Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol"

Transkript

1 fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der på de sociale konsekvenser af hash- og alkoholmisbrug, og der afsluttes med en tankevækkende diskussion: Hvad kan der gøres for de mest udsatte unge, og er legalisering af hash vejen frem? AF MADS UFFE PEDERSEN Diskussionen om legalisering af hash har indtil nu primært enten haft et kriminologisk eller et psyko-biologisk (klinisk) perspektiv. I denne artikel vil perspektivet primært være socialt, med hvilket der her menes, hvilke konsekvenser et forbrug af hash har for det sociale liv, som unge lever. Der kan her f.eks. være tale om forbrugsrelateret fravær fra skole/arbejde, konflikter med familie, konflikter med andre end familie, tid på at skaffe og indtage rusmidlet med mere. Forbrug og konsekvenser sættes i forhold til hjælpsøgende adfærd, og det diskuteres, hvilken betydning en yderligere normalisering af hash kan få for de unges motivation til at søge hjælp for et storforbrug af hash. For at give diskussionen perspektiv sammenholdes konsekvenserne ved et forbrug af hash løbende med konsekvenserne ved forbrug af alkohol. Artiklen bygger på interviews med personer i alderen år fra 4 kommuner (Holstebro, Lolland, Aarhus og København S, SV og NV). Interviewene blev gennemført i 2011/12. I alt blev kontaktet, hvoraf 70,2 % accepterede at deltage i undersøgelsen. Forbrug og sociale konsekvenser I nedenstående tabel 1 er forbrugsrelateret fravær fra skole/arbejde opstillet for henholdsvis alkohol og hash. Der er tale om gentaget fravær inden for det seneste år. For at kunne sammenholde forbrug af hash og alkohol må der konstrueres et nogenlunde sammenligneligt mål. Dette defineres her som 1 rus alkohol = 1 dags binge-drinking (fuldskabsdruk, mindst 5 genstande på én dag) og 1 rus hash = 1 dags forbrug af hash (typisk mindst én joint). Hvorvidt dette er sammenligneligt kan diskuteres, men som vist i tabel 1 synes det at passe rimeligt med stof- og alkoholbetinget fravær fra skole/arbejde. Alkohol blev målt ved, at den unge blev spurgt om antal genstande på en typisk uge. Bingedrinking kunne dermed vurderes ud fra, hvor mange dage der blev drukket mindst 5 genstande. Forbruget af hash blev målt ved, at den unge blev spurgt om dage om måneden med brug af hash, herunder forbruget i den sidste måned. Der er altså tale om to lidt forskellige måder at opgøre forbruget af alkohol og hash på. Der er for både hash og alkohol tale om et aktuelt Tabel 1. Gentaget fravær fra skole/arbejde som følge af hash og alkoholforbrug Fravær Fravær skole/arbejde skole/arbejde Hash Alkohol n n=195* n=604* Brug dage hash/måned 6,2% 9,1% 4 dage binge/måned Problematisk brug dage hash/måned 15,7% 8,4% 8 dage binge/måned 230 Skadeligt brug dage hash/måned 35,6% 39,7% dage binge/måned dage hash/måned 56,0% 71,3% 17+ dage binge/måned 7 * Alle procenter er vægtet for køn, alder, etnicitet, familietype og familieindkomst. n Stof 21

