Sund By Netværkets nyhedsbrev Juni Leder af Peter H. Vilstrup, formand for Sund By Netværket

Transkript

1 Sund By Netværkets nyhedsbrev Juni 2012 Leder af Peter H. Vilstrup, formand for Sund By Netværket "Kommunerne skal ikke længere lade de tusind blomster blomstre på forebyggelsesområdet, men kun lave evidensbaserede indsatser." Det er en sætning, man ofte hører, når der bliver talt om den kommunale forebyggelsesindsats; bemærkningen kommer fra folk fra andre sektorer end den kommunale, eller fra folk, der har en dagsorden om, at der ikke skal flere penge til den kommunale forebyggelse men omprioriteres inden for rammen. I princippet kan man jo ikke være uenig i udsagnet; selvfølgelig skal både kommuner såvel som regioner ikke bare arbejde uden retning og uden evidens. Men man glemmer ofte, hvorfor det er kommunerne har arbejdet i mange forskellige retninger og uden evidens i samtlige indsatser. For det første fordi det kommunale forebyggelsesområde i høj grad har været finansieret af puljer med en kort tidshorisont og med forskellige fokusområder for de enkelte puljer. Det betyder, at kommunerne har været nødt til at skifte fokus. For det andet mangler der i den grad evidens på forebyggelsesområdet; man ved godt, at det er sundt at lave fysisk aktivitet men der er meget lidt evidens, når det kommer til, hvordan man så får den enkelte borgere til at bevæge sig mere. Hvad er så løsningen på ovenstående problemstilling? Her er et par bud: Forebyggelsespakkerne For det første har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række forebyggelsespakker, som har været i høring og nu kun mangler ministerens godkendelse. Den ser vi frem til. Forebyggelsespakkerne er, som jeg ser det, et forsøg på at matche de nationale kliniske retningslinjer man arbejder efter i det behandlende sundhedsvæsen. Det bliver ikke i første omgang et krav, at man skal arbejde efter forebyggelsespakkerne; men det bliver svært at argumentere for, hvorfor man ikke skal gøre det. Hermed får forebyggelses- og sundhedsområdet en tiltrængt legitimitet i de kommunale budgetforhandlinger. Sundhedsstyrelsen har lavet et godt stykke arbejde, som vi i Sund By Netværket er klar til at bakke op om. Så snart forebyggelsespakkerne bliver godkendt iværksætter Sund By Netværket et projekt, der skal understøtte en god implementering af forebyggelsespakkerne og uddrage den nødvendige læring i forhold til, hvordan man kan arbejde struktureret med pakker i den enkelte kommune. Overordnet set betyder forebyggelsespakkerne i kombination med forløbsprogrammer og sundhedsaftaler, at vi nu efterhånden har de rammer, der skal til for at løfte både det kommunale forebyggelses- og sundhedsarbejde, samt koblingen til andre sektorer. Økonomiaftalen Der er i år afsat midler til den kommunale forebyggelses- og sundhedsindsats i økonomiaftalen. Midlerne skal til dels kompensere for, at kronikerpuljen udløber i år. Denne har været med til at finansiere en væsentlig del af kommunernes arbejde på forebyggelsesområdet. Nu er det så op til den enkelte kommune at sørge for, at de nye midler fra økonomiaftalen også rent faktisk går til sundhedsområdet i kommunen og ikke bare i den store kasse. Med forebyggelsespakkerne er der i hvert fald gode forslag til, hvor de skal investeres. Samtidig kan man også sikre, at mange af de gode resultater fra projekterne finansieret af kronikerpuljen, rent faktisk kan overgå til almindelig drift. Derved undgår man endnu engang at skifte retning. 1

2 Benspænd for kommunernes arbejde for evidens Det er en myte, at kommuner ikke vil og ikke kan arbejde evidensbaseret. For det første har rigtig mange kommuner fået både dokumentations- og forskningsstrategier. For det andet indgår mange kommuner allerede i samarbejde med forskningsinstitutioner for at udvikle ny evidens på området.men der er også en række benspænd i form af lovgivning, som gør, at det ikke altid er så ligetil at arbejde med at udvikle ny evidens i kommunerne. For det første er registerlovgivningen på nogle områder ikke gearet til en kommunal sundhedsplanlægning; eksempelvis kan der være problemer med at koble sociale data om borgerne med sundhedsdata. Det er meget uhensigtsmæssigt, da man jo ved, at 8 ud af 10 af de vigtigste determinanter for ulighed i sundhed er sociale determinanter og ikke klassiske sundhedsdeterminanter. Det må der ryddes op i. Samtidig er der uklarhed om, hvorvidt kommunerne har pligt til at anmelde projekter til den Nationale Videnskabsetiske Komité. Det er nemlig sådan, at når en sundhedsfremmende indsats/kampagne udvides med en videnskabelig metode/måling med henblik på at opnå en mere generel viden om indsatsens effekt, skal projektet anmeldes. Sund By Netværket har iværksat et arbejde i samarbejde med KL og en række kommuner for at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til dette i kommunerne. Du kan følge udviklingen om dette på hjemmesiden. WHO, Health 2020 og nationale mål for folkesundheden WHO s europæiske region er ved at lægge sidste hånd på et nyt grundlag for en ny europæisk ramme for arbejdet med sundhed i Europa frem mod Det forventes, at erklæringen bliver tiltrådt af de 53 medlemsstater på Malta i september; inkl. Danmark. Da Sund By Netværket jo er en del af WHO Healthy Cities Network Europe, kommer det selvfølgelig også til at have betydning for vores arbejde. Forslaget til Sund By Netværkets strategi stemmer heldigvis godt overens med temaerne i Health 2020, så vi er på den front godt klædt på til at komme ind i kampen. Regeringen har iværksat et arbejde med nationale mål for folkesundheden. Sund By Netværket har allerede bidraget til dette, og arbejder på at være med i den videre proces. Vi arbejder for, at målene bliver tværgående og et fælles projekt for regeringens ministre; Eksempelvis må mål for børns sundhed blive sat i fællesskab mellem ministeren for forebyggelse og sundhed, børne- og undervisningsministeren og socialministeren. Når vi i kommuner og regioner hele tiden bliver mindet om, at vi skal samarbejde på tværs, så må regeringen og ministerierne også begynde at gøre det. Sommer og ferietiden står for døren. Flere af efterårets arrangementer i netværket står allerede i kalenderen, så "på gensyn" efter en forhåbentlig god sommer. Peter Holm Vilstrup Formand for Sund By Netværket Health 2020 De seneste år har WHO arbejdet intenst på at formulere Health Health 2020 er en langsigtet strategi for Europas folkesundhedsarbejde, som regeringer i de 53 stater i den europæiske region kan stå inde for. En plan for folkesundheden, eller en fælles europæisk politisk ramme på tværs af regeringer og samfund, med mål om at 2

3 styrke borgernes sundhed og velvære. Health 2020 underskrives af alle (sundheds)ministre fra de 53 lande på Malta til september Herefter lanceres den både i en kort politisk version og i en længere version med baggrundsmateriale, evidens og dokumentation for planens fokusområder. Det lyder jo flot, at Europa har fælles pejlemærker for sundheden frem mod år Men ét er politik og noget andet er virkelighed. Så hvilken rolle kommer planen til at spille for dig, der arbejder for at fremme det lokale folkesundhedsarbejde, og hvilken rolle får planen for det danske Sund By Netværk? Det er netop i det nære, at udmøntningen af planen kommer til at foregå, så du kan med fordel her dykke med ned i den og blive skarpere på dens delelementer. I Health 2020 formuleres fire politiske prioriteringsområder: 1. Investering i sundhed gennem hele livet, og at gøre befolkningen i stand til at tage vare på eget liv samt træffe velovervejede valg til gavn for borgerens sundhed 2. Fokus på de største folkesundhedsudfordringer 3. Styrke et sundhedssystem, hvor borgeren er i centrum, og hvor der både er et stærkt og effektivt alarmberedskab og kapaciteter indenfor folkesundhed generelt 4. Sikre bæredygtige byer og støttende miljøer. Målet med at investere i sundhed hele livet er, at øge den forventede gennemsnitslevealder. Dette vil dels give en økonomisk gevinst for samfundet, men i høj grad også en social og individuel gevinst for borgeren. Ved at involvere befolkningen og give dem kompetencer til at tage vare på eget liv (empowerment), opnår de ejerskab til deres egen livsstil og sundhed. I forhold til at have fokus på de største sundhedsudfordringer er formålet, at hvert land kan have eget fokus på landets eller regionens største folkesundhedsudfordringer. Dette for at sikre, vedligeholde eller opbygge et overblik over sundhedsudfordringerne, og via et overvågningssystem give informationer om spredning og synliggøre trusler ift. både smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme. Ved at have politisk fokus på at sikre et stærkt sundhedssystem, sættes der mål om, at behandling skal være af højeste kvalitet, evidensbaseret, økonomisk overkommelig og være egnet til formålet. Det kan lyde banalt i dansk kontekst, men som beskrevet skal Health 2020 favne 53 lande, hvorfor nogle af indsatsområderne kan vægtes mere eller mindre i de forskellige lande. Endelig er fjerde prioriteringsområde at sikre bæredygtige byer. Der opfordres til at inddrage såvel børn, unge, voksne og ældre i dette arbejde med at skabe byer, der er gode at leve og være sammen i. Der skal tænkes i nye løsninger som fx teknologi, arbejdsformer, energi og urbanisering. Herigennem skal lokalbefolkningen opnå ejerskab til deres sundhed og i højere grad tage ansvar. Fra de brede politiske formuleringer til konkrete lokale handlinger, kan der for nogle være længere end for andre. Men et er sikkert, at det er i det lokale arbejde i kommunerne og regionerne, at målene realiseres. Sund By Netværket vil som del af WHOs Healthy Cities Network støtte op omkring Health 2020 planen. Fase VI, som vi skal akkrediteres til i 2013, vil tage afsæt i principperne bag Health 2020, og da vores nye strategi lægger op til tættere kobling til WHO-arbejdet vil Health 2020 blive et omdrejningspunkt, ligesom de nationale mål og forebyggelsespakkerne bliver det. Samarbejde Tankegangen bag Health 2020 er grundlæggende, at sundhedsopgaven skal løftes i fællesskab. Sundhed skal være et fælles ansvar, og WHO kalder det Health in all policies som beskriver, at alle politikområder skal overveje, hvordan deres opgaver har betydning for folkesundheden. Det skal tydeliggøres overfor alle sektorer, at hvis vi vil 3

4 flytte folkesundheden i en positiv retning på tværs af national- og lokalpolitikere og på tværs af landene, er vi nødt til at stå sammen og tage fælles ansvar. Ikke bare sundhedspersonalet, men i alle andre sektorer. Men ikke nok med, at den offentlige sektor i form af lands- og lokalpolitikere, regioner og kommuner skal tage fælles ansvar dette gælder også for den private sektor, det akademiske niveau, lokalsamfundet og dig selv! Målene i Health 2020 kan kun opnås ved en kombination af, at man både individuelt og kollektivt tager ansvar. WHO s vision for Health 2020 er, at alle har mulighed for at opnå sit fulde sundhedspotentiale og velvære dels i eget land, men også på tværs af Europa. Med andre ord har WHO fortsat fokus på lighed i sundhed. En kort en lang Den korte version af Health 2020 giver en overskuelig forklaring på de fire politiske prioriteringsområder, som uddybes yderligere med baggrundsdokumentation i den lange version. Den korte version Health 2020 A European policy framework supporting health and wellbeing across government and society er målrettet såvel nationale som regionale og lokale politikere og embedsmænd, der udformer politiker på tværs af Europa. Den lange version Health 2020 Policy framework and strategy er målrettet folkesundheds medarbejdere til mere lokalt brug i arbejdet med at planlægge indsatser og fastsætte rammerne. WHO har desuden lovet at udgive en superkort version i slutningen af september 2012 i et mere mundret sprog for almindelige mennesker, men altså først når planen er underskrevet af regeringerne. Der er på nuværende tidspunkt foreløbige versioner af Health 2020 planen og det er med udgangspunkt heri denne artikel tager sit afsæt. Der kan således komme enkelte ændringer frem til september, men det vil formentlig ikke have betydning for de overordnede satsninger beskrevet her. Når dokumentet er underskrevet vil vi i Sund By Netværket oversætte materialet til dansk WHO Healthy Cities årlige konference Healthy Cities Network er det netværk, der kan og vil tage ansvar for det videre arbejde med den europæiske Health 2020-plan på regionalt og lokalt niveau. Det blev besluttet på den årlige konference for WHO Healthy Cities Networks fra hele Europa. Mødet fandt sted den juni i Sankt Petersborg. Peter Vilstrup som formand og Christina Krog fra sekretariatet deltog som netværkets repræsentanter, i godt selskab med delegationer med både politikere og embedsfolk fra Horsens og Københavns Kommuner. Det er de to danske kommuner, der også er medlem af Healthy Cities som byer. Der var 365 deltagere fra hele Europa på konferencen, som havde titlen: Health and well-being: from an early start in life to healthy ageing. Oplæg af bl.a. Sir Michael Marmot: Life-course approaches to addressing inequalities early life to older age, hvor han præsenterede hovedkonklusionerne fra Fair society. Healthy lives - The Marmot Review, der udgives i sept Der var debatter om: Early life: investing in early childhood pays individual, social and economic dividends across the life course. Eller om: Tackling social determinants are we making progress?, hvor Michael Marmot og Mike Grady, Institute of Health Equity, University College London ledte debatten med den danske netværks formand Peter Vilstrup som aktiv deltager i panelet. Konferencens andet hovedtema var: Healthy cities take on a leading role in developing and implementing the new European policy for health and well-being Health Der var adskillige oplæg fra forskere, Agis Tsorous fra WHO og byer om, hvordan de ser Health 2020 som en anledning til at sætte nationalt, regionalt og lokalt fokus på at skabe rammer for borgernes gode liv, livskvalitet, bæredygtige byer/ kommuner og folkesundhed. 4

5 Christina Krog deltog i en rundbordsdiskussion med byer og eksperter om, hvordan Healthy Cities vil påtage sig et ansvar for at arbejde med Health 2020 på regionalt og lokalt niveau. Både som en selvskrevet samarbejdspartner mht. realisering af planens visioner, men også konkret ift. hvilke temagrupper og aktiviteter både byer og nationale netværk har behov for at blive understøttet i arbejdet. Det blev på politisk plan, og af by- og nationale netværk besluttet, at Healthy Cities Network vil bidrage proaktivt med at realisere visioner og mål i Health 2020 de kommende år. Både Horsens Kommune og det danske nationale netværk var på programmet med sessioner, ligesom Inge Kristensen fra Horsens Kommune deltog i en rundbordsdebat om: Building capacity for health and equity at subnational levels and intersectoral work. Agis Tsorous, leder af WHO Healthy Cities Network Agis Tsorous sagde bl.a. i sin velkomsttale til medlemmerne af netværket: Europa og europæere har i dag masse af bekymringer. Økonomiske, politiske, - hvor bevæger vores samfund sig hen? Bevægelser som Healthy Cities Network er ikke blot til tider med velstand. Når vi møder krise og nøjsomhed er vi mere end nogensinde nødt til at markere vores værdier, og stå sammen om at beskytte de svages rettigheder.. Evidens, eksempler og interventioner har bevist deres værd. Men vi må erkende, at tiderne skifter. Vi må forandre os, vi er nødt til at omformulere det vi laver til den nuværende situation. Nogle gange komplicerer vi vores måder at arbejde på. Vi bruger ord med speciel betydning for os.. At navigere i de komplekse systemer som de sociale determinanter er del af kræver, at vi bliver bedre til at forklare os. Agis og flere andre oplægsholdere talte om City Health Diplomacy, som kan have mål om at sætte standarder for, hvordan vi vil skabe rammer for borgerens gode liv i det 21. århundrede. Værktøjerne kan være at få tilrettelagt budgetter og processer på en smartere måde end i dag. Det er Mere for mindre -tankegangen eksemplificeret ved at gentænke tilgangen til opgaver og arbejdet, og ved at inddrage andre; forvaltninger, frivillige, partnerskaber, kommunens virksomheder m.fl. City Health Diplomacy er kendetegnet af langt mere strategiske tilvalg og prioriteringer. Og flere oplægsholdere talte om, at Healthy Cities Network med jævne mellemrum bør minde regeringer og kommunalbestyrelser om at genbesøge varetagelsen af befolkningens folkesundhed og se lovgivning og praksis efter i sømmene. Healthy Cities Network består af 96 akkrediterede byer, og ni som er i gang med akkreditering. Der er 20 akkrediterede 20 nationale netværk, 10 i ansøgningsproces. Her finder du samling af samtlige abstracts fra sessionerne - og de giver dig et hurtigt overblik over erfaringer og viden i en række europæiske byer og lande samt ikke mindst kontaktinfo til ressourcepersonerne: I lobbyen til hotellet mødte vi en gruppe danske turister på rundtur i Rusland. Vi fik en lang snak med særligt en af dem, - en pensioneret kvinde, tidligere skolelærer. Da hun hørte hvad konferencen handlede om, kom hun med en opfordring om at inddrage mere sund fornuft i vores arbejde. Hun undrede sig fx over, hvad børn i dag ikke har kendskab til af almindelig sund fornuft! Hendes eksempel var, at børn ikke har viden om, hvor maden kommer fra og hvad er sundt/usundt. Adspurgt hvem der skulle varetage denne opgave henviste hun til sin egen tid som lærer i folkeskolen, hvor hun hver dag var i kontakt med rigtig mange børn!

6 Et netværk med et værdifællesskab af Christina Krog, sekretariatschef Det er jo værdifællesskabet man skal samles om, og ikke om et fokus på what s in it for me. Ordene lød på engelsk med en solid græsk accent fra den græske nationale koordinator på det årlige møde for de nationale netværk. Dasy taler melodisk, sagte og på et langsomt engelsk, hvor hvert ord får lov til at indtage sin plads i sætningen. Kommentaren faldt midt i en diskussion om de nationale netværks udfordringer, hvor bl.a. jeg forklarede, at vi i det danske netværk desværre mistede syv medlemmer i Som et af de største nationale netværk i den europæiske region står vi i Danmark stort set alene om at miste medlemmer, idet flere af de andre netværk til en vis grad fortsat ekspanderer. Men flere andre nationale netværk gav mig ret i, at vi konstant må være bevidste om og bevise value for money overfor medlemmerne. Dasy slog fast, at måske netop på trods af Grækenlands svære økonomiske tider lykkes det at samle tre netværk om folkesundhed til et. Det nye er det nationale netværk i Healthy Cities Network, fordi det igennem tidligere europæiske kriser har vist sig at have stor effekt, at være en del af et stort internationalt netværk, hvor flere har samme fokus på sagen. Indrømmet jeg fnøs lidt i mit stille sind, for jeg ville så gerne have gode konkrete ideer på tiltag med hjem fra andre lande, som kunne komme danske medlemmer af Sund By Netværket til gavn. Og så blev jeg lidt provokeret på al den snak om værdifællesskab: Hvordan skulle jeg lige bringe det værdifuldt videre? Men hendes kommentar gav stof til eftertanken, og jeg blev nødt til at tænke nærmere over den. Jeg er opmærksom på, at i tider med påholdenhed og nøjsomhed er det muligt, at nogle måske sætter spørgsmålstegn ved merværdien af at investere i, at deltage i WHO Healthy Cities Network, - skrev lederen af Healthy Cities Network Agis Tsorous i en mail til koordinatorer i april Og han fortsatte: Og alligevel viser erfaringerne fra den 22 år lange historie af Healthy Cities-bevægelse i Europa, at tilslutning til værdier og principper for sunde byer kan være særligt nyttigt i tider med nedskæringer, fordi det henleder opmærksomheden på - og legitimerer handling for - at imødegå uligheder og behovene hos de mest sårbare. Til september underskriver de europæiske stater WHO s Health 2020 plan, der udstikker rammerne for de kommende års folkesundhedsopgaver. Healthy Cities Network diskuterede på det årlige møde d juni, hvordan netværket kan bidrage til at realisere den og skabe gode rammer for vores borgere. Rammer der gør sunde valg lettere, som tager særligt vare på de svagere og byder alle indenfor i et fællesskab præget af ambitionen om velfærd og livskvalitet. Den opgave bliver også hovedopgaven for Sund By Netværket, og sammen står vi stærkere både ift. de faglige løsninger, de menneskelige perspektiver og ift. at få mere for de penge vi har - ved at udnytte netværket, værdifællesskabet samt prioritere tid til at dele viden og erfaringer. Sammen sætter vi et tydeligere aftryk i arbejdet med at gøre vores samfund mere retfærdigt og bedre sted at leve for alle borgere skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Forestil dig, du sidder i læ i haven i den gode havestol. Sensommersolens eftermiddagsstråler rammer dig, fuglene pipper i træet over dig, og du nyder duften fra bedet, der strutter af roser i fuld flor gule, røde, hvide og i mange flere farver. I hænderne har du netværkets nyeste publikation: en revision af de 10 skridt til god tobaksforebyggelse. Du har høje forventninger. Loven er godkendt, og du skal i gang med at lave et udkast til din chef om, hvordan I griber opgaven med at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak an, - du begynder med at dykke ned i samlingen af erfaringer fra Sund By Netværkets temagruppe 6

7 En ny version af 10 skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model er gået i trykken og udsendes til netværkets koordinatorer efter sommerferien. Første udgave blev udgivet i 2006, men efter at kommunerne i 2007 fik ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse er der sket en hel del på det tobaksforebyggende område. Både mht. forskning og ny viden, men også fra kommunale indsatser og erfaringer på området. Det gør, at den første udgave er forældet. Erfaringer, ny viden og den reviderede Lov og røgfri miljøer fra juni 2012, danner grundlag for tobakstemagruppens reviderede udgave af 10 skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Publikationen er inddelt i fem afsnit og beskriver best practise når det kommer til kommunale indsatser ift. tobaksforebyggelse og rygestop. Kommunale eksperter, der brænder for området, har sammen med nogle af netværkets samarbejdspartnere, bl.a. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, skrevet publikationen, der giver overblik over både det konkrete og konteksten. Tobaksrygning er fortsat den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden i Danmark, og tager flest sunde leveår fra danskerne. Tobakstemagruppen vil med den reviderede udgave af de 10 skridt, i højere grad gøre kommunerne i stand til at planlægge og gennemføre en veldokumenteret og ensartet tobaksforebyggende indsats. Publikationen henvender sig både til det kommunalt administrative niveau i form af planlæggere og beslutningstagere samt til de praktikere, der skal gennemføre de konkrete indsatser. Som flere andre af Sund By Netværkets gode kommunale modeller, kan den nye model om tobaksforebyggelse tages i anvendelse, når I skal i gang med at implementere Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om tobak. Publikationen sendes til alle medlemskommuner og regioner efter sommerferien, og vil ligeledes på det tidspunkt være at finde i elektronisk form på netværkets hjemmeside Møderække om kommunal dokumentation Der er mange (forskellige) måder at dokumentere og registrere indsatser på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. I Sund By Netværkets regi mødtes 10 interesserede medlemmer i maj, for at diskutere indikatorer for effektmålinger i kommunale sundhedsindsatser hvad er det kommunerne skal og må gøre? De arbejdede med at besvare spørgsmålene: Hvilken dokumentation er den rigtige i forhold til at vise om en indsats virker eller ikke virker og hvilken effekt deltagerne opnår? Gruppen arbejder videre og nye interesserede kan være med. Følg med i kalenderen og se hvornår næste møde afholdes. Der bliver bl.a. arbejdet videre med en afklaring af, hvilke kriterier der er afgørende for at et kommunalt projekt Kontakt sekretariatet for yderligere info Fra godkendt strategi til projekter Processen med udvikling af ny strategi for Sund By Netværket afsluttes efter planen i efteråret Det sker på to møder; Den 30. august, hvor formænd for netværkets større aktiviteter og bestyrelsen samles til deres årlige møde Den 27. september, hvor koordinatorer er indkaldt til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde. 7

8 Begge møder foregår i København, og tilmelding foregår via kalenderen. Samtidig tages næste skridt: Hvilke projekter kan i de kommende år være med til at skærpe netværkets profil og sikre, at strategien ikke bare er ord på papiret. Strategien Sund By Netværket er en del af WHO s Healthy Cities Network, og tager afsæt i WHO s brede sundhedsdefinition: Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun et fravær af sygdom. Mission Sund By Netværket er en del af WHO s Healthy Cities Network i Europa, og arbejder for at understøtte det danske folkesundhedsarbejde ved at skabe synergi i samarbejdet mellem kommuner, regioner og nationale aktører på folkesundhedsområdet. Vision Sund By Netværket skaber rammer for et godt liv for alle borgere ved at styrke kvaliteten i folkesundhedsarbejdet. Det udsendte udkast finder du i fuld version på netværkets hjemmeside, ligesom det er sendt til koordinatorerne med en opfordring til at debattere det lokalt. En særlig opfordring er sendt til koordinatorerne med mål om at afdække, hvad er vigtigt ift. at komme fra strategi til handling. Københavns Kommune har som de første fulgt opfordring, og indsendt følgende kommentar: Københavns Kommune har ikke yderligere kommentarer til strategien, som vi finder relevant og vigtig for det fremtidige arbejde i netværket. Vi vil dog opfordre til, at de enkelte temagrupper, som led i det fremtidige arbejde, arbejder med de enkelte strategiske indsatsområder i forhold til koble det nuværende arbejde i grupperne til indsatsområderne... Dette vil konkretisere områderne yderligere og sikre en sammenhæng med gruppernes kommissorium og handleplaner. Arbejdet vil ligeledes bidrage til overvejelserne om, om temagrupperne dækker de strategiske indsatsområder eller om der skal igangsættes yderligere gruppe. Det årlige møde mellem temagruppeformænd og bestyrelse tager i 2012 afsæt i, hvordan temagrupperne ser deres rolle og fremtidige fokus ift. strategien. Vel vidende, at strategien ikke er godkendt på tidspunktet for mødet, men ud fra en antagelse om, at de strategiske pejlinger ikke er anfægtet i høringsperioden efter det ordinære repræsentantskabsmøde. Målet med mødet er at give input til bestyrelsen, der på deres møde i oktober fastlægger retningslinjerne for projektansøgningerne Repræsentantskabet er netværkets øverste myndighed, og det er repræsentantskabet, der kan godkende en ny strategi. Men repræsentantskabet bliver også spurgt på mødet den om at bidrage med idéer og behov, som de spotter lokalt og ser Sund By Netværket kan være med til at løse. Fx vha. eksisterende eller nye temagrupper, nye kommissorier, projekter og mødeformer. På den måde får bestyrelsen også fra repræsentantskabets input til at fastlægge retningslinjerne for projektansøgningerne Kort Nyt Nye temagruppeformænd I tre af netværkets temagrupper er der sket ændringer i formandskabet: 8

9 Sundhed på tværs har fået to i ét formandskab, nemlig Louise Theilgaard Nikolajsen fra Herning Kommune og Margit Andersen fra Ikast-Brande Kommune. Peter Vilstrup trak sig som formand, idet han nu er formand for Sund By Netværket. Lise Landgren har så godt som været synonym med tobakstemagruppen i mange år, men da Lise lader sig pensionere efter sommeren 2012 har nye kræfter budt sig til. Mie Møller Nielsen fra Gladsaxe Kommune er ny formand i tobakstemagruppen. Kurt Æbelø har også spillet en markant aktiv rolle i Sund By Netværket igennem mange år, men pga. jobskifte stopper Kurt også i det delte formandskab i arbejdspladsgruppen. Medformand Gitte Petersen fra Rødovre Kommune fortsætter i tjansen som formand. WHO udsender et nyhedsbrev jævnligt, og du kan tilmelde dig det. Der står meget forskelligt og man får et indtryk af hvor forskellige landenes udfordringer med folkesundhed er. Sidste nyhedsbrev bragte fx en nyhed om, at Tadzhikistan nu iværktsætter en kampagne mod orm, - og linket bibragte historien om, at over 50% af skolebørnene i landet lider af en maveorm! Mere hjemlige historier og nyheder kan interesse dine kollegaer: Overvej om du ikke kan tilmelde en eller flere kollegaer fra egen eller andre forvaltninger. Sommerlukket Sekretariatet holder lukket i uge 29 og 30, og er i ugerne før og efter ikke fuldt bemandet. Til gengæld møder vi udhvilede op igen efter ferien, klar til efterårets opgaver! 9