ændre måden, vi håndterer vores klimaudfordringer på. Projektet arbejder for at skabe konkrete strategier for vandforvaltning i det åbne landskab, med udgangspunkt i lokale forhold. Netværkets hovedtanke er, at dette gøres bedst i et samspil mellem kommuner, landbruget og eksperter, hvor de forskellige aktørers viden bringes i spil med henblik på at finde løsninger til gavn for alle. Et af resultaterne af netværksarbejdet er en række konkrete forslag til virkemidler, der kan benyttes i forbindelse med klimatilpasningstiltag, med særligt fokus på tiltag, der kan gennemføres i landbrugsområder. Marts 2014

2 Landmanden som vandforvalter Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser Artiklen bliver også publiceret i et kortere omfang i Teknik og Miljø april 2014 Forfattere Irene A. Wiborg (projektleder), Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus, tlf , Brian Kronvang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, tlf , Jane Bang Poulsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600, tlf , Kristina Møberg Jensen, Orbicon A/S, Rolundvej 23, 5260 Odense S, tlf , Henrik Vest Sørensen, Orbicon A/S, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J, tlf , Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele, tlf , Hans Jørgen Henriksen, GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, tlf , Torsten V. Jacobsen, DHI, Agern Allé 5, 2970 Hørsholm, tlf , Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet. Side 1 af 13

3 Resumé Landmanden som Vandforvalter er et netværksprojekt, der lægger op til at ændre måden, vi håndterer vores klimaudfordringer på. Projektet arbejder for at skabe konkrete strategier for vandforvaltning i det åbne landskab, med udgangspunkt i lokale forhold. Netværkets hovedtanke er, at dette gøres bedst i et samspil mellem kommuner, landbruget og eksperter, hvor de forskellige aktørers viden bringes i spil med henblik på at finde løsninger til gavn for alle. Et af resultaterne af netværksarbejdet er en række konkrete forslag til virkemidler, der kan benyttes i forbindelse med klimatilpasningstiltag, med særligt fokus på tiltag, der kan gennemføres i landbrugsområder. Nøgleord: Oversvømmelse; klimatilpasning; landbruget; vandtilbageholdelse; samspil. Netværkets formål De forudsete klimaændringer, som i Danmark forventes at medføre flere og større nedbørshændelser, stiller samfundet over for nye udfordringer i forhold til afværge- og tilpasningsløsninger i de udsatte by- og landområder. F.eks. er kraftigere regnskyl om sommeren, øget vinternedbør, øget vandindhold i rodzonen og øget grundvandsspejl en cocktail, som givetvis vil øge risikoen for hyppigere oversvømmelser i byen og på landet. Netværket Landmanden som Vandforvalter er støttet af Grønt Udviklings og Demonstrations Projekt (GUDP), og har som formål at bringe landmænd, interessenter og videns-institutioner sammen for i fællesskab at afdække potentielle løsninger på udfordringerne ved de ændrede klimaforhold. Løsningerne har specielt fokus på inddragelse af landmanden som en central aktør. Ideen har været, at landmanden, med praktisk viden om afvandingsforhold og med sine Side 2 af 13

4 jorde, kan bidrage til at finde løsninger i forhold til de nye udfordringer som klimaændringerne medfører. Projektet skal bidrage til udvikle ideer til nye roller og forretningsområder for landbruget, som kan sikre implementering af nye omkostningseffektive løsninger for samfundet ved at tænke landskabet og landmanden ind i klimatilpasningen. Netværket har taget udgangspunkt i udfordringer med oversvømmelser i tre vandløbssystemer: Storeåen, Gudenåen og Bygholm-Hansted å (se faktabokse 1, 2 og 3). Fælles for de tre oplande er, at én indgangsvinkel til mulige løsninger er, at tilbageholde vand i landskabet efter aftale med landmænd der kompenseres for at stille arealer til rådighed herfor. En række kommuner og vandselskaber i oplandene til de tre vandløbssystemer har været inddraget for at diskutere muligheder for nye virkemidler og løsningsmodeller, især med fokus på oversvømmelsesproblematikken. På sigt er målet, at løsningsmodellerne bliver udbredt til de kommuner, der enten allerede er eller fremadrettet vil blive belastede af ændrede klimaforhold, som inspiration til udarbejdelsen af oversvømmelses- og klimatilpasningstiltag. Udvikling i afstrømning og nedbør Klimaforandringer er allerede en realitet i Danmark, hvor nedbøren for hele landet er steget med mere end 100 mm om året, siden de første målinger begyndte i 1870 (Olesen et al., 2012). Stigningerne er dog ikke ens over hele landet, idet stigningen har været størst i det sydvestlige Jylland (>200 mm) og mindst på Sjælland (< 100 mm) (Larsen et al., 2005). I forbindelse med nedbørsstigningen er afstrømningen i de danske vandløb også steget; i den Side 3 af 13