2 KILDE: Artiklen bygger på en udspecificering af resultaterne fra rapporten Unge der misbruger rusmidler: Hvor mange, behov, behandling og stofforbrug efter behandling. Mads Uffe Pedersen & Kirsten Skovsgaard Frederiksen. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Tabel konsekvenser ved brug af hash og alkohol Brug/Problematisk brug Skadeligt brug Hash Alkohol hash Alkohol OBS! Gentagne gange det seneste år n=117 n=455 n=63 n=55 1) Konflikter med andre personer 3,4 16,2 13,2 37,1 2) Kommer i håndgemæng/slagsmål 3,9 8,3 9,4 26,1 3) Har været på skadestuen 0,0 1,2 0,0 4,3 4) Manglende koncentration arbejde/skole 13,4 9,4 43,3 30,0 5) Glemt vigtige begivenheder 3,2 5,5 31,6 12,8 6) Konflikter med familie/venner 6,8 14,3 38,5 38,5 7) Haft problemer med loven 12,2 15,5 35,3 30,7 8) Familie/venner: nedsæt dit forbrug 7,9 11,3 59,7 12,5 9) Kollegaer/lærere/andre: nedsæt dit forbrug 4,8 2,1 20,0 9,8 10) Økonomiske problemer forårsaget af forbrug 4,4 28,1 59,4 38,0 11) Tid brugt på forbrug og skaffe 5,2 4,6 27,0 8,3 OBS! Personer, der har haft et forbrug af andre illegale stoffer end hash, er udeladt fra ovenstående analyser. Figur 1. Brug af hash og binge-drinking for unge årige OBS! Opmærksomheden henledes på de lidt forskellige metoder, der anvendes til opgøre forbruget af hash og alkohol (se ovenfor). 3-7 dage om ugen svarer til skadeligt brug i tabel 1. forbrug, der også gælder for den seneste måned. Konsekvenserne måles i tabel 1 på de 195 der har et aktuelt forbrug af hash, herunder inden for den seneste måned, og på de 604 unge, der aktuelt fuldskabs(binge)-drikker mindst 4 gange om måneden. Det ses, at 100 unge har haft et forbrug af hash i 1-4 dage om ugen (altså gennemsnitligt højst 1 dag om ugen). Dette sammenholdes med 4 dages binge-drinking om måneden (eller 1 dag om ugen). Der skelnes i det følgende mellem brug, problematisk brug og skadeligt brug. Som det ses i tabel 1, øges skole/arbejds-fravær mellem problematisk brug og skadeligt brug betragteligt. Hvis brug og problematisk brug lægges sammen, er det 8,10 (hash) og 8,81 (alkohol), som gentagne gange bliver væk fra skole/arbejde, mens det for skadeligt brug samlet er 47,9 % (hash) og 43,5 % (alkohol). Unge med skadeligt brug har omkring 10 gange større sandsynlighed for ikke at passe deres skole/arbejde end unge, der har et brug/problematisk brug, uanset om der kontrolleres for køn, alder eller forbrug af andre illegale stoffer end hash. Konsekvenserne af brug/problematisk brug og skadeligt brug synes med andre ord at være nogenlunde de samme for alkohol og hash, når det gælder fravær fra skole/arbejde. Det skal dog fremhæves, at et forbrug af hash 5-8 dage om måneden Stof 21 11

3 synes at give større skole/arbejdsmæssige konsekvenser end 8 dages binge drinking om måneden. 2,53 % af de årige har et forbrug af hash i 9+ dage om måneden (mere end 2 dage om ugen=skadeligt brug), mens 2,19 % af de årige fuldskabs(binge)- drikker 3 eller flere dage om ugen. Målt på denne måde er der altså flere årige, der har et skadeligt brug af hash, end der er unge, som har et skadeligt brug af alkohol. Forbruget af hash og bingedrinking er udspecificeret i figur 1. Desværre er det ikke de samme, der har et skadeligt brug af hash og alkohol, hvilket betyder, at det er 4,3 % af de årige, der har et skadeligt brug af enten hash eller alkohol (2,02 % af de årige og 6,6 % af de årige). Hvis det accepteres, at de unge er repræsentative for årige danske unge, svarer det til, at omkring fra denne aldersgruppe aktuelt har et skadeligt brug af hash og/ eller alkohol. Af disse har omkring aktuelt et skadeligt forbrug af hash. (1) Skadeligt forbrug af hash er mindst lige så udbredt som skadeligt forbrug af alkohol. Konsekvensen, målt som fravær fra skole/arbejde, er stort set den samme for skadeligt brug af hash og alkohol. Andre konsekvenser: Det er ikke på alle områder, at konsekvenser ved forbrug af hash og alkohol matcher hinanden så godt som i eksemplet med fravær fra skole/arbejde. På nogle områder er konsekvenserne ved et forbrug af hash større end et ved et forbrug af alkohol og omvendt. Forskelle og ligheder på 11 forskellige områder ses i tabel 2. Konsekvenserne 1,2 og 3 er mere udtalte for alkohol end hash. Dette er ikke overraskende. Det er almindeligt kendt, at alkohol i højere grad kan knyttes til konflikt, aggression og skadende adfærd. Konsekvenserne 4 og 5 er heller ikke overraskende. Forbrug af hash er således ikke mindst forbundet med manglende koncentrationsevne og fokusering. For konsekvenserne 6 og 7 er der ingen forskel mellem hash og alkohol, hvilket måske ikke mindst for konsekvens 7 (haft problemer med loven) er overraskende. Man kunne forestille sig, at brug af et illegalt stof i højere grad producerede illegal adfærd, men i denne opgørelse altså ikke mere end et skadeligt brug af alkohol. Antagelig er der tale om forskellige former for lovbrud, hvilket denne undersøgelse ikke kan sige noget om. En interessant forskel mellem alkohol og hash ses i konsekvenserne 8 og 9. Det synes klart, at forbrugere af hash udsættes for et betydeligt større socialt pres for at nedsætte deres forbrug end forbrugere af alkohol. Det skal der vendes tilbage til, idet det kunne tænkes at være centralt i forståelsen af hjælpsøgende adfærd. Endelig synes skadeligt brug af hash at medføre større økonomiske problemer og især mere brug af tid på at fremskaffe og bruge, end alkohol gør. Her skal det dog fremhæves, at brug/ problematisk brug af alkohol tilsyneladende har flere negative økonomiske konsekvenser end brug/ problematisk brug af hash. Hvem storforbruger hash og alkohol? De unge kunne opdeles i a) klasse, b) klasse (herunder efterskoler), c) gymnasie-unge (STX, HHX, HTX, HF), d) erhvervs-unge (teknisk skole og andre grundforløb, SOSU, HG, i lære og andre praktikforløb, produktionsskoler o.lign.) og e) de uddannelses-ekskluderede. Den sidste gruppe består af unge, som aktuelt var uden for uddannelsessystemet på det tidspunkt, da de blev interviewet. Nogle har job/fritidsjob, og for de fleste er det antagelig en midlertidig eksklusion. I denne gruppe finder vi dog også nogle af de unge, der aldrig får en ungdomsuddannelse. Udbredelsen af skadeligt forbrug af hash inden for de forskellige grupper er vist i tabel klasserne er udeladt, idet meget få af disse unge endnu har udviklet et skadeligt forbrug af hash/alkohol, som det er defineret her. Som det ses i tabel 3 er det 1,51 % af gymnasie-unge, der har et skadeligt forbrug af hash, mens det samme er tilfældet for 6,34 % af de uddannelses-ekskluderede. OR står for odds ratio, og tallene viser, at de uddannelses-ekskluderede har 6,37 gange større sandsynlighed for at udviklet et skadeligt brug af hash end gymnasie-unge (gymnasie-unge bruges som reference). Såvel erhvervs-unge som de uddannelses-ekskluderede har en stærkt signifikant større sandsynlighed for at udvikle skadeligt forbrug af hash end gymnasie-unge (henholdsvis p=.005 og p=.000). Denne forskel mellem forskellige uddannelsesgrupper ses slet ikke ved skadeligt brug af alkohol. 12 Stof 21

4 Tabel 3. Uddannelse og skadeligt forbrug af hash og alkohol Skadeligt brug Skadeligt brug af hash* af alkohol* Tabel 4. Overvejer og søger hjælp for deres brug af hash og alkohol Hash, n=196 Alkohol, n=604 Overvejer Søger Overvejer Søger Brug 9,3 2,6 5,9 2,8 Problematisk brug 6,4 0,0 5,9 1,6 Skadeligt brug 48,0 20,2 16,5 3,4 Skadeligt forbrug af hash er altså mindst lige så udbredt som skadeligt forbrug af alkohol, samtidig med at det, i modsætning til alkohol, rammer socialt og uddannelsesmæssigt skævt. Erhvervs-piger har lige så ofte et skadeligt forbrug af hash som erhvervs-drenge (4,82 % drenge og 4,78 % piger). Dette er meget atypisk, idet piger almindeligvis har et mindre hashforbrug end drenge. Det gælder da også for gymnasie-unge, hvor 2,71 % af gymnasie-drengene har et skadeligt brug af hash, mens det samme kun er tilfældet for 0,40 % af gymnasiepigerne. Med andre ord har 4,78 % af erhvervs-pigerne et skadeligt brug af hash, mens det samme er tilfældet for 0,40 % af gymnasiepigerne. Andelen af piger med et skadeligt forbrug af hash er dog relativt lavt, hvilket kan gøre tallene lidt usikre. Men tendensen er uden tvivl klar nok. Endelig skal det nævnes, at for n n=2.590** OR n=2.590 OR Gymnasie-unge ,51% 1,00 2,63% 1, klasse/efterskole 380 1,83% 2,49 1,65% 1,21 Erhvervs-unge 360 4,80% 2,93 2,47% 0,83 Uddannelses-ekskluderede 442 6,34% 6,37 2,37% 1,23 * Vægtet og kontrolleret køn og alder. ** klasse elever er udeladt fra denne analyse. unge, der har haft et forbrug af hash inden for den seneste måned, er det 6,39 gange mere sandsynligt, at de har oplevet at blive bortvist fra skolen, at de 4,41 gange mere sandsynligt har været udsat for fysiske overgreb, at de 3,45 gange mere sandsynligt bor sammen med mindst én person, der misbruger alkohol/stoffer, og at de 2,23 gange mere sandsynligt har oplevet omsorgssvigt. Alle stærkt signifikant. Hjælpsøgende adfærd Som vist i tabel 2 oplever 59,7 % af årige unge med et skadeligt brug af hash, at familie/ venner forsøger at overtale dem til at nedsætte eller stoppe deres forbrug. Det samme sociale pres oplever kun 12,5 % af de unge, der har udviklet et skadeligt forbrug af alkohol. Dette manglende sociale pres kunne være en af forklaringerne på, at unge med et skadeligt forbrug af alkohol i langt mindre grad overvejer/søger hjælp end unge med et skadeligt brug af hash. Forskellene i hjælpsøgende adfærd mellem unge med et skadeligt forbrug af hash og alkohol ses i tabel 4. Af unge med skadeligt forbrug af hash er det 48 %, der overvejer at søge hjælp for deres forbrug, mens det samme kun er tilfældet for 16,5 % med et skadeligt forbrug af alkohol. Forskellen er endnu mere tydelig for de unge, der reelt søger hjælp. Her er det 20,2 % med skadeligt forbrug af hash, som har søgt hjælp, mens det samme kun er tilfældet for 3,4 % af de unge med et skadeligt forbrug af alkohol. Ikke mindst andres opmærksomhed på de unges forbrug (kollegaer, lærere, andre) og andres anmodning om at nedsætte deres forbrug (tabel 2, nr.9) kan knyttes til hjælpsøgende adfærd. Af dem, der anmodes om at stoppe eller nedsætte deres forbrug af hash af andre end familie/venner, er det således 40 %, som søger hjælp. For dem, som anmodes om at stoppe eller nedsætte deres forbrug af hash af familie/venner, er det 25 %, der søger hjælp. For skadeligt forbrug af alkohol har andres anmodning om at nedsætte forbruget stort set ingen betydning for hjælpsøgende adfærd. Således er det 2,7 % af dem, der anmodes af andre om at nedsætte forbruget, som søger hjælp for deres skadelige forbrug af alkohol, mens det er 3,3 % af dem, der anmodes om at nedsætte et skadeligt brug af alkohol af familie og venner, der søger hjælp for dette forbrug. Forklaringen kunne bl.a. være: a) at specifik hjælp til Stof 21 13

5 unge med et skadeligt forbrug af alkohol stort set ikke eksisterer og b) at storforbrug af alkohol er så normaliseret, at en anmodning om at nedsætte sit forbrug ikke knyttes til tanken om at søge hjælp til at nedsætte forbruget. De unge kunne som nævnt opdeles i a) gymnasie-unge, b) erhvervs-unge og c) de uddannelsesekskluderede. For erhvervs-unge og de uddannelses-ekskluderede med et skadeligt forbrug af hash er det over 60 %, der overvejer at søge hjælp. For gymnasie-unge er det 22 % af dem, der har skadeligt brug, som overvejer at søge hjælp. Dette er helt i overensstemmelse med den opdeling, vi finder i misbrugsbehandlingen af unge. Således udgør årige gymnasie-unge kun omkring 8 % af dem, der kommer i stofmisbrugsbehandling, mens de udgør omkring 60 % af danske unge i samme aldersgruppe. De resterende 92 % af unge i stofmisbrugsbehandling er erhvervs-unge eller uddannelses-ekskluderede. Skadeligt forbrug af hash kan i langt højere grad end skadeligt forbrug af alkohol knyttes til hjælpsøgende adfærd. Samtidig kan denne hjælpsøgende adfærd ikke mindst, (men ikke kun) forklares med andres problematisering af hashforbruget. Langt de fleste, der overvejer og søger behandling for et hashforbrug, hører til kategorierne erhvervs- og uddannelsesekskluderede unge. Diskussion Forskellen mellem gymnasie-unges og andre unges skadelige forbrug af rusmidler kan i store træk være mere detaljerede i vores diskussioner. Ovenstående fordrer en diskussion af, hvad vi kan gøre for at undgå, at det netop bliver de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte, der særligt belastes af en legalisering. Nogle ville argumentere, at det jo netop hjælper denne gruppe, fordi de så ikke mere kriminaliseres. Men gruppen, der alene har udviklet et skadeligt hashbrug og ikke et forbrug af andre typer illegale stoffer, er ikke specielt kriminelle, og har, som vist, ikke begået lovbrud mere end de unge, der har et skadeligt forbrug af alkohol. Det er i dag så relativt nemt og billigt at skaffe hash, at selv et stort hashforbrug kan vedligeholdes uden speciel kriminel adfærd. Ganske vist er det at være bruger jo i sig selv kriminelt, men det kunne løses ved at gøre det lovligt at være i besiddelse af hash til eget brug. To udfordringer kan knyttes til forsøget på at forhindre, at de socialt udsatte bliver den gruppe, der særligt belastes ved en legalisering. For det første kunne en legalisering tænkes at bevirke en øget normalisering af hash og på sigt måske endda en normalisering på linje med forbruget af alkohol. Som det er vist, er der ingen som helst opmærksomhed på skadeligt forbrug af alkohol, og hverken familie eller andre er særligt tilbøjelige til at påtale de unges storforbrug af alkohol. Overvejelser om at søge hjælp for sit alkoholforbrug blandt unge er relativt sjældent, og egentlig hjælpsøgende adfærd er næsten ikke-eksisterende. Det kan altså meget nemt tænkes, at en legalisering af hash vil svække famiforklares med forbruget af hash. Man kan altså forestille sig, at hvis det blev billigere at købe alkohol, og det at fuldskabs(binge)-drikke blev endnu mere normaliseret (hvis det kan lade sig gøre), ville det kunne betyde øget forbrug blandt unge uanset social og uddannelsesmæssig baggrund. Ligeledes kunne man også tænke sig, at en legalisering af hash vil øge forbruget hos de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte. Det forudsætter naturligvis, at legaliseringen medfører et forøget forbrug af hash. Et tankeeksperiment kunne være, at aktuelt forbrug af hash (herunder inkluderet den sidste måned) øges fra de nuværende 8,28 % i denne undersøgelse til 10 %. Dette ville antageligt betragtes som en meget moderat stigning, som kunne opvejes af mulige fordele ved en legalisering. Men det er helt afgørende, om denne stigning finder sted hos unge med brug, problematisk brug, skadeligt brug, eller om den jævnt fordeles over alle tre kategorier. Hvis øgningen i forbrug alene bæres af flere med skadeligt forbrug blandt erhvervs- og uddannelses-ekskluderede unge, vil det f.eks. betyde, at 5,66 % med skadeligt forbrug blandt disse unge øges til omkring 11,2 %. Jeg har ingen krystalkugle og ved derfor ikke, om forbruget ville stige som vist i eksemplet, men det er der vist heller ingen andre, der ved. Til gengæld ved jeg, at et skadeligt forbrug af hash rammer socialt og uddannelsesmæssigt skævt, og at vi derfor kan frygte, at dem, der evt. måtte øge deres forbrug af hash, netop er de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte. Vi har derfor brug for at 14 Stof 21

6 MADS UFFE PEDERSEN PROFESSOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET liens og andres (herunder socialarbejdernes) opmærksomhed på, hvornår en ung er ved at udvikle et skadeligt brug, og den unge vil også selv kunne blive mindre tilbøjelig til at anskue sit storforbrug af hash som et problem. Hvis dette scenarie holder, vil der blive færre unge, der søger hjælp for deres problematiske eller skadelige forbrug af hash, end vi ser i dag. Udfordring 1: Hvordan undgår vi, at en legalisering fører til mindre opmærksomhed på unges problematiske og skadelige brug af hash og måske endda efterhånden bevæger sig hen imod den næsten ikke-eksisterende opmærksomhed, der er på skadeligt brug af alkohol? Udfordring 2 er følgende: Det har flere gange været fremført, at man kunne bruge nogle af de mange penge, der i dag bruges på kontrol af hashmarkedet til at hjælpe de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge, som har svært ved at komme ud af deres hashmisbrug (og som der måske bliver flere af ved en legalisering af hash). Om der overhovedet spares noget på kontrol afhænger af, hvilken legaliseringsmodel der vælges, men lad os bare gå ud fra, at der spares anseelige kontrolindsats-kroner ved en legalisering. Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at behandling af såvel alkohol som stofmisbrug er særdeles omkostningseffektivt. Problemet er bare, at de systemer, der sparer penge, ikke nødvendigvis er de systemer, der samtidig behandler og hjælper. For hver ung, som kommer ud af et stofmisbrug, spares der således store sundhedsudgifter på såvel kort som lang sigt. Det betyder jo ikke, at sundhedssystemet betaler de penge tilbage, som misbrugsbehandlingssystemet har sparet dem for. Og godt det samme. Et sådant fordelingsprincip ville antageligt hurtigt føre til meget heftige diskussioner og kampe om, hvem der sparer hvem for hvad. Det sociale indsatssystem sparer næppe penge ved en legalisering af hash bortset fra, hvis de unge med et skadeligt brug holder op med at søge behandling. Men det er ikke lige denne stærkt problematiske form for besparelse, jeg tænker på her. De, der sparer penge, er andre systemer og derfor også andre kasser end det sociale system. Jeg tvivler endog meget stærkt på, at vi vil se økonomiske midler overført fra f.eks. statslige kontrol-kasser (retssystemer, politiindsatser, kriminalforsorg m.fl.) til den kommunale sociale indsats, der tilbydes unge, der har udviklet et alt for stort forbrug af hash. Heller ikke overførsler fra en kommunal kasse til en anden kommunal kasse har jeg meget tiltro til. Udfordring 2: Hvordan skaffes der midler til at hjælpe gruppen af socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge, som har udviklet et skadeligt forbrug af hash? Overføring af midler fra en kasse til en anden kasse er næppe en model, vi kan regne med. Jeg skal ikke tage stilling til, om det er en god idé at legalisere hash, men vi kan ikke adskille denne diskussion fra, hvordan vi hjælper socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge % af de unge, der forlader folkeskolen, har svært ved at læse, og 25 % af de 25-årige har ingen ungdomsuddannelse. Det er ikke mindst denne gruppe af unge, som udvikler et skadeligt forbrug af hash. En eventuel stigning i forbruget af et skadeligt rusmiddel er altid problematisk, men det vil være endog særdeles problematisk, hvis flere socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge køres endnu mere ud på et sidespor, fordi et storforbrug af hash lægges oven på et i forvejen vanskeligt liv. PS! Og prøv så i øvrigt at forestille jer hvilken alkohol kontrolpolitik, vi ville have i dag, hvis det var de uddannelses- og socialt udsatte unge/voksne, der havde en 5-7 gange større sandsynlighed for at udvikle et skadeligt forbrug af alkohol end de veluddannede og ressource stærke unge/voksne. NOTE (1) Det skal nævnes, at undersøgelser der identificerer antal personer med et misbrug af hash sædvanligvis tager udgangspunkt i det sidste år og at udregningsgrundlaget ofte ikke er forbrug, men derimod konsekvenserne af forbruget. Denne metode giver et andet (og højere) tal, men ændrer ikke ved artiklens konklusioner. Forskellige metoder til at identificere misbrug skal ikke yderligere diskuteres i denne artikel. Stof 21 15

UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER

UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet INDHOLD Basis-modeller Rusmiddelbrug blandt unge Ungdom, livskvalitet og identitet Et socialpsykologisk

Læs mere

nr. 21. sommer 2013 tidsskrift for stofmisbrugsområdet

nr. 21. sommer 2013 tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 21. sommer 2013 tidsskrift for stofmisbrugsområdet leder Enhver er salig i sin egen tro STOF 21 tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr 21 sommer 2013 Kigger man bare på sidste nummer af STOF, jubilæumsnummeret,

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000

Læs mere

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases

Læs mere

Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling -

Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling - Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling - CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Mads Uffe Pedersen Kirsten Frederiksen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015

NYKØBING KATEDRALSKOLE. Katedralskolen i Tal. Lars Erik Petersen 01-07-2015 NYKØBING KATEDRALSKOLE Katedralskolen i Tal 2015 Lars Erik Petersen 01-07-2015 0 Indhold Antal elever der er startet på Katedralskolen... 2 Rekrutteringsgrundlag for STX... 3 Folkeskolens afgangselever

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Statistik for skoleåret 2012-13

Statistik for skoleåret 2012-13 Ungdomsuddannelsernes Psykologiske Center Nordvestsjælland Statistik for skoleåret 2012-13 Indholdsfortegnelse Skoleåret 2012/13 statistik kort fortalt... 2 Sammenholdt med de sidste tre års statistik...

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner

DANISH VETERAN CENTRE. Viden om veteraner DANISH VETERAN CENTRE Viden om veteraner 2 Indholdsfortegnelse Viden om veteraner...5 RESULTATER...6 PTSD-symptomer...6 Positive forandringer - Posttraumatisk vækst...9 Alkohol og hash...10 Indsats nu

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 10 Unge og rusmidler Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 171 1. Indledning Dette kapitel belyser unges brug af rusmidler. Vi beskæftiger os således med et område af ungdomslivet,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Dansk vækstmotor løber tør for brændstof Finansloven for 2011 og VKO s genopretningsplan medfører besparelser på over 5 milliarder kroner på forskning og uddannelse frem til 2013. Alene på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Hvidovre Gymnasium & HF

Hvidovre Gymnasium & HF Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T Bilag B 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Januar 2008 EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg Benyttet af

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Beroligende middel: Cannabis

Beroligende middel: Cannabis Beroligende middel: Cannabis Sammenfatning Nuværende hollandsk Cannabis Politik Hvad sker der af nyt inden for forebyggelse og behandling Generelle bemærkninger om legalisering Nyere brugere, daglige

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere