Hvad en klimaaftale i København skal indeholde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad en klimaaftale i København skal indeholde"

Transkript

1 Hvad en klimaaftale i København skal indehlde Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København (COP15), december 2009 En klimaaftale der er tilstrækkelig, retfærdig g sikker En glbal klimaaftale skal være tilstrækkelig til at beskytte klden md farlige menneskeskabte klimaændringer. Den skal være retfærdig ved at tage hensyn til, at det er de rige lande, der har hvedansvaret fr den frurening, der har skabt klimakrisen, men det er de fattigste lande, der rammes hårdest. Og den skal med str sikkerhed levere de resultater, der skal til indenfr både en krt g en længere tidshrisnt uden at gå på kmprmis med menneskerettighederne. En klimaaftale skal sikre, at den glbale pvarmning hldes så langt under 2 grader sm muligt En klimaaftale skal sigte efter at reducere drivhusgaskncentratinen i atmsfæren til 350ppm CO2 ækvivalenter. Det glbale drivhusgasudslip skal tppe i 2015 g herefter falde hurtigt med mindst 80 prcent inden 2050 ift niveau. En klimaaftale skal bygge på videnskaben g vigtige principper Den skal indehlde regelmæssige videnskabelige evalueringer, timet med rapprter fra FN s videnskabelige klimapanel (IPCC), sm kan danne baggrund fr stærkere reduktinsmål g -indsatser i verensstemmelse med videnskaben. Den skal bygge på principper m lige rettigheder g ansvar mellem rige lande g udviklingslande, således at de rige lande påtager sig deres histriske ansvar g de fattige lande sikres muligheder fr at udflde deres ret til bæredygtig udvikling. Målet skal være en ligelig frdeling af det øklgiske g øknmiske råderum mellem alle verdens mennesker. Princippet m at frureneren betaler gælder g de mennesker g lande, der rammes af klimaændringerne uden tilsvarene at være ansvarlige, har derfr ret til kmpensatin fra de, der frurener ud ver deres råderum. Tiltag fr at mindske g tilpasse sig klimaændringerne skal respektere, beskytte g fremme menneskerettigheder herunder kvinders g indfødte flks rettigheder. Alle relevante interessenter skal sikres invlvering, deltagelse g indflydelse. 1

2 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 Den miljømæssige integritet skal sikres. Herunder skal øksystemernes vigtige rlle i reduktin af udledning såvel sm i tilpasning til klimaændringer anerkendes, g beskyttelse af bidiversitet g øksystemer sikres. Reduktin af udslippet af drivhusgasser i de rige lande De industrialiserede lande skal sm gruppe reducere deres udslip af drivhusgasser med minimum 40 prcent i 2020 ift Fleksible mekanismer: Brugen af reduktinsinitiativer i udviklingslande i stedet fr hjemlige reduktiner (ffsets) skal begrænses. Så længe de rige landes reduktinsmålsætninger ikke er mindst 30 prcent i 2020 ift. 1990, er der ikke plads til at medregne ffset-initiativer i de rige landes reduktinsindsats. I det mfang ffsets, herunder Clean Develpment Mechanism (CDM) initiativer, bringes i anvendelse, skal de refrmeres g udfrmes således, at den miljømæssige integritet g additinalitet sikres, samtidigt med at initiativerne lever p til kravet m, at de skal bidrage til bæredygtig udvikling. Det vil bl.a. sige, at de kmmer de fattigste lande g mennesker til gde g bidrager til at mindske fattigdmmen - g at de ikke påvirker øksystemer g bidiversitet negativt. Den eventuelle brug af ffsets kan ikke samtidig medregnes i de rige landes øknmiske støtte til udviklingslande fr at bidrage til deres reduktinsmål, eller til udviklingslandenes pnåelse af de nødvendige udslipsreduktiner ift. business as usual (se nedenfr). Skv i de rige land (LULUCF): Medregning af drivhusgaseffekten af skv- g landbrug i de rige lande (LULUCF) må ikke udvande de rige landes frpligtelser, de eksisterende huller skal lukkes g reglerne skal være gennemskuelige g fremme bevarelsen af bidiversitet. En medregning skal baseres på effekten af tiltag indenfr skv- g landbrug på atmsfæren. Det betyder bl.a. at landene skal gå ud fra de faktiske ændringer i udslip eller ptag sammenlignet med et histrisk referenceniveau. Landene må ikke tillades at vælge individuelle referenceniveauer. Større kilder til drivhusgasudslip fra skv- g landbrugssektrerne skal medregnes (f.eks. skvg tørvemsedegradering). Dette gælder gså stigende drivhusgasudslip fra skvene på grund af øget brug af bimasse til energiprduktin. Reduktin af udslippet af drivhusgasser fra udviklingslandene Hvis klimaprblemet skal løses, må udviklingslandene gså bidrage. Dg skal en klimaaftale tage højde fr de stre frskelle, der er blandt disse lande, både hvad angår udslip g kapacitet til at handle. Der skal sigtes efter, at udviklingslandene sm samlet gruppe gennemfører aktiviteter, der nedbringer deres udslip med prcent ift. den ellers frventede stigning i drivhusgasudslippet ( business as usual ) i 2020 sammenlignet med 1990 niveau. Fr at udviklingslandene kan påtage sig sådanne målsætninger, er det dg afgørende, at de rige lande lever p til deres frpligtelser m væsentligt frøget støtte til udviklingslandenes indsats. Der skal derfr etableres en mekanisme under Klimaknventinen, sm både har til pgave at sikre, at de rige lande pfylder deres ansvar fr mål-, rapprter- g verificerbar støtte 2

3 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 til udviklingslandene g at udviklingslandene gennemfører de aktiviteter, sm de er givet støtte til. Skv i udviklingslande (REDD): Bekæmpelsen af skvrydning i udviklingslandene er vigtigt både ift. at stppe klimaændringerne, stppe nedgangen i den glbale bidiversitet g sikre prindelige g lkale beflkningers levevilkår. Derfr skal en klimaaftale indehlde en skvmekanisme, der sikrer alle disse hensyn, herunder: Indehlder et mål m at stppe ødelæggelsen af naturlig skv g udslippet fra afskvning g skvdegradering i udviklingslandene i Respekterer prindelige g lkale beflkningers fundamentale menneskerettigheder sm stadfæstet i FN Erklæring m Oprindelige Flks Rettigheder vedtaget af Generalfrsamlingen i 2007, herunder: Retten til jrd, territrier g ressurcer Retten til fuld deltagelse i design, implementering g mnitrering af REDD Retten til fair knsultatin g til at vælge REDD til eller fra (retten til frit, frudgående g infrmeret samtykke) Retten til at få direkte del i udbyttet af REDD Sikrer beskyttelse af bidiversitet g øksystemer, herunder pririterer bevarelse af naturskve. Indehlder et mål m, at alle lande gennem hjemlige tiltag bidrager til at fjerne de underliggende årsager til skvødelæggelse i udviklingslandene. At der sikres mnitrering af skv-aftalens glbale effekt på klima, skvfældning, bidiversitet g sciale frhld. At reduktiner i udledninger i drivhusgasser, der pnås gennem mindsket afskvning i udviklingslande, ikke erstatter den hjemlige indsats i de rige lande. At der sikres tilstrækkelig, frudsigelig g bæredygtig finansiering. Der skal gså afsættes mindst 2 mia. USD per år til tidlige initiativer på skvbevarelse i årene Reduktiner i udslip fra fly g skibsfart Regulering af drivhusgasudslip fra fly g skibsfart skal inkluderes i en klimaaftale. Dette skal ske ved, at en klima-aftalen specificerer en række elementer g udviklingen af disse, herunder: At alle udslip skal inkluderes (evt. med undtagelse af de mindst udviklede lande g små ø- stater) g at de mest sårbare g fattigste lande skal kmpenseres. Tiltagene skal skabe finansiering, sm skal bruges i udviklingslande til tilpasning g reduktinstiltag. Der skal fastsættes ambitiøse reduktinsmål mindst på niveau med det glbale reduktinsbehv fr hver sektr ift niveau. Reduktinsmålene fr fly-sektren skal mfatte den skadelige klimaeffekt fra udledningen af emissiner i str højde. Der skal fastsættes en tidsplan, sm sikrer udvikling, vedtagelse g gennemførelse af de nødvendige plitikker ved udgangen af

4 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 Tilpasning til klimaændringerne Effekterne af klimaændringerne viser sig med stigende hastighed veralt på klden. Derfr er det afgørende, at en klimaaftale indehlder de mekanismer g den finansiering g støtte der skal til fr at sikre, at udviklingslandene kan tilpasse sig klimaændringerne. En klimaaftale må således ikke hindre, men skal fremme udviklingslandenes muligheder fr at nå FN s 2015-mål. En aftale i København skal inkludere en klar plan fr en massiv udbygning af indsatsen fr klimatilpasning i udviklingslande, herunder hvrdan de rige lande skal pfylde deres histriske ansvar g bidrage med den tilsvarende støtte til udviklingslandenes tilpasning. En klimaaftale skal sikre mindst 50 mia. USD i gennemsnit i periden , vksende til mindst 100 mia. USD i 2020, til klimatilpasning i udviklingslandene. Hele finansieringen skal være ny g additinel ift. udviklingsbistanden g de eksisterende mål fr denne på 0,7 prcent af BNP. I de lande, hvr udviklingsbistanden er ver 0,7 prcent af BNP, skal klimabistanden være ny g additinel ift. det eksisterende niveau. - Støtten skal primært kmme fra innvative kilder, være frudsigelig g stabil g bestå af direkte bidrag g ikke lån. Der skal derudver sikres umiddelbar g tilstrækkelig støtte gså på den krte bane ( ). Støtten skal priritere de mest sårbare lande g beflkningsgrupper. Det er bl.a. vigtigt at sikre, at indsatsen når ud til de mennesker, der har mest brug fr den, at den bygger på lkalt ejerskab g viden, g at den sker med fuld inddragelse af de berørte beflkningsgrupper. En klimaaftale skal anerkende vigtigheden af beskyttelse af bidiversitet, øksystemer g den unikke værdi, de udgør i frbindelse med tilpasning til klimaændringer. Beskyttelsen af bidiversitet g øksystemer skal derfr indbygges i alle klimatilpasningsstrategier. Der skal gives fuld støtte til Tilpasningsfnden under Kyt-prtkllen, således at den kmmer til at spille en central rlle i klimatilpasningsindsatsen. Der skal etableres en klima-risik-frsikringsmekanisme. Teknlgi Fr at stppe de menneskeskabte klimaændringer g hlde den glbale temperaturstigning under 2 grader, er det nødvendigt med en massiv satsning på udvikling g spredning af bæredygtige teknlgier. En klimaaftale skal sikre, at denne udvikling igangsættes. Teknlgisamarbejdet skal ikke kun satse på udvikling, g verførsel af nye g eksisterende bæredygtige teknlgier, men gså på at pbygge kapacitet til reelt at anvende, tilpasse g videreudvikle teknlgierne, ligesm myndighederne må sættes i stand til at udarbejde g implementere lvgivning mv. der fremmer et hurtigt ptag af bæredygtige teknlgier i samfundet. Teknlgisamarbejdet bør ikke fkusere udelukkende på de stre udviklingslande eller på teknlgier til at frhindre klimaændringer. Små g fattige u-lande har gså behv fr teknlgier - g der er gså brug fr udvikling af teknlgier ifm. tilpasning til klimafrandringerne. En klimaaftale skal etablere en teknlgi-samarbejdsmekanisme under Klimaknventinen. Denne skal bl.a.: Etablere glbale teknlgimål, herunder en frpligtelse til at øge den ffentlig finansiering til glbale teknlgi frmål til mindst 5 mia. USD. 4

5 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 Udarbejde glbale teknlgi radmaps, der definerer strategier fr udvikling g spredning af nøgle-teknlgier. Indehlde bindende aftaler m etableringen g finansieringen af en bred vifte af glbale teknlgi-handlingsprgrammer, sm fr alvr sætter gang i udvikling, verførsel g anvendelse af bæredygtig teknlgi. Handlingsprgrammerne indebærer, at der sættes mål fr verdenssamfundets indsats indenfr en 5-årig tidshrisnt, g at det specificeres klart, hvrdan de rige lande vil bidrage med finansiering, frskning mv. Der skal etableres en styrende enhed ( Technlgy Executive Bard ), sm skal vervåge de nævnte teknlgihandlingsplaner g initiativer. Der etableres reginale centre, der kan støtte g facilitere implementeringen af en teknlgisamarbejdsmekanisme, g sikre at der er en tydelig kbling mellem lkale behv g adgang til eksisterende g nye teknlgier. Handlingsprgrammerne kan ikke stå alene, g ifm. en klimaaftale bør der gså arbejdes på andre bindende aftaler m indsatsen fr at fremme udvikling g spredning af bæredygtig klimateknlgi, herunder: Mindstekrav til de rige landes anvendelse af statslige midler til frskning g udvikling i disse teknlgier. De rige lande bør således frdble den ffentlige støtte til frskning, udvikling g demnstratin af energiteknlgier, specielt vedvarende energi, senest i 2012 g firdble støtten inden Fjernelse af handelsbarrierer i de rige lande fr bæredygtige teknlgier, sm reducerer udslippet af drivhusgasser, g indretning af handelsplitikken g den ffentlige indkøbsplitik, så den fremmer hurtig spredning af disse teknlgier. Stp fr anvendelse af eksprtkreditter g bistandsmidler, herunder midler fra de multilaterale udviklingsbanker, på udbygning af energifrsyning baseret på fssile brændsler Minimumsstandarder i de rige lande fr energieffektive prdukter, herunder eksempelvis fly, skibe, biler g hushldningsapparater. Deling af intellektuelle ejendmsrettigheder i frbindelse med ffentligt finansieret frskning på klimamrådet g andre initiativer med henblik på at undgå, at intellektuelle ejendmsrettigheder bremser spredningen af vigtige klimateknlgier. Finansiering En tilstrækkelig g retfærdig klimaaftale afhænger af tilvejebringelsen af væsentlige, nye midler fra de rige lande til reduktins- g tilpasningsindsatserne i udviklingslandene. Uden dette vil det ikke være muligt at gennemføre de nødvendige indsatser i udviklingslandene g dermed ikke at hlde den glbale temperaturstigning under 2 grader. I frbindelse med en klimaaftale skal der sikres ffentlig (ikke-privat) finansiering fra de rige lande til udviklingslandene på mindst 195 mia. USD per år i Herunder: Mindst 50 mia. USD i gennemsnit i periden , vksende til 100 mia. USD per år i 2020 til klimatilpasning. Mindst 95 mia. USD per år til drivhusgasreduktiner i udviklingslandene inkl. til indsatser indenfr skvbevarelse, landbrug, teknlgiudvikling g -spredning. Finansieringen skal være ny g additinel ift. udviklingsbistanden g de eksisterende mål fr denne på 0,7 prcent af BNP. I de lande hvr udviklingsbistanden allerede er ver 0,7 prcent, skal klimafinansieringen være ny g additinel ift. det eksisterende niveau. 5

6 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 Brug af fleksible mekanismer g ffsets kan ikke regnes med i de rige landes bidrag til den venstående finansiering. Langt den største del af den ffentlige (ikke-private) finansiering skal kanaliseres gennem en fnd under Klimaknventinen eller styres af denne. Den institutinelle struktur skal sikre deltagelse g lighed, herunder repræsentatin af sårbare beflkninger, beflkningsgrupper g civilsamfund. I frhld til behvet fr investering i udviklingslandenes tilpasning til klimafrandringer afhænger behvet på langt sigt af, hvr ambitiøse reduktinsmål man kan enes m. Derfr bør en aftale m reduktinerne i drivhusgasudledninger kædes direkte sammen med tilpasning, fr eksempel således, at manglende efterlevelse af aftalte reduktinsmål udløser prgressivt stigende indbetalinger til tilpasning. Der er gså et stærkt behv fr finansiering fra de rige lande til indsatser i udviklingslandene på krt sigt ( ). En klimaaftale skal tilvejebringe en sådan tilstrækkelig, umiddelbar finansiering til udviklingslandene, g den skal være ny g additinel ift. udviklingsbistanden g målsætningen fr denne sm nævnt venfr. Det er afgørende at sikre tilstrækkelig, frudsigelig g sikker finansiering. I den frbindelse skal det sikres, at midler generes ved bl.a.: Auktinering af udslipsrettigheder (AAUer) til hvert land. En afgift på flytrafik. En afgift på skibsfart. Sikkerhed g juridisk frm på en klimaaftale. Det er afgørende, at en klimaaftale med str sikkerhed kmmer til at levere de nødvendige reduktiner i udslip af drivhusgasser g den nødvendige finansiering. Med de hastige klimaændringer g behvet fr at vende den glbale udslipskurve allerede i 2015, har vi ikke tid til en aftale, der ikke virker tilstrækkeligt. - Derfr skal det sikres, at de mekanismer, regler g den ansvarsfrdeling, der inkluderes i en aftale, er gennemskuelige g klare fr alle. Fr meget fleksibilitet g ugennemskuelige regler g mekanismer skal undgås. En klimaaftale i København skal sikre, at alle rige lande frpligter sig juridisk bindende til de nødvendige udslipsreduktiner g den tilstrækkelige, additinelle g stabile øknmisk støtte g teknlgiverførelse. Samtidigt skal det sikres, at de nødvendige tiltag i udviklingslandene fr at nedsætte udslippet med prcent ift. den frventede udvikling ( business as usual ) finder sted, bl.a. ved verførelse af den nævnte støtte fra de rige lande. En aftale i København skal have en juridisk ramme sm giver de bedst mulige frhld fr en effektiv implementering. Herunder at der inkluderes en eller flere juridisk bindende instrumenter, sm fasthlder det internatinale system fr måling af de rige landes målsætninger g indsatser, sm blev indført med Kyt-prtkllen, samt et strafsystem sm giver stærke incitamenter til verhldelse af de frpligtelser, regeringerne påtager sig. I dag er Kyt-prtkllen den eneste juridisk bindende klimaaftale, der detaljeret specificerer regler g ansvarsfrdelingen fr en række lande. Der skal i København vedtages en juridisk bindende g ratificerbar aftale, der indebærer en frtsættelse af Kyt-prtkllen i periden med frskellige frbedringer. Da USA ikke frventes at ville tilslutte sig Kytprtkllen, skal landet indgå en aftale med sammenlignelige frpligtelser ift. de andre rige lande. Kerneelementer i en juridisk arkitektur fr en klimaaftale i København skal bl.a. være: 6

7 Synspunkter fra 92-gruppen i frbindelse med klimaknventinsmødet i København, december 2009 En frpligtelsesperide på 5 år - med mulighed fr at genvurdere aftalen hvis videnskaben tilsiger, at dette er nødvendigt skal være basisår fr de rige landes reduktinsfrpligtelser. Frbedrede natinale rapprterings- g evalueringsregler. Et styrket verhldelsesregime fr de rige lande. Et system fr tidlig varsel ift. lande der er i fare fr ikke at verhlde deres frpligtelser. 7

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne 9. nvember 2012 Aftale m ny struktur fr statsfrvaltningerne Regeringen (Scialdemkraterne, Radikale Venstre g Scialistisk Flkeparti) g Enhedslisten g Liberal Alliance er enige m en ny struktur fr udførelsen

Læs mere

Vejledning til kulturaftaler

Vejledning til kulturaftaler Hvad er en kulturaftale Vejledning til kulturaftaler En kulturaftale er en frivillig aftale, der indgås mellem Kulturministeriet g en række kmmuner. Tilsammen udgør kmmunerne i aftalen det, der kaldes

Læs mere

Fra Syrien til Samsø

Fra Syrien til Samsø Fra Syrien til Samsø - Alternativets svar på flygtningesituatinen g den glbale ubalance Vres verden er i disse år i en histrisk ubalance. Krige, katastrfer g klimafrandringer har tvunget mere end 60 milliner

Læs mere

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet

Forslag til øget videndeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet Frslag til øget videndeling mellem almentilbud g specialtilbud på sklemrådet Specialtilbuddene sm kmpetencecentre Allerede i frbindelse med Fremtidens specialundervisning, sm blev plitisk vedtaget i 2008,

Læs mere

Hvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller:

Hvordan bruger vi Lolland i fremtiden? Fyraftensmøde med Klima- Miljø- og Teknikudvalget. Vindmøller: Vindmøller: Når vi kigger 4-8 år frem, skal Llland så have flere eller færre vindmøller, stre sm små? Se faktaark m vindmøller på bagsiden! Vindmøller: Med udgangen af marts 2016, er der i Llland Kmmune

Læs mere

Aftale mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Aftale mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti 18. nvember 2015 Aftale mellem Regeringen (Venstre) g Dansk Flkeparti, Liberal Alliance g Det Knservative Flkeparti Aftale m et kntanthjælpssystem hvr det kan betale sig at arbejde Jbrefrm fase I Fr mange

Læs mere

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015

Notat. Side 1 SKOLER OG INSTITUTIONER. Dato: 17. april 2015 SKOLER OG INSTITUTIONER Dat: 17. april 2015 Tlf. dir.: 4477 3258 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: shl@balk.dk Kntakt: Susanne Hlst Larsen Sagsid: 17.00.00-G01-1-15 Ntat Indledning Dette ntat er en beskrivelse

Læs mere

Projektskitse Verdensarv Vadehavet

Projektskitse Verdensarv Vadehavet Prjektskitse Verdensarv Vadehavet Baggrunden. Den danske del af Vadehavet er udpeget sm verdensarv g verdensarven bliver det fremtidige fkus fr det frpligtende samarbejde med Tyskland g Hlland m Vadehavet

Læs mere

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012

Handicappolitik for Gentofte Kommune 2008-2012 Handicapplitik fr Gentfte Kmmune 2008-2012 Høring Handicapplitikken er i høring frem til fredag den 18. januar 2008. Alle er velkmne til at skrive et høringssvar. Skriv dit høringssvar på e-mail adressen:

Læs mere

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag

Godkendelse af projektforslag om flisfyret kedel til fjernvarme for Oksbøllejren Dok.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Heox Åben sag Gdkendelse af prjektfrslag m flisfyret kedel til fjernvarme fr Oksbøllejren Dk.nr.: 10087 Sagsid.: 15/11839 Initialer: Hex Åben sag Sagsfremstilling Baggrund COWI har fr Oksbøl Varmeværk A.m.b.a. udarbejdet

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Overordnet politik Hillerød Kmmune It-sikkerhedsplitik Overrdnet plitik 23-02-2011 Plitik Frrd Dette er Hillerød Kmmunes it-sikkerhedsplitik, sm er udarbejdet af Administratinen, med udgangspunkt i DS484-2005 g ISO27001.

Læs mere

27. maj CSR-politik

27. maj CSR-politik 27. maj 2013 CSR-plitik 27. maj 2013 CSR-plitik Side 2/7 Femern A/S Vester Søgade 10 DK-1601 Cpenhagen V Tel +45 33 41 63 00 Fax +45 33 41 63 01 www.femern.dk CVR 28 98 65 64 Indhldsfrtegnelse 1. FOKUS

Læs mere

OPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK. Partnerskab

OPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK. Partnerskab OPEN DAYS 2009 LOCAL EVENTS DANMARK DENMARK Partnerskab 1 INDEX Regin Midtjylland...3 København...4 Sjælland...5 2 Regin Midtjylland (2020 Regins: Acting fr the Future) Type: Seminar Titel: EU's klima-

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune 2012 Frmål Den sammenhængende børneplitik i Nrddjurs Kmmune skal sikre en tæt sammenhæng mellem det generelle frebyggende arbejde i kmmunen g den målrettede

Læs mere

Bølgeplan - Vejledning

Bølgeplan - Vejledning Bølgeplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER BØLGEPLAN... 3 2. FORMÅL MED BØLGEPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER BØLGEPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF BØLGEPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er bølgeplan

Læs mere

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft

Vedr. opfølgningsplan rettet mod skolens resultater: Projekt Fagligt Løft Rungsted d, 5. Maj 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- g tilsynsstyrelsen Frederikshlms Kanal 25 1220 København K. Vedr. pfølgningsplan rettet md sklens resultater: Prjekt Fagligt Løft I henhld til

Læs mere

ENERGIBYEN. Vedvarende vilje til vedvarende energi. www.energibyenskive.dk

ENERGIBYEN. Vedvarende vilje til vedvarende energi. www.energibyenskive.dk - Et bud på en energivenlig kmmune ENERGIBYEN T RY K S A G N R. 541-618 ENERGIBYEN ENERGIBY Krav til Energiby s. 4-5 Skive Kmmune - fficiel energiby Mål g visiner s. 6-7 Resultater til dat s. 8-9 Energibyen

Læs mere

Lægemiddel industri foreningen

Lægemiddel industri foreningen Lægemiddel industri freningen Appendiks til fælleserklæring m kliniske lægemiddelfrsøg g nn-interventins-frsøg mellem Lægemiddelindustrifreningen (Lif), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) g Lægefreningen

Læs mere

Oplæg til at skabe et budget i balance på ældreområdet via omlægning af afregningsmodel

Oplæg til at skabe et budget i balance på ældreområdet via omlægning af afregningsmodel Oplæg til at skabe et budget i balance på ældremrådet via mlægning af afregningsmdel Frskellige faktrer har gennem de seneste år presset øknmien på ældremrådet på såvel myndighedsmrådet sm mrådecentrenes

Læs mere

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling

Vejledning om retningslinje for personalepolitiske vilkår ved omstilling Inspiratinsntat nr. 7b til arbejdet i MED-Hvedudvalg 2.11.2009 Vejledning m retningslinje fr persnaleplitiske vilkår ved mstilling Anbefalinger Kravet m en prcedureretningslinje fr mstilling, herunder

Læs mere

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser.

Opgaver De oplistede strategiske opgaver i MRSA-enheden herunder, vil blive udmøntet i lokalt udarbejdede funktionsbeskrivelser. Kmmissrium fr den reginale MRSA-enhed, herunder beskrivelse af snitflader til primærsektren g hspitalernes Klinisk Mikrbilgiske Afdelinger g infektinshygiejniske enheder. Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang

Norddjurs Kommune. Implementering. Politik for inklusion og tidlig indsats samt politik for 7.-10. årgang Nrddjurs Kmmune Implementering Plitik fr inklusin g tidlig indsats samt plitik fr 7.-10. årgang Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET Faglig g rganisatrisk visin 2014 Pririterede

Læs mere

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH)

UDKAST - RAMMEAFTALE (version af 24. april 2014, RegH) Center fr Reginal Udvikling Kngens Vænge 2 3400 Hillerød Telefn 3866 5000 Direkte 3866 5531 UDKAST - RAMMEAFTALE (versin af 24. april 2014, RegH) mellem undertegnede, medundertegnede I det følgende benævnt

Læs mere

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose

Vejledning til tilskudsordning for Grøn industrisymbiose Vejledning til tilskudsrdning fr Grøn industrisymbise Dette er en vejledning til virksmheder, sm ønsker at søge m tilskud til teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning i frbindelse med etablering af

Læs mere

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup.

EPINIÇJN. VS: Oplæg - færgeforbindele og turismepotentiale. Side i af i. Ole Paaske (op@aar.dk) Erling Post (erling@viderup. VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Side i af i Fra: Til: Ole Paaske (p@aar.dk) Erling Pst (erling@viderup.cm) Dat: 08/06/2010 13:52 Emne: VS: Oplæg - færgefrbindele g turismeptentiale Attachments:

Læs mere

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013 KVALITET I LIVET HELE LIVET. FORORD. I 2008 vedtg byrådet et sæt skleplitiske målsætninger. De blev til efter knapt et års grundige drøftelser i en arbejdsgruppe

Læs mere

Bilag 12 Udkast til databehandleraftale

Bilag 12 Udkast til databehandleraftale Udvikling af en hjemmeside til brgerfrslag samt hsting g vedligehldelse Bilag 12 Udkast til databehandleraftale Vejledning: Bilaget skal ikke udfyldes sm en del af tilbudsafgivelsen. Side 2/8 Aftale m

Læs mere

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn

Varsling af påbud om regulering af støvemission fra håndtering af flis og træpiller på Assens Havn Assens Havn Nrdre Havnevej 12 5610 Assens Att. Ole Knudsen Varsling af påbud m regulering af støvemissin fra håndtering af flis g træpiller på Assens Havn I frhld til støv er det administratinens faglige

Læs mere

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet

Tilbagemelding fra bestyrelsesseminariet Dansk Selskab fr Fysiterapi 17. marts 2016 NYHEDSBREV 2/2016 Kære alle. Det er ikke så længe siden, at jeg udsendte et nyhedsbrev. Siden sidst har bestyrelsens hldt et rigtig gdt bestyrelsesseminar. Det

Læs mere

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune 14. nvember 2013 Ntat Et nyt paradigme den samarbejdende reginskmmune Den ffentlige sektr er til debat. Gennem de seneste år er fkus i stigende grad blevet rettet md, hvrdan vi indretter det danske velfærdssamfund

Læs mere

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud

Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud Bedre Psykiatris vurdering af Handlingsplan til frebyggelse af vld på btilbud INDLEDNING Partierne bag satspuljeaftalen er blevet enige m, at der er behv fr en målrettet indsats fr at frebygge vld g vergreb

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark

Kommunalbestyrelsen Langeland kommune. Regionsrådet Region Syddanmark Kmmunalbestyrelsen Langeland kmmune Reginsrådet Regin Syddanmark mdtg den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de bligatriske seks indsatsmråder, indgået mellem reginsrådet i Regin Syddanmark g kmmunalbestyrelsen

Læs mere

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa

SDHplus Solbaseret Fjernvarme i Europa 1 SDHplus Slbaseret Fjernvarme i Eurpa WP2 - SDH gør det muligt at pnå energieffektive bygninger Opgave 2.2 Udvikling af tilpassede g/eller nye mdeller D2.4 Rapprt m tilpassede g/eller nye mulige mdeller

Læs mere

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune

ko p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kommune Ikast-Brande Kommune - k p/ Samarbejdsaftale 2014-2015 mellem Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande Herning Kmmune g Ikast-Brande Kmmune 1 Aftalens parter Aftalens parter er Herning Kmmune & Ikast-Brande Kmmune på den ene side

Læs mere

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr.

Indstilling. Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innovation Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mio. kr. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Brgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Indgåelse af 2-årig samarbejdsaftale med Innvatin Lab med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 2 mi. kr. 1. Resume Der

Læs mere

Indledning Handlingsplan 2013-2014

Indledning Handlingsplan 2013-2014 Side 2 Indledning På reginsrådets møde den 31. januar 2012 blev Plitik fr Sundhedsfrskning 2020 endeligt vedtaget med henblik på efterfølgende implementering, sm gik straks i gang med aktiviteter i 2012.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics

FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S. Global Transport and Logistics FORRETNINGSORDEN FOR REVISIONSKOMITEEN I DSV A/S Glbal Transprt and Lgistics Indhldsfrtegnelse Nr. Kapitel Side 1 FORMÅL, MÅLSÆTNING OG KONSTITUERING 3 2 REVISIONSKOMITEENS OPGAVER 3 3 MØDER 4 4 DAGSORDEN

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM

PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM PERSPEKTIV- OG HANDLINGSPROGRAM 2014-15 Der er brug fr en prgressiv rød stemme i dansk plitik, der kan presse på fr scialistiske samfundsfrandringer, rganisere ungdmmen g vise, at det kan la sig gøre at

Læs mere

Bilag 17. Databehandleraftale

Bilag 17. Databehandleraftale Bilag 17 Databehandleraftale Vejledning: Bilaget skal ikke udfyldes sm en del af tilbudsafgivelsen. Bilaget udgør i det hele et mindstekrav. Side 2/9 Aftale m databehandling mellem Kunden g Leverandøren

Læs mere

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by

Handleplan for de fire forureninger i Grindsted by Område: Reginal Udvikling Udarbejdet af: Trine Krsgaard / Mette Christphersen Afdeling: Jrdfrurening E-mail: Trine.Krsgaard@reginsyddanmark.dk Jurnal nr.: 07/7173 Telefn: 76631560 / 76631939 Dat: 3. juni

Læs mere

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505

EN/DA 087211/EU XXIV. GP. Eingelangt am 05/07/12. Brussels, 5 July 2012 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 087211/EU XXIV. GP Eingelangt am 05/07/12 COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION Brussels, 5 July 2012 12231/12 AGRIFIN 127 FIN 505 NOTE frm: t: Subject: Danish delegatin Cuncil Cmmunicatin n the 31 st cnference

Læs mere

Programplan - Vejledning

Programplan - Vejledning Prgramplan - Vejledning Januar 2014 Indhld 1. HVAD ER PROGRAMPLAN... 3 2. FORMÅL MED PROGRAMPLAN... 3 3. HVEM MODTAGER PROGRAMPLAN... 3 4. UDARBEJDELSE AF PROGRAMPLAN... 3 5. SKABELON... 3 1. Hvad er prgramplan

Læs mere

Vedtægter for Sager der Samler

Vedtægter for Sager der Samler Vedtægter fr Sager der Samler 1 Navn Freningens navn er Sager der Samler g har hjemsted i Aarhus. 2 Frmål Freningen arbejder fr et samfund, hvr vi løser fælles udfrdringer i fællesskab. Freningens frmål

Læs mere

Pakketilbud for friluftsaktiviteter

Pakketilbud for friluftsaktiviteter Pakketilbud fr friluftsaktiviteter Oplæg m pakketilbud af friluftsaktiviteter fr øget vækst i turismen Baggrund Danmark har en plevelsesrig natur g mange attraktive naturaktiviteter, sm der er str efterspørgsel

Læs mere

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version

Udkast Hygiejnepolitik SU sender i høring version Udkast Hygiejneplitik SU sender i høring versin Rebild Kmmune 2014 til 2018 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3 Overrdnet mål... 3 Frmålet med hygiejneplitikken... 3 Mål... 3 Ansvarsfrdeling... 3 Indsatsmråder...

Læs mere

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder

Sundhedshus Svendborg - Økonomi og finansieringsmuligheder Sundhedshus Svendbrg - Øknmi g finansieringsmuligheder Udarbejdet af Øknmi g Udbud, Sundhed g CETS Indledning Følgende ntat er udarbejdet af Øknmi g Udbud i samarbejde med Scial g Sundhed g indehlder plæg

Læs mere

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011

J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 J.nr. 2010 1937 28. februar 2011 (EU-reference nr. 2011-031741) Udbud af krtlægning af erfaringerne med efterværn g mægling samt afdækning af nye frmer fr støttemuligheder fr mænd g kvinder, der har været

Læs mere

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet

- Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser - Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Puljepslag Styrket samarbejde vedrørende subakutte/akutte tilbud indkalder hermed ansøgninger fra reginer sammen med en eller flere kmmuner m tilskud fra puljen Styrkelse af samarbejde mellem reginer,

Læs mere

Guide til netværk LÆR AT TACKLE

Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk LÆR AT TACKLE Guide til netværk Kmiteen fr Sundhedsplysning 2. udgave, 1. plag 2015 Med støtte fra Indhld Guide til netværk... 2 Hvrdan kan netværket rganiseres?... 3 Hvrdan frdeles pgaverne?...

Læs mere

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet OPSAMLING PÅ EKSTERN MINIRESEARCH SAMMENDRAG INDHOLD Alle de adspurgte brgere tager udgangspunkt i eget mråde g understreger aktuelle lkale emner er vigtige, hvis de skal invlvere sig i nærdemkratiet.

Læs mere

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen 2014-20 Glstrup Kmmune Center fr Dagtilbud g Skle Versin: maj 2015 Kmpetenceplan fr Glstrup Kmmunes sklevæsen 2014-20 Indhld 1. Indledning... 2 2. Baggrund... 2 3. Frmålet med kmpetenceudvikling... 3 3.2. Principper...

Læs mere

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune

Opsamling på høringssvar i forbindelse med forslaget om at etablere ferieinstitutioner i skolefritidsordninger i Randers Kommune Opsamling på høringssvar i frbindelse med frslaget m at etablere ferieinstitutiner i sklefritidsrdninger i Randers Kmmune 1. Indledning Børn g skleudvalget besluttede på deres møde d. 7. februar 2012,

Læs mere

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014

Eurobarometer - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE. Resumé dansk udgave Rom, den 12. september 2014 Eurbarmeter - kvalitativ undersøgelse EU S LØFTE Resumé dansk udgave Rm, den 12. september 2014 Resuméet er udarbejdet på dansk, engelsk, finsk, fransk, tysk, italiensk, plsk, prtugisisk g svensk. Denne

Læs mere

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet.

I det følgende overbliksskema er de væsentligste ændringer i Komitéens reviderede anbefalinger beskrevet. 3. juni 2013 Nyhedsbrev Capital Markets Anbefalinger fr gd selskabsledelse Kmitéen fr gd Selskabsledelse (herefter Kmitéen ) har i maj 2013 ffentliggjrt reviderede anbefalinger fr gd selskabsledelse. NASDAQ

Læs mere

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej

Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Hjemmeplejen, Distrikt Hesseløvej Rapprt ver tilsyn 2013 Scialcentret 1 Indhld Hjemmeplejen, Distrikt... 1 Hesseløvej... 1 Beskrivelse af enheden: Lvgrundlag, rammer g vurdering... 3 Navn g Adresse...

Læs mere

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden?

Ansøgning. Vedrørende. Hvad skal vi leve af i vores lokalområde i fremtiden? Ansøgning Vedrørende Hvad skal vi leve af i vres lkalmråde i fremtiden? Et udviklingsprjekt mellem gymnasiale uddannelser g private g ffentlige virksmheder m bæredygtighed, cirkulær øknmi g innvatin 1.4.2014-31.12.2017

Læs mere

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud

Politik for anvendelse af sociale klausuler ved udbud Plitik fr anvendelse af sciale klausuler ved udbud Indledning Byrådet vedtg den 19. december 2007 Skanderbrg Kmmunes Servicestrategi 2007 2009. En del af denne servicestrategi er en Udbudsplitik, sm bl.a.

Læs mere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere Inspiratin til etablering af læringsmiljøer fr medarbejdere Varde Kmmune 2013 Dk. nr. 181170-13 Dette dkument har til frmål at give inspiratin g sætte pejlemærker fr det lkale arbejde i Varde Kmmunes skler,

Læs mere

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD

Ego. Mikkel Fledelius Jensen. Erhvervsakademi Dania. Specialkonsulent, Dania Games, Grenaa. Projektleder og initiativtager til SGD Eg Mikkel Fledelius Jensen Erhvervsakademi Dania Specialknsulent, Dania Games, Grenaa Prjektleder g initiativtager til SGD Daglig leder af iværksættermiljø fr spiludviklere Scandinavian Game Develpers

Læs mere

Kommissorium; Styregruppe

Kommissorium; Styregruppe Kmmissrium; Styregruppe Prjekt Opkvalificering af reginen til bæredygtigt byggeri I det efterfølgende præciseres kmmissrier fr prjektets styregruppe. I frbindelse med det udarbejdede kmmissrium skelnes

Læs mere

Det kan kun for alvor lykkes, hvis erhvervssamarbejde bliver en integreret del af universiteternes finansierings- og forretningsmodel.

Det kan kun for alvor lykkes, hvis erhvervssamarbejde bliver en integreret del af universiteternes finansierings- og forretningsmodel. N O T A T 05-04-2011 Viden der virker - Erhvervssamarbejde g videnspredning fra universiteterne Baggrund Danmark har et vækstprblem, sm hænger tungt ver udsigterne fr de kmmende år. Vres nærmeste knkurrenter

Læs mere

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik

Udkast til. Indkøbspolitik for Region Nordjylland. Indkøbspolitik Udkast til Indkøbsplitik fr Regin Nrdjylland Indkøbsplitik 1 INDLEDNING 2 2 FORMÅL 2 3 OMFANG AF REGION NORDJYLLANDS INDKØBSPOLITIK 3 4 INDKØBSFUNKTION 3 5 INDKØBSPROCESSEN 5 6 INDKØBSSYSTEM 5 7 INDKØB

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel

Samarbejdsaftale mellem Stevns Kommune og Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sociale Arbejde i Danmark. Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM`s Sciale Arbejde i Danmark Præambel Samarbejdsaftale mellem Stevns Kmmune g Værestedet Café Stevnen, KFUM's Sciale Arbejde i Danmark

Læs mere

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked

En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked En samlet ungeindsats i Center Arbejdsmarked Indsatsen ift. de unge er helt central fr jbcentrets virke. Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse g efterfølgende jb, da det er den bedste frsikring

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.1 Kommunikation 4.1.2010 Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde Fælles reginale retningslinjer fr: Standard 1.1 Kmmunikatin Dansk kvalitetsmdel på det sciale mråde er igangsat af reginerne g Danske Reginer i fællesskab.

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om fokusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? KØBENHAVN D. 13. NOVEMBER 2015 Udbud af knsulentpgave fr REG LAB m fkusanalysen: Kvalificeret arbejdskraft til hele landet? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK Frist

Læs mere

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014 Referat fra møde i Sundhedsplitisk Dialgfrum d. 23. ktber 2014 Del 1: Status vedr. Plitisk Sundhedsaftale Det er stadig de samme 4 verrdnede pejlemærker i Den Plitiske Sundhedsaftale. Fkus på at få indsat

Læs mere

Energistrategi Den 17. november 2005 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen

Energistrategi Den 17. november 2005 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen Energistrategi 2025 Den 17. nvember 2005 Kntrchef Claus Andersen, Energistyrelsen Overblik Med Energistrategi 2025 præsenterer regeringen sin langsigtede energiplitik Målsætningen er at skabe sammenhæng

Læs mere

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven

Annoncering omfattende rådgiverressourcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Forsyning Ballerup. Beskrivelse af opgaven Annncering mfattende rådgiverressurcer til udarbejdelse af spildevandsstrategi i Frsyning Ballerup Frsyning Ballerup d. 9. juni 2015 Frsyning Ballerup ønsker på vegne af Afløb Ballerup A/S tilbud på rådgiverressurcer

Læs mere

Direktionen Juni 2008. Ny organisation

Direktionen Juni 2008. Ny organisation Direktinen Juni 2008 Ny rganisatin Ny rganisatin Indledning Slagelse kmmune har besluttet, sm den første kmmune i landet, at bevæge sig fra at være en sammenlægningskmmune til en udviklingskmmune. Første

Læs mere

Implementering. Norddjurs Kommune

Implementering. Norddjurs Kommune Nrddjurs Kmmune Implementering Organisatin, rammer g strategier vedrørende implementering af plitikker g indsatser i Skle- g dagtilbudsmrådet Skle- g dagtilbudsafdelingen August 2012 Side 2 Indhld FUNDAMENTET

Læs mere

Aftale om sundheds-it

Aftale om sundheds-it Regeringen Danske Reginer Aftale m sundheds-it 12. juni 2010 Regeringen g Danske Reginer er enige m en klarere g mere frpligtende kurs fr sundheds-it udviklingen de kmmende år. Fkus skal være på at understøtte

Læs mere

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre

Evaluering af selvkørende støvsugere på botilbud og plejecentre Evaluering af selvkørende støvsugere på btilbud g plejecentre 1. Indledning Sm en del af det vedtagne budget fr 2013-2016 indgår en række budgetprjekter, sm samlet set har det verrdnede frmål at skabe

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/131 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende 15. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget fr Kultur, Uddannelse, Frskning g Kirke vedrørende Frslag til Inatsisartutbeslutning m at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse m integratin.

Læs mere

Kommissorium Planstrategi og Klimastrategi (Lokal Agenda 21)

Kommissorium Planstrategi og Klimastrategi (Lokal Agenda 21) Center Plan Byg g Vej Jurnalnr: 01.02.03-P22-1-13 Ref.: Jan Bak Krshlm Telefn: 99887681 E-mail: jbk@rebild.dk Dat: 07-08-2014 Kmmissrium Planstrategi g Klimastrategi (Lkal Agenda 21) Baggrund Planlvens

Læs mere

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse:

Telefonnummer. Email-adresse. Telefonnummer: Emailadresse: Licensaftale Undertegnede kmmune tiltræder ICS licensaftalen Kmmunens navn g adresse Licensaftale Kntaktpersn CVR-nummer Telefnnummer Email-adresse Dat g underskrift Fr licensudbyder Licensudbyders navn:

Læs mere

Spørgsmål/svar til udbud om Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark

Spørgsmål/svar til udbud om Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark Ministeriet fr Børn, Undervisning g Ligestilling Sagsnr. 16/02325 Senest pdateret den 8. april 2016 Spørgsmål/svar til udbud m Gennemførelse af PISA 2018 i Danmark Der er til dags dat mdtaget g besvaret

Læs mere

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune. Middelfart Musikskle En plitik m nærvær, langtidsfriskhed, interesse, msrg g fasthldelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kmmune. Indhldsfrtegnelse Baggrund/visin... 2 Generelt m plitikken... 3

Læs mere

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19.

Vejledning om ansøgning til Særligsoc 2009 / 2010. Tips og Lottopuljen til særlige sociale formål - frivilligt socialt arbejde - 7. 18. 19. VELFÆRDSMINISTERIET Vejledning m ansøgning til Særligsc 2009 / 2010 Tips g Lttpuljen til særlige sciale frmål - frivilligt scialt arbejde - 7. 18. 19. 50 Ansøgningsfrist 16. februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune

Rapportering 1. halvår 2011. Genoptræningen. Rapportering fra 1. halvår 2011. Udarbejdet af: Genoptræningen i Esbjerg Kommune Rapprtering 1. halvår 211 Genptræningen Rapprtering fra 1. halvår 211 Udarbejdet af: Genptræningen i Esbjerg Kmmune Udarbejdet: August 211 1 Rapprtering 1. halvår 211 Indhldsfrtegnelse Indledning... 3

Læs mere

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD] 2. Feb. 2014 Fra Områdebestyrelsen fr Område Syd, Daginstitutiner Til Skle- & Børneudvalget Att.: Frmand, Claus Larsen, clausl@rskilde.dk Dagtilbud, Velfærd Att.: Vicedirektør, Jakb Skriver, Jakbs@rskilde.dk,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Skive Kommune

Projektbeskrivelse. Skive Kommune Prjektbeskrivelse My New Hme - Party Skive Kmmune My New Hme - Party Krt beskrivelse Inspireret af Tupperwares markedsføringsmetde vil vi iværksætte hme parties med fkus på energirenvering af enfamiliehuse.

Læs mere

Code of Ethics and Conduct

Code of Ethics and Conduct Cde f Ethics and Cnduct 2015-03-16 1 (6) Cde f Ethics and Cnduct I denne kdeks har TeliaSnera fastlagt de retningslinjer, der skal gælde fr vres adfærd sm medarbejdere, samt fr hvrdan vi driver virksmhed.

Læs mere

Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 5: Biomasse til energi. Referat: Om midt.energistrategi (v. Louise, Region Midtjylland)

Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 5: Biomasse til energi. Referat: Om midt.energistrategi (v. Louise, Region Midtjylland) Fkusgruppen Det vestjyske ressurcemråde Møde nr. 5: Bimasse til energi Sted: Havnens Hus, Havnen 70, 7620 Lemvig Tidspunkt: Trsdag den 29. januar 2015, kl. 9.00-14.00 Referat: Om midt.energistrategi (v.

Læs mere

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan Kravspecifikatin fr den pædaggiske læreplan Den pædaggiske læreplan Indhld Indledning... 3 Del 1. Lvgrundlag... 4 Del 2. Generelle plysninger... 5 Del 3. Dkumentatin via hverdagslivstemaer... 8 3.1 Vkseninitieret

Læs mere

Trivsel for alle. Særlig omsorg og tryghed for: Nærdemokrati. Bæredygtighed. Familien. Handicappede. Ældre. Psykisk og fysisk syge.

Trivsel for alle. Særlig omsorg og tryghed for: Nærdemokrati. Bæredygtighed. Familien. Handicappede. Ældre. Psykisk og fysisk syge. Særlig msrg g tryghed fr: Trivsel fr alle Familien Handicappede Ældre Psykisk g fysisk syge Flygtninge Nærdemkrati Byrådet ud til brgerne Gennemsigtigt g åbent demkrati Styrkelse af lkalrådene Udvikling

Læs mere

Referat Direktørforum for almene boliger

Referat Direktørforum for almene boliger Referat Direktørfrum fr almene : Onsdag den 06. april 2016 Mødetidspunkt:Kl. 11:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:30 Mødested: Det Blå Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Marianne Hff Andersen

Læs mere

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE

Notat. Udvikling af ny Folkeregisteradministration BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Til: Kpi til: BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dat: 1. maj 2014 Tlf. dir.: E-mail: Ntat Udvikling af ny Flkeregisteradministratin Indledning Flkeregisteret er indgangen ved tilflytning til kmmunen, g efterfølgende

Læs mere

Evaluering af de faglige koordinationsfora

Evaluering af de faglige koordinationsfora 21. december 2006 CSB j.nr. 20-067/2006 Evaluering af de faglige krdinatinsfra 2006 1. Resumé I 2004 blev der nedsat seks faglige krdinatinsfra fr at styrke netværk, krdinatin g videns- g erfaringsudveksling

Læs mere

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016

Effektevaluering af gruppetilbud og individuel vejledning i Handicap & Socialpsykiatri i Stevns Kommune Januar 2016 Effektevaluering af gruppetilbud g individuel vejledning i Handicap & Scialpsykiatri i Stevns Kmmune Januar 2016 Side 1 af 15 Indhld Hvedresultater... 3 Effektevaluering af kvalitet... 3 Test fr at frskellen

Læs mere

Vejledning om tilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje)

Vejledning om tilskud fra Danskernes Digitale Biblioteks driftspulje (DDB s driftspulje) Vejledning m tilskud fra Danskernes Digitale Bibliteks driftspulje (DDB s driftspulje) Marts 2017 1: Om vejledningen Denne vejledning gælder fr driftstilskud fra Danskernes Digitale Bibliteks driftspulje

Læs mere

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune

Strategi for udvikling af det talte og skrevne sprog hos børn og unge mellem 0 16 år i Rebild Kommune Strategi fr udvikling af det talte g skrevne sprg hs børn g unge mellem 0 16 år i Rebild Kmmune 1 2 Indledning Med denne strategi ønsker Rebild Kmmune at understøtte g styrke den røde tråd i indsatsen

Læs mere

Notat vedr. Brandskolen - RESC

Notat vedr. Brandskolen - RESC Ntat vedr. Brandsklen - RESC Resume Brandsklen i Krsør (RESC) er i dag en del af Slagelses kmmune. Brandsklen uddanner brandmænd i kmmunes beredskab. Derudver har Brandsklen en str kursusvirksmhed, hvr

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal.

Aftale mellem Silkeborg Krisecenter og Børneog Familiechef Ken Engedal. Aftale 2014 fr Silkebrg Krisecenter g Børne- g Familieafdelingen Aftale mellem Silkebrg Krisecenter g Børneg Familiechef Ken Engedal. 1. Indhld Styringsmdellen i Silkebrg Kmmune baserer sig på gensidige

Læs mere

DIGITAL KAMPAGNEEKSEKVERING

DIGITAL KAMPAGNEEKSEKVERING DIGITAL KAMPAGNEEKSEKVERING Dette udbud er målrettet web- g reklamebureauer i Strkøbenhavn. Opgaven, der beskrives i nærværende udbud, gælder eksekvering af digitale elementer til en destinatinskampagne,

Læs mere

Biogasproduktion i Tyskland

Biogasproduktion i Tyskland Bigasprduktin i Tyskland Af Prjektleder Henning Lyngsø Fged, Center fr Bienergi g Miljøteknlgisk Innvatin, hlf@cbmi.dk Tyskland har ca. 4.000 bigas gårdanlæg, g ca. halvdelen af den bimasse de prducerer

Læs mere

ÅRGANG 18 NR. 94 Marts 2012 KØGE LOKALBLAD

ÅRGANG 18 NR. 94 Marts 2012 KØGE LOKALBLAD ÅRGANG 18 NR. 94 Marts 2012 KØGE LOKALBLAD Kntrets åbningstider TELEFON NUMMER: 46 97 16 00 Mandag: kl. 10.00-15.00 Tirsdag: kl. 10.00-15.00 Onsdag: kl. 10.00-15.00 Trsdag: kl. 10.00-17.00 Fredag: kl.

Læs mere

Retningslinjer for puljen til lokale projekter (AKA-puljen)

Retningslinjer for puljen til lokale projekter (AKA-puljen) Aalbrg Kmmunes Aktinsgruppe fr Landdistrikterne Retningslinjer fr puljen til lkale prjekter (AKA-puljen) Frmål Frmålet med AKA-puljen er at tilskynde landdistriktsaktører til at igangsætte initiativer

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Digitaliseringsstrategi

SOLRØD KOMMUNE. Digitaliseringsstrategi SOLRØD KOMMUNE Digitaliseringsstrategi 2012-2015 September 2012 1. Frmålet med digitaliseringsstrategien Digitalisering er nået til et mdenhedspunkt, hvr digitalisering rækker udver anvendelse i de bagvedliggende

Læs mere