det kommunale skolevæsen
|
|
- Erling Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 det kommunale skolevæsen KVALITETSRAPPORT 2007/08 Rebild Kommune august 2008
2 indhold Forord 3 Læsevejledning 4 1. Helhedsvurdering af det faglige 6 niveau i det samlede skolevæsen Vurderingsmodel 6 Helhedsvurdering af det 6 faglige niveau i skolevæsenet Vurdering af kommunalt 7 besluttede indsatsområder Specialpædagogisk bistand 8 2. Vurdering af det faglige niveau 10 på den enkelte skole Bavnebakkeskolen 11 Blenstrup skole 12 Bælum-Solbjerg skole 13 Haverslev skole 14 Hellum skole 15 Karemsmindskolen 16 Kirketerp skole 17 Ravnkilde skole 18 Skørping skole 19 Sortebakkeskolen 20 Suldrup 21 Sønderup skole 22 Terndrup skole 23 Øster Hornum skole Beskrivelse af skolevæsenet 26 Nøgletal 26 Pædagogiske processer 38 Resultater 43 Specialpædagogisk bistand 44 Undervisning i dansk som 50 andet sprog 4. Metode 51 Bilag: Begrebsafklaring 51 Dataindsamling 51 Databearbejdning 53 Vurdering af skolernes faglige 53 nivau 1: Vurdering af skolerne 2: Tidsplan 3: Skolernes egne vurderinger 4: Resultater af spørgeskemaundersøgelse
3 forord Kvalitetsrapporten 2007/08 har til formål at give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen samt en bred indsigt i forholdene på de enkelte skoler i kommunen. Formålet med den årlige kvalitetsrapport er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Kvalitetsrapport 2007/08 er nummer to i rækken af kvalitetsrapporter. Hvor kvalitetsrapport 2006/07 fulgte de krav som Bekendtgørelsen stiller til kvalitetsrapporter, er denne kvalitetsrapport suppleret med følgende nye datasæt: SFO ernes rammebetingelser Skoleledernes og SFO-ledernes rammebetingelser Skole-IT Spørgeskemaundersøgelse vedr. elevplaner Formålet er at give et bredere billede at det arbejde, der foregår på skolerne i Rebild Kommune, med henblik på at skabe et brugbart redskab til udvikling af kvaliteten af undervisningen på den enkelte folkeskole og i skolevæsenet som helhed. Da Undervisningsministeriet i dette skoleår har aflyst de nationale test, indgår der ikke testresultater i Kvalitetsrapport 2007/08. Datamaterialet i kvalitetsrapport 2007/08 dækker primært skoleåret 2007/08. Der er dog til sammenligning medtaget enkelte datasæt fra skoleåret 2006/07. Det drejer sig om: Fraværsdage pr. elev Andel af lærernes arbejdstid brugt til undervisning Pasningsprocent i SFO erne Antallet af elever henvist til undervisning i særlige foranstaltninger Igen i år takker forvaltningen alle skoler for deres konstruktive samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten. Eventuelle spørgsmål til Rebild Kommunes kvalitetsrapport kan rettes til undertegnede på pela@ rebild.dk. Med venlig hilsen Per Larsen Skolechef 3
4 læsevejledning Arbejdet med Kvalitetsrapport 2007/08 er forløbet efter følgende tidsplan: 4.2 Arbejdsgruppemøde evaluering af sidste års kvalitetsrapport 5.2 Evaluering af Kvalitetsrapport 2006/07 på skoleledermøde Forvaltningen udarbejder forslag til rammer for kvalitetsrapportens opbygning og indhold samt tidsplan. 5.3 BU forslag til rammer og indhold i årets kvalitetsrapport og tidsplan forelægges til godkendelse 28.3 BY forslag til rammer og indhold i årets kvalitetsrapport og tidsplan forelægges til godkendelse April Forvaltningen udarbejder skabelon til kvalitetsrapporten Arbejdsgruppemøde omkring skoleafdelingens forslag til skabelon 6.5 Skoleledermøde orientering om indsamling af data Skoleafdelingen indsamler data vedr. skolerne Skolerne besvarer spørgsmål i kvalitetsrapport Skolernes deadline for at indsende kvalitetsrapport til skoleafdelingen Forvaltningen udarbejder forslag til vurderingsmodel 24.6 Arbejdsgruppemøde omkring vurderingsmodel 1.7 Skoleledermøde orientering om vurderingsmodel Skoleafdelingen laver en sammenfattende kvalitetsrapport Forvaltningen holder møde med skolelederne enkeltvis for at briefe dem ift. Vurderingen af det faglige niveau på deres skole Kvalitetsrapporten sendes i høring i skolebestyrelser og MED-udvalg Skoleafdelingen udarbejder sagsfremstilling til B&U. Tidsplanen for det videre arbejde fremgår af bilag 2. Kvalitetsrapport 2007/08 er opdelt i fire afsnit. Afsnit 1: Kvalitetsrapporten indledes med en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i det samlede skolevæsen i Rebild Kommune, herunder en særskilt vurdering af arbejdet med de kommunalt besluttede indsatsområder i forbindelse med kontrakt 2008, den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Afsnit 2: Helhedsvurderingen af det samlede skolevæsen bygger på 14 vurderinger af kvaliteten på hver af kommunens folkeskoler. Disse vurderinger fremgår af afsnit 2. Afsnit 3: I afsnit 3 følger en beskrivelse af kommunens skolevæsen. I dette afsnit er de mange datasæt der ligger til grund for kvalitetsrapportens vurderinger og analyser præsenteret i tabeller og oversigter. Datamaterialet er opdelt i fem datasæt: nøgletal, pædagogiske processer, resultater, specialpædagogisk bistand, dansk som andetsprog. I forbindelse med præsentationen af datasættene angives forvaltningens vurdering af validitet og hvilken vægt det enkelte datamateriale er tillagt i den sammenfattende helhedsvurdering af kvaliteten i det samlede skolevæsen og på hver af kommunens folkeskoler. Afsnit 4: Kvalitetsrapporten afsluttes med afsnittet metode, hvor der redegøres for de valg og overvejelser, der ligger til grund for udarbejdelsen af Kvalitetsrapport 2007/08. Bilag: Af rapportens bilagsdel fremgår den vurderingsmodel der ligger til grund for vurderingen af skolernes faglige niveau, samt en tidsplan for det videre arbejde med Kvalitetsrapport 2007/08. Desuden er der et bilag der indeholder skolernes egen vurdering af deres faglige niveau. De enkelte skolers kvalitetsrapporter i helhed er ikke vedlagt som bilag, men er lagt på den elektroniske sag, og kan efterfølgende læses på skolens hjemmeside. 4
5 5
6 1. helhedsvurdering af det faglige Vurderingsmodel I vurderingen af den enkelte skole og skolevæsenet som helhed opereres der med fire kategorier: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Vurderingen er foretaget på baggrund af en vurderingsmodel, hvor skolerne gives point på baggrund af en række datasæt, som forvaltningen vurderer giver en indikation på skolernes faglige niveau. Modellen gennemgås i metodeafsnittet. Bemærk, at vurderingen i det følgende er delt op i en vurdering af skolernes klassetrin, derefter af klassetrin og endelig af 10. klassetrin. helhedsvurdering af det faglige niveau i skolevæsenet klasse På baggrund af de samlede resultater er det forvaltningens vurdering, at skolevæsenets faglige niveau i skoleåret 07/08 er tilfredsstillende for 0. 7.klassetrin. Vurderingen er begrundet i at det faglige niveau for 0.-7.klassetrin vurderes som nogenlunde tilfredsstillende på 6 ud af kommunens 14 folkeskoler, mens det på de øvrige 8 skoler vurderes som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, jf. oversigen i tekstboksen til højre. I nedenstående bliver der peget på nogle tendenser, der træder frem i analysen af datamaterialet for klassetrin. Skoler hvor det faglige niveau vurderes som nogenlunde tilfredsstillende er typisk kendetegnet ved: At være fødeskoler (gælder 4 ud af 6 skoler) En gennemsnitlig udgift pr. elev tæt på kommunegennemsnittet At skolelederen har højst 6 års skoleledererfaring At den andel af skolens elever der er enkeltintegrerede ligger over kommunegennemsnittet på 1,5 % (gælder 4 ud af 6 skoler) Skoler, hvor det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende er typisk kendetegnet ved: At være overbygningsskoler (4 ud af 6 skoler) At skolelederen har mere end 5 års skoleledererfaring At hovedparten af skolelederne har relevant lederuddannelse. At andelen af forebyggende specialundervisningstimer der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer ligger på eller over kommunegennemsnittet på 62 % Skoler, hvor det faglige niveau vurderes meget tilfredsstillende er typisk kendetegnet ved: En gennemsnitlig udgift til undervisningsmidler pr. elev der ligger under kommunegennemsnittet En tildeling af midler til administration der ligger under kommunegennemsnittet At anvende færre timer til ledelse pr. elev end kommunegennemsnittet At skolelederen har over 5 års skoleledererfaring og relevant lederuddannelse Færre computere pr. elev end kommunegennemsnittet samlet vurdering klasse 14 skoler Nogenlunde tilfredsstillende Bælum-Solbjerg skole Haverslev skole Hellum skole Kirketerp skole Ravnkilde skole Suldrup skole Tilfredsstillende Blenstrup skole Karensmindeskolen Skørping skole Sortebakkeskolen Sønderup skole Meget tilfredsstillende Bavnebakkeskolen Terndrup skole Øster Hornum skole 6
7 niveau i det samlede skolevæsen En klassekvotient der ligger over kommunegennemsnittet At skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning end der tildeles midler til jf. ressourcetildelingsmodellen At andelen af forebyggende specialundervisningstimer der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer ligger på eller over kommunegennemsnittet på 62 % klasse På baggrund af de samlede resultater er det forvaltningens vurdering, at skolevæsenets faglige niveau i skoleåret 07/08 er nogenlunde tilfredsstillende for klassetrin. Vurderingen er begrundet i at det faglige niveau for 8.-9.klassetrin vurderes som nogenlunde tilfredsstillende på 4 ud af kommunens 7 overbygningsskoler, mens det på de 3 øvrige skoler vurderes som tilfredsstillende, jf. tekstboksen herunder. Det er ikke muligt at pege på nogle særlige tendenser, der træder frem i analysen af datamaterialet for klassetrin. 10. klassetrin På baggrund af de samlede resultater er det forvaltningens vurdering, at skolevæsenets faglige niveau i skoleåret 07/08 er nogenlunde tilfredsstillende for 10.klassetrin. Vurderingen er begrundet i at det faglige niveau for 10.klassetrin vurderes som nogenlunde tilfredsstillende på 3 ud af 3 skoler, jf. tekstboksen herunder. vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder Forvaltningen vurderer, at skolerne i overvejende grad arbejder tilfredsstillende med de kommunalt besluttede indsatsområder: Rummelighed Målsætning og evaluering for den enkelte elev Sammenhængende Børnepolitik Kvalitetsudvikling. Det må dog betragtes som utilfredsstillende at én skole ikke har lavet mål for indsatsområdet Sammenhængende Børnepolitik, og én skole ikke har lavet mål for indsatsområdet Rummelighed. Ligeledes er det meget utilfredsstillende at en af kommunens skoler stadig ikke har opfyldt kravene til udarbejdelse af elevplaner i skoleåret 07/08. samlet vurdering klasse 7 skoler Nogenlunde tilfredsstillende Bælum Solbjerg skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Suldrup skole Tilfredsstillende Bavnebakkeskolen Skørping skole Terndrup skole samlet vurdering 10. klasse 3 skoler Nogenlunde tilfredsstillende Bavnebakkeskolen Sortebakkeskolen Terndrup skole 7
8 specialpædagogisk bistand Den forebyggende specialundervisning Det vurderes som tilfredsstillende, at alle skoler anvender de midler der jf. ressourcetildelingsmodellen tildeles til forebyggende specialundervisning til formålet, og at der er en varieret praksis omkring tilrettelæggelsen af indsatsen. At 62 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag i specialpædagogik eller lignende kompetencer er ligeledes tilfredsstillende, idet der er mange hensyn udover en linjefagsuddannelse i specialpædagogik, der kan være afgørende for kvaliteten af den forebyggende specialundervisning. Her kan f.eks. nævnes lærernes kompetencer i det fag, der ydes forebyggende specialundervisning i, antallet af lærere omkring en klasse etc. Enkeltintegration Spændet i andelen af elever på den enkelte skole der er enkeltintegreret, er på mellem 0 og 5,38 %. Det store spænd bør give anledning til nærmere analyse, da Rebild kommune må anses for en demografisk ret homogen kommune, hvor der kun kan forventes små udsving i andelen af elever, der har særligt behov for støtte. En nærmere analyse vil kunne give en pejling af, hvorvidt der faktisk er tale om demografiske forskelle eller om det muligvis handler om forskelle i skolernes evne til at tilrettelægge almenundervisningen, så den gør det muligt at rumme mangfoldigheden i børnegruppen. At kun 63,3 % af enkeltintegrationstimerne varetages af lærere med linjefag i specialpædagogik eller lignende kompetencer vurderes som nogenlunde tilfredsstillende, idet enkeltintegrationstimer gives med det deciderede formål, at tilgodese en elev med særlige støttebehov. En linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer må derfor anses som den optimale baggrund for den lærer, der skal medvirke til en vellykket enkeltintegrationsindsats. Specialpædagogisk bistand givet i særlige foranstaltninger Da der ikke er vedtaget en harmonisering af kommunens fem specialklasser i forbindelse med kommunesammenlægningen, er det ikke overraskende, at der er store forskelle på udgiften pr. elev og i det årlige undervisningstimetal. Generelt må det vurderes som utilfredsstillende, at det kun er eleverne i specialklasserne på Sortebakkeskolen, der gennem et skoleforløb modtager det antal undervisningstimer, som kommunens timefordelingsplan foreskriver. At forskellen i den andel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer spænder fra % vurderes som utilfredsstillende, da det må forudsættes, at i en så specialiseret foranstaltning som en specialklasse, er specialpædagogiske kompetencer tilstede i personalegruppen. Danskundervisning som andetsprog Det vurderes som utilfredsstillende, at kun 10 ud af i alt 51 elever modtager undervisning i dansk som andetsprog af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller tilsvarende kompetencer. Jf. Styrelsesvedtægten kan der efter behov oprettes modtageklasser på Bavnebakkeskolen, Skørping skole, Sortebakkeskolen og Terndrup skole, hvorfor disse skole kunne forventes at have personale, der var særligt uddannet til undervisning i dansk som andetsprog. Det viser sig imidlertid, at ud af de i alt 44 elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog på disse 4 skoler, modtager kun 5 elever undervisning af en lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Sammenligning med det faglige niveau i skoleåret 2006/07 Tabellen på næste side viser vurderingen af skolernes faglige niveau i skoleårene 2006/07 og 2007/08. De parametre der ligger til grund for vurderingen af skolernes faglige nivau i kvalitetsrapporterne 2007 og 2008 er ikke identiske. Det er derfor ikke muligt at lave en direkte sammenligning mellem vurderingerne af de to skoleår. 8
9 Skole Vurdering 06/07 Vurdering 07/08 på 0.-7.klassetrin Bavnebakkeskolen Nogenlunde tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Blenstrup skole Tilfredsstillende Tilfredsstillende Vurdering 07/08 på 8.-9.klassetrin Tilfredsstillende Vurdering 07/08 på 10.klassetrin Nogenlunde tilfredsstillende BælumSolbjerg skole Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Haverslev skole Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Hellum skole Meget tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Karensmindeskolen Tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Kirketerp skole Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Ravnkilde skole Skørping skole Sortebakkeskolen Suldrup skole Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Sønderup skole Tilfredsstillende Tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Terndrup skole Nogenlunde tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Øster Hornum skole Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende 9
10 2. Vurdering af det faglige niveau I nedenstående fremlægger forvaltningen sin sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på de enkelte skoler. Med fagligt niveau menes hvor god skolen er til at drive skole Beskrivelse af vurderingsmodel Vurderingen er for alle skolers vedkommende foretaget på baggrund af følgende datasæt: andel af arbejdstid brugt på undervisning planlagte timer ift. timefordelingsplanen for Rebild Kommune gennemførte timer elevfravær linjefag (konkret på alle fag samt ift. specialundervisning og dansk som andetsprog) efteruddannelse (både afsat tid og anvendt ressourcer i kr.) kontraktmål karakterer (for klasse samt 10. klasse) overgangsfrekvenser (for klasse samt 10. klasse) Forvaltningen har på baggrund heraf udarbejdet et pointsystem, hvor skolerne indenfor hvert datasæt kan opnå et antal point ift. hvor vigtigt datasættet vurderes. Desuden er der indenfor hvert datasæt fastsat det niveau som forvaltningen finder tilfredsstillende. Skolerne vurderes enkeltvis på alle parametrene og skolens samlede score sættes ift. den samlede score for det niveau, der er fastsat som tilfredsstillende niveau. Hvert datasæt udløser et antal point jf. vurderingsmodellen (se konkret score for hver skole i bilag 1). Summen af opnåede point er afgørende for, hvordan det faglige niveau på skolen vurderes. Igen i år opereres der med fire kategorier: Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Vurderingsmodellen er nærmere beskrevet i metodeafsnittet, hvoraf det ligeledes fremgår, hvordan de enkelte datasæt er vægtet. Desuden er der for hver skole foretaget en særskilt vurdering af områderne: Kommunale indsatsområder Specialpædagogisk bistand Undervisningen i dansk som andetsprog. Særlige foranstaltninger (for de skoler der har erhvervsklasse eller specialklasser) Folkeskolerne fremstilles i alfabetisk rækkefølge. 10
11 på den enkelte folkeskole Bavnebakkeskolen Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: meget tilfredsstillende (summen af point svarer til 110,1 %) klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 105,4 %) 10.klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 89,8 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer på klassetrin end timefordelingsplanen foreskriver, mange gennemførte timer, stor set alle timer læses af linjefagsuddannede lærere, høj grad af opfyldelse af kontraktmål klassetrin: Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, høj opfyldelse af kontraktmål. Svagheder: Mange aflyste timer, højt elevfravær. Skolens ligger på de øvrige parametre på et tilfredsstillende niveau. 10. klassetrin: Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer end timefordelingsplanen foreskriver, høj grad af opfyldelse af kontraktmål. Svagheder: En del aflyste timer, lavt karaktergennemsnit, lav overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne. Vurdering af Erhvervsklassen: Det vurderes som tilfredsstillende, at 100 % af timerne i Erhvervsklassen læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen har opfyldt tre mål fuldt ud og et mål delvist. Vurdering af projektet Et casestudie af de praktiske fag i folkeskolen i Rebild kommune : Det vurderes som tilfredsstillende, at projektet er igangsat i foråret 2008 og forløber som planlagt. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen og at 62% af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog: Det vurderes som utilfredsstillende, at ingen af de lærere, der varetager undervisningen af skolens 37 tosprogselever har linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune 11
12 blenstrup skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 101,2 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: skolen planlægger med flere timer på 4. 6.klassetrin end timefordelingsplanen foreskriver, høj prioritering af efteruddannelse. Svagheder: ingen geografitimer læses af linjefagsuddannede lærere. Skolen ligger på alle øvrige parametre på et tilfredsstillende niveau. Vurdering af heldagsklassen Folkvang: Det vurderes som utilfredsstillende, at det årlige timetal i specialklasserne ikke lever op til den kommunale timefordelingsplan, men som tilfredsstillende at 100 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som tilfredsstillende at skolen har opfyldt tre mål fuldt ud og et mål delvist. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen og at 70 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog: Det vurderes som nogenlunde tilfredsstillende, at undervisningen af skolens ene elev varetages af en lærer uden linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. 12 kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune
13 bælum-solbjerg skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 81,7 %) klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 85,4 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Svagheder: Lever ikke op til timefordelingsplanen for 1.-3.klassetrin, mange aflyste timer, højt elevfravær, lav prioritering af efteruddannelse, ingen timer i fagene natur/teknik og historie læses af linjefagsuddannede lærere klassetrin: Svagheder: Mange aflyste timer, højt elevfravær, lav prioritering af efteruddannelse, forholdsvis lav overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse/10.klasse. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som tilfredsstillende at skolen har opfyldt tre mål fuldt ud og et mål delvist. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, men kun som nogenlunde tilfredsstillende, at 48 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog: Det vurderes som nogenlunde tilfredsstillende, at undervisningen af skolens ene elev varetages af en lærer uden linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune 13
14 haverslev skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 92,3 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Høj grad af opfyldelse af kontraktmål. Svagheder: Lærernes undervisningsandel er lav, lever ikke op til timefordelingsplanen for den humanistiske fagblok på 4.-6.klassetrin, ingen tysktimer læses af linjefagsuddannede lærere. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som tilfredsstillende at skolen har opfyldt tre mål fuldt ud og et mål delvist. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, men kun som nogenlunde tilfredsstillende, at 56,9 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog: Det vurderes som tilfredsstillende, at undervisningen af skolens fire elev varetages af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. 14 kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune
15 hellum skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 94,7%) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Skolen har planlagt med flere timer end timefordelingsplanen foreskriver på klassetrin. Svagheder: Lav prioritering af efteruddannelse, højt elevfravær, ingen timer i fagene biologi, geografi, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab læses af linjefagsuddannede lærere. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som nogenlunde tilfredsstillende at skolen har opfyldt et mål fuldt ud og tre mål delvist. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og som meget tilfredsstillende, at 100 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune 15
16 karensmindeskolen Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 96,4 %) klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 94,6 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, høj prioritering af efteruddannelse. Svagheder: Lav opfyldelse af kontraktmål, få kristendomstimer læses af linjefagsuddannede lærere. Skolen ligger på øvrige parametre på et tilfredsstillende nivau klassetrin: Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, høj prioritering af efteruddannelse, højt karaktergennemsnit. Svagheder: Kun delvis opfyldelse af kontraktmål, højt elevfravær, mange aflyste timer. Vurdering af specialklasserne: Det vurderes som utilfredsstillende, at det årlige timetal i specialklasserne pga. manglende ressourcetildeling ikke lever op til den kommunale timefordelingsplan, men som tilfredsstillende at 83 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som utilfredsstillende at skolen har tre delvist opfyldte mål og et uopfyldt mål, samt at skolen ikke lever op til de politisk vedtagne retningslinier for udarbejdelse af elevplaner. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen og at 70,2% af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. 16 kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune
17 kirketerp skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 94 %) En analyse af de datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, ingen aflyste timer. Svagheder: Ingen timer i fagene musik, billedkunst og tysk læses af linjefagsuddannede lærere, kun delvis opfyldelse af kontraktmål. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som utilfredsstillende at skolen har et fuldt opfyldt mål og tre mål delvist opfyldte mål. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og som meget tilfredsstillende at 100 % af timerne læses af lærere med linjefag el kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune 17
18 ravnkilde skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 89,3 %) En analyse af de datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Ingen aflyste timer. Svagheder: Lever ikke op til timefordelingsplanen for klassetrin, lav prioritering af efteruddannelse, ingen timer i fagene tysk, historie og geografi læses af linjefagsuddannede lærere, kun delvis opfyldelse af kontraktmål. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som tilfredsstillende at skolen har opfyldt fire mål delvist. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen, og som meget tilfredsstillende, at 100 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. 18 kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune
19 skørping skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 102,4 %) klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 102,7 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer i 1. 6.klasse end timefordelingsplanen foreskriver, lavt elevfravær. Svaghed: Lav grad af opfyldelse af kontraktmål Skolen ligger på de øvrige parametre på et tilfredsstillende niveau klassetrin: Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer i klasse end timefordelingsplanen foreskriver, lavt elevfravær. Svagheder: Mange aflyste timer, forholdsvis lav overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse/10.klasse, lav grad af opfyldelse af kontraktmål. Skolen ligger på de øvrige parametre på et tilfredsstillende niveau. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som utilfredsstillende at skolen har opfyldt to mål fuldt ud, et mål delvist, men mangler mål for indsatsområdet Sammenhængende Børnepolitik. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen og at 90,7 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog: Det vurderes som meget tilfredsstillende, at 100 % af undervisningen af skolens to elever varetages af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune 19
20 sortebakkeskolen Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 104,7) klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 93 %) 10. klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 92,1 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet. Svagheder: Kun delvis opfyldelse af kontraktmål. Skolens ligger på de øvrige parametre på et tilfredsstillende niveau klassetrin: Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer end timefordelingsplanen foreskriver. Svagheder: Mange aflyste timer, højt elevfravær, lav overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse/10.klasse, kun delvis opfyldelse af kontraktmål. 10. klassetrin: Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer end timefordelingsplanen foreskriver, lavt elevfravær. Svagheder: Lavt karaktergennemsnit, mange aflyste timer, kun delvis opfyldelse af kontraktmål. Vurdering af specialklasserne: Det vurderes som tilfredsstillende, at det årlige timetal i specialklasserne overholder den kommunale timefordelingsplan og at 77 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som utilfredsstillende at skolen har opfyldt et mål fuldt ud, to mål delvist, men mangler mål for indsatsområdet Rummelighed. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen og at 94,3 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog: Det vurderes som meget tilfredsstillende, at 100 % af undervisningen af skolens to elever varetages af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. 20 kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune
21 suldrup skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 89,3 %) klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 84,9 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer i 1.-6.klasse end timefordelingsplanen foreskriver. Svagheder: Lav prioritering af efteruddannelse, ingen natur og tekniktimer læses af linjefagsuddannede lærere, kun få kristendomstimer læses af linjefagsuddannede lærere, kun delvis opfyldelse af kontraktmål klassetrin: Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, Svagheder: Højt elevfravær, lav prioritering af efteruddannelse, lav overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse/10.klasse, kun delvis opfyldelse af kontraktmål Vurdering af specialklasserne: Det vurderes som utilfredsstillende, at det årlige timetal i specialklasserne pga. manglende ressourcetildeling ikke lever op til den kommunale timefordelingsplan, og at ingen af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som utilfredsstillende at skolen har opfyldt et mål fuldt ud og tre mål delvist. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen og af 68,4 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune 21
22 sønderup skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 96,2 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-6.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, ingen aflyste timer, lavt elevfravær Svagheder: Lav prioritering af efteruddannelse, kun delvis opfyldelse af kontraktmål. Skolen ligger på de øvrige parametre på et tilfredsstillende niveau. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som utilfredsstillende at skolen har opfyldt et mål fuldt ud og tre mål delvist. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender de timer til forebyggende specialundervisning som den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen og som meget tilfredsstillende at 100 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. 22 kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune
23 terndrup skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: meget tilfredsstillende (summen af point svarer til 111,8 %) klassetrin: tilfredsstillende (summen af point svarer til 95,7 %) 10. klassetrin: nogenlunde tilfredsstillende (summen af point svarer til 94,5 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer på klassetrin end timefordelingsplanen foreskriver, høj grad af opfyldelse af kontraktmål klassetrin: Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer end timefordelingsplanen foreskriver, høj overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse/10.klasse, høj grad af opfyldelse af kontraktmål. Svagheder: Højt elevfravær, mange aflyste timer, lavt karaktergennemsnit. 10. klassetrin: Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer end timefordelingsplanen foreskriver, høj grad af opfyldelse af kontraktmål. Svagheder: Højt elevfravær, lav overgang til ungdomsuddannelse. Vurdering af specialklasserne: Det vurderes som utilfredsstillende, at det årlige timetal i specialklasserne pga. manglende ressourcetildeling ikke lever op til den kommunale timefordelingsplan, men som tilfredsstillende at 85 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen har opfyldt tre mål fuldt ud og et mål delvist. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen og at 87,5 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog: Det vurderes som nogenlunde tilfredsstillende, at 33,33 % af undervisningen af skolens tre elever varetages af en lærer med linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune 23
24 øster hornum skole Sammenfattende helhedsvurdering På baggrund af vurderingsmodellen er skolens faglige niveau i skoleåret 07/08 vurderet således: klassetrin: meget tilfredsstillende (summen af point svarer til 111,2 %) De datasæt der ligger til grund for vurderingen viser, at skolen i skoleåret 07/08 er kendetegnet ved følgende styrker og svagheder: 0.-7.klassetrin Styrker: Lærerne underviser over gennemsnittet, skolen planlægger med flere timer på klassetrin end timefordelingsplanen foreskriver, høj prioritering af efteruddannelse, høj grad af opfyldelse af kontraktmål. Svagheder: Ingen kristendomstimer læses af linjefagsuddannede lærere. Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder: Det vurderes som tilfredsstillende at skolen har opfyldt tre mål fuldt ud og et mål delvist. Vurdering af den specialpædagogiske bistand: Det vurderes som tilfredsstillende, at skolen anvender flere timer til forebyggende specialundervisning end den tildeles jf. ressourcetildelingsmodellen og som meget tilfredsstillende at 100 % af timerne læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog: Det vurderes som nogenlunde tilfredsstillende, at undervisningen af skolens ene elev varetages af en lærer uden linjefag i dansk som andetsprog eller lignende kompetencer. 24 kvalitetsrapport skolevæsnet rebild kommune
25 25
26 3. Beskrivelse af skolevæsenet Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen, som har betydning for undervisningen og dens kvalitet. I kvalitetsrapport 2008 er datamaterialet opdelt i datasættene nøgletal, pædagogiske processer, resultater, specialpædagogisk bistand, dansk som andetsprog. Nøgletal Elevplaceringer Pr. 5. september 2007 er der i Rebild kommune 4530 elever. Heraf er 84 elever fra andre kommuner. Figur 1.1 viser disse børns skoleplacering. Som det fremgår af tabellen i figur 1 går 3,7 % af eleverne i Rebild kommune på efterskole, hvilket svarer til gennemsnittet på landsplan jf. Danmarks Statistik. 4,7 % af eleverne går i fri-/privatskoler. Her er landsgennemsnittet på 12,4 %. Nøgletal skoledel Figur 1.2 viser nøgletal vedrørende kommunens 14 folkeskoler opstillet i alfabetisk rækkefølge. Lærernes undervisningsandel i Rebild kommune er større end Region Nordjyllands gennemsnit på 35,7 % jf. Uni-C. Elev/lærer-ratioen i Rebild kommune er højere end Region Nordjyllands gennemsnit på 11,9 elever pr. lærer jf. Uni-C. Skoletype Antal elever Andel af elevmassen Elever i egne folkeskoler ,4% Elever på folkeskoler i andre kommuner 134 3,0% Elever på privatskoler 15 4,7% Elever på efterskoler 169 3,7% Andre skoletilbud 7 0,6% Opholdssteder og børnehjem m.v. 3 0,5% Udsat skolestart 44 1,0% Andet 0,0% Elever i alt ,0% Figur 1.1 Elever bosat i Rebild Kommune fordelt på forskellige skoletyper. (Kilde: TEA) Skole Klassetrin Elevtal i hovedskolen Elevtal i specialklasse/modtageklasse klasse-kvotient Lærer-årsværk Elev/lærer ratio Gn. pris pr. elev (kroner) Undervisningsmidler pr. elev (kroner) Afholdte udgifter til efteruddannelse (kroner) Udgift til efteruddannelse pr. lærer (kroner) Afsat tid til efteruddannelse Aftid tid til efteruddannelse pr. lærer Andel af arbejdstid der anvendes til undervisning 06/07 Bavnebakkeskolen ,9 41,8 13, ,9 35,2 38,3 Blenstrup skole ,4 7,9 11, ,8 43,7 35,5 Bælum-Solbjerg skole ,8 15,4 13, ,0 38,2 36,7 Haverslev ,5 11,0 11, ,1 31,2 33,3 Hellum ,6 7,3 10, ,3 36,5 35,2 Karensminde ,1 42,2 12, ,9 35,4 36,6 Kirketerp ,7 3,5 14, ,1 34,0 37,0 Ravnkilde ,8 7,4 11, ,1 33,6 35,3 Skørping ,3 35,5 14, , 37,3 36,3 Sortebakkeskolen ,4 41,9 11, , 36,0 39,5 Suldrup ,1 23,7 12, ,6 36,0 36,6 Sønderup ,6 4,0 11, ,3 38,0 37,0 Terndrup ,9 24,6 10, ,5 39,7 37,1 Øster Hornum skole ,9 12,0 13, ,3 42,4 38,4 Kommune gennemsnit ,6 19,9 12, , 36,9 36,6 Figur 1.2a Nøgletal for de 14 folkeskoler i Rebild Kommune. (KIlder: TEA, Børn og Ungeforvaltningen, UNI-C og skolerne). Andel af arbejdstid der anvendes til undervisning 07/08 26
27 Udgift til efteruddannelse pr. lærer (kroner) Kommune gennemsnit Udgift til efteruddannelse pr. lærer (kroner) Øster Hornum skole Terndrup Sønderup Suldrup Sortebakkeskolen Skørping Ravnkilde Kirketerp Karensminde Hellum Haverslev Bælum-Solbjerg skole Blenstrup skole Bavnebakkeskolen Figur 1.2b Udgifter til efteruddannelse pr. lærer i kroner. (KIlder: Skolerne). Andel af arbejdstid der anvendes til undervisning 06/07 Kommune gennemsnit Øster Hornum skole Terndrup Sønderup Suldrup Sortebakkeskolen Skørping Ravnkilde Kirketerp Karensminde Hellum Haverslev Bælum-Solbjerg skole Blenstrup skole Bavnebakkeskolen Figur 1.2c 0,0 5,0 10,0 15,0 0,0 5,0 30,0 35,0 40,0 45,0 50,0 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning. Andel af arbejdstid (KIlder: Uni-C). der anvendes til undervisning 06/07 27
28 Nøgletal SFO-del Figur 1.3 viser nøgletal vedrørende kommunens 14 skolefritidsordninger (SFO). Diagrammet viser store forskelle i pasningsprocent. En del af forklaringen kan muligvis være forskelle mellem pasningsbehov i by og på land. Der er i 12 ud af 14 SFO er en stigning i andelen af børn, der går i SFO. Figur 1.4 viser store forskelle i udgifter pr. SFObarn. SFO er med få børn har en høj udgift pr. barn, da SFO erne jf. ressourcetildelingsmodellen får samme grundtildeling. Kommune gennemsnit Øster Hornum skole Andel af elever i SFO 07/08 Andel af elever i SFO 06/07 Terndrup Sønderup Suldrup Sortebakkeskolen Skørping Ravnkilde Kirketerp Karensminde Hellum Haverslev Bælum-Solbjerg skole Blenstrup skole Bavnebakkeskolen Figur Andelen af skoleelever på de pågældende årgange, som er tilmeldt pasningstilbud i SFO. (Kilder: Børn og Ungeforvaltningen). % 28
29 Kommune gennemsnit Øster Hornum skole Udgift pr. elev i SFO Terndrup Sønderup Suldrup Sortebakkeskolen Skørping Ravnkilde Kirketerp Karensminde Hellum Haverslev Bælum-Solbjerg skole Blenstrup skole Bavnebakkeskolen Kr Figur Udgifter pr. elev i SFO. (Kilde: Økonomiafdelingen) 29
30 Ledelse Figur 1.5 viser tildelingen af midler til administration pr. elev pr. skole. Skolerne prioriterer selv, hvordan midlerne anvendes på skoleledelse og sekretær. Tildelingen af midler til administration pr. elev er højest på de skoler, der har en klassekvotient under kommunegennemsnittet. Figur 1.6 viser, hvordan skolerne har anvendt midlerne til administration. Diagrammet viser, at alle kommunens overbygningsskoler bruger færre timer på skoleledelse pr. elev end kommunegennemsnittet. Figur 1.7 viser, hvor mange timer der anvendes på SFO-ledelse pr. barn. De store forskelle er et udtryk for skolernes prioritering af de tildelte midler. Figur 1.8 viser, at 4 ud af 12 skoleledere har taget en hel diplomuddannelse i ledelse, mens 5 ud af 12 har taget dele af uddannelsen. 5 ud 12 SFO-ledere har taget dele af diplomuddannelsen i ledelse. Det er målet, at alle ledere i Rebild Kommunes skolevæsen tager diplomuddannelse i ledelse. Bavnebakkeskolen 16 Blenstrup skole 18 Bælum-Solbjerg 25 Haverslev 15 Hellum 23 Karensminde 8 Kirketerp 45 Ravnkilde 21 Skørping 9 Sortebakkeskolen 21 Suldrup 26 Sønderup 59 Terndrup 29 Øster Hornum skole 25 Kommune 24 Figur 1.7 Anvendt SFO-ledelse pr. elev i timer. (Kilde Skolerne). Bavnebakkeskolen Blenstrup skole Bælum-Solbjerg Haverslev Hellum Karensminde Kirketerp Ravnkilde Skørping Sortebakkeskolen Suldrup Sønderup Terndrup Øster Hornum skole Kommune Figur 1.5 Tildelte midler til administration pr. elev pr. skole. (Kilde Økonomiafdelingen). Skolelederens erfaring Skolelederens uddannelsesniveau Bavnebakkeskolen 8 5 Blenstrup skole 16 9 Bælum-Solbjerg 10 7 Haverslev 17 4 Hellum 21 6 Karensminde 6 5 Kirketerp 22 6 Ravnkilde 19 5 Skørping 7 3 Sortebakkeskolen 13 3 Suldrup 12 3 Sønderup 25 7 Terndrup 13 7 Øster Hornum skole 11 9 Kommune 14 6 Figur 1.6 Første kolonne angiver anvendt skoleledelse pr. elev i timer. Anden kolonne angiver anvendt sekretær pr. elev i timer. (Kilde Skolerne). SFO-leder erfaring SFO-lederens udannelsesniveau Skole Diplom i Antal år Diplom i Antal år ledelse ledelse Bavnebakkeskolen Delvis Blenstrup skole 7 10 Bælum-Solbjerg skole Hel 2,5 20 Haverslev Delvis 2,5 22 Hellum 0 14 Karensminde Delvis 23,5 Delvis 6 Kirketerp Hel 6 Delvis 1 Ravnkilde 0,5 24 Skørping Hel 16,5 21 Sortebakkeskolen Delvis 17 5 Suldrup Hel 6 Delvis 19 Sønderup Hel 6 Delvis 2 Terndrup Delvis 9 2 Øster Hornum skole Hel 5 Delvis 6 Figur 1.8 Skoleledernes og SFO-ledernes uddannelsesniveau og ledererfaring. (Kilde: Skolerne) 30
31 Elevfravær Figur 1.9 viser fraværsdage pr. elev i skoleårene 06/07 og 07/08. Datasættet omfatter lovligt og ulovligt fravær, samt sygdom. Der kan konstateres et fald i antallet af fraværsdage pr. elev på 12 ud af 14 skoler. Figur 1.10 viser, hvordan elevernes fraværsdage i skoleåret 07/08 er fordelt på klassetrin. Elevfraværet stiger markant, når eleverne kommer i 8., 9. og 10.klasse. Kommune gennemsnit Øster Hornum skole Fraværsdage pr. elev 07/08 Fraværsdage pr. elev 06/07 Terndrup Sønderup Suldrup Sortebakkeskolen Skørping Ravnkilde Kirketerp Karensminde Hellum Haverslev Bælum-Solbjerg skole Blenstrup skole Bavnebakkeskolen Figur 1.9 0,0,0 4,0 6,0 8,0 10,0 1,0 14,0 Fraværsdage Bælum Møllepr. elev i skoleårene 06/07 og 07/08. (Kilde: TEA). Lars Kjærs Hus i Rebild Bakker 31
32 Kommune gennemsnit Øster Hornum skole Terndrup Sønderup Suldrup Sortebakkeskolen Skørping Ravnkilde Kirketerp Karensminde Hellum Haverslev Bælum-Solbjerg skole Blenstrup skole Bavnebakkeskolen 10. klasse klasse klasse klasse Figur Elevernes fraværsdage i skoleåret 07/08 fordelt på klassetrin. (Kilde: TEA). 32
33 IT Der blev i budgetforhandlingerne i efteråret 2007 besluttet at afsætte kr. til etablering af fælles IT-platform for skolerne, samt kr. til indkøb af tidssvarende IT-udstyr til skolerne fra gl. Nørager Kommune. Til højre herfor følger en redegørelse for status for brugen af de politisk afsatte midler. Endeligt regnskab foreligger først i løbet af efteråret. Figur 1.11 viser en status over IT-udstyr på skolerne. Tabellen indeholder data vedrørende antal computere pr. elev fordelt på computernes alder, andel af computere tilsluttet lokalnet og antal interaktive whiteboards på skolerne. Desuden er der en oversigt over, hvorvidt skolerne har en IT-læseplan. I Rebild kommune har 92 % af undervisningscomputerne internetadgang. Landsgennemsnittet er 98 % jf. Undervisningsministeriet. 9 ud af 14 skoler har helt eller delvist udarbejdet en IT-læseplan. Altiris udrulningsværktøj med Trend Micro antivirus kr Indkøb servere kr Konsulent bistand kr Software kr Total forbrug kr Forbrug af IT-midler til fælles IT-platform pr Indkøb af IT-udstyr kr Forbrug af IT-midler til indkøb af tidssvarende it-udstyr pr Skole Antal computere yngre end 3 år pr. elev Antal Antal computere 4- computere 5 år pr. elev ældre end 5 år pr. elev Antal computere pr. elev Andel af computere tilsluttet lokalnet (%) Antal interaktive whiteboards IT-læseplan (ja/nej) Bavnebakkeskolen 0,19 0,00 0,00 0, Ja Blenstrup skole 0,25 0,11 0,01 0, Nej Bælum-Solbjerg skole 0,15 0,11 0,01 0, Nej Haverslev 0,18 0,20 0,01 0, Ja Hellum 0,19 0,04 0,00 0, Ja Karensminde 0,16 0,02 0,00 0, Nej Kirketerp 0,31 0,05 0,33 0, Ja Ravnkilde 0,50 0,00 0,00 0, Ja Skørping 0,19 0,03 0,00 0, Delvist Sortebakkeskolen 0,23 0,03 0,03 0, Ja Suldrup 0,14 0,00 0,16 0, Ja Sønderup 0,28 0,08 0,06 0, Ja Terndrup 0,24 0,04 0,00 0, Nej Øster Hornum skole 0,22 0,00 0,00 0, Nej Kommune gennemsnit 0,23 0,00 0,00 0, Figur 1.11 Status over IT-udstyr på skolerne. (Kilde: Emu, skolerne). 33
KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen
KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen Udarbejdet 14. maj 17. september 2007 Forord Kvalitetsrapporten 2007, der dækker skoleåret 2006/07, skal give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen
Læs mereKvalitetsrapport 2008/09 - for det kommunale skolevæsen
Kvalitetsrapport 2008/09 - for det kommunale skolevæsen Indhold Forord 3 Læsevejledning 4 1. Metode 5 Anvendt data 5 Vurdering af skolernes faglige niveau 5 Dataindsamling 6 Begrebsafklaring 6 2. Sammenfattende
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereRoskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret
Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport 2011-12
Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 21/211 Peder Syv Skolen 2632 Sagsnummer: 194 397 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereKvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011
Kvalitetsrapport Vester Mariendal skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser)
Læs mereKvalitetsrapport Ferslev Skole 2012
Kvalitetsrapport Ferslev Skole 2012 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2009/2010 Østervangsskolen Brevid: 919272 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereLyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereForslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne
Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne 1. december 2010 behandlede Børne- og Ungdomsudvalget et notat vedrørende nye økonomiog styringsmodeller for specialundervisningsområdet. Udvalget
Læs mereKvalitetsrapport Gandrup Skole 2011
Kvalitetsrapport Gandrup Skole 2011 Rammebetingelser Elevtal Antal elever (excl. specialklasser og modtageklasser) Gennemsnitlig klassekvotient Antal elever (incl. specialklasser og modtageklasser) Antal
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet. 2011/12 og 2012/13. Databilag. Børn, Kultur og Velfærd. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund
Børn, Kultur og Velfærd Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011/12 og 2012/13 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.skoler.uddannelse@albertslund.dk T 43 68 68 68
Læs mereBilag 3: Skolestruktur
Bilag 3: Skolestruktur Bilag 3: Skolestruktur Rebild kommunes skolevæsen består pr. 1. august 2017 af 8 folkeskoler og en specialskole. Skolens navn Klassetrin SFO, Samdrift ml. skole og børnehave Specialklasser
Læs mereGrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereKvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen
Kvalitetsrapport 2009-2011 - for det kommunale skolevæsen 3 Forord Kvalitetsrapporten 2009-2011 giver en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen generelt og en bred indsigt i forholdene på de
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapporten 2012
Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereLokal kvalitetsrapport
Periode: 26-27 Indholdsfortegnelse 1. 1.1 1.2 1.3 1.4 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5 3.6 3.7 4. 4.1 4.2 4.3 4.4 4.5 4.6 5. 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 6. 6.1 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 6.7 Beskrivelse
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39
Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereKvalitetsrapporten 2010
Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereKvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,
1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver
Læs mereIndholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen
DATO: 190508 (GJ) Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de hvide felter, som skolen skal udfylde. De resterende felter er udfyldt af forvaltningen på forhånd - eller beregnes
Læs mereKvalitetsrapporten Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen
Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereDatadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12
Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2011-12 Dette er datadelen af skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2011-12. Data er trukket fra en lang række kilder, og hvor det er muligt, er
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs merefor Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2012- September Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Antal elever i alt pr. skole 3 Elev-lærer ratio 3 Antal spor pr. klassetrin 4 Fraværsprocent
Læs mere1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen
1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereCenter for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret
Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret 2012-2013 1 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 I Faxe Kommune arbejder vi med - afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereInterviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport. Sønderbroskolen
Kvalitetsrapport Sønderbroskolen 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser
Læs mereKvalitetsrapport Gistrup skole 2013
Kvalitetsrapport Gistrup skole 2013 Ressourcer - skoledelen Timeopgørelse KMD-Matrix skoleåret 2012-2013 Samlet Samlet timeopgørelse timeopgørelse excl. tid til Periodeopgørelse - Matrix - specialklasser
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mere1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereVejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten
Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs merefor Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever
Læs mereStyrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen
Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser
Læs mereIndhold. Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Side 2 af 186
Kvalitetsrapport for Jammerbugt Kommunes Skolevæsen 2011 Indhold Indledning... 8 Uddrag af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 8 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereForslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet fra 2017/18 Høringsmateriale
Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet fra 2017/18 Høringsmateriale Høringsmateriale Børne- og ungdomsudvalget besluttede på deres møde den 9. november at sende følgende forslag til nye tildelingsmodeller
Læs mereKvalitetsrapporten 2008. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen
Kvalitetsrapporten 2008 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND...4 INDHOLD...4 EKSISTERENDE KVALITETSSIKRING... 5 KVALITETSSIKRING OG KVALITETSRAPPORT... 5 IMPLEMENTERING AF KVALITETSRAPPORTEN...
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Lundgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 LUNDGÅRDSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereKvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune
Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5
Læs mereDragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2012/2013. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_517_ e6.
Dragør Kommunes Kvalitetsrapport 2012/2013 Datamateriale med bemærkninger c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_517_14352672654e6.xls ] Skolepræsentationer skoleåret 2011/12 St. Magleby Skole www.stmaglebyskole.skoleintra.dk
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereGuldborgsund kommunes skolevæsen
SAKSKØBING SKOLE 8. OKTOBER 2007 Guldborgsund kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2007 del 1. Skole: Sakskøbing Skole Skoleåret 2006/07 danner grundlag for rapporten. 1. Klassetrin og Spor Antal normalklasser
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40
Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau
Læs mereForslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget kommisorium.
112 Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet Sagsnr: 17.01.10-A00-1-16 Sagen afgøres i: Sagsresume Sagen afgøres i:. Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereDragør Kommunes. Kvalitetsrapport 2011/2012. Datamateriale med bemærkninger. c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_ e14.
Dragør Kommunes Kvalitetsrapport 2011/2012 Datamateriale med bemærkninger c:\formpipe_acadremm_pdf_work\files_301_14822944541e14.xlsx ] Skolepræsentationer skoleåret 2011/12 St. Magleby Skole www.stmaglebyskole.skoleintra.dk
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lynghøjskolen Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008
Læs mereKvalitetsrapport. Aalborg Kommunale Skolevæsen 2009
Kvalitetsrapport Aalborg Kommunale Skolevæsen 2009 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Rammebetingelser... 7 Elevtal (pr. 5. september 2008 for skoleåret 2008/2009)... 7 Ressourcer skoledelen... 8 Udgift
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Lindebjergskolen Sagsnr. 226314 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereKvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr
Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013 Absalons Skole Sagsnr. 226314 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til udfyldelse af skemaerne: Det er kun de gule felter, som skolen skal udfylde. De resterende
Læs mereBilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen.
Bilag - Budgetter for el og varme på skoler samt forudsætninger for tildelingsmodellen. Beregnet budgetbehov for el og varme i 2013, 2014 og 2015 Beregnet budgetbehov for el Beregnet budgetbehov for varme
Læs mere