7. Nyt brug af land nye landbrugere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7. Nyt brug af land nye landbrugere"

Transkript

1 7. Nyt brug af land nye landbrugere Ph.d. Hanne Wittorff Tanvig, seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitet Indledning: Hvad med erhvervsudviklingen i landdistrikterne? Landdistriktsudvikling som begreb og indsatsområde har fundet fodfæste efter mange års italesættelse og aktiviteter. Først var det landsbybevægelsen og de mange lokale ildsjæle, men de senere år er mange andre parter involveret, nogle mere formaliseret end andre. Det har givetvis hjulpet på interessen, at nationale og EU-støtteordninger har animeret til lokal foretagsomhed ved at stille midler til rådighed til projekter, som lokale ildsjæle kan søge om at tiltrække. Kendetegnende for de projektstøttede aktiviteter er derfor, at de oftest beror på lokale og nedefrakommende initiativer. Selvom støtteordningerne giver visse rammer op for, hvad der kan tildeles midler til og på hvilke vilkår, er projektverdenen dog meget anderledes i sin natur og som resultat, end f.eks. oppefra styrende planlægning eller egentlige politikker for udviklingen. 1 Den brede vifte af interessenter har navnlig haft øje for sociale og kulturelle sider ved livet i landdistrikterne, og projekterne er ofte små. Ingen tvivl om, at de mange gøremål har sikret indre sammenhold, gejst og tiltrækningskraft, men et stort og åbent spørgsmål er, hvordan udviklingen ville have forløbet, hvis de manges indsats til fordel for landdistrikternes udvikling også havde haft et erhvervsperspektiv. Det traditionelle landbrug har i mange år ikke været omdrejningspunktet for den socio-økonomiske udvikling i landdistrikterne, og den lokale befolkning har skullet finde og har også kunnet finde andre indtægtskilder. Når landdistrikterne nu står over for truslerne om en øget tilbagegang, skyldes det især, at den senindustrielle vækstbølges erhverv stagnerer eller flytter bort, og at den seneste kommunalreform har ført til koncentration af arbejdspladserne. Dette kapitel skal vise, at der er potentialer for andre og nye erhverv i landdistrikterne. Først introduceres nyere teorier om rumlig udvikling, hvilket viser potentialer for nye erhverv i landdistrikterne. Dernæst ses på begreber om entreprenørskab, og at en overset en af slagsen kan være særligt relevant at se på. 1 Dog er det nu udbredt at udarbejde såkaldte lokale udviklingsplaner som et forsøg på i højere grad at styre projektperspektivet. 70

2 EGLU A/S softwareudvikling til nye vefærdsteknologiske løsninger med domicil i nedlagt landbrug for enden af en grusvej. Foto: Forfatteren, 6/ Teorier og begreber anvendes i en analyse af undersøgelsesresultater fra to mindre studier af nye erhverv og entreprenører i landdistrikter. Konklusionerne er, at der findes mange nye spirer til erhvervsudvikling, men at de som regel er oversete, fordi de rummer kendetegn, der ikke normalt forbindes med rigtige virksomheder. Entreprenørerne er også anderledes end dem, man normalt forbinder med entreprenørskab. Erhvervene er fx meget små og indlejret i bosætning og hverdagsliv på stedet. Entreprenørerne er ofte tilflyttere, som gennem bosætning i landdistriktet søger livskvalitet og først i anden omgang tager initiativ til skabelse af det nye erhverv. De drager fordel af landdistrikternes særkender og er med til at revitalisere og revalorisere dem. De kan blive til flere, og mange af dem kan også vokse. Det kan kaldes nyt brug af land af nye landbrugere. Muligheder for nyt brug af land i et teoretisk perspektiv OECD (2006) har for længst kuldkastet det landdistriktsbegreb, der knytter sig til landbrugssektorens revir, og i stedet påpeget, at et andet paradigme er trådt i kraft, nemlig det såkaldte Nye rurale paradigme (New rural 71

3 paradigm), hvor bl.a. lokal indflydelse og indsats (local governance) tillægges betydning. Også Kitchen & Marsden (2009) argumenterer for et nyt og desuden mere offensivt landdistriktssyn. På den ene side har vi den agrare sektor, hvis udviklingslogik tenderer til at erodere selve ressourcen (land og natur), og på den anden side har vi borgere i landdistriktssamfund (rural communities), som ikke primært udnytter ressourcen i økonomisk forstand. Kitchen & Marsden (2009) efterspørger i stedet et paradigme, hvor revalorisering af land og natur med udtryk i nye former for produkter og services er i fokus og med nye aktører i spidsen. Fra en anden vinkel beskriver Castells (1996), hvorledes globalisering og ny teknologi giver grobund for udvikling i netværk. Disse netværk opererer i to typer rum: strømmenes rum (spaces of flows), der er globale og flydende, og stedernes rum (spaces of place), der til gengæld er stedligt bundne. Strømme af varer, viden og økonomi foregår mellem lokaliteter, der er vertikalt forbundet, og ikke alene inden for en nations grænser eller fx mellem land og by horisontalt set. Hermed er baggrunden givet for, at der kan dannes forskellige lokalområder, liggende side om side, også i landdistrikterne. Mere dynamisk præsenterer Ray (1999a; 1999b) den neo-endogent bestemte udvikling, hvor lokalsamfunds udvikling afhænger af en kombination af lokales udviklingsaktiviteter i horisontale netværk (bottom up) i samspil med vertikale (top downbaserede) relationer i form af økonomiske og mere strategiske tiltag. Ray kombinerer altså to positioner, som ellers ofte opfattes som modsætninger. Han advokerer desuden for at analysere landdistrikter som lokale samfund med forskellige kapitaler, hvor de voksende forskelle skyldes forskellige miks af lokale kapitaler og de netværksrelationer, de lokale samfund måtte have. Andre er fulgt i kølvandet og peger især på betydningen af lokal handlekraft (local agency) til promovering af spaces of place over for spaces of flows. Eller de taler om holding down the global, altså at positionere det lokale samfund i det store rum. I analyser af lokalsamfunds positioner og potentialer gør Heilbrunn (2010) det til et spørgsmål om forekomsten af stedlige relationer (place relations) og rumlige relationer (space relations). Omfanget af social kapital indikerer komponenten den lokale forankring eller place, mens komponenten space operationaliseres som de lokale, økonomiske rammer som fx adgang til kapital og infrastruktur. Det er den slags infrastruktur, de strategiske, vertikale relationer er betinget af. Local agency kan omfatte entreprenørskab forstået som det, at en eller flere personer tager initiativ til skabelse af et forretningsområde eller en ny økonomi. Normalt beskrives entreprenørskab på individniveau og som the economic man, der etablerer en virksomhed for at skabe en selvstændig og 72

4 forhåbentligt lukrativ forretning. Teorierne ser som regel en direkte sammenhæng til agglomerationsøkonomi, således at omfanget af entreprenørskab er proportionalt med den økonomiske udvikling i et givet område. Blandt de få, som har studeret entreprenørskab uden for vækstområder, er Anderson (2000) og Jack & Anderson (2002). De taler om en slags entreprenørskab, der er fremmet af, og indlejres i, steder med særlige beliggenheder og stedbestemte ressourcer, fx natur og en form for iværksætteri tilpasset landlige omgivelser en såkaldt peripheral mode of entrepreneurship. Denne form praktiseres af veluddannede tilflyttere, som flytter væk fra storbyen for at finde livskvalitet, og som på det tilflyttede sted kan se muligheder for erhvervsaktivitet baseret på stedets aktiver (commodification) og derved ofte også en genoplivning af tidligere leveveje, således en revalorisering af stedet. Pga. deres baggrund og uddannelse evner de at markedsføre disse erhvervsaktiviteter i det nye univers. En sådan ny form for entreprenørskab skaber et gensidigt forhold mellem man og place og kan i den konkrete form ikke praktiseres andre steder. Men den kan heller ikke forekomme uden de ekstra-lokale relationer, der altså rækker ud over lokalsamfundet, nemlig dem, som de nye entreprenører enten har i forvejen eller har forudsætninger for at opbygge og styrke. Nye perspektiver på entreprenørskab i danske landdistrikter Enkelte undersøgelser viser, at entreprenørskab er relevant at beskæftige sig med, også i forbindelse med danske landdistrikter. Schøtt (2009) viser i en undersøgelse, der sammenligner iværksættere i Vejle Kommunes landdistrikter med iværksættere i Vejle by, at de på en række punkter er forskellige. Iværksætterne i landdistrikterne er færre, men lidt bedre uddannet. Mange klarer sig godt, selv de som har helt små virksomheder, og de er som regel aktive i deres lokalsamfund. 2 Ved at nedbryde den konventionelle statistik viser det sig desuden, at iværksætterraten 3 er relativt stor i nogle udkantssamfund 4 og i øvrigt, at kvindelige iværksættere gør sig relativt set mere gældende her end i andre områder (Tanvig 2003; ES 2000; EBST 2010). I det følgende gengives nogle af resultaterne fra to mindre undersøgelser, som tager trådene op fra ovenstående teorier (Tanvig 2010a, 2010b). I princippet er alle nye erhvervsaktiviteter i de udvalgte case områder blevet kortlagt. Der er set nærmere på, hvem iværksætterne er, deres baggrund for 2 Der er ikke draget sammenligning til Vejle by. 3 Antallet af iværksættere set i forhold til antal bosiddende i den erhvervsaktive alder. 4 Omfanget af iværksætteri målt på konventionel vis er ellers gennemsnitligt langt større i bysamfund. 73

5 at have startet og lokaliseret sig i området, samt hvordan deres relationer til stedet og omverdenen i øvrigt er. Samlet set stiller resultaterne spørgsmålstegn ved vores normale anvendelse af begrebet iværksætter. Der er mange flere nye, små erhverv, end man systemet, lokalsamfundet og de nye erhvervsdrivende selv vidste noget om. Mange virker usynlige, både i direkte og overført forstand, bl.a. fordi de er meget små og ofte kombineres med andre indtægtskilder. De mere synlige eller kendte erhverv er typisk de mest almindelige som fx håndværk. Disse erhverv drives ofte af lokale folk. Usynligheden skyldes ofte, at mange ikke først og fremmest betjener et lokalt marked og ikke har brug for at være synlige. Ikke mindst skyldes den dog, at erhvervsaktiviteterne udspiller sig i relation til bosætning og drives fra bopælen. Deres logik er nøje forbundet med det at bo og leve i det landlige lokalsamfund og ikke først og fremmest som teorier om erhverv peger på ud fra en logik om at drive en rigtig virksomhed med vækst og succes, løsrevet fra hverdagslivet i øvrigt. Et flertal i den ene af undersøgelserne er tilflyttere, hvor det eksplicit er de landlige værdier i forbindelse med bosætning, som tiltrækker. I den anden undersøgelse, der har et særligt fokus på kvinder, er de alle til gengæld lokale. 5 Selv om de som virksomheder betragtet ofte virker usynlige for omverdenen, er de fleste indehavere aktive i lokalsamfundet, men via privatlivet. For nogle gælder det dog samtidigt, at de trækker på lokale, sociale relationer i forhold til erhvervsaktiviteten. De to undersøgelser afslører følgende tre typer iværksættere: 1. Almindelige iværksættere 2. Vækstiværksættere 3. Livsstilsiværksættere 6 Vækstiværksættere er der kun få af, mens livsstilsiværksætterne er i overtal i de pågældende caseområder. Det viser sig, at bosætningsfaktoren spiller en stor rolle for lokaliseringen af erhvervet, både for de almindelige iværksættere og livsstilsiværksætterne. Der er imidlertid en tydelig skillelinje mellem de to. De almindelige iværksættere taler om og måler succes i forhold til deres virksomhed der altså bevidsthedsmæssigt skilles ud som en uafhængig funktion. For livsstilsiværksætterne er der en flydende grænse mellem 5 Det kan forklares med valget af en lidt anden metode, nemlig at undersøgelsen foregik blandt medlemmer af en forening. 6 I den anden undersøgelse er stort set alle livsstilsiværksættere. I begge undersøgelser har de medvirkende på dialogbasis skullet beskrive sig selv som type. 74

