Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning"

Transkript

1 Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning Af: Mikkel Nedergaard Fig. 1. Minerydning på bjergskråning ved Kabul, Afghanistan. Foto: Charlotte Østervang

2

3 Der er i de seneste år kommet et øget fokus på, hvad befolkningen herhjemme og i andre europæiske lande får for de skattekroner, der går til humanitærbistand. Hvad er effekten af de humanitære projekter? Støtten, der går til humanitær minerydning, er ingen undtagelse. Også her bliver både formål med støtten og effekten af den diskuteret og kædet sammen med en debat om, hvordan effekten af minerydning egentlig kan måles? Det handler i høj grad om at se på samspillet mellem mennesker og den jord, som omgiver dem, og derfor er man som geograf vel rustet til at se på effekten af minerydning. 30 TEMA // Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning Humanitær minerydning Humanitær minerydning er en stor forretning. Hele 3,7 milliarder danske kroner blev i 2013 givet til minerydningsaktiviteter, heraf 60 millioner fra det danske udenrigsministerium, med Afghanistan, som det land der modtog mest (se Mens formålet med minerydning synes åbenlyst; at forbedre sikkerheden for børn, kvinder og mænd og minimere risikoen for ulykker med lemlæstelse eller død til følge, så er det alligevel i dag til debat i mange af de lande, der støtter minerydningen. Et ønske om at koble humanitærbistand generelt til fattigdomsreduktion og stabilisering, samt et større fokus på værdi for pengene har fået diskussionen i den humanitære minerydningssektor til at bevæge sig væk fra et snævert fokus på antallet af kvadratmeter land ryddet for landminer og henimod, hvad minerydning gør af gavn i forhold til den samfundsmæssige udvikling. Det betyder også, at metoderne til at måle effekten af minerydning må være i stand til at indfange mere end de umiddelbare resultater, som for eksempel antallet af destruerede anti-personel miner og fremadrettet også tage hensyn til, hvordan brugen af land ændrer sig lokalt som følge af minerydning, og hvilken effekt det har på lokale familier. Lady Diana og Minekonventionen I starten af halvfemserne oplever minerydning, drevet af humanitære NGO er, en kraftig vækst som følge af den internationale kampagne mod landminer. Kampagnen, som viser sig at være uhyre succesfuld, får Prinsessen af Wales, Lady Diana, som fortaler og det giver medvind. I 1997 kulminerer det i Oslo med oprettelsen af Ottawa Konventionen, eller Minekonventionen som den kaldes, om at forbyde brug, oplagring, produktion og distribution af anti-personelminer. Når det er relevant at nævne her, så er det, fordi Konventionen, som binder stater til at starte et meget bekosteligt arbejde med at finde og destruere landminer, også giver de mest landmine-forurenede lande mulighed for at bede andre lande, der har underskrevet konventionen om hjælp. Denne hjælp bliver som oftest givet som humanitær eller nedrustningsbistand mellem vestlige lande og udviklingslande og konfliktramte lande, som blandt andre Afghanistan, Irak, Sri Lanka, Uganda, Sydsudan og Angola. I dag har 161 lande underskrevet konventionen, herunder Danmark, der med rydningen af de sidste tyske miner på Skallingen i juli 2012, lidt forsinket, lever op til vores konventionsforpligtelser. Arbejdet udføres både af kommercielle firmaer som f.eks. G4S, af militærenheder i de påvirkede lande, eller, som artiklen her har fokus på, af humanitære NGO er. Herhjemme er det f.eks. Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp, hvor forfatteren arbejder, der med støtte fra både de danske, svenske og norske regeringer, EU og en række andre lande udfører minerydningsarbejde. Humanitær minerydning adskiller sig fra kommerciel minerydning ved, at der ikke skal skabes profit, og at der som oftest indgår oplysningsaktiviteter til lokalbefolkningen om faren ved landminer sideløbende med selve rydningen. Derudover indgår der støtte til mineofre, kampagnearbejde og støtte til at opbygge nationale kapaciteter til at rydde miner, de steder der er behov for det. Regeringernes finansielle støtte til humanitær minerydning har været og er forsat langt overvejende bundet op på konventionsforpligtelserne, som siger, at alle miner skal være fjernet og destrueret, før et land kan erklære sig minefrit. Det betyder derfor også,

4 Fig. 2. Kvinder og børn oplyses om risikoerne ved miner af kvindelige hjælpearbejdere, Afghanistan. Foto: Charlotte Østervang at bevillingerne, især i det første årti efter konventionen trådte i kraft, blev indgået med krav om opnåelse af kvantitative mål såsom antallet af miner fundet, fjernet og destrueret og arealstørrelsen af land, som blev ryddet til civilt og evt. kommercielt brug efter at have været erklæret et ikke brugbart landområde på grund af minefarer. Antallet af ulykker med miner var og er ligeledes en typisk målsætning i kontrakterne mellem humanitære minerydnings NGO er og udenrigsministerier og regeringer, som bevilger midlerne. Den lokale brugbarhed af det landområde, der bliver ryddet, spiller i første omgang kun en mindre rolle i forhold til prioriteringen af, hvilket land der skal ryddes først. Landmineforurenede områder tæt ved beboelse, skoler eller på områder, som på anden måde udgør en vedblivende fare for lokalbefolkningen, ofte målt ud fra antallet af registrerede ulykker, bliver først prioriteret. Men andre interesser, som f.eks. politiske og økonomiske, spiller ofte en indirekte rolle på prioriteringen. I 2013 er antallet af ulykker på verdensplan nede på 3628 Det er et fald på 60 procent fra 1999, hvor tallet for første gang er registreret af Landmine Monitor. I 2013 er antallet af ulykker på verdensplan nede på Det er et fald på 60 procent fra 1999, hvor tallet for første gang er registreret af Landmine Monitor. Det kan selvfølgelig siges at være 3628 for mange, men det vidner også om en succesfuld kampagne, og at mange af de steder, hvor miner har udgjort en betydelig fare, er ved at være ryddet. Det har givet en vis træghed i nogle regeringers interesse i Konventionens målsætninger. Denne udvikling er sket samtidig med, at der fra donorlandenes side er begyndt at komme andre prioriteter ind i grundlaget for den humanitære bistand. Konventionsforpligtelsen vedbliver, men nu kommer der blot andre krav til. I løbet af 2000 erne er der især fra den britiske regerings side, som er en vigtig aktør i støtten til minerydning, kommet et langt større fokus på, hvad humantær minerydning kan bidrage med til samfundsopbygning, stabilisering af konfliktramte lande og fattigdomsbekæmpelse. Det kræver derfor en anden form for prioritering af de områder, der skal ryddes, hvis målsætningen er 31 TEMA // Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning

5 Fig. 3. Afghansk dreng der har mistet benet ved landmineulykke. Foto: Charlotte Østervang

6 at få mest social og samfundsøkonomisk værdi for pengene. og det kræver, at der kan føres et bevis for, at minerydning bidrager til netop det formål. For hvis minerydning blot er en teknisk løsning på et teknisk problem, med tvivlsom samfundsmæssig effekt, hvorfor skal man så støtte det med humanitære midler? Virker det? Den øgede interesse for den socioøkonomiske effekt, har i løbet af de sidste ti år givet anledning til mange forskellige initiativer i den humanitære minerydningssektor, som bedre sætter NGO er og nationale myndigheder i stand til at dokumentere sektorens bidrag til socioøkonomisk udvikling (Nedergaard, 2014). Det kan f.eks. være i forhold til landbrugsudbytte, fødevaresikkerhed eller muligheder for genbosættelse. De humanitære NGO er bruger derfor ofte en del ressourcer på at forsøge at dokumentere resultater og effekter af deres arbejde. Minerydning er en meget langsomlig proces, og NGO erne er ofte i de samme landsbyer og områder i mange år, hvilket kan give en stor lokal indsigt og kendskab. Derfor har NGO erne ofte mulighed for at indsamle kvalitativt datamateriale, som kan give anledningen til en tæt og detaljeret beskrivelse af effekten af minerydningen for lokalbefolkningen. Til at indsamle data bruges ofte en række klassiske feltmetoder som fokusgruppeinterviews, dybdeinterviews og spørgeskemaundersøgelser. Selve undersøgelsesdesignene er ofte simple, men flere NGO er gør brug af triangulering af dataet samt før og efter undersøgelser for på den måde at komme frem til en mere kvalificeret viden. Et eksempel på den lokale effekt af minerydning i Afghanistan Minerydningsorganisationer gør ofte meget ud af lokalbefolkningens oplevelse af sikkerhed og det med rette. I de beboede områder, som er forurenet med miner, er der ofte en frygt i befolkningen for at opleve ulykker. Når snakken falder på de forhindringer, der opstår ved at leve med miner på sin mark eller i lokalområdet, tegner der sig det billede at særligt kvinder, som det første nævner frygten for, at mænd eller børn skal opleve en landmineulykke. Det skyldes forskellige faktorer. Et er at ingen ønsker, at deres børn skal komme ud for en ulykke, men i Afghanistan er det også begrundet i, at børn på landet kan have opgaver med at vogte geder eller kvæg, hvilket kan bringe dem Til at indsamle data bruges ofte en række klassiske feltmetoder som fokusgruppeinterviews, dybdeinterviews og spørgeskemaundersøgelser i nærheden af marginaljorde, som grundet en ringe økonomisk værdi ikke er ryddet endnu men alligevel anvendes til græsning. Dertil kommer at kvinder i det afghanske samfund ikke altid har samme adgang til information som mænd og derfor ikke har et helt reelt billede af risikoen for at opleve mineulykker. I 2013 var der 34 ulykker med miner i Afghanistan, som er et af de mest mine-forurenede lande i verden. Her bor der tæt ved 30 millioner mennesker. Frygten for at opleve en landmine-ulykke stemmer derfor ikke nødvendigvis overvens med den reelle fare. Minerydningsorganisationer lægger derfor vægt på en grundig oplysning af lokalbefolkningen om de landområder, som potentielt kan være forurenet med landminer og ueksploderet ammunition. En interessant bemærkning er, at det ikke altid er effekten af oplysningsaktiviteterne, at de mindsker oplevelsen af frygt for mineulykker blandt kvinder. Faktisk viste et studie lavet i Sri Lanka det stik modsatte (Goldsworthy et al., 2012). Øget oplysning medførte større frygt blandt lokalbefolkningen, hvilket kan medføre negative konsekvenser, både i forhold til psykisk velvære, men også i forhold til en socioøkonomisk effekt, hvis kvinderne af frygt for ulykker afstår fra at bruge landet. Mændene i Afghanistan bekymrer sig mindre om ulykker og mere om muligheden for bedre at udnytte potentialet af landbrugsjorden. I muligheden for at bruge jorden spiller det ind, at landminerne ofte har ligget i jorden gennem mange år, før de bliver ryddet. Forureningen i Afghanistan stammer i nogen af de områder NGO erne arbejder fra krigen mellem Afghanistan og det tidligere Sovjetunionen i 80erne. Vind og vejr har derfor haft rig mulighed for at flytte rundt på minerne og i nogle tilfælde begrave dem dybere end de oprindeligt var lagt. Det betyder, at minerne ikke altid kan ses, men nogen gange først opdages når der bruges tungere landbrugsredskaber som eksempelvis en plov. Dette kan betyde en forståelig tilbageholdenhed ved at præparere landbrugsjorden til andet end eksempelvis græsning de steder, hvor der er mistanke om miner eller andet ueksploderet ammunition. Nogle gange er end ikke minerydning nok til at landbrugsjorden tages i brug igen. Ofte kræver det betydelige ressourcer for lokale bønder at genetablere marker på jord, der har ligget ufrivillig brak i årtier. Vandingssystemer skal genetableres, og der skal investeres tid og kræfter i at præparere jorden. Det kræver også, at de familiemedlemmer, der flygtede mens 33 TEMA // Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning

7 Fig. 4. Tidligere slagmark tæt ved Bagram luftbase tilplantet med korn efter minerydning. Foto: Mikkel Nedergaard 34 TEMA // Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning krigen stod på, skal vælge at vende tilbage til familiens landbrugsjord og genoptage et liv på landet efter, at de måske har fået tilpasset deres præferencer til et liv i byen. Dernæst er der muligheden for, at de ikke kan bevise deres krav på jorden eller af andre årsager ikke kan få adgang til jorden. Der er eksempler på, at magtfulde grupper overtager de ryddede områder, hvor jorden stiger i værdi, så snart minerne er fjernet. Andre gange er spørgsmålet om der overhovedet er et land-knaphedsproblem, de steder der ryddes? Som oftest oplever NGO erne, at jorden dyrkes straks efter at den ryddet såfremt det passer med så-sæsonen for de afgrøder, der skal dyrkes. Men det er ikke altid. En forbedret fødevaresikkerhed for lokalbefolkningen kommer derfor ikke som en direkte afledt effekt af rydning af landminer. Der er mange faktorer, som har indflydelse på effekten af et minerydningsprojekt. Det må der derfor tages højde for, når den socioøkonomiske effekt skal måles. Metoderne til debat Omend der er få videnskabelige studier af den lokale socioøkonomiske effekt af minerydning, så synes der ikke at være så stor tvivl om, hvorvidt minerydning har en positiv socioøkonomisk effekt lokalt. Spørgsmålet er langt mere vanskeligt, når det skal vurderes regionalt eller nationalt. Det kræver større studier at se på, hvordan minerydning bidrager til den samfundsøkonomiske udvikling på regional og nationalt plan. Netop sådan nogle studier er der lavet i Afghanistan, hvilket har givet anledning til både mere viden om landminerydningens effekt, men også debat om brugen af metoder til måling af denne. Paterson et al. (2013) sammenligner to større undersøgelser, som kommer frem til den samme konklusion, at rydningen har haft en væsentlig samfundsøkonomisk betydning i forhold til projektudgifterne, dog med hver deres årsags- og virkningsforklaring. Det ene studie tilskriver en øget mulighed for kvægdrift størst økonomisk værdi, mens det andet studie vægter muligheden for øget kornproduktion. Det reelle billede er langt mere komplekst, da landbrugssystemet i Afghanistan i de undersøgte områder baserede sig på integreret brug, hvor kvægdrift og korndyrkning er gensidigt afhængige. Det kan derfor give problemer, hvis sådanne større studier alene ligger til grund for prioriteringen af, hvilket land der ryddes, hvis man rydder for at opnå størst samfundsøkonomisk effekt, og på denne måde overser de lokale forhold og dyrkningssystemer, der er med til at sikre lokalbefolkningens levebrød. Det lokale perspektiv kan derfor have afgørende betydning for at forstå effekten af minerydningen. I dag efterspørger regeringerne i lande, der støtter

8 minerydningen mere videnskabeligt funderet viden om effekten af hjælpeprogrammerne. NGO ernes egne monitoreringssystemer og projektevalueringer kan påpege de forskellige faktorer og muligheder for typer af effekter, men de bliver sjældnere accepteret som videnskabelig dokumentation af virkningen af projekterne. Kritikken går som oftest på, at datamaterialet, som f.eks. antallet af respondenter i spørgeskemaundersøgelserne, er for lille. Selvom der ikke er en gylden standard for, hvordan effekt kan vurderes, har især undersøgelser, der gør brug af tilfældig udvælgelse af deltagerne i undersøgelsen og kontrolgrupper, mange regeringskontores gunst. Det er naturligvis en noget anden etisk og praktisk udfordring af føre kontrol med forskellige landsbyer eller befolkningsgrupper i konfliktramte områder i DR Congo og Somalia end det er med befolkningsgrupper i Danmark eller USA ikke desto mindre har randomiserede kontrollerede forsøg, som de kaldes, hurtigt vundet indpas og ofte ses disse undersøgelser som den sikreste måde at fremkomme med viden om effekten af forskellige humanitære projekter, herunder også minerydning. Der er stadig mange humanitære indsatsområder, hvor man ikke har nok viden om, hvad der virker og hvad der gavner mest. Men faren er, at vægtningen af undersøgelser, der gør brug af eksperimentelle design, gør produktion af viden til noget, som kun de meget store NGO er kan deltage i, og at det samtidig forstærker en tendens til at se bort fra den viden, der er skabt ved evaluering på projekt- og lokalt niveau. Det politiske skift i begrundelsen for at støtte rydningen af landminer har været medvirkende til at sætte et større fokus på den socioøkonomiske effekt af minerydningen. Det har samtidig skabt en debat Temaer til undervisningen: F.eks. til gruppearbejde i kl. og på stx. Hvilke hindringer for hverdagslivet tror du det giver for befolkningen på landet i Afghanistan, at der kan være minefelter og ueksploderet ammunition på markerne? Hvilken effekt synes I er den vigtigste? Er det den psykologiske effekt (f.eks. frygten for mineulykker)? Eller er det den socio-økonomiske effekt (f.eks. udbytte ved at have mere land tilgængeligt til at dyrke afgrøder)? Eller er det noget helt tredje? Overvej hvad henholdsvis en landejer, landlejer, mand, kvinde eller barn vil få ud af landminerydningen. Hvilke ressourcer skal lokalbefolkningen have adgang til for at udnytte mere landbrugsjord efter landminerne er fjernet? om metoderne til at måle effekt. Afslutningsvis er det værd at minde om, at effekten af minerydning nødvendigvis afhænger af øjnene, der ser. Den betydning som fraværet af frygt for at opleve mineulykker har for kvinderne i Afghanistan indfanges ikke nødvendigvis gennem samfundsøkonomiske målsætninger eller gennem opfyldelse af minekonventionens målsætning om rydning af alle landmine. Det er ikke desto mindre en vigtig viden for at forstå den oplevede lokale effekt af landminer. Kilder: Goldsworthy, Graeme et al (2012) Measuring the Psychosocial Impact of Mine Action: A mixed method approach, GICHD, Geneva Nedergaard, Mikkel (2014) Outcome Monitoring in Mine Action, Journal of ERW and Mine Action, 18:1, 7-11 Paterson, Ted et al. (2013) Landmines and Livelihoods in Afghanistan: Evaluating the Benefits of Mine Action, Journal of Peacebuilding & Development, 8:2, The Landmine and Cluster Munition Monitor: Den Internationale Kampagne mod Landminer: Forfatteren har tidligere arbejdet i Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed Danish Demining Group, og har i den forbindelse deltaget i dataindsamling om effekten af minerydningsarbejdet i lande som Irak, Afghanistan, Sydsudan, DR Congo, Vietnam, Cambodia og Sri Lanka. Artiklen er skrevet af: Mikkel Nedergaard Kulturgeograf fra Københavns Universitet Evalueringsrådgiver i Dansk Flygtningehjælps internationale afdeling. 35 TEMA // Metoder og politik i målingen af humanitær minerydning

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Ottowakonventionen ikke

Ottowakonventionen ikke - fordømmer brug, produktion, udvikling, anskaffelse og overførsel af antipersonel miner. - forbyder underskrivende stater at assistere eller opfordre andre til at engagere sig i aktiviteter der er forbudt

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Bliv erhvervspartner. og støt FLYGTNINGE i verdens brændpunkter. Foto: Claus Bjørn

Bliv erhvervspartner. og støt FLYGTNINGE i verdens brændpunkter. Foto: Claus Bjørn Bliv erhvervspartner og støt FLYGTNINGE Foto: Claus Bjørn og støt flygtninge 2 HVORFOR BLIVE I DANSK FLYGTNINGEHJÆLP? For 79 % af den danske befolkning er det af væsentlig betydning, når en virksomhed

Læs mere

FORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16

FORORD 5 VEJEN TIL MÅLENE 7 MÅL I VERDENS FATTIGSTE LANDE 9 MÅL I DANMARK 15 HER ARBEJDER VI 16 vores mål 2015 2018 REDAKTION MARIANNE LEMVIG THILDE MARIE SKAANNING DESIGN KIT HALDING FOTO Mike KolŐffel Mikkel Østergaard Peter Høvring Jonas heith Lønborg valgerdur hvidt Larsen Reuters FORORD 5 VEJEN

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

CAP CEN CERF DANDEC DCA DDA DDG DDR EC ECHO EUR ERW FAO GICHD HUM ICBL ICRC IDP IFRC IMAS IMSMA ITF MAG Consolidated Appeal Process European Committee for Standardisation Central Emergency Revolving Fund

Læs mere

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26

KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK. kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 KVINDER OG PIGER I KATASTROFER INDBLIK kvinder i katastrofer_indblik.indd 1 09/03/18 15:26 Indblik Kvinder og piger i katastrofer Ligestilling og kvinders deltagelse i økonomien og beslutningsprocesser

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Evaluering i en kompleks humanitær kontekst

Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver, Dansk Flygtningehjælp Page 1 Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2016 Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver Page

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge

ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge Side 1 af 6 ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge Af Simon Lessel 17. november 2017 kl. 6:40 Med en omsætning på næsten 2,9 milliarder indtager Dansk Flygtningehjælp førstepladsen på listen

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Det bedste i verden er håb

Det bedste i verden er håb Det bedste i verden er håb 1 I mit arbejde som generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp ser jeg, hvordan en lille håndsrækning kan ændre livet for verdens fattigste familier. Ofte har familiens ældste

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012

Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling

Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde. - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Dansk Flygtningehjælps Internationale Arbejde - Fra nødhjælp til langsigtet rehabilitering og udvikling Internationalt mandat (vedtaget 2004) Beskyttelse og fremme af varige løsninger på flygtninge- og

Læs mere

Huntingtons chorea som en hjernesygdom

Huntingtons chorea som en hjernesygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Knoglemarvstransplantation i Huntingtons chorea Knoglemarvstransplantation beskytter HC-mus mod

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?

Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Sophie Danneris Jensen, Post doc, Aalborg Universitet og Væksthuset Lea Egemose Grib, Projekt- og forskningskonsulent,

Læs mere

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30.

Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. Ministerens tale til Investordagen, Dansk Aktionærforenings årsdag kl. 13.00-13.30. [DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at komme og give mit besyv med på dansk aktionærforenings årsdag. Man

Læs mere

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne:

For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17. Stikprøve: Antal respondenter: Dataindsamlingsperiode: Vægtning: Om læsning af tabellerne: For: Mellemfolkeligt Samvirke 10-12-2014 Side 1 af 17 Stikprøve: Udtrukket blandt 16+ årige i DK Panelet Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 3: Ledsagelse og ud af matriklen

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 3: Ledsagelse og ud af matriklen Voksenhandicapundersøgelsen Tema 3: Ledsagelse og ud af matriklen 1 Voksenhandicapundersøgelsen 3:4 I juni måned 2011 gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse på voksenhandicapområdet blandt

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496.

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 10.10.2012 21012/2026(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-4 Michèle Striffler, (PE496.311v01-00) om EU's strategi for Afrikas Horn (21012/2026(INI)) AM\915399.doc PE497.861v01-00

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation

Asmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 8. nov. 2013 Solglimt på en grå og regnfuld onsdag

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 8. nov. 2013 Solglimt på en grå og regnfuld onsdag Solglimt på en grå og regnfuld onsdag 1 Merete hjælper børn og voksne hver dag, RØD gruppe er alvorlige og koncentrerede på én gang, Josephine fra 1. kigger ind på kontoret med en fin tegning, Daniel fra

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem

Voksenhandicapundersøgelsen. Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem Voksenhandicapundersøgelsen Tema 1: Valg af egen bolig og konflikter borgerne imellem 1 Voksenhandicapundersøgelsen 1:4 I juni måned 2011 gennemførte Socialpædagogerne en stor undersøgelse på voksenhandicapområdet

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER 2014 EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER -analyse af stipendier uddelt i januar og august 2014 Selvværd Trivsel Stipendier Rollemodel Optimisme Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus,

VENSKABSPROJEKT. Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, VENSKABSPROJEKT 14. APRIL 20153 Frivilligprojekt og støtte til de mest sårbare i det Sydlige Kaukasus, 2012-2018 Projektnummer 20340 Sydlige Kaukasus (Georgien, Armenien og Azerbaijan) Maria Gullestrup

Læs mere

Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv

Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv Vi eliminerer den største stopklods for dine investeringer dig selv De uvildige finansielle rådgivere kæmper en indædt kamp om at vinde kundernes gunst. Ifølge direktøren i Miranova, Rune Wagenitz, er

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Samfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København

Samfundsøkonomiske effekter ved flytning af European Medicines Agency (EMA) til København Center for al- og Turismeforskning er et center for anvendt forskning, der løfter analyse- og udviklingsopgaver samt forskningsprojekter med særligt fokus på yderområder. Centrets primære fokus er regional

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Fakta. Opmærksomhed på problemet

Fakta. Opmærksomhed på problemet Fakta - Det skønnes, at over 110 millioner aktive miner er spredt rundt om i 70 lande, og at et tilsvarende antal er på lager verden over, parat til at blive anvendt. - Hver måned bliver over 2.000 mennesker

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF).

Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 146 Offentligt Den 13. december 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmålene Q og S stillet af Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. Q: Vil ministeren redegøre

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Kerneopgaver Henrik Stevnsborg

Kerneopgaver Henrik Stevnsborg Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 59 Offentligt Kerneopgaver Henrik Stevnsborg Politiet skal opretholde tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Det siger Politiloven. Loven siger

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere