Så enkelt er det 6 Sorteringen i køkkenet 8 Placeringen af beholderen 10 Hold gang i processen 12 Kompostering med varme 14 Kompostering med orme 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Så enkelt er det 6 Sorteringen i køkkenet 8 Placeringen af beholderen 10 Hold gang i processen 12 Kompostering med varme 14 Kompostering med orme 16"

Transkript

1 Kompost Håndbog Det er enkelt at lave kompost ud af det grønne affald fra køkken og have. Når affaldet bliver til kompost, gør det gavn hjemme i haven i stedet for at belaste miljøet. Brug denne håndbog som inspiration til et vellykket arbejde med kompost.

2 Indhold Håndbog om Kompost 4 Kompostering af køkkenaffald 6 Så enkelt er det 6 Sorteringen i køkkenet 8 Placeringen af beholderen 10 Hold gang i processen 12 Kompostering med varme 14 Kompostering med orme 16 Behold haveaffaldet hjemme i haven. Det er ingen sag selv at lave kompost. Sortér det grønne affald fra til kompostering. 1

3 Indhold Kompostering af haveaffald 20 Så enkelt er det 20 Lad affaldet blive i haven 22 Flade, bunke eller beholder? 24 Hold gang i processen 26 Det går nemmere med det rigtige udstyr. Problemer med komposteringen? 28 Hvad kan komposten bruges til? 30 En mængde mikroskopiske organismer sørger for omsætningen. 32 Udstyr til kompostering af grønt køkkenaffald Forskellige typer beholdere Komposteringsprocessen 34 Det naturlige kredsløb 34 Komposteringens mikrobiologi 36 Hvorfor lave kompost? 38 Find hurtigt svar på spørgsmål om kompost. 40 Stikordsregister 42 Litteratur 3

4 Håndbog om Kompost Du behøver ikke være specielt miljøbevidst eller haveinteresseret for at få en god oplevelse med at lave kompost af grønt affald fra køkken og have. Det er forholdsvis enkelt og ligetil. Og selv om nogle få kartoffelskræller, et par salatblade og et kaffefilter umiddelbart ikke syner af meget, bliver det i længden til store mængder affald, vi kan spare miljøet for. En håndbog om kompost Din håndbog om Kompost er tænkt som et praktisk værktøj til dig, som er i gang med at kompostere grønt affald. Er du endnu ikke kommet i gang med at lave kompost, kan bogen måske give dig den nødvendige inspiration. I bogen kan du finde råd og vejledning, så det at lave kompost forhåbentlig bliver en både praktisk og fornøjelig måde at komme af med en stor del af husholdningens affald på. Har du spørgsmål om kompost, er du velkommen til at ringe til din kommune. Giv miljøet en hånd Når du komposterer det grønne affald fra køkken og have, får du ikke alene den fineste kompost til glæde for dine blomster og bede. Du giver samtidig miljøet og samfundet en hånd, fordi mængden af affald til forbrænding bliver mindre. Forbrænding er nemlig en dyr og miljøbelastende måde at skaffe sig af med affaldet på. Bruger du kompost i haven, kan du spare på energikrævende ressourcer som f.eks. kunstgødning og spagnum. Det kræver en lille indsats af dig med at sortere affaldet, men indsatsen er altafgørende. Er affaldet først blevet blandet sammen, kan det ikke mere genbruges. 4

5 Din håndbog om Kompost En naturlig del af genbruget I en række år har frasortering af glas, papir og farligt affald været en naturlig del af danskernes hverdag. Det er blevet en god vane ikke at smide genbrugeligt glas og papir i affaldssækken. Det grønne affald fra køkken og have er det lige så oplagt at sortere fra og genanvende. Ved at sortere alt det genanvendelige affald fra og behandle det på en miljørigtig måde, kan du bidrage til, at mængden af affald bliver mindre, og at miljøet sikres for de kommende generationer. 5

6 Kompostering af køkkenaffald Så enkelt er det 1 Sortér affaldet i køkkenet Det eneste, du behøver for at komme i gang med at lave kompost, er en lille spand i køkkenet til det grønne affald. Grønt affald er f.eks. kartoffelskræller, salatblade, æbleskrog og kaffegrums. Alle rester af grøntsager og frugt kan blive til kompost, og det bliver hurtigt en vane at sortere det fra det andet affald. Når du sorterer, bliver der oven i købet mindre restaffald til forbrænding til gavn for miljøet. Se sorteringsvejledningen på side 9. Fyld affaldet i kompostbeholderen 2 Når køkkenspanden er fyldt, tømmes den blot ned i en kompostbeholder. Der findes flere forskellige typer beholdere til kompostering af køkkenaffald. Fælles for dem er, at det er lukkede beholdere med både låg og bund. Så er der godt styr på affaldet og ingen adgang for skadedyr. 6

7 Kompostering af køkkenaffald 3 Komposten passer næsten sig selv Det grønne køkkenaffald bliver til kompost, efterhånden som du fylder det i kompostbeholderen. Det sørger smådyr og mikroorganismer for. Du skal blot huske at lægge et luftigt lag små kviste i bunden og blande med noget haveaffald. Du skal ikke regne med at have færdig kompost i løbet af nogle få uger. Omsætningen af affaldet tager sin tid, og du vil blive forbavset over, hvor meget affald en kompostbeholder kan rumme. Der kan sagtens gå et år, før du kan få færdig kompost ud af beholderen. Hvis du vil, kan du godt sætte lidt mere skub i omsætningen. Det kan du læse mere om i denne håndbog. Brug komposten overalt i haven 4 Den færdige kompost kan bruges mange steder i haven. Mellem buske og stauder, i køkkenhaven, blandet med jord i krukker eller som et tyndt lag på græsplænen. Kompost er et godt jordforbedringsmiddel, som forbedrer jordens evne til at holde på vand, løsner den og øger gennemluftningen. 7

8 Sorteringen i køkkenet Det grønne affald fra køkkenet kan blive til en god og næringsrig kompost, der kan gøre god gavn i din have. Det kræver blot en lille indsats med at sortere det grønne affald fra, så det ikke ender i skraldespanden. Gør det nemt for dig selv at sortere affaldet. En lille spand under køkkenvasken er lige ved hånden, når der er brug for den. En spand under vasken Det skal være nemt at komme af med det grønne køkkenaffald. Brug et skraldestativ med to poser eller en praktisk spand med låg under køkkenvasken. Bruger du en spand, kan du lægge noget avispapir i bunden - så er det nemmere at gøre spanden ren efter tømning. Skal det være rigtigt nemt, kan du købe poser, der bliver omdannet til kompost sammen med affaldet i kompostbeholderen. Meget kan komposteres Cirka 30-40% af affaldet fra en husholdning kan komposteres. Alt det, der stammer fra planteriget, kan bruges til kompost. Det vil sige frugt- og grøntsagsrester, kaffegrums, afskårne blomster og potteplanter. Du kan også bruge køkkenrulle og æggebakker. På nogle papbakker til frugt og grøntsager står der, at de kan komposteres. Riv pappet i små stykker og kom det i kompostbeholderen. Mindre mængder ris, pasta, brød og kagerester kan også lægges i beholderen. Se sorteringsvejledningen på næste side. Ikke egnet til kompost Bemærk, at kød, fedt, fisk og mælkeprodukter ikke må komposteres. Det vil komme til at lugte råddent og tiltrække skadedyr som rotter og spyfluer. Husk også at f.eks. ris og pasta ikke må være blandet med sovs og lignende. Gødning fra hunde og katte må ikke komposteres, da det kan indeholde parasitter. Centralkompostering Får du afhentet det grønne køkkenaffald til central kompostering, må du godt komme madrester som f.eks. kød og fisk sammen med det grønne affald. Se sorteringsvejledningen i afsnittet om centralkompostering på side 19. 8

9 Kompostering af køkkenaffald Gode råd Læg avispapir i bunden af køkkenspanden. Det suger en del af væden fra det grønne affald og forhindrer, at affaldet sætter sig fast i bunden. Papiret bliver til kompost sammen med det grønne affald. For at undgå rester af rengøringsmiddel i komposten, bør køkkenspanden kun vaskes med mellemrum. Brug evt. en pose i spanden. Husk, at almindelige affaldsposer skal tømmes og lægges i skraldespanden. Undgå store mængder skræller fra citrusfrugter. De er ofte sprøjtet med et stof, der hæmmer mug og er derfor svære at kompostere. Tøm spanden med det grønne køkkenaffald med jævne mellemrum, så undgår du lugt i køkkenet. Grønt affald til kompost Blomster Brødrester (små stykker) Frugt Grøntsager (også kogte) Kaffegrums med filter Kagerester Kartoffelskræller Kerner Kornprodukter Køkkenrulle Nøddeskaller Papbakker (uden tryk) Pasta Potteplanter Ris Strøelse fra mindre kæledyr Teblade med filter Æggeskaller (knuste) Må ikke komme i kompostbeholderen Aske Ben Fedt Fisk Kattegrus Kød Mælkeprodukter Osteskorper Pålægsrester Sovs Støvsugerposer Syge planter Er du i tvivl, om noget bestemt kan komme i kompostbeholderen, så lad være. Kom det hellere i skraldespanden. 9

10 Placeringen af beholderen Når køkkenspanden med det grønne affald skal tømmes, er det rart, hvis kompostbeholderen er lige i nærheden. Placeringen af beholderen er helt op til dig. Sørg blot for, at det bliver så praktisk som muligt at komme til beholderen. Der er altid plads til en kompostbeholder. Til kompostering af det grønne affald fra køkkenet skal der benyttes en lukket kompostbeholder med bund og låg. Det er for at være helt sikker på, at der ikke kommer nogen skadedyr. tæt på køkkenet, og det er nemt at tage køkkenspanden med ud sammen med skraldeposen. Husk blot, at skraldemanden skal have plads til at hente affaldssækken. Bruger du kompostorme i beholderen, skal du sørge for, at der er adgang til jorden neden under beholderen - så kan ormene søge tilflugt under beholderen, hvis der bliver for varmt eller for koldt. Til nogle typer beholdere hører der et ormerør. Det skal graves ned, før kompostbeholderen placeres. Der er altid plads til en kompostbeholder. Står den ved siden af affaldssækken, kan du tage det grønne affald med, når du skal ud med skraldeposen. Næsten uanset en haves størrelse er det muligt at finde plads til en kompostbeholder. De fleste færdiglavede kompostbeholdere tager ikke megen plads og har et udseende, der nok tåler dagens lys. Derfor kan beholderen f.eks. placeres ved siden af renovationsstativet, evt. skjult af en lille hæk eller stakit. På den måde er beholderen 10

11 Kompostering af køkkenaffald Kompostplads i haven Har du en stor have, kan du vælge at placere kompostbeholderen lidt længere væk fra huset. Det kan være praktisk at have beholderen stående tæt ved f.eks. en køkkenhave, hvor der jo er meget grønt affald egnet til kompostering. Gode råd Find et sted med lidt skygge og gerne i læ. Sørg for, at der er godt med plads omkring beholderen, så du kan komme til, når den skal tømmes, eller når komposten skal vendes (stikkes om). Har du meget haveaffald, der også skal i beholderen, er det rart, hvis der er adgang med en trillebør og plads til at findele grene og kviste. Prøv, om du kan finde en plads til kompostbeholderen tæt ved køkkenet. Så skal du ikke ned i haven med det grønne affald, når køkkenspanden skal tømmes en mørk vinteraften. Du kan indrette en hyggelig lille kompostplads i haven. Her er der også plads til at findele haveaffaldet. 11

12 Hold gang i processen En kompostbeholder behøver ikke megen pasning. Naturens egne mikroorganismer sørger for, at affaldet bliver omsat, efterhånden som det fyldes i beholderen. Du kan være med til at sikre gode betingelser for mikroorganismerne ved at følge rådene på disse sider. sige, at der gerne må komme lidt væde fra komposten, hvis man klemmer hårdt om en håndfuld. Er du ked af at stikke fingrene i komposten, kan du prøve at skrabe det øverste lag til side. Så kan du som regel se, om komposten er fugtig. Er der fugtigt i beholderen, kan der også være kondensvand på indersiden af låget. Rigtig fugtighed Start med at lægge et lag kviste i bunden af beholderen. Det giver luft til komposten og sikrer, at de første spandfulde grønt køkkenaffald ikke bliver for kompakt. Det er vigtigt for en god omsætning, at affaldet hverken er for vådt eller tørt. Er affaldet for vådt, begynder det at rådne i stedet for at blive til kompost. Er affaldet derimod for tørt, går omsætningen helt i stå. På nogle kompostbeholdere er der ventilationshuller, så du kan regulere lufttilførslen. Komposten skal være så fugtig som en opvredet svamp. Det vil Det er en god idé at stikke komposten om en gang imellem. Tøm beholderen - evt. ved at løfte hele kroppen af - bland affaldet godt og kom det tilbage i beholderen igen. 12

13 Kompostering af køkkenaffald Gode råd Undgå at komme for meget ensartet affald i beholderen. Det vil give en uheldig lagdeling, der kan stoppe lufttilførslen. Sørg for, at det grønne affald er blandet godt sammen. Affald fra haven er med til at give luft til de mikroorganismer, der omdanner affaldet til kompost. Du kan få en lidt hurtigere omsætning ved at tilsætte kød- og benmel. Drys en halv kopfuld på en gang om måneden. Kan købes på de fleste planteskoler. Du kan forkorte omsætningstiden ved at stikke komposten om af og til. Det gør du ved at tømme beholderen, blande indholdet godt og lægge det tilbage i beholderen igen. Når du skal tømme kompostbeholderen, kan du løfte hele toppen af beholderen. Det er nemmest, hvis man er to om det. Er omsætningen slet ikke gået i gang, kan det også være en god idé at stikke komposten om. Bland med haveaffald Det er en god idé løbende at blande det grønne køkkenaffald i beholderen med affald fra haven. Det grønne affald er ofte for vådt i sig selv og kan nemt klaske sammen og begynde at lugte. Bland derfor med haveaffald som f.eks. visne stauder, hækafklip og findelte kviste. Brug en greb, en kultivator eller en beluftningsstok til at blande med. Blandingen af køkken- og haveaffald giver som regel tilstrækkeligt med luft og fugt til de mikroorganismer, der omdanner affaldet. Hvor meget haveaffald du skal bruge, må du prøve dig lidt frem med. Typisk kan op mod halvdelen af affaldet i beholderen sagtens være affald fra haven. Du kan læse mere i afsnittet om komposteringsprocessen på side

14 Kompostering med varme Har du lige stukket komposten om, har du måske bemærket, at komposten bliver varm få dage efter. Det er, fordi mikroorganismerne har fået ekstra gode forhold i det blandede affald. Det er mikroorganismernes arbejde med at omdanne affaldet til kompost, der skaber varmen. I en isoleret kompostbeholder med en god blanding af grønt affald kan du have færdig kompost allerede efter 4-8 måneder. Sådan får du varme på For at en kompostering med varme skal lykkes, er det bedst, hvis du har en større mængde godt blandet køkken- og haveaffald og en isoleret kompostbeholder. Den isolerede beholder giver en bedre temperaturfordeling i affaldet, holder på varmen og gør det muligt også at lave kompost i de kolde måneder af året. Det bedste tidspunkt at starte en varmkompost på er i sommerhalvåret, hvor der normalt er mest grønt affald i køkken og have. Bland det grønne køkkenaffald godt med findelt haveaffald og vand lidt, hvis affaldet er for tørt. Hold processen i gang ved løbende at tilføre nyt grønt affald. Prøv at stikke en jernstang ned i komposten. Er spidsen varm, når du tager stangen op igen, er det tegn på, at der er gang i komposteringen. Følg varmeudviklingen Med den rette blanding af grønt affald kan temperaturen i løbet af den første uge stige til C. Du kan finde ud af, om komposten er blevet varm ved at stikke en jernstang ned i kompostbeholderen. Efter et stykke tid kan du tage jernstangen op og mærke, om spidsen er blevet varm. Du kan også måle temperaturen med et jordtermometer. I en isoleret beholder vil den høje temperatur holde sig i nogle uger, hvorefter den langsomt falder til et stykke over udetemperaturen. 14

15 Kompostering af køkkenaffald Da temperaturen vil være højest i midten af kompostbeholderen, er det en god idé at stikke komposten om, så snart temperaturen i den begynder at falde. På den måde bliver alt affaldet varmet op. Stiger temperaturen i beholderen til over 70 C, er der fare for, at affaldet kan brænde sammen. Du må da enten prøve at køle det ved at vande lidt, rode op i affaldet eller stikke indholdet om (tømme beholderen, blande affaldet og komme det tilbage i beholderen). Ud over, at varmkomposteringen giver en hurtig omsætning, er varmen også med til at ødelægge eventuelle ukrudtsfrø og sygdomskim. Gode råd Du kan sagtens bruge en isoleret kompostbeholder, selv om du ikke har ret meget grønt affald. Du opnår måske ikke så høje temperaturer i beholderen, men affaldet skal nok blive til kompost det tager bare lidt længere tid. For at få mere gang i komposteringen, kan du blande med f.eks. hønsemøg eller kød- og benmel. Sørg også for, at affaldet er tilpas fugtigt. Det er det, hvis du kan trykke lidt vand ud af det, når du klemmer en håndfuld hårdt sammen. Er komposteringen gået i stå i løbet af vinteren, kan det være nødvendigt at stikke komposten om. Tøm beholderen, bland indholdet godt og kom det tilbage i beholderen. 15

16 Kompostering med orme Kompostorme kan omsætte store mængder grønt affald på kort tid. Kompostorme er små, 5-7 cm lange, tynde og rødlige regnorme. De findes, hvor der er meget organisk affald f.eks. i gamle møddinger og kompostbunker. Deres store formeringsevne bevirker, at de kan optræde i stort tal under lune og fugtige forhold. Ormene elsker grønt køkkenaffald Ormekompostering er især ideel til nedbrydning af køkkenaffald, som ormene både kan lufte og fordøje, så det ender som næringsrig kompost uden nogen særlig indsats. Når du bruger orme til komposteringen, behøver du derfor ikke at blande med haveaffald. Ormene er mest aktive, når temperaturen i beholderen er mellem 15 og 25 C. Ved temperaturer over C eller frostgrader dør ormene eller flygter til jorden under beholderen. Du kan derfor ikke bruge orme, når du varmkomposterer. Hent kompostorme i en nærliggende mødding, hos naboen eller på planteskolen. Ormene formerer sig hurtigt til en passende mængde. Til nogle typer kompostbeholdere kan du købe et ormerør, der sikrer ormene adgang til jorden. Æg fra ormene kan som regel overvintre. Du kan købe kompostorme i mange planteskoler og havecentre. I mange kommuner kan du også få anvisning på, hvordan du får fat i kompostorme. Gode råd Hvis komposten lugter, eller der er mange små fluer, kan du med fordel dække det friske køkkenaffald til, når du lægger det i beholderen. Brug noget færdig kompost eller en avisside. Hvis du isolerer beholderen om vinteren, kan du forlænge komposteringsperioden lidt. Du kan bruge en isoleringsmåtte holdt på plads med et par stykker ståltråd. 16

17 Kompostering af køkkenaffald Husk ved tømning Når du komposterer i en lukket beholder, vil den færdige kompost efterhånden komme til at ligge i bunden af beholderen med det ikke omsatte affald øverst. Langt de fleste af ormene befinder sig i det ikke omsatte affald. Derfor bør du løfte laget med orme til side, før du fjerner den færdige kompost, og lægge affaldet med orme tilbage i bunden af beholderen efter tømningen. De orme, der kommer med i den færdige kompost, kan ikke overleve i almindelig havejord. De fleste bliver i øvrigt hurtigt spist af havens fugle. Almindelige regnorme fra haven duer ikke til kompostering i en kompostbeholder. Til gengæld er de med deres gange med til at dræne og lufte havejorden. Regnorme De danske regnorme kan inddeles i tre grupper: 1 de dybtlevende, 2 de pendlende og 3 de overfladelevende (kompostorme). Det er især de pendlende og de overfladelevende, der har betydning for nedbrydning af organisk affald. De pendlende lever af organisk materiale i de øverste jordlag. Det er dem, der laver lodrette gange og samler blade, der står som små kræmmerhuse. Deres afføring ses hyppigt som små regnormeskud på jordoverfladen. Sammen med de dybtlevende regnorme har disse pendlende regnorme stor betydning for jordens gode struktur og rige mikroliv. 17

18 Centralkompostering Det er ikke kun haveejere, der kan udnytte det grønne affald. I nogle kommuner er der mulighed for at aflevere det grønne affald til centralkompostering. Centralkompostering betyder, at det grønne affald skal sorteres fra og kommes i en ekstra affaldssæk eller container beregnet til grønt affald. Herefter bliver affaldet komposteret på et centralt anlæg. Sortér affaldet i køkkenet Det eneste, du behøver for at sortere grønt affald fra til kompost, er en lille plastspand i køkkenet til det grønne affald. Du kan også bruge et stativ med to poser. Grønt affald er f.eks. kartoffelskræller, grøntsagsrester, frugt og kaffegrums. Men også bleer og rester af kød kan blive til kompost på et centralt anlæg - i modsætning til kompostering hjemme i haven. Se sorteringsvejledningen på næste side. Når du sorterer affaldet, bliver der mindre restaffald til forbrænding til gavn for miljøet. Fyld det i sækken eller containeren Når posen med det grønne affald er fyldt, lægges den blot ned i den ekstra affaldssæk. Bor du i en etageejendom, skal posen måske i en container nede i gården. Husk at binde en knude på posen. Så undgår både du og skraldemanden lugtgener fra affaldssækken. Affaldet hentes og komposteres Der er flere måder at centralkompostere på. Nogle kommuner kører det grønne affald til et centralt komposteringsanlæg, hvor det først forkomposteres ved en temperatur på ca. 50 C i en kæmpestor tromle. Herefter blandes det med have- og parkkompost og lægges i miler (aflange bunker) på en modningsplads i ca. 10 uger. På andre centrale komposteringsanlæg kværner man blot det grønne affald, inden det lægges i miler. Herefter går naturens egen komposteringsproces i gang. Inden den færdige kompost tages i brug i private haver og på grønne anlæg, undersøges den for tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. En ekstra pose eller spand under køkkenvasken er det eneste, du behøver for at sortere det grønne affald fra til kompostering. 18

19 Centralkompostering Gode råd For at undgå lugtgener er det bedst at opbevare det grønne affald i skraldeposer. Husk at binde knude på posen. Du må gerne bruge en almindelig tynd skraldepose uden påtryk. Posen sorteres fra på komposteringsanlægget. Det er bedre at bruge en komposterbar plastpose. Husk at skifte poserne tit, da de hurtigt går i opløsning. Du kan også købe papirsposer specielt beregnet til grønt affald. Poserne bliver til kompost sammen med affaldet. Desuden suger de en del af fugten fra affaldet, så lugtgener mindskes væsentligt. Grønt affald til centralkompostering Bleer Blomster Brød Dressing Fedt Fisk Frugt Grød Grøntsager (også kogte) Kaffegrums med filter Kagerester Kartofler (også kogte) Kød Køkkenrulle Potteplanter Pålæg (kød) Pasta Ris Skræller Strøelse fra kæledyr Teblade med filter Teposer u. metalclips Æggeskaller Æggebakker Kan ikke bruges til centralkompostering Alubakker og folie Aske Bagepapir Engangsvaskeklude Folie Hygiejnebind Kapsler Karklude Kartoner Kattegrus Madpapir Plastemballage og bægre Skumbakker og plast Stanniol Støvsugerposer Tuber Vatpinde Sorteringsreglerne kan variere fra kommune til kommune. Er du i tvivl om noget bestemt kan afleveres til kompostering, så kom det hellere i skraldespanden eller kontakt din kommune. 19

20 Kompostering af haveaffald Så enkelt er det Behold haveaffaldet hjemme 1 Stort set alt affald fra haven bør blive hjemme i haven. Hækafklip, visne stauder, ukrudt, blade og affald fra køkkenhaven kan laves til en god kompost. Der er ingen grund til at lægge affaldet i sorte sække eller i traileren og køre det til genbrugsstationen. Rødder og evt. større grene kan dog med fordel afleveres på genbrugsstationen. 2 Byg en kompostbeholder Har du en have, har du også plads til at lade haveaffaldet ligge i et hjørne. Det vil især pindsvinene sætte pris på. Vil du gerne have det til at se lidt mere ordentligt ud, kan du købe eller selv bygge en kompostbeholder til haveaffaldet. Bruger du en kompostbeholder beregnet til køkkenaffald, kan du med fordel blande det grønne affald fra køkkenet sammen med haveaffaldet det får omsætningen til at gå hurtigere og giver en god næringsrig kompost. 20

21 Kompostering af haveaffald Komposten passer næsten sig selv 3 Haveaffaldet bliver langsomt til kompost, efterhånden som du fylder det i kompostbeholderen. Det sørger smådyr og mikroorganismer for. Hvis du vander affaldet en gang imellem og evt. tilsætter lidt gødning, kan du få omsætningen til at forløbe hurtigere. 4 Brug komposten overalt i haven Den færdige kompost kan bruges mange steder i haven. Mellem buske og stauder, i køkkenhaven, blandet med jord i krukker eller som et tyndt lag på græsplænen. Kompost er et godt jordforbedringsmiddel, som forbedrer jordens evne til at holde på vand, løsner den og øger gennemluftningen. Komposten er også god som gødning i bede, under buske og i køkkenhaven. 21

22 Lad affaldet blive i haven Brækker du en gren i mindre stykker og smider stumperne ind under solbærbusken, er du allerede i gang med at kompostere haveaffald. Har du en almindelig sund have, bør du ikke fjerne andet end de buketter, du forærer væk, og den frugt og de grøntsager, du spiser - resten bør blive i haven. Alt bliver til kompost Stort set alt fra haven kan komposteres. Det vil sige visne stauder og blomster, græsafklip, ukrudt, blade, nåle og rester af frugt. Kviste, grene og hækafklip skal hakkes i mindre stykker, hvis de skal blive til kompost inden for rimelig tid. Får affaldet lov til at passe sig selv, kan der sagtens gå et par år, inden det er blevet til kompost. Du kan selvfølgelig også bruge affaldet fra køkkenhaven. Rester af grøntsager er med til at få omsætningen til at gå lidt hurtigere. Gode råd Frisk græsafklip er udmærket i komposten. Du skal bare passe på ikke at lægge for meget af det i komposten på én gang. Så pakkes det let sammen i et lag, der ikke kan komme luft til. Bland græsset med det andet affald eller lad det ligge og tørre på plænen først. Afklippet græs er i øvrigt udmærket som jorddække mellem rækkerne i køkkenhaven. Langt det meste affald fra haven kan blive til kompost. 22

23 Kompostering af haveaffald Undgå ukrudtsfrø Syge planter, ukrudtsfrø og levende rødder af rodukrudt bør ikke komme i komposten. Sygdomskim og ukrudt kan godt overleve i komposten og spredes dermed senere i haven. Kattegrus er også betænkeligt, da det kan indeholde parasitter, der ikke med sikkerhed dør i komposten. Rodukrudt som f.eks. kvikgræs og havepest kan du lægge til tørre på græsplænen, inden det kommes i komposten. Ukrudt, der har dannet frø, kan lægges til tørre på græsplænen og sønderdeles sammen med græsset. Du kan også komme det i en sort plastpose og lade ukrudtet koge i solen. Brug grenene til et hegn I stedet for at bruge tid og kræfter på at findele nedfaldne grene og grene fra beskæring, kan du Brug grenene fra haven til at lave et lille hegn. Så slipper du for at hakke dem i stykker eller køre dem væk. udnytte dem i et kvashegn. Grenene holdes på plads af to rækker pæle. Afstanden mellem rækkerne skal være ca. ½ meter. Afstanden mellem pælene i rækken, må du tilpasse længden af de grene, du vil lægge i. Fyldet i kvashegnet synker sammen, efterhånden som materialet nedbrydes, så du kan løbende lægge nyt i. Hegnet er et godt, økologisk haveelement, der bl.a. kan være gemmested for det nyttige pindsvin. Du kan f.eks. bruge kvashegnet til at skærme for kompostpladsen. Gode råd Om efteråret kan de fleste blade blive liggende, hvor de falder. De tjener som en god vinterdækning for især sarte planter. Lander der store mængder blade på din græsplæne, bør du rive dem sammen og lægge dem ind under buske og træer. Et tæt lag blade kan svække græsset, fordi det forhindrer græsset i at få lys og luft. Nedfaldsfrugt må kun komme i komposten i små mængder ad gangen for at undgå gæring. Bedst er det at lægge frugten på jorden, så fuglene kan spise den. 23

24 Flade, bunke eller beholder? Alt efter havens størrelse og dit eget temperament kan du lade haveaffaldet ligge der, hvor det opstår, samle det i et hjørne af haven eller bygge en beholder til det. Kompostering på en flade Den letteste måde at kompostere haveaffald på er at bruge det direkte som dækmateriale langs hække, under træer og buske og mellem stauder og køkkenurter. Så vil orme, smådyr og jordens mikroorganismer sørge for, at affaldet bliver nedbrudt, ligesom det sker i f.eks. en skovbund. Jorddækningen har den fordel, at den beskytter jorden mod udtørring og hindrer ukrudt i at få fat. Når du fladekomposterer, vil du opleve, at fugle og rovbiller vil rode op i affaldet. Det skal du være glad for, for de hjælper med at bekæmpe smådyr som snegle, tusindben o.lign., der kan skade planterne. Kompostering i bunke Haveaffaldet kan også samles sammen og komposteres i en bunke et sted i haven. Vælg et sted med skygge og læ. For meget sol og vind kan udtørre komposten, så omsætningen stopper. Gode råd Vendes den fritliggende bunke af og til, vil eventuelle ukrudtsfrø komme frem i lyset og spire, så planterne kan luges op og komposteres. Omstikning (vending af bunken) en gang imellem vil forkorte omsætningstiden, fordi affaldet bliver luftet og blandet. Du skal starte med et lag kviste og små grene i bunden og derefter lægge affaldet på efterhånden, som du har noget. Skal bunken være praktisk at håndtere, bør den ikke være mere end ca. en meter høj og to meter bred. Start eventuelt en ny bunke til næste år. Se også afsnittet om kvikkompostering på side 27. Køkkenaffald egner sig ikke til kompostering i den fritliggende bunke på grund af risikoen for skadedyr. 24

25 Kompostering af haveaffald Kompostering i beholder Selv om det ikke er nødvendigt, kan det se lidt pænere ud med en ramme rundt om affaldet. Rammen kan udføres på mange forskellige måder. Den kan flettes af pil eller friske grene fra f.eks. hassel, røn eller birk. Byg selv en beholder til haveaffaldet. Rummene skal være ca. 1x1x1 meter. Brændestykker eller mursten på højkant i bunden af beholderen sikrer luft til komposten. Hvis du har lidt håndelag, kan du let selv bygge en kompostbeholder af træ med 2 eller 3 rum, der hver er ca. 1 kubikmeter. Så er der et rum, der kan bruges til at samle affald i, et til komposteringen og evt. et til den færdige kompost. En dekorativ kompostbeholder kan flettes af pil. Beholderen nedbrydes dog langsomt og kan være svær at tømme. Til formålet bør du vælge lærk, tuja eller eg, der har en god holdbarhed uden at være imprægneret. Det er vigtigt, at beholderens sider er nogenlunde tætte, derfor skal brædderne næsten støde op til hinanden. De tætte sider sikrer en bedre omsætning af affaldet. I de mere åbne beholdere kan det være svært at holde affaldet fugtigt, og derfor går omsætningen langsommere. 25

26 Hold gang i processen Haveaffaldet bliver stille og roligt omsat til kompost. Ved at skabe gode betingelser for naturens mikroorganismer, kan du sætte lidt mere skub i omsætningen. Når du findeler affaldet, bliver det nemmere for smådyr og mikroorganismer at komme til at omdanne affaldet til kompost. Rigtig fugtighed Affaldet i kompostbunken eller beholderen må hverken være for vådt eller for tørt. Især om sommeren skal du være opmærksom på, om komposten trænger til at blive vandet. Er komposten for tør, går omsætningen meget langsomt. Du kan også holde komposten fugtig ved at blande med friskt, grønt affald fra køkkenhaven, hækafklip og små mængder friskt græs. I regnfulde perioder kan du med fordel dække komposten til, så den ikke bliver for våd. Findel affaldet Uanset hvilken metode, du vælger til at kompostere haveaffaldet, går det hurtigst, hvis du findeler affaldet inden komposteringen. Til det formål er en god beskæresaks og en lille økse med en huggeblok rar at have. Klip eller hak kviste og grene i små stykker. Har du i en periode meget haveaffald, kan det være en god idé at leje en kompostkværn, eventuelt sammen med naboerne. En sådan kværn er meget effektiv og kan på kort tid forvandle store mængder haveaffald til træflis. Når du hakker haveaffaldet i små stykker, bliver det hurtigere til kompost. Gode råd Du kan nemt komme af med hækafklippet, hvis du klipper hækken ind på siderne af flere gange, så afklippet findeles samtidigt med klipningen. På den måde behøver du blot at jævne afklippet lidt ud efter klipningen, så det ligger som et nyttigt dæklag på jorden langs med hækken. 26

27 Kompostering af haveaffald Gode råd Gælder det stauderne, kan du om foråret tage hækkesaksen og klippe toppen ned i stykker à 5-10 cm. Det findelte afklip kan blive liggende mellem planterne som nyttig næring. Plænens pleje lettes, hvis den klippes så hyppigt, at græsset kan blive liggende jævnt fordelt på den. Så behøver den stort set ikke anden gødning. Har du en kompostbeholder med to rum, er det let at stikke komposten om. Flyt indholdet fra det ene rum over i det andet og bland godt. Omstikning Det er en god idé at blande affaldet godt sammen. For meget affald af én slags kan klaske sammen i tætte lag, der hindrer luftens adgang. Vil du blande affaldet rigtigt godt, kan du en gang imellem stikke bunken om. Det gør du ved at grave al indholdet ud af beholderen, blande det og lægge det tilbage igen. Har du bygget en beholder med flere rum, skal du bare flytte affaldet fra det ene rum til det andet. Komposterer du i bunke, kan du flytte affaldet over i en ny bunke ved siden af den gamle. Kompostering med orme Kompostorme er en art regnorm, der kan omsætte store mængder grønt affald på kort tid. De trives bedst ved en temperatur på grader og har det derfor fint i en kompostbunke. Ormene kan ikke klare sig i almindelig havejord og dør også, hvis det fryser eller bliver meget varmt i komposten. Ud over at omsætte affaldet sørger de for at skabe luft i komposten med deres gange, så mikroorganismerne får den nødvendige ilt. Varme i komposten - kvikkompostering Kvikkompostering er en metode, hvor en større mængde grønt affald omsættes hurtigt. Start med et luftigt lag kviste i bunden. Ovenpå lægges lagvis findelte planterester, dernæst gødning (dyre- eller kunstgødning) eller omsat kompost og til sidst et tyndt lag jord. De næste lag opbygges på samme måde. Hvert lag vandes. Til sidst dækkes bunken med et stykke plast eller presenning. Har bunken den rette fugtighed, vil temperaturen stige til ca. 60 grader i løbet af få dage. 27

28 Problemer med komposteringen? Selv om det er forholdsvis enkelt at lave sin egen kompost, kan der godt opstå problemer hen ad vejen. Måske har du haft en kompostbeholder i lang tid, uden at der er kommet kompost ud af affaldet? Måske er beholderen begyndt at lugte, eller der er mange små fluer, når du løfter låget? Her på siderne giver vi forslag til løsning på de mest almindelige problemer. Affaldet er for tørt Du skal vande det samtidig med, at du roder op i det. Du skal helst kunne trykke lidt vand ud af komposten, når du klemmer en håndfuld hårdt sammen. Affaldet er for groft, så det lejres for løst Du må starte forfra og findele affaldet med en økse eller en spade. Du kan også tage de groveste dele fra og lægge dem ud som fladekompost eller bruge dem som bund i en kompostbunke. Affaldet er klasket sammen til en våd klump Der er ikke nok ilt i affaldet, og det skal stikkes om og tilføres grovere materiale som f.eks. findelte grene og kviste. Komposten er spundet sammen af en gråhvid belægning og lugter af jord Så er der mange indtørrede strålesvampe i affaldet. Det er et tegn på, at affaldet er for tørt. Vand affaldet og bland godt. Ellers skal du ikke gøre noget ved de indtørrede svampe. Komposten lugter surt eller af kloak Komposten er for våd og iltfattig, og du må stikke den om og starte forfra med et større indhold af tørt materiale, som forbedrer strukturen, kviste, visne stauder og findelte grene. 28

29 Problemer med komposteringen? Noget af komposten er måske blevet til en klump ildelugtende ensilage. Findel klumpen og bland den i komposten igen. Komposten lugter af ammoniak Det kan skyldes, at der er for meget køkkenaffald og grønt og saftigt haveaffald i. Du må da stikke bunken om og tilføre sønderdelte kviste og grene. Affaldet mangler næring Bliver affaldet ikke omsat, selvom fugtigheden er tilpas, kan det være, fordi affaldet mangler næring. Du kan tilsætte gødning til affaldet i beholderen eller stikke den om (tømme affaldet ud, blande det og lægge det tilbage igen) og tilsætte grønt have- eller køkkenaffald, evt. kød- og benmel. Komposten er fuld af 5-7 cm lange, rødlige orm Det er et godt tegn på, at der er god gang i nedbrydningen af affaldet. Kompostorme kommer ofte af sig selv. Ved selv at tilføre orme, sikrer du en hurtigere kompostering. Der er små fluer i komposten De små bananfluer eller eddikefluer er helt harmløse og kan være svære at undgå. Prøv at dække det friske køkkenaffald til med lidt omsat kompost eller en side fra en avis. De små fluer i komposten kan skyldes, at der er for meget frugt i komposten, eller at den er gået i gæring. Du må da stikke komposten om og tilføre noget groft haveaffald. Der er myrer i komposten Er der mange myrer i komposten, kan det være, fordi den er for tør. Myrer kan ikke lide fugt, så prøv at vande komposten. Der er maddiker i komposten Hvis der er maddiker i komposten skyldes det sædvanligvis, at der ved en fejl er kommet kødrester i affaldet. Så snart kødresterne er væk, dør maddikerne. Hvis du ser en rotte Rotter er ikke specielt interesseret i det grønne køkken- eller haveaffald. En kompostbunke kan måske give en rotte lidt varme og læ. Hvis du ser rotter på din ejendom, skal du ringe til kommunens tekniske forvaltning, der så vil sørge for bekæmpelse og tilsyn, til rotterne er væk. 29

30 Hvad kan komposten bruges til? Komposten kan du bruge mange steder i din have, hvor den er med til at forbedre jordkvaliteten. Jorden bliver let og porøs og bedre til at holde på vand. Desuden indeholder komposten næring, der langsomt frigives til havens planter. Kvaliteten af komposten Kvaliteten af komposten er afhængig af, hvilket affald den er lavet af, og hvilken metode der er brugt til at nedbryde affaldet. Er affaldet nedbrudt i en bunke over meget lang tid, skal du ikke forvente nogen større gødningsvirkning på kort sigt, men derimod en god strukturforbedring af jorden. Er affaldet nedbrudt hurtigt i en varmkompost, kan komposten både have en god gødningseffekt og en god strukturforbedrende virkning. Ormekompost har også typisk en høj gødningsværdi. Kompost i køkkenhaven Især køkkenhaven kan nyde godt af komposten. Når du høster afgrøderne i køkkenhaven, fjerner du nemlig samtidig en masse næringsstoffer. I det tidlige forår kan du sprede et 2-3 cm lag færdig kompost ud oven på jorden. Det skal helst ske nogle uger før såning eller plantning. Den rene kompost kan nemlig indeholde mere næring, end de spæde planter kan holde til. Du kan også vente med at sprede komposten, til afgrøderne er kommet op. Læg så et tyndt lag mellem rækkerne. Alt efter kvaliteten Gode råd Kompost frarådes til brug ved surbundsplanter som f.eks. rododendron. Surbundsplanterne skal hellere have et tykt lag nedfaldne blade og let findelte grene hvert efterår. Kartofler kan smitte tomater med kartoffelskimmel. Til drivhuset bør du derfor kun anvende kompost uden indhold af kartofler eller kartoffelrester. af komposten kan det være nødvendigt at supplere med anden gødning helst dyregødning. I alle bede og under buske kan du også lægge et tyndt lag kompost oven på jorden. Det vil holde jorden fugtig og give næring til planterne. Buske og træer behøver ikke nødvendigvis supplerende næring. 30

31 Hvad kan komposten bruges til? Gode råd Er der meget ukrudt i komposten, kan du bruge den i urtehaven under grovere grøntsager. I et staudebed kan det være lidt sværere at komme til at fjerne ukrudtet, selv om det som regel sidder ret løst i jorden. Har du ikke lyst til at bruge kompost med ukrudt i, kan du prøve at varmkompostere den. Skal du bruge komposten på græsplænen, er det en god idé at sigte det groveste materiale fra i et sold, som er en stor, grovmasket si. Kompost som jorddække Den mere grove eller kun delvist omsatte kompost kan også spredes ud og virke som et effektivt jorddække mod udtørring. Den videre omsætning klarer jordens mikroorganismer og orme. Jorddækket holder også lyset ude og kan derfor gøre det vanskeligt for ukrudt at klare sig. Brug et lag kompost på 5-10 cm. Om efteråret beskytter jordækket mod frost og udtørring og tilfører jorden næring til væksten i det tidlige forår. På græsplænen og i potter Når græsplænen er revet godt igennem om foråret, har den godt af en såkaldt topdressing. Det er et tyndt lag godt omsat kompost blandet med fint grus eller sand. Mængden af sand afhænger af jordens og kompostens sammensætning. Det er en god idé at si komposten i et sold først. Der må højst lægges ca. en centimeter topdressing på, ellers kan plænen tage skade. Virker blandingen meget klistret, så lad være med at strø den, hvor der bliver gået meget, ellers kan komposten ende inde på gulvtæppet. Godt omsat kompost blandet med muld, sand eller spagnum kan bruges til planter i potter og krukker. Bland i forholdet en del kompost til to dele sand eller jord. Spireprøven Du kan hurtigt tjekke komposten for ukrudtsfrø ved at lave en spireprøve. Du skal blot lægge et lag kompost i en lille, ren plastikbakke fra kød el.lign., gøre komposten tilpas fugtig, dække med køkkenfolie og stille bakken ved stuetemperatur. Er der ukrudtsfrø i komposten, vil de spire i løbet af få dage. 31

32 Udstyr til kompostering af grønt køkkenaffald Når du komposterer det grønne affald fra køkkenet, skal du bruge en lukket kompostbeholder. Der er et stort udbud af færdige beholdere. Her på siderne viser vi nogle af de mest benyttede. Mange kommuner tilbyder kompostbeholdere til en fornuftig pris, så kontakt din kommune, hvis du skal i gang med at kompostere. HOT POT Type: Isoleret kompostbeholder velegnet til varmkompostering. Volumen: 260 liter. Ekstra ring øger volumen til 390 liter. Højde: 86 cm. Diameter: 75 cm. Materiale: UV-beskyttet plast. TARA-GLOBE Type: Isoleret kompostbeholder velegnet til varmkompostering. Volumen: 310 liter. Ekstra ring øger volumen til 470 liter. Vægt: 13 kg. Højde: 72 cm. Diameter: 100 cm. Materiale: Formstøbt polyetylen med 20 mm isolering. 100% genanvendelig. 32

33 Udstyr til kompostering Beluftningsrør Til HUMUS-beholder. Beluftningsrøret giver en bedre ventilation i beholderen. Ormerør Ormerøret graves ned i jorden under beholderen, så ormene nemmere kan komme ind og ud af beholderen. Beluftningsstok Stokken findes i forskellige udformninger. Beregnet til at ruske op i komposten med. HUMUS Type: Lukket kompostbeholder velegnet til kompostering med eller uden orme. Volumen: 320 liter. Vægt: 22 kg. Højde: 95 cm. Diameter v. bund: 105 cm. Materiale: 100% genbrugsplast. Bundplade af galvaniseret stål eller genbrugsplast. Køkkenspand Spand med låg til det grønne køkkenaffald. MILJØ SÆKKEN Type: Lukket kompostbeholder velegnet til kompostering med eller uden orme. Volumen: 280 liter. Vægt: 10 kg. Højde: 93 cm. Diameter v. bund: 80 cm. Materiale: Miljøvenligt polyetylen. Mindst 50% genbrugsplast. Bundplade med galvaniseret stålnet. 33

34 Det naturlige kredsløb Når du skal dyrke din have fornuftigt, bør du holde dig inden for de rammer, det naturlige kredsløb sætter. Det naturlige kredsløb Når du dyrker din have, kan du efterligne naturen. Gå f.eks. en tur i skoven og lær lidt om havebrug. I skoven, der nok er menneskeskabt, men som får lov til at hvile i sig selv, kan du umiddelbart se: 1) at jorden ikke bliver gravet, 2) at den altid er dækket, enten af friske, grønne planter eller af visne, brune plantedele og blade, 3) at der findes mange forskellige planter ind imellem hinanden, mangfoldigheden er stor. Økosystemet Skoven er et økosystem, hvor de forskellige planter og dyr har hver deres plads i fødekæden. Der er tale om producenterne, konsumenterne og nedbryderne. Producenterne er de grønne planter. Ved hjælp af lysenergi fra solen, kuldioxid fra luften og vand og næringssalte fra jorden skaber de grobund for nye planter. Processen kaldes fotosyntese og er en betingelse for plantevækst og dermed alt liv på jorden. Konsumenterne er alle organismer, der lever af planter. Nederst i hierarkiet er det rene vegetarer, planteædende mennesker og dyr. Længere oppe i hierarkiet er det rovdyr og de fleste mennesker, der spiser både kød og grønt. Nedbryderne er orme, smådyr, svampe og bakterier. De nedbryder både affaldet fra producenterne og konsumenterne, så det kan starte forfra som næringssalte for de grønne planter. Mangfoldige økosystemer Der er mange naturlige faktorer, der spiller ind på udformningen af et økosystem, f.eks. klima, jordbund og terræn. Et økosystem kan ændres ved naturlig udvikling, - såkaldt succession -, skiftende vejrlig, menneskelige påvirkninger med mere. I haven ændrer du økosystemet, når du høster grøntsager og frugt eller bearbejder jorden. Fjerner du materiale, må du på en eller anden måde erstatte det, f.eks. ved at føre det grønne affald fra køkkenet og haven tilbage til jorden. 34

35 Komposteringsprocessen Nedbryderne er orme, smådyr, svampe og bakterier. Grønt affald Konsumenterne er alle de organismer, der lever af planter. Lys, vand og kuldioxid Producenterne er de grønne planter. 35

36 Komposteringens mikrobiologi Ved kompostering forstås en nedbrydning af organisk affald ved hjælp af mikroorganismer, orme og andre smådyr. Ved kompostering svinder affaldet ind til en tiendedel samtidig med, at vægten halveres. Formålet med komposteringen er at forvandle affaldet, så det kan genbruges som næring i det naturlige kredsløb. Kredsløbet i kompostbunken I kompostbunken er der et kredsløb i lighed med det naturlige kredsløb, der er beskrevet på forrige side. Kredsløbet inde i kompostbunken handler ikke om levende planter, dyr og mennesker, men om organisk affald, orme, smådyr, svampe og mikroorganismer. Det ene hold mikroorganismer tager over efter det andet afhængig af kompostens sammensætning og modenhed samt dens temperatur og vandindhold. Det organiske affald spises af mikroorganismerne for til sidst at ende som næringsstoffer. Vand og luft For at mikroorganismerne kan leve og formere sig, er de afhængige af vand og ilt ligesom mennesker. Der forbruges meget ilt under komposteringen. Derfor skal man sørge for en god lufttilførsel. Når der er fri adgang til ilt, kalder man det en aerob nedbrydning af det grønne affald. For meget vand i komposten vil hindre tilgangen af ilt, så gavnlige organismer kvæles og erstattes af skadelige, der kan sætte en ildelugtende forrådnelse i gang. Det kaldes en anaerob nedbrydning. For lidt vand i bunken vil få nedbrydningen til at gå i stå. Liv giver varme og kuldioxid Ved mikroorganismernes aktivitet frigøres varme. Hvor meget varme der udvikles, er afhængig af affaldets sammensætning. Den kuldioxid, planterne optog fra luften, leveres ved nedbrydningen tilbage i samme form, som den blev optaget. Organisk materiale Mikroorganismer Smådyr Ilt Vand Kompost Kuldioxid Vand (damp) Varme Komposteringen sker ved, at mikroorganismer og smådyr i fællesskab omdanner organisk materiale til næringsrig muld. 36

37 Komposteringsprocessen C/N-forholdet en nyttig viden C (carbon) er betegnelsen for kulstof og N (nitrogen) for kvælstof. For at komposteringen ikke skal vare for længe, skal der være et afbalanceret forhold mellem tilgængeligt kulstof og kvælstof. Forholdet kaldes C/N-forholdet. Som tommelfingerregel gælder, at grønt affald og køkkenaffald har lavt C/N-forhold, mens træagtigt affald har et højt. Se tabellen. Grønt affald fra køkkenet indeholder meget kvælstof. Affaldet har derfor et lavt C/N-forhold. Den gode cirkel sluttes Komposten, som vi betragter som et slutprodukt, er ikke fuldstændig nedbrudt. Den er en blanding af svært nedbrydelige planterester samt mikroorganismer og deres affaldsstoffer. I forbindelse med den videre langsomme nedbrydning frigiver komposten næringssalte, som planterne kan bruge til vækst den gode cirkel er sluttet. C/N-forholdet skal helst ligge på 25-30, hvilket det normalt gør, hvis der er lige dele køkkenaffald og haveaffald i kompostbeholderen. Er tallet meget lavere, indeholder materialet for meget kvælstof, der kan gå tabt som ammoniakdampe. Er tallet meget højere, vil nedbrydningen gå langsomt. Skemaet giver et fingerpeg om affaldets egenskaber. Det kan udnyttes, hvis der opstår problemer med komposteringen. Affaldets egenskaber C/N-forhold Struktur Vandindhold Bark fast lav Frugt 30 blød høj Grannåle 30 fast middel Græsafklip blød høj Halm fast lav Halmfattig dyregødning 20 blød middel-høj Grønt køkkenaffald blød høj Løv middel middel Savsmuld og træflis fast lav 37

38 Hvorfor lave kompost? Internationalt er der fokus på miljøet. FN har sat bæredygtig udvikling som et mål, alle bør stræbe efter. Det indebærer, at økonomisk vækst og levestandard må tilpasses, så naturens ressourcer ikke skades. I Danmark er der udarbejdet en handlingsplan for affaldet. Det overordnede mål for planen er, at % af dagrenovationen skal genanvendes. Regeringens redegørelse om affald, Affald 21, fortæller med al tydelighed, at vi kan gøre det bedre. Vi genanvender kun ca. 1/3 af det, der er målet, og kun ca. 1/3 af alle familier i enfamilieboliger hjemmekomposterer det grønne affald fra køkken og have. Affald belaster Jo mere affald vi producerer, jo flere ressourcer skal der til at indsamle og behandle det. Det belaster miljøet og koster mange penge at hente affaldet ved hver enkelt husstand. Når affaldet efterfølgende skal brændes, står vi tilbage med slagger og andre restprodukter, der skal deponeres på en miljømæssig forsvarlig måde. Kompostering gavner Når du komposterer dit grønne affald hjemme i haven, nedsætter du belastningen af miljøet. Din mængde af affald til forbrænding bliver typisk 30-40% mindre. I tilgift får du naturlig gødning til din have på en nem og billig måde. Foruden at være billig gødning har kompost gunstige virkninger på jorden: Kompost forbedrer jordens struktur, så vand og luft lettere kan trænge ind. Kompost øger jordens evne til at binde vand og næringssalte, så jorden ikke så let udtørrer. Desuden giver kompost næring til jordens mikroliv, som hæmmer de mikroorganismer, der kan fremkalde plantesygdomme. 38

39 Hvorfor lave kompost? Sparer kunstgødning og spagnum Når du bruger kompost, kan du spare meget af den kunstgødning, der bruges for meget af. Fremstilling og transport af kunstgødning kræver store mængder energi. Desuden er der altid en risiko for, at regnen udvasker denne form for gødning, inden planterne når at optage den. På den måde ender en del af gødningen i grundvandet. Næringen i komposten frigives derimod langsomt og bliver ikke så let skyllet bort. Gode oplevelser i haven En anden fordel ved at lave kompost er selve oplevelsen med at sende naturens egne ressourcer tilbage i kredsløbet. At følge noget, der før var affald, blive til et værdifuldt tilskud til havens planter. Det kan give mange, gode stunder i haven og så er det gratis. Komposten har en jordforbedrende virkning lige som spagnum. Jorden bliver let og porøs. Spagnum er en ressource, som kræver energi til udvinding og transport. Komposten derimod kræver kun lidt arbejde og noget grønt køkkenog haveaffald. Husk blot, at komposten ikke kan erstatte spagnum ved f.eks. surbundsplanter. Hertil er kompostens ph-værdi alt for høj. 39

40 Stikordsregister Affaldet i haven 22 Aerob nedbrydning 36 Affald Affald belaster 38 Affald til forbrænding 9, 19, 38 Affaldets egenskaber 37 Ammoniak 29, 37 Anaerob nedbrydning 36 Avispapir 9 Belastning af miljøet 38 Beluftningsstok 33 Blade 23 Bland med haveaffald 13 Brug af komposten 30 Byg en kompostbeholder 25 C/N-forholdet 37 Centralkompostering 18 Citrusfrugter 9 Det naturlige kredsløb 34 Dækmateriale 24 Ensilage 29 Findeling af affaldet 26, 28 Fladekompostering 24 Flis 26 Fluer i komposten 16, 29 Fotosyntese 34 Frostgrader 16 Frugt 23 Fugtighed 12, 26 Genbrug 5 Gode oplevelser 39 Grene 23 Græs i komposten 22 Græsplænen 23, 27, 31 Græs som jorddække 22 Grønt køkkenaffald 8, 9, 13 Gødning i komposten 27, 29 Gødning 38 Handlingsplan for affald 38 Haveaffald, kompostering 20 Haveaffald i komposten 13, 37 Huggeblok 26 Hurtigere omsætning 13 Hækafklip 22, 26 Højt C/N-forhold 37 Ilt til mikroorganismerne 36 Isoleret kompostbeholder 14 Jorddække 24, 31 Jordens struktur 38 Jordforbedring 39 Kartoffelskimmel 30 Kattegrus 9, 19 Klipning af hæk 26 Kompostbeholder 10, 25, 32 Kompostbunke 24 Kompostering af haveaffald 20 Kompostering af køkkenaffald 6 Kompostering gavner 38 Kompostering med varme 14 Komposteringsanlæg 18 Komposteringsprocessen 34 Kompostkværn 26 Kompostorme 16, 27, 29 Kompostplads 11 Konsumenter 34 Kredsløbet i komposten 36 Kuldioxid 36 Kulstof 37 Kunstgødning 39 40

41 Stikordsregister Kvaliteten af komposten 30 Kvashegn 23 Kvikkompostering 27 Kvælstof 37 Køkkenaffald 6 Køkkenhaven 30 Køkkenrulle 9, 19 Lavt C/N-forhold 37 Luft til komposten 12, 13 Lugt fra komposten 28 Maddiker i komposten 29 Mere gang i komposteringen 15 Mikrobiologi 36 Mikroorganismer 36 Myrer i komposten 29 Nedbrydere 34 Nedfaldsfrugt 23 Næringssalte 37, 38 Omstikning 12, 15, 27 Omsætning til kompost 12 Ormekompostering 16 Ormerør 10, 16, 33 Papbakker 8 Parasitter 8 Pasning af kompostbeholder 12 Pasta 9, 19 Placering af kompostbeholder 10 Plænen 27 Problemer med komposteringen 28 Producenter 34 Regnorme 17 Rododendron 30 Rotter 29 Skadedyr 29, 8, 10 Skraldeposer, komposterbare 19 Sold 31 Sortering i køkkenet 8, 9 Sortering til centralkompost 18, 19 Sorteringsvejledning 9, 19 Spagnum 39 Spireprøve 31 Spredning af kompost 30 Stauder 27 Stikke komposten om 12, 15, 27 Strukturforbedring 30 Strålesvampe 28 Støvsugerposer 9, 19 Surbundsplanter 30 Sygdomskim 15 Syge planter 9, 23 Topdressing 31 Tømning af kompostbeholder 12, 15, 17 Udstyr til kompostering 32 Udvaskning af gødning 39 Ukrudt 15, 23, 31 Vand til mikroorganismerne 36 Vanding af komposten 26, 28 Varme i komposten 14, 27, 36 Ændring af økosystem 34 Økosystemet 34 41

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Tøm ofte spanden med det grønne køkken affald, så undgår du lugt i køkkenet. Kompostering er nemt! Genbrug det grønne køkken affald Hjemmekompostering giver mere plads

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Håndbog om. Kompost. Håndbog om

Håndbog om. Kompost. Håndbog om Håndbog om Kompost Håndbog om Indhold Håndbog om Kompost 4 Kompostering af køkkenaffald 6 Så enkelt er det 6 Sorteringen i køkkenet 8 Placeringen af beholderen 10 Hold gang i processen 12 Kompostering

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

kompost Din håndbog om

kompost Din håndbog om Din håndbog om kompost Det er enkelt at lave kompost ud af det grønne affald fra køkken og have. Når affaldet bliver til kompost, gør det gavn hjemme i haven i stedet for at belaste miljøet. Brug denne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6 Indholdsfortegnelse Hjemmekompostering - praktisk, billigt og nemt! side 1 Hvad er kompostering? side 2 Hvor skal beholderen stå? side 3 Sådan kommer du i gang side 4 Sådan holder du komposteringen ved

Læs mere

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr

Den levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN

Læs mere

Ny affaldsbeholder. med to rum. Bio. Rest. Sortér din dagrenovation i bioaffald og restaffald

Ny affaldsbeholder. med to rum. Bio. Rest. Sortér din dagrenovation i bioaffald og restaffald Ny affaldsbeholder med to rum Sortér din dagrenovation i bioaffald og restaffald Bio Rest Kære borger Den 1. juli 2009 er vi klar med den nye affaldsordning i Kalundborg Kommune. Fremover skal du sortere

Læs mere

GOD KOMPOST - GLAD HAVE

GOD KOMPOST - GLAD HAVE GOD KOMPOST - GLAD HAVE Skibstrup Kompost og Skibstrup Topdress 2 Skibstrup Kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra

Læs mere

er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det.

er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det. Alt affald er i dag ressourcer 81 kg bioaffald pr. husstand i Slagelse Kommune bliver hvert år brændt af. Det er meget bedre for miljøet at genbruge det. 2 ENDNU MERE GENBRUG I dag afleverer vi i Slagelse

Læs mere

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre:

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre: Plantefrø.dk Mere om Økologi Plant-Routes Baggrunds artikler (1) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Introduktion At dyrke grøntsager og blomster i haven er en både sjov og sund hobby. Der er i de sidste 20

Læs mere

Fælleskompostering i etageejendomme

Fælleskompostering i etageejendomme Fælleskompostering i etageejendomme Denne pjece er produceret af Københavns Kommune og er redigeret af R98 s kommunikationsafdeling på baggrund af materiale fra Københavns Miljø- og Energikontor, KMEK.

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Affaldshæfte 2015 I N F O R M AT I O N O M A F F A L D

Affaldshæfte 2015 I N F O R M AT I O N O M A F F A L D TIL SAMTLIGE HUSSTANDE I LEJRE KOMMUNE Affaldshæfte 2015 I N F O R M AT I O N O M A F F A L D Bedre sortering giver mere genbrug I de kommende år skal vi sortere og genbruge endnu mere af vores husholdningsaffald

Læs mere

Bykompostspanden. terrasse.

Bykompostspanden. terrasse. Bykompostspanden Vil du gerne genbruge dit madaffald og lave din egen kompost på en nem og enkel måde? Så er Bykompostspanden løsningen! Uanset om du bor i hus, lejlighed, sommerhus eller kolonihave, og

Læs mere

Ny af dit køkkenaffald

Ny af dit køkkenaffald Ny sortering af dit køkkenaffald Beholder med sort låg er til restaffald, beholder med grønt låg er til bioaffald. Kære borger I løbet af 2012 skal alle husstande i den tidligere Ledøje Smørum Kommune

Læs mere

Et langtidsholdbart anlæg til varmkompostering.

Et langtidsholdbart anlæg til varmkompostering. Et langtidsholdbart anlæg til varmkompostering. Resume. Denne rapport beskriver udviklingen af et langtidsholdbart komposteringsanlæg, der kan anvendes til varmkompostering i almindelige parcelhushaver

Læs mere

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

BIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE

BIOAFFALD FORSØG I MADAFFALD OG GRØNT HAVEAFFALD FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE BIO MAD OG GRØNT HAVE FOR VILLAER VILLALEJLIGHEDER OG RÆKKEHUSE FORSØG I 2016 DET KAN DU LÆSE I GUIDEN BIO Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Forsøg med bioaffald Tidsplan for forsøget Køkkenspand og bioposer

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken

Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken Forsøg med affaldssortering i Vandtårnsparken Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Vandtårnsparken er udvalgt til at deltage i et forsøg med affaldssortering, som gennemføres af Næstved Kommune

Læs mere

DYNAMISK KOMPOSTTROMLE. Samlevejledning Detaljeret produktbeskrivelse Komposteringsvejledning

DYNAMISK KOMPOSTTROMLE. Samlevejledning Detaljeret produktbeskrivelse Komposteringsvejledning DYNAMISK KOMPOSTTROMLE Samlevejledning Detaljeret produktbeskrivelse Komposteringsvejledning Indholdsfortegnelse Generelle anvisninger 2 Samlevejledning 3 Komposttromlens egenskaber 21 Komposteringsbeskrivelse

Læs mere

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene

Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien

Læs mere

Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt

Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt 1 Indhold Side Hvorfor hjemmekompostere?..................... 3 Hurtig vejledning............................... 4 Hvad du kan kompostere?........................

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør

Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør Forsøg med affaldssortering i Skovparken Korsør Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering I Skovparken er vi gode til at sortere vores affald. Vi er endda helt i front på visse områder. Fx var vi blandt

Læs mere

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have

Skibstrup kompost og topdress. God kompost - glad have Skibstrup kompost og topdress God kompost - glad have 2 Skibstrup kompost - det naturlige valg Al kompost fra Skibstrup Affaldscenter er fremstillet af rent haveaffald grene, blade og græs fra haver og

Læs mere

nyt om AFFALD - fra helårshuse i Frederikssund Kommune

nyt om AFFALD - fra helårshuse i Frederikssund Kommune nyt om AFFALD - fra helårshuse i Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse Kære borger................................... side 4 Ændringer i dit område... side 6 Nye spande hvornår og hvordan?............

Læs mere

KOMPOST - FRA JORD TIL BORD

KOMPOST - FRA JORD TIL BORD KOMPOST - FRA JORD TIL BORD vitavini.com marts 2015 JORDENS MIKROLIV HVAD ER KOMPOST? Planter kan kun optage de næringsstoffer, der er opløste i jordvæsken. Vandet hjælper til at transporten næringsstofferne

Læs mere

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler

Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Sprøjtefri Have Slip for ukrudt uden sprøjtemidler Det finder du i folderen Drop sprøjtemidler i haven... 3 Fjern ukrudtet... 4 Ukrudt i køkkenhave og staudebed... 5 Græsplænen... 6 Mos i græsplænen...

Læs mere

Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt

Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt Hjemmekompostering - når det er for grønt til at være skidt 1 Indhold Side Hvorfor hjemmekompostere? Kære borger Hvorfor hjemmekompostere?..................... 3 Hurtig vejledning...............................

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Ny affaldsordning fra 1. oktober 2016 HVER FOR SIG HVER SIN VEJ

Ny affaldsordning fra 1. oktober 2016 HVER FOR SIG HVER SIN VEJ Ny affaldsordning fra 1. oktober 2016 HVER FOR SIG HVER SIN VEJ BIOAFFALD RESTAFFALD NY BEHOLDER med 2 rum til dit affald Du får snart en ny affaldsbeholder med 2 rum. Fremover skal du nemlig sortere dit

Læs mere

NYT FRA PILOTFORSØGET

NYT FRA PILOTFORSØGET NYT FRA PILOTFORSØGET DECEMBER 2012 GODT I GANG! Kære pilotdeltager Du har nu været i gang med at sortere affald til genbrug i godt fire måneder, og vi håber, at det er blevet en del af din dagligdag.

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

beboerinformation TIL PRÆSTEMARKSHUSENE Vedr. KOM POSTBEHOLDERE. Vedr. afbrænding i haverne.

beboerinformation TIL PRÆSTEMARKSHUSENE Vedr. KOM POSTBEHOLDERE. Vedr. afbrænding i haverne. Aå beboerinformation ROSKILDE BOLIGSELSKAB Parkvænset 25. 4000 Roskilde.Tlf. 46 35 25 90 05.08.98 TIL PRÆSTEMARKSHUSENE Vedr. KOM POSTBEHOLDERE. I uge 33 vil ae lejemå få leveret en "DT hurtig-kompostbeholder"

Læs mere

Sådan håndterer du haveaffaldet bedst

Sådan håndterer du haveaffaldet bedst Sådan håndterer du haveaffaldet bedst Affald. Havesæsonens overskud af græs, hæk og ukrudt havner jævnligt i naturen frem for at blive kørt til losseplads eller ende som kompost. På den måde spreder fremmede

Læs mere

Dit affald Ny ordning i Viborg midtby

Dit affald Ny ordning i Viborg midtby Dit affald Ny ordning i Viborg midtby Miljøstationer i midtbyen Regeringen har besluttet, at affald skal genanvendes og udnyttes langt bedre i fremtiden, end det er tilfældet i dag. I Viborg Kommune genanvender

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Når skraldet skal fjernes

Når skraldet skal fjernes Når skraldet skal fjernes Information om affaldssystemet i Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Horsens Kommunes affaldssystem - nemt for dig og godt for miljøet Horsens Kommune har et velfungerende

Læs mere

NYTTEHAVEFORENINGEN N/F

NYTTEHAVEFORENINGEN N/F NYTTEHAVEFORENINGEN N/F 200 ORDENSREGLER 2016 22 03 2016 N/F 200 1 1 Ordensregler: Stk. 1. Det er ethvert medlems pligt, at være på vagt for uvedkommende færdsel i foreningen, og det er forbudt medlemmernes

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

SORTERINGS- GUIDEN 2016

SORTERINGS- GUIDEN 2016 SORTERINGS- GUIDEN 2016 VILLA / RÆKKEHUS DIT AFFALD ER FOR GODT TIL AT SMIDE UD Sortering skal være så nemt som muligt for dig og din familie. I sorteringsguiden kan du se, hvordan du sorterer dit affald.

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park

Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park Forsøg med affaldssortering i Sct. Jørgens Park Affaldsforsøg skal føre til bedre sortering Sct. Jørgens Park er, sammen med tre andre boligområder, udvalgt til et nyt forsøg med affaldssortering. Forsøget

Læs mere

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?

Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge?

På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Tidsstempel På en skala fra 1-5, hvor meget tid føler I, at I har brugt på Nulskrald den sidste uge? På en skala fra 1-5, hvor motiverede har I været til at arbejde med Nulskrald den sidste uge? Hvor mange

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL HÅRD PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ 2 Hvorfor sortere? RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR

Læs mere

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem

Læs mere

Joraform AB har siden 1990 udviklet og markedsført kompostmaskiner til lokal kompostering af husholdningsaffald.

Joraform AB har siden 1990 udviklet og markedsført kompostmaskiner til lokal kompostering af husholdningsaffald. Joraform AB har siden 1990 udviklet og markedsført kompostmaskiner til lokal kompostering af husholdningsaffald. Vores kunder er primært boligforeninger, haveforeninger, byggefirmaer, skoler og cateringvirksomheder.

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald PAPIR RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD KARTON METAL PLAST GLAS Sådan sorterer du dit affald Fællesløsning TEKNIK OG MILJØ RESTAFFALD TIL FOR- BRÆNDING MAD- AFFALD PAPIR KARTON METAL PLAST GLAS

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald Sådan sorterer du dit affald BRØNDBY KOMMUNE Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler

SPRØJTEFRI HAVE Gør kål på ukrudtet uden sprøjtemidler Bunddækkeplanter I naturen er der næsten aldrig store flader med samme art. Når et bed består af flere arter, er det ikke så udsat for angreb af plantesygdomme og skadedyr. Der er biologisk mangfoldighed.

Læs mere

Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling

Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling Beskrivelse af forsøg med indsamling af bioaffald Idéen i forsøget er at udnytte de eksisterende beholdere til haveaffald til indsamling af bioaffald. Bioaffald består af madaffald og grønt haveaffald.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Velkommen til møde om den nye affaldsløsning SKRALDETANTERNE KOMMER TAG PÆNT I MOD DEM

Velkommen til møde om den nye affaldsløsning SKRALDETANTERNE KOMMER TAG PÆNT I MOD DEM Velkommen til møde om den nye affaldsløsning SKRALDETANTERNE KOMMER TAG PÆNT I MOD DEM Velkommen til møde for grundejerforeninger om den nye affaldsløsning Velkomst og indledning v. Miljøchef Kathleen

Læs mere

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine

Monterings- og brugsvejledning. Freshlife. automatisk spiremaskine Monterings- og brugsvejledning Freshlife automatisk spiremaskine Kære kunde Tak, fordi du har købt den automatiske spiremaskine fra Freshlife. Vi håber, at du bliver glad for dit køb og bliver inspireret

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

MADSPILD OG EMBALLAGE

MADSPILD OG EMBALLAGE FORLØB NR. 6 Hvad er din madpakke pakket ind i? Det er ikke helt lige meget, hvad du eller dine forældre pakker din madpakke ind i. Det betyder nemlig noget for madens holdbarhed, og der er brugt ressourcer

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske GULERØDDER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kulhydrat Kalium Det er godt for os at spise gulerødder. Vi bliver mere sunde af det. Gulerødder indeholder meget

Læs mere

Inspiration til indretning af affaldssortering i dit køkken. Se her, hvordan en række affaldskunder i Fors A/S har indrettet deres sortering

Inspiration til indretning af affaldssortering i dit køkken. Se her, hvordan en række affaldskunder i Fors A/S har indrettet deres sortering Inspiration til indretning af affaldssortering i dit køkken Se her, hvordan en række affaldskunder i Fors A/S har indrettet deres sortering Sorteringssystem af genbrugsplast Fors A/S har i tæt samarbejde

Læs mere

PLAST. Plast skal være fri for fødevarer og drypfri.

PLAST. Plast skal være fri for fødevarer og drypfri. PLAST Plast er fx emballage fra madvarer, frugt og grønt, dunke fra drikkevarer, shampoo, milde vaskemidler, opvaskemidler og rengøringsmidler, cd-hylstre og bobleplast, plastikposer fra slik, plastikindpakning

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Kom godt i gang med. kompost

Kom godt i gang med. kompost Kom godt i gang med kompost 1 Forord Denne pjece giver svar på de hyppigst stillede spørgsmål omkring fælleskompostering i boligområder. Hensigten er, at undgå de problemer som kan opstå når man kaster

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Hjemmekompostering WEBUDGAVE TEKNIK OG MILJØ

Hjemmekompostering WEBUDGAVE TEKNIK OG MILJØ Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ Kompostering er nemt! Genbrug det grønne køkken affald Hjemmekompostering giver mere plads i affaldssækken og sparer dig for eventuelle udgifter til et ekstra affaldsstativ

Læs mere

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det?

Tal om skrald 1. Opgavesæt om metal Hvor mange af dem her bliver det? 1. Opgavesæt om metal Peter) og deres to børn Caroline og Jonas. Familien Falk elsker dåsemad. I løbet af en uge spiser de 3 dåser flåede tomater, 1 dåse majs, 1 dåse søde ærter, 2 dåser med bønner, 1

Læs mere

Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk

Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk Pindstrup s haveprogram til dig og dine planter... www.pindstrup.dk Pindstrup med Neutral ph Pindstrup Plus Pindstrup Plus er næringsberiget sphagnum, det vil sige sphagnum tilsat kalk (ph 6) og næringsstoffer.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt KOMPOST OG GRØNGØDNING Grønsagerne i køkkenhaven har brug for næring for at kunne vokse. I den traditionelle have tilfører

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

2 HJULET BIOBEHOLDER. Part of the ESE world BIO SELECT, 2 HJULET BIOBEHOLDER BIO SELECT

2 HJULET BIOBEHOLDER. Part of the ESE world BIO SELECT, 2 HJULET BIOBEHOLDER BIO SELECT 2 HJULET BIOBEHOLDER Part of the ESE world BIO SELECT, 2 HJULET BIOBEHOLDER BIO SELECT 2 HJULET BIOBEHOLDER BIO LOGISK BIOAFFALD Bioaffald er det organiske affald, der naturligt stammer fra vegetabilske

Læs mere

Plads til 2 ugers affald

Plads til 2 ugers affald Plads til 2 ugers affald vælg den rigtige beholder Mindre slid på vejene Bedre for økonomien Bedre for miljøet Plads til 2 ugers affald Her kan du se, hvilke affaldsbeholdere du kan vælge mellem til din

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere