7. Nyt brug af land nye landbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. Nyt brug af land nye landbrugere"

Transkript

1 7. Nyt brug af land nye landbrugere Ph.d. Hanne Wittorff Tanvig, seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indledning: Hvad med erhvervsudviklingen i landdistrikterne? Landdistriktsudvikling som begreb og indsatsområde har fundet fodfæste efter mange års italesættelse og aktiviteter. Først var det landsbybevægelsen og de mange lokale ildsjæle, men de senere år er mange andre parter involveret, nogle mere formaliseret end andre. Det har givetvis hjulpet på interessen, at nationale og EU-støtteordninger har animeret til lokal foretagsomhed ved at stille midler til rådighed til projekter, som lokale ildsjæle kan søge om at tiltrække. Kendetegnende for de projektstøttede aktiviteter er derfor, at de oftest beror på lokale og nedefrakommende initiativer. Selvom støtteordningerne giver visse rammer op for, hvad der kan tildeles midler til og på hvilke vilkår, er projektverdenen dog meget anderledes i sin natur og som resultat, end f.eks. oppefra styrende planlægning eller egentlige politikker for udviklingen. 1 Den brede vifte af interessenter har navnlig haft øje for sociale og kulturelle sider ved livet i landdistrikterne, og projekterne er ofte små. Ingen tvivl om, at de mange gøremål har sikret indre sammenhold, gejst og tiltrækningskraft, men et stort og åbent spørgsmål er, hvordan udviklingen ville have forløbet, hvis de manges indsats til fordel for landdistrikternes udvikling også havde haft et erhvervsperspektiv. Det traditionelle landbrug har i mange år ikke været omdrejningspunktet for den socio-økonomiske udvikling i landdistrikterne, og den lokale befolkning har skullet finde og har også kunnet finde andre indtægtskilder. Når landdistrikterne nu står over for truslerne om en øget tilbagegang, skyldes det især, at den senindustrielle vækstbølges erhverv stagnerer eller flytter bort, og at den seneste kommunalreform har ført til koncentration af arbejdspladserne. Dette kapitel skal vise, at der er potentialer for andre og nye erhverv i landdistrikterne. Først introduceres nyere teorier om rumlig udvikling, hvilket viser potentialer for nye erhverv i landdistrikterne. Dernæst ses på begreber om entreprenørskab, og at en overset en af slagsen kan være særligt relevant at se på. 1 Dog er det nu udbredt at udarbejde såkaldte lokale udviklingsplaner som et forsøg på i højere grad at styre projektperspektivet. 70

2 EGLU A/S softwareudvikling til nye vefærdsteknologiske løsninger med domicil i nedlagt landbrug for enden af en grusvej. Foto: Forfatteren, 6/ Teorier og begreber anvendes i en analyse af undersøgelsesresultater fra to mindre studier af nye erhverv og entreprenører i landdistrikter. Konklusionerne er, at der findes mange nye spirer til erhvervsudvikling, men at de som regel er oversete, fordi de rummer kendetegn, der ikke normalt forbindes med rigtige virksomheder. Entreprenørerne er også anderledes end dem, man normalt forbinder med entreprenørskab. Erhvervene er fx meget små og indlejret i bosætning og hverdagsliv på stedet. Entreprenørerne er ofte tilflyttere, som gennem bosætning i landdistriktet søger livskvalitet og først i anden omgang tager initiativ til skabelse af det nye erhverv. De drager fordel af landdistrikternes særkender og er med til at revitalisere og revalorisere dem. De kan blive til flere, og mange af dem kan også vokse. Det kan kaldes nyt brug af land af nye landbrugere. Muligheder for nyt brug af land i et teoretisk perspektiv OECD (2006) har for længst kuldkastet det landdistriktsbegreb, der knytter sig til landbrugssektorens revir, og i stedet påpeget, at et andet paradigme er trådt i kraft, nemlig det såkaldte Nye rurale paradigme (New rural 71

3 paradigm), hvor bl.a. lokal indflydelse og indsats (local governance) tillægges betydning. Også Kitchen & Marsden (2009) argumenterer for et nyt og desuden mere offensivt landdistriktssyn. På den ene side har vi den agrare sektor, hvis udviklingslogik tenderer til at erodere selve ressourcen (land og natur), og på den anden side har vi borgere i landdistriktssamfund (rural communities), som ikke primært udnytter ressourcen i økonomisk forstand. Kitchen & Marsden (2009) efterspørger i stedet et paradigme, hvor revalorisering af land og natur med udtryk i nye former for produkter og services er i fokus og med nye aktører i spidsen. Fra en anden vinkel beskriver Castells (1996), hvorledes globalisering og ny teknologi giver grobund for udvikling i netværk. Disse netværk opererer i to typer rum: strømmenes rum (spaces of flows), der er globale og flydende, og stedernes rum (spaces of place), der til gengæld er stedligt bundne. Strømme af varer, viden og økonomi foregår mellem lokaliteter, der er vertikalt forbundet, og ikke alene inden for en nations grænser eller fx mellem land og by horisontalt set. Hermed er baggrunden givet for, at der kan dannes forskellige lokalområder, liggende side om side, også i landdistrikterne. Mere dynamisk præsenterer Ray (1999a; 1999b) den neo-endogent bestemte udvikling, hvor lokalsamfunds udvikling afhænger af en kombination af lokales udviklingsaktiviteter i horisontale netværk (bottom up) i samspil med vertikale (top downbaserede) relationer i form af økonomiske og mere strategiske tiltag. Ray kombinerer altså to positioner, som ellers ofte opfattes som modsætninger. Han advokerer desuden for at analysere landdistrikter som lokale samfund med forskellige kapitaler, hvor de voksende forskelle skyldes forskellige miks af lokale kapitaler og de netværksrelationer, de lokale samfund måtte have. Andre er fulgt i kølvandet og peger især på betydningen af lokal handlekraft (local agency) til promovering af spaces of place over for spaces of flows. Eller de taler om holding down the global, altså at positionere det lokale samfund i det store rum. I analyser af lokalsamfunds positioner og potentialer gør Heilbrunn (2010) det til et spørgsmål om forekomsten af stedlige relationer (place relations) og rumlige relationer (space relations). Omfanget af social kapital indikerer komponenten den lokale forankring eller place, mens komponenten space operationaliseres som de lokale, økonomiske rammer som fx adgang til kapital og infrastruktur. Det er den slags infrastruktur, de strategiske, vertikale relationer er betinget af. Local agency kan omfatte entreprenørskab forstået som det, at en eller flere personer tager initiativ til skabelse af et forretningsområde eller en ny økonomi. Normalt beskrives entreprenørskab på individniveau og som the economic man, der etablerer en virksomhed for at skabe en selvstændig og 72

4 forhåbentligt lukrativ forretning. Teorierne ser som regel en direkte sammenhæng til agglomerationsøkonomi, således at omfanget af entreprenørskab er proportionalt med den økonomiske udvikling i et givet område. Blandt de få, som har studeret entreprenørskab uden for vækstområder, er Anderson (2000) og Jack & Anderson (2002). De taler om en slags entreprenørskab, der er fremmet af, og indlejres i, steder med særlige beliggenheder og stedbestemte ressourcer, fx natur og en form for iværksætteri tilpasset landlige omgivelser en såkaldt peripheral mode of entrepreneurship. Denne form praktiseres af veluddannede tilflyttere, som flytter væk fra storbyen for at finde livskvalitet, og som på det tilflyttede sted kan se muligheder for erhvervsaktivitet baseret på stedets aktiver (commodification) og derved ofte også en genoplivning af tidligere leveveje, således en revalorisering af stedet. Pga. deres baggrund og uddannelse evner de at markedsføre disse erhvervsaktiviteter i det nye univers. En sådan ny form for entreprenørskab skaber et gensidigt forhold mellem man og place og kan i den konkrete form ikke praktiseres andre steder. Men den kan heller ikke forekomme uden de ekstra-lokale relationer, der altså rækker ud over lokalsamfundet, nemlig dem, som de nye entreprenører enten har i forvejen eller har forudsætninger for at opbygge og styrke. Nye perspektiver på entreprenørskab i danske landdistrikter Enkelte undersøgelser viser, at entreprenørskab er relevant at beskæftige sig med, også i forbindelse med danske landdistrikter. Schøtt (2009) viser i en undersøgelse, der sammenligner iværksættere i Vejle Kommunes landdistrikter med iværksættere i Vejle by, at de på en række punkter er forskellige. Iværksætterne i landdistrikterne er færre, men lidt bedre uddannet. Mange klarer sig godt, selv de som har helt små virksomheder, og de er som regel aktive i deres lokalsamfund. 2 Ved at nedbryde den konventionelle statistik viser det sig desuden, at iværksætterraten 3 er relativt stor i nogle udkantssamfund 4 og i øvrigt, at kvindelige iværksættere gør sig relativt set mere gældende her end i andre områder (Tanvig 2003; ES 2000; EBST 2010). I det følgende gengives nogle af resultaterne fra to mindre undersøgelser, som tager trådene op fra ovenstående teorier (Tanvig 2010a, 2010b). I princippet er alle nye erhvervsaktiviteter i de udvalgte case områder blevet kortlagt. Der er set nærmere på, hvem iværksætterne er, deres baggrund for 2 Der er ikke draget sammenligning til Vejle by. 3 Antallet af iværksættere set i forhold til antal bosiddende i den erhvervsaktive alder. 4 Omfanget af iværksætteri målt på konventionel vis er ellers gennemsnitligt langt større i bysamfund. 73

5 at have startet og lokaliseret sig i området, samt hvordan deres relationer til stedet og omverdenen i øvrigt er. Samlet set stiller resultaterne spørgsmålstegn ved vores normale anvendelse af begrebet iværksætter. Der er mange flere nye, små erhverv, end man systemet, lokalsamfundet og de nye erhvervsdrivende selv vidste noget om. Mange virker usynlige, både i direkte og overført forstand, bl.a. fordi de er meget små og ofte kombineres med andre indtægtskilder. De mere synlige eller kendte erhverv er typisk de mest almindelige som fx håndværk. Disse erhverv drives ofte af lokale folk. Usynligheden skyldes ofte, at mange ikke først og fremmest betjener et lokalt marked og ikke har brug for at være synlige. Ikke mindst skyldes den dog, at erhvervsaktiviteterne udspiller sig i relation til bosætning og drives fra bopælen. Deres logik er nøje forbundet med det at bo og leve i det landlige lokalsamfund og ikke først og fremmest som teorier om erhverv peger på ud fra en logik om at drive en rigtig virksomhed med vækst og succes, løsrevet fra hverdagslivet i øvrigt. Et flertal i den ene af undersøgelserne er tilflyttere, hvor det eksplicit er de landlige værdier i forbindelse med bosætning, som tiltrækker. I den anden undersøgelse, der har et særligt fokus på kvinder, er de alle til gengæld lokale. 5 Selv om de som virksomheder betragtet ofte virker usynlige for omverdenen, er de fleste indehavere aktive i lokalsamfundet, men via privatlivet. For nogle gælder det dog samtidigt, at de trækker på lokale, sociale relationer i forhold til erhvervsaktiviteten. De to undersøgelser afslører følgende tre typer iværksættere: 1. Almindelige iværksættere 2. Vækstiværksættere 3. Livsstilsiværksættere 6 Vækstiværksættere er der kun få af, mens livsstilsiværksætterne er i overtal i de pågældende caseområder. Det viser sig, at bosætningsfaktoren spiller en stor rolle for lokaliseringen af erhvervet, både for de almindelige iværksættere og livsstilsiværksætterne. Der er imidlertid en tydelig skillelinje mellem de to. De almindelige iværksættere taler om og måler succes i forhold til deres virksomhed der altså bevidsthedsmæssigt skilles ud som en uafhængig funktion. For livsstilsiværksætterne er der en flydende grænse mellem 5 Det kan forklares med valget af en lidt anden metode, nemlig at undersøgelsen foregik blandt medlemmer af en forening. 6 I den anden undersøgelse er stort set alle livsstilsiværksættere. I begge undersøgelser har de medvirkende på dialogbasis skullet beskrive sig selv som type. 74

6 erhvervsaktiviteten og resten af deres hverdagsliv, både i tid og funktion. Andre forskelle tegner sig ligeledes, se Tabel 1. Tabel 1. Kendetegn ved de forskellige typer iværksættere. Almindelige iværksættere Livsstilsiværksættere Køn Især mænd Især kvinder Branche Håndværk og gamle brancher Almindelige og nye services Størrelse En eller flere beskæftigede Mange deltidserhverv (kombineret med andet) Lokal/tilflytter Lokale Tilflyttere/lokale (tilflyttere i den første og lokale i den anden undersøgelse) Deltagelse i lokale aktiviteter Almindeligt Udbredt Samarbejde med andre erhvervsdrivende Almindeligt med lokale ligestillede (håndværkere) Mange er alene men har ønsker om netværk Brug af IT i markedsføring og Stort set ikke Forholdsvis almindeligt salg Brug af stedets ressourcer i selve erhvervet Stort set ikke Mere almindeligt i den første undersøgelse, ikke så almindeligt i den anden Entreprenørskaber i landdistrikter drager således fordel af stedet, det landlige, men navnlig i forbindelse med bosætning og for at realisere det gode liv. I forhold til teorier om the eco-economic paradigm eller peripheral mode of entrepreneurship er det til gengæld ikke helt så udbredt at inddrage stedet eller den lokale ressourcebase, som en slags råvare, i selve erhvervskonceptet. Når det sker, er det især blandt livsstilsiværksætterne, og her navnlig blandt tilflyttere, der anvender e-handel og har ekstra-lokale relationer på anden vis. De opererer således med både place - og space -relationer i deres koncepter, jf. Heilbrunn. 7 7 De to undersøgelser er foretaget på samme egn, hvorfor det ikke er muligt at gå i dybden med Rays og Heilbrunns teorier om, at forskellige miks af lokale kapitaler og place/space -relationer indikerer lokalområder i forskellige udviklingspositioner. 75

7 Tabel 2. Forskellige relationer til place og space. Almindelige iværksættere Livsstilsiværksættere, lokale Livsstilsiværksættere, tilflyttere Relationer til place Relationer til space Bosætning Svage Sociale relationer Erhvervsrelationer Bosætning Svage Sociale relationer Bosætning Marked Sociale relationer Sociale relationer Brug af stedet i erhvervskonceptet Erhvervsrelationer Nye brugere af land er et potentiale De introducerede teorier viser potentialer for ny erhvervsudvikling. Landdistrikter kan betragtes som brikker i et glokalt udviklingsperspektiv, hvor der kan trækkes på stedlige ressourcer (place) og kombineres med ekstra-lokale relationer (space). Entreprenørskab kan udbredes til at være mere end the economic man på mikro-niveau og mere end en aktivitet, som først og fremmest søger lokalisering i økonomiske vækstcentre. Entreprenørerne kan i stedet operere mellem det sociale og økonomiske element og mellem stedlige værdier i place-relationer og det globale, økonomiske rum i space-relationer. De kan selv få et meningsfuldt liv ud af det, ligesom landdistrikternes udvikling ikke alene kan blive stabiliseret og udviklet befolkningsmæssigt, men også økonomisk. De to ovennævnte undersøgelser viser da også, at der er nye, små erhverv i danske landdistrikter, i hvert tilfælde i de undersøgte områder. 8 Mange er almindelige iværksættere, men mange andre ligner langt hen ad vejen de anderledes entreprenører, vi finder i teorierne om potentielle, nye entreprenørskaber i en rural kontekst. Når mange af dem ikke kendes, skyldes det utvivlsomt, at de sjældent ligner og kan måles som almindelige virksomheder, fordi de er smeltet sammen med bosætning og det hele liv på stedet. De drives fra, og er integreret i, bopælen. Mange er meget små og ofte kombineret med andre indtægtskilder og vil forblive sådan. Andre er i vækst. Samlet set er de et væsentligt bidrag og enkelte af dem vil givetvis blive til meget mere. Disse nye typer virksomheder er så at sige kommet af sig selv. Hermed kan man ikke konkludere, at andre typer erhvervsudvikling ikke også vil kunne udvikles men i givet fald nok med en større fødselshjælp. 8 Tilsvarende undersøgelser foretages efterfølgende i en række andre områder beliggende forskellige steder i landet. 76

8 Relationerne til place er således vigtige, mest på det sociale plan både for de almindelige iværksættere og livsstilsiværksætterne. Nogle har desuden de ekstra-lokale relationer i space, der er en forudsætning for videre succes. Det gælder i særdeleshed livsstilsiværksætterne. I forhold til teorierne kunne relationer til place som råvare i selve erhvervskonceptet være mere omfattende, ligesom de ekstra-lokale relationer ( space ) kunne være stærkere. Landdistrikterne har altså erhvervsmæssige udviklingspotentialer i krydsfeltet mellem bosætning af nye typer entreprenører og hermed nye brugere af land og erhverv baseret på revalorisering af stedlige værdier (jord, natur, herlighed, kultur m.v.) dvs. nyt brug af land. Det kan tydeliggøres og understøttes og blive til meget mere. Referencer Anderson, A. (2000) Paradox in the periphery: an entrepreneurial reconstruction? Entrepreneurship and Regional Development, vol. 12, nr. 2: Castells, M. (1996) The Rise of the Network Society. The Information Age: Economy, Society and Culture. Vol. I. Cambridge, MA; Oxford, UK. Blackwell. Erhvervsfremmestyrelsen (2000) Iværksætterkvinders vilkår. Elektronisk version ved J.H. Schultz Grafisk A/S. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010) Kvinder kan et statistisk portræt. Link: Heilbrunn, S. (2010) Entrepreneurial opportunities in changing communities. International Journal of Innovation and Regional Development, vol. 2, nr. 1-2: Jack, S.L. & A. Anderson (2002) The effects of embeddedness of the entrepreneurial process. Journal of Business Venturing, vol. 17, nr. 5: Keeble, D. & L. Nachum (2002) Why do business service firms cluster? Small consultancies, clustering and decentralization in London and southern England. Transactions of the Institute of British Geographers, New series, vol. 25: Kitchen, L. & T. Marsden (2009) Creating sustainable rural development through stimulating the eco-economy: Beyond the eco-economic paradox? Sociologia Ruralis, vol. 49, nr. 3: OECD (2006) New Rural Paradigm. Policies and Governance. Paris. Ray, C. (1999a) Endogenous development in the era of reflexive modernity. Journal of Rural Studies, vol. 15, nr. 3:

9 Ray, C. (1999b) Towards a meta-framework of endogenous development: Repertoires, paths, democracy and rights. Sociologia Ruralis, vol. 39, nr. 4: Schøtt, T. (2009) Iværksætteri i landområderne I Vejle Kommune. Videnskabelig rapport, Syddansk Universitet. Tanvig, H.W. (2003) Myten om de mange iværksættere i landdistrikterne. Arbejdspapir 4/03, Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter. Esbjerg. Tanvig, H.W. (2010a) Mere mellem himmel og jord. Spirende erhverv i landdistrikter i Vejle kommune. Rapport for fagfolk. Download: ku.dk. Skov & Landskab. Tanvig, H.W. (2010b) Ikke bare en bitte biks. Kvindelige iværksættere i landdistrikter. Teorier og konkrete undersøgelser med udgangspunkt i landdistrikter i Vejle kommune. Rapport for fagfolk. Download: Skov & Landskab. 78

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 3533 1710 Baggrund

Læs mere

Nye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling?

Nye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling? Nye typer iværksættere i landdistrikterne en nøgle til udvikling? Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 30589820 Baggrund Behov for udvikling af flere nye

Læs mere

Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter

Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 111 Offentligt Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter Uddrag fra en analyse af iværksætteri i landdistrikter

Læs mere

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen

Læs mere

Nyt brug af land - nye landbrugere - integrerende iværksætteri i landdistrikter Tanvig, Hanne Wittorff

Nyt brug af land - nye landbrugere - integrerende iværksætteri i landdistrikter Tanvig, Hanne Wittorff university of copenhagen Københavns Universitet Nyt brug af land - nye landbrugere - integrerende iværksætteri i landdistrikter Tanvig, Hanne Wittorff Publication date: 2012 Document Version Også kaldet

Læs mere

Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter

Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter PLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV 30 / 2012 Nedlagte landbrugsbygninger er et mekka for nye typer iværksættere Af Hanne Wittorff Tanvig

Læs mere

Mere mellem himmel og jord Tanvig, Hanne Wittorff

Mere mellem himmel og jord Tanvig, Hanne Wittorff university of copenhagen Mere mellem himmel og jord Tanvig, Hanne Wittorff Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks.

Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks. Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks. ARBEJDSRAPPORT SKOV & LANDSKAB 124 / 2010 Teorier og konkrete undersøgelser i landdistrikter i Vejle kommune Af Hanne Tanvig Titel Kvindelige

Læs mere

Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks Tanvig, Hanne Wittorff

Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks Tanvig, Hanne Wittorff university of copenhagen Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks Tanvig, Hanne Wittorff Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland

Væksten i Thy - det regionale perspektiv. Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Væksten i Thy - det regionale perspektiv Morten Lemvigh, kontorchef Region Nordjylland Disposition Generelle og globale tendenser Væksten i Region Nordjylland Væksten i Thy Vækstforums tilbud Eksempler

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Planlægning, politik og praksis

Planlægning, politik og praksis Bind 1 1 Larsen, Rasmus Blædel: "Democracy and Decentralization" 1 Kilde: Eget Manus 2010 2 Vrangbæk, Karsten; Olsen, Leif: "Kommuner og lokal- og civilsamfund i nye partnerskaber om fremtidens sociale

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

STRUER KOMMUNE TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

STRUER KOMMUNE TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Udvalget for Landdistrikter og Øer 201516 ULØ Alm.del Bilag 106 Offentligt STRUER KOMMUNE TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR FOLKETINGSHØRING OM LAG 4. MAJ 2016, 1 LAG ORDNINGEN I ET KOMMUNALT PERSPEKTIV,

Læs mere

Hvordan kan vi understøtte udviklingen af klynger nationalt

Hvordan kan vi understøtte udviklingen af klynger nationalt Hvordan kan vi understøtte udviklingen af klynger nationalt Klyngekonference, Bornholm, 2 nov. 2011 REG X Rikke Blæsbjerg Lund Louise Fenger Lauridsen www.regx.dk LinkedIn: REG X Hvad er REG X National

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Ved Anne Mette Wandsøe Turist og erhvervsdirektør samt LAG koordinator for LAG Langeland Baggrund Tilflytter

Læs mere

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28.

Udfordringer for de fynske virksomheder. Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. Udfordringer for de fynske virksomheder Optakt til informationsmøde om erhvervsstøttemuligheder Lindø Industripark, 28. april 2010 Baggrunden for i dag Lindø-værftets lukning er anledningen En fælles kommunal

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet?

Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Kan en grøn forsyningskæde gå hånd i hånd med øget produktivitet? Jesper Kronborg Jensen Erhvervsph.d.-studerende Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Syddansk Universitet 6000, Kolding, Danmark

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013

Copenhagen Capacity. The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency. - Financial Times, 2013 Copenhagen Capacity The World s Most Innovative Regional Investment Promotion Agency - Financial Times, 2013 Agenda Sådan arbejder Copenhagen Capacity Sådan ser verden ud Ny resultatkontrakt med Region

Læs mere

VIRKSOMHEDSNETVÆRKET. Socialøkonomi i Kolding Kommune. ESBJERGVEJ 84 6000 Kolding TEL: 2530 2292 WWW.VIRKSOMHEDSNETVAERKET.DK

VIRKSOMHEDSNETVÆRKET. Socialøkonomi i Kolding Kommune. ESBJERGVEJ 84 6000 Kolding TEL: 2530 2292 WWW.VIRKSOMHEDSNETVAERKET.DK VIRKSOMHEDSNETVÆRKET Socialøkonomi i Kolding Kommune Virksomheds- Netværket Uafhængigt netværk der består af 135 medlemsvirksomheder/organisationer Private og offentlige virksomheder/organisationer Grundlagt

Læs mere

De lokale samfunds evner til at skabe strategisk udvikling er en afgørende og overset faktor udfordringer for landdistriktspolitikken

De lokale samfunds evner til at skabe strategisk udvikling er en afgørende og overset faktor udfordringer for landdistriktspolitikken De lokale samfunds evner til at skabe strategisk udvikling er en afgørende og overset faktor udfordringer for landdistriktspolitikken Hanne Tanvig, Seniorrådgiver, PhD Sektion for Landskabsarkitektur og

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Øksnehallen, 14-15/9. Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk!

Øksnehallen, 14-15/9. Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk! Øksnehallen, 14-15/9 Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk! IVÆRK&VÆKST2012 Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab resultater for både din egen

Læs mere

Nye erhverv og entreprenørskaber i landdistrikter i Assens Kommune

Nye erhverv og entreprenørskaber i landdistrikter i Assens Kommune Nye erhverv og entreprenørskaber i landdistrikter i Assens Kommune ARBEJDSRAPPORT Af Hanne W. Tanvig SKOV & LANDSKAB xxx / 2012 Titel Nye erhverv og entreprenørskaber i landdistrikter i Assens Kommune

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet

Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Masterclass om de nye urbane virksomheders behov for bykvalitet Disposition: 0. Kort sagt! 1. Indledning 1.1 Virksomheder og bykvalitet 1.2 Byplanlægning der fremmer erhvervsudvikling 1.3 Kommunens rolle

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Mulighedernes Land Hvad er landdistrikternes rolle i det urbaniserede videnssamfund?

Mulighedernes Land Hvad er landdistrikternes rolle i det urbaniserede videnssamfund? 14. 26. maj juni 2008 Mulighedernes Land Hvad er landdistrikternes rolle i det urbaniserede videnssamfund? Af Signe Sloth Hansen, Hausenberg og Karen Skou, Realdania 14. maj 2008 Præmisserne for udvikling

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Nye erhverv og entreprenørskaber i landdistrikter i Assens Kommune Tanvig, Hanne Wittorff

Nye erhverv og entreprenørskaber i landdistrikter i Assens Kommune Tanvig, Hanne Wittorff university of copenhagen Nye erhverv og entreprenørskaber i landdistrikter i Assens Kommune Tanvig, Hanne Wittorff Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014

Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Opsummering af kommunernes input til vækstdrøftelsen i KKR Midtjylland den 12. september 2014 18 af 19 kommuner har svaret på KKRs henvendelse efter mødet den 12. juni 2014. Spørgsmålene

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN

AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN AFTAGERNES BEHOV FOR VIDEN ved Forskningsdirektør Per Falholt Novozymes A/S Novozymes har produkter indenfor en række forskellige industrier Food and Beverages Biofuels and biomass conversion Household

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen

Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen Ikast-Brande Kommunes erfaringer med internationalisering - i forhold til uddannelsesområdet og virksomhederne i kommunen v. borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommunes erhvervspolitik

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark?

Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? Hvor bevæger den danske regionale erhvervspolitik sig hen en vækstpolitik eller på forkant med udviklingen af Udkantsdanmark? v/ Pernille von Lillienskjold, Erhvervs- og Byggestyrelsen Regional erhvervspolitik

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet.

Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Bilag 02-10 Uddrag af resultatkontrakter mellem IFUL og hhv. Indenrigs- og Socialministeriet og Fødevareministeriet. Resultatkontrakt mellem Fødevareministeriet og Institut for Forskning og Udvikling i

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0 Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 02 Hvad kan LandLabDK tilbyde? 03 Den

Læs mere

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere November 2009 FORORD Vi skal alle være med til at sikre fremtidens vækst og velstand i Danmark. Alle har et ansvar og en rolle at spille, for at vi fortsat kan

Læs mere

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER

INSTITUT FOR FORSKNING OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER Den offentlige sektor, lokalisering af statslige arbejdspladser og landdistriktsudvikling Dansk regionalforsker seminar (NS-RSA), Alsion, Sønderborg, 24.-25. april 2008. Abstract: Den offentlige sektor

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere