UNDERSØGELSE AF OFFENTLIGE LEDERES BRUG AF PRAKSISNÆRE LEDERUDDANNELSER PÅ AMU- OG VVU-NIVEAU RAPPORT

Transkript

1 Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Februar 2011 UNDERSØGELSE AF OFFENTLIGE LEDERES BRUG AF PRAKSISNÆRE LEDERUDDANNELSER PÅ AMU- OG VVU-NIVEAU RAPPORT

2 INDHOLD 1. Resumé 1 2. Indledning Baggrund Formål Datagrundlag Læsevejledning 6 3. Undersøgelsens resultater Hvem deltager i praksisnær lederuddannelse inden for AMU og VVU? Hvor mange offentligt ansatte deltager i praksisnær lederuddannelse inden for AMU og VVU? Hvilken baggrund har deltagerne? Deltagernes ledelseserfaring og ansvar Hvor uddannelsesaktive er deltagerne på AMU- og VVUlederuddannelser? Delkonklusion Potentiale Andel af offentligt ansatte som deltager i praksisnær lederuddannelse inden for AMU og VVU Hvad påvirker deltagelsen? Estimat af målgruppen: Opskalering Estimat af målgruppen ud fra den samlede deltagelse i lederuddannelser Delkonklusion Arbejdspladsernes brug af praksisnære lederuddannelser inden for AMU og VVU Arbejdspladsernes strategi for brug af lederuddannelse En strategisk tilgang til efteruddannelse i ledelse, men overvejende på centralt niveau (Top)ledelsens prioritering af efteruddannelse for ledere Brug af lederuddannelse på AMU- og VVU-niveau Indlejring af efteruddannelsen på arbejdspladsen Delkonklusion Barrierer, motiver og anvendelighed Barrierer Motiver Anvendelighed Delkonklusion E-læring Omfang og brug af e-læring Delkonklusion Sammenhæng, progression og målretning af de praksisnære lederuddannelser inden for AMU og VVU Den formelle sammenhæng mellem niveauerne er umiddelbart på plads Oplevelsen af sammenhæng er overvejende positiv, men der er varierende holdninger Er der efterspørgsel efter særlige praksisnære profiler og retninger til offentlige ledere? Delkonklusion Konklusioner Hvor mange offentlige ledere tager lederuddannelser i regi af AMU og VVU, og hvilke profiler har de? De offentlige organisationernes strategier har stor betydning for brug af lederuddannelse inden for AMU og VVU 58

3 4.3 Hvad udfordrer og motiverer offentlige lederes brug af praksisnære lederuddannelser på AMU- og VVU-niveau? E-læring anvendes og efterspørges kun i begrænset omfang potentiale for øget brug på sigt Der er formel sammenhæng i efteruddannelsessystemet inden for ledelse, men progressionen kan tydeliggøres Der er begrænset efterspørgsel efter målrettede offentlige lederuddannelser, men fleksibiliteten skal bevares Er der et uudnyttet potentiale for de praksisnære AMU- og VVU-lederuddannelser? Anbefalinger Generelle anbefalinger Præmissen: Der er et potentiale Det bør overvejes at præcisere målgruppen for de praksisnære AMU- og VVU-lederuddannelser Anbefalinger målrettet udbudssiden Undersøgelsen giver ikke anledning til en grundlæggende revision af uddannelserne Hvordan kan sammenhængen mellem uddannelsesniveauerne styrkes yderligere? Der er ikke umiddelbart behov for yderligere målretning af uddannelserne til den offentlige sektor De nuværende rammer for fleksible tilbud skal udbredes Partnerskaber på udbudssiden sikrer bedre målretning af uddannelsesudbuddet Anbefalinger målrettet efterspørgselssiden Central udmelding om relevans og anvendelig af praksisnær lederuddannelse i AMU- og VVU-regi Økonomiske incitamenter Partnerskaber på efterspørgselssiden skal sikrer bedre kravspecificering af behov Hvordan kan markedsføring bidrage til et løft på området? 68

4 1 1. RESUMÉ Rambøll har i perioden oktober 2010 til februar 2011 gennemført en undersøgelse om offentlige lederes brug af praksisnære lederuddannelser på AMU- og VVU-niveau. Undersøgelsen er gennemført på opdrag fra Undervisningsministeriet og en styregruppe bestående af Danske Regioner, FTF, LO, KL og Personalestyrelsen. Dette kapitel indeholder et resumé af undersøgelsens samlede konklusioner. Rambøll har med nærværende undersøgelse kortlagt offentligt ansattes (herunder lederes) deltagelse i praksisnære lederuddannelser i AMU- og VVU-regi samt analyseret en række forhold, der på forskellig vis har betydning herfor. Undersøgelsen viser, at der er tale om et kompleks felt med mange aktører, interessenter og dynamikker. Formålet med undersøgelsen har været at bidrage med ny viden specifikt målrettet offentlige lederes brug af praksisnære lederuddannelser i regi af AMU og VVU. Undersøgelsen er en opfølgning på trepartsaftalen. Datagrundlaget for undersøgelsen er mangfoldigt, og der er gjort brug af en kombination af kvantitativ og kvalitativ samfundsvidenskabelig metode. Udover generel desk research har Rambøll bl.a. gennemført en registerundersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse til deltagere i de relevante uddannelser, en interviewundersøgelse til uddannelsesinstitutioner samt casestudier i udvalgte offentlige organisationer (kommunalt, regionalt og på statsligt niveau). Med henblik på skabe et samlet overblik over undersøgelsens konklusioner har vi valgt at illustrere den indbyrdes sammenhæng mellem undersøgelsens temaer i nedenstående figur, og efterfølgende opsummere centrale tværgående konklusioner. En gennemgang af konklusioner for de enkelte temaer findes i rapportens kapitel 4.

5 2 Figur 1.1: Overordnet sammenhæng mellem undersøgelsens temaer Ovenstående figur illustrerer logikken i undersøgelsen. Undersøgelsen tager afsæt i en kortlægog VVU-regi. Kortlægningen bidrager med viden om både omfang af og karakteristika på kursusdeltagerne. Der- næst er der gennemført en analyse de offentlige organisationers strategier for efteruddannelse i ning af offentlige ansattes deltagelse i praksisnære lederuddannelser i AMU- ledelse. Analysen tegner et billede af den ledelsesstrategiske tænkning og skitserer den kontekst, som efteruddannelse i ledelse indgår i i de relevante organisationer. Med henblik på at afdække, hvad der hæmmer og fremmer deltagelse i AMU- og VVU-lederuddannelser, består undersøgelsen endvidere af en analyse af barrierer for brug af de relevante lederuddannelser. På baggrund af hypoteser om, at behov for særlige profiler og retninger, sammenhæng i uddannelserne samt e-læring kan være faktorer, der har betydning for (manglende) deltagelse i uddannelserne, indgår disse temaer ligeledes i analysen af, hvad der fremmer og hæmmer deltagelse og/eller kunne være løsninger i forhold til at skabe et fremtidigt løft på området. Undersøgelsen forsøger endeligt at indkredse potentialet for øget deltagelse i praksisnære lederuddannelser på AMUog VVU-niveau. På baggrund af den samlede analyse har Rambøll opstillet en række anbefalin- ger, der præsenteres til sidst i nærværende rapport (anbefalingerne er ikke indeholdt i nærværende resumé). Overordnet set viser undersøgelsen, at offentligt ansatte i 2008 udgjorde 20 pct. af de i alt deltagere på lederuddannelser i AMU-regi og 31 pct. af de i alt deltagere på leder- uddannelser i VVU-regi. Det kan således konstateres, at offentligt ansatte udgør mindretallet på de undersøgte lederuddannelser. Undersøgelsen viser desuden, at offentlige deltagere typisk er faglærte og ansat i kommune og stat, ligesom der er relativt stor spredning i stillinger og ledererfaring. Også deltagere med en videregående uddannelse udgør en betydelig andel af den samle- de gruppe, hvilket særligt gælder på VVU-niveau. Der er dog en mindre tendens til, at deltagerne særligt er ledere med få års ledelsesmæssig anciennitet og med ansvar for op til ti personer. Undersøgelsen viser endvidere, at deltagerne i stort omfang arbejder med kontorarbejde og ad- ministration, sikkerhedsområdet (militær, politi og fængsler) samt omsorgs- og plejearbejde. Som eksempler på stillingsbetegnelser kan nævnes leder af lokal efterforskningsgruppe, mellem- leder for værnepligtige og afdelingsleder på plejehjem.

