Københavns Kommune. Render og grøfter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune. Render og grøfter"

Transkript

1 Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009

2

3 Københavns Kommune Render og grøfter Juni 2009 Ref Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

4

5 Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE Opbygning og funktion Krav fra myndigheder Renseeffekt Landskab og beplantning Begrænsninger for anvendelsen ANLÆGSDELE DIMENSIONERING DRIFT OG VEDLIGEHOLD ØKONOMI REFERENCER 29 Ref. Render og grøfter/ I

6

7 1. DATABLAD Regnvand fra tage eller belægninger ledes til render eller grøfter. Her kan det strømme videre samtidig med, at der kan ske en fordampning eller nedsivning af vandet. Render og grøfter kan være naturlige lavninger i terrænet eller som oftest gravede render, hvor bunden er opbygget af sand og grus, hvor vandet kan magasineres og sive ned til grundvandet. Der kan lægges store sten i renderne og grøfterne for at forsinke, ilte og fordele vandet. I områder med befæstede arealer kan render udføres i beton, granit eller andre tilsvarende materialer. Render og grøfter kan indpasses i området og øge den rekreative og landskabelige værdi, og kan lede vand videre til f.eks. et regnbed eller et bassin. Væsentligste egenskaber Reduktion af vandvolumen Middel Reduktion af intens regn Fjernelse af suspenderet stof Fjernelse af kvælstof Fjernelse af tungmetaller Fjernelse af oliestoffer Fjernelse af pesticider Landskabelig værdi Høj Lav ved tætte render Middel Høj Lav Middel Høj Middel Høj Ref Render og grøfter 1

8 Drift og vedligehold Fordele Ulemper Økonomi Fjerne affald, blade og sand Tilsyn og rensning af brønde Slå græs Trimme og beskære beplantning Spuling af render med tæt belægning Nem og billig at anlægge Lokal nedsivning af regnvandet Stor forsinkelse af vandet Høj rekreativ værdi Let tilgængelig ved drift og vedligehold Rensning af vandet inden nedsivning Opgravning og udskiftning af filtergrus hvert år. Risiko for erosion ved kraftigt regnvejr - specielt nyanlæg Dårlig nedsivning i frostperioder Renderne ligger tæt på jordoverfladen, hvorfor der kan være områder, der ikke kan afvandes Behov for mange eller store render i byområder. Lave anlægsomkostninger ved de simple løsninger Lave til middel anlægsomkostninger ved mere kunstfærdige løsninger Øgede udgifter til renhold af tætte render Selvforvaltning Innovation Driftsøkonomi Driftsbehov Anlægsøkonomi Arealkrav Renseeffekt Forsinkelse Afskæring Lokalt klima Rekreativ værdi Grundvandsmængde Grundvandskvalitet Recipientkvalitet Gravet rende med filtermateriale og nedsivning Tætte kanaler eller render Samlet vurdering af render og grøfters egenskaber som LAR-metode i forhold til afledning af regnvand til fælleskloak. Hvor der ikke er angivet nogen værdi, er metoden vurderet at have samme egenskaber som den nuværende afledning af regnvand. 2 Ref Render og grøfter

9 2. GENEREL BESKRIVELSE 2.1 Opbygning og funktion Render og grøfter kan opbygges på følgende måder: a. Naturlig lavning i terræn b. Gravet grøft, hvor bunden er bygget op af sand/grus c. Gravet grøft, hvor bunden er bygget op af sand/grus. I gruslaget ligger et opsamlingsrør til at opsamle overskydende vand. I bunden af grøften kan der lægges membran, så vandet ikke kan sive ned. d. Gravet grøft med stenmateriale udlagt som fast bund e. Tætte kanaler eller render udført i beton eller lignende tætte materialer Tagvand ledes via tagnedløb enten direkte til rende/grøft eller via traditionel stikledning til disse. Stikledningen kan alternativt udformes som en rende i beton/sten eller som lokal grøft på den enkelte parcel. Render og grøfter, der skal aflede vejvand, skal normalt udformes, så regnvandet strømmer direkte fra vejen og ned i grøften eller renden. Uanset om der anvendes naturlige lavninger i terrænet, eller der graves nye render/grøfter, fungerer renden både som transportsystem i stil med traditionelle kloakledninger, som nedsivningsanlæg og alt efter design også som forsinkelsesbassin ved større regnskyl. Der kan lægges store sten i renderne og grøfterne for at forsinke, ilte og fordele vandet. Et eksempel på dette er vist i figur 2.1. Figur 2.1 Grøft med store sten i bunden, som forsinker og ilter vandet samt øger nedsivningen Ref Render og grøfter 3

10 Nedsivningen i render og grøfter kan øges ved at opbygge et lag af filtergrus under rendens bund. Gruslaget fungerer som et magasin, hvor regnvandet kan lagres, inden det siver ned. Desuden kan vandet hurtigere sive væk fra gruslaget end gennem den oprindelige jord. Se figur 3.1 i afsnittet om Anlægsdele. I gruslaget et stykke under rendens bund kan der lægges et opsamlingsrør, som kan opsamle overskydende vand og lede det videre til andre LAR-anlæg eller til afløbssystemet. Opsamlingsrøret kan være et drænrør med slidser i toppen af røret og kan være med eller uden direkte forbindelse til jordoverfladen. Alternativt kan opsamlingsrøret være et traditionelt afløbsrør, der er forbundet med grøften eller renden via nedløbsbrønde eller lignende. Nedløbsbrøndene skal være placeret således, at de kun træder i kraft, når vandniveauet i grøften når et vist niveau. Se figur 3.2, 3.4 og 3.5 i afsnittet om Anlægsdele. For at fremme nedsivning i grøften og dermed en øget tilbageholdelse i LAR komponenten kan grøften sektioneres med dæmninger, se figur 2.2. Figur 2.2 Eksempel på sektionering af grøft Dette er en specielt egnet opbygning af grøften i områder med relativt stort fald på jordoverfladen, der tillader, at renden kan bygges op med terrasser, hvor vandet som nævnt bremses af små tværgående lerdæmninger, der beskyttes mod erosion af omkringliggende sten. 4 Ref Render og grøfter

11 På denne måde vil vandet tilbageholdes i længere tid og mere vand vil kunne sive ned. Samtidig forøges den rekreative effekt, da der står vand i renden i længere perioder. Effekten kan endvidere øges yderligere ved at anvende forhøjede overløbsriste samt evt. lave en øget tilbageholdelse ved neddrosling inden udløb til anden LAR komponent. Vandet fra render og grøfter kan ledes videre til andre LAR-anlæg som regnbede og bassiner eller til kloak. Figur 2.3 Rende med blomster i bunden og trædesten, der også forsinker vandet 2.2 Krav fra myndigheder Københavns Kommune, Center for Miljø skal give tilladelse til nedsivning af regnvand. Der må kun nedsives regnvand fra tage og fra arealer uden trafikbelastning eller andre ikke forurenende aktiviteter. Det være sig pladser uden bilkørsel, gågader, parkområder og tilsvarende arealer uden biler. Forurening af vejvand varierer meget. Oftest er der minimal forurening i boligområder, end i mere tæt trafikerede områder og f.eks. industriområder. Periodisk tømning af vejbrønde og især gadefejning fjerner store dele af en forurening. Denne "rensning ved kilden" anbefales ofte kraftigt i udlandet i stedet for anlæg til rensning. Ref Render og grøfter 5

12 Såfremt der ledes overfladevand fra veje og befæstede arealer f.eks. fra industriområder, skal der lægges membran i bunden af renderne, så der ikke kan ske nedsivning. Københavns Kommune, Center for Byggeri skal give tilladelse til overløb til kloaksystem eller hvis overløbsvandet ledes ud på jordoverfladen. Center for Park og Natur skal give tilladelse til udledning til recipienter. Hvis der etableres overløb til kloak skal det sikres, at der ikke kan løbe vand tilbage fra kloakken til grøften ved at etablere en kontraklap. Anlæg til nedsivning skal etableres mindst 5 meter fra huse med beboelse eller huse med kælder og mindst 2 meter fra huse uden beboelse eller uden kælder. Desuden skal der være mindst 2 meter til skel. For at rødder fra træer ikke skal skade faskinen, skal grøfter med faskiner til nedsivning mindst placeres i en afstand fra træer, der svarer til halvdelen af træets kronediameter, når træet er fuldt udviklet. 2.3 Renseeffekt I render og grøfter som type a-d vil der ske en rensning af regnvandet, både når det strømmer over rendens overflade, og når vandet siver ned gennem jorden. Rensningen vil ske ved at stofferne optages i græsser og planter, binder sig til sand mv. som lægger sig på bunden af grøften, samt bliver filtreret fra gennem filtergruset og jordlag. De tætte render renser kun vandet i ringe grad og virker derfor langt fra så godt som de naturlige og gravede grøfter med nedsivning. I de tætte render sker der en begrænset rensning, ved at stofferne binder sig til sand mv., som lægger sig på bunden af renden. I tabel 2.1 er der givet en oversigt over, hvordan render og grøfter renser vandet for suspenderet stof, tungmetaller, oliestoffer og pesticider i forhold til de øvrige LARmetoder i kataloget. Suspenderet stof Tungmetaller Oliestoffer Pesticider Naturlige lavninger med og uden sten i bunden Middel Høj Middel Høj Høj Gravet rende med sand/grus Middel Høj Middel Middel Middel Gravet rende med sand/grus og opsamling Middel - Høj Middel Høj Middel Tætte render Ingen - Lav Ingen - Lav Ingen - Lav Ingen - Lav Tabel 2.1 Oversigt over rensning af regnvandet i render og grøfter 6 Ref Render og grøfter

13 2.4 Landskab og beplantning Grøfter Grøfter er velegnede til håndtering af vand fra mindre befæstede områder og kan f.eks. anlægges langs en bygning, en vej eller på en parkeringsplads. Derudover kan grøfter placeres på grønne områder, der ikke benyttes intensivt, f.eks. plæner til solbadning, tørrestativer og restarealer. På grund af deres forholdsvis store arealkrav kan de være vanskelige at indpasse i tæt bebyggelse hvor pladsen er begrænset. Placering på områder, der benyttes meget, f.eks. legepladser bør undgås, da kraftigt slid vil beskadige græsset og sammentrykke de øvre jordlag. Af samme grund bør grøfter ikke anlægges, så de kan benyttes til parkering. For at forhindre parkering kan følgende foranstaltninger anvendes: sikre at der er rigeligt med alternative parkeringsarealer etablere en randbeplantning af buske opstille store sten eller pullerter anlægge en høj kantsten. Figur 2.4 viser et eksempel, hvor grøfterne er afskærmet med pullerter. Figur 2.4 Grøfter afskærmet med pullerter langs mindre befærdet vej Det er desuden vigtigt at grøfterne ikke er permanent vandmættet, men afdræner i løbet af 2-3 døgn. Vanddybden bør højst være 30 cm, dels af hensyn til planterne, der ikke tåler oversvømmelse i længere tid, dels for at minimere risikoen for drukneulykker. Ref Render og grøfter 7

14 I etableringsfasen er det af afgørende betydning at undgå jordkomprimering, og kørsel med tungt maskineri må minimeres og så vidt muligt undgås, især hvis jorden er våd. Græsvegetationen skal nå at etablere sig og danne et tæt dække før grøften tages i brug. Hvis ikke der er tid til at vente på fremspiring og udvikling af et græsdække, kan der anvendes græstørv eller rullegræs. For at opnå en grøft-beplantning, der trives godt, må det øverste lag jord bestå af mindst 30 cm god muldjord. Planterne skal kunne tåle kortvarig oversvømmelse så vel som længerevarende tørke. Planterne på grøftens sider må danne et tæt dække og have en god tæt rodstruktur for at forhindre erosion. De fleste grøfter er dækket af græs. Græsblandinger til grøfter skal kunne klare sig uden gødning. Det anbefales at benytte naturligt forekommende arter, for at truget kan fremme bynaturen. Der findes forskellige velegnede blandinger på det danske marked. Rajgræs og forskellige arter af svingel er særligt velegnede. En lang række planter kan bruges for at opfylde æstetiske ønsker og for at opnå et særligt landskabeligt udtryk. I Berlin køres forsøg med forskellige lavtvoksende buske, inkluderende bl.a. potentil (Potentilla fruticosa), kirsebærlaurbær (Prunus laurocerasus Otto Luyken), hybenrose (rosa rugosa), efeu (Hedera spp.), fjeldribs (Ribes alpinum), rød snebær (Symphoricarpos chenaulitii), mahognie (Maghonia repens), buksbom (Buxus spp.) og japansk kvæde (Chaenomeles japonica). Derudover kan vilde græsser og blomster introduceres for at give et særligt udtryk, og for at fremme bynaturen. I tabel 2.2 er vist forslag til 2 forskellige græsblandinger, der er velegende til danske forhold. Digeblandingen forventes at være mest robust, mens Vejrabat Turfline kræver lidt mildere forhold og har et finere udtryk. Figur 2.5 vise et eksempel på en mindre græsklædt grøft. Digeblanding 40 % Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. rubra. Maxima S 20 % Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. tricho. Smirna S 20 % Strandsvingel Festuca arundinacea Starlett 2,5 % Alm. Hvene Agrostis capillaris Highland 2,5 % Kryb. Hvene Agrostis stolonifera Kromi S 15 % Westerwold. rajgræs Lolium multifl. Westerwoldicum Angus 1 Vejrabat Turfline 20 % Rødsvingel 1 Festuca rubra ssp. comm. Maritza S 15 % Rødsvingel 2 Festuca rubra ssp. tricho. Smirna S 15 % Rødsvingel 3 Festuca rubra ssp. rubra Maxima S 15 % Stivbl. Svingel Festuca ovina ssp. duris. Ridu S 5 % Engrapgræs Poa pratensis Dolfine S 25 % Engrapgræs Poa pratensis Conni S 2,5 % Kryb. Hvene Agrostis stolonifera Kromi S 2,5 % Alm. hvene Agrostis capillaris Highland Tabel 2.2 To forslag til græsblandinger, der forventes at være velegnede til danske forhold 8 Ref Render og grøfter

15 Figur 2.5 Eksempel på grøft Tætte render Åbne render skaber øget opmærksomhed på regnvandshåndteringen i lokalområdet. Renderne danner et netværk, der fremhæver og forbinder de enkelte LAR-elementer. Med et omhyggeligt design kan dette mønster være en kvalitet i bebyggelsen, og for eksempel skabe nye former for landskabsrum hvor børnene kan lege. Renderne kan også bruges til at regulere trafikken og til at markere forskellige funktioner i det fælles grønne områder. Render er ofte den simpleste måde at få ledt tagvand til andre LAR-elementer som bassiner, strømning over ru overflader, regnbede mv. For at sikre en tilpas strømning gennem renden bør hældningen være mindst 7. Ifølge de danske vejregler er den ideelle hældning (DS 1136 samt NOVA 2006). Det er vigtigt, at renderne udformes, så de ikke kan udgøre en forhindring for gamle mennesker, cykler, barnevogne osv. Dette kan undgås hvis de placeres langs veje og stier og ved indbygning i det omgivende terræn. De skal være lette at passere og må ikke være farlige. Desuden skal man være opmærksom på strømningsmæssige flaskehalse, hvor der kan samle sig affald. Render, der placeres i plæner eller andre vegetationsdækkede arealer skal udformes, så de ikke besværliggør pleje og vedligehold, f.eks. ved at forhindre græsslåmaskiner i at komme forbi. Figur 2.6 viser forskellige eksempler på render. Ref Render og grøfter 9

16 Figur 2.6 Eksempler på render 2.5 Begrænsninger for anvendelsen I tabel 2.3 er brugen af render og grøfter vurderet i forhold til en række lokale faktorer, som kan begrænse, ændre eller påvirke udførelsen eller driften. Faktor Grundvand Påvirkning af anvendelse I områder med grundvand tæt på jordoverfladen kan der komme grundvand op i grøften, så kapaciteten af grøften til afledning af regnvand bliver for lille. Dette skal der tages højde for ved dimensioneringen af grøften. Nedsivning fra grøften nedsættes, hvis grundvandet ligger tæt på grøftens bund. Ved render med fast belægning, kan der være behov for at etablere dræn under renden. Dette vil være tilfældet, såfremt der er højt grundvand eller risiko for tilstrømning af vand under belægningerne, som kan give anledning, til at belægningerne hæves pga. frost i den underliggende våde jord. 10 Ref Render og grøfter

17 Faktor Jordbundsforhold Påvirkning af anvendelse Hvis jorden indeholder for meget ler, kan vandet have svært ved at sive ned. Der skal derfor gennemføres nedsivningstest eller udføres geotekniske boringer for at bestemme nedsivningsevnen langs grøften. Pladsforhold/arealkrav Jorden under faste render må ikke give anledning til sætninger. Komprimeringskravene til belægninger skal derfor overholdes, jf. Vejdirektoratets Arbejdsbeskrivelser. Såfremt dette ikke er muligt, skal jorden udskiftes med f.eks. grus i et omfang, der et tilstrækkeligt til at sikre, at krav til komprimeringen kan overholdes. Render og grøfter kræver arealer uden bygninger. Kravet til plads afhænger af, hvor dyb renden kan/skal være. Render med faste belægninger kræver mere plads, da de ikke kan gøres væsentligt dybere end de omkringliggende veje og pladser. Der vil derfor være behov for at etablere flere mindre render for at kunne håndtere regnvandet, jo længere nedstrøms i renden man kommer. Renderne vil derfor brede sig til flere render, hvorved kravet til plads forøges. Pladsforholdene til render ved f.eks. pladser og gader kan indbygges på en arkitektonisk vis således, at pladsen til renderne ikke opleves som et problem. Forurening i jorden Der kan ikke anlægges render og grøfter med nedsivning i forurenet jord, da der er risiko for, at forureningen siver med ned til grundvandet. Tabel 2.3 Oversigt over forhold, der kan påvirke eller begrænse anvendelsen af render og grøfter Det vil være oplagt, at grøfter etableres, så de leder vandet til en dam eller et bassin. Regnvandsbassinerne kan magasinere vandet fra grøfterne, når det regner meget. Dermed kan størrelsen af grøfterne blive mindre. Tilsvarende vil en dam eller et bassin kunne etableres, så det fremstår som en sø, hvor vand fra grøften/renden ledes til. På denne måde vil et teknisk anlæg til håndtering af regnvand kunne indpasses i omgivelserne og give mere natur. Grøfterne skal projekteres, så vandet ved overløb fra grøften løber til områder, hvor vandet naturligt kan bortledes, alternativt der hvor skaderne er mindst mulige hvis der ikke er noget alternativ. Det er derfor nødvendigt at se på jordoverfladens højdeforhold (koter) omkring grøften for at kunne danne sig et billede af, hvor vandet vil løbe hen ved oversvømmelse. Tilsvarende skal der gennemføres en vurdering af potentielle skader ved en oversvømmelse af render i bymæssig bebyggelse, således at det bedst muligt sikres, at vandet samles et sted, hvor skaderne vil være uden betydning. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan der etableres brønde med riste, som placeres således, at vandet fra renderne ved oversvømmelse løber igennem ristene og videre til afløbssystemet. Ref Render og grøfter 11

18 12 Ref Render og grøfter

19 3. ANLÆGSDELE Render og grøfter, angivet som a d i afsnit 2, består af følgende: Til anlæg af render/grøfter bruges naturmaterialer som sand, grus, muld, råjord og evt. beplantning. Yderligere kan der til nogle af løsningsforslagene benyttes dræn, drænbrønde, inkl. riste og dæksler samt diverse fittings til rørene og brøndene. Render og grøfter bør have skråninger med en hældning på 1:2 på den nederste 1,0 meter målt fra bunden, da dette giver større vanddybder og flow end ved fladere skråninger. Det betyder, at der oftere vil være vand i grøften/renden. Hermed forøges den rekreative effekt, da renderne så ofte som muligt vil virke som rislende vandløb. Bunden af renden bør være bredere end 0,3 m. En smallere rende vil gøre det mere besværligt at oprense bunden, slå græsset, udskifte sten og grus mv. Render, som beskrevet ovenfor, vil have en bredde ved jordoverfladen på mellem 2,3 m til 4,3 m ved en dybde på 1,0 m. Hvis renden er dybere end 1,0 m målt i forhold til det eksisterende terræn, bør skråningen ved terræn anlægges med en hældning på mindst 1:4. Pladskravene til en rende eller grøft afhænger derfor af de aktuelle terrænforhold i det pågældende område. På figur 3.1 er vist en skitse af en grøft med de anbefalede bredder og skråningshældninger. Figur 3.1 Skitse af grøft med anbefalet bredde og skråninger Der skal udføres nedsivningstest jf. metodebeskrivelsen om faskiner eller eventuelt geotekniske boringer enkelte steder i en planlagt grøfts tracé for at kunne vurdere om jordbundsforholdene er egnede til nedsivning. Ref Render og grøfter 13

20 Hvis der skal stå vand i grøften så længe som muligt, skal det ved etableringen sikres, at der ikke er sandlommer, hvor vandet i grøften hurtigere vil nedsive. Dette gælder også, hvis der ønskes et permanent vandspejl af rekreative hensyn. På figur 3.2 til 3.4 er vist eksempler på forskellige former for render og grøfter. Figur 3.5 og 3.6 viser grøfter opbygget med dæmninger for at give øget tilbageholdelse og nedsivning af vandet. Figur 3.7 viser princippet i en forsinkelsesbrønd, hvor neddrosling sikrer øget tilbagestuvning i bassinerne skabt via dæmningerne. Figur 3.2 Gravede render med sand og grus og opsamlingsrør 14 Ref Render og grøfter

21 Figur 3.3 Grøft opbygget med faskine til nedsivning Figur 3.4 Naturlig grøft med sten til at tilbageholde og forsinke vandet Ref Render og grøfter 15

22 Figur 3.5 Grøft med dæmninger for opstuvning og øget nedsivning af vandet Figur 3.6 Grøft med dæmninger og brønd til neddrosling af udløbet, så der stuver vand op i grøften 16 Ref Render og grøfter

23 Figur 3.7 Eksempel på neddroslingsbrønd for opstuvning og øget nedsivning af vandet Vælges det at etablere en grøft/rende oven på et drænlag bestående at sand/grus samt en drænledning, jf. figur 3.2, bør der etableres renseadgange til drænet. Dette kan udføres ved, at drænet pr m føres ud til en drænbrønd placeret i kanten til grøften/renden. Fra denne brønd føres drænet tilbage under grøften/renden og forsættes under grøften/renden m til næste drænbrønd. På denne måde vil der være adgang til at spule, og evt. rodskære drænet, således at opgravning af grøften/renden kan undgås ved en eventuel tilstoppelse af drænet. Drænbrøndene bør udføres som mindst Ø425 mm med mindst 70 l sandfang, hvor det skal sikres at vandspejlet er mindst 0,75 m under terrænet. I bunden af renden/grøften kan der udlægges en blanding af grus og sten bestående af: 15 % ærtesten: 8-16 mm 50 % nødder: mm 35 % singels: mm Det vil medføre en rislende lyd, når der løber vand i renden, hvilket har vist sig at give en beroligende og afstressende effekt på mennesker. Grusblandingen udlægges i et lag på 0,1 m i bunden af renden/grøften. Udover ovenstående grus/stenblanding kan der udlægges større sten som vist på figur 2.3. og figur 3.4. Disse sten kan benyttes som naturlige passager af grøf- Ref Render og grøfter 17

24 ten/renden. Det skal dog sikres, at stenene udlægges med en tilstrækkelig afstand, således at der ikke kan opstå en prop i grøften/renden. Figur 3.8 Eksempel på grøft med store sten i bunden, der kan bruges som trædesten Ved tilsåning af brinkerne til grøfterne/renderne kan det vælges at tilføre yderligere en rekreativ værdi til anlægget ved at benytte en naturgræsblanding til fugtig jord bestående af alm. røllike, nyse røllike, trævlekrone, kattehale, alm. katost, skovforglemmigej, alm. brunelle, dagpragtstjerne, alm. kamgræs og Fløjlsgræs (nykilde). Græsblandingen blandes med muldjord, hvorefter det græsblandet muldjord udlægges i et mindst 3 cm tykt lag på brinkerne efterfulgt af tromling/klapning af muldlaget. Inden græssåning skal der udlægges mindst 0,1 m muld, som skal fræses og finplaneres og større sten end 64 mm fjernes. Herefter sås græsset, og der tromles herefter. Tætte render og grøfter som beskrevet i e) består af følgende: Til anlæg af render vil der kunne anvendes naturmaterialer som granit, men også belægninger af støbt beton samt fliser Oftest vil der være behov for at benytte dræn, drænbrønde, inkl. riste og dæksler samt diverse fittings til rørene og brøndene. Anvendes belægninger med en ru overflade, tilføres en rislende lyd når der løber vand i renden, jf. figur 3.9. Som det ses af billedet kan renden tilføres en arkitektonisk effekt ved f.eks. at anlægge renden i slyngninger. 18 Ref Render og grøfter

25 Figur 3.9 Tæt rende i bymæssig bebyggelse Ref Render og grøfter 19

26 20 Ref Render og grøfter

27 4. DIMENSIONERING De dimensionsgivende regnmængder til grøfter/render findes på samme måde som ved almindelig dimensionering af regnvandssystemer. Dette gøres ved at vælge en dimensionsgivende regnintensitet for det pågældende område, som i dette tilfælde er 182 l/s ha inklusive en faktor 1,3 af hensyn til udviklingen i ekstemregn. Dimensioner på grøften/renden vil derefter dimensioneres efter fald i m/m samt ruheden, hvilket afhænger af om grøften/renden består af græs, sten, jord, betonfliser osv. I tabel 4.1 og 4.2 tager forslagene til dimensioner af grøfter og render udgangspunkt i et tværsnit som vist på figur 4.1 med et skråningsanlæg på 1:2. Figur 4.1 Tværsnit af grøfter og render benyttet til forslag til dimensioner Forslagene til dimensioner er beregnet for følgende tre typer af områder, hvor regnvandet skal afledes. Bebyggelse Tagareal Grønt areal Befæstet areal I alt m 2 m 2 m 2 m 2 Parcelhus Boligkarré Kontorbygning Tabel 4.1 Beregningseksempler Til dimensionering er der benyttet en regnintensitet på 182 l/s ha samt afløbskoefficienter for tage, grønne arealer og befæstet areal på henholdsvis 1,0, 0,1 og 0,9. Ref Render og grøfter 21

28 Fald Parcelhus Bredde (B) [m] 0,44 0,36 0,31 Bredde (b) [m] 0,20 0,15 0,10 Dybde (Y) [m] 0,08 0,07 0,07 Boligkarré Bredde (B) [m] 1,15 1,00 0,91 Bredde (b) [m] 0,40 0,40 0,40 Dybde (Y) [m] 0,25 0,20 0,17 Kontorbygning Bredde (B) [m] 1,55 1,30 1,16 Bredde (b) [m] 0,65 0,55 0,50 Dybde (Y) [m] 0,30 0,25 0,22 Tabel 4.2 Forslag til dimensioner af grøfter beklædt med græs med et skråningsanlæg på 1:2 Fald Parcelhus Bredde (b) [m] 0,2 0,15 0,1 Dybde (Y) [m] 0,1 0,06 0,07 Boligkarré Bredde (b) [m] 0,40 0,35 0,35 Dybde (Y) [m] 0,24 0,2 0,15 Kontorbygning Bredde (b) [m] 0,50 0,40 0,4 Dybde (Y) [m] 0,35 0,3 0,22 Tabel 4.3 Forslag til dimensioner af render med belægningssten med lodrette kanter Grøfter etableres normalt til transport af vand. Hvis grøfterne etableres med nedsivning som sideformål, kan størrelsen af grøfterne/renderne principielt reduceres. Dette anbefales dog ikke i praksis, da mængden af vand, der kan nedsive i grøften, varierer over tid. Fx kan grøftens nedsivningsevne være meget lav i forbindelse med tøbrud. Det anbefales derfor, at grøfter altid dimensioneres for den fulde vandmængde, der skal transporteres. Anvendes stuvningsgrøfter etableret med dæmninger, kan disse anvendes som forsinkelsesbassin og dimensioneres som et traditionelt tørt bassin, se metodebeskrivelse for tørre bassiner. Nedsivning i grøfter kan beregnes på samme måde som nedsivning i faskiner, se metodebeskrivelsen for faskiner. Kombineres både en nedsivningsfunktion og en bassinfunktion i en stuvningsgrøft med dæmninger, skal man ved beregning af bassinvolumenet modregne den mæng- 22 Ref Render og grøfter

29 de, der nedsives. Dette gøres lettest ved at udregne den samlede nedsivningskapacitet i l/s for den del af grøften, hvori vand stuves op og tillægge denne værdi til afløbstallet fra grøften. Bassindelen skal stuve vandet op, og skal have et volumen, der kan tilbageholde den mængde vand, som ikke løber ud af bassinet, jf. metodebeskrivelsen om tørre bassiner. Den mængde vand, der løber ud af bassinet (afløbstallet) er summen af den mængde vand, der kan nedsives, og den mængde vand, der løber ud af grøften. Ref Render og grøfter 23

30 24 Ref Render og grøfter

31 5. DRIFT OG VEDLIGEHOLD Drift og vedligehold af render og grøfter varierer alt afhængigt af konstruktionen og den valgte udformning. Er der tale om åbne gravede render/grøfter vil der være et periodevist behov for slåning af græs, rydning af tagrør og nedskæring af de naturligt forekommende gevækster. Behovet afhænger helt af ønsket om renden/grøftens visuelle fremtræden. Ønskes der en grøft med naturlig tæt bevoksning, vil behovet for vedligehold være mindre, end hvis man ønsker en velholdt græsbeklædt grøft, der periodevis kræver slåning i sæsonen. Anvendes et filtermateriale af grus/sand vil dette med tiden skulle udskiftes, da tilstopninger medfører en gradvis mindre nedsivning og rensegrad. Filtergruset må påregnes at skulle udskiftes inden for en periode på år. Sandfang tilknyttet grøfter og render bør tilses et år efter etableringen af grøften/renden for at kunne vurdere, hvor meget grus og sand der er i sandfanget. Herefter kan hyppigheden af rensningen af sandfanget vurderes. Render udført i tæt belægning vil kun kræve et minimum af vedligehold. Spuling kan være nødvendig med fastlagte intervaller, hvor renden/kanalen er udført med lavt fald. I løvfaldssæsonen kan der være behov for periodevis oprensning af render. I tabel 5.1 er vist en oversigt over drift og vedligehold for render og grøfter. Aktivitet Hyppighed Jævnligt Fjerne affald, sand og blade 2-4 gange pr. måned Feje og spule faste belægninger 1 gang pr. måned Slå græs 1-4 gang pr. måned Tilsyn og rensning af brønde 1 gang årligt Trimme og beskære beplantning 1-2 gang årligt eller efter behov Efter behov Spuling af opsamlingsrør Når nødvendigt Udskiftning af filtergrus Hvert år Eftersåning eller efterplantning, hvis vegetationen beskadiges eller går ud Når nødvendigt Tabel 5.1 Drift og vedligehold for render og grøfter Ref Render og grøfter 25

32 26 Ref Render og grøfter

33 6. ØKONOMI Overslag over anlægsudgifterne til etablering af de beskrevne typer render og grøfter er vist i tabel 6.1. De samlede anlægsudgifter til en rende eller grøft afhænger af, hvor lang grøften skal være og dermed af de lokale forhold. Type Naturlig lavning i terræn Gravet grøft med filermateriale sand/grus Gravet grøft med filermateriale sand/grus samt fordelerrør eller opsamlingsrør Gravet grøft med stenmateriale udlagt som fast bund Tætte kanaler eller render udført i beton eller lign. Tabel 6.1 Økonomiske overslag for anlæg af render og grøfter Overslag pr. lbm. kr. ekskl. moms Ca. 300 kr. Ca. 350 kr. Ca. 650 kr. Ca. 375 kr. Ca. 200 kr. Tabellen angiver overslagspriser på typiske grøfter inkl. opbygning, jf. tabel 4.2 og 4.3. Overslagsprisen på den tætte rende er angivet for en rende med en bredde på 0,3m i beton udlagt på et bærelag af bundsikrings- og stabil grus. Prisen på render kan variere meget alt efter valg af materialer og udformning. I tabel 6.2 er vist overslag over udgifterne til anlæg, drift og vedligehold og en samlet årlig udgift set over hele grøftens levetid for tre forskellige længder af grøfter: Type 1: Grøft på 20 meter Type 2: Grøft på 150 meter Type 3: Grøft på 250 meter I priserne er der regnet med en timepris på 300 kr. pr. time til vedligehold og en enhedspris for etablering af en gravet grøft med filtermateriale af sand og grus på 350 kr. pr. meter. Vedligehold kan foretages af ejeren som led i den normale pasning af grønne områder og befæstede arealer, hvilket reducerer udgifterne til 0 kr. Type 1 Type 2 Type 3 Anlægsudgifter kr Driftsudgifter kr. pr. år Årlig udgift kr. pr. år - levetid 25 år Tabel 6.2 Overslag over anlægs- og driftsudgifter til grøfter med filtermatieriale af sand og grus Ref Render og grøfter 27

34 Hvis regnvandet afkobles fuldstændigt fra kloaksystemet, er der mulighed for at søge Københavns Energi om tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Der er ikke indregnet tilbagebetaling af tilslutningsbidraget i de økonomiske overslag. 28 Ref Render og grøfter

35 7. REFERENCER Spildevandskomiteens skrift 29: Forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringer, 2008 Spildevandskomiteens skrift 27: Funktionspraksis for afløbssystemer under regn, 2005 Mahabadi, Mehdi (2001): Regenwasserversickerung Planungsgrundsätze und Bauweisen. Thalacker Medien, Braunschweig. The SUDS manual. CIRIA Prodana: Normer og vejledning for Anlægsgartnerarbejde 2006, NOVA 06. DS 1136 Brolægning og belægningsarbejder, 2003 Ref Render og grøfter 29

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Københavns Kommune. Render og grøfter

Københavns Kommune. Render og grøfter Københavns Kommune Render og grøfter December 2011 Københavns Kommune Render og grøfter December 2011 Ref.: Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Aarhus Kommune. Render og grøfter. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Render og grøfter. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Render og grøfter Oktober 2011 Ref Render og grøfter Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra

Læs mere

Render og grøfter. LAR-metodekatalog

Render og grøfter. LAR-metodekatalog Render og grøfter LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 8 2.3 RENSEEFFEKT... 8 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer Aarhus Kommune Nedsivning på græsarealer Oktober 2011 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion

Læs mere

Nedsivning på græsarealer

Nedsivning på græsarealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer Juni 2009 Ref Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov

Læs mere

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog

Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Nedsivning på græsarealer LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Københavns Kommune Faskiner Juni 2009 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner December 2011 Københavns Kommune Faskiner December 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

De blå-grønne, rekreative oaser

De blå-grønne, rekreative oaser De blå-grønne, rekreative oaser Av Erling Holm Erling Holm er Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Han har siden 1996 arbejdet i eget firma, Erling Holm ApS, og har i den forbindelse bl.a.

Læs mere

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Nedsivningsbrønde. Oktober 2011. Ref.: Nedsivningsbrønde. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Nedsivningsbrønde Oktober 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Faskiner. Oktober 2011. Ref.: Faskiner. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Faskiner Oktober 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder 5

Læs mere

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Københavns Kommune. Drosling af afløb

Københavns Kommune. Drosling af afløb Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Københavns Kommune Drosling af afløb December 2011 Ref.: Drosling af afløb Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Københavns Kommune. Sandfang

Københavns Kommune. Sandfang Københavns Kommune Sandfang December 2011 Københavns Kommune Sandfang December 2011 Ref.: Sandfang Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU-Life, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Københavns Kommune Opstuvning på terræn Juni 2009 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...

Læs mere

til ha ndtering af regnvand i haven

til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender

Læs mere

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Københavns Kommunes LAR-håndbog Københavns Kommunes LAR-håndbog Jan Burgdorf Nielsen Dag- och dräneringsvatten, 19-20 oktober 2011 konferens på SLU Alnarp Københavns Kommunes LAR-håndbog Historie Skybrud og LAR Hvor kan LAR anvendes?

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Indhold LAR Lokal Håndtering af Regnvand................................... 4 i græsplæne.............................................6

Læs mere

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog Introduktion til LAR-metodekatalog LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 LAR I AALBORG KOMMUNE... 3 1.2 LAR-METODER, FORSINKELSESMETODER OG RENSEMETODER... 4 1.3 OPBYGNING AF LAR-KATALOG...

Læs mere

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut

Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad er vigtigt ved den praktiske udførelse? v/ Kristoffer Sindby, Rørcentret Teknologisk Institut Hvad bør man vide. Til alle LAR-anlæg bør der foreligge et sæt hovedoplysninger til eksempel jordens infiltrationsevne

Læs mere

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand

Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Regnvand hos virksomheder Inspiration til lokal ha ndtering af regnvand Klimabevidst håndtering af regnvand Klimaforandringer og øgede nedbørsmængder giver udfordringer med oversvømmelser af kældre og

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Københavns Kommune Tørre bassiner December 2011 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Opstuvning på terræn. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Opstuvning på terræn Oktober 2011 Ref Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 4 2.1 Opbygning og funktion 4 2.2 Krav

Læs mere

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier

Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Håndtering af vand på overfladerne i byer fx på veje og cykelstier Indledning Når en by skal tilpasses til voldsommere nedbør, er afkobling en god måde at skabe mere plads i kloakken på. Her er det oplagt

Læs mere

Faskiner. LAR-metodekatalog

Faskiner. LAR-metodekatalog Faskiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 6 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 6 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 7 2.3 RENSEEFFEKT... 8 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde

Københavns Kommune. Nedsivningsbrønde Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Københavns Kommune Nedsivningsbrønde December 2011 Ref.: Nedsivningsbrønde Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU

Læs mere

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer

Regnvand i Boligforeninger. Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Regnvand i Boligforeninger Inspiration til håndtering af regnvand på fællesarealer Kan regnvand være en ressource - for boligforeninger Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde april 2018 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Private haver NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Vejledning i at lave en faskine.

Vejledning i at lave en faskine. Vejledning i at lave en faskine. Betingelser for at lave en faskine. Grundejeren skal have tilladelse fra kommunen for at kunne nedsive tagvand. Kommunen giver normalt tilladelsen, når: Der kun afledes

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg

Figur 1 Skitse af nedsivningsanlæg Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. Olieudskillere. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Olieudskillere Oktober 2011 Ref. Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD 1 2. GENEREL BESKRIVELSE 3 2.1 Opbygning og funktion 3 2.2 Krav fra myndigheder

Læs mere

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01

KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 KLIMARIGTIG VILLAVEJ - IDÉ OPLÆG - Lokal afledning af regnvand på Prøvestens Allé og Kongedybs Allé 2010.11.01 Prøvestens og Kongedybs Allé Lokal afledning af regnvand Klimagruppen, der har medlemmer

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn

Københavns Kommune. Opstuvning på terræn Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Københavns Kommune Opstuvning på terræn December 2011 Ref.: Opstuvning på terræn Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Regnvand i haven. Inspiration til løsninger

Regnvand i haven. Inspiration til løsninger Regnvand i haven Inspiration til løsninger Håndter regnvandet i din egen have Denne folder giver eksempler på, hvilke anlæg du kan etablere på din grund, hvis du vil håndtere dit eget regnvand i stedet

Læs mere

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING

REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING REGNVAND EKSEMPLER PÅ LOKAL AFLEDNING LAR - en berigelse udearealerne! Marie Thing landskabsarkitekt Partner i Thing & brandt landskab aps for udfordiring for ro for leg frodighed OSLO - fornebu Vand byder

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog

Sandfangsbrønde. LAR-metodekatalog Sandfangsbrønde LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPBYGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 6 2.3 RENSEEFFEKT... 6 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 1 Indholdsfortegnelse LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR... 1 HVAD ER LAR?... 1 HVORFOR SKAL VI NEDSIVE REGNVAND?... 1 HVAD KOSTER DET AT NEDSIVE REGNVAND?... 1 FORURENING AF REGNVAND... 2 Forureningerne

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Klimatilpasning af Domus Vista Park III

Klimatilpasning af Domus Vista Park III Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag Galgebakken. Vand i krybekældre Status på undersøgelser og tiltag 1. Undersøge om de eksisterende dræn under husene fungere 2. Undersøge om jordbundsforholdene i bebyggelsen hindrer afvanding af krybekældrene

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Vejledning 3 Vejledning 8

Vejledning 3 Vejledning 8 Vejledning 3 Vejledning 8 Sådan gør du når du skal bygge Retningslinjer for udførelse af faskiner Center for Teknik og Miljø juni 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse Faskiner 3 Ansøgning om udførelse af faskiner

Læs mere