Kaptajn Krudt, Kasper Lapp, tlf Kaptajn Krudt

Transkript

1 Kaptajn Krudt Kaptajn Krudt og hans mandskab har sejlet i flere dage uden at møde en levende sjæl. Endelig en morgen lyder der et råb fra udkigsposten: Et skib! Det er fanden-kølhale-mig også på tide, udbryder Styrmand Nalle. Jeg håber, det er en rig købmand. Kaptajn Krudt lægger sin bog til side og sukker. Så skal vi til det røveri igen. Folk bliver altid så kede af det. Vi er jo pirater, siger Nalle. Vi skal have råd til rom og beskøjter. Jeg ved det. Kaptajn Krudt sætter sin kikkert for øjet. Åh nej! Hvad er der kaptajn? Hvorfor bliver du så bleg? Det er ikke en købmand. Det er min søster, Sorte Lizette! Ohøj, brormand. Kan du holde skuden oven vande? Sorte Lizette smiler bredt, så man kan se alle hendes guldtænder. Sig mig, hvad er der blevet af dine kanoner? Arrr. Dem måtte vi sælge begynder Nalle. Shhh, tysser Kaptajn Krudt. Nej, nej, de er bare til reparation. Og hvad er der sket med dine bramsejl? Et stormvejr i Caribien begynder Nalle. Nej, nej. Sådan skal de se ud, siger Kaptajn Krudt. Splittede bramsejl er moderne nu. Splittede og lasede. Jeg købte dem i forgårs i Ha! afbryder Sorte Lizette. Du må være den sølleste pirat på alle de syv have! Far ville le, hvis han kunne se dig nu. Kaptajn Krudt kigger på sit lommeur. Det er sørme blevet sent. Du skal vist videre. Jeg skal da først lige høre, hvordan det går med at finde dit pirat-paradis? 1

2 Hvis du virkelig vil vide det, så går det aldeles glimrende, tak, siger Kaptajn Krudt. Jeg har fundet en bog, som Ha! afbryder Sorte Lizette. Du læser stadig bøger! Hvad skulle der nu være i vejen med det? Bøger er for landkrabber! Og for folk, der stadig tror på godnathistorier! Piraternes Paradis! Jeg må le! Og det gør hun så. Hendes høje skoggerlatter høres længe, mens hendes skib sejler bort. Kaptajn Krudt stirrer olmt efter hende. Tag det ikke så tungt, kaptajn. Nalle klapper Krudt på skuldrene. Der kommer nok snart et andet skib forbi. Hun tror stadig ikke på mig! Hun tror ikke på, at Piraternes Paradis findes. Nalle tager en dyb indånding. Måske er det på tide at give op, kaptajn? Du tror måske heller ikke på mig? Jo, jo, svarer Nalle. Men du bruger jo alle vores penge på bøger. Og vi løber snart tør for rom og beskøjter. Ja, rom og beskøjter! råber mandskabet. Ingen pirater kan leve uden rom og beskøjter! Arrr, siger Gamle Joe. Dengang jeg sejlede med Kaptajn Kanon, var vores lastrum så fyldt, at vi ikke engang kunne lukke døren! Jeg har hørt, at Kaptajn Kanon kunne drikke en tønde rom i een mundfuld! siger en anden. Jeg har hørt, at han bed halen af en haj! Jeg har hørt, at han havde en klapperslange boende i skægget! Hold nu mund! råber Kaptajn Krudt. Jeg er så træt af at høre om Kaptajn Kanon! Kanon mig 2

3 her, og Kanon mig der, og Kanon mig alle vegne! Kanon kunne sejle uden vind, og Kanon kunne ro uden årer, og Kanon, Kanon, Kanon! Mandskabet er blevet helt stille. Forstår I ikke, at Kaptajn Kanon var en gammel, fantasiløs pirat? Han tænkte aldrig på andet end at slås med sabler og skyde med kanoner! Han brugte mine bøger som skydeskiver! Krudt flår maleriet af sin far ned. Han vil kyle det ud i vandet, og det ville sikkert have været en rigtig god afslutning på hans tale. Men desværre er han ikke ret god til at kaste. Maleriet rammer i stedet skibsmasten og dratter ned på dækket. Bang! Der lyder et kanonbrag. Og dér på dækket, hvor maleriet landede, står der pludselig en tåget skikkelse! (Maleriet af faren har hele tiden hængt på skibsbroen - måske sammen med en masse ældre pirat-billeder) Mandskabet springer tilbage. Kaptajn Kanon! gisper de. Den tågede skikkelse hilser med en dyb, hæs stemme. Ohøj Sønnike! Øh... Ohøj far! svarer Kaptajn Krudt. Du troede nok, at du skulle slippe for mig, bare fordi jeg er død, hva? Ja, nu du siger det. Hvad vil du? Jeg vil give dig min skat! Her! Spøgelset rækker et gammelt, rustent kompas frem. Kaptajn Krudt tager tøvende imod det. Øh. Er det din sagnomspundne skat? Altså ikke fordi, jeg er utaknemmelig eller noget. Jeg troede bare Ti stille forbistrede bolværksmatros!!! brøler Kaptajn Kanon. Jeg mener kære sønnike. Du skal bare følge kompasnålen. Den viser vej til den skat, som du har fortjent. Muahahaha! Kaptajn Kanon bliver gennemsigtig og forsvinder. Alle mand på dæk! jubler mandskabet. Vi skal på skattejagt! 3

4 Kaptajn Krudt betragter det mærkelige kompas. Hvorfor vil han give skatten til mig? Han vil vel bare være flink, siger Nalle. Flink?! Han var aldrig flink, da han levede. Kan du huske, dengang han fandt ud af, at jeg kunne læse? Han smed mig ud til hajerne! Så hvorfor gav han ikke kompasset til min søster? Tænk nu ikke så meget, kaptajn. Der er en skat, som venter på os! Vi bliver rige! siger mandskabet. Vi kan fylde lastrummet med rom og beskøjter! Så behøver vi aldrig at røve igen, tilføjer Nalle. Tænk på det, kaptajn. Hmmm. Kaptajn Krudt betragter kompasset nærmere. Pilen peger mod sydvest. Tja, det er alligevel den retning, bogen siger Så lad gå da. Sæt kursen sydvest! (Under den kommende rejse kan man med jævne mellemrum skimte Sorte Lizettes skib i bagrunden) Og så begynder skattejagten efter Kaptajn Kanons sagnomspundne skat. I fjorten dage og fjorten nætter følger de kompasset over det åbne hav. Endelig kommer de til en samling små øer. De må sejle i zigzag imellem dem. Dødningeklippen, siger Kaptajn Krudt og peger. Den har jeg læst om. Stod der også noget om dem der?! udbryder Nalle. Ud af dødningehovedets øjenhuler flyver en flok mærkværdige fugle. (Klippen har form som et dødningehoved. Fuglene har klapper for øjet, træben, kloer, tørklæder om hovederne osv.) Med høje skingre skrig basker fuglene rundt og hakker i mandskabet. Mændene hugger ud efter dem, men fuglene er for hurtige. Det må være piratfugle, siger Kaptajn Krudt. Kast en tønde beskøjter ud! Mandskabet brokker sig: Vi har kun én tønde tilbage! Gør som kaptajnen siger! brøler Nalle. 4

5 Mandskabet smider tønden over bord, og fuglene kaster sig grådigt over beskøjterne og lader dem sejle i fred. Ikke flere beskøjter! klager mændene. Ak! Det er værre end kølhaling! De fortsætter deres zigzag-kurs imellem øerne. Den rustne og falmede kompasnål begynder at få farve og bliver blodrød. Det betyder nok, at vi er tæt på, siger Nalle. Ja, eller Kaptajn Krudt bliver afbrudt af et råb fra udkigsposten: Der er et stort øje i vandet forude! Et gigantisk søuhyre tårner sig op foran dem. En stank som tusinde blæksprutteprutter omslutter skibet. Og det samme gør uhyrets lange, slimede tentakler. Giv den en bredside! brøler Nalle. Mandskabet skyder med pistoler, men kuglerne preller af på uhyret. Kast en tønde rom ud til den! siger Kaptajn Krudt. Mandskabet brokker sig. Det er vores sidste tønde! Gør som kaptajnen siger! råber Nalle og fægter i luften med sin huggert. Uhyret sluger tønden i én mundfuld, slår en ordentlig stinkebøvs med ild i og forsvinder ned i havet. Mandskabet hænger med hovederne. Ikke flere beskøjter og ikke mere rom, klager de. Ak! Det er værre end at gå planken ud! Mon dog, siger Kaptajn Krudt. Men I kan jo prøve efter, hvis I har lyst. Det er der ingen, der har lyst til. Kompasset fører skibet videre hen imod en ø med en gigantisk palme på midten. De lægger til 5

6 på stranden. Kæmpepalmen, mumler Kaptajn Krudt. Kan det virkelig være Nalle afbryder: Kompasset peger ind i hulen dér! Indgangen til hulen er spærret af store sten. Spræng stenene med en tønde krudt, siger Kaptajn Krudt. Men det er vores sidste begynder mandskabet. Gør som kaptajnen siger! råber Nalle. BANG! Sten flyver til alle sider! Ikke flere beskøjter, ikke mere rom, og ikke mere krudt, klager mændene. Det er værre end at blive kogt af kannibaler! Men da de kommer ind i hulen, klager de ikke længere. For der står femten kister propfyldte med glimtende guld! Der kan du se, kaptajn. Nalle dunker Kaptajn Krudt på ryggen. Din far var god nok! Men hvad er det for en mystisk lyd fra kisterne? spørger Kaptajn Krudt. Hvilken lyd? Jeg hører kun lyden af klirrende guldmønter! Vi er rige! Jubler mandskabet, mens de slæber af sted med skatten. Vi skal aldrig undvære rom og beskøjter igen! Men hvorfor er kisterne mon så lette? spørger Kaptajn Krudt. Det er fordi vores humør er højt, siger Nalle. Så føles alting let! De slæber kisterne ud af hulen. Men hov! Der ligger et andet skib på stranden. Det er Sorte Lizette og hendes mænd! Sikke en dejlig skat I har fundet til os, gnækker Sorte Lizette. Den snupper vi! 6

7 Grrr. Vi fandt den først! hvæser Nalle. Det er vores! Ha! Pirater tager, hvad de vil! Aldrig! Vi kæmper til sidste blodsdråbe! Arrr! Alle piraterne gør sig klar til at slås. Stop! råber Kaptajn Krudt. Vi overgiver os! Men Kaptajn?! Du er den bedste pirat, Lizette! Kaptajn Krudt bøjer hovedet. Du har fortjent skatten. Ha! Du burde hedde Kaptajn Kujon! Sorte Lizette ler højt. Sorte Lizettes skib forsvinder i horisonten. Hvorfor lod du hende tage vores skat, kaptajn?! Sådan noget ville en ægte sørøverkaptajn aldrig gøre! Mytteri! Mandskabet retter alle deres sabler imod Kaptajn Krudt. Kaptajn Krudt rækker hænderne i vejret. Rolig, rolig folkens. Lad mig forklare. Arr! Vi er trætte af dine forklaringer! Kaptajn Kujon! Kølhal ham! Nej, lad ham gå planken ud! Nalle træder imellem. Lad nu kaptajnen tale! Han har fået os helt hertil. Han ville da aldrig give skatten væk, hvis han ikke havde en god grund. Æh, vel, kaptajn?! Kaptajn Krudt nikker. En særdeles god grund. Se! Han peger på en slange, der ligger og snor sig i sandet. Mandskabet springer til alle sider. Ved Neptuns skæg! Hvor kom den fra?! Nede fra kisterne, siger Kaptajn Krudt. Sorte Lizette får sig en ubehagelig overraskelse. Der kan I se! siger Nalle. Det var en fælde. Kaptajn Krudt har reddet os! 7

8 Mandskabet sænker deres sabler. Men hvad gør vi så nu? Vi har ingen rom. Og ingen beskøjter. Og ingen skat. Hæng ikke sådan med hovederne. Kaptajn Krudt smiler. Se kæmpepalmen dér. Min far var vist slet ikke klar over, hvad det var for en ø, han gemte skatten på. Han vifter med hånden. Kom med! Mandskabet følger tøvende efter ham ind på øen. Ved min mosters træben! Der gror jo beskøjter på palmerne! siger Nalle og tager en bid. Mmm. Præcis så tørre og smagløse, som beskøjter skal være! Ved min fasters forlorne tænder! Der er rom i kilderne! råber Gamle Joe og tager en ordentlig slurk. Mmm. Præcis så vammelsød og klæbrig, som rom skal være! Fanden flække mine master! Der er hængekøjer imellem palmerne! udbryder udkigsposten. Og tov, man kan svinge sig i! Her er alt, hvad en pirat kan ønske! Så fandtes det alligevel! Kaptajn Krudt har ledt os til Piraternes Paradis! Hurra for Kaptajn Krudt! siger Gamle Joe. De syv haves klogeste sørøverkaptajn! Ja, hurra for Kaptajn Krudt! Verdens bedste kaptajn! skråler mandskabet i kor. (Eventuelt: På sidste side ser man Sorte Lizettes skib. Guldet er kun et lille lag i kisternes top. Under guldet gemmer der sig slanger og skorpioner, som indtager hele skibet. Hun og alle hendes folk må springe i redningsbådene. Man ser eventuelt Kaptajn Kanon som spøgelse, der står og river sig i håret. Det var jo ikke Sorte Lizette, hans yndlingsdatter, han ville ramme.) 8