2011 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapport 2011

Transkript

1 211 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapprt 211

2 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s klimastrategi Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m Klimapåvirkning fra is-rekgnsering 8 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis CO 2 -resultatpgørelse 1 4. BILAG 4.1 A Regnskabsdata 11 Det kster lidt at spare meget DMI s samlede CO 2 - udledning i 211 er pgjrt til 252. I mdsætning til de fleste andre statslige styrelser er DMI ikke blt en sagsbehandlende enhed, men en egentlig prduktinsvirksmhed. Dette afspejles naturligvis i instituttets energifrbrug g dermed gså i CO 2 -regnskabet. Specielt supercmputeren g DMI s aktiviteter i Grønland bruger mange energiressurcer, men gså driften af de mange målestatiner, radaranlæg, satellitmdtagestatiner m.m. bruger energi, ligesm en døgntjeneste med bemanding 24 timer alle årets dage naturligvis medvirker til at frøge energifrbruget sammenlignet med nrmale kntraktiviteter. DMI s prduktin er imidlertid grundlaget fr at Danmark sm helhed kan realisere meget betydelige reduktiner i det samlede CO 2 -udslip. Overrdnet set er de CO 2 - reduktiner sm er et direkte resultat af DMI s services flere størrelsesrdener større end DMI s samlede udledning. Alene indenfr transprtsektren bidrager DMI s services til enrme CO 2 -besparelser. Én sparet flyvetime sm følge af en ptimal meterlgisk ruteplanlægning reducerer miljøbelastningen fra et strt passagerfly med ca. 3 CO 2 eller ca. en ttendedel af DMI s samlede årlige udledning. DMI s skibsrutevejledning giver angiveligt en treprcents besparelse på brændstffrbruget fr de skibe der benytter denne service. Dette tal er plyst af rederierne sm resultatet på knkrete sejladser, men da der ikke freligger egentlig dkumentatin fr at estimatet kan anvendes generelt anlægges et frsigtigt skøn på en en-prcentsbesparelse. Et strt cntainerskib udleder helt p til 25 CO 2 i døgnet, g én prcents besparelse svarer derfr til ca. 2,5 pr. døgn. DMI vejleder årligt ca. 2 skibsrejser med 12 rejsedage i gennemsnit, g en verslagsberegning viser at de skibe der benytter DMI s rutevejledning alene sparer mgivelserne fr mere end 3. CO 2, eller langt mere end 1 gange DMI s årlige udledning. Hertil kmmer at DMI s services medvirker til at reducere CO 2 - udslippet på en lang række andre mråder, fx via ptimal tilrettelæggelse af prduktinen af såvel knventinel sm alternativ energi, ptimal styring af samfundets energifrbrug til pvarmning, ptimal tilrettelæggelse af landbrugets aktiviteter (eksempelvis sparet energi til krntørring), ldsning af skibe gennem den grønlandske pakis sv. En øget samfundsmæssig priritering af DMI s fagmråder vil kunne frbedre kvaliteten g nyttiggørelsen af instituttets services, g dermed ydereligere medvirke til meget betydelige CO 2 - reduktiner. 2

3 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s samlede CO 2 -udledning i 211 er pgjrt til 252, hvilket er betydeligt mindre end udledningen i de fregående år. Den meget markante reduktin i CO 2 -belastningen i frhld til periden før 29 skyldes primært at instituttet pr. 1. januar 29 er gået ver til udelukkende at anvende CO 2 -neutral strøm. Hertil kmmer at instituttets flyrejser fra g med 28 ikke belaster CO 2 -regnskabet, idet regeringen i 28 besluttede at kmpensere fr den udledning af CO 2, der fremkmmer ved statslige flyrejser i periden gennem køb af JI/CDM-kreditter. Også i frhld til 21 hvr pgørelsesmetden er præcis den samme sm i er der dg en betydelig reduktin i CO 2 -belastningen (minus 72 svarende til en reduktin på 22 prcent). Dette skyldes især at DMI s mange tiltag med henblik på at reducere varmefrbruget nu synes at slå igennem. Varmefrbruget er faldet med næsten en fjerdedel i frhld til 21. Også besparelser på transprtmrådet har bidraget til årets fltte resultat. Det drejer sig specielt m et reduceret antal flyvetimer med Iscentralens helikpter, men gså brugen af tjenestebiler er faldet markant. Nedenstående figur viser udviklingen i DMI s samlede CO 2 -emissin i periden 26 til 21. Udvikling i DMI's samlede CO2-emissin Sm det fremgår af versigten Bilag A mfatter figuren ikke taxa-kørsel fr årene 26 28, da disse tal ikke freligger. DMI s samlede CO 2 -emissin i 211 svarer til,8 pr. medarbejder henhldsvis 2 per kvadratmeter. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2 -belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet der udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne, skyldes det at denne aktivitet er relativ frureningstung, g at DMI s ledelse ønsker at fkusere på dette mråde med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kmmende år. DMI s CO 2 -belastning er sammensat af bidrag fra følgende mråder: Varme, vand, tg- g biltransprt samt helikpterflyvning i Grønland. Biltransprt mfatter taxakørsel samt kørsel i tjenestebiler g egne biler. Da DMI udelukkende anvender CO 2 -neutral strøm g emissinen fra flyrejser er kmpenseret ved køb af CO2-kvter bidrager disse t pster ikke til den samlede CO 2 -belastning fra g med 29. Den prcentvise frdeling fr 211 er vist i figuren nedenfr. 46% 41% Varme Vand Tg Biltransprt Is-rekgnsering 9% 3% 1% 3

4 Hvis man et øjeblik hlder is-rekgnsceringen i Grønland udenfr, g alene betragter de generelle infrastrukturaktiviteter på Lyngbyvej 1 ser frdelingen ud sm vist: 16% 6% 1% Varme Vand Tg Biltransprt 77% Hvis DMI frtsat havde anvendt knventinel (ikke CO 2 -neutral) elektricitet g hvis instituttets flyrejser ikke var blevet kmpenseret ved kvteindkøb ville frdelingen fr 211 have set ud sm følger: 1% 25% 22% 5% % 2% Elektricitet Varme Vand Fly Tg Biltransprt Is-rekgnsering 45% 1.2 DMI s klimastrategi I mdsætning til mange statslige styrelser er DMI sm tidligere nævnt en egentlig prduktinsvirksmhed g ikke blt en sagsbehandlende enhed. Dette indebærer at instituttet bruger en betydelig del af sine ressurcer på at pbygge g drive et prduktinsapparat, g at denne aktivitet naturligt afstedkmmer en CO 2 -emissin der ligger væsentligt ver den udledning man finder i vervejende administrative virksmheder. Omvendt er dette prduktinsapparat frudsætningen fr at DMI kan udarbejde prgnser, varsler m.m. der i andre grene af samfundet medvirker til en endg meget betydelig reduktin i CO 2 -belastningen. Set ud fra et glbalt klimaregnskabssynspunkt er der således ingen tvivl m at nettresultatet af DMI s aktiviteter er en ganske betydelig CO 2 -reduktin. Dette frhindrer dg ikke at instituttet løbende vurderer muligheden fr at effektivisere driften g dermed reducere instituttets egen CO 2 -emissin. DMI søger løbende prfessinel hjælp til at identificere mulige energibesparelser, g instituttet investerer årligt betydelige beløb i sparefranstaltninger, på en sådan måde at prjekter med størst cst/benefit pririteres. Gennem hele 211 har der været arbejdet efter en energihandlingsplan udarbejdet i fråret 21 med medvirken fra eksterne energiknsulenter g Energistyrelsen. De væsentligste aktiviteter der prindelig var planlagt til udførelse i 211 var: 1. Færdiggørelse af en mfattende tagrenvering påbegyndt ultim Virtualisering g knslidering af servere 3. Afvikling af ældre servere g andet it-udstyr 4. Udskiftning af lysarmaturer, installatin af bevægelsesfølere på gange mv. 4

