FORANDRINGSTEORI FOR GELLERUP OG TOVESHØJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORANDRINGSTEORI FOR GELLERUP OG TOVESHØJ"

Transkript

1 Dokumenttype Notat Dato December 2009 Forandringsteori for Gellerup og Toveshøj FORANDRINGSTEORI FOR GELLERUP OG TOVESHØJ

2 INDHOLD 1. Forandringsteori for Gellerup og Toveshøj 1 2. Forandringsteoriens fysiske logik 1 3. Forandringsteoriens logik i et bredere perspektiv Ejerskab og helhedsplanens målgruppe Effektmålet om beskæftigelse Effektmålet om uddannelse Effektmålet om tryghed og trivsel De tre effektmål kort 9 4. Sammenfatning og centrale udfordringer 9 Ramboll Management Olof Palmes Allé Århus N

3 1 1. FORANDRINGSTEORI FOR GELLERUP OG TOVESHØJ I dette notat præsenterer Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) en forandringsteori for Gellerup og Toveshøj. Helhedsplanens grundtanke er at påvirke beskæftigelse, tryghed og andre effektmål i en gunstig retning med afsæt i radikale ændringer af områdets fysiske rammer. Dette notat bygger på en proces, som har haft til formål at vurdere, om der er svagheder i koblingen mellem de fysiske ændringer og effektmålene samt vurdere sammenhængen mellem de fysiske ændringer og den eksisterende indsats i området i forhold til eksempelvis dagtilbud, skoler og det kriminalpræventive arbejde. Kernen i denne proces har været en forandringsteoriworkshop med deltagelse af faglige ressourcepersoner fra lokalområdet i Gellerup og Toveshøj. Notatet er bygget op på følgende måde: I det efterfølgende afsnit beskrives sammenhængen mellem mål og midler i den fysiske ændring af området. Logikken sammenholdes med forskning om ændringer af udsatte boligområder til attraktive bydele i Danmark, Holland og England 1. Afsnit 3 præsenterer resultatet af en forandringsteoriworkshop med involvering af lokale aktørers kendskab til de processer og redskaber, som enten fungerer eller ikke virker i området i dag. Afsnittet bygger på Rambølls analyse af deltagernes input. Endelig præsenterer afsnit 4 de hovedudfordringer, som Rambøll i forlængelse af ovenstående har identificeret. 2. FORANDRINGSTEORIENS FYSISKE LOGIK Herunder præsenteres den forandringsteori, som er fundamentet for helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj. En forandringsteori er en række teoretiske eller erfaringsbaserede antagelser om de årsagssammenhænge, der ligger til grund for en indsats. En forandringsteori sandsynliggør således, at indsatsen fører til de ønskede resultater og virkninger. Helhedsplanen er omfattende og kompleks, og der er derfor mange kausale sammenhænge mellem aktiviteter, resultater og mål. For overskuelighedens skyld har vi derfor ikke indtegnet de pile, som ellers bruges til at demonstrere disse sammenhænge. I stedet vil vi med to eksempler vise, hvordan figuren skal læses. Den fysiske ændring af området indebærer forandringer af infrastrukturen, så området bliver lettere tilgængeligt og nemmere af færdes i. Samtidig etableres magneter i form af eksempelvis kommunale arbejdspladser, kulturhus eller boldbaner. Disse fysiske ændringer fører til, at borgerne fra hele Århus nemt kan komme til Gellerup og får en anledning til at besøge området. Gellerup bliver derfor et område præget af socialt liv og aktivitet. Dette kan i sig selv være med til at forbedre områdets image og vil også medvirke til at reducere uro og hærværk, som igen vil føre til en bedre trivsel og større tryghed blandt beboerne i området. 1 Det samlede litteraturstudie foreligger i selvstændigt notat.

4 2 Når man indfører blandede boformer, tiltrækkes nye beboere, som er mere ressourcestærke. Tilsvarende fastholdes de ressourcestærke beboere, som allerede bor i Gellerup, idet de får mulighed for at købe attraktive boliger. Dette påvirker eksempelvis effektmålet om beskæftigelse, idet disse beboere er i arbejde, hvilket trækker selvforsørgelsesgraden op. I et mere overordnet perspektiv viser figuren ikke overraskende at et af nøglepunkterne er at fastholde og tiltrække ressourcestærke beboere. Lykkes det at påvirke beboeromsætningen, er der ifølge forandringsteorien gode grunde til at forvente, at indsatsområderne påvirkes i den ønskede retning. Er der omvendt svage punkter i forandringsteorien i forhold til netop tiltrækning og fastholdelse, kan det blive vanskeligt at realisere målsætningerne. Figur 1: Forandringsteori for helhedsplanen Aktiviteter Resultater på kort sigt Resultater på langt sigt Virkninger Beskæftigelse Lokale arbejdspladser Nye erhverv og offentlige institutioner Åbenhed fx ankre i lokalområdet og åbenhed over for resten af Århus Tiltrække nye former for og bæredygtige erhverv Socialt liv i områderne Uddannelse Tryghed og trivsel Blandede boligformer og arkitektur Fastholde ressourcestærke beboere Tiltrække ressourcestærke beboere Demokratisk medborgerskab Levealder Stærk arkitektur, multifunktionelle og funktionsopdelte udendørsarealer Området tiltrækker besøgende fra hele Århus Uro begrænses Image Kvarterdannelse og lokal identitet Lokal forankring af aktiviteter og ejerskab til helhedsplanen Deltagelse i fritidsliv Rambøll har som nævnt gennemført en gennemgang af relevant litteratur om ændringer af udsatte boligområder for at vurdere, om der med afsæt i disse erfaringer er svage punkter i helhedsplanen, eller om planen allerede har indlejret disse resultater.

5 3 Tabel 1: Oversigt over hovedresultater fra litteraturgennemgang Grundlæggende karakteristik Helhedsplanen i lyset af litteraturgennemgang Planen lever grundlæggende op til forskningsresultater og erfaringerne fra lignende projekter: Er omfattende og helhedsorienteret Integrerer bæredygtig (langsigtet) tilstedeværelse af erhvervsliv Har let adgang til frie arealer og grønne områder Indeholder attraktive offentlige rum og kommunale institutioner i nærområdet Bruger nye fysiske rammer til at fremme et positivt image Anvender i nogen grad "defensiv arkitektur", fx nedrivning af bygninger Udfordringer Borgerinddragelse og brug af lokale netværk er væsentlig for at skabe social kapital og engagere lokale kræfter i proces, kriminalpræventive indsatser mv. Oplevelse (perception) af tryghed og kriminalitet spiller en væsentligere rolle end fakta Forskningsgennemgangen viser grundlæggende, at der er solid forskningsmæssig baggrund for at gennemføre en helhedsplan, som er omfattende og helhedsorienteret. Planen er også på sikker grund, hvad angår satsningen på at tiltrække erhvervsliv, sikre let adgang til grønne områder, placere kommunale institutioner i nærområdet, at attraktive fysiske rammer skal forbedre områdets image mv. Ifølge gennemgangen støder realiseringen af målsætningen dog på to udfordringer: 1. Litteraturen peger på det væsentlige i at engagere lokalbefolkningen i projektet. De uformelle netværk kan eksempelvis bruges til at skabe social kontrol, som supplerer formelle, politimæssige indsatser. 2. Litteraturen viser, at befolkningens oplevelse af eksempelvis tryghed er afgørende for vurderingen af et boligområdes attraktivitet. Det er således ikke tilstrækkeligt, at indikatorerne for kriminalitet bevæger sig i den rigtige retning, hvis ikke målgrupperne er klar over det. 3. FORANDRINGSTEORIENS LOGIK I ET BREDERE PER- SPEKTIV Forskningsgennemgangen indikerer således, at nødvendige fysiske ændringer sjældent kan stå alene. De skal ses i sammenhæng med den offentlige (og frivillige) indsats, som gennemføres i området. Det er netop dette perspektiv, som har været omdrejningspunktet for forandringsteoriworkshoppen. Hvilke indsatser skal supplere de fysiske ændringer, hvis effektmålene skal nås? Denne logik er præsenteret i figuren herunder:

6 4 Figur 2: Samspil mellem fysiske ændringer og den øvrige sociale indsats Erhverv og offentlige institutioner Området tiltrækker besøgende fra hele Århus Beskæftigelse Åbenhed Socialt liv i området Uddannelse Blandede boligformer Fastholder og tiltrækker ressourcestærke beboere Tryghed og trivsel Eksisterende indsats Demokratisk medborgerskab Jobcenter Skoler Bibliotek Politi Dagtilbud Fritidstilbud Frivillige tilbud Osv. Levealder Image Løbende koordination og samarbejde Deltagelse i fritidsliv Den indsats, som gennemføres af politiet, det lokale bibliotek, dagtilbuddene m.m., har også betydning for, hvordan helhedsplanen gennemføres. De to stiplede pile viser, at dette kan ske på to måder. For det første kan indsatsen påvirke effektmålene direkte. Et stærkt forebyggende arbejde kan øge trygheden og trivslen for beboerne, ligesom det påvirker områdets image. Den eksisterende indsats kan også påvirke helhedsplanen i samspil med de fysiske ændringer i området. De nye åbne omgivelser kan eksempelvis bruges af klubmedarbejderne til at skabe nye aktiviteter, som ikke tidligere var muligt at gennemføre i Gellerup. 3.1 Ejerskab og helhedsplanens målgruppe Workshoppen identificerede to centrale udfordringer, som dels ligger i forlængelse af forskningsgennemgangen nævnt herover, dels understreger væsentligheden af samspillet mellem den fysiske indsats og den øvrige sociale indsats i området: 1. Ejerskab i lokalområdet 2. Definition af målgrupper og beboeromsætning. Herefter gennemgår vi med udgangspunkt i workshoppen tre væsentlige indsatsområder, nemlig beskæftigelse, uddannelse samt tryghed og trivsel. Ejerskab i lokalområdet Deltagerne på workshoppen greb hurtigt fat i ejerskabsperspektivet. Som det blev sagt "mangles det menneskelige ejerskab", hvor de nuværende beboere bliver gjort bekendt med, involveres i og reelt tager ejerskab til helhedsplanen. Ejerskab kan ofte blive et plusord tømt for reelt indhold, og derfor blev deltagerne bedt om at folde ud, hvorfor det er væsentligt med ejerskab blandt lokalbefolkningen. I et offensivt perspektiv handler det om at mobilisere de frivillige kræfter, som man gennem mange år har haft held med at engagere i Gellerup og Toveshøj. Hvis foreningerne er med til at organisere og indrette et motionsrum, har det bredere appel og gør det eksempelvis legitimt for kvinderne at komme og bruge det. Det er også de frivillige, som kan bruges, hvis der er tegn på uro, og politiet eller socialforvaltningen har brug for hjælp. Hvis det kommer myndighederne for

7 5 øre, at der er uro under opsejling, kan imamer, foreninger og enkeltpersoner i fællesskab kommunikere og handle, så uroen forebygges. I et mere defensivt perspektiv er inddragelsen af beboerne væsentlig for at undgå, at helhedsplanen bliver omtalt som en dårlig idé. Bliver det den historie, der kommer til at florere blandt de unge, bliver det både vanskeligt at mobilisere de frivillige kræfter som nævnt herover samtidig med at det risikeres, at de unge ser helhedsplanens aktiviteter som et selvstændigt mål for uro. Deltagerne peger således på, at den aktive involvering af beboerne er væsentlig for at sikre ejerskab til planen, mobilisere frivillige og undgå uro. Spørgsmålet er følgende, hvordan dette ejerskab sikres? Et svar er, at helhedsplanen skal i offentlig høring i overensstemmelse med planlovgivningen. Deltagerne ser dog ikke denne type af involvering som tilstrækkelig for at opnå målet om ejerskab. De traditionelle processer strækker sig oftest over for lang en tidsperiode og er ikke tæt nok på beboernes dagligdag til at give mening. Derfor er der for det første behov for at gøre planen konkret, så deltagerne kan forholde sig til den og helst inden for en kort tidshorisont se et konkret udbytte af den. For det andet skal dette konkrete blik på ejerskabet integreres som en kontinuerlig del af implementeringsprocessen. Det fremgår af ovenstående, at ejerskabet blandt beboerne er essentielt for at nå målene med helhedsplanen. Det fremgik herudover, at ejerskabet blandt formidlerne mellem helhedsplanens aktører ("rådhuset" og Brabrand Boligforening) og beboerne, Gellerupsamvirket er en betydningsfuld brik i ejerskabsspillet. Figuren herunder viser en forandringsteori over, hvordan ejerskabet konkret kan implementeres: Figur 3: Forandringsteori over forankring af planen blandt eksisterende beboere Aktiviteter Resultater på kort sigt Virkninger Månedlige møder mellem Samvirke og Sekretariat Større kendskab til beboere Sekretariatet fysisk til stede i lokalområdet Udvikle Samvirkets initierende og koordinerende funktioner Højere legitimitet i lokalområdet Frivillige kræfter bidrager til at realisere planens målsætninger Øget tryghed og trivsel Bedre image Større deltagelse i fritidsliv De gode historier - fx boldbane i fase 1 Uro begrænses Målgrupper og beboeromsætning Workshoppen behandlede også en anden vigtig forudsætning for, at målsætningerne med helhedsplanen realiseres, nemlig at der er klarhed over, hvem der egentlig er målgruppen for helhedsplanen. Målgruppen er potentielt meget bred, idet den både favner de eksisterende beboere i Gellerup og det øvrige Århus, som gerne skal besøge de kommende attraktioner og events i området og på længere sigt flytte dertil for at nyde gavn af det attraktive, multifunktionelle byområde.

8 6 Drøftelserne på workshoppen afslørede dog, at der under den brede målgruppe eksisterer flere relevante delmålgrupper. I forhold til de nuværende beboere er det særligt relevant at fremhæve, at en betydelig del af beboerne er unge mennesker. Herudover er det en væsentlig præmis, at ca. to tredjedele er på overførselsindkomst, heraf har et mindretal betydelige traumer, som er vanskelige at sætte ind overfor. På et mere overordnet niveau er det interessant, at der er en stor dynamik i beboeromsætningen. Gellerup oplever det samme mønster, som blandt andet blev afdækket i forskningsgennemgangen, at mere ressourcestærke beboere flytter ud af Gellerup, når de har økonomisk mulighed for det, mens nye beboere flytter ind som på sociale indikatorer scorer lavere. På workshoppen blev denne situation benævnt "modtagelsesklassen". Hvis målsætningerne med helhedsplanen skal realiseres, kan man derfor vælge at satse på at ændre denne dynamik ved at fastholde ressourcestærke beboere i området. Eller man kan ændre på dynamikken ved at få nye, ressourcestærke beboere til at flytte til. Det er naturligvis også muligt at kombinere de to tilgange. Tabel 2: Forskelle mellem fastholdelses- og tiltrækningsperspektiver Fastholde beboere Tiltrække nye beboere Bopæl Gellerup Øvrige Århus kommune Kendskab til Gellerup Højt Lavt Image Blandet Negativt Sammenhæng med ejerskabsstrategi Tilbøjelighed til at bosætte sig i kraft af fysiske ændringer Høj Usikker Høj Usikker Tabellen viser for det første, at der er stor forskel på de to målgrupper. De nuværende ressourcestærke beboere bor allerede i området og har i modsætning til potentielle tilflyttere et højt kendskab til området. I dag har Gellerup et negativt image i omgivelsernes øjne, som gør det svært at tiltrække nye ressourcestærke beboere, mens de ressourcestærke beboere, der bor i området, både kender til fordelene og ulemperne. For det andet illustrerer tabellen, at fastholdelsesstrategien kan bygges sammen med den ejerskabsstrategi, som blev nævnt ovenfor. Netop de ressourcestærke beboere kan blive nøglespillere, som kan involveres i realiseringen af planen og måske i kraft af dette bliver boende. Situationen for potentielle nytilflyttere er en anden. Her vil ukendskabet til området betyde en usikkerhed over for væsentligheden af at inddrage de lokale beboere i implementeringen af planen. For det tredje viser tabellen, at de nuværende beboere med stor sandsynlighed kan forventes at blive boende i området som konsekvens af de fysiske ændringer, som giver mulighed for at blive ejere i attraktive boliger, bo i grønne arealer mv. og samtidig blive i et område, man kender. For den bredere målgruppe er effekten også her mere usikker. Tilbøjeligheden til at flytte til vil være afhængig af imageforbedringer og en høj grad af tryghed og for børnefamiliernes vedkommende et attraktivt institutions- og skoletilbud. Herunder gennemgår vi tre indsatsområder for helhedsplanen, nemlig effektmålene om beskæftigelse, uddannelse samt tryghed og trivsel. Disse mål er udvalgt, da en positiv ændring i netop disse mål vil være centrale milepæle på vejen til at udvikle Gellerup og Toveshøj til attraktive boligområder. Tilmed kan en positiv udvikling i disse mål også forventes at have en positiv betydning for de øvrige mål, eksempelvis er det plausibelt, at en højere beskæftigelsesfrekvens vil medføre en højere levealder blandt områdets beboere 2. 2 Herudover var det et vigtigt procesmæssigt hensyn at sikre tilstrækkelig tid til at komme i dybden i forhold til de væsentligste indsatsområder, jf. at forskningsgennemgangen netop viser, at oplevelsen af tryghed er en afgørende forudsætning for at fastholde og tiltrække beboere.

9 7 3.2 Effektmålet om beskæftigelse Workshoppen tog fat på, hvordan helhedsplanen i sin nuværende form kunne påvirke beskæftigelsesmålsætningerne. Det ligger allerede i helhedsplanens nuværende form, at der skal etableres rammer, som gør det interessant for nye virksomheder at etablere sig i nye, attraktive gademiljøer. Workshoppen bidrog med indsigter om tiltag, som kunne supplere og styrke helhedsplanens beskæftigelsesmæssige effekter. Enten ved at være afprøvede initiativer som man kunne anvende yderligere eller ved at have et særligt synergiperspektiv i forbindelse med implementeringen af helhedsplanen. Krav til leverandører I tråd med tænkningen bag sociale klausuler kan der stilles krav til de leverandører, som skal være med til at iværksætte den fysiske omdannelse af Gellerup og Toveshøj. Grundlæggende skulle der stilles krav til leverandørerne om at ansætte lokal arbejdskraft i et vist omfang i tråd med de gode erfaringer fra Bispehaven (eksempelvis byggerijobs og jobs til unge som kunne hjælpe med at tømme lejligheder). Ikke alene vil de sociale klausuler have en konkret beskæftigelsesmæssig effekt, men de vil også have andre gavnlige konsekvenser. De vil have et kriminalpræventivt formål, idet det bliver vanskeligt for utilpassede unge at genere arbejdet, hvis det er Muhammeds far, som udfører arbejdet (og dermed påvirkes målet om tryghed og trivsel). Herudover vil klausulerne kunne ses i forbindelse med ejerskabsperspektivet, som en måde at skabe konkret engagement og positiv omtale af helhedsplanen. Ansættelse på kommunale arbejdspladser Helhedsplanen repræsenterer en ny mulighed for yderligere at sætte skub i kommunens indsats for at rekruttere etniske minoriteter. Det gælder ikke alene de arbejdspladser, som flyttes ud, men også i bredere forstand. Det gælder både ordinære jobs og i forbindelse med virksomhedspraktikker. Bruge eksisterende metoder yderligere Der findes allerede i dag tilgange, som har vist sit værd over for beboerne i Gellerup. Disse metoder kan anvendes yderligere: Udnyttelse af bazarens styrke: Grundlæggende har bazaren en nyttig beskæftigelsesmæssig funktion, som skaber arbejdspladser og tiltrækker besøgende fra både Århus og omegn. Helhedsplanen kan bruges som afsæt for at skabe fornyet styrke i bazaren. Udnyttelse af store virksomheders strukturelle styrke: De store virksomheder som Dansk supermarked, ISS og McDonald's har været gode til at ansætte unge med minoritetsbaggrund. De unge finder sig til rette i de store virksomheders meget synlige krav og procedurer. Det kunne undersøges, om disse typer af virksomheder kan spille en rolle i forbindelse med helhedsplanen. Udnytte netværk Der er også mulighed for at styrke beskæftigelsesindsatsen gennem de kræfter, som eksisterer blandt de frivillige. Der er erfaringer blandt de somaliske foreninger med at tage en bekendt med ud på arbejdspladsen, så værkføreren får mulighed for at hilse på den pågældende og dermed få skabt en mulighed for ansættelse. 3.3 Effektmålet om uddannelse Uddannelsesområdet er væsentligt for den store gruppe af unge i Gellerupområdet (ca ), som skal bruge sprogstimuleringen i dagtilbuddene, undervisningen i skolerne og ungdomsuddannelsen til at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Anvendes tilgangen med at se på særligt vellykkede initiativer eller særlige synergimuligheder, tegnes et andet billede end på beskæftigelsesområdet. Det er vanskeligt at identificere de umiddelbare synergieffekter, hvor helhedsplanen kan anvendes som enten ny start, katalysator e.l. Samtidig peges der på, at der er store udfordringer i forhold til dansksproglige kompetencer ved skolestart, fravær, diskontinuitet i skoleforløbet med mange skoleskift samt problemer med særligt drengenes uddannelsesniveau. Realiseringen af dette effektmål bygger således i højere grad end beskæftigelsesmålsætningen på, at ændringerne i de fysiske rammer hjulpet af en indsats for at skabe ejerskab i lokalområdet i

10 8 første omgang får ressourcestærke beboere til at blive boende og på længere sigt tiltrækker nye ressourcestærke beboere fra det øvrige Århus og omegn. Der er dog elementer i den eksisterende og planlagte indsats, som kan være med til at styrke realiseringen af helhedsplanens målsætninger. Forældreinddragelse Forældrene er en nøgleaktør i arbejdet med de unge. De er med til at sætte rammer og normer for børnenes adfærd generelt og kan motivere og støtte i forbindelse med skole-hjemsamarbejdet. Her er der gode erfaringer med Vejledningscenteret, som kan udbygges yderligere. Man er lykkedes med at få forældrene i tale, sætte ord på indholdet i forskellige uddannelsesforløb samt fortælle om krav og forventninger. Fokus på fravær Der har ofte været problemer med for højt fravær blandt børnene i Gellerup. Det har blandt andet været imødegået ved at ansætte socialfaglige medarbejdere på folkeskolerne, som har været med til at nedbringe fraværet. Denne indsats skal dog gerne suppleres af en højere grad af kontinuitet i børnenes skoleliv generelt, som blandt andet stiller krav til ovennævnte forældreinddragelse. Hurtigere indsats over for kriminelle Der igangsættes en indsats, som er rettet mod unge, som er startet på en kriminel løbebane. Deres sag skal afklares hurtigere, så de ikke ender i et vakuum, hvor de unge ikke har muligheder eller er motiverede for at tage en uddannelse. 3.4 Effektmålet om tryghed og trivsel Trygheds- og trivselsområdet adskiller sig fra de to øvrige ved at profitere direkte af de fysiske ændringer. Åbne områder med liv vil øge trygheden og begrænse kriminaliteten, ligesom anvendelsen af mere lys i områder, som i dag fremstår mørke og dunkle, vil have samme effekt. Deltagerne på workshoppen fremhævede i tråd med forskningsgennemgangen at tryghed og trivsel har en mental dimension, der handler om perception og image. Mange beboere i Gellerup er faktisk ret trygge og har ikke selv oplevet kriminalitet, mens omgivelsernes oplevelse adskiller sig markant. Helhedsplanens indsats bliver derfor nødt til at adressere både de konkrete fysiske mekanismer og håndtere de komplekse processer, som knytter sig til både beboernes og omgivelsernes oplevelser. Helhedsplanen giver herudover mulighed for at realisere nogle konkrete synergigevinster. Åbne områder og øget liv betyder sammen med anvendelsen af robuste materialer, at politiet skal bruge mindre tid på rekognisering og småsager. Det øger muligheden for dialog med aktørerne i lokalområdet og medfører flere ressourcer til at få de hårde kriminelle sat fast. Normer og voksenkontakt En af hovedudfordringerne for unge i Gellerupområdet er, at de ofte mangler voksenkontakt og voksenstyret tid. Det betyder, at normerne for rigtigt og forkert udvikles på gaden. Disse kammeratskabsnormer ser mindre positivt på hårdt skolearbejde og gode karakterer, mens kriminalitet bliver set som sejt. Der er derfor brug for indsatser, som kan modvirke disse normer og i stedet bidrage til tryghed og trivsel i Gellerup. Der er allerede i dag indsatser, som adresserer denne problemstilling. Vejledningscenterets fokus på forældreinddragelse blev nævnt ovenfor.

11 9 Samtidighed i indsatsen Ovenstående illustrerer, at der er behov for indsatser, som rammer bredt blandt beboerne i Gellerup. Indsatserne for at øge tryghed og trivsel skal dog hvile på to ben. De bredere normpåvirkende aktiviteter skal iværksættes samtidig med målrettede indsatser over for de få, som har en ekstrem adfærd. Det skal ske gennem hurtigt og effektivt samarbejde mellem særligt politi og sociale myndigheder. Dermed ødelægger de få ikke trygheden og trivslen for de mange i Gellerup. Og de får tilsvarende ikke mulighed for at påvirke omgivelsernes perception af Gellerup (image). 3.5 De tre effektmål kort Herunder sammenfatter vi kort analysen ovenfor. Tabellen viser, at de fysiske ændringer i Gellerup og Toveshøj har størst umiddelbar kausal sammenhæng med effektmålet om tryghed og trivsel. Multifunktionelle boligområder, åbenhed og mere lys, baner vejen for en umiddelbar effekt i forhold til beboernes tryghed og trivsel. Som konsekvens af de fysiske ændringer skabes også nye arbejdspladser, som har mulighed for at øge beskæftigelsen blandt beboerne. Der er dog ingen garanti for, at disse arbejdspladser besættes lokalt, hvorfor den direkte kausale effekt her må forventes at være mindre end for målsætningen om tryghed og trivsel. Målet om uddannelse er vanskeligst at påvirke direkte, idet det i større omfang er afhængig af effekterne af beboeromsætningen. Tabellen viser videre, at beskæftigelses- samt trygheds- og trivselsmålsætningerne ud over de direkte effekter har størst synergipotentiale i forhold til samspillet mellem de fysiske ændringer og den eksisterende indsats. Uddannelsesmålsætningen har et mindre synergipotentiale. Realiseringen af effektmålet om uddannelse skal derfor ses i lyset af ændringerne i beboeromsætningen. Formår samspillet mellem den fysiske og den eksisterende indsats at fastholde de ressourcestærke beboere vil det påvirke uddannelsesniveauet positivt. På samme vis vil uddannelsesmålsætningen kunne påvirkes yderligere, hvis det på længere sigt lykkes at tiltrække ressourcestærke beboere fra det øvrige Århus. Beskæftigelse Uddannelse Tryghed og trivsel Umiddelbar effekt af helhedsplan Middel Lav Middel Høj Er der umiddelbar synergieffekt? Ja Nej Delvist Niveau for barrierer ift. at realisere målsætninger Middel Højt Middel 4. SAMMENFATNING OG CENTRALE UDFORDRINGER Dette notat har analyseret på en proces, der både bygger på en gennemgang af forskningsbaseret litteratur om forvandlingen af udsatte områder til attraktive boligområder og en forandringsteoriproces, hvor lokale ressourcepersoner har udfordret og kvalificeret antagelserne om kausale sammenhænge mellem aktiviteter og effektmål. Forskningsgennemgangen viser, at helhedsplanen er solidt forankret i resultaterne fra lignende indsatser. Der er dog to udfordringer. For det første er det vigtigt at inddrage lokalbefolkningen i processen. For det andet skal man have blik for, at de fysiske ændringer og den bredere sociale indsats understøtter hinanden i et samspil. Nuværende og potentielle beboere reagerer ikke alene på mere attraktive boliger, men på oplevelsen af tryghed. Workshoppen med ressourcepersoner bekræfter væsentligheden af samspillet mellem de fysiske ændringer og den sociale indsats. Det er nødvendigt, at både de lokale beboere og aktører reelt involveres i udmøntningen af helhedsplanen for helt banalt at undgå uro og for at udnytte de ressourcer, som områdets aktører og beboere besidder. Det er også afgørende med en klar prioritering af, hvem der er helhedsplanens målgruppe på henholdsvis kort og langt sigt. Analysen ovenfor viser, at der er større sandsynlighed for at fast-

12 10 holde nuværende ressourcestærke beboere på kort sigt, mens tiltrækningen af nye beboere fra det øvrige Århus realistisk set først kan forventes på længere sigt. Endelig peger analysen på, at det er realistisk at påvirke effektmålene om beskæftigelse samt tryghed og trivsel som direkte konsekvens af de fysiske ændringer. Tilmed er der gode chancer for, at samspillet mellem den eksisterende indsats i området og de fysiske ændringer kan skabe nye muligheder og resultater for disse målsætningers vedkommende. Realiseringen af uddannelsesmålsætningen afhænger dog i høj grad af, at det lykkes at fastholde de nuværende ressourcestærke beboere og på længere sigt tiltrække nye beboere til Gellerup og Toveshøj. Afslutningsvis vil vi pege på en række spørgsmål, som det vil være nyttigt af afklare i den kommende proces med at sikre en vellykket implementering af helhedsplanen: Hvordan skabes et ejerskab, der involverer både professionelle aktører og frivillige i Gellerupområdet? Hvordan løses kommunikationsudfordringen, så den hensigtsmæssigt understøtter ovennævnte ejerskabsproces, og samtidig medvirker til at gøre Gellerup attraktiv for nye beboere? Hvordan balanceres indsatserne for beboerne i området (uddannelse, involvering mv.) med hensynet til de potentielle tilflyttere? Kan det balanceres? Ellers skal der træffes et valg mht. segmenter? Kan Gellerup både fastholde en stor del af de nuværende beboere og samtidig tiltrække typiske middelklassefamilier, eller er målgruppen snævrere i form af et moderne urbant segment i midtbyen? Effektmålet om uddannelse kan blive vanskeligt at realisere, idet der ser ud til at være få umiddelbare synergimuligheder i forhold til den eksisterende indsats. Er det muligt at søsætte initiativer, som i højere grad kan understøtte målsætningen for børnene i lokalområdet? Og er skole- og uddannelsestilbuddene stærke nok til i første omgang at fastholde eksisterende ressourcestærke beboere og på længere sigt tiltrække nye ressourcestærke tilflyttere? Er det muligt at nå beskæftigelsesmålsætningen, hvis ikke uddannelsesmålsætningen indfries? Samtidighed i indsatsen ser ud til at være nøglen. Man skal skabe involverende aktiviteter for den brede gruppe af beboere på den ene side, mens man på den anden side skal slå hårdt ned over for rødderne. Ellers skabes ikke tryghed indadtil og særligt ikke udadtil over for potentielle tilflyttere. Er denne balancegang mulig?

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe

Indsatsbeskrivelse. Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar Indsats for unge +17 år i Høje Gladsaxe Social balance i Høje Gladsaxe 14. januar 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

Bydele i social balance

Bydele i social balance gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,

Læs mere

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser. Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune

Læs mere

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014

Indstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed 14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet

Læs mere

Indsatsområde angiver hvilket emnefelt effektmål og indikator bevæger sig inden for.

Indsatsområde angiver hvilket emnefelt effektmål og indikator bevæger sig inden for. Notat Emne: Til: Kopi til: Endelige effektmål Den politiske styregruppe Den 23. juni, 2009 Århus Kommune Sekretariatet Kultur og Borgerservice Endelige effektmål for helhedsplan Gellerup/Toveshøj Nærværende

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel EN BY I SOCIAL BALANCE EN SAMMENHÆNGENDE BY FOR ALLE Nøgletal Beboerne: Antal beboere: 6200 Antal boliger: ca. 2000 Børn og unge under 18

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel

Gellerup og Toveshøj. Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Gellerup og Toveshøj Fra udsat boligområde til attraktiv bydel Disposition Baggrund om området Hvad siger forskningen om hvad der virker Hvad er de konkrete fysiske planer Hvor ligger Gellerup i Aarhus?

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg

INTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del

Læs mere

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger Kontor for Attraktive Bydele Gitte Brødsgaard Vesti Sociale og boligsociale indsatser Organisatoriske rammer Bydele i balance Fysiske forandringer

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Vejen Byråd Politikområder

Vejen Byråd Politikområder Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode

Læs mere

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Handicappolitik. Lige muligheder for alle Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. Punkt 3. Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby. 2013-49283. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK

INTEGRATIONSPOLITIK INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Titel: Integrationspolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk

Læs mere

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan

Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Prækvalifikation til boligsocial helhedsplan Denne prækvalifikation vedrører boligafdelingen, som hører under Gladsaxe almennyttige Boligselskab (GaB) og administreres af Dansk almennyttigt Boligselskab

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Udkast til Ungestrategi Bilag

Udkast til Ungestrategi Bilag Udkast til Ungestrategi Bilag 1 16.12.2014 INDLEDNING Gladsaxe skal være et attraktivt sted at bo og leve for unge. De unge er forskellige og har individuelle behov og ønsker, der afhænger af deres personlighed,

Læs mere

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Projekt Social balance i Værebro Park 13. juni 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen

Læs mere

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj

Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Tirsdag 23. juni 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Aftale vedr. grundlaget for dispositionsplanen for Gellerup/Toveshøj Baggrund Århus Kommune og Brabrand Boligforening indgik i 2007 aftalen om

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder

Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 26. september 2017 Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og Det foreslås, at der udarbejdes en fælles udviklingsplan

Læs mere

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS

NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til

Læs mere

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget 2014-17 Dette oplæg giver information og inspiration til det borgermøde, som Furesø Kommune har inviteret til den 12. juni 2013. På borgermødet præsenteres

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Sagsnr. 27.24.00-A00-2-17 Dato: 28.09.2018 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Horsens Kommune 2018 1. Indledning Som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik har Horsens

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Direktionens årsplan

Direktionens årsplan Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN

BESKÆFTIGELSESPLAN 1 Beskæftigelses- og Socialudvalget har sat en tydelig retning for at sætte ind over for Odenses for høje ledighed i beskæftigelsespolitikken Odense i Job. s kerneopgave er at hjælpe flere borgere i job

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

Læs mere

Det frivillige arbejde.

Det frivillige arbejde. Det frivillige arbejde. Samvirkets kvartalsmøde, Gellerup d. 27. September 2016 Michael Fehsenfeld Hvad er en frivillige forening : At den er frivilligt grundlagt At dens primære formål ikke er at skabe

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fremdriften er ikke tilfredsstillende f.eks. pga. forsinkelser i forhold til tidsplanen

Fremdriften er ikke tilfredsstillende f.eks. pga. forsinkelser i forhold til tidsplanen BILAG 1 Forklaringsnøgle til trafiklys - fremdrift FARVE FORKLARING GRØN GUL RØD BLANK en er tilfredsstillende en er ikke tilfredsstillende f.eks. pga. forsinkelser i forhold til tidsplanen Indsatsen er

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov

Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE

Læs mere

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup

1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.

Derfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus. Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde

Udmøntning af Aftale om budget 2018 for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets ansvarsområde ØKONOMI OG STYRING Dato: 19. december 2017 Tlf. dir.: 4024 1712 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Sascha Hjorth Sagsid: 00.30.00-S00-9-16 Rettelser efter Erhvervs- og s møde den 6. februar 2018 er markeret

Læs mere

UDSATTEPOLITIK

UDSATTEPOLITIK UDSATTEPOLITIK 2015-2018 Titel: Udsattepolitik 2015-2018 Udgivet af: Frederiksberg Kommune Smallegade 1 2000 Frederiksberg September 2015 Foto: nilsholm.dk Layout og grafisk produktion: heidiborg.dk Tryk:

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN

Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 14. marts 2018 Kommissorium for HORSENS ALLIANCEN 2018-2021 Med HORSENS ALLIANCEN blev der i 2013 skabt en helt ny samarbejdsplatform i Horsens kommune en platform, hvor erhvervslivet, de faglige organisationer

Læs mere

Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010

Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010 Justitsministeriet Dato: 12. marts 2010 Dok.: THK40415 Sagsnr.: 2010-965-0305 Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010 Det talte ord gælder [Indledning]

Læs mere

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet.

1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det kommende år, fremsendes den således til godkendelse i byrådet. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. november 2017 Beskæftigelsesplan 2018 1. Resume Da der hvert år skal udarbejdes en beskæftigelsesplan for det

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere