2011 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapport 2011

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2011 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapport 2011"

Transkript

1 211 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapprt 211

2 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s klimastrategi Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m Klimapåvirkning fra is-rekgnsering 8 3. Regnskab 3.1 Anvendt regnskabspraksis CO 2 -resultatpgørelse 1 4. BILAG 4.1 A Regnskabsdata 11 Det kster lidt at spare meget DMI s samlede CO 2 - udledning i 211 er pgjrt til 252. I mdsætning til de fleste andre statslige styrelser er DMI ikke blt en sagsbehandlende enhed, men en egentlig prduktinsvirksmhed. Dette afspejles naturligvis i instituttets energifrbrug g dermed gså i CO 2 -regnskabet. Specielt supercmputeren g DMI s aktiviteter i Grønland bruger mange energiressurcer, men gså driften af de mange målestatiner, radaranlæg, satellitmdtagestatiner m.m. bruger energi, ligesm en døgntjeneste med bemanding 24 timer alle årets dage naturligvis medvirker til at frøge energifrbruget sammenlignet med nrmale kntraktiviteter. DMI s prduktin er imidlertid grundlaget fr at Danmark sm helhed kan realisere meget betydelige reduktiner i det samlede CO 2 -udslip. Overrdnet set er de CO 2 - reduktiner sm er et direkte resultat af DMI s services flere størrelsesrdener større end DMI s samlede udledning. Alene indenfr transprtsektren bidrager DMI s services til enrme CO 2 -besparelser. Én sparet flyvetime sm følge af en ptimal meterlgisk ruteplanlægning reducerer miljøbelastningen fra et strt passagerfly med ca. 3 CO 2 eller ca. en ttendedel af DMI s samlede årlige udledning. DMI s skibsrutevejledning giver angiveligt en treprcents besparelse på brændstffrbruget fr de skibe der benytter denne service. Dette tal er plyst af rederierne sm resultatet på knkrete sejladser, men da der ikke freligger egentlig dkumentatin fr at estimatet kan anvendes generelt anlægges et frsigtigt skøn på en en-prcentsbesparelse. Et strt cntainerskib udleder helt p til 25 CO 2 i døgnet, g én prcents besparelse svarer derfr til ca. 2,5 pr. døgn. DMI vejleder årligt ca. 2 skibsrejser med 12 rejsedage i gennemsnit, g en verslagsberegning viser at de skibe der benytter DMI s rutevejledning alene sparer mgivelserne fr mere end 3. CO 2, eller langt mere end 1 gange DMI s årlige udledning. Hertil kmmer at DMI s services medvirker til at reducere CO 2 - udslippet på en lang række andre mråder, fx via ptimal tilrettelæggelse af prduktinen af såvel knventinel sm alternativ energi, ptimal styring af samfundets energifrbrug til pvarmning, ptimal tilrettelæggelse af landbrugets aktiviteter (eksempelvis sparet energi til krntørring), ldsning af skibe gennem den grønlandske pakis sv. En øget samfundsmæssig priritering af DMI s fagmråder vil kunne frbedre kvaliteten g nyttiggørelsen af instituttets services, g dermed ydereligere medvirke til meget betydelige CO 2 - reduktiner. 2

3 1. Beretning 1.1 Året der gik DMI s samlede CO 2 -udledning i 211 er pgjrt til 252, hvilket er betydeligt mindre end udledningen i de fregående år. Den meget markante reduktin i CO 2 -belastningen i frhld til periden før 29 skyldes primært at instituttet pr. 1. januar 29 er gået ver til udelukkende at anvende CO 2 -neutral strøm. Hertil kmmer at instituttets flyrejser fra g med 28 ikke belaster CO 2 -regnskabet, idet regeringen i 28 besluttede at kmpensere fr den udledning af CO 2, der fremkmmer ved statslige flyrejser i periden gennem køb af JI/CDM-kreditter. Også i frhld til 21 hvr pgørelsesmetden er præcis den samme sm i er der dg en betydelig reduktin i CO 2 -belastningen (minus 72 svarende til en reduktin på 22 prcent). Dette skyldes især at DMI s mange tiltag med henblik på at reducere varmefrbruget nu synes at slå igennem. Varmefrbruget er faldet med næsten en fjerdedel i frhld til 21. Også besparelser på transprtmrådet har bidraget til årets fltte resultat. Det drejer sig specielt m et reduceret antal flyvetimer med Iscentralens helikpter, men gså brugen af tjenestebiler er faldet markant. Nedenstående figur viser udviklingen i DMI s samlede CO 2 -emissin i periden 26 til 21. Udvikling i DMI's samlede CO2-emissin Sm det fremgår af versigten Bilag A mfatter figuren ikke taxa-kørsel fr årene 26 28, da disse tal ikke freligger. DMI s samlede CO 2 -emissin i 211 svarer til,8 pr. medarbejder henhldsvis 2 per kvadratmeter. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2 -belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet der udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne, skyldes det at denne aktivitet er relativ frureningstung, g at DMI s ledelse ønsker at fkusere på dette mråde med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kmmende år. DMI s CO 2 -belastning er sammensat af bidrag fra følgende mråder: Varme, vand, tg- g biltransprt samt helikpterflyvning i Grønland. Biltransprt mfatter taxakørsel samt kørsel i tjenestebiler g egne biler. Da DMI udelukkende anvender CO 2 -neutral strøm g emissinen fra flyrejser er kmpenseret ved køb af CO2-kvter bidrager disse t pster ikke til den samlede CO 2 -belastning fra g med 29. Den prcentvise frdeling fr 211 er vist i figuren nedenfr. 46% 41% Varme Vand Tg Biltransprt Is-rekgnsering 9% 3% 1% 3

