Sorø Kommune. Ældrepolitik

Transkript

1 Sorø Kommune Ældrepolitik

2

3 INDHOLD Forord af formand for Social og Sundhedsudvalget, Annette Raaschou van der Star Side 5 DEL 1 Ældrepolitikkens grundlag og betragtninger Side 7 Formål med Ældrepolitikken Side 8 Udfordringer på ældreområdet i de næste mange år Side 10 Ældrepolitikkens vision Side 12 Ældrepolitikkens værdier Side 14 Boformer og tilgængelighed Side 16 Sammenhængende forløb mellem social- og sundhedsindsatser Side 18 og borgernes hverdagsliv Del 2 Temaer Borgerinddragelse og dialog Side 22 Sundhedsfremme og forebyggelse Side 24 Omsorg og værdighed Side 26 Velfærdsteknologi Side 28 Demens Side 30 Frivillighed og inddragelse Side 32

4 FORORD Det er med glæde at jeg nu kan præsentere Sorø Kommunes første Ældrepolitik siden kommunesammenlægningen. Ældreområdet er et område som berører mange mennesker, og som de fleste har en mening om. Vi forventer for eksempel alle, at der er hjælp at hente hvis vi som ældre får brug for hjælp. Og sådan skal det også være. Samtidig ved vi også alle sammen, at ældreområdet er under pres: Kravene til ældreplejen vokser, gruppen af ældre bliver stadigt større og muligheden for at skaffe hænder nok bliver ikke lettere i de kommende år. En ældrepolitik kan ikke løse disse udfordringer alene men kan bringe os til at tale om dem og give os mulighed for at overveje vores forventninger og prioriteringer i fællesskab. For vi skal være bevidste om hvilke visioner og værdier, der skal være bærende for vores fælles indsats og hvordan vi konkret vil søge at påvirke udviklingen inden for ældreområdet. Derfor er det vigtigt at vi har en ældrepolitik. En politik, som sætter konkrete mål for vores indsats nu og i de kommende år og som har bred opbakning fra de mennesker, den handler om. Ældrepolitikken er således formuleret via en bred debat mellem borgere, personale samt organisationer og frivillige foreninger på

5 ældreområdet. Det har været vigtigt at vi helt fra starten har fået så mange forskellige syn som muligt på, hvordan vi - politikere i fællesskab med borgere, ansatte på ældreområdet, råd og foreninger - får skabt gode rammer for ældreområdet her i Sorø Kommune. Nogle omdrejningspunkter fra ovenstående debat har været at: De fleste ældre borgere vil - og kan holde sig selv i gang, leve livet uafhængigt og deltage aktivt i samfundslivet: Det harmonerer godt med en helt ny tilgang på ældreområdet, som er søsat i sensommeren 2011: Når en ældre medborger fremover henvender sig til Sorø Kommune for at få hjemmehjælp vil hun eller han blive tilbudt et skræddersyet træningsforløb, der har til formål at gøre ham eller hende i stand til igen at kunne klare de ting, de plejer at kunne klare selv. Vi kalder den nye tilgang for Aktiv hele livet og vi har store forventninger til, at det bliver en succes både for de ældre selv og for vores fremtidige tænkning omkring opgaveløsningen på ældreområdet. De ældre og syge borgere, som får brug for hjælp fra kommunen skal have tryghed for at hjælpen er der når de får brug for den - omsorgsfuldt, værdigt og professionelt: Der er bred enighed om, at de kommunale ressourcer skal rettes mod de af vore medborgere der har det største behov. Samtidig har det været et kernepunkt i debatterne, at selvbestemmelse og indflydelse på egen hverdag er grundlaget for at bevare kontrollen og ansvaret for eget liv også når man som ældre borger får brug for andres hjælp. Vi kan - og skal skabe vores velfærdsløsninger på ældreområdet i samarbejde med borgerne og de frivillige kræfter i lokalsamfundet og vi skal være åbne for nye ideer: De frivillige foreninger er nu som fremtidigt en vigtig hjørnesten i den mellemmenneskelige indsats og skal have den nødvendige opbakning til deres indsats. Der er endvidere bred opbakning til at afsøge mulighederne indenfor velfærdsteknologien bare vi altid husker, at sætte de menneskelige relationer i første række. Og det vil vi. For i sidste ende er det netop det, det hele handler om. Hvordan vi i fællesskab sørger for at passe godt på hinanden og skabe de rammer og vilkår som gør, at vi alle kan leve et aktivt og godt liv hele livet. Sorø Kommune Med venlig hilsen Annette Raaschou van der Star Formand for Social og Sundhedsudvalget 5

6

7 DEL 1 ÆLDREPOLITIKKENS GRUNDLAG OG BETRAGTNINGER

8 Ældrepolitikkens seks temaer FORMÅL MED ÆLDREPOLITIKKEN FORMÅL MED ÆLDREPOLITIKKEN Fremtiden udfordrer kommunen på blandt andet ældreområdet og det er derfor af stor betydning at Sorø Kommune har en retningsgivende og dynamisk ældrepolitik. Borgerinddragelse og dialog Ældrepolitikken tager udgangspunkt i, at en klar og ligeværdig dialog samt en god forventningsafstemning mellem borgere og kommune, skaber de bedste betingelser for en tilfredsstillende opgaveløsning. Sorø Kommune har som målsætning at den offentlige indsats skal udvikles og tilrettelægges således, at den bedst muligt støtter op om den enkeltes mulighed for at klare sig selv, og så den enkelte dermed i videst mulig udstrækning kan leve et uafhængigt og selvstændigt liv. Sorø Kommunes ældrepolitik skal, med udgangspunkt i kommunens vision og værdier på området, synliggøre målsætninger og indsatsområder, som derved vil udgøre fundamentet for arbejdet på ældreområdet samt være retningsgivende for de udviklingsinitiativer som skal iværksættes i de kommende år. Ældrepolitikken er et aktivt redskab, som løbende vil blive gjort til genstand for evaluering med henblik på eventuel justering og/eller indarbejdelse af nye mål. Kommunens borgere, interesseorganisationer m.fl. vil naturligvis blive aktivt inddraget heri, ligesom det har været tilfældet ved udarbejdelsen af denne politik. 8

9 Omsorg og værdighed Når en ældre borger får behov for hjælp og støtte, og borgerens netværk ikke længere er tilstrækkeligt, skal Ældrepolitikken sikre, at kommunen træder til med omsorgsfuld støtte og hjælp til et trygt og værdigt liv. Demens Befolkningsprognoser fortæller om flere ældre, og dermed også om flere ældre med demens. Ældrepolitikken skal sætte et særligt fokus på fortsat udvikling af vore tilbud til demente borgere. Sundhedsfremme og forebyggelse Ældrepolitikken skal understøtte udvikling af den forebyggende indsats, som giver borgerne mulighed for vedligeholdelse af færdigheder, og dermed gode betingelser for et godt og sundt liv. Velfærdsteknologi Ældrepolitikken skal have fokus på inddragelse af velfærdsteknologiske løsninger, som skal bidrage til den enkeltes mulighed for at kunne klare sig selv, samt til løsningen af de fremtidige omsorgsopgaver. Frivillighed og inddragelse Ældrepolitikken skal understøtte en fortsat styrkelse og udvikling af den frivillige indsats. Den frivillige indsats bidrager til den enkeltes livskvalitet og til vort samfunds sammenhængskraft. 9

10 I løbet af de kommende 15 år vil de ældres andel af befolkningen være vokset med mere end 30 procent, heraf vil antallet af +80- årige være omtrent fordoblet. HANDICAPPOLITIKKENS FUNDAMENT En kommunal handicappolitik kan udformes på mange forskellige måder afhængig af den enkelte kommunes ambitionsniveau, organisering, fokuspunkter osv. Det er derfor vigtigt at få nogle helt basale begreber og afgrænsninger på plads fra start, så der er en fælles forståelse af hvad og hvem handicappolitikken omfatter. Hvad vil det for eksempel sige at være handicappet? Hvilke målgrupper er i Sorø Kommune omfattet af handicappolitikken og hvilke principper bygger handicappolitikken på? Handicapbegrebet Handicapbegrebet har udviklet sig i takt med at samfundet og samfundets holdninger til borgere med handicap - har udviklet sig. Et af de mest markante udviklingstræk er forandringen i menneskesyn. Hvor man tidligere var tilbøjelig til at sætte lighedstegn mellem diagnose og menneske, betragtes borgere med handicap i dag som borgere med rettigheder og pligter som alle andre. Forskellen er, at borgere med handicap - i større eller mindre omfang - skal kompenseres i forhold til deres funktionsnedsættelse for at få opfyldt deres rettigheder og pligter. Omkring 1/3 del af de nuværende medarbejdere på ældreområdet vil indenfor de kommende 15 år gå på pension samtidig med at der kommer markant færre ind på arbejdsmarkedet. Op mod 1/3 af befolkningen lider af en eller flere kroniske sygdomme og det forventes, at den negative udvikling fortsætter i de kommende år. Landspolitisk er der truffet beslutninger vedrørende udvikling af sygehussektoren, som flytter opgaver ud til kommunerne. Der er fokus på høj specialisering, færre indlæggelsesdage, flere ambulante behandlinger mm. 10

11 UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Der vil blive markant flere ældre i de kommende mange år, ikke mindst vil stigningen blive markant i den ældste del af ældregruppen. Stigningen forventes at medføre en øget andel af borgere med demenssygdomme og andre komplekse sygdomsforløb. Flere og langvarigt kronisk syge, en stigende udvikling i antal borgere med livsstilsrelaterede sygdomme samt udviklingen af nye behandlingsmetoder forventes at øge efterspørgslen på sundhedsydelser, også i kommunalt regi. Andelen af den erhvervsaktive del af befolkningen falder imidlertid støt i de kommende mange år og det forhold, at en relativt stor andel af medarbejdere indenfor ældreområdet aldersmæssigt ligger i den høje ende vil i betydelig grad udfordre muligheden for at kunne få uddannede medarbejdere nok selv indenfor relativt få år. De igangværende strukturændringer, der blandt andet betyder øget specialisering og centralisering af sygehuse, medfører at et stigende antal borgere behandles og plejes uden for sygehus blandt andet med ydelser fra den kommunale hjemmesygepleje. Kommunerne vil således i de kommende år i stigende grad blive tilført nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver. 11

12 ÆLDREPOLITIKKENS VISIONKEN Ældre borgere er en styrke og et aktiv for vort samfund. Den voksende ældrebefolkning er blandt andet et resultat af at vi lever stadigt længere og også længere med vores funktionsevner intakt. De fleste ældre borgere er i dag raske og friske og lever deres liv uafhængigt af offentlig hjælp og de bidrager med masser af positive ting til deres omgivelser og til vort samfund. Vi vil derfor ikke anerkende myten om ældrebyrden men derimod se den voksende ældrebefolkning som en ressource, som har meget at byde på i forhold til vores samfund. Vi skal alle borgere, kommune og frivillige - påtage os et fælles ansvar for de af vore medmennesker, som får behov for vores støtte og hjælp. Gennem fælles indsats vil vi også i fremtiden skabe gode og omsorgsfulde løsninger, samt imødekomme de udfordringer vi måtte møde på vores vej. 12

13 Vision Vores indsats skal bygges på det liv, som borgerne lever og vi skal skabe løsningerne i fællesskab. De kommunale ressourcer skal rettes mod de svage og syge ældre. Samtidig skal kommunen være med til at sikre rammer og vilkår for de raske ældre, så der er mulighed for socialt samvær, fælles oplevelser samt det gode og aktivt levede liv. 13

14 ÆLDREPOLITIKKENS VÆRDIER Sorø Kommunes fælles værdisæt er: Troværdighed, Engagement og Arbejdsglæde samt Åbenhed, Dialog og Anerkendelse. Disse værdier udmøntes i ældre- politikken i følgende værdier: Fleksibel og ansvarlig velfærd: De fleste ældre er ressourcestærke og kan klare sig selv. Hjælpen skal målrettes de borgere, som på grund af fysiske, psykiske eller sociale funktionsnedsættelser har behov for støtte til genoptræning og vedligeholdelse af færdigheder eller brug for støtte, omsorg og pleje. Tryghed og livskvalitet: Nærværende, kvalificeret og respektfuld omsorg, pleje og støtte med blik for, at alle mennesker har brug for at kunne se sig selv og føle sig hjemme uanset om man bor i plejebolig eller i egen bolig. Ansvar og frihed: Det forventes, at den enkelte tager ansvar for eget liv og trivsel. Samtidig skal medarbejdere og borgere have større frihed til at tilrettelægge arbejdet sammen så indsatsen tilpasses bedst muligt den enkelte borgers individuelle behov. Inddragelse, nytænkning og dialog: Vores indsats skal bygges på det liv borgerne lever - vi skal udvikle nye velfærdsløsninger på ældreområdet i dialog og samarbejde med borgerne, og vi skal være åbne for at gå nye veje. Forebyggelse og aktiv livsstil til alle uanset alder: Alle mennesker vil som udgangspunkt gerne kunne klare sig selv og leve et indholdsrigt liv. En sund livsstil med fysisk, social og kulturel aktivitet er grundelementer for at kunne fastholde det liv man ønsker - også når man bliver ældre. 14

15 Sorø Kommune har indbyggere (2011). Ca. 17% af dem er ældre borgere på 65 år og derover. Sorø Kommunes tilbud til ældre omfatter blandt andet: 162 plejeboliger 52 demensboliger 10 aflastningsboliger 242 ældreboliger 2 visiterede dagcentertilbud - gennemsnitligt 90 borgere bruger de to dagcentre en eller flere gange om ugen. 4 brugerstyrede aktivitetscentre Hjemmepleje med gennemsnitligt 797 antal brugere pr. måned Sygepleje med gennemsnitligt 482 antal brugere pr. måned Citater fra borgermødet I dag er der forventninger om at det sociale system skal yde. Der skal være mere fokus på hvad borgerne kan og drøfte det med dem. Åben dørene for borgerne på plejecentrene, så der bliver en åben dialog. Der er mange, der kan mange ting, hvis de inddrages i opgaverne. 15

16 Sorø kommune vil i samarbejde med boligselskaberne sikre, at kommunen har det nødvendige udbud af ældreog handicapegnede boliger. Når der skal fornyes eller bygges nyt vil vi i samarbejde med boligselskaber og arkitekter udvikle spændende og inkluderende boligmiljøer med fokus på funktionalitet, tilgængelighed, miljø og muligheder for fællesskab, til gavn og glæde for de ældre borgere, der vælger at bo der. Fælles for alt nybyggeri, der målretter sig de ældre borgere skal være, at ny og velafprøvet velfærdsteknologi skal indgå i størst muligt omfang. Sorø Kommune vil have fokus på mulighederne for udvikling af Intelligente boliger, (med f.eks. automatik i relation til åbning af vinduer og døre, tænd/sluk af lys etc.). Formålet hermed er at bidrage til, at de kommende ældre kan klare sig selv bedst muligt. 16

17 BOFORMER OG TILGÆNGELIGHED Sorø kommune har i lighed med de fleste kommuner oplevet en faldende efterspørgsel på især ældreboliger, men også på plejecentrene har der været perioder med et stigende antal ledige boliger. Denne udvikling skyldes sandsynligvis flere forhold. Dels er den almene boligstandard forbedret, og derfor ønsker flere ældre at blive boende i deres egen bolig på trods af funktionstab og behov for omfattende pleje. Dels er der et voksende antal ældre som finder, at især ældreboliger generelt er for små. Borgernes ønske om i højere grad at få større boliger og ofte også bevare et ejerforhold gør det nærliggende at arbejde for, at fremtidig etablering og drift af ældre- og handicapegnede boliger kan ske på det almennyttige boligmarked. En udvikling i den retning vil kunne skabe rum for nytænkning, for eksempel i forhold til at få forskellige former for ejer-, andelsog lejeboliger til at indgå i forsyningen af boliger til ældre. Citat fra borgermødet Velfærdsteknologi bør bruges i de situationer, hvor teknologien gør borgeren mere selvhjulpen, og borgeren dermed får hjælp til at blive i eget hjem - Bedst muligt i eget hjem 17

18 Sammenhængende forløb mellem social- og sundhedsindsatser og borgernes hverdagsliv Gruppen af ældre medicinske patienter har ofte et komplekst sygdomsbillede og har derfor behov for løbende behandling, genoptræning, pleje og omsorg. Det betyder hyppige kontakter til både det kommunale og regionale sundhedssystem og det medfører udfordringer i forhold til kommunikation og koordination således, at forløbet og overgangen mellem indlæggelse, udskrivning og hjem fungerer bedst muligt. Sundhedsaftalerne er et redskab, der styrker dialogen og samarbejdsrelationerne, men der er stadig store udfordringer i forhold til at sikre en fyldestgørende kommunikation og et velfungerende samarbejde mellem de involverede parter. It-systemer og procedurer for kommunikation og samarbejde mellem sygehus, kommune og andre sundhedsfaglige personer er vigtige skridt på vejen mod bedre og mere sammenhængende forløb for ældre medicinske patienter. Det er vigtigt at vi til stadighed arbejder på at forbedre og styrke samarbejdet på sundhedsområdet, for den øgede specialisering og centralisering af sygehuse medfører, at et stigende antal borgere behandles og plejes uden for sygehus eller udskrives langt tidligere end før, blandt andet til den kommunale hjemmepleje. En løbende opfølgning på borgerens behandling samt behovet for kommunale hjælpeforanstaltninger er væsentlige elementer i at sikre en god kvalitet i behandlingen samt undgå unødvendige genindlæggelser. Kommunen skal i visitationen til hjemmeplejeydelser være opmærksom på og oplyse borgere og pårørende om, at borgerens pleje- og omsorgsbehov kan være stort og komplekst umiddelbart efter en udskrivning, men at ydelserne vil blive genvurderet løbende i takt med, at borgeren kommer sig. 18

19 Overordnet organisering af sundhedsopgaverne Kommunale opgaver: Forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning, rehabilitering, pleje og omsorg. Regionale opgaver: Regionerne har ansvaret for sygehusvæsenet samt sygesikringsområdet, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger mfl. Praksissektor: Alment praktiserende læger og speciallæger mfl.: De praktiserende læger fungerer som tovholdere for patienterne ved indlæggelser og udskrivninger. Citat fra borgermødet Kommunen skal være opmærksom på, at der er tale om et øjebliksbillede når de er ude og besøge en ældre borger. Der er mange ting på spil for den ældre, og det er ikke altid, at den ældre får givet reelt udtryk for sin tilstand. Det er vigtigt at følge op på visitationen. 19

20

21 DEL 2 TEMAER

22 SORØ KOMMUNES INDSATSOMRÅDER - med udgangspunkt i FN s standardreg- Selvbestemmelse og ind- ler og i overensstemmelse med FN s Handicapkonvention flydelse på egen hverdag, er grundlaget for at bevare kontrollen og ansvaret over eget liv også når man som ældre borger får brug for pleje og omsorg Citater fra borgermødet: Etikken skal være med i beslutningerne og drøftes i forhold til den enkelte borger. Pas på ikke at tale ned til borgeren, ikke tale til en ældre, men til en person Når vi yder hjælp fra kommunen skal vi sikre en klar og ligeværdig dialog, så den enkelte borger føler sig hørt, set og respekteret som et individuelt menneske med ressourcer og ønsker i forhold til eget liv. Og vi skal have fokus på forventningsafstemning omkring den hjælp kommunen yder de ældre, de pårørende og kommunens ansatte skal hver især klart og tydeligt fortælle, hvad de forventer af hinanden. 22

23 BORGERINDDRAGELSE OG DIALOG Ældre borgere, deres pårørende og de kommende ældre skal have mulighed for at præge den overordnede udvikling på ældreområdet via borgermøder, dialogmøder på plejecentre og dagcentre, temaaftener, åbent hus arrangementer m.m. samt høring ved konkrete tiltag og beslutninger på ældreområdet. Mange ældre borgere ønsker at deltage aktivt i for eksempel møder og temaaftener men der er også ældre borgere, som af fysiske, psykiske eller andre årsager har svært ved at møde op til disse arrangementer. Dialogen og inddragelsen skal derfor afpasses efter de borgergrupper det handler om, og vi skal søge at nå ud til alle dem, som ønsker - eller kan motiveres til - at være med til at præge udviklingen på ældreområdet. Sorø Kommunes mål for borgerinddragelse og dialog: At sikre, at ældre borgere føler sig hørt, set og respekteret når kommunen træffer afgørelser om hjælp. At understøtte en klar, tydelig og ligeværdig dialog uden faglig indforståethed. At understøtte, at så mange borgere som muligt har lyst til og mulighed for at være med til at præge udviklingen på ældreområdet. At sikre, at der følges op på dialogen, både individuelt og overordnet så borgerne føler, at det nytter at søge indflydelse. Konkrete handlinger i perioden : Sorø Kommune vil løbende følge op på, at alle ansatte på ældreområdet kommunikerer klart, tydeligt og ligeværdigt. Sorø Kommune vil tilrettelægge og afholde tilbagevendende dialogmøder om relevante temaer på ældreområdet i Dia- nalund, Stenlille, Ruds Vedby og Sorø. Sorø Kommune vil afsøge mulighederne for, at flest mulige kan deltage i dialogmøderne. 23

24 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Borgeren har ansvar for sin egen sundhed. Vi ønsker at skabe de bedste muligheder for det enkelte menneskes sunde liv og vil sikre, at det offentlige tilbud ikke begrænser disse muligheder. Borgeren skal have mulighed for at få information og støtte, der gør den enkelte i stand til at mestre egen sundhed og på den måde øge livskvaliteten. Sorø Kommunes mål for sundhedsfremme og forebyggelse: At understøtte, at den enkelte borger mødes med fokus på livskvalitet, forebyggelse og sundhedsfremme. At understøtte, at så mange borgere som muligt får hjælp til og mulighed for at bevare en aktiv livsstil med fokus på at bestemme selv og tage ansvar for eget liv. At understøtte initiativer, der skaber lighed i sundhed og arbejde for at undgå social isolation og ensomhed. Via samarbejde med frivillige foreninger vil kommunen understøtte initiativer på ældreområdet, der mindsker ensomhed og social isolation. Konkrete handlinger i perioden : Sammen med frivillige foreninger udvikler kommunen initiativet Gå i gang, hvor der skabes hensyntagende idræt, motionsvenner og følgeordninger for ældre og borgere, der lever med en kronisk sygdom. Sorø Kommune vil sammen med de lokale brugerstyrede foreninger skabe tilbud, der mindsker social isolation og styrker livskvalitet, sundhed og forebyggelse. Sorø Kommune tilbyder aktiv støtte i eget hjem, når ældre borgere oplever, at der er ting, som den enkelte ikke kan længere. Støtten og hjælpen skal gives tidligere med fornyet fokus på forebyggelse, livskvalitet og eget ansvar. 24

25 Sundhedsfremme og forebyggelse skal tilpasses den enkelte borgers behov. Et sundt og godt liv handler om positive valg, der gør, at det gode liv kan leves længe. Sundhed er et fælles anliggende for alle i Sorø Kommune. Kun et tæt samarbejde mellem kommunen, lokalsamfundet og sundhedsvæsenet kan sikre den rette indsats. Citat fra borgermødet: Man skal starte tidligt med at være aktiv og få sociale kontakter inden man bliver gammel. Hjælp til at finde noget nyt/ny identitet inden man går på efterløn eller pension Citat fra borgermødet:ct: Motivation og forklaring af, hvad det betyder hvis man holder sig selv aktiv. Personalet i kommunen skal hjælpe den enkelte til at være aktiv i hverdagen finde og støtte ressourcerne hos den enkelte. Få hjælp til små aktiviteter og bevægelse i hverdagen folk skal vide, at bevægelse i hverdagen og få øvelser kan gøre meget. 25

26 Den ældre er ansvarlig for sit eget liv. Pleje og omsorg ydes som hjælp til selvhjælp og understøtter den enkelte i at klare mest muligt selv. Medarbejderne tager udgangspunkt i hvad den ældre kan og motiverer til at forbedre eller fastholde færdigheder, frem for at overtage ansvaret fra den ældre selv. Når evnen til at drage omsorg for sig selv er begrænset eller ikke til stede ydes en særlig indsats. Hvis den ældre ønsker det - i et tillidsfuldt samarbejde med de pårørende, men altid med fokus på hvad der er den ældres behov. Pleje og omsorg skal tilgodese den ældres individuelle ønsker og behov, således at selvbestemmelse, værdighed, tryghed og livskvalitet bevares, når man bliver afhængig af hjælp fra andre. I mødet med den ældre er det vigtigt, at medarbejderen er nærværende, fleksibel og udviser respekt for den enkeltes ønsker og livsform. Kontaktpersonen påtager sig et særligt ansvar for løbende at følge op på, at hjælpen til den ældre til stadighed er den rigtige. Ældre borgere i eget hjem eller i plejebolig skal opleve, at tilbud om personlig pleje, praktisk hjælp eller sygepleje ydes som en sammenhængende og koordineret indsats af professionelle medarbejdere på tværs af sektorer og fagområder. Når den ældre søger om hjælp sikres der medindflydelse og mulighed for at medtage bisidder ved sagsbehandlingen. Den enkeltes individuelle ønsker og behov afdækkes grundigt før der træffes en afgørelse. Det skal være tydeligt, hvad der kan ydes hjælp til samt hvilke muligheder kommunen kan tilbyde 26

27 OMSORG OG VÆRDIGHED Sorø Kommunes mål for omsorg og værdighed i ældreplejen: At sikre en helhedsorienteret indsats samt en forståelse/kendskab til hinandens arbejdsområder ved at fremme samarbejdet på tværs i organisationen. Sorø Kommunes medarbejdere varetager deres opgaver med fokus på respekt, ligeværdighed og fleksibilitet i forhold til den enkelte, og i samarbejde med borger og pårørende. At kvalitet og tryghed for borgerne er i hovedsædet ved al kontakt til kommunen. Citater fra borgermødet: Se ikke de ældre som en gruppe de ældre er lige så forskellige, som de har været hele livet. Gøre noget for de ældre borgere, som tilgodeser de ting, de har gjort i deres liv. For eksempel musik, litteratur, kunst og kultur. Bevar de interessepunkter, der har fyldt i et helt liv Konkrete handlinger i perioden : Sorø Kommune vil flytte fokus i visitationen, fra en hovedvægt på hjælp til det borgeren ikke kan, til i fremtiden at fokusere på mulighed for genoptræning af tabte færdigheder. Sorø Kommunes hjemmesygeplejersker aflægger opfølgende besøg efter udskrivelser og til nyhenviste borgere for at forebygge genindlæggelse eller forværring af eventuel kronisk sygdom. Sorø Kommune har fokus på tværgående dialogmøder for at sikre en sammenhængende og overskuelig indsats ud fra borgerens individuelle behov/ønsker og ressourcer. Sorø Kommune vil sikre, at vi er i stand til at tiltrække uddannet og velkvalificeret personale ved at understøtte et godt arbejdsmiljø og en høj faglighed. 27

28 VELFÆRDSTEKNOLOGI Formålet med velfærdsteknologi kan have både et individuelt og et samfundsmæssigt perspektiv. Hos den enkelte borger kan anvendelse af teknologiske løsninger gøre borgeren mere selvhjulpen i de daglige aktiviteter, hvilket har stor betydning for selvværd, identitet og livskvalitet. Samfundsmæssigt skal velfærdsteknologiske løsninger sikre, at vi fortsat er i stand til at opretholde og levere velfærdssamfundets pleje og omsorg til borgere med behov for det, når vi bliver flere ældre og færre hænder til at løfte opgaverne. De teknologiske hjælpemidler kan således bidrage til, at der også i fremtiden er varme hænder på ældreområdet. Borgerne og medarbejderne skal i videst muligt omfang inddrages i udviklingen, så vi sikrer viden om samt tryghed omkring indførelse af velfærdsteknologiske løsninger på ældreområdet. Sorø Kommunes mål for velfærdsteknologi: At gøre borgere med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne ved brug af velfærdsteknologi Bedst muligt i eget hjem. At gøre arbejdet i plejesektoren mindre belastende ved brug af velfærdsteknologi. At sørge for, at velfærdsteknologi er et supplement til og ikke en erstatning for den personlige kontakt mellem borgeren og plejepersonalet. Det enkelte værktøj skal følges med rådgivning der giver borgeren tryghed ved at bruge den nye løsning. Konkrete handlinger i perioden : Sorø Kommune forstærker opmærksomheden og indsatsen i forhold til indførelse af relevante velfærdsteknologiske løsninger via projektledelse på området. Der udvikles og implementeres en sagsbehandlingspraksis, der tager udgangspunkt i den mest fordelsagtige løsning i relation til afhjælpning af borgerens funktionsnedsættelse og mulighed for størst mulige grad af selvhjulpenhed. Kendskabet til og indsigt i velfærdsteknologiske muligheder og deres anvendelsesområde udbredes til personale på sundhedsområdet samt kommunens borgere. 28

29 Velfærdsteknologi er med til at bevare eller udvikle velfærdsydelser hos borgere. Velfærdsteknologi kan bidrage til at kompensere for en nedsat funktionsevne hos borgeren, til at understøtte omsorgsgivers opgavevaretagelse og kan medvirke til kvalitetsforbedring, eksempelvis i forhold til telemedicin. Citat fra borgermødet: Plejepersonalet skal ikke erstattes af velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi skal være et supplement til den personlige kontakt mellem borgeren og plejepersonalet Velfærdsteknologiske løsninger omfatter dels almene hjælpemidler, samt kommunikationshjælpemidler, undervisningsredskaber, kropsbårne hjælpemidler, forbrugsgoder, mm. Hertil kommer tekniske løsninger der understøtter medarbejdernes opgaveløsning brug af håndholdte computere (PDA), løftetekniske hjælpemidler, elektronisk samspil mellem sygehus og hjemmesygepleje omkring sårbehandling og medicin mm. Desuden omfatter velfærdsteknologien muligheder for intelligente løsninger i relation til boligindretning styring af døre, vinduer, lys og temperatur, bad- og toiletforhold, der understøtter selvhjulpenhed etc. 29

30 Når vi bliver 85 år er ca. hver 3. af os ramt af demens. Demens skyldes ikke alder, men risikoen stiger med alderen. Tegn på begyndende demens er dårlig hukommelse og nedsat evne til at fungere i hverdagen Nogle demensramte mærker selv, at der er noget galt og søger læge, mens andre ikke gør og derfor skal have hjælp til at blive udredt. Der er bedst effekt ved tidligst muligt iværksat indsats. Som demensramt mistes evnen til at holde sammen på sit liv efterhånden som sygdommen skrider frem. Man vil være tiltagende afhængig af hjælp og støtte fra ægtefælle/familie, sine omgivelser samt fra kommunens tilbud om dagcenter og hjemmepleje. Når en demensramt borger ikke længere er i stand til at tage vare på egne behov er det vigtigt at omgivelserne (pårørende og plejepersonale) kan tage hånd om behovene med værdighed, så selvbestemmelse og frihed bevares længst muligt. Et redskab hertil kan være forskellige former for overvågning, så den demensramte borger kan opleve frihed uden at bringe sig selv i farlige situationer. Citater fra borgermødet: Selvbestemmelse, frihed så langt det overhovedet er forsvarligt - personalet skal være veluddannet, så de kan anvende pædagogik og er bevidste om den enkeltes ønsker At der er nogen, der kan tage ansvaret fra den pårørendes skulder og tager konflikterne 30

31 DEMENS At være ægtefælle, pårørende eller bekendt til en demensramt borger kan være belastende og griber meget ind i ens dagligliv. Især oplever mange ægtefæller at blive meget isolerede og miste det sociale netværk. Viden om demens medfører større accept, indsigt og evne til at hjælpe den demensramte og de pårørende. Viden handler også om, at den demensramte og dennes pårørende tager stilling til behandling, pleje, bolig med mere i tide så omgivelserne ved, hvad den demensramte ønsker for resten af sit liv. Sorø Kommunes mål for demensområdet: At sikre den demensramte borgers ret til et værdigt liv i egnede rammer. At imødekomme de pårørendes behov for støtte til fortsat at magte en omsorgsopgave. At tilbyde en bred vifte af tilbud målrettet den demensramte borger og de pårørende. At sikre borgeren de rette tilbud gennem stærk faglighed og godt tværfagligt samarbejde. At borgere med demenstegn tilbydes udredning, vejledning og behandling. At samarbejdet med frivillige organisationer omkring en række tilbud udbygges og styrkes. Konkrete handlinger i perioden : Der udarbejdes en plan for udbredelse af viden vedrørende demens herunder hvordan man kan få rådgivning, vejledning og pleje, samt beskrivelse af Sorø Kommunes øvrige tilbud til demensramte. Der udarbejdes i den forbindelse også et overblik over støtte- og selvhjælpsgrupper til demensramte og deres pårørende. Der udarbejdes en handleguide til personalet i kommunens ældrepleje, plejeboliger og dagcentre, som beskriver personalets handlemuligheder hvis borgere udviser demenstegn. Handleguiden skal understøtte en tidlig indsats, så borgere med tegn på demens tilbydes råd, vejledning, udredning og om nødvendigt, behandling. Der udvikles tilbud om aflastning for demensramte. Tilbuddet skal dække individuelle behov som kan forekomme både dag, aften, nat eller på døgnbasis. 31

32 FRIVILLIGHED OG INDDRAGELSE De frivillige organisationer og civilsamfundet har på mange måder banet vejen for den ældrepleje, vi kender i dag. De første plejehjem var for eksempel drevet af private organisationer. For at fastholde og udvikle ældreplejen er der behov for, at kommunen og de frivillige foreninger indgår i et tæt samspil om at give borgerne de bedst mulige vilkår og den størst mulige kvalitet i de tilgængelige tilbud. De frivillige kan nemlig noget de professionelle ikke kan; skabe det ligeværdige forhold. Med de kommende års mangel på både økonomiske og personalemæssige ressourcer er det nødvendigt, at frivillige supplerer det offentliges indsats på blandt andet ældreområdet. Sorø Kommunes mål for frivillighed og inddragelse: At skabe rammer der giver ældre mulighed for og lyst til at engagere sig i frivilligt arbejde og dermed fremme aktivt medborgerskab. At inddrage de frivillige foreninger og organisationer på ældreområdet i løsningen af sociale udfordringer, sådan at indsatsen bliver et bredt samfundsmæssigt ansvar, der ikke alene påhviler det offentlige. At det kommunale ældreområde samarbejder med og inddrager frivillige, så der skabes sammenhæng mellem de offentlige tilbud og aktiviteter i frivilligt regi. At sætte fokus på ældres trivsel, sundhed og livskvalitet gennem blandt andet prioritering af støtte til frivillige samt brugerstyrede aktiviteter. Konkrete handlinger i perioden : Sorø Kommune samarbejder med Ældresagens bisidderordning om at bistå ældre borgere. Sorø Kommune indgår i samarbejde med frivillige omkring hensyntagende motion og motionsvenner. Alle institutioner på ældreområdet i Sorø Kommune samarbejder med og inddrager frivillige i arbejdet med henblik på at udvikle og styrke sociale aktiviteter for ældre, der kan bryde isolation og skabe livskvalitet for den enkelte. Sorø Kommune samarbejder med frivillige omkring udvikling af tilbud til demente og deres pårørende. 32

33 Det generelle billede af ældre i Danmark er præget af stærke ældre, der klarer sig selv og nyder deres tredje alder. Men samtidig er der flere kronisk syge, og mange har også behov for personlig og praktisk hjælp. De kommunale ressourcer skal rettes mod de svage og syge ældre. Samtidig skal kommunen være med til at sikre rammer og vilkår for de raske ældre, så der er mulighed for socialt samvær og fælles oplevelser. Citat fra borgermødet: De frivillige kan støtte borgerne i at bevare selvbilledet fordi det bare er et menneske til menneske møde Mange ældre på plejecentre og de der får hjælp af hjemmeplejen føler sig ensomme og savner samvær og samtale med andre. Frivillige kan bidrage væsentligt med sociale aktiviteter, nærvær og samtale. Derimod kan frivillige ikke erstatte personalet i forhold til blandt andet personlig pleje. En forudsætning for at inddrage frivillige er klare aftaler og retningslinjer for den frivillige indsats og der skal være respekt for og værdsættelse af den frivillige indsats. 33

34

35 Team ældre Sorø Kommune Rådhusvej Sorø aeldre@soroe.dk Tlf Telefontid: Hverdage kl Ældreplejen Fulbyvej 4A 4180 Sorø Tlf Aeldreplejen@soroe.dk Demenskonsulent Sorø Kommune Rådhusvej Sorø Tlf Sorø Sundhedscenter Fægangen Sorø sundhedscenter@soroe.dk Tlf Telefontid: Hverdage kl. 8 og 15. Frivilligt Forum Sorø Tlf esthernaomi@hancock.nu Ældrerådet Kaarsbergcenteret. Dr. Kaarsbergvej 3. Formandens træffetid: Hver onsdag kl (dog undtaget juli måned). Tlf.: Ældresagen Kaarsbergcenteret Dr. Kaarsbergvej 3. Mandag og onsdag kl (dog undtaget juli måned) Tlf Sorø Kommunes hjemmeside Ældrepolitikken er vedtaget i Sorø Byråd den 16. november 2011.

36 Sorø Kommune Rådhusvej Sorø