Teknisk Skole. Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse. nr. 191 af 9. marts Udarbejdet af Charlotte Holten Pedersen og Karen Munk Rasmussen.

Transkript

1 Teknisk Skole Lokal undervisningsplan jf. bekendtgørelse. nr. 191 af 9. marts 2011 Udarbejdet af Charlotte Holten Pedersen og Karen Munk Rasmussen.

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Generel information om skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Overordnet bedømmelsesplan Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Eksamensregler Uddannelsen Praktiske oplysninger Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i grundforløbet Nymesterlære Bedømmelsesplan Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse i skolepraktik Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser og skolepraktik med adgangsbegrænsning Eksamensregler Overgangsordninger Læringsaktiviteter Undervisningsplan for Kompetenceafklaring - KV Undervisningsplan for Del 1. - Klip Undervisningsplan for Del 2, kemi Undervisningsplan for Del 3, Frisering og make-up Undervisningsplan for Det afsluttende projekt - DAP

3 1. Generel information om skolen 1.1 Praktiske oplysninger Teknisk Skole er et af landsdelens største uddannelsescentre. Hver dag er ca elever i gang på skolens erhvervsuddannelser, omkring 350 elever på det tekniske gymnasium samt et stort antal elever, kursister og studerende på kursuscentret. Der er derfor altid gang i den på Teknisk Skole, og mange forskellige og spændende aktiviteter finder sted her. Skolens væsentligste aktivitet er naturligvis undervisningen på de mange uddannelser. Undervisningen afvikles i henhold til gældende love og regler og udvikles konstant i forhold til elevernes, erhvervslivets og samfundets behov og ønsker. I forandrings- og udviklingsprocessen er de lokale undervisningsplaner vigtige planlægnings- og styringsinstrumenter. Heri beskrives blandt andet hvordan undervisningen er tilrettelagt, hvilke elementer undervisningen består af, og hvordan disse afvikles. De lovmæssige krav til indholdet i de lokale undervisningsplaner er beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (BEK nr. 901 af 09/07/2010), kapitel 6, Skolens hovedadresse er: Teknisk Skole Sp. Møllevej Esbjerg Telefon: eucvest@eucvest.dk Hjemmeside: 3

4 På Teknisk Skole tilbyder vi følgende erhvervsuddannelser: Indgange Hovedforløb Specialer Muligheder for skolepraktik Produktion og udvikling Smed Aluminium Rustfri Kleinsmed Bearbejdningssmed/trin 1 x Skibsmontør Skibsmontør x Skibsmekaniker Skibsmekaniker Vindmølletekniker Vindmølletekniker Teknisk Designer Teknisk designer, Industriel produktion. X Teknisk designer, Bygge og anlæg. Bil, fly og andre transportmidler Mekaniker Automontør/trin 1 Mekaniker Transport og Lager- og terminaluddannelsen Lagermedhjælper/trin 1 logistik Lageroperatør - Lager og logistik Lageroperatør - Lager og transport Vejgodstransportuddannelsen Godschauffør Kranfører Lastbilchauffør Redder uddannelsen Ambulanceassistent Autohjælp Strøm, styring og it Elektriker El-montør/trin 1 Installationsteknik Bygge og anlæg Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger (i samarbejde med AMU Vestjylland) Byggemontagetekniker Byggemontagetekniker Bygningsmaler Bygningsmaler x Murer Murer Flisemontør/trin 1 x Tømrer Tømrer x Vvs-uddannelsen VVS er x VVS er og blikkenslager VVS er energispecialist Krop og stil Frisør Frisør x Mad til mennesker Ernæringsassistent Ernæringsassistent Ernæringshjælper/trin 1 x Gastronom Gastronomassistent/trin 1 x Kok Tjener Konference- og selskabstjener Tjener/trin 1 Sundhed, omsorg og pædagogik Tandklinikassistent Tandklinikassistent x x x x x 4

5 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser Undervisningen tager, som alle øvrige aktiviteter på Teknisk Skole, udgangspunkt i skolens mission og vision, som beskriver de overordnede mål, der arbejdes frem mod. Mission: Vision: Teknisk Skole er et kompetenceudviklingscenter med udbud og udvikling af erhvervsrettede og gymnasiale ungdomsuddannelser og efteruddannelser svarende til elevernes, erhvervslivets og samfundets behov. Teknisk Skole vil frem mod 2017 bidrage til vækst ved at tilbyde attraktive uddannelser præget af høj faglighed og stort engagement, så den enkelte elev opnår størst mulig læring Dette betyder blandt andet, at der arbejdes målrettet på, at den enkelte elev gennem sin uddannelse opnår de bedst mulige kompetencer. På erhvervsuddannelserne betyder det, at hver eneste elev gennem sin uddannelse skal blive så dygtig en håndværker som overhovedet muligt. For at sikre den bedst mulige læring, og dermed den størst mulige faglighed, for den enkelte elev, arbejdes der ud fra tre overordnede principper for undervisningen: Differentiering der undervises i henhold til den enkelte elevs kompetencer. Involvering - alle elever engageres og aktiveres i undervisningen. Integrering undervisningen tilrettelægges, således at sociale relationer opbygges og styrkes. 5

6 Differentiering Undervisning iht. den enkelte elevs kompetencer Optimal læring Størst mulig faglighed Involvering Engagering og aktivering af alle elever i undervisningen Integrering Sociale relationer styrkes i undervisningen Overordnede principper for undervisningen på erhvervsuddannelserne. Disse overordnede principper har stor betydning for, hvordan uddannelserne organiseres og struktureres på Teknisk Skole, og er ligeledes afgørende for valg af mål, indhold og metoder i undervisningen. På baggrund af principperne om differentiering, involvering og integrering arbejdes der på Teknisk Skole blandt andet med læringsstile. Læringsstilene tager udgangspunkt i den skandinaviske læringsstilsmodel, som Lena Boström og Svend Erik Schmidt er ophavsmænd til og som indeholder forskellige elementer, som har betydning for, at man kan opnå den bedst mulige læring. På Teknisk Skole er der fokus på at tilrettelægge og gennemføre undervisningen, så vores elever kan udnytte deres læringsstyrker og -ressourcer bedst muligt som udgangspunkt har vi valgt at beskæftige os med de læringsstilselementer, der hjernemæssigt har betydning for måden, vi tilegner os og bearbejder informationer og viden på. Det betyder, at der i undervisningen skal være øje for at eleverne lærer forskelligt at nogle elever er visuelt eller auditivt orienteret, mens andre har deres styrker taktilt eller kinæstetisk, at nogle elever har brug for helheden og overblikket, mens andre arbejder detaljeorienteret og trin-for-trin. Underviserne arbejder derfor løbende og målrettet med at udvikle nye eller supplerende materialer og præsentationer til deres undervisning i fagene og på de forskellige uddannelsesområder for at tilgodese disse forskellige læringsstile og samtidig inspirere og vidensdele med kolleger. Kan vi sikre, 6

7 at den enkelte elev er i et læringssrum og i en læringssituation, hvor eleven bedst mulig kan udnytte sine læringsstyrker og potentialer, skaber det bedre og større sammenhæng mellem kravet om at lære og lysten til at lære eleven kommer i FLOW og dermed øges både det faglige selvværd og den generelle trivsel. Som et værktøj til strukturering af undervisningen anvender vi på Teknisk Skole blandt andet Cooperativ Learning en pædagogisk tilgang som øger den enkelte elevs aktivitetsniveau og deltagelse i læringssituationen. Her arbejdes med en række konkrete strukturer, som betyder en høj grad af samtidig interaktion, individuel ansvarlighed, positiv indbyrdes afhængighed og lige deltagelse. En anden organisering af dele af undervisningen, som er den traditionelle katederundervisnings modstykke. Underviserne har i deres planlægning og tilrettelæggelse haft fokus på både classbuildingselementerne, hvor der arbejdes målrettet med at skabe gode relationer mellem eleverne især ved opstart af nye hold og forløb - og videnselementerne, hvor eleverne kan arbejde med fagligt stof og indhold i strukturer, der skaber god dynamik og deltagelse. På tværs af vores uddannelser er vidensdelingen et centralt og værdifuld element for vores undervisere på den pædagogiske front skolen bruger derfor ressourcer på at skabe et inspirerende forum, hvor underviserne kan fortsætte med at udvikle på metoder og værktøjer, der kan sætte rammerne for den optimale læringssituation for vores elever, så de bliver så dygtige som mulig. 1.3 Overordnet bedømmelsesplan På Teknisk Skole er forskellige former for evaluering og bedømmelse vigtige redskaber i vurderingen af såvel den enkelte elevs udvikling, som undervisningen og kvaliteten af denne generelt. De overordnede elementer i bedømmelsesplanen er den løbende evaluering, elevens selvevaluering, den afsluttende bedømmelse samt eksamen. Den løbende evaluering Der foretages gennem hele uddannelsesforløbet en løbende vurdering i form af både skriftlige og mundtlige evalueringer. Målet med den løbende evaluering er at vejlede og støtte eleverne i deres egne læreprocesser, samt at støtte underviserens arbejde med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen, så de aktiviteter og det uddannelsesforløb, der udbydes, er differentieret og tilpasset elevens behov. Elevens selvevaluering Selvevaluering er ligeledes en løbende og systematisk proces, der foregår i direkte tilknytning til undervisningen. Eleven vurderer egne kvalifikationer og kompetencer i forhold til undervisningsmålene, eventuelt støttet af kontaktlærer eller af en studie- og erhvervsvejleder. Formålet med selvevaluering er dels at synliggøre de kvalifikationer og kompetencer, som ligger til grund for undervisningsmålene, og dels at udvikle selvstændighed og ansvarlighed hos eleven i forhold til egen læring. Det er underviserens opgave at være katalysator for selvevalueringsprocessen og løbende forklare målene med undervisningen samt hvilke kvalifikationer, der skal opnås og under hvilke betingelser, det skal ske. 7

8 Den afsluttende bedømmelse Den afsluttende bedømmelse foretages ved afslutning af et skoleforløb i henhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Formålet med bedømmelsen er primært at vurdere, om den enkelte elev har opnået de beskrevne mål for et givent fag. En nærmere beskrivelse af evaluering og bedømmelse, herunder hvordan dette foregår i praksis på den enkelte uddannelse, er beskrevet i afsnit Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Skolen udarbejder sammen med eleven og eventuel praktikvirksomhed, ved begyndelsen af uddannelsesforløbet, en personlig uddannelsesplan for eleven. Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages en vurdering af elevens kompetencer. Kompetencevurderingen foretages i løbet af de første to uger på grundforløbet og har til hensigt at klarlægge elevens forudsætninger for uddannelsen. I kompetencevurderingen klarlægges: Elevens faglige kompetencer - skolekundskaber samt øvrige fagfaglig viden og færdigheder Elevens personlige kompetencer Ansvarsfuldhed, selvstændighed, aktiv m.m. Elevens sociale kompetencer samarbejdsevne, respekt for andre m.m. Kompetencevurderingen er således væsentlig for beslutningerne om grundforløbets indhold og varighed, herunder om valg af grundforløbspakke samt eventuelt mulighed for godskrivning af dele af grundforløbet. 1.5 Eksamensregler Eksamensreglement samt eksamenshåndbog ved EUD eksamener på Teknisk Skole kan findes på følgende link: 8

9 2. Uddannelsen 2.1 Praktiske oplysninger Uddannelse: Frisør Adresser: Teknisk Skole Spangsbjerg Møllevej Esbjerg Tlf Teknisk Skole Afd. Storstrømsvej Esbjerg N Skolehjemmet Heremitage Søvej Esbjerg 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Som beskrevet i afsnit 1.2 arbejdes tilrettelægges undervisningen ud fra tre overordnede principper: differentiering, involvering og integrering. Differentiering - fagligt og pædagogisk Undervisningen tilrettelægges og gennemføres differentieret både fagligt og pædagogisk, så eleverne bliver mødt med forskellige udfordringer, der matcher deres faglige kompetencer og niveau og samtidig i forhold til deres læringsstyrker og -potentialer. Det betyder, at det faglige niveau i opgaver, opgavetyper og mængder, niveau og tid, samt brug af hjælpemidler varieres og er forskelligt afhængigt af den enkelte elevs kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. Det betyder også, at der i undervisningen tages højde for forskellige pædagogiske tilgange og metoder, der tilgodeser elevernes forskellige måder at lære bedst på. 9