5 sydvestlige del af Jylland med mere end 200 mm om året, mens stigningen falder mod nord og øst til under mm (Larsen et al., 2005). I fremtiden forudser klimamodellerne mere nedbør om vinteren og mindre om sommeren, men med risiko for, at sommerens nedbørshændelser i stigende grad vil falde som kraftige skybrudslignende hændelser. Modelsimuleringer har vist, at årsafstrømningen i vandløb derfor generelt vil stige i fremtiden (Hansen et al., 2006) ligesom at ekstremt store afstrømninger f.eks års hændelser vil stige mellem 20 og 50 % de fleste steder (Henriksen et al., 2013/2014). Det samme gælder den maksimale sommerafstrømninger i vækstperioden 1/5-1/10 /Henriksen et al., 2014).. Disse store ændringer i afstrømningen i de sidste 100 år, samt fremtidens vådere vejrudsigt, stiller derfor store krav til vandtilbageholdelse i oplandet og vandafledning i land og by, hvor hyppigheden af oversvømmelser langs vandløb forventes at stige. Virkemidler og landmandens rolle i klimatilpasning Det har været omdrejningspunktet for netværksprojektet at undersøge og diskutere forskellige konkrete ideer til, hvordan landmanden kan inddrages som en aktiv vandforvalter i klimatilpasningstiltag. Da landmanden råder over betydelige dele af de åbne landområder, som grænser ned til søer og vandløb, har det primære fokus været at udpege, hvilke muligheder der kan være for, at landmanden i perioder stiller arealer til rådighed for opstrøms vandtilbageholdelse, hvorved arealerne enten periodevist eller permanent tages ud af drift. I projektet er der udarbejdet 10 forskellige ideer til virkemidler, hvor landbrugsarealer kan bidrage til at tilbageholde vand (se tabel 1, en udførlig beskrivelse af virkemidlerne kan ses på ). Side 4 af 13

6 Tabel 1. Eksempler på potentielle virkemidler til at tilbageholde vand i landskabet ved hjælp af landbrugsarealer (se ) Virkemiddel Intelligent udlagte randzoner Vandløbsrestaurering Søer og reservoirer Ådale Lavninger/vådområder Dæmninger Dobbeltprofiler Grødeskæring Afstrømningskoefficient Kontrolleret dræning Beskrivelse Markdræn udmunder i en forgrøft/vådområde inden randzonen. Kan forsinke drænvandets afstrømning til vandløbet. Restaurering af vandløb nedsætter vandføringsevnen og medfører periodevise oversvømmelser, hvorved vand tilbageholdes. Søer eller andre opstrøms områder med opmagasineringskapacitet kan benyttes til at tilbageholde vand via regulering af vandstanden. Ådales vandtilbageholdelses kapacitet kan udnyttes som opmagasineringsbassiner ved etablering af barrierer på tværs af ådalen. Allerede eksisterende lavninger i landbrugslandskabet kan udnyttes som terrænbestemte retensionsbassiner. Opstrøms dæmningsanlæg med sluseporte kan benyttes til opstuvning af vand under store afstrømningshændelser. Dobbeltprofiler etableres i vandløbet ved at den øvre del af brinkzonen udvides. Kan være med til at sikre hurtig vandafledning. En målrettet ændring/ophør af grødeskæring kan skabe periodevise oversvømmelser på udvalgte landbrugsarealer. Peak flow faktoren kan formindskes ved at ændre arealanvendelse og jordbearbejdning, hvorved max. afstrømningen formindskes. Ved kontrolleret dræning kan vand potentielt tilbageholdes i det ellers drænede jordvolumen, hvorved afstrømningen formindskes eller forsinkes. Listen over virkemidler omfatter både eksempler på udnyttelse af naturen i form af retablering af vådområder, naturlige lavninger og genslyngning af vandløb, men også mere ingeniørmæssige foranstaltninger som f.eks. bygning af dæmninger, dobbeltprofiler og kontrolleret dræning. Et virkemiddel som indgår i et konkret projektforslag omkring vandtilbageholdelse, er den naturlige ådal Brendstrupkilen i Skejby, nord for Aarhus. Her har Orbicon i samarbejde med Aarhus Kommune udarbejdet forslag til skybrudsbassiner, der skal beskytte arealerne omkring Egå, som er meget påvirkede af oversvømmelser under store nedbørshændelser. Brendstrupkilen gennemskæres af et reguleret vandløb og forslaget går ud på, at der etableres Side 5 af 13

7 tre kunstige barrierer på tværs af ådalen, hvorved tre opmagasineringsbassiner opstår. Vandløbet føres igennem barriererne i rør, hvis dimensioner tillader, at en almindelig vandføring løber uhindret igennem. Derimod vil rørene bremse afstrømningen, når vandføringen i vandløbet stiger over et vist niveau, indtil der er stuvet så meget vand op, at det løber hen over barrieren. Et ad gangen vil de tre bassiner fyldes (se figur 1). På den måde bliver den maksimale vandføring i vandløbet mindre, og risikoen for nedstrøms oversvømmelser mindskes. Der er forskellige muligheder for, hvordan arealanvendelsen kan se ud efter en eventuel etablering af sådanne barrierer. Én mulighed kan være, at landbrugsarealerne fortsat dyrkes, dog med vandtolerante afgrøder, der kan tåle periodevise oversvømmelser. En anden mulighed kan være, at nogle af områderne omlægges til natur, hvilket kan skabe bynære rekreative muligheder. Figur 1. Eksempler på Brendstrupkilens udseende i tørvejr og under skybrud, efter etablering af tre barrierer (optrukne sorte streger) på tværs af ådalen. Eksemplet viser en situation, hvor vandløbet i ådalen er bragt tilbage til et naturligt slyngende forløb. Side 6 af 13

8 Hvor eksemplet med Brendstrupkilen benytter et af de mere direkte virkemidler, så er vandløbs- og ådalsrestaurering tiltag, som har naturgenopretning og næringsstofomsætning som fokus, men som potentielt kan havde den sidegevinst, at der også midlertidigt tilbageholdes vand i de retablerede vådområder/ådale. Et eksempel på dette er det omfattende restaureringsprojekt, der blev foretaget lige efter årtusindskiftet i Odense å. Lange strækninger af åen blev genslynget og vandløbsbunden blev hævet, hvorved vandføringsevnen blev nedsat. En af følgerne af restaureringsprojektet var, at de genskabte vådområder tæt på vandløbet nu periodevist bliver oversvømmet (se figur 2). I forbindelse med et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, blev en del-strækning af den genslyngede Odense å undersøgt i detalje, bl.a. i forhold til tilbageholdelse af vand i et mindre vådområde under store afstrømningshændelser (Poulsen et al., 2013). Med en række forsimplende antagelser omkring resten af den retablerede strækning blev det beregnet, at 17 km af den restaurerede Odense å potentielt kan bidrage med en nedstrøms vandstandssænkning på %, dog meget afhængigt af forløbet af den enkelte afstrømningshændelse. Det skal i imidlertid understreges, at eksemplet fra Odense å alene tjener som et tænkt/beregnet eksempel, eftersom byerne, der ligger langs Odense å, ikke umiddelbart er truede af oversvømmelser. Samtidig er oversvømmelses dynamikker så komplekse, at der ikke kan siges noget generelt om mængden af tilbageholdt vand i forbindelse med vandløbsrestaurering, potentialet vil helt afhænge af de lokale forhold. I forbindelse med de præsenterede virkemidler er det vigtigt at understrege, at virkemidlerne skal ses som et katalog til brug i de lokale diskussioner om landmandens potentielle rolle i klimatilpasningen, fremfor en endelige liste af virkemidler. I den forbindelse er det også kun et fåtal af virkemidlerne, der er bragt udover idé stadiet, og hvis effekt er testet direkte med sigte at tilbageholde vand i landskabet i forbindelse med store nedbørshændelser. Der vil Side 7 af 13

9 givetvis være store forskelle på, hvilke virkemidler der kan tages i brug afhængig af det specifikke område og problemstillingen. F.eks. vil de mere ingeniørmæssige virkemidler som dæmninger, sluser og barrierer kunne tages i brug, hvor helt konkrete områder og problemstillinger med for meget vand kan identificeres. Derimod vil de mere bedriftsorienterede virkemidler som kontrolleret dræning, vådområder og naturlige lavninger sandsynligvis være mere relevante i forhold til nogle generelle forebyggende tiltag i oplandet. Figur 2. En typisk oversvømmelses udbredelse ved det undersøgte område ved Brynemade, Odense å. Vandløbets forløb er indikeret med den blå streg. Side 8 af 13

10 Ideer til forretningsmodeller for landmanden Et centralt emne i Landmanden som Vandforvalter har været, hvordan landmænd kan bidrage til at løse udfordringer med f.eks. oversvømmelser af byområder. Tesen er, at klimatilpasning til gavn for f.eks. en by, skal kunne betale sig for landmanden, så han får en umiddelbar interesse i at håndtere byens udfordring. Det har i netværket været drøftet sammen med landmænd - hvordan landmanden bedst kan motiveres til at deltage i fælles løsninger. Målet er, at man via dialog finder en løsning til gavn for både byens udfordring med oversvømmelser og landmandens eventuelle afvandings- eller dyrkningsmæssige udfordringer. En model kan være, at landmanden økonomisk kompenseres for den ydelse, han leverer til gavn for byen. En af de diskuterede modeller er en udbudsmodel, hvor landmanden byder ind med, hvad han skal have for at tilbageholde en given mængde vand på hans bedrift, f.eks. ved at etablere nogle af de ovenfor foreslåede virkemidler. Fremtidigt behov for intelligent vandforvaltning GUDP netværksprojektet Landmanden som Vandforvalter har sammen med de vigtigste interessenter planlagt tre lokale seminarer for at diskutere mulige løsninger for områder, som er ramt af oversvømmelser. På de allerede afholdte seminarer er der blevet fremlagt og diskuteret forskellige løsningsforslag fra den palet af virkemidler, som projektet har udarbejdet sammen med kommuner, landmænd, fageksperter og landbrugsrådgivere. Der er behov for nytænkning og en inddragelse af landmænd i mange af de løsninger, som kan komme på tale, når der lokalt eller regionalt skal ske en tilpasning i forhold til for meget vand i landskabet. Netværket har haft fokus på muligheder i forhold til lokale løsninger, sådan at også landmanden skal kunne se en forretningsidé i hans inddragelse i Side 9 af 13

11 klimatilpasningstiltag. Dermed har netværket været med til at tage et vigtigt skridt i retning af, at skabe fokus omkring mulige løsninger på fremtidens klimaudfordringer, hvor landmanden kan være en central medspiller. Vi tror på, at tankegangen om Landmanden som Vandforvalter kan gavne landmandens forretning og samtidig bidrage til løsninger på samfundets udfordringer med klimatilpasning. De endelige resultater og konklusioner af netværkets arbejde fremlægges på en konference den 17. juni 2014, se mere på. Tak til GUDP under NaturErhvervstyrelsen for finansiering af netværket Landmanden som Vandforvalter. Tak til de øvrige deltagere i netværksprojektet: LMO, LRØ rådgivning, Heden&Fjorden, Silkeborg Kommune, Horsens Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune samt Herning Vand, Vestforsyningen og Ikast-Brande Spildevand. Side 10 af 13

12 Faktaboks 1. Oversvømmelse ved Silkeborg I Silkeborg Kommune er vandet i Gudenåen en udfordring, idet periodevise oversvømmelser medfører gener for landmænd, boliger og i særdeleshed adgang til arealer og faciliteter ned mod åen. Fælles for landmænd og andre grundejere er, at generne er størst om sommeren, hvor behovet for udnyttelse af landbrugsarealer, haver og rekreative faciliteter er størst. Der er derfor både nu og fremadrettet behov for tiltag i oplandet til forvaltning af vandet. Faktaboks 2. Oversvømmelse i Horsens Ved langvarig kraftig regn eller ved tøbrud, hvor det sætter ind med regn samtidig med at der ligger sne, kan de tre vandløb, der løber helt eller delvist gennem Horsens By give oversvømmelser af dele af byen. Det er især et problem ved høj vandstand i Horsens Fjord. Høj vandstand i vandløbene giver også problemer med afledning af vand fra kloaksystemet. En mulig løsning kan være at tilbageholde vand i oplandet, så det ikke strømmer så hurtigt ned til byen. Side 11 af 13

13 Faktaboks 3. Oversvømmelse i Holstebro Holstebro by gennemstrømmes af Storå. Ved store afstrømninger opstår der af og til oversvømmelser af den centrale del af byen. De store afstrømninger opstår ved langvarig og kraftig regn eller ved tøbrud. Arealanvendelsen af oplandet er afgørende for afstrømningen til åen og dermed også for eventuelle oversvømmelser i Holstebro by. Derfor kan der være muligheder i at samarbejde med landmænd opstrøms byen, med henblik på at få tilbageholdt vand under de store afstrømningshændelser. Side 12 af 13

14 Referencer Hansen, K.M., Kronvang, B., Guldberg, A Afstrømning i små vandløb om 100 år? Vand & Jord 13(2), Henriksen, H. J., Højberg, A. L., Olsen, M., Seaby, L. P, van der Keur, P., Stisen, S., Troldborg, L., Sonnenborg, T. O, Refsgaard, J. C, Klimaeffekter på hydrologi og grundvand Klimagrundvandskort. GEUS rapport Henriksen, H. J., Pang, B., Olsen, M., Sonnenborg, T., Refsgaard, J. C., Madsen, H., Klimaeffekter på ekstremværdiafstrømninger. Fase 2 usikkerhedsvurderinger (Rapport for Naturstyrelsen/i trykken) Larsen, S.E., Kronvang, B., Ovesen, N. B., Christensen, O.B Afstrømningens udvikling i Danmark, Vand&Jord 12(1), 2005, Olesen, M., Christensen, T., Christensen, O.B., Madsen, K.S., Andersen, K.K., Christensen, J.H., Jørgensen, A.M Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport 12-04, 14 s. (ISSN: ). Poulsen, J. B., Hansen, F., Ovesen, N. B., Larsen, S. E., Kronvang, B., Linking floodplain hydraulics and sedimentation patterns along a restored river channel: River Odense, Denmark. Ecological Engineering, doi.org/ /j.ecoleng Side 13 af 13

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

LANDMANDEN SOM VANDFORVALTER

LANDMANDEN SOM VANDFORVALTER LANDMANDEN SOM VANDFORVALTER Løsningsmodeller for klimatilpasning kommunale inspirationsværktøjer og nyt forretningsområde for landbruget Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.

Læs mere

Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter

Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter Landmanden som Vandforvalter Foulum 17. juni 2014 Irene Wiborg, projektchef, Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings-

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt

Læs mere

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM

Læs mere

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations

Læs mere

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag

Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? IDA Miljø // Vandløb op ad bakke? Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Carsten Fjorback, COWI 1 2 3 4 5 "klassisk" vandløbsarbejde/-restaurering Vandspejlet? regulativ vandløbets

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne. Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Afvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand

Afvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand Notat SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø Grundvandsstandens betydning for afvanding og mulige løsninger Ansvarlig RILA Oprettet 21-12-2017 Projekt: 3832: Afvanding, klimatilpasning og fremtidens

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder

Læs mere

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og

Læs mere

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å

Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Tubæk Å 2013 Mern Å 2015 Lidt om Tubæk Å og opland. Tubæk Å opland 57 km2 Stærkt reguleret vandløbssystem.

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning

NOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Klimatilpasningsstrategi

Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes

Læs mere

Vandløb og klimatilpasning. Torsten Jacobsen, projektleder, DHI

Vandløb og klimatilpasning. Torsten Jacobsen, projektleder, DHI Vandløb og klimatilpasning Torsten Jacobsen, projektleder, DHI Indhold : 1. Terminologi vedr. oversvømmelse hvad er vigtigt og hvad kaldes det? 2. Problemet i sammenhæng vandløb, opland, mark og dræn 3.

Læs mere

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.

Respekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis

Læs mere

Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk

Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk Ringkøbing-Skjern Kommune Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk OVERSVØMMELSESBEREGNINGER SAMT EFTERFØLGENDE ANALYSER AF KILDERNE TIL OVERSVØMMELSERNE I SKJERN, TARM OG VIDEBÆK DEN 6. SEPTEMBER 2014

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Fornuftig prioritering et incitament for at handle

Fornuftig prioritering et incitament for at handle Fornuftig prioritering et incitament for at handle v/søren Vestergaard Chefkonsulent Frederikshavn Kommune Politiske beslutninger Rapport og løsninger Tids- og procesplan Udfordringer set fra det kommunale

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016

Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016 Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

Få vandløbet målt op

Få vandløbet målt op (http://agrogruppen.dk) Få vandløbet målt op 4. APRIL 2016 Oversvømmede marker og ødelagte afgrøder har i de seneste måneder været situationen for mange landmænd landet over. Agronom Casper Szilas fra

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser

Læs mere

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11

Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 HOFOR Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Ørestads Boulevard 35 DK-2300 København S. Vedr.: Ansøgning vedr. medfinansiering af klimatilpasningsprojekt Rødovre Boligselskab afd. 11 Revideret iht. aftale

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Regnvand på taget og hvad så?

Regnvand på taget og hvad så? Regnvand på taget og hvad så? v/ Ove Johansen og Gunilla D. Ørbech, Assens Kommune Envina landbrugs årsmøde 2015 Indledning Assens Kommune 511 km 2 Ca. 41.000 indbyggere Ca. 3100 ansatte, heraf ca. 310

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere