TOPPEN PÅ AF... Informations- og KommunikationsTeknologi

Transkript

1 TOPPEN PÅ AF... Informations- og KommunikationsTeknologi

2 HOMECARE telemedicin VoIP interaktivt tv computerspil 4G virtuel kirurgi billeddiagnose maskinintelligens trådløs sikkerhed satellitkommunikation konvergens i teleinfrastrukturer trådløs kommunikation software defineret radio IT-STØTTEDE OPLEVELSER rekonfigurerbare systemer intelligente transportsystemer lokationsbaserede services intelligent INDLEJRET software beslutningsstøtte medicinsk Vejen til TOPPEN Det er altid en kamp at nå toppen. Men når man står der, er det alle anstrengelserne værd. Man bruger et øjeblik på at nyde det. Og så begynder man at tænke på den næste udfordring. Gennem mere end 30 år har Aalborg Universitet (AAU) indtaget førerpositionen inden for en række højteknologiske discipliner. Toppen er nået gennem en målrettet indsats og en konstant stræben efter forbedring. Derfor anerkendes universitetets forskning og undervisning inden for Informations- og KommunikationsTeknologi også både nationalt og internationalt. Mange teknologiske tangenter IKT er en forkortelse for Informations- og KommunikationsTeknologi. Betegnelsen er blevet vigtig på AAU, fordi den fungerer som et samlende begreb for en meget bred gruppe af forskningsområder. Og det er netop bredden, der adskiller AAU fra andre internationale universiteter. Med højt profi leret IKTforskning i så forskellige discipliner som mobilteknologi, intelligente indlejrede systemer, sundheds-ikt og IKT-støttede oplevelser har AAU mange tangenter at spille på. Forskningens bredde på AAU har desuden skabt et blomstrende tværfagligt miljø. Teknologier, brancher og ekspertiseområder mikses til en vital cocktail af innovation og kreativitet. AAU i verdenseliten Med stort fokus på international vidensdeling blander AAU sig i forskningens verdenselite. I dag har AAU mere end 500 internationale universiteter som samarbejdspartnere. Mange verdensførende forskere vælger Aalborg som base for deres nytænkende projekter. Universitetet som helhed har desuden involveret sig i en lang række nationale og internationale forskningsprojekter med offentlige og private partnere. Fremtiden skrives her Den brede ekspertise inden for IKT giver AAU en fremtrædende rolle i formuleringen af fremtidens teknologi. Lige nu arbejder forskere overalt på universitetet med de IKT-redskaber, -design og -oplevelser, som de næste generationer skal nyde godt af. AAUs forskning sikrer dermed danske virksomheder og teknologier en rolle i det hastigt voksende globale marked inden for IKT. Ved at måle sig med de allerbedste og fortsætte den fokuserede indsats på IKT-området vil AAU også i fremtiden sætte dagsordenen og erobre toppen af fremtidens IKT.

3 På toppen af TEKNOLOGIEN En vandretur gennem campus på Aalborg Universitet vil overraske og begejstre de fl este med interesse for teknologi. Overalt summer det af nytænkning og inspiration. Inden for få øjeblikke kan man opleve robotter, satelitter, virtuel kirurgi, lokationsbaserede services og den næste generation af GPS-navigation. Også MAGNET Beyond, EUs største forskningsprojekt inden for mobil og trådløs kommunikation, styres fra Aalborg. De store teknologiske fremskridt skyldtes fremsynede forskere med fi ngeren på pulsen. Det har forskerne på AAU også i dag. Derfor spiller AAU en afgørende rolle for fremtidens IKT, der også omfatter vækstområder som oplevelsesøkonomi, sundhedsteknologi og intelligent indlejret software. Særligt succesfuld er AAU, når det drejer sig om at omdanne IKT-forskning til erhvervsresultater Forskning bliver til teknologi I dag foregår en fjerdedel af den offentlige danske IKT-forskning i Nordjylland. Det vidner om, at regionen både er et nationalt og internationalt kraftcenter. Derfor tiltrækkes også IKT-forskere fra hele verden. Her kan de drage nytte af den store koncentration af eksperter og dermed blive en del af den verdensførende forskning inden for fx mobilteknologi, indlejrede systemer eller intelligent software. Særligt succesfuld er AAU, når det handler om at omdanne IKT-forskning til erhvervsresultater. Patentansøgninger, spin-off-virksomheder, netværksdannelser og udviklingssamarbejder vidner om, at forskningen bliver anvendt. Fingeren på pulsen AAU spillede en vigtig rolle, da de første standarder for mobiltelefoni blev udviklet. Det var også her, man opfandt mobiltelefonens indbyggede antenne.

4 Forskning i VERDENSKLASSE Med mere end 30 års erfaring er AAU i dag verdensførende inden for IKT-forskning. En innovativ tankegang, et stærkt team af forskere og unikke tværfaglige samarbejder har banet vejen frem. Det er den evige nysgerrighed og den altoverskyggende entusiasme, der gennemsyrer og bærer forskningen inden for IKT på AAU. Det dynamiske forskningsmiljø tiltrækker både ph.d. studerende og forskere fra hele verden. De kommer for at tage del i den nytænkning, der udspiller sig her i et af Europas største og mest udbyggede forskningsmiljøer inden for IKT. IKT-forskningen ved AAU er især funderet ved Institut for Elektroniske Systemer ( og Institut for Datalogi ( Desuden foregår den nyskabende forskning i IKT-miljøerne ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi ( Institut for Kommunikation ( aau.dk) og Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab ( aau.dk). Fælles for alle institutter er, at de huser højtestimerede, internationalt anerkendte IKT-forskningsgrupper. Herudover er fl ere forskningsmiljøer organiserede i centre. Tværfaglig bredde Tværfagligheden blandt forskerne på AAU udgør et helt unikt og innovativt miljø. Den brede forskning skaber tværfaglige samarbejder, der igen genererer nye og spændende resultater. Dermed sikres det, at nye IKT-forskningsområder hele tiden er under opbygning og udvikling. Med den lange tradition for tætte bånd til erhvervslivet giver mange af forskningsresultaterne endog direkte økonomisk afkast for både universitet og virksomheder. Mange IKT-forskere indgår således i kontraktforskning med industrielle partnere, ligesom et stort antal spin-off-virksomheder, patenter og licenser er udsprunget af forskningen. Med i verdenseliten AAUs IKT-forskere deltager i internationale forskningsprojekter og er medlemmer af en række højtestimerede internationale bedømmelsesudvalg. Anerkendelsen af forskernes arbejde er tydeliggjort ved, at internationale evalueringer har udpeget Aalborg Universitet til at være blandt de absolut førende i verden inden for blandt andet trådløs kommunikation, datalogi, indlejret software og sundhedsteknologi.

5 IKT på TOPPEN IKT-forskningen på AAU er organiseret i en række centre og institutter. Centrene er tværfaglige enheder, der sigter mod udadvendte aktiviteter. Forskningscentrene ved AAU indbyder erhvervslivet til at indgå forsknings- og udviklingssamarbejder inden for elektroniske systemer, datalogi, oplevelsesøkonomi, kommunikations- og sundhedsteknologi. CENTER FOR INDLEJREDE SOFTWARE SYSTEMER Indlejrede software systemer beskriver dedikeret hardware og software indbygget i vore omgivelser med henblik på forøget komfort og funktionalitet. CISS er internationalt anerkendt for sin ekspertise på området. Fremover vil der være intelligente indlejrede systemer i alt fra airconditioneringsanlæg til skibskedler, medicinering og landbrugsdrift. CISS er et innovativt erhvervsrettet kompetencecenter, som over en 4-årig periode har iværksat adskillige erhvervsrettede samarbejdsprojekter. APEX ApEx er teknologicenter for anvendt oplevelsesøkonomi. Centrets formål er at koordinere og fremme indsatsen inden for oplevelseserhvervene. Herunder arbejder centret bl.a. med innovationsprojekter sammen med erhvervspartnere, kompetenceudvikling, forbedring af de kreative rammebetingelser for vækstlagene samt klyngedannelser inden for de kreative erhverv. Bag ApEx står et partnerskab af de vigtigste offentlige og private aktører inden for oplevelsesøkonomi. AALBORG UNIVERSITY SPACE CENTER CENTER FOR INTELLIGENTE TRANSPORT SYSTEMER ITS står for Intelligente Transport Systemer og er anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i infrastruktur og køretøjer. Missionen er at få mere sikker, miljøvenlig og effektiv transport. Center for ITS, CITS, bygger bro mellem ITS-forskning og erhvervsliv blandt andet gennem projekter som Trafi ksikre Unge, Intelligent Trafi kinformation og Dynamisk Turistinformation. CITS er også bindeled mellem trafi kforskning og datalogi og skaber grobund for forskning på tværs af fagområder. AAU Space Center deltager i forskningen, der ligger til grund for den europæiske rumfartsforskning. Med stor international anerkendelse udvikles måleinstrumenter, der implementeres på rummissioner fra hele verden. Centeret er i dag centrum for udvikling og opsendelse af forskningssatellitter. De mange eksperter kommer fra vidt forskellige baggrunde på AAU. CENTER FOR MODELBASERET MEDICINSK BESLUTNINGSSTØTTE MMDS udvikler og afprøver medicinske beslutningsstøttesystemer, bl.a. til optimal kunstig ventilation af kritisk syge patienter og til diagnose og antibiotikabehandling af alvorlige infektioner. Systemerne er baserede på matematiske modeller, fysiologiske systemer og arbejdet foregår i samarbejde med internationale virksomheder, lokale spin-off-virksomheder og sundhedssektoren.

6 CENTER FOR NETVÆRKS- PLANLÆGNING CNP forsker tværfagligt i nye avancerede metoder til strukturering og planlægning af den fremtidige bredbåndsinfrastruktur og er drivkraften bag en ny international udbudt uddannelse, Network Planning and Management. En central opgave er hurtig formidling af forskningsresultater til erhvervslivet, hvor der samarbejdes aktivt med en række af de nye danske bredbåndsinitiativer. DAISY Den samlede mængde data i verden vokser for hver eneste dag. Film og musik digitaliseres. Erhvervslivet stræber efter elektroniske løsninger til handel og service. Derfor bliver behovet for datamanagement kun større og større og i samarbejde med industrien gennemføres en række forskningsprojekter på internationalt niveau. På den måde bidrager Daisy til den teknologibaserede innovation. E-LEARNING LAB Center for Brugerdreven Innovation, Læring og Design (ell) bidrager til udvikling af den nyeste viden, metoder, design og services inden for e-læring, informationsarkitektur og menneske-maskineinteraktion. ell har iværksat adskillige erhvervs- og institutionssamarbejder. ell har en global vision om at mindske verdens digitale kløfter og bidrage til design af IKT på et bæredygtigt grundlag. CENTER FOR SOFTWARE DEFINED RADIO Med den hastige udvikling inden for elektroniske komponenter foretages implementering af trådløse kommunikationssystemer i stigende omfang ved hjælp af digitale og programmerbare arkitekturer. Center for Software Defi ned Radio har, via industrielle samarbejdsprojekter, til formål at tilvejebringe og formidle viden, som med relation til radioteknologi og -applikationer muliggør udnyttelse af de nyeste IKT-teknologier. CENTER FOR TELEINFRASTRUKTUR Center for TeleInfrastruktur s (CTIF) mål er at fremme konvergensen mellem telekommunikation og dens netværksbaserede infrastruktur for derved at tilgodese det stigende behov for pålidelig og hurtig adgang til bredbåndsnet, bredbåndskommunikation og dermed forbundne tjenester for alle hvor som helst når som helst. Forskningen er i den absolutte verdensklasse og med mere end 150 forskere tilknyttet de 10 forskningsgrupper er CTIF et af AAUs store satsningsområder. DANISH NETWORK FOR INTELLIGENT EMBEDDED SYSTEMS DaNES er en platform under Højteknologifonden med base på AAU og med deltagelse af forskningsgrupper fra to danske universiteter samt med deltagelse fra en lang række virksomheder. Idegrundlaget bag DaNES er en modeldrevet og komponentbaseret tilgang til udvikling af generiske platforme inden for intelligente indlejrede systemer, som muliggør effektiv realisering af en produktfamilie inden for et givet anvendelsesområde. DANISH GPS CENTRE Satellitbaseret positionering er på vej til at blive en del af alles hverdag. GPS-modtageren bliver en brugsting på linje med bilen, køleskabet, radioen, TV m.v. Forskningen på Danish GPS Centre omfatter generel viden om systemet samt bygning af software og hardware modtagere. Centeret bidrager endvidere til udviklingen af det nye europæiske Galileo system, der vil levere væsentligt mere præcise positioner end GPS. INDIMEDIA /EXCITE InDiMedia forsker i interaktiv kommunikation og nye digitale medier fra en brugercentreret tilgangsvinkel. Fokus er bl.a. interaktivt tv, computerspil og digitalt design. Derudover kører InDiMedia en række udviklingsprojekter og netværk sammen med erhvervspartnere. InDiMedia er vært for den europæiske organisation for interaktivt digitalt tv, EuroITV og er også sekretariat for AAUs tværfakultære center for oplevelsesøkonomi, ExCITe, Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies. VIRTUELT CENTER FOR SUNDHEDSINFORMATIK V-CHI er et forskningssamarbejde centreret om udvikling, implementering og anvendelse af sundheds-it-systemer. Aktiviteterne omfatter kliniske informationssystemer, rækkende fra elektronisk patientjournal (EPJ) over dedikerede diagnostiske systemer til telemedicin og home-care. V-CHI samordner AAUs aktiviter inden for sundhedsinformatik og har universiteter, offentlige og private virksomheder som samarbejdspartnere.

7 I samspil skaber industri, forskning og uddannelse et innovativt forretningsmiljø På toppen af ERHVERVSLIVET Forskning er intet uden erhvervsliv og erhvervsliv intet uden forskning. Det er fi losofi en bag det meget nære parløb, som fi nder sted mellem AAU og både danske og internationale virksomheder. I dag er Nordjylland hjemsted for udviklingsafdelinger, der repræsenterer nogle af verdens allerstørste IKT-virksomheder. Den slags virksomheder kommer kun, hvis der er noget at hente og det er der på AAU. Lokale og internationale virksomheder udnytter både det nære samarbejde med universitetets forskere og muligheden for at rekruttere de mange kandidater, der uddannes på universitetets IKT-uddannelser. I samspil skaber industri, forskning og uddannelse et innovativt forretningsmiljø, som giver grobund for et succesfuldt erhvervsliv. IKT er i dag relevant for stort set alle brancher fx sundhedssektoren, turisme, oplevelseserhverv, landbrug, byggeri, fødevare- og procesindustri, der alle anvender IKT som det primære eller understøttende element for deres forretningsområde. Tværfaglig teknologi Informations- og KommunikationsTeknologi fi ndes i alle afskygninger og i alle typer af produkter. Computerspil, beslutningsstøttesystemer og klimastyringsanlæg er eksempler på produkter, der udnytter IKT. IKT designes og bygges ind i stort set alt. Netop derfor er tværfagligheden på universitetet vigtig for erhvervslivet. Når forskere og studerende arbejder tværfagligt opstår et unikt og banebrydende miljø til udvikling af fremtidens højteknologiske produkter. Forskere og studerende prioriterer nære relationer til erhvervslivet, og dermed er grundlaget lagt for en innovativ og international IKT-klynge.

8 AAU er unik på grund af bredden i IKT forskningen og den deraf blomstrende tværfaglighed VIDSTE du...at AAU har udpeget sundhedsteknologi og telekommunikation som særlige indsatsområder...at den første sundhedsrelaterede IKT-virksomhed fra AAU blev udspundet for 25 år siden...at AAU samarbejder med mere end 20 % af alle mindre og 30 % af alle større IKT-virksomheder i Danmark...at AAU er Danmarks største IKT-universitet på bachelor- og kandidatniveau...at interessen for oplevelsesøkonomi i Nordjylland er så stor, at AAU på bare 3 år har opbygget projektsamarbejde med 85 virksomheder inden for området...at Danmarks to mest citerede forskere inden for datalogi er AAU-professorerne Kim G. Larsen og Christian S. Jensen...at AAUs Institut for Datalogi i 2006 blev kåret til at være verdensførende...at den integrerede antenne i din mobiltelefon er opfundet på AAU...at 26 % af den offentlige forskning inden for IKT foregår i Nordjylland...at AAU med professor Ramjee Prasad i spidsen koordinerer MAGNET Beyond, som er EUs største satsning inden for mobil og trådløs kommunikation med et samlet budget på 78 mill. kr....at AAU samarbejder med mere end 500 internationale universiteter...at AAU i september 2006 blev udnævnt som det universitet i Danmark, der er bedst til at samarbejde med erhvervslivet

9 Institut for Elektroniske Systemer Institutleder Børge Lindberg: Institut for Datalogi Institutleder Kristian G. Olesen: Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi Institutleder Kim Dremstrup Nielsen: Institut for Kommunikation Institutleder Christian Jantzen: Institut for Medieteknologi og Ingeniørvidenskab Institutleder Erik Granum: Tlf