Benamputerede soldater
|
|
- Jonathan Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 side 12 fysioterapeuten nr. 8 maj 2010 Benamputerede soldater VIL gå igen AF: FAGLIG REDAKTØR VIBEKE PILMARK vp@fysio.dk FOTO: STINE LARSEN/ POLFOTO Soldaterne er ikke syge - de mangler bare arme og ben, siger fysioterapeut Karen Webèr, der er en del af Rigshospitalets amputationsteam.
2 side 13 Danske soldater fra Afghanistan, der har fået amputeret et eller begge ben, genoptrænes på Rigshospitalet. Hård fysisk træning og intensiv funktionstræning gør det muligt for de fleste af dem at komme til at gå med stok eller helt uden gangredskab S oldater, der kommer hjem fra Afghanistan med alvorlige skader, bliver behandlet og genoptrænet på Rigshospitalet. Soldaterne har typisk fået amputeret ben, arme og fingre, og der venter dem et langt genoptræningsforløb. Men soldaternes sammenhold, kampgejst og selvdisciplin er enestående og har ifølge fysioterapeut Karen Webèr stor betydning for, at de fleste af soldaterne ender med at klare sig rigtig godt på trods af et stort handicap. Karen Webèr, der har 40 års erfaring med behandling af patienter med komplicerede amputationsforløb, har for første gang set patienter, der har kunnet bevare styrken på det amputerede ben og dermed hurtigt har fået kræfter til at kunne klare sig med stok på trapper og leve en relativt aktiv tilværelse tidligt i forløbet. Erfaringerne med soldaterne kan bruges til genoptræning af andre patienter med amputationer, mener hun. DET VAR BESVÆRET VÆRD Jyllandsposten satte i marts måned fokus på behandling og genoptræning af de soldater, der var kommet hjem fra Afghanistan med omfattende skader. Avisen fulgte blandt andet soldaternes genoptræning hos fysioterapeuterne på Rigshospitalet og interviewede Karen Webèr, der er en del af det tværfaglige team, der behandler og genoptræner soldaterne. Den tværfaglige gruppe omkring soldaterne og soldaterne selv blev fulgt gennem et stykke tid, og selvom der var arbejde forbundet med at være i avisens søgelys, var det besværet værd, mener Karen Webèr. Vi ønskede at fortælle om de vilkår, soldaterne har, når de kommer sårede hjem, og samtidig sætte fokus på amputationspatienter, som man normalt ikke hører meget til i medierne, siger Karen Webèr til Fysioterapeuten. KOMPLICEREDE AMPUTATIONER Patienter, der amputeres efter for eksempel store trafikulykker, på grund af tumorer eller sjældne sygdomme, behandles typisk på Rigshospitalet, hvor der er mulighed for at trække andre specialer som f. eks. karkirurgien, onkologien, håndkirurgien og plastikkirurgien. Da Rigshospitalet har landsdelsfunktion, indlægges og protesetrænes også patienter, der kommer fra Bornholm, Færøerne og Grønland, også selv om det drejer sig om mere ukomplicerede forløb. r
3 side 14 fysioterapeuten nr. 8 maj 2010 Mange af soldaterne vil ikke bruge elektrisk kørestol. En af soldaterne har både en femur- og en crusamputatio og har fået bortsprængt store dele af muskulaturen i den ene underarm og tre fingre på begge hænder. Desuden har han en ikke ophelet antebrachiumfraktur på den modsatte arm. Han går uden stokke det er det sejeste Karen Webèr Da Danmark fik de første soldater med alvorlige skader efter krigen i Afghanistan, var det derfor givet, at de skulle behandles på Rigshospitalet, hvor der var den nødvendige ekspertise. De første traumatisk amputerede soldater blev indlagt i foråret 2009, og de er nu ved at være færdigbehandlet og genoptrænet og vender så småt hjem til deres egne hjemkommuner. Lige nu er der stadig fem soldater tilbage fra den gruppe, der blev indlagt i 2009, til genoptræning. De bliver formentlig udskrevet inden for de næste måneder. Karen Webèr har været ansat på Rigshospitalet i næsten 30 år, og i alle årene har hun været en del af den tværfaglige gruppe, der tager sig af patienter med benamputationer. Der er fire fysioterapeuter i gruppen, der ud over Karen Webèr omfatter Annette Forsythe, der også har godt 30 års erfaring med amputationspatienter, samt to andre fysioterapeuter, der er relativt nye i specialet (hhv. 4 og ½ år). Den tværfaglige gruppe består desuden af overlæge Finn Warburg, overlæge Jens Halkjær Kristensen og bandagist Christer Levin (Sahva). Når det er nødvendigt, er der mulighed for at trække på hospitalets psykologer og læger fra andre specialer. Hospitalets ergoterapeuter tager sig af armprotesetræningen. Det er ifølge Karen Webèr nødvendigt at trække på alle eksperter, hvis rehabiliteringsforløbet skal lykkes. En af forskellene på soldaternes og andre patienters amputationer er ifølge Karen Webèr, at soldaterne har fragmenter fra sprænghoveder siddende i stumpen. Disse fragmenter er dels en udfordring for lægerne under operationen, og dels når de begynder at arbejde sig udefter i vævet, hvor de kan være med til at give gener i forhold til protesen. Mange af soldaterne har store bløddelsskader og har både fået transplanteret muskler og hud til at dække stumpen. Desuden har et par af soldaterne også fået skader på underliv og i abdomen. Men ellers er det raske unge mænd, der ikke som for eksempel patienter med kræft eller sukkersyge også lider af den sygdom, der er skyld i amputationen, siger Karen Webèr. TOPTRÆNEDE OG TOPMOTIVEREDE Soldaterne er topmotiverede for træning. De er unge mænd i tyverne og har masser af energi og gåpåmod. Dét er ifølge Karen Webèr en stor ressource i forbindelse med deres genoptræning. Det er ikke en disciplineret gruppe, der bare gør, som vi siger. Men soldaterne har selvdisciplin, og de gør, hvad der skal til, hvis det gavner deres mulighed for at få en bedre funktion, fortæller hun. Alle patienter med benamputationer træner i samme lokale og på samme tid. Det er med til at skabe et fællesskab og synlige rollemodeller i genoptræningen. Ifølge Karen Webèr har soldaterne en særlig korpsånd, der gør, at de kæmper både med og mod hinanden i bestræbelserne for at komme til at gå igen. De følger hinanden, konkurrerer og driller hinanden, siger hun. Jeg kommer til at gå på trapper til 16. etage, før du gør - bare vent, sagde en soldat således som kommentar til drillerierne om hans vaklende gang i begyndelsen af genoptræningsforløbet. Drillerierne var med til at motivere ham til at træne ekstra hårdt på trapperne og på den måde hjælpe ham med at overskride grænser, mener Karen Webèr. At træne på hold er en gevinst for amputationspatienter i almindelighed, og gevinsten med soldaterne har været endnu større. Soldaterne er toptrænede, når de amputeres, og normalt ville muskulaturen i det amputerede ben svinde ind. Men som noget nyt har Karen Webèr set, at det har været muligt for soldaterne med træning at vedligeholde styrken. Selvom kirurgerne for at dække stumpenden har transplanteret strøg fra latissimus dorsi i stedet for dele af mistet muskulatur, har soldaterne alligevel kunnet bevare styrken, og det er helt usædvanligt, mener Karen Webèr. Nogle af disse soldater med komplicerede muskeltransplantationer burde i teorien ikke kunne gå, men det kommer de til alligevel, fortæller hun. De færreste unge patienter ønsker at sidde i kørestol, og derfor gør de alt for at komme til at gå så normalt som muligt. Tidligere var vi glade, når patienter med to enten knæexarticulations- eller femurproteser kunne gå kortere strækninger. I dag går et par af soldaterne flere kilometer, siger Karen Webèr. Hvis det stod til soldaterne, ville de, mener hun, træne rigtig meget og gerne i avancerede redskaber, som de har hørt om fra USA. Det drejer sig blandt andet om specielle crosstrainere og klatremåtter, som ikke findes på Rigshospitalet. Hvor soldaterne i USA har intensiv genoptræning med fysioterapeuter 2x2 timer hver dag og masser af faciliteter og træningsmaskiner, er tilbuddet på Rigshospitalet kun én time dagligt med fysioterapi, og resten af tiden må soldaterne klare sig med selvtræning. Men selvtræningen er en vigtig del af den fysioterapeutiske genoptræning, som Karen Webèr lægger stor vægt på. Når hun i sin træning med soldaterne afdækker dysfunktioner i muskler og led, aftaler hun med soldaterne, at de skal intensivere
4 side 15 træningen af netop dette. Og soldaterne gør det. Jeg må godt stille krav og skal ikke være blødsøden. Det har jeg lært af soldaterne, siger Karen Webèr. I DAG I FORHOLD TIL TIDLIGERE Med en patientgruppe, der har komplicerede og meget forskellige problemstillinger, er der selvfølgelig ikke en standard-måde at genoptræne patienterne på. Mange af de unge patienter får de nyeste avancerede proteser, der har mikroprocessor-styrede knæ, der indstilles efter patientens gangmønster og formåen. Med denne type proteser er det f.eks. muligt for en dobbeltamputeret på knæexarticulations- eller TT-niveau (transtibialt niveau) at gå forlæns ned ad trapper med dobbelt benskift og ligeledes forlæns ned ad bakke. Men det kræver god teknik og stort mod, understreger Karen Webèr. Disse elektroniske proteser stiller krav til både computerforståelse, kropsbevidsthed og styrke hos patienten og er derfor velegnede til soldaterne og andre yngre patienter. Den fysioterapeutiske genoptræning styres således dels af de muligheder, patienterne har med deres protese, og dels af de funktioner, patienten og fysioterapeuten finder vigtige at træne for at kunne fungere i hverdagen. Og forventningerne til at varetage en helt almindelig hverdag er ifølge Karen Webèr tårnhøje hos soldaterne. De vil være helt almindelige unge mennesker igen, og flere af dem har et stort ønske om at komme tilbage til Afghanistan. Funktionstræningen har høj prioritet, og soldaterne kan med deres fysik og de meget avancerede benproteser, som de fleste får bevilget af enten hjemkommunen eller på grund af støtte fra Soldaterfonden, træne på et niveau, som Karen Webèr ikke har set tidligere. En af soldaterne, der er dobbeltamputeret bor i sin egen lejlighed på 1.sal på sin mors gård. Han skal med to proteser klare at gå på perlesten og tage en stejl trappe op og ned. Jeg har ikke tidligere prøvet at genoptræne patienter med to elektroniske knæ, som både kan sætte sig på normal vis, gå forlæns op og ned ad trapper, kravle og stå i knæfirstående samt gå uden stok, siger Karen Webèr. Men også med de nye generationer af hydrauliske og mekaniske proteser er det ifølge Karen Webèr muligt at komme på helt andre funktionsniveauer, end man kunne tidligere. Genoptræningen efter amputationen begynder dagen efter operationen. Tidligere var lægerne tilbageholdne med at lade fysioterapeuterne tage patienterne op at stå, før ødemet i stumpen var mindsket. I dag hvor patienterne kort efter sårtilsyn bliver forsynet med en liner (en silikonemanchet, der sættes på stumpen) behøver Karen Webèr ikke at vente til ødemet er væk, men kan allerede begynde stå- og balancetræning nogle dage efter amputationen. Stumpen skal gradvist tilvænnes lineren, så derfor starter patienten med at have den på 2x1 time dagligt og næste dag 2x2 timer osv., indtil patienten kan have lineren på hele dagen. Lineren skal tages af om natten. PATIENTEN ER EN DEL AF TEAMET En typisk dag til genoptræning starter med fælles styrketræning på madras eller plint, hvorefter fysioterapeuterne træner de enkelte patienter individuelt. Det er især trunkusstabiliteten, der skal trænes, og som med andre patientkategorier bruger Karen Webèr både store bolde, boldspil, elastikker, håndvægte, balancepuder og udfordrende udgangsstillinger til træningen. Det er vigtigt for soldaterne at komme til at gå igen og gerne uden gangredskab, derfor har gangtræningen også høj prioritet. Med 40 års erfaring kan Karen Webèr afsløre selv små afvigelser fra det normale gangmønster, der på sigt kan overbelaste soldaterne. Vi lægger vægt på, at patienten er en del af teamet og derfor gør vi meget ud af at forklare, hvorfor vi træner, som vi gør. Når soldaterne ved, at deres styrke i for eksempel ekstensorerne over hoften er nedsat, og det har betydning for deres gang, er de motiverede for at træne, siger Karen Webèr. En vigtig del af fysioterapeutens arbejde er at kontrollere at protesen passer og ikke trykker på vævet, så der kommer sår. Enkelte af soldaterne kommer til Karen Webèr og fortæller, når protesen giver tryksår, men de fleste prøver at bide smerten i sig. Derfor er det Karen Webèrs opgave at opdage de små tegn på, at protesen eller lineren ikke sidder helt, som den skal. Den liner, som patienten fik udleveret tidligt efter amputationen, er formodentlig udskiftet med en mindre, efterhånden som ødemet er forsvundet. Foruden En verden fuld af muligheder En Verden fuld af Muligheder Til protesebrugere! Ny software til analyse af opstillingen af din protese. Den subjektive proces, hvor bandagisten indstiller din protese efter øjemål, erfaring og dine input, kan nu erstattes af en objektiv proces, hvor vores nye softwareprogram giver feedback til bandagisten om den korrekte opstilling. Det er små justeringer, der skal til for at få din protese til at skifte fra god til perfekt opstilling. Du er velkommen til at kontakte os; vi vil så gerne dele vores viden. Frederiksborggade København K Sundholmsvej København S klinik@bjn.dk Telefon r
5 side 16 fysioterapeuten nr. 8 maj 2010 at fungere komprimerende for at modvirke ødem er lineren også den inderste del af protesehylstret ofte med den funktion at holde protesen på plads. For nogle af soldaterne er det en udfordring at få den på, hvis de mangler hænder eller fingre. Mange af soldaterne er så ivrige med træningen, at de risikerer at få slidsår på stumpen. Ofte må de lære at finde den rette grænse for træning på den hårde måde. ERFARINGER MED SOLDATERNE Selv om Karen Webèr er vant til komplicerede patientforløb og har 40 års erfaring med amputationspatienter, har hun lært meget af genoptræningen af soldaterne. Først og fremmest har hun i dag en større forståelse for, at sammenhold og holdtræning er af stor betydning for resultatet af genoptræningen. Karen Webèr har også indset, at hun ikke behøver at være bange for at stille krav til patienternes selvtræning og følge op på denne træning i fysioterapien. Hun må godt forlange høj intensitet, for det viser sig at give god effekt. At patienterne med styrketræning kan bevare styrken i musklerne på den amputerede legemsdel er også en erfaring, som Karen Webèr og de andre fysioterapeuter kan bruge fremover. I dag ved fysioterapeuterne mere om stabilitetstræning og dens betydning, forklarer hun. Tidligere startede man altid med at give patienter, som havde mistet deres knæ, en protese med et enten hydraulisk eller mekanisk knæmodul, så de kunne træne de grundlæggende gangteknikker. Hvis deres genoptræning gik godt, kunne man derefter søge kommunen om at få tildelt en elektronisk protese. Med soldaterne har vi haft mulighed for at bevise, at det ikke altid er en god ide. Det er to helt forskellige protesetyper, der kræver helt forskellige gangmønstre. Og så skal man starte forfra med den nye protese, siger Karen Webèr. Mange kommuner tøver med at bevilge den elektroniske protese, der koster kr. Soldaterne er ifølge Karen Webèr heldige, for hvis kommunerne ikke træder til hurtigt nok, støtter Soldaterfonden køb af den dyre protese, så soldaterne hurtigt kan komme i gang med at træne med den. INGEN SÆRBEHANDLING Nogle mener, at soldaterne bør have særbehandling, men det får de ikke, understreger Karen Webèr. Hos os bliver de behandlet lige som alle andre patienter. Der er afsat samme tid til genoptræning, og vi følger dem på samme måde som vores andre patienter med amputationer, siger hun. Når det drejer sig om de komplicerede amputationsforløb, følges patienterne tæt, og den tværfaglige gruppe oplever ofte, at patienterne kommer tilbage til Rigshospitalet med nye stumpproblemer, efter de har været udskrevet. Proteserne skal løbende tilpasses, for stumpen ændrer sig undervejs. Det kræver ifølge Karen Webèr en specialviden at arbejde med de nye protesetyper, og det er ikke helt let lokalt at følge med i udviklingen, når patientflowet ikke er stort. Hvor Soldaterfonden kan hjælpe soldaterne med at få de dyre elektroniske proteser, er andre patienter, der har tilsvarende behov ikke så heldigt stillet. Nogle kommuner er tilbageholdende med at tildele dyre hjælpemidler og proteser, og det undrer Karen Webèr. Det er som om de bevilgende myndigheder udelukkende fokuserer på udgiften her og nu. Jeg spekulerer på, om sagsbehandlerne er tilstrækkeligt orienteret om de forskellige protesetyper og udgifterne dertil på længere sigt? Når det drejer sig om unge med et langt liv foran sig, er pengene givet godt ud. Uden en god protese, som passer til patientens aktivitetsniveau, bliver patienten begrænset og kan let vælge at mure sig inde med psykiske problemer til følge. Jeg tror, de elektroniske proteser kan betale sig på lang sigt, for de unge kan blive helt selvhjulpne og kan komme til at arbejde igen. Men det er ifølge Karen Webèr ikke alle patienter, der kan få tilstrækkeligt meget ud af de nye elektroniske proteser. Det kræver både styrke, koordination og en lyst til at styre teknikken og softwaren til protesen. Desuden skal patienten have et vist aktivitetsniveau for at få det fulde udbytte. SAMARBEJDE OG SPECIALISTFUNKTION Der arbejdes p.t. på, at der etableres et specielt tilbud til soldaterne på Rigshospitalet, som også omfatter opfølgning og kontrol. Hensigten med dette tilbud skulle være, at man kan udnytte stedets specialviden. Patienter med ukomplicerede amputationsforløb behandles på regionernes sygehuse og genoptrænes i det kommunale system. Men for nogle kommuner kan det være svært at tilbyde den rette behandling, hvis de kun har få patienter med amputationer. Det er umuligt at sætte sig ind i problematikkerne med proteserne, hvis man kun har en patient hvert andet eller tredje år, mener Karen Webèr. Hun fremhæver Københavns Kommune, der har samlet de ukomplicerede forløb i et af kommunens genoptræningscentre. Hun foreslår, at flere mindre kommuner slår sig sammen, så de lettere kan etablere et godt tilbud til patientgruppen. Og så skal der, mener Karen Webèr, oprettes gangskoler. For mange patienter, der har haft en protese i flere år, har brug for et brush up til at få rettet eventuelle uvaner og uhensigtsmæssige gangmønstre. z
Fysioterapi og genoptræning - TKA
Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet
Læs mereAmputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet)
Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet) Formål Formålet med denne patientinformation er at give dig og dine pårørende oplysning og vejledning omkring amputationsforløbet.
Læs merePOLIO.DK. HJÆLP I HJEMMET til personer med polio
POLIO.DK HJÆLP I HJEMMET til personer med polio 2 HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, ergoterapeuter, social- og sundheds assistenter/-hjælpere Særlige forhold ved
Læs mereAmputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet)
Amputation (Vejledning til dig, der skal have foretaget en amputation af benet) Formål Formålet med denne patientinformation er at give dig og dine pårørende oplysning og vejledning omkring amputationsforløbet.
Læs mereHJÆLP I HJEMMET til personer med polio. Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere
HJÆLP I HJEMMET til personer med polio Til visitator, hjemmesygeplejerske, social- og sundhedsassistenter/ hjælpere 2 HJÆLP I HJEMMET TIL PERSONER MED POLIO Hjælp i hjemmet til personer med polio Særlige
Læs mere23 år og diagnosen fibromyalgi
23 år og diagnosen fibromyalgi Et ungt menneske, der får stillet diagnosen fibromyalgi, har nogle helt specielle problemstillinger. fibromyalg.dk har interviewet Helle Ovesen om det at være ung med diagnosen
Læs mereværd at vide om ulykker
PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller
Læs mereværd at vide om ulykker
værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET. for Polio- og Ulykkespatienter. Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter
SPECIALHOSPITALET.DK SPECIALHOSPITALET for Polio- og Ulykkespatienter Specialiseret tværfaglig rehabilitering af polio- og ulykkespatienter 2 Tværfaglig specialiseret rehabilitering Specialhospitalet for
Læs mereMotion. for polioramte
Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereGÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv
GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED gennem et aktivt seniorliv Tag hånd om en aktiv tilværelse Træning før Pleje er et nyt visitationskoncept fra Aalborg Kommune, hvor vi sammen med dig
Læs mereTil patienter, som skal have foretaget amputation. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2
Til patienter, som skal have foretaget amputation Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit K2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Efter operationen... 4 Smertebehandling...
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereOmhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.
Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden
Læs mereOverrivning af akillessenen
Din akillessene er revet over, og derfor er din fod i en Walker-støvle med 3 kiler under hælen. Senen aflastes, når foden holdes helt strakt i spidsfod. Overrevet akillessene (foto: IK) Nyere undersøgelser
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan vi tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det
Læs mereOPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation
SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren
Læs mereSPECIALHOSPITALET.DK. MOTION for polioramte
SPECIALHOSPITALET.DK MOTION for polioramte 2 MOTION FOR POLIORAMTE Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,
Læs mereUndervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser
Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,
Læs mereNOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 262484 Brevid. 1966841 NOTAT: Modeller for udbud af dele af genoptræningsområdet 3. september 2014 Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 10. juni 2014 analyse af genoptræningsområdet.
Læs merePatienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi
Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter
S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter August 2014 Baggrund Kvalitetsstandarden tjener det formål at
Læs mereTVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere
TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det
Læs mereSyddjurs træner for en bedre fremtid
Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Syddjurs træner for en bedre fremtid Når du har, eller søger hjemmehjælp i Syddjurs Kommune, så vil vi gerne sammen med dig undersøge,
Læs mereBrud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet
Læs mereHVORFOR DYRKE IDRÆT? Betaling
AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2018/2019 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,
Læs mereSagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp
Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp
Læs mereKvalitetsstandarder for træning
Kvalitetsstandarder for træning Indledning: De bærende principper i levering af kerneydelser inden for Ældre-, sundheds- og rehabiliteringsområdet i Nordfyns Kommune er: Sundhedsfremme og forebyggelse
Læs merening Genoptræning Pct. I hjemmet (gå til spørgsmål 5) 17 13% På træningscenter 80 62% Både og 30 23% 1 Hvor foregik din genoptræning? Abs.
Genoptræning ning Udført af: Forebyggelse og Sundhed (Forebyggelse og Sundhed) Antal besvarelser: 29 Udførelsestidspunkt: 7-6-2 8:2:28 Info: Dataindsamlingen afsluttet. Genoptræning ning Hvor foregik din
Læs merePersonaer af patienter
Personaer af patienter Persona: Et fiktivt eksempel på en patient, som illustrerer patientens udfordringer og andre ting, man skal være opmærksom på, når man skal udvikle løsninger til den pågældende patientgruppe
Læs mere1 Træning. 1.1 Genoptræning efter Serviceloven
1 Træning 1.1 Genoptræning efter Serviceloven Servicelovens 86 stk.1. Voksne, typisk ældre borgere, som har fået svært ved at klare de daglige gøremål efter eksempelvis sygdom. Gratis genoptræning til
Læs mereHenvisning af patienter til genoptræning
Henvisning af patienter til genoptræning Hvilke patienter har gavn af et ophold på Montebello, og hvad kan vi tilbyde? Indhold Montebellos tilbud... 5 Om Montebello... 6 Plejens og behandlingens udgangspunkt...
Læs mereINDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK)
INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK) Hellerup Lyngby Odense Aarhus Skørping Viborg 1 Operation med indsættelse af en hofteprotese udføres oftest, når et hofteled er ødelagt af slidgigt,
Læs mereer et aktivt seniorliv fordi selvværd er mere end velfærd Styrk din hverdag
er et aktivt seniorliv fordi selvværd er mere end velfærd Styrk din hverdag Selvværd er mere end velfærd Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet igennem. Derfor tror vi på,
Læs mereSådan træner du efter skulder-releaseoperation
Sådan træner du efter skulder-releaseoperation (CPM) Dit skulderled er blevet stift, så derfor skal du have en skulder-releaseoperation, så bevægeligheden i skulderen øges. Operationen udføres med kikkertteknik,
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereKvalitetsstandard. Træning. Omsorg og Sundhed
Kvalitetsstandard Træning Omsorg og Sundhed Godkendt af Social- og Forebyggelsesudvalget 17. januar 2017 Genoptræning efter Lov om Social Service 86 stk. 1 Lovgrundlag for Lov om Social Service 86, stk.
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereBrud på anklen. - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi
Brud på anklen - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver behandling. Formålet
Læs mereØvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen
Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar i forhold til udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen
Læs mereHVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade 5. 7600 Struer
AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2015/2016 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,
Læs mereChristen er soldat og veteran
anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs mereHofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling
Læs mereSådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled
Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner med
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs mereJeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse i 79
Sundhedsudvalget 2010-11 L 46 Bilag 17 Offentligt 1 Bilag L46. Folketinget, Christiansborg, 1240 København K Att.: Folketingets sundhedsudvalg. Jeg var tilstede under lovforslag 46 den 16. nov. Vedr. indlemmelse
Læs mereTilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2.
Tilsynsrapport 2017 Lov om Social Service 86, stk. 1. og 2. Kommunen har jf. Lov om Social Service 151, stk. 1 pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83, 83a og 86 løses i overensstemmelse
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning
Læs mereTOTAL KNÆ ALLOPLASTIK
TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse Voksenservice 1. Overordnet Lovgrundlag Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Formål med At du bevarer dine fysiske færdigheder eller bliver mere
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mere2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese
2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,
Læs mereKvalitetsstandarder for træning
Kvalitetsstandarder for træning Indledning: De bærende principper i levering af kerneydelser inden for Ældre-, sundheds- og rehabiliteringsområdet i Nordfyns Kommune er: Sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereInformation fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen
Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,
Læs mere2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer
2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,
Læs mereAnsigtsøvelsesprogram
Ansigtsøvelsesprogram Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Dansk Acusticusneurinom Forening Ansigtsøvelserne i denne pjece er en vejledning til selvtræning og bør udføres
Læs mereBrugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag
Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1
Læs mereRapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008
KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &
Læs mereHVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.
AKTIVITET PENSIONIST IDRÆT 2014/2015 HVORFOR DYRKE IDRÆT? FORDI REGELMÆSSIG FYSISK AKTIVITET OG IDRÆTSUDØVELSE FORBEDRER DIN KONDITION, MUSKELSTYRKE, LEDBEVÆGELIGHED, KOORDINATION OG PSYKISKE VELVÆRE,
Læs merePatientinformation -om hoftebrud og hofteprotese
Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.
Læs mereIndtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider.
Vejle og Give Sygehuse Du har fået foretaget en operation mod kollisionssmerter i skulderen og skal nu i gang med genoptræningen. Du vil blive kontaktet af din hjemkommune hurtigst muligt. Det vil være
Læs mereOPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION
OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereOPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud
Skulder-/albuesektoren afd. e TLF. 89 49 22 10 OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 12/2007-0829 patientinformation
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs merePatientinformation vedrørende korsbåndsrekonstruktion
Patientinformation vedrørende korsbåndsrekonstruktion Korsbåndenes funktion: Man har to korsbånd et forreste og et bagerste. Korsbåndenes funktion er primært at sikre, at dit knæ er stabilt ved belastning
Læs mereFakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj
GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af
Læs mereTabel med detaljerede data vedrørende borgerne som har modtaget en GOP. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Gennemsnit. af alle mdr. 61,8 57,6 58,1 58,2 60,6 59,3
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat BILAG, Status på genoptræningsområdet juni NOTAT Dato:.. Af: Tina Gamstrup Nørholm Data vedrørende de borgere som modtager genoptræning
Læs mereLivsstilscenter Brædstrup
Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper
Læs mereStyrketræning til børn og unge med Cerebral Parese. Institut for kommunikation og Handicap (IKH)
Styrketræning til børn og unge med Cerebral Parese Institut for kommunikation og Handicap (IKH) Projektet Projektet blev iværksat med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen Projektet blev udført fra forår
Læs mereTerapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen
Læs merePatientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram
Patientinformation Skulderøvelser Træningsprogram Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Skulderøvelser UDLEVERET TIL: UDLEVERET AF: Tlf.nr.: 88 83 42 31 Formålet med øvelserne er: At øge bevægeligheden
Læs mereOPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.
Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren
Læs mereSlidgigt Værd at vide om slidgigt
Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive
Læs mereFrederiksberg Kommune har til enhver tid mulighed for at afvise tilbud, der ikke vurderes realistisk prissatte.
Bilag: Overblik over høringssvar 15. december 2016 Sagsbeh.:JZT J.nr.: 88.08.00-G01-1-16 Plan og Projektstab Ældrerådets høringssvar Ældrerådet er ikke principiel modstander af udbud. Der skal selvfølgelig
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereAnalyse af træningsområdet i Roskilde Kommune
Velfærdssekretariatet Sagsnr. 18167 Brevid. 1872873 Ref. FLHA Dir. tlf. 4631 7706 flemmingh@roskilde.dk Analyse af træningsområdet i Roskilde Kommune 19. marts 2014 Som en del af budgetforliget for 2014
Læs mereINFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER
INFORMATION OM APOPLEKSI & HJÆLPEMIDLER 02 Hvad er apopleksi? Alle kan blive ramt af apopleksi (slagtilfælde) unge som gamle. Apopleksi er en pludselig opstået neurologisk skade, der sker på grund af nedsat
Læs mereFølgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft
Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft - Forebyggelse, behandling og genoptræning af funktionsnedsættelse i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig brystkræft Enhed
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven
Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere
Læs mereNOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1
SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb
Læs mereTRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet
Læs mereMin Guide til Trisomi X
Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks
Læs mereLov om Social Service 86
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes
Læs mereAKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE
AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER
Læs mereOperation i hånden (risiko for komplikationer) Patientvejledning
Operation i hånden (risiko for komplikationer) Patientvejledning 017 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du
Læs mereFysisk træning også mens du er syg
Fysisk træning også mens du er syg TIL OPPEGÅENDE PATIENTER OG PÅRØRENDE I Speciale for blodsygdomme betragter vi aktivitet og fysisk træning, som den del af din behandling. Selvom du er syg, er det vigtigt,
Læs mereGENOP- TRÆNING KOM GODT IGANG MED DIN GENOPTRÆNING OG FÅ DEN RETTE BEHANDLING, VEJLEDNING OG STØTTE HOS OS - VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG.
GENOP- TRÆNING KOM GODT IGANG MED DIN GENOPTRÆNING OG FÅ DEN RETTE BEHANDLING, VEJLEDNING OG STØTTE HOS OS - VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG. Vestre Landevej 67, Varde Tlf. 7522 3530 Gl. Vardevej 64, Esbjerg
Læs mereTræningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)
Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime) EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis
Læs mereØvelser til patienter der har fået en ny hofte
Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer
Læs mereVideresendt henvendelse: Hvad vil Københavns kommune gøre for at sikre, at kommunens plejehjem dækker hjerneskadedes behov?
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg og Rehabilitering NOTAT Til Henrik Appel Esbensen Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel Esbensen (A) vedrørende visitation af borgere til plejehjem.
Læs mere