Medicin i socialpsykiatriske botilbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicin i socialpsykiatriske botilbud"

Transkript

1 Medicin i socialpsykiatriske botilbud Mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik Sammenfattende rapport 4 April 2009 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé Århus N.

2

3 Medicin i socialpsykiatriske botilbud Mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik Sammenfattende rapport 4 Rapporten er udarbejdet af: Region Midtjylland Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Seniorkonsulent Knud Ramian Knud.Ramian@stab.rm.dk Tlf.: Bestillingsnr.: 167 ISBN nr Center for Kvalitetsudvikling

4

5 Forord Denne delrapport er den fjerde og sammenfattende rapport om kortlægningen af medicinhåndteringen på de socialpsykiatriske botilbud. Kortlægningen er finansieret af nu Indenrigs- og Socialministeriet. I oktober 2007 kom den første delrapport. Denne rapport kortlagde medicinhåndteringen på de respektive botilbud på grundlag af indhentede tilsynsrapporter fra de daværende amter og på basis af indhentede skriftlige retningslinjer fra de berørte botilbud. Anden delrapport fra 2008 indeholdt resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse om medicinhåndtering omfattende alle socialpsykiatriske botilbud efter 107 og 108. Disse delrapporter dannede basis for de spørgsmål, der var grundlaget for diskussionsoplægget til to temadage med fagfolk fra botilbuddene. Tredje delrapport udkom i februar 2009 og indeholdt resultaterne fra to temadage, der blev afholdt med fagfolk i Århus og København i november 2008 om den medicinske behandling i de socialpsykiatriske botilbud med henblik på at prioritere de mange spørgsmål fra de foregående rapporter. Temaer, der kunne danne baggrund for en fælles faglig udvikling. Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt påbegyndte projektet, der afsluttes af Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Følgende medarbejdere har deltaget i projektet Konsulent, sygeplejerske og antropolog Inge Jensen, rapport 1 Konsulent cand.scient.pol. Thomas Evermann, rapport 1 Konsulent cand.oecon. Erik Møller Knudsen, rapport 1, 2, 3 og 4 Konsulent cand.mag. Hanne Norring Chone, rapport 2 og 3 Konsulent cand.mag. Morten Deleuran Terkildsen, rapport 3 En særlig tak til de mange botilbud, der gennem årene har stillet sig til rådighed med informationer og synspunkter. April 2009 Knud Ramian Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

6

7 Indholdsfortegnelse Resumé og konklusioner... 1 Sammenfattende analyse af de tre rapporter... 5 Baggrunden for kortlægningen... 5 Hvordan ser botilbuddene ud?... 8 Mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik... 8 Specielt om medicinpædagogik... 9 Den medicinpædagogiske indsats, mål og metoder...11 Rammerne: de lokale instrukser, ansvarsfordeling og uddannelse...12 Samarbejdet med de ordinerende læger...14 Den daglige medicinhåndtering og fejlhåndtering...16

8

9 Resumé og konklusioner Den samlede kortlægning omfatter 3 delrapporter. Den første rapport er en undersøgelse af eksisterende dokumentarisk materiale, tilsynsrapporter og skriftlige instrukser. Den anden rapport omfatter en landsdækkende surveyundersøgelse omfattende alle socialpsykiatriske botilbud efter servicelovens 107 og 108, mens den sidste rapport rummer resultatet af to prioriteringsdage med fagfolk fra hele landet. Kortlægningen er gennemført i en periode før og efter kommunalreformen med de fordele og ulemper det indebærer. Kortlægningen har fulgt to hovedspor. På den ene side kortlægningen af indsatsen omkring sikker medicinhåndtering og på den anden side kortlægningen af den sociale indsats, der er knyttet til den medicinske behandling her kaldet den medicinpædagogiske opgave. Opgaven består i at tilbyde et samarbejde, der kvalificerer beboeren til at leve en selvvalgt og meningsfyldt hverdag også med den medicinske behandling. Det er en opgave, som er blevet tydeligere med Servicelovens ophævelse af institutionsbegrebet. Den sociale indsats skal nu udøves i beboernes eget hjem. Knap halvdelen af botilbuddene arbejder på at støtte beboerne i at håndtere deres egen medicin, men to tredjedele konstaterer samtidig, at der er dilemmaer mellem sikker medicinhåndtering og beboernes selvbestemmelse. Medicinpædagogikkens mål, metoder og resultater Kortlægningen afdækker der medicinpædagogiske opgaver, der består i at yde støtte til en recovery-proces, at tage ansvar og få selvbestemmelse, udvikle mestringsstrategier i hverdagen og afprøve alternativer til den medicinske behandling. De medicinpædagogiske opgaver fylder meget i fagfolkenes hverdag, og de tillægger dem stor vægt. Når samarbejdet lykkes bliver medicinen et redskab og ikke et fokus. Beboerne kvalificeres i forhold til deres egen medicin, der opstår færre fejl og de udvikler alternativer til medicinsk behandling. Alt i alt er resultatet en mere relevant behandling. Det medicinpædagogiske arbejde rummer også mange dilemmaer især i forhold til beboere med lavt eller svingende funktionsniveau, selvskadende adfærd, beboere med stærkt misbrug eller beboere med dom til behandling. Beboere der stort set findes overalt. Der er ikke i Sundhedsstyrelsens vejledninger, tilsynene, eller i de lokale instrukser og uddannelser megen støtte at hente til løsning af de medicinpædagogiske opgaver. Der er et højt prioriteret behov for styrket faglig udvikling omkring de medicinpædagogiske målsætninger, metoder og dilemmaforvaltningen. Temaer der er knyttet til selvbestemmelse og medicinpædagogik bliver af fagfolkene prioriteret som de temaer, hvor der er mest behov for en fælles faglig udvikling Der er behov for inddragelse af beboernes perspektiv på hvilke tilbud, der kan styrke beboernes egen viden om medicinen, dens håndtering og betydning for Side 1

10 deres liv Der er behov for, at den faglige udvikling sker på tværs af tilbud og kommunale tilhørsforhold Udvikling af rammerne: instrukser, opgavefordeling og uddannelse Der er lokale instrukser næsten alle steder. Hovedparten af de ansatte medvirker ved medicinhåndtering. Med den medicinpædagogiske opgave er der brug for, at alle faggrupper i botilbuddene bidrager med deres kompetencer til løsning af denne opgave. Uddannelse til opgaven er det mest almindelige. Der anvendes i stor udstrækning intern uddannelse til kvalificering af medarbejderne. Der er imidlertid store forskelle mellem botilbuddene på, hvordan arbejdet omkring medicinhåndtering fordeles mellem faggrupperne og hvordan uddannelserne tilrettelægges. Der er behov for vidensdeling om, hvordan man bedst inddrager medicinpædagogiske overvejelser i de lokale vejledninger og uddannelser. Herunder viden om, hvordan man bedst kvalificerer beboerne Der er på tværs af botilbuddene behov for klarhed om, hvordan faggrupperne uddannes tilstrækkeligt i forhold til vejledninger, instrukser og de anvendte lægemidler Der er brug for udvikling omkring de mest hensigtsmæssige former for samarbejde mellem faggrupperne og vilkårene for det Der er et forbedringspotentiale i samarbejdet med de ordinerende læger Der er ingen tvivl om, at ordination og medicinhåndtering overordnet set er et anliggende mellem den ordinerende læge og patienten. Den ordinerende læge har ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning det overordnede ansvar. Den ordinerende læge må med Sundhedsstyrelsens vejledning forvente, at fagfolkene på botilbuddene er samvittighedsfulde og loyale forvaltere af lægens ordination. Fagfolkene skal være den ordinerende læges hjælper. De har et omhyggeligt udarbejdet og autoritativt regelsæt til deres rådighed. Der er derfor generelt klarhed omkring ansvarsfordelingen mellem ordinerende læge og botilbud, men de gensidige tilbagemeldinger mellem botilbud og ordinerende læge er langt fra tilstrækkelige. Den øgede selvbestemmelse øger behovet for klarhed omkring samarbejdet med de ordinerende læger specielt med hensyn til ordination og opfølgning. Lægen vil uundgåeligt være en del af det medicinpædagogiske arbejde. Der er behov for præcisering af samarbejdsrelationerne til de ordinerende læger i de lokale instrukser Der er behov for, at de ordinerende læger i højere grad inddrages aktivt som del af den pædagogiske indsats og beboernes selvforvaltning Der er behov for vidensdeling om god praksis i samarbejdet med ordinerende læger også i beboernes perspektiv Side 2

11 Medicinhåndtering i hverdagen De fleste af botilbuddene angiver, at de har udarbejdet de fornødne instrukser vedr. medicinhåndtering og at de udføres ansvarligt. Som område for faglig udvikling prioriteres medicinhåndtering som tema derfor lavt. Der er kommet opmærksomhed omkring fejl i medicinhåndteringen, men praksis er under etablering. De medicinpædagogiske aspekter omkring fejlhåndteringen er endnu ikke kommet på dagsordenen. Det, der fylder i hverdagen, er den medicinpædagogiske indsats og dilemmaerne, der knytter sig til alle led i medicinhåndteringen. Den kan støttes i de rammer, der lægges om arbejdet. Hjælp til dilemmaforvaltningen finder man ikke i Sundhedsstyrelsens vejledninger og kun sjældent i de lokale instrukser og uddannelserne. Der kan være behov for udvikling af metoder til fejlhåndtering, der sikrer tryg læring på arbejdspladsen - herunder beboernes inddrages omkring fejlene Dilemmaforvaltning er en ledelsesopgave Den aktuelle faglige viden tilsiger, at den sociale opgave skal løses gennem at støtte den enkeltes bestræbelser for et bedre liv også i forhold til den medicinske behandling. Udvikling kan kun ske i en relation præget af åbenhed, ærlighed og tillid med forståelse for den enkeltes målsætninger, prioriteringer og erfaringer. Beboeren må opfattes som ekspert i eget liv. Og fagfolkene skal være beboerens kvalificerede støtte. Dette stiller også særlige krav til kvalificering af beboerne, og deres perspektiv mangler desværre i kortlægningen. Hvis udviklingsopgaven skal løses må den ordinerende læge indgå i en tilsvarende udviklingsorienteret relation. Der er indbygget et overordnet spændingsfelt i fagfolkenes opgaver. Den forsvarlige medicinhåndtering kan bringe fagfolkene i et loyalitetsdilemma mellem at være den ordinerende læges eller beboerens hjælper. Når de institutionelle rutiner i stigende grad erstattes af individuelle løsninger skal loyalitetsdilemmaet løses beboer for beboer. I de fleste tilfælde er det ikke noget problem, fordi interesserne er sammenfaldende, men fagfolkenes prioriteringer og praksisbeskrivelser viser, at dilemmaet er lyslevende i deres hverdag. Dilemmaerne forstærkes, når beboerne har dårlige perioder, er præget af misbrug, selvskadende tendenser eller har svære lidelser. Rammerne omkring medicinhåndtering og medicinpædagogik: Sundhedsstyrelsens vejledning, tilsyn, skriftlige instrukser og uddannelser fokuserer på sikker medicinhåndtering og tydelig ansvarsplacering, mens medicinpædagogiske spørgsmål og spørgsmål om selvbestemmelse fylder i fagfolkenes hverdag. Det dilemmafyldte arbejde stiller krav om en aktiv ledelse, der forholder sig til dilemmaerne, hvis udbrændthed skal undgås. Fagfolkene handler og skaber hele tiden løsninger langt ude i praksis, men der er ikke megen vidensdeling om disse løsninger på tværs af botilbud og kommunale tilhørsforhold. Side 3

12 Der er behov for en faglig udvikling og vidensdeling på tværs af kommuner og botilbud, der sikrer at gode metoder i medicinpædagogikken udvikles og deles Der er behov for, at kommunalbestyrelserne, deres tilsyn og botilbuddenes ledere tager medansvar for dilemmaforvaltningen og sikrer, at de medicinpædagogiske aspekter og dilemmaerne omkring medicinhåndtering inddrages som tema i tilsyn, instrukser og i uddannelserne omkring medicinhåndtering. Side 4

13 Sammenfattende analyse af de tre rapporter Denne rapport sammenfatter og integrerer de tre foregående rapporter i kortlægningsprojektet Medicin i socialpsykiatriske botilbud. Der vil i de foregående delrapporter forekomme anbefalinger fra delundersøgelser af tilsynsrapport, skriftlige retningslinjer, mv. som ikke er medtaget i denne rapport. Baggrunden for kortlægningen Den umiddelbare anledning til kortlægningen var den debat, der har været ført i medierne omkring medicinhåndteringen i socialpsykiatriske botilbud. Det har her været anført, at sindslidende blev givet mere antipsykotisk medicin end de officielle anbefalinger, at de har fået forkert medicin eller den rette medicin, men i forkert dosering, at fejlmedicinering ikke er blevet indberettet etc. Opmærksomheden tager udgangspunkt i det forhold at forkert medicinering i værste fald kan være livstruende eller invaliderende. Den bagvedliggende anledning var et ønske om at kortlægge, hvordan botilbuddene med Servicelovens nedlæggelse af institutionsbegrebet og den deraf følgende større selvbestemmelse hos beboerne håndterer Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler fra Serviceloven ophævede institutionsbegrebet og erstattede det med en udviklingsorienteret individualiseret indsats i selvstændig bolig/eget hjem, hvor den enkelte beboer har en udstrakt selvbestemmelse. Udviklingen af mindre omfattende støtteformer i egen bolig over en årrække har medført, at de, der stadig opholder sig i de socialpsykiatriske botilbud, vil være svagere brugere med betydelige og omfattende problemstillinger. Samlivet med den medicinske behandling har ofte en særlig indgribende virkning for denne gruppe af beboere. I den gruppe vil der bl.a. være mange, som ikke har tilstrækkelig nytte af den medicinske behandling. Dette skaber imidlertid et dilemma i botilbuddene: Samtidig med at selvbestemmelsen øges, stiger antallet af beboere, hvor selvforvaltning er vanskelig. Serviceloven peger i 81 på det sociale formål med indsatsen, der bl.a. taler om at forebygge funktionstab, at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion, udviklingsmuligheder og livsudfoldelse gennem en helhedsorienteret indsats. I socialpsykiatrien betyder det en faglig udvikling med fokus på beboernes recoveryprocesser. Fagfolkene ser i stigende grad deres opgave som en støtte til den enkeltes udvikling mod at klare og få magten over sin egen tilværelse herunder også den medicinske behandling. Fagpersonen bliver mindre ekspert og mere en kvalificeret vejleder. Når de institutionelle rutiner og kontrolformer mindskes, bliver fagfolkene i meget højere grad afhængig af deres pædagogiske kompetencer, herunder den personlige relation mellem fagfolkene og beboerne. Det øgede ønske om at styrke selvbestemmelse og personlig udvikling omfatter som sagt også den medicinske behandling og samarbejdet omkring den. For fagfolkene betyder Side 5

14 det, at de i højere grad end tidligere har pædagogiske opgaver også omkring den medicinske behandling og alle faser af medicinhåndteringen. Disse opgaver kalder vi i denne rapport for medicinpædagogik. Det er opgaver, som er mere omfattende end spørgsmålet om korrekt håndtering af medicinen. Begrebet medicinpædagogik bliver hermed introduceret, som den sociale indsats iht. Servicelovens 81 og 82, der er knyttet til den medicinske behandling. Der er ingen tvivl om, at ordination og medicinhåndtering overordnet set er et anliggende mellem den ordinerende læge og patienten. Den ordinerende læge har ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning det overordnede ansvar. Den ordinerende læge må dog med Sundhedsstyrelsens vejledning forvente, at ledelsen udarbejder relevante instrukser, der sikrer at fagfolkene på botilbuddene er samvittighedsfulde og loyale forvaltere af lægens ordination. Fagfolkene skal være den ordinerende læges hjælper. De har et omhyggeligt udarbejdet og autoritativt regelsæt til deres rådighed. Den forsvarlige medicinhåndtering i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning kan bringe fagfolkene i et loyalitetsdilemma mellem på den ene side at være den ordinerende læges eller på den anden side være beboerens kvalificerede vejleder. Når de institutionelle rutiner i stigende grad erstattes af individuelle løsninger skal dette loyalitetsdilemma løses beboer for beboer. Dilemmaet rammer også lægen, der skal forholde sig til, at der ikke længere findes institutionelle rutiner, hvor en telefonisk ordineret medicinsk behandling ukompliceret kan føres ud i livet. Lægens ordination vil være en del af en pædagogisk tilrettelagt indsats. Lægen bliver uundgåeligt en del af pædagogikken. Forvaltningen af disse dilemmaer stiller særlige krav til kvalificering af alle involverede fagfolk, men også af beboerne. Den beskrevne udvikling har skabt nye dilemmaer - ikke mindst i forhold til håndtering af medicin. Midt i denne udvikling er der så kommet en offentlig debat specielt i medierne omkring, hvordan livet former sig i botilbuddene. Det er en debat, der slår ned midt i dilemmaet mellem faglig sikkerhed, selvbestemmelse og personlig udvikling. Kortlægningen har fokus på botilbuddene og fagfolkene. Vi ville gerne i højere grad have inddraget beboernes perspektiver, men de anvendte metoder gjorde det ikke muligt. Denne kortlægning har haft til formål at belyse disse dilemmaer mellem faglig sikkerhed, selvbestemmelse og personlig udvikling omkring den medicinske behandling, som den udspiller sig i praksis. Kortlægning har endvidere til formål at pege behovet for den fortsatte udvikling. KORTLÆGNINGENS METODER Den samlede kortlægning omfatter 3 delrapporter. Den første rapport er en undersøgelse af eksisterende dokumentarisk materiale, tilsynsrapporter og skriftlige instrukser. Den anden rapport omfatter en landsdækkende surveyundersøgelse omfattende alle socialpsykiatriske botilbud efter servicelovens 107 og 108, mens den sidste rapport rummer Side 6

15 resultatet af to prioriteringsdage med fagfolk fra hele landet. De vil kort blive præsenteret i det følgende. Mange af botilbuddene var ved dataindsamlingen 2006 amtslige, men overgik til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen og mange data fra den første delrapport må anses for at være forældede. Det er de spørgsmål som kortlægningen rejste imidlertid ikke, hvilket fremgår af de to seneste rapporter, der anvender data, der er indsamlet efter kommunalreformen. Delrapport 1: Tilsynsundersøgelsen og instruksundersøgelsen Første delrapport 1 (2007) præsenterede en undersøgelse af tilsynsrapporternes indhold om medicinhåndtering tilsynsundersøgelsen. Undersøgelsen havde til formål at kortlægge centrale temaer omkring medicin ved at analysere tilsynsrapporternes indhold. I undersøgelsen blev de daværende amters tilsynsrapporter på de respektive botilbud indhentet. Det omhandler 94 botilbud drevet efter Servicelovens 107 og 108. I alt blev modtaget 96 tilsynsrapporter repræsenterende 69 botilbud. Rapporten præsenterede endvidere en undersøgelse af botilbuddenes skriftlige retningslinjer omkring medicinhåndtering. Den blev lavet for at undersøge, hvorledes botilbuddene fortolker Sundhedsstyrelsens medicinvejledning, hvilke forhold der i øvrigt lægges vægt på lokalt og finde eksempler på god praksis i de lokale vejledninger. Her indkom 70 skriftlige retningslinjer fra de 94 botilbud. Delrapport 2: Surveyundersøgelsen Anden delrapport 2 (2008) beskrev resultaterne fra en surveyundersøgelse, der omfattede alle afdelingsledere i botilbuddene. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at kortlægge botilbuddenes praksis omkring medicinhåndtering på landsplan, beskrive deres generelle opfattelse af opgaven omkring den medicinske behandling herunder også den medicinpædagogiske indsats, og at udpege områder, hvor der i lyset af deres erfaringer i særlig grad var behov for at sætte fokus. I november 2007 blev der sendt et spørgeskema ud til 240 afdelings- eller gruppeledere i de respektive socialpsykiatriske botilbud. 129 af spørgeskemaerne blev besvaret, hvilket giver en svarfrekvens på 54,2%, hvilket må siges at være tilfredsstillende. De indkomne svar må derfor antages at være repræsentative for undersøgelsens målgruppe. De indkomne svar fordeler sig på 13% på botilbud efter 107, 76% på 108 og 10% efter både 107 og 108. Dvs., at botilbud efter 108 typisk danner baggrund for datamaterialet. Det har netop været hensigten med undersøgelsen at lægge vægten på botilbud med længerevarende ophold. 1 2 Medicin i socialpsykiatriske botilbud. Delrapport 1: Undersøgelse af tilsynsrapporter og lokale instrukser. Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Oktober 2007 Medicin i socialpsykiatriske botilbud. Delrapport 2: Surveyundersøgelsen. Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. September 2008 Side 7

16 Delrapport 3: Prioriteringsundersøgelsen Centrale spørgsmål fra to første rapport danner udgangspunkt for den tredje delrapport 3 (2009). Den viser resultatet af en kortlægning af medarbejdernes prioritering (Prioriteringsundersøgelsen) af et halvt hundrede spørgsmål om behovet for faglig udvikling om medicinhåndtering og medicinpædagogik. Medarbejderne på de socialpsykiatriske botilbud blev indbudt til to temadage, hvor botilbuddenes praktiske medicinhåndtering kunne fremlægges og debatteres. Herefter prioriterede medarbejderne de spørgsmål omkring medicinhåndtering, hvor der var mest behov for fælles faglig udvikling. I de to temadage deltog tilsammen 103 socialpsykiatriske medarbejdere fordelt med 57 i Århus og 46 i Bagsværd. Der var deltagere fra hele landet. Deltagersammensætningen var præget af fagfolk med interesse for medicinhåndtering. Beboerne blev søgt inddraget i denne del af undersøgelsen men uden held. Hvordan ser botilbuddene ud? Gennem surveyundersøgelsen fik vi belyst forskellige karakteristika ved botilbuddene. De fleste af botilbuddene har op til 30 medarbejdere. Kun undtagelsesvist er der tale om botilbud med over 80 ansatte. Det viser sig, at botilbuddene har en lav grad af specialisering. De adskiller sig ikke fra hinanden ved beboernes alderssammensætning eller behov. Knap halvdelen af tilbuddene har både ældre, yngre og unge sammen. En fjerdedel har ældre og yngre sammen og omkring 1/10 har yngre og unge er sammen. Kun undtagelsesvist er der tale om botilbud, hvor kun én aldersgruppe er repræsenteret. Hvad angår behovssammensætningen viser der sig en tilsvarende bredde. Over en tredjedel af de adspurgte angiver både svært sindslidende, plejekrævende og misbrugere som deres målgruppe deres beboere. En anden tredjedel angiver deres målgruppe som svært sindslidende og misbrugere. 1/5 angiver, at de kun har mennesker med svære sindslidelser. For medicinhåndteringen betyder det, at personalet skal kunne klare mange meget forskelligartede problemstillinger omkring medicin. Mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik Kortlægningen følger to hovedspor. På den ene side kortlægningen af indsatsen omkring sikker medicinhåndtering og på den anden side kortlægningen af den sociale indsats, der er knyttet til den medicinske behandling her kaldet den medicinpædagogiske opgave. Den handler om at kvalificere beboeren til at leve en selvvalgt og meningsfyldt hverdag også med den medicinske behandling. 3 Medicin i socialpsykiatriske botilbud. Delrapport 3: Hvor er der behov for fælles faglig udvikling? Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Februar 2009 Side 8

17 Tilsynsundersøgelsen fra 2006 viste, at tilsynene mange steder slet ikke eller kun i beskedent omfang beskæftigede sig med medicinhåndtering. De beskæftigede sig kun sporadisk med den medicinpædagogiske opgave. Surveyundersøgelsen viste at to tredjedele af afdelingslederne fandt, at der var dilemmaer mellem beboerens selvbestemmelse og afdelingens opgave, som den der administrerer medicin. I knap halvdelen af afdelingerne var det målsætningen, at så mange af beboerne som muligt selv skulle kunne tage deres medicin. I de supplerende kommentarer var der mange eksempler på medicinpædagogiske opgaver. Prioriteringsundersøgelsen viste at temaer, der var knyttet til selvbestemmelse og medicinpædagogik, blev prioriteret som de temaer, hvor der var mest behov for en fælles faglig udvikling. Der er altså en del, der tyder på at opmærksomheden i tilsynsrapporter og skriftlige instrukser fokuserer på sikker medicinhåndtering, mens medicinpædagogiske spørgsmål og spørgsmål om selvbestemmelse fylder rigtig meget i fagfolkenes hverdag. Det kan samtidig konstateres, at de ikke kan hente megen støtte i Sundhedsstyrelsens vejledninger, tilsynene og de skriftlige instrukser. Disse forhold vil blive uddybet i de følgende afsnit Den medicinpædagogiske indsats, mål og metoder Rammerne: de lokale instrukser, ansvarsfordeling og uddannelse Samarbejdet med de ordinerende læger Den daglige medicinhåndtering og fejlhåndtering Specielt om medicinpædagogik I tilsyn og instrukser er emnet medicinpædagogik ikke specifikt behandlet. Der er i disse to undersøgelser kun fundet ganske få steder, hvor man har formuleret sig om dette emne. De fleste udsagn knytter sig til mulighederne for selvbestemmelse, der varierer stærkt i både omfang og indhold. I de brudstykker af medicinpædagogik, der faktisk findes, afspejler sig meget forskellige holdninger. I surveyundersøgelsen har samarbejdet mellem de socialpsykiatriske medarbejdere og beboerne være behandlet. Det kunne her konstateres, at næsten alle afdelings- eller gruppeledere mente, at der er klarhed over, hvilke beboere der selv må tage deres medicin, og de fleste mente, at der er et godt samarbejde mellem medarbejderne og beboerne om medicingivningen. I knap halvdelen af afdelingerne var det målsætningen, at så mange af beboerne som muligt selv skulle kunne tage deres medicin. Samtidig tilkendegav to tredjedele af botilbuddene, at de har oplevet dilemmaer mellem beboerens selvbestemmelse og afdelingens opgave, som den der administrerer medicin, Af kommentarerne til besvarelserne i surveyundersøgelsen fremgår det, at dilemmaerne specielt er knyttet til beboere, der er svært sindslidende, har et stærkt svingende funkti- Side 9

18 onsniveau, er selvskadende, meget plejekrævende, beboere der er misbrugere, og endelig er der beboere, der har behandlingsdom. De prioriterede forslag til faglig udvikling På baggrund af de foregående rapporters resultater kunne der formuleres en lang række af spørgsmål, som vi på de to prioriteringsdage bad fagfolkene fra botilbuddene om at prioritere. Opgørelsen af prioriteringerne gav nedenstående resultat: Tema Samlede antal anbefalinger Workshop 9: Selvbestemmelsen 83 Workshop 7: Samarbejdet mellem beboere og personale 58 Workshop 8: Hvad er Medicinpædagogik? 45 Workshop 5: Uddannelse og information omkring medicingivning 45 Workshop 2: Faggruppernes roller omkring medicingivning 28 Workshop 6: Samarbejdet med de ordinerende læger og andre 21 Workshop 11: Psyko-edukation 15 Workshop 4: Fejlhåndtering i praksis 14 Workshop 3: Håndteringen 8 Workshop 10: Samspillet mellem beboere og personale 7 Workshop 1: Beboersammensætningens betydning for Medicingivningen 6 Workshop 12: Tilsynserfaringer 0 En række arbejdsgrupper udvalgte underspørgsmål til prioritering blandt alle tilstedeværende. Som det fremgår af ovenstående tabel fik emner, der er knyttet til netop medicinpædagogikken den absolut største prioritet. Selvbestemmelsen, der blev vægtet af 83 medarbejdere, Samarbejdet mellem beboere og personale, der blev vægtet af 58 og Hvad er medicinpædagogik?, der fik stemmer fra 45 medarbejdere. Temaet Samarbejdet mellem beboere og personale resulterede i to spørgsmål, der samlet fik den højeste prioritering af alle. Spørgsmålene var: Hvordan kan vejledning og retningslinjer reformuleres, så de rummer pædagogiske overvejelser, der motiverer beboerne til at tage ansvar for den medicinske behandling og bidrager til deres proces med at komme sig? Hvordan sikrer vi, at medicinpædagogik ikke kun handler om at overbevise beboerne om medicinens positive virkning, men også handler om støtte til ned- og udtrapning, undervisning om bivirkninger, virkning og manglende virkning og mestringsstrategier som alternativ til medicin? Side 10

19 Den medicinpædagogiske indsats, mål og metoder Analysen af de højst prioriterede medicinpædagogiske spørgsmål afslører en række temaer, der kan illustrere hvilke pædagogiske problemstillinger, medicinpædagogikken indeholder. Spørgsmålene rummer en række overordnede målsætninger for indsatsen omkring beboernes medicin: Støtte til en recovery-proces Tage ansvar og få selvbestemmelse Udvikle mestringsstrategier i hverdagen Afprøve alternativer af - også til den medicinske behandling Spørgsmålene peger også på en række metoder: Helhedsvurderinger i forbindelse med vurdering af medicingivning og medicinhåndtering Udstrakt individualisering af indsatsen Inddragelse af beboeren som ekspert i egen medicinering Inddragelse af medicin som del af det almindelige handleplansarbejde Pædagogiske overvejelser inddrages i de lokale instrukser Metodisk støtte til ned- og udtrapning af medicin Undervisning om medicin og dens bivirkninger Udvikling af den personlige relation mellem fagperson og beboer Medicinpædagogikkens resultater og dilemmaer Samarbejdet omkring den medicinske behandling generelt er generelt godt og fagfolkenes praksiseksempler illustrerer da også medicinpædagogikkens medicinske resultater. Den kan føre til: mere relevant behandling kvalificering af beboeren mht. medicin færre fejl større udforskning af alternativer til medicinsk behandling at medicinen bliver et redskab og ikke et fokus Vejen til udvikling er brolagt med op- og nedture, og ikke alle klarer det lige godt. Fra alle rapporterne fremgår det at dilemmaet mellem ønsket om sikker medicinhåndtering og hensynet til udvikling af eget ansvar opstår specielt i forhold til særlige kategorier af beboere, for eksempel beboere med lavt eller svingende funktionsniveau, selvskadende adfærd, beboere med stærkt misbrug eller beboere med dom til behandling. Samtidigt belyser praksisbeskrivelserne fra prioriteringsundersøgelsen også en række af udfordringer, disse målsætninger fører med sig på vejen til udvikling: Side 11

20 pædagogiske dilemmaer f.eks. omkring indgåelse af aftaler, når man ikke arbejder i samme retning, når medicinen 'forsvinder' utilsigtede bivirkninger f.eks. for sen intervention, naturmedicin, beboere ved for lidt om bivirkninger fejlmuligheder f.eks. usikker opbevaring, svært at styre individuelle aftaler utilsigtede miljøeffekter f.eks. mere vold, skjult overvågning Den store spredning af forskellige målgrupper i botilbuddene gør de pædagogiske opgaver vanskeligere. Det er tydeligvis en enklere problemstilling på tilbud med mere homogene beboergrupper som for eksempel botilbud uden misbrug eller botilbud med fortrinsvis demente. Med hensyn til medicinpædagogikken kan det konkluderes, at der omkring medicinhåndteringen er mange medicinpædagogiske opgaver. De medicinpædagogiske problemstillinger fylder meget i fagfolkenes hverdag, og de tillægger dem stor vægt. Det medicinpædagogiske arbejde rummer mange dilemmaer især i forhold til beboere med særlige problemstillinger. Der er et højt prioriteret behov for styrket faglig udvikling omkring de medicinpædagogiske målsætninger, metoder og dilemmaforvaltningen. Temaer der er knyttet til selvbestemmelse og medicinpædagogik bliver af fagfolkene prioriteret som de temaer, hvor der er mest behov for en fælles faglig udvikling Der er behov for inddragelse af beboernes perspektiv på hvilke tilbud, der kan styrke beboernes egen viden om medicinen, dens håndtering og betydning for deres liv Der er behov for, at den faglige udvikling sker på tværs af tilbud og kommunale tilhørsforhold Rammerne: de lokale instrukser, ansvarsfordeling og uddannelse Dette afsnit handler om de rammer, der kan støtte den daglige praksis omkring medicinhåndteringen: De lokale instrukser, ansvarsfordelingerne og uddannelserne. Indholdet i Sundhedsstyrelsens vejledning betyder, at de lokale instrukser får afgørende betydning for arbejdet omkring medicin i socialpsykiatriske botilbud. Indholdet i de lokale skriftlige instrukser beskæftiger sig hovedsageligt med sikker medicinhåndtering. I 2008 havde de fleste botilbud skriftlige instrukser, der dækkede centrale dele af medicinhåndteringen. Der er store forskelle mellem botilbuddene på, hvordan opgaver og ansvar omkring medicinhåndtering fordeles mellem faggrupperne. Kun i få tilfælde findes der overvejelser omkring den medicinpædagogiske opgave. Mange botilbud lægger vægt på en bred delegering af arbejdet med medicinen. Surveyundersøgelsen peger dog på, at hovedparten af de ansatte medvirker ved medicinhåndtering. De fleste af botilbuddene angiver således, at næsten alle ansatte medvirker i Side 12

21 håndteringsopgaver. Hvad angår injektion er det antal ansatte, der medvirker, lavere. Plejere og pædagoger er underrepræsenterede med hensyn til afmåling/ophældning af medicin og injektion. Der er dog botilbud, hvor medicinhåndteringen udelukkende er en opgave, for det sundhedsfaglige personale. De steder, hvor det pædagogisk uddannede personale bliver en del af den samlede medicinhåndtering, får de også et tilhørende ansvar for såvel sikkerhed som pædagogik. Hvor de ikke deltager, kan det medføre, at de ikke tager opgaven alvorligt nok, og at deres pædagogiske ressourcer ikke tages i anvendelse omkring medicinen. Der syne, at være fagkulturelle forskelle, der ikke uden videre kan uddannes eller besluttes væk. De kan slå ud i hverdagen som konflikter omkring medicingivningen. Uddannelse Spørgsmålet om rollefordeling er tæt knyttet til spørgsmålet om kravene til kvalificering. Det viser sig, at halvdelen af afdelingslederne har haft medarbejdere på medicinkurser inden for et år. Tilfredsheden med disse kurser er blandet, hvor halvdelen af afdelingslederne ikke føler sig sikre på, at kurserne har givet tilstrækkelig viden. I fagfolkenes prioriteringer ligger uddannelsestemaet da også ligger på en delt tredjeplads. Fagfolkene lægger vægt på, at alle medarbejdere er tilstrækkeligt informerede om de anvendte lægemidler, og at der er behov for mere viden om, hvordan man bedst kvalificerer personalet, og der er behov for afklaring af, hvilke krav, der stilles til kvalifikationer. Der er specielt fokus på uddannelse af det ikke-autoriserede personale som er i fokus. De uddannelsestilbud, der beskrives er meget forskellige. Undervisningen domineres af viden om den lokale instruks regler for medicinhåndtering og medikamenter. Der er kun ganske få, der gør opmærksom på, at der er pædagogiske elementer bygget ind i uddannelsen. Vi har kun fundet to vejledninger, hvor beboernes rolle i relation til kvalificering nævnt. Her fremgår, at der er planlagt fælles medicinkursus for beboere og medarbejdere. Da den lokale instruks er afgørende og praksis er så varieret, er det ikke underligt, at der er store forskelle på de enkelte undervisningstilbud, og at interne kurser og intern oplæring synes at være det mest almindelige. Fordelen ved intern oplæring er naturligvis, at man uddanner medarbejderne til netop den opgave, de skal løse i det pågældende botilbud. De lokale tilpassede kurser har imidlertid også svagheder at man ikke kan forvente et ensartet kompetenceniveau hos faggrupperne på tværs af bosteder at den store variation er et forhold, der kan give anledning til uklarhed og utryghed for beboerne at der ikke via kursusvirksomhed sker megen vidensdeling på tværs af botilbuddene Side 13

22 at de vanskeliggør udviklingen af en fælles faglighed omkring de medicinpædagogiske problemstillinger De prioriterede underspørgsmål om psyko-edukation peger på medicinpædagogiske problemstillinger: At der er brug for viden om, hvordan man vurderer beboernes kompetencer med hensyn til medicinhåndtering. Der er også brug for klarhed over, hvilket ansvar personalet rent faktisk sidder med i forhold til de mange individuelle ordninger. Rollefordelingen mellem sundhedsfagligt og pædagogisk personale omkring medicin anser fagfolkene for at være et udviklingsområde, der hænger nøje sammen med udviklingen af medicinpædagogikken. Konklusioner om instrukser, ansvars- og opgavefordeling samt uddannelse Der er næsten overalt lokale instrukser omkring sikker medicinhåndtering. De rummer ikke mange medicinpædagogiske overvejelser. Der er store forskelle på, hvordan arbejdet omkring medicinhåndtering fordeles mellem faggrupperne og der anvendes i stor udstrækning anvendes intern uddannelse til kvalificering af medarbejderne. Der er store forskelle på, hvordan uddannelserne omkring medicingivning tilrettelægges. Der er behov for vidensdeling om, hvordan man bedst inddrager medicinpædagogiske overvejelser i de lokale vejledninger og uddannelser. Herunder viden om, hvordan man bedst kvalificerer beboerne Der er på tværs af botilbuddene behov for klarhed om, hvordan faggrupperne uddannes tilstrækkeligt i forhold til vejledninger, instrukser og de anvendte lægemidler Der er brug for udvikling omkring de mest hensigtsmæssige former for samarbejde mellem faggrupperne og vilkårene for det Samarbejdet med de ordinerende læger I dette afsnit behandles temaet samarbejdsrelationer, her med vægten på samarbejdet med de ordinerende læger, der er et centralt tema. Selvom samarbejdet generelt opleves som tilfredsstillende påpeges i delundersøgelserne generelt vanskeligheder omkring tilbagemeldinger ved ændringer i beboernes medicinordination. Da det er lægen, der ordinerer og bestiller medicinen på apoteket til beboeren, kan der være usikkerhed omkring botilbuddets ansvar for denne medicin med mindre, der er klare aftaler herom. Tilsvarende kan botilbuddenes rolle mht. at observere, om beboerne har bivirkninger eller andre problematiske tilstande som følge af medicineringen også være usikker, med mindre der er en aftale mellem læge, beboere og botilbud. Der peges ikke på de medicinpædagogiske aspekter omkring udvikling af samarbejdet mellem lægen og beboerne. Omkring samarbejdet med vagtlægerne rapporteres om manglende samarbejde og lydhørhed fra vagtlægernes side. Side 14

23 I de undersøgte instrukser kan det konstateres, at mange instrukser er kortfattede og kun med generelle handlingsanvisninger. En del botilbud har bemærkninger om den ordinerende læges ansvar, men dette uden at præcisere samarbejdsrelationerne. Manglen på præcisering af aftalerne kan gøre det vanskeligt for fagfolkene at vide, hvordan de faktisk inddrager de ordinerende læger i det medicinpædagogiske samarbejde f.eks. omkring øget selvadministration. Næsten alle afdelingsledere mener, at der er en klar kompetencedeling mellem botilbud og ordinerende læger. Spørges til, om der er en klar kompetencefordeling omkring observation af bivirkninger og andre problematikker i forbindelse med medicinering, falder japrocenten. Her svarer 85% ja. Spørges der derefter til, om der er et godt samarbejde falder ja-procenten til 77%. Og ja-procenten falder yderligere, når der spørges til, om man er tilfredse med de tilbagemeldinger, man får fra lægerne. Nu svarer kun 66% ja. Tilbagemeldinger er en gensidig størrelse og der er da også kun 60% af rapporterede utilsigtede hændelser, der meddeles lægerne, og temaet er lavt prioriteret. En del af de dilemmaer, der knytter sig til selvbestemmelsen og medicinpædagogikken, er vanskelighederne med at skulle stå inde for at overholde Sundhedsstyrelsens vejledninger omkring sikker medicinering. Disse dilemmaer kan bedst håndteres, når fagfolkene kan inddrage den ansvarlige læge i det medicinpædagogiske arbejde. Derfor er problemerne omkring tilbagemeldingerne en kritisk størrelse. Fagfolkene prioriterede ikke spørgsmålene om udvikling af samarbejdet med ordinerende læge så højt, som de tidligere beskrevne temaer. Det fremgår af praksisbeskrivelserne at lægen nogle steder opleves som en stabil støtte, der er let at komme i kontakt med og som opfatter lægernes ordination som en del af det medicinpædagogiske arbejde. For fagfolkene synes en fast læge at foretrække. Lægen beskrives andre steder som et travlt, autoritativt menneske, der er mere optaget af at ordinere end at følge op. Der synes at være en del kommunikationsproblemer også lægerne imellem. Vi ved ikke noget om beboernes perspektiv på samarbejdet med de ordinerende læger. Specielt skaber det afmagt og utryghed hos såvel fagfolk som beboere, der kender og støtter sig til Sundhedsstyrelsens vejledninger, når de ikke bliver anvendt af den ordinerende læge. Konklusioner om samarbejdet med de ordinerende læger Der er generelt klarhed omkring ansvarsfordelingen mellem ordinerende læge og botilbud, men de gensidige tilbagemeldinger mellem botilbud og ordinerende læge er langt fra tilstrækkelige. Den øgede selvbestemmelse øger behovet for klarhed omkring samarbejdet med de ordinerende læger specielt med hensyn til ordination og opfølgning. Lægen vil uundgåeligt være en del af det medicinpædagogiske arbejde. Der er behov for præcisering af samarbejdsrelationerne til de ordinerende læger i de lokale instrukser Side 15

24 Der er behov for, at de ordinerende læger i højere grad inddrages aktivt som del af den pædagogiske indsats og beboernes selvforvaltning Der er behov for vidensdeling om god praksis i samarbejdet med ordinerende læger også i beboernes perspektiv Den daglige medicinhåndtering og fejlhåndtering Dette afsnit omhandler den daglige afmåling/dosering af medicin, udlevering, indtagelse af samt opbevaring af medicin og fejlhåndtering. Tilsynsrapporterne har fokus på den sikre medicinhåndtering. Derfor dukker det medicinpædagogiske tema uundgåeligt op, da tilsynene fokuserer på dilemmaerne omkring den øgede selvadministration, (opbevaring, dosering, hjælp til indtagelse) og den sikre medicinering. Som tidligere påpeget har flertallet af botilbuddene instrukser omkring på følgende områder: Identifikation af beboer og medikament 93% Instrukser for medicinhåndtering 97% Instrukser så medicinhåndtering kan foretages korrekt ved udskrivning 77% Instrukser for samarbejde med behandlende læge 86% Instrukser for relevante optegnelser over medicingivning 94% Næsten alle lederen vurderer selv, at instrukserne er udarbejdet, så medarbejderne forstår dem, og at de bliver fulgt. I instrukserne lægges der vægt på de individuelle aftaler med beboeren og specifikke aftaler mellem læge, leder, medarbejder og beboer om graden af selvadministration. Der hersker ikke tvivl hos fagfolkene om, at sikker håndtering af medicin er vigtig, men det er tankevækkende at spørgsmål om sikker håndtering, som har optaget offentligheden ikke er spørgsmål, der presser sig på hos fagfolkene. De er lavt prioriteret. Derfor er datamaterialet også sparsomt. Når temaet om medicinhåndtering ikke prioriteres som tema for faglig udvikling, kan det hænge sammen med, at man næsten alle steder synes, at man har de fornødne instrukser og arbejder ansvarligt. Det, der fylder i hverdagen, er dilemmaerne. De er knyttet til den medicinpædagogiske indsats. Nogle af dilemmaerne er klassiske dilemmaer i psykiatrien, andre er nye og klart et resultat af afviklingen af institutionsbegrebet og ønsket om at støtte beboernes recovery-proces. Der er to spørgsmål, som peger på et par af de nye medicinpædagogiske dilemmaer: Hvordan kan medarbejderne sikre, at beboernes medicin opbevares sikkert og samtidig sikre at beboeren selv føler ejerskab og ansvar for medicinen? Side 16

25 Hvordan kan man forhindre at beboerne bytter, sælger eller deler deres medicin? Sundhedsstyrelsens vejledninger definerer ledelsens ansvar for at udarbejde instrukser uden i øvrigt at angive indholdet af dette ansvarsområde. Fordelingen af ansvar mellem fagpersoner og beboere med hensyn til håndtering af medicin findes i meget forskellige udgaver. Instruksen er blevet individualiseret. Ansvaret kan godt placeres ved at give det til ledelsen, men det fjerner ikke dilemmaerne i det daglige arbejde. Sundhedsstyrelsens vejledninger yder ingen hjælp til forvaltning af medicinpædagogikken og de nye dilemmaer. Fagfolkenes prioriteringer og beskrivelser understreger behovet for en fælles faglig udvikling. Fejl ved håndtering af medicin Utilsigtede hændelser og fejlmedicinering bliver defineret som den situation, at en beboer ikke har fået den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. I tilsynsrapporterne var fejlhåndtering på undersøgelsestidspunktet (2006) slet ikke et tema. I instrukserne dukker temaet utilsigtede hændelser og fejlmedicinering imidlertid op. I 2007 har kun 15 ud af 70 botilbud skemaer til beskrivelse af utilsigtede hændelser som fejlmedicinering. Der er dog andre botilbud som i instruksen har beskrevet, hvordan medarbejderen i et sådant tilfælde skal forholde sig. Fejl er vanskelige at undgå og det kan konstateres, at tre fjerdedele af de adspurgte afdelings-/gruppeledere var bekendt med, at der var opstået fejl i medicinhåndteringen over de seneste 12 måneder. Kun lidt over halvdelen er blevet tilbagemeldt til behandlende læge. For fagfolkene er rapportering af utilsigtede hændelser stadig en balance mellem kontrol og læring. Det præger spørgsmålet under Fejlhåndtering i praksis, der blev givet størst vægt var spørgsmålet: Hvordan kan man sikre, at fejlfinding og den efterfølgende læring bevares og videreformidles til andre og nye medarbejdere? Det tilhørende medicinpædagogiske spørgsmål: Hvordan informeres beboerne om fejl, fejlrapportering og læringen af disse? fik næsten ingen prioriteringer. Det kan om den daglige medicinhåndtering konkluderes: De fleste af botilbuddene angiver, at de har udarbejdet de fornødne instrukser vedr. medicinhåndtering og at de udføres ansvarligt. Som område for faglig udvikling prioriteres medicinhåndtering som tema derfor lavt. Der er kommet opmærksomhed omkring fejl i medicinhåndteringen, men praksis er under etablering. De medicinpædagogiske aspekter omkring fejlhåndteringen er endnu ikke kommet på dagsordenen. Det, der fylder i hverdagen, er den medicinpædagogiske indsats og dilemmaerne, der knytter sig til alle led i medicinhåndteringen. Dilemmaforvaltning er en ledelsesopgave. Den kan støttes i de rammer, der lægges om arbejdet. Hjælp til dilemmaforvaltningen finder man ikke i Sundhedsstyrelsens vejledninger og kun sjældent i de lokale instrukser Side 17

26 og uddannelserne. Der kan være behov for udvikling af metoder til fejlhåndtering, der sikrer tryg læring på arbejdspladsen - herunder beboernes inddragelse omkring fejlene Der er behov for, at kommunalbestyrelserne, deres tilsyn og botilbuddenes ledere tager medansvar for dilemmaforvaltningen og sikrer, at de medicinpædagogiske aspekter og dermed støtte til håndtering af dilemmaerne omkring medicinhåndtering inddrages som tema i tilsyn, instrukser og i uddannelserne omkring medicinhåndtering Side 18

27

28

Medicin i socialpsykiatriske botilbud

Medicin i socialpsykiatriske botilbud Medicin i socialpsykiatriske botilbud Mellem medicinhåndtering og medicinpædagogik Resumé af sammenfattende rapport 4 April 2009 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200

Læs mere

Medicin i socialpsykiatriske botilbud

Medicin i socialpsykiatriske botilbud Medicin i socialpsykiatriske botilbud Resumé af delrapport 3: Hvor er der behov for fælles faglig udvikling? Februar 2009 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik Temadage November 2008 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Jyllandsposten: Forældre frygter for deres børns liv. JP

Læs mere

Medicin i socialpsykiatriske botilbud

Medicin i socialpsykiatriske botilbud Medicin i socialpsykiatriske botilbud Delrapport 3: Hvor er der behov for fælles faglig udvikling? Februar 2009 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N. Medicin

Læs mere

Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune. www.cfk.rm.dk

Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune. www.cfk.rm.dk Muligheder og erfaringer med Medicinpædagogik Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune www.cfk.rm.dk Oversigt Baggrundsundersøgelsen Hvad er medicinpædagogik?

Læs mere

Medicin i socialpsykiatriske botilbud

Medicin i socialpsykiatriske botilbud Medicin i socialpsykiatriske botilbud Delrapport 2: Surveyundersøgelsen September 2008 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N. Medicin i socialpsykiatriske botilbud

Læs mere

Medicin i socialpsykiatriske botilbud

Medicin i socialpsykiatriske botilbud Medicin i socialpsykiatriske botilbud Delrapport 1: Undersøgelse af tilsynsrapporter og lokale instrukser Oktober 2007 Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N.

Læs mere

Bosteder. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Bosteder. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Bosteder - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Oktober 2007 Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle Brøndby.

Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle Brøndby. Brøndby Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Park Alle 160 2605 Brøndby E-mail: social@brondby.dk j.nr. 4-17-239/1/VIBR Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Få mere ud af din medicin

Få mere ud af din medicin Få mere ud af din medicin Af Søren Post, sundhedsfaglig chefkonsulent, cand.pharm, Type2dialog Hvad skal medicinen gøre for dig? Mange borgere på botilbud landet over modtager på daglig basis en kompleks

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Tilsynsenheden. Afrapportering Uanmeldt tilsyn 2010 Bytoften afd. Satelitten Bytoften Herning Afdelingsleder Lissi Thuen.

Tilsynsenheden. Afrapportering Uanmeldt tilsyn 2010 Bytoften afd. Satelitten Bytoften Herning Afdelingsleder Lissi Thuen. Tilsynsenheden Tilsynet er ført af tilsynsenheden, Herning Kommune Tilsynsførende Dorthe Noesgaard, ergoterapeut Tilsynsførende Pia Strandbygaard, sygeplejerske Afrapportering Uanmeldt tilsyn 2010 Bytoften

Læs mere

Tilsynsenheden. Foreløbig. Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d Heksekedlen Tussevej Bloksbjerg Leder: Heksmutter

Tilsynsenheden. Foreløbig. Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d Heksekedlen Tussevej Bloksbjerg Leder: Heksmutter Tilsynsenheden Foreløbig Afrapportering Uanmeldt/Anmeldt tilsyn d.d. 2011 Heksekedlen Tussevej 2 1313 Bloksbjerg Leder: Heksmutter Tilsynsførende Tilsynsførende Heksekedlen er et bofællesskab med 14 visiterede

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Somatiske sygehusafdelinger

Somatiske sygehusafdelinger Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 med fokus på patienter med diagnosen KOL Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Somatiske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede

Læs mere

SUOC - Team Sundhed og Udvikling

SUOC - Team Sundhed og Udvikling NOTAT SUOC - Team Sundhed og Udvikling 20-10-2017 M-sag ÆSU januar 2018 Uanmeldt kommunalt tilsyn 2017 i Hjemmeplejegruppen Nord På foranledning af Ældre- og Sundhedsudvalgets forespørgsel om at se tilsynsrapporterne

Læs mere

EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED PLEJEHJEM 2006

EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED PLEJEHJEM 2006 Greve Kommune EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED PLEJEHJEM 2006 j.nr. / Embedslægeinstitutionen har i 2006 ført tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på plejehjem, plejecentre m.v., i det følgende benævnt

Læs mere

Plejecentre. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017

Plejecentre. Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Maj 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Plejecentre - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læs mere

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter Baggrund Opgavetyper I mange af Socialforvaltningens tilbud udføres en række opgaver, som har sundhedsfaglig

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune Mandag den 12. april 2010 fra kl. 16.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg i E- huset. Formålet med tilsynet

Læs mere

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i

Læs mere

Psykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel

Psykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Oplæg til drøftelse af sundhedsopgaven på det sociale område På

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2009 Røde kors, Dagcenter og inderhuset Sjællandsvej 3-7, 6000 Kolding.

Uanmeldt tilsyn 2009 Røde kors, Dagcenter og inderhuset Sjællandsvej 3-7, 6000 Kolding. Det sociale område Handicap- og socialpsykiatriafdelingen 16. februar 2009 09/2464 Side 1 / 5 Uanmeldt tilsyn 2009 Røde kors, Dagcenter og inderhuset Sjællandsvej 3-7, 6000 Kolding. Uanmeldt tilsyn foretaget

Læs mere

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn D Fonden Sparta

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn D Fonden Sparta Uanmeldt tilsyn D28.11. 2012 Fonden Sparta Tilbuddets navn og adresse Sparta,afd. Tjørring, Fredbovej og administrationen Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for tilsyn Michael Poulsen,

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

På baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at

På baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at Embedslægetilsyn På baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at fra BPråd / områdeleder Caspershus Det var Sundhedsstyrelsens vurdering, at Gigtplejehjemmet fungerede tilfredsstillende, med

Læs mere

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune Plejecenter Åglimt Uanmeldt tilsyn Juni 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat og anbefalinger 2012...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune.

Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. Årsrapport 2006 Embedslægeinstitutionens tilsynsbesøg på bostederne i Frederiksberg Kommune. I år 2006 indgik Frederiksberg kommune og Embedslægeinstitutionen kontrakt om at føre tilsyn på bostederne for

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn Sundhedsfagligt tilsyn Bofællesskabet Dronning Dagmars Allé d. 6. august 202 Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget Der bor 0 beboere, der alle er udviklingshæmmede, nogle har psykiatriske tillægsdiagnoser.

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn

Sundhedsfagligt tilsyn Sundhedsfagligt tilsyn Botilbuddet Dannebrogsgade d. 3. maj 0 Botilbuddet Dannebrogsgade Botilbuddet Saxogade Oplysning om botilbuddet og tilsynsbesøget I botilbuddene bor der 46 beboere fordelt på fysisk

Læs mere

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2. DRAGØR KOMMUNE Kirkevej 7 2791 Dragør Att. Ledelsen af hjemmesygeplejen Afgørelse om påbud til Dragør Kommunes Hjemmesygepleje Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Uanmeldt tilsyn ved Gårdhaven, tlf Stokrosevej 3, 8800 Viborg. Udført af Bunk & Elkjær: Vivian Elkjær og Ruth Bunk den 14.

Uanmeldt tilsyn ved Gårdhaven, tlf Stokrosevej 3, 8800 Viborg. Udført af Bunk & Elkjær: Vivian Elkjær og Ruth Bunk den 14. Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Gårdhaven, tlf. 86 61 46 66 Stokrosevej 3, 8800 Viborg. Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-242/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredensborg Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011. Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011. Opholdsstedets navn: Opholdsstedet Skovbærgården Dato for tilsynet: Torsdag den 24. november 2011 kl. 15:30-17:00 Opholdsstedet repræsenteret ved: Medhjælper, som

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Hørsholm Kommune J. nr. 4-17-256/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Hørsholm Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20

Læs mere

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten. Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Bo- og rehabiliteringscenter Fogedvænget, tlf. 76 74 12 90 Bocenteret Fogedvænget 25, 8722 Hedensted Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Nordlys, Københavns Kommune. Tirsdag den 7. december 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Nordlys, Københavns Kommune. Tirsdag den 7. december 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Nordlys, Københavns Kommune Tirsdag den 7. december 2010 fra kl. 17.30 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Nordlys. Formålet med tilsynet

Læs mere

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering 1 Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for medicinhåndtering ved Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale retningslinjer

Læs mere

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Human Care. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 9. november 2015 kl

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Human Care. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 9. november 2015 kl Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og Træningsafdelingen Visitationen visitationen@hvidovre.dk November 2015 Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Human Care Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 9.

Læs mere

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. PlejeDanmark. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 20. Januar 2015 kl

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. PlejeDanmark. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 20. Januar 2015 kl Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og Træningsafdelingen Visitationen visitationen@hvidovre.dk November 2015 Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn PlejeDanmark Dato og tidspunkt for tilsyn: Den

Læs mere

Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen

Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn 2013. Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn 2013. Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune. Drosthuset Rapport over anmeldt tilsyn 2013 Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune. 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 3 Navn og Adresse... 3 Ledelse...

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder generelt.

Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder generelt. Brande Kommune Centerparken 1 7330 Brande Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder generelt. Embedslægeinstitutionen har siden 1. januar 2002 ført tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn

Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn Formålet med embedslægernes tilsyn med plejehjem er at medvirke til at sikre den sundhedsfaglige indsats over for de svage ældre i plejehjem. For at opnå

Læs mere

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er

Læs mere

Tilsynsenheden. Tilsyn Anmeldt tilsyn Kildebakken. Soldalen Vildbjerg. Leder: John Furbo

Tilsynsenheden. Tilsyn Anmeldt tilsyn Kildebakken. Soldalen Vildbjerg. Leder: John Furbo Tilsyn Anmeldt tilsyn 19.2.2013 Kildebakken Soldalen 8 7480 Vildbjerg Leder: John Furbo Tilsynsførende: Else Hansen Dorthe Noesgaard Tilsyn 2013 gennemføres som anmeldte besøg der har til formål er at

Læs mere

Handleplan for opfølgning på tilsynsrapport

Handleplan for opfølgning på tilsynsrapport Socialforvaltningen Handleplan for opfølgning på tilsynsrapport Tilbuddets navn: Grøndalsvænge Drifts- og udviklingskontor for borgere med handicap Dato for handleplan: 13.9. 2012 Baggrund for handleplan

Læs mere

!"# "#$ $ %"#%& '()*# +,#& -./ /000 " 1/!2% 34 %$#%% " # #$,% %/5#" 6# /7 8# /$ -%& #$ #

!# #$ $ %#%& '()*# +,#& -./ /000  1/!2% 34 %$#%%  # #$,% %/5# 6# /7 8# /$ -%& #$ # !"# "#$ $ %"#%& '()*# +,#& -./ /000 " 1/!2% 34 %$#%% " # #$,% %/5#" 6/ 6# /7 8# /$ -%& #$ # 9!" # $ %!" # " " &!" #' $!" #" (!" #) & * + 84%&%#%$!: Ifølge Sundhedsloven 219, stk. 1 og 2 og lovbekendtgørelse

Læs mere

Løven. Rapport over tilsyn 2013. Socialcentret

Løven. Rapport over tilsyn 2013. Socialcentret Løven Rapport over tilsyn 2013 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 2 Dato for tilsynet... 2 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Syddanmark Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske

Læs mere

Dokumentation på sundhedsområdet

Dokumentation på sundhedsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-05-2013 Sagsnr. 2013-51280 Dokumentation på sundhedsområdet Sagen om dokumentation på sundhedsområdet blev af Socialudvalget

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Midtjylland Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske

Læs mere

VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE

VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE VEDR: EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED BOENHEDER FOR PSYKISK SYGE Embedslægeinstitutionen har siden 1. juli 2002 ført tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på boenhederne i handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet

Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Sammenfatning Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet Katrine Iversen, Didde Cramer Jensen, Mathias Ruge og Mads Thau Sammenfatning - Kommunernes perspektiver på centrale

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Tilsynsrapporter et overblik

Tilsynsrapporter et overblik De enkelte institutioner Palleshave Tilsynsrapporter et overblik o At den pædagogiske tilgang bygger på individualitet. o At der arbejdes målrettet med kommunikation og udvikles videosupervision. o At

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Landsrapport Den landsdækkende beboerundersøgelse på socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Amager Strand d. 13. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget:

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Amager Strand d. 13. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget: Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Amager Strand d. 13. juni 2012 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget: Bostedet Amager Strand har 18 beboere, og den aktuelle aldersfordeling ligger fra 20-58 år. Beboerne

Læs mere

Der afholdes tre møder i perioden maj-juni 2016, hvorefter arbejdsgruppen afleverer sin afrapportering.

Der afholdes tre møder i perioden maj-juni 2016, hvorefter arbejdsgruppen afleverer sin afrapportering. Arbejdsgruppe vedr. risikovurdering af borgere i botilbud. I de senere år har der været arbejdsmiljømæssige udfordringer på socialpsykiatriske bosteder i Danmark. Med baggrund i disse sager er der et stigende

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud

Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Beboerne har ordet Regionsrapport for Region Sjælland Den landsdækkende beboerundersøgelse på regionale socialpsykiatriske botilbud Juni 2012 På vegne af Region Hovedstaden,

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis

Ledelsens værktøjskasse. Fra jura til praksis Ledelsens værktøjskasse Fra jura til praksis Hvad er værktøjskassen? Værktøjskassen er et redskab til, hvordan der kan arbejdes med delegation i praksis. Værktøjskassen består bl.a. af en række reflekterende

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Til Forstander Svend Erik K. Sørensen Opholdsstedet Broager Bestyrelsesformand Eigil Mørck Fonden Broager Afdelingsleder

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Der tilbydes aflastning. Ruth Klostergård Sven Løwe Dorthe Noesgaard,ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførende.

Der tilbydes aflastning. Ruth Klostergård Sven Løwe Dorthe Noesgaard,ergoterapeut Joan Dahl Nørgaard, adm. Tilsynsførende. Uanmeldt tilsyn Kannikegården d.10.11.2012 1 Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for tilsyn Kannikegaarden, Linåvej 52, 8600 Silkeborg Bøn i alderen 0-18

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og Træningsafdelingen Visitationen visitationen@hvidovre.dk November 2015 Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Nord Dato og tidspunkt for tilsyn:

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet

Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet Jour.nr.: 4-17-24/2 Tilsynsrapport 2007 Øresundshjemmet Adresse: Øresundsvej 52, 3050 Humlebæk Kommune: Fredensborg Leder: Marika Worm Dato for tilsynet: 20-08-2007 Telefon: 49191212 E-post: oresundshjemmet@fredensborg.dk

Læs mere

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl.

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 464 Offentligt Ankestyrelsens undersøgelse af Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl. August 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Kommuners

Læs mere

Psykiatriske sygehusafdelinger

Psykiatriske sygehusafdelinger Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Juni 2018 Kolofon Titel på udgivelsen: Psykiatriske sygehusafdelinger - Erfaringsopsamling fra det risikobaserede tilsyn 2017 Udgivet af: Styrelsen

Læs mere

Medicinpædagogik Tangkær

Medicinpædagogik Tangkær Medicinpædagogik Tangkær Tina Bruun Liselotte Bilenberg Tanken bag Udviklingen af medicinpædagogiske metoder udspringer af et stigende fokus på medicinsk behandling på de Socialpsykiatriske botilbud. For

Læs mere

Jeg modtog i den anledning en udtalelse af 13. juni 2006 fra Frederiksberg Kommune.

Jeg modtog i den anledning en udtalelse af 13. juni 2006 fra Frederiksberg Kommune. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. marts 2006 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion af bostederne Huset Lindevej og Huset Dronningensvej den 12. december 2005. I rapporten anmodede jeg om nærmere

Læs mere

Psykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.

Psykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4. Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens

Læs mere

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn d Sparta Nørregade 5, Haderup Genvejen 15, Sunds Leder : Michael Poulsen, Jan Spicker

Tilsynsenheden. Uanmeldt tilsyn d Sparta Nørregade 5, Haderup Genvejen 15, Sunds Leder : Michael Poulsen, Jan Spicker Uanmeldt tilsyn d.19.6. 2013 Sparta Nørregade 5, Haderup Genvejen 15, Sunds Leder : Michael Poulsen, n Spicker Tilbuddets navn og adresse Tilbuddets målgruppe Tilbuddets leder Tilsynsførende Dato for tilsyn

Læs mere

Tilsynsrapport 2007 Havkær Lokalcenter

Tilsynsrapport 2007 Havkær Lokalcenter Tilsynsrapport 2007 Havkær Lokalcenter 12. december 2007. j.nr. 2-17-120/2/ELH Embedslægeinstitutionen Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 7222 7970 Fax 7222 7448 E-post info@sst.dk Dir. tlf.

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Tilsynsrapport Bocenter Harridslev Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Bocenter Harridslev Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn Tilsynsrapport Bocenter Harridslev Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED TILSYNET... 2 2. METODE... 2 Tilsynets varsling... 3 3. GENEREL ANBEFALING... 3 4. BOCENTER HARRIDSLEV...

Læs mere

Hvidovre kommune. Børn og Velfærd. Sundheds- og ældreafdelingen. Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord

Hvidovre kommune. Børn og Velfærd. Sundheds- og ældreafdelingen. Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord Hvidovre kommune Børn og Velfærd Sundheds- og ældreafdelingen Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Nord Dato og tidspunkt for tilsyn: d. 5. december 2016 1. Baggrund, mål og metode for at

Læs mere