EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
|
|
- Rasmus Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i:\maj-2000\euro-hh.doc Af Henrik Hofman 29.maj 2000 RESUMÈ EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER Dansk Folkeparti siger i deres ØMU-materiale, at Dansk velfærd er i fare, når sluserne mellem landene åbnes. Det er et debatniveau, som er tåbeligt, og som godt kan bekymre for den fremtidige euro-debat. Debatniveauet er uden saglighed og direkte i modstrid med faktiske kendsgerninger. Kendsgerningerne er, at Danmark har deltaget i koordinering af en række sociale sikringsordninger for vandrende arbejdskraft siden vores medlemskab af EU i Denne koordinering har på ingen måde bragt det danske velfærdssamfund i fare. Man kan desuden ikke gøre sig immun overfor beslutninger i EU omkring sociale sikringsordninger ved at sige nej til euro'en. Selvom Danmark meldte sig helt ud af EU, ville vi til punkt og prikke skulle følge EU's aftaler omkring social koordinering. Det er Norge et tydeligt eksempel på. Norge står i den situation, at de til punkt og prikke gennemfører ethvert socialpolitisk tiltag, der vedtages i EU. Det følger af EØS-aftalen. I modsætning til Danmark har de imidlertid ingen politisk indflydelse overhovedet på EU's udvikling, herunder på socialpolitikken. Den danske indflydelse er stor, men den politiske indflydelse må gradvist forventes at blive mindre, hvis vi siger nej til euro'en. Danmark er i øvrigt ikke et land, som virker specielt tiltrækkende på andre EU-borgere. Faktisk bor der flere EU-borgere i Norge. EU-borgere, som Norge altså også skal betale pension m.v. til. I Sverige er antallet af EU-borgere også forholdsvist meget større end i Danmark. I øvrigt var antallet af EUborgere i Sverige noget større, da Sverige ikke var medlem af EU!
2 2 EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER Op til euro-afstemningen er/og vil der blive bragt emner ind i debatten, som handler om andet end valutakurser, rente og spekulationsmuligheder. Et af disse emner er socialpolitikken. Indtil nu har debatten om socialpolitikken op til euro-afstemningen ikke været oplysende. Det virker som om, flere tilhængere af euro'en ikke har lyst til at debattere emnet. Det kan imidlertid ikke undgås. For modstanderne spiller uden hæmninger på alle tangenter, som kan få vælgerne til at føle sig truet og utryg ved den fremtidige udvikling. Dansk Folkeparti skriver f.eks. i deres materiale om euro'en, at Dansk velfærd er i fare, når sluserne mellem landene åbnes. Junibevægelsen spiller også godt med på den melodi, i hvert fald sagde Ulla Sandbæk i en eurodebat (refereret i Information, red), at to kommende retsakter fra EU vil vende op og ned på velfærds-danmark, hvis de bliver vedtaget. Begge udsagn er bekymrende for det politiske niveau og det videre forløb af euro-debatten, fordi der (sandsynligvis bevidst) ikke fortælles den fulde sandhed, men kun så meget, så vælgeren kan føle sig usikker og truet. Når EU beskæftiger sig med socialpolitik, skyldes det etableringen af det indre marked med den frie bevægelighed for arbejdskraft. Når det er muligt for en EU-borger at tage arbejde i et andet EU-land, bliver det nødvendigt også at diskutere en vis form for koordinering af sociale- og arbejdsmarkedspolitiske rettigheder. EU og socialpolitik er yderligere aktuel, fordi EU-kommissionen har fremlagt forslag om revidering af den koordinering, der allerede i dag foregår omkring sociale sikringsydelser for vandrende arbejdskraft. Endeligt kan man konstatere, at der i regeringskonferencen også diskuteres spørgsmål, som har med social- og arbejdsmarkedspolitik at gøre. I EU-sammenhænge vil social- og arbejdsmarkedspolitik altså blive diskuteret i de kommende måneder. I forhold til euro-debatten er det afgørende at få slået fast, at behovet for at diskutere og forhandle omkring social- og arbejdsmarkedspolitik kommer af Det Indre Marked. Ved at sige nej til euro'en opnår man ikke den ringeste form for immunitet overfor de afgørelserne, EU-landene eventuelt foretager i de kommende måneder og år.
3 3 Et nej til euro'en betyder blot, at vi må forventes at få mindre indflydelse på EU's samlede udvikling, herunder på socialpolitikken. Melder vi os helt ud af EU, har vi en decideret tåbelig situation. Så vil vi nemlig skulle følge alle regler, men vi vil aldrig få indflydelse på udformningen af reglerne. I dag har vi en meget stor indflydelse, da der gælder enstemmighed på socialområdet. Norge er et godt eksempel på denne mest tåbelige situation. Til punkt og prikke gennemfører Norge alle EU's vedtagelser på det sociale område. Det er betingelsen for at kunne handle med EU. Men Norge har overhovedet ingen indflydelse på udformningen af reglerne. Norge som eksempel Omfanget af EU-borgere i Norge er en yderligere illustration af, at Dansk Folkepartis udsagn om, at Dansk velfærd er i fare, når sluserne mellem landene åbnes er det rene sludder. Selvom Norge er helt udenfor EU, har der i forholdsvist mange år boet mellem 30 og 40 procent flere EU-borgere i Norge, end der har boet EU-borgere i Danmark. Handelsaftalerne mellem Norge og EU betyder desuden, at Norge følger præcist de samme regler for social koordinering i forhold til EU-borgere, som Danmark gør. I figur 1 er vist antallet af EU-borgere i procent af landets egne statsborgere. For at få den mest retfærdige sammenligning er der for Danmarks vedkommende i tillæg til antallet af EU-borgere også tillagt antallet af nordmænd, der bor i Danmark.
4 4 Figur 1. EU-statsborgere i Norge og Danmark i procent af egne statsborgere 2 1,5 Procent 1 EU borgere i Norge EU borgere og nordmænd i Danmark 0, Anm: I kilden er først data for Norge fra 1986 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Statistik uden grænser - nordisk statistik på cd-rom med data fra Danmark Statistik og Statistisk Sentralbyrå, Norge I personer boede der i EU-statsborgere i Norge. I Danmark var tallet inklusiv nordmænd på personer i Antallet af EU-statsborgere er øget markant i såvel Norge som Danmark i 1990'erne. Godt flere er det blevet til i Danmark siden Heraf tegner englændere, tyskere og hollændere sig for over halvdelen, mens nordmænd, svenskere og finnere ligger på samlet godt en fjerdedel af stigningen. Sverige kan også ses som et eksempel på den "forsvundne" saglighed. Antallet af statsborgere fra andre EU-lande har således længe været markant større i Sverige end i Danmark. Flest EU-borgere var der i Sverige, da Sverige ikke var medlem af EU! Sammenlignet med Danmark har der i Sverige længe boet mange flere EU-borgere. Det er vist i figur 2. Hvis man brugte Danske Folkepartis usaglige politiske metoder, kunne man endda sige, at efter Sverige er blevet medlem af EU, er "sluserne blevet mere tætte". Andelen af EU-borgere er således
5 5 ikke steget, men nærmere faldet. Denne konklusion er imidlertid usaglig, da faldet i andelen af EUborgere nærmere skal forbindes med den dårlige økonomiske udvikling i Sverige i starten af 1990'erne. Færre EU-borgere har derfor søgt arbejde i Sverige. Figur 2. EU-borgere i procent af egne statsborgere i Danmark og Sverige Procent 2 EU-borgere i Sverige EU-borgere i Danmark Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik og Statistiska Centralbyrån, Sverige Social koordinering i fremtiden Til Dansk Folkeparti skræmmebilleder bør også tilføjes, at det ikke er noget nyt, at der i EU foregår et samarbejde omkring social koordinering mellem EU-landene, som i øvrigt også omfatter andre europæiske lande. Siden Danmarks medlemskab af EU har vi således været med til at koordinere sociale sikringsordninger. Tilbage i 1971 besluttede de daværende EU-lande sig nemlig for at koordinere udvalgte sociale sikringsordninger for vandrende arbejdstagere. Koordineringen gøres for at sikre, at lønmodtagerne, der i perioder af deres liv arbejder i andre EUlande, ikke mister grundlæggende rettigheder, blot fordi de arbejder i andre EU-lande eller europæiske lande med handelsaftaler med EU.
6 6 Hidtil har der været tale om koordinering på følgende områder: Ydelser i forbindelse med sygdom, fødsel og arbejdsløshed Ydelser i forbindelse med invaliditet, arbejdsulykker og erhvervssygdomme Ydelser i forbindelse med alderdom (kun pension) Familieydelser Reglerne for social koordinering i forhold til andre statsborgere omfatter ikke offentlige socialydelser (f.eks. bistandssystemet) og heller ikke efterløn. Det er vigtigt at forstå, at samarbejdet på de sociale område ikke betyder harmonisering af systemer og satser i de national ordninger, men at der derimod er tale om koordinering af de forskellige ordninger i de forskellige lande. Koordineringen sikrer flere ting, bl.a. at man som lønmodtager ikke står uden rettigheder, hvis man f.eks. som dansk bygningsarbejder bliver syg eller arbejdsskadet i forbindelse med arbejde i et andet EU-land. Koordineringen betyder også, at man som vandrende arbejdstager ikke kan være omfattet af ordninger i flere lande på en gang og dermed shoppe sig til højere ydelser. Samtidig sikrer samarbejdet mellem EU-landene, at intet land overbebyrdes med sociale udgifter. Hvis en dansker f.eks. vender hjem efter at have arbejdet mange år i Tyskland og England, så medfører koordineringsreglerne, at Danmark ikke skal betale hele folkepensionen. Tyskland og England skal betale en andel svarende til de år, man har arbejdet og betalt skat i disse lande. Samarbejdet om koordinering af sociale sikringsordninger er også det, der gør, at arbejdsløse EUborgere ikke kan tage til Danmark og hæve af den danske understøttelse. Arbejdsløse EUstatsborgere må være i Danmark i op til tre måneder. Understøttelsen i de tre måneder betales imidlertid af hjemlandet. Hvis EU-borgeren så ikke har fundet arbejde efter tre måneder, skal vedkommende som udgangspunkt rejse hjem igen. På tilsvarende vis har arbejdsløse danskere mulighed for at tage den danske understøttelse med til et andet EU-land og her søge efter arbejde i tre måneder. Danmark har altså deltaget i koordinering af sociale sikringsordninger i mange år og det uden, at man på nogen måde kan tale om, at det har truet opbygningen og omfanget af vores velfærdsstat.
7 7 I EU er der nu fremlagt forslag om at revidere den grundlæggende forordning, som fastlægger koordineringen af de sociale sikringsordninger blandt EU-landene. I disse forslag er der elementer, som er nye sammenlignet med det hidtidige samarbejde, f.eks. foreslås det at udvide samarbejdet sådan, at tredjelande-statsborgere også omfattes af reglerne. Fra dansk side arbejdes der aktivt sammen med flere af de andre EU-lande for at påvirke EU-kommissionens forslag sådan, at de ikke betyder afgørende ændringer i vore egne sociale systemer. I forhold til euro-debatten skal det nok en gang slås fast, at et nej til euro'en ikke giver nogen som helst større handlefrihed i forhold til de forslag om social koordinering, der nu ligger på bordet. Det hjælper altså ikke at stemme nej til euro'en, hvis man som Dansk Folkeparti grundlæggende er fortaler for, at EU-statsborgere og EU-arbejdskraft ikke skal have ret til den grundlæggende sociale sikring, når de arbejder her i landet. Tværtimod kan man konstatere, at hvis vi stemmer nej til euro'en, så vil vi sandsynligvis marginalisere os politisk i EU. Ved et nej til euro'en har vi naturligvis stadig stemmeret i spørgsmålene omkring socialpolitik, men den logiske konsekvens af et nej til euro'en er, at vi generelt mister politisk opbakning i EU-samarbejdet. Og politisk opbakning er faktisk temmelig vigtigt, når det handler om at påvirke forslag fra EU-kommissionen. Et nej til euro'en hjælper heller ikke det fjerneste på selvstændigheden og muligheden for at isolere sig i forhold til beslutninger, der tages i EU omkring koordinering af sociale sikringsordninger. Efter et nej vil vi stadig være med i det indre marked, og vi vil derfor til punkt og prikke skulle følge alle EUbeslutninger på det sociale område. Forestiller man sig, at vi endda melder os helt ud af EU, ændrer det intet på, at vi skal følge EU's regler for social koordinering. Sådan er betingelserne i EU, hvis vi vil have handelsaftaler, så vores varer kan sælges uden told og andre handelsafgifter.
8 8 Et nej til euro'en fulgt op af et senere nej og udmeldelse af EU vil derfor politisk set være det dummeste, man kan gøre, også hvis man vil modarbejde den sociale koordinering i EU og dermed også i Danmark. En løsning som i Norge giver maksimal mangel på selvstændighed Tabet af politisk indflydelse på det sociale område kan Norge tale med om. Norge skal i dag efterleve og gennemføre alle EU-regler omkring vandrende arbejdskraft, men de har overhovedet ingen indflydelse på reglerne. Da EU i 1980'erne blev enige om at gennemføre det indre marked blev det nødvendigt for de europæiske lande udenfor EU at forhandle sig frem til nye handelsaftaler for at kunne opnå de samme handelsfordele som EU-landene. Resultatet blev EØS-aftalen Det europæiske økonomiske samarbejdsområde som udbyggede tidligere aftaler med EFTA-landene. (Danmark og England havde også en EFTA-handelsaftale indtil vores EU-medlemskab i 1973.) Den nye EØS-aftale blev forhandlet i og trådte i kraft den 1. Januar Østrig, Finland og Sverige trådte hurtigt ud af EØS-aftalen, fordi de i 1995 blev ordinære medlemmer af EU. Tilbage står en lille flok lande bestående af Norge, Island og Liechtenstein. Schweiz ligger i et vakuum, fordi befolkningen sagde nej til EØS-aftalen. Schweiz har i mellemtiden forhandlet bilaterale aftaler med EU på en lang række områder, herunder fri bevægelighed for arbejdskraft. Disse aftaler, som endnu ikke er trådt i kraft, vil etablere EØS-lignende tilstande mellem Schweiz og EU. EØS-aftalen betyder, at Norge skal efterleve samme regler om koordinering af sociale sikringsydelser, som EU-landene skal. 1 AE har fået dette bekræftet ved at kontakte den norske del af EØS-sekretariatet som arbejder dels i Geneve dels i Bryssel. Her siger man, at Norge har mulighed for at være med i arbejdet i embedsmandskomiteerne, men den politiske indflydelse er lig nul, fordi man ingen stemmeret har. Afslutningsvist kan man derfor sige, at i dag er ligheden mellem Norge og Danmark, at såvel Norge som Danmark skal følge det, EU-landene beslutter omkring eventuelle nye sociale koordineringsreg- 1 Hvis man ønsker at se dette med sine egne øjne, kan man på internetaddressen hente en fuld kopi af EØS-aftalen og der se, at Norge til punkt og prikke følger EU's regler om koordinering af sociale sikringsydelser.
9 9 ler. Danmark har imidlertid stor indflydelse på udformningen af reglerne. Norge har ingen indflydelse og det, selvom der endda bor forholdsvist flere EU-borgere i Norge end i Danmark. Sammenfatning Spørgsmålene om koordinering af sociale sikringsordninger har ikke noget med euro-afstemningen at gøre. Koordinering af sociale sikringsordninger følger af Det Indre Marked. Denne koordinering er nemlig nødvendig for at sikre, at arbejdskraften ikke mister grundlæggende rettigheder, når man i perioder af sit liv arbejder i andre EU-lande. Selvom vi siger fra overfor euro'en er en stensikker konsekvens, at vi alligevel skal efterleve alle regler, der kan forbindes til det indre marked herunder vedtagelser omkring social koordinering. En sikker konsekvens af et nej til euro'en vil være en delvis politisk marginalisering, og således mindre indflydelse på de beslutninger, som EU foretager også på det sociale område. Omkring den sociale koordinering er Norge det oplagte dårlige eksempel. Norge gennemfører alle EU-vedtagelser, der har relation til Det indre Marked, men man har overhovedet ingen indflydelse på dem.
FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere
Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi
Læs mereBilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?
Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor
Læs mereOpholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet
Dato: 14-12-218 Ref.nr.: D18-122 Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet Dette notat viser: - At antallet af tredjelandsborgere, der er i beskæftigelse i Danmark, er steget med næsten
Læs mereBåde den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen
Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004
Læs mereSocial sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i et andet land
Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i et andet land Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. I nogle situationer er en person,
Læs mereNORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereFakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck
Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mere6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat
ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg
Læs mereNordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
Nordisk Konvention om social sikring Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender reglerne
Læs mereBekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)
Nr. 40 10. december 2004 Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Den 18. august 2003 undertegnedes i Karlskrona, Sverige, en nordisk
Læs mereRETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER
SOCIAL SIKRING I ANDRE EU-MEDLEMSSTATER Det er nødvendigt at koordinere de sociale sikringsordninger for at fremme den frie bevægelighed for personer på EU's område. Tidligere har arbejdstagere og andre
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereMEDARBEJDERE I UDLANDET
MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering
Læs mereFolkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov
www.folkebevaegelsen.dk Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet! 2007 Folkebevægelsen mod EUs første forslag til finanslov 19,4 milliarder ekstra på budgettet!
Læs mereVejledning om et særligt sundhedskort
VEJ nr 20 af 06/04/2010 Udskriftsdato: 1. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 0904444 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1067 af 14/11/2012
Læs mereFormand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.
1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereDansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er
Læs mere3. Krav ved overgang til
EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og
Læs mereLancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --
Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereHvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?
ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,
Læs mereEksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer
ANALYSE Eksporten af beklædning og fodtøj til Tyrkiet eksploderer Resumé Den danske eksport af beklædning og fodtøj slår igen i år alle rekorder. Dansk Erhverv forventer, at de danske virksomheder vil
Læs mereVejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer
Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.
Læs mereAntallet af overførselsmodtagere falder
Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereLovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen
Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair
Læs mereEØS-rEglErnE og medlemskab
EØS-reglerne og medlemskab I denne pjece finder du de overordnede regler for arbejde og ophold i EØS-lande og øvrige udland. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereAnalyse 12. september 2014
12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen
Læs mereSamrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser
Læs mereHvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp?
Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp? en guide til sagsbehandlere i kommunernes kontrolgrupper og ydelsesspor Udgivet i december 2017 af Samarbejdsforum, der er et formelt
Læs mereJeg vil gerne starte med at sige, at jeg forstår den bekymring, som er baggrunden for dagens samråd.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 537 Offentligt J.nr. 13-0214847 Den 27. august 2013 Samråd i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereSocial sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande
Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i flere EØS-lande 2 Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. Denne pjece omtaler de regler,
Læs mereOm at være arbejdsløshedsforsikret. i EØS
Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen November 1999 Landene i den Europæiske Union har indgået en aftale om at samarbejde med en række andre europæiske lande
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal
Læs mereDanskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere
9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den
Læs mereDanmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010
Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19
18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale
Læs mereVENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE
VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mereRETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER
SOCIAL SIKRING I ANDRE EU-MEDLEMSSTATER Det er nødvendigt at koordinere de sociale sikringsordninger for at fremme den frie bevægelighed for personer på EU's område. En grundlæggende reform, der moderniserede
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget for Andragender 16.12.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Vedr.: Andragende 0895/2011 af Anthony Webb, britisk statsborger, om afslag på ydelse til arbejdssøgende i henhold
Læs mere7 mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere
mio. arbejdsløse i EU mio. EU-borgere har været ledige i to år eller mere Arbejdsløsheden i EU ser ud til at have stabiliseret sig, men skadevirkningerne af krisen har været meget alvorlige. Ca. halvdelen
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereDET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24
24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele
Læs mereØkonomisk analyse. Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU
Økonomisk analyse 3. januar 218 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Manglen på arbejdskraft spidser til og skaber udfordringer i EU - De seneste fem
Læs mereBrexit konsekvenser for UK og EU
Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias
Læs mereFolketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 387 Offentligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds tale (det talte ord gælder) Tak formand og tak for spørgsmålet.
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereDANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.
MENINGSMÅLING I EU DANMARK http://ec.europa.eu/commfrontoffice/publicopinion Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne rapport
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Status 2018 VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: April 2019 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: December
Læs mereEksport: Få hindringer på nærmarkederne
Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mere07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE
07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mere.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW
'DQPDUNRJHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW NRQRPLPLQLVWHULHWÃRJÃ)LQDQVPLQLVWHULHW Ã ÃÃÃÃ 'DQPDUNÃRJÃHXURHQ.RQVHNYHQVHUÃYHGÃIRUVNHOOLJÃWLONQ\WQLQJÃWLOÃHXURVDPDUEHMGHW $SULOÃ
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-52
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Folke- og førtidspensionister, 5-9 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem),
Læs mereUndersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume
Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,
Læs mereET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE
ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er
Læs mere1. Sygehjælp EU-sygesikringsbeviser
Nr. 1, april 2006 Nyhedsbrevet indeholder informationer om forskellige emner inden for international social sikring. I dette nummer er der nyt om EUsygesikringsbeviser, E126 til Sverige og dokumentation
Læs mereEØS-REGLERNE OG MEDLEMSKAB
EØS-REGLERNE OG MEDLEMSKAB I DENNE PJECE FINDER DU DE OVERORDNEDE REGLER FOR ARBEJDE OG OPHOLD I EØS-LANDE OG ØVRIGE UDLAND. PJECEN ER IKKE UDTØMMENDE. HVIS DU HAR SPØRGSMÅL, ER DU VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lars Tiede Barsballe Sagsnr.: 15.00.00-P-11-9-14 Dato 22.10.2014 Gennemgang af flygtninge og integrationsområdet Baggrund Med udgangspunkt i et ønske fra et medlem
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget samt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU-konsulenten EU-note Dato: 21. oktober 2016 Integrationsydelsen og EU-retten Denne
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereArbejdskraftens frie bevægelighed
Arbejdskraftens frie bevægelighed rettigheder og rimelighed Disruptionrådets sekretariat Januar 2018 Arbejdskraftens frie bevægelighed Arbejdskraftens frie bevægelighed er en hjørnesten i EU-samarbejdet.
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 306 Offentligt Folketingets Skatteudvalg. /. Vedlagt fremsendes besvarelse af spørgsmål nr. 306, (Alm. del), som Folketingets Skatteudvalg har stillet til
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereOVERNATNINGSSTATISTIKKER FOR RANDERS - December og Total for 2016
OVERNATNINGSSTATISTIKKER FOR RANDERS - December og Total for 216 Hotelstatistik o Overnatninger i alt o Kapacitetsudnyttelse o Segmenter o Erhverv og fritid, individuelle og grupper o Sammenligning med
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs mereFig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)
Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs mere1. maj tale Bornholm
1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det
Læs mereEØS-rEglErnE og dagpenge
EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning
Læs mere,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således
Læs mereOVERNATNINGSTATISTIKKER FOR RANDERS
OVERNATNINGSTATISTIKKER FOR RANDERS - December & Total 2014 - Hotelstatistik o Overnatninger i alt o Kapacitetsudnyttelse o Segmenter Erhverv og fritid, grupper og individuelle o Sammenligning med andre
Læs mereVejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring. Hæfte 4. Pensioner. Social pension og ATP. Den Sociale Sikringsstyrelse
Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring Hæfte 4 Pensioner Social pension og ATP Den Sociale Sikringsstyrelse Hæfte 4 Pensioner Social pension og ATP Den Sociale Sikringsstyrelse Vejledning
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
Europaudvalget 2019 KOM (2019) 0241 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2019 COM(2019) 241 final 2019/0115 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske
Læs merelã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==
Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder
Læs mere