Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholproblemer

Transkript

1 Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkoholproblemer Ansøgning Titel Kommune Hva Med Mig? Et behandlingstilbud målrettet børn og unge fra familier med stof- eller alkoholproblemer Frederiksberg Tilskudsansvarlig Malene Hein Damgaard, chefpsykolog Org.navn og cvr Ansøgertype Øvrige tilskud Projektets formål Fællesrådgivningen for Børn og Unge (FBU), Frederiksberg Kommune Falkoner Alle 7, 1.+2., 2000 Frederiksberg Cvr Kommune Nej Projektet har til formål at etablere et nyt behandlingstilbud for børn mellem 0 14 år og deres familier, særligt målrettet familier med misbrug af alkohol eller stoffer. Det nye behandlingstilbud, Hva Med Mig?, forankres i FBU (Fællesrådgivningen for Børn og Unge, se bilag A). FKRC (Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter, som er kommunens misbrugscenter) indgår i en del af behandlingen ( se samarbejdsaftale, bilag B). FBU samarbejder med TUBA om henvisning af børn og unge på 14 år og derover til behandling i TUBA ( se samarbejdsaftale, bilag C). Formålet med etableringen af Hva Med Mig? er at forbedre udvikling og trivsel hos børn og unge i familier med stof- eller alkoholproblemer ved at hjælpe børnene og deres familier til at finde, udvikle og anvende egne ressourcer til forbedring af børnenes samlede omsorgssituation. Projektet har ikke kun til formål at støtte børn og unge i håndteringen af de udfordringer, der kan følge af en opvækst i en familie med stof- eller alkoholproblemer, men søger så vidt muligt også at ændre børnenes opvækstbetingelser via familiebehandling. Dette er i overensstemmelse med SFIs forskning om god praksis i forebyggende arbejde, som viser at foranstaltninger, der viser den største udvikling i børnenes trivsel og udvikling, er foranstaltninger, der bruger familiebehandling som metode. 1 Indsatsen er ændrings- og handlingsorienteret - det drejer sig således om hurtigst muligt at få skabt en nutid for børnene, som er befordrende for deres trivsel og udvikling uanset om én eller begge forældre har et misbrug. I projektet vil der være fokus på at styrke forældrene i deres forældreskab, således at de bliver bedre til at sikre deres børn de 1 God praksis i forebyggende arbejde SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 1

2 bedste betingelser ved at indtage og fastholde et børneperspektiv og forståelse for misbrugets betydning for børnenes trivsel. Vi kalder det nye behandlingstilbud Hva Med Mig?, da barnets perspektiv vil være gennemgående i alle tilbuddets elementer. Børn og unge i familier med misbrugsproblemer er vandt til, at de voksnes behov er styrende for familiens hverdag og organisering. I Hva Med Mig? sættes barnets behov i centrum i hele familiesystemet. Hva Med Mig? er en udvidelse og videreudvikling af det eksisterende psykologiske behandlingstilbud til børnefamilier på Frederiksberg, der varetages i FBU. Aktuelt samarbejder FBU og FKRC om familieorienteret alkoholbehandling i et 3-årigt projekt, som er finansieret af Sundhedsstyrelsen 2. Som en del af dette er der igangsat et forløb med uddannelse af frontpersonale i bl.a. Sundhedsplejen, Sundhedscentret, dagtilbud og skoler med henblik på en styrket opsporing af børn, som vokser op i familier i misbrugsproblemer. Samtidig er der etableret et samarbejde mellem FBU og FKRC om udvikling af en model for familiesamtaler i den familieorienterede alkoholbehandling. Den øgede opmærksomhed blandt sundhedsplejersker, lærere og pædagoger samt misbrugsbehandlerne i FKRC forventes at give anledning til, at flere børn tidligere i barndommen henvises til behandling, allerhelst sammen med deres familier, således at skadevirkningerne af forældrenes misbrug begrænses. I forlængelse af den styrkede opsporing vil der blive behov for at udvide kapaciteten i forhold til de aktuelle behandlingstilbud. Den øgede volumen vil give mulighed for at udvikle en mere specialiseret behandlingsindsats i et tæt samarbejde mellem FBU og FKRC samt TUBA. Indholdsmæssigt udvider Hva Med Mig? med følgende nye elementer i forhold til de eksisterende behandlingstilbud: Flerfamilietilbud målrettet familier med misbrugsproblemer Børnegrupper for børn i familier med misbrugsproblemer Psykoedukation om stof- og alkoholmisbrug som led i familiebehandling i samarbejde med FKRC Systematisk samarbejde med TUBA om børn og unge over 14 og evt. yngre søskende Garanti for forsamtale indenfor 14 dage og behandlingstilbud indenfor tre måneder for alle børn/unge/familier i projektet Projektets målgruppe Frederiksberg Kommune har et forbrug af alkohol, som ligger en del over landsgennemsnittet 3. Det skønnes, at der i 2 Se bilag B: Projektbeskrivelse

3 Frederiksberg Kommune er godt 2000 børn i alderen 0-14 år, som lever i en familie med alkoholmisbrug 4, heraf 50,6% drenge og 49,4% piger. Herudover kommer et ikke kendt antal familier med stofmisbrug. Det vil ikke være muligt at opspore alle disse børn, og ikke alle vil have behov for et behandlingstilbud. Et foreløbigt skøn for projektperioden er, at 25 familier med i alt børn årligt vil henvende sig/blive henvist til familiebehandling og relaterede indsatser direkte relateret til deres aktuelle misbrug af rusmidler eller familiehistorie i forhold til misbrug af rusmidler. Hva Med Mig? retter sig mod 3 målgrupper inden for gruppen af 0-14-årige: Børn i familier, hvor der er en aktiv misbruger Behandlingen varetages af FBU. FKRC indgår i en del af behandlingen (psykoedukation). I forhold til denne gruppe vil det altid være nødvendigt at lave en vurdering af, om barnet er beskyttet i forhold til misbruget og i tilstrækkelig grad er sikret basal omsorg. Der kan være tale om børn, hvor den misbrugende forælder er samværsforælder. Omkring 10 familier årligt i denne målgruppe forventes at henvende sig/blive henvist til behandling. Børn i familier, hvor misbrugeren er i behandling I det nye behandlingstilbud udvides og videreudvikles samarbejdet mellem FBU og FKRC i forhold til de familier, hvor misbrugeren er i behandling. Den del af den samlede behandling, som primært er målrettet barnet, forankres i FBU, men der kan tilbydes familiesamtaler i FKRC som en del af både barnets tilbud og den familieorienterede alkoholbehandling. Omkring 5 familier årligt i denne målgruppe forventes at henvende sig/blive henvist til behandling. Børn i familier, hvor den tidligere misbruger har opnået et kontrolleret forbrug af rusmidler eller er rusmiddelfri Forælderen har ikke været misbrugende i mindst 6 mdr. Behandlingen varetages af FBU. FKRC indgår i en del af behandlingen (psykoedukation). Omkring 10 familier årligt i denne målgruppe forventes at henvende sig/blive henvist til behandling. Der findes ikke et eksisterende tilbud specifikt rettet mod børn og familier i denne målgruppe, og således ingen eksisterende venteliste. Der vurderes ikke at være behov for en differentieret indsats i forhold til køn og etnicitet i Hva Med Mig?, men der differentieres aldersmæssigt; se afsnit om aktiviteter. 4 Sundhedsstyrelsen anslår ( at børn i Danmark vokser op i en familie med alkoholmisbrug. Da Frederiksberg udgør ca. 1,69% af de 0-14-årige (frem til det fyldte 14. år), må der skønnes at være ca børn på Frederiksberg, der vokser op i familier med alkoholproblemer. 3

4 Børn og unge på 14 år og derover, der har en forælder med stofeller alkoholmisbrug, tilbydes åben anonym ungerådgivning i FBU (se bilag F) og/eller henvises til TUBA. Hvordan opgøres antallet af brugere Mål på brugerniveau (forventede resultater) Projektets deltagere tælles som det samlede antal børn i familierne. Der oprettes journal for hvert barn, hvor det registreres, hvilke af projektets indsatser barnet er blevet tilbudt. Alle børnejournaler oprettes i et elektronisk journalsystem/database i FBU efter arkiv- og forvaltningslovens bestemmelser, således at der kan trækkes statistik på de sager, som indgår i projektet. Projektets mål på brugerniveau er, at der kan dokumenteres en signifikant forbedret udvikling og trivsel for alle børn, der modtager behandling. Dette evalueres kontinuerligt gennem forløbet ved brug af Feedback Informed Treatment (FIT), som beskrives i afsnittet om dokumentation. Både børn og forældre vurderer via FIT udbyttet af forløbet i forhold til barnets følelsesmæssige, sociale og generelle trivsel. Det forventes, at resultaterne af forløbene i projektet vil være på niveau med FBUs resultater af øvrige behandlingsforløb, idet forløbene vil blive varetaget af/i samarbejde med de samme medarbejdere på baggrund af samme grundmetode, ligesom målgruppen er sammenlignelig. FUR, som er en afdeling i det nuværende FBU, har i en periode på 3 år målt effekten af samtlige behandlingsforløb med FIT. Resultatet er, at 79,4% af klienterne selv oplever, at de opnår signifikant bedre trivsel og 68,4% af klientens pårørende oplever, at klienten har fået signifikant bedre trivsel. FURs effektstørrelse er 0,78 SD højere end det gennemsnitligt forventede i psykoterapeutiske forløb 5. FURs nuværende behandlingstilbud har et frafald før afsluttet behandling på 8,8%. Der er således usædvanligt få klienter, der dropper ud af behandlingsforløbet. I metaanalyser af psykoterapeutiske forløb regnes med et gennemsnitligt frafald på ca. 25%. Der er på denne baggrund grund til at forvente en høj gennemførselsprocent også i Hva Med Mig?. Projektets metode (hvilke og hvorfor velegnede til målgruppen) Hva Med Mig? er som nævnt en udvidelse og en videreudvikling af FBUs gennemprøvede behandlingstilbud, der bygger på et klientcentreret og systemisk grundlag. Grundlæggende arbejdes ud fra en systemisk referenceramme, hvor forståelsen er, at børns adfærd og udvikling skabes og vedligeholdes i sociale samspil - og derfor må behandles gennem inddragelse af konteksten. Det betyder i denne sammenhæng, at familien og andre relevante personer må inddrages, hvis der skal ske ændringer i barnets udvikling og trivsel. Problemløsning skal 5 FUR: Virksomhedsrapport 2014 og plan Kan fremsendes på forlangende. 4

5 samskabes og forhandles i systemet med og omkring barnet og ikke inde i barnet. I forhold til målgruppen børn der har eller har haft en forælder med misbrug bliver det herudover vigtigt at fastholde det perspektiv, at børnene ikke har ansvaret for egen trivsel og udvikling, ligesom de ikke har ansvaret for forældrenes. At arbejde klientcentret indebærer, at de anvendte metoder tilpasses den enkelte familie i en behandlingsplan, og at forløbet tilpasses via børn og familiers løbende feedback til behandlerne gennem FIT (se afsnit om dokumentation). FUR har gennem mange år dokumenteret, at psykologiske forældrerådgivnings- og familiebehandlingsforløb har positiv effekt på børns trivsel. Også i familier med komplekse vanskeligheder anser vi forældrene for at være de centrale forandringsagenter i barnets liv. Dette korresponderer med aktuel forskning, der peger på, at opbakning fra og inddragelse af forældrene i indsatsen for børn og unge i misbrugsfamilier er en central forudsætning for indsatsens succes. 6 Dokumentation for resultater (hvordan dokumentere) Behandlingsforløbene dokumenteres ved anvendelse af FIT, som består af to skemaer: Outcome Rating Scale (ORS), der måler effekten af terapien i forhold til udviklingen i klientens oplevede grad af forpinthed/trivsel og Session Rating Scale (SRS), der er et kvalitativt mål for klientens oplevelse af samarbejdet med terapeuten. Begge skemaer er visuelle analoge skalaer med hver fire delskalaer, der kan give en maksimal score på 40. Hver delskala scores fra Hver samtale indledes med at deltagerne i samtalen udfylder en ORS-score for barnet eller børnene i familien. Dvs. barnet udfylder for sig selv, mens forældrene eller andre udfylder, hvordan de vurderer, at barnet har haft det siden sidste samtale. Hermed kan udviklingen i barnets oplevede funktionsniveau og dermed effekten af behandlingen følges fra session til session. ORS delskalaer repræsenterer fire kernefunktionsområder: barnets personlige velbefindende, barnets forhold til sine nære relationer, barnets trivsel i skole eller institution (sociale funktionsniveau) samt barnets generelle funktion. SRS delskalaer repræsenterer fire aspekter af deltagernes oplevelse af den aktuelle samtale: Relationen til terapeuten, relevansen af indholdet i samtalen, terapeutens metode samt den overordnede oplevelse af samtalen. Klienten udfylder SRS i slutningen af hver samtale og giver dermed terapeuten løbende og systematisk feedback, hvilket kan være udgangspunkt for en drøftelse mellem klient og behandler om mulige forbedringer af samarbejdet. 6 Bröning et al. 2012, Selective prevention programs for children from substance-affected families: a comprehensive systematic review 5

6 FIT er godkendt af såvel den amerikanske sundhedsstyrelse, SAMSHA som den tilsvarende engelske, NICE som evidensbaseret praksis. I Hva Med Mig? koordineres anvendelsen af FIT med TUBA for på denne måde at sikre sammenhæng i den samlede datamængde. I slutningen af hvert projektår samles og analyseres outcome af samtlige forløb i FBU i en opsamlingsrapport med henblik på monitorering af årets aktiviteter og evt. justering af indsatsen for det kommende år. Data fra TUBA vedr. behandlingsforløb med Frederiksbergborgere inddrages i rapporten med henblik på styrket kortlægning, videndeling og koordinering samt evt. justering af indsatserne. Aktiviteter og tidsplan (beskriv centrale aktiviteter og sammenhæng ml disse og mål/resultater) Opsporing: Som nævnt er der igangsat et projekt med henblik på at styrke opsporingen af børn i familier med misbrugsproblemer. Projektet forventes at give anledning til et øget behov for behandlingsmuligheder. Der vil blive udarbejdet informationsmateriale om Hva Med Mig?, som kan anvendes af de opsporende medarbejdergrupper i dialogen med familierne. Henvisning: Der vil være åben visitation til Hva Med Mig?. Det betyder, at børn/unge og deres familier selv kan henvende sig direkte til FBU og anmode om behandling. Derudover kan pædagoger, lærere, FKRC, Familieafdelingen samt andre professionelle henvise et barn/en familie til behandling. Ved den første henvendelse afklares, om familiens problemstilling ligger inden for projektets rammer, hvorefter forældrene (og/eller evt. andre primære omsorgspersoner) tilbydes en forsamtale. Ved forsamtalen sikres samtykke til, at barnet tilbydes behandling. Ved forsamtalen drøftes, hvordan behandlingen bedst kan tilrettelægges. Elementerne i behandlingen: Der indgår flere elementer i Hva Med Mig?, som i omfang, metode og kronologi kan tilpasses i forhold til det enkelte barns belastningsgrad samt den enkelte families behov. Et forløb kan bestå af forældrerådgivning, familiesamtaler, flerfamiliegruppe, børnegruppe og evt. individuelle samtaler til barnet. Et barn/en familie kan ved genhenvendelse tilbydes behandling mere end en gang, hvis det skønnes at være nødvendigt. I det følgende vil barnet blive nævnt i ental, men hvis der er flere børn i familien, vil det samlede behandlingsforløb omfatte alle børn, så vidt muligt. Forløbene kan tilrettelægges, så børnene indgår på forskellig måde, såfremt det skønnes at være hensigtsmæssigt. Forældresamtaler: 6

7 Erfaringen viser, at nogle forældre kan have behov for et par indledende forældresamtaler, inden barnet inviteres med for at sikre, at de i tilstrækkelig grad er i stand til at varetage omsorgen for barnet i familiesamtalerne. Forældresamtalerne kan både have terapeutisk og rådgivende karakter. Fokus for samtalerne vil være, hvordan forældrene kan hjælpe deres barn med at komme i bedre udvikling og trivsel, og barnets aktuelle udvikling og trivsel vil således være omdrejningspunktet for forældresamtalerne. Familiesamtaler: Hensigten med familiesamtalerne er, at barnet får mulighed for at tale om sine oplevelser i familien forældrene får herved en større og mere nuanceret indsigt i barnets perspektiver, og det bliver muligt at arbejde med ændringsprocesser i familiens liv, der tager udgangspunkt i barnets perspektiv, ønsker og behov. Familiesamtaler er meningsfulde, hvis børnene oplever sig hørt og imødekommet af deres forældre i forhold til de oplevelser, de har haft. Såfremt en af de voksne er i gang med misbrugsbehandling i FKRC, kan familiesamtalerne tilbydes som led i den familieorienterede rusmiddelbehandling. Flerfamiliegruppe: Flerfamiliegrupper (og børnegrupper) giver børn og voksne mulighed for at møde andre, der oplever samme udfordringer som dem selv. Dette giver en anden indgang til at arbejde med temaer som stigmatisering, tabuisering og følelser af at være anderledes. Herudover er flerfamiliegruppen kendetegnet ved at fokusere på familiernes ressourcer, ikke mindst ved at familier understøttes i at hjælpe hinanden. Flerfamiliegruppen vil blive etableret efter Marlborough metoden, som er udviklet i London og afprøvet gennem mange år i både England og Danmark 7. I flerfamiliegruppens forløb indgår psykoedukation som element. Psykoedukation målrettes de voksne i gruppen og sætter fokus på misbrugets dynamik samt på konsekvenser for børn, der vokser op i familier med misbrugsproblemer. En større indsigt i misbrugets karakteristika og betydning for en familie forventes at styrke motivation og handlemuligheder hos de voksne i forhold til deres børn. Børnegruppe: Børnegrupperne vil blive tilbudt efter model udarbejdet af Slagelse Kommunes Misbrugscenter 8. I børnegrupperne vil der blive arbejdet med temaer, der er fælles for børn i familier med misbrug af rusmidler, og børnene får mulighed for at give og modtage social støtte til/fra børn, som har samme udfordringer som dem selv. Børnegrupperne sammensættes aldersopdelt i to 7 Se f.eks. Asen, E., Dawson, N. & McHugh, B.: Flerfamilieterapi. Hans Reitzels Forlag,

8 grupper, en for 6-9-årige og en for årige. Der tilbydes ikke børnegrupper til de yngste børn. Deltagelse i en børnegruppe kan i projektet ikke stå alene som behandlingsindsats, men vil altid blive suppleret med en eller flere indsatser målrettet den samlede familie. Som et minimum afholdes en familiesamtale forud for barnets opstart i børnegruppen og igen i forbindelse med afslutning. Inden opstarten introduceres familien samlet for tilbuddet om børnegruppe, og familiens forhåbninger samt evt. bekymringer eller oplevede dilemmaer i forbindelse med opstarten drøftes. Ved afslutning af forløbet drøftes familiens aktuelle situation, og barnet giver sammen med en af gruppelederne forældrene en tilbagemelding om, hvad der er arbejdet med i gruppeforløbet, og hvilke fokuspunkter barnet har for sin trivsel og udvikling. Der tages højde for og arbejdes med evt. loyalitetsspørgsmål for barnet før opstart og undervejs i forløbet. Individuel terapi: Såfremt et barn viser sig at have behov for et individuelt samtaleforløb som supplement til familie- og/eller gruppetilbuddet, vil dette også være muligt i projektet. Anslået omfang af aktiviteter: Den enkelte familie forventes at skulle tilbydes i gennemsnit mellem 8-10 familie- og/eller forældresamtaler. Hver samtale vil vare ca. 1,5 time, og alle forløb vil blive varetaget af to behandlere. Der forventes at skulle gå mellem 2 og 3 uger mellem hver samtale. Såfremt familien deltager i et flerfamilieforløb, kan afstanden mellem samtalerne øges, og antallet af samtaler kan reduceres. Vi forventer at udbyde to flerfamiliegrupper årligt en i foråret og en i efteråret. I hver gruppe deltager 5-6 familier. Gruppen mødes i alt 6x3 timer med møde hver 14. dag. I gruppen deltager forældre og børn samt evt. udvidet familie, hvor det giver mening. Der er to gruppeledere i hver gruppe. Vi forventer at udbyde 2x2 børnegrupper årligt to i foråret og to i efteråret, opdelt efter alder. I hver gruppe deltager 4-8 børn. Grupperne mødes 10x2 timer med møde hver uge. Der er to gruppeledere i hver gruppe. Såfremt det ikke lykkes at rekruttere det forventede antal familier, anvendes ressourcerne i projektet til at styrke opsporingsaktiviteter sammen med de typiske henvisere. Tidsplan: Alle aktiviteter kan startes op i foråret 2016, bortset fra familiesamtaler i regi af familieorienteret stofbehandling, som tidligst vil kunne tilbydes i FKRC fra Underretningspligt: Alle medarbejderne i projektet er omfattet af den udvidede underretningspligt jf. servicelovens 153. Såfremt det i 8

9 forbindelse med et behandlingsforløb viser sig, at barnets behov for støtte er mere omfattende, end hvad der kan tilbydes indenfor rammerne af behandlingstilbuddet, underrettes Familieafdelingen i Frederiksberg Kommune. Dokumentation af aktiviteter Organisation og ledelse (org.struktur og opg.fordeling) Hvert forløb registreres i en elektronisk journal/database i henhold til arkiv- og forvaltningslovens bestemmelser. Der udarbejdes opsamlingsrapporter efter hvert projektår og afrapporteres for samtlige aktiviteter i en afsluttende rapport ved udgangen af Hva Med Mig? forankres i FBU. Der samarbejdes med FKRC og TUBA om centrale dele af projektet og med det øvrige Børne- og Ungeområde i det omfang, det er relevant ikke mindst i forbindelse med opsporing. Projektorganisering: Projektejer: Chefpsykolog Malene Hein Damgaard (FBU). Projektejeren er overordnet ansvarlig for projektets kvalitet, gennemførsel og økonomi samt for samarbejdet på tværs af afdelinger og institutioner. Projektleder: Sekretariatsleder Marie Lønstrup (FBU). Projektlederen står for koordinerende opgaver i forbindelse med projektets afvikling samt kommunikationsopgaver, regnskabsopfølgning, afrapportering, praktiske indsatser mv. Styregruppe: Afdelingsleder Søren Graff (FUR/FBU), afdelingsleder Hanne Plambæk (PPR/FBU), centerleder Karin Raahauge (FKRC), regionsleder Malene Uhre Thomsen (TUBA) samt projektleder og projektejer. Styregruppen følger projektets implementering og skal inddrages ved evt. ændringer i projektets besluttede indsatser og rammer. Projektgruppe: Familiebehandlere og misbrugsbehandlere fra FBU og FKRC, som aktivt indgår i projektet. Projektgruppen er ansvarlig for planlægning og gennemførsel af selve behandlingsaktiviteterne og kan evt. deles i undergrupper. I projektperiode frikøbes nuværende medarbejdere til at varetage behandlingsopgaverne i projektet. Der ansættes vikarer til at aflaste disse medarbejdere for andre opgaver. Denne prioritering sker for at sikre tilstrækkelig klinisk erfaring hos behandlerne samt sikre, at viden om projektet ikke går tabt efter projektperiodens udløb. Det forventes, at fire medarbejdere fra FBU og fire medarbejdere fra FKRC indgår i projektet. De deltagende familiebehandlere fra FBU er psykologer med særlig interesse for og viden om rusmiddelområdet. De deltagende rusmiddelbehandlere fra FKRC har grunduddannelse som socialrådgiver, sygeplejerske eller læge samt en 9

10 overbygningsuddannelse på diplom niveau. Mange af behandlerne har deltaget i sundhedsstyrelsens kurser vedrørende Familieorienteret behandling. Videreførelse (hvordan) Budgetskema fordelt på året Evt. videreførelse af projektet vil dels afhænge af de opnåede resultater og dels af mulighederne for ressourcetilførsel efter projektperiodens udløb. 10