TUREN GÅR TIL EN MINDRE SKÆV VERDEN. Af Jesper Strudsholm POLITIKENS REJSEBØGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TUREN GÅR TIL EN MINDRE SKÆV VERDEN. Af Jesper Strudsholm POLITIKENS REJSEBØGER"

Transkript

1

2 TUREN GÅR TIL EN MINDRE SKÆV VERDEN Af Jesper Strudsholm POLITIKENS REJSEBØGER

3 INDHOLD Bag om 2015 Målene 6 1 Hvad høvdingen siger 10 Høvding Nabila Landsbyen Kpasenkpe Hvem får bistand af Danmark? Tema: Store mål lang vej hjem 2 Danmark var et u-land 26 Estrid Geertsen Katharine Svanikier Fakta om Ghana og Danmark Forskelle mellem Danmark og Ghana Drengen på evig flugt 36 Chabanes historie De danske u- landsprincipper Drømmen om Johannesburg Temaer: Svært at bevogte fattigdomsgrænser Kontroversiel hjælp til flygtninge Bistand og popmusik 46 School for life Hvad er Danida? Marshall-hjælpen G8-landene Live 8-koncerterne Temaer: 2015 som tegneserie Moralsk oprustning i Afrika Professionelle græsrødder Mysteriet om Afrikas tilstand Mirakelbanken Mål nr. 1: færre fattige Grameen-banken Hvad er mikrokredit? Kvinder stiller krav Temaer: Mennesker i udvikling Benspænd for udviklingen Mobil revolution i u- lande Friske frugter koster penge Mål nr. 2: Skole til alle Childto-Child-projektet Education for All-strategien Nepals visioner Temaer: Viden spredt som virus Mennesker i udvikling Benspænd for udviklingen

4 En kvinde til forskel Mål nr. 3: Bedre ligestilling Amina Lawal Baby-diskrimination Vold mod kvinder Annalena Tonelli Carmita Domingo Temaer: Mennesker i udvikling Ligestilling er vejen til succes I krig for børnene Mål nr. 4: Mindre børnedødelighed Abeidus død Modermælk eller pulver? Temaer: Benspænd for udviklingen Mennesker i udvikling En stok i underlivet Mål nr. 5: Mindre moderdødelighed tabte liv Retten til at sige nej Aborter dræber Temaer: Mennesker i udvikling Benspænd for udviklingen Kampen mod de store dræbere Mål nr. 6: Færre dødelige sygdomme Malaria Hiv og aids Temaer: En dræber fra de varme lande Afholdenhed, troskab, kondomer og død Benspænd for udviklingen Mennesker i udvikling Når polerne smelter Mål nr. 7: Bæredygtig udvikling Kruger-parken Det største paradoks Copenhagen Consensus Orkanen i New Orleans Tema: Mennesker i udvikling Til døden os skiller Mål nr. 8: Globalt partnerskab Hvad er partnerskab? Temaer: Kinas stof til eftertanke Da Tanzania gik i kødet på donorerne Gælden og den gode vilje Mennesker i udvikling Benspænd for udviklingen Praktiske oplysninger 164 Register

5 MAGI I GRÆNSELANDET Gode rejsebøger foregår i grænselandet mellem virkelighed og drømme. De har nyttige og benhårde facts som landkort, kilometermål og telefonnumre på de bedste restauranter. Det fremmede er sat i system, det uoverskuelige delt op i kapitler, tabeller og registre. Men det vigtigste står mellem linierne. Den egentlige magi i rejsebøger er deres evne til at skabe billeder i vores hoveder og massere forventninger og fantasi. Derfor var ideen om at bruge en rejseguide som skabelon for en bog om udvikling og fattigdom så indlysende. U-landenes udvikling er et emne, hvis skriftlige kilder traditionelt beskriver en ganske deprimerende virkelighed. Tal og tabeller om aidsofre og hungersramte er ikke lystlæsning, og derfor når vi ofte ikke længere end til overskrifterne. I denne bog fortæller vi om en anden virkelighed. Udgangspunktet er, at udvikling er mulig, også for de fattigste. Rejsen ud af fattigdom og desperation foregår hver eneste dag og begynder hos de mennesker med drømme og drivkraft, der optræder i denne bog. Vores guide på denne rejse er den optimisme, der blev udtrykt på FN s generalforsamling i 2000 og senere nedfældet som de såkaldte 2015 Mål for udvikling. Disse otte globale mål handler om at forbedre livet for de fattigste på en række afgørende punkter som uddannelse, sundhed og ligestilling. Forsøgene på at opfylde de fleste af målene starter med det enkelte menneske. Det samme gør denne bog. Den fortæller den store historie gennem de små eksempler, ofte fra landsbyen eller storbyens slum. Metoden har sine oplagte begrænsninger. Den mest indlysende er den geografiske. Trods afstikkere til Asien og Latinamerika foregår meget af bogen i Afrika, verdens fattigste kontinent, hvor problemerne med at nå de otte 2015 Mål er størst. Men selv om scenen ofte er afrikansk, er problematikken global. Afrikas problemer genfindes i de fattigste lande i Asien og Latinamerika. Og i mange tilfælde vil man kunne ændre navne på historiernes personer, landsbyer, lande og kontinenter, uden at billedet nødvendigvis er voldsomt meget anderledes. Denne globalisering af udvikling gælder også mange af de inspirerende løsninger, der optræder undervejs. Hvem havde for få generationer siden troet, at man

6 kunne låne mia. til de fattigste i Bangladesh og få dem tilbage med renter? Og at dette princip nu breder sig over hele kloden? Hvem kunne forudse, at Indien kunne hjælpe Danmark med informationsteknologi? Hvem turde for ti år siden vædde på, at mobiltelefoner ville opleve en eksplosiv vækst i Afrika? Mange af disse historier handler mere om lokal udvikling end om den u-landsbistand, der ofte har været omdrejningspunktet i vores forsøg på at forstå den fattige del af verden. Både 2015 Målene og bogen her flytter dette fokus. Udviklingslande er ikke passive bistandsklienter. De er ofte sprudlende, unge nationer, der insisterer på, at de selv kan gøre det lidt bedre. Måske gennem handel, måske gennem vækst på hjemmemarkederne, måske gennem et teknologisk spring fremefter. Undervejs i denne proces kan bistand være et af bidragene. Men både den fattige og den rige verden er for fuld fart på vej ud af den vildfarelse, at hjælp udefra i sig selv kan være basis for udvikling. Samtidig er det dog blevet stadig mere indlysende, at udvikling af de fattigste lande også er i de rige landes interesse. De seneste års terrorangreb i vestlige hovedstæder har mindet om, at efterretningstjenester og pigtråd ikke altid kan beskytte verden mod den galopperende utilfredshed, der næres af arrogance og ulighed. Det anede vi nok. Det nye er, at de fattige også har fået mere viden. Satellit-tv og mobiltelefoner er overalt på kloden hastigt ved at gøre fattige mennesker lige så oplyste som de frustrerede østeuropæere, der for 16 år siden væltede Berlin-muren i deres jagt på demokrati og udvikling. Ingen har noget håb om, at 2015 Målene alene vil skabe lighed. Og da disse linier blev skrevet i begyndelsen af 2006, skulle verden tage sig alvorligt sammen for overhovedet at nå dem. Men meget kan endnu ændres, hvis de rige lande er parat til at udnytte de historiske muligheder i en verden, der aldrig har været mere velhavende. Det handler om at udnytte den magi i grænselandet mellem desperation og fremskridt, som allerede eksisterer og er det vigtigste indhold i denne guidebog. God tur.

7 BAG OM 2015 MÅLENE Skolegang. Ligestilling. Et langt, sundt liv. Det lyder som en selvfølge, men for mio. af mennesker i verden ser hverdagen helt anderledes og håbløs ud. FN har derfor nedsat otte mål for udvikling, som skal være opfyldt overalt på kloden i Håbet er at skabe en mindre skæv verden. Kan man danse samba til en erklæring fra FN s generalforsamling? Kan man få supermodellen Naomi Campbell til at synge en popsang baseret på visionerne i en rapport fra generalsekretær Kofi Annan? Kan man proppe en strategi til bekæmpelse af verdens fattigdom i fjer og pailletter og gøre den til tema for 85 minutters karnevalsoptog? I Brasilien kan man. I det mindste hvis resolutionen, strategien og visionerne er så folkelige og forståelige som 2015 Målene. I 2005 var de otte mål temaet for sambaskolen Portelas indslag i Rios verdensberømte karneval. Fra toppen af det hele sang Naomi Campbell»Eight Ways to Change the World«om de otte mål for en bedre verden, der udsprang af FN s Årtusindetopmøde tilbage i september For første gang i verdenshistorien blev der sat tal og ord på de fattiges forventninger og de riges forpligtelser på en klode, hvor alle i dag er afhængige af hinanden. Pludselig havde FN s bureaukrater et

8 redskab til at gøre udvikling til en folkesag. I Brasilien sponsorerede man et karnevalsoptog, i Vietnam er der udgivet en tegneserie om 2015 Målene. I Danmark optrådte Bubber i TV 2 med historier om verdens fattigste. Men alt dette var kun en beskeden opvarmning til sommeren 2005, hvor udvikling for første gang i mange år dominerede dagsordenen i internationale institutioner og medier. Verdens ledere snakkede fattigdom på de rige landes G8 topmøde (h 56). Og på stadioner verden over rockede folk til Live 8-koncerterne (h56) med deres krav om udvikling. Sådan gik der for en stund karnevalsstemning i udviklingspolitik. Bagefter blev det hverdag. Man indså, at ikke alle mål kan nås alle steder og slet ikke i Afrika. Men som det vil fremgå af denne bog, har 2015 Målene lavet nye rytmer i gamle diskussioner om klodens største udfordringer. Og dét er i sig selv en gevinst.

9 MÅLENE Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Delmål: Udligne forskellen mellem antallet af drenge og piger, der går i grundskole inden 2005, og på alle uddannelses-niveauer inden år Målene voksede ud af FN s Årtusindtopmøde i Ambitionen er at opfylde dem globalt såvel som i de enkelte lande i løbet af de 25 år fra 1990 til Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning, som lever for under en dollar om dagen Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning, som lider under hungersnød Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Delmål: Inden år 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Mål 4: Reducere børnedødeligheden Delmål: Reducere andelen af børn, som dør før de fylder fem år, med to tredjedele inden år Mål 5: Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder Delmål: Reducere dødsfald i forbindelse med fødsler og graviditet med tre fjerdedele inden år Læs mere på og

10 2015 MÅLENE 9 Mål 6: Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme Delmål: Standse udbredelsen af hiv/aids og knække den opadgående kurve, der viser et stadig stigende antal smittede inden år 2015 Delmål: Standse udbredelsen af malaria og andre sygdomme inden år Mål 7: Sikre miljømæssig bæredygtig udvikling Delmål: Integrere principperne om bæredygtig udvikling i de enkelte landes politik og udviklingsprogrammer og vende nedgangen i miljømæssige ressourcer Delmål: Halvere andelen af befolkningen uden adgang til rent drikkevand inden 2015 Delmål: Forbedre levevilkårene væsentligt for mindst 100 mio. mennesker, som bor i slumområder, inden 2020 Mål 8: Skabe et globalt partnerskab for udvikling Delmål: Videreudvikle et åbent, regelret, forudsigeligt ikke-diskriminerende handels- og finansielt system. Omfatter en forpligtelse til god regeringsførelse, udvikling og fattigdomsreduktion både nationalt og internationalt. Delmål: Tage hensyn til de særlige behov hos de mindst udviklede lande. Omfatter toldfrihed og kvotefri adgang for de mindst udviklede lande, forbedrede programmer for gældsatte lande, afskrivning af officiel bilateral gæld og øget statslig finansieret udviklingsbistand til lande, som forpligter sig til at reducere fattigdom Delmål: Tage hensyn til de særlige behov hos små udviklingslande uden adgang til havet og hos små udviklingslande, som er øer. Delmål: Omfattende behandling af udviklingslandenes gældsproblemer gennem nationale og internationale mål for at gøre gæld holdbar på langt sigt.

11 1 HVAD HØVDINGEN SIGER 1HVAD HØVDINGEN SIGER I en ghanesisk landsby møder vi en høvding, hvis far havde 22 koner og 65 børn. Selv har han nøjedes med seks børn med én kone. Han har til gengæld haft overskud til at hente en ph.d.-grad i kulturgeografi på et universitet i USA. Men hvordan sikrer han og verden, at resten af den globale landsby tager blot en brøkdel af dette spring fremefter før 2015? Høvding John Nabila behøver kun sit letforståelige kropssprog for at introducere sig selv, da vi ruller op foran hans bolig i landsbyen Kpasenkpe. Ord er overflødige. Hans imponerende fysik, indpakket i en vildtvoksende kjortel, er rigeligt til at besætte det meste af den topersoners sofa, som hans tjenere har slæbt udenfor. De samme tjeneres knælende tiltale af chefen udraderer enhver rest af tvivl om mandens magt over Kpasenkpe og omliggende landsbyer.»her opfattes høvdingen som omdrejningspunktet for alt liv,«siger Nabila selv.

12 HVAD HØVDINGEN SIGER DEN GLOBALE LANDSBY 11 To gange om ugen er han dommer ved sin egen domstol, der behandler alt andet end blodig kriminalitet. I samarbejde med en kyndig i traditionel religion afgør han den bedste tid for forårssåningen. Og dagen efter vores ankomst vil han i guldbesatte sandaler skride gennem landsbyen under en parasol, som han ikke selv skal spilde kræfter på at bære. Men Nabilas fotokopierede CV fortæller, at hans trods sine rødder i et af Ghanas mindst udviklede landdistrikter også har et andet liv. Som professor i geografi på universitetet i hovedstaden Accra underviser han studerende, der behandler ham med noget mindre respekt.»de siger bare:»good morning, Sir«and whatnot.«nogle uger vil man finde Nabila på en stille villavej med farve-tv og rindende vand i Accras universitetskvarter. I andre uger møder en snes af Nabilas underhøvdinge hver dag op for at hilse ham godmorgen i den lave firlængede bygning i Kpasenkpe, der lokalt omtales som»the Palace«. Den globale landsby Begrebet den globale landsby blev opfundet af forfatteren Marshall McLuhan i Han beskrev, hvordan massemedier har gjort verden til én stor landsby, hvor alle i princippet kan vide alt om alle. Siden er udtrykkets betydning udvidet. Det bruges også til at minde om, at alle klodens indbyggere er afhængige af det samme miljø og at problemer med fattigdom i u-landene også kan få konsekvenser for den rige verden. Fra sin lænestol diskuterer Nabila dagens udfordringer med gæsterne på gulvet. Indimellem når de også det større håb: At høvdingen kan bringe det bedste fra den moderne verden i hovedstaden til undersåtterne i Kpasenkpe. Udvikling, med andre ord. Det store spring fremefter, som alle drømmer om og som verdens ledere i 2000 lovede hinanden at gennemføre med de såkaldte 2015 Mål. 1 DE FØRSTE SKRIDT MOD 2015 Løfter om udvikling var grunden til, at Nabila efter faderens død i 1992 slog en stribe rivaler i opløbet og blev udpeget som høvding af Mamprusi-stammens konge, Nayiri. Blandt Nabilas fortrin var hans Ph.d-grad fra Michigan State University, USA, og en kort karriere som minister fra 1979 til 1981.»Det er en fordel at have en oplyst høvding. Og mine kontakter har været med til at bringe udvikling,«forklarer Nabila. Som det vil fremgå senere, er det at have forbindelser et afgørende element i forståelsen af Afrikas udvikling (h58). Nabilas far sørgede for Kpasenkpes første skridt fremefter på et tidspunkt, hvor udvikling var defineret som noget, man vred ud af kirken og bistandsorganisationerne.»han skaffede os undervisning og kirken. Og kirken skaffede os World Vision (h165),«siger Nabila om faderens betydning. World Vision er en kristen indimellem missionerende amerikansk bistandsorganisation, der i Kpasenkpe blandt andet byggede skolen, lavede vandboringer og opsatte toiletter. Det har bragt landsbyen nogle vigtige skridt mod 2015 Målenes visioner om skolegang og rent drikkevand for alle. På klinikken i Kpasenkpes

13 12 LIVET I KPASENKPE 1 HVAD HØVDINGEN SIGER Som høvding og professor i geografi skræver John Nabila over kløften mellem det traditionelle og det moderne Ghana. udkant bakser personalet med de tre mål, der handler om sundhed: Kampen mod sygdomme som malaria, aids og tuberkulose og forsøget på at nedbringe antallet af dødsfald blandt børn og mødre, der dør i forbindelse med graviditet og fødsel. Men Kpasenkpe har måttet lære på den ind imellem dødelige måde, hvad alverdens udviklingsorganisationer og forskere også er nået frem til: Infrastruktur som skolebygninger, vandpumper og klinikker er kun én af forudsætningerne for udvikling. BELØNNINGER TIL PIGERNE I Kpasenkpes grundskole har inspektøren Tinyaligya Ndima Nelson haft stor succes med at fylde de to lange, gulmalede byg-

14 HVAD HØVDINGEN SIGER HØVDING NABILA 13 ninger til bristepunktet ved hjælp af ganske simple midler. Den katolske kirke betaler for frokost til børnene. Og det er lykkedes at lokke forældrene til også at sende pigerne i skole ved at love familierne en præmie på en sæk salt, en liter madolie og to skåle majs for hver måned, hvor eleverne kommer mindst 20 af 22 skoledage. Programmet har kørt i en årrække og betyder, at der i de øverste tre klasser er flere piger end drenge. Det er langtfra normen i de fleste udviklingslande. Endnu bedre: Selv om belønningen til de stabile piger ikke dækker de seneste tre årgange, er resultatet tilsyneladende bæredygtigt. Pigernes yngre søstre kommer også. I de nederste klasser synes fordelingen at have stabiliseret sig med lige mange drenge og piger. World Vision har også hjulpet med at få børn i skole ved at betale skolepenge i , inden regeringen gjorde fri skolegang til officiel politik i hele landet. Også det kan aflæses i de voksende tal i Nelsons sirlige protokoller. Konklusionen er med andre ord ganske klar: Nogle forældre mener stadig, at børn gør bedst gavn i køkkenet eller ude i marken med en hyrdestav. Men et støt voksende antal er parate til at sende ungerne i skole, hvis blot de har råd. Det er en global trend: Selv en ganske lille betaling gør forskellen på, om børn får en uddannelse eller ej. KRAV OM KVALITET Det er den gode nyhed. Men da vi besøger skoleinspektøren, er han mere optaget af den dårlige. Det er næsten umuligt at lokke lærere til Kpasenkpe, hvor kun tre af skolens syv lærere har gået på seminariet. Med mindre end en uge til det nye skoleårs start ved Tinyaligya Nelson endnu ikke, om skolevæsenet vil sende de to ekstra lærere, han har bedt om. Hvis de dukker op, er det ganske sandsynligt, at de flygter igen. Hvis man har snuset det mindste til storbyen, er det ikke attraktivt at bo i en landsby uden elektricitet, rindende vand eller faste forbindelser til omverdenen.»de kommer her og melder sig til tjeneste og fortæller os, at de lige vil tage hjem og forberede sig. Og så ser vi dem aldrig igen,«siger Nelson om de dårlige erfaringer. Med alt for få lærere skal der presses flere elever ind bag pultene i færre klasselokaler, hvor eleverne ofte sidder tre og tre. Dermed falder kvaliteten af undervisningen. Og det er ikke kun noget, som forældre i den mere forkælede del af verden går op i. Skolegang er en investering, der gerne skulle give afkast i form af et bedre job og mere udvikling til familien.»i et landsbysamfund er der altid brug for arbejdskraft,«siger høvding Nabila, mens barfodede drenge i den sidste efter- 1 Smeden drømmer om et svejseværk»jeg har hjerneceller, men ingen elektricitet.«på et år har han sparet 135 kr. sammen til en generator og vil forsøge at få et lån, når han når 300 kr.

15 14 LIVET I KPASENKPE 1 HVAD HØVDINGEN SIGER middagssol har travlt med at drive køerne gennem landsbyen.»så i den sidste ende er det resultaterne i skolen, der afgør, om forældrene sender børnene. Hvis de efter ti år blot kommer hjem og sidder i hytten, er det ikke særligt opmuntrende.«hvem får bistand af Danmark? Den danske u-landsbistand fordeles ad tre hovedkanaler: Den multilaterale bistand (omkring 40 %), der går gennem internationale organisationer, primært i FN-systemet. Og den bilaterale bistand (omkring 60 %), der kanaliseres direkte til u-landene primært via ambassaderne og u-landenes egne myndigheder efter femårige landestrategier. Hovedparten går til 16 programsamarbejdslande: 2 i Latinamerika Bolivia og Nicaragua 4 i Asien Bangladesh, Bhutan, Nepal og Vietnam 10 i Afrika Benin, Burkina Faso, Egypten (der udfases i 2008), Ghana, Kenya, Mali, Mozambique, Tanzania, Uganda og Zambia En del af den bilaterale bistand ydes gennem ikke-statslige danske organisationer græsrodsorganisationer eller ngo er (h52) hvis programmer primært (men ikke udelukkende) findes i de samme lande. ANALFABETER I GYMNASIET Statistikkerne afslører, at frafaldet af elever er kolossalt: Hvor der i grundskolen med de syv første skoleår er 64 elever i snit pr. årgang, går kun hver tredje videre til Junior Secondary School, der svarer til ottende til tiende klasse i Danmark. I høvdingedømmets eneste gymnasium i landsbyen Wulugu 34 km nede ad grusvejen er den helt gal.»25 % af vores elever kan ikke læse, når de kommer. Ud af ti er det kun to eller tre, der rigtigt forstår, hvad vi fortæller dem,«fortæller en af lærerne, Seidu Padiga. På gymnasiet er kun lige godt hver tredje af eleverne en pige. Padiga er taget til Kpasenkpe for at fortælle os om problemerne og har medbragt et brev fra sin inspektør, der stilfærdigt beder om hjælp til to afgørende forbedringer: En vandboring, så elever og lærere ikke skal være afhængige af brønde, der løber tør uden for regntiden. Og et rum til syge elever. Skolen har ingen bil, og Padiga har mange gange stået og blaffet på landevejen for at skaffe et lift, der kunne bringe syge elever på hospitalet i distriktshovedstaden. Den slags praktiske problemer tærer voldsomt på de kræfter, der er så rigeligt brug for i klasselokalerne.»når vi har problemer, kommer hele høvdingedømmet i vanskeligheder. Vi er de eneste, der kan sende elever videre til universitet,«siger Padiga. Det havde skolen ikke stor succes med i 2005: Kun fire elever fik et karaktersnit ved afgangseksamen, der var højt nok til at sende dem på universitetet. Den langsigtede statistik er endnu værre: Høvding Nabila kan kun komme i tanke om ti personer i hele høvdingedømmet, der har en universitetsgrad. De tilhører alle hans egen velvoksne familie. Det antyder, at meget andet end ens evner afgør, hvor langt man når. Penge er en anden faktor. Og også i Ghana ender man ofte i samme sociale klasse som ens forældre. HØNEN OG ÆGGET Allerede her står det tindrende klart, hvorfor 2015 Målene favner så bredt og så måske alligevel ikke bredt nok. Målene sigter direkte på at gøre det nemmere at gennemføre det personlige forhindringsløb, der udgør et liv i Kpasenkpe: Man vil øge chancen for, at mødre overlever fødslen. At spædbørn slipper for at dø af diarré, fordi afføring er løbet i drikkevandet. At skolebørn får en uddannelse, også selv om de er af hunkøn. At alle navigerer uden om dødsfælder som aids, malaria og tuberkulose. Og endelig skal målet om bæredygtigt miljø sikre, at også næste generation har træer til brænde og marker, der ikke er udpint. Tilsammen skal opfyldelsen af 2015 Målene give overskud til det store projekt: At øge velstanden. Den personlige velstand og samfundets velstand. Derpå følger infrastrukturen og statussymbolerne, bilen og asfaltvejen til Kpasenkpe. Eller også er det omvendt. Det afhang i mange år af, hvilken udviklingsforsker man spurgte. Nogle anså infrastruktur som forudsætningen for det enkelte menneskes udvikling. De var overbeviste om, at hvis blot bistandsdonorer byggede nok elværker, asfaltveje og cementfabrikker, ville det skabe sprudlende økonomisk vækst og trække befolkningen op fra sølet. Andre mente, at reel udvikling kun kan komme nedefra og op, at udvikling af sam-

16 HVAD HØVDINGEN SIGER ØNSKET OM EN BRO km grusvej til hovedvejen, 49 km til distrikshovedstaden Walewale Kpasenkpe m 1 Klinik Landbrugsrådgiverens kontor Ufærdigt forsamlingshus Personaleboliger, klinik Distriktsrådets kontor Tømrer Junior Secondary School ( skoleår) Ruin af klasselokaler Assembly of God Church Lærerboliger Grundskole (1.-7. skoleår) Marked Det gamle palads Forsamlingspavillon Moske Smed Paladset Den katolske kirke Fiskerenklave af tilflyttere TT Grafik 3 km til Voltafloden gen på det enkelte menneske. Men som vi netop har lært på Kpasenkpes skoler, er enten-eller-tankegangen forældet. Man kan vanskeligt lokke lærere til at udvikle landsbyens børn, hvis ikke lærerne altså udviklerne har de boligforhold, som de har vænnet sig til i storbyer, der selv har undergået en udvikling. Og man kan ikke forvente, at gymnasielærere uddanner råmaterialet til fremtidens ingeniører, hvis de skal bruge tiden på at tigge om vandboringer. Spørger man Nabila, høvding og indehaver af landsbyens eneste bil, er en ny vej til Kpasenkpe også vejen til udvikling. Gerne en asfalteret. Og helst med en bro og dermed adgang til den halvdel af høv- Kpasenkpe er en af en række landsbyer i høvdingedømmet. Jorden i både landsbyen og på markerne omkring ejes af stammen og fordeles af høvdingen i samarbejde med hans rådgivere. fundet går gennem udvikling af det enkelte menneske. Deres bevismateriale handlede om importeret teknologi, der rustede på grund af mangel på lokal viden og reservedele eller om diktatorer, der fik lov at stjæle al bistanden, fordi deres befolkninger manglede viden og dermed magt til at standse misbruget. Det var derfor ofte i magthavernes interesse, at befolkningen ikke blev alt for klog men omvendt i donorernes interesse at sende folk i skole. BROEN OVER VOLTA 2015 Målenes fokus på sundhed og sociale forbedringer hælder i retning af satsnin-

17 16 LIVET I KPASENKPE 1 HVAD HØVDINGEN SIGER dingedømmets landsbyer, der ligger på den anden side af Voltafloden. En bedre vej vil ifølge Nabila øge trafikken til byens marked, der i øjeblikket kun får besøg af én bus om ugen. Bussen kommer med de mest nødvendige varer som salt, sukker, madolie og farvestrålende skjorter fra Kina. Det bliver betalt med landsbyens beskedne overskud af landbrugsvarer som jordnødder, tomater og ris, som de handlende derpå tager med tilbage og sælger i storbyen. Broen over Volta skal skabe mere trafik, mere handel og flere muligheder for Kpasenkpes ganske få håndværkere som smeden og de to tømrere. GIV OS EN REDNINGSVEST På landsbyens klinik deler man høvdingens begejstring for en ny vej og en bro. I mellemtiden er en redningsvest til jordemoderens besøg på den anden side af floden et punkt på ønskesedlen. Den omfatter også helt basale ting som vægte og en ny blodtryksmåler i stedet for den forældede udgave, der har hæderspladsen på chefens skrivebord. Chefen er ikke læge, men såkaldt medicinsk assistent med tre års uddannelse bag sig. Han burde have ni kolleger. For det er klinikken normeret til. Men personalet har længe kun været på fem i alt: Alfred Abugri selv, en jordemoder, en sygeplejerske og en såkaldt sygdomskontrollant, der arbejder med forebyggelse. Dertil en frivillig arkivar med ansvar for statistik og journaler. Abugri beklager klinikkens jammerlige forfatning. Det rustne tag over venteværelset det største lokale på klinikken har for længst opgivet den ulige kamp mod de tropiske regnskyl. Kun den ene af de tre senge på klinikkens eneste sygestue har en madras. Det sidste ville være til at leve med, hvis transporten til hospitalet i distriktshovedstaden Walewale faktisk fungerede. Men klinikken har ingen bil.»når høvdingen er her, bliver hans bil brugt som ambulance,«forklarer Abugri.»Ellers må vi trygle dem, der har de stærkeste motorcykler, om at låne dem.«motivation REDDER LIV Listen over de mest udbredte sygdomme består overvejende af lidelser, der kan forebygges for de rene småpenge: Malaria, diarré, blodmangel, fejlernæring, slangebid, luftvejslidelser, snitsår, hudlidelser. Det kan man vælge at opfatte som dybt frustrerende. Eller man kan følge ånden bag 2015 Målene og udnytte de åbenlyse muligheder for at gøre det lidt bedre. Kodeordet for sundhedsmålene er forebyggelse, hvilket Abugri og hans kolleger har gennemskuet og taget konsekvensen af, selv om de tit knokler sig selv segnefærdige med behandling. De minder konstant hinanden om, at de også skal investere tid i at oplyse og uddanne patienterne, så de i bedste tilfælde slet ikke bliver patienter. På væggen på Abugris kontor hænger store skemaer med planlagte foredragsturneer i lokalsamfundene.»det sætter folk så meget pris på, at de kommer og henter os på deres motorcykler,«siger Abugri.

18 HVAD HØVDINGEN SIGER BAG VÆGGENE 17 1 Små køletasker gør det muligt at tage ampullerne med vaccine fra det solcelledrevne køleskab, sejle over floden i kano og nå spædbørnene i de fjerneste landsbyer. Når skolen i Kpasenkpe har nogle timer tilovers, beder de personalet på klinikken komme forbi og tale om hiv og aids. På Abugris kontor føjer vi den tredje dimension til forudsætningerne for udvikling: Ud over en god plan og tilstrækkelig infrastruktur er der brug for motivation og begejstring. I nogle lad os sige mange tilfælde når fandenivoldske mennesker med små midler længere end de projekter, hvor teknikken er mere imponerende end troen på, at den faktisk kan ændre noget. TI ÅRS OPSPARING TIL ET TV For ikke så mange år siden var vores besøg i Kpasenkpe stoppet her omkring. Udvikling blev opfattet som noget, man overlod til magthavere, donorer og det offentlige. De fattige skulle udvikles af folk, der havde forstand på den slags. Så efter et besøg hos høvdingen, skolen og klinikken for at høre om den seneste brug af bistandspenge skulle overblikket være på plads. I dag ved vi, at rundturen først lige er begyndt. Det virkeligt interessante foregår ikke nødvendigvis i landsbyens største bygninger, men bag de lerklinede vægge i de enkelte huse.

19 18 LIVET I KPASENKPE 1 HVAD HØVDINGEN SIGER Nede i svinget på hovedvejen gennem Kpasenkpe ligger to bygninger, der illustrerer påstanden. Den ene er et medborgerhus, som udviklingsorganisationen World Vision byggede løs på i årevis, indtil organisationen rykkede videre til et andet område. Her skulle befolkningen have været oplyst med folkemøder og seminarer og foredrag. Men de grå mure med gabende vindueshuller står nu som et monument over begrænsningerne i udvikling fra oven. I stedet mødes befolkningen i gården hos ægteparret Tani Yidana og Salifu Panwuma, der for nylig købte en af Kpasenkpes få videomaskiner. Mod en beskeden entré kan naboerne se ghanesiske film, sæbeoperaer og andre bånd fra verden uden for Kpasenkpe, der måske ikke alt sammen lever op til Grundtvigs idealer om visionær folkeoplysning. Visioner mangler der til gengæld ikke hos Tani Yidana. Med hænderne dybt begravet i et fad med smør fra shea-nødder hvis virkelige værdi omtales senere (h61) forklarer hun, at det tog omkring ti år at spare sammen til hjemmebiografen.»vi havde et hårdt liv. Så vi besluttede at lave en plan, så vores børn kunne få det bedre.«i første generation var resultaterne beherskede. De fire sønner kom i skole, mens de tre piger måtte blive hjemme. Det går bedre med børnebørnene. Her er alle fire drenge og tre af de fem piger i skole. Familiens fornemmelse for værdien af opsparing kan også beses i soveværelset. Her sover børnene under myggenet, fordi forebyggelse af malaria nu engang er bedre end behandling. Det princip har mange andre i landsbyen bare ikke råd til at leve efter. DE FATTIGE STYRER SELV Tani Yidanas opsparing under madrassen er selvhjulpen udvikling. Men vent et øjeblik med at lægge strygermusikken under. Mekanikken er jo ikke anderledes end den gradvise opbygning af hjem og velstand, som en dansk teenager på sit første kollegieværelse lærer på den bløde måde. Der er dog én væsentlig forskel: En ung familie i Danmark kan regne med lidt startkapital fra forældre og fra lokkende bankrådgivere. De fattige, derimod, fik i mange år besked om at leve videre efter de principper om tæring efter næring, der i vores ende af verden nu mest optræder i konfirmationstaler. Det lavede en økonom fra Bangladesh om på. I 1980 erne begyndte Muhammad Yunus (h62) at låne penge ud til fattige kvinder i såkaldte mikrokreditprogrammer. De brugte pengene på geder, på såsæd, på symaskiner, på hvad som helst, der kunne skabe et overskud. De fattige betalte derpå tilbage og lånte mere.

20 HVAD HØVDINGEN SIGER EN NY GENERATION 19 1 Nogle af Kpasenkpes drenge må stadig tælle geder frem for at lære at regne og skrive i landsbyens skole. Yunus principper har siden bredt sig til de fleste udviklingslande. For ideen om, at fattige kan lave penge det eneste globalt forståelige symbol på velstand er jo fascinerende. Men den egentlige revolution i Yunus opdagelse skal ikke aflæses i lange talkolonner. I virkeligheden mindede han jo bare Bangladesh s kvinder og resten af verden om det enkelte menneskes styrke. Det lagde endnu en dimension til udviklingsteorien: Store visioner som 2015 Målene, infrastruktur og magthavernes motivation er stadig afgørende. Men der en afgørende forskel på, om man betragter mennesker som mål for udvikling eller som udviklingens egne chauffører. ROS TIL OPLYSTE HØVDINGE Det lyder enkelt, ja nærmest banalt, men kan være ganske skræmmende for folk, hvis eksistens og identitet bygger på andres afhængighed. Regeringer, for eksempel. Eller bistandsorganisationer. Eller høvdinge. På papiret skulle det være relativt nemt at argumentere for, at tilbedelsen af høvdinge som halvguder ville stoppe, hvis ideen om individets styrke blev alt for populær. Men betyder det omvendt også, at høvdinge står i vejen for udvikling, hvis udviklingen skal bæres af det enkelte menneske? Lad os et øjeblik forlade Kpasenkpe for at få et svar på dette centrale spørgsmål. I hovedstaden Accra finder man Ghanas ombudskvinde, der har en langt mere udfarende rolle end sin danske kollega. Anna Bossman står i spidsen for en organisation med fokus på menneskerettigheder og retfærdighed i retssystemet, der har rådgivningskontorer over hele landet. Herfra kender hun mangfoldige eksempler på høvdinges magtmisbrug og bevidste forsøg på at holde befolkningen nede. Kvinder risikerer at blive stemplet som hekse af ældre med forstand på de dele og derpå sendt i eksil til særlige landsbyer:»de beslutter, at de ikke kan lide dit fjæs og så vil de fortælle, at de i en drøm sidste år så dig flyve på en cykel over Accra.«Anna Bossman siger, at det indimellem er svært for hendes medarbejdere at behandle den slags sager af frygt for selv at blive udråbt til heks.»de fleste høvdinge har så megen magt, at de færreste vil gå imod dem.«men gør det høvdingene til fjender for folk som hende selv, der fremmer menneskerettigheder, udvikling og demokrati? Ikke nødvendigvis. For Ghana har oplevet en ny generation af høvdinge som John Nabila: højt uddannede folk, der vender tilbage til landsbyen. Der er så mange, at fænomenet har fået et navn:»nkosuokhene«, udviklingshøvdinge. Men gør de det for prestigen og pragten eller fordi de ser udvikling som et kald?»for prestigen og pragten,«siger Bossman.»Men for at blive høvdinge må de nu sørge for udvikling. De må vise, at de

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11.

Spilguide. Tre dele. En runde. Minetæller. Resurser og Ulemper. Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. 10-11. Spilguide Sæt først spillet op, som beskrevet i Spilmanualen s. -. Lav en eller to grupper spillere - højest 5 spillere i hver. Fortæl spillerne at de skal arbejde sammen om at vælge, hvad en landsby i

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG

fsa SAMFUNDSFAG 1 Fedme og overvægt et politisk 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde problem? SAMFUNDSFAG SAMFUNDSFAG fsa Eksempel på prøveopgaver SAMFUNDSFAG januar 2007 Du skal vælge et af de tre prøveoplæg: 1 Fedme og overvægt et politisk problem? 2 Ekstrem fattigdom hvad gør vi? 3 Sort arbejde 1 Fedme

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Den forældreløse GENERATION

Den forældreløse GENERATION HIV & AIDS AF EVA NITSCHKE Den forældreløse GENERATION Fridah viser Antallet af forældreløse børn i Zambia stiger eksplosivt. Forældrene dør af aids, og den afrikanske storfamilie er ved at bryde sammen

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]

der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads] GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

INDHOLD. 17 Bedstemor Ands æg. 18 100 magiske døre. 19 To ure. 20 Send more money. 21 Minen. 22 Andersens børn. 23 Missionæren. 24 Træer på stribe

INDHOLD. 17 Bedstemor Ands æg. 18 100 magiske døre. 19 To ure. 20 Send more money. 21 Minen. 22 Andersens børn. 23 Missionæren. 24 Træer på stribe INDHOLD 5 Trolden ved broen 6 Konen med æggene 7 Abdallahs hjælp 8 Cigaretskodderne 9 Bennys badekar 10 Landmandens ekspropriering 11 Den mindre kvikke tjener 12 Edderkoppen 13 Ræven, hønen og majskolben

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission

Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 16: Lizette rejser, nyt managerpar og bestyrelse hos Bushveld Mission Nye tider for Bushveld Mission Det har været et turbulent efterår for folkene

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL Oplysningsprojekt om fattige befolkningers adgang til læger og hospitaler Titel Syg? Så går man da bare til lægen! Formål: Formålet med projektet er at øge viden om adgangen til læge- og hospitalsbehandling

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Talenterne i mit liv øjeblikke

Talenterne i mit liv øjeblikke tager en dyb indånding hver mandag morgen, når de skal af sted på arbejde igen. Derfor kan jeg godt finde på at sige: Har du overvejet at lave noget andet? Jeg beviser med min historie, at man godt kan

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER

POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER POLITISK OPLÆG NY UDVIKLINGS- BISTAND SEPTEMBER 2013 BEDRE FOKUS MERE SAMMENHÆNG KLARE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Udviklingsbistanden skal reformeres 4 En mere fokuseret udviklingsbistand

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling

Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Din Håndbog Støt et barn - og skab udvikling Velkommen Tak fordi du vil støtte et barn gennem BØRNEfonden. Som sponsor i BØRNEfonden bidrager du til at skabe en bedre fremtid for det enkelte barn, dets

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Inden I rejser til London

Inden I rejser til London Elevaktivite ter 1 Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE

NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE KVINDER FÅR HJÆLP TIL AT BLIVE HØRT Tvangsægteskaber. Børneægteskaber. Vold. Sex uden samtykke. Uønsket graviditet. Mangel på adgang til prævention og sikre aborter.

Læs mere

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på

Foto: Jakob Dall for MS. Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på Foto: Jakob Dall for MS Håbet om en bedre verden lever videre Testamente en anden måde at donere på 1 2 En anden måde at donere på 2 Vores løfte til dig 3 Om at testamentere 4 Kampen for retfærdighed er

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser

ARBEJDSHÆFTE. øvelser og undersøgelser ARBEJDSHÆFTE øvelser og undersøgelser Global lykke om rigdom i fattige lande Peter Bejder & Kaare Øster I n d h o l d Layout: Søren Kirkemann På www.globallykke.dk er der supplerende materiale samt gratis

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde

Ingen forældre. synes, at deres børn skal arbejde Interview Heick og Brygmann i Afrika Ingen forældre synes, at deres børn skal arbejde Debatten om børnearbejde er blusset op igen efter en dokumentarfilm om kakaobøndernes levevilkår. Derfor rejste Annette

Læs mere