5 Arbejdet med renvering g islering af taget på DMI s bygninger tg sin begyndelse allerede i 21. Arbejdet fregik sm et samarbejde mellem ejeren af bygningerne g DMI, hvr DMI bidrg med isleringen. Ved årets start var halvdelen af taget blevet renveret g resterende del af arbejdet er blevet udført i fråret 211. Virtualisering g knslideringen af servere er udført sm et prjekt sammen med it-firmaet Dell. Planlægningen km gdt i gang i 21; men implementeringen er først sket i løbet af 211. Der viste sig desværre mange ufrudsete vanskeligheder med den praktiske del af prjektet. Den væsentligste er at serveranvendelsen ikke er statistisk jævnt frdelt ver døgnets timer, hvilket har vist sig at være en frudsætning fr et gdt virtualiseringsresulat. De servere der indgår i DMI s peratinelle prduktin af prgnser g varsler, skal alle køre med maksimal belastning samtidig i 4 intervaller i døgnet når der kmmer friske vejr-data indsamlet fra hele verden. Derfr er gevinsten ved knslidering meget mindre end prindelig frudset g meget vanskeligere at indhøste. Dette har betydet at energibesparelsen ikke er blevet nær så str sm frventet, g at stre dele af den ptentielle besparelse først kan hjemtages i de følgende år. Samtidig med arbejdet på dette prjekt er adskillige ældre servere blevet afviklet hvilket har bidraget med betydelige energibesparelser. Allerede først på året blev det tydeligt at de pnåede energibesparelser langt fra levede p til det ptentiale der var blevet beregnet af de eksterne energiknsulenter. Erfaringen er at initiativerne i energihandlingsplanerne i almindelighed blev væsentlig dyrere end prindelig anslået g gav væsentligt lavere besparelser end anslået. På den baggrund blev det besluttet at slukke fr 1/3 af prcessrerne i DMI s HPC (High Perfrmance Cmputer) i fråret. Derved blev der pnået en øjeblikkelig reduktin på 5 kw kntinuert belastning (ink. køling). Hvis ikke dette var sket, ville det være helt udelukket at DMI kunne pfylde de energibesparelseskrav der var fastlagt i resultatkntrakten mellem DMI g KEBMIN s departement. At slukke fr en væsentlig del af HPC en var fr DMI en dramatisk handling sm har påført visse ulemper fr især DMI s frskningsaktiviteter. Heldigvis lykkedes det sidst på året 211 at mbygge HPC en med nye prcessrer så prduktinskapaciteten blev reetableret. Den samlede energibesparelse til prduktin, belysning g graddagskrrigeret varme nåede i 211 de pstillede mål, hvilket indebærer en besparelse på gdt 12 % i frhld til referenceåret Fremtidens fkusmråder Centrale fkusmråder i planen fr så vidt angår energifrbruget i de kmmende år er: Påvirkning af medarbejdernes energiadfærd gennem kampagner Udskiftning af lyskilder til mindre energifrbrugende typer Udskiftning af meterlgernes arbejdsstatiner til mindre energifrbrugende typer Reduktin af energifrbrug i serverrum Øget fkus på energieffektivitet ved indkøb at udstyr Knslidering g virtualisering af serverparken På transprtmrådet vil DMI frtsat have fkus på mfanget/antallet af tjenesterejser, g fx freslå videknferencer frem fr krtvarige internatinale møder. Med hensyn til den relativt stre klimabelastning sm følger af den helikpterbaserede is-rekgnscering i Grønland, har DMI intentiner m frtsat at begrænse CO 2 -belastningen fra helikpterflyvningen i de kmmende år. I den frbindelse vervejes muligheden af at skifte ver til en mindre frurenende helikptertype. 2. Analyser g rapprtering Klimaregnskabet mfatter alene den del af DMI der er hjemmehørende i instituttets hvedkvarter på Lyngbyvej 1 i København. Et mindre antal DMI-medarbejdere er desuden indkvarteret i frsvarets lkaler på de jyske flyvestatiner g i Grønlands Lufthavnsvæsens lkaler i Sdr. Strømfjrd. Disse medarbejderes klimapåvirkning er integreret med værtsinstitutinernes aktiviteter de pågældende steder, g er sm sådan vanskelig at kvantificere. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det sm tidligere nævnt valgt gså at redegøre fr den CO 2 - belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering. 5

6 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden El, varme g vand DMI s elfrbrug pdeles traditinelt i prduktinsstrøm g bygningsstrøm. Prduktinsstrøm er den del af strømfrbruget der medgår til at drive instituttets prduktinsapparat, herunder specielt de stre kmmunikatins- g edb-anlæg. Givet at supercmputer m.m. skal køre i døgndrift fr at prethlde bl.a. sikkerhedsberedskaber er prduktinsstrømfrbruget en parameter der er meget vanskelig at gøre nget ved. Bygningsstrømfrbruget der er betegnelsen fr det almindelige frbrug til belysning, kntr-pc ere etc. er den del af DMI s strømfrbrug der kan sammenlignes med frbruget i andre institutiner. Frbruget af prduktinsstrøm er i 211 faldet ganske betydeligt (minus 22.7 %) i frhld til frbruget i 21 (se afsnit 1.2 g bilag A), ligesm de generelle sparefranstaltninger har medført en frtsat reduktin i det almindelige elfrbrug (minus 6.2 % i frhld til 21). Indsatsen fr at reducere bygningsstrømfrbruget frtsættes, g den generelt faldende tendens ver årene er prethldt i 211 jf. nedenstående figur. Udviklingen i det almindelige elektricitetsfrbrug Udviklingen i CO2-emissin fra det almindelige elektricitetsfrbrug 8 1, , ,8 2 kwh 4, ,4,2 1 5, CO2-emissin pr. m2 I 211 var DMI s almindelige strømfrbrug (bygningsstrøm): 1.42 kwh/medarb. eller 34,7 kwh/m 2. Udviklingen i det samlede elektricitetsfrbrug Udviklingen i CO2-emissin fra det samlede elektricitetsfrbrug 4. 4,5 12 kwh , 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,, , CO2-emissin pr. m2 DMI s køb af CO 2 -neutral strøm medfører at CO 2 -belastningen fra instituttets el-frbrug kan sættes til nul fra g med 29. DMI s varmecentral blev i efteråret 29 renveret, g det gamle liefyr blev sm tidligere nævnt udskiftet med en fjernvarmetilslutning. Overgangen til den mindre frurenende fjernvarme har resulteret i en faldende CO 2 -emissin i frhld til de fregående år. Det samme har en række varmebesparende tiltag sm er gennemført i de seneste år. DMI udledte således i 211 i alt 113 CO 2 sm følge af varmefrbruget på Lyngbyvej 1, hvilket er en væsentlig nedgang i frhld til året før. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af varmefrbruget Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af varmefrbruget 45 1, ,4 1,2 1,,8,6, ,2 5, I 211 var DMI s varmefrbrug: 3,2 kwh/medarb. henhldsvis 79,3 kwh/m 2. Den mdsvarende CO 2 -emissin er henhldsvis 362 /medarb. g 9, /m 2. CO2-emissin pr. m2 DMI s vandfrbrug steg i 21 med gdt 2 % i frhld til året før. Stigningen skyldes en ufrskyldt hændelse i marts, hvr der blev spildt 515 kubikmeter vand på én weekend. Uden denne hændelse ville frbruget have været mindre end i 21. Vandfrbruget i 211 svarer til en CO 2 -belastning på 8,6. 6

7 Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af vandfrbruget Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af vandfrbruget , 3, 25, 2, 15, 1, 5,,,8,7,6,5,4,3,2,1, CO2-emissin pr. m2 I 211 var DMI s vandfrbrug: 8,1 m 3 /medarb. svarende til 28 CO 2 /medarb Genbrug DMI har iværksat en rdning med central indsamling af genbrugspapir, g det er vurderingen at en meget str prcentdel af instituttets brugte papir faktisk ender i genbrugsbehlderne. Mængden af genbrugspapir er steget fra 21 til 211, hvilket antageligt især skyldes et stigende papirfrbrug. På trds af den negative effekt i frhld til CO 2 - regnskabet vil DMI verveje hvrledes papirfrbruget kan begrænses i fremtiden. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af papirgenbrug Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af papirgenbrug , -1, -2, -3, -4, -5, -6, -7, -8, CO2-emissin pr. m2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, -1,2-1,4-1,6-1,8 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. CO 2 -belastningen fra DMI s flyrejser beregnes af instituttets rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Opgivelserne viser en betydelig variatin i CO 2 -emissinen ver årene. Mange udlandsrejser er knyttet til DMI s indtægtsdækkede g tilskudsfinansierede aktiviteter, g kan sm sådan udvise stre årlige udsving. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af flyrejser Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af flyrejser 25. 8, , , CO2-emissin pr. flykilmeter DMI udledte i 211 i alt 227 CO 2 sm følge af flyrejser, hvilket svarer til 731 per medarbejder. Der er her tale m en stigning på knapt 11% i frhld til 21. DMI pfrdrer generelt medarbejdere til at benytte tg frem fr fly når dette er muligt. Tgrejser benyttes dg frtsat i et meget beskedent mfang g primært i frbindelse med krtere tjenesterejser. CO 2 -belastningen fra tgrejser udgør ca. en 1 prcent af emissinen fra flyrejser, men i mdsætning til flyrejser der kmpenseres via JI/CDM-kreditter belaster tgrejserne DMI s CO 2 -regnskab. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af tgrejser Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af tgrejser 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, ,1,9,8,7,6,5,4,3,2,1, CO2-emissin pr. tgkilmeter CO 2 -emissinen fra DMI s tgrejser i 211 beløber sig til i alt 2.13, svarende til 6,8 /medarb. 7

8 Instituttets taxa-regnskab mfatter lkal-transprt såvel sm transprt i udlandet i frbindelse med tjenesterejser. Den specifikke kntering af taxa-kørsel er på DMI først sket med virkning fra 1/1 29, g det er derfr ikke muligt at pgøre taxa-frbruget i tidligere år. Nedenstående figur der viser udviklingen ver årene , mfatter derfr ikke taxa-kørsel. Hvis taxa-kørslen var inkluderet i 211 ville tallet være 23,3 md nu 21,2. Tjenstlig buskørsel frekmmer kun i yderst begrænset mfang, g udgifter hertil bgføres ikke separat. Under alle mstændigheder er CO 2 -belastningen fra denne transprtfrm negligeabel i frhld til de øvrige pster. Nedenstående figur viser CO 2 -emissinen frårsaget af brug af tjenestebiler g medarbejdernes egne biler. Reduktinen i frhld til sidste år skyldes primært en mindre feltaktivitet i 211. Udviklingen i CO2-emissinen fra biltransprt Udviklingen i CO2-emissinen fra biltransprt 14 1, ,8,6,4, , CO 2 -emissinen fra biltransprt i 211 svarer til 68,1 /medarb. CO2-emissin pr. kilmeter 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekgnscering Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2 -belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet sm udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne, skyldes det at denne aktivitet er relativ frureningstung, g at DMI s ledelse ønsker at fkusere på dette mråde med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kmmende år. Sm det fremgår af nedenstående figur, synes bestræbelserne på at reducere antallet af flyvetimer at være slået igennem de seneste par år, således at CO 2 -belastning er faldet betydeligt fr tredje år i træk. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af DMI's helikpterflyvning

9 3. Regnskab Nærværende klimaregnskab er udarbejdet sm et bilag til DMI s årsrapprt, g er sm sådan mfattet af årsrapprtens påtegning. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Nærværende afsnit beskriver den anvendte regnskabspraksis g herunder specielt de knverteringsalgritmer der ligger til grund fr beregningen af CO 2 -ækvivalenter inden fr de frskellige frbrugskategrier. CO 2 -emissinen pr. medarbejder g pr. bygningsareal er eksplicit anført fr regnskabsåret (211), ligesm udviklingen ver årene af disse relative CO 2 -mål er vist i frm af grafer. Elektricitet CO 2 -bidraget fra elektricitet leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 5 pr. MWh pgjrt efter 2% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin 28. Fra 1. januar 29 har DMI indgået en kntrakt med EnergiMidt m levering af CO 2 -neutral strøm. Kntrakten der medfører en merudgift fr DMI i frhld til køb af knventinelt prduceret strøm - indebærer at leverandøren frpligter sig til at indkøbe en tilsvarende mængde strøm der er prduceret af rene energikilder; hvedsagelig vand-, vind-, sleller bienergi. Al den strøm sm DMI har anvendt siden 1. januar 29 er således CO 2 -neutral g bidrager derfr ikke til klimabelastningen. DMI s beslutning m køb af miljømærket strøm øger efterspørgslen efter vedvarende energi, g understøtter dermed bestræbelserne fr at pbygge en sektr fr vedvarende energi. Opvarmning CO 2 -bidraget fra fjernvarme indregnes med 113 pr. MWh pgjrt efter 2% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin 28. Vandværksvand CO 2 -bidraget fra vandværksvand indregnes med 3,4 pr. m 3, idet der medregnes energi til såvel ppumpning, distributin, brttransprt g rensning. Papir til genbrug Aflevering af papir til genbrug indregnes med et negativt CO 2 -bidrag svarende til 4.1 CO 2 pr. tn papir. Baggrunden fr at genbrugspapir indregnes sm en CO 2 -reduktin, er de stre miljømæssige frdele der er frbundet med indsamling g genanvendelse af papir frem fr at sende dette til frbrænding. Flyrejser CO 2 -bidraget fra flyrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2 -emissinen i fr samtlige benyttede destinatiner, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. DMI s flyrejser til g fra Grønland indgår i regnskabet sm en skønnet frøgelse af de årlige flyemissiner med 2 %. Denne praksis er anvendt frdi grønlandsrejser af regnskabstekniske årsager bkes direkte hs Air Greenland g derfr ikke kan pgøres helt så præcist sm standardrejserne. Tgrejser CO 2 -bidraget fra tgrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2 -emissinen i fr samtlige benyttede strækninger, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. Biltransprt DMI s klimaregnskab mfatter tre typer af biltransprt (taxa, tjenestebiler g private biler). TAXA CO 2 -bidraget fra taxa-kørsel er indregnet med 199 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er beregnet på baggrund af de årligt bgførte taxa-udgifter samt en anslået kørselsstrækning svarende til 7,5 km pr. 1 kr. (13,33 kr. pr. km). TJENESTEBILER CO 2 -bidraget fra kørsel i tjenestebiler er indregnet med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er fastsat på grundlag af detaljerede kilmeterregnskaber fr samtlige tjenestebiler. PRIVATE BILER CO 2 -bidraget fra tjenstlig kørsel i egen bil indregnes med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter fastsat på grundlag af den årlige bgførte kilmetergdtgørelse divideret med statens lave takst fr kørselsgdtgørelse 211 (1,9 kr. pr. km). Helikpterflyvning CO 2 -bidraget fra flyvning med helikpter i frbindelse med DMI s is-rekgnsering i Sydgrønland er indregnet med 3,15 CO 2 pr. fuel. Beregningerne fretages på grundlag af bgførte antal flyvetimer med en helikpter af typen AS 35, der ifølge Air Greenland AS bruger 2 liter fuel i timen. 9

10 3.2 CO 2 -resultatpgørelse En nøgletalsversigt fr DMI s CO 2 -emissin de fregående tre år er vist nedenfr. DMI's CO 2 -Regnskab [] Psitiv CO 2 -belastning Køb af CO 2 -kvter vedr. flyvning Affald til genbrug (papir) Psitiv CO 2 -belastning i alt Negativ CO 2 -belastning Klimabelastning fra virksmheden Elektricitet, vand g varme Klimabelastning fra virksmheden i alt Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly Tg Taxa bil g bus mv Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder Klimabelastning ved helikpterbaseret is-rekgnscering Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder i alt Negativ CO 2 -belastning i alt CO 2 -Resultat () Såvel ttaler sm subttaler i venstående skema er retvisende, men sm følge af afrundinger, er der en afvigelse på sidste decimal i frhld til sumtallene. 1

11 BILAG A Regnskabsdata samt budget 212 Grunddata Faktr Enhed Budget 212 Ansatte, antal Huslejeareal, m Elektricitetsfrbrug, MWh Prduktinsstrøm Bygningsstrøm Samlet elektricitetsfrbrug CO2-emissin Vandfrbrug, m CO2-emissin 3, Fjernvarme, MWh CO2-emissin Oliefyr, 1 l (svarende til MWh) CO2-emissin 2, Papir til genbrug, CO2-emissin -4, Flyrejser, km CO2-emissin Køb af CO2-kvter Tgrejser, km CO2-emissin Tjenestebiler, km CO2-emissin, Private biler, kr. (kilmetergdtgørelse) Private biler, km 1,9 kr. pr. km CO2-emissin, Taxa, kr Taxa, km 13,3333 kr. pr. km CO2-emissin, Virksmhedsspecifikke CO2-belastninger Is-rekgnscering, helikptertimer CO2-emissin Graddage nrmalår: Ttal Ttal Ttal pr. ansat 6,6 6,3 5,9 1,5 1,1,8,9 Ttal pr. huslejeareal