Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale
|
|
|
- Eva Jessen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats på en række områder. De indsamlede data vil bl.a. blive anvendt i kommunernes drøftelser i KKR af, hvordan vi sikrer fortsat udvikling og resultater af sundhedsindsatsen. Vi vil bede om, at der kun sendes ét svar pr. kommune. Hvis du har brug for at få input fra kolleger til at besvare spørgsmålene, kan det formentlig hjælpe dig at bruge den PDF-fil med kopi af spørgeskemaet, som er vedhæftet mailen med link til besvarelsen. Du skal dog være opmærksom på, at nummereringen ikke vil passe ved endelig indtastning, fordi dine forskellige svar undervejs vil ændre rækkefølgen af spørgsmål. Alle spørgsmål i dette skema skal besvares ud fra kommunens aktuelle indsats. Initiativer, der er planlagt til gennemførsel senere på året eller eventuelt næste år, skal ikke med i denne omgang. I november måned sender vi særligt skema vedr. planlagte aktiviteter og budget 2013, og i foråret 2013 sender vi et egentligt opfølgningsskema, der vil vise, hvilke indsatser, der er sat i værk i den mellemliggende periode. Fristen for besvarelse af spørgeskemaet er fredag den 5. oktober For eventuelle spørgsmål rettes henvendelse til enten Tine Curtis ) eller Naja Warrer Iversen ). For teknisk support rettes henvendelse til Nikolaj Christensen ). På forhånd tak for besvarelsen. Overordnede oplysninger Kommunenr: Kommunenavn: Kontaktperson (navn): Direkte telefonnummer:
2 Dato (dd.mm.åå): Kronisk sygdom De første spørgsmål handler om kommunens indsats til borgere med kronisk sygdom. 1. Har kommunen på nuværende tidspunkt patientrettede forebyggelsestilbud for følgende tre diagnosegrupper: Type-2 diabetes, hjerte-kar-sygdom og KOL? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Type 2-diabetes Hjerte-kar-sygdom KOL 2. Foretages der systematisk før og efter målinger af effekt på deltagerne i de patientrettede forebyggelsestilbud for at kvalitetssikre indsatsen? (Eks. funktionsevne, vægt eller lungefunktion, spørgeskema om fx sundhedsvaner eller mestring af sygdom) (angiv venligst hvilke i tekstboksen nedenfor)
3 3. Forventer kommunen (som en del af implementeringen af forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation) at have et rehabiliteringstilbud til kræftramte pr. 1. januar 2013?, vi har allerede eller vil snarest have et tilbud, vi vil ikke have et tilbud pr. 1 januar Borgerrettede forebyggelse De næste spørgsmål handler om den borgerrettede forebyggelse. 4. Har kommunen sammenholdt den aktuelle indsats med følgende af sundhedsstyrelses forebyggelsespakker? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Ja Nej Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Mental sundhed Seksuel sundhed 5. Har kommunen foretaget eventuelle omprioriteringer af indsatsen for at leve op til anbefalingerne på grundniveau i sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?, vi har justeret indsatsen på enkelte eller flere områder, vores indsats svarer allerede til grundniveau på alle de nævnte områder, vi har endnu ikke justeret vores indsats
4 Samarbejde mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet De næste spørgsmål handler om samarbejde mellem kommunens sundhedsområde og beskæftigelsesområde. 6. Har kommunen på nuværende tidspunkt iværksat konkrete sundhedsindsatser i et samarbejde mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet med henblik på at opnå bedre eller hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet for sygemeldte borgere? - Gå til 17 (angiv venligst hvilke i tekstboksen på næste side) Hvilke konkrete sundhedsindsatser er iværksat i samarbejde mellem beskæftigelses- og sundhedsområdet med henblik på at opnå bedre eller hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet for sygemeldte borgere? 7. Har kommunen foretaget en opfølgning på effekten af disse indsatser? (angiv venligst hvad opfølgningen viste i tekstfeltet nedenfor)
5 8. Har kommunen udarbejdet en budgetmodel, der sikrer incitament til at gennemføre indsatser med effekt på tværs af områderne? (fx hvor udgiften til en indsats på sundhedsområdet forventes at reducere udgifterne til sygedagpenge) Svangreomsorg De næste spørgsmål handler om kommunens svangreomsorg. 9. Hvornår kommer kommunen typisk på første besøg efter fødslen (ved normale ukomplicerede forløb)? 1-3 dage 4-6 dage 7-9 dage 10 dage eller mere 10. Har kommunen særlige indsatser med henblik på at forebygge (gen)indlæggelser blandt nyfødte? (angiv venligst hvilke i tekstfeltet nedenfor)
6 Genoptræning De næste spørgsmål handler om genoptræning efter sundhedsloven Har kommunen foretaget en intern specialisering for at sikre faglig kvalitet af genoptræningsindsatsen, eks. organisering i teams eller enheder med særlig kompetence på specifikke opgaver? 12. Har kommunen etableret tilbud vedrørende specifikke genoptræningsopgaver i samarbejde med en eller flere andre kommuner? 13. Har kommunen etableret tværfaglige teams i forhold til specifikke genoptræningsopgaver, eksempelvis på børneområdet eller hjerneskadeområdet? 14. Har kommunen indgået samarbejde med andre kommuner eller andre aktører for at sikre borgerne adgang til specialiseret og kompleks hjerneskaderehabilitering?
7 15. Arbejder kommunen systematisk med kvalitetsudvikling af genoptræningen? (angiv venligst på hvilken måde i nedenstående tekstfelt) Særlige indsatser i ældreplejen De næste spørgsmål handler om særlige indsatser i ældreplejen vedr. rehabilitering, forebyggelse af indlæggelser og tidlig opsporing. 16. Har kommunen på nuværende tidspunkt indført hverdagsrehabilitering på ældreområdet? - Gå til Har kommunen foretaget en opfølgning på effekten af hverdagsrehabilitering i forhold til de ældres funktionsniveau? - Gå til Har opfølgningen vist mindre behov for ydelser i hjemmeplejen?
8 19. Har kommunen med henblik på at forebygge indlæggelser iværksat særlige indsatser på følgende områder? (Angiv kun et svar pr. spørgsmål) Særlige initiativer rettet mod opkvalificering af medarbejderne Ja Nej Særlige indsatser, eks. redskaber, til tidlig opsporing Særlige indsatser rettet mod medicinhåndtering Særlige indsatser rettet mod faldforebyggelse Særlige telemedicinske indsatser Andre (angiv hvilke i tekstfeltet nedenfor) Kommunens indsats for at styrke sygeplejen og forebygge indlæggelser De næste spørgsmål handler om kommunens indsats for at styrke sygeplejen og forebygge indlæggelser. Husk at kun allerede igansatte indsatser skal medtænkes. Spørgsmålene handler om: - Akutteams med specialiseret sygeplejekompetence - Akutpladser med sygeplejefaglig indsats hele døgnet - Andre særlige indsatser Senere i spørgeskemaet spørges til kommunens indsats i samarbejde med almen praksis og sygehus; herunder blandt andet opfølgende hjemmebesøg. 20. Har kommunen etableret forebyggende akutteam, dvs. særlige teams med specialiseret sygeplejekompetence med henblik på at forebygge indlæggelser? - Gå til 35
9 Angiv venligst årstal for opstart (f.eks. 20xx). 21. Har kommunen foretaget opfølgning på effekten af akutteams, fx i forhold til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser? (angiv venligst hvilken effekt opfølgningen har vist tekstboksen nedenfor) Etablering af akutpladser Har kommunen etableret akutpladser, dvs. sengepladser med sygeplejefaglig indsats i hele døgnet til modtagelse af lægeligt færdigbehandlede patienter og/eller midlertidige døgnpladser til borgere med risiko for indlæggelse? 22. Sæt kryds ved det svar, der passer bedst til den aktuelle indsats i kommunen., kommunen har et antal midlertidige pladser i eksisterende enhed, eksempelvis plejecenter, kommunen har en akutplejeenhed i egne fysiske rammer og med særskilt personale Ja, kommunen har en døgnrehabiliteringsenhed, der udover tilbuddene i akutplejeenheden også har særlig fokus på genoptræning og rehabilitering, kommunen har ikke akutpladser med sygeplejefaglig indsats i hele døgnet - Gå til Hvornår blev akutpladserne etableret? (angiv årstal, f.eks. 20xx)
10 24. Hvor mange akutpladser har kommunen i alt på nuværende tidspunkt? (Angiv antal) 25. Har kommunen foretaget opfølgning på effekten af akutpladserne, fx i forhold til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser? (angiv venligst hvilken effekt opfølgningen har vist i tekstfeltet nedenfor) 26. Har kommunen med henblik på at styrke sygeplejen og forebygge indlæggelser på nuværende tidspunkt iværksat andre særlige initiativer? - Gå til 44 Angiv venligst hvilke andre særlige initiativer kommunen på nuværende tidspunkt har iværksat med henblik på at styrke sygeplejen og forebygge indlæggelser i tekstfeltet nedenfor.
11 27. Har kommunen foretaget opfølgning på effekten af de andre særlige initiativer med henblik på at styrke sygeplejen og forebygge indlæggelser? (angiv venligst hvilken effekt opfølgningen har vist i tekstfeltet nedenfor) Tværsektorielt samarbejde De næste spørgsmål handler om det tværsektorielle samarbejde mellem kommunen og hhv. almen praksis og sygehus. 28. Har kommunen indført opfølgende hjemmebesøg i samarbejde med almen praksis? 29. Har kommunen iværksat initiativer i samarbejde med sygehuset for at sikre den gode udskrivning (udskrivningskoordinator eller andet formaliseret samarbejde)? (angiv venligst hvilke i tekstfeltet nedenfor)
12 30. Har kommunen i samarbejde med sygehus etableret tilbud med delt ansvar for patienterne? - Gå til Har kommunen og sygehuset også delt finansiering i det etablerede tilbud (shared care)? 32. Har kommunen indgået aftale om konkrete opgaveoverdragelser med region/sygehus? (angiv venligst hvilke i nedenstående tekstfelt) Opfølgning på sundhedsindsatsen De sidste spørgsmål handler mere overordnet om kommunens opfølgning på sundhedsindsatsen. 33. Udarbejdes der systematisk ledelsesinformation til opfølgning på den kommunale sundhedsindsats (på baggrund af udvalgte indikatorer for aktivitet og resultater/effekt)? (Angiv gerne flere svar), til politisk niveau, til direktørniveau, til faglederniveau
13 34. Udarbejdes der løbende ledelsesinformation om borgernes sygehusforbrug (genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser mv.) (Angiv gerne flere svar), til politisk niveau, til direktørniveau, til faglederniveau 35. Anvendes denne ledelsesinformation i ældreplejen? (i hjemmeplejen, sygeplejen, plejehjem/plejeboliger) 36. Foretager kommunen opfølgning på sundhedsforbruget blandt borgere, der modtager konkrete kommunale forebyggelses- og sundhedsindsatser (ved hjælp af indlæsning af cpr-nr. i KØS/eSundhed)? 37. Hvilke tre indsatser i kommunen, vil du fremhæve som de mest effektfulde i forhold til at mindske borgernes sygehusforbrug?
14 38. Har kommunen foretaget en revision eller politisk drøftelse af kommunens sundhedspolitik på baggrund af KL s sundhedsudspil om det nære sundhedsvæsen? 39. Hvis du har uddybende kommentarer til besvarelsen eller bemærkninger vedrørende spørgeskemaet, er du velkommen til at skrive dem her. Tak for din besvarelse Tryk på knappen "udskriv" for at udskrive din besvarelse. Tryk derefter på knappen "afslut" for at afslutte undersøgelsen. Tak for hjælpen.
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft
26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
26. MAJ 2014 Opfølgning på rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt strategipapir
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Indholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen opfølgning og revision af fælles rammepapir for somatik...2 Bilag 1: Notat Opfølgning på rammepapir
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Embedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
Embedsmandsudvalget for Sundhed 11. JANUAR 2016 UDKAST Opfølgning på Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Status for skal -indsatser i rammepapir for somatik 2014-2015 Indledning
26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Status på implementering af det nære sundhedsvæsen
Status på implementering af det nære sundhedsvæsen KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er nu en kommunal realitet, der
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver)
12. JUNI 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data (kan-opgaver) Bilaget har til formål danne grundlag for erfaringsudveksling og læring mellem kommunerne på administrativt niveau. Bilaget indeholder data for
Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
1. Forebyggelse og Sundhedsfremme
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 4 status på initiativer i Københavns Kommune Dette notat giver en status på de aktiviteter,
N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces
N O TAT Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces Frem mod foråret 2013 igangsættes en intensiv proces, der skal bidrage til at vise kommunesektorens potentiale på sundhedsområdet
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen Indledning Siden kommunalreformen har kommunernes rolle i sundhedsvæsenet udviklet sig markant. De nye opgaver inden for borgerrettet og patientrettet forebyggelse,
Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Indholdsfortegnelse - Bilag
Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.4 Fordeling af flygtninge 2014...2 Bilag 1: Flygtningefordeling 2014...2 Bilag 2: Flygtningefordeling 2014 (borgmesterbrev)...5 3.6 Oplæg fra
Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015
Status på implementering af det nære sundhedsvæsen Revideret status marts 2015 KL lancerede i 2012 strategiprojektet Det nære sundhedsvæsen. Projektet er en succes, og begrebet det nære sundhedsvæsen er
26. MAJ 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data
26. MAJ 2014 Bilag 1 Kommunefordelte data Bilaget har til formål, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og se hvilke kommuner, der er kommet længst med indsatserne. Hermed kan kommunerne kontakte
12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen
12. JUNI 2014 Opfølgning på kan -opgaver i rammepapiret Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen Indledning I foråret 2013 udarbejdede kommunerne i hovedstadsregionen et fælleskommunalt
Sundhed & Ældre. Indsatser i det nære sundhedsvæsen. Sammenfatning. Baggrund
Sundhed & Ældre Indsatser i det nære sundhedsvæsen Sammenfatning I budget 2013, og i overslagsårene, er der afsat 1.1 millioner kr. til at styrke det nære sundhedsvæsen med henblik på at reducere indlæggelser
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Mål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?
Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? Kort og godt om de to væsener til brug for KL s Sundhedskonference 2015 Indledning Denne pjece Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben? er udarbejdet i forbindelse
1. Beskrivelse af opgaver indenfor sundhed og forebyggelse
Udvalg SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Bevillingsområde SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. Beskrivelse af opgaver indenfor sundhed og forebyggelse Bevillingen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser
Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning
Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation
Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014
Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser)
15. APRIL 2016 Bilag 1 Kommunefordelte data ( skal -indsatser) Bilaget har til formål, at kommunerne kan sammenligne sig med hinanden og se hvilke kommuner, der er kommet længst med indsatserne. Hermed
Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget
Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent
Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe
Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen
Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Det Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts.
Det Nære Sundhedsvæsen offentliggøres den 15-16 marts. 15-03-2012 Kommunernes sundhedsopgaver Palliation Patientrettet forebyggelse Tidlig indsats rehabilitering kronisk sygdom Borgerrettet forebyggelse
Handleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Mål og Midler - Sundhedsområdet
Mål og Midler - Sundhedsområdet Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger,
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?
Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende
Fælles opfølgnings- og samarbejdsmodel på det kommunale sundhedsområde
Indledning KL foretager løbende indsamling af data om det nære sundhedsvæsen. Det sker dels som en del af opfølgningen på KL s udspil om det nære sundhedsvæsen og dels som led i udmøntningen af de løft
Godkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Definition af akutfunktioner
Definition af akutfunktioner KKR-Hovedstaden 2016 KKR HOVEDSTADEN Hvad er en akutfunktion? Alle kommuner i hovedstadsregionen kan inden udgangen af 2017 tilbyde relevante borgere adgang til en akutfuntion.
KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade
KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs
Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.
Punkt 5. Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen. 2012-48804. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig udvikling
Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik
Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik 6. Februar 2014 Direktør Bente Graversen, Aalborg Kommune Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg Den fælleskommunale struktur på sundhedsområdet, KKR
CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Samlet for alle udvalg
Forslagsnummer Tekst der beskriver forslaget Pol/ Adm 2013 2014 2015 2016 Social- og Sundhedsudvalget 503.03.01.13 Løft af sundhedsindsatsen A -2.558-2.558-2.558-2.558 Samlet for SSU -2.558-2.558-2.558-2.558
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:
Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er
Region Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Sundhedsaftalens generelle del (politisk oplæg)
Sundhedsaftalens generelle del (politisk oplæg) Indledning Sundhedsaftalen skal understøtte, at borgeren oplever sammenhæng og kvalitet i det samlede sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen virker i spændingsfeltet
Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældre og Sundhed
Det nære sundhedsvæsen. sammenfatning
Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation
Sundhedsaftaler
Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og
KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET
KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00
Høringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation
Aktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Årsrapport 2014. 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz
Årsrapport 2014 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Årsrapport for 2014 og indstilling til direktion og de politiske udvalg for år 2015. Beskrivelser af indsatser og projekter år 2014. Afdelingerne
Sygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Sundhedsaftalen
Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen
Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Udfordringer i Budget 2014-17
Udfordringer i Budget 2014-17 a. Vederlagsfri fysioterapi (drift) Vederlagsfri fysioterapi er et tilbud, jf. lovgivningen, til personer med svært fysisk handicap samt personer der har en funktionsnedsættelse
Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg
R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T
Beskrivelse af opgaver
Bevillingsramme 50.56 Sundhed og forebyggelse Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter sygehusudgifter samt sundhedsmæssige indsatser og forebyggende
Sundhedsaftaler 3. generation ( )
Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil
Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA
BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,
Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
MÅL OG ØKONOMI 2016 2019 12. Forebyggelse, sundhed og genoptræning
Politikområde 12 omfatter hovedsagligt de sundhedsopgaver, som er overført til kommunerne med struktur- og opgavereformen i 2007. Det drejer sig om den aktivitetsbestemte medfinansiering af de offentlige
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)
Sundhedsaftale og Praksisplan
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT Sundhedsaftale og Praksisplan Baggrund Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle
Mål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og
Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan (session 4)
Kommunale Akutfunktioner KL Sundhedskonference 26. jan. 2016 (session 4) Fra Præ- og Posthospital til Person-orienteret Akutfunktion i Aabenraa Kommune.. Input til den Nationale Plan for Det nære og sammenhængende
Reduktion i antal genindlæggelser og sengedage
Reduktion i antal genindlæggelser og sengedage To kommuner er gået systematisk til værks det har givet bonus Af Lene Pedersen Genindlæggelser er et økonomisk og kvalitetsmæssigt problem, der ligger højt
