Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser
|
|
- Margrethe Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser Landmanden som vandforvalter Landmanden som vandforvalter er et netværksprojekt, der lægger op til at ændre måden, vi håndterer vores klimaudfordringer på. Projektet arbejder for at skabe konkrete strategier for vandforvaltning i det åbne landskab, med udgangspunkt i lokale forhold. Netværkets hovedtanke er, at dette gøres bedst i et samspil mellem kommuner, landbruget og eksperter, hvor de forskellige aktørers viden bringes i spil med henblik på at finde løsninger til gavn for alle. Et af resultaterne af netværksarbejdet er en række konkrete forslag til virkemidler, der kan benyttes i forbindelse med klimatilpasningstiltag, med særligt fokus på tiltag, der kan gennemføres i landbrugsområder. Marts 2014
2 Landmanden som vandforvalter Landmænd kan bidrage til løsning af byers udfordring med oversvømmelser Artiklen bliver også publiceret i et kortere omfang i Teknik og Miljø april 2014 Forfattere Irene A. Wiborg (projektleder), Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Aarhus, tlf , iaw@vfl.dk. Brian Kronvang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg, tlf , bkr@dmu.dk. Jane Bang Poulsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600, tlf , jpo@dmu.dk. Kristina Møberg Jensen, Orbicon A/S, Rolundvej 23, 5260 Odense S, tlf , kmje@orbicon.dk. Henrik Vest Sørensen, Orbicon A/S, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J, tlf , vest@orbicon.dk. Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Blichers Allé 20, 8830 Tjele, tlf , christen.borgesen@agrisci.dk. Hans Jørgen Henriksen, GEUS, Øster Voldgade 10, 1350 København K, tlf , hjh@geus.dk Torsten V. Jacobsen, DHI, Agern Allé 5, 2970 Hørsholm, tlf , tvj@dhigroup.com Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet. Side 1 af 13
3 Resumé Landmanden som Vandforvalter er et netværksprojekt, der lægger op til at ændre måden, vi håndterer vores klimaudfordringer på. Projektet arbejder for at skabe konkrete strategier for vandforvaltning i det åbne landskab, med udgangspunkt i lokale forhold. Netværkets hovedtanke er, at dette gøres bedst i et samspil mellem kommuner, landbruget og eksperter, hvor de forskellige aktørers viden bringes i spil med henblik på at finde løsninger til gavn for alle. Et af resultaterne af netværksarbejdet er en række konkrete forslag til virkemidler, der kan benyttes i forbindelse med klimatilpasningstiltag, med særligt fokus på tiltag, der kan gennemføres i landbrugsområder. Nøgleord: Oversvømmelse; klimatilpasning; landbruget; vandtilbageholdelse; samspil. Netværkets formål De forudsete klimaændringer, som i Danmark forventes at medføre flere og større nedbørshændelser, stiller samfundet over for nye udfordringer i forhold til afværge- og tilpasningsløsninger i de udsatte by- og landområder. F.eks. er kraftigere regnskyl om sommeren, øget vinternedbør, øget vandindhold i rodzonen og øget grundvandsspejl en cocktail, som givetvis vil øge risikoen for hyppigere oversvømmelser i byen og på landet. Netværket Landmanden som Vandforvalter er støttet af Grønt Udviklings og Demonstrations Projekt (GUDP), og har som formål at bringe landmænd, interessenter og videns-institutioner sammen for i fællesskab at afdække potentielle løsninger på udfordringerne ved de ændrede klimaforhold. Løsningerne har specielt fokus på inddragelse af landmanden som en central aktør. Ideen har været, at landmanden, med praktisk viden om afvandingsforhold og med sine Side 2 af 13
4 jorde, kan bidrage til at finde løsninger i forhold til de nye udfordringer som klimaændringerne medfører. Projektet skal bidrage til udvikle ideer til nye roller og forretningsområder for landbruget, som kan sikre implementering af nye omkostningseffektive løsninger for samfundet ved at tænke landskabet og landmanden ind i klimatilpasningen. Netværket har taget udgangspunkt i udfordringer med oversvømmelser i tre vandløbssystemer: Storeåen, Gudenåen og Bygholm-Hansted å (se faktabokse 1, 2 og 3). Fælles for de tre oplande er, at én indgangsvinkel til mulige løsninger er, at tilbageholde vand i landskabet efter aftale med landmænd der kompenseres for at stille arealer til rådighed herfor. En række kommuner og vandselskaber i oplandene til de tre vandløbssystemer har været inddraget for at diskutere muligheder for nye virkemidler og løsningsmodeller, især med fokus på oversvømmelsesproblematikken. På sigt er målet, at løsningsmodellerne bliver udbredt til de kommuner, der enten allerede er eller fremadrettet vil blive belastede af ændrede klimaforhold, som inspiration til udarbejdelsen af oversvømmelses- og klimatilpasningstiltag. Udvikling i afstrømning og nedbør Klimaforandringer er allerede en realitet i Danmark, hvor nedbøren for hele landet er steget med mere end 100 mm om året, siden de første målinger begyndte i 1870 (Olesen et al., 2012). Stigningerne er dog ikke ens over hele landet, idet stigningen har været størst i det sydvestlige Jylland (>200 mm) og mindst på Sjælland (< 100 mm) (Larsen et al., 2005). I forbindelse med nedbørsstigningen er afstrømningen i de danske vandløb også steget; i den Side 3 af 13
5 sydvestlige del af Jylland med mere end 200 mm om året, mens stigningen falder mod nord og øst til under mm (Larsen et al., 2005). I fremtiden forudser klimamodellerne mere nedbør om vinteren og mindre om sommeren, men med risiko for, at sommerens nedbørshændelser i stigende grad vil falde som kraftige skybrudslignende hændelser. Modelsimuleringer har vist, at årsafstrømningen i vandløb derfor generelt vil stige i fremtiden (Hansen et al., 2006) ligesom at ekstremt store afstrømninger f.eks års hændelser vil stige mellem 20 og 50 % de fleste steder (Henriksen et al., 2013/2014). Det samme gælder den maksimale sommerafstrømninger i vækstperioden 1/5-1/10 /Henriksen et al., 2014).. Disse store ændringer i afstrømningen i de sidste 100 år, samt fremtidens vådere vejrudsigt, stiller derfor store krav til vandtilbageholdelse i oplandet og vandafledning i land og by, hvor hyppigheden af oversvømmelser langs vandløb forventes at stige. Virkemidler og landmandens rolle i klimatilpasning Det har været omdrejningspunktet for netværksprojektet at undersøge og diskutere forskellige konkrete ideer til, hvordan landmanden kan inddrages som en aktiv vandforvalter i klimatilpasningstiltag. Da landmanden råder over betydelige dele af de åbne landområder, som grænser ned til søer og vandløb, har det primære fokus været at udpege, hvilke muligheder der kan være for, at landmanden i perioder stiller arealer til rådighed for opstrøms vandtilbageholdelse, hvorved arealerne enten periodevist eller permanent tages ud af drift. I projektet er der udarbejdet 10 forskellige ideer til virkemidler, hvor landbrugsarealer kan bidrage til at tilbageholde vand (se tabel 1, en udførlig beskrivelse af virkemidlerne kan ses på ). Side 4 af 13
6 Tabel 1. Eksempler på potentielle virkemidler til at tilbageholde vand i landskabet ved hjælp af landbrugsarealer (se ) Virkemiddel Intelligent udlagte randzoner Vandløbsrestaurering Søer og reservoirer Ådale Lavninger/vådområder Dæmninger Dobbeltprofiler Grødeskæring Afstrømningskoefficient Kontrolleret dræning Beskrivelse Markdræn udmunder i en forgrøft/vådområde inden randzonen. Kan forsinke drænvandets afstrømning til vandløbet. Restaurering af vandløb nedsætter vandføringsevnen og medfører periodevise oversvømmelser, hvorved vand tilbageholdes. Søer eller andre opstrøms områder med opmagasineringskapacitet kan benyttes til at tilbageholde vand via regulering af vandstanden. Ådales vandtilbageholdelses kapacitet kan udnyttes som opmagasineringsbassiner ved etablering af barrierer på tværs af ådalen. Allerede eksisterende lavninger i landbrugslandskabet kan udnyttes som terrænbestemte retensionsbassiner. Opstrøms dæmningsanlæg med sluseporte kan benyttes til opstuvning af vand under store afstrømningshændelser. Dobbeltprofiler etableres i vandløbet ved at den øvre del af brinkzonen udvides. Kan være med til at sikre hurtig vandafledning. En målrettet ændring/ophør af grødeskæring kan skabe periodevise oversvømmelser på udvalgte landbrugsarealer. Peak flow faktoren kan formindskes ved at ændre arealanvendelse og jordbearbejdning, hvorved max. afstrømningen formindskes. Ved kontrolleret dræning kan vand potentielt tilbageholdes i det ellers drænede jordvolumen, hvorved afstrømningen formindskes eller forsinkes. Listen over virkemidler omfatter både eksempler på udnyttelse af naturen i form af retablering af vådområder, naturlige lavninger og genslyngning af vandløb, men også mere ingeniørmæssige foranstaltninger som f.eks. bygning af dæmninger, dobbeltprofiler og kontrolleret dræning. Et virkemiddel som indgår i et konkret projektforslag omkring vandtilbageholdelse, er den naturlige ådal Brendstrupkilen i Skejby, nord for Aarhus. Her har Orbicon i samarbejde med Aarhus Kommune udarbejdet forslag til skybrudsbassiner, der skal beskytte arealerne omkring Egå, som er meget påvirkede af oversvømmelser under store nedbørshændelser. Brendstrupkilen gennemskæres af et reguleret vandløb og forslaget går ud på, at der etableres Side 5 af 13
7 tre kunstige barrierer på tværs af ådalen, hvorved tre opmagasineringsbassiner opstår. Vandløbet føres igennem barriererne i rør, hvis dimensioner tillader, at en almindelig vandføring løber uhindret igennem. Derimod vil rørene bremse afstrømningen, når vandføringen i vandløbet stiger over et vist niveau, indtil der er stuvet så meget vand op, at det løber hen over barrieren. Et ad gangen vil de tre bassiner fyldes (se figur 1). På den måde bliver den maksimale vandføring i vandløbet mindre, og risikoen for nedstrøms oversvømmelser mindskes. Der er forskellige muligheder for, hvordan arealanvendelsen kan se ud efter en eventuel etablering af sådanne barrierer. Én mulighed kan være, at landbrugsarealerne fortsat dyrkes, dog med vandtolerante afgrøder, der kan tåle periodevise oversvømmelser. En anden mulighed kan være, at nogle af områderne omlægges til natur, hvilket kan skabe bynære rekreative muligheder. Figur 1. Eksempler på Brendstrupkilens udseende i tørvejr og under skybrud, efter etablering af tre barrierer (optrukne sorte streger) på tværs af ådalen. Eksemplet viser en situation, hvor vandløbet i ådalen er bragt tilbage til et naturligt slyngende forløb. Side 6 af 13
8 Hvor eksemplet med Brendstrupkilen benytter et af de mere direkte virkemidler, så er vandløbs- og ådalsrestaurering tiltag, som har naturgenopretning og næringsstofomsætning som fokus, men som potentielt kan havde den sidegevinst, at der også midlertidigt tilbageholdes vand i de retablerede vådområder/ådale. Et eksempel på dette er det omfattende restaureringsprojekt, der blev foretaget lige efter årtusindskiftet i Odense å. Lange strækninger af åen blev genslynget og vandløbsbunden blev hævet, hvorved vandføringsevnen blev nedsat. En af følgerne af restaureringsprojektet var, at de genskabte vådområder tæt på vandløbet nu periodevist bliver oversvømmet (se figur 2). I forbindelse med et forskningsprojekt på Aarhus Universitet, blev en del-strækning af den genslyngede Odense å undersøgt i detalje, bl.a. i forhold til tilbageholdelse af vand i et mindre vådområde under store afstrømningshændelser (Poulsen et al., 2013). Med en række forsimplende antagelser omkring resten af den retablerede strækning blev det beregnet, at 17 km af den restaurerede Odense å potentielt kan bidrage med en nedstrøms vandstandssænkning på %, dog meget afhængigt af forløbet af den enkelte afstrømningshændelse. Det skal i imidlertid understreges, at eksemplet fra Odense å alene tjener som et tænkt/beregnet eksempel, eftersom byerne, der ligger langs Odense å, ikke umiddelbart er truede af oversvømmelser. Samtidig er oversvømmelses dynamikker så komplekse, at der ikke kan siges noget generelt om mængden af tilbageholdt vand i forbindelse med vandløbsrestaurering, potentialet vil helt afhænge af de lokale forhold. I forbindelse med de præsenterede virkemidler er det vigtigt at understrege, at virkemidlerne skal ses som et katalog til brug i de lokale diskussioner om landmandens potentielle rolle i klimatilpasningen, fremfor en endelige liste af virkemidler. I den forbindelse er det også kun et fåtal af virkemidlerne, der er bragt udover idé stadiet, og hvis effekt er testet direkte med sigte at tilbageholde vand i landskabet i forbindelse med store nedbørshændelser. Der vil Side 7 af 13
9 givetvis være store forskelle på, hvilke virkemidler der kan tages i brug afhængig af det specifikke område og problemstillingen. F.eks. vil de mere ingeniørmæssige virkemidler som dæmninger, sluser og barrierer kunne tages i brug, hvor helt konkrete områder og problemstillinger med for meget vand kan identificeres. Derimod vil de mere bedriftsorienterede virkemidler som kontrolleret dræning, vådområder og naturlige lavninger sandsynligvis være mere relevante i forhold til nogle generelle forebyggende tiltag i oplandet. Figur 2. En typisk oversvømmelses udbredelse ved det undersøgte område ved Brynemade, Odense å. Vandløbets forløb er indikeret med den blå streg. Side 8 af 13
10 Ideer til forretningsmodeller for landmanden Et centralt emne i Landmanden som Vandforvalter har været, hvordan landmænd kan bidrage til at løse udfordringer med f.eks. oversvømmelser af byområder. Tesen er, at klimatilpasning til gavn for f.eks. en by, skal kunne betale sig for landmanden, så han får en umiddelbar interesse i at håndtere byens udfordring. Det har i netværket været drøftet sammen med landmænd - hvordan landmanden bedst kan motiveres til at deltage i fælles løsninger. Målet er, at man via dialog finder en løsning til gavn for både byens udfordring med oversvømmelser og landmandens eventuelle afvandings- eller dyrkningsmæssige udfordringer. En model kan være, at landmanden økonomisk kompenseres for den ydelse, han leverer til gavn for byen. En af de diskuterede modeller er en udbudsmodel, hvor landmanden byder ind med, hvad han skal have for at tilbageholde en given mængde vand på hans bedrift, f.eks. ved at etablere nogle af de ovenfor foreslåede virkemidler. Fremtidigt behov for intelligent vandforvaltning GUDP netværksprojektet Landmanden som Vandforvalter har sammen med de vigtigste interessenter planlagt tre lokale seminarer for at diskutere mulige løsninger for områder, som er ramt af oversvømmelser. På de allerede afholdte seminarer er der blevet fremlagt og diskuteret forskellige løsningsforslag fra den palet af virkemidler, som projektet har udarbejdet sammen med kommuner, landmænd, fageksperter og landbrugsrådgivere. Der er behov for nytænkning og en inddragelse af landmænd i mange af de løsninger, som kan komme på tale, når der lokalt eller regionalt skal ske en tilpasning i forhold til for meget vand i landskabet. Netværket har haft fokus på muligheder i forhold til lokale løsninger, sådan at også landmanden skal kunne se en forretningsidé i hans inddragelse i Side 9 af 13
11 klimatilpasningstiltag. Dermed har netværket været med til at tage et vigtigt skridt i retning af, at skabe fokus omkring mulige løsninger på fremtidens klimaudfordringer, hvor landmanden kan være en central medspiller. Vi tror på, at tankegangen om Landmanden som Vandforvalter kan gavne landmandens forretning og samtidig bidrage til løsninger på samfundets udfordringer med klimatilpasning. De endelige resultater og konklusioner af netværkets arbejde fremlægges på en konference den 17. juni 2014, se mere på. Tak til GUDP under NaturErhvervstyrelsen for finansiering af netværket Landmanden som Vandforvalter. Tak til de øvrige deltagere i netværksprojektet: LMO, LRØ rådgivning, Heden&Fjorden, Silkeborg Kommune, Horsens Kommune, Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune samt Herning Vand, Vestforsyningen og Ikast-Brande Spildevand. Side 10 af 13
12 Faktaboks 1. Oversvømmelse ved Silkeborg I Silkeborg Kommune er vandet i Gudenåen en udfordring, idet periodevise oversvømmelser medfører gener for landmænd, boliger og i særdeleshed adgang til arealer og faciliteter ned mod åen. Fælles for landmænd og andre grundejere er, at generne er størst om sommeren, hvor behovet for udnyttelse af landbrugsarealer, haver og rekreative faciliteter er størst. Der er derfor både nu og fremadrettet behov for tiltag i oplandet til forvaltning af vandet. Faktaboks 2. Oversvømmelse i Horsens Ved langvarig kraftig regn eller ved tøbrud, hvor det sætter ind med regn samtidig med at der ligger sne, kan de tre vandløb, der løber helt eller delvist gennem Horsens By give oversvømmelser af dele af byen. Det er især et problem ved høj vandstand i Horsens Fjord. Høj vandstand i vandløbene giver også problemer med afledning af vand fra kloaksystemet. En mulig løsning kan være at tilbageholde vand i oplandet, så det ikke strømmer så hurtigt ned til byen. Side 11 af 13
13 Faktaboks 3. Oversvømmelse i Holstebro Holstebro by gennemstrømmes af Storå. Ved store afstrømninger opstår der af og til oversvømmelser af den centrale del af byen. De store afstrømninger opstår ved langvarig og kraftig regn eller ved tøbrud. Arealanvendelsen af oplandet er afgørende for afstrømningen til åen og dermed også for eventuelle oversvømmelser i Holstebro by. Derfor kan der være muligheder i at samarbejde med landmænd opstrøms byen, med henblik på at få tilbageholdt vand under de store afstrømningshændelser. Side 12 af 13
14 Referencer Hansen, K.M., Kronvang, B., Guldberg, A Afstrømning i små vandløb om 100 år? Vand & Jord 13(2), Henriksen, H. J., Højberg, A. L., Olsen, M., Seaby, L. P, van der Keur, P., Stisen, S., Troldborg, L., Sonnenborg, T. O, Refsgaard, J. C, Klimaeffekter på hydrologi og grundvand Klimagrundvandskort. GEUS rapport Henriksen, H. J., Pang, B., Olsen, M., Sonnenborg, T., Refsgaard, J. C., Madsen, H., Klimaeffekter på ekstremværdiafstrømninger. Fase 2 usikkerhedsvurderinger (Rapport for Naturstyrelsen/i trykken) Larsen, S.E., Kronvang, B., Ovesen, N. B., Christensen, O.B Afstrømningens udvikling i Danmark, Vand&Jord 12(1), 2005, Olesen, M., Christensen, T., Christensen, O.B., Madsen, K.S., Andersen, K.K., Christensen, J.H., Jørgensen, A.M Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacenter rapport 12-04, 14 s. (ISSN: ). Poulsen, J. B., Hansen, F., Ovesen, N. B., Larsen, S. E., Kronvang, B., Linking floodplain hydraulics and sedimentation patterns along a restored river channel: River Odense, Denmark. Ecological Engineering, doi.org/ /j.ecoleng Side 13 af 13
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser
Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres
Læs mereLANDMANDEN SOM VANDFORVALTER
LANDMANDEN SOM VANDFORVALTER Løsningsmodeller for klimatilpasning kommunale inspirationsværktøjer og nyt forretningsområde for landbruget Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr.
Læs mereForretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter
Forretningsmodellen for Landmanden som Vandforvalter Landmanden som Vandforvalter Foulum 17. juni 2014 Irene Wiborg, projektchef, Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt Udviklings-
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:
Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:
Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereKØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS
Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations
Læs mereVandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag
Vandet fra landet Virkemidlernes betydning - et hurtigt overslag Jørn Torp Pedersen, Orbicon 27. november 2014 Medforfattere: Bo Kempel Christensen, Morten Larsen, Sidsel Hansen, Michael Juul Lønborg Screening
Læs mereLandmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige?
Læs mereLandmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?
Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel? v/ Rikke Krogshave Laursen, SEGES EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 Er landmænd vanskelige?
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereVandoplandsbaseret samarbejde
Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 24. april 2019 VELKOMMEN v. Carsten Nystrup Værebro Å fremskivning af klimaændringer Jeppe Sikker Jensen, COWI AS 24 april 2019 Værebro Å 4
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereLandmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder
Landmanden som vandforvalter flere problemer eller nye forretningsmuligheder v/ Irene Wiborg, SEGES Debatmøde i Landbrugsforum den 29. september 2018 Er landmænd vanskelige? Måske når det gælder vand Viborg
Læs mereHVIDBOG den 23. april 2013
HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger
Læs mereLimfjordsrådet. Helhedsplan
Limfjordsrådet Helhedsplan Helhedsplan for vandløbssystemer (ekspertudvalget): Kommunerne forpligtes til at udarbejde helhedsplaner for hvert af de vandløbssystemer som er særligt følsomme for konsekvenser
Læs mereNOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro
NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereMÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs merePåvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB TUDE Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereAfvandingstilstanden påvirkes af den terrænnære grundvandsstand
Notat SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø Grundvandsstandens betydning for afvanding og mulige løsninger Ansvarlig RILA Oprettet 21-12-2017 Projekt: 3832: Afvanding, klimatilpasning og fremtidens
Læs mereKlima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?
IDA Miljø // Vandløb op ad bakke? Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Carsten Fjorback, COWI 1 2 3 4 5 "klassisk" vandløbsarbejde/-restaurering Vandspejlet? regulativ vandløbets
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereKerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand
Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereKLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereUdredning om grødeskæring
Udredning om grødeskæring fra et agronomisk perspektiv Merete Styczen, PLEN, KU Dato: 18. jan 2017 23/01/2017 2 Kommissorium og involverede på opfordring af Miljø- og Fødevareministeriet ved Naturstyrelsen,
Læs mereKlimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og
Læs mereVelkomst og introduktion til NiCA
NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program
Læs mereForslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å
Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereHøring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen
Læs mereKlimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand
Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende
Læs mereNOTAT. Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering. Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S. Emne : Forudsætningsnotat dræning
NOTAT Projekt : Vejlby Klit og Vrist spildevandskloakering Kundenavn : Lemvig Vand og Spildevand A/S Emne : Forudsætningsnotat dræning Til : Lemvig Vand og Spildevand A/S Fra : Flemming Berg Projektleder
Læs mere4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse
4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereFremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.
TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereSådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Læs mereGedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!
Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereNOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København
NOTAT Projekt Reduktion af aflastninger til kagsåen Kunde Herlev Forsyning og Nordvand Notat nr. [xx] Dato 2012-06-21 Til [Navn] Fra Henrik Sønderup, Rambøll Kopi til [Name] Baggrund Kagså er et mindre
Læs mereHydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å
Hydrologi og hydraulik omkring vandløb - ikke mindst Haslevgaarde Å Hydrologi: Læren om vandets kredsløb i naturen Hydraulik: Læren om vandets strømning Uggerby Å 1974 Foredrag for Haslevgaarde Ås Vandløbslaug
Læs mereHelhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Helhedsplanlægning for vandløbsoplande med Tubæk Å som eksempel v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Tubæk Å 2013 Mern Å 2015 Lidt om Tubæk Å og opland. Tubæk Å opland 57 km2 Stærkt reguleret vandløbssystem.
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereProjekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"
Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereFakta Ark (revideret udgave december 2013) Løsningsforslag 1
Løsningsforslag 1 Udvidelse og uddybning af Storå ved Storebro Lokal sænkning af vanddybden ved oversvømmelser omkring Storå ved Storebro Udvidelse af Storå s gennemløb under Storebro fra nuværende 2 passager
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereSådan skal vi klare 50 pct. større afledning end i dag Helge Danneskiold-Samsøe Formand Danske Vandløb
Sådan skal vi klare 50 pct. større afledning end i dag Helge Danneskiold-Samsøe Formand Danske Vandløb www.danskevandloeb.dk Plantekongres i Herning 18.01.2017 Klimasikring af vandløbenes vandafledningsevne
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereMULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR
Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse
Læs mereOversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk
Ringkøbing-Skjern Kommune Oversvømmelser i Skjern, Tarm og Videbæk OVERSVØMMELSESBEREGNINGER SAMT EFTERFØLGENDE ANALYSER AF KILDERNE TIL OVERSVØMMELSERNE I SKJERN, TARM OG VIDEBÆK DEN 6. SEPTEMBER 2014
Læs mereRespekter fortiden. NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt.
Respekter fortiden NLK: Den dårlige udvikling i vandløbene er vendt. Citat Weekend-avisen 20/7-12 : Han (BLM) er hovedarkitekten i den ændring i vandløbsloven, som reelt er hovedårsagen til, at hundredvis
Læs mereVelkommen til borgermøde
Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereEkspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning Præsentation af anbefalinger
Ekspertudvalget for ændret vandløbsforvaltning Præsentation af anbefalinger Henrik Høegh 2 / Miljø- og Fødevareministeriet / Titel på præsentation Året der gik Vandtopmøde december 2016 Interessentmøde
Læs mereVandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret
Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet
Læs mereKommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune
Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes
Læs mereÅdalshydrologi. Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC
Ådalshydrologi Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC 1 Naturårsmøde ENVINA 2018 Ole Munch Johansen WATSONC Disposition Vandets vej til ådalen Ådalstyper Strømningsvarianter Grundvandsafhængige
Læs mereVandløb og klimatilpasning. Torsten Jacobsen, projektleder, DHI
Vandløb og klimatilpasning Torsten Jacobsen, projektleder, DHI Indhold : 1. Terminologi vedr. oversvømmelse hvad er vigtigt og hvad kaldes det? 2. Problemet i sammenhæng vandløb, opland, mark og dræn 3.
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereKlimatilpasningsstrategi
Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.
Læs mereRegistrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15
Registrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15 Coast2coast climate challange- C2Ccc Rapporten om registreringen af dræn er en del af arbejdet til Coast2Coast climate challange- Projekt C15 Klimatilpasning
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mereOmlægning af Stenløse Å. Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS
Omlægning af Stenløse Å Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS 28. NOVEMBER 2018 Indhold Projekt nr.: 10400363 Dokument nr.: 1230435177 Version 4 Revision 1 Udarbejdet af ERI Kontrolleret
Læs mereKlimaudfordringer i Gudenå-perspektiv samt Coast to Coast Climate Challenge. Randers den 21. juni 2019
Klimaudfordringer i Gudenå-perspektiv samt Coast to Coast Climate Challenge Randers den 21. juni 2019 Indhold Samarbejde ved Gudenåen (C12) Coast to Coast Climate Challenge Teamleder for Klima og Vand
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereAfvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter
Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt Konference: Landmanden som vandforvalter AU Foulum 17. juni 2014 Janne Aalborg Nielsen, specialkonsulent Videncentret for Landbrug Dette projekt medfinansieres
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereFoto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mere