Kendelse af 26. februar

Transkript

1 Kendelse af 26. februar Ansættelse i skatteforvaltningen alene godkendt som del af praktisk uddannelse. Ansættelse på freelance basis hos ejendomsmægler med lavt tidsforbrug og ikke godkendt. Lov om omsætning af fast ejendom 37. (Merete Cordes, Christen Sørensen og Vagn Joensen) K har den 20. februar 1995 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 17. februar 1995 (j.nr ) afviste at forhåndsgodkende hans praktiske uddannelse til ejendomsmægler. Sagens omstændigheder: Klageren K er født i 1934 og handelsuddannet. Han afsluttede sin handelsuddannelse med et kursus på Andelsskolen i X-by og var i 9 år ansat som uddeler. Siden 1. maj 1969 har han været ansat som souschef i skatteforvaltningen i Y kommune. Han har taget Forvaltningshøjskolens diplom i revision og skatteret. Klageren oplyser, at han i sit daglige arbejde som leder af ligningsafdelingen bl.a. har haft ansvaret for værdiansættelse af private pantebreve i forbindelse med køb og salg af fast ejendom, fordeling af købspriser på maskiner og inventar, besætning og afskrivningsberettigede bygninger. Endvidere har han haft ansvaret for værdiansættelsen af fast ejendom i forbindelse med gaveanmeldelser ved familiehandler og for værdiansættelsen af aktiver herunder fast ejendom, maskiner, inventar m.m. i dødsboer. Siden 1. januar 1992 har klageren endvidere været ansat hos statsautoriseret ejendomsmægler A, Z- by, som salgsassistent på free-lance basis. Klageren oplyser, at han herunder har deltaget i vurdering og værdiansætttelse af ejendomme, som firmaet har taget i kommission, vurdering af ejendomme i forbindelse med låneomlægning samt i fremvisning af ejendomme. Klageren har bestået fagene virksomhedsøkonomi, nationaløkonomi, erhvervsjura I og II og ejendomsjura på merkonomkursus, det sidstnævnte fag i maj Klageren har desuden i årene været formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Y kommune. Han angiver, at han herved har fået såvel teoretisk som praktisk viden om brand- og byggelovgivning, landbrugslovgivning, herunder jordfordeling, planlægningslovgivning, region-, kommunal- og lokalplanlægning samt miljølovgivning, herunder landbrugets miljøproblemer. Klagerens ansættelse og arbejdsområder i Y kommunes skatteforvaltning er bekræftet ved en udtalelse af 22. juni 1994 fra skatteinspektør B, der endvidere udtaler, at klageren gennem sit daglige arbejde har "oparbejdet en stor faglig viden om ejendomslovgivning, samt erfaring om køb og salg af fast ejendom." Beskæftigelsen som free-lance medarbejder i ejendomsmæglerfirmaet er bekræftet ved en udtalelse af 7. juli 1994 fra ejendomsmægler A. I udtalelsen oplyses, at klageren i hele perioden har "deltaget i vurdering af fast ejendom til salg, lånevurderinger, samt deltaget i salgsarbejdet." Klageren har endvidere indhentet en udtalelse af 1. marts 1995 fra advokat C, V-by, der oplyser, at han i de 16 år, hvor han har virket som advokat i V-by retskreds, der bl.a. omfatter Y kommune, har

2 haft et fint samarbejde med klageren i dennes egenskab af souschef i skatteforvaltningen. Samarbejdet har især drejet sig om ejendomsvurderinger, familiehandler, værdiansættelser af ejendomme og pantebreve, dødsboer m.v. samt skattemæssige problemer. Hans samarbejde med K som free-lance medarbejder hos ejendomsmægler A har tillige drejet sig om ejendomshandler i det frie marked. Advokaten anfører, at K også på dette område er i stand til at præstere et særdeles velkvalificeret arbejde. Det er derfor advokatens opfattelse, at K's kvalifikationer på ejendomsmarkedet ikke bare er på højde med, men overstiger de kvalifikationer, man i almindelighed kan forvente, at en bankuddannelse med speciale i ejendomshandel giver. Om sit tidsforbrug som freelance medarbejder hos ejendomsmægler A har klageren i en supplerende skrivelse af 3. marts 1995 oplyst, at han desværre ikke kan få sit tidsforbrug ved ejendomsmægler A bekræftet af denne, "idet han er af den opfattelse, at jeg jo arbejder på freelance basis, og som sådan har han ingen styr på, hvor meget mit tidsforbrug er." Den 8. juli 1994 anmodede klageren Erhvervs- og Selskabstyrelsen om en forhåndstilkendegivelse om, at hans praktiske uddannelse kunne godkendes som led i ejendomsmægleruddannelsen. Erhvervs- og Selskabstyrelsen bad klageren om at indsende dokumenterede oplysninger om hans ugentlige arbejdstid i ejendomsmæglerfirmaet A. Klageren svarede den 20. januar 1995, at det var vanskeligt for ham at opgøre sit ugentlige timeforbrug, da der er tale om et fritidsjob, hvor der kan være store variationer i tidsforbruget. Klageren henviste iøvrigt til, at de kvalifikationer, han har erhvervet sig som souschef i skatteforvaltningen og i sit nævnte fritidsjob, måtte være tilstrækkelige til en godkendelse. Ved den påklagede skrivelse af 17. februar 1995 afslog Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at godkende klagerens praktiske uddannelse. Som begrundelse anfører styrelsen, at klagerens beskæftigelse i fritiden med køb og salg af fast ejendom samt klagerens arbejde i skatteforvaltningen i Y kommune ikke kan anses for at have givet en sådan indsigt i omsætning af fast ejendom, at klageren kan opfylde kravet om to års beskæftigelse i en virksomhed, der må antages at have givet praktisk kendskab til omsætning af fast ejendom. Over for Erhvervsankenævnet har klageren i klageskrivelsen af 20. februar 1995 og supplerende indlæg af 3. marts, 12. juni, 10. juli, 26. september og 31. oktober 1995 gjort gældende, at hans ansættelse som souschef i skatteforvaltningen og hans fritidsbeskæftigelse i ejendomsmæglerfirmaet i forbindelse med hans tid som politisk chef for kommunens teknik- og miljøafdeling og hans uddannelse som skatterevisor medfører, at han fuldt ud opfylder kravet om 2 års beskæftigelse i en virksomhed, der har givet ham praktisk kendskab til ejendomsformidling. Hans praktiske erfaring gør ham mindst lige så kvalificeret som personer ansat i pengeinstitutter eller i øvrigt med de uddannelser, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter sin praksis godkender. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i en redegørelse for sagen af 29. maj 1995 og en supplerende udtalelse af 30. juni 1995 fastholdt den trufne afgørelse. Om baggrunden for afgørelsen har styrelsen i redegørelsen af 29. maj 1995 udtalt: "Efter 25, stk. 2, nr. 7 i lov nr. 453 af 30. juni 1993 om omsætning af fast ejendom skal personer for at blive optaget i ejendomsmæglerregistret bl.a. opfylde de nærmere krav til praktisk kunnen vedrørende ejendomformidling, der fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at der med :

3 "... kravene i nr. 6 ) og 7) er... sket en nyskabelse på ejendomsformidlingsområdet, idet der herved er gjort op med spørgsmålet om fri adgang til at udøve erhvervet som ejendomsformidler. Det skal ikke længere være muligt at udøve hvervet på baggrund af et næringsbrev - med de få krav der stilles til et sådant. Fremover skal ejendomsmæglere have teoretisk og praktisk uddannelse. Det bemærkes, at kvalifikationsniveauet som minimum bør være det nuværende uddannelsesniveau til ejendomsmægler, og at der tilstræbes et kvalitetsløft i forhold hertil." Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i bekendtgørelsen nr. 703 af 6. september 1993 fastsat krav til optagelse i ejendomsmæglerregistret. Af 1, stk. 1, nr. 1 fremgår det, at ansøger for at blive registreret ejendomsmægler bl.a. skal dokumentere at have været ansat på heltid i mindst to år i en ejendomsformidlingsvirksomhed med arbejdsopgaver, der kan antages at have givet praktisk kendskab til ejendomsformidling eller igennem anden beskæftigelse at have opnået en tilsvarende praktisk kunnen. I bemærkningerne til 25, stk. 2, nr. 7, er det som omtalt ovenfor anført, at kvalifikationsniveauet som minimum bør være det nuværende uddannelsesniveau til ejendomsmægler. I Industriministeriets lovbekendtgørelse nr. 182 af 25. marts 1988 om ejendomsmæglere er de indtil lov om omsætning af fast ejendoms ikrafttræden gældende krav til beskikkelse som ejendomsmægler fastsat. Det fremgår af 1, stk. 2, nr. 4 i denne, at man for at få beskikkelse som ejendomsmægler skal bestå en særlig prøve. Der henvises herefter til 3 i loven. Af 3 fremgår det, at Erhvervsog Selskabsstyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om denne prøve, herunder betingelserne for at indstille sig til den. Disse bestemmelser er fastsat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 46 af 12. januar 1989 om forretningsorden for Ejendomsmæglerkommissionen. Det er i 1, stk. 2, i denne bekendtgørelse fastsat, at Ejendomsmæglerkommissionen afgør, hvorvidt kravet om mindst to års beskæftigelse i en virksomhed, der må antages at have givet praktisk kendskab til omsætning af fast ejendom, er opfyldt for de personer, der tilmelder sig eksamen i faget ejendomshandel på handelsskolernes ejendomsmæglerkursus. Klagerens praktiske uddannelse må ses på baggrund heraf. Ejendomsmæglerkommissionens faste praksis vedrørende godkendelse af praktisk uddannelse har været, at arbejde i en skatteadministration ikke i fornødent omfang giver indsigt i alle de praktiske problemer, der er forbundet med omsætning af fast ejendom, jf. vedlagte eksempel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen finder på den baggrund ikke, at klagerens uddannelse og arbejde som souschef i en skatteforvaltning kan tillægges betydning ved vurderingen af den praktiske uddannelse, idet det som omtalt fremgår af bemærkningerne til loven, at kvalifikationsniveauet skal opretholdes.

4 For så vidt angår klagerens freelance beskæftigelse hos Ejendomsmægler A har klageren ikke på styrelsens opfordring kunnet fremskaffe dokumentation for sit timeforbrug hos A. Klagerens skrivelse af 3. marts 1995 er således ny for styrelsen, hvorfor man ikke har kunnet tage dette i betragtning ved vurderingen af klagerens praktiske uddannelse. Styrelsen har derfor ikke været istand til at vurdere, hvorvidt K har kunne få dispensation for en del af kravet om at være ansat på heltid i mindst to år jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 703 af 6. september 1993 om optagelse i Ejendomsmæglerregistret 1, stk 1, nr. 1. Styrelsen finder ikke, at klagerens skrivelse af 3. marts ændrer dette forhold, da skrivelsen ikke indeholder dokumentation for klagerens timeforbrug hos K...." Det eksempel, som styrelsen henviser til, er en sag fra 1985 vedrørende en assistent i Københavns kommunes skattevæsen. På ankenævnets anmodning har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere redegjort for styrelsens praksis med hensyn til godkendelse af praktisk uddannelse. Redegørelsen, der findes i en skrivelse af 12. september 1995, er sålydende: "Som beskrevet i styrelsens indlæg af 29. maj 1995 har styrelsen i forbindelse med administrationen af reglen i 1, nr. 1, i bekendtgørelse om optagelse i Ejendomsmæglerregistret videreført den praksis, som Ejendomsmæglerkommissionen tidligere har fastlagt. Denne redegørelse bygger derfor på såvel afgørelser truffet af Ejendomsmæglerkommissionen som af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Praksis. 1. Pengeinstitutter. Ansatte i pengeinstitutter kan opnå godkendelse af praktisk kunnen, såfremt de kan dokumentere at have været beskæftiget med udlånssager i forbindelse med finansieringen af fast ejendom herunder hjemtagelse af kreditforeningslån, boligrådgivning af kunder i forbindelse med køb og salg af fast ejendom samt omprioriteringssager og udfærdigelse af boliglån. Derimod kan arbejde i pengeinstitutters interne revisionsafdeling ikke godkendes og endvidere godkendes heller ikke rådgivning vedrørende investeringsforslag til bankens kunder herunder investering i pantebreve. 2. Realkreditinstitutter.

5 Ansatte i realkreditinstitutioner kan opnå godkendelse af praktisk kunnen, såfremt de har været beskæftiget med finansieringen af fast ejendom. Dette indbefatter bl.a. arbejde med udlånssager herunder vurdering af fast ejendom, kunderådgivning i forbindelse med valg af finansiering, kreditvurdering af kunder, arbejde med ejerskiftelån, behandling af nødlidende ejendomme samt salg af kreditforeningens overtagne ejendomme. 3. Advokatkontor. Ansatte på advokatkontorer kan opnå godkendelse af praktisk kunnen, såfremt de kan dokumentere at have været beskæftiget med opgaver i relation til omsætning af fast ejendom. Dette indebærer kendskab til udarbejdelse af skøder og pantebreve, indhentelse af oplysninger hos relevante myndigheder, ekspedition af lånesager samt udarbejdelse af refusionsopgørelser. 4. Handels- og administrationsselskaber. Her kan ansatte opnå godkendelse af praktisk kunnen, såfremt de kan dokumentere at være beskæftiget med opgaver i relation til omsætning af fast ejendom. Relevant arbejde vil være udarbejdelse af dokumenter i forbindelse med køb og salg af fast ejendom - dvs. udarbejdelse af materiale til salgsopstillinger, refusionsopgørelser m.v. Ansøgeren skal i form af regnskaber, slutsedler eller lignende kunne dokumentere at have udarbejdet salgsopstillinger. 5. De danske landboforeninger og Dansk familielandbrug. Ansatte på landbrugskontorerne kan opnå godkendelse af praktisk kunnen, hvis de som en del af deres normale arbejdsområde har beskæftiget sig med køb og salg af fast ejendom. Der lægges her vægt på, om de har udfærdiget slutsedler og salgsopstillinger samt i øvrigt rådgivet i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. 6. Tinglysningskontor. Ansatte på et tinglysningskontor kan i et vist omfang få godkendt arbejdet som en del af den praktiske uddannelse. Hvor lang tid ud af de 2 år, der kan godkendes ved arbejde på et tinglysningskontor, afhænger af arbejdets art og af, hvor længe den pågældende har været beskæftiget på kontoret. Normalt godkendes for 6 måneder, således at de yderligere skal have 1 ½ års praktisk uddannelse andet steds. 7. Forsikringsselskaber. Ansættelse som ejendomsinspektør i et forsikringsselskab, hvor arbejdsopgaverne bl.a. består i vurdering af ejendomme ved køb og salg, kontraktsforhandlig i forbindelse med indgåelse af lejemål, samt udarbejdelse af budgetter for vedligeholdelse, drift og ombygning godkendes ikke.

6 8. Revisionskontor. Ansættelse som revisor hvor arbejdsopgaverne bl.a. består i at revidere andelsboligforeninger og ejerforeninger samt rådgivning vedrørende prioritering og beskatning af fast ejendom godkendes ikke som praktisk kunnen. 9. Ansatte i kommuner. Ansættelse som leder af en kommunes økonomiske forvaltning, hvor ansvarsområdet omfatter kommunens samlede budgetlægning og regnskabsførelse herunder køb af arealer til brug for udstykning samt sagsbehandling vedrørende salg af byggegrunde anses ikke som relevant praktisk erfaring. Ansættelse i en skatteforvaltning (ejendomsskattekontoret), hvor arbejdsopgaverne omfatter kontrol af pantebreve i forbindelse med kommunens salg af ejendomme og gennemgang af skøder til kommunale ejendomsskyldspåtegninger samt vurdering af fast ejendom anses ikke alene for at være tilstrækkeligt til at kunne opnå godkendelse af praktisk uddannelse. Tilsvarende er ansættelse som skatteinspektør ikke anset for at give tilstrækkelig erfaring med hensyn til omsætning af fast ejendom. Ansættelse i en skatteforvaltning kan derimod godkendes som en del af den praktiske kunnen, såfremt den pågældende også har haft ansættelse hos en ejendomsformidler. Således har Industriministeriet godkendt 1 år og 7 måneders ansættelse hos direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning, hvor arbejdsopgaverne bestod i ligning og forskudsregistrering af skatteydere med ejerlejligheder, en- og tofamilieshuse samt udlejningsejendomme, herunder forskudsansættelse af fradrag vedrørende fast ejendom, kontrol af komplicerede årsregnskaber vedrørende fast ejendom, beskatning vedrørende ejendomsafståelser samt opkrævning af ejendomsskatter. Ansøgeren blev derefter ansat på et ejendomsmæglerkontor, hvilket udgjorde de resterende 5 måneder af praktikperioden." I forbindelse med denne redegørelse har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelsen af 12. september 1995 meddelt, at styrelsen vil være indstillet på at godkende ansættelsen som souschef i skatteforvaltningen i Y kommune som 1 år og 6 måneders praktisk uddannelse, forudsat at klageren gennemfører den resterende praktiske uddannelse som fuldtidsbskæftiget hos en ejendomsformidler. Styrelsen har den 26. oktober 1995 fastholdt, at man fortsat ikke er i stand til at vurdere, om klagerens free-lance arbejde kan erstatte den manglende praktiske uddannelse, så længe man ikke har modtaget dokumentation for klagerens tidsforbrug. Klageren har heroverfor den 31. oktober 1995 fastholdt, at hans kvalifikationer er tilstrækkelige til, at hans praktiske uddannelse kan godkendes på det foreliggende grundlag.

7 På ankenævnets opfordring har klageren den 10. november 1995 givet følgende oplysninger om baggrunden for ansøgningen og om arten og omfanget af det arbejde, han har udført hos ejendomsmægler A: "At være ansat indenfor det offentlige, har i de senere år været forbundet med strukturændringer og forandringer, og det, at man var ansat i en kommune var ikke længere nogen garanti for, at man ikke kunne risikere at blive fyret. Dette var mit udgangspunkt for at se mig om efter, hvis problemet opstod, hvordan kunne jeg med min alder taget i betragtning sikre mig i sådan en situation. Derfor rettede jeg henvendelse til statsaut. ejendomsmægler A for at få den nødvendige baggrund og viden, for at gå ind i ejendomsmæglerbranchen. Min holdning har altid været, at når jeg startede på noget gør jeg arbejdet færdig, d.v.s. søgte så meget viden om arbejdet som muligt, derfor begyndte jeg samtidig på ejendomsmægleruddannelsens teoretiske del, først på handelsskolen i Ø-by, siden p.g.a. at uddannelsen ikke kunne gøres færdig i Ø-by - på Å-by Handelsskole. Det var ikke et spørgsmål om løn, jeg skulle kun have det sådan, at mine omkostninger nogenlunde blev dækket ind. Der har aldrig være indgået nogen skriftlig aftale med statsaut. ejendomsm. A, vi kendte hinanden så godt, at det ikke var nødvendigt at nedfælde noget på papir, der bandt nogen af os, således at hvis jeg skulle miste mit job, kunne jeg søge andre muligheder, også indenfor konkurrenter til A. Dette var forhistorien, hvad har jeg så beskæftiget mig med?? og hvad har mit tidsforbrug været?? Det startede med, at A annoncerede i dagspressen med mig som hans lokale medarbejder i området, derefter sendte han vedlagte folder rundt til samtlige husstande i området med mig som ejendomskonsulent. Dernæst blev der lavet et udstillingsvindue ved købmand D, som reklamerede med de huse vi havde til salg i lokalområdet med henvisning til min privatadresse i byen. Mit arbejde har bestået i, at jeg som lokal medarbejder skulle gøde jorden i lokalområdet for at udvide kundeområdet. Jeg har deltaget i: Vurdering af ejendomme, gennemgang af ejendommenes fysiske tilstand, vurdering af den kontante salgspris, samt forslag til finansiering. Fremvisning af ejendommene, og i enkelte tilfælde selvstændigt afsluttet købsaftaler. Jeg har i væsentlig omfang deltaget i omlægning af lån her i perioden med rentefaldet.

8 Mit tidsforbrug har været svingende, dog på intet tidspunkt under 5 timer pr. måned. De spurgte om jeg fortsat arbejdede ved A. Nej det gør jeg ikke, idet A pr fusionerede med EDC Ejendomsmæglerne E,Ø-by, derfor er jeg frit stillet i dag." I den vedlagte reklamefolder er "A, Ejendomsmægler", "E, Ejendomsmægler" og "K, Ejendomskonsulent" afbildet ved siden af hinanden med lige store fotos. Af nogle vedlagte skatteoplysninger fremgår, at klagerens A-indkomst fra ejendomsmægler A i 1993 var kr. og i 1994 var kr. Ankenævnet udtaler: Efter bekendtgørelse nr. 703 af 6. september , nr. 1, er det en betingelse for at blive optaget i Ejendomsmæglerregistret, at ansøgeren kan "dokumentere at have været ansat på heltid i mindst 2 år i en ejendomsformidlingsvirksomhed med arbejdsopgaver, der kan antages at have givet praktisk kendskab til ejendomsformidling, eller gennem anden beskæftigelse at have opnået en tilsvarende praktisk kunnen." Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i skrivelsen af 12. september 1995 ændret den påklagede afgørelse således, at klagerens ansættelse som souschef i skatteforvaltningen vil kunne godkendes som 1 år og 6 måneders praktisk uddannelse, forudsat at klageren gennemfører den resterende praktiske uddannelse som fuldtidsbeskæftiget hos en ejendomsformidler. 2 af ankenævnets medlemmer (Merete Cordes og Vagn Joensen) finder, at klagerens beskæftigelse som souschef i skatteforvaltningen ikke i sig selv - og heller ikke i forbindelse med klagerens uddannelse som skatterevisor og hans virksomhed som formand for kommunens tekniske udvalg - har givet klageren en praktisk kunnen i ejendomsformidling, som fuldt ud kan sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed. Disse medlemmer kan tiltræde, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kun har anerkendt klagerens nævnte beskæftigelse som svarende til 1 år og 6 måneders beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed. Disse medlemmer finder det endvidere allerede efter klagerens egne oplysninger om samarbejdet med ejendomsmægler A antageliggjort, at klagerens bibeskæftigelse med ejendomsformidling ikke har haft et sådant gennemsnitligt omfang, at bibeskæftigelsen kan medregnes til opfyldelse af kravet om supplerende beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed svarende til 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Disse medlemmer kan herefter tiltræde, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afslået at forhåndsgodkende klagerens foreliggende beskæftigelse som tilstrækkelig til at opfylde det nævnte krav i bekendtgørelsen. 1 af ankenævnets medlemmer (Christen Sørensen) finder det efter omstændighederne tilstrækkeligt antageliggjort, at klagerens bibeskæftigelse hos ejendomsmægler A har haft et sådant omfang, at det, sammen med klagerens beskæftigelse som souschef i Skatteforvaltningen i Y kommune, alt i alt opfylder toårskravet.

9 Dette medlem finder det restriktivt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt flertallet kun har godskrevet klageren 1 år og 6 mdr. for klagerens beskæftigelse som souschef for Skatteforvaltningen i Y kommune, når der tidligere er godskrevet 1 år og 7 mdr. for en assistent, der tilsyneladende ikke har haft ansvaret for mere komplicerede sager i forbindelse med fast ejendom, finansiering o.lign. end klageren. Efter dette medlems opfattelse kan free-lance arbejde hos en statsautoriseret ejendomsmægler i en periode på godt 3 ½ år godskrives for op til ½ års praktik hos en ejendomsmægler. Dette medlem finder i denne sammenhæng, at det ikke alene bør komme klageren til last, at det ikke har været muligt nærmere at dokumentere omfanget af free-lance arbejdet. Bl.a. konkurrencehensyn kan ligge bag, at den statsautoriserede ejendomsmægler ikke har ønsket at medvirke hertil. Under hensyn til ovenstående og til klagerens såvel brede som meget lange erfaring i sager med fast ejendom o.lign., er det som anført dette medlems opfattelse, at klageren opfylder toårskravet. I overensstemmelse med stemmeflertallet stadfæstes den påklagede afgørelse, således som den er ændret ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrivelse af 12. september 1995.