Odense Valgmenighed nr. 5 OKTOBer november

Transkript

1 Odense Valgmenighed Nr. 5 OKTOBER NOVEMBER 2007

2 Det største i den mindste Din forbistrede knægt, står du her og drikker sodavand, når du for en gangs skyld har tjent lidt penge! Men nu blev Emil gal i hovedet, og det gav han besked om, så det kunne forstås. Næh, nu bliver jeg sør me gal, råbte han. Når jeg ikke har nogen penge, kan jeg ikke drikke sodavand, og når jeg har penge, så må jeg ikke drikke sodavand, så hvornår hulen skal jeg så drikke sodavand? Emils far så strengt på Emil. Det bliver værkstedet, når du kommer hjem!, brølede han. Man ser hans påholdende far, der glemmer at se på sin lille dreng. Man ser, hvor urimeligt det er for Emil. Og man ser, hvordan faderen ikke kan svare på det indlysende spørgsmål, og derfor i stedet benytter sig af sin magt og truer med det berømte værksted. Sådan skriver Astrid Lindgren i bogen Han er her endnu Emil fra Lønneberg. Astrid Lindgren kan skrive, så man ser det for sig. Helt enkelt. Man ser den lille dreng; hans lyst og længsel. Astrid Lindgren har en evne til at få de største ting beskrevet i de små, i børnene. Og i børnenes verden. Hun er altid solidarisk med børnene, fordi de er underlagt de voksnes magt. Hun er solidarisk, simpelthen af kærlighed. Da hun blev gammel fortalte hun til en ven, at hun om aftenen, når hun ikke kunne sove, så havde hun sådan nogle fantasier, hvor hun forestillede sig, at der f.eks. kom en lille forfrossen pige

3 til hende. Og hvordan hun så ville give hende en varm seng og god mad og fortælle historier for hende. Og så grinede hun ad sine egne fantasier, mens hun fortalte dem. Hendes bøger er fyldt af både humor og barmhjertighed. Og altid på børnenes side. Det havde hun også som princip, når hun skrev. Aldrig at skrive noget, der kun skulle være morsomt for den voksne, der læste bøgerne højt for barnet. Aldrig at skrive noget, som barnet ikke forstod, for at gøre sig morsom, med en lille sætning, der skulle virke som et medvidende øjekast til den voksne. Hun skrev, så børn skulle forstå det, men ikke for at de skulle have det sjovt. Hun havde det selv sjovt, mens hun skrev. Hun skrev om, indtil der var musikalitet i sproget. Det skulle kunne flyde. Og derfor svarede hun engang, da én spurgte, hvordan man skulle skrive for børn: Skær ned til det halve og skriv den halvdel om. Det er i de mindste, at vi læser om det største hos Astrid Lindgren. Hun skriver om kærlighed og snobberi, om trofasthed og venskab, om svig og misundelse, om ondskab og modstand imod den. Jeg tror, mange mødre, efter at have været til forældremøde og hørt at deres dreng igen ikke opførte sig som han burde, har fundet trøst, når man læste hvad Emils mor skrev om aftenen i sit kladdehæfte. For selv den juledag, hvor Emil havde ladet alle fattiglemmerne tømme spisekammeret ved et gigantisk julegilde, og der ikke var meget tilbage til det planlagte julegilde den næste dag, da kunne moderen kun skrive om Emil: ja,. den kære dreng! For kærlig, det er dét, Emil er. Alle hans gale streger er aldrig lavet af ondskab eller det man i gamle dage kaldte uartighed. Han er på opdagelse i verden og er altid ved at finde løsninger. Og derfor kommer man til at elske den lille Emil og man får samtidig åbnet sine øjne for de børn, der er omkring een. Astrid Lindgren fylder 100 år i år og det fejres overalt. Og også i Odense Valgmenighed med nogle foredragsdage. For vi synes, at hun fortjener det! I hendes bøger er der en rigdom, som vælder frem, mens man morer sig. Men man skal vare sig for at sætte hende i bås. Så ville hun være kommet med et af sine krasse og morsomme svar. For indtil sin død var hun ualmindeligt kvik. Og hun klatrede i træer, da hun var over 80, og da man måbede over det, så spurgte hun bare, hvor der stod, at det skulle være forbudt. Hun er umulig at sætte i bås. Men mange genfinder pointer fra Jesu lignelser i hendes bøger, hvor de skæve og små altid løftes op i storhed og ære på en let og sjov måde. Og andre har øje for, hvor filosofisk f.eks. Pippi Langstrømpe er. Hun indbyder børn til at tænke filosofisk, simpelthen ved at de må spørge sig selv: ja, hvorfor er det egentlig sådan det er? 3

4 foregår. Et træ er aldrig bare et træ, men en røn eller en lind eller en fyr. Hun åbner vores øjne for det største i den mindste. I.H.B. Billederne af Astrid Lindgren i dette blad og på pjecens forside er venligst stillet til rådighed af Forlaget Gyldendal. De stammer fra bogen Astrid Lindgrens liv i billeder. Astrid med Emil: Fotograf: Thomas Löfqvist, Sydsvenskan Bild Astrid Lindgren har klatret meget i træer og som gammel kunne hun stadig huske hvilket træ, og hvor man satte foden bedst, og hvor man kunne få godt fat med hånden. Denne sans for detaljen, som er med i alle hendes bøger, åbner vore sind. Man er dér, hvor bogen Astrid med Pippi: Fotograf: Weine Lexius, Expressen, Scanpix. Astrid med bøger. Fotograf: Leif R. Jansson, Scanpix Portræt af Astrid: Fotograf: Jacob Forsell, Expressen, Scanpix. Ny organist Carsten S. Sindvald er blevet ansat som organist pr. 1. oktober Carsten er oprindelig uddannet klassisk saxofonist fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse i 1993 og har siden virket som professionel musiker og underviser. Udover saxofon spiller Carsten også klarinet og klaver, og er for tiden ved at uddanne sig til organist hos Torben Krebs. Blandt Carstens opgaver som solist og kammermusiker kan nævnes solistoptrædener med Odense Symfoniorkester, hvor han også har været fast assistent siden Han har desuden arbejdet som kapelmester i forskellige sammenhænge, herunder på Odense Teater. Vi, der har hørt Carsten spille i forbindelse med ansættelsen, ser frem til gode musikalske oplevelser. Lone Ejdrup Nielsen

5 Arrangementskalender 2/ Studiekreds Kristendom for begyndere og let øvede. 10/ Onsdagsmøde: Holger Mejlbjerg om Porto Novo i Indien. 11/ Stormøde om anerkendende pædagogik med Peter Lang. 2 og 3/11 Foredragsdage: Astrid Lindgren og hendes livssyn. 14/ Onsdagsmøde: Evald Brinck: Dansk konvoj under 2. verdenskrig. 14/ Luther og Lagkage: Martin Schwartz Lausten: Danmark og Wittenberg i reformationstiden. 21/ Studiekreds Kristendom for begyndere og let øvede. 29/ Adventsmøde: Eva Tøjner: Julen i kunsten og kunsten i julen. 5/ Sct.Georgsgilde afholder støtte-adventskoncert i kirken. 9/ Aftengudstjeneste og med Julekantate ved Odense Teaterkor derefter adventshygge med gløgg og æbleskiver. 15/ Luther og Lagkage: Lutherfilm med kort introduktion v/inger Hjuler Bergeon. 24/ Studiekreds. Kristendom for begyndere og let øvede. 5/ Ole Jensen: Løgstrup. Fællespisning før foredraget. 25/ Studiekreds: Kristendom for begyndere og let øvede. 6/ Luther og Lagkage: Niels Thomsen: Luther i Wittenberg. 23/ Luther og Lagkage: Sten Haarløv: Erasmus og humanismen. Studiekredsen Kristendom for begyndere og let øvede kan man sagtens deltage i, selv om man ikke var med sidste vinter. Det er dialogaftener, hvor vi i små, skiftende grupper taler om grundlæggende ting i liv og tro på en let, munter og seriøs måde. Af den første aften udspringer emnet til følgende aften. Gerne tilmelding hos præsten. Også til stormødet med Peter Lang den kl er der tilmelding. Den internationalt berømte Peter Lang står for anerkendelse i pædagogik og ledelse, er tidligere præst, nu supervisor og direktør for eget institut i London. Om forsiden Forsidefoto: Knud Nielsen.

6 menighedsrådet Forrest fra venstre: Ingeborg M. Andersen, Anders Lundsgaard, Anders Krogh; 2. række: Lone Ejdrup Nielsen, Poul B. Nielsen, Inger Hjuler Bergeon; 3. række: Jørgen Findsen, Lisbeth K. Jensen, Ebba Abildgaard og Helene Sønderby. Siden sidst Viede/kirkelig velsignede: Trine Bjerrum Hansen og Martin Aagaard Pedersen Lotte Rosendorf Klemmensen og Anders Kaj Rasmussen Døde: Dagny Lucie Charlotte Østergård Pedersen Marie Stræde Madsen Claudine Lund-Larsen Konfirmander: I dette år byder vi 8 konfirmander velkomne, og de er alle fra Odense Friskole. Om at blive medlem af Odense Valgmenighed At blive medlem af en valgmenighed svarer til at løse sognebånd fra sin sognekirke/bopælssogn til et andet sogn, men her er det så til en valgmenighed. Man forbliver altså medlem af den danske folkekirke. I stedet for kirkeskat, som opkræves via skattebetaling, betaler man et bidrag direkte til valgmenigheden, som kan fradrages på selvangivelsen. Dermed svarer beløbet til den kommunale kirkeskat. Man bliver medlem ved at henvende sig til mig og efter at have udfyldt en formular, sørger jeg for resten. En valgmenighed modtager ingen støtte fra stat og kommune. Inger Hjuler Bergeon 6

7 Gudstjenester Oktober 7/ s.e.trin. 14/ s.e.trin. Claus Kaas Johansen 21/ s.e.trin. 29/ s.e.trin. November 4/ Alle Helgen 11/ s.e.trin. 18/ s.e.trin. Claus Kaas Johansen 25/ sidste søndag i kirkeåret Hvor ingen anden er nævnt er præsten Inger Hjuler Bergeon 7

8 Navne og adresser Kirken Odense Valgmenighed, Dronningensgade 1, 5000 Odense C Præst Inger Hjuler Bergeon Finsens Allé 25, 5230 Odense M ihb@km.dk Tlf fredag er fridag Formand Lone Ejdrup Nielsen lone_ejdrup@galnet.dk Tlf Kirkeværge Anders Lundsgaard Tlf Kirkesanger Jette Aagaard Tlf Organist Carsten S. Sindvald Kirketjener Kirsten Madsen og Mogens Wissing Tlf Kasserer Anders Krogh Tlf Regnskabsfører Jørgen Hansen Lærkevangen Odense NV jorgen.hansen@talnet.dk Tlf Redaktion Inger Hjuler Bergeon (ansv. red.) Poul Borch Nielsen Ingeborg Markvard Andersen Kirkebil Helene Sønderby Tlf Trykcentralen Fyn A/S, tlf