4 Hvis man et øjeblik hlder is-rekgnsceringen i Grønland udenfr, g alene betragter de generelle infrastrukturaktiviteter på Lyngbyvej 1 ser frdelingen ud sm vist: 16% 6% 1% Varme Vand Tg Biltransprt 77% Hvis DMI frtsat havde anvendt knventinel (ikke CO 2 -neutral) elektricitet g hvis instituttets flyrejser ikke var blevet kmpenseret ved kvteindkøb ville frdelingen fr 211 have set ud sm følger: 1% 25% 22% 5% % 2% Elektricitet Varme Vand Fly Tg Biltransprt Is-rekgnsering 45% 1.2 DMI s klimastrategi I mdsætning til mange statslige styrelser er DMI sm tidligere nævnt en egentlig prduktinsvirksmhed g ikke blt en sagsbehandlende enhed. Dette indebærer at instituttet bruger en betydelig del af sine ressurcer på at pbygge g drive et prduktinsapparat, g at denne aktivitet naturligt afstedkmmer en CO 2 -emissin der ligger væsentligt ver den udledning man finder i vervejende administrative virksmheder. Omvendt er dette prduktinsapparat frudsætningen fr at DMI kan udarbejde prgnser, varsler m.m. der i andre grene af samfundet medvirker til en endg meget betydelig reduktin i CO 2 -belastningen. Set ud fra et glbalt klimaregnskabssynspunkt er der således ingen tvivl m at nettresultatet af DMI s aktiviteter er en ganske betydelig CO 2 -reduktin. Dette frhindrer dg ikke at instituttet løbende vurderer muligheden fr at effektivisere driften g dermed reducere instituttets egen CO 2 -emissin. DMI søger løbende prfessinel hjælp til at identificere mulige energibesparelser, g instituttet investerer årligt betydelige beløb i sparefranstaltninger, på en sådan måde at prjekter med størst cst/benefit pririteres. Gennem hele 211 har der været arbejdet efter en energihandlingsplan udarbejdet i fråret 21 med medvirken fra eksterne energiknsulenter g Energistyrelsen. De væsentligste aktiviteter der prindelig var planlagt til udførelse i 211 var: 1. Færdiggørelse af en mfattende tagrenvering påbegyndt ultim Virtualisering g knslidering af servere 3. Afvikling af ældre servere g andet it-udstyr 4. Udskiftning af lysarmaturer, installatin af bevægelsesfølere på gange mv. 4

5 Arbejdet med renvering g islering af taget på DMI s bygninger tg sin begyndelse allerede i 21. Arbejdet fregik sm et samarbejde mellem ejeren af bygningerne g DMI, hvr DMI bidrg med isleringen. Ved årets start var halvdelen af taget blevet renveret g resterende del af arbejdet er blevet udført i fråret 211. Virtualisering g knslideringen af servere er udført sm et prjekt sammen med it-firmaet Dell. Planlægningen km gdt i gang i 21; men implementeringen er først sket i løbet af 211. Der viste sig desværre mange ufrudsete vanskeligheder med den praktiske del af prjektet. Den væsentligste er at serveranvendelsen ikke er statistisk jævnt frdelt ver døgnets timer, hvilket har vist sig at være en frudsætning fr et gdt virtualiseringsresulat. De servere der indgår i DMI s peratinelle prduktin af prgnser g varsler, skal alle køre med maksimal belastning samtidig i 4 intervaller i døgnet når der kmmer friske vejr-data indsamlet fra hele verden. Derfr er gevinsten ved knslidering meget mindre end prindelig frudset g meget vanskeligere at indhøste. Dette har betydet at energibesparelsen ikke er blevet nær så str sm frventet, g at stre dele af den ptentielle besparelse først kan hjemtages i de følgende år. Samtidig med arbejdet på dette prjekt er adskillige ældre servere blevet afviklet hvilket har bidraget med betydelige energibesparelser. Allerede først på året blev det tydeligt at de pnåede energibesparelser langt fra levede p til det ptentiale der var blevet beregnet af de eksterne energiknsulenter. Erfaringen er at initiativerne i energihandlingsplanerne i almindelighed blev væsentlig dyrere end prindelig anslået g gav væsentligt lavere besparelser end anslået. På den baggrund blev det besluttet at slukke fr 1/3 af prcessrerne i DMI s HPC (High Perfrmance Cmputer) i fråret. Derved blev der pnået en øjeblikkelig reduktin på 5 kw kntinuert belastning (ink. køling). Hvis ikke dette var sket, ville det være helt udelukket at DMI kunne pfylde de energibesparelseskrav der var fastlagt i resultatkntrakten mellem DMI g KEBMIN s departement. At slukke fr en væsentlig del af HPC en var fr DMI en dramatisk handling sm har påført visse ulemper fr især DMI s frskningsaktiviteter. Heldigvis lykkedes det sidst på året 211 at mbygge HPC en med nye prcessrer så prduktinskapaciteten blev reetableret. Den samlede energibesparelse til prduktin, belysning g graddagskrrigeret varme nåede i 211 de pstillede mål, hvilket indebærer en besparelse på gdt 12 % i frhld til referenceåret Fremtidens fkusmråder Centrale fkusmråder i planen fr så vidt angår energifrbruget i de kmmende år er: Påvirkning af medarbejdernes energiadfærd gennem kampagner Udskiftning af lyskilder til mindre energifrbrugende typer Udskiftning af meterlgernes arbejdsstatiner til mindre energifrbrugende typer Reduktin af energifrbrug i serverrum Øget fkus på energieffektivitet ved indkøb at udstyr Knslidering g virtualisering af serverparken På transprtmrådet vil DMI frtsat have fkus på mfanget/antallet af tjenesterejser, g fx freslå videknferencer frem fr krtvarige internatinale møder. Med hensyn til den relativt stre klimabelastning sm følger af den helikpterbaserede is-rekgnscering i Grønland, har DMI intentiner m frtsat at begrænse CO 2 -belastningen fra helikpterflyvningen i de kmmende år. I den frbindelse vervejes muligheden af at skifte ver til en mindre frurenende helikptertype. 2. Analyser g rapprtering Klimaregnskabet mfatter alene den del af DMI der er hjemmehørende i instituttets hvedkvarter på Lyngbyvej 1 i København. Et mindre antal DMI-medarbejdere er desuden indkvarteret i frsvarets lkaler på de jyske flyvestatiner g i Grønlands Lufthavnsvæsens lkaler i Sdr. Strømfjrd. Disse medarbejderes klimapåvirkning er integreret med værtsinstitutinernes aktiviteter de pågældende steder, g er sm sådan vanskelig at kvantificere. Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det sm tidligere nævnt valgt gså at redegøre fr den CO 2 - belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering. 5

6 2.1 Klimapåvirkning fra virksmheden El, varme g vand DMI s elfrbrug pdeles traditinelt i prduktinsstrøm g bygningsstrøm. Prduktinsstrøm er den del af strømfrbruget der medgår til at drive instituttets prduktinsapparat, herunder specielt de stre kmmunikatins- g edb-anlæg. Givet at supercmputer m.m. skal køre i døgndrift fr at prethlde bl.a. sikkerhedsberedskaber er prduktinsstrømfrbruget en parameter der er meget vanskelig at gøre nget ved. Bygningsstrømfrbruget der er betegnelsen fr det almindelige frbrug til belysning, kntr-pc ere etc. er den del af DMI s strømfrbrug der kan sammenlignes med frbruget i andre institutiner. Frbruget af prduktinsstrøm er i 211 faldet ganske betydeligt (minus 22.7 %) i frhld til frbruget i 21 (se afsnit 1.2 g bilag A), ligesm de generelle sparefranstaltninger har medført en frtsat reduktin i det almindelige elfrbrug (minus 6.2 % i frhld til 21). Indsatsen fr at reducere bygningsstrømfrbruget frtsættes, g den generelt faldende tendens ver årene er prethldt i 211 jf. nedenstående figur. Udviklingen i det almindelige elektricitetsfrbrug Udviklingen i CO2-emissin fra det almindelige elektricitetsfrbrug 8 1, , ,8 2 kwh 4, ,4,2 1 5, CO2-emissin pr. m2 I 211 var DMI s almindelige strømfrbrug (bygningsstrøm): 1.42 kwh/medarb. eller 34,7 kwh/m 2. Udviklingen i det samlede elektricitetsfrbrug Udviklingen i CO2-emissin fra det samlede elektricitetsfrbrug 4. 4,5 12 kwh , 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,, , CO2-emissin pr. m2 DMI s køb af CO 2 -neutral strøm medfører at CO 2 -belastningen fra instituttets el-frbrug kan sættes til nul fra g med 29. DMI s varmecentral blev i efteråret 29 renveret, g det gamle liefyr blev sm tidligere nævnt udskiftet med en fjernvarmetilslutning. Overgangen til den mindre frurenende fjernvarme har resulteret i en faldende CO 2 -emissin i frhld til de fregående år. Det samme har en række varmebesparende tiltag sm er gennemført i de seneste år. DMI udledte således i 211 i alt 113 CO 2 sm følge af varmefrbruget på Lyngbyvej 1, hvilket er en væsentlig nedgang i frhld til året før. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af varmefrbruget Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af varmefrbruget 45 1, ,4 1,2 1,,8,6, ,2 5, I 211 var DMI s varmefrbrug: 3,2 kwh/medarb. henhldsvis 79,3 kwh/m 2. Den mdsvarende CO 2 -emissin er henhldsvis 362 /medarb. g 9, /m 2. CO2-emissin pr. m2 DMI s vandfrbrug steg i 21 med gdt 2 % i frhld til året før. Stigningen skyldes en ufrskyldt hændelse i marts, hvr der blev spildt 515 kubikmeter vand på én weekend. Uden denne hændelse ville frbruget have været mindre end i 21. Vandfrbruget i 211 svarer til en CO 2 -belastning på 8,6. 6

7 Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af vandfrbruget Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af vandfrbruget , 3, 25, 2, 15, 1, 5,,,8,7,6,5,4,3,2,1, CO2-emissin pr. m2 I 211 var DMI s vandfrbrug: 8,1 m 3 /medarb. svarende til 28 CO 2 /medarb Genbrug DMI har iværksat en rdning med central indsamling af genbrugspapir, g det er vurderingen at en meget str prcentdel af instituttets brugte papir faktisk ender i genbrugsbehlderne. Mængden af genbrugspapir er steget fra 21 til 211, hvilket antageligt især skyldes et stigende papirfrbrug. På trds af den negative effekt i frhld til CO 2 - regnskabet vil DMI verveje hvrledes papirfrbruget kan begrænses i fremtiden. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af papirgenbrug Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af papirgenbrug , -1, -2, -3, -4, -5, -6, -7, -8, CO2-emissin pr. m2, -,2 -,4 -,6 -,8-1, -1,2-1,4-1,6-1,8 2.2 Klimapåvirkning fra tjenesterejser m.m. CO 2 -belastningen fra DMI s flyrejser beregnes af instituttets rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Opgivelserne viser en betydelig variatin i CO 2 -emissinen ver årene. Mange udlandsrejser er knyttet til DMI s indtægtsdækkede g tilskudsfinansierede aktiviteter, g kan sm sådan udvise stre årlige udsving. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af flyrejser Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af flyrejser 25. 8, , , CO2-emissin pr. flykilmeter DMI udledte i 211 i alt 227 CO 2 sm følge af flyrejser, hvilket svarer til 731 per medarbejder. Der er her tale m en stigning på knapt 11% i frhld til 21. DMI pfrdrer generelt medarbejdere til at benytte tg frem fr fly når dette er muligt. Tgrejser benyttes dg frtsat i et meget beskedent mfang g primært i frbindelse med krtere tjenesterejser. CO 2 -belastningen fra tgrejser udgør ca. en 1 prcent af emissinen fra flyrejser, men i mdsætning til flyrejser der kmpenseres via JI/CDM-kreditter belaster tgrejserne DMI s CO 2 -regnskab. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af tgrejser Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af tgrejser 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, ,1,9,8,7,6,5,4,3,2,1, CO2-emissin pr. tgkilmeter CO 2 -emissinen fra DMI s tgrejser i 211 beløber sig til i alt 2.13, svarende til 6,8 /medarb. 7

8 Instituttets taxa-regnskab mfatter lkal-transprt såvel sm transprt i udlandet i frbindelse med tjenesterejser. Den specifikke kntering af taxa-kørsel er på DMI først sket med virkning fra 1/1 29, g det er derfr ikke muligt at pgøre taxa-frbruget i tidligere år. Nedenstående figur der viser udviklingen ver årene , mfatter derfr ikke taxa-kørsel. Hvis taxa-kørslen var inkluderet i 211 ville tallet være 23,3 md nu 21,2. Tjenstlig buskørsel frekmmer kun i yderst begrænset mfang, g udgifter hertil bgføres ikke separat. Under alle mstændigheder er CO 2 -belastningen fra denne transprtfrm negligeabel i frhld til de øvrige pster. Nedenstående figur viser CO 2 -emissinen frårsaget af brug af tjenestebiler g medarbejdernes egne biler. Reduktinen i frhld til sidste år skyldes primært en mindre feltaktivitet i 211. Udviklingen i CO2-emissinen fra biltransprt Udviklingen i CO2-emissinen fra biltransprt 14 1, ,8,6,4, , CO 2 -emissinen fra biltransprt i 211 svarer til 68,1 /medarb. CO2-emissin pr. kilmeter 2.3 Klimapåvirkning fra is-rekgnscering Ud ver instituttets basale aktiviteter på Lyngbyvej er det valgt gså at redegøre fr den CO 2 -belastning sm frårsages af instituttets helikpterbaserede is-rekgnscering, der er en virksmhedsspecifik aktivitet sm udføres fra Narsarsuaq, Sydvestgrønland. Når det er besluttet at inddrage helikpterflyvningerne, skyldes det at denne aktivitet er relativ frureningstung, g at DMI s ledelse ønsker at fkusere på dette mråde med henblik på at nedbringe CO 2 - udledningen i de kmmende år. Sm det fremgår af nedenstående figur, synes bestræbelserne på at reducere antallet af flyvetimer at være slået igennem de seneste par år, således at CO 2 -belastning er faldet betydeligt fr tredje år i træk. Udviklingen i CO2-emissinen sm følge af DMI's helikpterflyvning

9 3. Regnskab Nærværende klimaregnskab er udarbejdet sm et bilag til DMI s årsrapprt, g er sm sådan mfattet af årsrapprtens påtegning. 3.1 Anvendt regnskabspraksis Nærværende afsnit beskriver den anvendte regnskabspraksis g herunder specielt de knverteringsalgritmer der ligger til grund fr beregningen af CO 2 -ækvivalenter inden fr de frskellige frbrugskategrier. CO 2 -emissinen pr. medarbejder g pr. bygningsareal er eksplicit anført fr regnskabsåret (211), ligesm udviklingen ver årene af disse relative CO 2 -mål er vist i frm af grafer. Elektricitet CO 2 -bidraget fra elektricitet leveret via nettet i Østdanmark indregnes med 5 pr. MWh pgjrt efter 2% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin 28. Fra 1. januar 29 har DMI indgået en kntrakt med EnergiMidt m levering af CO 2 -neutral strøm. Kntrakten der medfører en merudgift fr DMI i frhld til køb af knventinelt prduceret strøm - indebærer at leverandøren frpligter sig til at indkøbe en tilsvarende mængde strøm der er prduceret af rene energikilder; hvedsagelig vand-, vind-, sleller bienergi. Al den strøm sm DMI har anvendt siden 1. januar 29 er således CO 2 -neutral g bidrager derfr ikke til klimabelastningen. DMI s beslutning m køb af miljømærket strøm øger efterspørgslen efter vedvarende energi, g understøtter dermed bestræbelserne fr at pbygge en sektr fr vedvarende energi. Opvarmning CO 2 -bidraget fra fjernvarme indregnes med 113 pr. MWh pgjrt efter 2% varmevirkningsgrad g tillagt 5% tab jf. Københavns Energis miljødeklaratin 28. Vandværksvand CO 2 -bidraget fra vandværksvand indregnes med 3,4 pr. m 3, idet der medregnes energi til såvel ppumpning, distributin, brttransprt g rensning. Papir til genbrug Aflevering af papir til genbrug indregnes med et negativt CO 2 -bidrag svarende til 4.1 CO 2 pr. tn papir. Baggrunden fr at genbrugspapir indregnes sm en CO 2 -reduktin, er de stre miljømæssige frdele der er frbundet med indsamling g genanvendelse af papir frem fr at sende dette til frbrænding. Flyrejser CO 2 -bidraget fra flyrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2 -emissinen i fr samtlige benyttede destinatiner, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. DMI s flyrejser til g fra Grønland indgår i regnskabet sm en skønnet frøgelse af de årlige flyemissiner med 2 %. Denne praksis er anvendt frdi grønlandsrejser af regnskabstekniske årsager bkes direkte hs Air Greenland g derfr ikke kan pgøres helt så præcist sm standardrejserne. Tgrejser CO 2 -bidraget fra tgrejser er pgjrt af DMI s rejsebureau (Carlsn Wagnlit Travel). Da rejsebureauet direkte pgiver CO 2 -emissinen i fr samtlige benyttede strækninger, har der ikke været behv fr at anvende særlige knverteringsfrmler. Biltransprt DMI s klimaregnskab mfatter tre typer af biltransprt (taxa, tjenestebiler g private biler). TAXA CO 2 -bidraget fra taxa-kørsel er indregnet med 199 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er beregnet på baggrund af de årligt bgførte taxa-udgifter samt en anslået kørselsstrækning svarende til 7,5 km pr. 1 kr. (13,33 kr. pr. km). TJENESTEBILER CO 2 -bidraget fra kørsel i tjenestebiler er indregnet med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter er fastsat på grundlag af detaljerede kilmeterregnskaber fr samtlige tjenestebiler. PRIVATE BILER CO 2 -bidraget fra tjenstlig kørsel i egen bil indregnes med 175 g pr. km. Antallet af kørte kilmeter fastsat på grundlag af den årlige bgførte kilmetergdtgørelse divideret med statens lave takst fr kørselsgdtgørelse 211 (1,9 kr. pr. km). Helikpterflyvning CO 2 -bidraget fra flyvning med helikpter i frbindelse med DMI s is-rekgnsering i Sydgrønland er indregnet med 3,15 CO 2 pr. fuel. Beregningerne fretages på grundlag af bgførte antal flyvetimer med en helikpter af typen AS 35, der ifølge Air Greenland AS bruger 2 liter fuel i timen. 9

10 3.2 CO 2 -resultatpgørelse En nøgletalsversigt fr DMI s CO 2 -emissin de fregående tre år er vist nedenfr. DMI's CO 2 -Regnskab [] Psitiv CO 2 -belastning Køb af CO 2 -kvter vedr. flyvning Affald til genbrug (papir) Psitiv CO 2 -belastning i alt Negativ CO 2 -belastning Klimabelastning fra virksmheden Elektricitet, vand g varme Klimabelastning fra virksmheden i alt Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet Fly Tg Taxa bil g bus mv Klimabelastning ved tjenesterejseaktivitet i alt Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder Klimabelastning ved helikpterbaseret is-rekgnscering Klimabelastning ved øvrige virksmhedsspecifikke mråder i alt Negativ CO 2 -belastning i alt CO 2 -Resultat () Såvel ttaler sm subttaler i venstående skema er retvisende, men sm følge af afrundinger, er der en afvigelse på sidste decimal i frhld til sumtallene. 1

11 BILAG A Regnskabsdata samt budget 212 Grunddata Faktr Enhed Budget 212 Ansatte, antal Huslejeareal, m Elektricitetsfrbrug, MWh Prduktinsstrøm Bygningsstrøm Samlet elektricitetsfrbrug CO2-emissin Vandfrbrug, m CO2-emissin 3, Fjernvarme, MWh CO2-emissin Oliefyr, 1 l (svarende til MWh) CO2-emissin 2, Papir til genbrug, CO2-emissin -4, Flyrejser, km CO2-emissin Køb af CO2-kvter Tgrejser, km CO2-emissin Tjenestebiler, km CO2-emissin, Private biler, kr. (kilmetergdtgørelse) Private biler, km 1,9 kr. pr. km CO2-emissin, Taxa, kr Taxa, km 13,3333 kr. pr. km CO2-emissin, Virksmhedsspecifikke CO2-belastninger Is-rekgnscering, helikptertimer CO2-emissin Graddage nrmalår: Ttal Ttal Ttal pr. ansat 6,6 6,3 5,9 1,5 1,1,8,9 Ttal pr. huslejeareal

2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapport 2012

2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapport 2012 2012 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapprt 2012 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt Finansudvalget 21-11 FIU alm. del 29 Bilag 1 Offentligt 21 Klimaregnskab Bilag til DMI s årsrapprt 21 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder

Læs mere

2013 Klimaregnskab. Bilag III til DMI s årsrapport 2013

2013 Klimaregnskab. Bilag III til DMI s årsrapport 2013 2013 Klimaregnskab Bilag III til DMI s årsrapprt 2013 1 Indhldsfrtegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fkusmråder 5 2. Analyser g rapprtering 2.1 Klimapåvirkning

Læs mere

DMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010

DMI s klimaregnskab for 2009 Bilag til DMI s årsrapport Version 31. maj 2010 DMI s klimaregnskab for 29 Bilag til DMI s årsrapport 29 Version 31. maj 21 Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1 Året der gik 3 1.2 DMI s klimastrategi 4 1.3 Fremtidens fokusområder 2. Analyser og rapportering

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag Gdkendelse af prjektfrslag m flisfyret kedel til fjernvarme fr Oksbøllejren Dk.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Hex Åben sag Sagsfremstilling Baggrund COWI har fr Oksbøl Varmeværk A.m.b.a. udarbejdet

Læs mere

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking

Effektivisering af vandforsyningsanlæg kræver mere nuanceret benchmarking Ingeniør, MSc Jørgen G. Øllgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Civilingeniør Anders Christiansen, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Ingeniør Mads Nørgaard, ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S Fkus:

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energirådgivning/tjekliste for KLIMA+ virksomheder

Energirådgivning/tjekliste for KLIMA+ virksomheder Energirådgivning/tjekliste fr KLIMA+ virksmheder Butik Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed.

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

J&E electric a/s Måløv Værkstedsby 54 2760 Måløv

J&E electric a/s Måløv Værkstedsby 54 2760 Måløv J&E electric a/s Måløv Værkstedsby 54 2760 Måløv Telefn: +45 44 68 07 77 Internet: www.jeel.dk & J E Energirådgivning/tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Energirådgivning/tjekliste for Klima+ virksomheder

Energirådgivning/tjekliste for Klima+ virksomheder Energirådgivning/tjekliste fr Klima+ virksmheder butik Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere

Sundhedsstyrelsen indkalder hermed ansøgninger fra private organisationer om tilskud fra puljen Børn som pårørende til psykisk syge og misbrugere OPSLAG AF SATSPULJE Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere indkalder hermed ansøgninger fra private rganisatiner m tilskud fra puljen Børn sm pårørende til psykisk syge g misbrugere Under satspuljen

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Energirådgivning/tjekliste for Klima+ virksomheder

Energirådgivning/tjekliste for Klima+ virksomheder Energirådgivning/tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

SÆNK DRIFTSOMKOSTNINGERNE MED DE RIGTIGE LØSNINGER TIL KØLING:

SÆNK DRIFTSOMKOSTNINGERNE MED DE RIGTIGE LØSNINGER TIL KØLING: SÆNK DRIFTSOMKOSTNINGERNE MED DE RIGTIGE LØSNINGER TIL KØLING: En investering, der hurtigt tjener sig ind Hurtigt verblik: Sænk jeres driftsmkstninger på ventilatin Krt frtalt pnår du disse øknmiske frdele

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

Hvad en klimaaftale i København skal indeholde

Hvad en klimaaftale i København skal indeholde Hvad en klimaaftale i København skal indehlde Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København (COP15), 7-18. december 2009 En klimaaftale der er tilstrækkelig, retfærdig g sikker

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis

MBBL's totaløkonomiværktøj i praksis Oktber 2014 Udgivelsesdat : 10. Oktber 2014 Vres reference : 18.1953.27 Udarbejdet : Pia Rasmussen Kntrlleret : Jacb Ilsøe Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 2 2 BOLIGKONTORET 2 3 BOLIGKONTORETS

Læs mere

Biogasproduktion i Tyskland

Biogasproduktion i Tyskland Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Førskoletilbud og rullende skolestart

Førskoletilbud og rullende skolestart Førskletilbud g rullende sklestart Evaluering af frsøgsprjekter 2010-2014 Tønder Kmmune Evalueringsrapprtens indhld 1. Indledning 2. Knklusiner 3. Anbefalinger 4. Frsøgsperidens længde, deltagere g prjekter

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste fr Klima+ virksmheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energifrbrug, g derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn fr miljøet g din frretning/virksmhed. Listen kan bruges

Læs mere

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! NOTAT juni 2008 Prjektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage! J.nr. 08-70-232 2. kntr/upe,hjh,itc 3. kntr/ath, aj Baggrund g frmål Erfaringerne fra bl.a. indsatsen NY CHANCE.TIL ALLE viser, at en aktiv,

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro

Til: Transportministeriet, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Trafikstyrelsen, DSB, Metro Ntat Til: Transprtministeriet, Frederiksberg kmmune, Københavns kmmune, Trafikstyrelsen, DSB, Metr Kpi til: sag 1. juli 2009 Sagsnummer Sagsbehandler KV Direkte 36 13 16 67 Fax KV@mviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB 2012 Klimaregnskab 2012 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-992-4 København 15. april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indstilling. Nyt storkøkken til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - forøget anskaffelsessum. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Nyt storkøkken til Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg - forøget anskaffelsessum. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed g Omsrg Den 18. juli 2007 Århus Kmmune Bygningsafdelingen Sundhed g Omsrg Nyt strkøkken til Magistratsafdelingen fr Sundhed g Omsrg - frøget anskaffelsessum

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vejledning til kulturaftaler

Vejledning til kulturaftaler Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes

Læs mere

Organisering af bygningsdriften på 8000C

Organisering af bygningsdriften på 8000C Når Viden skaber resultater--- Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Delrapprt Aarhus Universitet Organisering af bygningsdriften på 8000C Delrapprt Rambøll Management AS

Læs mere

Beskæftigelsesgrader september 2007

Beskæftigelsesgrader september 2007 Beskæftigelsesgrader september 2007 29. nvember 2007 Indhld 1 Beskæftigelsesgrader 3 - g stillingsgrupper 5 - g gegrafi 5 - g alder 6 - g køn 7 - g flere ansættelsesfrhld 8 Metde Beskæftigelsesgrader fr

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond

Systematisk feedback. Et udviklingsprojekt på Ekstra Bladet 2007-08. Projektet er støttet af Pressens Uddannelsesfond Systematisk feedback Et udviklingsprjekt på Ekstra Bladet 2007-08 Prjektet er støttet af Pressens Uddannelsesfnd En UPDATE-evaluering april 2008 1 Indhld 1. Baggrund 2. Målsætning g succeskriterier 3.

Læs mere

ENERGIBYEN. Vedvarende vilje til vedvarende energi. www.energibyenskive.dk

ENERGIBYEN. Vedvarende vilje til vedvarende energi. www.energibyenskive.dk - Et bud på en energivenlig kmmune ENERGIBYEN T RY K S A G N R. 541-618 ENERGIBYEN ENERGIBY Krav til Energiby s. 4-5 Skive Kmmune - fficiel energiby Mål g visiner s. 6-7 Resultater til dat s. 8-9 Energibyen

Læs mere

1 Baggrund og sammenfatning

1 Baggrund og sammenfatning Byrådssekretariat Sagsnr. 91362 Brevid. 882362 Ref. NIR Dir. tlf. 46 31 80 09 niclair@rskilde.dk NOTAT: Evaluering af Særligt Tilrettelagt Ungdmsuddannelse (STU) Januar 2010 1 Baggrund g sammenfatning

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr

N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr Klima-, Energi- g Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 334 Offentligt N O T AT 10. september 2013 J.nr. 3401/1001-6346 Ref. mcr Effektvurdering af ecdesign- g energimærkningskrav fr prdukter Energistyrelsen

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Notat vedr. Brandskolen - RESC

Notat vedr. Brandskolen - RESC Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr

Læs mere

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter

Varetagelse af kørselsadministrationen for specialundervisningen og brugere i de tidligere Frederiksborg og Københavns amter MOVIA Den Krdinerende Funktin fr Specialundervisning (kørselsadministratinen) Aftaleparadigme Varetagelse af kørselsadministratinen fr specialundervisningen g brugere i de tidligere Frederiksbrg g Københavns

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Dateret: 29. juni 2011. Gdkendt af DAK: 22.juni 2011 frventet revisin sidst i 2011 Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning

Læs mere

Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen

Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K CVR 59 77 87 14 EAN nummer: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-902-3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...

Læs mere

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016

Undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med Jobcenter Esbjergs indsats og service i 2016 Undersøgelse af virksmhedernes tilfredshed med Jbcenter Esbjergs indsats g service i 206 Esbjerg, april 207 Side af . Indledning Ud fra ønsket m til stadighed at frbedre sin virksmhedsvendte indsatser,

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen

CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen koncernen CSR redegørelse 2014 - Kemp & Lauritzen kncernen Der arbejdes aktivt fr at skabe et sikkert g sundt arbejdsmiljø fr medarbejderne i kncernen g samtidig er det hensigten at minimere belastningen af miljøet

Læs mere

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange.

Regional vejledning Utilsigtede hændelser i sektorovergange. Reginal vejledning Utilsigtede hændelser i sektrvergange. Begrebsafklaring, håndtering g læring i rganisatiner 1. Indledning Grundaftalen fr Sundhedsaftalerne fr 2011-14 mfatter samarbejdet m utilsigtede

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.

Læs mere

Midtvejsevaluering. af forsøget med at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordningerne i Randers Kommune. Februar

Midtvejsevaluering. af forsøget med at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordningerne i Randers Kommune. Februar Februar 2014 Midtvejsevaluering af frsøget med at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdningerne i Randers Kmmune 1. Indledning Fra plitisk side har der været et ønske m at undersøge, hvrvidt den nuværende

Læs mere

LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk

LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT. la t og godkendt på e eralforsamling, CVR-NR. 33 06 37 84. Tlf.: 99 89 1400 saeby@bdo.dk www.bdo.dk Tlf.: 99 89 1400 saeby@bd.dk www.bd.dk BDO Statsautriseret Sæbygårdvej 25 DK-9300 Sæby CVR-nr. 20 22 26 70 revisinsaktieselskab LÆSØ VARME AIS ÅRSRAPPORT 2014 la t g gdkendt på e eralfrsamling, CVR-NR.

Læs mere

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet

Notat. Teknisk budgetlægning - nye principper for budgetlægning og årlig budgetregulering på børn og ungeområdet samt voksen og ældreområdet Løn g Øknmi - Team Øknmi Middelfart Kmmune Søndergade 65 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefn +45 8888 5500 Direkte 8888 5038 cvr.: 29189684 Dat: 7. juli 2015 Sagsnr.: 2015-007700-1 Mads.SandagerHansen@middelfart.dk

Læs mere

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen

Udtalelse fra Fødevareregion Nordjyllands SU vedr. Rapport om fremtidig struktur i Fødevarestyrelsen Udvalget fr Fødevarer, Landbrug g Fiskeri FLF alm. del - Offentlig HSU 250105. Bilag 10 21.1.2005 J.nr.: 2005-01-142-00006 / LINA/MOJO/GMPE Høring vedr. Strukturrapprt 2005 Udtalelse fra Fødevareregin

Læs mere

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Projektskitse Verdensarv Vadehavet

Projektskitse Verdensarv Vadehavet Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB

Læs mere

Guide til valg af opmålingsmetode

Guide til valg af opmålingsmetode Guide til valg af pmålingsmetde Få verblik ver pmålingsprcessen ved hjælp af denne guide til valg af pmålingsmetde. Se hvad der er af it-værktøjer til de enkelte trin i prcessen. Baggrund fr guiden Det

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- g Kulturudvalget Beslutningsprtkl Dat: 10. december 2009 Lkale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:45-16:45 Eskild Andersen, Frmand (A) Gitte Krgh (V) Runa Christensen (V) Marianne Jensen

Læs mere

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen

IT- og Telestyrelsen har med henblik på fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Afgørelse ver fr TDC A/S vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen fr sparede mkstninger i frbindelse med salg af tjenester på fastnetmrådet

Læs mere

Notat. Måløv Skole har tilendebragt moderniseringsprocessen. Hermed foreligger samlet rapport, inkl. diverse bilag og plantegninger.

Notat. Måløv Skole har tilendebragt moderniseringsprocessen. Hermed foreligger samlet rapport, inkl. diverse bilag og plantegninger. BØRN & UNGE Stabsfunktin Dat: 7. nvember 2007 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kntakt: Christell Erichsen Ntat RAPPORT: MODERNISERINGSPLAN FOR MÅLØV SKOLE. Måløv Skle har tilendebragt

Læs mere

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune

Til alle lærere i Frederiksberg Kommune Til alle lærere i Frederiksberg Kmmune Frederiksberg, den 16. december 2013 Kære alle, Dette brev udsendes til alle lærere ansat i Frederiksberg Kmmune. Brevet beskriver de rammer, sm vil være udgangspunktet

Læs mere

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014

Teknisk gennemgang i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 21. oktober 2014 Sundheds- g Frebyggelsesudvalget 2014-15 L 35 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang i Sundheds- g Frebyggelsesudvalget den 21. ktber 2014 Frslag til lv m ændring af aptekerlven (Friere adgang til prettelse

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark

Handlingsprogram 2014-17. Boligkontoret Danmark Handlingsprgram 2014-17 Lej dig til muligheder - vejen til det gde bligliv 2020 Bligkntret Danmark I frbindelse med Bligkntrets strategi Lej dig til muligheder vejen til det gde bligliv 2020, er der udarbejdet

Læs mere

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed. BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt Miljø- g Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 123 Offentligt NOTAT Jrd & Affald J.nr. MST-001-13422 Ref. ki/hekh Den 25. september 2015 Status fr frureningen ved

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

Indflydelse på budgettet i regionerne

Indflydelse på budgettet i regionerne Inspiratinsntat nr. 2aa til arbejdet i MED-Hvedudvalg 3. juli 2007 Indflydelse på budgettet i reginerne Generelt I frhld til kmmunerne hvr man har ét samlet budget, har man i reginerne i praksis 3 frskellige

Læs mere

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne.

at administrationen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud og i samarbejdet med operatørerne. Plitisk dkument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 SEL 15 Udbudsstrategi Indstilling: Direktinen indstiller, at administratinen følger udbudsstrategien i arbejdet med udbud g i samarbejdet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem LOGO1TH_LS_POSrød Samarbejdsaftale mellem Klding Kmmune, IBC, Hansenberg, Business Klding g LO Indledning Denne samarbejdsaftale er blevet til i et knstruktivt samspil mellem Business Klding, LO, Internatinal

Læs mere

Fredensborg Kommune. Notat i forbindelse økonomisk afdækning samt optimering af driften i Lystholm Madservice. Juni 2013 WWW.BDO.

Fredensborg Kommune. Notat i forbindelse økonomisk afdækning samt optimering af driften i Lystholm Madservice. Juni 2013 WWW.BDO. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Fredensbrg Kmmune Ntat i frbindelse øknmisk afdækning samt i Lysthlm Madservice Juni 2013 WWW.BDO.DK Indhldsfrtegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 INDLEDNING... 2 RESUME... 3 ANBEFALINGER...

Læs mere

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende)

Notat. Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2014 (LUP Fødende) Ntat Opsummering af resultater fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientplevelser blandt Fødende 204 (LUP Fødende) Sundhedsplanlægning, Patientdialg g Kvalitet Kvalitet Niels Bhrs Vej 0 9220 Aalbrg

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

Fastholdelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Med det frmål at sikre en ptimal fasthldelse af kvindelige ph.d.-studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på

Læs mere

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by Område: Reginal Udvikling Udarbejdet af: Trine Krsgaard / Mette Christphersen Afdeling: Jrdfrurening E-mail: Trine.Krsgaard@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 07/7173 Telefn: 76631560 / 76631939 Dat: 3. juni

Læs mere

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version Udkast Hygiejneplitik SU sender i høring versin Rebild Kmmune 2014 til 2018 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Overrdnet mål... 3 Frmålet med hygiejneplitikken... 3 Mål... 3 Ansvarsfrdeling... 3 Indsatsmråder...

Læs mere

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling

Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling Vejledning m betalingsfrister g pkrævning af gebyrer g renter ved frsinket betaling Februar 2014 Indhld 1. Indledning 3 2. Regler fr betalingsfrister 5 2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksmheder

Læs mere

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016

Opfølgning og fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi for voksenområdet på Handicap og Psykiatri, 2013-2016 Opfølgning g fremadrettet tiltag ift. tidligere vedtagne strategi fr vksenmrådet på Handicap g Psykiatri, 2013-2016 den indledende tekst under hvert punkt er fra den tidligere besluttede strategi, pfølgning

Læs mere