10 Integrering - sociale relationer prioriteres Undervisningen foregår i en social kontekst - og samtidig er de sociale relationer en afgørende parameter for elevernes trivsel og dermed fundamentet for den faglige læring. I planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen er der derfor fokus på både classbuildingelementer, hvor der arbejdes målrettet med at skabe gode relationer mellem eleverne især ved opstart af nye hold og forløb, og videns-elementerne, hvor eleverne arbejder med fagligt stof og indhold i strukturer, der skaber god dynamik og deltagelse. De sociale relationer mellem eleverne og mellem elever og undervisere prioriteres både i forhold til at komme godt i gang på uddannelsen og i den daglige undervisning i løbet af hele uddannelsen. Involvering - eleverne er aktive Undervisningen tilrettelægges, så eleverne har mulighed for at være aktive i læreprocesserne. Så vidt muligt skabes læringsrum og læringssituationer, hvor den enkelte elev bedst muligt kan udnytte sine læringsstyrker og potentialer og deltage aktivt på alle måder. En høj grad af deltagelse og aktivitet er et godt fundament for at trives i uddannelse og dermed få mulighed for at udbygge sine kompetencer og færdigheder både de faglige, personlige og sociale. På skolen arbejdes der bredt med de forskellige Cooperative Learning strukturer og andre pædagogiske værktøjer, der forstærker aktivitetsniveauet og graden af elevernes deltagelse. De er en del af den samlede pædagogiske værktøjskasse. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Den enkelte elevs faglige, personlige og sociale kompetencer og forudsætninger ligger til grund for valg af Grundforløbspakke. Grundlaget for realkompetencevurderingen bygger på: PAS-test PAS-test U-plan, med standpunktskarakter fra Grundskolen, som er oploadet i ELEVPLAN Fagfaglige, personlige og sociale kompetencevurdering - formelle kompetencer - uformelle kompetencer Pædagogisk Analyse System - PAS-test PAS-test anvendes til unge/voksne, hvor der kan være faglige vanskeligheder, og hvor der kan herske tvivl om læringsforudsætninger. Der fokuseres på både stærke og svage sider med henblik på at skabe det bedste grundlag for at lægge planer for fremtiden både på det personlige, det 10

11 uddannelsesmæssige og det arbejdsmæssige område. Alle nye elever på Grundforløbet på Teknisk Skole PAS-testes. U-plan, med standpunktskarakter fra Grundskolen Standpunktskaraktererne anvendes kun til en vurdering af den enkeltes elevs læringsproces har de en velfungerende læreproces som vi blot kan bygge videre på. Fagfaglige og sociale kompetencevurdering I forbindelse med udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan i ELEVPLAN foretages følgende vurdering af såvel formelle som uformelle fagfaglige og sociale kompetencer. 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer, det eleven har papir på. Uformelle kompetencer, det eleven kan dokumentere, for eksempel i forbindelse med job, fritidsjob, frivilligt foreningsarbejde eller lignende. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen eller tilvalg af højere niveau/anden supplerende undervisning. 2. Vurdering af elevens uddannelsesparathed, forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder: Indsigt og viden omkring den ønskede uddannelse motivationsniveauet Matcher uddannelsens teoretiske krav den enkelte elevs kompetencer og færdigheder skal der eventuelt søges SPS eller anden hjælpeforanstaltning Evnen til samarbejde med forskellige slags mennesker og at kunne lytte til andre Evnen til at kunne hjælpe andre samt modtage hjælp fra andre I forbindelse med afslutningen på kompetencevurderingen (de første 2 uger af Grundforløbet) skal kontaktlæreren gennem dialog orientere den enkelte elev om dennes endelige placering på Grundforløbspakke. I dialogen indgår både PAS-testen, den forventede læreproces og kompetencevurderingens resultater. Anbefalinger og begrundelse for valg af Grundforløbspakke indskrives i ELEVPLAN under Kompetencevurdering eventuelle aftaler indskrives under Aftaler. 11

12 2.4 Undervisningen i grundforløbet Grundforløbet er den første del af elevens uddannelse, der skal klargøre eleven til hovedforløbet. Grundforløbet har forskellige længder - afhængig af elevens forudsætninger og ønsker til uddannelsen. Varigheden er fra 10 til 60 uger. 12

13 På Teknisk Skole arbejder vi med 3 forskellige typer af grundforløb de såkaldte grundforløbspakker: På frisøruddannelsen udbydes 2 af disse grundforløbspakker. Det obligatoriske grundforløb (Basic) på 20 uger med mulighed for forlængelse og Det fleksible grundforløb på 40 uger. Skitse over læringsindholdet i Grundforløbspakkerne EUD Basic Det fleksible grundforløb Uger Læringselementer Fælles og særlige kompetencemål Opkvalificerende basale skolefærdigheder (faglige, personlige og sociale kompetencer) Opkvalificerende studieforberedende kompetencer Kompetenceafklaring Afsluttende projekt + eksamen EUD Basic henvender sig til uddannelsesparate unge - kommende lærlinge, der måske allerede har en uddannelsesaftale. Gennem grundforløbet arbejdes med fælles kompetencemål og særlige kompetencemål altså færdigheder og viden, der relateret til den uddannelse og det hovedforløb, eleven senere skal påbegynde. Når grundforløbspakken er gennemført/bestået, giver det adgang til hovedforløbet. Et grundforløb, hvor eleven hurtigt kan komme videre på hovedforløb måske har eleven allerede en aftale om praktik. Et grundforløb for eleven, der både kan arbejde selvstændigt og fungerer godt sammen med andre. Eleven har måske allerede relevante kompetencer og/eller erhvervserfaring eller erfaringer der gør, at eleven kan gennemføre grundforløbet endnu kortere end den vejledende tid. Mulighed for ekstra støtte til bl.a. dansk og matematik. 13

14 Varighed typisk uger Indhold i grundforløbet Der arbejdes med følgende brancherettede fag: Fælles kompetencemål Grundfag Særlige kompetencemål Fælles Kompetencemål Fagnummer: Arbejdsmiljø Fagnummer: Særlige Kompetencemål Fagnummer: Eleven kan medvirke ved kundebetjening, herunder sælge, rådgive og servicere ud fra en grundlæggende forretningsforståelse i forhold til branchen og forholde sig til kundeadfærd, kulturelle normer og værdier samt betydningen af personlig fremtræden. 1. Eleven kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV) 1. Eleven kan udføre farvning af bryn og vipper, samt korrektion af bryn. 2. Eleven kan udføre hårvask og hovedbundsmassage med tilhørende diagnose. 2. Eleven kan anvende viden om branchens historie og udvikling i udførelsen af deres opgaver. 3. Eleven kan samarbejde med andre og bidrage til drøftelse og løsning af problemstillinger og dermed tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af en arbejdsproces. 4. Eleven kan udføre grundlæggende administrative og økonomiske funktioner i forbindelse med kundeservicering. 5. Eleven kan anvende grundlæggende ergonomiske principper ved udførelsen af opgaver. Læringselementer modul 0 KV: Fælles kompetencemål 1.: d- Eleven får teoretisk undervisning i at se forbindelser mellem frisørens rolle og forskellige servicesituationer herunder; yde service, rådgive, lytte og spørge samt være opmærksom. Fælles kompetencemål 3.: g- Eleven bliver undervist i at være bevidst omkring roller i forbindelse med gruppearbejde Herunder: idemand, koordinator, igangsætter, hyggespreder, analysator, formidler, organisator, 2. Eleven kan reflektere og konkret forholde sig til potentielle farer og ulykker før løsning af en arbejdsopgave 3. Eleven kan anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og - bevægelser. 4. Eleven kan anvende arbejdspladsbrugsanvisn inger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader. 5. Eleven kan anvende viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psykosociale arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger. Læringselementer: Kompetencemål 1: a- Eleven får undervisning i at forstå og anvende en 3. Eleven kan under vejledning udføre klassisk og kommerciel formstyling af herre- og damefrisure, der indeholder alt fra bølger til langthårsopsætning med anvendelse af forskellige metoder og værktøjer. 4. Eleven kan under vejledning udføre og tegne de fire grundlæggende klippeformer og efterfølgende integrere formerne i basale klipninger. 5. Eleven kan under vejledning anvende fagets grundlæggende teori og terminologi til at planlægge, løse, vurdere og præsentere arbejdsopgaverne. 6. Eleven kan under vejledning anvende basale farveteknikker og udføre strukturbehandlinger med grønne og kemiske produkter, med tilhørende diagnose og kartotekskort. 7. Eleven kan ved udførelsen af alle arbejdsopgaverne, vælge og anvende ergonomisk korrekt værktøj og arbejdsstillinger, herunder placere kamme og sakse i korrekte håndstillinger, samt håndtere føntørreren i den rigtige hånd under udførelsen af forskellige frisureretninger, således at uhensigtsmæssige 14

15 Læringselementer modul 1 klip: afslutter, og produktansvarlig. Fælles kompetencemål 1.: a- Eleven får teoretisk undervisning i at se forbindelser mellem mundtlig kommunikation og kropssprog. b- Eleven får teoretisk undervisning i forskellige kundetyper og deres kendetegn herunder kulturelle normer og værdier. c- Eleven får teoretisk undervisning i at se forbindelser mellem psykologi og salgsarbejde. d- Eleven får teoretisk undervisning i at se forbindelser mellem frisørens rolle og forskellige servicesituationer herunder; yde service, rådgive, lytte og spørge samt være opmærksom. Fælles kompetencemål 3.: a- Eleven bliver undervist i at være bevidst omkring kommunikationsprocesser herunder; afsender og modtager. b- Eleven bliver undervist i kommunikationsmetoder. c- Eleven bliver undervist i at tage ansvar for at samarbejde med andre i forskellige praktiske og teoretiske arbejdssituationer og sammenhænge. d- Eleven bliver undervist i at tage ansvar for konfliktløsning. e- Eleven bliver undervist i at tage ansvar for evaluering af gruppens og eget arbejde. Kompetencemål 2: APV (arbejdspladsvurdering) efter tjekliste for frisør. a- Eleven får undervisning i at forstå hvorledes man forholder sig til potentielle farer og ulykker før løsning af en arbejdsopgave. Kompetencemål 3: a- Eleven får undervisning i at forstå, hvilke sundhedsfarer der er forbundet med frisørkosmetiske produkter herunder; allergi, eksem og astma. b- Eleven får undervisning i at forstå, hvordan belastningslidelser opstår i forbindelse med frisørarbejdet herunder; myoser, seneskedehindebetænd else samt ryglidelser. a- Eleven får undervisning i at anvende hensigtsmæssige arbejdsstillinger, arbejdsbevægelser og arbejdsmetoder for at forebygge belastningslidelser. b- Eleven får undervisning i at forstå arbejdsmiljøets organisation herunder; anmeldelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. arbejdsstillinger undgås. 8. Eleven kan redegøre for hvorledes man beskytter sig selv og salonmiljøet ved arbejde i frisørfaget med de kemiske og grønne produkter, samt redegøre for hvorledes kunden beskyttes mod de kemiske produkter og dermed undgår allergiske reaktioner. 9. Eleven kan søge den grundlæggende viden i brancherelevante informationskilder, herunder de danske myndigheders bekendtgørelser, EU`s kosmetikdirektiv og den miljøkyndige salon. 10. Eleven kan under vejledning overholde de hygiejniske principper, der vedrører det personlige, arbejdsredskaberne og arbejdspladsen. 11. Eleven kan anvende viden om formernes funktionalitet, herunder kunne anvende farverne til at udtrykke, understøtte eller korrigere formerne. Læringselementer modul 0 KV: Særlig kompetencemål 2.: a. Eleven får undervisning i at kunne udføre en diagnose i forbindelse med hårvask. d. Eleven får undervisning i kunne udføre hårvask med hovedbundsmassage. f- Eleven bliver undervist i at være bevidst omkring roller i forbindelse med gruppearbejde Herunder: idemand, koordinator, igangsætter, hyggespreder, analysator, formidler, organisator, afslutter, og produktansvarlig. Fælles kompetencemål 4.: a- Eleven får undervisning i at udføre arbejdsplanlægning og udfylde bestillingsbog både manuelt og elektronisk. b- Eleven får undervisning i at udføre telefonbetjening. Kompetencemål 4: a- Eleven får undervisning i at anvende leverandørbrugsanvisninger og arbejdspladsbrugsanvisn inger herunder, hvad der dækker over disse begreber og hvor de adskiller sig fra hinanden. b- Eleven får undervisning i at anvende substitution med henblik på erstatning af farlige Særlig kompetencemål 7.: a- Eleven får teoretisk undervisning i at demonstrere hvordan man kan forebygge belastningslidelser herunder; hensigtsmæssige arbejdsstillinger, arbejdsbevægelser og arbejdsmetoder. b- Eleven får teoretisk undervisning i at demonstrere valg af værktøj og redskaber i forbindelse med forskellige arbejdssituationer. 15

16 c- Eleven får undervisning i at udfylde kundekort i forbindelse med forskellige behandlinger.. d- Eleven undervisning i at udføre lagerstyring, status og varebestilling. e- Eleven får undervisning i at forstå priser i forbindelse med behandlinger og salg herunder provision. Fælles kompetencemål 5.: a- Eleven får undervisning i at forstå kroppens bygning og funktion under arbejde. b- Eleven får undervisning i at forstå betydningen af statisk og dynamisk arbejde med henblik på varierede arbejdsstillinger, c- Eleven får undervisning i at anvende forskellige hjælpemidler; betjeningsstole med pumpe, klippestole og belysning. d- Eleven får undervisning i at anvende og udføre forskellige øvelser der kan foretages i løbet af en arbejdsdag. e- Eleven får undervisning at forstå psykiske faktorer i forbindelse med ergonomi. Læringselementer modul 2 Kemi: Læringselementer modul 3 frisering og make-up: Fælles kompetencemål 2: a- Eleven får teoretisk undervisning i at forstå forskellige stilperioder herunder; renæssance, barok, rokoko, empire samt det 20. århundrede. b- Eleven får teoretisk undervisning i at arbejde med inspirationskilder. c- Eleven får undervisning i at anvende forskellige tidsepoker herunder at koble det gamle med det nye. d- Eleven får undervisning i at arbejde praktisk med klassiske teknikker. Læringselementer modul 4 afsluttende projekt: stoffer til mindre farlige stoffer. Kompetencemål 5: a- Eleven får undervisning i at forstå det psykosociale arbejdsmiljø på arbejdspladsen herunder; stress, udbrændthed, mobning, vold, chikane, krav til arbejdet, samarbejde, konflikter, og indflydelse. b- Eleven får undervisning i at forstå det kemisk biologiske arbejdsmiljø herunder; luftkvalitet, ventilation udsugning, belysning, akustik, støj, varme, kulde, træk, rengøring og indeklima. c- Eleven får undervisning i at anvende frisørkosmetiske produkter med hensyntagen til; produkters sundhedsfarlige egenskaber, indholdsstoffer, samt håndtering og opbevaring. d- Eleven får undervisning i at forstå farlige stoffer herunder faremærkning og faresymboler samt risiko- og sikkerhedssætninger. e- Eleven får undervisning i at anvende personlige værnemidler. f- Eleven får undervisning i at anvende førstehjælp i forbindelse med uheld forbundet med frisør kosmetiske produkter. Hygiejne Fagnummer: Eleven kan redegøre for fysiske og psykiske behov, som kroppen har, og den personlige hygiejnes betydning for behovene. Særlig kompetencemål 10.: a- Eleven får teoretisk undervisning i personlig hygiejne herunder; kropspleje, håndhygiejne, mundhygiejne og arbejdsbeklædning. b- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende branchens hygiejnekrav til frisørarbejdspladser herunder rengøring af behandlingsstole, gulv, rulleborde og spejle. c- Eleven får teoretisk undervisning i at vedligeholde og rengøre redskaber og udstyr herunder; tørrehjelm, climazon, curler, spoler, kamme, børster og sakse. d- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende forskellige rengøringsprodukter og procedurer. Læringselementer modul 1 klip: Særlig kompetencemål 2.: a- Eleven får undervisning i at kunne udføre en diagnose i forbindelse med hårvask. b- Eleven får undervisning i kunne udføre hårvask med hovedbundsmassage. c- Eleven får undervisning i at kunne forklare og demonstrere sin viden om diagnose i forbindelse med hårvask, forskellige hår og hovedbunds sammensætninger samt produkttyper og tilhørende brugsanvisninger. Særlig kompetencemål 4.: a- Eleven får undervisning teoretisk i at forklare og demonstrere klippeterminologi herunder designlijer, klippeformer, inddelingsmetoder samt vinkler og grader. Fælles kompetencemål Eleven kan redegøre for de fysiske, mikrobiologiske og b- Eleven får undervisning i teoretisk at kunne forklare om 16

17 kemiske faktorer, der kan påvirke hygiejnen og redegøre for egne og det omgivende samfunds handlemuligheder i forhold til dette. 8. Eleven kan redegøre for og rutinemæssigt anvende metoder og forholdsregler i forbindelse med opretholdelse af god produktionshygiejne i det praktiske arbejde. 9. Eleven kan redegøre for principperne for egenkontrol og fødevarekontrol samt udføre egenkontrol i en aktuel produktion. 10. Eleven kan redegøre for relevant lovgivning om hygiejne. Læringselementer: Kompetencemål 6 a- Eleven får undervisning i at forstå de fysiske behovs betydning for sund kost, frisk luft, renlighed, motion, afspænding. b- Eleven får undervisning i at forstå de psykiske behovs betydning for tryghed, menneskeligt samvær, kommunikation, kreativitet. Kompetencemål 7 a- Eleven får undervisning i at forstå relevante mikroorganismers og parasitters vækst, formering og livsbetingelser. b- Eleven får undervisning i at forstå mikroorganismers skade- og nyttevirkning. c- Eleven får undervisning i at forstå smittekilder og forholdsregler mod smitte. rumaksens anvendelsesmuligheder. c- Eleven får teoretisk undervisning i at kunne demonstrere forskellige faktorer der skal overvejes i forbindelse med klipning herunder kundetype, alder, form og klædelighed i forhold til ansigtsformer samt hårets struktur og kvalitet. d- Eleven får teoretisk undervisning i at kunne anvende forskellige saksetyper, knive, klippemaskiner, børster, kamme samt føntørrer og lærer ligeledes at anvende værktøjet ergonomisk korrekt. Særlig kompetencemål 7.: a- Eleven får teoretisk undervisning i at demonstrere hvordan man kan forebygge belastningslidelser herunder; hensigtsmæssige arbejdsstillinger, arbejdsbevægelser og arbejdsmetoder. b- Eleven får teoretisk undervisning i at demonstrere valg af værktøj og redskaber i forbindelse med forskellige arbejdssituationer. Særlig kompetencemål 10.: e- Eleven får teoretisk undervisning i personlig hygiejne herunder; kropspleje, håndhygiejne, mundhygiejne og arbejdsbeklædning. f- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende branchens hygiejnekrav til frisørarbejdspladser herunder rengøring af behandlingsstole, gulv, rulleborde og spejle. g- Eleven får teoretisk undervisning i at vedligeholde og rengøre redskaber og udstyr herunder; tørrehjelm, climazon, curler, spoler, kamme, børster og sakse. h- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende forskellige rengøringsprodukter og procedurer. Særlig kompetencemål 11.: 17

18 d- Eleven får undervisning i at forstå kemisk og fysisk forurening. Kompetencemål 8 a- Eleven får undervisning i at forstå og udføre rengøringsplanlægning, - metoder og midler b- Eleven får undervisning i at udføre forskellige rengøringsmetoder af eget arbejdsområde, udstyr og inventar i det daglige arbejde. Kompetencemål 9 a- Eleven får undervisning i at forstå og anvende principperne i egenkontrol, herunder foretage risikoanalyse, påpege kritiske punkter og fastlægge systematiske overvågningsprocedurer og ud fra dette udføre egenkontrol i en aktuel produktion. b- Eleven får undervisning i at udføre daglige og effektive rengøringsprocedurer i relevante praktiklokaler og i beskrivelse af procedurer, der kan iværksættes til løsning af problemer i forbindelse med uregelmæssigheder. c- Eleven får undervisning i at udføre hensigtsmæssige arbejdsprocedurer så smitte - kimtransport - og heraf følgende sygdomme forebygges. Kompetencemål 10 a- Eleven får undervisning i at forstå almen mikrobiologi, personlig hygiejne, produktionshygiejne, egenkontrol og lovgivning for branchen. Førstehjælp Fagnummer: a- Eleven får teoretisk undervisning i at forstå sammenhængen mellem frisurevalg og ansigtsformer. b- Eleven får teoretisk undervisning i skønhedstyper herunder; klassisk type, naturlig type, sporty type, dramatisk type og romantisk type. c- Eleven får teoretisk undervisning i farvers psykologiske virkning herunder; skabe stemninger og typer. d- får teoretisk undervisning i farvetest i forhold til at årstidsbestemme en kunde (kolde og varme farver). e- får teoretisk undervisning i korrektionsteknikker herunder at kunne anvende lyse og mørke farver til henholdsvis at fremhæve/nedtone. Læringselementer modul 2 Kemi: Særlige kompetencemål 5: a- Eleven får teoretisk undervisning i at kunne forklare og anvende den grundlæggende farvelære herunder farvestjernens opbygning, spektres farver, kolde og varme farver, akromatiske farver samt komplementærfarver. b- Eleven får teoretisk undervisning i at kunne anvende farvekortets opbygning herunder at forklare natur- og refleksfarver. c- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende l forskellige colorationsprodukter herunder midlertidige, halvpermanente og permanente colorationer og forskellige beizestyrker. d- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende grønne og kemiske produkter i forbindelse med coloration. 18

19 1. Eleven er i stand til at kunne redde menneskeliv og minimere følgerne af livstruende ulykker samt at kunne yde almindelig førstehjælp ved de almindeligste former for tilskadekomst og alvorlig ulykke. Element. Brandbekæmpelse Fagnummer: a- Eleven ved, hvordan de bør forholde sig i tilfælde af brand med hensyn til redning af mennesker og dyr, alarmering, samt bekæmpelse af branden. Ved simple hjælpemidler herunder evt. brandtæppe, pulverslukker, CO2 slukker samt vand, slukke en mindre brand samt hindre brandudbredelse. Eleven skal desuden lære at man i tilfælde af brand har begrænset tid til rådighed i forbindelse med redning af dyr og mennesker. e- får teoretisk undervisning i at anvende tonehøjdetabellen med henblik på kendskab til lysningsproces og forpigmenterineg. f- får teoretisk undervisning i at forstå den kemiske proces ved farve. g- Eleven får teoretisk undervisning i at udføre en diagnoseseddel til farve samt at arbejde med simple teoretiske farvecases. h- Eleven får teoretisk undervisning i at forstå phskalaen og dens betydning i forhold til håret. i- Eleven får teoretisk undervisning i at udføre håranalyse i forbindelse med permanent herunder hårets type, kvalitet og struktur. j- får teoretisk undervisning i at udføre en diagnoseseddel til permanent. k- får teoretisk undervisning i at anvende forbehandling i forbindelse med strukturskader. l- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende forskellige spoletyper og oprulningsteknikker i forbindelse med permanent. m- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende forskellige permanentvæsker og deres virkemåder. n- Eleven får teoretisk undervisning i at forstå den kemiske proces ved permanent. o- Eleven får teoretisk undervisning i at forstå hårets opbygning herunder cutticula, cortex og medulla. p- Eleven får teoretisk undervisning i at forstå hårets vækst i relation til menneskets livscyklus herunder lanugohår, vellushår, intermediahår og terminalhår. q- Eleven får teoretisk undervisning i at forstå hårets 19

20 vækstfaser herunder anagen, katagen og telogen faser. r- Eleven får teoretisk undervisning i at forstå forskellige hår- og hovedbundsproblemer herunder hårtab, psoriasis skæl og hårtab. Særlige kompetencemål 6: a- Eleven får teoretisk undervisning i at demonstrere hvorledes man beskytter sig selv og kunden ved arbejdet med kemiske produkter. b- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende kartotekskort i forbindelse med kemiske behandlinger. c- Eleven får teoretisk undervisning i at udføre analyse/diagnose i forbindelse med forskellige colorationsbehandlinger samt udfylde dertilhørende diagnoseseddel. d- får teoretisk undervisning i at anvende farvekort, foretage farvevalg samt blande farver efter forskellige firmaers brugsanvisninger. e- Eleven får teoretisk undervisning i at udføre analyse/diagnose i forbindelse med strukturbehandlinger samt udfylde dertilhørende diagnoseseddel. f- får undervisning i at udføre praktiske øvelser med forskellige kemiske og grønne colorationsprodukter herunder; skyllefarver, gelefarver, plantefarver, toningsfarver, cremefarver, lysningsfarver samt afblegning og afrensning. g- Eleven får undervisning i at udføre, under vejledning, helfarvning med standardinddeling. h- Eleven får undervisning i at udføre, under vejledning, simple colorationsbehandlinger med reflekser. i- Eleven får undervisning i at 20

21 anvende forskellige permanentprodukter med hensynstagen til hårets type og struktur herunder; forbehandling, mild alkalisk væske, neutral væske, 2-fase væske samt dertilhørende neutraliseringer. j- Eleven får undervisning i at anvende forskellige spoletyper og størrelser. k- Eleven får undervisning i, under vejledning, at udføre simple oprulningsteknikker, herunder c-form og standard. Særlige kompetencemål 7: c- Eleven får teoretisk undervisning i at demonstrere hvordan man kan forebygge belastningslidelser herunder; hensigtsmæssige arbejdsstillinger, arbejdsbevægelser og arbejdsmetoder. d- Eleven får teoretisk undervisning i at demonstrere valg af værktøj og redskaber i forbindelse med forskellige arbejdssituationer. Særlige kompetencemål 8: a- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende personlige værnemidler i forbindelse med frisørarbejdet herunder; egnede handsker, forklæde samt håndcreme. b- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende stænkskab og udsugning i forbindelse med arbejdet. c- Eleven får teoretisk undervisning i at forstå hvorledes de forskellige produkter opbevares og håndteres. d- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende arbejdsmetoder der mindsker kontakten med frisørkosmetikprodukterne. e- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende allergitest. f- Eleven får teoretisk undervisning i at bortskaffe 21

22 tom emballage herunder; husholdningsaffald og kemiaffald. Særlige kompetencemål 9: a- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende branchevejledningen om arbejde med frisørprodukter og EU`s kosmetikdirektiv i konkrete praktiske og teoretiske opgaver. b- får teoretisk undervisning i at forstå, hvad en miljøkyndig salon er, med følgende fokuspunkter; produkter, vandforbrug, energiforbrug og affald. Læringselementer modul 3 frisering og make-up: Særlige kompetencemål 1: a. Eleven undervises i at udføre opmåling og retning af øjenbryn. b. Eleven undervises i at kunne udføre farvning af bryn og vipper. c. Eleven får undervisning i at anvende produkter og materialer til farvning af bryn og vipper. Særlige kompetencemål 3: a- Eleven får undervisning i at kunne efterligne arbejdsprocesser i curlerteknik herunder begreberne på basen, overdirigeret, underdirigeret og udenfor basen. b- Eleven får undervisning i at kunne efterligne teknikkerne; indlægning og udfrisering af dagfrisure. c- Eleven får undervisning i at kunne efterligne teknikkerne i jernondulation. d- Eleven får undervisning i under vejledning at udføre 22

23 damebrush herunder begreberne volumen og dybde. e- Eleven får undervisning i under vejledning at udføre herrebrush herunder opbygning af partier og elementer. f- Eleven får undervisning i at kunne efterligne teknikkerne fønbølgning med og uden skilning. g- Eleven får undervisning i at kunne efterligne teknikkerne herre formtørring. h- får undervisning i at kunne efterligne simple grundlæggende teknikker indenfor langthårsfrisering. i- Eleven får undervisning i under vejledning at kunne udføre forberedelsesmetoder til langthårsfrisering. j- Eleven får undervisning at kunne efterligne basale teknikker indenfor langthårsfrisering herunder hårlængder samt opbygning og placering af fylde. k- Eleven får undervisning i at registrere, hvorvidt der i en arbejdssituation er tale om kommerciel og klassisk herrefrisering. l- Eleven får undervisning i at kunne anvende produkter, materialer og værktøj til frisering. m- Eleven får undervisning i teoretisk at kunne forklare terminologien indenfor vandondulation og damebrush herunder begreberne volumen, dybde, på basen, overdirigeret, underdirigeret og uden for basen. n- Eleven får undervisning i forstå basale teknikker indenfor langthårsfrisering herunder hårlængder samt opbygning og placering af fylde. o- Eleven for undervisning at kunne navngive og beskrive henholdsvis klassisk og kommerciel frisering. Særlige kompetencemål 7: 23

24 a- Eleven får teoretisk undervisning i at demonstrere hvordan man kan forebygge belastningslidelser herunder; hensigtsmæssige arbejdsstillinger, arbejdsbevægelser og arbejdsmetoder. b- Eleven får teoretisk undervisning i at demonstrere valg af værktøj og redskaber i forbindelse med forskellige arbejdssituationer. Særlige kompetencemål 10: a- Eleven får teoretisk undervisning i personlig hygiejne herunder; kropspleje, håndhygiejne, mundhygiejne og arbejdsbeklædning. b- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende branchens hygiejnekrav til frisørarbejdspladser herunder rengøring af behandlingsstole, gulv, rulleborde og spejle. c- Eleven får teoretisk undervisning i at vedligeholde og rengøre redskaber og udstyr herunder; tørrehjelm, climazon, curler, spoler, kamme, børster og sakse. d- Eleven får teoretisk undervisning i at anvende forskellige rengøringsprodukter og procedurer. Særlige kompetencemål 11: a- Eleven får teoretisk undervisning i at forstå sammenhængen mellem frisurevalg og ansigtsformer. b- Eleven får teoretisk undervisning i skønhedstyper herunder; klassisk type, naturlig type, sporty type, dramatisk type og romantisk type. c- Eleven får teoretisk undervisning i farvers psykologiske virkning herunder; skabe stemninger og typer. d- får teoretisk 24

25 undervisning i farvetest i forhold til at årstidsbestemme en kunde (kolde og varme farver). e- får teoretisk undervisning i korrektionsteknikker herunder at kunne anvende lyse og mørke farver til henholdsvis at fremhæve/nedtone. Læringselementer modul 4 afsluttende projekt: Særlige kompetencemål 1-11 På Grundforløbet vil der også være skriftlige opgaver, både projektopgaver og almindelig opgaveløsning. Der vil ligeledes være mulighed for et praktikophold i en virksomhed (øger elevens muligheder for uddannelsesaftale) Ved afslutningen på grundforløbet gives karakterer i følgende fag: Fag fagnummer resultatform karakterskala Arbejdsmiljø modul standpunktskarakter 7 trin Elementær brandbekæmpelse standpunktskarakter BE/IB Fælles kompetencemål kogs standpunktskarakter GE/IG Førstehjælp standpunktskarakter BE/IB Særlige kompetencemål frisør standpunktskarakter GE/IG Hygiejne Standpunkt 7 trin Grundforløbsprøve eksamenskarakter 7 trin EUD Basic 20 uger Kompetence Vurdering 2,5 uge Modul 1 Klip 5 uger Modul 2 Kemi 5 uger Modul 3 Frisering & make-up 5 uger Det afsluttende projekt 2,5 uge 25

26 Det fleksible grundforløb er et meget praktisk relateret grundforløb, hvor eleverne får styrket deres faglige, personlige og sociale kompetencer, opnår større stabilitet og modenhed, så de herved bliver rustet til at følge den videre uddannelse på skolens hovedforløb og i praktikvirksomheden Gennem grundforløbet arbejdes med fælles kompetencemål og særlige kompetencemål altså færdigheder og viden, der relaterer til den uddannelse og det hovedforløb, eleven senere skal påbegynde. Når grundforløbspakken er gennemført/bestået, giver det adgang til hovedforløbet. Et grundforløb med samme fagfaglige mål som i EUD Basic. Et grundforløb, hvor eleven bliver godt rustet til uddannelse og arbejdsmarked. Et grundforløb, hvor eleven kan få ekstra støtte og hjælp til at gennemføre uddannelsen på det faglige og personlige område. Et grundforløb, hvor der arbejdes meget praktisk med udgangspunkt i hvad eleven kan, samt interesser og behov. Et grundforløb med stabile sociale rammer om undervisningen og med få undervisere - etablering af et fastholdende netværk omkring den enkelte unge. Samarbejdsevne i egen gruppe, med andre grupper og underviserne. Personlig udvikling af elevens selvstændighed i forhold til uddannelsesforløbet, fagets arbejdsmetoder, læringsstile mødedisciplin m.m. Ekstra tid til opkvalificering og vedligehold af basale skolefærdigheder. Hjælp til praktikpladssøgning og mulighed for virksomhedspraktik Varighed 40 uger Undervisningen bygges op i moduler af 10 ugers varighed. Modul 1 og 2 gennemføres på Værkstedsskolen og modul 3 og 4 gennemføres som udgangspunkt Modul 1 (10 uger) Modul 2 (10 uger) Modul 3 (10 uger) Modul 4 (10 uger) Værkstedsskolen eller i hovedforløbsafdelingen på hovedforløbsafdelingen. 26

27 På Det fleksible grundforløb arbejdes der i den første del meget med træning af sociale og faglige færdigheder, og der er stort fokus på at arbejde med den enkelte elevs relationsdannelse. s tilegnelse af faglige mål er stærkt stigende gennem forløbet. Se nedenstående figur. 2.5 Nymesterlære Værkstedsskolen eller på afdelingen Træning af sociale og relationsskabende kompetencer Opnåelse af faglige mål Træning af faglige kompetencer Opfyldelse af de samlede kompetencemål 10 % 20 % 30 % 40 % Der aftales tid og sted for et møde for planlægningen af lærlingens uddannelsesforløb og udarbejdelse af uddannelsesaftale(ny mesterlære). Skolen hjælper virksomheden med at blive opdateret med således virksomhed og skole kan udveksle informationer og kan afvinge elevens mål Skolen opretter eleven i ME i EASY 20 uger 20 uger Skolen indkalder til mødet med den uddannelsesansvarlige for virksomheden Eleven og evt. forældre, faglærer/kontaktlærer fra det involverede team samt uddannelses- og erhvervsvejleder i den berørte faglige indgang Efterfølgende foretager Teknisk Skole og virksomheden en opdeling af ansvarsområderne, som eleven skal oplæres i. Dette gøres samlet i ELEVPLAN På baggrund af aftaleskemaet udarbejdes elevens uddannelsesplan, som skal indeholde følgende: 1. Begyndelses- og afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring. 2. Oplysning om hvilket hovedforløb og eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer, lærlingen skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3. Oplysning om hvilken skoleundervisning, lærlingen eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring. 4. Plan for kontakt mellem skole og praktikvirksomhed og den løbende bedømmelse af lærlingen og skolens medvirken heri. 5. Tidspunkt, lokalitet og fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af lærlingen i forløbet. 27

28 6. Undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der evt. flyttes til hovedforløbet. 7. Sender oplysninger til elevregistreringen om, hvornår eleven skal indkaldes til fag på skolen under den praktiske oplæring. Uddannelsesaftale indgås, efter at uddannelsesplan er udarbejdet. Kontakt mellem skole og praktikvirksomhed i ny mesterlæreperiode 1. Besøg i virksomhed - Fastholdelses Praktikpladskonsulenten inden for indgangen besøger eleven i prøvetiden (trivsel i fokus) 2. Besøg - Midtvejsevaluering Kontaktlæreren aflægger virksomhed og elev besøg midtvejs i den praktiske oplæring. 3. Besøg/henvendelse Planlægning af den endelige kompetencevurdering og den praktiske opgave. 4. Besøg den endelige kompetencevurdering. Teknisk Skole udsteder et bevis til eleven. Afsluttende kompetencevurdering Den praktiske prøve udformes af den faglærer/kontaktlærer, der skal forestå kompetencevurderingen Der foretages en samlet helhedsvurdering med bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. 2.6 Bedømmelsesplan Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af personlige, almene og faglige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: Bedømmelse af elevens faglige og almene kompetencer. Bedømmelse af elevens personlige kompetencer. s arbejde såvel teoretisk som praktisk bedømmes formativ (løbende) og summativ (afsluttende) Den løbende evaluering gennemføres hver 5. uge under et skoleforløb i forbindelse med en kontaktlærersamtale, som handler om elevens faglige niveau og den/de arbejdsprocesser, som eleven har været igennem. Ved afslutning af en læringsaktivitet bedømmer læreren elevens teoretiske og praktiske arbejdsproces samt standpunkt. Bedømmelsen for de forskellige læringsaktiviteter fremgår i de konkrete afsnit for læringsaktiviteten. Evalueringen af elevernes personlige kompetencer indgår ligeledes i den løbende evaluering og er en del af samtaler lærer og elev imellem. Elevens personlige kompetencer med vægt på den erhvervsfaglige relevans er en del af bedømmelsesgrundlaget. 28

29 En læringsaktivitet afsluttes med en standpunktsbedømmelse. Hvis en læringsaktivitet fortsætter over to eller flere skoleperioder gives en delkarakter i forhold til den del som er gennemført. Den afsluttende bedømmelse omfatter: For valgfag gælder: s arbejde såvel teoretisk som praktisk bedømmes udfra løsning af stillede opgaver og indsats i praktiske såvel som teoretiske opgaver. Der afsluttes med en standpunktsbedømmelse, se valgfagskatalog. Evalueringsformerne kan være følgende: Intern Ekstern Mundtlig Skriftlig Resultatformerne kan være følgende: Delkarakter Standpunktskarakter Eksamenskarakterer Karakterskalaen kan være: 7 trins skalaen Gennemført/ikke gennemført Bestået/ikke bestået. Generelt om bedømmelse og karaktergivning Bedømmelse af præstationer og standpunkter sker på grundlag af beskrivelserne med mål og øvrige rammer, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning). Overordnet bedømmelsesplan: Modul Varighed Niveau Fag Bedømmelse KV 2,5 uger Førstehjælp Elementær brandbekæmpekse Fælles kompetencemål 1, 3 Særlige kompetencemål 2, 7, 10 Førstehjælp: Førstehjælpsbevis. Fælles kompetencemål: 29