6 3 Analysen af de offentlige organisationers strategier dokumenterer, at de offentlige organisationer i tiltagende grad arbejder strategisk med lederudvikling og lederuddannelse, men lederuddannelser i AMU- og VVU-regi indgår typisk ikke eller kun i begrænset omfang i strategier, lederudviklingsprogrammer og lign. Hvis der gøres brug af praksisnære lederuddannelser inden for AMU og VVU, er det ofte udtryk for indfrielse af et konkret behov snarere end som udtryk for del af en strategisk tænkning. Forklaringen på det manglende strategiske fokus skal bl.a. findes i den offentlige sektors prioritering af diplomniveauet (jf. trepartsaftalen). Sat på spidsen kan man således konstatere, at de offentlige arbejdspladsers strategiske tænkning og prioritering udgør en central udfordring for brug af disse uddannelser. Så længe de offentlige organisationer har et ledelsesstrategisk fokus på niveauerne over AMU og VVU, er opmærksomheden på og legitimiteten i relation til brug af AMU- og VVU-lederuddannelser begrænset. Undersøgelsen giver dog også anledning til at pege på en række andre faktorer som potentielt væsentlige for offentligt ansattes relativt lave deltagelsesgrad i praksisnære lederuddannelser i AMU- og VVU-regi. Undersøgelsen viser, at tidsforbrug, kendskab, image, fagligt niveau, relevans og finansiering udgør potentielle barrierer. Analysen af barriererne tyder på, at de tre førstnævnte er oplevede, mens de tre sidstnævnte primært er forestillede barrierer. Forklaringen på de forestillede barrierer skal i høj grad findes i det manglende kendskab og ringe image, der kendetegner de praksisnære lederuddannelser i AMU- og VVU-regi. Rambølls vurdering er, at både de offentlige arbejdspladser manglende prioritering og de seks identificerede barrierer er værd at have for øje og adressere, såfremt man ønsker at fremme brugen af lederuddannelser på AMUog VVU-niveau. Det bemærkes i den sammenhæng, at data her er baseret på informanter, der har deltaget i AMU- og VVU-kurser, og således har overkommet potentielle barrierer. En hypotese kunne være, at øget brug af e-læring kunne fremme brugen af lederuddannelser i AMU- og VVU-regi. Undersøgelsen viser dog, at e-læring ikke synes at være løsningen på kort sigt. Både den nuværende brug af og efterspørgsel efter e-læring er meget begrænset. Det er dog Rambølls vurdering, at det på sigt kan være relevant i højere grad at tænke e-læring ind i de undersøgte lederuddannelser. Dette kræver dog, at målgruppen bliver mere e-vant, og at de tekniske løsninger bliver bedre. Undersøgelsen har ligeledes sat fokus på, hvorvidt der er henholdsvis formel og oplevet sammenhæng mellem niveauerne i uddannelserne, og konklusionen er, at der generelt er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem udbuddene på de forskellige niveauer. Dette synes således ikke at være en væsentlig barriere i forhold til øget deltagelse i uddannelserne. Dog vurderer Rambøll, at en tydeliggørelse af progressionen i niveauerne særligt mellem AMU og VVU vil være hensigtsmæssigt. Hypotesen er, at denne tydeliggørelse kan betyde, at flere (potentielle) kursusdeltagere og arbejdspladser vil få øjnene op for forskellene og udviklingsmulighederne i uddannelserne. En hypotese i relation til offentligt ansattes begrænsede brug af praksisnære lederuddannelser inden for AMU og VVU kan være, at disse ikke i tilstrækkelig grad er målrettet denne målgruppe. Målretningen kunne eksempelvis bestå i at udvikle forløb specielt for (potentielle) ledere i den offentlige sektor. Undersøgelsen viser dog, at der ikke i udpræget grad er efterspørgsel efter dette, da generelle og fælles uddannelser overordnet set foretrækkes. En pointe i denne sammenhæng er dog, at det er væsentlig at bevare fleksibiliteten i uddannelsessystemet, således at der er mulighed for at tone forløb til bestemte arbejdspladser og fagområder. Rambøll har afslutningsvist med nærværende undersøgelse sat fokus på potentialet for øget deltagelse i praksisnære AMU- og VVU-uddannelser blandt offentligt ansatte. Konklusionen er, at der synes at være et betydeligt potentiale specifikt inden for praksisnær ledelsesuddannelse. Imidlertid har det ikke været muligt nøjagtigt at kvantificere potentialet. Samlet set viser nærværende undersøgelse, at relativt få offentligt ansatte gør brug af praksisnære lederuddannelser inden for AMU og VVU, og i forlængelse heraf peger undersøgelsen således på et betydeligt potentiale for at øge deltagelsen i disse uddannelser. Undersøgelsen bidrager med en række mulige forklaringer på den lave deltagelse, herunder barrierer, som kan adresseres, såfremt man ønsker at øge deltagelsen i disse uddannelser. På baggrund af undersøgelsen er det Rambølls vurdering, at et fremtidigt løft af de praksisnære lederuddannelser i høj grad afhænger af, hvorvidt lederuddannelser i AMU- og VVU-regi indtænkes i den offentlige sektors ledelsesstrategiske tænkning.

7 4 2. INDLEDNING I denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) resultaterne af en undersøgelse om offentlige lederes brug af praksisnære lederuddannelser på AMU- og VVUniveau. Praksisnære lederuddannelser anvendes i denne rapport som samlebetegnelse for lederuddannelser, kurser og moduler i regi af AMU (arbejdsmarkedsuddannelser) og VVU (videregående voksenuddannelse). Undersøgelsen er gennemført på opdrag for Undervisningsministeriet og en styregruppe bestående af Danske Regioner, FTF, LO, KL og Personalestyrelsen. Undersøgelsesperioden har været fra oktober 2010 til februar Baggrund I 2007 indgik regeringen trepartsaftaler med en række parter og interessenter. Formålet med aftalerne var at blive enige om anbefalinger og indsatsområder, der skulle bidrage til at sikre fremtidens velfærdssamfund. Et af temaerne i drøftelserne og de endelige aftaler var offentlig ledelse, herunder hvordan god offentlig ledelse kan medvirke til at løfte de udfordringer, som den offentlige sektor står overfor. I forbindelse med trepartsaftalen blev der afsat en pulje på 30 mio. kr. til medfinansiering af offentlige lederes deltagerbetaling blandt andet på lederuddannelser i regi af VVU og AMU. Der mangler imidlertid viden om den offentlige sektors brug af lederuddannelser i regi af VVU og AMU, herunder barrierer for øget deltagelse. Der findes undersøgelser på området 1, men det specifikke fokus på den offentlige sektor er underbelyst. Derfor har parterne bag aftalen besluttet at igangsætte en undersøgelse af offentlige lederes brug af AMU og VVU inden for ledelse med henblik på at skabe et videns- og beslutningsgrundlag for den efterfølgende udmøntning af midlerne. Styregruppen har i dialogen med Rambøll tilkendegivet, at man har ønsket en søgende tilgang i undersøgelsen som konsekvens af, at emnet er så underbelyst, som det er tilfældet. Dette har Rambøll taget for pålydende, om end det naturligvis er bestræbt at belyse alle undersøgelsestemaer i udbudsmaterialet så grundigt som muligt. Rapportens anbefalinger skal læses i det lys. Det er vurderingen, at der er tale om et område med særdeles komplekse problemstillinger og mange interesser og positioner. Samtidig er der metodiske udfordringer i forhold til at afdække det reelle behov for praksisnær lederuddannelse blandt målgruppen i særdeleshed fordi det kan diskuteres, hvem målgrupperne er. Det følger heraf, at løsninger i forhold til fx manglende brug af de praksisnære lederuddannelser ikke er enkle, da mange forhold skal spille sammen for at udnytte det potentiale, som påpeges i rapporten. Formålet med undersøgelsen uddybes i afsnittet nedenfor. 2.2 Formål Formålet med undersøgelsen er overordnet at bidrage med ny viden målrettet offentlige lederes brug af praksisnære lederuddannelser i regi af AMU og VVU. På den baggrund er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse af området. Formålet har specifikt i henhold til opdraget været at afdække følgende temaer: Deltagelse: Hvor mange offentlige ledere gør brug af lederuddannelse inden for AMU og VVU? Hvad karakteriserer deltagerne? Er deltagerne forandret over tid? Er der forskelle mellem AMUog VVU-deltagere? Barrierer: Hvilke barrierer gør sig gældende i forhold til deltagelse i uddannelserne? Hvordan hænger undersøgelsens resultater sammen med data fra tidligere undersøgelser? 1 Se fx Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse af VVU generelt (2009) og evaluering af Den Grundlæggende Lederuddannelse (2010).

8 5 Sammenhæng og progression: I hvilket omfang er der sammenhæng mellem eksisterende uddannelsestilbud til offentlige ledere? Hænger tilbuddene sammen indholdsmæssigt? Er der hensigtsmæssig progression? Profiler og retninger: I hvilket omfang er der behov for særlige profiler og retninger i lederuddannelserne i AMU- og VVU-regi? Er uddannelserne fx tilstrækkeligt målrettede til offentlige ledere? E-læring: Bliver e-læring brugt på de nuværende lederkurser? Hvad er vurderingen af brug af e- læring, og er der yderligere efterspørgsel på området? Supplerende har Rambøll inddraget yderligere temaer og problemstillinger som følge af de observationer, der er foretaget undervejs i undersøgelsesforløbet. Det gælder bl.a. de offentlige arbejdspladsers tilgang i forhold til brug af lederuddannelser inden for AMU og VVU samt vurderingen af potentialet for øget anvendelse af disse lederuddannelser. For så vidt angår sidstnævnte (potentialet), var det en del af opdraget at identificere og kvantificere den samlede potentielle målgruppe. Dette er forsøgt ved hjælp af statistisk regressionsanalyse, men den anvendte metode har vist sig at have begrænsninger (jf. yderligere nedenfor). Samlet set er det vurderingen, at undersøgelsen dækker en stor del af de dynamikker og problematikker, der gør sig gældende på området for praksisnær efteruddannelse i den offentlige sektor (med særlig fokus på AMU og VVU). Imidlertid har undersøgelsen også begrænsninger i form af problemstillinger, der enten er dækket i begrænset omfang eller slet ikke omfattet. Eksempler herpå er, at eksempelvis tilfredshed med specifikke AMU- og VVU-kurser ikke er afdækket, ligesom det ikke har været muligt at identificere potentielle deltagere for at spørge ind til barrierer 2. Barrierer blandt potentielle deltagere er i stedet afdækket via interviews med uddannelsesinstitutioner og casestudier i offentlige organisationer. 2.3 Datagrundlag Rambøll har gennemført en lang række dataindsamlingsaktiviteter for at belyse undersøgelsens temaer. Undersøgelsen er funderet i en kombination af kvantitativ og kvalitativ samfundsvidenskabelig metode, og det er bestræbt så vidt muligt at arbejde med datatriangulering, hvor flere datakilder anvendes til at belyse de samme temaer fra flere sider. I tabellen nedenfor er undersøgelsens aktiviteter sammenfattet. Tabel 2.1: Dataindsamlingsaktiviteter Datakilde Desk research (generel) Dokumentstudie Registerundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse til deltagere Interviewundersøgelse til uddannelsesinstitutioner Interviews med interessenter Beskrivelse Desk research generelt af lovgivning, rapporter og dokumentation i øvrigt på området Gennemgang af formelle dokumenter (lovgivning, kursus-/modulbeskrivelser, studieordninger mv.) med henblik på vurdering af sammenhæng i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring Registerundersøgelse om offentligt ansattes deltagelse i AMU- og VVUlederuddannelser baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Spørgeskemaundersøgelse til deltagere med erfaring fra gennemført lederuddannelse i AMU- og/eller VVU-regi. Respondenter er identificeret gennem uddannelsesinstitutioner. I alt 370 respondenter har besvaret spørgeskemaet Kvalitative telefonbaserede interviews med strategisk placerede ressourcepersoner (studieansvarlige, kursuschefer og lign.) på uddannelsesinstitutioner (udbydere) 30 i alt Kvalitative telefonbaserede interviews med repræsentant for Lederne og sekretariat for HAKL (efteruddannelsesudvalg for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse) 2 Jf. mere herom i metodebilaget.

9 6 Datakilde Casestudier i udvalgte organisationer Supplerende rundspørge til kommuner og regioner Beskrivelse 2-dages casebesøg i udvalgte offentlige organisationer (tre kommuner, en region og to statslige organisationer). På første dag er der gennemført interviews centralt i organisationer, og anden dag er interviews gennemført i decentrale enheder. Kvalitative telefonbaserede interviews med strategisk placerede ressourcepersoner (HR, uddannelsesansvarlige, udviklingsafdelinger og lign.) i 8 kommuner og 2 regioner. Som supplement til ovenstående har Rambøll gennemført to workshops med arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og offentlige ledere for at drøfte og validere foreløbigt udviklede hypoteser i forbindelse med undersøgelsen. De to workshops har ikke fungeret som dataindsamling, men i stedet som et grundlag for udvikling af anbefalinger. Anbefalingerne (jf. kapitel 5) er dog Rambølls ansvar alene. Generelt er det Rambølls vurdering, at der foreligger et omfattende datagrundlag, der bidrager til ny viden på området og viden om et område, der ikke tidligere er afdækket på samme vis. Samtidig er det væsentligt at have sig for øje, at der er styrker og svagheder ved de data, der er indsamlet i hver af de nævnte dataindsamlingsaktiviteter. Generelt er vurderingen af datakvaliteten god (både kvalitativt og kvantitativt), og temaerne belyses som forventet fra flere kilder. Rambøll ønsker dog at fremhæve, at spørgeskemaundersøgelsen blandt deltagerne har begrænsninger, særligt når resultater brydes på mindre grupperinger end den samlede population. Derfor skal resultaterne tolkes som indikationer på tendenser blandt målgruppen og generelt anvendes med varsomhed. Af samme grund har vi så vidt muligt sammenholdt spørgeskemadata med andre kilder, fx fra registerundersøgelsen, kvalitative interviews og tidligere undersøgelser på området. Der vil løbende i rapporten blive gjort opmærksom på datakvalitet, hvor det er relevant. Derudover er der udarbejdet en samlet metodebeskrivelse i et separat bilag, hvor vi redegør for formål, gennemførelse og datakvalitet for hver af aktiviteterne. 2.4 Læsevejledning Rapporten indeholder ud over et resumé og denne indledning følgende kapitler: Kapitel 3 udgør undersøgelsens analysekapitel. Her afrapporteres undersøgelsens resultater struktureret omkring undersøgelsens temaer. Som nævnt i afsnit 2.2 er enkelte nye temaer kommet til i forhold til opdraget, og det er endvidere valgt at slå nogle temaer sammen. Kapitel 4 indeholder undersøgelsens konklusioner. Endelig har Rambøll i kapitel 5 formuleret en række anbefalinger til den videre indsats på området. Rapportens bilagsmateriale (der er afrapporteret separat) omfatter en uddybende metodebeskrivelse, herunder en oversigt over deltagende offentlige organisationer, uddannelsesinstitutioner mv., samt en kort beskrivelse af de lederuddannelser, som er i fokus i rapporten.

10 7 3. UNDERSØGELSENS RESULTATER I dette kapitel afrapporteres undersøgelsens resultater. Kapitlets struktur tager udgangspunkt i undersøgelsens hovedtemaer. Hvert afsnit afsluttes med en delkonklusion, der sammenfatter de væsentligste analyseresultater. 3.1 Hvem deltager i praksisnær lederuddannelse inden for AMU og VVU? Et centralt spørgsmål i denne undersøgelse er, hvem der deltager fra den offentlige sektor i de praksisnære lederuddannelser på AMU- og VVU-niveau. Danmarks Evalueringsinstitut har udarbejdet en evaluering af Den Grundlæggende lederuddannelse (2010) og en analyse af brugen af videregående voksenuddannelse generelt (2009). Disse analyser giver nyttig viden om deltagerne på de to uddannelser generelt. Denne undersøgelse stiller skarpt på de offentligt ansatte og tegner for første gang et billede af deltagerprofilen for de offentlige deltagere på de praksisnære lederuddannelser inden for AMU og VVU (herefter deltagerne hvor intet andet er anført). Beskrivelsen bygger på en registerdataundersøgelse med udgangspunkt i oplysninger fra Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning og Danmarks Statistiks Kursusregister, som Rambøll har adgang til gennem en forskeraftale med Danmarks Statistik, en spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige deltagere i AMU- og VVU-lederuddannelse i 2009 og 2010 samt interview med de udbydende institutioner. I det omfang, at der både er registerdata og data fra spørgeskemaundersøgelsen om samme emne, anvendes registerdata som udgangspunkt, mens de øvrige kilder anvendes til nuanceringer. Dette skyldes, at disse data dækker totalpopulationen, samt at den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har visse begrænsninger (jf. kapitel 2). Registerundersøgelsen dækker, hvor intet andet er nævnt, offentligt ansatte i perioden fra 2004 til For yderligere oplysninger om registeranalysen henvises til metodebeskrivelsen i det separate bilagsmateriale Hvor mange offentligt ansatte deltager i praksisnær lederuddannelse inden for AMU og VVU? De offentligt ansatte udgjorde i pct. af de i alt deltagere på AMU-kurserne i ledelse og 31 pct. af de i alt deltagere på VVU-moduler i ledelse. Andelen af offentlige deltagere har været stabil i perioden for VVU-modulerne, mens den i 2006 var helt oppe på 37 pct. for AMU-kurserne. Antallet af offentligt ansatte, der deltager i ledelseskurser i AMU-regi, varierer betydeligt mere over tid, end offentligt ansatte der deltager i VVU-moduler. Mens deltagelsen i VVU-modulerne har en stigende tendens over hele perioden (dog med et fald i 2008), stiger antallet af individer, der deltager i AMU-lederkurser markant i 2005 og 2006 for så at falde i de efterfølgende år. Tabel 3.1: Offentligt ansatte deltagere i praksisnær lederuddannelse AMU, individer per år AMU, indeks 100=2004 VVU, individer per år VVU, indeks 100= Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning og Danmarks Statistiks Kursusregister. Det fremgår af Undervisningsministeriets Databank, at antallet af offentlige kursusdeltagere er faldet også i 2009 og Antallet af kursusdeltagere (som reelt beskriver omfanget af kursusaktivitet) er dog ikke direkte sammenligneligt med tallene i ovenstående tabel, idet en person kan optræde som kursusdeltager flere gange. Sammenfattende er deltagelsen blandt offentligt ansatte i VVU-moduler fordoblet siden For AMU-kurser er der samlet set tale om mere end en fordobling, men med en nedadgående tendens de senere år.

11 Hvilken baggrund har deltagerne? I det følgende beskrives deltagerne i praksisnære lederuddannelser inden for AMU og VVU i forhold til, hvilken del af den offentlige sektor de kommer fra, deres uddannelsesmæssige baggrund, deres køn og alder samt deres beskæftigelsesområde. Det skal nævnes, at der er indhentet registerdata på flere karakteristika, end der præsenteres i dette afsnit. Forældres uddannelsesniveau, indkomst, kommunestørrelse, etnicitet og familietype er udeladt af beskrivelsen. Udvælgelsen af variable er sket med udgangspunkt i en vurdering af relevans for det samlede billede af deltagerne fra den offentlige sektor. Desuden skal det nævnes, at disse forhold ikke spiller en afgørende rolle for sandsynligheden for deltagelsen, som det vil blive beskrevet i afsnittet om potentiale. Stat, region og kommune Ansatte i stat og kommuner udgør størstedelen af deltagerne på de praksisnære lederuddannelser. På AMU-kurserne udgør de statslige og kommunale ansatte således ca. en tredjedel hver. Det samme er tilfældet på VVU-modulerne. Tabel 3.2: Deltagere i praksisnær lederuddannelse fordelt på stat, regioner og kommuner i 2008 (angivet i pct.) Alle offentligt ansatte AMU VVU Primærkommune Region Statslig administration Øvrig Alle 100 n= n=3.993 Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning og Danmarks Statistiks Kursusregister. 100 n=1.593 Note: Kategorien øvrige dækker blandt andet over uoplyst, fonde og foreninger. Opgørelsen bygger på standardgrupperingerne i Danmarks Statistiks branchenomenklatur, Dansk Branchekode Som det fremgår af tabellen ovenfor, er der markant flere statsligt ansatte, der deltager i praksisnær lederuddannelse i AMU- og VVU-regi, end deres andel af de offentligt ansatte umiddelbart skulle tilsige. Det er imidlertid centralt, at det blandt andet afspejler typen af opgaver. Som det fremgår nedenfor, er nogle af de grupper, som særligt anvender de praksisnære lederuddannelser netop statsligt ansatte (blandt andet politi og militær). Uddannelsesbaggrund Hvad angår deltagernes uddannelsesbaggrund, udgør de faglærte den største gruppe blandt deltagerne i praksisnær lederuddannelse i både AMU- og VVU-regi i de fleste år. Gruppens andel er større på AMU-kurserne, end den er på VVU-modulerne, hvilket er logisk i lyset af de forskellige profiler i forhold til optagelse. En anden forskel mellem de to uddannelser er, at hvor AMUkurserne tilsyneladende har mange deltagere med en kort videregående uddannelse (25 pct. i 2008), er der på VVU mange personer med mellemlange videregående uddannelser (24 pct. i 2008). Deltagernes uddannelsesbaggrund varierer mere over tid på AMU-området end på VVUområdet dog er der ikke nogen klare tendenser.

12 9 Tabel 3.3: Offentligt ansatte deltagere i praksisnær lederuddannelse fordelt på højeste uddannelse (angivet i pct.) AMU-kurser i ledelse VVU-moduler i ledelse Ufaglært Gymnasial Faglært Kort videregående uddannelse* Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt 100 n=1.391 Heraf med mellemlang eller lang videregående uddannelse 100 n= n= n= n= n= Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning og Danmarks Statistiks Kursusregister. * Jf. forbehold for KVU-tal nedenfor. Danmarks Statistik klassificerer politiuddannelsen som en kort videregående uddannelse. Blandt deltagerne i AMU-kurser i ledelse i 2008 udgør de politiuddannede 74 pct. af deltagerne med denne uddannelsesbaggrund, mens det tilsvarende tal for VVU-modulerne er 35 pct. Undervisningsministeriet har i den forbindelse påpeget, at blandt andet politiuddannelsen ikke bør klassificeres som en videregående uddannelse. 3 Omklassificeres de politiuddannede deltagere til faglærte vil det betyde, at andelen af personer med kort videregående uddannelse på AMU-kurser i 2008, falder til 6 pct., mens personer med mellemlang og lang videregående uddannelse fortsat vil udgøre samlet 24 pct. På VVU området vil samme omklassificering betyde, at andelen af kortuddannede vil falde med seks procentpoint. De offentlige kursusdeltagere på de undersøgte lederuddannelser er således i betydeligt omfang faglærte, men det er bemærkelsesværdigt i forhold til adgangskravene til uddannelserne, at godt 40 pct. af deltagerne på VVU har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og at denne gruppe også på AMU-kurserne udgør en betydelig andel. Det kan hænge sammen med, at nogle offentlige arbejdspladser og ledere har den holdning, at lederuddannelse ikke nødvendigvis skal tages på samme niveau som de ordinære uddannelser, som man har erhvervet. At de ufaglærte og gymnasialt uddannede udgør en så begrænset del af deltagerne i praksisnær lederuddannelse, er også interessant, fordi netop denne gruppe er i målgruppen for uddannelserne (dog har ufaglærte ikke direkte adgang til VVU-moduler). Hvorvidt det betyder, at der er et stort potentiale i forhold til disse grupper, vil afhænge af, om deres begrænsede deltagerandel skyldes, at ledere med denne baggrund er få, eller om det skyldes, at de ikke deltager i de praksisnære lederuddannelser. Dette spørgsmål vil indgå i analysen af potentialet i næste afsnit. Køn og alder Blandt kursusdeltagerne var der i 2008 en overvægt af kvinder. Således var 62 pct. af deltagerne på VVU-moduler i ledelse kvinder, mens det gjaldt for 59 pct. af deltagerne på AMU-kurser i ledelse. Aldersprofilen for kursusdeltagerne på AMU-kurserne er generelt en højere alder end på VVUmodulerne. I 2008 gjaldt det for begge uddannelser, at der var få deltagere under 30 år. For AMU-kurserne var 73 pct. af deltagerne over 40 år. Det gjorde sig kun gældende for 57 pct. af deltagerne på VVU-modulerne. 3 Ministeriets vurdering fremgår af brev af 25. januar 2011 om ændringer i deltagerbetaling for avu, gymnasiale enkeltfag, arbejdsmarkedsuddannelser og åben uddannelse pr. 1. januar 2011.

13 10 Tabel 3.4: Offentligt ansatte deltagere i praksisnær lederuddannelse i 2008 fordelt på alder (angivet i pct.) AMU VVU år år år år år eller I alt 100 n= n=1.593 Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning og Danmarks Statistiks Kursusregister. Note: Da variationen over tid begrænser sig til få procentpoint i forhold til 2008 og ikke viser nogen interessant tendens, vises aldersfordelingen ikke over tid. Beskæftigelsesområde Det er et væsentligt formål med undersøgelsen at kortlægge, hvad det er for ledere, der gennemfører praksisnær lederuddannelse. Hvilke arbejdsfunktioner varetager deltagerne? Og hvilke fagområder kommer de fra? Dette undersøges i det følgende, hvor det er gjort et detaljeret forsøg på at komme tæt på de ledere og medarbejdere, der vælger at gennemføre lederuddannelse i AMU- og VVU-regi. Ansatte i Danmark registreres efter deres stillingsbetegnelser den såkaldte DISCO-klassifikation. DISCO tager udgangspunkt i en persons arbejdsfunktion, og i det færdighedsniveau arbejdsfunktionen kræver. Det er virksomhederne, der står for registreringen og indberetningen af de ansattes stillingsbetegnelse, herunder for opdateringen, hvilket er en kilde til usikkerhed. Klassifikationen har flere niveauer, og på det mest overordnede niveau er kategorierne relateret til færdigheder henholdsvis på højeste niveau, mellemniveau, grundniveau og laveste niveau. 4 To arbejdsfunktioner, ledelse på øverste plan og militært arbejde, er ikke henført til noget færdighedsniveau, fordi færdighedsniveauet i disse hovedgrupper betragtes som meget heterogent. I 2008 var en væsentlig andel af deltagerne på både AMU-kurser og VVU-moduler beskæftiget med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau. Det gjaldt for 44 pct. af AMUdeltagerne og 29 pct. af VVU-deltagerne. For begge uddannelser gælder det, at der også er en stor gruppe deltagere, der har et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemste niveau. Denne gruppe er størst på AMU-området, mens der omvendt var flere deltagere på VVUmodulerne, der var beskæftiget med ledelse på øverste plan og arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau. For begge praksisnære lederuddannelser gælder det, at det på grundniveauet er kontorarbejde og salgs-, service- og omsorgsarbejde, der fylder. 4 Færdighedsniveauerne er defineret af Danmarks Statistik med udgangspunkt i en international standard for klassificering af uddannelser, International Standard Classification of Education (ISCED).

14 11 Tabel 3.5: Offentligt ansatte deltagere i AMU- og VVU-lederuddannelse i 2008 fordelt på arbejdsfunktion (DISCO hovedgrupper angivet i pct.) AMU VVU Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor (ikke henført til færdighedsniveau) Arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område Arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Kontorarbejde (forudsætter færdigheder på grundniveau) Salgs-, service- og omsorgsarbejde (forudsætter færdigheder på grundniveau) Håndværkspræget arbejde (forudsætter færdigheder på grundniveau) 2 1 Militært arbejde (ikke henført til færdighedsniveau) 2 12 Øvrigt arbejde 5 1 I alt 100 n= n=1284 Heraf arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning og Danmarks Statistiks Kursusregister. Note: Tabellen omfatter offentligt ansatte deltagere med jobstatuskode som ledere og mellemledere, medarbejdere med særligt ansvar samt øvrige medarbejdere. Elever og personer uden jobstatuskode indgår ikke i opgørelsen. Hovedgrupperne "Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter færdigheder på grundniveau", "Andet arbejde" og "Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde" er lagt sammen i "øvrigt arbejde" af diskretionshensyn. Færdighederne relaterer sig til de krav, der er til arbejdet, ikke til medarbejderens formelle færdighedsniveau opnået via uddannelse. Færdighederne kan således være opnået gennem uformel oplæring og erfaring, hvilket kan forklare, at DISCO-opgørelsen indikerer, at deltagerne har et højere færdighedsniveau, end beskrivelsen af deltagernes uddannelsesniveauer viser. DISCO-klassifikationens hovedgrupper giver et meget overordnet billede. Klassifikationen indeholder også en mere detaljeret opgørelse i alt er der 372 undergrupper. Det er dog ikke hensigtsmæssigt at beskrive alle undergrupperne. I tabellen nedenfor er de ti undergrupper, hvorfra der kom flest deltagere til lederuddannelse i AMU- og VVU-regi, opført. De ti mest repræsenterede undergrupper dækker 76 pct. af samtlige deltagere på AMU og 69 pct. af samtlige deltagere på VVU. De undergrupper, der er vist i tabellen, udgør således ikke hele deltagergruppen. I tabellen er det også anført, hvilket færdighedsniveau undergruppen forudsætter, og det fremgår, hvor stor en del af deltagerne, der i 2008 var beskæftiget inden for den pågældende stillingsbetegnelse. Det skal understreges, at der kan være beslægtede stillingsbetegnelser i nogle af de undergrupper, som ikke er medtaget. For eksempel udgør offentligt ansatte, der arbejder med 'omsorgsarbejde i private hjem', 1 pct. af alle deltagerne på VVU-modulerne. Da denne undergruppe ikke er blandt de ti mest repræsenterede, er den ikke medtaget i tabellen, selv om deltagerne i denne gruppe udfører givet arbejde, der er beslægtet med 'plejearbejde på institutioner'. Tabellen giver altså et indtryk af, hvilke grupper der fylder i deltagerprofilen ikke et komplet billede. Stillingsbetegnelserne er ikke i alle tilfælde lige sigende. Derfor er Danmarks Statistiks fagbetegnelser også medtaget. Disse kan forstås som eksempler på konkrete titler, som medarbejdere kan have. Herudover er der indarbejdet eksempler på ledelsesrelaterede stillingsbetegnelser fra spørgeskemaundersøgelsens fritekstsspørgsmål om arbejdsfunktion. Disse er indarbejdet for illustrationens skyld efter et skøn der er ikke sikkerhed for, at stillingsbetegnelserne hører hjemme i de DISCO-kategorier, hvor de er indplaceret. Analysen på hovedgruppeniveau viste, at deltagere med et arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau, primært er beskæftiget inden for kontorarbejde og salgs-, service- og omsorgsarbejde. Analysen på undergruppeniveau viser, at deltagere med et arbejde, der forudsætter arbejde på mellemste niveau og højeste niveau, også i høj grad er beskæftiget med kontorarbejde og omsorgsarbejde og servicearbejde. Det gælder for eksempel 'Politimæssigt undersøgelsesarbejde' (almindeligt politiarbejde klassificeres i DISCO under omsorgsarbejde og servicearbejde)

15 12 og 'Administrationsarbejde i øvrigt'. På VVU udgør områderne 'militært arbejde' og 'ledelse af hovedaktiviteten i øvrige virksomheder med ti eller flere beskæftigede' dog en væsentlig del af deltagerne på undergruppeniveau (i alt 17 pct.). Tabel 3.6: Offentligt ansatte deltagere praksisnær lederuddannelse i 2008 fordel på stillingsbetegnelse (DISCO-hovedgrupper) AMU Politimæssigt undersøgelsesarbejde (Færdigheder på mellemniveau. 18 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Detektiv, kriminalkommissær, politiinspektør Eksempler fra undersøgelse: Leder af lokal efterforskningsgruppe Plejearbejde på institutioner (Færdigheder på grundniveau. 10 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Beskæftigelsesassistent, dagcenterassistent, omsorgsassistent, sygehjælper Eksempler fra undersøgelse: Pleje- og omsorgsleder, teamleder, afdelingsleder på plejehjem, assisterende centerleder på plejecenter, områdeleder for vikarservice i ældreplejen Administrationsarbejde i øvrigt (Færdigheder på mellemniveau. 8 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Ejendomsinspektør, rengøringsinspektør, stadioninspektør, supervisor, tilsynsførende Eksempler fra undersøgelse: Teamkoordinator for livreddere, rengøring og servicering Omsorgsarbejde i private hjem (Færdigheder på grundniveau. 7 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Hjemmehjælper Eksempler fra undersøgelse: Pleje- og omsorgsleder Receptionsarbejde (Færdigheder på grundniveau. 6 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Portier, receptionist, skrankeassistent Eksempler fra undersøgelse: Afdelingsleder for medarbejdere, der yder telefonisk kundeservice Politiarbejde (Færdigheder på grundniveau. 6 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Fiskeribetjent, havnebetjent, politibetjent Eksempler fra undersøgelse: Leder af hundeførere Alment kontorarbejde (Færdigheder på grundniveau / 5 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Eksportsekretær, forlagssekretær, lægesekretær, privatsekretær, salgssekretær VVU Militært arbejde (Ikke henført til færdighedsniveau. 12 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Kadet, konstabel, oberst, sergent Eksempler fra undersøgelse: Mellemleder i Søværnet, kasernemester og stationsleder, mellemleder for værnepligtige Administrationsarbejde i øvrigt (Færdigheder på mellemniveau. 9 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Ejendomsinspektør, rengøringsinspektør, stadioninspektør, supervisor, tilsynsførende Eksempler fra undersøgelse: Teamkoordinator for livreddere, rengøring og servicering Alment kontorarbejde (Færdigheder på grundniveau. 8 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Eksportsekretær, forlagssekretær, lægesekretær, privatsekretær, salgssekretær Politiarbejde (Færdigheder på grundniveau. 8 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Fiskeribetjent, havnebetjent, politibetjent Fagbetegnelser: Leder af hundeførere. Ledelse af hovedaktiviteten i øvrige virksomheder med ti eller flere beskæftigede (Ikke henregnet til færdighedsniveau. 7 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Hospitalsdirektør, museumsdirektør, rektor, skoleinspektør, teaterdirektør Undervisning på gymnasier, erhvervsskoler med videre (Færdigheder på højeste niveau. 5 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Faglærer, gymnasielærer, højskolelærer, musikpædagog Plejearbejde på institutioner (Færdigheder på grundniveau. 5 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Beskæftigelsesassistent, dagcenterassistent, omsorgsassistent, sygehjælper

16 13 AMU Arbejde med bygningsrengøring og vinduespolering (Færdigheder på laveste niveau. 3 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Ejendomsfunktionær, halarbejder, kasernearbejder, kirkepedel, vicevært VVU Eksempler fra undersøgelse: Beskæftigelsesassistent, dagcenterassistent, omsorgsassistent, sygehjælper Eksempler fra undersøgelse: Pleje- og omsorgsleder, teamleder, afdelingsleder på plejehjem, assisterende centerleder på plejecenter, områdeleder for vikarservice i ældreplejen Jordemoderarbejde, overordnet sygeplejearbejde med videre (Færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område. 4 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Afdelingssygeplejerske, hjemmesygeplejerske, jordemoder, sundhedsplejerske Eksempler fra undersøgelse: Leder for pedeller, serviceleder Omsorgsarbejde med handicappede mennesker (Færdigheder på mellemniveau. 3 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Forsorgsassistent, omsorgsassistent, socialpædagog Eksempler fra undersøgelse: Afdelingsleder for socialpædagogisk personale Overvågningsarbejde i fængsler (Færdigheder på grundniveau. 2 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Arrestforvarer, fængselsbetjent Eksempler fra undersøgelse: Arrestforvarer Undervisning i folkeskoler og lignende (Færdigheder på højeste niveau. 3 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Efterskolelærer, folkeskolelærer Eksempler fra undersøgelse: Afdelingsleder på folkeskole Juridisk præget arbejde i øvrigt (Færdigheder på højeste niveau inden for pågældende område. 3 % af alle deltagere) Fagbetegnelser: Dispachør, havariagent, notar Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning og Danmarks Statistiks Kursusregister samt data fra spørgeskemaundersøgelsen. Note: Tabellen omfatter offentligt ansatte deltagere med jobstatuskode som ledere og mellemledere, medarbejdere med særligt ansvar samt øvrige medarbejdere. Elever og personer uden jobstatuskode indgår ikke i opgørelsen. For AMU er n=3226 og for VVU er n=1284. Analysen af stillingsbetegnelserne viser således, at deltagerne i stort omfang arbejder med kontorarbejde og administration, sikkerhedsområdet (militær, politi og fængsler) samt omsorgs- og plejearbejde. Andre eksempler fra spørgeskemaundersøgelsen, der ikke umiddelbart lader sig indplacere i skemaet ovenfor, omfatter afdelingsleder i en vuggestue, portørområdeleder, leder af kvalitets- og udviklingsafdeling, mellemleder for vejlederteam, sekretariatsleder, driftsleder (vej og park), daglig leder af medborgerhus og køkkenchef. Sammenfattende kan det konstateres, at ansatte i staten og kommuner udgør den største del af de offentlige deltagere på de praksisnære lederuddannelser inden for AMU og VVU. Den store andel af statslige deltagere skal blandt andet ses i lyset af, at deltagerne fra politi og militær udgør en væsentlig deltagergruppe. På begge uddannelser er flertallet af deltagerne kvinder, og faglærte udgør den største gruppe, når der ses på højest gennemførte uddannelse. Sammenlignes de to praksisnære lederuddannelser, er der blandt deltagerne på VVU flere med mellemlange og lange videregående uddannelser og flere i aldersgruppen mellem 30 og 39 år i forhold til AMU. Deltagerne på VVU kan således siges at være yngre og bedre uddannede end deltagerne på AMUuddannelserne. Deltagerne på begge uddannelser arbejder i betydeligt omfang med kontorarbejde eller med service- og omsorgsarbejde Deltagernes ledelseserfaring og ansvar Idet, der er tale om lederuddannelser, er deltagernes ledelsesmæssige baggrund interessant. Registerundersøgelsen belyser fordelingen af ledere og andre ansatte på de praksisnære leder-

17 14 uddannelser, og i spørgeskemaundersøgelsen er der stillet spørgsmål til, hvor længe deltagerne har været ledere, hvor mange de er leder for, samt hvilken ledelsesfunktion de har. Fordelingen mellem leder og andre medarbejdere blandt deltagerne Som det fremgik ovenfor var henholdsvis 3 pct. af deltagerne på AMU-kurserne og 10 pct. af deltagerne på VVU-modulerne ledere på øverste plan. Den øverste ledelse udgør imidlertid kun en begrænset del af det samlede antal ledere. Danmarks Statistik opgør antallet af ledere gennem brug af den såkaldte jobstatuskode. De fire kategorier er følgende: ledere og mellemledere 5 personer med særligt ansvar 6 elever og lærlinge (indgår ikke i analysen) øvrige medarbejdere (denne sidste gruppe kaldes i rapporten blot medarbejdere). På samme måde som for DISCO-klassifikationen bygger jobstatuskoden på indberetninger fra virksomhederne. På begge praksisnære lederuddannelser er flertallet af deltagerne medarbejdere uden ledelsesansvar eller særligt ansvar. VVU og AMU havde i 2008 i store træk en lige stor andel af medarbejdere. AMU-uddannelserne havde flere medarbejdere med særligt ansvar end VVU. Tabel 3.7: Offentligt ansatte deltagere i praksisnær lederuddannelse i 2008 fordelt på jobstatuskode (angivet i pct.) AMU VVU Ledere og mellemledere Medarbejdere med særligt ansvar 15 5 Medarbejdere I alt 100 n=3226 Kilde: Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning og Danmarks Statistiks Kursusregister. 100 n=1284 Note: Tabellen omfatter offentligt ansatte deltagere med jobstatuskode som ledere og mellemledere, medarbejdere med særligt ansvar samt øvrige medarbejdere. Elever og personer uden jobstatuskode indgår ikke i tabellen. Det er overraskende, at så stor en andel af deltagerne på lederuddannelser ikke er ledere. Spørgeskemaundersøgelsens resultater tyder umiddelbart på, at andelen af ledere er højere, end registerundersøgelsen viser. Således har kun 26 pct. respondenterne med erfaring fra kurser i AMU-regi og 31 pct. af respondenterne med erfaring fra VVU-regi angivet, at de ikke er ledere. Via sammenligning med en anden undersøgelse 7 samt en vurdering af deltagernes ledelsesfunktion (se nedenfor) er der imidlertid grund til at formode, at registerundersøgelsens tal er pålidelige, hvad angår ledere med personaleansvar, men at der herudover er personer med ledelsesopgaver, der har en mere uformel karakter, som deltager i praksisnær lederuddannelse i regi af AMU og VVU. Deltagernes ledelsesfunktion Tabellen neden for viser, hvilken ledelsesfunktion der bedst beskriver deltagernes lederjob. Som det fremgår af tabellen, er der en betydelig del af lederne i spørgeskemaundersøgelsen, der angiver andet end personaleansvar som den bedste beskrivelse af deres ledelsesfunktion. Blandt 5 Danmarks Statistiks definition for ledere og mellemledere er: "Ledere skal have en DISCO-lønkode fra hovedgruppe 1 og jobstatuskode 3. Ved ledere forstås ledere på det øverste niveau i virksomheden (direktionsniveauet) og ledere af dele af virksomheden, der økonomisk og personalemæssigt fungerer som selvstændige enheder i forhold til modervirksomheden. Mellemledere skal have en DISCO-lønkode fra den hovedgruppe, der svarer til deres kvalifikationsniveau. Det kan i mange tilfælde være samme hovedgruppe, som de personer de leder." 6 "Danmarks Statistiks definition for medarbejdere med særligt ansvar er: "Medarbejdere med særligt ansvar har ikke ledelsesfunktioner, men adskiller sig fra øvrige medarbejdere ved at have et særligt betroet ansvar eller højere faglig kompetence, end der sædvanligvis forventes til pågældende arbejdsfunktion. Der kan også være tale om medarbejdere, der tegner lederen i dennes fravær". 7 "Resultater for ligestillingsredegørelser Hovedrapport", Deloitte 2010,

18 15 respondenter med erfaring fra AMU-kurser har flest angivet faglig ledelse. Denne type ledelse er også valgt af en betydelig andel af respondenterne med erfaring fra VVU-området. Tabel 3.8: Hvilke af nedenstående passer bedst på din ledelsesfunktion i dit nuværende job (angivet i pct.)? Deltaget i AMU Deltaget i VVU Deltaget både i AMU og VVU Personaleledelse Budget- og økonomistyring Faglig ledelse Andet Ingen af ovenstående Total n=103 n=96 n=77 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i praksisnær lederuddannelse i 2009 og Spørgsmålet er kun stillet til respondenter, der har angivet at være leder. Det betyder, at andelen af alle deltagere, der med sikkerhed har personaleledelsesansvar, falder til et niveau, som er sammenligneligt med det, der er identificeret i registerundersøgelsen. Det virker således plausibelt, at registerundersøgelsen opgør antallet af deltagere med personaleledelse korrekt, men at der herudover deltager personer, der har andre former for ledelsesansvar. På trods af de nuanceringer, der må tilføjes til registerundersøgelsens resultater, er det rimeligt at konkludere, at en betydelig andel af deltagerne på de praksisnære lederuddannelser er medarbejdere uden en ledelsesfunktion og/eller medarbejdere, der ikke udøver formel personaleledelse. Deltagernes ledelseserfaring Som det fremgår af tabellen nedenfor er der en betydelig spredning i angivelserne af, hvor lang tid deltagerne har været ledere. Dog er der en tendens til, at der er flere med relativt få års erfaring som leder. Tabel 3.9: Hvor mange år har du samlet set været leder (angivet i pct.)? Deltaget i AMU Deltaget i VVU Deltaget både i AMU og VVU 0-2 år år år år år år eller mere Total 100 n= n=96 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i praksisnær lederuddannelse i 2009 og Omfatter kun respondenter, der har angivet at have ledelseserfaring. 100 n=77 Dette billede af deltagernes ledelseserfaring stemmer overens med det billede, der er opnået gennem casestudierne. Evalueringen af den Grundlæggende Lederuddannelse udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut viste en mere jævn fordeling af ledelseserfaringen blandt deltagerne, der i evalueringen kommer fra både det private og det offentlige område. Antal personer deltagerne leder Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er et betydeligt spænd i forhold til, hvor mange personer deltagerne i de undersøgte uddannelser er ledere for. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er der en stor gruppe af deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, der er leder for mere end 15 personer.

19 16 Tabel 3.10: Hvor mange mennesker har du det ledelsesmæssige ansvar for (angivet i pct.)? Kun med AMU Kun med VVU Både med AMU og VVU Flere end Total n=103 n=96 n=77 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i praksisnær lederuddannelse i 2009 og Kun personer der har angivet at være leder, har besvaret disse spørgsmål. Den betydelige spredning i antallet af personer, som deltagerne er ledere for, bekræftes desuden i casestudierne. Evalueringen af Den Grundlæggende Lederuddannelse viser samme overordnede tendens på dette område. Sammenfattende tegnes der et billede af, at deltagerne i de praksisnære lederuddannelse har en heterogen ledelseserfaring både i forhold til deres ledelsesmæssige anciennitet og i forhold til det antal personer, de er ledere for. Dog er der en tendens til, at deltagerne særligt er ledere med få års ledelsesmæssig anciennitet og med ansvar for op til ti personer Hvor uddannelsesaktive er deltagerne på AMU- og VVU-lederuddannelser? Registerundersøgelsen viser, at offentligt ansatte, der har deltaget i mindst et AMU-kursus i ledelse, i gennemsnit har deltaget i 2,8 kursus på dette område siden 2004, mens det tilsvarende tal på VVU-området er 1,7 siden Ledere og mellemledere deltager i lidt flere kurser end gruppen set under et. Det gælder for AMU også for medarbejdere med særligt ansvar. Det kan således konstateres, at muligheden for kun at tage enkelte kurser og moduler benyttes i betydeligt omfang af målgruppen frem for at gennemføre de samlede lederforløb/-uddannelser. Tabel 3.11: Gennemsnitligt antal kurser pr. offentlig deltager Gennemsnitligt antal kurser per deltager, AMU Gennemsnitligt antal kurser per deltager, VVU Ledere og mellemledere 2,8 1,7 Medarbejdere med særligt ansvar 3,3 1,5 Øvrige medarbejdere 1,8 1,5 I alt 2,1 1,6 Kilde: Analyse fortaget via Danmarks Statistiks forskeradgang. Note: Tabellen viser offentligt ansatte deltagere, der i 2008 havde jobstatuskode som "leder eller mellemleder", "medarbejdere med særligt ansvar" eller øvrige medarbejdere, og som har deltaget i AMU-kuser eller VVU-moduler inden for ledelse (for AMU) og (for VVU). Personer med jobstatuskode som "elever" og personer uden jobstatuskode indgår ikke i undersøgelsen. For AMU-kurserne er det i modsætning til VVU-modulerne muligt at opgøre, hvilke kurser deltagerne har taget. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er de fem kurser fra Den Grundlæggende Lederuddannelse alle blandt de ti mest anvendte kurser. Tabellen viser også, at koncentrationen på kurser, der indgår i Den Grundlæggende Lederuddannelse, er større for ledere, end det er tilfældet for medarbejdere. 8 Perioden for AMU-kurserne er afgrænset til efter reformen af AMU-system. Denne reform havde virkning fra For VVUmodulerne har der været muligt at medtage yderligere et år

20 17 Tabel 3.12: De ti mest anvendte AMU-kurser blandt offentligt ansatte i 2008 (angivet i pct.) Deltagere som er ledere og mellemledere Medarbejdere (herunder med særligt ansvar) Indgår i Den Grundlæggende Lederuddannelse Gennemførelse af personalesamtaler 4 19 Kommunikation som ledelsesværktøj Ja Ledelse og samarbejde 18 9 Ja Medarbejderinvolvering i ledelse 9 11 Ja Konflikthåndtering som ledelsesværktøj 13 9 Ja Ledelse af forandringsprocesser 7 6 Mødeledelse 7 5 Ja Coaching som ledelsesværktøj 4 5 Anvendelse af situationsbestemt ledelse 7 3 Projektledelse 2 3 Øvrige kurser I alt 100 n= n=20452 Note: Tabellen viser, hvilke kurser offentligt ansatte i 2008 havde taget i perioden Tabellen omfatter offentligt ansatte deltagere med jobstatuskode som ledere og mellemledere, medarbejdere med særligt ansvar samt øvrige medarbejdere. Elever og personer uden jobstatuskode indgår ikke i opgørelsen. Tabellen opgør antallet af kursusdeltagere. En person kan godt have deltaget på flere kurser. Sammenfattende kan det konstateres, at deltagelsen i AMU-kurserne især koncentrerer sig om de kurser, der indgår i Den Grundlæggende Lederuddannelse. Derudover kan det konstateres, at deltagerne i høj grad tager enkeltkurser på både VVU og AMU Delkonklusion Denne undersøgelse sætter for første gang fokus på at beskrive de offentligt ansatte deltagere i praksisnær lederuddannelse på AMU- og VVU-niveau. Det kan konstateres, at de statsligt og kommunalt ansatte udgør den største del af de offentlige deltagere i de undersøgte lederuddannelser. Videre udgør flertallet af disse deltagere kvinder. Blandt de offentligt ansatte deltagere udgør faglærte den største enkeltgruppe uddannelsesmæssigt set. Ud over de faglærte udgør personer med en mellemlang videregående uddannelse en betydelig andel på AMU-kurserne, hvilket tilsvarende gør sig gældende på VVU-området. Deltagerne på uddannelserne arbejder i betydeligt omfang med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau eller mellemniveau inden for kontorarbejde, sikkerhed (militær, politi og fængsler) eller med service- og omsorgsarbejde. Omkring en fjerdedel af deltagerne på AMU-kurserne og en tredjedel af deltagerne på VVU-modulerne er ledere og mellemledere. Herudover er der en betydelig gruppe, der varetager ledelsesopgaver, som kun i mindre grad omfatter personaleledelse. Der er en væsentlig spredning i antallet af medarbejdere, som deltagerne er ledere for, ligesom der er stor forskel på, hvor længe de har været ledere. Det kan konstateres, at AMU- og VVU-lederuddannelser i dag anvendes af markant flere ledere, end det var tilfældet i Der er tale om noget nær en tredobling for AMU-kurserne og en fordobling for VVU-kurserne. Deltagelsen i AMU-kurser er dog faldet siden 2006, mens VVU-aktiviteten har vist en stigende tendens. 3.2 Potentiale Viden om deltagerne er afgørende for at forstå anvendelsen af praksisnær lederuddannelse i den offentlige sektor, herunder at målrette eventuelle fremtidige initiativer på området. I forhold til en indsats på området er det imidlertid tilsvarende vigtigt at have viden om den gruppe, der ikke deltager. Rambøll har i den forbindelse forsøgt at estimere omfanget af denne gruppe (eller grupper) ved at opstille en logistisk regressionsmodel, der beregner offentligt ansattes sandsynlighed for at deltage på baggrund af en række observerbare socioøkonomiske faktorer (herunder køn, alder og uddannelsesbaggrund). Denne tilgang bygger på antagelsen om, at der er en række signifikante forskelle mellem offentligt ansatte, som deltager henholdsvis ikke deltager i praksisnære leder-