Børne- og Familieudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børne- og Familieudvalget"

Transkript

1 Referat Børne- og Familieudvalget kl. 13:00 Mødelokale 1.01, Fjerritslev Rådhus Jammerbugt Kommune

2 Børne- og Familieudvalget Punkter på åbent møde: 20. Status på brugertilfredshedsundersøgelsen på dagtilbudsområdet Godkendelse af aftale for Familiecentret for Praksisundersøgelse om efterværn Projekt "Det fleksible læringsrum" på Fjerritslev skole Status på Skole IT i Jammerbugt Kommune Revision af Skolepolitik for Jammerbugt Kommune Ansøgning om pavillon til Åbybro skoles SFO Puljeklubansøgninger Punkter på lukket møde: 28. Orientering fra Børne- og Familiedirektøren 29. Orientering fra Børne- og Familieudvalgets medlemmer Afbud: Inge Pedersen (A)

3 Børne- og Familieudvalget Status på brugertilfredshedsundersøgelsen på dagtilbudsområdet / Lenette Sørensen Beslutningstema Opfølgning på temamøde med dagtilbuddenes forældrebestyrelser og forældreråd. Mødet er et led i den samlede brugertilfredsundersøgelse indenfor dagtilbudsområdet. Sagsbeskrivelse Den 8. august 2011 godkendte Børne- og Familieudvalget kommissorium og arbejdsmetode for en kommende brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet. Der er nedsat en styregruppe, der står for undersøgelsens detailplanlægning. I overensstemmelse med kommissoriet arbejdes der med en kvalitativ metode, hvor brugerne har mulighed for at komme direkte til orde. Undersøgelsen har desuden to spor, det ene rettet mod forældreråd/forældrerepræsentanter, det andet er direkte målrettet samtlige forældre. De to spor forløber tidsmæssigt i middelbar forlængelse af hinanden. Ifølge procesplanen skal tilbagemeldingen til Børne- og Familieudvalget primært ske på baggrund af det spor, der er rettet mod forældreråd og forældrerepræsentanter. Sagsbeskrivelsen omhandler derfor hovedtendenserne i forældrerepræsentanternes tilkendegivelser på et stormøde afviklet d. 7. november På mødet var repræsentanterne fra institutionsområdet sat sammen i tværgående grupper. De blev desuden bedt om at fokusere på et overordnet niveau (dvs. at undlade at evaluering navngivne institutioner), idet processens andet spor direkte er møntet på specifikke institutioner. Mødet var endvidere tilrettelagt, så der kan udformes en særskilt tilbagemelding fra dagplejeområdet og en fra institutionsområdet. Styregruppen havde forud for mødet besluttet, at forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger skulle være centreret om 4 temaer (læring, fysiske rammer, kommunikation og udeliv). Temaerne var dog indsnævret til at omhandle nogle specifikke områder. Det betød:

4 Børne- og Familieudvalget at læring skulle omhandle, hvordan pasningstilbuddet understøtter børns venskaber og sociale kompetencer, samt hvordan børnene forberedes til institutions-/skolestart. at fysiske rammer skulle omhandle, hvad forældrene forstår ved gode fysiske rammer (i dagplejen var spørgsmålet målrettet legestuen) at kommunikation skulle omhandle forståelsen af den gode dialog mellem personale og forældre at udeliv skulle omhandle den oplevede kvalitet af og tilfredshed med de udendørs aktiviteter. Tendenser i tilbagemeldingerne fra institutionernes repræsentanter Læring: Styrkelse af venskaber og sociale kompetencer Forældrerepræsentanterne (herefter forældrene) sender det signal, at emnet er vigtigt. Generelt er forældrenes tilbagemeldinger overvejende positive i forhold til den eksisterende indsats. Forældrene fremhæver bl.a.: At allerede gode relationer understøttes af institutionens personale fx gennem basal formidling om, hvem der leger godt sammen og ved at have en række aktiviteter, der generelt understøtter, at man har det godt med hinanden (morgensamling, dialog om mobning etc.). At børnene motiveres til at danne nye relationer, fx gennem nye makkerskaber, opgaver og aktiviteter, der går på tværs af alder, køn og allerede etablerede relationer. En mindre gruppe af forældrene efterlyser imidlertid netop, at ovennævnte styrkes og tydeliggøres. Et andet omdrejningspunkt handler mere specifik om aldersdifferentierede og aldersbestemte aktiviteter og inddelinger. En del af forældrene har fremhævet en række positive erfaringer med, at der arbejdes på tværs af alder, køn og allerede veletablerede relationer. En anden del ønsker, at netop dette styrkes. Modsat fremhæver en del af forældrene imidlertid det positive i, at der faktisk ér en aldersopdeling. Og tilsvarende er der en gruppe, der efterlyser netop dette. På baggrund af ovenstående kan man altså sige, at forældrene her signalerer, at der er et ønske om, både bevidste aldersopdelte, og bevidste aldersdifferentierede aktiviteter. Det er ikke enten-eller, men både-og. Læring: Hvordan forberedes børnene på overgangen til skolen?

5 Børne- og Familieudvalget Forældrenes tilbagemeldinger peger generelt i samme retning. Forældrene oplever, at der iværksættes en række aktiviteter, som gradvis vil forberede børnene på skolestart. Mange af disse aktiviteter foregår fx i direkte samarbejde med SFO en. Børnene forberedes fx på at kunne håndtere praktiske forhold (fx at ordne sit tøj, spise på bestemte tider mv.) og på at besidde nogle faglige og sociale kompetencer (række fingeren op, modtage beskeder osv.). Endelig fremhæves det direkte samarbejde med SFO erne, hvor der etableres besøg etc. Et andet gennemgående træk er imidlertid også, at forældrene er bekymrede for, at børnenes tidlige start i SFO vil få en negativ indflydelse på børnenes skoleparathed. Forældrene forventer ikke, at der i SFO en vil være den samme bevidste og målrettede indsats med at forberede børnene på skolestarten. De fysiske rammer: Hvordan er tilfredsheden med rammerne, hvordan er de fysiske rammer i den gode og tidssvarende institution? Her har forældrene ganske nøgternt konstateret, at institutionernes nuværende fysiske rammer er meget varierede, nogle steder er de meget nedslidte, andre steder er de tilfredsstillende. Forældrene har derfor i større udstrækning fokuseret på, hvad den gode fysiske indretning ud fra deres perspektiv dækker over. Rigtig mange grupper har fremhævet, at en institution skal indeholde forskellige typer af rum - dvs. store rum, små rum, rum egnet til forskellige situationer (fx forskellige aktiviteter, rum til fordybelse, rum til puder, rum til vild leg osv.). Derudover skal de mere basale faciliteter ligeledes være i orden. Grupperne lægger fx vægt på ordentlige toilet-, køkken og garderobeforhold samt forhold som lys, luft og god plads. Endelig er der en række mere enestående tilbagemeldinger, der i høj grad afspejler dialogen i den enkelte gruppe og som dækker over, at den fysiske indretning skal indeholde alt fra gode udearealer, godt legetøj, til bedre it, og at rammerne skal være hyggelige med sjæl og personlighed. Kommunikation: Den gode dialog mellem forældre og personale Her står vi igen med et tema, hvor tilbagemeldingerne er varierede, og hvor kvaliteten af kommunikationen opleves forskelligt. Forældrene er ganske vist enige om, at dialog og kommunikation er vigtig, men forventninger og ønsker til den gode dialog/kommunikation er langt fra entydig. Spændet kan

6 Børne- og Familieudvalget illustreres med to citater fra forældrenes tilbagemeldinger. Vi vil gerne høre mere om deres dag i børnehaven, men vi skal også være bedre som forældre til at skabe en god dialog. Åben kommunikation - som forældre skal vi ikke opsøge information. Hvis vi bevæger os væk fra den store spændvidde, er der imidlertid også nogle mere gennemgående træk. En del af grupperne har påpeget ret konkrete mangler fx overleveringssamtaler, opstartssamtaler osv. På tilsvarende vis, er der også en del sammenfald i det forældrene lægger vægt på som god og vigtigt kommunikation (det er indimellem lidt uklart, om der er tale om en beskrivelse af den faktiske oplevelse, eller om der er tale om ønsker, derfor betegnes det som noget forældrene lægger vægt på ). Der er dog et udtalt ønske om, at institutionerne/personalet på forskellig vis leverer synlig information, og at personalet indgår i direkte dialog. Mange forældre/grupper lægger vægt på info-tavler, ugebreve, månedsbreve, hvoraf det fremgår, hvad der pt. arbejdes med, og hvad der fremadrettet er på vej. Mange forældre lægger vægt på den direkte daglige kontakt, hvor forældre og personale har en kort dialog om, hvordan dagen er gået, får overleveret eventuelle vigtige beskeder, får sagt ordentlig goddag/farvel ol. Sådanne forhold fremhæves af flere grupper, som noget der i dag vanskeligt lader sig praktisere. Endelig er der fra flere grupper et ønske om bedre elektronisk kommunikation (fx via intra-net eller sms-services). Udeliv: Det gode udeliv Forældrene lægger generelt vægt på, at der er et mangfoldigt udeliv med mange forskellige udfoldelsesmuligheder. Forældrenes tilbagemeldinger afspejler, at udeliv for dem har to hovedbetydninger. Den ene er det at være ude i det fri og den anden er det at komme på små og større udflugter. Man kan sammenfatte et billede af, at forældrene vurderer, at det er vigtigt, at børnene er ude (hver dag), og at faciliteter og rammer giver mulighed for dette, uanset vind og vejr. Denne form for udeliv kan foregå på en legeplads med forskellige faciliteter, der må gerne være træer og jord at rode i og så skal man kunne komme lidt i læ. Man kan også sammenfatte et billede af, at forældrene lægger vægt på små og større udflugter, hvoraf nogle kan være småture i nærområdet, mens andre kan være lidt længere væk fra institutionen. Endvidere forbinder flere af grupperne også specifikt udeliv med læring.

7 Børne- og Familieudvalget Disse grupper betoner fx, at børnene kan lære noget om og i naturen, at der kan være specielt målrettede udeaktiviteter, at udelivet kan styrke sociale kompetencer osv. Forældrene sender dog også det signal, at institutionernes arbejde med udelivet kan styrkes. Hvordan det kan ske, er forældrene imidlertid ikke helt enige om. Nogle grupper ser det som et ressourcespørgsmål, forstået sådan at der mangler penge til personale, udflugter og legeredskaber. Andre grupper ser derimod et behov for større kreativitet i anvendelsen af de muligheder og ressourcer der faktisk er. Det fremadrettede arbejde på institutionsområdet På baggrund af tendenserne i forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger vil børnechefen tage initiativ til, at kommunen fremadrettet har fokus på: At kommunens institutioner målrettet arbejder med såvel aldersbestemte, som aldersdifferentierede aktiviteter. Dette for både at tilgodese børnenes alders-, og udviklingstrin. At institutionernes nuværende målrettede arbejde med at lette overgangen fra børnehave til skole fastholdes; men at der fokuseres på betydningen af den tidlige SFO-start. At forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger omkring de fysiske rammer vil indgå i arbejdet med en kommende udviklingsplan for hele området. At kommunens institutioner, både i personalegruppen, og i bestyrelserne drøfter og forventningsafstemmer o hvad der kendetegner den gode kommunikation o hvordan det generelle informationsniveau kan styrkes o om der er mulighed for at styrke anvendelsen af elektroniske medier som informations- og kommunikationskanal i kommunens institutioner. At kommunens institutioner, både i personalegruppen, og i bestyrelserne drøfter, hvordan kvaliteten af udelivet kan styrkes. Tendenser i tilbagemeldingerne fra dagplejens repræsentanter: Læring: Styrkelse af venskaber og sociale kompetencer Forældrene sender et signal om, at det er en tilfredsstillende måde dagplejen arbejder med at styrke børnenes venskaber og sociale kompetencer såvel i legestuen, som i dagplejehjemmet.

8 Børne- og Familieudvalget De fremhæver bl.a.: Børnene ser hinanden jævnligt i den ugentlige legestue, til gymnastik, kirkesang for børn og ved gæstepleje i legestuegruppen Omgangstonen og de fælles daglige gøremål i dagplejehjemmet. Læring: Hvordan forberedes børnene på overgangen til børnehaven? Forældrene oplever, at der er en rigtig god brobygning fra dagpleje til børnehave og fremhæver bl.a. Dagplejerne er gode til at bruge børnehaverne Dagplejere og børn er velkommen i børnehaverne Brobygningen er nemmere at få til at fungere i de mindre lokalsamfund med kun en børnehave At dagplejerens besøg i børnehaven sammen med det enkelte barn der skal starte i børnehave er medvirkende til at give barnet en god start i børnehaven At det også betyder noget for barnet at få besøg af dagplejeren efter start i børnehaven De fysiske rammer: Hvordan skal rammerne være i den gode og tidssvarende legestue? Forældrene påpeger, at plads er det vigtigste når de skal forklare, hvad der skal til for at have velfungerende og tidssvarende legestuer. Det betyder, at den gode legestue skal: Indeholde flere rum Have god plads udenfor til leg og bevægelse. Kommunikation: Den gode dialog mellem forældre og dagplejer Forældrene giver udtryk for at kommunikationen med dagplejen fungerer godt, og at det er vigtigt med en ærlig og åben kommunikation i en uformel stemning. Forældrene mener, det er vigtigt at tale med dagplejen om: hvordan dagen har været for barnet? hvad har været anderledes? har der været dårlige oplevelser, skader e.lign.? status på barnets udvikling. Derudover ønsker forældrene at bruge dagplejen som sparringspartner i forhold til børns udvikling og i forhold til, hvad der kan være svært (håndtering af konflikter). Udeliv: Det gode udeliv Forældrene giver udtryk for, at et godt udeliv primært er at komme ud at bevæge sig og få frisk luft.

9 Børne- og Familieudvalget Det fremadrettede arbejde på dagplejeområdet På baggrund af tendenserne i forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger vil børnechefen tage initiativ til at kommunen fremadrettet har fokus på: At dagplejen fortsætter det gode arbejde med at styrke børnenes sociale kompetencer og udvikling af venskaber, såvel i legestuen som i dagplejehjemmet. At dagplejen fortsætter det gode arbejde med brobygning fra dagpleje til børnehave og er opmærksom på betydningen af besøg i konkrete børnehaver såvel før som efter start i institutionen. At forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger omkring de fysiske rammer vil indgå i arbejdet med en kommende udviklingsplan for hele området. At fastholde den daglige gode dialog mellem dagplejer og forældre og udbygge dialogen til også at omfatte dagplejen som sparringspartner i forhold til status på børns udvikling og konflikter med børn. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Forældrerepræsentanter inddrages løbende i det fremadrettede arbejde med opfølgningen på brugertilfredshedsundersøgelsen. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning. Børne- og Familieudvalget den Taget til efterretning. Genoptages af Børne- og Familieudvalget d. 5. marts 2012 I November/december måned fik alle forældre med børn i dagpleje og dagtilbud udleveret et postkort hvor de har mulighed for at svare på to

10 Børne- og Familieudvalget spørgsmål: Jeg synes det bedste ved at have mit barn i daginstitution/dagpleje er. Jeg er ikke så glad for at have mit barn i børnehave når. Opsamling Svarprocenten var højere denne gang (ca. 33 %) i såvel institutioner som dagpleje. Svarprocenten er dog stadig ikke tilfredsstillende. Til gengæld oplever de enkelte institutioner, dagplejen og forvaltningen, at indholdet i tilbagemeldingerne er meget brugbart, idet det ret præcist, nuanceret og målrettet afspejler det, der reelt optager forældrene. Tilbagemeldingerne er meget gode til det fremadrettede arbejde i såvel de enkelte institutioner, som i samarbejdet mellem institution og forvaltning. Metoden har affødt gode processer i institutionerne både i forbindelse med udformningen af de små beretninger, og i den senere opfølgning i samarbejde med forældrene. Nogle institutioner har afholdt et lille arrangement omkring udformningen af beretninger. Det har givet særdeles høje svarprocenter (et sted hele 98 %). Følgende er en kort sammenfatning af de væsentligste signaler fra forældrene. Institutionerne På positivsiden er det helt gennemgående billede, at forældrene oplever, at personalet er imødekommende og kompetente er trygge ved og glade for at aflevere deres børn i institutionerne oplever, at deres børn er glade for pasningstilbuddet roser institutionernes arbejde med leg, læring og positive sociale relationer (den målrettede indsats med ICDP) oplever og bifalder, at førskolearbejdet prioriteres højt udtrykker tilfredshed med madordningen (hvor den er valgt). Modsat er forældrene knap så glade for de strukturelle og økonomiske grundvilkår (normeringer/personaleressourcer, nedskæringer) mange skiftende voksne (fx vikarer, studerende, personaleomsætning) hvis der er uro om morgenen Endelig er der nogle emner, der går igen både blandt de positive og de mindre positive udsagn - dvs. nogle roser at det afstedkommer, andre efterlyser det. Det drejer sig om aktivitetsniveauet på legepladsen kvaliteten i kommunikationen mellem forældre og personale Dagplejen: På dagplejeområdet er samtlige beretninger sendt direkte til forvaltningen. Det er her bemærkelsesværdigt, at forældrenes tilbagemeldinger er ret samstemmende og fokuseret om de samme forhold.

11 Børne- og Familieudvalget På positivsiden er det helt gennemgående billede, at forældrene oplever dagplejerne som engagerede og i stand til at tilbyde omsorg og nærvær oplever, at dagplejerne er åbne og i stand til at indgå i tætte relationer med det enkelte barn oplever, at dagplejerne udvikler børnenes sociale kompetencer oplever, at der arbejdes bevidst med læring, og at den er differentieret mellem det der arbejdes med i legestuen, og det der arbejdes med hos den enkelte dagplejer. Modsat er forældrene knap så glade for besparelser som rammer indkøb af legetøj de tilfælde, hvor gæstedagplejeren ikke kan findes inden for legestuegruppen (dvs. hos en kendt dagplejer). Sammenfattende viser tendenserne, at der er høj tilfredshed med kvaliteten af såvel dagpleje som institutioner. Utilfredsheden adresseres ofte på nogle rammebetingelser (økonomi og ressourcer), men også på konkrete indsatsområder, som dog varierer alt efter, hvilket tilbud beretningen er møntet på. Fremadrettede indsatser Daginstitutionerne og dagplejen har beskrevet deres fremadrettede indsats i deres aftale og for SI/LBO vil det indgå som en del af skolens udviklingsplan. Indsatserne følges op med drøftelser i forældregrupper, bestyrelser og med nærmeste leder. Forældrenes forventninger til bygningsmæssige forhold indgår som en del af Udviklingsplanen for dagtilbudsområdet. Evaluering of proces Der har været stor tilfredshed med processen både fra forældre og institutionernes side, dog må det konstateres at resultatet med en tilbagemelding på gennemsnitligt 33% ikke er tilfredsstillende. Det samlede materiale og fokusområderne giver dog et godt grundlag for et fremadrettet arbejde og mulighed for lokale drøftelser. Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinddragelse Ikke relevant Indstilling

12 Børne- og Familieudvalget Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og familieudvalget tager brugertilfredshedsundersøgelsen til efterretning Bilag: Sammenfatning af resultatet af Jammerbugt Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse i dagtilbuddene Børne- og Familieudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

13 Børne- og Familieudvalget Godkendelse af aftale for Familiecentret for / Aino Halsboe Beslutningstema Godkendelse af aftale for Familiecentret omfattet af aftalestyring i Jammerbugt Kommune i Sagsbeskrivelse Aftalestyring er i kort form kommunens styring af egne enheder (institutioner, stabe og afdelinger) ved hjælp af en aftale, der specificerer, hvilke ydelser og serviceenheden skal levere til gengæld for en given økonomisk ramme. Der er grundlæggende to parter, en bestiller og en udfører. Aftalerne er ikke juridisk bindende, men skal godkendes i fagudvalget. For Børne- og familieforvaltningens politikområde 3 Sundhedsfremme, forebyggelse og særlig indsats er der udarbejdet aftale for Familiecentret. Leder af Familiecentret, Aino Halsboe, vil i mødet kort præsentere aftalens indhold for Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget godkender aftale for Familiecentret for Bilag: Aftalestyring 2012 for familiecentret

14 Børne- og Familieudvalget Børne- og Familieudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

15 Børne- og Familieudvalget Praksisundersøgelse om efterværn / Susanne Berke Beslutningstema Redegørelse vedr. Det sociale Nævns praksisundersøgelse om efterværn. Sagsbeskrivelse Det Sociale Nævn i region Nordjylland har gennemført en praksisundersøgelse om kommunale afgørelser om iværksættelse, ændring og ophør af foranstaltningen efterværn. Generelt om efterværn Efterværn er tilbud til unge i alderen år, som frem til det 18. år har været omfattet af en foranstaltning efter reglerne om særlig støtte til børn og unge, f.eks. i form af anbringelse udenfor hjemmet eller en kontaktpersonordning. Hjælpen har til formål at bidrage til en god overgang til selvstændig tilværelse med fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Efterværn kan blandt andet bestå i at opretholde en anbringelse eller en kontaktpersonordning frem til det fyldte 23. år.. Konkret om praksisundersøgelsen Det Sociale Nævn gennemførte i år 2011 en praksisundersøgelse om efterværn. Af Indkaldelsesbrevet til kommunerne fremgår, at det var den rullende plan for hvilke kommuner, der indgår i praksisundersøgelser, der afgjorde, at det blev Hjørring, Jammerbugt og Rebild kommuner, der bidrog med sager til undersøgelsen. Af rapportens indledning pkt. 1.1 fremgår, at emnet er valgt, fordi Det sociale Nævn kun har behandlet et lille antal klagesager om efterværn, og derfor stort set ikke har kendskab til praksis vedrørende efterværn i nordjyske kommuner og slet ikke i de tre kommuner, der har bidraget til undersøgelsen. Praksisundersøgelsen er gennemført som en forløbsundersøgelse. Det vil sige, at forløbet er fulgt fra beslutning om iværksættelse af efterværn og så vidt muligt, indtil det er bragt til ophør, enten fordi den unge fyldte 23 år, eller

16 Børne- og Familieudvalget fordi kommunen forinden traf beslutning om ophør, eller den unge selv ønskede, at efterværnet ophørte. Der blev således set på grundlaget for beslutningen om iværksættelse af efterværn, hvilke foranstaltninger der blev sat i værk, om de eventuelt senere blev ændret, og på hvilket grundlag de blev bragt til ophør. De tre kommuner blev bedt om at bidrage med hver de første 14 sager udtaget, hvor afgørelse om efterværn blev truffet efter den 1. januar Hvad viser undersøgelsen generelt? Undersøgelsen viser navnlig, at der i langt de fleste sager i kommunerne (32 ud af 37) har været grundlag for at iværksætte efterværn. I 9 ud af de 16 sager, hvor der efterfølgende er truffet beslutning om ophør af efterværn, vurderes det, at der ikke har været tilstrækkelig grundlag herfor. Undersøgelsen viser også, at sagsbehandlingen i sager om efterværn typisk er formløs, og at reglerne om, at beslutninger om efterværn skal ske på grundlag af reviderede handleplaner senest når den unge er 17½ år, kun sjældent overholdes. Reglen om, at der ved ophør af anbringelse ved det 18. år, så vidt muligt skal sørges for, at den unge får mulighed for kortvarigt at vende tilbage til det hidtidige opholdssted, ses kun overholdt i 3 ud af 15 sager. Endelig viser undersøgelsen, at opholdskommunereglerne herunder reglerne om, hvilken kommune, der skal træffe afgørelse om efterværn, når den unge skifter opholdskommune ved det fyldte 18. år, giver anledning til vanskeligheder. Det sociale nævns anbefalinger til kommunerne - Kommunerne bør være mere opmærksomme på reglerne om revision af handleplaner og beslutning om, hvorvidt der er behov for fortsatte foranstaltninger senest 6 måneder før den unge fylder 18 år Kommunerne bør være mere opmærksomme på kompetenceregler, når den unge skifter opholdskommune ved det 18. år. Det kan være hensigtsmæssigt at aftale med den hidtidige opholdskommune, at denne fortsat er handlekommune, men det skal i så fald ske med samtykke fra den unge Afgørelser om efterværn, herunder ændring og ophør, bør meddeles den unge skriftligt med såvel retlig som faktisk begrundelse og klagevejledning og efter forudgående partshøring Kommunerne bør være mere opmærksomme på reglerne om, at den

17 Børne- og Familieudvalget unge så vidt muligt skal have mulighed for at vende tilbage til det tidligere opholdssted, når en foranstaltning i form af anbringelse bringes til ophør ved det 18. år Efterværn i Jammerbugt kommune Det sociale nævn har ikke tidligere set ankesager fra Jammerbugt kommune. Dette skyldes ikke, at kommunen ikke bevilger efterværn for årige. I år 2011 varetog Jammerbugt Kommune eksempelvis sagsbehandlingen af 36 løbende efterværnssager svarende til en udgift på ca. kr. 7,8 mio. De manglende ankesager skyldes snarere, at en del efterværnsforløb stille og roligt - foranlediget af den unge - stopper uden, at der efterfølgende bliver truffet en formel afgørelse om ophør. Praksisundersøgelsen afdækker praksis tilbage fra Jammerbugt Kommune har siden 2007 gennem de seneste år haft særligt fokus på sagsbehandlingen af efterværnssager, og det kan blandt andet nævnes, at alle sagsbehandlere i februar/marts 2010 deltog i Servicestyrelsens 4 dages uddannelsesforløb Systematik i sagsbehandlingen og i januar 2011 i et to dages uddannelsesforløb omkring Barnets Reform. Begge uddannelsesforløb rummede eksempelvis afgørelser om efterværn og regelsættet omkring efterværn. I december 2011 afholdt Børne- og familierådgivningen desuden en temadag med en førende jurist med fokus på efterværn. Der er tillige indarbejdet en fast procedure, hvor alle unge på 17½ år i den potentielle målgruppe for efterværn vurderes for evt. bevilling inden overgangen til voksenområdet. Det er således ledelsens vurdering, at praksis siden undersøgelsens materiale fra 2007 i høj grad er væsentligt ændret og forbedret, og at der har været og fortsat vil være fokus på området, herunder de anbefalinger som nævnet peger på generelt for kommunernes sagsbehandling af efterværnssager. Ledelsen finder derfor ikke grundlag for, at der iværksættes yderligere tiltag/ foranstaltninger i forlængelse af undersøgelsen anno Afslutningsvist kan det nævnes, at det fremgår af Det sociale Nævns anbefalinger til kommunerne, at kommunerne bør være mere opmærksomme på kompetenceregler, når den unge skifter opholdskommune ved det 18. år. Jammerbugt Kommune har i notat vedrørende regelforenkling af den 26. oktober 2011 gjort opmærksom på, at regelsættet omkring efterværn og handlekommune var kompliceret og med fordel kunne forenkles.

18 Børne- og Familieudvalget Retsgrundlag I 79 a i Lov om retssikkerhed og administration skal Kommunalbestyrelsen behandle nævnenes undersøgelser af kommunens praksis på et møde. Af bestemmelsen fremgår endvidere, at nævnet kan beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere Nævnet om behandlingen, og herunder om, hvilke eventuelle foranstaltninger undersøgelsens resultater giver anledning til. Nævnet har anmodet om en orientering om udfaldet af kommunalbestyrelsens behandling. Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Børne og familiedirektøren indstiller, at Børne og familieudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen At tage Det sociale Nævns praksisundersøgelse vedr. efterværn til efterretning og At undersøgelsen ikke giver anledning til iværksættelse af yderligere tiltag eller foranstaltninger Bilag: Rapport om efterværn Børne- og Familieudvalget, den Indstillingen anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

19 Børne- og Familieudvalget Projekt "Det fleksible læringsrum" på Fjerritslev skole / Michael Stilling Beslutningstema Etablering af Det fleksible læringsrum på Fjerritslev skole med virkning fra 1. august Sagsbeskrivelse I et samarbejde mellem indskolingspersonalet, SFO-personalet og ledelsen på Fjerritslev skole er udarbejdet et projekt med overskriften Det fleksible læringsrum. Det er Fjerritslev skoles mål at fremstå inkluderende gennem udvikling af en undervisningspraksis, der møder det enkelte barn, hvor det er. Formålet med Det fleksible læringsrum er at understøtte dette formål ved at: Undervisningen og SFO skaber helhed i hverdagen for det enkelte barn Der arbejdes på tværs af faggrupper Udvikle samarbejdet og kendskabet mellem lærere og pædagoger samt udvide kendskabet til hinandens kompetencer Udnytte ressourcerne og de fysiske rammer optimalt i forhold til behov og daglige aktiviteter Skabe trivsel og læring for alle SKOLE betyder i Jammerbugt Kommune både undervisning og fritid (SFO). Skolepolitikken anlægger således allerede det helhedssyn, som Det fleksible læringsrum repræsenterer. I Det fleksible læringsrum går alle børn i indskolingen i skole fra til Inden dette er der et morgenmodul i SFO fra kl Efterfølgende er der SFO fra Undervisningen er ikke udelukkende årgangs- og klassebaseret men bygger også på fleksibel holddannelse på tværs. Det fleksible læringsrum tager afsæt i både de faglige trinmål og i SFO ens målbeskrivelser. Lærerne forestår undervisningen og har det didaktiske

20 Børne- og Familieudvalget ansvar. SFO-personalet deltager med forskellige undervisningsstøttende aktiviteter, herunder f.eks. at have ansvaret for børnene i pauser i løbet af undervisningstiden. Når der skabes et mere helhedsorienteret, fleksibelt og bredere undervisningstilbud i tidsrummet , udfordrer det rutinerne i SFO en. En nødvendig konsekvens af etableringen af Det fleksible læringsrum vil være, at der igangsættes en kvalitetsudviklingsproces, hvor opgaveløsningen i SFO en nydefineres. I Det fleksible læringsrum vil samarbejdet med forældrene fylde mere end hidtil. Den nødvendige fælles opgaveforståelse mellem lærere og pædagoger, som skal danne grundlag for projektets succes, kræver en aktiv understøttende indsats parallelt med arbejdet med børnene. For at understøtte læreres og pædagogers fælles arbejde i Det fleksible læringsrum skal der således etableres et udviklingsforløb, der skaber grundlaget for og efterfølgende løbende udvikler og vedligeholder samarbejdsprocesser mellem lærere og pædagoger. Desuden skal der vedholdende holdes fokus på udviklingen af de fælles kompetencer i forhold til arbejdet med børnenes læring og udvikling. Processerne etableres i et samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og en ekstern procesholder med relevante kompetencer inden for området. Faglig og pædagogisk indsigt kombineret med proceskompetence skal danne grundlaget for et vellykket udviklingsforløb. Det forudsættes, at skolelederen forelægger de konkrete planer for anvendelsen af personale for såvel det lokale MED-udvalg som forvaltnings- MED. Retsgrundlag Folkeskoleloven. Økonomi og finansiering Ressourcerne i Det fleksible læringsrum er: Lærertid (undervisningstid) i indskolingen. Pædagog- og pædagogmedhjælpertid (fritid) i SFO i tidsrummet Evt. øvrige ressourcer Der vil kunne tilrettelægges med mindre buskørsel. Der er ikke foretaget endelige beregninger. Det vil dog være en forudsætning, at skolen skemalægger efter det på andre årgange.

21 Børne- og Familieudvalget Ressourcerne skal kunne anvendes fleksibelt efter aftale mellem team og afdelingsleder. Der tænkes anvendt flest pædagogtimer i de yngste årgange. I henhold til Folkeskoleloven (Grundloven) skal undervisningen i folkeskolen være gratis. Derimod kan Kommunalbestyrelsen opkræve forældrebetaling i fritidsdelen (SFO). Det betyder, at der ikke kan opkræves forældrebetaling i forhold til de SFO-ressourcer (personale), der anvendes i undervisningstiden. Forældrebetalingen vil således blive mindre, end den er nu. Da der ikke inddrages personaletimer fra morgenmodulet i undervisningen, er forældrebetalingen her uændret. Det vil primært være (personale)ændringer i forhold til eftermiddagsmodulet, der medfører en mindre forældrebetaling. Eksempler: Den nuværende forældrebetaling for et eftermiddagsmodul er kr. om måneden. Eksempel 1: Såfremt projektet gennemføres som beskrevet, det vil sige at det nuværende grundlag for beregning af forældrebetaling reduceres med det timetal, der planlægges anvendt i undervisningsdelen, bliver taksten for et eftermiddagsmodul 826 kr., og der vil komme kr. mindre ind i forældrebetaling. Det svarer til, at der skal reduceres med 2,52 stilling, såfremt der ikke gives en bevilling på, eller på anden måde tilføres kr. Eksempel 2: Som eksempel 1, men taksten for et eftermiddagsmodul sættes til 969 kr. Der vil komme kr. mindre ind i forældrebetaling. Det svarer til, at der skal reduceres med 1,85 stilling, såfremt der ikke gives en bevilling på, eller på anden måde tilføres, kr. Eksempel 3: Som eksempel 1, men taksten for et eftermiddagsmodul sættes til kr. Der vil komme kr. mindre ind i forældrebetaling. Det svarer til, at der skal reduceres med 0,81 stilling, såfremt der ikke gives en bevilling på, eller på anden måde tilføres, kr. Eksemplerne er beregnet på grundlag det nuværende antal børn, som er indskrevet i SFO en: 158. Såfremt der udmeldes børn af SFO en, f.eks. på baggrund af projektet som medfører en længere skoledag, ændres forudsætningerne i beregningerne bag de 3 eksempler. Hvis der eksempelvis udmeldes 10 børn: Eksempel 1 yderligere et fald i forældrebetalingen på kr. Eksempel 2 yderligere et fald i forældrebetalingen på kr. Eksempel 3 yderligere et fald i forældrebetalingen på kr.