6 erhvervsaktiviteten og resten af deres hverdagsliv, både i tid og funktion. Andre forskelle tegner sig ligeledes, se Tabel 1. Tabel 1. Kendetegn ved de forskellige typer iværksættere. Almindelige iværksættere Livsstilsiværksættere Køn Især mænd Især kvinder Branche Håndværk og gamle brancher Almindelige og nye services Størrelse En eller flere beskæftigede Mange deltidserhverv (kombineret med andet) Lokal/tilflytter Lokale Tilflyttere/lokale (tilflyttere i den første og lokale i den anden undersøgelse) Deltagelse i lokale aktiviteter Almindeligt Udbredt Samarbejde med andre erhvervsdrivende Almindeligt med lokale ligestillede (håndværkere) Mange er alene men har ønsker om netværk Brug af IT i markedsføring og Stort set ikke Forholdsvis almindeligt salg Brug af stedets ressourcer i selve erhvervet Stort set ikke Mere almindeligt i den første undersøgelse, ikke så almindeligt i den anden Entreprenørskaber i landdistrikter drager således fordel af stedet, det landlige, men navnlig i forbindelse med bosætning og for at realisere det gode liv. I forhold til teorier om the eco-economic paradigm eller peripheral mode of entrepreneurship er det til gengæld ikke helt så udbredt at inddrage stedet eller den lokale ressourcebase, som en slags råvare, i selve erhvervskonceptet. Når det sker, er det især blandt livsstilsiværksætterne, og her navnlig blandt tilflyttere, der anvender e-handel og har ekstra-lokale relationer på anden vis. De opererer således med både place - og space -relationer i deres koncepter, jf. Heilbrunn. 7 7 De to undersøgelser er foretaget på samme egn, hvorfor det ikke er muligt at gå i dybden med Rays og Heilbrunns teorier om, at forskellige miks af lokale kapitaler og place/space -relationer indikerer lokalområder i forskellige udviklingspositioner. 75

7 Tabel 2. Forskellige relationer til place og space. Almindelige iværksættere Livsstilsiværksættere, lokale Livsstilsiværksættere, tilflyttere Relationer til place Relationer til space Bosætning Svage Sociale relationer Erhvervsrelationer Bosætning Svage Sociale relationer Bosætning Marked Sociale relationer Sociale relationer Brug af stedet i erhvervskonceptet Erhvervsrelationer Nye brugere af land er et potentiale De introducerede teorier viser potentialer for ny erhvervsudvikling. Landdistrikter kan betragtes som brikker i et glokalt udviklingsperspektiv, hvor der kan trækkes på stedlige ressourcer (place) og kombineres med ekstra-lokale relationer (space). Entreprenørskab kan udbredes til at være mere end the economic man på mikro-niveau og mere end en aktivitet, som først og fremmest søger lokalisering i økonomiske vækstcentre. Entreprenørerne kan i stedet operere mellem det sociale og økonomiske element og mellem stedlige værdier i place-relationer og det globale, økonomiske rum i space-relationer. De kan selv få et meningsfuldt liv ud af det, ligesom landdistrikternes udvikling ikke alene kan blive stabiliseret og udviklet befolkningsmæssigt, men også økonomisk. De to ovennævnte undersøgelser viser da også, at der er nye, små erhverv i danske landdistrikter, i hvert tilfælde i de undersøgte områder. 8 Mange er almindelige iværksættere, men mange andre ligner langt hen ad vejen de anderledes entreprenører, vi finder i teorierne om potentielle, nye entreprenørskaber i en rural kontekst. Når mange af dem ikke kendes, skyldes det utvivlsomt, at de sjældent ligner og kan måles som almindelige virksomheder, fordi de er smeltet sammen med bosætning og det hele liv på stedet. De drives fra, og er integreret i, bopælen. Mange er meget små og ofte kombineret med andre indtægtskilder og vil forblive sådan. Andre er i vækst. Samlet set er de et væsentligt bidrag og enkelte af dem vil givetvis blive til meget mere. Disse nye typer virksomheder er så at sige kommet af sig selv. Hermed kan man ikke konkludere, at andre typer erhvervsudvikling ikke også vil kunne udvikles men i givet fald nok med en større fødselshjælp. 8 Tilsvarende undersøgelser foretages efterfølgende i en række andre områder beliggende forskellige steder i landet. 76

8 Relationerne til place er således vigtige, mest på det sociale plan både for de almindelige iværksættere og livsstilsiværksætterne. Nogle har desuden de ekstra-lokale relationer i space, der er en forudsætning for videre succes. Det gælder i særdeleshed livsstilsiværksætterne. I forhold til teorierne kunne relationer til place som råvare i selve erhvervskonceptet være mere omfattende, ligesom de ekstra-lokale relationer ( space ) kunne være stærkere. Landdistrikterne har altså erhvervsmæssige udviklingspotentialer i krydsfeltet mellem bosætning af nye typer entreprenører og hermed nye brugere af land og erhverv baseret på revalorisering af stedlige værdier (jord, natur, herlighed, kultur m.v.) dvs. nyt brug af land. Det kan tydeliggøres og understøttes og blive til meget mere. Referencer Anderson, A. (2000) Paradox in the periphery: an entrepreneurial reconstruction? Entrepreneurship and Regional Development, vol. 12, nr. 2: Castells, M. (1996) The Rise of the Network Society. The Information Age: Economy, Society and Culture. Vol. I. Cambridge, MA; Oxford, UK. Blackwell. Erhvervsfremmestyrelsen (2000) Iværksætterkvinders vilkår. Elektronisk version ved J.H. Schultz Grafisk A/S. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010) Kvinder kan et statistisk portræt. Link: Heilbrunn, S. (2010) Entrepreneurial opportunities in changing communities. International Journal of Innovation and Regional Development, vol. 2, nr. 1-2: Jack, S.L. & A. Anderson (2002) The effects of embeddedness of the entrepreneurial process. Journal of Business Venturing, vol. 17, nr. 5: Keeble, D. & L. Nachum (2002) Why do business service firms cluster? Small consultancies, clustering and decentralization in London and southern England. Transactions of the Institute of British Geographers, New series, vol. 25: Kitchen, L. & T. Marsden (2009) Creating sustainable rural development through stimulating the eco-economy: Beyond the eco-economic paradox? Sociologia Ruralis, vol. 49, nr. 3: OECD (2006) New Rural Paradigm. Policies and Governance. Paris. Ray, C. (1999a) Endogenous development in the era of reflexive modernity. Journal of Rural Studies, vol. 15, nr. 3:

9 Ray, C. (1999b) Towards a meta-framework of endogenous development: Repertoires, paths, democracy and rights. Sociologia Ruralis, vol. 39, nr. 4: Schøtt, T. (2009) Iværksætteri i landområderne I Vejle Kommune. Videnskabelig rapport, Syddansk Universitet. Tanvig, H.W. (2003) Myten om de mange iværksættere i landdistrikterne. Arbejdspapir 4/03, Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter. Esbjerg. Tanvig, H.W. (2010a) Mere mellem himmel og jord. Spirende erhverv i landdistrikter i Vejle kommune. Rapport for fagfolk. Download: ku.dk. Skov & Landskab. Tanvig, H.W. (2010b) Ikke bare en bitte biks. Kvindelige iværksættere i landdistrikter. Teorier og konkrete undersøgelser med udgangspunkt i landdistrikter i Vejle kommune. Rapport for fagfolk. Download: Skov & Landskab. 78

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010

Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Bosætning som nøgle til ny erhvervsudvikling i udkantsområder Indlæg på Åben Land konferencen 2010 Hanne W. Tanvig Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet hwt@life.ku.dk 3533 1710 Baggrund

Læs mere

Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter

Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter Nyt brug af land - nye landbrugere integrerende iværksætteri i landdistrikter PLANLÆGNING OG FRILUFTSLIV 30 / 2012 Nedlagte landbrugsbygninger er et mekka for nye typer iværksættere Af Hanne Wittorff Tanvig

Læs mere

Mere mellem himmel og jord Tanvig, Hanne Wittorff

Mere mellem himmel og jord Tanvig, Hanne Wittorff university of copenhagen Mere mellem himmel og jord Tanvig, Hanne Wittorff Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks Tanvig, Hanne Wittorff

Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks Tanvig, Hanne Wittorff university of copenhagen Kvindelige iværksættere i landdistrikter - ikke bare en bitte biks Tanvig, Hanne Wittorff Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne

LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0. Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne LandLabDK LOKALE UDVIKLINGSPLANER GENERATION 2:0 LUP 2:0 Strategisk forretningsplanlægning i Landdistrikterne INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 02 Hvad kan LandLabDK tilbyde? 03 Den

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Nye erhverv og entreprenørskaber i landdistrikter i Assens Kommune Tanvig, Hanne Wittorff

Nye erhverv og entreprenørskaber i landdistrikter i Assens Kommune Tanvig, Hanne Wittorff university of copenhagen Nye erhverv og entreprenørskaber i landdistrikter i Assens Kommune Tanvig, Hanne Wittorff Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Iværksætteri i landområderne i Vejle Kommune 2008

Iværksætteri i landområderne i Vejle Kommune 2008 Iværksætteri i landområderne i Vejle Kommune 2008 Af Thomas Schøtt Syddansk Universitet Center for Småvirksomhedsforskning & Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse Iværksætteri i landområderne

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Front End Innovation. Data, ideation og koncepter

Front End Innovation. Data, ideation og koncepter Front End Innovation Data, ideation og koncepter Julie Opgaver Front End innovation Udvikling af nye processer Uddannelse i innovationskompetencer Udvikling af velfærdsløsninger Proces og værktøjer Divergent

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE

FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE FREMTIDENS MARITIME INGENIØRUDDANNELSE Onsdag den 23. november kl. 12:30 til 16:00 Ny VÆKST V i Det Blå Danmark, Christiansborg Udredningsopgave for Den Danske Maritime Fond Ledet af ATV Akademimedlem

Læs mere

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge

Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge Skive Kommune vil genanvende byggematerialer og skabe en ny erhvervsklynge For skive Kommune har projektet Genbyg Skive, som er støttet af Region Midtjyllands projekt Rethink Business, været startskuddet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Øksnehallen, 14-15/9. Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk!

Øksnehallen, 14-15/9. Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk! Øksnehallen, 14-15/9 Udstillerinvitation FYR OP UNDER DIN FORRETNING og udvid dit netværk! IVÆRK&VÆKST2012 Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab resultater for både din egen

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne

Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0. Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Lokale Udviklingsplaner generation 2:0 LUP 2:0 Strategisk Forretningsplanlægning for landdistrikterne Januar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Hvorfor landdistriktsudvikling? 3 02 Hvad kan NIRAS tilbyde 4 03

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder

Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kravprofil til brug ved ansættelse af leder til VitaPark Odder Kolding, den 10. november 2014 KEN BAGGRUND Dette notat er udarbejdet i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af kandidater til stillingen

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET

ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET ERHVERVS- OG UDVIKLINGS- UDVALGET (side 80-91) 80 Erhvervs- og udviklingsudvalget Jf. vedtægten for styrelsen af de kommunale anliggender i Nordfyns Kommune varetager udvalget den umiddelbare forvaltning

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Strategisk ledelse i det offentlige

Strategisk ledelse i det offentlige BKF Region Hovedstaden Strategisk ledelse i det offentlige Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, og leder af Master of Public Management (MPM)

Læs mere

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark

Mødet foregår på Bechs Hotel, Storegade 4, 6880 Tarm, Danmark VER-DI Vern og verdiskaping - naturskyddsområder som ressurs i hållbar økonomisk utvikling Projektleder Thomas Olesen Program for 1. årsmøde i VER-DI projektet 3 4. november 2009 og 2. møde i Styregruppen

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18

Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Ansættelseskontrakt Dato: 29-10-2013 13:18 1 af 6 1. Sammendrag K.E.A Totalentreprise agerer som samlet totalentreprenør for bygherre, vi varetager alle de ydelser, der udgør en nødvendig helhed for gennemførelse af den aftalte opgave. Vi er derfor

Læs mere