STATUSNOTAT I BALLERUP KOMMUNE

Transkript

1 STATUSNOTAT 2014 Status for RENOVATIONEN I BALLERUP KOMMUNE

2 Indholdsfortegnelse Notatet har til formål at give en kort status på de fokusområder, der er arbejdet med i det forløbne år og er en samlet formidling til forvaltning og politikere, der arbejder med renovationsområdet. I 2014 har der været fokus på følgende elementer: Miljøstyrelsens ressourcestrategi og kommunens affaldsmængder Sorteringsforsøget i skovlunde Udvidelse af genbrugsstationen Implementering af affaldsplanen highlights på driften kundeservice

3 1 Miljøstyrelsens ressourcestrategi og kommunens affaldsmængder 1/22 01

4 1 Miljøstyrelsens ressourcestrategi og kommunens affaldsmængder 2/22 Ressourcestrategien Danmark uden affald udgør sammen med ressourceplanen for styringsgrundlaget for affaldshåndteringen i Danmark. Danmark uden affald sætter ambitiøse mål for genanvendelsen. Blandt andet skal vi genanvende minimum 50 % af udvalgte materialer fra husholdningsaffaldet i Det er mere end dobbelt så meget som i Kommunerne skal bidrage til at opfylde målet, men det er op til den enkelte kommune at skrue den bedste løsning sammen til deres lokale forhold. For at nå det ambitiøse mål forventes det, at borgerne i fremtiden skal sortere deres dagrenovation således, at der blandt andet kan genanvendes mere papir, glas, metal, plast og pap og madaffald fra hver enkelt husholdning. I Ballerup Kommune genanvendes ca. 45 % af alt husholdningsaffald inklusiv haveaffald, byggeog anlægsaffald, som ikke indgår i de materialer som Miljøstyrelsen måler på. I nedenstående diagram ses mængden og behandlingsformen af kommunens husholdningsaffald. Den Husholdningsaffald I ton andel, der forbrændes, er overvejende dagrenovation, mens de materialer, der leveres på genbrugsstationen og i kommunens kuber, primært genanvendes.

5 1 Miljøstyrelsens ressourcestrategi og kommunens affaldsmængder 3/22 genanvendelsen af dagrenovation. I nedenstående diagram ses genanvendelgenanvendelse i procent fordelt på msts udvalgte fraktioner» Med ressourcestrategien Danmark uden affald forventes en fordobling af sen beregnet for de materialer, der giver mest værdi at genanvende, og som indgår i Miljøstyrelsens mål for minimum 50 % genanvendelse. I Ballerup Kommune genanvendes ca. 23 % jf. Miljøstyrelsens metode for beregning af genanvendelse. Der indsamles ikke madaffald til genanvendelse i kommunen (endnu), men på genbrugsstationen indsamles rent træ som en ny fraktion i 2012, og den øger genanvendelsen markant. De nationale mål kan næppe nås med en traditionel indsamling og behandling af dagrenovationen, så der er lagt op til, at alle landets kommuner nytænker indsamlingsordningerne fra både haveboliger og etageboliger.

6 1 Miljøstyrelsens ressourcestrategi og kommunens affaldsmængder 4/22 I dag ser Ballerups indsamlingsordninger for husholdningsaffaldet således ud for villaer og rækkehuse: Dagrenovation indsamles overvejende i 125 liters sække eller 140 liters beholder, som afhentes en gang om ugen. Haveaffald indsamles overvejende 140 liters beholdere, som afhentes hver anden uge i månederne april til december. Storskrald stilles løst og sorteret på jord. Det afhentes hver 14. dag. Papir indsamles overvejende i 140 liters beholdere, som afhentes hver 6. uge. Der er opstillet kuber til glas og papir på offentlige pladser, som alle borgere i kommunen kan benytte. Farligt affald skal afleveres på genbrugsstationen. Batterier og småt elektronik kan afleveres i fryseposer og afhentes en gang om ugen. Ballerup genbrugsstation modtager samtlige affaldstyper på nær dagrenovation.

7 Indsatsområder i affaldsplanen: Sorteringsforsøget i Skovlunde 5/22 02

8 Indsatsområder i affaldsplanen: Sorteringsforsøget i Skovlunde 6/22 I forlængelse af ressourcestrategien besluttede Ballerup Kommune i 2013 at gennemføre et forsøg med indsamling af kildesorteret husholdnings affald. Forsøget blev sat i gang i maj 2014 i Skovlunde, hvor ca. 660 husstande blev tilbudt at deltage. 605 husstande valgte at deltage. Forsøget Formålet med forsøget er at få erfaringer til, hvordan en endelig løsning for samtlige villaer og rækkehuse skal se ud. I forsøget afprøver husstandene en ny, samlet affaldsløsning for villaer og rækkehuse. Borgerne har tre beholdere til det genanvendelige affald samt en fleksibel storskraldsordning, hvor storskraldet afhentes på bestilling. De tre beholdere er todelte, og der indsamles: 1) Rest- og madaffald (tømmes hver uge) 2) Papir og plast (tømmes hver 3. uge) 3) Metal og glas (tømmes 8. uge) Som en del af forsøget har borgerne ligeledes mulighed for at få afhentet farligt affald (herunder batterier og elsparepærer) i en miljøboks. Borgerinddragelse og dialog Inden forsøget startede, blev borgerne orienteret om forsøget; dels ved møder med formændene for grundejerforeningerne og dels ved borgermøder. Der var god tilslutning ved disse møder, og der var mange gode debatter. Borgernes input blev vurderet, og forsøget justeret i for-

9 Indsatsområder i affaldsplanen: Sorteringsforsøget i Skovlunde 7/22 hold hertil. Forsøget har sin egen hjemmeside ( med tilhørende mail adresse, hvor borgerne har mulighed for at stille afklarende spørgsmål samt stille forslag til forbedringer. Forsøget er nu inde i en driftsfase, og de godt 600 deltagende husstande har taget den nye affaldsløsning godt til sig. Den første måned var der mange henvendelser til kundeservice med spørgsmål vedrørende den nye ordning, sortering m.v., men det er tydeligt, at de fleste i dag blevet fortrolige med at sortere affaldet i seks fraktioner. Der har siden forsøgets start været afholdt i alt fire dialog-arrangementer i Skovlunde Kulturhus under navnet Kom til Kaffe og Klage. Ca borgere lægger hver gang vejen forbi og får svar på deres spørgsmål, kommer af med deres gode ideer og hører nyt fra forsøget. Senest var der et oplæg fra genbrugsstationen om korrekt sortering af det farlige affald i miljøboksen.

10 Indsatsområder i affaldsplanen: Sorteringsforsøget i Skovlunde 8/22 Direkte genbrug og Genbrugsbutikken For at øge mængden af effekter, som går til direkte genbrug i stedet for at ryge i skraldespanden, har deltagerne i forsøget også mulighed for at bestille afhentning af effekter, som kan genbruges direkte. Effekterne indsamles af kommunens Genbrugsbutik, som sælger effekterne i butikken. Som et led i markedsføringsindsatsen overfor Genbrugsbutikken og direkte genbrug blev sidste borgermøde i november 2014 afholdt i Genbrugsbutikken. Flot sortering De indsamlede mængder i løbet af de første 5 måneder (maj oktober 2014) kan ses i ovenstående tabel. Hvis indsamlingen fortsætter med samme sorterings grad som hidtil, forventes en genanvendelsesprocent på ca. 50 % pr. husstand pr. år. Det er dog for tidligt at sige noget endeligt om resultatet.

11 3 Udvidelse Indsatsområder i affaldsplanen: 5 af genbrugsstationen 9/22 03

12 3 Udvidelse Indsatsområder i affaldsplanen: 5 af genbrugsstationen 10/22 Renovationen Renovationen i Ballerup Kommune har købt et areal til udvidelse af genbrugsstationen på ca m², så pladsen i alt bliver ca m². Ballerup Kommune har i samarbejde med Vestforbrænding og arkitektfirmaet GXN gennemført en modnings- og udviklingsproces fra idé over kommunes værdier til konkret indretning af en udvidet genbrugsstation. Der har afholdt 2 workshops, hvor relevante parter fra kommunen (kommunalbestyrelsen og teknisk forvaltning), Grønt Råd, Vestforbrænding og GXN har deltaget. På den første workshop fik en bred skare af interessenter mulighed for at komme med input til, hvad de gerne så, at den nye genbrugsstation kan byde ind med i omgivelserne, og hvordan man med genbrugsstationens fysiske udtryk kan invitere kunderne ind til dialog og læring. Der blev skabt konsensus om, at den nye genbrugsstation skal være en levende genbrugsstation, der i sit udtryk er grøn og demonstrerer værdien i ressourcerne samt skaber rammer for læring for både voksne, børn og erhverv. Oplægget fra 1. workshop har været til politisk behandling. Den 2. workshop handlede om at komme fra ideer og intentioner til konkrete skitser med overslag over etableringsomkostninger. Deltagerne i denne workshop var driftspersonalet fra genbrugsstationen, affalds- og miljømedarbejdere fra Ballerup Kommune samt projektledere fra Vestforbrænding. Deltagerne blev præsenteret for 4 skitser til, hvordan den nye genbrugsstation kunne indrettes. Der var fokus på en plads i to niveauer med nedsænkede containere, ingen kø, sikker trafikkørsel, et beskyttet areal til formidling og andre borgerrettede services på pladsen samt at være den gode nabo. Det hele er mundet ud i to konkrete forslag til indretningen af en udvidet genbrugsstation, og politikerne i Ballerup Kommune skal nu beslutte sig for det videre arbejde med udvidelsen af genbrugsstation samt anlæggelse af ny vej rundt om genbrugsstationen. Næste skridt er herefter den fysiske etablering af en ny og udvidet genbrugsstation, som vil starte i 2015.

13 4 Implementering Indsatsområder i affaldsplanen: af affaldsplanen 11/22 04

14 4 Implementering Indsatsområder i affaldsplanen: af affaldsplanen 12/22 Affaldsplanen indeholder rammerne for kommunens affaldsplanlægning med særlig fokus på perioden fra 2013 til Visionen i affaldsplanen er, at affald er lig med ressourcer samtidig med, at de ressourcer, der kan genanvendes, skal sorteres ud fra forbrændingen. Affaldsplanen matcher således den nationale strategi Danmark uden affald. Følgende skema viser implementeringsplanen af de enkelte indsatsområder under hele planperioden. MÅL INDSATSOMRÅDER TIDSPLAN 1 Øget indsamling af emballageaffald MÅL 1 Ressourcerne skal ud af affaldet 2 Bedre sortering af byggeaffald 3 Bioaffald som ressource 4 Udnyttelse af sjældne metaller i elskrottet 5 Udvidelse og udvikling af bæredygtig genbrugsstation 6 Optimering af storskraldsindsamling MÅL 2 Problem stofferne skal ud af affaldet 7 Fokus på problemaffald i bygge- og anlægsaffald 8 Øget indsamling af elektronik, sparepærer og batterier 9 Fokus på medicinrester 10 Farligt affald bedre indsamlingsordninger 11 Udvikling af affaldstilsynet MÅL 3 Kommunikation som skaber handling 12 Metoder til en mere målrettet formidling 13 Motivering af virksomheder 14 Information til og dialog med den digitale bruger Fælles indsatsområde gennemføres i år Fællesinitiativer gennemføres i år Kommunespecifikt indsatsområde gennemføres i år

15 4 Implementering Indsatsområder i affaldsplanen: af affaldsplanen 13/22» Følgende indsatsområder har været gennemført i 2014: Problemaffald i bygge- og anlægsaffald Hvis man er bygherre, er man i forbindelse med alle bygge-, renoverings- og nedrivningsarbejder forpligtet til at sørge for særskilt udsortering af visse fraktioner. Mange af de ting, som er skadelige for miljø og arbejdsmiljø, hvis de ikke behandles korrekt, kan være vanskelige at identificere i bygninger og byggeaffald samtidig med, at det ofte er forbundet med store omkostninger at håndtere affaldet rigtigt. Der er derfor fortsat brug for, at kommunens tilsyn på byggepladser udvikles og effektiviseres især med henblik på at undgå, at de genanvendelige fraktioner forurenes med ting, som kan skade miljøet og dermed vanskeliggøre og måske endda umuliggøre genanvendelsen. På denne baggrund har kommunen i samarbejde med Vestforbrænding udarbejdet en folder, der kan sendes ud til de medarbejdere i kommunen, der arbejder med byggesager. Problemaffald er også blevet tænkt ind i godkendelserne. Derudover er der igangsat en udarbejdelse af en anvisningsliste, der skal hjælpe tilsynsmedarbejderne med at sikre, at affaldet kommer de rigtige steder hen og bliver behandlet korrekt. Indsatsen har været fokuseret på rådgivning og vejledning til mindre bygherrer, og der tilbydes et kursus for kommunale medarbejdere i 2015 med henblik på at sikre, at uønskede stoffer havner i genanvendeligt byggeaffald. Kurset klæder de kommunale medarbejdere på og gør dem i stand til at identificere om og hvor, der findes uønskede stoffer i en bygning, stille relevante krav til bygherre og entreprenør samt tolke analyseresultater. Øget indsamling af elektronik, sparerpærer og batterier En stor del af de batterier, sparepærer og småt elektronikaffald, som vi skiller os af med, ender forsat i dagrenovationen, og dette udgør et miljøproblem. Produkterne kan forurene jord og luft samtidig med, at

16 4 Implementering Indsatsområder i affaldsplanen: af affaldsplanen 14/22 det gør det umuligt at genanvende forbrændingsslaggen. Derfor har kommunen og Vestforbrænding udarbejdet en drejebog om de valg, kommunen skal træffe for at kunne indføre miljøboksen. Miljøboksen benyttes i en del kommuner til at indsamle ovenstående problematiske affaldstyper fra villaer og rækkehuse (og evt. de kommunale institutioner), og kommunen har i samarbejde med Vestforbrænding lavet en kortlægning af brugen miljøboksen (indsamlingsmængder og metoder). Udvikling af affaldstilsynet Arbejdstilsynet har givet mulighed for, at kommunen og virksomhederne kan komme i dialog om optimering af virksomhedens udsortering og bortskaffelse. Det er på dette møde, at kommunen og virksomheden, gennem dialog og gensidig læring, har mulighed for at støtte op om en bedre sortering til glæde for virk-

17 4 Implementering Indsatsområder i affaldsplanen: af affaldsplanen 15/22 somheden selv og for miljøet. Derfor skal affaldstilsynet tilrettelægges, så alle væsentlige forhold omkring virksomhedens affald bliver gennemgået i en konstruktiv dialog. tilsynsmedarbejder kan tage med på tilsynene. I 2014 har vi været i kontakt med DI og på modtagecentret i Høje-Taastrup for at samle inspiration. På et affaldstilsyn ser vi på den fysiske håndtering af affaldet, og til dette brug er det praktisk at have nogle enkle, standardiserede og effektive redskaber, som kan hjælpe til at sikre, at alle relevante forhold bliver belyst og registreret. Samtidig kan det effektivisere affaldstilsynet og sætte fokus på affald som ressource. På denne baggrund er kommunen i samarbejde med Vestforbrænding i gang med at udarbejde en affaldskampagne for detailbranchen. Målet er at udvikle en værktøjskasse, som den kommunale

18 5 Highlights på driften 16/22 05

19 5 Highlights på driften 17/22 Kubeordningen Affaldsmængderne er samlet set faldet svagt i perioden i hele landet. Den samme tendens ses også for papir- og glasmængderne, som er blevet indsamlet i kubeordningen. Der har de seneste år været stor fokus på fyldningsgraderne, så unødig kørsel med skraldebilerne kunne undgås. Vi har nået det mål, som vi havde sat os for: at kuberne skal være omkring 90 % fyldte, før de tømmes. Det har effektiviseret driften, da vi har indsamlet nogenlunde samme mængder, men med færre tømninger og dermed færre kørsler, som både er en økonomisk og en miljømæssig gevinst. Besøg i boligselskaberne Ikke to boligselskaber er ens, og det er en umulig opgave at finde en affaldsløsning, som passer på samtlige boligselskaber i kommunen. Boligselskaberne er forskellige i forhold til antal af husstande, tilgængelig plads til affaldsløsninger, sammensætning af befolkningsgrupper, tilknytning af viceværter m.v. Derfor er det vigtigt og nødvendigt med en tæt kontakt til de enkelte boligselskaber, så der kan udtænktes affaldsløsninger, som passer præcist til det enkelte boligselskab. Vi har derfor besøgt en del boligselskaber i løbet af 2014, hvor vi har ydet bistand og rådgivning til standpladser, adgangsveje, korrekt håndtering, sortering og behandling af affaldet, information til borgerne, beholdertype og -antal, etablering af affaldsøer, ændringer i tømmefrekvenser m.v. Kommunale institutioner. Hovedparten af de kommunale institutioner lige fra vuggestuer til plejehjem er blevet kontaktet enten pr. telefon eller ved et besøg, hvor der nuværende affaldsløsninger er blevet kortlagt. Kortlægningen har vist, at mange institutioner har udfordringer i forhold

20 5 Highlights på driften 18/22 til deres nuværende affaldsløsninger, da de mangler plads til beholdere, eller også har de ikke har ressourcerne til at sortere affaldet. Desuden har affaldshåndteringen ikke den højeste prioritet i hverdagen, men når vi har kontaktet dem, er de faktisk meget interesseret i at finde gode og nemme løsninger, så de kan sortere affaldet korrekt. Desuden udtrykte de også behov for løsninger, når de har større oprydninger, og det kan den kommunale indsamlingsordning ikke tilbyde pt. Arbejdet i 2015 bliver at finde på løsninger, som dækker behovene i de forskellige typer af kommunale institutioner, så de nemt og effektivt kan sortere affaldet korrekt.» Farligt affald Farligt affald er til skade for naturen og miljøet, hvis det ikke opbevares og behandles korrekt. Alle hus stande genererer farligt affald af varierende mængde og type. Derfor bør indsamlingsordninger skræd dersyes med henblik på tilgængelighed og effektivitet, og informa-tionsindsatsen omkring farligt affald øges. Den nuværende kommunale ordning lever ikke helt op kravene og behovene i boligselskaberne. Derfor er ca. 20 boligselskaber kontaktet, og de er blevet tilbudt et miljøgodkendt miljøskab, som dækker deres behov og samtidig opbevarer det farlige affald korrekt og sikkert. Boligselskaberne får et miljøskab, som passer til deres behov alt efter antal af husstande i boligselskaberne, og ejendomsfunktionærerne tilbydes i et kursus, så de kender

21 5 Highlights på driften 19/22 til korrekt håndtering og sortering af det farlige affald. Implementering af indsamlingsordning for farligt affald via miljøskabe fortsættes i Den digitale 3. bølge Udmønter dele af Økonomiaftalen mellem KL og Finansministeriet for Kommunerne er via aftalen forpligtet til at fortsætte med den trinvise implementering af strategien (bølgeplanen). Tiltagene i 3. bølge skal være implementeret pr. 1. december 2014 og være integreret i henholdsvis borger.dk og virk.dk. 3. bølge omfatter bl.a. Affaldshåndtering fra borgere og Affaldshåndtering fra virksomheder samt Anmeldelse om byggearbejde. Konkret betyder det, at for alle de affaldsordninger, som kommunen har beskrevet i sine regulativer, skal der etableres digitale løsninger. Den enkelte kommune har ansvaret for, at det sker, og at det sker til tiden. KL, Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen har udmøntet strategien i 24 konkrete krav i den såkaldte kravbank. Kravene omfatter tilgængelighed, funktionalitet, sprog og design/ flow. Ballerup kommune har implementeret løsninger, så kommunen lever op til bølgeplanen i forhold til affaldsområdet. Digitalisering af selvbetjeningsløsninger på farligt affaldsområdet, som Vestforbrænding via SMOKA står for, er blevet udskudt til at skulle være på plads 1. april 2015, og der arbejdes med løsninger for dette.

22 6 Kundeservice 20/22 06

23 6 Kundeservice 21/22 Kundeservice Kundeservice er en effektiv og faglig højt kvalificeret enhed, som besvarer henvendelser fra borgere og virksomheder om affald. Kundeservice informerer borgere og virksomheder om kommunens affaldsløsninger via hjemmesiden, Borger.dk, Virk. dk, chat på hjemmesiden, mails, telefonsamtaler og SMS. Kundeservice måler to gange årligt borgernes tilfredshed med den service, de får fra kundeservice, med et par korte spørgsmål, som sendes ud via mail efter borgerens henvendelse. Ved begge målinger i 2014 var kundetilfredsheden på 98 %. Borgerne gav også Kundeservice mange pæne tilkendegivelser som for eksempel en hurtig og tilfredsstillende respons eller altid god service, når jeg kontakter Kundeservice. Disse målinger fortsætter på samme måde i 2015, så vi hele tiden har fokus på, at alle får tilfreds-

24 6 Kundeservice 22/22 stillende information og svar på henvendelserne. Kundeservice er med til at sikre, at renovatøren kører som aftalt i kontrakten i den daglige drift. Dette sikres ved en daglig dialog med renovatøren, så der ikke sker driftsforstyrrelser ved f.eks. vejarbejde eller i perioder med sne og is, som er situationer, hvor der skal findes alternative løsninger, så borgerne kan få afhentet deres affald. Kundeservice fører statistik over de områder og sager, som fylder mest, så der kan sættes ind med løsninger i samarbejde med renovatøren.