22 Børne- og Familieudvalget Høring/borger- og brugerinvolvering En arbejdsgruppe bestående af to afdelingsledere, tre lærere og tre pædagoger har udarbejdet det konkrete projektforslag på baggrund af idéudvikling med blandt andet ledelsen. Der har været afholdt åbne dialogmøder i de to personalegrupper, projektet er forelagt det lokale MED-udvalg samt skolebestyrelsen, forslaget er drøftet med skolechefen og med repræsentanter for de faglige organisationer. Desuden er det forelagt for Børne- & Familieudvalget. Projektet er desuden drøftet med forældregruppen i to omgange, og skolen oplever en tydelig forældreopbakning til det. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter oplægget til projekt Det Fleksible Læringsrum på Fjerritslev Skole. Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsens godkendelse, at der over en 3 årig periode udmøntes hhv , og kr. til at støtte projekt "det fleksible læringsrum", idet udvalget ser projektet som en mulighed for at få erfaringer og viden om, hvordan skolen kan udvikle sin praksis til at inkludere flere elever. Børne- og Familieudvalget forventer, at der i projektperioden ved skoleårets afslutning gives en orientering om projektets fremdrift og at der ved projektets afslutning foreligger en endelig evaluering af projektet, ligesom skolen ved projektets opstart orienterer Udvalget nærmere omkring den forventede udmøntning af de ialt 1 mio. kr. i projektperioden. Det bemærkes, at projektet følger skoleåret. Fraværende: Tilbage til toppen

23 Børne- og Familieudvalget Status på Skole IT i Jammerbugt Kommune / Michael Stilling Beslutningstema Jammerbugt Kommune har i 2. halvår 2011 deltaget i en benchmarkundersøgelse vedrørende den pædagogiske anvendelse af IT i Jammerbugt Kommune. Undersøgelsen omfatter den samlede pædagogiske anvendelse af it i Jammerbugt Kommune (Skole IT). Børne- og Familieudvalget bedes drøfte resultaterne af status på undersøgelsen samt tage stilling til KMDs projektgrundlag. Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommune har i 2. halvår 2011 deltaget i en benchmarkundersøgelse vedrørende den pædagogiske anvendelse af IT i Jammerbugt Kommune. Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde med KMD og det uafhængige analysefirma IT Optima, som er førende på det danske marked i relation til ITbenchmarking. Undersøgelsen omfatter den samlede pædagogiske anvendelse af it i Jammerbugt Kommune (herefter skole-it). Dataindsamlingen har dels bestået af en brugerundersøgelse, hvor 652 elever, lærere og it-supportfunktionen i Jammerbugt Kommune har besvaret et spørgeskema, dels centralt indsamlede data vedr. bl.a. økonomi, teknik, organisering og it-styring. Der er en svarprocent på 71. Rapporten har givet en god indsigt i status og udviklingsmuligheder på skoleit området i Jammerbugt Kommune: Brugertilfredshed, effektivitet af it-drift og support, organisering, kompetencer, økonomi og it-styring. Rapporten viser dels hvor Jammerbugt Kommune står på disse områder, dels hvor kommunen står i forhold til andre kommuner. Brugerundersøgelsen er opdelt i to brugergrupper, henholdsvis 1) elever (6. og 8. klasse) og 2) lærere m.fl. sidstnævnte gruppe består af ledere, lærere, pædagogiske it-vejledere, tekniske it-vejledere og it-supportere. Undersøgelsens resultater Driftsoplevelsen er lidt over middel men over benchmark niveau, generelt

24 Børne- og Familieudvalget udtrykkes der nogenlunde tilfredshed med it-driften. Dog påpeges der problemer med mobilt udstyr, logon tider og hastighed på udstyret, hvilket er en generel udfordring i mange kommuner. Brugerne efterspørger hurtigere og bedre fungerende udstyr. Mange elever i Jammerbugt Kommune medbringer selv eget udstyr og størstedelen af skolerne giver mulighed for, at eleverne kan komme på nettet med eget udstyr. Tilgangen til udstyr er meget forskellige, skolerne imellem. Det betyder at antallet af elever pr. pc i høj grad varierer, ligesom antallet af Interaktive tavler i klasselokalerne. Det tyder på en høj grad af decentralisering vedr. investeringer i skole-it og ingen fælles kommunal plan for skole-it, hvilket også fremgår af undersøgelsen. Der findes ingen fælles strategi for skole-it, men enkelte lokale skole-it planer. Lærerne vurderer at skolelederne i forholdsvis høj grad (over benchmarkniveau) sætter gode rammer for skole-it. Lærerne ved godt, hvor de skal få support, men de efterspørger hurtigere teknisk it-support. Lærerne udtrykker en høj grad af tilfredshed med den pædagogiske it-vejledning, alligevel efterspørges uddannelse og tilfredsheden med uddannelsestilbuddet er lavt. Der findes en aftale, der beskriver de services, der leveres af it-afdelingen, men det kan drøftes, om denne er tilstrækkeligt forventningsafstemt med lærer og elever. Omkostningerne til skole-it er på niveau med benchmark, der investeres i driftsløsninger der har til hensigt at minimere driftsomkostningerne, som ligger lavt og under bench-mark niveau. Generelt bruger kommunerne væsentlig færre penge på drift og udvikling af skole-it end administrativt it. Sikkerhedsniveauet er over benchmark niveau i både dokumentation og efterlevelse af regler. De detaljerede resultater kan fremgår af vedhæftede bilag: Sammendrag vedr. deltagelse i benchmarking på Skole-IT, Den videre proces Der har været afholdt møde med de overordnede skoleledere torsdag den 26. januar 2012, der fik præsenteret resultatet af chefkonsulent Bettine Lundgaard, KMD. På mødet deltog desuden repræsentanter fra udviklingsafdelingen og IT-afdelingen. På mødet blev det aftalt, at der fra IT-afdelingen i de kommende måneder sikres udbygning af netværk på skolerne, hvilket har været meget efterspurgt af skolerne. Desuden blev det aftalt, at der opbygges en projektorganisation, der adresserer skolernes behov for udarbejdelse af en IT-strategi, samt implementering af de kommende års tiltag på Skole-IT-området.

25 Børne- og Familieudvalget I relation til den pædagogiske del af implementeringen af IT i folkeskolen vil en pædagogisk IT-strategi være befordrende for et generelt løft af skolernes kompetence til at anvende IT. I skolelederkredsen efterspørges en samlet plan for udvikling af den pædagogiske IT-side side i skolen. Der er blandt skolelederne nedsat en gruppe som har udarbejdet et kommissorium for dette arbejde. Den nedsatte gruppe samt oplægget til kommissorium bør medtænkes i den samlede ITstrategi på folkeskoleområdet. Jammerbugt Kommune har i den anledning modtaget et tilbud fra KMD, der beskriver projektforslag til udvikling af Skole-IT for Jammerbugt Kommunes skoler; jf. bilag projektgrundlag fra KMD. Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Udgiften til ekstern konsulent kan finansieres inden for en aftalt konsulentramme med KMD. Det forudsættes, at udgifter til udbygning af netværk afholdes inden for skolernes økonomiske rammer, hvilket en række skoler allerede har prioriteret. Høring/borger- og brugerinvolvering Benchmark-undersøgelsen er afrapporteret til skolelederne og IT-afdelingen. Direktionen og repræsentanter for Børne- og familieudvalg samt Økonomiudvalg har tidligere fået en præsentation af rapporten. Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller til Børne- og familieudvalget: At Børne- og Familieudvalget drøfter resultaterne af benchmarkingundersøgelsen for den pædagogiske anvendelse af IT i Jammerbugt Kommune og At benchmarkingundersøgelsen for den pædagogiske anvendelse af IT i Jammerbugt Kommune tages til efterretning At Børne- og Familieudvalget godkender projektgrundlag for en digitaliseringsstrategi for skoleområdet Bilag:

26 Børne- og Familieudvalget It-strategiudvalgets kommissorium Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune - DEK SIP (2011) - Rapport Projektgrundlag fra KMD Sammendrag vedr. deltagelse i benchmarking på Skole-IT, Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning og godkender projektgrundlaget. Fraværende: Tilbage til toppen

27 Børne- og Familieudvalget Revision af Skolepolitik for Jammerbugt Kommune / Michael Stilling Beslutningstema Revision af Skolepolitik for Jammerbugt Kommune. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har vedtaget Skolepolitik for Jammerbugt Kommune gældende for en fireårig periode, der forløber over skoleårene 2008/09 til 2011/12. Det er derfor tid at foretage en revision af den. Det foreslås, at processen med at foretage denne revision indledes med, at skolebestyrelserne drøfter arbejdet med temaerne i skolepolitikken. Disse drøftelser tilbagemeldes til forvaltningen med henblik på en drøftelse i Det Rådgivende Organ. Der søges en ny dispensation i forhold til arbejdet med kvalitetsrapporten, så den kun skal udarbejdes hvert andet år. Hvis der ikke opnås en dispensation, ses processen med revision af skolepolitikken sammen med kvalitetsrapporten. Det vil sige, at de temaer, som indgår i skolepolitikken gøres til genstand for drøftelse i skolebestyrelserne og medtages i kvalitetsrapporten. Et forslag til en revideret skolepolitik forventes at kunne forelægges til politisk behandling i november Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Involvering indarbejdes som en del af processen for revision af Skolepolitikken.

28 Børne- og Familieudvalget Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller, at Børne- og familieudvalgets godkender: At processen med revision igangsættes og At Forvaltningen fastlægger en tidsplan for procesforløbet Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

29 Børne- og Familieudvalget Ansøgning om pavillon til Åbybro skoles SFO / Michael Stilling Beslutningstema På baggrund af et stigende antal børn i SFO en ansøger Åbybro skole om etablering af pavillon. Sagsbeskrivelse I perioden har der været en stigning i antallet af indskrevne børn i SFO en, herunder et stigende antal børn fra 3. årgang, som er indmeldt fra skoleårets start. En opgørelse viser følgende (gennemsnitligt antal børn på årsbasis): ,88 børn ,80 børn ,72 børn ,00 børn Tallet for 2012 svarer til det børnetal, der p.t. er indmeldt, da det endnu ikke er muligt at beregne et årsgennemsnit. I disse tal indgår elever fra 3. årgang, som er tilmeldt ved skoleårets start, med følgende antal: : 47 børn : 56 børn : 64 børn Pavillonløsning: Der er indhentet tilbud på leje af en pavillon. Lejevilkårene er: Lejeaftalen gælder 16 måneder. Opsigelse skal ske senest 1 måned før lejeaftalens udløb. Opsigelsen skal ske skriftligt og sendes til Cramo A/S. - Lejeobjektet skal leveres tilbage til Cramo A/S ved lejeperiodens udløb. Lejeperioden omfatter den i lejeaftalen angivne minimums tidsperiode.(16 mdr.). Lejeaftalen forlænges herefter automatisk med en (1) måned ad gangen, såfremt den ikke skriftligt er opsagt af udlejer ni (9) måneder eller af lejer senest seks (6) måneder inden lejeperiodens udløb. Forlænges lejeaftalen med 1 mdr. er der efter Cramos lejevilkår 6 måneders opsigelse. Det vil sige, hvis der lejes 1 måned mere, skal

30 Børne- og Familieudvalget der betales for 6 måneder, svarende til en yderligere lejeudgift på , - kr. Hertil kommer yderligere driftsudgifter til rengøring og varme på , - kr. I alt kr. for 6 måneder. Andre forhold: Leveringstiden er 15 arbejdsdage fra ordre er sat i gang. Transport samt standardmontage af 6 stk. B20 moduler + 1 stk. Flexi er udlejers ansvar. Kran ved montage er udlejers ansvar. Eventuelle udgifter til udlægning af køreplader ved montage og demontage står lejer for. Returtransport samt demontage af 6 stk. B20 moduler + 1 stk. Flexi er udlejers ansvar. Tegning til byggetilladelse samt myndighedskrav og brandkrav udarbejdes af Teknisk forvaltning. Skolens serviceleder sætter arbejdet i gang med ansøgning om byggetilladelse m.m., såfremt ansøgningen imødekommes. Førskolebørnene kommer til 1. april, hvilket medfører et tidspres. Alternativ løsning: Skolen har pr. april i indskolingen 405 børn (inkl. de 90 førskolebørn), heraf 350 børn i SFO en. Såfremt der ikke gives mulighed for etablering en pavillonløsning, vil skolen inddrage gange og de 4 mindre åbne fælles-/grupperum til børnenes garderober. Det vil frigøre et par lokaler, som kan benyttes til SFO s arbejde. Skolen vil med andre ord løse opgaven ved omorganisering i forhold til lokaler og placering af aktiviteter. Retsgrundlag Ikke relevant. Økonomi og finansiering Udgifterne til etableringen af pavillonløsningen er: Etablering Udgift fra tilbudsgiver kr. Byggetilladelse kr. Køreplader (60 meter á 540, - kr.) andet) I alt kr. Drift: Lejeudgift kr kr. (hvis føret ikke tillader

31 Børne- og Familieudvalget Rengøring i 40 uger kr. Varme i 40 uger kr. I alt kr. Afvikling: afviklingsudgifter til udbyder kr. Køreplader (60 meter á 540, - kr.) kr. (hvis føret ikke tillader andet) i alt kr. Såfremt lejen forlænges vil der blive en større lejeudgift, jf. som beskrevet i lejebetingelserne. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om ansøgningen om sfo-pavillion ved Åbybro Skole og om der i givet fald skal søges en anlægsbevilling/tillægsbevilling til formålet Bilag: Ansøgning om ekstravevilling til opsætning og drift af pavillion Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget kan ikke imødekomme ansøgningen fra Åbybro Skole, men henviser i stedet til den alternative løsning. Morten Klessen og Frank Østergaard går ind for pavillion-løsningen. Fraværende: Tilbage til toppen

32 Børne- og Familieudvalget Puljeklubansøgninger / Claus Eriksen Beslutningstema Godkendelse af tilskud til puljeklubber for efterårssæsonen Sagsbeskrivelse I henhold til kommunalbestyrelsens beslutning den 23. august 2007, er der oprettet en pulje til anvendelse ved drift af fritidsklubber for aldersgruppen klasse samt ungdomsklubber for 7. klasse til 18 år. Endvidere ønsker man at brede muligheden for at drive en klub ud til skoler, institutioner, foreninger og interessegrupper. Jf. Kommunalbestyrelsens beslutning, skal den kommunale ungdomsskole drive én ungdomsklub og en fritidsklub (centerklubber) i hver af de fire største byer, dog undtaget Aabybro hvor Aabybro Skole driver centerfritidsklubben. Til drift af puljeklubberne er der afsat et budget, der følger kalenderåret. Budgettet opdeles i forårssæson og efterårssæson. Vilkår Der er fastlagt følgende vilkår for modtagelse af tilskud til puljeklub: der indsendes retvisende regnskab for driften efter en bevillingsperiodes udløb der indhentes børneattester på personalet bevillingen går til driften man har egnede lokaler til rådighed (der kan ikke påregnes tilskud til indretning af lokaler) der er tilstrækkeligt deltagerantal til, at det er hensigtsmæssigt, at drive klubben der kun gives bevilling til én fritidsklub og en ungdomsklub i hvert lokalområde Der er indkommet ansøgninger fra: Ansøger By/lokalområde Er i drift Ny ansøger / ny klub Fritidsklub Ungdomsklub Hjortdal Miniklub Hjortdal x x

33 Børne- og Familieudvalget Idrætsforeningen Nørhalne x x Fremad Nørhalne Gjøl Fritidscenter Gjøl x x Gjøl Fritidscenter Gjøl x x Hejleklubben V. x x Hjermitslev Moseby Boldklub Moseby x x Jammerbugt Ungdomsskole Saltum x x Jammerbugt Ungdomsskole Saltum x x Jammerbugt Ungdomsskole Trekroner x x Jammerbugt Ungdomsskole Tranum x x Jammerbugt Ungdomsskole Skovsgaar x x d Jammerbugt Ungdomsskole Birkelse x x Jammerbugt Ungdomsskole Biersted x x Jammerbugt Ungdomsskole Klim x x Jammerbugt Ungdomsskole Kaas x Endvidere søger Jammerbugt Ungdomsskole, om en bevilling til oprettelse af ungdomsklub, ved akut behov i et lokalområde hvor der ikke i forvejen er klubtilbud. Alternativt til oprettelse af en klub der er målrettet, drenge, piger eller specialbehov. Evaluering Puljeklubordningen har eksisteret i 5 år. I den anledning foreslår Børne- og Familieforvaltningen, at ordningen evalueres i løbet af foråret 2012, og at evalueringsrapporten forelægges for Børne- og Familieudvalget i efteråret Retsgrundlag Folkeoplysningsloven Økonomi og finansiering Rest af budgetrammen til puljeklubvirksomhed udgør for efterårssæsonen 2012 i alt kr. Høring/borger- og brugerinddragelse Ikke relevant Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget: - At Hjortdal Miniklub bevilliges kr. til drift af miniklub, i efterårssæsonen At Idrætsforeningen Fremad Nørhalne bevilliges kr. til drift af ungdomsklub i efterårssæsonen At Gjøl Fritidscenter bevilliges kr. til drift af en ungdoms- og en fritidsklub i efterårssæsonen At Hejleklubben bevilliges kr. drift af en ungdomsklub i

34 Børne- og Familieudvalget efterårssæsonen At Moseby Boldklub bevilliges kr. til drift af en ungdomsklub i efterårssæsonen At Jammerbugt Ungdomsskole bevilliges kr. til drift af en ungdomsklub og en fritidsklub i Saltum, 7 ungdomsklubber under den rullende klubordning og 1 specialungdomsklub vurderet ud fra hvad der er mest behov for. - At ordningen evalueres og at evalueringen forelægges for Børne- og Familieudvalget i efteråret Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

35 Børne- og Familieudvalget Underskrifter Frank Østergaard (A) Henrik C. Pedersen (V) Morten Klessen (A) Sonia Luther Nielsen (V) Søren Brink (C) Torben Sørensen (V)

36 Sammenfatning af resultatet af Jammerbugt Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse i dagtilbuddene Jammerbugt Kommune igangsatte i august 2011 arbejdet med en brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet. Undersøgelsen har været tilrettelagt sådan, at den er forløbet i to spor, der er afviklet lidt forskudt af hinanden. Det ene spor er udsprunget af en proces tilrettelagt for samtlige tilbuds forældrerepræsentanter, hvor de på et fællesmøde arbejdede med 5 udvalgte temaer. Der er tidligere udformet en sammenfatning af resultaterne, herunder af en række fremadrettede indsatsområder. Materialet er politisk behandlet d Undersøgelsens andet spor har været målrettet samtlige forældre. Forældrene er blevet bedt om at udforme små beretninger i postkort-form, om hvad de glade hhv. mindre glade for ved at have deres barn i pasningstilbuddet. Denne proces er nu ligeledes ved at være afsluttet, hvorfor der kan gøres status over såvel det andet spor, som den samlede brugertilfredsundersøgelse. Status er struktureret ud fra 1) Proces og metode, 2) Resultatet af undersøgelsen samt 3) Opfølgning og det fremadrettede arbejde. 1) Proces og metode Da arbejdet med undersøgelsen blev sat i gang, blev der skelet kraftigt til erfaringerne med en tidligere brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet. Den blev afviklet som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Erfaringerne fra den første undersøgelse var bl.a., at svarprocenterne var meget lave - helt nøjagtigt knap 20 % for dagplejeområdet og 25 % for børnehaver/si er. Så lave svarprocenter er ikke tilfredsstillende, og rejser derfor også spørgsmålet, om de mange undersøgelser, som borgere og brugere kontinuerligt bliver opfordret til at deltage i, giver en vis undersøgelsestræthed? En del af målet med nærværende undersøgelse har bl.a. været at opnå en højere svarprocent end ved sidste undersøgelse, og med udgangspunkt i den store strøm af spørgeskemaundersøgelser, der dukker op fra mange kanter, har ønsket været at afprøve en mere kvalitativ undersøgelsesform som metode til at indkredse forældrenes synspunkter og oplevelser. Det har ledt til den to-sporede metode, som indledningsvis blev omtalt, og som er omdrejningspunktet for nedenstående tilbagemeldinger om metode og proces. Spor 1: Fællesmødet for forældrerepræsentanterne: Mødet var velbesøgt, der kom knap 80 deltagere. Forældrerepræsentanterne udtrykte stor tilfredshed med mødets form og afvikling (en struktureret gruppedialog, hvor deltagerne var sammensat på tværs af pasningstilbud for at undgå evalueringer af enkeltinstitutioner, men dog delt i en dagpleje og en institutionsdel). Forvaltningen og pasningstilbuddene fik relevante tilbagemeldinger om generelle

37 styrker og potentielle indsatsområder for det samlede dagtilbudsområde. Tilbagemeldingerne er bearbejdet på ledermøder, i pasningstilbuddene, samt på bestyrelsesmøder. Tilbagemeldinger indgår desuden i den kommende udviklingsplan for området. Et fåtal af forældrerepræsentanter oplevede sig ikke tilstrækkeligt informeret om formålet med mødet. Spor 2: Forældreberetningerne i de enkelte pasningstilbud: Svarprocenten var højere denne gang (ca. 33 %) i såvel institutioner som dagpleje. Svarprocenten er dog stadig ikke tilfredsstillende. Til gengæld oplever de enkelte institutioner, dagplejen og forvaltningen, at indholdet i tilbagemeldingerne er meget brugbart, idet det ret præcist, nuanceret og målrettet afspejler det, der reelt optager forældrene. Tilbagemeldingerne er meget gode til det fremadrettede arbejde i såvel de enkelte institutioner, som i samarbejdet mellem institution og forvaltning. Metoden har affødt gode processer i institutionerne både i forbindelse med udformningen af de små beretninger, og i den senere opfølgning i samarbejde med forældrene. Nogle institutioner har afholdt et lille arrangement omkring udformningen af beretninger. Det har givet særdeles høje svarprocenter (et sted hele 98 %). Sammenfattende vurderes den kvalitative metode at give et bedre fundament at arbejde videre ud fra end spørgeskemaundersøgelsen. Metoden har desuden høstet ros både hos forældrerepræsentanterne og i de lokale pasningstilbud, men ønsket om en høj svarandel er heller ikke denne gang blevet indfriet. 2) Resultatet af undersøgelsen Tendenserne fra fællesmødet er beskrevet og politisk behandlet i november 2011 og vil derfor ikke blive gentaget. I nærværende sammenhæng drejer det sig derfor om tendenserne i forældrenes beretninger om deres oplevelse af det enkelte pasninstilbud. Institutionerne På positivsiden er det helt gennemgående billede, at forældrene oplever, at personalet er imødekommende og kompetente er trygge ved og glade for at aflevere deres børn i institutionerne oplever, at deres børn er glade for pasningstilbuddet roser institutionernes arbejde med leg, læring og positive sociale relationer (den målrettede indsats med ICDP) oplever og bifalder, at førskolearbejdet prioriteres højt udtrykker tilfredshed med madordningen (hvor den er valgt). Modsat er forældrene knap så glade for de strukturelle og økonomiske grundvilkår (normeringer/personaleressourcer, nedskæringer) mange skiftende voksne (fx vikarer, studerende, personaleomsætning) hvis der er uro om morgenen

38 Endelig er der nogle emner, der går igen både blandt de positive og de mindre positive udsagn - dvs. nogle roser at det afstedkommer, andre efterlyser det. Det drejer sig om aktivitetsniveauet på legepladsen kvaliteten i kommunikationen mellem forældre og personale Dagplejen: På dagplejeområdet er samtlige beretninger sendt direkte til forvaltningen. Det er her bemærkelsesværdigt, at forældrenes tilbagemeldinger er ret samstemmende og fokuseret om de samme forhold. På positivsiden er det helt gennemgående billede, at forældrene oplever dagplejerne som engagerede og i stand til at tilbyde omsorg og nærvær oplever, at dagplejerne er åbne og i stand til at indgå i tætte relationer med det enkelte barn oplever, at dagplejerne udvikler børnenes sociale kompetencer oplever, at der arbejdes bevidst med læring, og at den er differentieret mellem det der arbejdes med i legestuen, og det der arbejdes med hos den enkelte dagplejer. Modsat er forældrene knap så glade for besparelser som rammer indkøb af legetøj de tilfælde, hvor gæstedagplejeren ikke kan findes inden for legestuegruppen (dvs. hos en kendt dagplejer). Sammenfattende viser tendenserne, at der er høj tilfredshed med kvaliteten af såvel dagpleje som institutioner. Utilfredsheden adresseres ofte på nogle rammebetingelser (økonomi og ressourcer), men også på konkrete indsatsområder, som dog varierer alt efter, hvilket tilbud beretningen er møntet på. 3) Opfølgning og den fremadrettede indsats I det foregående er det allerede omtalt, at resultaterne giver meget stof til det fremadrettede arbejde. Undersøgelsens to spor har sikret, at der er kommet input både til den fremadrettede udviklingsplan for det samlede område og input målrettet den konkrete institution. Helt konkret består det fremadrettede arbejde i følgende: Udformning af en samlet udviklingsplan for hele området. Institutionernes individuelle indsatsområder er indarbejdet i de aftaler institutionerne har udformet for Opfølgning i forældrebestyrelser hvor den enkelte institutions styrker og udviklingspotentialer drøftes og prioriteres. Opfølgning på det generelle undersøgelsesresultat for den enkelte institutionens i forbindelse med børnechefens tilsynsbesøg. Opfølgning på ledermøder (i forhold til proces, resultater og generelle indsatsområder).

39 Opfølgning på møder med dagplejerne (i forhold til proces, resultater og generelle indsatsområder). Evaluering af det samlede arbejde i styregruppen bag undersøgelsens planlægning og afvikling. Afrapportering til Børne- og Familieudvalget. Sammenfattende betyder ovenstående, at arbejdet med at følge op på undersøgelsen, herunder på at styrke lokale indsatsområder, allerede er godt i gang.

40 Aftale 2012 Jammerbugt kommune Susanne Berke Søren Brink Aino Halsboe Forbyggelseschef Udvalgsformand Aftaleholder Aftalen gælder for

41 1.0 Introduktion til aftalestyring Sammenlægningsudvalget besluttede i december 2006, at økonomistyringen i Jammerbugt Kommune som udgangspunkt skulle baseres på mål- og rammestyring, men også at denne styringsform gradvis skulle udvikle sig til aftalestyring. Jammerbugt Kommune igangsatte i 2007/2008 et pilotprojekt om dialogbaseret aftalestyring. Formålet med projektet var at udvikle et koncept for aftalestyring samt høste en række erfaringer i forhold til, hvordan aftalestyring kunne blive et værdifuldt arbejdsredskab for kommunens afdelinger og institutioner. Kommunalbestyrelsen besluttede på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet at indføre aftalestyring i hovedparten af kommunens institutioner og afdelinger. Det skulle sættes i værk med en gradvis udrulning i 2009, henholdsvis Aftalestyring i Jammerbugt Kommune er overordnet et udtryk for en decentral styringsmodel, hvor kommunalbestyrelsen fastlægger visioner, mål, servicemål og en økonomisk ramme. Det er så op til institutionerne at beskrive, hvordan de vil udfylde rammen og opfylde målene. Det betyder, at aftalestyring har til formål at være et dialogværktøj, et styringsværktøj og et udviklingsværktøj for nye initiativer. For den enkelte institution eller afdeling bliver aftalestyring derfor: Et prioriteringsværktøj (hvordan forvaltes de ressourcer, der er?) Et værktøj til at styrke målrettet opgaveløsning En måde at styrke dialogen indad til og udad til En måde at skabe fokus om den enkelte institutions resultater En metode hvormed at institutionen kan arbejde med egne mål Og sidst men ikke mindst En metode til at sætte brugeren i centrum For at understøtte dette er der udformet en skabelon, der kan rumme et politikområdes mål og servicemål (bl.a. hentet i helhedsplanen og udstukket fra forvaltningen (fagchefen)). Disse mål skal derefter omsættes gennem lokale handleplaner, succeskriterier og evalueringsformer. Skabelonen indeholder desuden en resultat-kolonne, hvor resultatet af indsatsen vurderes det efterfølgende år. Skabelonen er inspireret af balanced scorecard, hvilket betyder at den er bygget op, så der kan arbejdes med 5 forskellige typer af mål, nemlig mål for økonomi og effekt, kvalitet og brugere, processer, læring og udvikling samt personale. Institutionernes opgave (med lederen i spidsen) er at drøfte og formulere, hvordan der lokalt arbejdes med de forskellige servicemål gennem formulering af konkrete handleplaner, succeskriterier og evalueringsmetoder. Med indførelsen af aftalestyring skal der ikke længere udformes virksomhedsplaner

42 2.0 Aftalens parter Aftalen for familiecenteret indgås mellem Forbyggelseschef Susanne Berke, Børne- familieudvalgsformaden Søren Brink og Leder af familiecentret Aino Halsboe. Aftaleholderen forventes at være i løbende dialog med egne brugere og medarbejdere omkring de mål, forpligtelser og rammer, der indgår i aftalen. 3.0 Generelle aftalevilkår Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses som en gensidig forpligtende aftale som begge parter forventes at opfylde og respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftaleholderen, men giver også en række frihedsgrader og kompetencer i forhold til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget for en dialogstruktur mellem aftaleholderen, forvaltningsledelsen og fagudvalget. Der indgås kun én aftale for hvert fagområde/institution. I tilfælde, hvor et fagområde refererer til flere forvaltninger og/eller politiske udvalg, indgås der kun én samlet aftale. 3.1 Aftaleområdets navn og adresse Familiecenter Mågevej 19, 9690 Fjerritslev Tlf Possementmagervej 1, 9490 Pandrup Tlf Leder, Aino Halsboe Tlf mail: aih.jammerbugt.dk 3.2 Kerneydelser og målgruppe Aftaleområdets kerneydelser: Kerneydelserne består bl.a. anonym rådgivning, socialpædagogisk støtte, familiebehandling, støtte og overvåget samvær, fast kontaktperson til barn/ung/hel familie, supervision til pleje/aflastningsfamilie, gruppeforløb for børn/unge/hel familie, individuel terapi herunder sandplay, straksfunktion hvor en indsats ikke kan afvente en 50 og handleplan. Desuden er der til familiecentret tilknyttet 2 ungdomskonsulenter, som varetager opsøgende/forebyggende arbejde, blandt børn og unge mennesker. Der afholdes sommerkoloni 1 gang årligt. Ungdomspensionen lukkes pr. 29/ Aftaleområdets målgruppe: Børn, unge og familier hjemmehørende i Jammerbugt Kommune

43 Aftaleområdets interne organisation: Familiecentret er en del af fagområdet Sundhedsfremme, Forebyggelse og Særlig indsats med reference til forbyggelseschefen. Personalet i familiecentret består af: 1 leder, 19 pædagoger hvoraf en af dem er koordinator for kontaktpersonkorpset. 4 Socialrådgivere, 2 lærere, 2 sygeplejerske, 1 politibetjent, 1 psykolog og 2 administrative. Enkelte af personalet er på nedsat tid. Til visse opgaver købes ekstern eller timelønnet personale ind. Personalet har base 2 forskellige steder i kommunen, i Fjerritslev og i Pandrup. Der er ugentlig husmøde i afdelingerne, hvori der indgår kollegial respons, og fælles personalemøde 1 gang om måneden. Personalet modtager ekstern supervision. Der er tæt samarbejde afdelingerne imellem. 3.3 Samarbejdspartnere Socialrådgivere, sundhedsplejersker, personale fra PPR, samt skoler og daginstitutioner. Vi afholder personalemøder 1 gang månedlig, hvor Forebyggelseschef Susanne Berke deltager 2 til 3 gange årligt. I fagområdet Sundhedsfremme, forebyggelse og Særlig indsats afholder forebyggelseschef månedlige møder med ledere. Her deltager Familiecentret sammen med PPR, Sundhedsplejen, Børne- og familierådgivningen og tandplejen. 4.0 Økonomiske vilkår 4.1 Økonomisk ramme Familiecentres økonomiske vilkår er todelt. Der er afsat et budget til faste ydelser (anonym rådgivning, ungdomskonsulenter, gruppeforløb mm). Herudover er der afsat budget til det område, som er takstfinansieret. Budgettet størrelse er afhængig af, behovet for ydelser ved familieafdelingen, og lønbudgettet bliver derfor løbende tilpasset. Der er i øjeblikket ved at blive beregnet nye takster, heri vil indgå en synliggørelse af den ATA-tid som Familiecenteret realiserer. 4.2 Forudsætninger for den økonomiske ramme Det er 2. år Familiecentret har takstfinansieret ydelser. Familiecentrets indtægter er baseret på efterspørgsel. Ungdomskonsulenterne, anonym rådgivning, enkle gruppeforløb, samt terapeutiske samtaler til brugere med efterfødselsreaktioner (FIGA), er ikke omfattet af beregningsmodel

44 len. På grund af den politiske beslutning om besparelser på området, er det besluttet at reducere i terapeutiske samtaler (FIGA) fra 30 til 20 timer, og der er sat max. antal timer på til gruppeforløb og anonym rådgivning. Ligeledes er den årlige sommerkoloni ikke omfattet af takstfinansieringen

45 5.0 Målfastsættelse Institutionen/fagområdets målfastsættelse skal afspejle sig i mål indenfor følgende områder: Økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Målene kan være 1. Fastlagt af politikerne, bestyrelser eller lignende (oppefra) 2. Fastlagt internt i institutionen/fagområdet - 6 -

46 NB: Resultat for 2011 og aftale for 2012 er skrevet med fed skrift for bedre overskuelighed. 5.1 Mål for økonomi og effekt (dvs. fokus på budget- og regnskabsmål og bedre ressourceanvendelse m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Familiecentret er blevet en indtægtsdækket virksomhed og skal udforme en ny økonomisk styringsmodel, der klæder Centeret på til den nye afregningsmetode. Redefinition af ydelserne så det bliver tydeligt, hvad der bestilles og leveres. Nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe, der reviderer ydelseskataloget Der skal foreligge et opdateret ydelseskatalog, inden udgangen af 1. kvartal 2011 Konstatering af at ydelseskataloget foreligger Konstateret at ydelseskataloget forelå revideret ultimo Familiecentret er en indtægtsdækket virksomhed, der har udformet en økonomisk styringsmodel, der klæder Centret på til afregningsmetoden. Redefinition af ydelserne så det bliver tydeligt, hvad der bestilles og skal leveres. Det er en løbende dynamisk proces at ajourføre ydelseskataloget. Revideres en gang i kvartalet. Aino og Eva har ansvaret for opfølgning

47 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Eksempelvis resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Familiecentret er blevet en indtægtsdækket virksomhed og skal udforme en ny økonomisk styringsmodel der klæder Centeret på til den nye afregningsmetode Det er muligt at føre kontrol og følge op på takster Leder af familiecenter tager løbende kontakt til kontaktperson i økonomiafdelingen og laver en revurdering Etablere en god samarbejdsprocedure systematisk med kontaktperson i Økonomiafdelingen. 1 gang månedlig opfølgning med økonomiafdelingen om taksterne passer Opfølgningsmøder en gang om måneden er opfyldt. Der foretages ny takstberegning medio Familiecentret er en indtægtsdækket virksomhed, der har udformet en økonomisk styringsmodel, der klæder Centret på til afregningsmetoden. Fokus på bedre ressource anvendelse. (bla. A-A tid) Være opmærksom på, om antal personale og kvalifikationer, er i overensstemmelse med det der bliver efterspurgt Den enkelte medarbejder laver ugentlig tidsregistrering over tidsforbrug Dels registrering og dels løbende dialog med BFR mht. hvad der efterspørges. Adm. personale følger op på at tidsregistreringen er foretaget. Løbende proces hvor der er fokus på tidsanvendelse, så den enkelte medarbejder, i samarbejde med lederen, får større overblik over tidsanvendelse. Bevare månedlige møder med BFR, så dialog om behov kan opretholdes. Ugentlig opfølgning og konstatering af at tids registrering er foretaget. Opmærksomhed på om personaleressourcer svarer til opgaverne. Dialog med Børne- Familie Rådgivningen om opgavetyper og fremadrettet behov

48 5.2. Mål for kvalitet og brugere (dvs. fokus på brugerne og deres forventninger og oplevelser af kommunens ydelser m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Borgerne er sikret anonymitet og diskretion ved ambulant behandling i Familiecentrets bygninger I samarbejde med Teknisk Forvaltning at afdække og kortlægge de fysiske rammers beskaffenhed i Familiecentret. At der foreligger en screening inden 2 kvartal At der foreligger en statusrapport Der er flyttet akt. fra Aabybro til nye lokaler på Possementmagervej i Pandrup samt huset på Mågevej i Fjerrtislev er renoveret Der skal fortsat være fokus på lydproblemer såvel på Possementmagervej som på Mågevej. At de, I samarbejde med Teknisk Forvaltning, afdækkes og kortlægges de lydmæssige problemer i lokalerne At få afdækket de muligheder der er for udbedring. Få udbedret lydproblemerne Borgere og bestillere skal havet let tilgængelig og funktionel informationsmateriale om vores ydelser og tilbud, herunder at hjemmesiden er opdateret. Udforme materialer/brochurer samt opdatere Familiecentrets hjemmeside Inden 1.kvartal er materialerne udformet og distribueret til de relevante afdelinger. Hjemmesiden er opdateret. Konstatering af at handleplanen er udført Foldere til Anonym Rådgivning og FIGA lavet. Løbende behov for opdatering af hjemmesiden

49 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres 2012 Borgere og bestillere skal havet let tilgængelig og funktionel informationsmateriale om vores ydelser og tilbud, herunder at hjemmesiden er opdateret. Udarbejde informationskort i visitkortstørrelse, med relevante oplysninger. Konstatering af at det bliver udarbejdet og distribueret ud på relevante steder. Konstatering af at det bliver distribueret og at det er funktionelt Fokus på hvilken informationsform der har størst effekt Borgerne tilbydes et netværksmøde med relevante deltagere når det er gavnlig og relevant. At personalet har faglig fokus på muligheden for afholdelse af Netværksmøde.. Samt mulighed for at hente inspiration til møderne evt. v.hj.a drejebog. At der afholdes netværksmøde når det er relevant og at deltagerne tilkendegiver at det har været et brugbart møde. Konstatere ved faglig dialog kollegial respons at indsatsen er gavnlig for deltagerne i Netværksmøderne.. Der er et øget fokus og handling på netværksmøder., og en konstatering af at det er brugbart Borgerne tilbydes et netværksmøde med relevante deltagere når det er gavnligt og relevant. Samle op på om alle har relevante kompetencer til at indkalde til netværksmøder. Alle føler sig klædt på til at afholde netværksmøder Evalueres ved MUSsamtaler

50 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Familiecentret udbyder relevante grupper der harmonerer med efterspørgselen At Familiecentret har min. 3 gruppeforløb i 2011 At komme i dialog med børne-og familierådgivningen om aktuelle behov. Der kører relevante gruppeforløb i Familiecentret efter dialog med børne- og familierådgiverne I slutningen af året laves der en opgørelse om grupperne er iværksat. Respons fra Børne- og familierådgivningen. Iværksat 3 gruppeforløb: Børnegruppe, Kvindegruppe og Unge- Mødregruppe Familiecentret udbyder relevante grupper der harmonerer med efterspørgselen Der oprettes min. 3 gruppeforløb med forskellige indhold og til forskellige formål, heraf 2 i samarbejde med sundhedsplejen. At man på ledermøde er i løbende dialog, og afklaring af om udbud dækker efterspørgsel Der kører relevante gruppeforløb i Familiecentret. I slutningen af året laves der en opgørelse over om grupperne er iværksat. Respons fra ledermøder

51 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Familiecentrets ungdomskonsulenter skærper bevidstheden om en profylaktisk indsats i forhold til målgruppen årige Ungdomskonsulenterne udbyder undervisning, for at nå ud til de unge på et tidligt forbyggende stadie. Emner: - misbrug - mobning m.m. I samarbejde med SSP, danne sig et overblik over, hvor behovet er størst Og efterfølgende selv at tage kontakt til de pågældende skolers ledelse og ssp-lærer At skolerne har modtaget og benyttet sig af tilbuddet, og efterfølgende givet ungdomskonsulenterne tilbagemelding. Konstatering af at målet er nået ved årets udgang. Opfølgning/status på undervisningsforløb fordelt på emner. Skærpe opmærksomheden i at få evalueret vores indsats med den enkelte borger I de 3 medarbejder grupper, at få fokus på evaluering og dialog med borgerne At personalet anvender det, og i dialog med borgerne får lov at ytre sig og via tilbagemelding, og give mulighed for ændring af procedurer Drøftes i grupperne og ved MUS-samtaler

52 5.3 Mål for Processer (dvs. fokus på arbejdsgange, procedurer, funktioner og anvendelse af it m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Familiecentret er blevet en indtægtsdækket virksomhed og skal udforme en ny økonomisk styringsmodel der klæder centeret på til den nye afregningsmetode Kontrakt på alle sager mellem bestiller og udfører, hvor alle de relevante oplysninger er påført og opdateres løbende. Der indskrives visitationsprocedure i ydelseskataloget Det skal foreligge i ydelseskataloget i 1. kvartal og der skal foreligge opdateret kontrakter på alle sager. Opgørelse over antallet af kontrakter, samt at der sker en opfølgning på møder mellem bestiller og udfører. Konstatere at der ikke i organisationen har været enighed om at oprette visitationsudvalg Familiecentret er en indtægtsdækket virksomhed, der har en økonomisk styringsmodel, der klæder centeret på til afregningsmetoden Der skal løbende være kontrakt på alle sager mellem bestiller og udfører, hvor alle de relevante oplysninger er påført og opdateres løbende. Fokus på, at der er kontrakter på alle sager, og skærpet opmærksomhed på, at de stemmer overens med faktisk forbrug, og løbende tilpasses. At kontrakter og evt. handleplaner er modtaget før opstart af sagen. Konstatering af kontrakt og handleplan foreligger

53 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Synlig og tydelig tidsregistrering af forbrug af personalets timer Ugentlig registreringsskema udfyldes af de ansatte. At A-A tiden skal være på 53 % i gennemsnit. Skal opgøres ved årets afslutning for at vurdere om A-A tiden er tilfredsstillende. Konstatere at det ikke blev udført i slutningen af Resultat vil foreligge feb Synlig og tydelig tidsregistrering af forbrug af personalets timer og ressourcer Ugentlig registreringsskema udfyldes af de ansatte. At leder og personale får et bedre overblik over tidsforbrug. Skal opgøres løbende, og evt. i forbindelse med MUS-samtalerne evalueres på, at personalets tidsanvendelse er tilfredsstillende. Familiecenteret arbejder for at vidensdele og at anvende personalets faglige ressourcer mest hensigtsmæssigt. At oprette en videnskabsbank med skabeloner, videns- og kursusmateriale. At nedsætte en arbejdsgruppe som skal oprette vidensbanken. Gruppen har en ansvarshavende redaktør. At vidensbanken er oprettet og medarbejderne gør brug af den. Evalueres på personalemøde i 4. Kvartal 2011 Konstateret at det ikke er udført i 2011, men at der vil være fokus på det i Familiecenteret arbejder for at vidensdele, og at anvende personalets faglige ressourcer mest hensigtsmæssigt. At oprette en vidensbank med skabeloner, vidensog kursusmateriale. Der er udpeget en it-ansvarlig koordinator, som samtidig er ansvarshavende redaktør. At vidensbanken er oprettet og medarbejderne gør brug af den. Evalueres på personalemøde i 4. Kvartal

54 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres 2012 Fortsat fokus på tværfaglig samarbejde BFR/Familiecentret Sikre en klar ensartet forståelse for arbejdsgang og procedure i forbindelse med sagsopstart og - forløb Undersøge om man skal genoptage tidligere praksis med fællesmøder med BFR. Afklaret om der er behov for fællesmøder og i givet fald få dem etableret. Konstatering af at handleplanen er fulgt i 4. kvartal At rette fokus mod omfang og anvendelse af ITudstyr i Familiecentret, og at sikre at det matcher behovet Registrering af det indkøbte, samt dialog om behov. At sikre at IT-udstyr matcher behovet. Inden udgangen af 2. kvartal, gøre status om udstyr matcher behov

55 5.4 Mål for Udvikling og læring (dvs. fokus på udvikling af nye metoder og nye læringsformer m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Familiecenteret har de kompetencer der efterspørges fra børneog familierådgivningen Der findes et let tilgængelig overblik over personalets individuelle kompetencer. 2 personer bliver ansvarlig for at udforme en skabelon som samtlige medarbejdere skal udfylde. Samtlige medarbejdere har udfyldt skemaerne og afleveret til sekretæren inden udgange af 1. kvartal. Konstatering af, at skemaerne foreligger ved udgangen af 1 kvartal. Kompetenceskemaer er udarbejdet, for hovedparten af personalet, men de bliver ikke brugt optimalt internt i Familiecentret. Behov for at videreudvikle fremadrettet Familiecenteret har de kompetencer der efterspørges fra Børne- og Familie- Rådgivningen Personalegrupperne tager stilling til, hvilke metoder der afdækker den enkeltes og gruppens kompetence. Der udpeges en tovholder i hver gruppe, der udvikler en metode til afdækning af den enkelte medarbejder og gruppens kompetence Der bliver skabt et overblik over medarbejders kompetencer, samt specifikke kvalifikationer Få et overblik over den enkeltes kompetence Konstatering af at det er udført ved udgangen af 2012 Et årligt internat med samtlige medarbejdere. At skaffe alle medarbejdere en fælles viden over et udvalgt emne, og som matcher de fælles behov. Lederen, i samarbejde med medarbejderne, drøfter og kortlægger de aktuelle behov og ønsker til det faglige indhold. Samtlige medarbejdere opnår en fælles viden, og får øget kendskab til hinanden. Konstatering af at det er afhold, ved ugangen af 2012, samt evaluering på kvaliteten ved personalemødet i slutning af året

56 Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Familiecentret har en løbende proces med vidensdeling, og har fokus på ny metodeudvikling. At Familiecentret, i løbet af 2012, har fået udnyttet ny viden såvel inden for gruppen som eksternt, og at vi holder os ajour med ny viden Lederen, i samarbejde med medarbejderne, sørger for at der afholdes fagligt forum samt indhentes ekstern ekspertise. At alle er opdateres og at alle har et fælles fundament Fælles forståelse om ny viden og metode, der bliver anvendt i praksis Opfølgning i de 3 grupper og på fælles personalemøde sidst på året. Fundraising er en integreret del af familiecentrets metode Der er søgt midler fra Min.. 1 pulje i 2011 Kortlægning af puljemuligheder til et relevant projekt. At der ved årets udgang er en ansøgning i behandling eller afsluttet Konstatering Der er søgt puljermidler i 2011, men givet afslag 2012 Der er søgt midler fra minimum 1 pulje i 2012 Indhente hjælp udefra fra person, med kendskab til puljeansøgninger. At der bevilges midler, så der kan igangsættes nye gruppeprojekter. Konstatering af at der er søgt puljemidler i

57 5.5 Mål for Personale (dvs. fokus på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling m.m.) Mål Servicemål Handleplan Succeskriterier Evaluering Resultat (4 års sigt) (1 års sigt) Hvordan målene nås Resultatkrav, succesrate, tidsperspektiv mv. Metode til evaluering af succeskriterierne Evalueringens resultat, herunder evt. vurderinger af hvad der skal ændres Alle modtager supervision jævnligt. (min 4 x årligt) Planlagt en supervisionsrække med kompetent supervisor Alle har modtaget 4 tilfredsstillende supervisioner opgørelse og drøftelse af supervision, frekvens og tilfredshed Supervision er udført som forventet Der er min. 1 af de ansatte der opbygger viden og kompetence indenfor fundraising En person udpeges i 1 kvartal til dette. Der er tilført reelt viden om fundraising Evalueres ved MUS samtaler En person er udpeget, men fortsat behov for viden/kompetence indenfor dette område. Fokus på relevante puljemidler fremadrettet Alle modtager supervision jævnligt. (min 4 x årligt) Planlagt en supervisionsrække med kompetent supervisor Alle har modtaget tilfredsstillende supervisioner opgørelse og drøftelse af supervision, frekvens og tilfredshed Alle er opdateret inden for førstehjælp. Kurser afholdes inden 2. kvartal 2012 Alle har modtaget førstehjælpskursus Konstatering af at alle har et opdateret kursusbevis

58 6.0 Særlige vilkår Her angives såfremt der måtte være særlige vilkår der gør sig gældende for institutionen/fagområdet

59 Det Sociale Nævn Praksisundersøgelse 2011 Efterværn

60 1. Indledning Undersøgelsens baggrund Undersøgelsens formål Hvad er efterværn? Hvem kan få tilbud om efterværn? Hvad kan efterværn bestå i? Forudsætningen for iværksættelse af efterværn Hvem træffer afgørelse om efterværn? Refusionsregler Nærmere om handleplaner Hvornår ophører en efterværnsforanstaltning? Hvad har vi undersøgt? Hvorfor har 5 sager måttet udgå af undersøgelsen? Bemærkninger til modtagne sager Hvordan har vi undersøgt? 9 2. Hvad viser undersøgelsen? Anbefalinger til kommunerne Fakta om undersøgelsen: Kønsfordeling: Hvilke foranstaltninger er bevilget? Hvornår er foranstaltningerne bevilget? Er der efterfølgende ændret i foranstaltningen? Er foranstaltningerne bragt til ophør? Undersøgelsens resultater I hvilket omfang er sagen oplyst? Afgørelsen om iværksættelse af efterværn Senere afgørelse om ændring af foranstaltningen Afgørelse om ophør på grund af formål eller behov Er afgørelsen samlet set rigtig? Afgørelsen om iværksættelse af efterværn Senere afgørelse om ændring af foranstaltningen 18 Det Sociale Nævn 2

61 Afgørelse om ophør på grund af formål eller behov Er der sørget for mulighed for at vende tilbage til tidligere opholdssted, jf. 76, stk.7? Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler Er handleplaner revideret i overensstemmelse med reglerne? Har den unge skiftet opholdskommune ved det 18. år? Er afgørelsen om efterværn truffet af rette kommune? Vurdering af formelle regler Hvilken form har afgørelsen? Afgørelsen om iværksættelse af efterværn Senere afgørelse om ændring i foranstaltningen Afgørelsen om ophør af foranstaltningen Fremgår det hvilken afgørelse, der er truffet? Afgørelsen om iværksættelse af efterværn Afgørelse om ændring af foranstaltningen Afgørelse om ophør af foranstaltningen Fremgår det med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet? Afgørelse om iværksættelse af efterværn Afgørelse om ændring af foranstaltningen Afgørelse om ophør af foranstaltningen Øvrige bemærkninger til formaliteten. 26 Bilag 1. Retsgrundlag om efterværn 27 Bilag 2. Indkaldelsesbrev til kommunerne 35 Det Sociale Nævn 3

62 1. Indledning 1.1. Undersøgelsens baggrund Statsforvaltningen Nordjylland, Det Sociale Nævn, har i 2011 gennemført en praksisundersøgelse om efterværnsforanstaltninger. Emnet er valgt fordi Det Sociale Nævn kun har behandlet et lille antal sager om efterværn og de sager, der er behandlet har næsten alle været fra samme kommune. Vi havde derfor inden undersøgelsen stort set ikke kendskab til praksis vedrørende efterværn i de nordjyske kommuner, og slet ikke i de 3 kommuner, der har bidraget med sager til undersøgelsen Undersøgelsens formål Undersøgelsens formål har navnlig været at belyse og beskrive, hvorledes reglerne om efterværn i praksis benyttes af kommunerne i regionen. Afhængig af udfaldet heraf har det desuden været et formål at medvirke til, at afgørelser om efterværn fremadrettet træffes i overensstemmelse med reglerne herom Hvad er efterværn? Efterværn er tilbud til unge i alderen år. Hjælpen har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Reglerne om efterværn står i kapitel 12 i lov om social service Hvem kan få tilbud om efterværn? Efterværn kan tilbydes unge, som frem til det 18. år var omfattet af en foranstaltning efter reglerne om særlig støtte til børn og unge, enten i form af en kontaktperson eller i form af anbringelse udenfor hjemmet. Det Sociale Nævn 4

63 1.5. Hvad kan efterværn bestå i? En kontaktpersonordning kan opretholdes eller genoprettes på et senere tidspunkt. For børn og unge, der op til det 18. år var anbragt udenfor hjemmet, er der flere muligheder for efterværnsforanstaltninger. De kan for det første bestå i opretholdelse af anbringelsen, for det andet i udpegning af en fast kontaktperson, for det tredje i etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted, og for det fjerde i tildeling af andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Sidstnævnte støtteform er først indsat i loven pr i forbindelse med barnets reform. Samtidig er det bestemt, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart før det 18. år var anbragt udenfor hjemmet uden samtykke, og som ikke tilbydes fortsat døgnophold, støtte i form af en kontaktperson frem til det 23. år. I alle tilfælde, hvor en anbringelse ophører ved det 18. år, skal kommunalbestyrelsen, i det omfang det er muligt, sørge for at den unge får mulighed for at vende tilbage til det tidligere opholdssted kortvarigt Forudsætningen for iværksættelse af efterværn Det er en forudsætning for iværksættelse af efterværn, at det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og at den unge er indforstået. Flere af de tilbud, der kan gives i form af efterværn, kan også gives efter reglerne om støtte til voksne. Ved afgørelsen af, hvilket regelsæt støtten skal gives efter må der tages hensyn til, at hovedformålet med efterværn er at bidrage til en god overgang til voksentilværelsen. Betingelserne for at give efterværn er, at den unge skal kunne få noget væsentligt ud af efterværnet. Kommunen skal foretage en konkret individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde af udsigten til, at efterværnet vil bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Hjælpen skal have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, fx anskaffelse af bolig. Det er ikke et krav, at den unge i perioden skal blive helt Det Sociale Nævn 5

64 selvhjulpen, så der ikke længere vil være behov for støtte fra kommunen, senest når den unge fylder 23 år. Der vil være nogle unge, der er så dårligt fungerende, at de ikke har udsigt til at få et tilstrækkeligt positivt udbytte af at fortsætte i efterværn. Disse unge må kommunerne tage hånd om efter reglerne om støtte til voksne Hvem træffer afgørelse om efterværn? Afgørelse om iværksættelse af efterværn skal træffes af den unges opholdskommune efter det 18. år. Afgørelsen skal træffes inden den unge fylder 17½ år, jf. nedenfor under 1.9. Opholdskommunen efter det 18. år behøver ikke nødvendigvis være den samme kommune, som var den unges opholdskommune forud for det 18. år, og dermed heller ikke den samme kommune, som har truffet beslutning om foranstaltninger frem til det 18. år. Børn og unge under 18 år har som udgangspunkt samme retlige opholdskommune som deres forældre. Dette gælder, selv om barnet eller den unge faktisk opholder sig eller bor i en anden kommune. Hvis forældre til børn og unge under 18 år flytter opholdskommune, er hovedreglen altså, at barnet eller den unge i retlig henseende flytter med, selv om barnet eller den unge måske ikke flytter. Der gælder dog en undtagelse for børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet. De bevarer frem til det 18. år retlig opholdskommune i den kommune, der har truffet beslutning om anbringelse. Dette gælder uanset om anbringelsesstedet er beliggende i en anden kommune, og uanset om forældrene senere flytter til en anden kommune. Når barnet eller den unge fylder 18 år ophører fastfrysningen af opholdskommune på grund af beslutning om anbringelse. Det vil sige, at den unge får opholdskommune i den kommune, hvor den unge tager ophold ved anbringelsens ophør, typisk den kommune, hvor anbringelsesstedet lå. Der er dog mulighed for, at de 2 kommuner, med samtykke fra den unge, kan aftale, at den hidtidige opholdskommune fortsætter som handlekommune. Det er derfor en ofte forekommende situation, at det er en anden kommune end den anbringende kommune, der skal træffe afgørelse om efterværn. For at imødegå Det Sociale Nævn 6

65 uhensigtsmæssigheder som følge heraf, er det med virkning fra den bestemt, at den hidtidige opholdskommune forud for skiftet skal sende den unges reviderede handleplan til den unges nye opholdskommune. Oversendelse af handleplanen skal ske med samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaveren. Den nye opholdskommune skal inden 30 dage fra modtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for støtte i form af efterværn, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes. Hvis der iværksættes foranstaltninger, skal der udarbejdes en ny handleplan Refusionsregler Efter 9 C, stk. 2, nr. 6 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, har opholdskommunen ret til refusion, når den tidligere kommune har medvirket til, at en person får ophold i anbringelsessteder for børn og unge efter 66 i lov om social service. Ifølge stk. 3 i samme bestemmelse fortsætter denne ret til refusion, hvis der iværksættes foranstaltninger efter 76, stk. 3,(dvs. efterværnsforanstaltninger) i lov om social service Nærmere om handleplaner Om handleplaner i forbindelse med efterværn fremgår det af loven, at kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år skal træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes. Kommunalbestyrelsen skal forinden da, (altså mere end 6 måneder forud for det 18.år), i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. Beslutninger om efterværn skal altså træffes af den aktuelle opholdskommune senest 6 måneder før den unge fylder 18 år, og beslutningen skal træffes på grundlag af en revideret handleplan. Hvis den unge skifter opholdskommune ved det 18. år er det dog Det Sociale Nævn 7

66 den nye opholdskommune, der skal træffe den endelige afgørelse på grundlag af handleplanen fra den tidligere kommune. Dette skal ske inden 30 dage efter modtagelsen af handleplanen. Der er ikke regler om, hvornår planen skal sendes til den nye opholdskommune udover, at det skal være før skiftet. Da planen skal være revideret og beslutning om efterværn truffet senest 6 måneder forud for det 18. år, må det dog antages at være forudsat, at den reviderede handleplan sendes til den nye opholdskommune i god tid forud for det 18. år, således, at den nye opholdskommune har god tid til at træffe den endelige afgørelse om efterværn før den unge fylder 18 år Hvornår ophører en efterværnsforanstaltning? Da der er tale om foranstaltninger for unge mellem 18 og 22 år ophører en efterværnsforanstaltning senest ved det fyldte 23. år. Herudover fremgår det af loven, at tilbud skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte. Der kan således ikke herudover sættes en tidsmæssig begrænsning på foranstaltningens varighed. Da der er tale om foranstaltninger, der forudsætter, at den unge er indforstået, skal de også ophøre, hvis den unge ikke længere ønsker foranstaltningen. Der er ikke fastsat regler om, hvad der sker, hvis en ung, der er omfattet af en efterværnsforanstaltning, f.eks. i form af en kontaktperson, fraflytter kommunen. Det må imidlertid følge af de almindelige opholdskommuneregler, at pligten til at yde støtte herefter overgår til den nye opholdskommune, som så må tage stilling til, om der er grundlag for at opretholde foranstaltningen, eventuelt med en anden kontaktperson. I forhold til den tidligere opholdskommune må foranstaltningen imidlertid anses for ophørt. Det må dog forudsættes, at fraflytningskommunen orienterer tilflytningskommunen, hvis den unge er indforstået hermed. Der indgår i undersøgelsen flere eksempler på, at en ung er blevet bortvist fra et opholdssted. Dette kan dog efter vores opfattelse ikke sidestilles med, at foranstaltningen er ophørt. Dette skyldes, at foranstaltningen er iværksat af kommunen, og det derfor overfor den unge kun er kommunen, der kan bringe foranstaltningen til ophør. Hvorvidt et opholdssted i øvrigt overfor kommunen og den unge er berettiget til at træffe beslutning om bortvisning, må afhænge af, hvad der er aftalt mellem kommunen og opholdsstedet Hvad har vi undersøgt? Det Sociale Nævn 8

67 Vi har til brug for undersøgelsen indkaldt 14 sager fra hver af kommunerne Hjørring, Jammerbugt og Rebild. Disse kommuner er valgt, fordi kommunerne indgår i undersøgelsen efter tur, således, at alle kommuner indgår hvert 3. år. 5 sager har af forskellige årsager måttet udgå af undersøgelsen, der således har omfattet 37 sager fordelt med 13 fra Hjørring, 11 fra Jammerbugt og 13 fra Rebild. Da vi har villet undersøge forløbet af efterværnssagerne har vi indkaldt de 14 sager, hvor der tidligst efter etableringen af de nuværende kommuner pr er truffet afgørelse om iværksættelse af efterværn. Undersøgelsen omfatter således ikke kun afgørelsen om iværksættelse og grundlaget herfor, men også eventuelle senere ændringsafgørelser og afgørelse om ophør. Vi har bedt om at få tilsendt sagsakter for hele forløbet fra der er iværksat en foranstaltning efter reglerne om støtte til børn og unge og indtil efterværnsforanstaltningen eventuelt er ophørt. I 4 af de 37 sager foreligger der, udover beslutningen om iværksættelse af efterværn, en senere beslutning om ændring af indholdet af efterværnet. I 16 sager er foranstaltningen bragt til ophør ved en kommunal beslutning som følge af ophør af formål eller behov Hvorfor har 5 sager måttet udgå af undersøgelsen? Nr. 9: Handler om en ung mand, der går på produktionsskole på grund af indlæringsvanskeligheder. Der er ingen oplysninger om foranstaltninger eller efterværn. Nr. 20: Omhandler en sag, hvor en ung kvinde forud for det 18. år var anbragt i K Kommune af en anden kommune. Den anden kommune sendte kort før det 18. år brev til K Kommune om, at handlepligten overgik til K kommune ved det 18. år. Det var den unges ønske, at handlepligten skulle forblive i den anbringende kommune. K Kommune skrev herefter til den anden kommune, at dette kunne imødekommes, og der foreligger derfor ikke beslutninger fra K Kommune i sagen. Det Sociale Nævn 9

68 Nr. 21: Omhandler en sag, hvor en ung mand forud for det 18. år var anbragt i K Kommune af en anden kommune. Den anden kommune traf forud for det 18. år afgørelse om efterværn i form af fortsat anbringelse. Sagen oversendtes først til K kommune 4 måneder efter, at den unge var fyldt 18 år. K Kommune traf herefter afgørelse om, at den unge skulle støttes efter voksenreglerne, og gav dermed afslag på (fortsat) efterværn. Nr. 22: Sagen omhandler en ung kvinde, hvor K Kommune, da den unge var 17 år, gennemførte en 50 undersøgelse, og efterfølgende vurderede, at hun ikke havde behov for særlig støtte. 2 måneder før hun fyldte 18 år er det noteret i kommunens journal, at sagen lukkes, da der ikke var sket henvendelse i sagen. Nr. 28: Sagen omhandler 3 unge fra en familie, der er kommet fra udlandet. De unge fik tildelt en kontaktperson forud for det 18 år og foranstaltningerne blev opretholdt efter det 18. år. Da sagen er atypisk derved, at den omhandler 3 unge, og der foreligger meget sparsomme oplysninger, har vi valgt, at den ikke skal indgå i undersøgelsen Bemærkninger til modtagne sager Hjørring Kommune har oplyst, at kommunen stort set ikke har sagsakter forud for det 18. år i de sager, hvor det er en anden kommune, der har anbragt barnet i pleje i Hjørring Kommune, jf. ovenfor under 1.7. Efter aftale har kommunen derfor kun indsendt sager, hvor Hjørring også har været opholdskommune forud for det 18. år. Fra Jammerbugt Kommune er der til gengæld i 6 af de 11 brugbare sager tale om, at den unge er anbragt af en anden kommune. Sagerne fra Rebild er karakteristiske derved, at de alle, på nær 1, omhandler unge der er fyldt 18 år i 2010 eller Det er derfor stort set ikke muligt at følge et forløb efter iværksættelsen af efterværn i sager fra Rebild Kommune. Det Sociale Nævn 10

69 Der er således tale om meget forskelligartede sager, hvilket gør, at sammenligninger kommunerne imellem er meget tvivlsomme. Da de indsendte sager fra Rebild er meget nye, må vi antage, at kommunen ikke har levet op til kravet om at indsende de 14 sager, hvor der tidligst muligt efter den er truffet afgørelse om efterværn Hvordan har vi undersøgt? Vi har i samarbejde med kontaktpersoner fra de 3 kommuner udarbejdet et undersøgelsesskema, som, i betragtning af, at der er tale om en forløbsundersøgelse, hvor der i princippet kan være truffet mange forskellige afgørelser, er temmeligt omfattende. Vi har sammen med Ankestyrelsen haft prøvemåling af 3 sager med henblik på at sikre, at vores vurderinger af de trufne afgørelser mv. er sammenfaldende med Ankestyrelsens. Vi har desuden haft dialogmøde med repræsentanter for de 3 kommuner, der har bidraget med sager til undersøgelsen. Under mødet gennemgik vi undersøgelsens hovedresultater, og kommunerne fik lejlighed til at kommentere disse. Kommentarerne har giver anledning til enkelte ændringer i den endelige rapport. Endvidere har udkast til rapport har været tilsendt de deltagende kommuner, Ankestyrelsen og Social- og integrationsministeriet, og de bemærkninger, der er fremkommet, er indgået ved udarbejdelsen af den endelige rapport Hvad viser undersøgelsen? Undersøgelsen viser navnlig følgende: I langt de fleste (32 ud af 37) sager, foreligger der tilstrækkelige oplysninger til at der kan træffes afgørelse om iværksættelse af efterværn, og vi vurderer, at det i alle 32 sager har været korrekt at træffe beslutning herom, og I 3 ud af 4 sager, hvor foranstaltningen senere er ændret, foreligger der tilstrækkelige Det Sociale Nævn 11

70 oplysninger til at træffe beslutning herom, og vi vurderer, at afgørelserne i disse tilfælde er korrekte, men - I 9 ud af 16 sager, hvor der er truffet beslutning om ophør af foranstaltningen på grund af ophør af behov, vurderer vi, at beslutningsgrundlaget har været utilstrækkeligt. Disse 9 sager ville derfor være blevet hjemvist, hvis det havde været klagesager. - - Reglerne om, at revision af handleplaner og beslutning om, hvorvidt der er behov for efterværnsforanstaltninger, skal ske senest 6 måneder før den unge fylder 18 år, er kun overholdt i 1 ud af de 37 sager Der ses kun i 1 sag at være sendt en skriftlig afgørelse til den unge om iværksættelse af efterværn, og i 22 af de 37 sager ses der ikke at være truffet en egentlig afgørelse om iværksættelse af efterværn af den kompetente kommune. - Med få undtagelser fremgår det af alle sager, hvilke foranstaltninger, der rent faktisk er sat i værk, ændret og bragt til ophør, men - I halvdelen af sagerne om iværksættelse, ¾ af sagerne om ændring og 2/3 af sagerne om ophør fremgår det ikke, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet - I 11 ud af de 15 sager, hvor den unge skifter opholdskommune ved det fyldte 18. år er afgørelsen om iværksættelse af efterværn ikke truffet af den rette kommune, - I 12 ud af de 15 sager, hvor anbringelsen ophører ved det 18. ses der ikke at være taget stilling til muligheden for kortvarigt at vende tilbage til det tidligere opholdssted. 3. Anbefalinger til kommunerne Undersøgelsen giver navnlig anledning til følgende anbefalinger til kommunerne: Det Sociale Nævn 12

71 Kommunerne bør være mere opmærksomme på reglerne om revision af handleplaner og beslutning om, hvorvidt der er behov for fortsatte foranstaltninger senest 6 måneder før den unge fylder 18 år Kommunerne bør være mere opmærksomme på kompetenceregler, når den unge skifter opholdskommune ved det 18. år. Det kan være hensigtsmæssigt at aftale med den hidtidige opholdskommune, at denne fortsat er handlekommune, men det skal i så fald ske med samtykke fra den unge Afgørelser om efterværn, herunder ændring og ophør, bør meddeles den unge skriftligt med såvel retlig som faktisk begrundelse og klagevejledning og efter forudgående partshøring Kommunerne bør være mere opmærksomme på reglerne om, at den unge så vidt muligt skal have mulighed for at vende tilbage til det tidligere opholdssted, når en foranstaltning i form af anbringelse bringes til ophør ved det 18. år 4. Fakta om undersøgelsen: 4.1. Kønsfordeling: De 37 sager omhandler 15 unge mænd og 22 unge kvinder. Der er således tale om en klar overvægt af kvinder, men om det er en statistisk tilfældighed, kan vi ikke vide. De deltagende kommuner oplyste dog i forbindelse med dialogmødet, at det ikke er deres indtryk, at der er flere piger end drenge, der modtager efterværn. (I beskrivelser af sager nedenfor er drenge/unge mænd omtalt som x og piger/unge kvinder som y. Den kommune, hvis afgørelser undersøges, omtales som K. Andre kommuner omtales som A, B osv.) 4.2. Hvilke foranstaltninger er bevilget? Opretholdelse af kontaktperson: 15 sager Det Sociale Nævn 13

72 Opretholdelse af døgntilbud: Etablering af udslusningsordning: 20 sager 2 sager 4.3. Hvornår er foranstaltningerne bevilget? Ved det 18. år: Senere: Uoplyst: 28 sager 5 sager 4 sager At foranstaltningen er bevilget senere betyder ikke nødvendigvis, at den ikke har haft virkning fra det 18. år. I flere tilfælde er bevillinger udtryk for, at foranstaltninger, der tilsyneladende rent faktisk har fundet sted i kortere eller længere tid, er blevet godkendt med tilbagevirkende kraft Er der efterfølgende ændret i foranstaltningen? Ja: Nej: 4 sager 33 sager Ændringerne består i, at opretholdelse af anbringelse er erstattet af kontaktpersonordning. Vi har ikke anset ændringer i timetallene for kontaktpersonerne for at være ændringer i foranstaltningerne. Heller ikke ændringer der består i skift af kontaktperson eller anbringelsessted efter den unges ønske, er i undersøgelsen anset for at være ændringer i foranstaltningen. I en enkelt sag er en foranstaltning i form af familiepleje ophørt på grund af fraflytning fra kommunen. Den pågældende er senere flyttet tilbage til kommunen, hvor der så er etableret en kontaktpersonordning Er foranstaltningerne bragt til ophør? Det Sociale Nævn 14

73 Ja, på grund af, at kommunen har vurderet, at behovet ikke længere er til stede eller at foranstaltningen ikke længere har noget formål: 16 sager Ja, efter den unges ønske: Ja, på grund af fraflytning fra kommunen: Nej: 3 sager 4 sager 14 sager I 2 af de sager, hvor foranstaltningen ikke er ophørt, var den unge fyldt 23 år, da sagen blev indsendt. Besvarelsen bygger alene på, at der ikke ses at være truffet nogen afgørelse om ophør af foranstaltningen ved det 23. år. I enkelte sager er det ikke klart, om foranstaltningen er ophørt på grund af den unges ønske. Disse tvivlstilfælde er medregnet under foranstaltninger, der er ophørt på grund af behov eller formål. 5. Undersøgelsens resultater 5.1. I hvilket omfang er sagen oplyst? Afgørelsen om iværksættelse af efterværn Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Hjørring Jammerbugt Rebild I alt Det Sociale Nævn 15

74 Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler I alt Resultaterne skal forstås således, at sagen indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at der er grundlag for at træffe en afgørelse om efterværn. Manglende handleplaner, manglende faglige vurderinger og manglende afgørelser er således ikke i denne sammenhæng tillagt betydning. Vi har herved navnlig lagt vægt på, at afgørelser om iværksættelse af efterværn er begunstigende afgørelser. I 5 sager har vi dog alligevel fundet, at der mangler væsentlige eller afgørende oplysninger. Det drejer sig om følgende: Nr. 8: Y blev anbragt udenfor hjemmet som 9 årig. Der foreligger ingen oplysninger om baggrunden herfor eller om forløbet frem til det 18. år. Da Y var 20 år blev der udarbejdet en handleplan vedrørende efterværn. 5 måneder senere, kort før Y fyldte 21 år, blev der truffet beslutning om forlængelse af plejefamilieanbringelse i form af efterværn. Vi finder, at det ikke på dette grundlag er muligt at forholde sig til den stærkt forsinkede beslutning om iværksættelse af efterværn i form af fortsat plejefamilieanbringelse. Nr. 13: Y anbringes som 15 årig i familiepleje. Kort tid efter kommer hun på efterskole i A kommune og derefter på en specialskole i B kommune, hvor hun var indtil hun blev 19½ år. Herefter indskrives hun på en skole i C kommune. Der foreligger dog samtidig kontrakter om formidlet døgnophold med plejefamilien, senest for et halvt år efter afslutningen af opholdet på specialskolen i B kommune. Af seneste kontrakt fremgår, at Y i en efterværnsperiode fortsat er anbragt i plejefamilien. Seneste oplysning er, at Y blev smidt ud af skolen i C kommune og sendt tilbage til plejefamilien. Da Y så vidt ses kun i meget begrænset omfang har opholdt sig i plejefamilien, vurderer vi, at der mangler afgørende oplysninger om grundlaget for - forsinket - at lade plejeforholdet fortsætte som efterværn, stadig uden at Y opholder sig hos plejefamilien. Nr. 24: X blev som barn af A kommune anbragt i netværkspleje hos bedsteforældre i K kommune. 3 måneder før han fylder 18 år udarbejder A kommune indstilling om fortsat efterværn, både i form af fortsat anbringelse og kontaktperson, men træffer beslutning om, at foranstaltningen alene skal bestå i kontaktperson, selvom X bliver boende hos bedsteforældrene. Det er noteret, at bedsteforældrene er indforstået hermed. Tre måneder efter at X blev 18 år træffer K kommune beslutning om bevilling af efterværn i form af kontaktperson. Foranstaltningen afbrydes, da X senere flytter tilbage til A kommune. Vi vurderer, at såvel A som K kommunes beslutninger om at efterværn i form af netværksanbringelse, trods indstilling herom, ikke skal fortsætte, er truffet på et til utilstrækkeligt grundlag. Grundlaget er Det Sociale Nævn 16

75 tilsyneladende alene, at bedsteforældrene erklærer sig indforstået med ikke længere at have status af plejefamilie. Nr. 25: K kommune modtager december 2007, da Y er 17½ år, underretning fra sygehus om, at Y har været indlagt med formentlig stressrelateret lidelse. Desuden har hun misbrugsproblemer. Marts 2008 udarbejdes indstilling om samtaleforløb og støttekontaktperson med tilbagevirkende kraft og gældende indtil , 3 måneder efter Y fylder 18 år. Der udarbejdes 50 undersøgelse, hvoraf blandt andet fremgår, at Y ikke ønsker at medvirke til foranstaltninger. Januar 2009 godkendes indstillingen om støtte-kontaktperson. Senere sættes timetallet for bevillingen flere gange op og ned. Vi vurderer, at der bl.a. mangler oplysninger om hvorfor der er iværksat foranstaltninger, selv om Y ikke ønsker at medvirke. Nr. 35: Den 15 årige Y blev i 2007 anbragt i et opholdssted i K kommune af A kommune. Umiddelbart før Y fylder 18 år i juni 2010 udarbejder opholdsstedet en udslusnings- og efterværnsplan for Y, der flytter i egen bolig i B kommune, men bevarer tilknytning til bostedet, dog med reduceret opholdsbetaling. Herefter sker der en tilsyneladende gradvis udflytning til egen bolig. Det er klart, at der rent faktisk iværksættes en form for efterværn, men det er uklart, hvem der træffer beslutninger, og hvad efterværnet nærmere består i Senere afgørelse om ændring af foranstaltningen I 3 af de 4 sager har vi vurderet, at ingen oplysninger mangler. Se dog bemærkninger under I 1 sag har vi vurderet, at afgørende oplysninger mangler. Det drejer sig om følgende: Nr. 36: Sagen omhandler X, der af A kommune er anbragt på et opholdssted i K kommune som 3 årig i Anbringelsen fortsatte uændret efter at X blev 18 år i november Først i april 2010 overtog K kommune sagen fra A kommune. K kommune bevilger fortsat anbringelse indtil 31. juli 2010, så X kan færdiggøre HH. Det er noteret, at der skal ske opfølgning i juli 2010 med henblik på at vurdere, om det er realistisk, at X herefter flytter i egen bolig. Det er endvidere noteret, at skriftlig afgørelse er sendt til X om bevilling af fortsat efterværn i form af anbringelse indtil , hvorefter det forventes, at han flytter i egen bolig, evt. med støtte. Afgørelsen findes dog ikke i sagen. I juni meddeler opholdsstedet, at X ikke ønsker at flytte i egen bolig, men at han vil blive boende på opholdsstedet. Kommunen svarede, at kommunen ikke ville blande sig i, hvor K skulle bo, men at anbringelsen ville stoppe. I juli holdes opfølgningsmøde, hvorefter kommune vurderer, at der ikke er sket ændringer i X s liv, der modsiger, at anbringelsen ophører pr Kommunen udarbejder samtidig handleplan vedrørende fast kontaktperson indtil 31. januar X oplyser, at han har indgået aftale med det tidligere opholdssted om at blive boende. Vi vurderer, at beslutningen om, hvorvidt anbringelsen kunne ophøre skulle have været truffet på grundlag af en helheldsvurdering af X`s situation og ikke alene ud fra en vurdering af, at der ikke var sket forandringer i hans liv, der kunne begrunde opretholdelse af anbringelse. Det Sociale Nævn 17

76 Afgørelse om ophør på grund af formål eller behov Hjørring Jammerbugt Rebild I alt Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler I alt Som beskrevet under 4.5. er der i alt 16 sager, hvor foranstaltningen er ophørt på grund af kommunes vurdering af, at formålet eller behovet er ophørt. Som det fremgår, har vi i 9 af disse sager vurderet, at der manglende væsentlige eller afgørende oplysninger. Sagerne ville derfor, som det fremgår nedenfor under 5.2.3, være blevet hjemvist, hvis det havde været klagesager. I 3 sager har vi vurderet, at der mangler (i denne sammenhæng) mindre vigtige oplysninger. Det drejer sig om manglende høring af den unge forud for at foranstaltningen er bragt til ophør. Manglende høring er normalt en alvorlig mangel, men i disse sager har vi vurderet, at høring ikke ville kunne antages at have ført til et andet resultat, f.eks. fordi kontaktpersonen ikke benyttes. Vi henviser i øvrigt til kommentarerne nedenfor under 5.2. og Er afgørelsen samlet set rigtig? Ved vurderingen af, om afgørelsen samlet set er rigtig, har vi tillagt det stor betydning, om der er tale om en begunstigende eller bebyrdende afgørelse. Det betyder, at afgørelser om iværksættelse af efterværn som hovedregel er blevet anset for rigtige, selv om sagsbehandlingsregler, der normalt anses for væsentlige for afgørelsens gyldighed helt eller delvist er tilsidesat. Dette gælder bl.a. regler om, at afgørelser skal meddeles den pågældende, og at Det Sociale Nævn 18

77 der, forinden afgørelse træffes, skal ske partshøring af den pågældende. Det gælder også de for dette område særlige sagsbehandlingsregler om revision af handleplaner. Hvis vi har vurderet, at sagen indeholder tilstrækkelige faktiske oplysninger om den unges forhold, og disse oplysninger viser et behov for efterværn, og det fremgår, at den unge og den unges forældre er indforstået med foranstaltningen, har vi således anset iværksættelse af efterværn for rigtig selv om normalt vigtige sagsbehandlingsregler ikke er overholdt. Ved vurderingen af, om oplysningerne viser et behov for efterværn, har vi navnlig lagt vægt på, om de forhold, der har begrundet iværksættelse af foranstaltninger forud for det 18. år, fortsat er til stede, og om der er udsigt til, at opretholdelse af foranstaltninger vil kunne medvirke til at lette overgangen til voksentilværelsen og til kontinuitet i den unges tilværelse. Vi understreger dog, at dette ikke betyder, at vi ikke anser det for vigtigt at overholde sagsbehandlingsreglerne, også når der er tale om begunstigende forvaltningsafgørelser. De 4 afgørelser om ændringer af foranstaltninger, der indgår i undersøgelsen vedrører ophør af anbringelse og etablering af kontaktpersonordning. Da der således er tale om ændring til mindre omfattende foranstaltninger, er disse afgørelser juridisk at betragte som bebyrdende afgørelser. Det samme gælder naturligvis også de 16 afgørelser, hvor foranstaltningen er bragt til ophør. For disse afgørelser gælder, at tilsidesættelse af væsentlige sagsbehandlingsregler som hovedregel medfører afgørelsens ugyldighed, og det har også været udgangspunktet i denne undersøgelse. Det Sociale Nævn 19

78 Afgørelsen om iværksættelse af efterværn Hjørring Jammerbugt Rebild I alt Ja, afgørelsen er i overensstemmel se med regler og praksis Nej, afgørelsen ville være blevet ændret, hvis det havde været en ankesag Nej, sagen ville være blevet hjemvist til fornyet behandling og afgørelse, hvis det havde været en ankesag I alt Resultaterne skal forstås sådan, at vi har vurderet, at der i de 32 af de 37 sager, hvor der forelå tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse, jf , var der i alle tilfælde grundlag for at træffe afgørelse om iværksættelse af efterværn. I de 5 sager, hvor der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger ville vi hjemvise sagen til fornyet behandling og afgørelse i kommunen, eller ændre afgørelsen, hvis det havde været en klagesag. Vi har ikke i denne sammenhæng tillagt det betydning, at 11 af afgørelserne (jf. nedenfor under 6.3) er truffet af en forkert kommune. Vi har også herved lagt vægt på, at der er tale om begunstigende afgørelser. Vi henviser i øvrigt til beskrivelserne af de 5 sager ovenfor under og til bemærkningerne under Senere afgørelse om ændring af foranstaltningen Det Sociale Nævn 20

79 Som det ses under 5.1.2, har vi i 3 af de 4 ændringsager vurderet, at ingen oplysninger mangler. I disse sager vurderer vi tillige, at afgørelsen er i overensstemmelse med regler og praksis. Med hensyn til den sidste sag, hvor vi vurderede, at der manglede afgørende oplysninger, ville vi have hjemvist sagen til fornyet behandling og afgørelse. Vi henviser til beskrivelsen af sagen ovenfor under Det Sociale Nævn 21

80 Afgørelse om ophør på grund af formål eller behov Hjørring Jammerbugt Rebild I alt Ja, afgørelsen er i overensstemmel se med regler og praksis Nej, afgørelsen ville være blevet ændret, hvis det havde været en ankesag Nej, sagen ville være blevet hjemvist til fornyet behandling og afgørelse, hvis det havde været en ankesag I alt I 9 af de 14 sager, hvor kommunen har bragt foranstaltningen til ophør på grund af formål eller behov, har vi vurderet, at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger som grundlag for afgørelserne. Sagerne ville derfor blive hjemvist, hvis det havde været klagesager. Nedenfor følger en kort beskrivelse af årsagen til vores vurderinger: Nr. 2: Y var i efterværn fra september 2006 i form af opretholdelse af anbringelse i plejefamilie. I maj 2010 er det noteret i K s journal, at Y flytter i egen bolig medio maj Der foreligger ingen oplysninger om årsagen hertil. Nr.11: Y har haft efterværn i form af kontaktperson. I september 2008, hvor Y er 20 år, træffes beslutning om ophør af ordningen og overgivelse til voksenafdelingen. Der er ingen nærmere begrundelse herfor. (Vi har i forbindelse med dialogmødet spurgt kommunen, om der var (eller er) en intern regel om, at efterværnsforanstaltninger som hovedregel skulle bringes til ophør ved det 20. år. Dette oplyste kommunen ikke var eller tilfældet. Derimod er der og har i lang tid været en regel om, at sagerne Det Sociale Nævn 22

81 genvurderes hver 6. måned.) Nr. 12: X har været i efterværn i form af familiepleje siden I januar 2010 genbevilger K familiepleje indtil 1. august 2010, hvorefter det forventes, at X flytter i egen bolig. Af K s notat fra april 2010 fremgår, at X flytter i egen bolig pr og at plejefar tilkendegiver, at han ønsker at fortsætte som kontaktperson. Der er ingen oplysninger om, hvorfor behov for familiepleje anses for ophørt pr Nr. 17: Y har været i efterværn i form af familiepleje siden marts I september 2007 skriver K til A (som oprindeligt har anbragt Y i pleje), at plejeforholdet er ophørt pr Der er ingen nærmere oplysninger om årsagen hertil. Nr. 19: X har været i efterværn på et opholdssted siden april Af K s notat af juli 2007 fremgår, at der har været holdt et møde på opholdsstedet, hvor det besluttes, at anbringelsen ophører pr med baggrund i den positive udvikling X er i, og at formålet anses for opfyldt. Der er ikke nærmere om grundlaget for denne vurdering. Nr. 24: X har været anbragt på et opholdssted siden 2003, hvor han var 14 år. I maj 2007, 3 måneder før X fylder 18 år aftales det mellem K og opholdsstedet, at opholdet fortsætter som efterværn. I november 2008 blev X bortvist fra opholdsstedet. I april 2009 træffes afgørelse om ophør af kontaktperson. Vi forstår det sådan, at anbringelsen er anset for ophørt i forbindelse med bortvisningen, men der foreligger ikke nærmere oplysninger om årsagen hertil. Nr. 32: Y, der fyldte 18 år i marts 2011, var forud for sit 18. år anbragt på eget værelse med støtte fra et opholdssted. I december 2010 vurderer kommunens socialrådgiver, at Y er omfattet af personkredsen for efterværn. Juli 2011 modtager kommunen en mail fra Y, der har været i udlandet og nu er kommet hjem og er gravid. Kommunen orienterer hende pr. mail om muligheden for at få efterværnstilbuddet genoptaget. I august er det noteret, at sagen arkiveres, da Y ikke har henvendt sig igen. Vi vurderer, at manglende besvarelse af en mail er et tvivlsomt grundlag at bringe en foranstaltning til ophør på, for en pige der gennem mange år har haft omfattende problemer. Nr. 36: Sagen omhandler X, der af A kommune er anbragt på et opholdssted i K kommune som 3 årig i Anbringelsen fortsatte uændret efter at X blev 18 år i november Først i april 2010 overtog K kommune sagen fra A kommune. K kommune bevilger fortsat anbringelse indtil 31. juli 2010, så X kan færdiggøre HH. Det er noteret, at der skal ske opfølgning i juli 2010 med henblik på at vurdere, om det er realistisk, at X herefter flytter i egen bolig. Det er endvidere noteret, at skriftlig afgørelse er sendt til X om bevilling af fortsat efterværn i form af anbringelse indtil , hvorefter det forventes, at han flytter i egen bolig, evt. med støtte. Afgørelsen findes dog ikke i sagen. I juni meddeler opholdsstedet, at X ikke ønsker at flytte i egen bolig, men at han vil blive boende på opholdsstedet. Kommunen svarede, at kommunen ikke ville blande sig i, hvor K skulle bo, men at anbringelsen ville stoppe. I juli holdes opfølgningsmøde, hvorefter kommunen vurderer, at der ikke er sket ændringer i X s liv, der modsiger, at anbringelsen ophører pr Kommunen udarbejder samtidig handleplan vedrørende fast kontaktperson indtil 31. januar X oplyser, at han har indgået aftale med det Det Sociale Nævn 23

82 tidligere opholdssted om at blive boende. I januar 2012 meddeler kommunen pr. mail kontaktpersonen, at bevillingen på kontaktperson ophører pr. 31. januar Kontaktpersonen anmodes om at tale med X om, hvorvidt han ønsker at mødes med kommunen, eller om ordningen bare skal ophøre, som tidligere aftalt. Kontaktpersonen svarer, at X ikke mener mødet er nødvendigt, det går godt. Herefter arkiveres sagen. Uanset tilbagemeldingen fra kontaktpersonen vurderer vi, at kommunen burde have talt med den unge inden der blev truffet afgørelse, en afgørelse, der i øvrigt burde have været meddelt den unge direkte. stk.7? Er der sørget for mulighed for at vende tilbage til tidligere opholdssted, jf. 76, I 12 sager fremgår det, at en anbringelse er bragt til ophør ved det 18. år og at anbringelsen ikke er opretholdt, men der er iværksat andre foranstaltninger, typisk kontaktperson. I 3 af disse sager fremgår, at der er sørget for, at den unge så vidt muligt kan vende tilbage til opholdsstedet. I 9 sager fremgår det ikke. Vi bemærker, at bestemmelsen også gælder i tilfælde, hvor der ikke iværksættes nogen efterværnsforanstaltninger. Da undersøgelsen kun omfatter sager, hvor der er bevilget en form for efterværn kan vi ikke se, i hvilket omfang bestemmelsen efterleves, hvis ikke en anbringelse følges op med efterværn. 1. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler 6.1. Er handleplaner revideret i overensstemmelse med reglerne? De særlige sagsbehandlingsregler i forhold til sager om efterværn består navnlig i reglerne i servicelovens 68, stk.12 og 13 om revision af handleplaner og eventuel oversendelse af handleplanen til ny opholdskommune, jf. beskrivelsen under 1.8. Som nævnt er bestemmelserne om oversendelse til ny kommune først indført pr Vi har derfor alene undersøgt, om bestemmelsen i 68, stk. 12 er opfyldt. Undersøgelsen viser, at det alene er tilfældet i 1 af de 37 sager. Den manglende overholdelse af 68, stk. 12 består dog i langt overvejende grad i, at 6 måneders fristen ikke er overholdt. I langt de fleste tilfælde findes der en handleplan, men den er som regel revideret for sent, ofte først efter at efterværn er iværksat, eller slet ikke. Det Sociale Nævn 24

83 Vi bemærker også i denne sammenhæng, at undersøgelsen alene omfatter sager, hvor der er iværksat efterværn. Undersøgelsen viser derfor ikke noget om, i hvilket omfang bestemmelsen efterleves i de tilfælde, hvor en anbringelse indtil det 18.år bringes til ophør uden at blive afløst af efterværnsforanstaltninger, og dermed heller ikke om der i disse tilfælde træffes en udtrykkelig afgørelse, som meddeles den unge med klagevejledning, om, at der ikke findes grundlag for efterværn. Som nævnt i indledningen har det sociale nævn kun behandlet ganske få klagesager om efterværn, og de der er behandlet, har typisk omhandlet ophør af efterværn, fordi behovet efter kommunens vurdering ikke længere har været til stede. Resultaterne af denne undersøgelse kunne give anledning til at formode, at de manglende klagesager i hvert fald i et vist omfang kan have sammenhæng med, at der ikke træffes egentlige afgørelser om, at der ikke findes grundlag for at iværksætte efterværn Har den unge skiftet opholdskommune ved det 18. år? Hjørring Jammerbugt Rebild I alt ja Nej I alt Der indgår altså i alt 15 sager, hvor de særlige problemstillinger i forbindelse med skift af opholdskommune ved det 18. år er aktuelle. Disse særlige problemstillinger er omtalt ovenfor under 1.7. Vi henviser endvidere til afsnit med bemærkninger til de indkomne sager. Ovenstående oversigt kan derfor ikke antages at være udtryk for i hvor stor en del af sagerne om efterværn, der faktisk sker kommuneskift ved det 18. år Er afgørelsen om efterværn truffet af rette kommune? Hjørring Jammerbugt Rebild I alt Ja Nej I alt Ovenstående tabel forholder sig til de 15 sager, hvor der er sket kommuneskift ved det 18 år. I 11 af disse sager er det (alene) den tidligere opholdskommune, der har truffet Det Sociale Nævn 25

84 afgørelse om efterværn. I 9 af sagerne er den tidligere opholdskommune en anden end den, der indgår i undersøgelsen. I 2 af sagerne Nr. 10 og 13), er der tale om, at kommunen, der indgår i undersøgelsen har truffet afgørelse om efterværn, selv om den unge ikke længere boede i kommunen ved det fyldte 18. år. I Nr. 16 var der indgået aftale mellem kommunerne om, at tidligere opholdskommune fortsat var handlekommune, dog først efter at efterværn var besluttet. I to andre sager er der tilsyneladende aftaler mellem kommunerne om, at tidligere opholdskommune beholder handlepligten, men disse aftaler ses ikke tiltrådt af den unge, og er derfor ikke gyldige. 6. Vurdering af formelle regler 7.1. Hvilken form har afgørelsen? Afgørelsen om iværksættelse af efterværn Hjørring Jammerbugt Rebild I alt Skriftlig afgørelse Afgørelse foreligger ikke Notat i kommunens journal Anden form I alt Se bemærkninger nedenfor under Senere afgørelse om ændring i foranstaltningen I 2 af de 4 ændringsafgørelser fremgår afgørelsen (alene) af et notat i kommunens journal. I 1 sag foreligger der en skriftlig afgørelse, som dog alene er sendt til opholdsstedet. I den sidste sag foreligger der ikke en afgørelse, kun en indstilling, men vi kan af det efterfølgende forløb se, at foranstaltningen er ændret fra anbringelse til kontaktperson. Se bemærkninger nedenfor under Det Sociale Nævn 26

85 Det Sociale Nævn 27

86 Afgørelsen om ophør af foranstaltningen Hjørring Jammerbugt Rebild I alt Skriftlig afgørelse Afgørelse foreligger ikke Notat i kommunens journal Anden form I alt Der er ikke i lovgivningen fastsat særlige krav til formen for en afgørelse om efterværn, herunder senere ændring og ophør. Da der imidlertid er tale om afgørelser af indgribende betydning for den unge følger det af god forvaltningsskik, at alle afgørelser bør meddeles den unge skriftligt, som hovedregel efter forudgående partshøring. Den skriftlige afgørelse bør indeholde begrundelse og henvisning til retsgrundlag samt klagevejledning. Dette gælder særligt ændringer til mindre omfattende foranstaltninger og ophør. Som det fremgår af tabel har vi i over halvdelen af sagerne ikke kunnet finde noget skriftligt om en afgørelse om iværksættelse af efterværn, og kun i 1 sag foreligger der en skriftlig afgørelse, som imidlertid ikke er stilet til den unge, men til opholdsstedet. I ophørssagerne foreligger der noget skriftligt i 14 af de 16 sager, men der er kun 4 sager med en skriftlig afgørelse til den unge. Anden form kan f.eks. bestå i, at der foreligger en opsigelse af en plejefamilie eller en kontaktperson eller en meddelelse til en tidligere kommune, der har ydet refusion Fremgår det hvilken afgørelse, der er truffet? Afgørelsen om iværksættelse af efterværn I 36 af de 37 sager fremgår det i høj grad eller i nogen grad, hvilken eller hvilke foranstaltninger der er sat i værk. Som beskrevet ovenfor under 8.1.3, skyldes dette kun i de færreste tilfælde, at det Det Sociale Nævn 28

87 fremgår af en egentlig afgørelse, men ud fra sagens samlede oplysninger har vi altså i langt de fleste tilfælde kunnet se, hvad der er iværksat. I 4 tilfælde har det dog kun fremgået i nogen grad. Det drejer sig om følgende: Nr. 3: Vi kan se, at familiepleje er afløst af kontaktperson, men vi kan ikke se noget om omfanget af kontaktpersonordningen. Nr. 30: Vi kan ikke se, om et efterskoleophold er et led i foranstaltningen eller ej Nr. 31: Vi kan se, at X opholder sig i plejefamilie, men kan ikke se grundlaget herfor Nr. 32: Der foreligger kun en indstilling om en foranstaltning. Om indstillingen er godkendt og foranstaltningen iværksat kan vi ikke se. I en enkelt sag fremgår det i ringe grad : Nr. 35: Det er uklart, om Y ved flytning til egen bolig fortsat har status som anbragt i tidligere opholdssted, om dette alene fungerer som støtte Afgørelse om ændring af foranstaltningen I 3 sager fremgår det i høj grad hvad ændringen går ud på. I Nr. 36 fremgår det kun i nogen grad, da det ikke er klart hvornår udslusning ophører og (alene) erstattes af kontaktpersonordning Afgørelse om ophør af foranstaltningen Hjørring Jammerbugt Rebild I alt I høj grad I nogen grad I ringe grad I alt I nogen grad: Nr. 2: Fremgår alene af et notat, hvor plejemor oplyser, at den unge er udsluset til egen bolig. Nr. 12: Der foreligger alene et notat om, at plejekontakten er ophørt, og den unge skal flytte i egen bolig (fordi den unge fylder 20 år?) 7.3. Fremgår det med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet? Afgørelse om iværksættelse af efterværn Hjørring Jammerbugt Rebild I alt I høj grad I nogen grad Det Sociale Nævn 29

88 I ringe grad Nej I alt Tabellen viser, at det i 19 ud af de 37 sager om iværksættelse af efterværn fremgår, med hvilken hjemmel foranstaltningen er sat i værk Afgørelse om ændring af foranstaltningen I 3 af de 4 ændringssager fremgår det ikke, med hvilken hjemmel ændringen er iværksat Afgørelse om ophør af foranstaltningen Hjørring Jammerbugt Rebild I alt I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej I alt I 11 ud af 16 sager, hvor foranstaltningen er bragt til ophør på grund af kommunens vurdering af ophør af behov fremgår det ikke, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet Øvrige bemærkninger til formaliteten. Vi har i langt de fleste sager gjort bemærkninger om de manglende afgørelser og klagevejledninger til den unge selv. Herudover er der bemærkninger om manglende eller for sent udarbejdede 50 undersøgelser (som grundlag for foranstaltninger forud for det 18.år) og manglende eller for sent udarbejdede og for sent reviderede handleplaner. Der er også bemærkninger om afgørelser med tilbagevirkende kraft og tidsbegrænsede afgørelser. Det Sociale Nævn 30

89 Bilag 1. Retsgrundlag om efterværn 68 Stk. 12. Kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune skal senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes efter 76. Kommunalbestyrelsen skal forinden da i samarbejde med den unge have revideret handleplanen og herunder have taget stilling til den unges videre forløb med hensyn til uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold. (indsat pr ) Stk. 13. Hvis en ung i alderen 18 til 22 år, der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år, eller som har haft en fast kontaktperson indtil sit fyldte 18. år, skifter opholdskommune, skal den hidtidige opholdskommune forud for skiftet oversende den unges reviderede handleplan, jf. stk. 12, til den nye opholdskommune. Oversendelse af handleplanen skal ske med samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaveren. Stk. 14. Den nye opholdskommune skal inden 30 dage fra modtagelsen træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for støtte efter 76, og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Hvis der iværksættes støtte efter 76, skal der udarbejdes en ny handleplan, jf Kapitel 12 Tilbud til unge fra 18 til 22 år 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. 52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år. Stk. 3. For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold, jf. 55, på et anbringelsessted, jf. 66, opretholdes, 2) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, 3) at etablere en udslusningsordning, jf. 55, i det hidtidige anbringelsessted og 4) at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis 1) den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede, 2) den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller 3) støtte er ophørt, jf. stk. 6, og behovet herfor opstår igen. Det Sociale Nævn 31

90 Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. 58, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1. Stk. 6. Tilbud efter stk. 2-5 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3. Ændringer: Ændret 1/ ved ÆL.628 (LF ). Før 1/ havde 76 følgende ordlyd: 76. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, jf. 52, stk. 3, nr. 6 og 7, kan opretholdes eller tildeles igen efter det fyldte 18. år. Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold, jf. 55, i et anbringelsessted, jf. 66, kan opretholdes eller genetableres, 2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 6, 3) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. 52, stk. 3, nr. 7, og 4) at etablere en udslusningsordning, jf. 55, i det hidtidige anbringelsessted. Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3. Til nr Efter gældende ret, jf. lovens 76, skal kommunalbestyrelsen tilbyde støtte (efterværn) til unge mellem 18 og 23 år, som har særligt behov herfor. Støttemulighederne listet i lovens 76, stk. 3, er udtømmende og kan tilbydes unge, der er eller var anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år samt unge, der havde tildelt en fast kontaktperson umiddelbart inden det fyldte 18. år. Støtten kan gives både i umiddelbar forlængelse af den ophørte anbringelse og senere indtil det fyldte 23. år. Det foreslås at præcisere i bestemmelsens indledning, at der i forbindelse med tilrettelæggelsen af støtte i form af efterværn til den unge over 18 år skal være et fremadrettet fokus på den unges livssituation og evne til at føre en selvstændig tilværelse. Det præciseres endvidere, at dette indebærer fokus på den unges uddannelse og Det Sociale Nævn 32

91 beskæftigelse samt andre relevante forhold. Det kan f.eks. være en stabil og selvstændig boligsituation for den unge eller økonomihåndtering, husholdning m.v. Der lægges vægt på, at støtten skal bidrage til en bedre overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse, samt andre relevante forhold f.eks. opnåelse af selvstændig bolig. Da nogle unge kan have behov for andre typer støtte end de eksisterende muligheder, er der risiko for, at de unge ikke får en støtte som i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til deres individuelle behov eller ikke får efterværn, fordi det ikke er muligt at tildele den hjælp, der er behov for i det konkrete tilfælde. For at afhjælpe denne problemstilling foreslås det at tilføje yderligere et punkt i rækken af støttemuligheder, hvorefter kommunalbestyrelsen kan yde andre former for støtte, som har til formål at bidrage til en bedre overgang til en selvstændig tilværelse for den unge. Udover at udvide indsatsviften understreger tilføjelsen, hvad formålet er med støtten. Kommunalbestyrelsen får hermed mulighed for i højere grad at tage hensyn til de unges individuelle behov, så støtten i bedst muligt omfang kan afhjælpe den unges problemer og medvirke til at give den unge den rette hjælp i henhold til formålet med støtten. F.eks. giver forslaget mulighed for at tildele psykologsamtaler til unge, som har gavn heraf, eller at danne og anvende netværks- eller samtalegrupper, oprette mødesteder for tidligere anbragte m.v. Bestemmelsen er således tiltænkt situationer, hvor den unge har et behov, som den eksisterende indsatsvifte ikke i tilstrækkeligt omfang modsvarer. Der har i praksis vist sig at være usikkerhed om, hvornår støtten kan genetableres. For at præcisere mulighederne herfor foreslås det, at muligheden for tildeling af støtte i form af efterværn efter det fyldte 18. år, samles i et nyt stk. 4, hvor det præciseres, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter bestemmelsens stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, 1) hvis den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, 2) hvis den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte eller 3) hvis støtte tidligere er ophørt, jf. stk. 6, og behovet herfor opstår igen. Som udgangspunkt giver det dog ikke mening at tale om genetablering af udslusning, da den unge i sådanne tilfælde vil have forladt institutionen. I stedet må andre former for støtte overvejes. Det foreslås desuden i et nyt stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år, er eller var anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, en kontaktperson. Disse unge er fortsat omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens 68 og 76, og retten til en kontaktperson må ikke erstatte mere egnede indsatser, medmindre den unge selv ønsker dette. Kontaktpersonen kan med fordel tænkes sammen med indsatsen i forbindelse med udslusningsordningen eller øvrige relevante støtteformer. Unge, der tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1, har ikke ret til en kontaktperson efter stk. 5 hvis anbringelsen fortsættes umiddelbart efter det fyldte 18. år, da personalet på anbringelsesstedet forventes at kunne varetage samme funktion som en støtteperson. Når den unge ikke længere modtager støtte i form af et døgnophold, har vedkommende dog igen ret til en kontaktperson frem til det fyldte 23. år efter 76 stk. 5. Endvidere skal den unge kunne opretholde en tildelt støtteperson efter stk. 5, hvis den unge vælger at genoptage et døgnophold, jf. stk. 3 nr. 1, frem til det fyldte 23. år efter stk. 4. Det bemærkes endvidere, at kommunen fortsat, jf. 76, stk. 1, skal vurdere den unges støttebehov, herunder om den unge, der er fyldt 18 år, og som tidligere har fået tildelt en kontaktperson efter 52, kan opretholde eller få tildelt en kontaktperson efter 52 igen under anbringelsen, jf. 76, stk. 2. Hvis en ung, der tilbydes og takker ja til en kontaktperson efter stk. 5, tidligere har haft en kontaktperson, som den unge har tillid til, og som har positiv effekt for den unge, vil det være hensigtsmæssigt hvis det så vidt muligt bliver denne person, som fortsætter med at være kontaktperson for den unge i forbindelse med efterværn efter Det Sociale Nævn 33

92 76, stk. 5. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit Efterværn Forslaget omhandler en styrkelse af efterværn til unge mellem 18 og 22 år, der har været anbragt uden for hjemmet Gældende ret Efter 76 kan visse foranstaltninger for børn og unge opretholdes eller genetableres, indtil den unge fylder 23 år, hvis den unge opfylder betingelserne herfor. For unge, der har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan visse nye tilbud desuden iværksættes. Hjælpen til unge fra år kaldes "efterværn" og har til formål at hjælpe de unge til en bedre overgang til voksenlivet. Reglerne om efterværn findes i 68 og 76. Heraf fremgår, at kommunalbestyrelsen i den unges opholdskommune senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse ved det 18. år skal træffe afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for foranstaltninger efter 76 og i givet fald træffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Forud for afgørelsen skal de kommunale myndigheder i samarbejde med den unge revidere handleplanen. Det er et krav, at handleplanen er revideret umiddelbart inden, der træffes afgørelse om efterværn og dermed senest 1/2 år før den unge fylder 18 år. Når den unge fylder 18 år, vil den unge få selvstædig opholdskommune i den kommune, hvor den unge opholder sig. Dvs. at det er den kommune, hvor anbringelsesstedet ligger, der bliver handlekommune, hvis den unge bliver boende i denne kommune. Da den hidtidige kommune ikke kan forpligte den kommende opholdskommune økonomisk, vil handleplanen i disse situationer som udgangspunkt alene kunne indeholde anbefalinger til, hvad der skal ske. Hvis den unge skifter opholdskommune ved det 18. år, vil det derfor være den nye opholdskommune, der skal træffe afgørelse om efterværn. For unge, som er eller har været anbragt umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om: 1) at døgnophold kan opretholdes eller genetableres, 2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, 3) at udpege en fast kontaktperson for den unge og 4) at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. Derudover skal kommunen sikre at unge, som har været anbragt, så vidt muligt har mulighed for at komme tilbage på besøg på anbringelsesstedet, f.eks. i forbindelse med ferier og højtider. Muligheden skal være baseret på en aftale mellem anbringelsesstedet og de kommunale myndigheder, for at det praktisk kan gennemføres. For unge, som tidligere har modtaget hjælp efter 52 i form af enten kontaktperson eller personlig rådgiver, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at denne foranstaltning kan opretholdes eller tildeles igen efter det fyldte 18. år. Efterværnet skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unges fylder 23 år Overvejelser bag forslaget Det Sociale Nævn 34

93 For udsatte unge og i særlig grad unge, der har været anbragt uden for hjemmet, kan overgangen til voksenlivet være svær. Unge, som har modtaget sociale foranstaltninger, har endvidere øget risiko for social eksklusion sammenlignet med deres jævnaldrende i forbindelse med overgangen til voksenlivet. Disse unge får sjældnere en uddannelse, har svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, er oftere på overførselsindkomst og bliver oftere hjemløse, ligesom de har dårligere psykisk og fysisk helbred og oftere kommer i kontakt med retssystemet end deres jævnaldrende. På den baggrund kan kommunalbestyrelsen tilbyde tidligere anbragte unge efterværn frem til det fyldte 23. år. De gældende regler begrænser dog den vifte af tilbud, kommunen kan tilbyde den unge. Da nogle unge kan have behov for andre typer støtte end de eksisterende muligheder, er der dermed risiko for, at de unge ikke får en støtte som i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til deres individuelle behov. Eksempelvis har nogle kommuner givet udtryk for, at de fandt det nyttigt at tilbyde tidligere anbragte gruppeforløb eller samtalegrupper, og at det var uhensigtsmæssigt, at dette ikke var en mulighed i forhold til efterværnsreglerne. Der vurderes at være behov for at præcisere, at støtten kan genetableres eller tildeles efter det fyldte 18. år. Det skyldes, at der kan være tilfælde, hvor unge, der i første omgang takker nej til støtte, senere kan ændre holdning, eller der for nogle unge senere kan opstå et behov for støtte, selvom de umiddelbart ved det fyldte 18. år ikke vurderes at have behov herfor. I sager hvor den unge skifter opholdskommune ved det fyldte 18. år, er det vigtigt, at de to kommuner indleder et samarbejde i forbindelse med revisionen af handleplanen. Som reglerne er i dag, er der dog ikke fastsat nærmere regler om, hvordan de to kommuner organiserer samarbejdet, ligesom der ikke stilles nærmere krav til samarbejdet. I praksis har det vist sig, at der i forbindelse med den unges skift i opholdskommune ofte ikke er kontakt mellem den hidtidige og den nye opholdskommune i forbindelse med revision af handleplanen (Ophør af anbringelser ved det fyldte 18. år, Ankestyrelsens praksisundersøgelse 2009). Det betyder blandt andet, at den nye opholdskommune ikke udnytter den viden om den unge, som er forankret i den hidtidige opholdskommune. Det vurderes at være problematisk, da en koordinerende indsats mellem de to kommuner og en hurtig sagsbehandling hos den nye kommune er væsentlig for at sikre stabilitet og kontinuitet og medvirkende til at forhindre brud i støtten til den unge. Unge, der har været anbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældrene og den unge, der er fyldt 15 år, kan i endnu højere grad end andre anbragte unge karakteriseres som udsatte i forhold til overgangen til voksenlivet. Her er kravene for, hvornår der kan iværksættes en tvangsanbringelse, skærpet sammenlignet med kravene i forbindelse med en anbringelse med forældrenes samtykke. Desuden er der i forbindelse med tvangsanbringelser oftere uenighed mellem forældrene eller den unge, de kommunale myndigheder og anbringelsesstedet. Forskningen viser, at dette har en dårlig indflydelse på barnet eller den unges udbytte af støtten (Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, SFI, 2003). Der vurderes derfor at være et behov om særligt at styrke efterværnsindsatsen over for denne gruppe unge Den foreslåede ordning Fokus i indsatsen Det foreslås at præcisere og indskrive formålet med efterværnet i selve lovteksten i 76 for at sikre at formålet er tilstrækkeligt i fokus, når indsatsen tilrettelægges, da uddannelse, beskæftigelse og boligsituation er afgørende for et selvstændigt voksenliv. Det Sociale Nævn 35

94 Desuden foreslås at styrke alle udsatte unges overgang til voksenlivet ved, at der stilles krav om, at handleplanen for unge på 16 år eller derover skal opstille konkrete mål i forhold til den unges overgang til voksenlivet ( 140). Formålet er at sikre en mere sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til den unges overgang til voksenlivet. Ændringen understreger således, at indsatsen i disse år skal have et indhold, der giver den unge en god forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Desuden vil kommunen tidligere i forløbet skulle overveje, hvilken støtte den unge kan og bør have før og efter sin 18 års fødselsdag og eventuelt kunne sætte konkrete initiativer i værk for at støtte den unges overgang til voksenlivet. Flere støttemuligheder Det foreslås at give kommunerne mulighed for at iværksætte andre former for støtte, som har til formål at bidrage til en bedre overgang til en selvstændig livsførelse for den unge. Det betyder, at kommunerne i højere grad end hidtil får mulighed for at tilpasse støtten efter den enkelte unges individuelle behov. Genetablering af støtte Det foreslås at præcisere, at døgnophold, en kontaktperson eller andre former for støtte som led i efterværn kan tildeles eller genetableres efter det fyldte 18. år. Det vil ske ved at lave et selvstændigt stykke herom i 76. Skift i handlekommune ved det fyldte 18. år Det foreslås, at den hidtidige opholdskommune ved skift i opholdskommune, skal oversende den unges reviderede handleplan jf. 68, stk. 12, til den nye opholdskommune forud for skiftet, dvs. forud for den unges 18. års fødselsdag. Endvidere foreslås det, at der stilles krav om, at den nye opholdskommune inden 30 dage efter modtagelsen af handleplanen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet fald hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes, og udarbejder en ny handleplan. Forslagene har til formål at sikre, at tilflytningskommunen får de nødvendige oplysninger fra fraflytningskommunen, så grundlaget for en kontinuerlig indsats uden unødvendige brud er lagt. Forslagene ændrer ikke ved, at det er væsentligt, at de to kommuner indleder et samarbejde i forbindelse med revisionen af handleplanen. Det sikrer, at den unge relativt tidligt ved, om der vil blive tilbudt støtte efter det fyldte 18. år. Samtidig er et tæt samarbejde mellem kommunerne med til at sikre udveksling af relevant viden om den unge og dennes forløb. Ret til kontaktperson for unge, der har været anbragt uden samtykke Med det formål at styrke indsatsen over for unge, der er eller har været anbragt uden samtykke umiddelbart inden det fyldte 18. år, foreslås det at give denne gruppe unge ret til efterværnsstøtte i form af en kontaktperson. Retten gives frem til det fyldte 23. år. I de perioder, hvor den unge i øvrigt tilbydes opretholdelse af døgnophold som led i efterværnet, bortfalder retten til en kontaktperson. Det bemærkes, at de forsøg med ret til efterværn, som har været igangsat under projekt "Lige Muligheder" vil blive midtvejsevalueret med henblik på at vurdere de foreløbige erfaringer med ordningerne Resumé: Tilbud om efterværn, herunder tilbud om at opretholde et døgnophold i et anbringelsessted, skal ophøre, når Det Sociale Nævn 36

95 tilbuddet ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Ved en afgørelse om efterværn skal der derfor ikke sættes en tidsmæssig begrænsning på hjælpens varighed ud over, hvad der følger af lovens ordlyd. Ankestyrelsen ophævede derfor kommunens og nævnets afgørelse om tidsbegrænsning på et år fra den unge fyldte 18 år Resumé: En kommune kan ikke give afslag på efterværn, alene fordi den unge formentlig også har behov for støtte efter det fyldte 23. år. Ankestyrelsen lagde vægt på, at formålet med efterværn er at søge at hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet. Den unge skal således kunne få noget væsentligt ud af at komme i efterværn. Der skal være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn, men der er ikke krav om, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest ved det fyldte 23. år. Ankestyrelsen vurderede herefter, at den unge var berettiget til efterværn i form af døgnophold i et anbringelsessted. Ankestyrelsen lagde vægt på de konkrete oplysninger om den unges positive udvikling under anbringelsen på bostedet og i hybelordningen, samt hans behov for fortsat støtte. Det Sociale Nævn 37

96 C Resumé: En kommune kan ikke give afslag på efterværn, alene fordi den unge formentlig også har behov for støtte efter det fyldte 23. år. Ankestyrelsen lagde vægt på, at formålet med efterværn er at søge at hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet. Den unge skal således kunne få noget væsentligt ud af at komme i efterværn. Der skal være udsigt til en positiv udvikling for den unge i perioden med efterværn, men der er ikke krav om, at den unge skal blive helt selvhjulpen senest ved det fyldte 23. år. Ankestyrelsen vurderede herefter, at den unge var berettiget til efterværn i form af døgnophold i et anbringelsessted. Ankestyrelsen lagde vægt på de konkrete oplysninger om den unges positive udvikling under anbringelsen på bostedet og i hybelordningen, samt hans behov for fortsat støtte. Afgørelse: Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke kunne afslå ansøgers ønske om at opretholde støtteforanstaltninger i form af personlig rådgiver efter ansøgers fyldte 18. år. Begrundelsen for afgørelsen var, at det af hensyn til ansøgers behov for støtte var af væsentlig betydning, at foranstaltningen med personlig rådgiver blev opretholdt, efter han var fyldt 18 år. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at ansøger på afgørelsestidspunktet fortsat havde væsentlige sociale problemer, som vanskeliggjorde hans forhold til andre, og som hindrede han i at fastholde beskæftigelse, påbegynde og gennemføre et uddannelsesforløb. Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at ansøger havde en kronisk lidelse, som vanskeliggjorde hans sproglige udvikling, og som var medvirkende årsag til hans personlige vanskeligheder. Endelig blev der lagt vægt på, at ansøgers forældre som følge af manglende ressourcer ikke var i stand til at give ansøger den støtte, som han havde behov for. På baggrund af oplysningerne om ansøgers opvækst, herunder hans sociale vanskeligheder og skoleproblemer vurderede Ankestyrelsen, at social- og sundhedsforvaltningen var forpligtet til at foretage en helhedsvurdering af ansøgers situation og personlige forhold. Forvaltningen var således ikke berettiget til at afslå ansøgers ønske om fortsat at have tilknyttet en personlig rådgiver alene med henvisning til hans sociale situation på afgørelsestidspunktet. Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse. Det Sociale Nævn 38

97 Bilag 2. Indkaldelsesbrev til kommunerne Til kommunalbestyrelserne i Hjørring, Jammerbugt og Rebild Kommuner Det Sociale Nævn gennemfører i år en praksisundersøgelse om efterværn, altså opretholdelse af foranstaltninger overfor børn og unge udover det 18. år og indtil det 23. år. Ifølge den rullende plan for hvilke kommuner, der indgår i praksisundersøgelser er det i år Hjørring, Jammerbugt og Rebild kommuner, der skal bidrage med sager til undersøgelsen. Vi vil gennemføre undersøgelsen som en forløbsundersøgelse. Det vil sige, at vi vil følge forløbet fra beslutning om iværksættelse af efterværn, og, så vidt muligt, indtil det bringes til ophør, enten fordi den unge fylder 23 år, eller fordi kommunen forinden har truffet beslutning om ophør eller den unge selv har ønsket, at efterværnet ophører. Vi vil således se på grundlaget for beslutningen om iværksættelse af efterværn, hvilke foranstaltninger der sættes i værk, om de eventuelt senere ændres, og på hvilket grundlag de bringes til ophør. Det ideelle ville derfor være, at vi kunne se på sager, hvor der er truffet afgørelse om efterværn for mere end 5 år siden, men ifølge det oplyste vil det være uforholdsmæssigt vanskeligt at fremfinde sager, hvor beslutningen om efterværn er truffet før den Vi skal derfor efter aftale med de udpegede kontaktpersoner bede kommunalbestyrelserne om at sende os samtlige sagsakter i de 14 sager, hvor der tidligst efter den er truffet beslutning om iværksættelse af efterværn. Ved samtlige sagsakter forstås også akter fra de sager om foranstaltninger for børn og unge, som er gået forud for efterværnet. Vi skal bede om alle akter frem til og med beslutning om ophør eller ophør som følge af, at den unge er fyldt 23 år. Herudover skal vi anmode om tilsendelse ar kommunens eventuelle generelle retningslinjer for behandling af sager om efterværn. Vi skal, ligeledes efter aftale med kontaktpersonerne, bede om at sagsakterne er os i hænde senest den 7. oktober, dog således at mindst 2 sager er modtaget inden udgangen af september. Akterne bedes fremsendt i kopi, da vi efter endt brug vil makulere dem. Vi planlægger, at vores undersøgelse (måling) af sagerne kan finde sted i oktober og at vi i november kan sende et rapportudkast i høring hos de deltagende kommuner. Repræsentanter for kommunerne vil desuden i høringsfasen blive indbudt til et dialogmøde, hvor vi i fælleskab kan drøfte undersøgelsens (foreløbige) resultater, og hvad det måtte give anledning til. Vi forventer at kunne offentliggøre den endelige rapport inden jul. I januar 2012 vil vi indbyde repræsentanter for samtlige nordjyske kommuner til et informationsmøde om undersøgelsen og dens resultater. Vi vedlægger til orientering det måleskema, som vi planlægger at bruge i forbindelse med undersøgelsen, og som vi har drøftet og gennemgået med kontaktpersonerne. Det kan dog vise sig, at der bliver behov for justeringer i skemaet, når vi ser de konkrete sager. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med alle 3 kommuner om undersøgelsen. Bilag 3. Måleskema Det Sociale Nævn 39

98 Det Sociale Nævn 40

99 Statsforvaltningen Nordjylland Slotspladsen Aalborg Tel

100 1 It-strategiudvalgets kommissorium Jammerbugt kommune Baggrund for etablering af et it-strategiudvalg Uddannelse og brug af den nyeste teknologi fremhæves ofte som afgørende elementer i forhold til vores mulighed for at kunne løse fremtidens udfordringer. Både når det gælder samfundet som helhed og ikke mindst i forhold til det enkelte menneskes muligheder for at udnytte egne ressourcer og potentialer. Fremtidens inkluderende folkeskole baserer sig på anvendelse af ny faglig viden og tidssvarende it-teknologi. Folkeskolen står også overfor et paradigmeskifte, hvor den bevæger sig fra den klassiske boglige undervisningskultur mod den bog- og papirløse skole. It-strategien skal bidrage til frigørelse af ressourcer til forberedelse og udvikling af nye læringsmetoder og -miljøer. Børnene og de unge i dagens folkeskole tilhører generationen af digitalt indfødte og anvender de sociale medier som en naturlig vej til dannelse af relationer og livslang læring. It-strategien skal understøtte denne udvikling og sikre, at Jammerbugt Kommune kvalificerer børnene og de unge til at agere konstruktivt i et fleksibelt og globalt kommunikationssamfund. Målet med en it-strategi er at sikre et fundament for en bredspektret digitalisering af skolen, hvor kravet om en øget faglighed i folkeskolen generelt gør det nødvendigt at udnytte de nye læringspotentialer og motivationsfaktorer, som anvendelsen af it frigør med henblik på at etablere nye, kreative og uformelle undervisnings- og læringsmiljøer, hvor innovation og eksperimenteren bidrager til kvalificeringen af elevens senere overgang til ungdomsuddannelserne og hele voksenlivet. It-strategien skal understøtte inklusionen ved at bane vej for udfoldelse af digitale læringsmiljøer og hermed øge og kvalificere undervisningsdifferentiering indenfor fællesskabets rammer. Itstrategien skal ligeledes medvirke til at styrke den interne og eksterne kommunikation, sikre transparens på alle læringsniveauer og understøtte udviklingen af en effektiv og sammenhængende evalueringskultur. Det er Jammerbugt kommunes klare mål at give eleverne en grundskoleuddannelse af høj faglig kvalitet. I et kommunikationssamfund indebærer dette, at der skabes et fundament for digital dannelse og uddannelse, hvor skolens undervisnings- og læringsmiljøer understøtter, udvikler og udfordrer elevens udvikling af digitale kompetencer. I den kommende debat om udmøntningen af den nationale strategi for it i folkeskolen (en digital folkeskole, publikation, regeringen aug. 2011), vil udviklingen af den digitale folkeskole derfor indgå som et væsentligt tema i udvalgets arbejde. Skolerne i Jammerbugt Kommune nedsætter derfor en strategigruppe med følgende kommissorium: Lave oplæg til politisk målsætning og udmøntningsplan for implementering af relevante itbaserede pædagogiske og organisatoriske ressourcer. Lave oplæg til politisk målsætning og udmøntningsplan for udbygning og vedligeholdelse af den nødvendige og udviklingsunderstøttende it-tekniske infrastruktur på skolerne. Være sparringsgruppe for skolerne. Arbejdspapir 1.udkast til SPU

101 2 Strategigruppens ansvarsområde Udvalgets generelle opgave er at følge og forholde sig til (alle) anliggender, der berører Jammerbugt kommunes anvendelse af it i såvel undervisnings- som administrative sammenhænge. Udvalget vil endvidere være det nødvendige forum, hvor it-strategi konkret udmøntes, samt hvor it-relaterede koordineringstiltag mellem Kommunens øvrige udvalg og fagteams, behandles. Endelig bør udvalget løbende være engageret i at formulere, evaluere og diskutere standarder for skolens it-anvendelser, samt generelt holde sig orienteret om udviklingen på it-området, herunder bl.a. undersøge muligheder for ekstern finansiering af it-aktiviteter hvis muligt. Vi anbefaler, at it-strategigruppen deltager i en eller to årlige nationale eller internationale ITkonferencer eller messer. Eksempler på arbejdsområder for strategivalget De læringsmæssige resurser i forbindelse med interaktive tavler og it-baseret udstyr Hvilke pædagogiske og organisatoriske mål anbefaler strategiudvalget der sættes for den økonomiske prioritering her tænkes på bl.a. læringsmiljø, inklusion samt koblingen til øvrige læringsresurser. Hvilken kompetenceudvikling skal skolerne understøttes i og er det i form af lokale kurser, vejledning, andet It-teknisk infrastruktur mm Hvilke mål anbefaler strategiudvalget der sættes for udbygning og vedligholdelse af den ittekniske infrastruktur mm., således at de pædagogiske og organisatoriske mål understøttes bedst muligt. Hvilket grundlag anbefaler strategigruppen for IT-afdelingens samarbejde med skolerne. Hvilke opgaver ønskes løst af IT-afdelingen Sparring og videndeling i skolevæsnet Hvordan sikres sammenhængskraft mellem strategigruppens arbejde og den kommende helhedsplan for skolevæsnet Hvordan kommunikere strategigruppen med skolerne, IT-afdelingen og politisk udvalg Hvordan sætter strategigruppen kommissoriets områder på dagsordenen i deres respektive fora Hvordan skal videndeling generelt finde sted Arbejdspapir 1.udkast til SPU

102 Hvad er målet med videndeling medarbejderne imellem Hvilke platforme skal benyttes Strategigruppen sammensætning og arbejdsform Strategigruppen består af 2 skolelederrepræsentanter, 2-4 lærerrepræsentanter (it-vejleder, skolebibliotekar, læsevejleder og/eller koordinator for kompetenceforum), 1-2 repræsentant(er) fra PPR, 2 repræsentanter fra IT-afdelingen samt pædagogisk administrativ konsulent. Sidstnævnte anbefaler vi er tovholder for gruppen. Vi anbefaler, at strategigruppens medlemmer er udpeget for en 2-årig periode for at sikre kontinuitet i gruppens arbejde. Strategigruppen kan invitere eksterne personer, som fremlægger nye ideer for hele gruppen. Strategigruppen og/eller tovholder nedsætter efter behov arbejdsgrupper til at løse særlige opgaver, fx udredninger og skriftlige oplæg. Arbejdsgruppernes medlemmer kan være fra strategigruppen, men også eksterne resursepersoner kan inddrages. Arbejdsgrupperne refererer til strategigruppen, subsidiært til tovholderen hvis det er mest hensigtsmæssigt. Strategigruppens medlemmer er forpligtet til at orientere om gruppens arbejde og drøfte relevante problemstillinger i deres respektive kollegiale fællesskaber med henblik på dels at kvalificere strategigruppens anbefalinger, dels at fremme den efterfølgende implementering. Repræsentanter fra strategigruppen er løbende til rådighed for orientering og Børn og fritid samt for skoleledergruppen. Tidsplan Foråret 2012 nedsættes strategigruppen og første møde afholdes. Strategigruppen aftaler internt arbejdsform og møderække. September 2012 afleverer strategigruppen oplæg jf. kommissoriet til skoleledergruppen til drøftelse. Herefter behandler Børn & familieudvalget it-strategiens målsætning, første del af udmøntningsplan og principper for den generelle udmøntningsplan. Januar 2013 mødes it-strategigruppen og revurderer udmøntningsplanen og indstiller eventuelle ændringer til skoleledergruppen. Vi anbefaler herefter at strategigruppen mødes en gang i kvartalet og herudover efter behov. Klaus Toft, Henrik Vandrup og René Henriksen Arbejdspapir 1.udkast til SPU

103 Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) Rapport IT Optima A/S

104 DEK SIP Benchmarking Introduktion Rapporten I denne rapport findes resultaterne af den gennemførte DEK SIP Benchmarking. Rapporten består af 4 rapportelementer som vist i figuren nedenfor. Hvert rapportelement er opbygget med et stigende detaljeringsniveau jo længere man kommer ned i rapporten. Ønsker man at arbejde operationelt med resultaterne af brugerundersøgelsen, er der adgang til et web-baseret analyseværktøj, Targit, hvor der er mulighed for arbejde detaljeret med analysens resultater. Vejledning hertil findes på portalen. Fritekstrapporten er en separat rapport, hvor alle kommentarer fra brugerne er samlet. Elementer i rapporten DEK SIP Benchmarking består af nedenstående hovedelementer. Rapportelementer Kompleksitet (it-profil) It-styring It-omkostninger Bruger- Undersøgelse Input Økonomi regnskabstal Kilde: it-/økonomiafd. (Økonomi-indateringsark) Kompleksitet (Selvvurdering og audit) Kilde: it-afd./ledelsen (Spørgeskema) Brugerundersøgelse Kilde: it-brugere (Spørgeskema) Targit analyseværktøj Fritekst rapport For yderligere detaljer, se indholdsfortegnelsen. Peergruppeinformationer Den gruppe kommuner, der er benchmarket i forhold til er en "peergruppe". Peergruppen i denne rapport består af: Peergruppe: Billund Kommune (2009), Frederiksberg Kommune (2009) Gentofte Kommune (2009), Hedensted Kommune (2009) Hvidovre Kommune (2009), Køge Kommune (2009) Roskilde Kommune (2009), Svendborg Kommune (2009) Albertslund Kommune (2010), Brønderslev Kommune (2010) Hjørring Kommune (2010) Peergruppen anvendes i alle rapportens benchmarks. IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011)

105 DEK SIP Benchmarking Introduktion Indholdsfortegnelse Side It-omkostninger 1 Totale it-omkostninger 2 Kapitalomkostninger 3 Driftsomkostninger 4 Personrelaterede omkostninger 5 Kompleksitet 6 Opsummering 7 Indkøb 11 Infrastruktur 12 Pædagogik og it 16 Applikationer 17 Ressourcer 18 Support 20 It-sikkerhed 22 Grøn it 24 It-styring 25 Modenhedsprofil 26 Strategisk overensstemmelse 27 Værdigenerering 29 Risikostyring, sikkerhed og regelstyring 31 Ressourcestyring 32 Performanceopfølgning 33 Brugerundersøgelse 34 Brugerprofil 35 Brugerne 36 Top 5 og Bund 5 37 Driftsoplevelse 38 Support 39 Undervisningsunderstøttelse 40 Kompetencer 43 Kompetenceudvikling 44 Grøn it 45 Intern benchmarking 46 Brugerprofil (elever) 48 Brugerne (elever) 49 Driftsoplevelse (elever) 50 Undervisningsunderstøttelse (elever) 51 Kompetencer (elever) 52 Grøn it (elever) 53 Intern benchmarking (elever) 54 Bilag: Forklaring til it-omkostningerne 55 IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011)

106 It-omkostninger Indledning It-omkostninger I dette afsnit præsenteres it-omkostningerne. Indhold Totale it-omkostninger Kapitalomkostninger Driftsomkostninger Personrelaterede omkostninger Læseguide På de følgende sider vises omkostningerne for hhv. kommunen og peergruppen. Opdelingen er fremhævet ved hjælp af de grå bokse. Såfremt kommunen tidligere har gennemført en DEK SIP analyse vil resultatet af denne analyse blive holdt op imod resultatet fra den forrige analyse. Kommunens udvikling i forhold til den forrige analyse vil fremgå af kolonnen % hvor rød indikerer en stigning og grøn et fald i omkostningerne. Kommune Peergruppe 2011 % 2010 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Kapitalomkostninger pr. it-bruger stk % Hardwareomkostninger % Softwareomkostninger % Omkostninger til datakommunikation % Eksterne projektomkostninger % Farvekoden til venstre for kommunens tal viser hvordan disse ligger i forhold til benchmark. Farvekoden er lavet ud fra antagelsen om at benchmarktallene er normalfordelte. Normalfordelingen er en statistisk model, som bruges til at vise, hvordan et stort antal statistiske elementer fordeler sig omkring gennemsnittet med en given spredning. Da de data, der bruges i denne analyse, er resultatet af mange små tilfældige uafhængige bidrag, vil normalfordelingen være velegnet til at beskrive resultatet. For alle forskellige data er gennemsnittet beregnet for alle kommuner i peergruppen. Endvidere er spredningen beregnet. Denne er et udtryk for hvor tæt på gennemsnittet data ligger. Ud fra spredningen har vi beregnet de grænseværdier, som skiller de midterste 33% fra de laveste og de højeste værdier, og vi har farvelagt denne kommunes tal som vist i figuren: Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Benchmark Normalisering af benchmark Normaliseringen foretages ved, at omkostningerne bliver opgjort pr. it-bruger (se opgørelsen af it-brugere nederst på siden). Peer kommunen er en beregnet kommune med samme antal it-brugere som i kommunen i denne undersøgelse. Kilder De primære kilder til dette afsnit er it-afdelingen og/eller økonomiafdelingen. Kapital- og driftsomkostninger er oplyst fra it-afdelingen og/eller økonomiafdelingen, der har leveret data med udførlige konventioner for afgrænsning, periodisering mv. Se forklaring til opgørelsesprincipper for økonomital i bilaget bagerst i rapporten. Opgørelsesperiode Kapitalomkostninger Driftsomkostninger Antal it-brugere Antal af it-brugere bruges til at opgøre omkostningerne pr. it-bruger og til at foretage normaliseringen. Antal elever Antal lærere Antal pædagogiske it-vejledere Antal tekniske it-vejledere - 1. level Antal it-brugere (totalt) IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 1

107 It-omkostninger Totale it-omkostninger Totale it-omkostninger Kapitalomkostninger Driftsomkostninger Jammerbugt Peer kommune Grafguide: Grafen udtrykker de årlige it-omkostninger, fordelt på kapital og drift, sammenlignet med benchmark. Jammerbugt Peer kommune 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% It-omkostninger Kapitalomkostninger Driftsomkostninger Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% It-omkostninger pr. it-bruger stk Kapitalomkostninger Driftsomkostninger It-omkostninger pr. elev stk Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 2

108 It-omkostninger Kapitalomkostninger Kapitalomkostninger Hardwareomkostninger Softwareomkostninger Omkostninger til datakommunikation Eksterne projektomkostninger Interne projektomkostninger i it-afdelingen Øvrige kapitalomkostninger Jammerbugt Peer kommune Grafguide: Grafen udtrykker de årlige kapitalomkostninger i forhold til it fordelt på underposter. Jammerbugt Peer kommune 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Kapitalomkostninger Hardwareomkostninger Softwareomkostninger Omkostninger til datakommunikation Eksterne projektomkostninger Interne projektomkostninger i it-afdelingen Øvrige kapitalomkostninger Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Kapitalomkostninger pr. it-bruger stk Hardwareomkostninger Softwareomkostninger Omkostninger til datakommunikation Eksterne projektomkostninger Interne projektomkostninger i it-afdelingen Øvrige kapitalomkostninger Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 3

109 It-omkostninger Driftsomkostninger Driftsomkostninger Vedligeholdelsesomkostninger hardware Vedligeholdelsesomkostninger software Omkostninger til datakommunikation Lønomkostninger i alt Ekstern uddannelse Ekstern assistance/outsourcing Jammerbugt Peer kommune Grafguide: Grafen udtrykker de årlige driftsomkostninger i forhold til it fordelt på underposter. Jammerbugt Peer kommune 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Driftsomkostninger Vedligeholdelsesomkostninger hardware Vedligeholdelsesomkostninger g software Omkostninger til datakommunikation Lønomkostninger i alt Ekstern uddannelse Ekstern assistance/outsourcing Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Driftsomkostninger pr. it-bruger stk Vedligeholdelsesomkostninger hardware Vedligeholdelsesomkostninger software Omkostninger til datakommunikation Lønomkostninger i alt* Ekstern uddannelse Ekstern assistance/outsourcing *Lønomkostninger i alt Jammerbugt 18,9% 74,8% 6,2% Benchmark 20,4% 64,6% 15,0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Drift/vedligeholdelse Support/Service Desk Strategi/ledelse/administration Grafguide: Grafen udtrykker andelen af delomkostningerne til lønomkostningerne, som er en del af driftsomkostningerne. Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Lønomkostninger i alt pr. it-bruger stk Drift/vedligeholdelse Support/Service Desk Strategi/ledelse/administration Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 4

110 Udvikling/projekter It-omkostninger Personrelaterede omkostninger Personrelaterede omkostninger Drift/vedligeholdelse kr kr kr kr kr kr kr kr 0 Support/Service Desk Strategi/ledelse/administration Jammerbugt Peer kommune Grafguide: Grafen udtrykker fordelingen af kommunens samlede personrelaterede omkostninger. Dvs. interne lønomkostninger og eksterne omkostninger til assistance og outsourcing, inkl. projektomkostninger. Jammerbugt Peer kommune 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Personrelaterede omkostninger Intern Ekstern Drift/vedligeholdelse Support/Service Desk Strategi/ledelse/administration Udvikling/projekter Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Personrelaterede omkostninger pr. it-bruger stk Drift/vedligeholdelse Support/Service Desk Strategi/ledelse/administration Udvikling/projekter Outsourcingsgrad Jammerbugt Peergruppe 2011 Benchmark Outsourcingsgrad* 16,6% 12,7% Drift/vedligeholdelse 51,2% 14,0% Support/Service Desk 0,0% 0,8% Strategi/ledelse/administration 0,0% 2,0% Udvikling/projekter - 51,4% *Eksterne omkostninger / totale omkostninger Intern bemanding Mandeår - Total intern bemanding Mandeår - Drift/vedligehold Mandeår - Support/Service Desk Mandeår - Strategi/ledelse/administration Mandeår - Udvikling/projekter Jammerbugt ,8 0,5 2,1 0,2 0,0 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 5

111 Kompleksitet Indledning Kompleksitet I dette afsnit præsenteres de faktorer, der beskriver kompleksiteten af kommunens it-service. I afsnittet sammenlignes informationer om kommunens størrelse og organisering, it-infrastrukturen, applikationer, ressourcer i it-organisationen, et indblik i it-sikkerhed (der er her ikke tale om en DS484 gab-analyse), nøgletal vedr. borger- og virksomhedshenvendelser og grøn it. Indhold Opsummering Indkøb Infrastruktur Pædagogik og it Applikationer Ressourcer Support It-sikkerhed Grøn it Kilder Den primære kilde til dette afsnit er medarbejderne i it-afdelingen, som for nogle oplysninger har involveret skolerne. Data er indsamlet via et spørgeskema, hvor der stilles spørgsmål af faktuel karakter. Læseguide På de følgende sider vises kompleksitetstallene for hhv. kommunen og peergruppen. Opdelingen er fremhævet ved hjælp af de grå bokse. Kommune Peergruppe It-arbejdspladser Enhed Laveste 33% Benchmark Højeste 33% It-arbejdspladser (totalt) Antal Stationære pc er Antal Bærbare pc er Antal Netbooks Antal Terminaler tynde klienter Antal Farvekoden til venstre for kommunens tal viser hvordan disse ligger i forhold til benchmark. Farvekoden er lavet ud fra antagelsen om at benchmarktallene er normalfordelte. Normalfordelingen er en statistisk model, som bruges til at vise, hvordan et stort antal statistiske elementer fordeler sig omkring gennemsnittet med en given spredning. Da de data, der bruges i denne analyse, er resultatet af mange små tilfældige uafhængige bidrag, vil normalfordelingen være velegnet til at beskrive resultatet. For alle forskellige data er gennemsnittet beregnet for alle kommuner i peergruppen. Endvidere er spredningen beregnet. Denne er et udtryk for hvor tæt på gennemsnittet data ligger. Ud fra spredningen har vi beregnet de grænseværdier, som skiller de midterste 33% fra de laveste og de højeste værdier, og vi har farvelagt denne kommunes tal som vist i figuren: Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Benchmark Normalisering af benchmark Benchmarkdata i dette afsnit er normalt ikke normaliseret. Nogle steder er der foretaget en normalisering ud fra f.eks. antal brugere eller antal elever. Dette fremgår tydeligt af teksten IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 6

112 Kompleksitet Opsummering Kommunen Jammerbugt Peergruppe Primære organisationsform vedr. skole-it Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Central drift og support for al it i hele kommunen X 45% Central drift og support for skole-it i hele kommunen 0% Decentral drift og support for den enkelte skole 0% Et mix af ovenstående 55% Nøgletal vedr. skoleområdet Ansatte på skoleområdet Antal Ansatte i hele kommunen Antal Skoleområdets andel af det totale antal ansatte i kommunen % 13% 15% 18% 20% Skoler i kommunen Antal Borgere i kommunen Antal It-arbejdspladser Antal Antal it-brugere (totalt) Antal elever (totalt) Antal lærere (totalt) Antal ledere (totalt) Antal pædagogisk it-vejledere (totalt) Antal teknisk it-vejledere (totalt) Antal it-supportere (totalt) Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Jammerbugt Benchmarksammenligning Jammerbugt Peergruppe Kommunen Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% It-brugere (totalt) Antal Elever (totalt) Antal Lærere (totalt) Antal Ledere (totalt) Antal Pædagogisk it-vejledere (totalt) Antal Teknisk it-vejledere (totalt) Antal It-supportere (totalt) Antal Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 7

113 Kompleksitet Opsummering Infrastruktur Antal lærere pr. pc Antal elever pr. pc Andel af lokaler med smartboards 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Andel af skoler med trådløst net for elevers egne pc'er (kun internet) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Andel af skoler med trådløst net for elevers egne pc'er (+servere, printere) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Antal serverinstanser (totalt) Servernes virtualiseringsfaktor 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% It-udstyrets udskiftningsgrad (andel af itudstyr der udskiftes hvert år) 0% 5% 10% 15% 20% 25% Standarder for it-udstyr (høj score = lav grad) Omfang af overvågning 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Jammerbugt Benchmarksammenligning Jammerbugt Peergruppe Infrastruktur Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Lærere pr. pc Antal 0,4 2,5 3,3 4,1 Elever pr. pc Antal 3,5 3,3 3,7 4,0 Lokaler med smartboards % 38% 12% 14% 15% Skoler med trådløst net for elevers egne pc'er (kun internet) % 21% 27% 48% 69% Skoler med trådløst net for elevers egne pc'er (+servere, printere) % 57% 8% 26% 45% Serverinstanser (totalt) Antal Servernes virtualiseringsfaktor % 100% 6% 23% 40% It-udstyrets udskiftningsgrad % 24% 13% 15% 17% Standarder for it-udstyr (høj score = lav grad) Omfang af overvågning % 100% 42% 56% 70% Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 8

114 Kompleksitet Opsummering Applikationer Antal Operativsystemer (forskellige) Omfang af ekstern hostning af applikationer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Standarder for software (høj score = lav grad) Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Jammerbugt Ressourcer Medarbejderomsætningshastighed i itafdelingen (seneste 12 mdr.) 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% Uddannelsesdage i it-afdelingen pr. itmedarbejder (seneste 12 mdr.) Antal projekttimer (seneste 12 måneder) Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Jammerbugt Benchmarksammenligning Jammerbugt Peergruppe Applikationer Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Operativsystemer (forskellige) Antal Omfang af ekstern hostning af applikationer % 44% 51% 58% 65% Standarder for software (høj score = lav grad) Ressourcer Medarbejderomsætningshastighed i it-afdelingen % 0% 1% 4% 7% Uddannelsesdage i it-afdelingen pr. it-medarbejder Antal Projekttimer (seneste 12 måneder) Antal Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 9

115 Kompleksitet Opsummering Support It-support pr brugere 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 It-systemernes formelle supportperiode (100% = 365 x 24 timer) 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Jammerbugt It-sikkerhed Sikkerhedsforanstaltninger (lokale data, sikring af data, servere og uautoriseret adgang) Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger (nødforanstaltninger, testmiljøer, nødplaner) Backup Virushåndtering Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Jammerbugt Benchmarksammenligning Jammerbugt Peergruppe Support Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% It-support pr brugere Antal 0,46 0,59 0,65 0,71 It-systemernes formelle supportperiode % 19% 13% 16% 19% It-sikkerhed Sikkerhedsforanstaltninger ,9 65,2 70,2 75,2 Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger ,1 28,7 35,1 41,6 Backup ,7 53,5 66,7 79,9 Virushåndtering ,0 82,5 88,6 94,6 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 10

116 Kompleksitet Indkøb Indkøb i kommunen Jammerbugt Peergruppe Antal it-leverandører Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Leverandører af it til skoleområdet Antal Andel af it-omkostninger centralt/decentralt Undervisningssystemer, der indkøbes centralt % 5% 55% 69% 83% It-indkøb der formelt varetages af it-afdelingen % 72% 66% 78% 91% It-indkøb der reelt foretages af it-afdelingen % 72% 58% 73% 88% Vurdering af support fra it-underleverandører Utilfredss fredsstillende Oplevelse Tilfredsstillende Databaser Operativsystemer Servere og centrale systemenheder Basisapplikationer Aktive netværksenheder Brugernes pc er, printere m.m. Forældreintra Undervisningssystemer Ikke vigtigt Behov Vigtigt Grafguide: De enkelte punkter i diagrammet udtrykker, hvor vigtigt det er for it-afdelingen at få hjælp/support til de pågældende områder fra it-underleverandører, samt hvordan den hjælp/support der ydes opleves. Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 11

117 Kompleksitet Infrastruktur Kommunens infrastruktur Jammerbugt Peergruppe It-arbejdspladser Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% It-arbejdspladser (totalt) Antal Stationære pc er Antal Bærbare pc er Antal Netbooks Antal Terminaler - tynde klienter Antal Øvrigt udstyr Hjemmearbejdspladser Antal Switche, routere, hubs og access points Antal Diskplads (GB på servere og NAS og/eller SAN) Antal Mobiltelefoner Antal Digitale kameraer Antal Digitale videooptagere Antal Printere (netværksopkoblede, der supporteres af it-afdelingen) Antal Typer af it-udstyr Stationære pc er (inkl. hjemmearbejdspladser) Bærbare pc er (inkl. hjemmearbejdspladser) Netbooks Terminaler - tynde klienter 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Jammerbugt Benchmark Grafguide: Grafen udtrykker, hvor stor en andel af it-arbejdspladserne der er bestykket med de pågældende typer it-udstyr. It-udstyrets udskiftningsgrad Brugernes pc er Servere (herunder mainframes) Smartboards Printere (netværksopkoblede, der supporteres af it-afdelingen) 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Jammerbugt Benchmark Grafguide: Grafen udtrykker, hvor stor en andel af de pågældende typer hardware der udskiftes årligt. Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 12

118 Kompleksitet Infrastruktur Standarder for it-udstyr Stationære pc er Bærbare pc er Terminaler - tynde klienter Smartboards Printere (netværksopkoblede, der supporteres af it-afdelingen) Servere (herunder mainframes) Centrale disksystemer (eks. NAS, SAN) Switche, routere, hubs og access points Høj grad af standardisering Jammerbugt Benchmark Lav grad af standardisering Grafguide: De enkelte punkter i diagrammet udtrykker, i hvilken grad kommunen har fastlagt standarder for indkøb, specifikationer, mv. på de pågældende typer af itudstyr - Høj score = lav grad af standardisering. Servere og netværk Jammerbugt Peergruppe Servere Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Fysiske servere (totalt) Antal 0 Entry Level Antal 0 Midrange Antal 0 High End Antal 0 Virtualiserede servere (totalt) Antal 3 Entry Level Antal 3 Midrange Antal 0 High End Antal 0 "Virtuelle" operativsystemer (totalt) Antal 31 Entry Level Antal 31 Midrange Antal 0 High End Antal 0 Serverinstanser (totalt) Antal Entry Level Antal Midrange Antal High End Antal Servernes virtualiseringsfaktor % 100% 6% 23% 40% Enheder på kommunens netværk Enheder totalt på skolernes netværk (pc'er, servere, disksystemer, printere, routere mv.) Antal Skolens egne pc'ere Antal Elevers egne pc'ere Antal Andel af elev pc'ere % 52% 3% 5% 8% Datakommunikationsmetode Fast opkoblede enheder Antal Trådløse enheder Antal Trådløse netværk på kommunens skoler Elevadgang med egen pc (kun internet) % 21% 27% 48% 69% Elevadgang med egen pc (internet, servere og printere) % 57% 8% 26% 45% Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 13

119 Kompleksitet Infrastruktur Omfang af overvågning LAN/WAN (herunder kommunikationsmedier, routere, switche, firewalls etc.) Netværksprintere Disksystemer og servere Driftjobs (databasevedligehold, backup, beregninger o.lign.) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jammerbugt Benchmark Grafguide: Grafen udtrykker, i hvilket omfang kommunen foretager proaktiv overvågning af systemerne f.eks. via system management-værktøjer Høj score = overvågning af alle systemer. Tilgængelighed til smartboards Jammerbugt Peergruppe Smartboards Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Smartboards (totalt) Antal Lokaler med smartboards % 38% 12% 14% 15% gjol % 0% pand % 6% aaby % 14% salt % 14% tran % 21% oreb % 30% norh % 31% bier % 41% jets % 42% skov % 45% fjer % 68% brov % 90% trek % 100% thor % 100% Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 14

120 Kompleksitet Infrastruktur Tilgængelighed til pc'ere Jammerbugt Peergruppe Pc'ere til lærere Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Lærere pr. pc Antal 0,4 2,5 3,3 4,1 thor Antal 0,2 trek Antal 0,2 pand Antal 0,2 norh Antal 0,3 gjol Antal 0,3 salt Antal 0,4 skov Antal 0,4 bier Antal 0,4 fjer Antal 0,4 aaby Antal 0,4 oreb Antal 0,5 tran Antal 0,5 brov Antal 0,9 jets Antal 1,3. Pc'ere til elever Elever pr. pc Antal 3,5 3,3 3,7 4,0 thor Antal 1,4 trek Antal 2,3 skov Antal 2,5 tran Antal 2,7 oreb Antal 2,8 salt Antal 3,0 fjer Antal 3,2 norh Antal 3,3 gjol Antal 3,3 bier Antal 3,5 pand Antal 3,7 brov Antal 3,9 aaby Antal 4,2 jets Antal 10,2 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 15

121 Kompleksitet Pædagogik og it Pædagogik og it Jammerbugt Peergruppe It-vejledning og it-support Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Ressourcer til pædagogisk it-vejledning (mandeår) Antal 2,5 0,8 1,3 1,8 Elever pr. pædagogisk it-vejleder Antal Elever pr. teknisk it-vejleder Antal Elever pr. it-supporter Antal Pædagogisk it-vejledning Tidsforbrug på pædagogisk it-vejledning pr. elev (min./år) Antal 19,2 14,2 22,6 31,0 norh Antal 0,0 aaby Antal 11,3 bier Antal 12,0 brov Antal 12,7 skov Antal 14,5 fjer Antal 22,0 trek Antal 24,2 salt Antal 24,4 tran Antal 24,5 gjol Antal 24,7 pand Antal 32,0 oreb Antal 33,3 jets Antal 34,1 thor Antal 39,1. Teknisk it-vejledning Tidsforbrug på teknisk it-vejledning pr. elev (min./år) Antal 5,8 40,3 49,6 59,0 tran Antal 0,0 pand Antal 0,0 gjol Antal 0,0 norh Antal 0,0 salt Antal 0,0 oreb Antal 0,0 jets Antal 0,0 bier Antal 0,0 aaby Antal 0,0 skov Antal 0,0 brov Antal 0,0 fjer Antal 0,0 trek Antal 86,6 thor Antal 140,2 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 16

122 Kompleksitet Applikationer Skolernes applikationer Jammerbugt Peergruppe Antal applikationer Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Undervisningssystemer Antal Basisapplikationer (Mail, Office, etc.) Antal Workgroup (portaler/intranet) Antal Antal forskellige operativsystemer Stationære og bærbare pc'er Antal Servere og mainframes Antal Databaser der supporteres af it-afdelingen Databasetyper Antal Datamængde (GB) Antal Omfang af ekstern hostning af applikationer Undervisningssystemer Basisapplikationer (Mail, Office, etc.) Workgroup (portaler/intranet) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jammerbugt Benchmark Grafguide: Grafen udtrykker, hvor stor en andel af de pågældende applikationer der hostes eksternt. Standarder d for software Operativsystem (servere) Applikationer på servere Operativsystem (brugernes pc'er) Applikationer på brugernes pc'er Jammerbugt Benchmark Grafguide: Grafen udtrykker, i hvilken grad it-afdelingen har beskrevet og implementeret faste standarder, f.eks. producent, version, sprog, opsætning, mv., for software Høj score = lav grad af beskrevne og implementerede standarder. Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 17

123 Kompleksitet Ressourcer It-medarbejdere Jammerbugt Peergruppe Medarbejderomsætningshastighed Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% It-afdelingen (seneste 12 mdr.) % 0% 1% 4% 7% Uddannelse Uddannelsesdage i it-afdelingen pr. it-medarbejder (seneste 12 mdr.) Antal Drift Placering af viden og opgaver på én enkelt medarbejder* *Lav score = viden eller opgaver er i høj grad placeret på én enkelt medarbejder, således at opgaver ikke kan udføres, når personen ikke er til stede (single point of failure) Faglig kompetence Drift (basis-pc) Drift (applikationer) Support (basis-pc) Support (applikationer) Ikke relevant Udvikling/projekter Jammerbugt Benchmark Grafguide: Grafen udtrykker den gennemsnitlige faglige kompetence for medarbejderne i it-afdelingen Høj score = høj faglig kompetence. Anciennitet Drift (basis-pc) Drift (applikationer) Support (basis-pc) Support (applikationer) Ikke relevant Udvikling/projekter Grafguide: Grafen udtrykker den gennemsnitlige anciennitet i it-afdelingen målt i mandeår. Jammerbugt Benchmark Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 18

124 Kompleksitet Ressourcer Projekter Jammerbugt Peergruppe Projekttimer de seneste 12 måneder Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Projekttimer (totalt) Antal Basis-pc Antal Applikationer Antal It-projekter de seneste 12 måneder Projekter (totalt) Antal 0 1,9 3,0 4,1 Projekter på op til 449 timer Antal 0 0,8 1,7 2,6 Projekter på timer Antal 0 1,1 1,3 1,6 Projekter på timer Antal 0 0,0 0,0 0,0 Projekter på over 1800 timer Antal 0 0,0 0,0 0,0 It-projekter (basis-pc) de seneste 12 måender Projekter (basis-pc) Antal 0 1,0 2,3 3,7 Projekter på op til 449 timer Antal 0 0,3 1,3 2,3 Projekter på timer Antal 0 0,6 1,0 1,4 Projekter på timer Antal 0 0,0 0,0 0,0 Projekter på over 1800 timer Antal 0 0,0 0,0 0,0 It-projekter (applikationer) de seneste 12 måneder Projekter (applikationer) Antal 0 0,4 0,7 0,9 Projekter på op til 449 timer Antal 0 0,1 0,3 0,6 Projekter på timer Antal 0 0,1 0,3 0,6 Projekter på timer Antal 0 0,0 0,0 0,0 Projekter på over 1800 timer Antal 0 0,0 0,0 0,0 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 19

125 Kompleksitet Support Mandeår i it-supportfunktionen It-kontaktpersoner (decentrale ressourcer der tilhører it-afdelingen) Helpdesk/formel supportfunktion (centrale ressourcer der tilhører itafdelingen) Ekstern Helpdesk/support (varetages 100% af leverandør) Jammerbugt Benchmark Grafguide: Grafen udtrykker fordelingen af ressourcer i it-supportfunktionen målt i mandeår. Tallene er ikke normaliseret. It-support Jammerbugt Peergruppe It-support pr brugere Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% It-support (totalt) Antal 0,46 0,59 0,65 0,71 It-kontaktpersoner Antal 0,06 0,39 0,47 0,55 Helpdesk/formel supportfunktion Antal 0,40 0,09 0,18 0,27 Ekstern Helpdesk/support Antal 0,00-0,00 0,01 Supportperiode Jammerbugt Peergruppe It-systemernes formelle supportperiode Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Supportperiode (100% = 365 x 24 timer) % 19% 13% 16% 19% Hverdage Timer 7,5 5,3 6,4 7,5 Lørdage Timer 0,0 0,0 0,0 0,0 Søn- og helligdage Timer 0,0 0,0 0,0 0,0 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 20

126 Kompleksitet Support Service Level Agreement Jammerbugt Peergruppe Findes følgende Service Level Agreement elementer? Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Reaktionstid på pc er Ja/Nej Ja 33% Reaktionstid på printere Ja/Nej Ja 33% Reaktionstid på andet udstyr (tavler, skannere m.fl) Ja/Nej Ja 33% Reaktionstid på udstyr ifb. Prøver Ja/Nej Ja 33% Reaktionstid på brugeroprettelse Ja/Nej Ja 33% Reaktionstid på software Ja/Nej Ja 33% Løsningstid på pc er Ja/Nej Ja 0% Løsningstid på printere Ja/Nej Ja 0% Løsningstid på andet udstyr (tavler, skannere m.fl) Ja/Nej Nej 0% Løsningstid på udstyr ifb. Prøver Ja/Nej Ja 0% Løsningstid på brugeroprettelse Ja/Nej Ja 0% Løsningstid på software Ja/Nej Ja 0% Oppetider på software Ja/Nej Nej 0% Logontid (pc-opstartstid) Ja/Nej Nej 0% Logontid (program-opstartstid) Ja/Nej Nej 0% Aftalt reaktionstid Pc er Minutter Printere Minutter Andet udstyr (tavler, skannere m.fl) Minutter Udstyr ifb. Prøver Minutter Brugeroprettelse Minutter Software Minutter Overholdelse af reaktionstid Pc er % 99% Printere % 99% Andet udstyr (tavler, skannere m.fl) % Udstyr ifb. Prøver % 100% Brugeroprettelse % 99% Software % 99% Aftalt løsningstid Pc er Minutter Printere Minutter Andet udstyr (tavler, skannere m.fl) Minutter Udstyr ifb. Prøver Minutter Brugeroprettelse Minutter Software Minutter Overholdelse af løsningstid Pc er % 99% Printere % 98% Andet udstyr (tavler, skannere m.fl) % Udstyr ifb. Prøver % 100% Brugeroprettelse % 99% Software % 98% Aftalt oppetid Software % Aftalt logontid Pc-opstartstid Minutter Programopstartstid Minutter Oplevet logontid (besvaret i brugerundersøgelsen) Pc-opstartstid (lærere og pædagogisk it-vejleder) Minutter 3,7 4,0 4,4 4,9 Programopstartstid (lærere og pædagogisk it-vejleder) Minutter 3,8 3,8 4,2 4,6 Pc-opstartstid (elever) Minutter 4,4 4,2 4,7 5,3 Programopstartstid (elever) Minutter 3,7 3,7 4,1 4,5 Tabelguide: Benchmark vedr. Service Level Agreement elementer udtrykker andelen i peergruppen der har svaret ja. Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 21

127 Kompleksitet It-sikkerhed Sikkerhedspolitikker Jammerbugt Peergruppe Sikkerhedspolitik vedr. følsomme/kritiske data Enhed 2011 Benchmark Sikkerhedspolitik der tillader lagering af følsomme/kritiske data lokalt Ja/Nej Nej 30% Tabelguide: Benchmark angiver andelen af kommuner der har en sikkerhedspolitik på dette område. Jammerbugt Peergruppe Sikring af data på medarbejdernes computere Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Sikring af lokale data ,0 7,6 22,9 38,2 Tyverisikring - stationære computere ,0 10,3 26,2 42,1 Tyverisikring - bærbare computere ,0 7,3 23,8 40,3 Sikring mod uautoriseret adgang Sikring mod uautoriseret adgang (høj score = effektiv sikring) ,2 77,5 83,2 88,9 Ved kommunikation med eksterne afdelinger ,0 75,3 83,3 91,3 Ved fjernadgang for eksterne medarbejdere ,3 89,0 92,8 96,7 Ved kommunikation med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ,3 80,8 85,7 90,6 Ved internetkommunikation ,0 63,4 74,2 85,0 Anvendelse af nyeste sikkerhedsopdateringer Nyeste sikkerhedsopdateringer ,3 69,4 74,5 79,7 Aktive netværksenheder ,3 70,9 78,8 86,7 Servere og centrale systemenheder ,0 78,8 83,3 87,8 Post-/kalenderprogrammer ,0 62,4 69,4 76,5 Kontorprogrammer ,3 62,0 69,7 77,4 Web-browsere og instant messaging ,0 60,7 68,2 75,7 Fysisk sikring af servere og systemkritiske enheder Fysisk sikring ,3 76,1 84,8 93,6 I aflåste lokaler ,3 84,2 90,9 97,6 Så kun autoriserede personer har fysisk adgang ,3 82,0 89,4 96,7 Med præventive foranstaltninger ,3 58,8 74,3 89,7 Tabelguide: Hvor intet andet er angivet er en høj score lig med stort omfang. Sikkerhedsforanstaltninger Backup Jammerbugt Peergruppe Backupkontrol Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Omfang af backupkontrol (høj score = hyppig kontrol) ,4 44,5 60,6 76,7 Backupdata er valide ,7 22,1 42,4 62,8 Backup er foretaget ,0 61,5 78,8 96,1 Sikring af backupdata Opbevaring af backupdata (høj score = høj sikring) ,0 58,7 72,7 86,7 Aflåst ,0 74,6 88,9 - Brandsikret ,0 58,8 77,8 96,7 Fysisk adskilt fra serverrummet ,0 58,8 77,8 96,7 Fysisk adskilt fra kommunen ,0 14,7 36,4 58,1 Jammerbugt Peergruppe Politikker for brugen af skolens pc er Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Virus og brug af antivirus ,0 72,6 83,3 94,1 Hacking ,7 63,7 75,0 86,3 Backup ,0 70,9 83,3 95,7 Chat ,7 25,8 36,4 46,9 Anvendelse af uautoriseret programmel ,3 62,4 72,7 83,0 Download af film, musik, pornografiske sider o.lign ,7 59,1 69,7 80,2 Tabelguide: En høj score er lig med meget restriktive politikker. Anvendelses politikker Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 22

128 Jammerbugt Peergruppe Sikring mod driftsnedbrud Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger ifm. driftsnedbrud ,4 37,5 49,0 60,5 De aktive netværksenheder (UPS, overvågning, o.lign.) ,3 31,0 47,0 62,9 De aktive netværksenheder (Redundans - On-Site) ,0 20,3 37,0 53,8 De aktive netværksenheder (Redundans - Off-Site) ,3 8,1 16,7 25,2 Servere og centrale systemenheder (UPS, overvågning, o.lign.) ,0 62,0 75,7 89,5 Servere og centrale systemenheder (Redundans - On-Site) ,0 38,1 56,7 75,2 Servere og centrale systemenheder (Redundans - Off-Site) ,9 29,6 44,3 Nødforanstaltninger ved driftsnedbrud Omfang af nødforanstaltninger ,4 50,4 60,1 69,8 Aktive netværksenheder ,0 58,8 71,2 83,6 Servere og centrale systemenheder ,0 51,6 66,7 81,7 Brugernes pc er, printere m.m ,3 29,5 42,4 55,4 Sikring af datakommunikation Sikring af datakommunikation (høj score = effektiv sikring) ,9 49,0 63,6 78,3 Ved kommunikation med eksterne afdelinger ,0 45,0 61,9 78,8 Ved fjernadgang for eksterne medarbejdere ,0 53,9 69,0 84,2 Ved internetkommunikation ,7 43,9 60,6 77,3 Testmiljøer Omfang af testmiljøer ,9 13,1 29,3 45,5 Undervisningssystemer ,3 15,3 31,8 48,3 Basisapplikationer (Mail, Office, etc.) ,3 11,2 27,3 43,4 Backupdata ,0 10,6 28,8 46,9 Beredskabsplan Beskrevne nødplaner ,8 14,9 28,8 42,7 Aktive netværksenheder ,0 3,0 15,1 27,3 Servere og centrale systemenheder ,0 16,1 33,3 50,6 Brugernes pc er, printere m.m ,3 13,2 27,3 41,3 Backupdata (gennemførsel af restore) ,0 21,2 39,4 57,6 Efterprøvelse af nødplaner ,7-6,1 12,7 Aktive netværksenheder ,0-4,5 11,0 Servere og centrale systemenheder ,3-6,1 12,7 Brugernes pc er, printere m.m ,0-4,5 11,0 Backupdata (gennemførsel af restore) ,3 0,4 9,1 17,8 Stillingtagen til drift uden systemenheder og applikationer ,7 1,4 9,1 16,8 Aktive netværksenheder ,7-4,5 11,0 Servere og centrale systemenheder ,3 1,9 12,1 22,3 Brugernes pc er, printere m.m ,0 2,0 10,6 19,3 Tabelguide: Hvor intet andet er angivet er en høj score lig med stort omfang. Kompleksitet It-sikkerhed Forebyggende sikkerhedsforanstaltninger Jammerbugt Peergruppe Installeret virusbeskyttelse Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Omfang af installeret virusbeskyttelse ,0 87,4 91,9 96,5 På stationære pc'er ,0 100,0 100,0 100,0 På bærbare pc'er ,0 100,0 100,0 100,0 På mobiltelefoner Til at scanne s , Til at scanne downloads fra nettet ,0 90,3 94,4 98,6 Til scanning af instant messaging , Virusopdatering Virusopdatering (høj score = hyppig opdatering) ,0 83,3 89,7 96,0 På stationære pc'er ,0 88,2 93,9 99,7 På bærbare pc'er ,0 88,2 93,9 99,7 På mobiltelefoner Til at scanne s ,0 83,5 90,5 97,5 Til at scanne downloads fra nettet ,0 100,0 100,0 100,0 Til scanning af instant messaging ,0 48,5 66,7 84,8 Tabelguide: Hvor intet andet er angivet er en høj score lig med stort omfang. Virushåndtering Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 23

129 Jammerbugt Peergruppe Anskaffelse af it-udstyr Enhed 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Miljøaspekter ved anskaffelse af it-udstyr ,1 48,3 57,1 66,0 Energiforbrug ,3 47,7 66,7 85,6 Genanvendelse ,0 29,5 44,4 59,3 Transport ,0 15,9 38,9 61,9 Valg af it-arkitektur ,7 61,3 72,2 83,2 Image ,0 26,4 44,4 62,5 Ansvar overfor ansatte ,3 24,0 38,9 53,8 Bortskaffelse ,7 90,3 94,4 98,6 It-drift Miljøaspekter i forbindelse med it-drift ,8 44,6 50,0 55,4 Energiforbrug til udstyr ,3 66,8 77,8 88,7 Valg af leverandør/outsourcing partner ,3 5,7 22,2 38,8 Virtualisering ,0 8,5 33,3 58,2 Tynde klienter ,0 26,4 44,4 62,5 Energiforbrug til køling ,0 70,9 83,3 95,7 Konsolidering af datacentre ,0 22,5 44,4 66,3 Genanvendelse af varme fra køling ,3 22,5 44,4 66,3 Tabelguide: En høj score er lig med stor fokus på miljøaspektet. Kompleksitet Grøn it Grøn it Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 24

130 It-styring Indledning It-styring It-styring er de styringsværktøjer og processer der sikrer sammenhæng mellem it og forretning. I dette afsnit præsenteres kommunens status på eksistens og anvendelse af styringsværktøjer indenfor de fem faktorer som it-styring består af, nemlig Strategisk overensstemmelse, Værdiggenerering, Risikostyring, Ressourcestyring og Performanceopfølgning. Indhold Modenhedsprofil Strategisk overensstemmelse Værdigenerering Risikostyring, sikkerhed og regelstyring Ressourcestyring Performanceopfølgning Kilder It-styrings målingen er opdelt på 2 typer af KPI'er - hhv. Eksistens og Anvendelse Eksistens Viser i hvor høj grad der findes styringsværktøjer og processer som er i overensstemmelse med anvisningerne i it-styring. Informationerne hertil er indsamlet af ledelsen i it-afdelingen og informationerne er efterfølgende auditeret af en KMD-konsulent. Anvendelse Viser i hvor høj grad disse styringsværktøjer og processer anvendes i kommunen. Kilden hertil har været brugerundersøgelsen. Et spørgeskema har været udsendt til en række tilfældigt udvalgte medarbejdere i kommunen. Lederne har svaret på ca. 15 spørgsmål og de øvrige brugere og supportfunktionen har svaret på nogle få spørgsmål. Læseguide På de følgende sider vises modenhedstallene for hhv. kommunen og peergruppen. Opdelingen er fremhævet ved hjælp af de grå bokse. Kommune Peergruppe Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Strategisk overensstemmelse 68,2 62,7 60,0 63,2 66,4 Strategisk overensstemmelse nedbrudt i delelementer: Omfang af strategi/plan for skole-it 61,6 58,7 59,7 62,5 65,3 På tværs af alle skoler i kommunen 59,4 56,2 59,6 62,1 64,7 På din skole Farvekoden til venstre for kommunens tal viser hvordan disse ligger i forhold til benchmark. Farvekoden er lavet ud fra antagelsen om at benchmarktallene er normalfordelte. Normalfordelingen er en statistisk model, som bruges til at vise, hvordan et stort antal statistiske elementer fordeler sig omkring gennemsnittet med en given spredning. Da de data, der bruges i denne analyse, er resultatet af mange små tilfældige uafhængige bidrag, vil normalfordelingen være velegnet til at beskrive resultatet. For alle forskellige data er gennemsnittet beregnet for alle kommuner i peergruppen. Endvidere er spredningen beregnet. Denne er et udtryk for hvor tæt på gennemsnittet data ligger. Ud fra spredningen har vi beregnet de grænseværdier, som skiller de midterste 33% fra de laveste og de højeste værdier, og vi har farvelagt denne kommunes tal som vist i figuren: Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Benchmark Normalisering af benchmark Benchmarkdata i dette afsnit er som hovedregel ikke normaliseret, da der ikke findes én anvendelig normaliseringsfaktor IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 25

131 It-styring Modenhedsprofil Eksistens Strategisk overensstemmelse Performanceopfølgning Værdigenerering Ressourcestyring Risikostyring, sikkerhed og regelstyring Jammerbugt Benchmark Grafguide: Grafen udtrykker kommunens modenhed indenfor de 5 it-styrings dimensioner. Jammerbugt Peergruppe Key Performance Indicators (KPI) Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Strategisk overensstemmelse 0,0 32,2 51,4 70,5 Værdigenerering 13,9 25,6 40,7 40,7 Risikostyring, sikkerhed og regelstyring 50,0 8,0 15,3 15,3 Ressourcestyring 55,6 38,1 48,9 48,9 Performanceopfølgning 6,5 10,5 17,3 17,3 Se de følgende sider for et uddybende billede af de enkelte områder = indekstal Høj score = høj performance. Anvendelse Jammerbugt Peergruppe Key Performance Indicators (KPI) Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Strategisk overensstemmelse 55,3 60,2 62,1 64,1 Værdigenerering 50,6 44,7 46,1 46,1 Risikostyring, sikkerhed og regelstyring 56,7 56,6 57,5 57,5 Se de følgende sider for et uddybende billede af de enkelte områder = indekstal Høj score = høj performance. Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 26

132 It-styring Strategisk overensstemmelse Strategisk overensstemmelse Tilstedeværelsen af en formuleret itstrategi Eksistens (selvvurdering) Omfang af rammer for organisering og styring Kommunikation om digitalisering Skoleledelsens ansvar for skole-it Omfang af strategi/plan for skole-it Anvendelse (brugerundersøgelse) Kendskab til indholdet af strategi/plan for skole-it Omfang af behandling af itrelaterede emner på skoleledelsens møder Regler og retningslinier vedr. beslutninger Ledernes kendskab til forventningerne til dem vedrørende skole-it Lærernes og vejledernes opfattelse af om skoleledelsen skaber gode rammer for skole-it Jammerbugt Benchmark Grafguide: En høj score lig med stor modenhed. Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Strategisk overensstemmelse 0,0 32,2 51,4 70,5 Strategisk overensstemmelse nedbrudt i delelementer: Eksistens Tilstedeværelsen af en formuleret it-strategi 0,0 38,1 61,1 84,1 Omfang af rammer for organisering og styring 0,0 38,1 61,1 84,1 Kommunikation om digitalisering 0,0 24,0 38,9 53,8 Skoleledelsens ansvar for skole-it 0,0 26,4 44,4 62,5 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 27

133 It-styring Strategisk overensstemmelse Anvendelse Jammerbugt Peergruppe Ved ikke 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Strategisk overensstemmelse 55,3 60,2 62,1 64,1 Strategisk overensstemmelse nedbrudt i delelementer: Omfang af strategi/plan for skole-it 40,7 52,1 58,2 64,2 På tværs af alle skoler i kommunen 20% 27,5 48,8 57,3 65,9 På din skole 0% 54,0 55,4 59,0 62,6 Kendskab til indholdet af strategi/plan for skole-it 53,7 56,2 62,9 69,6 I kommunen (fælles skole-it strategi/plan) 36,0 48,3 57,9 67,6 På din skole 71,5 64,2 67,9 71,7 Omfang af behandling af it-relaterede emner på skoleledelsens møder 56,3 65,8 66,1 66,4 Strategiske forhold vedrørende it og it-anvendelse 19% 53,4 67,5 68,3 69,0 Enkeltsager og operationelle forhold vedr. it og it-anvendelse 19% 59,2 63,9 64,0 64,1 Regler og retningslinier vedr. beslutninger 50,0 56,0 59,9 63,8 Ledernes kendskab til forventningerne til dem vedrørende skole-it 63,9 65,6 66,6 67,7 Lærernes og vejledernes opfattelse af om skoleledelsen skaber gode rammer for skole-it 67,3 56,3 59,1 61,8 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 28

134 It-styring Værdigenerering Værdigenerering Tilstedeværelse af business case model Tilstedeværelse af portefølje- /programstyring Eksistens (selvvurdering) Tilstedeværelse af projektstyringsmodel Tilstedeværelse af retningslinier for udvikling af it-anvendelsen i undervisningen Udvikling af lærernes og vejledernes it kompetencer Forventningsafstemning vedr. skoleit Anvendelse (brugerundersøgelse) Anvendelse af faste regler og procedurer for gennemførelse af skole-it projekter Anvendelse af business cases, projektgrundlag eller lignende Jammerbugt Benchmark Grafguide: En høj score lig med stor modenhed. Eksistens Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Værdigenerering 13,9 25,6 40,7 40,7 Værdigenerering nedbrudt i delelementer: Tilstedeværelse af business case model 0,0 41,8 66,7 91,5 Tilstedeværelse af portefølje-/programstyring 0,0 38,1 61,1 84,1 Tilstedeværelse af projektstyringsmodel 0,0 38,1 61,1 84,1 Tilstedeværelse af retningslinier for udvikling af itanvendelsen i undervisningen 0,0 1,4 5,6 9,7 Udvikling af lærernes og vejledernes it kompetencer 0,0 1,4 5,6 9,7 Forventningsafstemning vedr. skole-it 83,3 22,5 44,4 66,3 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 29

135 Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Værdigenerering 50,6 44,7 46,1 46,1 Værdigenerering nedbrudt i delelementer: It-styring Værdigenerering Anvendelse Involvering i skole-it projekter* 23% 25% Anvendelse af faste regler og procedurer for gennemførelse af skole-it projekter 54,4 51,4 52,8 54,3 Findes der standardiserede regler og procedurer? 45,6 50,6 52,5 54,3 Efterleves de regler og procedurer der findes? 63,3 52,1 53,2 54,3 Anvendelse af business cases, projektgrundlag eller lignende 46,7 37,5 39,4 41,4 *Dette spørgsmål indgår ikke i KPI'et. Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 30

136 It-styring Risikostyring, sikkerhed og regelstyring Risikostyring, sikkerhed og regelstyring Omfang af aktiv og dokumenteret itrisikostyring Eksistens (selvvurdering) Omfang af dokumenteret, dækkende og operationel skole-itsikkerhedspolitik Kommunikation om sikkerhedsregler Tilstedeværelse af dokumenteret brugerstyringsproces Kendskab til sikkerhedsregler Anvendelse (brugerundersøgelse) Efterlevelse af sikkerhedsregler Sikker adfærd på internettet (lærere) Tager du selv backup af dine dokumenter mv. Sikker adfærd på internettet (elever) Jammerbugt Benchmark Grafguide: En høj score lig med stor modenhed. Eksistens Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Risikostyring, sikkerhed og regelstyring 50,0 8,0 15,3 15,3 Risikostyring, sikkerhed og regelstyring nedbrudt i delelementer: Omfang af aktiv og dokumenteret it-risikostyring 0,0 0,0 0,0 0,0 Omfang af dokumenteret, dækkende og operationel skole-itsikkerhedspolitik 50,0 11,3 22,2 33,2 Kommunikation om sikkerhedsregler 50,0 1,4 5,6 9,7 Tilstedeværelse af dokumenteret brugerstyringsproces 100,0 8,5 33,3 58,2 Backup af data* 100,0 91,7 Lærer 100,0 100,0 Elever 100,0 83,3 *Dette spørgsmål indgår ikke i KPI'et. Anvendelse Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Risikostyring, sikkerhed og regelstyring 56,7 56,6 57,5 57,5 Risikostyring, sikkerhed og regelstyring nedbrudt i delelementer: Kendskab til sikkerhedsregler 50,8 50,3 51,2 52,1 Efterlevelse af sikkerhedsregler 83,9 84,3 85,2 86,0 Sikker adfærd på internettet (lærere) 58,9 57,7 58,1 58,5 Tager du selv backup af dine dokumenter mv. 52,4 51,8 53,3 54,9 Sikker adfærd på internettet (elever) 37,4 38,0 39,9 41,8 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 31

137 It-styring Ressourcestyring Ressourcestyring Omfang af regler og procedurer* Eksistens (selvvurdering) Styring af it-arkitektur Principper for leverandør og kontraktstyring Jammerbugt Benchmark Grafguide: En høj score lig med stor modenhed. Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Ressourcestyring 55,6 38,1 48,9 48,9 Ressourcestyring nedbrudt i delelementer: Eksistens Omfang af regler og procedurer* 50,0 31,6 41,1 50,7 Styring af it-arkitektur 66,7 68,1 72,2 76,4 Principper for leverandør og kontraktstyring 50,0 14,4 33,3 52,3 *Omfang af regler og procedurer (detailniveau) Håndtering af servicekald Vedligeholdelse og udvikling af undervisningssystemer Teknisk support 0 Vedligeholdelse og udvikling af det tekniske miljø (it-infrastruktur) Support af undervisningssystemer Jammerbugt Benchmark Grafguide: Grafen udtrykker, i hvilken grad kommunen har beskrevne standarder for håndteringen af de ovenstående processer i forbindelse med it service. Der er anvendt følgende skala til at udtrykke omfanget af regler og procedurer inspireret af CMMI: 0 = Ad hoc, 17 = Ad hoc / gentagelig, 33 = Gentagelig, 50 = Delvis defineret, 67 = Defineret, 83 = Styret, 100 = Optimeret. Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 32

138 It-styring Performanceopfølgning Performanceopfølgning Planer for performanceopfølgning Eksistens (selvvurdering) Graden af gennemførelse af performanceopfølgning Udviklingstiltag i forlængelse af performanceopfølgning Jammerbugt Benchmark Grafguide: En høj score lig med stor modenhed. Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Performanceopfølgning 6,5 10,5 17,3 17,3 Performanceopfølgning nedbrudt i delelementer: Eksistens Planer for performanceopfølgning 0,0 11,3 22,2 33,2 Graden af gennemførelse af performanceopfølgning 19,5 18,6 24,1 29,6 Brugertilfredshed (elever/lærer) 0,0 70,9 83,3 95,7 Brugertilfredshed (forældre) 0,0 0,0 0,0 0,0 Projektgennemførelse 16,7 8,5 33,3 58,2 Nytteværdi/Business Case 0,0 5,7 22,2 38,8 Serviceaftaler (SLA) 100,0 0,0 0,0 0,0 Gennemførelse af it-strategi 0,0 1,4 5,6 9,7 Udviklingstiltag i forlængelse af performanceopfølgning 0,0 1,4 5,6 9,7 Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 33

139 Brugerundersøgelse Indledning Brugerundersøgelse I dette afsnit præsenteres resultatet af brugerundersøgelsen. Forskellige parametre er gennem spørgeskemateknikker kvantificeret til at udtrykke brugernes vurdering af it på skolerne, herunder driftsoplevelsen, supportniveauet, hvor godt systemerne understøtter undervisningen og ikke mindst kompetenceniveauet og kompetenceudviklingsbehovet. Indhold Brugerprofil Brugerne Top 5 og Bund 5 Driftsoplevelse Support Undervisningsunderstøttelse Kompetencer Kompetenceudvikling Grøn it Intern benchmarking Kilder Kilden til dette afsnit er it-brugerne og supportfunktionen. Et spørgeskema har været udsendt til en række tilfældigt udvalgte medarbejdere og elever på skolerne i kommunen. Brugerne har svaret på ca. 50 spørgsmål indenfor forskellige områder i forhold til anvendelsen af it på skolerne. Forklaring af skalaer og scorer Spørgsmålene i spørgeskemaet har forskellige svarmuligheder. F.eks. fra "Nemt" til "Svært" eller fra "Tilfredsstillende" til "Utilfredsstillende" osv. I webværktøjet kan man se, hvilke svarmuligheder der er anvendt for hvert spørgsmål. Brugernes svar omregnes til en score fra Nedenstående er et eksempel på, hvordan i det diagram som anvendes. Uanset hvordan spørgsmålet er formuleret, skal en høj score altid opfattes positivt. Scoren på et spørgsmål beregnes som et gennemsnit af alle brugernes svar. Scoren på KPI'erner beregnes som et gennemsnit af scoren på spørgsmålene. Svarmulighed Skala 3 (Godt) = Score = 83,3 1 = 66,7 0 (Middel) = 50-1 = 33,3-2 = 16,7-3 (Dårligt) = 0 Ved ikke = Beregnes ikke Svarprocent Antal respondenter: 921 Antal respondenter der har fuldført undersøgelsen:* 652 Svarprocent 71% Brugerundersøgelsen er afviklet i perioden: *Svar fra respondenter, der eventuelt ikke har fuldført undersøgelsen indgår også i resultaterne. Læseguide På de følgende sider vises brugertallene for hhv. kommunen og peergruppen. Opdelingen er fremhævet ved hjælp af de grå bokse. Såfremt kommunen tidligere har gennemført en DEK SIP analyse vil resultatet af denne analyse blive holdt op imod resultatet fra den forrige analyse. Kommunens udvikling i forhold til den forrige analyse vil fremgå af kolonnen hvor grøn indikerer en stigning og rød et fald i brugertilfredsheden. Kommune Peergruppe Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Support 68,2 5,5 62,7 60,0 63,2 66,4 Support nedbrudt i delelementer: Klarhed i supportstrukturen 57,8 3,4 61,2 56,2 60,7 65,2 Tekniske it-problemer 54,2 2,5 56,7 55,8 59,9 64,0 Pædagogiske it problemer Farvekoden til venstre for kommunens tal viser hvordan disse ligger i forhold til benchmark. Farvekoden er lavet ud fra antagelsen om at benchmarktallene er normalfordelte. Normalfordelingen er en statistisk model, som bruges til at vise, hvordan et stort antal statistiske elementer fordeler sig omkring gennemsnittet med en given spredning. Da de data, der bruges i denne analyse, er resultatet af mange små tilfældige uafhængige bidrag, vil normalfordelingen være velegnet til at beskrive resultatet. For alle forskellige data er gennemsnittet beregnet for alle kommuner i peergruppen. Endvidere er spredningen beregnet. Denne er et udtryk for hvor tæt på gennemsnittet data ligger. Ud fra spredningen har vi beregnet de grænseværdier, som skiller de midterste 33% fra de laveste og de højeste værdier, og vi har farvelagt denne kommunes tal som vist i figuren: Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Benchmark IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 34

140 Brugerundersøgelse Brugerprofil Brugerundersøgelse ekskl. elever I denne del indgår der ikke besvarelser fra elever, d.v.s. at dette afsnit indeholder følgende roller: Leder Lærer Pædagogisk it-vejleder Teknisk it-vejleder It-supporter 2. level Brugerprofil Driftsoplevelse Support Undervisningsunderstøttelse Kompetencer Kompetenceudvikling Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Jammerbugt Grafguide: Grafen udtrykker brugernes vurdering i forhold til benchmark. Benchmarksammenligning Jammerbugt Peergruppe Key Performance Indicators (KPI) Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Driftsoplevelse 56,8 47,1 48,7 50,3 Support 65,5 62,9 65,9 69,0 Undervisningsunderstøttelse 48,7 47,3 50,0 52,8 Kompetencer 69,2 68,5 69,2 69,9 Kompetenceudvikling 60,8 40,0 41,9 43,8 Se de følgende sider for et uddybende billede af de enkelte områder = indekstal Høj score = høj performance.. Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 35

141 Brugerundersøgelse Brugerne Antal brugere i analysen Gjøl skole Biersted skole Jammerbugt IT Tranum skole Fjerritslev skole Saltum Central Skole Brovst skole Ørebroskolen Trekroner skole Skovsgård skole Nørhalne skole Thorup-Klim skole Pandrup skole Jetsmark Central Skole Aabybro skole Antal brugere Grafguide: Tallene afspejler antallet af brugere, der har deltaget i analysen fordelt på kommunens skoler. Antal brugere, fra de enkelte skoler (antal brugere i stikprøven) Jammerbugt Gjøl skole 3 Biersted skole 6 Jammerbugt IT 6 Tranum skole 6 Fjerritslev skole 9 Saltum Central Skole 9 Brovst skole 10 Ørebroskolen 10 Trekroner skole 11 Skovsgård skole 11 Nørhalne skole 11 Thorup-Klim skole 11 Pandrup skole 12 Jetsmark Central Skole 16 Aabybro skole 26 Antal brugere i alt IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 36

142 Brugerundersøgelse Top 5 og Bund 5 Top 5 De 5 områder der scorer bedst ift. Benchmark Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% 1. It-supportens uddannelsesbehov (høj score = lavt behov) 80,6 35,9 39,6 43,2 2. It-supportens tilfredshed med kursusudbuddet 79,2 42,2 46,2 50,2 3. Tilfredshed med pædagogisk it-vejledning 66,0 52,8 54,9 57,0 4. Tilfredshed med hastigheden på skolens it-udstyr 39,8 23,1 27,1 31,1 5. Omfang af brugen af it i undervisningen (lærere) 53,1 44,9 45,8 46,7 Bund 5 De 5 områder der scorer dårligst ift. Benchmark Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% 1. Omfang af understøttelse af undervisningen med it (pædagogisk it-vejleder) 45,5 52,5 59,5 66,5 2. Graden af vejledning i brugen af forskellige it-værktøjer 51,5 55,2 60,6 65,9 3. Klarhed i supportstrukturen 74,9 77,7 79,8 81,8 4. Lærernes m.fl. vurdering af egen fortrolighed med it-værktøjerne 56,5 59,3 60,3 61,4 5. Ledere, lærere og it-supporteres vurdering af it-vejledernes fortrolighed med itværktøjerne 77,2 79,6 81,0 82,4 Tabelguide: Tabellerne giver et overblik over de 5 områder, hvor kommunen ligger hhv. mest over de højeste 33% og mest under de laveste 33%. Skalaen er i procentpoint på en skala. Bund 5 er et godt udgangspunkt for en optimeringsindsats IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 37

143 Brugerundersøgelse Driftsoplevelse Tilgængelighed til udstyr Pc opstartstid (lærere og pædagogisk itvejleder) Program opstartstid (lærere og pædagogisk it-vejleder) Tilfredshed med hastigheden på skolens itudstyr Hyppighed af udskriftsproblemer Jammerbugt Benchmark Grafguide: Tallene afspejler brugernes oplevelse Høj score = høj performance, hvor intet andet er angivet (brug web-værktøjet for detaljer). Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Driftsoplevelse 56,8 47,1 48,7 50,3 Driftsoplevelse nedbrudt i delelementer: Tilgængelighed til udstyr 65,3 57,0 58,1 59,2...der mangler udstyr 58,8 47,2 48,1 49,1...der er problemer med mobilt udstyr, f.eks. bærbare pc ere 41,5 41,8 43,4 44,9...der er problemer med det udstyr eleverne medbringer 81,1 73,8 76,6 79,5...der er problemer med andet digitalt udstyr 69,8 63,4 64,1 64,7...det er svært at flytte it-udstyr derhen hvor det skal bruges 74,6 67,3 69,7 72,1...der er problemer med stationært udstyr 66,3 43,6 46,5 49,4 Pc opstartstid (lærere og pædagogisk it-vejleder) 57,5 43,6 49,7 55,7. Program opstartstid (lærere og pædagogisk it-vejleder) 58,8 48,0 52,3 56,5. Tilfredshed med hastigheden på skolens it-udstyr 39,8 23,1 27,1 31,1. Hyppighed af udskriftsproblemer 62,7 52,0 56,3 60, IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 38

144 Brugerundersøgelse Support Klarhed i supportstrukturen Lærernes vurdering af reaktionstiden når der er problemer Tilfredshed med pædagogisk it-vejledning Tilfredshed med den tekniske it-support Jammerbugt Benchmark Grafguide: Tallene afspejler brugernes oplevelse Høj score = høj performance, hvor intet andet er angivet (brug web-værktøjet for detaljer). Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Support 65,5 62,9 65,9 69,0 Support nedbrudt i delelementer: Klarhed i supportstrukturen 74,9 77,7 79,8 81,8 Tekniske it-problemer 80,8 81,6 84,4 87,3 Pædagogiske it-problemer 68,9 73,4 75,1 76,9. Lærernes vurdering af reaktionstiden når der er problemer 64,8 64,0 67,8 71,6 Tekniske it-problemer 57,8 58,0 63,8 69,7 Pædagogiske it-problemer 71,8 69,6 71,8 74,1 Tilfredshed med pædagogisk it-vejledning 66,0 52,8 54,9 57,0 Tysk 33,3 55,2 57,8 60,4 Musik 47,9 41,7 45,4 49,0 Biologi 50,0 48,8 55,9 62,9 Geografi 50,0 53,3 57,0 60,7 Matematik 61,8 58,5 60,0 61,5 Sløjd 62,5 37,4 46,2 55,0 Hjemkundskab 66,7 37,6 45,2 52,8 Billedkunst 66,7 46,5 49,6 52,7 Idræt 66,7 45,6 48,0 50,4 Valgfag 66,7 52,2 55,8 59,4 Dansk 67,5 62,7 64,8 66,8 Kristendomskundskab 68,1 54,5 57,5 60,4 Engelsk 68,5 56,7 59,5 62,2 Natur/teknik 68,9 53,8 56,7 59,6 Historie 76,2 55,7 58,8 61,8 Fysik/kemi 83,3 43,2 49,1 55,1 Håndarbejde 91,7 41,3 51,3 61,4 Samfundsfag 91,7 55,9 61,9 67,9 Fransk - 54,7 65,5 76,4 Tilfredshed med den tekniske it-support 56,2 55,4 61,2 67,0 Spørgsmål der ikke indgår i KPI'et Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Hyppighed af behov for hjælp (høj score = lavt behov) 72,8 69,4 71,5 73,7 Tekniske it-problemer 59,0 58,2 61,7 65,2 Pædagogiske it-problemer 86,6 80,2 81,4 82,5 Tidsforbrug på kollegahjælp, selvhjælp og ventetid ved fejl (min./uge) 72,1 68,5 80,1 91,7 At hjælpe kolleger med it-mæssige spørgsmål og problemer 15,4 14,2 15,7 17,1 At vente som følge af nedbrud/fejl på den pc/ det udstyr du arbejder med 32,1 27,7 35,6 43,6 At løse dine egne problemer med udstyr eller programmer 24,6 25,7 28,8 31, IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 39

145 Brugerundersøgelse Undervisningsunderstøttelse Tilfredshed med inddragelse af it i undervisningen Omfang af understøttelse af undervisningen med it (lærere) Omfang af brugen af it i undervisningen (lærere) Omfang af understøttelse af undervisningen med it (pædagogisk it-vejleder) Omfang af vejledning i brugen af it i undervisningen (pædagogisk it-vejleder) Graden af anvendelse af forskellige itværktøjer Graden af vejledning i brugen af forskellige it-værktøjer Jammerbugt Benchmark Grafguide: Tallene afspejler brugernes oplevelse Høj score = høj performance, hvor intet andet er angivet (brug web-værktøjet for detaljer). Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Undervisningsunderstøttelse 48,7 47,3 50,0 52,8 Undervisningsunderstøttelse nedbrudt i delelementer: Tilfredshed med inddragelse af it i undervisningen 54,9 45,2 50,8 56,3 Omfang af understøttelse af undervisningen med it (lærere) 48,9 45,0 49,3 53,7 Valgfag 22,2 49,0 52,6 56,2 Tysk 27,8 50,7 54,6 58,5 Idræt 34,7 31,9 35,5 39,0 Musik 37,5 37,0 41,2 45,4 Håndarbejde 40,5 36,0 43,1 50,3 Sløjd 42,6 30,6 40,4 50,2 Hjemkundskab 45,2 36,4 42,2 47,9 Samfundsfag 50,0 50,1 56,0 61,9 Geografi 50,0 52,5 58,2 63,8 Billedkunst 51,4 35,5 40,1 44,8 Fysik/kemi 52,1 40,2 48,5 56,8 Historie 53,5 49,4 55,0 60,7 Biologi 59,5 45,7 52,2 58,7 Dansk 60,2 51,4 56,7 61,9 Matematik 62,0 51,4 56,4 61,3 Kristendomskundskab 62,1 49,8 54,3 58,7 Engelsk 62,8 49,6 54,7 59,7 Natur/teknik 66,1 48,9 54,2 59,5 Fransk - 28,8 40,3 51,7. Omfang af brugen af it i undervisningen (lærere) 53,1 44,9 45,8 46,7 Valgfag 11,1 42,3 48,4 54,5 Idræt 12,2 8,1 9,4 10,7 Håndarbejde 24,1 17,5 21,1 24,6 Hjemkundskab 25,0 23,0 26,2 29,3 Billedkunst 36,0 30,4 32,8 35,3 Sløjd 37,0 21,7 26,3 30,8 Musik 50,0 25,6 28,7 31,9 Tysk 50,0 54,8 58,3 61,8 Kristendomskundskab 53,6 40,7 43,0 45,3 Natur/teknik 63,8 49,1 51,2 53,3 Engelsk 64,2 54,3 56,4 58,5 Dansk 67,2 61,7 63,6 65,6 Historie 68,7 57,7 60,5 63,2 Matematik 70,8 54,2 56,4 58,6 Fysik/kemi 79,2 45,5 52,0 58,6 Samfundsfag 79,2 67,1 71,1 75,0 Biologi 80,9 56,7 59,1 61,5 Geografi 83,3 66,1 68,8 71,5 Fransk - 23,2 34,4 45,5. Fortsættes næste side IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 40

146 Brugerundersøgelse.. Undervisningsunderstøttelse.. Jammerbugt Peergruppe Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Omfang af understøttelse af undervisningen med it (pædagogisk it-vejleder) 45,5 52,5 59,5 66,5 Idræt 25,9 33,5 40,0 46,6 Sløjd 27,8 36,2 42,0 47,8 Billedkunst 28,3 45,4 53,3 61,1 Hjemkundskab 28,3 38,2 45,7 53,1 Håndarbejde 31,5 37,1 44,2 51,3 Fysik/kemi 39,6 51,6 59,6 67,6 Biologi 48,2 52,6 60,8 69,0 Natur/teknik 48,3 56,6 64,0 71,4 Kristendomskundskab 50,0 55,6 63,9 72,1 Valgfag 50,0 51,3 59,3 67,3 Tysk 51,9 56,5 64,8 73,1 Musik 52,1 44,1 51,8 59,5 Geografi 53,7 57,6 65,4 73,1 Historie 53,7 60,2 68,1 76,1 Matematik 54,6 63,9 72,8 81,7 Fransk 54,8 51,2 60,0 68,9 Dansk 55,0 64,9 74,4 83,9 Engelsk 55,0 63,9 72,9 81,9 Samfundsfag 55,6 59,3 67,4 75,5. Omfang af vejledning i brugen af it i undervisningen (pædagogisk it-vejleder) 36,4 27,6 31,6 35,7 Sløjd 13,3 4,6 7,5 10,4 Fransk 14,8 8,1 14,9 21,8 Hjemkundskab 16,7 10,0 16,1 22,2 Valgfag 16,7 18,3 25,8 33,2 Håndarbejde 16,7 6,1 9,2 12,3 Idræt 20,0 5,8 9,3 12,9 Fysik/kemi 20,4 18,4 24,4 30,5 Musik 28,3 14,5 20,5 26,5 Billedkunst 31,7 22,6 29,6 36,6 Tysk 35,2 22,2 29,7 37,1 Geografi 38,9 31,0 38,2 45,4 Kristendomskundskab 41,7 28,4 36,2 44,0 Historie 43,3 38,6 45,2 51,8 Biologi 46,7 21,1 26,4 31,6 Samfundsfag 51,9 33,9 39,7 45,5 Natur/teknik 55,0 34,7 41,0 47,2 Engelsk 63,3 43,7 52,7 61,7 Matematik 63,6 50,1 59,5 68,9 Dansk 73,3 72,3 75,5 78,7. Graden af anvendelse af forskellige it-værktøjer 50,5 51,6 52,6 53,6 Pædagogiske fagprogrammer 49,4 41,4 43,1 44,9 Internetbaserede tjenester 56,7 53,8 54,9 56,0 Værktøjsprogrammer 68,5 68,9 70,3 71,6 Informationssøgning 72,3 72,0 73,5 74,9 Digitalt udstyr 50,2 49,0 50,3 51,6 Avanceret digitalt udstyr 6,0 17,4 23,4 29,3. Graden af vejledning i brugen af forskellige it-værktøjer 51,5 55,2 60,6 65,9 Pædagogiske fagprogrammer 47,7 40,0 46,6 53,2 Internetbaserede tjenester 47,7 59,6 66,9 74,3 Værktøjsprogrammer 72,7 69,0 75,3 81,7 Informationssøgning 63,6 69,8 75,7 81,7 Digitalt udstyr 63,6 62,3 67,8 73,3 Avanceret digitalt udstyr 13,6 20,9 31,1 41,3. Fortsættes næste side IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 41

147 Brugerundersøgelse.. Undervisningsunderstøttelse. Spørgsmål der ikke indgår i KPI'et.. Jammerbugt Peergruppe Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Holdning til anvendelse af it i undervisningen (lærere) 66,6 58,9 60,2 61,6 Idræt 15,5 13,8 16,5 19,3 Hjemkundskab 41,7 36,7 40,4 44,1 Sløjd 44,4 30,7 37,2 43,8 Valgfag 44,5 51,1 56,6 62,0 Billedkunst 47,3 46,4 48,9 51,3 Håndarbejde 50,0 26,3 31,2 36,0 Musik 56,4 40,5 43,1 45,7 Kristendomskundskab 68,1 52,1 54,7 57,2 Samfundsfag 75,0 83,3 85,6 87,9 Natur/teknik 82,2 66,2 68,6 70,9 Historie 82,6 70,6 73,1 75,7 Fysik/kemi 83,3 62,6 68,9 75,2 Geografi 83,3 78,5 81,1 83,7 Engelsk 83,3 70,9 73,1 75,3 Tysk 83,3 67,8 70,3 72,8 Dansk 84,1 79,0 80,2 81,4 Matematik 84,8 73,2 74,8 76,4 Biologi 88,1 69,1 72,6 76,1 Fransk - 60,2 68,4 76,7. Holdning til anvendelse af it i undervisningen (pædagogisk it-vejleder) 67,3 68,2 70,0 71,9 Idræt 28,3 33,0 37,0 41,0 Håndarbejde 29,6 40,1 43,9 47,8 Sløjd 31,7 37,0 42,0 47,1 Hjemkundskab 33,3 45,4 49,0 52,5 Billedkunst 57,4 61,6 66,0 70,3 Musik 60,0 58,6 61,6 64,5 Valgfag 61,1 67,6 72,6 77,5 Fysik/kemi 72,2 72,1 75,3 78,4 Kristendomskundskab 72,2 68,3 71,6 74,8 Biologi 77,1 71,4 73,4 75,4 Historie 78,3 76,8 79,1 81,4 Geografi 81,5 78,3 80,0 81,8 Natur/teknik 81,7 75,3 77,6 79,8 Tysk 83,3 75,8 78,0 80,1 Fransk 83,3 75,2 77,4 79,6 Matematik 84,8 84,4 86,7 89,1 Samfundsfag 85,0 83,2 86,5 89,7 Engelsk 87,9 82,3 83,8 85,4 Dansk 89,4 87,2 89,5 91, IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 42

148 Brugerundersøgelse Kompetencer Lærernes m.fl. vurdering af egen fortrolighed med it-værktøjerne Lærernes m.fl. vurdering af lærernes fortrolighed med it-værktøjerne Ledere, lærere og it-supporteres vurdering af it-vejledernes fortrolighed med itværktøjerne Omfang af anvendelse af it til personlig planlægning, forberedelse og samarbejde Omfang af anvendelsen af digital kommunikation Jammerbugt Benchmark Grafguide: Tallene afspejler brugernes oplevelse Høj score = høj performance, hvor intet andet er angivet (brug web-værktøjet for detaljer). Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Kompetencer 69,2 68,5 69,2 69,9 Kompetencer nedbrudt i delelementer: Lærernes m.fl. vurdering af egen fortrolighed med it-værktøjerne 56,5 59,3 60,3 61,4 Pædagogiske fagprogrammer 52,0 49,8 51,5 53,2 Internetbaserede tjenester 61,8 63,6 64,5 65,4 Værktøjsprogrammer 72,8 72,5 73,6 74,7 Informationssøgning 77,2 78,1 78,9 79,7 Digitalt udstyr 60,5 60,4 61,5 62,5 Avanceret digitalt udstyr 14,9 26,5 32,0 37,6 Lærernes m.fl. vurdering af lærernes fortrolighed med it-værktøjerne 59,4 56,2 57,2 58,2 Pædagogiske fagprogrammer 63,8 55,2 56,1 56,9 Internetbaserede tjenester 65,7 60,0 60,6 61,2 Værktøjsprogrammer 72,3 65,1 65,8 66,6 Informationssøgning 73,0 68,0 68,6 69,2 Digitalt udstyr 61,6 55,0 55,8 56,6 Avanceret digitalt udstyr 20,2 31,6 36,2 40,8. Ledere, lærere og it-supporteres vurdering af it-vejledernes fortrolighed med it-værktøjerne 77,2 79,6 81,0 82,4 Pædagogiske fagprogrammer 79,0 76,6 77,8 79,1 Internetbaserede tjenester 80,5 81,3 82,2 83,1 Værktøjsprogrammer 84,8 85,2 86,1 87,0 Informationssøgning 85,0 85,6 86,4 87,2 Digitalt udstyr 82,5 83,0 84,2 85,4 Avanceret digitalt udstyr 51,1 64,0 69,3 74,7. Omfang af anvendelse af it til personlig planlægning, forberedelse og samarbejde 85,2 84,1 84,8 85,4. Omfang af anvendelsen af digital kommunikation 67,8 60,2 62,6 64,9...administrationen/skolens kontor 78,6 72,7 74,6 76,4...lærere 80,9 79,6 80,8 82,0...elever 53,6 44,4 46,7 49,1...forældre 76,6 60,7 65,8 71,0...andre skoler 49,5 41,7 44,9 48,1 Spørgsmål der ikke indgår i KPI'et Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Kompetencer i relation til anvendelse af it i undervisningen 61,2 60,2 61,2 62, IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 43

149 Brugerundersøgelse Kompetenceudvikling Lærere og it-vejlederes uddannelsesbehov (høj score = lavt behov) Lærere og it-vejlederes tilfredshed med uddannelsestilbuddet It-supportens uddannelsesbehov (høj score = lavt behov) It-supportens tilfredshed med kursusudbuddet Jammerbugt Benchmark Grafguide: Tallene afspejler brugernes oplevelse Høj score = høj performance, hvor intet andet er angivet (brug web-værktøjet for detaljer). Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Kompetenceudvikling 60,8 40,0 41,9 43,8 Kompetenceudvikling nedbrudt i delelementer: Lærere og it-vejlederes uddannelsesbehov (høj score = lavt behov) 46,8 40,1 41,6 43,1...generelle it-færdigheder 51,8 46,6 47,9 49,2...brug af it i undervisningen 41,8 33,5 35,3 37,1 Lærere og it-vejlederes tilfredshed med uddannelsestilbuddet 36,8 37,9 40,4 42,9...generelle it-færdigheder 35,6 37,7 40,1 42,6...brug af it i undervisningen 37,9 38,1 40,7 43,2. It-supportens uddannelsesbehov (høj score = lavt behov) 80,6 35,9 39,6 43,2. It-supportens tilfredshed med kursusudbuddet 79,2 42,2 46,2 50,2 Spørgsmål der ikke indgår i KPI'et Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Ledere, lærere og it-vejlederes forbrugte tid på uddannelse indenfor 12 mdr. (timer/år) 8,2 9,2 10,3 11,4 Interne og eksterne kurser 4,2 3,5 3,9 4,2 Opkvalificerende forløb 4,0 5,7 6,4 7, IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 44

150 Brugerundersøgelse Grøn it Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Miljømæssige hensyn i det daglige arbejde (lærere) 70,8 65,4 66,3 67,2 Minimerer antallet af udskrifter 70,5 66,7 68,4 70,0 Anvender dobbeltsidet udskrift 58,8 52,3 52,7 53,2 Slukker udstyr som pc en/skærmen, projektor mv. når jeg er færdig med at bruge det 83,0 76,9 77,8 78,8 Miljøovervejelser i forbindelse med investeringsbeslutninger 61,6 65,9 66,2 66,4 Økonomi (cost/benefit) 93,3 87,8 90,5 93,2 Miljøeffekter 25,8 38,9 41,2 43,4 Nytteværdi i kommunen 65,6 65,8 66,8 67, IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 45

151 Brugerundersøgelse Intern benchmarking Intern benchmarking - fag Idræt Valgfag Fransk Hjemkundskab Sløjd Tysk Håndarbejde Billedkunst Musik Fysik/kemi Kristendomskundskab Geografi Biologi Historie Natur/teknik Matematik Engelsk Dansk Samfundsfag Grafguide: Grafen udtrykker, hvordan brugerne vurderer de specifikke systemer Høj score = høj performance. Fag Score* Idræt 31,9 Valgfag 33,3 Fransk 34,8 Hjemkundskab 36,4 Sløjd 36,6 Tysk 39,6 Håndarbejde 40,9 Billedkunst 42,8 Musik 43,2 Fysik/kemi 54,9 Kristendomskundskab 55,1 Geografi 55,2 Biologi 57,1 Historie 59,1 Natur/teknik 60,4 Matematik 62,5 Engelsk 62,8 Dansk 64,6 Samfundsfag 65,6 *Fagscoren består af alle de fagopdelte KPI-spørgsmål brugerne har besvaret = indekstal Høj score = høj performance IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 46

152 Brugerundersøgelse Intern benchmarking Intern benchmarking - skoler Tranum skole Trekroner skole Aabybro skole Pandrup skole Skovsgård skole Fjerritslev skole Brovst skole Saltum Central Skole Ørebroskolen Gjøl skole Biersted skole Nørhalne skole Jammerbugt IT Jetsmark Central Skole Thorup-Klim skole Grafguide: Grafen udtrykker, hvordan brugerne vurderer specifikke områder fordelt på de skoler, de tilhører Høj score = høj performance. Skole Score* Tranum skole 43,0 Trekroner skole 49,2 Aabybro skole 53,3 Pandrup skole 54,6 Skovsgård skole 54,7 Fjerritslev skole 56,3 Brovst skole 58,2 Saltum Central Skole 60,5 Ørebroskolen 61,8 Gjøl skole 62,4 Biersted skole 64,0 Nørhalne skole 64,9 Jammerbugt IT 65,5 Jetsmark Central Skole 65,5 Thorup-Klim skole 69,9 *Skolescoren består af alle de KPI-spørgsmål brugerne har besvaret = indekstal Høj score = høj performance IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 47

153 Brugerundersøgelse Brugerprofil (elever) Brugerundersøgelse kun elever I denne del indgår der kun besvarelser fra elever. Brugerprofil (elever) Driftsoplevelse Undervisningsunderstøttelse Kompetencer Laveste 33% Midterste 33% Højeste 33% Jammerbugt Grafguide: Grafen udtrykker brugernes vurdering i forhold til benchmark. Benchmarksammenligning Jammerbugt Peergruppe Key Performance Indicators (KPI) Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Driftsoplevelse 52,1 46,6 48,2 49,7 Undervisningsunderstøttelse 55,1 49,5 51,3 53,0 Kompetencer 58,6 57,0 57,6 58,3 Se de følgende sider for et uddybende billede af de enkelte områder = indekstal Høj score = høj performance.. Peergruppe: DEK SIP 2009 og IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 48

154 Brugerundersøgelse Brugerne (elever) Antal brugere i analysen (elever) Tranum skole Ørebroskolen Gjøl skole Thorup-Klim skole Trekroner skole Nørhalne skole Pandrup skole Saltum Central Skole Brovst skole Skovsgård skole Jetsmark Central Skole Biersted skole Fjerritslev skole Aabybro skole Jammerbugt IT Antal brugere Grafguide: Tallene afspejler antallet af brugere, der har deltaget i analysen fordelt på kommunens skoler. Antal brugere, fra de enkelte skoler (antal brugere i stikprøven) Jammerbugt Tranum skole 9 Ørebroskolen 9 Gjøl skole 11 Thorup-Klim skole 14 Trekroner skole 17 Nørhalne skole 20 Pandrup skole 26 Saltum Central Skole 33 Brovst skole 41 Skovsgård skole 42 Jetsmark Central Skole 58 Biersted skole 70 Fjerritslev skole 81 Aabybro skole 90 Jammerbugt IT Antal brugere i alt IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 49

155 Brugerundersøgelse Driftsoplevelse (elever) Pc opstartstid (elever) Program opstartstid (elever) Tilfredshed med hastigheden på skolens itudstyr (elever) Hyppighed af udskriftsproblemer (elever) Jammerbugt Benchmark Grafguide: Tallene afspejler brugernes oplevelse Høj score = høj performance, hvor intet andet er angivet (brug web-værktøjet for detaljer). Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Driftsoplevelse 52,1 46,6 48,2 49,7 Driftsoplevelse nedbrudt i delelementer: Pc opstartstid (elever) 47,9 39,5 46,6 53,6. Program opstartstid (elever) 57,6 48,7 53,4 58,1. Tilfredshed med hastigheden på skolens it-udstyr (elever) 34,4 28,8 31,2 33,6. Hyppighed af udskriftsproblemer (elever) 68,7 59,6 61,5 63, IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 50

156 Brugerundersøgelse Undervisningsunderstøttelse (elever) Tilfredshed med inddragelse af it i undervisningen (elever) Omfang af brugen af it i undervisningen (elever) Jammerbugt Benchmark Grafguide: Tallene afspejler brugernes oplevelse Høj score = høj performance, hvor intet andet er angivet (brug web-værktøjet for detaljer). Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Undervisningsunderstøttelse 55,1 49,5 51,3 53,0 Undervisningsunderstøttelse nedbrudt i delelementer: Tilfredshed med inddragelse af it i undervisningen (elever) 72,5 64,9 66,5 68,0 Omfang af brugen af it i undervisningen (elever) 37,7 33,9 36,1 38,3 Idræt 9,3 7,7 9,0 10,4 Hjemkundskab 16,4 14,0 16,4 18,7 Sløjd 17,2 11,6 14,0 16,4 Valgfag 25,4 23,1 27,1 31,2 Geografi 33,3 44,3 46,8 49,4 Fysik/kemi 34,2 30,0 33,1 36,3 Musik 35,2 21,8 25,3 28,8 Tysk 36,4 31,7 33,9 36,1 Kristendomskundskab 37,0 32,2 35,3 38,5 Biologi 39,1 37,0 41,8 46,7 Engelsk 49,0 39,6 41,9 44,2 Samfundsfag 49,9 44,1 46,7 49,2 Natur/teknik 52,3 44,0 47,4 50,9 Matematik 52,7 39,7 42,2 44,7 Historie 53,0 46,1 48,7 51,3 Dansk 63,2 54,3 55,9 57,6 Billedkunst - 15,4 21,0 26,5 Håndarbejde - 13,0 17,3 21,6 Fransk - 36,6 38,3 40, IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 51

157 Brugerundersøgelse Kompetencer (elever) Elevernes vurdering af egen fortrolighed med it-værktøjerne Elevernes vurdering af lærernes fortrolighed med it-værktøjerne Omfang af anvendelse af it til lektier og samarbejde Omfang af anvendelsen af digital kommunikation (elever) Jammerbugt Benchmark Grafguide: Tallene afspejler brugernes oplevelse Høj score = høj performance, hvor intet andet er angivet (brug web-værktøjet for detaljer). Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Kompetencer 58,6 57,0 57,6 58,3 Kompetencer nedbrudt i delelementer: Elevernes vurdering af egen fortrolighed med it-værktøjerne 50,9 52,4 53,4 54,4 Pædagogiske fagprogrammer 39,5 36,4 38,2 40,0 Internetbaserede tjenester 44,8 45,2 47,0 48,7 Værktøjsprogrammer 59,6 60,2 62,5 64,8 Informationssøgning 77,7 79,1 79,8 80,6 Digitalt udstyr 60,0 57,5 58,7 60,0 Avanceret digitalt udstyr 24,0 31,6 34,2 36,9 Elevernes vurdering af lærernes fortrolighed med it-værktøjerne 62,2 61,3 62,6 63,9 Pædagogiske fagprogrammer 64,6 58,3 60,2 62,0 Internetbaserede tjenester 63,4 62,0 63,3 64,7 Værktøjsprogrammer 70,1 68,1 69,4 70,6 Informationssøgning 72,9 72,1 73,2 74,3 Digitalt udstyr 63,4 59,9 61,2 62,5 Avanceret digitalt udstyr 39,0 45,6 48,4 51,2. Omfang af anvendelse af it til lektier og samarbejde 61,6 58,0 59,6 61,2. Omfang af anvendelsen af digital kommunikation (elever) 59,7 53,8 54,9 56,1...skolens kontor 27,7 17,5 19,4 21,3...dine lærere 53,0 40,0 42,0 43,9...andre elever i klassen 76,7 73,7 74,4 75,2...dine forældre 63,2 60,1 60,6 61,0...dine kammerater 78,1 77,3 78,2 79, IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 52

158 Brugerundersøgelse Grøn it (elever) Jammerbugt Peergruppe 2011 Laveste 33% Benchmark Højeste 33% Miljømæssige hensyn i det daglige arbejde (elever) 44,7 38,8 41,9 45,0 Minimerer antallet af udskrifter 33,6 32,3 34,1 35,8 Anvender dobbeltsidet udskrift 31,5 21,5 25,6 29,7 Slukker pc en/skærmen når den ikke skal bruges mere 69,1 62,5 66,0 69, IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 53

159 Brugerundersøgelse Intern benchmarking (elever) Intern benchmarking - skoler (elever) Trekroner skole Tranum skole Fjerritslev skole Brovst skole Skovsgård skole Aabybro skole Thorup-Klim skole Jetsmark Central Skole Saltum Central Skole Gjøl skole Biersted skole Pandrup skole Nørhalne skole Ørebroskolen Jammerbugt IT Grafguide: Grafen udtrykker, hvordan brugerne vurderer specifikke områder fordelt på de skoler, de tilhører Høj score = høj performance. Skole Score* Trekroner skole 40,0 Tranum skole 48,8 Fjerritslev skole 49,6 Brovst skole 50,9 Skovsgård skole 52,7 Aabybro skole 55,6 Thorup-Klim skole 57,7 Jetsmark Central Skole 57,9 Saltum Central Skole 58,9 Gjøl skole 59,6 Biersted skole 60,2 Pandrup skole 60,3 Nørhalne skole 60,8 Ørebroskolen 61,9 Jammerbugt IT *Skolescoren består af alle de KPI-spørgsmål brugerne har besvaret = indekstal Høj score = høj performance IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 54

160 Bilag Forklaring til it-omkostningerne Følgende er en forklaring af, hvordan it-omkostningerne er opgjort i forbindelse med denne DEK SIP Benchmark undersøgelse. It-omkostningerne er opdelt i kapital- og driftsomkostninger. Alle omkostninger opgøres i benchmark-analysen i totale tal pr. it-bruger. Den primære normaliseringsfaktor er it-brugerne. D.v.s. at alle omkostninger er opgjort pr. it-bruger og og dette er grundlaget for benchmarksammenligningen. En it-brugere er alle lærere, elever, pædagogiske og tekniske it-vejledere på skolerne. Opgørelse kapital- og driftsomkostninger Omkostninger er oplyst af kommunen selv (typisk en udpeget projektleder i samarbejde med økonomiafdeling), og er opgjort som følger. Der er taget udgangspunkt i udgifterne for seneste tilgængelige regnskabsår. Kapitalomkostninger skal normalt opgives for de seneste 3 år; men på grund af strukturreformen har dette ikke være muligt for alle de medvirkende kommuner. Ved kapitalomkostninger forstås her ALLE anskaffelsesomkostninger både for hardware og software, etablering af datakommunikation, og større projekter. Der er således i princippet ikke nogen nedre prismæssig grænse for, hvad der medregnes under anskaffelse/etablering af hardware, software og datakommunikation. Betaling for brugsretten til software betragtes som en kapitalomkostning. Evt. løbende udgifter, herunder serviceaftaler medregnes til hardwarevedligehold under driftsomkostninger. Det samme gælder for løbende linjeafgifter m.v. til datakommunikation. Under software-vedligeholdelse vil der kun være omkostninger, såfremt der er særskilt betaling for retten til vedligeholdelse af software i brug. For omkostninger til it-udvikling og projekter medregnes andelen af hardware og software m.v. i it-projekterne som angivet ovenfor. For ressourceomkostninger både kommunens egne medarbejdere og eksterne konsulenter foretages der imidlertid følgende skelnen: Interne lønomkostninger i it-afdelingen og på skolerne Et projekt defineres her som en aktivitet med et samlet ressourceforbrug på mere end 1 mandemåned. Bruttolønudgifterne for projekter er medregnet under kapitalomkostninger -> Interne projektomkostninger. For aktiviteter, hvor der er brugt mindre end 1 mandemåned, medregnes bruttolønudgifterne under: Driftsomkostninger > Lønomkostninger til Drift/vedligehold. Eksterne omkostninger til konsulenter: Et eksternt projekt er en aktivitet med ekstern bemanding, som samlet set har kostet mere end DKK Disse medregnes under Kapitalomkostninger - > Eksterne projektomkostninger. Er de samlede udgifter til en aktivitet med ekstern bemanding mindre end DKK , medregnes udgiften under: Driftsomkostninger -> Ekstern assistance/outsourcing. I lønomkostningerne medregnes løn, bonus, øvrige benefits, pensioner, sociale bidrag, feriepenge m.v. I lønomkostninger til support er medrenget lønnen til tekniske it-vejldere. Dette er typisk opgjort ved at tage det samlede tidsforbrug til teknisk it-vejledning ganget med en gennemsnitlig timeløn for lærere. Fordeling af udgifterne til outsourcing Specifikt for outsourcing gælder, at hvis det ikke er muligt at lave en kvalificeret vurdering af fordelingen mellem drifts- og kapitalomkostninger, anvendes fordelingen 40% på kapitalomkostninger og 60% på driftsomkostninger IT Optima A/S Jammerbugt Kommune DEK SIP Benchmarking (2011) 55

161 KONSULENTSERVICE Jammerbugt Kommune Projektgrundlag Digitaliseringsstrategi for skoleområdet Februar 2012

162 KONSULENTSERVICE Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 3 2 FORMÅL 4 3 PROJEKTFORLØBET FASE 1 - PROJEKTSTART FASE 2 DIGITALISERINGSSTRATEGI FASE 3 HANDLINGSPLAN FASE 4 PROJEKTAFSLUTNING 11 4 PROJEKTORGANISERING 12 5 PRISER OG BETALING 13 KMD A/S Side 2 af 14 Projektgrundlag Digitaliseringsstrategi for skoleområdet

163 KONSULENTSERVICE 1 Indledning og baggrund Dette projekt omhandler udarbejdelse af en digitaliseringsstrategi for skoleområdet i Jammerbugt Kommune. Projektgrundlaget er baseret på benchmark undersøgelsen, der er gennemført på skoleområdet i efteråret 2011 og på præsentationen heraf d. 26. januar Jammerbugt Kommune ønsker udarbejdet en fremadrettet digitaliseringsstrategi for skoleområdet. Denne kan med fordel strække sig over et forløb på 4 år ( ). Der vil blive udarbejdet en handlingsplan, som sætter rammerne for strategien og dens udfoldelse. Hovedformålet er at fastsætte det grundlæggende ambitionsniveau for anvendelse af it på skoleområdet i Jammerbugt kommune og identificere, hvordan it kan og bør benyttes, samt fastsætte hvilket serviceniveau skolerne tilbydes på it-området. I udarbejdelsen af strategien skal det holdes for øje, at der ønskes lokale strategier på de enkelte skoler, hvorfor strategien bør være en overordnet ramme. KMD tilbyder et forløb, der giver Jammerbugt Kommune følgende udbytte: Fastlagt rolle- og ansvarsfordeling i relation til it på skoleområdet Forventningsafstemt digitaliseringsstrategi for skoleområdet, herunder vision, pejlemærker og målsætninger for skole-it Handlingsorienteret digitaliseringsstrategi, herunder en handlingsplan som indeholder indsatsområder til realisering af digitaliseringsstrategien Forankring af projektet, så Jammerbugt kommune selv overtager projektstyringen når strategien skal implementeres Ved at vælge KMD som samarbejdspartner, sikrer Jammerbugt Kommune gennemførelse af en struktureret og effektiv proces på et højt fagligt niveau. KMD s ydelser vedrørende digitaliseringsstrategi er baseret på: Stor viden om it-anvendelse og vilkår i folkeskolen, kommunen og den offentlige sektor Erfaring med strategiprocesser i mange kommuner Et forløb som tilpasses Jammerbugt Kommunes udgangspunkt og behov Fokus på både produkt og proces Projektgrundlaget er disponeret således: I afsnit 2 beskrives formål, forventede resultatet, indhold af projektet og det overordnede projektforløb. I afsnit 3 beskrives projektforløbet, herunder projekternes faser, tidsforløb og de resultater, der skabes undervejs. Endvidere beskrives den forventede indsats fra Jammerbugt Kommune. I afsnit 4 gives et forslag til projektorganisation, og endelig specificeres projektets økonomi i afsnit 5. KMD A/S Side 3 af 14 Projektgrundlag Digitaliseringsstrategi for skoleområdet

164 KONSULENTSERVICE 2 Formål Digitaliseringsstrategien skal sætte vision, mål og rammer for skole-it i Jammerbugt Kommune. Målsætningerne for digitaliseringsstrategien på skoleområdet er: At fastlægge kommunens ambitionsniveau for inddragelse af it i undervisningen, herunder hvilke frihedsgrader den enkelte skole kan agere indenfor At it støtter op omkring fremtidens skole i Jammerbugt Kommune, herunder at det tilbudte serviceniveau er beskrevet og forventningsafstemt med skoleledelserne, lærerne og de tekniske/pædagogiske it-vejledere At brugertilfredsheden med drift og support af skole-it, øges væsentligt hos lærere og elever og samtidig reducerer den spildtid lærer og elever har i forbindelse med anvendelsen af it At it bliver en integreret del af undervisningen, hvilket bevirker et øget fokus på lærernes it-kompetencer og at der udarbejdes et udgangspunkt for, hvordan og i hvilke fag det er hensigtsmæssigt at inddrage it. It defineres i en bred forstand. Med it menes alle former for digitale medier, der kan understøtte den samlede digitalisering på skoleområdet. Det er alle typer af hardware fra pc er, smartboards, telefoner, pda osv. Det er software som undervisningsprogrammer, software der findes på internettet osv. Strategien skal være handlingsorienteret med prioriterede indsatsområder, således at der foreligger en handlingsplan for implementering af strategien, der kan iværksættes efter sommerferien Digitaliseringsstrategien vil dække den samlede digitalisering for skoleområdet i Jammerbugt kommune, herunder den it: o Der anvendes i elevsamarbejdet, herunder undervisningen og eksamen o Lærerne anvender, til forberedelse og det pædagogiske samarbejde med kolleger o Der anvendes i SFO en o Der anvendes, til forældresamarbejde o Der stilles til rådighed for elever, herunder muligheder for at elever selv kan medbringe it o Hvordan udvikling af IT håndteres og generelt understøttes Ovenstående afgrænsning afklares i samarbejde med styregruppen ved projektopstart. KMD A/S Side 4 af 14 Projektgrundlag Digitaliseringsstrategi for skoleområdet

165 KONSULENTSERVICE 3 Projektforløbet I dette projektforløb gennemføres en strategiproces med det formål at beskrive den overordnede vision, pejlemærker og indsatsområder for digitalisering på skoleområdet i Jammerbugt kommune frem mod Som en del af strategiprocessen identificeres og prioriteres en række indsatsområder. Når prioriteringen er gennemført udarbejdes en overordnet handlingsplan for implementering af digitaliseringsstrategien. Jammerbugt Kommune lægger stor vægt på en involverende proces, som skaber forankring og ejerskab på tværs af den samlede organisation på skoleområdet. Dette vil derfor være afgørende i det videre projektforløb, hvorfor repræsentanter fra skolerne involveres i projektet. I figuren nedenfor illustreres det samlede projektforløb for digitaliseringsstrategien. Tidsplanen indeholder et overblik over de aktiviteter gennemføres og det output (dokumentation) som skabes. Indholdet af de enkelte faser uddybes nedenfor. Den endelig tidsplan fastlægges i en nærmere dialog mellem Jammerbugt Kommune og KMD. Projekt i samarbejde med KMD Fase 1 Projektstart Fase 2 Fase 3 Handlingsplan Fase 4 Digitaliseringsstrategi Projektafslutning Marts April Maj Juni Akrtiviteter Projektopstartsmøde Formøde W1 Udarbejdelse af beslutningsstruktur Styregruppemøde W2 Strategiworkshop med visionsgruppen W3 og W4 Strategiworkshop med projektgruppe Styregruppemøde W6 Projekter identificeres W7 Handlingsplan udarbejdes Styregruppemøde W8 Strategiworkshop Børne- og familie udvalget behandler indstilling Projekt- og styregruppe evaluerer projektet og iværksætter implementering Resultater Projektplan Beslutningsstruktur Digitaliseringsstrategi Handlingsplan Digitaliseringsstrategi med tilhørende handlingsplan er godkendt Referart af evaluering og plan for implementering KMD A/S Side 5 af 14 Projektgrundlag Digitaliseringsstrategi for skoleområdet

166 KONSULENTSERVICE Parallelt med forløbet sikrer Jammerbugt kommunes it-afdeling, at de tekniske udfordringer der bl.a. er med det trådløse netværk løses, således at skolerne oplever en velfungerende drift når strategien implementeres, dermed sikres, at der proaktivt kan arbejdes med it på skoleområdet og at gevinster forbundet hertil kan høstes. 3.1 Fase 1 - Projektstart Formålet med denne fase er helt overordnet, at fastlægge projektforløbet, afstemme roller og ansvar i relation til beslutningsprocesserne for digitalisering på skoleområdet og identificere parametre som har indflydelse for projektet. Styregruppen deltager i alle aktiviteter i denne fase. Fasen startes med en nærmere forventningsafstemning og planlægning af projektet. Herefter fastlægges roller og ansvar for it på skoleområdet (beslutningsstruktur) på en workshop og slutteligt fastlægges den endelige beslutningsstruktur for it på skoleområdet. Dette er vigtigt for strategiprocessen, da det er med til sikre at projektdeltagerne fokuserer på visionsarbejdet og ikke beslutningsprocesser. I det følgende skitseres indholdet af aktiviteterne i denne fase: Projektopstartsmøde Rammerne for projektforløbet fastlægges og projektet detailplanlægges og indhold af workshops fastlægges. Relevante dokumenter gennemgås. Jammerbugt Kommune finder dokumenter til KMD, som kan være relevant for projektet. Det kan være skolestrategier, planer for skoleområdet mv. Mødet varer 2 timer, med deltagelse af styregruppen Formøde På et telefonmøde fastlægges udkast til beslutningsområder og roller for it på skoleområdet. Mødet varer 1 timer, med deltagelse af en nøgleperson på skoleområdet fra Jammerbugt Kommune. Mødet holdes i forlængelse af projektopstartsmødet eller som et telefonmøde. WS1 - Udarbejdelsen af beslutningsstruktur Ved udarbejdelsen af en beslutningsstruktur afdækkes roller og ansvar for beslutninger i relation til it på skoleområdet. Dette kan eksempelvis være digitaliseringsstrategien, styring af handlingsplan, beslutninger vedr. indkøb osv. Herefter afdækkes roller og beslutningskompetencer. Ydermere afdækkes de enkelte perspektiver, nævnt ovenfor, som har indflydelse for projektet. KMD leverer en skabelon, som anvendes til dette. Efterfølgende med udgangspunkt i den struktur, der er opbygget på dagen, udarbejder Jammerbugt Kommune et beslutningsdokument. KMD leverer en præsentation fra mødet indeholdende beslutninger fra mødet, samt en skabelon hvori Jammerbrugt Kommune kan dokumentere beslutningsstrukturen. KMD A/S Side 6 af 14 Projektgrundlag Digitaliseringsstrategi for skoleområdet

167 KONSULENTSERVICE Workshoppen varer 2,5 time, med deltagelse af styregruppen. Styregruppemøde Resultatet af beslutningsstrukturen drøftes, hvor der tages udgangspunkt i det dokument, Jammerbugt Kommunes udviklingskonsulent har udarbejdet, med henblik på evt. justeringer. Kommunikation og forankring af beslutningsstrukturen drøftes på mødet. I forlængelse af udarbejdelsen af en beslutningsstruktur holdes et styregruppemøde, hvor projektorganiseringen drøftes, herunder etablering af projekt- og visionsgruppe, samt detailplanlægning af fase 2. Mødet varer 2 timer. Kommunens indsats i fase 1 Finde relevante dokumenter til KMD. Styregruppens deltagelse i to møder og en workshop. Udviklingskonsulent skriver beslutnings struktur notat. Nøgleperson for skoleområdet deltager i formøde. Resultatet af beslutningsstrukturen kommunikeres til ledelsen for skoleområdet. Resultat af fase 1 Referater der dokumenterer projektplaner og projektorganisation. Notat der indeholder kommunens fremtidige beslutningsstruktur for digitalisering på skoleområdet. Beslutningsstrukturen er forankret i skoleområdet. 3.2 Fase 2 Digitaliseringsstrategi I fase 2 gennemføres en strategiproces med det formål at udarbejde en digitaliseringsstrategi for skoleområdet. Strategiprocessen gennemføres med en bred gruppe af deltagere - en visionsgruppe der involveres i udarbejdelse af vision og pejlemærker for strategien (dvs. ambitionsniveauet) og dernæst i godkendelse af den endelige strategi. Visionsgruppen består af ledelsen for skoleområdet, herunder skoleledere fra alle skoler, nøglepersoner der arbejder med skole-it, repræsentanter fra børn- og unge udvalget, elever og lærer samt repræsentanter fra it-afdelingen. Projektgruppen deltager i detailarbejdet med digitaliseringsstrategien, herunder den endelige formulering af vision, pejlemærker og målsætninger, samt identifikation af de indsatsområder, der skal danne grundlag for en konkret handlingsplan. KMD A/S Side 7 af 14 Projektgrundlag Digitaliseringsstrategi for skoleområdet

168 KONSULENTSERVICE I denne fase gennemføres en strategiproces med det formål at beskrive den overordnede vision, pejlemærker og indsatsområder for digitalisering på skoleområdet frem mod KMD tager udgangspunkt i nedenstående strategimodel. Strategimodellen omfatter: Overordnet vision for digitalisering på skoleområdet, som uddybes i mere konkrete pejlemærker og målsætninger. Indsatsområder, i form af aktiviteter og projekter, med henblik på realisering af digitaliseringsstrategien. Indsatsområderne giver overblik og mulighed for overordnet prioritering. Sammenhængen i strategimodellen illustreres således: Udgangspunktet for digitaliseringsstrategien på skoleområdet er den status der er afdækket i forbindelse med Benchmarkundersøgelsen i efteråret Dette illustreres i figuren som Nu. Figuren illustrerer, at vision, pejlemærker, principper og de konkrete handleplaner gensidigt understøtter hinanden. Det er vigtigt at fremhæve, at der er tæt sammenhæng mellem digitaliseringsstrategien på skoleområdet samt nationale og tværoffentlige digitaliseringsinitiativer og rammebetingelser. I arbejdet med digitaliseringsstrategien er it-styring et vigtigt element, der skal være med til at sikre strategiens realisering. Med it-styring menes bl.a., at man sikrer: - At strategien løbende vedligeholdes, som et dynamisk dokument - At roller og ansvar i relation til digitalisering på skoleområdet er klart formuleret og kommunikeret, herunder også ledelsens ansvar (beslutningsstruktur) KMD A/S Side 8 af 14 Projektgrundlag Digitaliseringsstrategi for skoleområdet

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 17:00 administrationsbygningen i Brovst, mødelokale 1 Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 33. Budget 2009 - "Sundhedsfremme forebyggelse

Læs mere

Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00.

Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 43 Mødet blev holdt mandag den 28. oktober 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 07:30 og sluttede kl. 12:00. Medlemmer: Formand Nikolaj Bührmann (F),

Læs mere

Den vedtagne Helhedsplan rummer følgende målsætninger på skoleområdet:

Den vedtagne Helhedsplan rummer følgende målsætninger på skoleområdet: 2009-23605/ Henning Josefsen Beslutningstema Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har på et temamøde den 18. februar 2010 drøftet, hvordan den med sine beslutninger

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling

Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling Kommissorium for politisk styregruppe samt lokale arbejdsgruppers arbejde med Skolestruktur og landdistriktsudvikling 1. Baggrund I foråret og sommeren 2014 har der været to emner på dagsordenen i Jammerbugt

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 16:00 administrationsbygningen i Fjerritslev, lokale 1.01 Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 106. Godkendelse af visioner og mål for

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015

Nyhedsbrev juni 2015 Nyhedsbrev juni 2015 Skolebestyrelsens nyhedsbrev vil denne gang omhandle nyt fra bestyrelsesmøderne i april og maj. Sidst, men ikke mindst, vil I kunne læse skolebestyrelsens behandling af evalueringen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

2. budgetopfølgning Den politiske aftale for budget Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 2. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Referat tillægsdagsorden Børne- og Kulturudvalget kl. 16:00 administrationsbygningen i Fjerritslev, lokale 1.01 Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget Punkter på tillægsdagsorden åbent møde: 115.

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 15:00 Fjerritslev Rådhus lokale 1 Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 141. Indledende budgetdrøftelser...1 142. Status på tilpasning

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning

Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning Punkt 13. Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning 2015-058779 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Dagsorden Uddannelsesudvalget Mødedato 20. januar 2014 kl. 17:00 Mødelokale Deltagere Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal Johnny Persson (V), Bodil Knudsen (A), Pernille Ivalo Frandsen (V), Niels Christian

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00 Børnehusene Nivå Jane Sys Toftesgaard Telefon 72 56 53 44 JSTO@fredensborg.dk I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå 1.

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den kl. 16:00 Langeskov Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den kl. 16:00 Langeskov Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Børn- og Skoleudvalgets møde den 07.01.2008 kl. 16:00 Langeskov Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 105. Sager og skrivelser til orientering.... 3 106. Kommissorium for

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 31 ONSDAG DEN 26. NOVEMBER 2008, KL. 15.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 26. november 2008 Side: 2 Fraværende: Ingen Tessa Gjødesen

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016.

1.1 Baggrund Uddannelsesvisitationsnævnet blev oprettet efter beslutning i Kommunalbestyrelsen den 29. marts 2016. NOTAT RÅDHUSET Kultur, Miljø og Vækst Arbejdsmarkedsafdelingen Faglig konsulent: Henriette Darlie Dyring Sagsnr.: 15/33587 Dato: 31-01-2017/hdd Evaluering af Uddannelsesvisitationsnævnet - 2016 1. Indledning

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C.

Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C. ALLERØD KOMMUNE Skoleudvalget Møde nr. 36 Mødet holdes mandag den 04. marts 2013 kl. 07:30 på Rådhuset i Mødelokale C. Medlemmer: Formand - Nikolaj Bührmann (F), Næstformand - Birgitte A. Rasmussen (V),

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1:

Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Notater med besvarelse af spørgsmål rejst på Børne- og Ungeudvalgets møde den 06.06.2013 punkt 1: Indhold: Kan anvendelsen af vikarer optimeres således, at der kan opnås en besparelse? Mulighed for bedre

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium

Ny SFO model. 1.2 Kommissorium Ny SFO model 1.2 Kommissorium Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...3 Målgruppe / interessenter...3 Indhold og milepæle...3 Metode...4 Evaluering...4 Succeskriterier...6 Organisering...6 Information...6

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling

Læs mere

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Etablering af SFO2 for 4. klasse Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet?

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet? NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Fælles afsæt fælles udvikling Opsamling fra gruppedrøftelserne på

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Resultatkontrakt for Bækholmskolen

Resultatkontrakt for Bækholmskolen Resultatkontrakt 2010-11 for Bækholmskolen Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen 1. december 2009 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Bækholmskolen er indgået mellem Jørgen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. XX kl. 12 Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb Ansøgningsfrist d.

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget den 22-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Børne- og Ungdomsudvalget Protokol Ekstraordinært møde Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 14:00 afholdt Børne- og Ungdomsudvalget møde

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Dagtilbudsstruktur i Jammerbugt Kommune 2014. Børne- og familieforvaltningen

Dagtilbudsstruktur i Jammerbugt Kommune 2014. Børne- og familieforvaltningen Dagtilbudsstruktur i Jammerbugt Kommune 2014 Børne- og familieforvaltningen 1 Indledning På baggrund af drøftelser i Børne- og Familieudvalget på temamøde d. 3. februar 2014 fremlægges hermed beskrivelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,

Læs mere

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Implementeringsvejledning. Signs of Safety Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Terndrup Skole og SFO

Terndrup Skole og SFO Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Udvalget for Børn og Familie

Udvalget for Børn og Familie REFERAT Udvalget for Børn og Familie Mødedato: Tirsdag den 24-04-2007 Mødested: Halk Skole Hejsagervej 91, Halk Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:30 Afbud: Eva Roth Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 11. august 2015

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 11. august 2015 Referat tirsdag den 11. august 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Afbud: Julie Hermind (F) Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Orientering - august 2015...2 3. BU - Evaluering

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

Børn & Kultur Dagtilbud. Revideret af Børn & Familieudvalget 21. marts 2013

Børn & Kultur Dagtilbud. Revideret af Børn & Familieudvalget 21. marts 2013 Revideret af Børn & Familieudvalget 21. marts 2013 Tangevej 6. 6760 Ribe Dato 11.marts 2013 Sagsbehandler Pædagogik & Udvikling Telefon direkte 76 16 18 84 Retningslinjer for tilsyn i Tilsyn på dagtilbudsområdet

Læs mere

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014

Økonomivurdering. 1. kvartal 2014 Økonomivurdering 1. kvartal 2014 Børn og Ungdomsudvalget Område Korr. budget inkl. overf. Forventet regnskab ØKV1 ØKV2 ØKV3 Afv. ØKV1 Børn med særlige behov 76,2 69,2-7,0 Spec. soc. område - myndighed

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale

Skoler Udvalgsaftale Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT

FORÆLDRETILFREDSHED 2012 LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE HOVEDRAPPORT 0 A INDHOLD 01 Introduktion 2 02 Sammenfatning 3 03 Læsevejledning 7 04 Dagtilbud 9 05 Skole 29 06 SFO 47 07 Klub 62 08 Metode 79 1 01. INTRODUKTION Forældretilfredshed

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Udvikling i antallet af pædagoger

Udvikling i antallet af pædagoger Udvikling i antallet af pædagoger Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har bedt om en redegørelse for udviklingen i antallet af pædagoger, jf. artikel i JP Aarhus 12.oktober. Artiklen bygger på informationer,

Læs mere

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. Sagsbehandler: 03092014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg

Læs mere

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig

Læs mere

Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af de opgaver,

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Rammer for pædagogiske tilsyn med dagtilbud NOTAT

Rammer for pædagogiske tilsyn med dagtilbud NOTAT Rammer for pædagogiske tilsyn med dagtilbud NOTAT Rammer for pædagogiske tilsyn i dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning Formål Tilsynsramme for dagtilbud 0-6 års området: Områderne Børnehusene Dagplejen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Notat. Høringssvar Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Til: Fra: Notat til sagen: Høringsnotat Fremtidens Dagtilbud 2014-2020

Notat. Høringssvar Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Til: Fra: Notat til sagen: Høringsnotat Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Notat Til: Fra: Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Høringsnotat Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Høringssvar Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Den 3. februar

Læs mere

Behandles i Økonomiudvalg december 2014.

Behandles i Økonomiudvalg december 2014. NOTAT Allerød Kommune Direktionen Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 Opfølgning på Forlig om budgettet for Allerød 2015-2018 Som opfølgning på forligspartiernes budgetforlig 2015 2018 har Borgmesteren anmodet

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere