FULDSKALAØVELSE Side August 2006 TORDENSKJOLD ØVELSESRAPPORT. ØVELSE Tordenskjold. Afholdt den 17. MAJ Flyulykke beboet område Amager

Transkript

1 FULDSKALAØVELSE Side 1 ØVELSE Tordenskjold Afholdt den 17. MAJ Flyulykke beboet område Amager

2 FULDSKALAØVELSE Side 2 Indholdsfortegnelse: side Indledning 3 Kommissorium 3 Planlægning af øvelsen 4 Øvelsesscenarie 6 Øvelsesrammer 8 Organisation af indsatsområde 9 Øvelsesrapportbeskrivelse 10 Alarmeringen 10 Brand- og Redningsindsatsen 11 Opmarch 16 Indsatsleder-Politi (ISL-PO) 18 KST 19 Opsamlingssted 21 KSN 22 Handlingsselskab NOVIA 22 Sygehusberedskabet 23 Venteplads 25 Katastroferegistrering 27 Hjemmeværnet 28 Figuranter 29 Presse 30 Afslutning 32 Kort over øvelsesområdet Bilag Fotos: Max Bøgemose, Steffen Østergård Kortmateriale: GIS, Rigspolitichefen

3 FULDSKALAØVELSE Side 3 Indledning I henhold til de internationale luftfartsregler skal der mindst 1 gang hvert 4. år afholdes en fuldskalaøvelse i lufthavnen eller inden for det område, hvor Hovedplanen for alarmering og beredskab i Københavns Lufthavn, Kastrup, er gældende. Der er tidligere afholdt 4 fuldskalaøvelser, i henholdsvis: 1993 øvelse Columbus flyulykke i lufthavnen, 1996 øvelse Marco Polo på det inddæmmede areal på Vestamager øvelse Hannibal flyulykke i lufthavnen øvelse Alexander - Flyulykke beboet område København De forrige fuldskalaøvelser har vist, at der løbende er behov for vedligeholdelsesuddannelse, hvilket er foregået ved afholdelse af flere temadage, planspil og deløvelser. Øvelse Alexander påviste fokusområder omkring venteplads og KST, hvorfor uddannelsesgruppen under koordinationsgruppen iværksatte en undervisningsrække som følger: 4 x 1-dages specialkursus for nye ledere, der indgår i det samlede beredskab omkring Københavns Lufthavn i Kastrup. 4 x 1-dages deløvelser i KST og ventepladsfunktionen. Der har under uddannelsen været fokus på dels KOOL funktionen i relation til en eller flere ventepladser i samme indsatsområde, samt KST funktionen i relation til samme. Det skal nævnes, at Københavns Politis KST vogn (kommandovognen) har været til stede på Øvelsespladsen i Lufthavnen med særligt sigte på kommunikation, herunder brug af nyt udstyr i KST vognen. Styregruppen gav koordinationsgruppen opgaven med at afvikle fuldskalaøvelsen. Koordinationsgruppen udpegede en øvelsesgruppe, som skulle forestå og afvikle selve øvelsen. Kommissorium Efter afholdelse af den sidste øvelse (Øvelse Alexander) udfærdigede øvelsesgruppen på baggrund af øvelsesrapporten en uddannelses-, vedligeholdelses- og øvelsesplan gældende for perioden Planen blev forelagt Koordinationsgruppen for alarmering og beredskab i Københavns Lufthavn, Kastrup, og med få ændringer blev planen godkendt.

4 FULDSKALAØVELSE Side 4 Styregruppen godkendte efter indstilling fra Koordinationsgruppen at fuldskalaøvelsen skulle afholdes onsdag den 17. maj i tidsrummet fra kl i Dragør kommune. Styregruppen godkendte efter indstilling at: Der ikke måtte køres med udrykning til og fra skadestedet. Hvidovre Hospital skulle indgå i øvelsen som modtagehospital. Registrering og Velfærd skulle iværksættes i fuldt omfang. Pressen skulle inviteres som gæster. Ligeledes skulle der inviteres gæster fra relevante samarbejdspartnere og myndigheder. Der skulle ske bespisning af indsatsstyrker, figuranter, gæster og presse. De økonomiske udgifter skulle afholdes af koncessionshaver Københavns Lufthavn i Kastrup De involverede enheder fra beredskabet skulle selv afholde materiel- og personaleudgifter, og de i øvelsen involverede ressourcer blev godkendt De nødvendige materiel- og personaleressourcer skulle stilles til rådighed for øvelsens afvikling. Planlægning af øvelsen Med henblik på planlægning og afvikling af øvelsen blev der til den bestående øvelsesgruppe tilknyttet nye medlemmer under hensyntagen til uheldsstedets beliggenhed. Øvelsesgruppen fik følgende sammensætning: Jens Peter Larsen, Brand og Redning, Københavns Lufthavn Niels-Erik Nielsen, Københavns Politi, Lufthavnen Mogens Sommer, Tårnby Politi Per Jacobsen, Tårnby Brandvæsen Birger Post, Falcks Redningskorps Susanne Wammen, AMK Glostrup Børge Schaltz, Dragør Brandvæsen Carsten Gamby, Novia Johnny Jensen, Støttepunkt Greve

5 FULDSKALAØVELSE Side 5 Ad hoc medlemmer: Ole Pagh, Københavns Politi, Plan- og Sikkerhedssektionen Steffen Østergaard, Københavns Politi Lufthavnen Kim Jakobsen, Alarmcentralen 112 Hans Jørgen Brandt Larsen, Københavns Brandvæsen I samarbejde med Koordinationsgruppen besluttede øvelsesgruppen at: Øvelsen skulle benævnes. Dragør Brandvæsen skulle rekognoscere for mulige øvelsesområder. Betingelserne til øvelsesområdet var opfyldt ved Sydvestpynten nødvendige tilladelser skulle indhentes. Københavns Lufthavn Brand og Redning skulle forestå den praktiske etablering af øvelsesområdet samt brand- og røgmarkeringer i og omkring flyet. Politiet skulle via Indenrigsministeriet sikre rigtige figurant ID-oplysninger indlagt i Øvelsesdatabasen af hensyn til øvelsens registreringsdel. Kongelundshallen skulle virke som base for omklædning, sminkning og briefing af figuranter. Kongelundshallen skulle ligeledes anvendes i forbindelse med den samlede briefing af øvelseskontrollanterne for at skabe et ensartet bedømmelsesgrundlag, ligesom de blev instrueret i rollen Kontrollant/vejleder. Støttepunkt Greve skulle forestå figuranter og sminkning af disse. Gæster og presse skulle briefes i telt tæt på skadesstedet. Øvelseskontrollanterne skulle inden øvelsens start have en nøje gennemgang af øvelsesområdet. Den professionelle flybesætning skulle nøje gennemgå scenariet og instruktion i mulige kommunikationsveje til Kontroltårnet af hensyn til alarmeringen. CPH BOR skulle alarmeres via Tårn/OC. Øvrige styrker skulle alarmeres via normale procedurer. Der skulle udarbejdes en øvelsesrapport. Forud for øvelsen blev der afholdt 12 møder i øvelsesgruppen. De indledende møder blev afviklet med henblik på tilrettelæggelse af de overordnede retningslinier, samt indhold og omfang af selve øvelsen. I øvelsen deltog: Brand og Redning, Københavns Lufthavn Dragør Brandvæsen Tårnby Brandvæsen Tårnby politi Københavns Brandvæsen

6 FULDSKALAØVELSE Side 6 Københavns Politi Falcks Redningskorps Handlingselskabet Novia Københavns Amts Sygehusvæsen Støttepunkt Greve Alarmcentralen 112 Københavns Lufthavns Operationscenter (CPH OC) Flyvesikringstjenesten (Kontroltårnet) Hjemmeværnsdistrikt City Desuden deltog 99 figuranter tilvejebragt af Støttepunkt Greve samt 4 besætningsmedlemmer fra Danish Air Transport. Figuranterne fordelte sig med 68 tilskadekomne og resten uskadte. 15 dukker skulle illustrere døde personer. Figuranterne blev udstyret med et figurantkort med personlige data og skadesinstruktion, herunder om den pågældende passager var mobil eller ej. Figuranterne blev sminket svarende til den situation den enkelte illustrerede. På de enkelte funktionsområder blev der udpeget øvelseskontrollanter for nøglepersoner, der fra start til slut skulle følge øvelsesforløbet på netop deres funktionsområde. Dette for at sikre en uvildig øvelsesbedømmelse. Det samlede antal deltagere i øvelsen var ca. 520, heraf ca. 100 gæster. Øvelsesdeltagere, der havde en ledelsesfunktion, blev efter øvelsen indbudt til øvelsesgennemgang den 19. maj i Auditoriet i lufthavnen. Øvelsesscenarie Øvelse blev afviklet onsdag den 17. maj i tidsrummet kl Flyet i alt 109 Besætning 4 Uskadte 22 Tilskadekomne 68 Døde 15 Afhentere i lufthavnen 10

7 FULDSKALAØVELSE Side 7 En MD 80 med 109 SOB ankommende fra en destination i Europa mister under indflyvning til 04L den ene cargodør med kraftig dekompression til følge, hvorved dele af tailcone og haleror bliver revet af. Flyet styrter herefter ned. De afrevne dele lander på strandkanten ved Sydvestpynten, og selve flyet styrter ned på land og brækker i 2 dele. Øvelsen startede med, at besætningen meldte om tryktab i kabinen, og flyet ikke kunne holde højde. Kontroltårnet slog standby-x alarm. Situationen udviklede sig hurtigt, og flyet nåede ikke til lufthavnen, men styrtede ned ved Sydvestpynten. Der var under dette forløb udfærdiget meldinger fra Kontroltårnet til CPH s Operationscenter, som efterfølgende slog alarmen til Alarmcentralen 112. Herved blev det sikret, at alarmen tilgik de involverede enheder i den ønskede form: Flyulykke beboet område. De involverede enheder blev herefter alarmeret på eget tjenestested, hvorefter der var kørsel 2 til det af Alarmcentralen 112 definerede midlertidige opmarchområde.

8 FULDSKALAØVELSE Side 8 Øvelsesrammer Øvelsesgruppens oplæg til scenarie og antal deltagende enheder var følgende: Enhed Køretøjer Personale Dragør Brandvæsen 5 20 Tårnby Brandvæsen 7 25 CPH Brand og Redning 4 13 Tårnby Politi 3 6 Københavns Politi OC 1 1 Falcks Redningskorps AMK Glostrup 3 14 Novia, handlingselskab 1 8 Københavns Brandvæsen 9 26 Støttepunkt Greve 3 16 Hjemmeværnet 5 50 I alt Sygehusberedskabet: Øvelsesgruppen besluttede, at Hvidovre Hospital indgik som modtagehospital i øvelsen. Der blev desuden i Kongelundshallen oprettet supponerede modtagehospitaler - Bispebjerg, Amager, Gentofte, Glostrup og Rigshospitalet. Patienterne blev kørt fra ventepladsen til Kongelundshallen og fordelt til de respektive hospitaler. De patienter, der skulle til Hvidovre hospital blev afsendt af to omgange på henholdsvis 12 og 13 patienter i Falckbusser. Den sundhedsfaglige indsats fokuserede på samarbejde og afvikling af venteplads. Øvelsen var planlagt i optageområdet for Københavns amt. Den koordinerende lægelige funktion (KOOL) blev derfor varetaget af lederen af lægeholdet fra Amtssygehuset i Glostrup. Som behandlende enheder blev lægehold fra Bispebjerg Hospital og H:S lægeambulance tilkaldt. Novia: Ville sende 1 Field Representative via opmarchområdet til KST samt personale til Registrering og Velfærd. Handlingselskabet ville få udleveret en udarbejdet passagerliste i overensstemmelse med de data, som særskilt var udfundet til øvelsesbrug.

9 FULDSKALAØVELSE Side 9 CPH s Informationsafdeling: For at afprøve CPH`s presseberedskab, ønskede CPH`s informationsafdeling at oprette en blind hjemmeside med de oplysninger, der i et givet tilfælde skulle til offentlighedens kendskab, og informationsafdelingen var derfor afhængig af informationer om ulykken. Indsamling af relevante oplysninger om ulykken indgik som et af fokuspunkterne for afdelingen. Øvelsens gennemførelse: Det var af Styregruppen accepteret, at Øvelsesledelsen om fornødent kunne standse øvelsen midlertidigt, hvis det konstateres, at et af delområderne ikke fungerede efter hensigten. I så fald kunne øvelsesledelsen give de fornødne anvisninger, hvorefter øvelsen skulle genoptages. Øvelsesafslutning: Øvelsen skulle stoppe senest kl eller på et af øvelsesledelsen fastsat tidspunkt. Kontrollanter: Øvelseskontrollanterne fik tildelt beføjelser til at vejlede de ansvarlige ledere på de enkelte fokusområder, såfremt dette skønnedes nødvendigt. Den direkte dialog mellem den ansvarlige leder og øvelseskontrollanten skønnedes af Øvelsesledelsen at være særdeles befordrende for selve niveauet under indsatsen, ligesom indlæringen i sig selv også blev vægtet højt. Organisation af indsatsområde Øvelsesområdet er beliggende på Sydvestpynten med adgang via Kalvebodvej. Sydvestpynten var valgt for at undgå trafikale gener og forstyrrelse af beboere, og da hele området var afgrænset, anså Øvelsesledelsen, at øvelsen kunne afvikles sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Desuden indbød området til at holde nysgerrige tilskuere væk. Det planlagte indsatsområde lå i direkte linie til indflyvningen til 22R 04L Se i øvrigt bilag.

10 FULDSKALAØVELSE Side 10 Øvelsesrapportbeskrivelse De efterfølgende afsnit i denne rapport er alle benævnt med en kort beskrivelse af forløbet for det enkelte område, og afsnittene afsluttes med Øvelsesledelsens anbefalinger. Alarmeringen Øvelsesstart kl Stand by X, ordlyd: Tårnet giver følgende oplysninger til OC via direkte linie: Øvelse Øvelse Øvelse

11 FULDSKALAØVELSE Side 11 DT001 (MD80) ligger nr. 2 til landing bane 04L. Rapporterer om trykproblemer i kabine og anmoder om emergency landing. SOB: 109 Fuel: 6500 kg. Samme oplysninger gives til Indsatsleder-FLY, når denne kontakter Tårnet. (Indled igen med Øvelse-Øvelse-Øvelse ) Ca. 5 minutter efter Standby X alarm, giver Tårnet følgende melding til Indsatsleder-FLY: Øvelse-Øvelse-Øvelse. Piloten har meddelt, at flyet har mistet sin tailcone og dele af det inderste trykskot. Styresystem er beskadiget, herunder funktion af højderor. Flyet taber akut højde og piloten forsøger nødlanding ved Sydvestpynten Umiddelbart herefter melder Tårnet til Indsatsleder-FLY: Øvelse-Øvelse-Øvelse. Flyet er, så vidt vi kan se, gået ned ved Sydvestpynten. ISL-FLY kontaktede tårnet på standby X og modtog oplysninger om flyet som beskrevet ovenfor. Ved den senere melding om at flyet er gået ned ved sydvestpynten (kl. 17:14), meddelte ISL-FLY dette til OC (CPH s Operations Central). OC alarmerede Alarmcentralen 112 og meddelte om formodet flystyrt ved Sydvestpynten samt flyets data. Alarmcentralen 112 aktiverede alarmeringsplan 800, flyulykke beboet område Amager. Samtidig modtog Alarmcentralen 112 en række mobilopkald fra nedstyrtningsområdet. Dette medvirkede til en stedfæstelse af selve skadestedet. Alarmeringsplanen blev iværksat 17. maj kl. 17:19. Brand- og Redningsindsatsen Brand- og redningsindsatsen blev varetaget af indsatsleder Redningsberedskab (ISL-RB) fra Dragør, da skadestedet befinder sig i Dragør kommune. ISL-FLY tilgik som resurseperson til iværksættelse af førsteindsats. Jf. alarmeringsplanen indgår brandvæsenet fra henholdsvis Tårnby og København og disse indgik herefter som Leder-TB og Leder-KB. ISL-FLY ISL-FLY modtog kl. 17:11 stand by X fra Tårnet og ved opkald sikrede han sig data om flyet og bane i brug (04 L). Ca. 3 minutter senere modtog ISL-FLY melding om, at flyet

12 FULDSKALAØVELSE Side 12 havde tabt sin tailcone og kort efter melding fra Tårnet om, at flyet er gået ned ved Sydvestpynten. ISL- FLY sikrede sig, at OC var bekendt med nedslagsstedet. ISL-FLY iværksatte herefter en reduceret udrykning jf. alarmeringsplanen. ISL-FLY, 1 skumtender, Pionervogn, Katastrofevogn anvendte crashlåge 26 ved indflyvning 04 L og kørte hurtigt frem via Tømmerupvej og ud direkte mod det formodede nedstyrtningssted. På vej mod Sydvestpynten modtog ISL-FLY meddelelse om et midlertidigt opmarch område fra 112 og katastrofevognen kørte frem til dette. Den øvrige del af udrykningen fortsætter frem til skadestedet ved Sydvestpynten. ISL-FLY iværksatte førsteindsatsen, således at Pionervognen blev indsat til brande omkring flyet til sikring af evakueringen/redningsfasen. Der anvendtes HT tilsat lightwater. Efter en smule tøven i tilblander på pumpen viste det sig, at slukningsmidlet var effektivt. Tilkørselsforhold til selve fly-delen var meget snæver og i første omgang kunne skumtenderen ikke komme ind i området. Det lykkedes senere, da et hegn blev klippet og skumtenderen agerede herefter vandforsyning til pionervognen. ISL-FLY valgte bevist ikke at indsætte skumtenderen direkte da den kraftige ydelse på kanonen kunne være en fare for de mange SOB i og omkring flyet. ISL-FLY udviste generelt en god dømmekraft og formåede samtidig med førsteindsatsen at tage kontakt med besætningen omkring SOB og Cargo i flyet. Der påbegyndtes evakuering (crowd control) i samarbejde med besætningen. ISL-FLY foretog gentagne opkald på skadestedsradio til ISL-RB - uden at opnå kontakt. Denne blev først opnået, da ISL-RB passerede Kalvebodvej / Skydebanevej. Radiodækningen på Sydvestpynten er generelt meget dårlig. Det samme skulle senere vise sig med hensyn til mobiltelefoni. ISL-RB Kl. 17:19 modtog ISL-RB alarm om nedstyrtet fly ved Sydvestpynten. Kl. 17:22 meldte ISL-RB afgang til Alarmcentralen 112 og bad samtidig Alarmcentralen om at sende alle Dragørs brandkøretøjer direkte til det formodede skadested ved Sydvestpynten. Under fremkørsel mod stedet aftalte ISL-RB med Leder-TB, at han ville melde tilbage, når han havde foretaget rekognoscering på selve skadestedet. Leder-TB afventede derpå i det midlertidige opmarchområde. Desuden anmodede ISL-RB Alarmcentralen 112 om at tilkalde vagtfri indsatsleder fra Dragør Kommune.

13 FULDSKALAØVELSE Side 13 ISL-RB var på skadestedet kl. 17:31 og aftalte en førsteindsats med ISL-FLY. De aftalte, at ISL-FLY skulle fortsætte med sikring af flyet, og at mandskabet fra Dragør skulle indsættes til personredning af sårede omkring flyet. Køretøjerne fra Dragør skulle forblive uden for skadestedet da det alene var manpower, der skulle indsættes. Kl. 17:34 var der møde imellem ISL-RB, ISL-PO og AMBLE (ambulancelederen), og der blev fastlagt placering af venteplads, KST og opsamlingssted. AMBLE bidrog med teknisk løsning ved rejsning af ventepladsteltene. Han ønskede en anderledes opsætning end standard versionen. I den aktuelle løsning valgtes at teltene skulle stilles i forlængelse af hinanden. Den endelige indsats blev iværksat, og Tårnby Brandvæsen blev indsat til egentlig frigørelsesarbejde i flyet - bistået senere af en redningsvogn fra Falck. Desuden blev der iværksat frigørelse af fastklemte i bil, som var blevet ramt af flyet på nedstyrtningsstedet. Det var ligeledes Tårnby Brand, der klarede denne del. Resurseudnyttelsen var rimelig dog i forbindelse med frigørelsesarbejdet i flyet, udnyttedes ikke den ekspertise og det udstyr som CPH-BOR råder over. Det tog således uforholdsmæssig lang tid for Falcks Redningsvogn at skaffe sig adgang ved flyets forreste venstre dør. I forbindelse med den endelige indsats skaffede ISL-RB og ISL-PO sig et fint overblik over hele skadestedet ved at rekognoscere fra stigetop. ISL-RB og ISL-PO havde svært ved at fastholde personlig kontakt da ISL-PO ofte havde andre gøremål. Der manglede aftaler om fareområde /afspærringer i opstarten. Der manglede opklarende møder i KST. Det eneste formelle møde blev aftalt omkring kl KST var i den forbindelse dårligt placeret, da indgangspartiet var umiddelbart op ad å/grøft. Desuagtet blev mange opgaver løst dog ofte selvstændigt af de respektive indsatsledere Generelt udviste ISL-RB ro og omtanke og var god til at uddelegere arbejdsopgaver til Leder-TB og Leder-KB. ISL-RB fik tilsvarende gode tilbagemeldinger fra indsatte styrker. Under første del af indsatsen virkede opmarch ikke eller blev ikke respekteret hvilket medførte manglende overblik over indsatte styrker og resurser i denne fase. Samlested for døde (SSD) blev flyttet under indsatsen, og der skete en ophobning af sårede i forbindelse med nødflytning. Hos aktørerne generelt var der nogen usikkerhed i benævnelsen af elementerne (nomenklatur) på et skadested. Leder-TB Alarmen indløb kl. 17:16, hvor Leder-TB jf. alarmeringsplanen blev kaldt til lufthavnen til en stand by 1. Kort efter ankomst til lufthavnen kl. 17:21 kom meldingen om formodet flystyrt ved Sydvestpynten. Et midlertidigt opmarchområde blev på dette tidspunkt udpeget af Alarmcentralen 112, og Leder-TB kørte frem til dette.

14 FULDSKALAØVELSE Side 14 Kl. 17:35 modtog Leder-TB melding fra ISL-RB om at begive sig direkte til skadestedet og ydermere at tage sig af venstre side af flyet. Inden afgang fra opmarchområdet informerede Leder-TB helt korrekt opmarchlederen om, at han afgik til skadestedet. Leder-TB indgik på skadestedet som en god resurseperson og støtte til ISL-RB. Leder-TB fik hurtigt en række arbejdsopgaver og fordelte fornuftigt ressourcerne internt dog brugtes hele 5 personer til frigørelsesarbejde i bilen af konstaterede døde personer samtidig med at der var en række sårede personer omkring flyet. Leder-KB Blev alarmeret i henhold til planen af Alarmcentralen 112 og kørte til opmarchområdet. Efter melding fra ISL-RB kørte Leder-KB til skadestedet, hvor styrkerne blev indsat til transport af patienter til ventepladsen. Dette var medvirkende til at fastholde et godt flow på ventepladsen. Leder-KB hjalp desuden til med at udbygge ventepladsen med yderligere et telt.

15 FULDSKALAØVELSE Side 15 Anbefalinger: Det kan anbefales: - At situationsbedømme grundigt inden indsatslederne (ISL-RB og ISL-PO) beslutter, hvordan indsatsområdet organiseres. Ved øvelsen syntes den indbyrdes placering af venteplads og KST for snæver yderligere blev samlested for døde flyttet under indsatsen. Ventepladsen syntes placeret efter første indskydelse, den optimale placering kunne have været midt for skadestedet i kl. 3 position, med ambulanceveje via nærliggende skovveje. KST blev placeret for tæt på ventepladsen og med udgang direkte til en grøft. Der blev først sent i forløbet aftalt indre og ydre afspærring. - At anvende resurserne mere optimalt. Ved øvelsen blev CPH-BOR s ekspertise og udstyr ikke brugt i forbindelse med frigørelsesarbejdet i fly. Falcks redningsvogn blev indsat til gennemtrængning af forreste venstre dør. Redningsvognen har ingen specialudstyr til dette formål. - At redningsberedskabet har mere fokus på livreddende førstehjælp Ved øvelsen generelt blev det ikke iagttaget at redningsberedskabet anvendte trinvis førstehjælp til bevidstløse. Figuranterne var sminkede og agerede godt det savnedes, at redningsberedskabet i tilsvarende grad spillede med og bland andet anvendte chok forebyggelse og aflåst sideleje. - At ISL-RB og ISL-PO vedligeholder aftalekonceptet. Ved øvelsen havde ISL-PO meget fokus på egne ansvarsområder og var derfor svær at fastholde i en mødedisciplin med ISL-RB. Opgaverne blev dog løst. Under indsatsen generelt var tilbagemeldingerne fra ISL-RB til KST meget sparsomme, og kun ganske få opklarende møder indsatslederne imellem blev afviklet i KST.

16 FULDSKALAØVELSE Side 16 Opmarch Efter meldingen om flyulykke - beboet område, Amager udpegede Alarmcentralen 112 et midlertidigt opmarchområde beliggende i krydset Kalvebodvej / Skovvej / Skydebanevej i Dragør Kommune. Valg af opmarchområde skete ud fra overvejelser om, at der skulle være plads til alle køretøjer, der indgik i alarmen. Ved alarmens modtagelse på Tårnby Politigård blev en patruljevogn med Leder Opmarch og 1 hjælper med fornøden instruktion sendt til stedet. Kl. 17:31 ankom Leder Opmarch og hjælper til det midlertidige udpegede opmarchområde. Leder Opmarch gik straks i gang med at organisere opmarchområdet og havde naturligt i den indledende fase travlt med at placere køretøjerne og instruere chauffører/holdledere om fremkørselsvej til skadestedet. Liste over ankomne styrker/køretøjer blev udførligt udfærdiget. Da opmarchassistenten fra Falck endnu ikke var ankommet manglede der en skadestedsradio i opmarchområdet. Leder Opmarch kunne derfor alene kommunikere på politiradioen. Slukningstog fra Tårnby og Dragør Brandvæsener blev efter aftale med ISL-Politi straks sendt til selve skadestedet. Kl. 17:50 blev ISL-POLITI anmodet om at flytte opmarchområdet til grusparkeringen for enden af Kalvebodvej (Sydvestpynten). Der opstod i den forbindelse en misforståelse, idet flytningen blev opfattet som parkeringspladsen foran Kongelundshallen. Ved flytningen af opmarchområdet sendte Leder Opmarch sin hjælper til det (misforståede) opmarchområde ved Kongelundshallen. Dette betød, at Leder Opmarch stod alene tilbage i det nedlagte opmarchområde og reelt kun regulerede færdsel. Leder Opmarch forsøgte flere gange forgæves at få radiokontakt med ISL-POLITI. Kl. 18:17 blev der opnået radiokontakt og misforståelsen erkendes. Det blev besluttet, at opmarchområdet skulle endelig placeres på grusparkeringen på Sydvestpynten til iværksættelse kl. 18:30. Den mellemliggende tid blev anvendt til instruktion af chaufførerne. Kl. 18:35 briefede Leder Opmarch og SL-POLITI ved direkte kontakt i KST. Kl. 19:15 iværksatte Leder Opmarch sammen med opmarchassistenten fra Falck en krydsrevision af tilstedeværende ressourcer i opmarchområdet, hvilket gav god indsigt i indsatte styrker og tilstedeværende ressourcer. På trods af flere opstartsproblemer løstes opmarchopgaven efterfølgende tilfredsstillende.

17 FULDSKALAØVELSE Side 17 OPMARCH: Det kan anbefales: - At anvende det politipersonale, der afventer i opmarchområdet eksempelvis MC ere til regulering af færdsel i og omkring opmarchområdet. - At politiet selv medbringer skadestedsradioen, der skal anvendes i opmarchområdet. - At Leder Opmarch selv opholder sig i det primære opmarchområde, da han repræsenterer ISL-PO på stedet. - At opmarchassistenten fra Falck straks tilgår fra 1. ambulance i det af 112 udpegede foreløbige opmarchområde (kommer ofte først medbringer skadestedsradio / registreringsblanket for køretøjer m.v.)

18 FULDSKALAØVELSE Side 18 INDSATSLEDER-POLITI (ISL-PO) Indsatsleder Politi: Alarmen blev modtaget på Tårnby Politigård kl. 17:22. ISL-PO rekvirerede via HS straks på meldingen 3 busser til opmarchområdet til indsættelse i forbindelse med evakuenterne / opsamlingssted. Personalet blev briefet og Leder Opmarch og medhjælper afsendt. ISL-PO med radioordonnans foretog herefter udrykning til stedet i stationens Ford Transit, der er udstyret med henblik på at virke som foreløbigt KST. ISL-PO havde inden afgang rekvireret 3 radiokanaler via HS. Kanalerne fordeltes med 1 kanal til KSN, 1 kanal til eget brug og 1 kanal til Leder Opmarch. ISL-PO kørte til skadestedet via opmarchområdet, hvor det blev konstateret, at flere brandkøretøjer ikke standsede. Disse brandkøretøjer var imidlertid kaldt direkte frem til skadestedet af ISL-RB. ISL-PO ankom til skadestedet kl. 17:35 og søgte kontakt til ISL-RB. ISL-PO og ISL-RB indledte et samarbejde og udpegede placering af KST, venteplads, samlested for døde, samt udpeget placering for de tilkaldte busser, der skulle anvendes på opsamlingsstedet. Busserne ankom alt for sent. Opsamlingsstedet blev i stedet markeret med minestimmel. Politilederen på opsamlingsstedet havde store problemer med at holde de uskadte passagerer samlet og enkelte forsøgte at undslippe enkelte med held. Kl. 17:55 tog ISL-PO kontakt til KOOL og AMBLE med henblik på at få et egentligt kontinuerligt samarbejde. Dette syntes dog af flere årsager at blive begrænset. Kl. 18:04 mødtes ISL-PO og ISL-RB i Kommandovognen, og KST blev oprettet endeligt. Leder KST blev briefet af ISL-PO og opgavefordelingen blev præciseret. ISL-PO havde rigeligt at se til inden KST s endelige oprettelse, idet han anvendte 3 radiokanaler med tilhørende korrespondance og kun havde én radioordonnans til rådighed. De 2 indsatsledere rekognoscerede sammen til kl. 18:15, og de efterfølgende opgaver blev for det meste løst egenhændigt. ISL-PO s store kommunikationsproblemer afstedkom en stor personlig kontakt til de enkelte funktionsledere, hvilket helt oplagt gik ud over mødefrekvensen med ISL-RB. En forklaring på kommunikationsproblemet under øvelsen var, at sende- og modtageforholdene i indsatsområdet Sydvestpynten er de dårligst tænkelige i hele politikredsen.

19 FULDSKALAØVELSE Side 19 INDSATSLEDER-POLITI: Det kan anbefales: - At ISL-PO tager personlig kontakt med Leder Opmarch og herunder godkender eller iværksætter flytning af opmarchområdet. - At ISL-PO ved 1. møde med ISL-RB organiserer indsatsområdet helt og får defineret fareområde så ingen af faciliteterne placeres forkert. - At politiet i opstartsfasen anbringer og markerer det foreløbige KST med gul markeringstrekant på taget af det medbragte køretøj. - At de 3 tildelte radiokanaler først anvendes når kommandovognen med det endelige KST er oprettet ISL-PO bør nok starte op med 1 politikanel og med skadestedsradioen som ledelsesværktøj. KST Kl. 17:13 blev meldingen om stand-by 1 modtaget på vagthavendes kontor på politistationen i lufthavnen. KST-leder og hjælper afgik kl. 17:18 i patruljevogn efter melding om flyulykke beboet område ved Sydvestpynten. Undervejs til stedet fik KST-leder oplyst, hvilke kanaler han kunne gøre brug af i forbindelse med indsatsen. Kl. 17:40 var KST-leder fremme på skadestedet efter et kort ophold i opmarchområdet, hvor han fik oplyst kontaktpunktet til ISL-PO. Ved første kontakt med ISL-PO blev Kommandovognens placering udpeget, og det blev aftalt, at alle rekvisitioner fremover foregik via KST. KST-leder tog sin markeringsvest på, men glemte at markere (markeringstrekant på taget) det foreløbige KST, hvilket gav problemer for ressourcepersonerne vedr. kontaktpunkt. Kl. 18:07 ankom Kommandovognen, der hurtigt blev dirigeret på plads, og operatørerne gik straks i gang med at klargøre køretøjet. KST-leder gik herefter ind i Kommandovognen for at benytte faciliteterne, og det var tydeligt, at man havde gjort sig tanker om, hvordan der skulle skabes et overblik over situationen. KST-hjælperen påbegyndte hurtigt en struktureret optegnelse på den ene whiteboardtavle.

20 FULDSKALAØVELSE Side 20 Kl. 18:12 var der radiomedhør i Kommandovognen, og kl. 18:20 var det endelige KST oprettet med radiooperatørernes overtagelse af kommunikationen. Smartboardtavlen i KST blev taget i anvendelse og luftfoto blev udvalgt. Betjeningen af Smartboardtavlen krævede imidlertid én af radiooperatørerne, og da kommunikationen til og fra KST krævede begge radiooperatører, blev der i stedet for kl. 18:50 tegnet papirskitse over indsatsområdet i samråd med INDSATSLEDERNE. KST-leder indhentede statusmeldinger fra opmarch, ventepladsen, opsamlingsstedet, samleplads for døde og hos indsatslederne - med henblik på at få et samlet overblik over situationen. Kl. 19:25 blev det samlede ressourceforbrug opgjort med henblik på rekvisition af mad og drikke. Resten af indsatsen forløb rutinemæssigt frem til øvelsesafslutningen kl Det var på afslutningstidspunktet ikke muligt at opgøre placeringen af de 109 SOB i forhold til antal på ventepladsen, opsamlingsstedet, Registrering og Velfærd samt indbragte til de forskellige hospitaler.

21 FULDSKALAØVELSE Side 21 KST-LEDER: Det kan anbefales: Opsamlingssted - At Leder-KST kører i eget køretøj, der kan anvendes og afmærkes som midlertidigt KST (samlingspunkt). - At der tilføres undervisning, så de elektroniske hjælpemidler i kommandovognen (Smartboardtavle) kan betjenes af alle. - At også ISL-RB har en andel i KST, og dermed også en forpligtigelse til at informere KST om hændelser af betydning for alle. - At Leder-KST af egen drift udsender situationsmeldinger og lignende informationer til de indsatte styrker og KSN, samt forestår briefing af resursepersoner. ISL-PO rekvirerede ved modtagelse af alarmen fra HS kl. 17:22 3 busser, der var tiltænkt som opsamlingssted i forbindelse med den forventede evakuering af flyet. Busserne ankom først langt hen i indsatsen, hvorfor der i forbindelse med indsatsområdet organisering blev trukket minestrimmel til markering af det af indsatslederne udpegede sted. Bussernes manglende tilstedeværelse gav ISL-PO unødvendige og tilbagevendende problemer i forbindelse med håndtering af evakuenterne. Problemerne blev ført endelig løst, da busser ankom. Evakuenterne blev anbragt i de 2 busser, der efter klarmelding fra KST afgik til Registrering og Velfærd i lufthavnen. KST blev underrettet om antal evakuenter indbragt til registrering. OPSAMLINGSSTED: Det kan anbefales: - At det på KSN niveau indarbejdes i planen, at der sendes et antal busser direkte til opmarchområdet. - At der i panikfasen ikke sker en sammenblanding af venteplads og opsamlingssted. På et tidspunkt var der en busfuld, der kørtes til Registrering og Velfærd. Blandt disse personer var der nogle sårede, der viste sig at have brug for lægebehandling.

22 FULDSKALAØVELSE Side 22 Kommandostation (KSN) Der var ikke udpeget en øvelseskontrolfunktion i KSN, da KSN ikke indgik som et af øvelsens fokusområder. KSN-niveau 2 oprettet operationsklar kl. 18:19. Det kan nævnes, at KSN-lederen fik ros for hurtig og kontant opgavefordeling og uddelegering ved KSN s iværksættelse. Det praktiske politiarbejde i indsatsområdet bar periodevis præg af, at der mellem KSN og Tårnby Politikreds var uafklarede kompetencespørgsmål. KSN: Det kan anbefales: - KSN gøres operationsklar straks efter alarmens iværksættelse. - KSN åbnes og klargøres til modtagelse af ressourcepersoner. - KSN i en skarp situation (flyulykke) styrkes på radiooperatørsiden. - KSN er opmærksom på, at ISL-PO har behov for 3 radiokanaler til en optimal løsning inden for samme indsatsområde. HANDLINGSELSKABET - NOVIA Handlingselskabet deltog i øvelsen med 1 field representative som ressourceperson i KST. I Registrering og Velfærd indgik i alt 7 deltagere til håndtering af afhenterne ved Serviceinformationen i Terminal 3 og evakuenterne i Registreringsdelen i de udpegede lokaler. Kl. 17:35 meldte afhenterne sig ved Informationen i Terminal 3, og da politi og Handlingselskab ankom, blev alle afhenterne kl. 17:55 ført til lokalerne for Registrering og Velfærd med indgang ved pult 96 i Terminal 2. I Registrering og Velfærd herskede der lidt uklarhed om rolle- og opgavefordeling mellem politi, CPH og Handlingsselskabet. Dette medførte unødig ophidselse blandt de pårørende. På grund af den sene aktivering og den aktuelle trafiksituation i København ankom Afd. B først kl. 19:15 og den lange ventetid gjorde ikke situationen bedre.

23 FULDSKALAØVELSE Side 23 På samme tidspunkt ankom 34 evakuenter til Registrering og Velfærd, og i selve faciliteten savnedes tydeligt personale fra Handlingsselskabet til en umiddelbar håndtering og visitering af de indbragte især med hensyn til omsorg og behandlingsbehov. Kl. 19:20 blev evakuenterne informeret om den videre procedure, men grundet uro i lokalet blev det ikke hørt af alle. Den egentlige registrering blev iværksat af Afd. B, og det kunne konstateres, at politipersonalet i for stor udstrækning sad alene med evakuenten - uden deltagelse fra handlingsselskabet. HANDLINGSELSKABET: Det kan anbefales: - Handlingselskabet hurtigt varetager opgaven ved Informationen i Terminal 3 i forbindelse med afhenterne. - Opgave- og rollefordelingen i større udstrækning aftales mellem de deltagende parter i forbindelse med iværksættelse af Registrering og Velfærd. - At der er tilstrækkelig med repræsentation fra Handlingselskabet side sammen med politiet ved hver registrering af både afhentere og evakuentere. - At der straks træffes foranstaltning til at trapperne fra 1. salen ved indgangen til B 1 afspærres, når Registrering og Velfærd åbnes. - At der er samaritter eller andet sundhedsfagligt personale til stede til vurdering af evt. lægelige/andre behov hos evakuenterne Sygehusberedskabet AMK Københavns Amt modtog alarm fra Alarmcentralen 112 klokken 17:23 med melding om flystyrt med mere end 10 tilskadekomne. Herefter afsendtes lægeholdet fra Glostrup, der kørte til det anviste opmarchområde. AMK Københavns Amt varslede herefter AMK H:S og anmodede om lægehold fra Bispebjerg samt assistance fra H:S lægeambulance. Lægeholdet fra Glostrup ankom 17:52 til det anviste opmarchområde og blev af opmarchlederen sat bag i køen af ventende køretøjer.

24 FULDSKALAØVELSE Side 24 KOOL og føreren af lægebilen accepterede dog ikke denne anvisning og fik derefter lov til at fortsætte. Lægeholdet ankom klokken 17:56 til skadestedet, hvor KOOL tog kontakt til AMBLE (ambulancelederen). På dette tidspunkt var opstillingen af ventepladsteltene påbegyndt. Ud fra meldingen fra AMBLE blev der bestilt yderligere 20 bårepladser, som AMBLE herefter rekvirerede via ISL-PO. Da lægeambulancen ankom valgte KOOL at lade lægeambulancens læge stå for triage uden for ventepladsteltene. Der var stor tilgang af patienter til ventepladsområdet. AMK Københavns Amt modtog melding om afsendelse af første patient fra skadestedet klokken 18:19. Lægeholdet fra Bispebjerg modtog alarm klokken 17:40 og gjorde sig klar til afhentning. Ventetiden blev anvendt til at afdække udstyrets beskaffenhed og lægeholdets kompetencer. Da holdet ikke var afhentet efter 25 minutter kontaktede de AMK H:S og anmodede om afhentning.

25 FULDSKALAØVELSE Side 25 Lægeholdet blev afhentet klokken 18:20. Den pågældende chauffør var ny i tjenesten og var ikke fortrolig med radiobetjening, kanalvalg etc. Holdet fik ingen yderligere oplysninger om ulykkens art og omfang end de havde modtaget i den primære melding. Lægeholdet fra Bispebjerg kørte til det anviste opmarchområde og mødte en ambulance ved Kongelundshallen. Her meldte holdet sig for at få kontakt med KOOL, og fik besked på at kontakte denne via de korrekte kanaler. En ambulance påtog sig herefter at guide holdet frem til skadestedet, hvor de meldte sig til politiet. Ved personlig kontakt til KOOL, blev holdet delt op i to; det ene hold skulle tage sig af at gennemgå de døde. 12 minutter efter er antallet af døde opgjort. KOOL valgte herefter at lade lægeholdet fra Bispebjerg tage sig af nogle patienter, der havde fået prioritet 3, selv om der fortsat var behov for behandling af patienter med højere prioritet. KOOL havde løbende kontakt til AMK og gav underretning om patienterne. I en lang periode var der uoverensstemmelse mellem antallet af bortkørte hos KOOL og hos KST. AMK sendte derfor løbende (da KST bliver kendt) lister til KST med information om, til hvilke hospitaler patienterne var kørt til. AMBLE og lægebilens assistent førte på et tidspunkt hver sin ventepladslog. Under øvelsens afvikling blev i alt 58 patienter meldt til AMK. Venteplads Første ambulance modtog alarmen klokken 17:20 og kørte frem til opmarchområdet, som var udpeget af Alarmcentralen 112. Ved ankomst til opmarchområdet var der ingen andre styrker, og AMBLE forsøger at kontakte ISL-PO uden held. Kontakt til Vagtcentralen i Smørum gav bekræftelse på opmarchområdets placering, men på trods heraf afsatte ambulancen ikke en opmarchassistent, som anført i alarmeringsplanen. Ambulancen valgte at køre videre mod skadestedet. Undervejs forsøgte de at oprette midlertidig opmarchområde ved Kongelundshallen. Dette meddeltes vagtcentralen i Smørum, men ikke andre. AMBLE forsøgte at tage kontakt til ISL-PO og ISL-RB via radio. Kontakt etableres først efter cirka 8 minutter. AMBLE orienteredes om ulykken og antal SOB. ISL-RB og ISL-PO udpegede ventepladsens placering, men justeredes efter anbefaling fra AMBLE.

26 FULDSKALAØVELSE Side 26 AMBLE valgte at afvige fra den skitserede opstilling med tre telte og fik opsat to telte i forlængelse af hinanden - efterfølgende skulle et tredje telt opsættes til at skabe ly for de tilskadekomne, der endnu ikke var visiteret af læge. AMBLE påbegyndte borttransport af patienter med de først ankomne ambulancer. Ventepladsen blev i centrum i et transportknudepunkt. Da KOOL ankom fik AMBLE og KOOL kontakt, og AMBLE rekvirerer det ønskede antal bårepladser hos ISL-PO. Lægeambulancen ankom relativt hurtigt, og KOOL bad lægen om at foretage triage af de patienter, der blev bragt til forpladsen ved ventepladsen. Lægeholdet fra Bispebjerg ankom noget senere, men blev sat i arbejde efter en meget summarisk briefing. Der var et meget fint flow af patienter på ventepladsen, der var hele tiden ambulancer, der kørte patienter væk. Støttepunkt Greve blev indsat relativt sent i arbejdet på ventepladsen, men støttede godt op og medvirkede til at skabe ro på ventepladsen. De involverede parter var meget fokuserede og engagerede. Med udgangspunkt i det fokus der er lagt på øvelsen, hvor optakten til øvelsen var samarbejde omkring venteplads og afvikling af denne, så er opgaven løst meget flot. Der har aldrig i øvelsessammenhæng været triageret, behandlet og borttransporteret så mange patienter. SYGEHUSBEREDSKABET / VENTEPLADS: Følgende anbefalinger er en sammenfatning af de kommentarer, som øvelsesdommerne er kommet med og ikke udtryk for at øvelsens løsning ikke var tilfredsstillende: Det kan anbefales: - Respektere det først udpegede opmarchområde - 1 ambulance husker at afsætte en opmarchassistent ved ankomst til opmarchområdet. - Undgå at ventepladsen bliver for komprimeret og for tæt placeret på de øvrige beredskabsenheders køretøjer.

27 FULDSKALAØVELSE Side 27 - KOOL skal give sig tid til grundig information af de sundhedsfaglige ressourcer (lægehold, lægeambulance), når de ankommer. - KOOL skal anvende de sundhedsfaglige ressourcer bedst muligt, f. eks. ved at lade læger/sygeplejersker tage sig af de dårligste patienter og lade ventepladsassistenterne tage sig af de lettere tilskadekomne. - Radiosystemet skal være kendt. - Hvis radiosystemet ikke fungerer, må AMBLE, KOOL, ISL-PO og ISL-RB ofte være i personlig kontakt eller anvende en ordonnans. - Én person er ansvarlig for ventepladslog. - Kommunikere løbende med KST og udnytte, at der er 1 politi m/k på ventepladsen. - Justere patientoplysninger i samarbejde med AMK (f. eks. på mail til KST). - Være opmærksom på et eventuelt behov for sundhedsfagligt personale på opsamlingsstedet / registrering og velfærd. Katastroferegistrering Alarmen blev modtaget i Københavns Politis afdeling B kl. 18:05 hvorefter planen blev iværksat. Personalet blev briefet om situationen og kl.18:10 blev personalet sendt til KATREG lokalet St. Kongensgade 100. Samtidig blev en holdleder og personale afsendt til Registrering & Velfærd i Lufthavnen. Yderligere blev en holdleder afsendt med registreringshold til Hvidovre Hospital samt Kongelundshallen (5 supponerede hospitaler). Kl. 18:30 var personalet klar ved telefonerne og KATREG systemet var opstartet. I forbindelse med opstarten af KATREG blev alle relevante samarbejdspartnere underrettet, og kl. 19:25 modtog man de første telefoniske oplysninger og kort efter en fax med passagerlisten. I Lufthavnens lokaler for Registrering & Velfærd samledes personale fra politiet, CPH og Novia, og man var klar til at modtage afhentere og uskadte kl. 17:45. Der var en del uenighed om opgavefordeling og ansvarsområder, hvilket skyldtes forskellige niveauer af erfaring og uddannelse.

28 FULDSKALAØVELSE Side 28 Alle afhentere blev bragt til Registrering og Velfærd fra Terminal 3 af politiet og Handlingselskabet. Personalet fra Politiets afdeling B ankom til først stedet kl og påbegyndte registrering (de havde udover sen alarmering fra KSN oplevet yderligere forsinkelse grundet tæt trafik i København). Kort tid efter ankom de første 34 passagerer fra flyulykken. I Kongelundshallen oplevede man, at der ikke var mulighed for fax, hvorfor det blev besluttet at rekvirere en ordonnans (politi-mc.) til at indbringe de registrerede oplysninger til KATREG. Dog blev denne beslutning aflyst, og holdlederen kørte selv ind med informationerne. Registreringen blev afsluttet kl. 21:02, og der var foretaget 57 registreringer i KATREG, hovedsagelig fra Lufthavnen og Hvidovre Hospital. KATASTROFEREGISTRERING: Det kan anbefales: - Københavns Politis Afd. B aktiveres straks - jævnfør alarmeringsplanen, hvilket kunne have mindsket ventetid og frustrationer blandt samarbejdspartnere og involverede overlevende og afhentere. Hvis kommunikationsmidler, som fax, tlf. mm. svigter, skal der søges en mere simpel løsning, bl.a. ordonnans. - Det med jævne mellemrum trænes i registreringsdelen, og afholdes deløvelser i samspillet med øvrige samarbejdsparter. Hjemmeværnet For Hjemmeværnet blev øvelsen afholdt som alarmeringsøvelse med efterfølgende indsættelse i indsatsområdet. Kl. 17:32 blev Totalforsvarsregionen alarmeret telefonisk, hvorefter Hjemmeværnsdistrikt City blev alarmeret af chefen for Tolalforsvarsregion. HHD City afsendte kl. 18:10 en forbindelsesofficer til opmarchområdet for at etablere kontakt som ressourceperson ved KST. I den mellemliggende tid foretog HHD City alarmering af både politi - og hærhjemmeværnsafdelinger, som derefter mødte ved HHD City på Christianshavn. Hjemmeværnet var efter alarmeringen mellem ½ til 2 timer om at nå frem til Distriktet og yderligere ½ time før de var fremme ved opmarchområdet.

29 FULDSKALAØVELSE Side 29 Da hjemmeværnets personale ankom til stedet var der ingen personale til stede på opmarchområdet, hvorfor de søgte frem mod indsatsområdet og etablerede kontakt til leder KST. Kl. 19:00 blev den første gruppe afsendt til stedet, og den blev kort efter indsat i opgaver med afspærring og eftersøgning af savnede eller bortgåede personer. Da øvelsen sluttede, var kun få af de alarmerede grupper nået frem, men øvelsen gav mulighed for at træne alarmeringsdelen, kørsel til opmarch, briefing for enkelte gruppers vedkommende inden indsættelse i opgave. HJEMMEVÆRNET: Det kan anbefales: - Når Hjemmeværnet indgår i øvelser som denne, bør det forløbe som en varslet øvelse for Hjemmeværnet med henblik på i højere grad at kunne indøve de indlærte principper i forbindelse med hjemmeværnets uddannelse Almindelig hjælp til politiet. Hjemmeværnet kunne evt. have været inviteret med i slutfasen i planlægning af øvelsen. Figuranter I øvelsen deltog 119 figuranter. Hver figurant fik udleveret fiktiv identifikation, placering på skadestedet, skadetype, udseende af skaden, samt symptomer efter fordelingen jf. øvelsesscenarie. Efter ankomst til øvelsesområdet blev figuranterne briefet og fordelt på skadestedet. Brandvæsnets øvelsesdukker blev anvendt for at markere døde. Figuranterne var blevet briefet grundigt om at gennemgå hele følelses registeret i forbindelse med deres roller, hvilket de udførte så indsatspersonalet i perioder kunne tro at det handlede om ægte følelser og ikke skuespil. Kun få overspillede deres rolle, men enkeltelte havde ringe kendskab til reaktionsmønstre ved deres skade. Eks. en figurant skulle spille en person med brækkede ben denne rejste sig og gik væk fra området. De var alle meget engagerede og der var en god forståelse for øvelsens formål. Mht. selve indsatsen, behandlingen på ventepladsen og overførslen til sygehusbehandlingen henvises der til de relevante afsnit.

30 FULDSKALAØVELSE Side 30 FIGURANTERNE: Det kan anbefales: - I forbindelse med briefing af figuranter er det vigtigt, at man forklarer lidt om forventet tidsforløb og evt. angiver reaktionsmønstre mere uddybende på den enkeltes figurantkort - Figuranterne instrueres i sygdomsudvikling og hvordan de skal reagere med eller uden behandling Presse Ved øvelsen var det besluttet ikke at aktivere afsnit 10 i hovedplanen forhold til presse. Imidlertid iværksattes intern presseplan, hvor CPH s kommunikations afdeling ( COA) ønskede at afprøve samarbejdet med KSN samt etablering af akut hjemmeside for pårørende. Desuden afprøvning af telefonsluser m.m.

31 FULDSKALAØVELSE Side 31 COA havde som målsætning hurtig oprettelse af en hjemmeside på hvor informationer kunne tage trykket fra politiet. OC kontaktede COA ca. 10 minutter efter at ulykken havde fundet sted og angav hurtigt flytype, SOB, rutenummer og en stedsangivelse. 10 minutter er erfaringsmæssigt lang tid i journalistverdenen og det var COA s opfattelse at de allerede på dette tidspunkt ville have været kontaktet af årvågne journalister. COA kontaktede politiet i lufthavnen for at få bekræftet hændelsen og få frigivet oplysningerne. Da der var tvivl om det rigtige flyselskab, anmodede politiet COA om at kontakte KSN på politigården. KSN ville kun frigive oplysning om at der var sket en ulykke og at redningsarbejdet foregik. Det oplystes, at COA sendte en repræsentant til KSN. I det efterfølgende var KSN meget sparsomme med oplysninger og etablerede kun nødtvunget, på grund af travlhed i KSN, et samarbejde med COA om at frigive endelige oplysninger om flyselskab, SOB til at lægge ud på website. Disse oplysninger blev frigivet fra politiets side kl PRESSE: Det kan anbefales: - KSN hurtigst muligt frigiver faktuelle oplysninger til COA. Ved en fly katastrofe vil pårørende hurtigt belaste lufthavnen med opkald. Hvis navnet på det involverede flyselskab havde været ude meget tidligt kunne det ha begrænset opkald og COA vil kunne koncentrere sig om det aktuelle. - COA bruges proaktiv Hurtige meldinger og åbenhed kan begrænse et telefonkaos og trafik til lufthavnen. - Afvikle en kommunikationsøvelse / temadag Samarbejdet imellem politiets kommunikationsafdeling, OC og COA er som omtalt af afgørende betydning. Der bør derfor aftales en øvelse eller temadag, hvor procedurer gennemprøves. COA råder over 5 personer, der er trænet i hurtige formidlinger på websites m.m.

32 FULDSKALAØVELSE Side 32 Afslutning Øvelsen var målrettet på, udover afprøve delplan flyulykke beboet område Amager, at vurdere virkemåde af opmarchområdet, KST og Venteplads. Det fremtidige arbejde i arbejdsgrupperne under styregruppen for Københavns Lufthavn, bør derfor - Fortsætte med generel- vedligeholdelsesuddannelse på lederniveau vha. temadage, planspil og deløvelser. - Fortsat fokus på opmarchområdets betydning, placering og bemanding. - Fortsat fokus på KST funktionen. Anvendelse af tekniske hjælpemidler og kommunikation generelt. - Der udarbejdes en 3 årig handleplan med henblik på uddannelse og øvelse. Der har ved denne øvelse været en tydelig fremgang at spore omkring kendskabet til hovedplanen, de indsatstaktiske retningslinier og ikke mindst kendskabet til de enkelte aktører indbyrdes. Det er vigtigt at fastholde denne udvikling. - Fortsætte med at afprøve de resterende delplaner i hovedplanen. Redaktion: Jens Peter Larsen, Brand og Redning, Københavns Lufthavn Niels-Erik Nielsen, Københavns Politi, Lufthavnen Mogens Sommer, Tårnby Politi Per Jacobsen, Tårnby Brandvæsen Steffen Østergaard, Københavns Politi, Lufthavnen Susanne Wammen, AMK Glostrup Max Bøgemose, Brand og Redning, Københavns Lufthavn På øvelsesgruppens vegne: Jens Peter Larsen, Brandchef Københavns Lufthavne A/S