Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol"

Transkript

1 fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der på de sociale konsekvenser af hash- og alkoholmisbrug, og der afsluttes med en tankevækkende diskussion: Hvad kan der gøres for de mest udsatte unge, og er legalisering af hash vejen frem? AF MADS UFFE PEDERSEN Diskussionen om legalisering af hash har indtil nu primært enten haft et kriminologisk eller et psyko-biologisk (klinisk) perspektiv. I denne artikel vil perspektivet primært være socialt, med hvilket der her menes, hvilke konsekvenser et forbrug af hash har for det sociale liv, som unge lever. Der kan her f.eks. være tale om forbrugsrelateret fravær fra skole/arbejde, konflikter med familie, konflikter med andre end familie, tid på at skaffe og indtage rusmidlet med mere. Forbrug og konsekvenser sættes i forhold til hjælpsøgende adfærd, og det diskuteres, hvilken betydning en yderligere normalisering af hash kan få for de unges motivation til at søge hjælp for et storforbrug af hash. For at give diskussionen perspektiv sammenholdes konsekvenserne ved et forbrug af hash løbende med konsekvenserne ved forbrug af alkohol. Artiklen bygger på interviews med personer i alderen år fra 4 kommuner (Holstebro, Lolland, Aarhus og København S, SV og NV). Interviewene blev gennemført i 2011/12. I alt blev kontaktet, hvoraf 70,2 % accepterede at deltage i undersøgelsen. Forbrug og sociale konsekvenser I nedenstående tabel 1 er forbrugsrelateret fravær fra skole/arbejde opstillet for henholdsvis alkohol og hash. Der er tale om gentaget fravær inden for det seneste år. For at kunne sammenholde forbrug af hash og alkohol må der konstrueres et nogenlunde sammenligneligt mål. Dette defineres her som 1 rus alkohol = 1 dags binge-drinking (fuldskabsdruk, mindst 5 genstande på én dag) og 1 rus hash = 1 dags forbrug af hash (typisk mindst én joint). Hvorvidt dette er sammenligneligt kan diskuteres, men som vist i tabel 1 synes det at passe rimeligt med stof- og alkoholbetinget fravær fra skole/arbejde. Alkohol blev målt ved, at den unge blev spurgt om antal genstande på en typisk uge. Bingedrinking kunne dermed vurderes ud fra, hvor mange dage der blev drukket mindst 5 genstande. Forbruget af hash blev målt ved, at den unge blev spurgt om dage om måneden med brug af hash, herunder forbruget i den sidste måned. Der er altså tale om to lidt forskellige måder at opgøre forbruget af alkohol og hash på. Der er for både hash og alkohol tale om et aktuelt Tabel 1. Gentaget fravær fra skole/arbejde som følge af hash og alkoholforbrug Fravær Fravær skole/arbejde skole/arbejde Hash Alkohol n n=195* n=604* Brug dage hash/måned 6,2% 9,1% 4 dage binge/måned Problematisk brug dage hash/måned 15,7% 8,4% 8 dage binge/måned 230 Skadeligt brug dage hash/måned 35,6% 39,7% dage binge/måned dage hash/måned 56,0% 71,3% 17+ dage binge/måned 7 * Alle procenter er vægtet for køn, alder, etnicitet, familietype og familieindkomst. n Stof 21

2 KILDE: Artiklen bygger på en udspecificering af resultaterne fra rapporten Unge der misbruger rusmidler: Hvor mange, behov, behandling og stofforbrug efter behandling. Mads Uffe Pedersen & Kirsten Skovsgaard Frederiksen. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Tabel konsekvenser ved brug af hash og alkohol Brug/Problematisk brug Skadeligt brug Hash Alkohol hash Alkohol OBS! Gentagne gange det seneste år n=117 n=455 n=63 n=55 1) Konflikter med andre personer 3,4 16,2 13,2 37,1 2) Kommer i håndgemæng/slagsmål 3,9 8,3 9,4 26,1 3) Har været på skadestuen 0,0 1,2 0,0 4,3 4) Manglende koncentration arbejde/skole 13,4 9,4 43,3 30,0 5) Glemt vigtige begivenheder 3,2 5,5 31,6 12,8 6) Konflikter med familie/venner 6,8 14,3 38,5 38,5 7) Haft problemer med loven 12,2 15,5 35,3 30,7 8) Familie/venner: nedsæt dit forbrug 7,9 11,3 59,7 12,5 9) Kollegaer/lærere/andre: nedsæt dit forbrug 4,8 2,1 20,0 9,8 10) Økonomiske problemer forårsaget af forbrug 4,4 28,1 59,4 38,0 11) Tid brugt på forbrug og skaffe 5,2 4,6 27,0 8,3 OBS! Personer, der har haft et forbrug af andre illegale stoffer end hash, er udeladt fra ovenstående analyser. Figur 1. Brug af hash og binge-drinking for unge årige OBS! Opmærksomheden henledes på de lidt forskellige metoder, der anvendes til opgøre forbruget af hash og alkohol (se ovenfor). 3-7 dage om ugen svarer til skadeligt brug i tabel 1. forbrug, der også gælder for den seneste måned. Konsekvenserne måles i tabel 1 på de 195 der har et aktuelt forbrug af hash, herunder inden for den seneste måned, og på de 604 unge, der aktuelt fuldskabs(binge)-drikker mindst 4 gange om måneden. Det ses, at 100 unge har haft et forbrug af hash i 1-4 dage om ugen (altså gennemsnitligt højst 1 dag om ugen). Dette sammenholdes med 4 dages binge-drinking om måneden (eller 1 dag om ugen). Der skelnes i det følgende mellem brug, problematisk brug og skadeligt brug. Som det ses i tabel 1, øges skole/arbejds-fravær mellem problematisk brug og skadeligt brug betragteligt. Hvis brug og problematisk brug lægges sammen, er det 8,10 (hash) og 8,81 (alkohol), som gentagne gange bliver væk fra skole/arbejde, mens det for skadeligt brug samlet er 47,9 % (hash) og 43,5 % (alkohol). Unge med skadeligt brug har omkring 10 gange større sandsynlighed for ikke at passe deres skole/arbejde end unge, der har et brug/problematisk brug, uanset om der kontrolleres for køn, alder eller forbrug af andre illegale stoffer end hash. Konsekvenserne af brug/problematisk brug og skadeligt brug synes med andre ord at være nogenlunde de samme for alkohol og hash, når det gælder fravær fra skole/arbejde. Det skal dog fremhæves, at et forbrug af hash 5-8 dage om måneden Stof 21 11

3 synes at give større skole/arbejdsmæssige konsekvenser end 8 dages binge drinking om måneden. 2,53 % af de årige har et forbrug af hash i 9+ dage om måneden (mere end 2 dage om ugen=skadeligt brug), mens 2,19 % af de årige fuldskabs(binge)- drikker 3 eller flere dage om ugen. Målt på denne måde er der altså flere årige, der har et skadeligt brug af hash, end der er unge, som har et skadeligt brug af alkohol. Forbruget af hash og bingedrinking er udspecificeret i figur 1. Desværre er det ikke de samme, der har et skadeligt brug af hash og alkohol, hvilket betyder, at det er 4,3 % af de årige, der har et skadeligt brug af enten hash eller alkohol (2,02 % af de årige og 6,6 % af de årige). Hvis det accepteres, at de unge er repræsentative for årige danske unge, svarer det til, at omkring fra denne aldersgruppe aktuelt har et skadeligt brug af hash og/ eller alkohol. Af disse har omkring aktuelt et skadeligt forbrug af hash. (1) Skadeligt forbrug af hash er mindst lige så udbredt som skadeligt forbrug af alkohol. Konsekvensen, målt som fravær fra skole/arbejde, er stort set den samme for skadeligt brug af hash og alkohol. Andre konsekvenser: Det er ikke på alle områder, at konsekvenser ved forbrug af hash og alkohol matcher hinanden så godt som i eksemplet med fravær fra skole/arbejde. På nogle områder er konsekvenserne ved et forbrug af hash større end et ved et forbrug af alkohol og omvendt. Forskelle og ligheder på 11 forskellige områder ses i tabel 2. Konsekvenserne 1,2 og 3 er mere udtalte for alkohol end hash. Dette er ikke overraskende. Det er almindeligt kendt, at alkohol i højere grad kan knyttes til konflikt, aggression og skadende adfærd. Konsekvenserne 4 og 5 er heller ikke overraskende. Forbrug af hash er således ikke mindst forbundet med manglende koncentrationsevne og fokusering. For konsekvenserne 6 og 7 er der ingen forskel mellem hash og alkohol, hvilket måske ikke mindst for konsekvens 7 (haft problemer med loven) er overraskende. Man kunne forestille sig, at brug af et illegalt stof i højere grad producerede illegal adfærd, men i denne opgørelse altså ikke mere end et skadeligt brug af alkohol. Antagelig er der tale om forskellige former for lovbrud, hvilket denne undersøgelse ikke kan sige noget om. En interessant forskel mellem alkohol og hash ses i konsekvenserne 8 og 9. Det synes klart, at forbrugere af hash udsættes for et betydeligt større socialt pres for at nedsætte deres forbrug end forbrugere af alkohol. Det skal der vendes tilbage til, idet det kunne tænkes at være centralt i forståelsen af hjælpsøgende adfærd. Endelig synes skadeligt brug af hash at medføre større økonomiske problemer og især mere brug af tid på at fremskaffe og bruge, end alkohol gør. Her skal det dog fremhæves, at brug/ problematisk brug af alkohol tilsyneladende har flere negative økonomiske konsekvenser end brug/ problematisk brug af hash. Hvem storforbruger hash og alkohol? De unge kunne opdeles i a) klasse, b) klasse (herunder efterskoler), c) gymnasie-unge (STX, HHX, HTX, HF), d) erhvervs-unge (teknisk skole og andre grundforløb, SOSU, HG, i lære og andre praktikforløb, produktionsskoler o.lign.) og e) de uddannelses-ekskluderede. Den sidste gruppe består af unge, som aktuelt var uden for uddannelsessystemet på det tidspunkt, da de blev interviewet. Nogle har job/fritidsjob, og for de fleste er det antagelig en midlertidig eksklusion. I denne gruppe finder vi dog også nogle af de unge, der aldrig får en ungdomsuddannelse. Udbredelsen af skadeligt forbrug af hash inden for de forskellige grupper er vist i tabel klasserne er udeladt, idet meget få af disse unge endnu har udviklet et skadeligt forbrug af hash/alkohol, som det er defineret her. Som det ses i tabel 3 er det 1,51 % af gymnasie-unge, der har et skadeligt forbrug af hash, mens det samme er tilfældet for 6,34 % af de uddannelses-ekskluderede. OR står for odds ratio, og tallene viser, at de uddannelses-ekskluderede har 6,37 gange større sandsynlighed for at udviklet et skadeligt brug af hash end gymnasie-unge (gymnasie-unge bruges som reference). Såvel erhvervs-unge som de uddannelses-ekskluderede har en stærkt signifikant større sandsynlighed for at udvikle skadeligt forbrug af hash end gymnasie-unge (henholdsvis p=.005 og p=.000). Denne forskel mellem forskellige uddannelsesgrupper ses slet ikke ved skadeligt brug af alkohol. 12 Stof 21

4 Tabel 3. Uddannelse og skadeligt forbrug af hash og alkohol Skadeligt brug Skadeligt brug af hash* af alkohol* Tabel 4. Overvejer og søger hjælp for deres brug af hash og alkohol Hash, n=196 Alkohol, n=604 Overvejer Søger Overvejer Søger Brug 9,3 2,6 5,9 2,8 Problematisk brug 6,4 0,0 5,9 1,6 Skadeligt brug 48,0 20,2 16,5 3,4 Skadeligt forbrug af hash er altså mindst lige så udbredt som skadeligt forbrug af alkohol, samtidig med at det, i modsætning til alkohol, rammer socialt og uddannelsesmæssigt skævt. Erhvervs-piger har lige så ofte et skadeligt forbrug af hash som erhvervs-drenge (4,82 % drenge og 4,78 % piger). Dette er meget atypisk, idet piger almindeligvis har et mindre hashforbrug end drenge. Det gælder da også for gymnasie-unge, hvor 2,71 % af gymnasie-drengene har et skadeligt brug af hash, mens det samme kun er tilfældet for 0,40 % af gymnasiepigerne. Med andre ord har 4,78 % af erhvervs-pigerne et skadeligt brug af hash, mens det samme er tilfældet for 0,40 % af gymnasiepigerne. Andelen af piger med et skadeligt forbrug af hash er dog relativt lavt, hvilket kan gøre tallene lidt usikre. Men tendensen er uden tvivl klar nok. Endelig skal det nævnes, at for n n=2.590** OR n=2.590 OR Gymnasie-unge ,51% 1,00 2,63% 1, klasse/efterskole 380 1,83% 2,49 1,65% 1,21 Erhvervs-unge 360 4,80% 2,93 2,47% 0,83 Uddannelses-ekskluderede 442 6,34% 6,37 2,37% 1,23 * Vægtet og kontrolleret køn og alder. ** klasse elever er udeladt fra denne analyse. unge, der har haft et forbrug af hash inden for den seneste måned, er det 6,39 gange mere sandsynligt, at de har oplevet at blive bortvist fra skolen, at de 4,41 gange mere sandsynligt har været udsat for fysiske overgreb, at de 3,45 gange mere sandsynligt bor sammen med mindst én person, der misbruger alkohol/stoffer, og at de 2,23 gange mere sandsynligt har oplevet omsorgssvigt. Alle stærkt signifikant. Hjælpsøgende adfærd Som vist i tabel 2 oplever 59,7 % af årige unge med et skadeligt brug af hash, at familie/ venner forsøger at overtale dem til at nedsætte eller stoppe deres forbrug. Det samme sociale pres oplever kun 12,5 % af de unge, der har udviklet et skadeligt forbrug af alkohol. Dette manglende sociale pres kunne være en af forklaringerne på, at unge med et skadeligt forbrug af alkohol i langt mindre grad overvejer/søger hjælp end unge med et skadeligt brug af hash. Forskellene i hjælpsøgende adfærd mellem unge med et skadeligt forbrug af hash og alkohol ses i tabel 4. Af unge med skadeligt forbrug af hash er det 48 %, der overvejer at søge hjælp for deres forbrug, mens det samme kun er tilfældet for 16,5 % med et skadeligt forbrug af alkohol. Forskellen er endnu mere tydelig for de unge, der reelt søger hjælp. Her er det 20,2 % med skadeligt forbrug af hash, som har søgt hjælp, mens det samme kun er tilfældet for 3,4 % af de unge med et skadeligt forbrug af alkohol. Ikke mindst andres opmærksomhed på de unges forbrug (kollegaer, lærere, andre) og andres anmodning om at nedsætte deres forbrug (tabel 2, nr.9) kan knyttes til hjælpsøgende adfærd. Af dem, der anmodes om at stoppe eller nedsætte deres forbrug af hash af andre end familie/venner, er det således 40 %, som søger hjælp. For dem, som anmodes om at stoppe eller nedsætte deres forbrug af hash af familie/venner, er det 25 %, der søger hjælp. For skadeligt forbrug af alkohol har andres anmodning om at nedsætte forbruget stort set ingen betydning for hjælpsøgende adfærd. Således er det 2,7 % af dem, der anmodes af andre om at nedsætte forbruget, som søger hjælp for deres skadelige forbrug af alkohol, mens det er 3,3 % af dem, der anmodes om at nedsætte et skadeligt brug af alkohol af familie og venner, der søger hjælp for dette forbrug. Forklaringen kunne bl.a. være: a) at specifik hjælp til Stof 21 13

5 unge med et skadeligt forbrug af alkohol stort set ikke eksisterer og b) at storforbrug af alkohol er så normaliseret, at en anmodning om at nedsætte sit forbrug ikke knyttes til tanken om at søge hjælp til at nedsætte forbruget. De unge kunne som nævnt opdeles i a) gymnasie-unge, b) erhvervs-unge og c) de uddannelsesekskluderede. For erhvervs-unge og de uddannelses-ekskluderede med et skadeligt forbrug af hash er det over 60 %, der overvejer at søge hjælp. For gymnasie-unge er det 22 % af dem, der har skadeligt brug, som overvejer at søge hjælp. Dette er helt i overensstemmelse med den opdeling, vi finder i misbrugsbehandlingen af unge. Således udgør årige gymnasie-unge kun omkring 8 % af dem, der kommer i stofmisbrugsbehandling, mens de udgør omkring 60 % af danske unge i samme aldersgruppe. De resterende 92 % af unge i stofmisbrugsbehandling er erhvervs-unge eller uddannelses-ekskluderede. Skadeligt forbrug af hash kan i langt højere grad end skadeligt forbrug af alkohol knyttes til hjælpsøgende adfærd. Samtidig kan denne hjælpsøgende adfærd ikke mindst, (men ikke kun) forklares med andres problematisering af hashforbruget. Langt de fleste, der overvejer og søger behandling for et hashforbrug, hører til kategorierne erhvervs- og uddannelsesekskluderede unge. Diskussion Forskellen mellem gymnasie-unges og andre unges skadelige forbrug af rusmidler kan i store træk være mere detaljerede i vores diskussioner. Ovenstående fordrer en diskussion af, hvad vi kan gøre for at undgå, at det netop bliver de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte, der særligt belastes af en legalisering. Nogle ville argumentere, at det jo netop hjælper denne gruppe, fordi de så ikke mere kriminaliseres. Men gruppen, der alene har udviklet et skadeligt hashbrug og ikke et forbrug af andre typer illegale stoffer, er ikke specielt kriminelle, og har, som vist, ikke begået lovbrud mere end de unge, der har et skadeligt forbrug af alkohol. Det er i dag så relativt nemt og billigt at skaffe hash, at selv et stort hashforbrug kan vedligeholdes uden speciel kriminel adfærd. Ganske vist er det at være bruger jo i sig selv kriminelt, men det kunne løses ved at gøre det lovligt at være i besiddelse af hash til eget brug. To udfordringer kan knyttes til forsøget på at forhindre, at de socialt udsatte bliver den gruppe, der særligt belastes ved en legalisering. For det første kunne en legalisering tænkes at bevirke en øget normalisering af hash og på sigt måske endda en normalisering på linje med forbruget af alkohol. Som det er vist, er der ingen som helst opmærksomhed på skadeligt forbrug af alkohol, og hverken familie eller andre er særligt tilbøjelige til at påtale de unges storforbrug af alkohol. Overvejelser om at søge hjælp for sit alkoholforbrug blandt unge er relativt sjældent, og egentlig hjælpsøgende adfærd er næsten ikke-eksisterende. Det kan altså meget nemt tænkes, at en legalisering af hash vil svække famiforklares med forbruget af hash. Man kan altså forestille sig, at hvis det blev billigere at købe alkohol, og det at fuldskabs(binge)-drikke blev endnu mere normaliseret (hvis det kan lade sig gøre), ville det kunne betyde øget forbrug blandt unge uanset social og uddannelsesmæssig baggrund. Ligeledes kunne man også tænke sig, at en legalisering af hash vil øge forbruget hos de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte. Det forudsætter naturligvis, at legaliseringen medfører et forøget forbrug af hash. Et tankeeksperiment kunne være, at aktuelt forbrug af hash (herunder inkluderet den sidste måned) øges fra de nuværende 8,28 % i denne undersøgelse til 10 %. Dette ville antageligt betragtes som en meget moderat stigning, som kunne opvejes af mulige fordele ved en legalisering. Men det er helt afgørende, om denne stigning finder sted hos unge med brug, problematisk brug, skadeligt brug, eller om den jævnt fordeles over alle tre kategorier. Hvis øgningen i forbrug alene bæres af flere med skadeligt forbrug blandt erhvervs- og uddannelses-ekskluderede unge, vil det f.eks. betyde, at 5,66 % med skadeligt forbrug blandt disse unge øges til omkring 11,2 %. Jeg har ingen krystalkugle og ved derfor ikke, om forbruget ville stige som vist i eksemplet, men det er der vist heller ingen andre, der ved. Til gengæld ved jeg, at et skadeligt forbrug af hash rammer socialt og uddannelsesmæssigt skævt, og at vi derfor kan frygte, at dem, der evt. måtte øge deres forbrug af hash, netop er de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte. Vi har derfor brug for at 14 Stof 21

6 MADS UFFE PEDERSEN PROFESSOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING AARHUS UNIVERSITET liens og andres (herunder socialarbejdernes) opmærksomhed på, hvornår en ung er ved at udvikle et skadeligt brug, og den unge vil også selv kunne blive mindre tilbøjelig til at anskue sit storforbrug af hash som et problem. Hvis dette scenarie holder, vil der blive færre unge, der søger hjælp for deres problematiske eller skadelige forbrug af hash, end vi ser i dag. Udfordring 1: Hvordan undgår vi, at en legalisering fører til mindre opmærksomhed på unges problematiske og skadelige brug af hash og måske endda efterhånden bevæger sig hen imod den næsten ikke-eksisterende opmærksomhed, der er på skadeligt brug af alkohol? Udfordring 2 er følgende: Det har flere gange været fremført, at man kunne bruge nogle af de mange penge, der i dag bruges på kontrol af hashmarkedet til at hjælpe de socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge, som har svært ved at komme ud af deres hashmisbrug (og som der måske bliver flere af ved en legalisering af hash). Om der overhovedet spares noget på kontrol afhænger af, hvilken legaliseringsmodel der vælges, men lad os bare gå ud fra, at der spares anseelige kontrolindsats-kroner ved en legalisering. Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at behandling af såvel alkohol som stofmisbrug er særdeles omkostningseffektivt. Problemet er bare, at de systemer, der sparer penge, ikke nødvendigvis er de systemer, der samtidig behandler og hjælper. For hver ung, som kommer ud af et stofmisbrug, spares der således store sundhedsudgifter på såvel kort som lang sigt. Det betyder jo ikke, at sundhedssystemet betaler de penge tilbage, som misbrugsbehandlingssystemet har sparet dem for. Og godt det samme. Et sådant fordelingsprincip ville antageligt hurtigt føre til meget heftige diskussioner og kampe om, hvem der sparer hvem for hvad. Det sociale indsatssystem sparer næppe penge ved en legalisering af hash bortset fra, hvis de unge med et skadeligt brug holder op med at søge behandling. Men det er ikke lige denne stærkt problematiske form for besparelse, jeg tænker på her. De, der sparer penge, er andre systemer og derfor også andre kasser end det sociale system. Jeg tvivler endog meget stærkt på, at vi vil se økonomiske midler overført fra f.eks. statslige kontrol-kasser (retssystemer, politiindsatser, kriminalforsorg m.fl.) til den kommunale sociale indsats, der tilbydes unge, der har udviklet et alt for stort forbrug af hash. Heller ikke overførsler fra en kommunal kasse til en anden kommunal kasse har jeg meget tiltro til. Udfordring 2: Hvordan skaffes der midler til at hjælpe gruppen af socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge, som har udviklet et skadeligt forbrug af hash? Overføring af midler fra en kasse til en anden kasse er næppe en model, vi kan regne med. Jeg skal ikke tage stilling til, om det er en god idé at legalisere hash, men vi kan ikke adskille denne diskussion fra, hvordan vi hjælper socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge % af de unge, der forlader folkeskolen, har svært ved at læse, og 25 % af de 25-årige har ingen ungdomsuddannelse. Det er ikke mindst denne gruppe af unge, som udvikler et skadeligt forbrug af hash. En eventuel stigning i forbruget af et skadeligt rusmiddel er altid problematisk, men det vil være endog særdeles problematisk, hvis flere socialt og uddannelsesmæssigt udsatte unge køres endnu mere ud på et sidespor, fordi et storforbrug af hash lægges oven på et i forvejen vanskeligt liv. PS! Og prøv så i øvrigt at forestille jer hvilken alkohol kontrolpolitik, vi ville have i dag, hvis det var de uddannelses- og socialt udsatte unge/voksne, der havde en 5-7 gange større sandsynlighed for at udvikle et skadeligt forbrug af alkohol end de veluddannede og ressource stærke unge/voksne. NOTE (1) Det skal nævnes, at undersøgelser der identificerer antal personer med et misbrug af hash sædvanligvis tager udgangspunkt i det sidste år og at udregningsgrundlaget ofte ikke er forbrug, men derimod konsekvenserne af forbruget. Denne metode giver et andet (og højere) tal, men ændrer ikke ved artiklens konklusioner. Forskellige metoder til at identificere misbrug skal ikke yderligere diskuteres i denne artikel. Stof 21 15

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol STOF nr. 21, 2013 Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol - Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres

Læs mere

UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER

UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER UNGE DER MISBRUGER RUSMIDLER Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet INDHOLD Basis-modeller Rusmiddelbrug blandt unge Ungdom, livskvalitet og identitet Et socialpsykologisk

Læs mere

nr. 21. sommer 2013 tidsskrift for stofmisbrugsområdet

nr. 21. sommer 2013 tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 21. sommer 2013 tidsskrift for stofmisbrugsområdet leder Enhver er salig i sin egen tro STOF 21 tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr 21 sommer 2013 Kigger man bare på sidste nummer af STOF, jubilæumsnummeret,

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Hvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem?

Hvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem? Hvilke unge får særlige problemer med alkohol og hvordan hjælper vi dem? Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet UngMap stikprøveundersøgelse 2014 3.064 besvarede UngMap spørgmålene

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Status og udfordringer. sociale stofmisbrugsbehandling. Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Status og udfordringer for den sociale stofmisbrugsbehandling Mads Uffe Pedersen Aarhus Universitet BM 16.000 stofmisbrug BM 18.000 Alkoholmisbrug 16.000 stofmisbrug Ca. 8.000 opioid/injektion Ca. 16-20.000

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter (og 270 kommuner): 1970-2006 98 kommuner (5 regioner)

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN

UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN PERSPEKTIVET Nationalt Indkredsning af målgruppe Trivsel Cases Behandling 3 mulige behandlingsstrategier

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune

Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Velkommen til temaaften om rusmidler. SSP-samarbejdet i Struer Kommune Alkohol og stoffer! En pejling af forbrug af rusmidler blandt 16 19 årige på Struer Statsgymnasium og. klasserne i Struer. Temaaften

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer

Læs mere

Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling -

Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling - Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling - CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Mads Uffe Pedersen Kirsten Frederiksen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009

U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2009. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2009 Det tætte individuelle tilbud Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Den største

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Visitationsskema til misbrugsbehandling

Visitationsskema til misbrugsbehandling Visitationsskema til misbrugsbehandling Navn Fødselsdato Adresse /Box By/bygd Mobiltelefon Du har taget en beslutning om at komme i misbrugsbehandling. Det vil gerne støtte dig i, men for at kunne give

Læs mere

UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige.

UngMap. En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige. 1 UngMap En metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige. Resultater fra den nationale stikprøveundersøgelse 2014 2 1. Forord

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG

SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG Kim Bloomfield, Dr. P.H. Center for Rusmiddelforskning 1 FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 UNDERSØGELSENS BAGGRUND Der er

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 2. KVARTAL 2013 1. BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Unge der bruger cannabis

Unge der bruger cannabis Unge der bruger cannabis Mads Uffe Pedersen Konference om unge og rusmidler Socialstyrelsen 27. april 2015 Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Indhold Hvor mange bruger og misbruger cannabis

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

A4.1. (hvis ja A4.2) I hvilket land er din mor født: A4.2. (hvis ja A4.3) I hvilket land er din far født:

A4.1. (hvis ja A4.2) I hvilket land er din mor født: A4.2. (hvis ja A4.3) I hvilket land er din far født: Baggrund CPR:_ Navn:_ A3. Hvor er du født? (1) Jeg er født i Danmark (2) Jeg blev født i et andet land A3.1. (hvis ja A3) I hvilket land er du født? A4. Hvor kommer dine forældre fra? (1) De er begge født

Læs mere

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse

FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse FTU-statistik tilmelding til ungdomsuddannelser m.m. pr. 4. marts 2014 en foreløbig opgørelse Primo marts 2014 afleverede eleverne fra Horsens og Hedensted kommuners 9. og 10. klasser deres ansøgning til

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

AT SKADE OG AT SKADES: NYE PERSPEKTIVER I HARMS TO OTHERS FORSKNING

AT SKADE OG AT SKADES: NYE PERSPEKTIVER I HARMS TO OTHERS FORSKNING AT SKADE OG AT SKADES: NYE PERSPEKTIVER I HARMS TO OTHERS FORSKNING CRFs Formidlingsdag, 3 Juni 2014 Kim Bloomfield, professor Abdu Kedir Seid, PhD student HVAD VI VED FRA MIT SIDSTE OPLÆG: 80% har kendt

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling?

Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? STOF nr. 13, 2009 Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? Skal vi lovgive om tvangsbehandling af stof- og alkoholafhængige gravide kvinder? Hvor mange drejer det sig om Hvordan finder man frem

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, oktober 2011 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2011,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere