HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL"

Transkript

1 HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL

2 HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg, Hermann Burr Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir INDHOLD: Forord Konklusion: Hver ottende har hudproblemer på hænder eller underarme Arbejdsbetingede hudlidelser Resultater Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Undersøgelse af arbejdsmiljø i Danmark 1990, 1995 og Tabeller Litteratur ISBN HUDPROBLEMER

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af seniorforsker Mari-Ann Flyvholm, forsker Lone Borg og forsker Hermann Burr, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI- Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstitutet. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. November 2001 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 KONKLUSION: HVER OTTENDE HAR HUDPROBLEMER PÅ HÆNDER ELLER UNDERARME Hudproblemer er en af de hyppigste arbejdsbetingede lidelser. I de fleste tilfælde er der tale om kontakteksem på hænderne. Kontakteksem kan skyldes påvirkninger, der kan forårsage hudirritation eller kontaktallergi (se ramme 1). Erhverv med vådt arbejde har typisk mange hudproblemer. Unge mennesker har flere hudproblemer end de lidt ældre, og kvinder har flere hudproblemer end mænd. I denne pjece gives en kort præsentation af data om hudproblemer i NAK. Vi ser på personer, der rapporterer, at de inden for de seneste 3 måneder havde hudproblemer på hænder eller underarme nogle dage eller mere. Pjecen giver et overblik over, hvordan hudproblemer fordeler sig på køn, alder, brancher og jobgrupper. Mht spørgsmål om hudproblemer inden for de seneste 3 måneder og udsættelse for rengøringsmidler har vi oplysninger fra 1990, 1995 og Spørgsmålene om arbejde med våde hænder og handsker er kun med i den nye undersøgelse fra Ifølge undersøgelsen i 2000 har hver ottende blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i alderen år hudproblemer. Aldersgrupperne under 40 år har flere hudproblemer end dem over 40 år. hudproblemer end mænd. Blandt kvinder er der en stigning i antallet af hudproblemer i perioden , som er mest markant for de yngre aldersgrupper. Social og sundhed er den branchegruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer. De jobgrupper, der hyppigst rapporterer hudproblemer, er for kvinder sygeplejersker, hvor hver tredje har hudproblemer, og for mænd er det ufaglærte metalarbejdere. FLERE HUDPROBLEMER VED UDSÆTTELSE FOR VÅDT ARBEJDE, RENGØRINGSMIDLER ELLER HANDSKER Ser vi på påvirkninger, der kan belaste huden og føre til udvikling af hudproblemer, er kvinder dobbelt så hyppigt som mænd udsat for vådt arbejde og kontakt med rengøringsmidler. Arbejde med handsker forekom også hyppigere hos kvinder end hos mænd. Blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende med hudproblemer var der betydeligt flere, som angav, at de var udsat for hudkontakt med rengøringsmidler, end blandt dem uden hudproblemer. Det samme var tilfældet for arbejde med våde hænder og anvendelse af plast- eller gummihandsker. flere hudproblemer end dem, der ikke er udsat for hudbelastende påvirkninger. De påvirkninger, der indgår i undersøgelsen, forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd. Dette er sandsynligvis en del af forklaringen på, at kvinder hyppigere har hudproblemer end mænd. Ramme 1 ARBEJDSBETINGEDE HUDLIDELSER En arbejdsbetinget hudlidelse er kendetegnet ved at være forårsaget og/eller forværret af faktorer (irritanter, allergener) i arbejdsmiljøet. I Danmark udgør kontakteksem 90-95% af alle arbejdsbetingede hudlidelser. Kontakteksem er ofte lokaliseret til hænderne, som er den del af kroppen, der i særlig grad udsættes for irritanter og allergener. I lighed med mange andre undersøgelser af hudlidelser har kvinderne i denne undersøgelse betydeligt flere Undersøgelsen viser således, at de, der er mest udsat for hudbelastende påvirkninger i deres arbejde, rapporterer 4 HUDPROBLEMER

5 ARBEJDSBETINGEDE HUDLIDELSER Arbejdsbetingede hudlidelser er blandt de hyppigste arbejdsbetingede lidelser i mange europæiske lande. I Danmark er arbejdsbetingede hudlidelser den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse (se ramme 2). Hovedparten af de arbejdsbetingede hudlidelser er kontakteksem på hænderne; dette eksem kan være af irritativ eller allergisk oprindelse (se ramme 3). Kvinder har generelt en højere hyppighed af hudlidelser end mænd. I modsætning til andre arbejdsbetingede lidelser er det især unge mennesker, der rammes af hudlidelser, og det starter ofte tidligt i erhvervsforløbet (Halkier-Sørensen et al., 1994). Konsekvenserne af arbejdsbetingede hudlidelser kan være betydelige såvel socialt som økonomisk, både for de berørte personer og for samfundet, idet hudlidelserne ofte fører til jobskifte, eventuel omskoling og/eller uarbejdsdygtighed. Ramme 2 ANMELDTE OG ANERKENDTE ARBEJDSBETINGEDE HUDLIDELSER Hudlidelser er de hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelser i Danmark. Antallet af anmeldelser har gennem flere år ligget på ca pr år i Danmark heraf anerkendes ca 2/3. Ramme 3 KONTAKTEKSEM KAN OPDELES I IRRITATIVT OG ALLERGISK KONTAKTEKSEM Irritativt kontakteksem er forårsaget af hudirriterende påvirkninger, som fx vand, sæbe og andre kemiske stoffer. Allergisk kontakteksem er forårsaget af kontakt med allergener og optræder kun hos personer, der har udviklet en allergi over for det pågældende allergen, fx nikkel eller konserveringsmidler. Der foreligger kun få danske undersøgelser af udbredelsen af hudlidelser generelt i befolkningen. I en spørgeskemaundersøgelse af danskere på 16 år og derover fandt Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (nu Statens Institut for Folkesundhed) i 1994, at 7,8% havde haft allergisk eksem inden for det sidste år (9,8% blandt kvinder og 5,6% blandt mænd). Dette er en stigning i forhold til en tilsvarende undersøgelse i 1987, hvor 6,1% havde haft allergisk eksem inden for det sidste år. Hensigten med undersøgelsen var at få svar på, hvor mange der havde allergisk eksem (kontaktallergi), men det fremføres i rapporten, at det må forventes, at der blandt besvarelserne er en del, hvor det er usikkert, om der er tale om kontaktallergi, bl.a. fordi eksem forårsaget af hudirritation kan være vanskeligt at skelne fra eksem forårsaget af allergener (Keiding, 1997). RISIKOFAKTORER FOR ARBEJDSBETINGEDE HUDLIDELSER Der er en række risikofaktorer, som man ved kan føre til udvikling af arbejdsbetingede hudlidelser, fx arbejde med våde hænder, hudkontakt med rengøringsmidler eller anvendelse af plasteller gummihandsker (se ramme 4). Plast- og gummihandsker er en af de muligheder, man har for at beskytte hænderne under arbejde. Men ved uhensigtsmæssig anvendelse kan plastog gummihandsker medvirke til eller forårsage arbejdsbetingede hudlidelser. Dette kan dog forebygges ved at anvende en bomuldshandske inden under plast- eller gummihandsken. Ramme 4 RISIKOFAKTORER FOR ARBEJDSBETINGEDE HUDLIDELSER vådt arbejde allergener og hudirriterende stoffer rengøringsmidler arbejde med handsker ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 RESULTATER FLERE KVINDER END MÆND HAR HUDPROBLEMER Af de årige lønmodtagere og selvstændige, der indgik i undersøgelsen i 2000, havde 13% (i alt 736 personer) inden for de seneste 3 måneder haft hudproblemer på hænder eller underarme nogle dage eller mere (se ramme 5). Heraf angiver 44%, at hudproblemerne forekommer mest i de perioder, de er på arbejde. Kvinder havde flere hudproblemer end mænd (15% blandt kvinder og 10% blandt mænd). Der er en lige stor andel blandt kvinder og mænd, der angiver, at hudproblemerne har relation til deres arbejde. Ramme 5 HUDPROBLEMER Hudproblemer er i denne undersøgelse defineret som hudproblemer på hænder eller underarme nogle dage eller mere inden for de seneste 3 måneder. DE YNGRE HAR FLERE HUDPROBLEMER END DE ÆLDRE Både for kvinder og for mænd er der forskel på forekomsten af hudproblemer hos dem under og dem over 40 år (se figur 1 og tabel 1). Hudproblemer forekommer hyppigst hos kvinder i de to aldersgrupper under 40 år, hvor 18-19% har hudproblemer. Blandt kvinder over 40 år har kun 12-13% hudproblemer. Hos mænd ses det samme mønster. Mændene har også flere hudproblemer i de yngre aldersgrupper, men niveauet er lavere end for kvinderne (12% for mænd under 40 år og 8% for mænd over 40 år). BRANCHEGRUPPEN SOCIAL OG SUNDHED HAR FLEST HUDPROBLEMER Forekomsten af hudproblemer inden for branchegrupperne varierer en del og er dobbelt så høj i de grupper, der har flest hudproblemer, sammenlignet med dem, der har færrest hudproblemer (se figur 2 og tabel 2). Jordbrug, social og sundhed, samt handel er de tre branchegrupper, der hyppigst rapporterer hudproblemer. Kun for social og sundhed er forekomsten signifikant højere (17%) end gennemsnittet af de øvrige branchegrupper. Branchegruppen privat kontor og administration havde en lavere forekomst af hudproblemer (8%) end gennemsnittet af de øvrige branchegrupper. JOBGRUPPER OG FOREKOMST AF HUDPROBLEMER Generelt er kun jobgrupper, hvor der er repræsenteret 30 eller flere personer, medtaget i bearbejdningen af resultaterne. Der er dog medtaget enkelte mindre jobgrupper, som har særlig interesse. Da der er stor forskel på, hvilke jobgrupper der indgår for kvinder og for mænd, præsenteres disse tal separat for de to køn. 6 HUDPROBLEMER

7 Figur 1: Hudproblemer fordelt på alder og køn år: Kvinder Mænd år: Kvinder Mænd år: Kvinder Mænd år: Kvinder Mænd Total: Kvinder Mænd Procent Forekomst af hudproblemer i % blandt kvinder og mænd fordelt på aldersgrupper. Hudproblemer forekommer hyppigst hos kvinder under 40 år. angiver statistisk signifikant afvigelse i forhold til den yngste aldersgruppe inden for samme køn. Figur 2: Hudproblemer fordelt på branchegrupper Jordbrug Social og sundhed Handel Service og tjenesteydelser Bygge og anlæg Industri Finans/Offentlig kontor og administration Transport og en gros Grafisk Undervisning og forskning Privat kontor og administration Procent Forekomst af hudproblemer i % fordelt på branchegrupper. For branchegruppen social og sundhed ses en højere forekomst af hudproblemer, og hos branchegruppen privat kontor og administration ses den laveste forekomst af hudproblemer. Den fede lodrette linje ved 13% viser gennemsnittet for alle branchegrupper. angiver statistisk signifikant afvigelse i forhold til gennemsnittet af de øvrige branchegrupper. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 Figur 3: Hudproblemer blandt kvinder fordelt på jobgrupper Sygeplejersker Teknikere og konstruktører Køkkenmedhjælpere, økonomaer Pædagoger, døgninstitution Pædagogmedhjælpere Kontorassistenter, offentligt ansat Socialt og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Pædagoger, daginstitution Elektronikarbejdere, ufaglærte Akademikere Socialt og sundhedsassistenter, hospital Selvstændige, service Lærlinge og elever, service, kontor mv Andre lærere Sælgere Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Bogholdere og revisorer Rengøringsassistenter Ekspedienter Kontorassistenter, privatansat Edb-folk Chefer Bankassistenter Folkeskolelærere Dagplejemødre Procent Forekomsten af hudproblemer i % blandt kvinder fordelt på jobgrupper. Sygeplejersker har markant flere hudproblemer, mens jobgrupperne dagplejemødre og folkeskolelærere har en lavere hyppighed. Den fede lodrette linje ved 15% viser gennemsnittet for alle jobgrupper. angiver statistisk signifikant afvigelse i forhold til gennemsnittet af de øvrige jobgrupper. For kvinder er sygeplejersker den jobgruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer (31%). Kvindelige folkeskolelærere og dagplejemødre har den laveste hyppighed af hudproblemer (se figur 3 og tabel 3). Det afspejler dog, at der er en overvægt af ældre i disse grupper. Tages der hensyn til forskellen i alder, adskiller folkeskolelærere og dagplejemødre sig ikke fra gennemsnittet af de øvrige jobgrupper. Ud fra andre undersøgelser ville man dog forvente, at dagplejemødre havde en højere forekomst af hudproblemer. Det lidt overraskende resultat kan skyldes, at gruppen af dagplejemødre i undersøgelsen er så lille, at der kan være tale om en statistisk tilfældighed. Blandt mænd har ufaglærte metalarbejdere den højeste hyppighed af hudproblemer (21%), mens chefer har den laveste hyppighed (4%) (se figur 4 og tabel 4). Dette mønster ændres ikke, når der tages hensyn til forskelle i alder. Som det fremgår af figur 3 og 4, er der en betydelig variation i hyppigheden af 8 HUDPROBLEMER

9 Metalarbejdere, ufaglærte Tømrere og snedkere Landbrugere Mekanikere Postbude Maskinarbejdere Træindustriarbejdere Slagteriarbejdere Lærlinge og elever, industri, håndværk og service Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere Lager- og havnearbejdere Butiksindehavere Landbrugsarbejdere Ekspedienter Selvstændige, byggeri Andre lærere Folkeskolelærere Ejendomsfunktionærer Elektrikere Lagerekspedienter Sælgere Teknikere og konstruktører Arbejdsledere Bygningsarbejdere Kontorassistenter, privatansat Godstrafikchauffører Selvstændige, service Edb-folk Blikkenslagere Akademikere Ingeniører og arkitekter Chefer Figur 4: Hudproblemer blandt mænd fordelt på jobgrupper Procent Forekomsten af hudproblemer i % blandt mænd fordelt på jobgrupper. Ufaglærte metalarbejdere har den største hyppighed af hudproblemer, mens jobgruppen chefer har den laveste hyppighed. Den fede lodrette linje ved 10% viser gennemsnittet for alle jobgrupper. angiver statistisk signifikant afvigelse i forhold til gennemsnittet af de øvrige jobgrupper. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 hudproblemer for de forskellige jobgrupper. For kvinder varierer det fra 7% til 31% og for mænd fra 4% til 21%. Disse store variationer mellem jobgrupperne kan skyldes forskelle i de hudbelastninger, som de enkelte jobgrupper udsættes for. UDSÆTTELSE FOR VÅDT ARBEJDE, RENGØRINGSMIDLER ELLER HANDSKER I undersøgelsen indgår en række spørgsmål om påvirkninger i arbejdsmiljøet, som kan være relevante for arbejdsbetingede hudlidelser (den præcise formulering af spørgsmålene fremgår af afsnittet Undersøgelse af arbejdsmiljø i Danmark 1990, 1995 og 2000 bag i pjecen). Det drejer sig om: andel af arbejdstiden med våde hænder kontakt med rengøringsmidler anvendelse af plast- eller gummihandsker. Kvinder er mere udsat for disse påvirkninger end mænd (se tabel 5). Kontakt med rengøringsmidler og anvendelse af handsker mere end 1/4 af arbejdstiden forekommer næsten dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd (rengøringsmidler: hhv 11% for kvinder og 6% for mænd; handsker: hhv 19% for kvinder og 10% for mænd). Arbejde med våde hænder er også hyppigere hos kvinder end hos mænd (hhv 24% for kvinder og 17% for mænd). De, der hyppigst er udsat for vådt arbejde, kontakt med rengøringsmidler og anvendelse af handsker, rapporterer flere hudproblemer (se tabel 5). Blandt undersøgelsesdeltagere, der har haft hudproblemer inden for de seneste 3 måneder, svarede 15%, at de var udsat for hudkontakt med rengøringsmidler i mere end 1/4 af arbejdstiden (18% blandt kvinder og 11% blandt mænd). Blandt dem, der ikke har haft hudproblemer inden for de seneste 3 måneder, var det kun 7%, der var udsat for hudkontakt med rengøringsmidler (10% blandt kvinder og 5% blandt mænd). Tilsvarende angav 33% af dem med hudproblemer, at de havde våde hænder i mindst 1/4 af arbejdstiden (34% blandt kvinder og 31% blandt mænd), og kun 19% af dem uden hudproblemer angav, at de havde våde hænder i mindst 1/4 af arbejdstiden (22% blandt kvinder og 15% blandt mænd). Den reelle betydning af udsættelse for disse hudbelastende påvirkninger er muligvis større, end det umiddelbart fremgår. Man må formode, at de fleste, der udvikler hudproblemer, vil prøve at reducere deres udsættelse for vådt arbejde og hudkontakt med rengøringsmidler enten ved at søge mod andre jobfunktioner eller ved jobskift. Det er således meget muligt, at arbejde med våde hænder og hudkontakt med rengøringsmidler har været endnu hyppigere for disse personer i den periode, hvor de udviklede hudproblemer. Hudkontakt med beskyttelseshandsker i mindst 1/4 af arbejdstiden forekom hos dobbelt så mange af dem, der havde hudproblemer (24% blandt dem med hudproblemer og 13% blandt dem uden hudproblemer) (se tabel 5). 30% af kvinder og 17% af mænd med hudproblemer anvendte handsker. Det kan dog være problematisk at tolke resultater fra en tværsnitsundersøgelse, for på den ene side kan handsker beskytte huden mod skadelige påvirkninger, men på den anden side kan handsker ved uhensigtsmæssig anvendelse medvirke til eller forårsage hudproblemer. En anden forklaring kan være, at folk er mere tilbøjelige til at anvende handsker, når de først har fået hudproblemer. 10 HUDPROBLEMER

11 Figur 5: Sammenligning af hudproblemer fordelt på køn og alder i perioden Kvinder: år år år år Total Mænd: år år år år Total Procent Køns- og aldersfordelingen af hudproblemer for kvinder og for mænd i perioden Der ses en tydelig stigning i forekomsten af hudproblemer blandt kvinder under 40 år i perioden fra 1990 til Lignende ændringer i forekomsten af hudproblemer hos mænd er ikke fundet. angiver statistisk signifikant afvigelse over perioden for den pågældende gruppe. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 Der er flere kvinder end mænd, der har arbejde med våde hænder, er udsat for hudkontakt med rengøringsmidler eller anvender handsker (se tabel 5). Dette er sandsynligvis en del af forklaringen på den højere forekomst af hudproblemer hos kvinderne. EKSEM VED METALKONTAKT Tidligere undersøgelser har vist en øget forekomst af nikkelallergi hos personer med håndeksem. Endvidere har personer med eksem ved metalkontakt øget hyppighed af allergiske reaktioner over for nikkel. I denne undersøgelse er der spurgt om eksem under urspænde eller bukseknap, af piercinger eller øresmykker (eksem ved metalkontakt). Blandt dem med hudproblemer angav 33% af kvinderne og 14% af mændene at have haft eksem ved metalkontakt. For personer uden hudproblemer rapporterede 24% af kvinderne og 10% af mændene at have haft eksem ved metalkontakt (se tabel 6). FOREKOMST AF ATOPISK EKSEM, HØFEBER OG ASTMA HOS PERSONER MED HUDPROBLEMER Personer, der har eller har haft atopisk eksem (børneeksem/eksem i albuebøjning eller knæhaser), har en større risiko for at udvikle hudproblemer. Om det samme er tilfældet for personer, der har eller har haft høfeber og astma, er stadig uafklaret. I denne undersøgelse havde mere end dobbelt så mange af dem, der havde hudproblemer på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder, haft atopisk eksem på et eller andet tidspunkt (19% mod 7% hos dem uden hudproblemer). Hyppigheden er lidt større blandt kvinder (21%) end blandt mænd (18%). Det er dog muligt, at personer, der har eller har haft hudproblemer, er mere tilbøjelige til at huske, at de har haft atopisk eksem på et tidligere tidspunkt (se tabel 6). Høfeber blev rapporteret af 28% af dem, der havde hudproblemer, mens kun 18% af dem uden hudproblemer rapporterede høfeber. Lidt flere kvinder end mænd med hudproblemer havde haft høfeber (30% mod 26%) (se tabel 6). Astma forekommer næsten dobbelt så hyppigt hos personer med hudproblemer i sammenligning med dem uden hudproblemer (13% mod 8%), mens fordelingen blandt kvinder og mænd er næsten ens (13% mod 14%) (se tabel 6). UDVIKLING I FOREKOMSTEN AF HUDPROBLEMER PÅ HÆNDER ELLER UNDERARME I PERIODEN For kvinder er forekomsten af hudproblemer steget i perioden (se figur 5). Specielt hos aldersgruppen år ses en stigning (13%-14%-18%). For kvinder over 40 år er hyppigheden af hudproblemer nogenlunde uændret i denne tiårsperiode. For mænd er niveauet af hudproblemer i perioden nogenlunde uændret for hver af aldersgrupperne. Blandt kvinder, der i 1995 var år og ikke havde rapporteret hudproblemer i 1995, rapporterede 24% at have hudproblemer i Tallene for de øvrige aldersgrupper er hhv 18% for de årige, 17% for de årige og 14% for de årige. For mænd, der i 1995 var år og ikke havde rapporteret hudproblemer i 1995, rapporterede 16% hudproblemer i Tallene for de øvrige aldersgrupper er hhv 13% for de årige, 11% for de årige og 13% for de årige. Hos kvinder er mønstret således, at der for de yngre er flere nye blandt dem, der rapporterer hudproblemer i For mænd ses det samme mønster for de tre aldersgrupper op til 49 år, mens der for den ældste aldersgruppe ( årige) er lige så mange nye, der rapporterer hudproblemer, som blandt de årige. 12 HUDPROBLEMER

13 UNDERSØGELSE AF ARBEJDSMILJØ I DANMARK 1990, 1995 OG 2000 Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og 2000, hver gang i perioden fra november til januar året efter. I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter job- og branchegrupper i 2000 sammenlignes kvinder hhv mænd i de enkelte job og brancher med gennemsnittet af kvinder hhv mænd i alle øvrige job- og branchegrupper. Opgørelserne efter job er suppleret med en opgørelse, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en prævalens proportions ratio (PPR-værdi). En PPR-værdi på 1,5 for en bestemt jobgruppe betyder, at forudsat jobgruppen havde samme aldersfordeling som øvrige lønmodtagere og selvstændige, så er der 50% flere i gruppen, der har problemet. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. SPØRGSMÅL VEDRØRENDE HUDPROBLEMER OG RISIKO- FAKTORER FOR ARBEJDSBE- TINGEDE HUDLIDELSER Hudproblemer er i denne undersøgelse defineret som hudproblemer på hænder eller underarme inden for de seneste 3 måneder nogle dage eller mere. FØLGENDE SPØRGSMÅL ER STILLET I ALLE TRE UNDERSØGELSER: Har du inden for de sidste 3 måneder haft hudproblemer nogen steder på kroppen (kløe, røde knopper, røde plamager, tør og revnet hud og/eller små vandblærer)? (Sæt kun ét kryds): Ja, nogle dage Ja, en uge eller mere Nej Har du hudproblemerne: I ansigtet? På underarme? På hænder? Forekommer hudproblemerne mest i de perioder, du er på arbejde? Ja Nej Er du udsat for: Hudkontakt med rengøringsmidler og/eller desinfektionsmidler? (Sæt kun ét kryds) Næsten hele tiden Ca 3/4 af tiden Ca 1/2 af tiden Ca 1/4 af tiden Sjældent Meget lidt Aldrig ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 I 2000-UNDERSØGELSEN ER DER MEDTAGET FØLGENDE NYE SPØRGSMÅL: Har du nogensinde haft: Eksem under urspænde eller bukseknap, af piercinger eller øresmykker? (eksem ved metalkontakt) Ja Nej Astma? Ja Nej Høfeber? Ja Nej Eksem i albuebøjning eller knæhaser (også børneeksem, astmaeksem eller atopisk eksem)? Ja Nej Er du udsat for: Hudkontakt med beskyttelseshandsker af plast eller gummi? (Sæt kun ét kryds) Næsten hele tiden Ca 3/4 af tiden Ca 1/2 af tiden Ca 1/4 af tiden Sjældent Meget lidt Aldrig I hvor stor en del af din arbejdstid har du våde eller fugtige hænder? Næsten hele tiden Ca 3/4 af tiden Ca 1/2 af tiden Ca 1/4 af tiden Sjældent Meget lidt Aldrig 14 HUDPROBLEMER

15 TABELLER Tabel 1: Køns- og aldersmæssig fordeling af rapporterede hudproblemer. angiver statistisk signifikant afvigelse (5%) i forhold til den yngste aldersgruppe inden for samme køn. Tabel 1 Køn Alder Antal svarpersoner i gruppen Hudproblemer i procent Køn Alder Antal svarpersoner i gruppen Hudproblemer i procent Kvinder: år Mænd: år år år år år år år Total Total Kvinder og mænd: Total Tabel 2: Hudproblemer fordelt på branchegrupper. angiver statistisk signifikant afvigelse (5%) i forhold til totalen. Tabel 2 Branchegruppe Antal svarpersoner i gruppen Hudproblemer i procent Social og sundhed Jordbrug Handel Service og tjenesteydelser Industri Bygge og anlæg Transport og en gros Finans/Offentlig kontor og administration Grafisk Undervisning og forskning Privat kontor og administration Total ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Tabel 3: Hudproblemer blandt kvinder fordelt på jobgrupper. Prævalens proportions ratio (PPR) tager hensyn til eventuelle aldersforskelle mellem jobgrupper ved at angive resultaterne i alderskorrigerede forholdstal. angiver jobgrupper med signifikant afvigelse (5%) i forhold til gennemsnittet af de øvrige jobgrupper. Tabel 3 Jobgrupper - Kvinder Antal svarpersoner i hver jobgruppe, n Hudproblemer i hver jobgruppe, % Prævelans proportions ratio, PPR Sygeplejersker ,21 Teknikere og konstruktører ,80 Køkkenmedhjælpere, økonomaer ,64 Pædagoger, døgninstitution ,45 Pædagogmedhjælpere ,24 Kontorassistenter, offentligt ansat ,34 Socialt og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv ,22 Pædagoger, dagninstitution ,21 Elektronikarbejdere, ufaglærte ,08 Akademikere ,02 Socialt og sundhedsassistenter, hospital ,16 Selvstændige, service ,03 Lærlinge og elever, service, kontor mv ,70 Andre lærere ,99 Sælgere ,79 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere ,81 Bogholdere og revisorer ,90 Rengøringsassistenter ,94 Ekspedienter ,76 Kontorassistenter, privatansat ,83 Edb-folk ,72 Chefer ,69 Bankassistenter ,68 Folkeskolelærere ,62 Dagplejemødre ,48 16 HUDPROBLEMER

17 Tabel 4: Hudproblemer blandt mænd fordelt på jobgrupper. PPR, se forklaring til tabel 3. angiver jobgrupper med signifikant afvigelse (5%) i forhold til gennemsnittet af de øvrige jobgrupper. Tabel 4 Jobgrupper - Mænd Antal svarpersoner i hver jobgruppe, n Hudproblemer i hver jobgruppe, % Prævelans proportions ratio, PPR Metalarbejdere, ufaglærte ,97 Tømrere og snedkere ,48 Landbrugere ,68 Mekanikere ,49 Postbude ,45 Maskinarbejdere ,43 Træindustriarbejdere ,44 Slagteriarbejdere ,28 Lærlinge og elever, industri, håndværk, service ,95 Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere ,20 Lager- og havnearbejdere ,20 Butiksindehavere ,24 Landbrugsarbejdere ,07 Ekspedienter ,98 Selvstændige, byggeri ,14 Andre lærere ,22 Folkeskolelærere ,06 Ejendomsfunktionærer ,08 Elektrikere ,95 Lagerekspedienter ,97 Sælgere ,94 Teknikere og konstruktører ,93 Arbejdsledere ,93 Bygningsarbejdere ,75 Kontorassistenter, privatansat ,79 Godstrafikchauffører ,77 Selvstændige, service ,64 Edb-folk ,53 Blikkenslagere ,43 Akademikere ,45 Ingeniører og arkitekter ,38 Chefer ,38 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

18 Tabel 5: Svarpersoner med og uden hudproblemer, der angiver at være udsat for vådt arbejde, kontakt med rengøringsmidler eller handsker. Tabel 5 Køn Antal svarpersoner i hver gruppe Hudproblemer mest på arbejde Kontakt med rengøringsmidler mindst 1/4 af arbejdstiden Arbejde med våde hænder mindst 1/4 af arbejdstiden Anvendelse af handsker mindst 1/4 af arbejdstiden Kvinder: Total % 11% 24% 19% Hudproblemer % 18% 34% 30% Uden hudproblemer % 10% 22% 17% Mænd: Total % 6% 17% 10% Hudproblemer % 11% 31% 17% Uden hudproblemer % 5% 15% 9% Kvinder Total % 8% 20% 14% + mænd: Hudproblemer % 15% 33% 24% Uden hudproblemer % 7% 19% 13% Tabel 6: Svarpersoner med og uden hudproblemer, der angiver nogensinde at have haft eksem ved metalkontakt, atopisk eksem, høfeber eller astma. Tabel 6 Køn Antal svarpersoner i hver gruppe Metalkontakt Atopisk eksem Høfeber Astma Kvinder: Total % 10% 21% 9% Hudproblemer % 21% 30% 13% Uden hudproblemer % 8% 19% 8% Mænd: Total % 7% 18% 8% Hudproblemer % 18% 26% 14% Uden hudproblemer % 6% 17% 7% Kvinder Total % 9% 19% 8% + mænd: Hudproblemer % 13% 28% 13% Uden hudproblemer % 7% 18% 8% 18 HUDPROBLEMER

19 LITTERATUR Borg V og Burr H (1997). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Keiding L (1997). Astma, allergi og anden overfølsomhed i Danmark og udviklingen København: Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Halkier-Sørensen L, Thestrup-Pedersen K og Petersen BH (1994). Anmeldte og anerkendte arbejdsbetingede hudsygdomme i Danmark. København: Industriens Forlag. Sundhedsstyrelsen (2001). Forebyggelse af kontakteksemer. Forebyggelse og sundhedsfremme 2001/17. København: Sundhedsstyrelsen. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

20 Hudproblemer er blandt de hyppigste arbejdsbetingede lidelser. I de fleste tilfælde er der tale om kontakteksem på hænderne. Kontakteksem kan skyldes påvirkninger, der forårsager hudirritation eller kontaktallergi.denne pjece er en kort præsentation af spørgeskemadata fra personer, der rapporterer, at de inden for de seneste tre måneder har haft hudproblemer på hænder eller underarme. Resultaterne viser, at hver ottende blandt lønmodtagere og selvstændige i alderen år har hudproblemer. Generelt har aldersgrupperne under 40 år flest hudproblemer, og kvinder har flere hudproblemer end mænd. Personer med vådt arbejde rapporterer mange hudproblemer. Social og sundhed er den branchegruppe, der hyppigst rapporterer hudproblemer. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Et repræsentativt udsnit på mindst lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post:

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

Kemikalier på arbejdspladsen

Kemikalier på arbejdspladsen 6. maj 2014 Kemikalier på arbejdspladsen FOA har i perioden 21. til 31. marts 2014 gennemført en undersøgelse om kemikalier på arbejdspladsen blandt samtlige medlemmer med e-mailadresse i forbundets Kost-

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

Arbejdsbetingede hudlidelser

Arbejdsbetingede hudlidelser Projekt Sund hud på mejerier og tarmafdelinger Mari-Ann Flyvholm Karen Mygind Gitte Lindhard 1 Anker Jensen 2 Karen Frydendall Jepsen Lea Sell Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet 1) Mejeriindustriens

Læs mere

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø

Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud

Undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Karen Mygind og Mari-Ann Flyvholm Undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Forord Denne pjece er udarbejdet på baggrund af AMI's hudprojekt, et interventionsprojekt over for arbejdsbetingede hudlidelser,

Læs mere

NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser

NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser NOSQ-2002/LONG in Danish Nordisk spørgeskema for arbejdsbetingede hudlidelser Vejledning til spørgeskemaet Indrammede spørgsmål skal besvares af alle. Hvis du svarer "nej" til et indrammet spørgsmål, kan

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser i tarmrenserier på svineslagterier

Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser i tarmrenserier på svineslagterier Resultater fra et interventionsstudie om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser i tarmrenserier på svineslagterier Mari-Ann Flyvholm, Lea Sell, Karen Mygind, Anker Jensen, Karen Frydendall Jepsen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Dit job dit valg dine muligheder

Dit job dit valg dine muligheder Dit job dit valg dine muligheder Hvis du har astma Hvis du har høfeber Hvis du har eksem eller har haft 1 Dit job dit valg dine muligheder Sundhedsstyrelsen, 2011 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN: 978-87-7676-861-4

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik

Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser AMI Formidlingsmøde, Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser Formidlingsmøde om 18. maj 2006 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Arbejdsmiljøinstituttet AMI-hud: Forebyggelseskoncept

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Temadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker

Temadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker Hud-interventioner der virker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AMI-hud: Forebyggelseskoncept Evidensbaseret forebyggelsesprogram dokumenterede risikofaktorer evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Sund hud og vådt arbejde

Sund hud og vådt arbejde tema Sund hud Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem Indhold Om Sund hud s. 3 Vådt arbejde kan give håndeksem s. 4 Der er forskellige årsager til eksem s. 5 Hvad gør du, hvis du får eksem? s.

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2013

Troværdighedsanalysen 2013 Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2012

Troværdighedsanalysen 2012 Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen

AH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen

Helbredsproblemer og. arbejdsliv årige, 2. kvartal Vesla Skov. Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Vesla Skov Lars Peter Smed Christensen Helbredsproblemer og arbejdsliv 15-66 årige, 2. kvartal 2002 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach

NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020. Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach NFA s arbejdsmiljøovervågning, indtil 2020 Direktør Inger Schaumburg / Forskningschef Elsa Bach Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Europa 15.00-15.20 NFAs arbejdsmiljøovervågning, nu og til 2020 Ved direktør

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

Arbejdsbetinget hudsygdom

Arbejdsbetinget hudsygdom AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø

NOTAT: psykisk arbejdsmiljø NOTAT: Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskel-skeletbesvær Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020-strategien Indhold

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere