INDUSTRIEL SYMBIOSE METODE- BESKRIVELSE

Transkript

1 INDUSTRIEL SYMBIOSE METODE- BESKRIVELSE Efterår

2 HVAD ER EN INDUSTRIEL SYMBIOSE? En industriel symbiose er et kommercielt samarbejde, hvor en eller flere virksomheders restprodukter (materialer, energi, vand m.m.) udskilles og genanvendes som råvarer i en eller flere andre virksomheders produktionsprocesser. En internationalt kendt symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Symbiosis Center er Region Sjællands centrum for viden og udvikling af industrielle symbioser. Centret kan kontaktes af alle, som ønsker eller vil vide, hvordan de selv kan starte en industriel symbiose i deres lokalområde. Symbiosis Center er etableret i et samarbejde mellem Holbæk, Odsherred og Kalundborg Kommune med finansiering fra EU s Regionalfond. Centret skal være med til at styrke erhvervsudviklingen i de tre kommuner og Region Sjælland Læs eksemplet om Kalundborg Symbiosis og om Symbiosis Center på: INDHOLD 1 INTRODUKTION OG BAGGRUND 2 UDBYTTE OG EFFEKT AF INDUSTRIEL SYMBIOSE 3 NATIONALE OG REGIONALE INITIATIVER 4 INDUSTRIEL SYMBIOSE- METODEN KORT FORTALT 5 IDENTIFIKATION OG OPSØGENDE ARBEJDE 6 RESSOURCETJEKKET 7 MATCH MAKING 8 FORUNDERSØGELSE 9 BARRIERER 10 KONKLUSSION 1 INTRODUKTION OG BAGGRUND Industriel symbiose er til gavn for både konkurrenceevnen og miljøet. Gennem ressourceeffektivitet og reducerede omkostninger kan industriel symbiose styrke det danske erhvervsliv, skabe nye forretningsområder og styrke Danmark på det internationale marked. Læs mere om industriel symbiose og om det Regionale Symbiose Center i infoboksen øverst og efterfølgende. Denne metodebeskrivelse beskriver processen med at identificere og udvikle industrielle symbioser mellem virksomheder, og hvilke roller de enkelte aktører spiller i forhold til at skabe disse nye, innovative kommercielle samarbejder. Som baggrund for metodebeskrivelsen starter dokumentet med kort at beskrive de mulige udbytter og effekter ved etableringen af industrielle symbioser for både den enkelte virksomhed og i et bredere samfundsmæssigt perspektiv. der findes mange steder, og har generiske anvendelser, og giver samtidig konkrete eksempler på symbioser mellem virksomheder i Danmark. Interne symbioser, altså hvor en virksomhed selv nyttiggør en overskydende ressource, er ikke direkte omtalt i disse dokumenter, men de bør altid undersøges som en mulig nyttiggørelse, når en overskydende ressource er identificeret. Både miljømæssigt og økonomisk vil en intern symbiose oftest være mere fordelagtig end en ekstern symbiose, ligesom en række barrierer som afgifter, aftaleforhold og så videre kan undgås. 2 UDBYTTE OG EFFEKT AF INDUSTRIEL SYMBIOSE En industriel symbiose kan kort defineres som ressourceudveksling af materialer, vand eller energi, mellem to eller flere virksomheder til gensidig fordel. Metodebeskrivelsen starter derefter med en overordnet beskrivelse af processen og går derefter i detaljer med de enkelte elementer. Der er givet eksempler på metoderne i praksis taget fra forfatternes arbejde med at identificere og udvikle konkrete symbioseprojekter. Denne udveksling er oftest i sidste ende primært motiveret af en økonomisk gevinst, der dog kan være afledt af en række andre faktorer som procesoptimering, nye indtægtskilder, billigere råvarer, etc. Endvidere kan forventes både ressource- og miljømæssige gevinster som resultat af industriel symbiose. Der er, ud over denne metodebeskrivelse, udviklet en række generiske cases, der er identificeret i forbindelse med arbejdet med at udvikle industrielle symbioser. Disse cases belyser nyttiggørelsen af materialestrømme, Grundlæggende skal en industriel symbiose føre til forbedringer for både miljø og bundline for at kunne betragtes som en ægte industriel symbiose. 2

3 2.1 Gevinster ved industriel symbiose Baggrunden for at udvikle industrielle symbioser er de store muligheder for at styrke både økonomien og miljøet. Set i et længere tidsperspektiv er det åbenlyst, at det eksploderende ressourceforbrug verden er udsat for, ikke er bæredygtigt, hverken miljømæssigt eller økonomisk. Der er derfor behov for både at blive mere effektive i vores ressourceforbrug og for at sikre, at ressourcerne ikke blot bortskaffes efter de er forbrugt, men i stedet recirkuleres og genbruges. Gevinsterne ved at øge ressourceeffektiviteten og lukke ressourcekredsløbene er dog ikke kun at finde på den lange bane. Der er store gevinster i sigte for både den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed ved at sætte ind allerede nu. Ellen MacArthur Foundation vurderer, at der i EU alene kan hentes en gevinst på mellem 340 og 630 milliarder $ ved at lukke kredsløbene og indføre en mere cirkulær økonomi 1. Blandt de mange gevinster, industriel symbiose kan føre til, er følgende: Ressourceeffektivitet Ved at udnytte spild- og reststrømme af såvel energi som vand og materialer, øges den overordnede ressourceeffektivitet i både mikro- og makroperspektiv. Behovet for en øget ressourceeffektivitet bliver mere og mere klart i takt med, at efterspørgslen øges, særligt i de såkaldte BRIC lande, råvarepriserne stiger, og energi og råvarereserver som følge heraf udtømmes. For at sikre en bæredygtig fremtid, såvel miljømæssigt, socialt og økonomisk, er øget ressourceeffektivitet en absolut nødvendighed. Nye indkomstkilder / ny revenue stream ved salg af materialer, energi, vand eller biprodukter Diversificering af forsyningskæden Øget forsyningssikkerhed Styrket og udvidet værdikæde og netværk En styrket grøn profil og eventuelle CSR gevinster Mulighed for produkt, proces eller markedsmæssig innovation Optimering af forretningsmodel og eventuel indgåelse af strategiske partnerskaber Jobskabelse Identifikationen og etableringen af industrielle symbioser har potentialet for grøn jobskabelse. Først og fremmest kan jobskabelsen ske som følge af virksomhedernes øgede konkurrenceevne. Der er også potentiale for jobskabelse som følge af additionelle effekter såsom produkt- og procesinnovation, en styrket grøn profilering og adgang til nye markeder. Selve arbejdet med at identificere og etablere industrielle symbioser kan i sig selv også give anledning til en mindre jobskabelse Cirkulær økonomi og forsyningssikkerhed Industriel symbiose er en hjørnesten i udviklingen af en (mere) cirkulær økonomi, der er en af de centrale koncepter for at imødekomme en fremtid, hvor vi allerede i 2050 forventes at være 9 mia. mennesker på jorden og samtidig venter en kraftig stigning i velstanden i udviklingslandene. En øget ressourceeffektivitet vil samtidig øge forsyningssikkerheden ved at reducere afhængigheden af import af både råvarer, materialer og energi Konkurrenceevne Et andet gode ved industrielle symbioser er, at de kan bidrage til en øget konkurrenceevne for såvel de enkelte virksomheder som for lokal-, regions- og nationalsamfundet som helhed. Den øgede konkurrenceevne skabes på grundlag af en række faktorer, såsom: Reducerede omkostninger til indkøb, vedligehold, osv. 1 Ellen MacArthur Foundation, Towards The Circular Economy,

4 3 NATIONALE OG REGIONALE INITIATIVER En række aktører arbejder for at udvikle og fremme industriel symbiose i Danmark og herigennem styrke konkurrenceevnen, skabe nye arbejdspladser og nedbringe miljøbelast-ningen. 3.1 Det Regionale Symbiose Center Inspireret af den verdenskendte Kalundborg Symbiose etableredes i 2011 Det Regionale Symbiose Center i Kalundborg. Symbiose Centeret faciliterer en række aktiviteter, der alle har fokus på at sprede symbiosetankegangen til flere virksomheder i Region Sjælland og resten af Danmark. Symbiose Centeret er startet på initiativ af Kalundborg Kommune i samarbejde med Odsherred og Holbæk Kommune. 3.2 Den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose Erhvervsstyrelsens Grøn Omstilling lancerede i 2013 et pilotprogram for grønne industrisymbioser, en indsats der er videreført i 2014 og 2015 i kraft af den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose. Grøn Industrisymbiose er et resultat af en politisk aftale mellem regeringen og Enhedslisten indgået som en del af Finansloven for Aftalen bidrager til den grønne omstilling ved at give virksomheder og andre aktører bedre mulighed for at skabe og fastholde grønne jobs i Danmark og styrke ressourceeffektiviteten, bl.a. gennem fremme af grønne industrisymbioser. Programmet for Grøn Industrisymbiose gennemføres i samarbejde med de danske regioner Aktører i det nationale program for Grøn Industrisymbiose En række aktører deltager i aktiviteterne omkring det nationale program. Den nationale task force består, ud over repræsentanter fra erhvervsstyrelsen og regionerne, af en teknisk konsulent og en netværks- og procesmedarbejder i hver region. Den tekniske konsulent har til opgave at identificere symbiosepotentialer, etablere matches og udvikle konkrete projekter fra et teknisk og finansielt perspektiv. Netværks- og procesmedarbejderen har blandt andet til opgave at tage kontakt til kommuner og forsyningsselskaber og foretage den indledende screening for interessante virksomheder i et givent lokalområde. Netværks- og procesmedarbejderen forestår typisk også den indledende kontakt til virksomheder der i samarbejde med centrale regionale og lokale aktører er udpeget som interessante i symbiosesammenhænge. Hertil kommer bistand til den tekniske konsulent og virksomhederne ved ressourcetjek, udarbejdelse af handlingsplaner og ansøgninger om supplerende midler. 3.3 Symbioseuddannelser Konsulenthuset Moestrup har i samarbejde med Kalundborg Symbiose designet og udviklet en Symbioseuddannelse. Overordnet er formålet med uddannelsen at fremme og iværksætte symbiosesamarbejder lokalt blandt lokalområdets virksomheder, således at der blandt andet gives mulighed for nye produkter, besparelser, ny anvendelse af restprodukter. Der udvikles konkrete idéer undervejs til gavn for virksomheder og lokalområdet. 2 Kurset udbydes blandt andet til repræsentanter for virksomheder, medarbejdere i forsyningsvirksomheder og miljømedarbejdere og -tilsynsførende i kommuner og statslige organer. Programmet administreres af Erhvervsstyrelsen under det overordnede program Grøn Omstilling og udbydes i samarbejde med de danske regioner. 2 Se mere om symbioseuddannelsen på 4

5 4 INDUSTRIEL SYMBIOSE- METODEN KORT FORTALT Overordnet kan den metodiske fremgang forklares ud fra nedenstående figur der illustrerer de enkelte skridt i processen. De enkelte elementer i processen forklares i detaljer i de følgende afsnit. Identifikation og opsøgende arbejde Første del af processen er et identificerende og opsøgende arbejde hvor et større antal virksomheder i et givent lokalområder sorteres ned til et mindre antal virksomheder der er interessante i symbioseregi. Disse virksomheder kontaktes med henblik på et efterfølgende ressourcetjek og / eller inviteres til et informationsmøde. Gå-hjem og informationsmøder Virksomheder med interesse for symbioser inviteres til gå-hjem og informationsmøder hvor mulighederne for og udbyttet ved symbioser forklares. Ressourcetjek hos virksomheder Ved ressourcetjekket besøges interesserede virksomheder og deres materiale- og energistrømme gennemgås for at identificere konkrete symbiosemuligheder. Match making mellem virksomheder Match making kan betragtes som et puslespil, hvor virksomheder forsøges samlet i et symbiosesamarbejde, men hvor de konkrete ressourcestrømme og behov (brikkerne) skal passe sammen. Forundersøgelse I mange tilfælde er en konkret forundersøgelse nødvendig for at etablere det nødvendige beslutningsgrundlag for virksomhederne om hvorvidt de skal indgå i en symbiose. Forundersøgelsen kan være af teknisk, finansiel eller juridisk karakter. Etablering af symbiosen Hvis forundersøgelsen viser at symbiosen vil give en positiv businesscase for de deltagende virksomheder, eller hvis symbiosen er en oplagt mulighed hvor der ikke er behov for en forundersøgelse, etableres symbiosen som et kommercielt samarbejde mellem to eller flere virksomheder. 5

6 5 IDENTIFIKATION OG OPSØGENDE ARBEJDE Før et ressourcetjek kan gennemføres og symbiosepotentialer identificeres, skal virksomheder med potentiale identificeres. Når virksomhederne er identificeret, skal der skabes kontakt, virksomheden skal informeres om mulighederne for og udbyttet ved en industriel symbiose og der skal indgås aftale om et virksomhedsbesøg, hvor virksomhedens ressourcestrømme gennemgås. I nogle tilfælde har virksomheder på egen hånd stiftet bekendtskab med symbiosetankegangen og opsøger selv en af aktørerne. I andre tilfælde vil de lokale aktører have så tætte relationer til virksomheden, at det er mest hensigtsmæssigt, at de tager den første kontakt. I disse tilfælde vil processen kunne bevæge sig direkte til et ressourcetjek og en eventuel match making. Overordnet kan processen med identifikation og opsøgende arbejde beskrives som en sorteringsproces hvor et stort antal (delvist ukendte) virksomheder sorteres ned til et mindre antal kendte virksomheder der er udpeget som interessante i symbiosesammenhæng. 5.1 Identifikation af virksomheder med symbiosepotentialer I nogle områder vil en af de deltagende aktører (f.eks. den tekniske konsulent eller proces- og netværksmedarbejderen) have et stort lokalkendskab og eventuelt direkte relationer til virksomheder med symbiosepotentialer. Det forholder sig dog ofte sådan, at denne viden skal enten opdateres eller indhentes i dialog med centrale lokale aktører. Første skridt vil være at tage kontakt til og arrangere et indledende møde med repræsentanter for den lokale kommunes miljø- og erhvervsafdelinger. Miljøafdelingernes repræsentanter har et indgående kendskab til de lokale miljøforhold og som tilsynsmyndighed for en lang række virksomheder, har de ofte også indgående kendskab til forholdene hos områdets store virksomheder. Denne viden er meget nyttig i arbejdet med at identificere virksomheder med symbiosepotentialer. Repræsentanter for kommunernes erhvervsafdelinger er relevante at tage med i dialogen, da de også besidder viden om det lokale erhvervsliv og kan være gode kanaler til andre lokale erhvervsaktører som erhvervsråd, lokalafdelinger af brancheforeninger og lignende. Da industriel symbiose er med til at styrke konkurrenceevnen for de deltagende virksomheder, er arbejdet med at identificere og udvikle disse også relevant for den lokale vækst- og innovationsdagsorden. Overordnet foretages en grov sortering af det lokale områdes virksomheder baseret på udtræk fra diverse databaser (f.eks. det centrale virksomhedsregister), viden og data fra de lokale erhvervscentre, -råd og -klynger, samt erfaring og data fra energi- og forsyningsselskaber. Kontakten til de centrale lokale aktører skal både sikre, at aktuelle potentialer afdækkes i lokalmiljøet og at de lokale aktørers opbakning, kontaktflader og netværk står til rådighed for projektet i kontakten og dialogen med områdets virksomheder. Her spiller proces- og netværksmedarbejderen den centrale rolle, og den tekniske rådgiver deltager kun i nogle af delaktiviteterne, hvor den tekniske ekspertise er nødvendig. Det kan eksempelvis være i kontakt til forsyningsselskaber, der typisk er et vigtigt element i identifikationen af relevante virksomheder og i mange tilfælde også aktive deltagere i konkrete symbioser. Da forsyningsselskabet i sig selv er en potentiel symbiosepartner, og i andre tilfælde er en symbiosebærer, vil det typisk være en fordel, hvis både rådgiveren og procesog netværksmedarbejderen deltager i mødet med forsyningsselskaberne Forsyningsselskabernes direkte og indirekte roller i industriel symbiose Forsyningsselskaber er helt centrale aktører i arbejdet med at identificere og udvikle industrielle symbioser, både direkte og indirekte. Indirekte spiller forsyningsselskaber, som beskrevet ovenfor, en vigtig rolle i identificeringen af virksomheder med symbiosepotentialer på grund af deres kendskab til både lokale forhold og de lokale virksomheder, ligesom 6

7 forsyningsselskabernes lokale netværk og kontaktflader kan være til stor nytte for symbiosearbejdet. Forsyningsselskaber spiller dog meget ofte mere direkte roller i industrielle symbioser. En typisk direkte rolle er som bærere af symbioser ved at stille deres forsyningsnet, anlæg og kompetencer til rådighed for transport af en given materialestrøm. Forsyningsselskaber har dog ofte også potentialer for selv at blive en symbiosepartner, da de håndterer og forbruger store mængder ressourcer og tit har særlige behov, der eventuelt kan dækkes gennem en industriel symbiose. Et klassisk eksempel, hvor en forsyningsvirksomhed kan indgå direkte som symbiosepartner, er ved nyttiggørelse af spildevandsslam til eks. biogasproduktion eller produktion af gødning. Et andet eksempel er hvor et forsyningsselskab modtager organiske restfraktioner til at booste biogasproduktionen i en rådnetank. 5.2 Opsøgende arbejde og rekruttering af virksomheder Når en virksomhed er identificeret som havende et muligt symbiosepotentiale, skal denne kontaktes og virksomheden skal informeres om mulighederne for, udbyttet ved og forudsætningerne for at indgå i en industriel symbiose. Proces- og netværksmedarbejderen forestår denne kontakt, der understøttes af et kort sæt informationsmaterialer, der kan fremsendes til virksomhederne og konkrete eksempler på symbioser og deres værdiskabelse for de deltagende virksomheder. Ideelt er disse eksempler både lokale og relevante for den konkrete virksomhed ved at være fra virksomheder i samme branche eller med sammenlignelige processer. Informationsmaterialet kan med fordel også udsendes i samarbejde med de relevante lokale aktører. Materialet kan også udsendes igennem lokale erhvervsnetværk og til særlige udvalgte grupper af virksomheder og lokale aktører. De skriftlige henvendelser skal følges op af en personlig telefonisk kontakt til virksomheden af netværks- og procesmedarbejderen, da dette erfaringsmæssigt sikrer en meget større tilslutning og samtidig etablerer en direkte dialog med virksomheden. Nøglen til at sikre virksomhedernes interesse og deltagelse i den videre proces ligger i at kunne synliggøre, såvel som sandsynliggøre, en positiv effekt ved en industriel symbiose. Dette gøres ved at fremhæve den mulige økonomiske gevinst og den positive miljøeffekt, der for virksomheden kan styrke den grønne profil samt forbedre bundlinjen. I løbet af denne proces kan der i nogle tilfælde allerede identificeres et muligt symbiosepotentiale, da virksomheden på egen hånd kan have overvejet, om en ressource kunne nyttiggøres bedre eller en råvare anskaffes smartere. Denne viden er vigtig at fastholde og kommunikere videre til de tekniske konsulenter, så den kan inddrages i arbejdet. 5.3 Gå-hjem og informationsmøder Der kan også planlægges og afholdes lokale eller regionale gå-hjem møder på passende steder med deltagelse af virksomheder, der i samarbejde med de lokale aktører er identificeret som havende eventuelle symbiosepotentialer. På gå-hjem møderne præsenteres virksomhederne for deres generelle muligheder for at indgå i industrielle symbiose og deres konkrete støttemuligheder i forhold til videre rådgivning og assistance. Konkrete cases fra dokumenterede symbioseprojekter bør danne baggrund for sandsynliggørelsen af de mulige resultater og positive indvirkning for virksomhedernes økonomi, konkurrenceevne og ressourceudnyttelse. På baggrund af disse møder og den direkte kontakt til udvalgte virksomheder, kan potentielle symbioser identificeres, og yderligere virksomheder rekrutteres til den videre proces med individuelle ressourcetjek. Et samarbejde kan også etableres med relevante brancheorganisationer og -netværk for at skabe opmærksomhed om og interesse for arrangementerne, herunder lokalafdelinger af f.eks. DI, Dansk Erhverv og IDA. 7

8 6 RESSOURCETJEKKET De individuelle ressourcetjek foregår ved besøg hos de enkelte virksomheder og har så vidt muligt deltagelse af både den tekniske konsulent og proces- og netværksmedarbejderen. I enkelte tilfælde, f.eks. hos store virksomheder med flere komplekse ressource- og energistrømme, kan der være behov for, at to tekniske konsulenter med målrettede kompetencer indenfor f.eks. både materialer og energi deltager. I samarbejde med en produktionschef, eller anden videns-person i virksomheden, gennemgås denne og en overordnet masse- og energibalance for virksomheden opstilles og undersøges. Virksomheden udpeger selv, vejledt af konsulenten, en medarbejder med stor viden om virksomhedens interne forhold til at deltage i ressourcetjekket. I gennemgangen af virksomhedens ressourcestrømme vil indgå bl.a.: Råvaretilgang Forskellige restfraktioner f.eks. - Bio / organiske restfraktioner - Plast - Træ og pap - Metaller - Jord, beton, andet fra bygge og anlægssektoren Varme og andre energi-flows Vand - Herunder mulighederne for at levere og / eller aftage sekundavand Køleforhold Spildevand På baggrund af de opstillede balancer og gennemgangen af virksomheden, undersøges potentialerne for at virksomheden modtager bi- og/eller reststrømme (herunder energi og vand) fra andre virksomheder og/eller leverer ressourcestrømme til andre virksomheder. I disse undersøgelser spiller energi- og forsyningsvirksomheder en afgørende rolle som potentielle bærere af energi- og/eller materialestrømme. Eksempelvis kan afstanden til det nærmeste fjernvarmenet være af afgørende betydning for mulighederne for at nyttiggøre overskudsvarme fra en given virksomhed. 6.1 Konsulenternes rolle Konsulenternes rolle i forbindelse med identifikationen af potentielle industrielle symbioser er overordnet at tilføre processen overblik, erfaring, kreativitet og nyskabelse. Identifikationen og udviklingen af symbiosen er et sammenspil mellem virksomhederne og konsulenterne, hvor der trækkes på konsulentens industri- og proceserfaringer, samt erfaringer med optimering af processer (i forhold til drift, input og output). Denne erfaring er essentiel, da produkter og processer ofte skal nytænkes for at fordre en øget genanvendelse og udnyttelse af alle de berørte ressourcer. Konsulenten skal kunne stille skæve spørgsmål, se på tværs af geografi, brancher, virksomheder, fag-grupper, afdelinger og processer, og ikke mindst hjælpe med at se og skabe forbindelser på tværs af disse grænser. 6.2 Virksomhedernes rolle Ud over at være vært for et besøg af den tekniske konsulent og proces- og netværksmedarbejderen i forbindelse med ressourcetjekket, spiller de enkelte virksomheders vidensog ressourcepersoner ofte en vigtig rolle i forhold til at identificere og udvikle industrielle symbioser. Først og fremmest er det hos disse medarbejdere, at den indgående kendskab til virksomheden, samt dens produkter og processer, findes. Det er denne viden, der skal bringes i spil, hvis alle potentialer skal afdækkes. Konkret data for forbrug af de forskellige ressourcer, driftstider, procesparametre og lignende er også bidrag til processen, der skal fremskaffes ved disse personers hjælp. I flere tilfælde er centrale aktører hos virksomhederne i sig selv kilder til gode ideer til en bedre nyttiggørelse af bestemte ressourcer, da de selv har gået med lignende overvejelser, men ikke har haft lejlighed eller det rette forum til at udvikle disse ideer. 8

9 Det er altså essentielt, at bringe virksomhedens egne kompetencer og egen viden i spil og inddrage dem aktivt i processen med at identificere, udvikle og etablere industrielle symbioser. En yderligere fordel ved en sådan inddragelse er, at de deltagende personer i udbredt grad bliver aktive ambassadører for symbiosetankegangen og på den måde hjælper med formidlingen til andre virksomheder i deres professionelle netværk. Det giver anledning til additionelle effekter af indsatsen. 7 MATCH MAKING Der skal to til tango og det skal der som minimum også til at indgå en industriel symbiose. En overskydende ressource skal have en modtager, før et samarbejde kan indgås og det kræver, at virksomheder, der hhv. ønsker at afsætte og modtage en ressource, kan matches. Tilgange til match making kan være enten individuel i form af direkte match making mellem (to eller flere) virksomheder eller kollektivt ved workshops eller mini-kurser med deltagelse af flere virksomheder. Overordnet skal konsulenterne facilitere dialogen mellem de forskellige aktører og sikre en udbredelse af løsningsrummet, så alle muligheder undersøges. De skal ligeledes bistå i evaluering af økonomiske, miljø- og ressourcemæssige, samt organisatoriske, muligheder og barrierer. Konsulenterne skal også stille forslag til hhv. at udnytte muligheder og nedbryde barrierer identificeret i løbet af processen. 7.1 Individuel match making På baggrund af de identificerede (overskydende) ressourcestrømme hos en enkelt virksomhed søges en partnervirksomhed, som ønsker at aftage den pågældende ressourcestrøm. Omvendt, hvis der hos en virksomhed er identificeret et forbrug af en konkret ressource, der eventuelt kunne findes i overskud hos en anden virksomhed, søges en afsætter af ressourcen. Viden om eksistensen af sådanne virksomheder kan enten komme fra allerede gennemførte ressourcetjek hos andre virksomheder, rådgiver eller proces- og netværksmedarbejdernes lokalkendskab, databaser over ressourcestrømme, som eksempelvis erhvervsstyrelsens ressourcetjekdatabase, eller kan skabes ved at gennemføre et strukturret detektivarbejde hvor der søges bredt efter en passende virksomhed. Først og fremmest er der et behov for at betragte de enkelte virksomheder og industrier i et helhedsorienteret perspektiv og som en del af et større økosystem, hvilket ofte kræver et andet perspektiv end det de fleste virksomheder typisk oplever sig selv i. I dette arbejde er et af nøgleelementerne de deltagende konsulenters erfaringsgrundlag og netværk, der kan hjælpe med at identificere en nyttig ressourcestrøm eller et passende forbrug. Samtidig er evnen til at tænke kreativt i forhold til ressourcers anvendelser et vigtigt element. Det kan eksempelvis være nødvendigt at tage udgangspunkt i en ressources fysiske eller kemiske egenskaber og herfra forsøge at identificere, hvordan disse kan nyttiggøres. Det er konsulenternes tekniske og procesmæssige indsigt og erfaring, der i samspil med virksomhedernes konkrete viden om deres egne forhold, der gør det muligt at se virksomhedens produkter eller processer i de nødvendige perspektiver og (eksterne) sammenhænge, der skal til for at identificere potentielle industrielle symbioser. 7.2 Match making gennem workshops og mini-kurser Der kan også arrangeres workshops eller mini-kurser for virksomheder, der enten allerede har deltaget i gå-hjem møder, modtaget et ressourcetjek eller selv identificeret et potentiale for udviklingen af industrielle symbioser. Et eksempel på et match making arrangement der har karakter af en workshop eller lignende er de tidligere omtalte symbioseuddannelser der i flere tilfælde har ført til at konkrete symbiosesamarbejder er blevet identificeret og efterfølgende videreudviklet til etablerede symbiosesamarbejder. 9

10 Formålet med disse workshops / mini-kurser er både at facilitere match making imellem de forskellige virksomheder og at inddrage virksomhederne aktivt i at afdække potentielle samarbejder og symbiosemuligheder. Det er samtidig formålet at fremme erfaringsudveksling, læring og kompetenceopbygning blandt virksomhederne i regionen. For at sikre det fulde udbytte af denne slags aktiviteter for såvel deltagere som arrangører, er det vigtigt, at de tilrettelægges og faciliteres af personer med erfaring i kreative, åbne ideprocesser. Formålet er at nedbryde eventuelle interdisciplinære grænser, inddrage de enkelte deltageres erfaringer, kompetencer og særlige viden, skabe fælles referencerammer og facilitere en åben dialog om de enkelte virksomheders behov og muligheder. Et yderligere tiltag for at fremme symbioser er muligheden for at arrangere branche eller proces- / pro-duktspecifikke workshops, hvor der fokuseres enten på en bestemt branche eller en bestemt type proces eller produkts særlige muligheder og udfordringer i forhold til at indgå industrielle symbioser. Disse kan med fordel afholdes tværregionalt med en åben invitation til alle virksomheder i den relevante branche eller med den relevante ressource. Her vil et samarbejde med den aktuelle brancheorganisation være til stor fordel. 7.3 Sandsynliggørelse af effekt Hvis virksomheder skal bruge ressourcer på at udvikle et symbioseprojekt, er det afgørende, at de finder det sandsynligt, at et sådant samarbejde har en gavnlig økonomisk og miljømæssigt effekt. Først og fremmest skal den positive økonomiske effekt af en symbiose sandsynliggøres, før virksomheder ønsker at arbejde frem imod en etablering. Dette gøres ved opstille overslag over etablerings- og driftsomkostninger ved en potentiel symbiose og holde disse op imod den forventede besparelse eller indtjening for at vurdere faktorer som tilbagebetalingstid for investeringer og forrentning af den investerede kapital. Effekten i form af ressourcebesparelser og positiv indvirkning på miljøet regnes i forhold til det nuværende energi- og ressourceforbrug. Effekten kan yderligere sandsynliggøres i kontekst af eksempelvis: Graden af varmegenvinding Spildevandsrensning og nedbringelse af behovet for vandafledning / rensning Nedbringelse i forbruget af primær energi, vand og virgine materiale For virksomheder med et stort fokus på miljøet, eller overfor deltagende myndigheder, kan det være en fordel også at gøre effekten op i forhold til klassiske miljøparametre såsom: Udledning af CO 2 (eller CO 2 -ækvivalenter) N- og P-udledning Energibesparelser og forbrug i kwh m 3 råvand sparet Udnyttelse af organisk materiale Øvrige relevante miljøparametre i forhold til Regeringens ressourcestrategi Overordnet er sandsynliggørelsen af den forventede effekt af en etableret industriel symbiose en af hjørnestenene i den tekniske konsulents arbejde, da den er et af de afgørende elementer i virksomhedens beslutningsgrundlag for eller imod at igangsætte konkrete aktiviteter frem mod en eventuel etablering af symbiosen. 7.4 Gensidig fordel af symbioser Det potentielle økonomiske udbytte af en industriel symbiose skal fordeles mellem symbiosepartnerne. Hvordan denne gevinst deles, er op til de deltagende parter i symbiosen, men der bør tilstræbes en stor grad af symmetri i det endelige aftaleforhold. Generelt må man forvente, at den partner der har de største omkostninger i forbindelse med indgåelsen af symbiose, eksempelvis i form af høje investeringsomkostninger, også har det største udbytte, da det er denne partner, der bærer den største del af risikoen. Der kan dog også tænkes tilfælde, hvor en virksomhed identificerer et højværdi restprodukt, som flere aktører ønsker at aftage. I dette tilfælde kan virksomheden handle med den overskydende ressource, så udbyttet for afsætteren maksimeres indenfor de rammer, de modtagende virksomheder er villige til at betale. 10

11 7.5 Direkte relationer En af kilderne til et positivt udbytte for alle symbiosepartnerne er, at der skabes mere direkte forsynings-kæder og relationer mellem producent og aftager af en given restfraktion. I flere tilfælde kan en tredje-partsformidler helt skæres ud af forsyningskæden, hvis et direkte link kan etableres imellem to virksomheder, der hhv. ønsker at afsætte og modtage en given restfraktion. Dette vil være til økonomisk og eventuel og miljømæssig fordel. 7.6 Behov for innovation og iværksætteri Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at finde nye, innovative måder at håndtere og behandle en rest-fraktion, før den kan give værdi som en ny råvare. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at iværksætte et helt nyt virksomhedsinitiativ for at opnå den optimale nyttiggørelse af en bestemt ressource. 8 FORUNDERSØGELSE Før et match kan udvikle sig til et konkret symbioseprojekt, skal der skabes et beslutningsgrundlag, der beskriver effekten af og forudsætningerne for symbiosen for beslutningstagerne i de deltagende virksomheder. I mange tilfælde vil en symbiose kræve, at der findes og etableres en teknisk løsning før, at den aktuelle ressource kan nyttiggøres. Det kan eksempelvis også være nødvendigt, at indgå en bindende aftale om udveksling af ressourcen, undersøge samtidigheden af produktionen og forbruget af ressourcen eller klarlægge andre faktorer, der er udenfor de deltagende virksomheders kompetencer at undersøge. Det kan betyde, at der hos virksomhederne kan være et yderligere behov for ekstern bistand i form af teknisk, finansiel eller juridisk rådgivning. For at strukturere de nødvendige undersøgelser før beslutningsgrundlaget er på plads udvikles en hand-lingsplan for forundersøgelsen. 8.1 Udarbejdelse af handlingsplaner Handlingsplanen er virksomhedens værktøj til at skabe det fornødne beslutningsgrundlag i forhold til at etablere symbiosen. Handlingsplanen skal medtage de nødvendige undersøgelser af teknisk, finansiel og juridisk karakter, der skal foretages, før effekten miljømæssigt og økonomisk af en etableret symbiose kan tilstrækkeligt fastlægges. Disse undersøgelser kan være meget forskellige og afhænger bl.a. meget af den enkelte symbiose og de deltagende virksomheder. Handlingsplanen skal som minimum beskrive, hvilke emner der skal undersøges og hvem der foretager disse undersøgelser, fastlægge forudsætninger og tidsrammen for undersøgelsen og estimere et budget for omkostningerne ved undersøgelsen. Overordnet udarbejdes handlingsplanerne i et samarbejde mellem den tekniske konsulent, netværks- og procesmedarbejderen, de deltagende virksomheder og de relevante lokale aktører såsom repræsentanter fra kommunens miljøafdeling. Deltagelse af miljømyndighederne sikrer at alle relevante parametre, der skal afdækkes før en eventuel miljøtilladelse kan gives, er medtaget i forundersøgelsen. Konsulenternes roller i disse forundersøgelser kan variere meget og blandt andet være at belyse eventuelle nye forretningsmodeller, foreslå og designe nødvendige justeringer og optimeringer af anlæg og faciliteter, afklare eventuelle afgiftsmæssige og andre økonomiske hensyn, samt assistere etableringen af den rette organisering af de nye partnerskaber. 8.2 Bistand til udarbejdelser af ansøgninger I nogle tilfælde ønsker en virksomhed selv at finansiere eventuelle forundersøgelser, mens det i andre af forskellige årsager kan være nødvendigt at søge supplerende midler. Hvis der af en eller anden årsag er behov for at søge sådanne midler, kan det være nødvendigt at supportere virksomhederne med sparring og assistance i udarbejdelsen af ansøgningen. Her kan aktørerne trække på konkrete erfaringer fra tidligere projekter og ansøgninger om supplerende midler for at sikre et så højt udbytte som muligt fra disse ansøgninger. 11

12 9 BARRIERER 9.1 Lovgivningsmæssige barrierer Klassificeringen en af visse restfraktioner som affald, eller i værste tilfælde som farligt affald, kan betyde, at disse fraktioner ikke kan nyttiggøres, da det udelukkende er godkendte affaldstransportører og affaldsbehandlere, der hhv. må transportere og håndtere dette affald. Varmeforsyningsloven, arealudlæg, begrænsende lokalplaner og lignende regulering kan også være med til at skabe barrierer for industrielle symbioser. Gældende miljølovgivning, og særligt tolkningen af denne, kan også være en væsentlig barriere for etableringen af en industriel symbiose, da det kan vise sig for omkostningsfuldt, eller hel umuligt, at opnå de fornødne tilladelser. Der findes mange yderligere eksempler på, hvordan lovgivningsmæssige forhold kan være en barriere for etableringen af industrielle symbioser, hvilket også er afspejlet i, at der er taget flere forskellige initiativer til identificere og overkomme disse barrierer, eksempelvis i form af regelforenkling. 9.2 Skatter og afgifter En væsentlig barriere for etableringen af industrielle symbioser er skatter og afgifter. Dette kan komme til udtryk i et væld af forskellige situationer. Eksempelvis er der set flere tilfælde, hvor en stor energiressource i form af overskudsvarme ikke kan nyttiggøres rentabelt, da alternativet, flisfyret fjernvarme, er afgiftsfritaget frem til Der kan dermed ikke leveres varme til en pris, der ligger under substitutionsprisen. Fjernvarmeselskabet er derfor ifølge varmeforsyningsloven forpligtet til at vælge overskudsvarmen fra til fordel for den billigere flisvarme, hvis en sådan kapacitet er installeret / tilgængelig og ikke fuldt udnyttet. Afgifter på overskudsvarme bliver meget ofte også oplevet som en barriere hos potentielle symbiosepartnere. Da varmen, der forbruges til et givent formål, under alle omstændigheder vil være pålagt en sammenlignelig afgift, er disse afgifter dog kun reelt en barriere, hvis besparelsen i energiforbruget ikke modsvarer den investering der er nødvendig for at nyttiggøre overskudsvarmen. Kompleksiteten i afgiftsstrukturerne er desuden i sig selv en barriere, da mange virksomheder oplever disse som fuldstændigt uigennemskuelige og derfor ikke vil give sig i kast med en udredning af de konkrete forhold. 9.3 Tekniske forhold Forskellige tekniske forhold kan være barrierer for at en given overskydende ressource kan nyttiggøres til økonomisk fordel for de involverede partnere. Det kan eksempelvis være mulighederne for at udnytte overskudsvarme, hvor energimængderne er store, men temperaturen er for lav til at nyttiggøre rentabelt i den tænkte anvendelse. Et andet, og meget typisk eksempel, er afstanden mellem afsætter og modtager af en given overskydende ressource. Det gør sig eksempelvis gældende ved industrielle symbioser omhandlende sekundavand da etablering af den fornødne infrastruktur til at transportere vandet fra afsætter til modtager kan være meget omkostningsfuld over store afstande da der skal nedgraves rør, etableres pumpestationer og meget andet. Ved udnyttelse af overskudsvarme er samme barriere også aktuel. Her er det i langt de fleste tilfælde nødvendigt, at modtageren af den overskydende energi ligger i umiddelbar nærhed af afsætteren, enten i form af en nabovirksomhed, der aftager varmen direkte eller i form af et nærliggende fjernvarmenet, der kan fungere som symbiosebærer. Årsagen er, at det er behæftet med store omkostninger at etablere den nødvendige infrastruktur for at transportere energien og at der er et relativt stort tab ved transmission af varme. 12

13 Afstanden er også en begrænsende faktor, når materialer nyttiggøres, da logistik og transportomkostninger hurtigt bliver dominerende, særligt ved store tonnager af materialer af relativt lav værdi. Eksempelvis skal husdyrgødning og lignende fraktioner opkoncentreres, hvis de skal transporteres mere end typisk 15 km til nyttiggørelse i et biogasanlæg, og selv her er økonomien stærkt afhængig af at omkostningerne til transporten og opkoncentrationen kan reduceres. 9.4 Sikkerhed /forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed er for langt de fleste virksomheder et helt centralt behov. Der kan dog være tvivl om denne, når hovedparten eller hele forsyningen af en bestemt ressource foregår gennem en industriel symbiose. Produktionsstop, omlægninger i produktionen eller, i værste tilfælde ophør af produktionen hos afsættervirksomheden kan føre til, at ressourcen ikke længere er tilgængelig for modtagervirksomheden. Det er derfor nødvendigt at aftalen imellem symbiosepartnerne tager hensyn til varigheden af leverancen eller at der etableres en alternativ forsyning f.eks. i kraft af en tilstrækkelig reservekapacitet. Hvis den pågældende ressource er en almindeligt handlet vare med et stort udbud, vil denne barriere ikke være væsentlig, da en alternativ forsyning kan sikres gennem markedet. 9.5 (Bindende) aftaleforhold For at sikre forsyningssikkerheden kan en modtagervirksomhed føle sig nødsaget til at kræve et bindende aftaleforhold med afsættervirksomheden. Hvis afsættervirksomheden af en eller anden årsag ikke kan tilgå en sådan aftale, kan det betyde at symbiosen ikke kan realiseres. 9.6 Samtidighed af produktion og forbrug For at en overskydende ressource kan nyttiggøres, er det nødvendigt med en hvis samtidighed mellem produktionen og forbruget af ressourcen. Ved udnyttelse af overskudsvarme eller køling er dette af særlig stor betydning, da en manglende samtidighed mellem produktionen af overskudsvarmen hos afsætteren og varmebehovet hos modtagere kan betyde store omkostninger til etablering af bufferkapacitet - en investering der kan gøre projektet urentabelt. I forhold til materialesymbioser er behovet for samtidighed afhængig af mulighederne for og omkostninger ved at oplagre materialerne. Nogle materialer er lagerstabile over flere år, eller endda længere, mens andre meget hurtigt nedbrydes og mister deres værdi. Andre materialer stiller store krav til opbevaringen og det kan i disse tilfælde betyde, at ressourcen ikke kan nyttiggøres. 9.7 Manglende symmetri i aftaleforhold Hvis ikke en tilstrækkelig symmetrisk aftale kan indgås, hvor alle partneres interesser så vidt muligt tilgodeses og eventuelle omkostninger, direkte og indirekte, medregnes kan det betyde, at en symbiose ikke kan indgås. Det er op til den enkelte symbiosepartner, at afgøre hvorvidt aftaleforholdene er tilstrækkeligt fordelagtige til, at en aftale kan tilgås. En ekstern rådgiver eller facilitator kan være med til at formidle processen og sikre at et tilstrækkeligt symmetrisk aftaleforhold opnås. 10 KONKLUSSION Industrielle symbioser har store potentialer for både at øge ressourceeffektiviteten, styrke konkurrenceevnen og skabe væsentlige miljøgevinster for såvel virksomheder som samfundet. Indfrielse af dette potentiale skal ske i et samarbejde mellem virksomheder, centrale lokale og regionale aktører, offentligt-private partnerskaber og eksperter samt facilitatorer. Udgangspunktet for dette arbejde er en metode, der har været udviklet i praksis og i stigende grad også interesserer den akademiske verden. 13

14 Lokale, regionale og nationale aktører forsætter med at drive udviklingen frem og i takt med, at private virksomheder ser værdien af industrielle symbioser, identificeres og udvikles flere og flere projekter, mens der skabes grøn vækst og nye grønne arbejdspladser. Metodebeskrivelsen er udarbejdet af NIRAS A/S ved: Erik C. Wormslev, Camilla Tang og Christian Eriksen. for Kalundborg Symbiosis Center. 14