Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
|
|
- Anita Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for de lette trafikanter. Byrådet vedtog således i 1994 en trafik- og miljøhandlingsplan, der indeholdt en række initiativer for at begrænse trafikkens miljøgener. Som en forlængelse af handlingsplanen blev i 1995 vedtaget en cykelstiplan for udbygningen af stinettet - herunder en prioritering af de fremtidige cykelstier. Indsatsen for at forbedre forholdene for cyklisterne kunne dog ikke aflæses i en reduktion i antallet af uheld. I perioden fra 1988 til 1995 var tendensen for uheld med cyklister således været svagt stigende, mens tendensen for trafikuheld med bilister var faldende. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Aalborg Kommune indledte i 1995 et samarbejde med Vejdirektoratet om et demonstrationsprojekt, der skulle medvirke til at øge cyklens andel af den samlede transport mellem arbejde og bolig. Projektet, der var støttet af Trafikpulje 95, blev gennemført i perioden fra 1995 til Navnet til projektet blev Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet - dog oftest forkortet til ABC-projektet. Det overordnede mål for projektet var, at cykeltrafikkens andel af transportarbejdet frem til år 2005 skulle øges, samtidig med at trafiksikkerheden for cyklister blev forbedret. Projektets mål skulle blandt andet opnås ved : øget fremkommelighed og forbedret trafiksikkerhed for cyklister med sikre cykelforbindelser differentierede tilbud til cyklister ved etablering af en alternativ cykelrute synliggørelse af projektet via kampagner forskellige tiltag som blandt andet introduktion af firmacykler på en række lokale virksomheder De ture, som arbejdet i projektet fokuserede på, var de kortere byture med en længde på 4 til 6 km.
2 Som det overordnede mål for ABC-projektet var fastsat, at 6% af turene mellem bolig og arbejdssted i en nord-sydgående korridor gennem Aalborg og Nørresundby overflyttes fra bil til cykel. Af andre mål i projektet var, at der skulle ske en forøgelse af cykeltrafikken på de strækninger, hvor der anlægges cykelstier, samt at antallet af uheld med cyklister ikke stiger. Projektets organisation. I forbindelse med ABC-projektet blev oprettet en følgegruppe med en række lokale virksomheder og organisationer. Følgegruppen havde som opgave at fungere som diskussionspartner omkring projektets indhold og udvikling, samt at være medvirkende til at formidle projektets ideer videre til offentligheden. Virksomhederne i følgegruppen deltog endvidere også direkte i projektet gennem forskellige aktiviteter - eksempelvis ved at udarbejde aktivitetsplaner til fremme af medarbejdernes transport på cykel. Indhold af ABC-projektet. De områder, der var fokus på i ABC-Projektet, var fysiske ændringer (Cykelstier/- rute), aktiviteter på 9 lokale virksomheder samt information og kampagner. Cykelsti etableret i forbindelse med projektet (Thistedvej i Nørresundby)
3 Etablering af cykelstier/-rute. Cykelstierne i Aalborg og Nørresundby fremstår i dag som et sammenhængende net, hvor der kun mangler cykelstiforbindelser langs enkelte af de mest trafikerede strækninger. En del af de tidligere manglende strækninger blev anlagt med cykelsti i forbindelse med ABC-projektet. Der er således blevet anlagt cykelsti langs den mest trafikerede gade i Aalborg - Vesterbro, hvor der dagligt kører biler og 3500 cykler. Målet med at etablere et sammenhængende cykelstinet er at skabe bedre adgangsmuligheder til blandt andet handelsområderne i byens centrum samt til kommunens rekreative områder. Som et alternativ til cykelstierne langs vejene blev anlagt en godt 10 km. lang cykelrute. Her har cyklisterne fået mulighed for at anvende fredelige og lidt trafikerede strækninger - eksempelvis villaveje. Som en del af cykelruten blev flere steder anlagt nye stier. Dette er eksempelvis sket langs Limfjorden i Nørresundby, hvor en knap 2 km. ny sti blandt andet går gennem det nyanlagte rekreative område Lindholm Strandpark og via en 50 m. lang stibro over Lindholm Å til erhvervsområdet ved lufthavnen. På cykelruten blev endvidere gennemført generelle forbedringer med hensyn til vedligeholdelse og trafiksikkerhed. Gennem anlæg af den alternative cykelrute er det nu for cyklisterne blevet muligt at vælge mellem flere ruter, hvad enten det er til og fra arbejde eller til fritidskørsel. Aktiviteter på virksomheder. De 9 virksomheder, der deltog i projektets følgegruppe, udarbejdede aktivitetsplaner, der skulle være medvirkende til, at medarbejdernes ture mellem bolig og arbejde blev overflyttet fra bil til cykel. Blandt medarbejderne var der stor opbakning til aktivitetsplanerne. Således viste en undersøgelse af 97% af de ansatte syntes, at det var en god idé. I 1996 fik de 9 virksomheder i projektet udleveret 35 firmacykler til et forsøg, der skulle give et billede af om cyklen kunne bruges i forbindelse med transport på arbejde. Efter forsøgsperioden, der løb fra maj til november 1996 kunne cyklerne overtages af virksomhederne, hvis der var kørt mindst 300 km. på hver cykel.
4 Opgørelsen af cyklernes kørsel viste, at der i løbet af perioden på 6 måneder sammenlagt blev kørt km. For hver cykel giver dette et gennemsnit på 619 km. Firmacykel fra Aalborg Sygehus Som en del af arbejdet på virksomhederne blev gennemført en spørgeskemaundersøgelse omkring brugen af cyklen som transportmiddel. Undersøgelsen viste blandt andet, at cyklen anvendes hyppigst på afstande mellem to og seks km. Information Som en væsentlig del af projektet gennemførtes flere kampagner samt orientering af offentligheden om projektets indhold. Der blev således løbende udsendt pressemeddelelser, ligesom der blev udarbejdet flere foldere - blandt andet i forbindelse med forsøget om firmacykler.
5 For at markere indvielsen af den nye cykelrute blev den 7. juni 1997 afholdt en officiel indvielse med deltagelse af blandt andet trafikministeren. Som et led i indvielsen af cykelruten blev til samtlige husstande i kommunen udsendte en kampagneavis med information om ABC-projektet samt om Aalborg som cykelby. Endvidere blev der også udgivet et nyt cykelstikort for kommunen, hvor det blandt andet er vist hvor der er cykelstier og cykelruter samt forskellige mål - som turistattraktioner og rekreative områder. Evaluering af ABC-projektet. Evalueringen af projektet blev gennemført ved hjælp af før- og efter registreringer. Registreringerne omfattede blandt andet : - Cykeltællinger - Parkerede cykler på virksomhederne - Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhedernes ansatte Registreringen af cyklister blev gennemført på flere forskellige steder på cykelruten. Med baggrund i disse registreringer har det været muligt at sige, om projektet har haft direkte indflydelse på antallet af cyklister. Det højeste antal cyklister på ruten er registreret til 4200 cyklister pr. døgn på Limfjordsbroen, mens der på den nordlige del af cykelruten har kunnet konstateres en stigning i antallet af cyklister mellem 5 og 20%. På samme tid har de 9 virksomheder i projektet kunne konstatere en stigning i antallet af parkerede cykler på 30%. Stigningen har været største på Aalborg Sygehus, hvor der ved begge afdelinger er sket en stigning i antallet af parkerede cykler på hhv. 45% og 49%. I projektet har været gennemført 2 spørgeskemaundersøgelser blandt de ansatte på virksomhederne. I de 2 undersøgelser deltog hhv og 1000 medarbejdere. Dette har givet en god basisviden om de ansattes transportvaner - blandt andet omkring de vigtigste grunde til at cykle på arbejde (figur 1), samt hvilke ændringer, der skulle gennemføres for at man ville begynde at cykle til arbejde (figur 2).
6 Andet Ingen mulighed for bil Ingen parkering for bil Bruger cykel i arbejde Miljøhensyn Motion/frisk luft Hurtigt frem Cyklen er billig i drift 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Figur 1. De vigtigste grunde til at cykle på arbejde. Andet - Forskellige årsager Andet - Bedre vejr Andet - Bedre/ny cykel Andet - Bedre snerydning Vil ikke cykle Mindre biltrafik Dyrere at være bilist Mulighed for bus/cykel Bad/omklædning Bedre cykelparkering Bedre vedligeholdelse Flere cykelstier Ikke så lang tid Ikke så langt 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Figur 2. Ændringer, der skulle til for at cykle på arbejde. Projektets hovedmål var at få medarbejderne på de 9 virksomheder til at bruge cyklen i stedet for bilen. Spørgeskemaundersøgelserne viste, at under projektperioden har 9% af de ansatte ændret deres transportvaner således, at der er begyndt at cykle mere.
7 Den hyppigere brug af cykel er ligeligt fordelt mellem, at man er begyndt at cykle oftere mellem arbejde og bolig samt, at man generelt er begyndt at cykle oftere (figur 3). Andet 25% Er begyndt at cykle til og fra arbejde oftere 41% Er generelt begyndt at cykle mere 34% Figur 3. Ændringen i transportadfærd Sammenfatning. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet har været med til at sætte cyklen i fokus i Aalborg kommune. Således er det lykkedes de 9 virksomheder i projektet at få flere medarbejdere til at bruge cyklen til den daglige transport. Flere strækninger med nye cykelstier samt en ny cykelrute har givet mere sikre forhold for cyklisterne. Som et resultat heraf er flere begyndt at bruge cyklen. Generelt er forholdene for cyklister i Aalborg Kommune blevet bedre. Dette underbygges af, at det kun er 15% af de interviewede medarbejdere på virksomhederne, der synes, at Aalborg ikke er en god by for cyklister.
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Aalborg Kommune Vejdirektoratet
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet Aalborg Kommune Vejdirektoratet 1995 1998 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Problemerne 2.1. Trafikpulje 1995 3. Målene 3.1 Projektets mål 3.2 Projektets organisering 3.3 Indhold
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mereBilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2
Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereSamling af eksempler. Indhold. Indledning 132 Næstved 133 Karlebo 138 Aalborg 140 Præstø 144 Herning 146 Odense 150 Randers 154 Svendborg 158
Samling af eksempler Siden 1995 har Folketinget afsat midler til Trafikministeriets Trafikpulje, der har været anvendt til at igangsætte og støtte demonstrationsprojekter, der kan gøre trafikken mere sikker
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs mereNotat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.
Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereCykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Læs mereI dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.
CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereProcesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber
Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver
Læs mereCykelstikort. Aalborg Kommune
Cykelstikort Aalborg Kommune Aalborg Kommune forbedrer løbende forholdene for cyklister. Derfor udkommer dette cykelstikort nu med de nyeste ændringer. Tag kortet med på råd, når du overvejer at bruge
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGrøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mereCOWI A A JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
RÅDGIVER PROJEKTNR. DOMUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT COWI A069401 A069401-002 5.0 18. JUNI 2015 KVHE KLEI KLEI INDLEDNING og cyklen til. andet i kraft af kommunens egenskab
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereNæstved Kommune. NOTAT Januar 2019 mkk/tvo. Trafikplan Cykelstiprojekter på Statsveje
Næstved Kommune NOTAT Januar 2019 mkk/tvo Cykelstiprojekter på Statsveje Indhold 1 Indledning... 3 2 Projekter på statsveje... 3 Næstved Landevej v/fuglebjerg... 4 Suså Landevej, v/ Buske...5 Suså Landevej,
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereAnbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration
Anbefalede skoleruter Introduktion og inspiration Præsentation - Hvad er en anbefalet skolerute? - Hvornår kan metoden benyttes? - Hvilke kriterier benyttes? - Hvordan sikres gode skoleruter til alle?
Læs mereUdvælg data. Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber. Analysér og præsentér data. Indsaml data. Offentliggør data.
Procesplan for udarbejdelse af CO 2 -regnskaber Formålet med at udarbejde et CO 2 -regnskab for cykeltrafikken er at dokumentere den CO 2 - besparelse, som følger af indsatserne til fremme af cykeltrafik.
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereDansk Cyklist Forbund Gentofte
Dansk Cyklist Forbund Gentofte 2011.11.28 DCF Gentofte Stiftet: 1994 Medlemmer: ca. 800 heraf ca. 450 husstande Hjemmeside: www.dcfafd.dk/gentofte dcf.dk afdelinger Blad: Lokalnyt, med posten 2 x året
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.
Læs mereSvendborg Sikker Cykelby
Svendborg Sikker Cykelby Trafikpuljeprojektet Svendborg Sikker Cykelby har vist sig at være en succes. Markante forbedringer i cyklisters trafiksikkerhed, tryghed og tilfredshed er opnået med nogle få
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereEt af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)
Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste
Læs mereIndholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5
2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde
Læs mereBedre forhold for cyklister i ISTEDGADE
Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs meref f Cykelhandleplan2012
CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereAALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
Læs mereAnsøgning til Vejdirektoratet
Ansøgning til Vejdirektoratet Projektets titel: Sikring af cyklister langs Silstrupvej Projektets hovedformål: (maks 300 tegn inkl mellemrum) At få flere elever til at cykle til skole og fritid ved at
Læs mereTil. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Læs merePendlerplan for Teknisk Forvaltning
Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi
Læs mereGenerelt for hele distriktet
Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring
Læs mereVinterseminar 23 24. april 2015
Vinterseminar 23 24. april 2015 Cyklisterne og deres forventninger til vintertjeneste på cykelstier i Aarhus. 323.000 indbyggere 1350 km kommuneveje 700 km private fællesveje 700 km stier Hovedoverskrifter
Læs mereGrønne Cykelruter. Skiltning af
Skiltning af Grønne Cykelruter Skiltedesign: 11Design A/S Foto: Kristina Funkeson 2. udgave Miljøproduktion: ISO 14001-FSC Trykkeri: Jønsson Grafisk Maj 2008 Pylonen og pullerten er to nye skilteformer
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereODENSE KOMMUNES BORGERPANEL
ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereRanders Cykelby COWI A/S
Randers Cykelby COWI A/S Forfattere: Birgit Berggrein, ingeniør, Randers Kommune bibe@randers.dk Karen Marie Lei, sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S, klei@cowi.dk Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereCykelstiplan 2015. Teknisk Forvaltning Park og Vej
Cykelstiplan 2015 Teknisk Forvaltning Park og Vej SKIVE. Udarbejdet af Skive Kommune i samarbejde med Grontmij A/S Maj 2015 2 Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 FORORD INDLEDNING BAGGRUND 3.1 Skive
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereHURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL
HORSENS KOMMUNE, CYKELPULJEANSØGNING 2014 HURTIGT, SIKKERT OG TRYGT PÅ CYKEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE
Læs mereAarhus Cykelby. Cykelpuljen 2012. nye ambitioner for fremtidens cykelby. Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø
Aarhus Cykelby Cykelpuljen 2012 nye ambitioner for fremtidens cykelby Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus cykelby - cykelpuljen 2012 forord Aarhus Kommune har med en historisk stor cykelsatsning
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereHvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.
Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter. Hans Skov-Petersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Projektmedarbejdere i øvrigt:
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes
Læs mereBILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved
Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved 1Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Indhold Beskrivelse af projektet: De 2 faser Hvad er en cykelgade? Udformningen Parkeringsforhold Plads til ophold i byrummet
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereBedre forhold for cyklister i ISTEDGADE
Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereDesuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.
Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk
Læs mereTransportvaneundersøgelse for Københavns Energi
Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns
Læs mereNotat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018
Notat Modtagere: Miljø- & Byudvalget Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018 Den Nationale Cyklistundersøgelse bliver foretaget hvert 2. år, første gang undersøgelsen blev foretaget var i
Læs mereBedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Næstved Kommune NOTAT 11. oktober 2018 LRM/TVO Bilagsrapport til trafikplan Indhold 1 Indledning... 3 2 Om spørgeskemaundersøgelsen... 3 3 Respondenternes demografi... 5 Bopæl...5 Køn og alder...5 Beskæftigelsessituation...
Læs mereUdgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:
Næstved Kommune Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: 1. august 2001 Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning Mogens Hansen, Næstved Politi Mogens Niss, Markrådet Søren Underlien
Læs mereIdékatalog for cykeltrafik 2011
Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige
Læs mereKom langt for pengene uden for de større byer
Kom langt for pengene uden for de større byer Moderator: Mia Stampe Lagergaard Lavbudget-sikring af skoleruter Martin Steenstrup, Guldborgsund Kommune Street tattoo skal nudge og flytte kampagner til asfalten
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereVisning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier
TITEL Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier FORFATTERE Jakob Tønnesen Civilingeniør COWI A/S jakt@cowi.dk Lone Andersen Ingeniør Frederiksberg Kommune
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mere243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Læs mere