Drejebog for udarbejdelse af lokal undervisningsplan Version 11

Transkript

1 EVU Vvs-branchens uddannelsesnævn Drejebog for udarbejdelse af lokal undervisningsplan Version 11 Lokal undervisningsplan for Vvs-energiuddannelsen 22. juni

2 Indhold Side Hvorfor denne drejebog? 2 Formelle krav til den lokale uddannelsesplan 2 Forenkling i udarbejdelsen af de lokale undervisningsplaner 3 Hovedbekendtgørelsen (udsnit) 5 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg BEK nr. 340 af 13/04/ Henvisning 1 VVS uddannelsen (bilag 15) 9 Oversigt over uddannelsen Praktikophold og skoleophold 12 Oversigt over uddannelsen ved særligt tilrettelagt forløb Praktikophold og skoleophold 13 Lokal undervisningsplan (LUP) og Elevplan 14 Grundforløbspakker 19 Den røde tråd i den lokale uddannelsesplan Didaktiske overvejelser på et grundforløb 22 Didaktiske overvejelser på et hovedforløb 32 Samlæsningsmuligheder 35 Fagfordeling Fagfordeling på et hovedforløb for Vvs er og den røde tråd for Vvs er 36 Fagfordeling på et hovedforløb for Vvs - og blikkenslager og den røde tråd for Vvs - og blikkenslager 40 Fagfordeling på et hovedforløb for Vvs - og energispecialist og den røde tråd for Vvs - og energispecialist 45 Fagfordeling på et hovedforløb for Ventilationstekniker 50 Fagfordeling på et hovedforløb for Rustfast industrimontør 51 Konstruktion af et grundforløbsprojekt 52 Case 1 54 Case 2 59 Forslag til eksamensreglement 63 Bilag Bilag 1 Hjælpeværktøj til beskrivelse af tema på grundforløb 64 Bilag 2 Didaktiske brikker for et hovedforløb (et eksempel fra Syddansk Erhvervsskole) 72 1

3 Hvorfor denne drejebog Det faglige udvalg og de tekniske skoler der udbyder VVS uddannelsen, har gennem årene samarbejdet med om analyse og tolkning af undervisningsgrundlaget for VVS uddannelsen, og har mere konkret i samarbejde med Vvs -branchens uddannelsesnævn udarbejdet en et muligt strukturelt forløb på den lokale undervisningsplan for uddannelsen. Dette samarbejde bevirker, at undervisningsplanen er beskrevet, så det sikres at de formelle krav til samme er forstået og opfyldt i forhold til intensionen med lovgivningen, endvidere danner dette arbejde grundlaget for samarbejde mellem skolerne og faglig udvalg (lokale uddannelses udvalg). Det giver også mulighed for i en sådan proces at sikre opdatering af metoder, udstyr og materialer til VVS uddannelsens bedste. Denne drejebog vil derfor over de kommende år være det dynamiske værktøj til sikring af skolerne kan have et opdateret beskrivelsesgrundlag i forhold til det formelle krav om samme, og giver henvisninger på mere undervisningspraktiske forhold til den enkelte skoles formelle og reelle undervisningsplanlægning, og nødvendig udvikling i forhold de nye ændringer i undervisningsgrundlaget. Drejebogen vil indeholde referencer til det formelle grundlag for beskrivelsen af den lokale undervisningsplan (LUP), men vil også henvise til relevante hjemmesider. Slutmålet for denne drejebog er, at der kan danne sig et didaktisk overblik for skolerne i arbejdet med undervisningsplanerne bredt forstået. Referencer: (VVS erhvervsskoleservice) Uddannelsesordning for Vvs-energiuddannelsen (se opdateret udgave via EVU hjemmeside) Nedenstående det formelle grundlag for beskrivelsesarbejdet og referencer i denne drejebog: Erhvervsuddannelsesloven LBK nr. 171 af 02/03/2011 Hovedbekendtgørelsen BEK nr af 15/12/2010 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg BEK nr. 340 af 13/04/2012 2

4 Forenkling i udarbejdelsen af de lokale undervisningsplaner På baggrund af reformen i 2007 på erhvervsuddannelsesområdet skal erhvervsuddannelserne tilrettelægges på en ny formel baggrund. Det har endvidere været ministeriets indstilling til det nye grundlag for erhvervsuddannelserne, at det skal lægges op til en mere forenklet beskrivelsesproces for skolerne, og i sidste ende for brugerne af de beskrevne planer. (elever, mestre og lokale uddannelsesudvalg), Dette kan illustreres ved følgende figurer: Fig. 1 I det tidligere beskrivelsesgrundlag var der mange gentagelser i de forskellige formelle dokumenter, og derved meget overlappende beskrivelser for alle parter i beskrivelsen af uddannelsesgrundlaget. Bekendtgørelse Vejledning Fig. 1 Lokal undervisnings plan = overlappende beskrivelser 3

5 Fig. 2 Det er intentionen med den nye beskrivelsesstruktur, at der ingen gentagelser skal være på de forskellige beskrivelsesniveauer, hvilket forenkler skriveprocesserne og vil give grundlag for et mere enkelt informationsgrundlag for brugerne. Bekendtgørelse Uddannelses ordning Lokal undervisnings Fig. 2 plan 4

6 Hovedbekendtgørelsen BEK nr af 15/12/2010 Grundlaget for udarbejdelsen af den lokale undervisningsplan er beskrevet i hovedbekendtgørelsen, hvor det fremgår af nedenstående udvalgte afsnit af bekendtgørelsen: Kapitel 6 Lokale undervisningsplaner m.v. og ordensregler 40. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og foretage fornøden revision. Stk. 3. Den lokale undervisningsplan skal omfatte skolens eventuelle udbud af eux-forløb, jf. 1, stk Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af: 1) Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. 2) De pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer. 3) Indholdet i de læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten. 4) Skolens tilbud om valgfag og valgfri undervisning, herunder påbygning samt retningslinier for skolens vejledning i forbindelse hermed. 5) Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at kravet i 56, stk. 2, er opfyldt. 6) Skolens bedømmelsesplan, herunder hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår. 7) Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr, hvor reglerne om uddannelsen stiller specifikke krav hertil. 8) Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik. 9) Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan. Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal endvidere indeholde eller henvise til: 1) Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. 2) Beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik, jf ) Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning og optagelse til skolepraktik med adgangsbegrænsning. 4) Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 5) Beskrivelse af tilrettelæggelsen af skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Stk. 3. Den lokale undervisningsplan kan foreligge i fuld udstrækning i Elevplan. Hvis skolen benytter sig af denne mulighed, skal der på skolens hjemmeside være link hertil, jf. reglerne i lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. 5

7 Kapitel 9 Elevens uddannelse Personlig uddannelsesplan m.v. 50. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt. Stk. 2. For elever, der optages i grundforløb uden uddannelsesaftale, kan uddannelsesplanen indskrænke sig til at omfatte grundforløbet. For elever, der ønsker mulighed for optagelse til skolepraktik, skal planen omfatte mindst 3 uddannelsesønsker. Stk. 3. Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den primært ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for supplerende undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau uden dobbeltuddannelse, og at elevens eventuelle behov for supplerende undervisning bliver vurderet. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet. Stk. 4. Som grundlag for uddannelsesplanen skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning. Skolen skal endvidere vejlede eleven om muligheden for at udskifte et fag eller et niveau i et fag efter regler fastsat i uddannelsesordningen, jf. 4, stk. 3. Stk. 5. Når skolen modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan eller ajourført uddannelsesplan for parterne. Stk. 6. Hvis eleven har en aktuel uddannelsesplan i henhold til lov om vejledning om uddannelse og erhverv, tages der udgangspunkt heri. Stk. 7. Skoler, der anvender elevadministrationssystemet EASY, skal anvende»elevplan«til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan 6

8 Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg BEK nr. 340 af 13/04/2012 I medfør af 4, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011, og 4, stk. 1, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., fastsættes: 1. Den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg omfatter uddannelser med funktions- og kompetencefællesskaber inden for beskæftigelse, der relaterer til design og fremstilling, udførelse, vedligeholdelse og reparation af konstruktioner, installationer og produkter i bygge- og anlægsbranchen og rådgivning herom. 2. Til denne indgang er henført uddannelserne til: 1) Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger, jf. bilag 1. 2) Boligmontering, jf. bilag 2. 3) Byggemontagetekniker, jf. bilag 3. 4) Bygningsmaler, jf. bilag 4. 5) Glarmester, jf. bilag 5. 6) Maskinsnedker, jf. bilag 6. 7) Murer, jf. bilag 7. 8) Skorstensfejer, jf. bilag 8. 9) Snedker, jf. bilag 9. 10) Stenhugger, jf. bilag ) Stukkatør, jf. bilag ) Tagdækker, jf. bilag ) Teknisk isolatør, jf. bilag ) Træfagenes byggeuddannelse, jf. bilag ) Vvs-energiuddannelsen, jf. bilag 15. Stk. 2. For den i stk. 1, nr. 15, nævnte uddannelse gælder, at grundforløbet ikke kan erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed (ny mesterlære). 3. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 20 uger i de i 2, stk. 1, nr. 1 3, 6, 7, 9 11, 14 og 15, nævnte uddannelser. Stk. 2. Den vejledende varighed af skoleundervisningen i den obligatoriske del af grundforløbet er 10 uger i de i 2, stk. 1, nr. 4, 5, 8, 12 og 13, nævnte uddannelser. Stk. 3. For elever med uddannelsesaftale kan skolen opdele grundforløbet i to skoleperioder med mellemliggende praktik, hvis skolen finder, at der tilstrækkeligt elevgrundlag. 7

9 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan 1) udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet, 2) foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved anvendelse af it, 3) udføre en faglig arbejdsopgave og samtidig forstå sammenhængen i den samlede byggeproces, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen ud fra en grundlæggende forståelse af samarbejdets værdi og nødvendighed samt kendskab til faggruppernes overordnede arbejdsområder, 4) udføre mindre, faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af enkle arbejdstegninger, 5) vurdere og kontrollere, om en afleveret faglig arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, 6) planlægge og udføre enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser med hensigtsmæssig anvendelse af materialer, metoder, værktøjer og maskiner, og 7) tilgodese egen og andres sikkerhed ved planlægning og udførelse af faglige arbejdsopgaver ved iagttagelse af gældende regler på området. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet. 2) Arbejdsmiljø, modul 1. 3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået. Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. (Bilag 15) til bekendtgørelse om uddannelse i den erhvervsfaglige fællesindgang bygge og anlæg indeholder de mere konkrete beskrivelser for Vvs-energiuddannelsen. Se henvisning 1 i denne drejebog. 8

10 Henvisning 1 1. Uddannelsens formål og opdeling Vvs-energiuddannelsen Bilag Vvs-energiuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Opbygning, installation, montage, lægning, og samling af anlæg og distributionssystemer for gas, olie, vedvarende energi, varme, vand, og afløb ved små og store varmeproducerende og -fordelende anlæg, varmtvands- og brugsvandsproduktionssystemer, rørsystemer i forbindelse med rensningsanlæg mm. samt almindelige tyndpladeog inddækningsopgaver og almindeligt forekommende svejsninger og lodninger i forbindelse med installationsarbejde. 2. Installations-, service- samt cleantech-/energioptimeringsopgaver på totalsystemer for varmeproduktion, varmefordeling, varmtvandsproduktion, brugsvand samt afløb i forbindelse med eftersyn, kontrol, reparation og indregulering af gas- og oliefyrede kedelanlæg, brændselsceller samt øvrige varme- og energianlæg efter reglerne på området samt installation og servicering af programmerbare styrings- og reguleringsautomatikker inden for området. 3. Fremstilling af komponenter, formstykker og brugsgenstande i tyndplade samt montagearbejde ved oplægning af tyndplade og skifersten ved inddækninger på bygninger og bygningselementer. Arbejdsopgaverne udføres i forbindelse med nybygning og renovation af boliger, ejendomme, virksomheder og institutioner. 4. Montering, installation, idriftsætning, styring, servicering og indregulering af klima- og ventilationsanlæg, udførelse af miljø-, energi-, indeklima- og lydmålinger samt udarbejdelse af dokumentations- og kvalitetssikringsmateriale. 5. Fremstilling, montering, servicering og vedligehold af konstruktioner, procesanlæg, maskiner, tanke, udstyr og inventar i rustfrie stålmaterialer til fødevarebranchen, medicinalindustrien, hospitalsbranchen samt til etablering af miljøforanstaltninger, herunder renseanlæg Eleven skal nå de fastsatte uddannelsesmål inden for et eller flere af uddannelsens trin og specialer Uddannelsen indeholder trin 1 vvs er, som er trin i specialet vvs og blikkenslager, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Uddannelsen kan afsluttes med følgende specialer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 1. Vvs- og energispecialist. 2. Vvs og blikkenslager (trin 2). 3. Ventilationstekniker. 4. Rustfast industrimontør. 2. Uddannelsens varighed og struktur mv Uddannelsens trin 1 varer 3 år og 6 måneder inklusiv grundforløbet. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 30 uger. Uddannelsens trin 2 vvs og blikkenslager varer 6 måneder. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer 10 uger. Uddannelsens øvrige specialer vvs- og energispecialist ventilationstekniker og rustfast industrimontør varer 4 år. Skoleundervisningen i hovedforløbet for disse specialer varer 40 uger Skoleundervisningen i hovedforløbet opdeles i mindst 3 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder for elever på trin 1, og mindst 1 skoleperiode for trin 2 vvs og blikkenslager. Skoleundervisningen i de øvrige specialer opdeles i mindst 4 skoleperioder med mellemliggende praktikperioder. 9

11 2.3. Uddannelsen kan gennemføres som et særligt tilrettelagt forløb for elever med mindst 24 måneders aktuel relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftiget eller tilsvarende deltidsbeskæftiget, eventuelt kombineret med relevante kurser eller uddannelse. Det særligt tilrettelagte forløb varer 2 år og 6 måneder og veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. 3. Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet 3.1. De særlige kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, er, at eleverne kan 1. vælge materialer til enkle vand- og afløbssystemer i bygninger samt installere enkle vand- og afløbssystemer og mindre centralvarmeanlæg i bygninger ud fra normer og regler, 2. efter anvisninger typebestemme varmeanlæg og opstarte mindre varmeanlæg, 3. gøre rede for enkle it-baserede overvågnings- og styringsautomatikker på energiinstallationer, 4. vurdere tyndpladematerialers anvendelighed, samlings- og bearbejdningsmetoder samt beregne, udfolde og fremstille runde og halvrunde emner i tyndplade samt oplægge og reparere kunstskifer med enkle inddækninger, 5. redegøre for ventilationsanlægs opbygning og virkemåde samt foretage enkle målinger af luftstrømme og indregulere dem efter proportionalmetoden, 6. tilrettelægge og udføre svejsearbejde ud fra regler for et sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø, tildanne rør og studse ved flammeskæring og ophæfte og autogensvejse stumpsøm i rør og studse på rør i position PA samt vedligeholde autogensvejse- og flammeskæreudstyr, 7. anvende enkle varmetekniske beregninger og måletekniske metoder for strøm, spænding, modstand og effekt ud fra sikkerhedsreglerne, 8. læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder, 9. udføre skitser og arbejdstegninger, herunder afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver, 10. udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CAD-program, 11. foretage opmåling og beregning, samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal, 12. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning og 13. bruge relevante måletekniske standarder, koter, værdier og tolerancer For at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleverne ud over at opfylde de særlige kompetencemål i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne arbejde med termisk svejsning og for at kunne opstille rulle- og bukkestillads. 4. Kompetencemål for hovedforløbet 4.1. Kompetencemålene for hovedforløbet, jf. dog afsnit er, at eleverne kan: 1. planlægge, udføre og foretage kvalitetskontrol af opgaver inden for arbejdsområdet og det valgte speciale i henhold til regler for kvalitetssikring og miljøstyring, 2. udføre arbejdet inden for givne tidsrammer og i henhold til sikkerhedsbestemmelser og arbejdsmiljøregler for materialer, udstyr, arbejdsstedets indretning, værnemidler og egen person, 3. udarbejde og benytte dokumentation for arbejdsopgavernes udførelse, herunder anvende litteratur, love og regler, informationsteknologi og normsæt for området, herunder udarbejde rapporter, 4. anvende bruger- og installationsvejledninger på engelsk, 5. handle og vejlede vedrørende miljømæssige forhold i forbindelse med materiale- og komponentvalg og med det udførte arbejdes drift og vedligehold, 6. indtænke betydningen af cleantech- og energioptimering i et globalt perspektiv, 10

12 7. indtænke innovation og iværksætteri samt rådgive om energioptimering og alternative løsningsmodeller, 8. udføre almindeligt forekommende installationsarbejde i beboelses- og industriejendomme, industrianlæg og institutioner under hensyn til love og bestemmelser, arbejdsmetoder og teknikker, 9. udføre gasinstallationer og sanitære installationer samt installere, reparere og servicere fyrede-, ufyrede- og vedvarende energiinstallationer under 135 kw, 10. renovere, servicere og udskifte tilhørende mekaniske og eltekniske komponenter og armaturer, herunder udføre enkle energitekniske beregninger, 11. udføre almindelige tyndplade- og inddækningsopgaver og almindeligt forekommende svejsninger og lodninger i forbindelse med installationsarbejde, 12. planlægge, dimensionere, installere og servicere og optimere energianlæg, varmeforsyningsanlæg, anlæg for vedvarende energi, kombinerede energianlæg samt lavtemperaturanlæg og ekspansionssystemer, 13. installere og servicere programmerbare styrings- og reguleringsautomatikker inden for området, 14. installere, indregulere, fejlfinde og udskifte automatik og mekaniske og eltekniske komponenter samt foretage energitekniske beregninger, målinger og analyser samt vejlede brugere, 15. udfolde og forarbejde tyndplade samt udføre tag- og facadedækning i tyndplade under hensyn til korrosions- og ekspansionsforhold og udføre tagdækning med skifer samt tilhørende undertag, 16. udføre inddækninger i forbindelse med tagfladers gennembrydninger og afslutninger, montere tagrender og nedløbsrør og udføre renovering og reparation af tagflader og bygningsdele, herunder dokumentation og kvalitetssikring, 17. servicere, indregulere, energioptimere og fejlfinde på klima- og ventilationsanlæg samt udarbejde tilhørende dokumentation, 18. montere, tilslutte, programmere og indstille styringer og reguleringsautomatiksystemer i klima- og ventilationsanlæg samt udføre målinger og analyser af klimaforhold, 19. dimensionere mindre klima- og ventilationsanlæg, installere komplette anlæg og foretage ændringer i eksisterende anlæg, herunder montere, tilslutte, udskifte og forbinde mekaniske og eltekniske komponenter, tildanne rør, profiler og plader samt udføre tilhørende svejsninger og lodninger, 20. udføre almindeligt forekommende arbejde inden for den rustfaste industri, herunder fremstille og servicere installationer i procesanlæg inden for fødevareindustrien, medicinal- og hospitalsbranchen og miljøforanstaltninger samt udføre pladebearbejdning og svejsetekniske opgaver i forbindelse med arbejde med rustfaste materialer og 21. fremstille, forarbejde og efterbehandle emner i rustfaste materialer og udføre industriel pladebearbejdning og rørmontage ved anvendelse af maskinelle og manuelle formnings- og svejsetekniske arbejdsmetoder Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1-7, gælder for alle trin og specialer i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 8-11, gælder for uddannelsens trin Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr og 12-14, gælder for uddannelsens speciale vvs- og energispecialist Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr og 15-16, gælder for uddannelsens speciale vvs og blikkenslager Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder for uddannelsens speciale ventilationstekniker Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder for uddannelsens speciale rustfast industrimontør. 11

13 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen 5.1. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen inden for de overordnede rammer, som er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 6. Bedømmelse og beviser mv For elever, der skal gennemføre uddannelsens speciale vvs og blikkenslager, afholder skolen, i samråd med det faglige udvalg, en afsluttende prøve i slutningen af 3. skoleperiode og en svendeprøve i slutningen af 4. skoleperiode For elever, der alene skal gennemføre uddannelsens trin 1 vvs er og for elever i uddannelsens øvrige specialer, afholder skolen, i samråd med det faglige udvalg, i slutningen af sidste skoleperiode en svendeprøve Den afsluttende prøve i slutningen af 3. skoleperiode, jf. 6.1., består af et projekt, der varer 0,7 uge og udføres inden for grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag. Der gives en karakter for prøven, som skal bestås med mindst beståkarakter. Denne karakter indgår i den samlede svendeprøve, således at den indregnes i karakteren for projektet i specialet vvs og blikkenslager i Svendeprøven består af en skriftlig prøve, et projekt og en mundtlig prøve Den skriftlige prøve varer to timer og består af opgaver inden for grundfag, områdefag og specialefag fra hele skoleuddannelsen Projektet varer 1,7 uge og udføres inden for områdefag, bundne specialefag og valgfri specialefag. Projektet tager udgangspunkt i en opgave, hvorefter eleven skal planlægge, beregne, tegne, udføre, værdisætte og dokumentere de udførte processer og produkter Den mundtlige prøve varer 15 minutter og omfatter elevens redegørelse for planlægning og udførelse af projektet samt for de udførte processers funktion Den samlede svendeprøve består af 3 delprøver, der indgår med følgende vægt: 1. Den skriftlige prøve: 20%. 2. Projektet: 70%. 3. Den mundtlige prøve: 10%. Der gives karakter for hver delprøve. Eleven har bestået, når resultatet af hver delprøve er mindst beståkarakter For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået beståkarakter i svendeprøven i den afsluttende prøve i 3. skoleperiode, jf. 6.1., og i samtlige grund- og områdefag i hovedforløbet. Der skal også være opnået beståkarakter i hvert enkelt specialefag, herunder valgfrie specialefag, medmindre andet er fastsat i reglerne for det pågældende fag. Eventuelle fag, som ikke skal bestås, eller hvor der ikke gives karakter, skal være gennemført efter reglerne om faget Hvis eleven ikke har opnået beståkarakter i samtlige grundfag men i øvrigt opfylder betingelserne, udstedes skolebevis, når skolen med tilslutning fra det faglige udvalg ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, opfylder målene for skoleundervisningen eventuelt efter supplerende undervisning Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et svendebrev til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne veludført eller særdeles veludført. 12

14 Oversigt over uddannelsen 13

15 Særligt tilrettelagt forløb Uddannelsen kan gennemføres som et særligt tilrettelagt forløb for elever med mindst 24 måneders aktuel relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftiget eller tilsvarende deltidsbeskæftiget, eventuelt kombineret med relevante kurser eller uddannelse. Afgørelser om adgang til forløbet træffes af det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan give andre med tilsvarende forudsætninger adgang til forløbet. Det særligt tilrettelagte forløb varer 2,5 år og veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, som anført i skemaet ovenfor. Den samlede skoleundervisning varer 40 uger, og i den sidste skoleperiode gennemføres den eksamen, der samtidig udgør svendeprøven. Skoleuddannelsen, der består af grundfag, områdefag og specialefag, gennemføres som individuelle og særligt tilrettelagte forløb på grundlag af en indledende kompetenceafklaring og den løbende kompetenceafklaring. 14

16 Lokal undervisningsplan (LUP) (hvilke krav er der med den nye bekendtgørelse?) I henhold til 40 i fastsættes den lokale undervisningsplan af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb og hovedforløb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen, og den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen og foretage fornøden revision. Den lokale undervisningsplan kan foreligge i fuld udstrækning i Elevplan. Hvis skolen benytter sig af denne mulighed, skal der på skolens hjemmeside være link hertil, jf. reglerne i lovgivningen om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Elevplan (hvilke krav er der i den nye bekendtgørelse?) I henhold til 50 skal skolen udarbejde en personlig uddannelsesplan for eleven. Dette skal ske sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet. Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt. Skoler, der anvender elevadministrationssystemet EASY, skal anvende Elevplan til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Konklusionen på de rejste spørgsmål er, at skolen kan udarbejde den lokale undervisningsplan i fuld udstrækning i Elevplan, og skolen skal oprette elevens personlige uddannelsesplan i elevplan. 15

17 Hvad blev kravet? Til institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser. 3. marts 2008 Undervisningsministeriet orienterede med brev af 7. februar 2008 om blandt andet udarbejdelse af lokale undervisningsplaner. Af brevet fremgår, at Undervisningsministeriet i uge vil udsende en skabelon som vejledning til skolernes udarbejdelse af lokale undervisningsplaner. En skabelon for grundforløbet og et eksempel på udfyldning heraf er vedhæftet denne mail og kan tillige findes på ministeriets hjemmeside under fornyelse af erhvervsuddannelserne på Skabelonen for hovedforløb vil snarest være tilgængelig på samme side. Kravene til udarbejdelse af lokale undervisningsplaner er regelfastsat i hovedbekendtgørelsens 40 og 41. I forlængelse af bestræbelserne på at forenkle skolernes administrative opgaver har Undervisningsministeriet besluttet at udsende en skabelon, samt en udfyldt skabelon, der konkret angiver hvilken struktur og hvilket beskrivelsesmæssigt niveau ministeriet finder dækkende for skolernes lokale undervisningsplaner. Den udfyldte skabelon indeholder eksempler på formulering af de enkelte afsnit. Eksemplerne er beskrivelser, som skoler har stillet til rådighed for Undervisningsministeriet, og skal således ikke opfattes som normative. Hver enkelt skole beskriver naturligvis sin egen pædagogik og sin egen praksis. Den udfyldte skabelon viser et eksempel på en lokal undervisningsplan for indgangen transport og logistik. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at afsnittet om læringsaktiviteter udgør en central del af beskrivelsen af undervisningen på indgangen. Den lokale undervisningsplan og Elevplan Skolerne kan fremover vælge at anvende Elevplan til beskrivelse af lokale undervisningsplaner. Det kan i praksis foregå ved, at skolen i Elevplan opretter afsnit svarende til den indholdsfortegnelse, som den udsendte skabelon indeholder eller opretter afsnit efter skolens eget valg. De beskrevne afsnit kopieres derefter og indsættes i Elevplan. Denne fremgangsmåde kan anvendes fra ethvert tekstdokument, hvorfor arbejdet med den lokale undervisningsplan allerede nu kan påbegyndes. Elevplan version skabelonen for lokale undervisningsplaner vil være indeholdt i Elevplan fra denne dato. Strukturen i skabelonen for de lokale undervisningsplaner indeholder tre niveauer: Generelle forhold på skolen, et indgangs eller uddannelsesniveau og niveauet med læringsaktiviteter. I Elevplan vil udbudte grundforløbspakker og andre undervisningsforløb med tilhørende læringsaktiviteter automatisk blive knyttet til den relevante lokale undervisningsplan. Planlagte men endnu ikke udbudte grundforløbspakker og andre undervisningsforløb kan også tilknyttes en lokal undervisningsplan. 16

18 Den lokale undervisningsplan vil kunne vises i Elevplan for en indgang eller for et hovedforløb. Planen vil også kunne udskrives. Ligeledes kan den lokale undervisningsplan blive synlig på Elevplans offentlige sider efter den 30. april Flere nyheder omkring Elevplan kan ses på Med venlig hilsen Søren Hansen Afdelingschef Direkte tlf Soren.Hansen@uvm.dk 17

19 Det betyder at skolerne kan opfylde kravene ved at..enten at gøre brug af et Word dokument løsning I forlængelse af bestræbelserne på at forenkle skolernes administrative opgaver har Undervisningsministeriet besluttet at udsende en skabelon, samt en udfyldt skabelon, der konkret angiver hvilken struktur og hvilket beskrivelsesmæssigt niveau ministeriet finder dækkende for skolernes lokale undervisningsplaner...eller bruge faciliteten i Elevplan Skolerne kan fremover vælge at anvende Elevplan til beskrivelse af lokale undervisningsplaner. Det kan i praksis foregå ved, at skolen i Elevplan opretter afsnit svarende til den indholdsfortegnelse, som den udsendte skabelon indeholder eller opretter afsnit efter skolens eget valg. De beskrevne afsnit kopieres derefter og indsættes i Elevplan. Denne fremgangsmåde kan anvendes fra ethvert tekstdokument, hvorfor arbejdet med den lokale undervisningsplan allerede nu kan påbegyndes. Nedenfor er vist den overordnede struktur for LUP i Elevplan Den udfyldte skabelon indeholder eksempler på formulering af de enkelte afsnit. Eksemplerne er beskrivelser, som skoler har stillet til rådighed for Undervisningsministeriet, og skal således ikke opfattes som normative. Hver enkelt skole beskriver naturligvis sin egen pædagogik og sin egen praksis. 18

20 Den udfyldte skabelon viser et eksempel på en lokal undervisningsplan for indgangen transport og logistik. Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at afsnittet om læringsaktiviteter udgør en central del af beskrivelsen af undervisningen på indgangen. Hvordan arbejde med LUP i Elevplan? Da hele øvelsen med den mere forenklede beskrivelsesstruktur har været at gøre beskrivelsesarbejdet nemmere for skolerne, er det tanken at man som skole griber opgaven an efter nedenstående overordnede fordeling af beskrivelsesarbejdet. Det betyder også, at vi i denne drejebog vil have fokus på undervisningsforløb og læringsaktiviteter. Der kan godt være behov for erfaringsudveksling for sektion 1 og 2 i LUP, og der vil også kunne formidles kontakt til nøglepersoner med dette ansvar. 19

21 Grundforløbspakker Grundforløbspakker er også et tema der skal håndteres i forbindelse med udviklingen af grundforløbet. Det har imidlertid været et krav til skolerne fra 1. januar 2008, og skolerne har forventeligt givet deres bud på disse pakker. Elevplan vil også på dette område give nogle automatiske muligheder når der arbejdes i elevplan. Det vil derfor være et tema vi vender tilbage til efterfølgende. Hvordan er strukturen på grundforløbspakkerne? Nedenstående er det oplæg til arbejdet med grundforløbspakker der kan læses på hvor også de mere uddybende beskrivelser findes. Det obligatoriske grundforløb Det obligatoriske grundforløb (blå cirkel) udgør ikke en grundforløbspakke, men danner afsæt for de tre nedenstående grundforløbspakker. I det obligatoriske grundforløb er målet, at eleverne opnår målene for det valgte grundforløb. Elever med godskrivning kan gennemføre hurtigere end den vejledende tid. Godskrivning er i grafikken illustreret med det felt, der ligger til venstre for den stiplede linje, som deler den blå cirkel. Grundforløbspakkerne For uddybende beskrivelse samt eksempler se på 20

22 Pakke med opkvalificering I pakken med opkvalificering er målet, at eleverne ved hjælp af den valgfrie undervisning opnår målene for det valgte grundforløb. Der vil endvidere være fokus på personlige og almene kompetencer i forhold til overgangen mellem grund- og hovedforløb. Den valgfrie undervisning er således støttefunktion for det obligatoriske forløb. Pakke med udvidet vejledning I pakken med udvidet vejledning er målet, at eleverne bliver afklaret i deres uddannelsesvalg sideløbende med, at de opnår målene for det valgte grundforløb. I vejledningspakkerne indgår obligatoriske mål i de afklarende elementer, således at afklaringen sker samtidig med, at eleven opnår kompetencer inden for de uddannelser, forløbet omfatter. 21

23 Pakke med studiekompetence I pakken med studiekompetence er målet, at eleverne opnår fag med videreuddannelsesperspektiv sideløbende med, at de opnår målene for det valgte grundforløb. 22

24 Didaktiske overvejelser på et grundforløb Aspekter for de pædagogiske,didaktiske og metodiske overvejelser Som beskrevet i den nye bekendtgørelse for indgangen Bygge- og Anlæg er der flere ændringer for VVS-uddannelsen i forhold til tidligere beskrivelser, hvor: Udgangspunktet for denne bekendtgørelse er nu kompetencemål, imodsætning til tidligere hvor der var mere konkrete mål (fagmål) for alle de beskrevne fag. Grundforløbets kendte begreber, som fælles områdefag, område og specialefag med tilhørende mål er ikke længere udgangspunktet for den pædagogiske tænkning for grundforløbet. Af fag genfindes kun grundfaget. Endvidere er der nu krav om at alle uddannelser afslutter grundforløbet med et projekt, et projekt der skal danne grundlag for en prøve som skal tilrettelægges som en eksamen med gældende regler for samme. Nedenfor er indsat den formelle tekst fra (HB)bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 21. Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve, hvor elevens tilegnelse af de kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til hovedforløb, jf. 22, stk. 2, bedømmes. Stk. 2. Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk. 3. Prøven skal i almindelighed vare 30 minutter inklusiv votering. Stk. 4. De nærmere rammer for projektet og prøven fastsættes i skolens lokale undervisningsplan. Stk. 5. Elever, der har gennemført supplerende grundforløbsundervisning efter et afsluttet grundforløb inden for samme indgang, skal ikke gennemføre et nyt projekt. Stk. 6. Eleven kan, når det er begrundet i særlige forhold, lade sig indstille til prøve i dansk. Indgangen er defineret ved kompetencemål, og som igen defineres som fælles kompetencemål(1-7mål) og faget definerer sig ved nogle særlige kompetencemål (1-13mål) Endvidere skal alle elever i denne indgang opfylde målene for følgende grundfag: 1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet. 2) Arbejdsmiljø, 1 uge. 3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået. Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. Af bilag 15 fremgår det at, 3.2. For at begynde på uddannelsens hovedforløb skal eleverne ud over at opfylde de særlige kompetencemål i 3.1. bestå grundforløbsprøven og have erhvervet dokumentation for at opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne arbejde med termisk svejsning og for at kunne opstille rulle- og bukkestillads. Et tredje aspekt ved ændringen af denne bekendtgørelse er, det forhold at eleverne umiddelbart efter grundforløbet skal besluttet sig for hvilket speciale de og virksomheden vælger. 23

25 Beskrivelse af en model for grundforløbet Der er i arbejdet med denne drejebog lagt op til samarbejde om udviklingen af det nye grundforløb og ikke mindst den ændrede struktur der er på grundforløbet med en anden indgang (kompetencemålene) og en anden måde at afslutte grundforløbet på (grundforløbsprojektet) og tilhørende eksamen. Det tredje aspekt der også skal tilgodeses er opgaven med at vise vejen til specialevalget umiddelbart efter grundforløbet. Didaktiske, pædagogiske og metodiske overvejelser Ud over de mere systemmæssige overvejelser man som skole skal gøre sig (elevplan eller Word skabelon), er der de pædagogiske overvejelser. Vælger man som skole at definere nogle fag på baggrund af kompetencemålene, eller vælger man som skole at organiserer undervisningen mere projektorganiseret, er der god inspiration at hente i den pædagogiske litteratur. Det er selvsagt den enkelte skole der ansvarsmæssigt vælger sin model, men i denne drejebog kan der henvises til en form for projektorganisering som alle VVS-skolerne er blevet præsenteret for i forbindelse med uge i Ålborg, hvor den Problem - Baseret Læring blev præsenteret for skolernes lærere der deltog i denne workshop. Nedenfor bringes uddrag fra publikationen. Kan findes på Forfatterne er Ole Dibbern Andersen og Verner Larsen Publikationen er skrevet med henblik på KVU og MVU området, men kan med fordel bruges på en erhvervsuddannelse i Af publikationen er der vist et par modeller som kan angive, hvad det betyder hvis man vælger enten faget eller projektet som tema for undervisningen. 24

26 Den fagbaserede læreplan Fag evaluering Fag evaluering Kompetencemål Fag evaluering Fag evaluering Fag evaluering Note: Kompetencemålene omsættes i et antal undervisningsfag, der tilsammen skal spejle uddannelsens branchevirkelighed. Det enkelte fag forstås inden for dets egen indre logik. Faget har sine egne mål, og det evalueres særskilt. 25

27 Den problembaserede lærerplan stof stof stof Tema PBL-forløb evaluering Tema PBL-forløb evaluering stof stof stof stof Kompetencemål Tema PBL-forløb evaluering Tema PBL-forløb evaluering stof stof stof stof stof stof Tema PBL-forløb evaluering 26

28 Note: Kompetencemålene omsættes i en temarække af problemsituationer, som tilsammen repræsenterer et professionsbillede af uddannelsen. PBL-temarækken lægger op til forskellige PBL-forløb, cases, projekter mv., hvor lærestof, emner og discipliner indgår i varierende kombinationer, afhængig af problemløsningen. PBL-temarækken udgør derved det eksemplariske princip for stofudvælgelsen. Et eksempel på et forløb med inspiration fra den problembaserede læringsmetode På baggrund af den ovenstående struktur og øvrige beskrevne krav, kunne et grundforløb planlægges på denne måde: Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 Tema 6 Tema 7 GF projekt Grundfag matematik Grundkursus Først & brand 27

29 Tema 1 introduktion til bygge og anlæg med særligt fokus på Vvs-uddannelsen Du vil i dette tema blive kompetence afklaret til den uddannelse du har valgt. Det betyder at vi ser på din tidligere uddannelse, således at du kan få uddannelsesmuligheder der passer til din situation. Du vil også i dette tema blive præsenteret for de samlede uddannelser på bygge - og anlægsområdet, herunder hvordan vi generelt bygger et hus. Du vil i IT-undervisningen blive introduceret til Elevplan og din personlige uddannelsesplan i Elevplan, endvidere vil du blive introduceret til omfanget af IT-undervisningen i grundforløbet og i Vvs uddannelsen generelt. Du vil også i dette tema lære om portfolie-metoden. Du vil også i dette tema få en introdution til den valgte Vvs-uddannelse og du kommer til at få kendskab til de faglige områder indenfor Vvs- og blikkenslagerfaget, herunder kravet til kvalitet i opgaveløsningen og sikkerhed ved arbejdet på værkstederne. Varighed? Bedømmelse af temaet? Tema 2 Vvs-montøren Du vil i dette tema komme til arbejde med de grundlæggende emner inden for installationer i bygninger Du skal lære om vvs-montørens arbejdsmetoder når der skal udføres en vand- og afløbsinstallation, og du kommer selv til at udføre en mindre vandinstallation på værkstedet, men du skal forinden i teoriundervisningen lære noget om den lovgivning der er bestemmende for en vand- og afløbsinstallation og den faglige tilrettelæggelse af en sådan installation Du får et begyndende kendskab til tegneteknik og tegningsforståelese, således at du kan arbejde efter din egen tegning på værkstedet Du vil også i dette tema få begyndende kendskab til materialer i en vand- og afløbsinstallation De fysiske og kemiske forhold for materialer i en vand- og afløbsinstallation vil også blive introduceret i dette tema Du vil også i dette tema blive introduceret til sikkerheden på den personlige arbejdsplads i forhold til de forskellige arbejdssituationer på værkstedet Du vil ved afslutningen af Vvs-montør temaet blive introduceret til trin1 Vvs er Varighed? Bedømmelse af temaet? 28

30 Tema 3 Ventilation i huset Du vil dette tema komme til at arbejde med de problemstillinger der er om ventilation og udluftning i huset, og hvor du introduceres til begreber og metoder indenfor ventilationsområdet Du kommer gennem teori og praktik til at arbejde med de opgaver der er knyttet til installation, og vedligeholdelse af et ventilationsanlæg i huset Du vil komme på en ekskursion til en virksomhed der producer ventilationsanlæg Du vil ved afslutningen af ventilationstemaet blive introduceret til specialet ventilationstekniker Varighed? Bedømmelse af temaet? Tema 4 Vvs- og blikkenslageren Du vil i dette tema komme til at arbejde med blikkenslagerens arbejdsområde på en bygning, og du vil såvel i teori som i praktik på værkstedet komme til at arbejde med de metoder som blikkenslageren beherske for at løse de blikkenslagermæssige opgaver på bygningen. Du skal i teoriundervisningen lære at tegne fagtegning, som er grundlaget for at kunne skitserer og udfolde de faglige emner der indgår når huset skal have tagrende og nedløbsrør monteret Du bliver også i dette tema introduceret for arbejdet med inddækning af taget på et hus, hvor det at oplægge skifersten er en af blikkenslagerens traditionelle arbejdsopgaver I temaet vil du også skulle kunne kombinerer at oplægge skifersten og inddække et vindue i taget, eller kunne afslutte taget fagligt korrekt ved udhænget på huset. Du vil i dette tema blive introduceret til sikkerheden i forhold til de forskellige arbejdssituationer på værkstedet, og på taget. Du vil ved afslutningen af Vvs-og blikkenslager temaet blive introduceret til specialet Vvs - og blikkenslager Varighed? Bedømmelse af temaet? 29

31 Tema 5 Byggepladsen og dens arbejdsmiljø Du vil i dette tema blive introduceret til arbejdspladsen for bygge og anlægsbranchen, hvor også Vvs-og blikkeslageren har sin arbejdsplads Du vil via temaet få kendskab til indretningen af en byggeplads, og hvilke arbejdsmiljøregler der er gældende når du færdes på en byggeplads Du vil lære at opstille stilladser og får kendskab til reglerne omkring disse Du skal i teorien indrette en arbejdsplads der beskriver hvordan Vvs-og blikkeslagerens arbejdsopgave indgår i den samlede byggeproces Du får via temaet kendskab til kommunikations- og samarbejdsformer med andre bygge-og anlægsgrupper under bygningen af et hus Du skal i teamet introduceres til måletekniske metoder som nivillering og afsætning på en byggeplads Teamet afsluttes med et praktikophold i Vvs-og bikkenslagerfirma, hvor du får mulighed for at opleve og bruge det indlærte på din uddannelse til nu Varighed? Bedømmelse af temaet iøvrigt? Du skal ved afslutningen af temaet kunne opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne opstille rulle- og bukkestillads. Tema 6 Svejsning Du vil i dette tema få kendskab til den svejsning som trin og specialeretningerne har her på grundforløbet s, når disse teknikker indgår i en installation Du skal arbejde med specifikke svejsetekniske metoder, herunder skal du også lære at arbejde med skærebrænder Du skal ved begyndelsen af temaet sættes ind i de krav der til arbejde med svejsning, således at du kan tilrettelægge opgaven under hensyn til regler for sundhed og sikkerhed Du skal ved afslutningen af temaet kunne opfylde Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne arbejde med termisk Du vil ved afslutningen af svejsetemaet blive introduceret til specialet rustfast industrimontør svejsning Varighed? 30

32 Tema 7 Vvs- og Energispecialisten Du vil i dette tema få et kendskab til energispecialistens arbejdsområder ved bygningen af et hus Du skal introduceres til varmeområdet, og herunder have kendskab til opbygningen af en centralvarmeinstallation Du skal via teori og praktik arbejde med de lovmæssige krav til etableringen af en varmeinstallation i et hus, herunder skal du lære om fysiske og kemiske forhold når vi vil opbygge en varmeinstallation Du skal lære om hvordan vi kan styre den varmeproduktion der kommer ud af den kedel der er kernen i den centrale varmeinstallation, herunder muligheden for at styre varmeproduktionen via it-baserede overvågnings-og styringsautomatikker Du skal under dette tema arbejde med den grundlæggende teknik i en elektronisk arbejdstegning, og udarbejde din installationstegning i et CAD-program Du vil ved afslutningen af energitemaet blive introduceret til specialet Vvs - og energispecialist Varighed? Bedømmelse af temaet? Grundfag matematik Grundfaget i matematik Du skal imellem de forskellige temaer der på grundforløbet gennemføre faget matematik Undervisningen i matematik følger de formelle regler der er for matematik på niveau F Undervisningen i matematik har en varighed på 1 uge og fortsætter på hovedforløbet på den valgte uddannelse, hvor faget afsluttes med en prøve 31