# - - &- (&- # 2 (5!(&5 # 6 (2 #!- (&- # # $ # # % - 0 #!!2 1 ## /!!(( ((! &( (&- 7 ) # 8&-!(& ) # -!(& ## 9! 0 (7 0 % & 1 :- ( #

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "# - - &- (&- # 2 (5!(&5 # 6 (2 #!- (&- # # $ # # % - 0 #!!2 1 ## /!!(( ((! 3 - - &( (&- 7 ) # 8&-!(& ) # -!(& ## 9! 0 (7 0 % & 1 :- ( #"

Transkript

1

2 !!"!!! # $ # % & ' &!! ' & (!! ) * ( " +&, (-.! / & # ( (! 0 /!- 1 # /! ) #!2 ) # 3!4! (.((& ) # - - &- (&- # 2 (5!(&5 # 6 (2 #!- (&- # # $ # # % - 0 #!!!2 1 #!!2 1 ## /!!(( ((! # &( (&- 7 ) # 8&-!(& ) # -!(& ## 9! 0 (7 0 % & 1 :- ( #

3 Denne rapport omhandler hovedresultaterne af projektet Kortlægning og operationalisering af tilflytnings- og fastholdelsespotentialer i landdistrikterne, som Capacent Epinion gennemfører i samarbejde med Norddjurs, Ringkøbing-Skjern og Skive Kommuner. Rapporten belyser mulighederne for at håndtere udfordringerne med den negative befolkningsudvikling i landdistrikterne gennem fokuseret markedsføring eller gennem designmæssige tiltag ved tilpasning af den kommunale servicevifte. Analysen af tilflytnings- og fastholdelsespotentialer giver kommunerne: Identificering og beskrivelse af potentielle tilflyttere og fraflyttere i landdistrikterne Evidensbaseret input til udarbejdelsen af markedsføring og egentlige rekrutteringskampagner overfor relevante målgrupper Input til bosætningspolitik og landdistriktspolitiske handlingsplaner med henblik på at bremse den negative befolkningsudvikling Det flerspektrede analysedesign har tre ben, som gensidigt supplerer hinanden: Kvalitative analyser baseret på forsamlingshusmøder i landdistrikterne Fintmaskede analyser af de daglige pendlerstrømme ud og ind af landdistrikterne Fire parallelle telefoniske surveys med fire forskellige segmenter: Byboere, landboere, tilflyttere og fraflyttere De kvalitative analyser er baseret på forsamlingshusmøder, afholdt i hvert af de tre landdistrikter. De har til formål at give en nuanceret og dybere forståelse af de fordele, ulemper, holdninger, barrierer og udfordringer, som er

4 forbundet med livet i landdistrikter. Møderne er blandt andet anvendt som inspiration til at udarbejde spørgeskemaer til de fire segmenter. Det andet ben, pendleranalysen, tegner en profil af henholdsvis indpendlere i og udpendlere fra kommunerne 1. Profilen tegner billedet af de grupper, der er mest tilbøjelige til at flytte til et landdistrikt. Indpendlerne er interessante, fordi de allerede har deres daglige gang i kommunen. Udpendlerne er ligeledes interessante, fordi lokale jobmuligheder ikke er en nødvendig forudsætning for at tiltrække personer i byerne med en tilsvarende profil. Det sidste element i analysen er baseret på telefonisk gennemførte interviewundersøgelser - surveys - i de fire segmenter. De fire surveys identificerer gevinst- og risikogrupper, og gør det muligt at afdække mekanismerne bag folks tilbøjelighed til at flytte på eller væk fra landet. Endelig har de tre kommuner samt Capacent Epinion løbende afholdt workshoplignende styre- og arbejdsgruppemøder, hvor design og foreløbige resultater er diskuteret grundigt for at inspirere og kvalitetssikre analyseforløbet. I afsnit 2 og 3 følger henholdsvis hovedresultaterne fra forsamlingshusmøderne og pendleranalyserne. I afsnit 4 fremgår hovedresultaterne af de gennemførte surveys. I afsnit 5 belyses, hvad der særligt har betydning for landboere og byboeres flyttetilbøjelighed. Afsnit 6 samler resultaterne af analyserne, og den mest hensigtsmæssige strategi for kommunerne i forhold til at tiltrække og fastholde borgere diskuteres. 1 Indpendlere betegner personer, der pendler ind i en af de tre kommuner fra et bycenter uden for kommunen. Udpendlere betegner omvendt personer, der er bosat i en af de tre kommuners landdistrikter, men arbejder i et bycenter uden for kommunen.

5 !!".!!! Der er afholdt tre forsamlingshusmøder med beboere i Ørum (Norddjurs), Rødding (Skive) og Højmark (Ringkøbing-Skjern). Formålet med forsamlingshusmøderne har været at få landboerne til - med egne ord - at beskrive livet i landdistrikterne. Produktet af forsamlingshusmøderne var: En light -SWOT-analyse (kaldet en varedeklaration) udarbejdet af landdistriktstilflyttere og landdistriktsindfødte i separate parallelle forløb: Her er særligt fokuseret på fordele og ulemper ved at bo på landet eller i en landsby samt tro og ønsker til fremtiden. Resultaterne fra forsamlingshusmøderne opsummeres kort i dette afsnit. De er endvidere uddybet nærmere i bilag 1 (forsamlingshusmøder) samt bilag 5 (metodebilag). $ Landdistrikternes skæbnefællesskab Den helt overordnede konklusion er, at der er et påfaldende skæbnefællesskab uagtet de tre kommuners landdistrikters relative forskellighed. I alle tre kommuner fremhæves følgende fordele og ulemper ved livet på landet samt følgende tro og ønsker til fremtiden: #

6 Tabel 1: Hovedresultater fra forsamlingshusmøderne ;!!. 6 / <!!. 4(. - 4(4!4 4&4!4 = % (. >! (&? ' (. &. /. -! A! -!. >&- &? 8&(. ( ( ( 8 8( < & 4!4 4-8((. < 8 %. >(. 4<.!? /. - ( (4 B -! - 2 (& Kræver indsats at blive en del af landsbysamfundets netværk To forskellige former for tillid Resultaterne kan imidlertid nuanceres på flere måder. Blandt andet har tilflyttere og indfødte lidt forskelligt syn på det sociale fællesskab i landsbysamfundene. Mens de indfødte fremhæver det som noget entydigt positivt og ukompliceret at deltage i, oplever tilflytterne i højere grad en vis reservation og nødvendig iagttagelse af de indfødtes normer og uskrevne regler - i forhold til at blive accepteret og integreret. Det kræver således en relativt stor indsats for tilflyttere at blive en del af landsbysamfundenes netværk. En af deltagerne gav som eksempel, at hun havde været nødt til at melde sig rundvisning i det lokale vandværk for at møde andre fra landsbyen. På møderne blev det også tilkendegivet, at lokalsamfundene giver plads til mangfoldighed og er tolerante overfor skæve eksistenser - så længe de bare overholder visse normer. Med andre ord man er tolerant inden for bestemte rammer. Den tryghed og omsorg, der kan hentes i lokalsamfundet, opleves således først til fulde, når man som tilflytter selv har ydet en indsats og er blevet accepteret. I litteraturen findes en sondring, som passer meget fint på disse mekanismer. Robert Putnam har skrevet om begrebet social kapital. Det er et begreb, der kort sagt handler om betydningen af tillid mellem mennesker i forhold til at skabe social sammenhængskraft. Putnam sondrer mellem to typer af social tillid, den brobyggende og den eksklusive. Den brobyggende form for tillid er den, som man viser fremmede, mens den eksklusive tillid er forbeholdt medlemmer af ens netværk. 0

7 Forsamlingshusmøderne viser, at der en tendens til, at de lokale netværk i høj grad er præget af den mere eksklusive form for tillid, som forbliver inden for gruppen. Den brobyggende tillid er således ikke specielt fremherskende. I forbindelse med workshoppen med kommunerne blev det også klart, at denne sondring ikke kun gør sig gældende inden for landsbysamfundene, men også mellem flere landsbysamfund. Således kunne én af kommunerne berette om, hvordan byer bekriger hinanden i stedet for at samarbejde. Denne observation underbygger netop pointen om, at der på landet generelt er et højt tillidsniveau, men også at tillidsformen primært er den mere eksklusive. Forsamlingshusmøderne har også vist, at en række forhold hverken er entydige fordele eller ulemper. Hele spørgsmålet om bevarelsen af skolerne i landdistrikter viser netop, hvordan fordele og ulemper spiller sammen. Umiddelbart opleves skolelukninger af de fleste som en stor ulempe og trussel. Men samtidig tilkendegiver mange, at skolelukninger har været med til at forstærke det lokale sammenhold, hvilket har været en positiv sidegevinst. Deltagerne i forsamlingshusmøderne var uenige om, hvorvidt de lave huspriser er en fordel eller en ulempe. For en tilflytter kan lave huspriser synes at være en fordel, mens de for indfødte kan opfattes som en ulempe, fordi de trækker uønskede elementer til landdistrikterne. Landboerne ønsker de samme tilbud som byboerne Mange ligheder i opfattelsen af fordele og ulemper ved at bo på landet blandt de tre kommuner Desuden har forsamlingshusmøderne givet anledning til en række meget generelle overvejelser i forhold til projektet. De ønsker, der er fremkommet på forsamlingshusmøderne, kan give anledning til at tro, at beboerne i landdistrikterne mest af alt ønsker mange af de samme tilbud, som ellers er forbeholdt byboere. I sidste ende skyldes dette ønske sandsynligvis, at de fleste mennesker, når de bliver spurgt, gerne vil have det hele, hvis de kan få det. Vi mener i den sammenhæng, at det er vigtigt at holde for øje, hvad succeskriteriet for et landdistrikt er, og hvad succeskriteriet for dette projekt er. Er succeskriteriet, at landdistriktet udvikler sig en til by, eller er det, at landdistriktet vedbliver med at være et landdistrikt, men et meget velfungerende et af slagsen? Generelt set viser resultaterne af forsamlingshusmøderne, at der i de undersøgte landdistrikter på tværs af de tre kommuner er mange ligheder i opfattelserne af fordele og ulemper ved det at bo på landet. Denne observation har afgørende betydning for projektets næste faser, fordi den viser, at det er metodisk forsvarligt at stille befolkningen i de tre landdistrikter mange af de samme spørgsmål i forbindelse med telefoninterviewene. 1

8 % & Formål Formålet med pendleranalyserne er at tegne et billede af, hvilke segmenter der er mest tilbøjelige til at flytte til et landdistrikt og derfor interessante at målrette rekrutteringskampagner imod. To grupper er interessante i denne sammenhæng: 1. Personer i byerne med en tilsvarende profil som personer, der i dag er bosat i én af de tre kommuner og pendler til en by (udpendlerne) 2. Personer, der i dag pendler ind i kommunerne (indpendlerne) Pendleranalyserne fokuserer derfor på såvel indpendlere som udpendlere. I dette afsnit opsummeres hovedpointerne fra pendleranalyserne. Pendleranalyserne er desuden uddybet i bilag 2 (pendleranalyser) samt bilag 5 (metodebilag). ' &!! Indledningsvist kigger vi nærmere på de typiske indpendlere til de 3 kommuner fra følgende bycentre: Indpendlere til Norddjurs Kommune fra Århus og Randers Indpendlere til Skive Kommune fra Århus og Viborg Indpendlere til Ringkøbing-Skjern Kommune fra Århus og Herning Overordnet er der mange ligheder mellem de typiske indpendlere til de 3 kommuner. Der synes at eksistere to forskellige grupper af typiske indpendlere.

9 Den ene gruppe udgøres af indpendlere fra Århus og Randers til Norddjurs Kommune, af indpendlere fra Viborg til Skive Kommune samt af indpendlere fra Herning til Ringkøbing-Skjern Kommune. Den anden gruppe udgøres af indpendlere fra Århus til Skive Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune. Typiske indpendlere Den typiske indpendler i den første gruppe er en mand i alderen år, der i reglen hverken har børn eller samleverske. Af uddannelse har han typisk opnået en enten erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse, hvilket afstedkommer ansættelse inden for den offentlige sektor eller fremstillingsvirksomhed. Specielt er indpendlerne til Skive Kommune fra Viborg samt indpendlerne til Norddjurs Kommune fra Århus hovedsagligt ansat i den offentlige sektor. Fra Herning tiltrækker Ringkøbing- Skjern Kommune derimod fortrinsvis indpendlere til beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed. Det gennemsnitlige indkomstniveau for denne gruppe af typiske pendlere er på mellem kr. og kr., hvilket ligger lidt over den gennemsnitlige landsindkomst pr. person på kr. 2 Der er dog også enkelte markante afvigelser mellem indpendlerne i denne gruppe. Dels besidder de århusianske pendlere til Norddjurs Kommune typisk et højere uddannelsesniveau end øvrige pendlere i denne gruppe, dels er det gennemsnitlige indkomstniveau blandt indpendlere til Skive Kommune fra Viborg næsten kr.. Den anden gruppe af typiske indpendlere minder på mange områder om den første gruppe. Også her er der tale om mænd uden børn og samleverske, som er beskæftiget i den offentlige sektor er eller i fremstillingsvirksomheder. Disse pendlere fra Århus til henholdsvis Skive og Ringkøbing- Skjern kommuner er dog typisk yngre (i alderen fra år), hvilket sandsynligvis er årsagen til, at de samtidig har et lavere uddannelsesniveau 3 samt en lavere gennemsnitsindkomst på ca kr.. ' & (!! I dette afsnit kigger vi nærmere på de typiske udpendlere fra landdistrikter i de 3 kommuner til følgende byer: Typiske udpendlere Udpendlere fra Norddjurs Kommune til Århus og Randers Udpendlere fra Skive Kommune til Viborg Udpendlere fra Ringkøbing-Skjern Kommune til Herning 2 Kilde: Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik, nr De to største uddannelseskategorier blandt disse pendlere er gymnasial uddannelse (47-48 %) og erhvervsfaglig uddannelse (14-15 %). )

10 De typiske udpendlere fra én af de tre kommuners landdistrikter til et bycenter uden for kommunen udviser ligesom indpendlerne store fællestræk, om end der også er væsentlige forskelle med hensyn til køn, familiesituation og beskæftigelse. Først og fremmest er den typiske udpendler karakteriseret ved at være i starten af 40 erne. Derudover er mange af udpendlerne kvinder, hvilket specielt er tilfældet blandt udpendlerne fra Skive Kommune til Viborg, hvor andelen af kvinder udgør 65 pct. Kun blandt udpendlerne fra Norddjurs til Århus er den overvejende del mænd (62 pct.). Hvad angår familiesituationen, er størstedelen af udpendlerne i modsætning til de typiske indpendlere gift, men der er ikke noget entydigt mønster med hensyn til, om der er børn i husstanden eller ej. Pendlerne fra Norddjurs Kommune har dog typisk ingen børn. Uddannelsesmæssigt besidder den typiske udpendler en erhvervsfaglig uddannelse, men også en moderat andel udpendlere fra Norddjurs og Ringkøbing-Skjern Kommuner har en uddannelse på grundskoleniveau. Blandt udpendlerne fra Skive Kommune til Viborg er uddannelsesniveauet derimod betydeligt højere, idet knap en tredjedel har en mellemlang videregående uddannelse. Det højere uddannelsesniveau blandt pendlerne til Viborg skal sikkert tilskrives Vestre Landsret samt byens status som regionshovedstad. Typisk pendler borgerne i landdistrikterne efter beskæftigelse inden for den offentlige sektor, men også fremstillingsvirksomhed og erhverv inden for handel, service og reparation tiltrækker pendlere til Randers, Viborg og Herning. Pendlere fra Norddjurs Kommune, der søger mod Århus, finder derimod hyppigere beskæftigelse inden for transportvirksomhed samt bygge- og anlægssektoren. Det gennemsnitlige indkomstniveau varierer kun i mindre grad mellem de tre kommuner. Den typiske udpendler tjener således mellem og kr.. Ovenstående analyser viser, hvilke segmenter der pendler ind og ud af de tre kommuner og antyder dermed, hvilke segmenter kommunerne kan målrette sin markedsførings- og rekrutteringsindsats mod. Karakteristika for typiske ind- og udpendlere opsummeres i nedenstående tabel.

11 Tabel 2: Typiske profiler på ind- og udpendlere. C $ $ -. C C $ -. $. -. :!" #! # " 3 $ % $ % &'( ; $ %) &*' %! $ &! " ) # "! + (!, ( ($ # " % % & '& & & ' - ( ( ( (! ( ( 8<. # " /' ' (! ". /' '. /' ' 0 1 2! # ( ' 3 *

12 * ( " +& Fire typer borgere I projektet arbejder vi overordnet med fire typer af borgere såkaldte segmenter: byboere, landboere, tilflyttere og fraflyttere. Der er gennemført telefoniske interview med disse fire segmenter af borgere. Hovedresultaterne af de forskellige surveys beskrives i dette afsnit. Frekvenstabeller og krydstabeller for samtlige spørgsmål i survey en fremgår desuden af Bilag 3 og 4., (-.! Segmentering og underopdeling af de fire typer borgere De fire segmenter, vi arbejder med i dette projekt, er byboere, landboere, tilflyttere og fraflyttere. De største segmenter, byboere og landboere, deles endvidere op i to undersegmenter. Byboere deles op i uopnåelige kernebyboere og gevinsttilflyttere (segment 1 og 2 i figuren nedenfor), mens landboere deles op i kernelandboere og risikobeboere (segment 4 og 5 i figuren nedenfor).

13 Figur 1: Projektets segmenteringsmodel Bosat uden for landdistrikterne Bosat i landdistrikterne 1. De opnåelige kernebyboere 2. Gevinsttilflytterne fra byen 6. Fraflyttere fra landet 3. Tilflytterne til landet 5. Risiko-landboere 4. Kerne-landboere De seks pendlersegmenter repræsenterer hver især ét stadie i en flyttecyklus De mest interessante segmenter Analysens opdeling i fire sektioner Centralt fokus Udgangspunktet for de beskrivende analyser er ovenstående model, der indeholder seks segmenter. Det interessante ved modellen er, at hvert segment repræsenterer et stadie i den cyklus eller beslutningsproces, hvor en person tager stilling til, om han/hun ønsker at bo på landet. De opnåelige byboere er længst væk fra at flytte på landet, mens deres modstykke - kernelandboere - er længst væk fra at flytte fra landet. De segmenter, der er mest interessante for de tre kommuner at fokusere på i denne sammenhæng, er gevinsttilflytterne og risikobeboerne. Gevinsttilflytterne, ford de udgør den gruppe, der er tættest på at flytte på landet og risikobeboerne, fordi de udgør den gruppe, der er tættest på at flytte væk fra landet altså er her tale om de to grupper der er mest tilbøjelige til at skifte type af bosted. Analysen er delt op i fire sektioner. Først (1) introduceres de gennemførte telefoniske surveys, og herefter (2) identificeres segmenterne. Det undersøges dernæst (3) hvilke socioøkonomiske kendetegn, hvert af de i alt seks segmenter typisk har, og til sidst (4) belyses, hvilke holdninger, opfattelser og værdier, der karakteriserer de forskellige grupper. Ét er at identificere og beskrive en befolkningsgruppe - Noget andet er at vide, hvad der gør en gevinsttilflytter til en tilflytter og en risikobeboer til en fraflytter. Med andre ord er det overgangene mellem segmentstadierne, og dermed faserne i beslutningsprocessen, der er det virkelig centrale at fokusere på. Det er muligt at studere overgangene mellem segmentstadierne og dermed komme med bud på årsager og virkninger i relation til, hvordan en gevinsttilflytter bliver en rigtig tilflytter osv., fordi vi har stillet

14 alle segmenter en række af nøjagtig de samme spørgsmål. Der er tale om udvalgte spørgsmål - funderet i den teoretiske model herunder - og tilpasset inspirationen fra forsamlingshusmøderne samt dialogen med projektdeltagerne fra kommunerne. Endelig er pågået en meget omfattende pilottest af spørgsmålenes velegnethed til belysning af de ønskede forhold og sammenhænge mellem disse ved gennemførelse af et stort antal web-interview. Figur 2: Projektets teoretiske model I hvert afsnit analyseres overgangene mellem segmentstadierne, og observationerne bruges til at komme med bud på, om kommunerne mest hensigtsmæssigt kan sætte ind med markedsføring eller designmæssige tiltag eller eventuelt en kombination af begge indsatser. Samlet vil den beskrivende analyse besvare følgende spørgsmål: Viden som analysemodellen tilbyder Hvem kan vi sætte ind overfor dvs. hvilke målgrupper? Hvordan kan vi sætte ind dvs. markedsføring eller designmæssige tiltag? Hvad kan vi sætte ind med dvs. hvilken markedsføring og hvilke designmæssige tiltag?

15 / & På baggrund af pendleranalyserne har de tre kommuner valgt at gennemføre surveys i følgende byer og landdistrikter: Tabel 3: Surveys: Gennemførte interview blandt by- og landboere. '# &' 4 8&- C 8&- 6-8&- 3 8&- $ - / - $ -./ - = # ) # # # Endvidere har vi gennemført surveys blandt tilflyttere (personer, der er flyttet til et landdistrikt i én af de tre kommuner inden for de seneste år) samt fraflyttere (personer, der er flyttet fra et landdistrikt i én af de tre kommuner inden for det seneste år). Tabel 4: Surveys: Gennemførte interview blandt til- og fraflyttere. '# &' 4 * # * # * (&$ 0 * )) * * (&$ #

16 ( (! I dette afsnit beskrives først den anvendte segmentering af henholdsvis byboere og landboere. Byboerne og landboerne er i det nedenstående inddelt i to grupper afhængigt af, i hvor høj grad de kunne tænke sig at flytte på landet. Byboerne er stillet spørgsmålet; På en skala fra 0-10, hvor 10 betyder i meget høj grad, og 0 betyder slet ikke, i hvilken grad kunne du så tænke dig at flytte på landet? Byboere, der placerer sig i den øverste ende af skalaen (6-10) svarende til, at de i høj grad kunne tænke sig at flytte på landet, kaldes i de nedenstående analyser for gevinsttilflyttere. Byboere, der placerer sig i den nederste ende af skalaen (0-2) svarende til, at de i mindre grad eller slet ikke kunne tænke sig at flytte på landet, kaldes i de nedenstående analyser for kernebyboere. På samme måde er landboerne stillet spørgsmålet; På en skala fra 0-10, hvor 10 betyder i meget høj grad, og 0 betyder slet ikke, i hvilken grad kunne du så tænke dig at flytte fra landet?. Landboere, der placerer sig i den øverste ende af skalaen (6-10) svarende til, at de i høj grad kunne tænke sig at flytte fra landet, kaldes i de nedenstående analyser for risikolandboere. Landboere, der placerer sig i den nederste ende af skalaen (0-2) svarende til, at de i mindre grad eller slet ikke kunne tænke sig at flytte fra landet, kaldes i analyserne for kernelandboere. 0

17 Opsamlende arbejder vi med følgende seks segmenter: Tabel 5: De seks segmenter i analysen 5 ' 6 6 * & * / &- - &- C 4$ 46-3 : &4! >.2 (.? (&2 :&4! >0.2 (.? (&2 * / &- (& D (& E (!!. (2 # 7 # / &- -. = 4/ $ : &4! >.2 (.? (&( :&4! >0.2 (.? (&( /* / &- ((& D (&( E (!.!(2 /!- Segmenternes typiske baggrundskarakteristika er opsummeret i nedenstående tabel. De typiske karakteristika er eksempelvis den alder eller det køn, der er oftest forekommende i fordelingen for det pågældende segment 4. Når man studerer tabellen, bør man være opmærksom på, at baggrundskarakteristikaene ikke i sig selv vidner om, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind. Selvom størstedelen af gevinsttilflytterne eksempelvis ikke er opvokset på landet, er det tvivlsomt, at det bedst ville kunne svare sig for kommunerne at satse på denne gruppe. Man kan således samtidig se, at de fire segmenter, der har eller har haft en relation landet, alle er karakteriseret ved et flertal af folk, der er opvokset på landet. Kort sagt: Baggrundskarakteristikaene fortæller udelukkende noget om det typiske ved et bestemt segment. 4 Beskrivelsen er udarbejdet med baggrund i hvert segment for sig. Dette er en praktisk tilgang, hvor resultaterne tager højde for de pågældende gruppers størrelse. Tilgangen har imidlertid den bagside, at segmenterne kommer til at fremstå relativt ens. 1

18 Tabel 6: Baggrundskarakteristika!* &! *!!*! @!B /!* : #.##2 #.##2 #.##2 #.##2 #.##2.2 3 % 8(!. % % % D B ; 6 ; B- < B 6 ; 6 ; B- < B6 ; D. ; D (. ; D. ; D (. ;! F 0 + #))))) + #))))) + #))))) + #))))) + #))))) 8 (.!B!. B.!. B.!. B.!. B.!. B % 2 % 2 % 2 % 2 Tabellen viser, at de største socioøkonomiske grupperinger inden for gevinsttilflyttersegmentet typisk udgøres af: Lige mange mænd og kvinder årige Børnefamilier Folk, med mindst en mellemlang videregående uddannelse Folk, med husstandsindkomst mellem kr Lønmodtagere og selvstændige Folk, der ikke er opvokset på landet Af interessante ligheder og forskelle på tværs af de seks segmenter kan fremhæves: At aldersgruppen bestående af årige er den største gruppe på tværs alle segmenterne At de fleste, der bor på landet, er par At byboere typisk har mellemlang videregående eller højere uddannelser At det mest almindelige indkomstinterval på tværs af alle segmenterne - med undtagelse af kernebyboerne - er intervallet fra kr til At den største beskæftigelsesgruppe på tværs af segmenterne består af lønmodtagere og selvstændige At det blandt nuværende og tidligere beboere på landet er mest almindeligt at være opvokset på landet

19 Gevinsttilflytterne Det mest interessante ved gevinsttilflytterne er med andre ord, at de har lange uddannelser og er børnefamilier. Samtidig er det karakteristisk, at det tilsyneladende kan være en barriere, at de ikke er opvokset på landet. I det følgende vil se nærmere på de holdninger til livet på landet, der karakteriserer de seks segmenter. # /! I de gennemførte surveys er respondenter fra hvert af de seks segmenter stillet de samme holdningsspørgsmål. Holdningsspørgsmålene afspejler dimensionerne i den teoretiske model og omhandler følgende konkrete emner: Holdninger som de gennemførte surveys afdækker Opfattelser af fordele og ulemper ved livet på landet Holdninger til omgivelserne på landet Opfattelser af livsstilen på landet Opfattelser af praktiske barrierer forbundet med livet på landet Som nævnt er det især overgangene mellem de forskellige segmentstadier, der er vigtige, fordi de giver viden om, hvordan en gevinsttilflytter kan blive tilflytter, og hvordan en tilflytter kan blive kernebyboer osv. Store forskelle i procentsatserne mellem gevinsttilflyttere og personer, der allerede bor på landet (dvs. tilflyttere, kernelandboere og risikobeboere) vidner om potentialer for markedsføring og/eller designmæssige tiltag, der kan give øget tilflytning. På samme måde vidner spring i procentsatserne mellem risikobeboere og fraflyttere om mulige indsatsmuligheder i forhold til at mindske fraflytningen. #!2 Alle segmenterne er stillet spørgsmål om, hvilke fordele og ulemper de oplever ved at bo på landet. Dette afsnit viser, hvilke oplevede fordele og ulemper ved livet på landet, der er de mest udbredte blandt de forskellige segmenter. Alle de fremførte fordele og ulemper samt hyppigheden af dem fremgår desuden af bilag 3 og 4. )

20 " Figuren nedenfor viser de mest udbredte fordele, som respondenterne oplever ved at bo på landet. Figur 3: Hvad er de tre væsentligste fordele ved at bo på landet Ro og fred Natur Frisk luft Sammenhold og fællesskab Plads i fysisk forstand 60% 58% 57% 50% 40% 30% 20% 43% 35% 27% 23% 13% 30% 30% 18% 47% 44% 35% 21% 20% 50% 44% 32% 25% 21% 44% 41% 36% 24% 15% 51% 41% 33% 23% 21% 10% 0% Kernebeboere i byen Gevinsttilflyttere Tilflytter Kernebeboere på landet Risikobeboere på landet Fraflytter De største fordele ved at bo på landet: Ro, fred, natur og frisk luft Figuren viser, at respondenterne på tværs af alle seks segmenter oftest nævner ro og fred samt natur som væsentlige fordele. Især blandt gevinsttilflytterne er der mange, der nævner ro og fred og natur. Det, for projektet, mest interessante fund er, at de segmenter, der bor i bycentrene (kernebyboere og gevinsttilflyttere), sjældnere end de øvrige segmenter nævner parameteren sammenhold og fællesskab som en væsentlig fordel. Denne systematiske undervurdering af sammenholdet og fællesskabet markerer et oplagt område for kommunerne at markedsføre sig på: Stort markedsføringspotentiale Byboerne skal præsenteres for det gode sammenhold og fællesskab som det opleves af beboerne på landet, og landboerne skal hjælpes til at synliggøre deres gode sammenhold og fællesskaber.

21 " Figuren nedenfor viser, hvilke ulemper de seks segmenter især oplever ved at bo på landet. Figur 4: De væsentligste ulemper ved at bo på landet Manglende butikker og indkøbsmuligheder Langt til alt (sygehuse, læger, skoler mv.) Den kollektive trafik Egen bil er en nødvendighed Offentlige servicetilbud (børnepasn., skoler, sundhed, uddannelse) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 52% 44% 41% 43% 35% 34% 36% 27% 29% 24% 22% 23% 15% 15% 7% 42% 43% 42% 33% 33% 28% 28% 28% 24% 25% 27% 20% 11% 12% 13% 0% Kernebeboere i byen Gevinsttilflyttere Tilflytter Kernebeboere på landet Risikobeboere på landet Fraflytter De største ulemper: Manglende indkøbsmuligheder og store afstande Markedsføringspotentiale Det fremgår af figuren, at respondenter fra de seks segmenter er overvejende enige om, at de væsentligste ulemper ved at bo på landet er manglende butikker og indkøbsmuligheder, og at der er langt til alt. Spørgsmålet om manglende butikker er især fremtrædende blandt gevinsttilflytterne og tilflytterne på landet, men træder mere i baggrunden blandt de segmenter, der har boet på landet i længere tid. Det tyder på, at tilflytterne går igennem en tilpasningsfase, hvor de vender sig til det forhold, at der typisk er færre butikker og indkøbsmuligheder. Så her er et markedsføringspotentiale i forhold til at kommunikere budskabet om, at man vender sig til de færre butikker og indkøbsmuligheder. Den tendens, om end lidt svagere, gør sig også gældende for langt til alt - faktoren. Den kollektive trafik og nødvendigheden af egen bil udgør infrastrukturelle ulemper, som mange respondenter nævner. Færre peger på offentlige servicetilbud som værende blandt de væsentligste ulemper ved at bo på landet. Dog er der en svag tendens til, at kernebyboere, gevinsttilflyttere og fraflyttere i højere grad end de landlige segmenter ser offentlige tilbud som en ulempe. Det faktum, at så relativt få samlet set peger på offentlige servicetilbud som en ulempe, peger i retning af, at kommunerne ikke umiddelbart vil opnå øget tilflytning eller mindsket fraflytning ved at tilpasse den kommunale servicevifte. Omvendt kan man spore en tendens til, at når man bevæger sig fra at være en kernebeboer på landet over en risikobeboer til en reel fraflytter, så stiger andelen, der opfatter de offentlige servicetilbud som en ulempe. På samme måde falder antallet, der ser offentlige servicetilbud

22 som en ulempe, når man bevæger sig fra de potentielle gevinsttilflyttere til de reelle tilflyttere. Det indikerer, at tilflytning og fraflytning i en vis grad kan forebygges via tilpasning af den kommunale servicevifte. Endelig viser diagrammet, at kernebeboerne på landet generelt ikke registrerer lige så mange ulemper som de øvrige segmenter. Gennemgangen af ulemper viser umiddelbart, at: De primære ulemper knytter sig til indkøbsmuligheder og afstanden til alt Manglende indkøbsmuligheder bliver en mindre ulempe med tiden Offentlige tilbud er en mindre ulempe, der til dels kan være forbundet med tilflytning og fraflytning Der er et markedsføringspotentiale i forhold til at synliggøre, at langt til alt faktisk betyder mindre, når man først bor på landet Tre dimensioner af opfattelser vedrørende det at bo på landet # 3!4! Respondenterne er i undersøgelsen bedt om at tage stilling til i alt 16 udsagn, der alle vedrører, hvordan man opfatter det at bo på landet. Disse udsagn er samlet i tre dimensioner ved hjælp af en såkaldt faktoranalyse 5. Det betyder, at når man erklærer sig enig i ét udsagn, er der en tendens til, at man også vil erklære sig enig i de andre udsagn inden for samme gruppe. Alle de udsagn, der er anvendt i faktoranalysen, er udsagn, hvor respondenterne skal tage stilling til, hvor enige de er på en skala fra 1-5. Eksempelvis: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Hvis jeg flytter på landet, kan jeg blive nødt til at køre langt hver dag, hvis jeg skal have det arbejde, jeg ønsker 1 Meget enig... 2 Enig... 3 Hverken enig eller uenig... 4 Uenig... 5 Meget uenig... 6 Ved ikke... 5 Uddybes i Bilag 5 (metodebilag).

23 Første dimension: Omgivelser Den første af de fundne dimensioner omhandler, hvorledes man vurderer omgivelserne på landet og består af følgende spørgsmål: 9!2 2!((2 Anden dimension: Følelser, drømme og livsstil Den anden dimension omhandler, i hvor høj grad man har positive følelser, drømme og forestillinger om den landlige livsstil. Faktoren består af følgende spørgsmål:!2 >? &- 2 3 (&2 4(2!(!-!! 2!! < 2!- 2!- 2 >5!5(!? Tredje dimension: Praktiske barrierer Den tredje af de fundne dimensioner er et udtryk for, i hvor høj grad man oplever praktiske barrierer i forhold til at bo på landet. Faktoren består for byboerne og landbeboernes vedkommende af følgende spørgsmål:

24 8&- - 3 (& 2 4 (2 ( & 3 (& 2 -!. -!- 3 (& 2 4 (2!.! 3 (& 2 4 (2! (!! (.! 3 (& (&2 4(2 -.! ( - & G (2 ( (! 4 (&2 3 (& 2 4! (!(2 - (- = (2 (. & = 2-2! -!. - = (2!! = (2.!(!!(! = = !(- & G ( (! = 2-2 4!(! - (- De følgende afsnit belyser, hvilke holdninger de seks segmenter har til de udsagn, de tre faktorer består af. " ) I det følgende ser vi på segmenternes opfattelser af omgivelserne på landet. Udfordring vedr. fordomme om landets lugtgener Tabellen herunder viser, at der i byen hersker, hvad der kunne se ud som en fordom om, at der er lugtgener på landet. Der er således en markant højere andel byboere (såvel kernebyboere som gevinsttilflyttere), der er meget enige eller enige i udsagnet om lugtgener sammenlignet med andelen af personer, der bor eller har boet på landet. Dette peger i retning af, at der på dette område er markedsføringspotentiale i forhold til at ændre byboernes opfattelse af lugtgener. Tabel 7: Procent 'meget enige' og enige i udsagnene: *! &! * *!! 7! /*! 68 % 50 % 34 % 35 % 42 % 38 % 50 % 27 % 31 % 28 % 35 % 35 %

25 Med hensyn til spørgsmålet vedrørende forfald på landet, er det tydeligt, at kernebyboerne adskiller sig fra de øvrige segmenter med en markant større andel, der mener, at der er forfald på landet. Her synes dog umiddelbart ikke at være et særskilt behov for markedsføring. Det skyldes, at gevinsttilflytterne umiddelbart har samme opfattelse som såvel tilflyttere og kernelandboere. Konklusionen er: Byboerne har en klart mere negativ opfattelse af spørgsmålet om lugtgener end øvrige segmenter, og her er derfor et markedsføringspotentiale Intet behov for markedsføring i forhold til spørgsmålet om forfald på landet, idet gevinsttilflyttere ikke har en opfattelse af dette * ) Herunder fremgår holdningstilkendegivelserne på tværs af de seks udsagn, der har med livsstilen på landet at gøre. Tabel 8: Procent 'meget enige' og enige i udsagnene vedrørende livsstilen! &! *! 7! * * /! *! H H #H )H H )H H H 1H #H H H #H H 1H H H H #H )H )H )#H H 0H H 00H 10H H #1H 0H H 1)H #H H 0H 0H Tilflytning: Forskellene i procentsatser mellem gevinsttilflytterne og landboerne kan give en indikation af, hvorledes man kan gøre gevinsttilflyttere #

26 til tilflyttere - og dermed få personer, der har overvejet at flytte til rent faktisk at gøre det. De største forskelle i procentsatser mellem gevinsttilflyttere og landboere er på udsagnene vedrørende opfattelsen af: Socialt liv på landet Ensomhed på landet Boligdrømme Disse forskelle peger i retning af, at hvis man skal gøre gevinsttilflyttere til tilflyttere, så skal man sætte ind her. Tiltrækning kan også ske ved at påvirke kernebyboere, men det vil uden tvivl kræve en større indsats. Når vi alligevel har valgt at fremhæve en mulig indsats overfor kernebyboerne, skyldes det, at de scorer markant lavere end både gevinsttilflyttere og landboere på en række udsagn. Kernebyboerne undervurder systematisk: At der er hyggeligt på landet At der er mange udviklingsmuligheder på landet At der socialt liv på landet At der muligheder for at realisere boligdrømme på landet Samlet set viser analyserne, at der et stort markedsføringspotentiale i forhold til at tiltrække byboere ved at fokusere på det sociale liv, hygge og boligdrømme. Fraflytning: Udviklingen i procentsatserne fra kernelandboere til risikobeboere giver en indikation af, hvor der kan sættes ind for at dæmme op for, at kernelandboere udvikler sig til risikobeboere. De områder, hvor risikobeboer scorer markant lavere end kernelandbeboerne, er: Boligdrømme Socialt liv Hygge Udviklingsmuligheder I lighed med tiltrækning kan fraflytning tilsyneladende påvirkes ved at sætte ind på området vedrørende boligdrømme, socialt liv og hygge. Med hensyn til det sociale liv og spørgsmålet om hygge er det mere tænkeligt, at man kan påvirke risikobeboernes syn sammenlignet med spørgsmålet om boligdrømme. Kommunen kan eksempelvis bidrage til at skabe øget socialt liv i landdistrikterne ved at tage initiativ til forskellige samlende arrangementer 0

27 eller ved at sponsorere og understøtte sociale aktiviteter og foreninger. Det vil også bidrage til at nedbryde den ekskluderende tillidsform, som blev omtalt i afsnittet om forsamlingshusmøderne. Ser man på fraflytterne, er der en generel tendens til, at de ikke er lige så pessimistiske som risikobeboerne i deres syn på livsstilen på landet. Forklaringen på, at fraflytterne gennemgående er mere positivt stemte over for landet, selvom de er flyttet væk, kan måske findes i det forhold, at mange bliver tvunget til at flytte på grund af fundamentale ændringer i deres livssituation fx nyt arbejde, skilsmisse og børn. Folk flytter altså ikke kun på baggrund af, at de er desillusionerede. Den mere positive indstilling blandt fraflyttere betyder også, at der blandt fraflytterne kan være et vist potentiale for at skabe tilbageflytning. Konklusionen er, at når man ser på livsstilen på landet, skal kommunerne primært håndtere tiltrækning og fraflytning gennem markedsføring. Markedsføringen skal for byboernes vedkommende særligt fokusere på: Boligdrømme Socialt liv Hygge Og for landboernes vedkommende fokusere på: Socialt liv * ) Tabellen herunder viser, at de største praktiske barrierer blandt gevinsttilflytterne er: De begrænsede muligheder for at benytte kollektiv transport At man skal køre langt, hvis man skal beholde det ønskede arbejde, Begrænsede indkøbsmuligheder Udvalget af skoler og dagsinstitutioner Tilsvarende er de mindst udbredte praktiske barrierer for gevinsttilflytterne: Afstanden til familier og venner Udannelsesmulighederne Tendenserne harmonerer fint med de resultater, der fremkom i afsnittet om ulemperne ved at bo på landet. De barrierer, som flest gevinsttilflyttere nævner, synes at handle om de lange afstande, indkøbsmuligheder og transport. 1

28 Tabel 9: Procent 'meget enige' og enige i udsagnene: *! &! * * 7! /! * ( (! 0H 1H H H H 4-4 H 1H 0H H #H H 2!. (! 1H #H #H H #1H 1#H!(! ( & 0H 1H 0H 0H 01H 1H 2. H 0)H #H H 0H 00H!! -!. -. 0H 1H #1H H 0H 1H 8!. (-. & 0H H 0)H 00H 01H 11H 8(- H 1H 0H 0H 0H 0H Tabellen viser også, at med undtagelse af spørgsmålet om uddannelsesmuligheder, så opleves de praktiske barrierer generelt i mindre grad af tilflytterne end af byboerne, ligesom de opleves i mindre grad af landboere end af tilflyttere. Det tyder således på, at man som tilflytter i den første periode på landet går gennem en tilpasningsfase, hvorefter barrierernes betydning aftager. De barrierer, der bliver ved at være påtrængende, kan aflæses blandt kernelandbeboerne. Her viser det sig, at afstanden til sygehuse, den kollektive transport samt behovet for to biler til stadighed opleves som store barrierer eller ulemper ved livet på landet. Afstanden til familie og venner betyder gennemgående mindre sammenlignet med de andre barrierer. Blandt fraflytterne ser man, at afstanden til det arbejde man ønsker, uddannelsesmulighederne samt den kollektive trafik er de barrierer, som flest erklærer sig enige i. Det understøtter argumentet om, at fraflyttere typisk er flyttet på grund af en ændret livssituation som fx nyt arbejde eller uddannelse. Opsummerende kan det konkluderes, at langt hovedparten af byboerne - heriblandt gevinsttilflytterne - erklærer sig enige i størstedelen af udsagnene, der omhandler de praktiske barrierer forbundet med livet på landet. Den eneste barriere, som systematisk tillægges mindre betydning på tværs alle segmenter, er afstanden til familie og venner.

29 I forhold til de identificerede barrierer har kommunerne overordnet to muligheder: 1. Gennem designmæssige tiltag kan kommunerne prøve at mindske de faktiske barrierer 2. Via markedsføring kan kommunerne forsøge at påvirke folks bekymringer om barriererne En fremtidig strategi er ikke nødvendigvis et valg mellem de to muligheder. Man kan sagtens forestille sig en kombineret strategi. En strategi, hvor kommunerne på den ene side gør noget aktivt for at optimere den kollektive transport og samtidig gennem markedsføring søger at mindske bekymringerne om fx afstanden til sygehuse. Men det store spørgsmål er, hvad der bedst betaler sig, når målet er at øge nettotilflytningen. Kan det svare sig at forsøge at ændre på de praktiske barrierer eller betaler det sig bedre at satse på markedsføring. I afsnit 5 belyses netop denne problemstilling. 0 (.((& Af tabellen nedenfor fremgår de væsentligste årsager til, at tilflyttere er flyttet til et landdistrikt i én af de tre kommuner. Figur 5: Årsager til tilflytning 35% 30% Billige boliger Ro og fred Natur Plads i fysisk forstand Frisk luft Tryghed for børn Har fået nyt arbejde Frihed 33% 33% 28% 32% 25% 23% 23% 21% 21% 20% 16% 15% 14% 14% 13% 13% 12% 12% 13% 10% 5% 10% 7% 6% 5% 8% 7% 4% 10% 0% Tilflyttere Skive Tilflyttere Norddjurs Tilflyttere Ringkøbing-Skjern )

30 Billige boliger er den vigtigste årsag til at flytte på landet Figuren viser, at den væsentligste årsag blandt tilflyttere til at flytte til et landdistrikt i én af de tre kommuner er billige boliger. Den årsag, der herefter er mest væsentlig, er enten naturen (tilflyttere til landdistrikt i Norddjurs Kommune), at man har fået nyt arbejde (tilflyttere til landdistrikt i Ringkøbing-Skjern Kommune), eller også er natur samt ro og fred lige vigtige (tilflyttere til landdistrikt i Skive Kommune). Andre væsentlige årsager er plads i fysisk forstand og frisk luft (især tilflyttere til landdistrikter i Skive eller Norddjurs Kommuner), frisk luft, tryghed for børn (især tilflyttere til landdistrikter i Skive Kommune) samt frihed. Årsagerne til tilflytningen er interessante, fordi de validerer hvilke holdningsdimensioner, der i praksis virkelig betyder noget, når man ønsker at øge tilflytningen. Boligdrømmen repræsenteret ved de billige boliger, hyggen, roen og freden samt naturen er attraktive elementer, som især gevinsttilflyttere hæfter sig ved. Det understreger pointen om, at kommunen vil kunne opnå øget tiltrækning gennem markedsføring, der handler om at vise Boligdrømme og landsbyidyl, der kan købes for penge Figuren nedenfor viser, hvad der er de væsentligste årsager til, at tidligere landdistriktsbeboere i de tre kommuner er flyttet. Figur 6: Årsager til fraflytning Har fået nyt arbejde Er startet på uddannelse Flyttet pga. boligpriser / fundet drømmebolig andet sted Transporttid på arbejde/uddannelse Kulturliv Er blevet skilt / sepereret / gået fra kæreste Afstand til familie og venner Er flyttet sammen med kæreste/ægtefælle 30% 28% 25% 24% 25% 24% 20% 15% 10% 5% 19% 15% 14% 13% 13% 11% 10% 9% 9% 8% 8% 8% 7% 7% 12% 11% 8% 6% 6% 6% 0% Fraflyttere Norddjurs Fraflyttere Skive Fraflyttere Ringkøbing-Skjern Arbejde og uddannelse er de væsentligste årsager til at flytte fra landet De årsager til flytning, som flest fraflyttere fra landdistrikterne i de tre kommuner peger på, er, at de har fået nyt arbejde eller er startet i uddannelse. Dette resultat harmoner fint med analysen herover, hvor det blev vist, at de praktiske barrierer for fraflytterne især handler om arbejde og uddannelse. Det understøtter også påstanden om, at de fleste fraflytter landdistrikterne på grund af ændret livssituation. Dermed er der umiddelbart ingen sammenhæng mellem årsagerne til fraflytning og de opfattede ulemper ved livet på landet (afstande og manglende butikker). Så spørgsmålet er, hvor

31 meget ulemperne og de barrierer, der ikke direkte har noget med livssituationen at gøre, faktisk påvirker fraflytningstilbøjeligheden. Endelig er det interessant, at boligdrømmen også spiller en rolle blandt fraflytterne. Omkring 10 pct. af fraflytterne fra de tre kommuners landdistrikter nævner, at de har fundet en drømmebolig andetsteds. Boligdrømmene er altså med til at drive både tilflytningen og fraflytning.

32 # - - &- (&. - Den beskrivende og sammenlignende analyse har synliggjort markedsføringspotentialer eller behov for designmæssige tiltag på tværs af konkrete områder som omgivelser, livsstil og barrierer. Det er således lykkedes at identificere en række mulige indsatsområder. Men vi nu mangler at få svar på, er, hvad der virker bedst. Er det mest effektivt at satse på både at mindske fraflytningen og øge tilflytningen, eller skal man udelukkende satse på fx tilflytning? Er det mest effektivt at øge nettotilflytningen ved båd markedsføring og designmæssige tiltag, eller skal man udelukkende satse på fx markedsføring? Den mest pålidelige besvarelse af problemstillingen opnås ved at teste problemstillingen på undersøgelsens største grupper - og det er byboerne og landboerne (her er gevinsttilflyttere og risikobeboere også inkluderet). I det følgende opstiller vi en statistisk model, der er i stand til at vise, om det er omgivelserne, livsstilen eller de praktiske barrierer, der betyder mest for ens ønske om at flytte på landet eller væk fra landet. Vi starter med at forklare, hvordan modellen er bygget op, hvorefter vi bevæger os over til at se på selve resultaterne # 2 (5!(&5 Et centralt element i undersøgelsen er, hvorvidt på den ene side landboere og på den anden side byboere ønsker at flytte henholdsvis væk fra landet eller på landet. Byboerne er stillet spørgsmålet;

33 På en skala fra 0-10, hvor 10 betyder i meget høj grad, og 0 betyder slet ikke, i hvilken grad kunne du så tænke dig at flytte på landet? Og landboerne er stillet spørgsmålet; På en skala fra 0-10, hvor 10 betyder i meget høj grad, og 0 betyder slet ikke, i hvilken grad kunne du så tænke dig at flytte fra landet?. Af figurerne nedenfor fremgår, i hvor høj grad byboere ønsker at flytte på landet, samt i hvor høj grad landboere ønsker at flytte fra landet. Figur 7: Til byboere: I hvilken grad kunne du tænke dig at flytte på landet? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 24% 4% 8% 10% 8% 14% 5% 8% 9% Slet ikke I meget høj grad 2% 7% Figur 8: Til landboere: I hvilken grad kunne du tænke dig at flytte fra landet? 60% 56% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 6% 8% 8% 3% 9% 2% 2% 3% 1% 3% Slet ikke I meget høj grad Byboere er mere tilbøjelige til at flytte end landboere Figurerne viser, at over halvdelen af landboerne svarer, at de slet ikke kunne tænke sig at flytte fra landet. Tilsvarende angiver en fjerdedel af byboerne, at de slet ikke kunne tænke sig at flytte på landet. Byboerne er således mere spredt ud over hele skalaen, hvorimod landboerne samler sig i nederste ende af skalaen svarende til, at de slet ikke ønsker at flytte fra landet. Samlet set er landboerne således mindre tilbøjelige til at flytte end byboerne. Set i lyset af formålet med denne undersøgelse at tiltrække og fastholde beboere på landet er dette et yderst positivt resultat. De, der bor på lan-

34 det, ønsker kun i meget lille omfang at flytte væk. De, der bor i byen, ønsker i højere grad at flytte på landet. # 6 (2 Som beskrevet i afsnit er der dannet tre faktorer ud fra i alt 16 udsagn, der alle vedrører, hvordan man opfatter det at bo på landet. Den første af de fundne faktorer omhandler som nævnt, hvorledes man vurderer omgivelserne på landet og består af spørgsmål vedrørende, hvor enig man er i, at der er lugtgener på landet samt forfald på landet. Respondenternes svar er i dette afsnit slået sammen på en skala fra , hvor 10 er udtryk for, at man i høj grad har negative forestillinger om omgivelserne på landet, og 0 udtrykker en positiv forestilling om omgivelserne på landet. Den anden faktor omhandler, i hvor høj grad man har positive følelser, drømme og forestillinger om den landlige livsstil. Faktoren består af spørgsmål vedrørende, om man vurderer det som hyggeligt at bo på landet, at der er socialt liv på landet, at det er moderne at bo på landet, at der er udviklingsmuligheder på landet mv. Respondenternes svar er slået sammen på en skala fra 0-10, hvor 10 er udtryk for, at man i meget høj grad har positive følelser og forestillinger om livsstilen på landet, og 0 udtrykker negative følelser og forestillinger om samme. Den tredje af de fundne faktorer er et udtryk for, i hvor høj grad man oplever praktiske barrierer i forhold til at bo på landet. Faktoren består af spørgsmål vedrørende, om man har lang afstand til familie og venner på landet, at der er begrænsede indkøbsmuligheder, at der er få skoler og daginstitutioner at vælge mellem, at der er langt til læger og sygehuse på landet mv. Også her er respondenternes svar slået sammen på en skala fra 0-10, hvor 10 er udtryk for, at man i høj grad synes, der er de begrænsninger, der fremgår af de forskellige udsagn. 0 er udtryk for, at man kun i meget lille omfang synes, at der er praktiske begrænsninger ved at bo på landet. 6 Additiv skala

35 #!- (&- Ud over de tre dimensioner gennemgået herover inkluderes desuden en række baggrundsvariable, hvis betydning den statistiske model også er i stand til at vise. Følgende er en oversigt over de baggrundsvariable, der er undersøgt: Køn Alder Civilstatus Hjemmeboende børn Uddannelse Beskæftigelse Indkomst Opvokset på landet Tillid (social kapital) 7 # $ Det er centralt at opnå konkret viden om, hvordan landboernes og byboernes vurderinger af livet på landet langs de tre dimensioner påvirker respondenternes ønsker om flytning: Hvad påvirker ønsker om at flytte på landet? Ved hjælp af en såkaldt regressionsanalyse er sammenhængen mellem vurderingen af livet på landet (langs tre dimensioner) og ønsket om at flytte kortlagt. Regressionsanalysen giver konkret viden om, hvor stærk sam- 7 Her er respondenterne blevet stillet spørgsmålet: Generelt set, mener du så, at man kan stole på de fleste mennesker, eller kan man ikke være forsigtig nok?) #

36 menhængen er mellem de tre dimensioner og respondenternes ønske om at flytte til/fra landet. Følgende figur rapporterer analysens resultater som såkaldte beta-koefficienter, der er et udtryk for, hvor stor betydning hver af de tre dimensioner har for, hvorvidt man ønsker og at flytte. Konkret fortæller koefficienterne noget om styrken af de enkelte dimensioners påvirkning på respondenternes flyttetilbøjelighed således har følelser, drømme og forestillinger (0,85) større betydning end praktiske begrænsninger (-0,39), ligesom koefficienternes fortegn fortæller, om dimensionerne bidrager positivt eller negativt til respondenternes ønske om at flytte til landet. Tabel 10: Sammenhæng mellem de tre dimensioner og flyttetilbøjelighed Afhængig Uafhængige Byboere (Beta) Landboere (Beta) Praktiske begrænsninger -0,39*** 0,11** Ønske om at flytte Følelser, drømme og forestillinger om den landlige livsstil 0,85*** -0,56*** Omgivelserne på landet -0,07* 0,03 R 2 justeret 0,391 0,179 *Signifikant på 0,05-niveau, **signifikant på 0,01-niveau, ***signifikant på 0,001-niveau Note: Parameterestimater og signifikansniveau for kontrolvariable fremgår af bilag 5 (metodebilag). # % - Byboeres ønske om at flytte på landet Landboeres ønske om at flytte fra landet Det fremgår af tabellen, at beta-koefficienten er -0,39, når der ses på sammenhængen mellem praktiske begrænsninger og byboeres ønske om at flytte på landet. Tallet er negativt, hvilket er et udtryk for, at i jo højere grad byboerne oplever praktiske begrænsninger i forhold til at bo på landet, desto mindre er deres ønske om at flytte på landet. Desuden er tallet signifikant, hvilket betyder, at det kan afvises, at sammenhængen blot skyldes statistiske tilfældigheder. Tolkningen af tallet kan endvidere eksemplificeres ved at sammenligne to byboere, hvor den ene byboer ligger på 5 på skalaen fra 0-10, der angiver, i hvor høj grad man oplever praktiske begrænsninger i forhold til livet på landet. Den anden byboer ligger på 6 på samme skala og oplever dermed i højere grad praktiske begrænsninger i forhold til at bo på landet end den første byboer. Sammenlignes disse to personers ønske om at flytte på landet, vil den anden person i gennemsnit alt andet lige have et ønske om at flytte på landet, der ligger 0,39 point lavere end den første person på den 0-10 skala, der angiver ønske om at flytte på landet. 0

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

de mindre byer i varde k o mmune

de mindre byer i varde k o mmune de mindre byer i varde k o mmune Én kommune Forskellige byer En by er ikke bare en by udnyt forskellene Fælles indsats om fælles udfordringer Hver by har sine styrker og udfordringer Viden til vækst og

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune

Bosætningsanalyse. - bearbejdet udgave af rapport. Greve Kommune Bosætningsanalyse - bearbejdet udgave af rapport Greve Kommune 2005 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 5 Hvem flytter til Greve? s. 6 Hvorfor flytte til Greve? s. 7 Hvem flytter fra Greve? s. 8 Hvorfor flytte

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Flyttetendenser Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015 Indhold Udarbejdelse af materialer....3 Generelle flyttetendenser....4 Tilflyttere....6 Fraflyttere....8 Anbefalinger til bosætningsstrategien...10

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014

Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune. Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Udviklingsstrategi for Ringkøbing Skjern Kommune Borgerpanelsundersøgelse, juni 2014 Borgernes positive associationer til Ringkøbing-Skjern Kommune Nedenfor er angivet tendenser til, hvad de adspurgte

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager

Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager 2017 Områdeudvikling i Sønderborg Kommune Augustenborg & Broager SØNDERBORG KOMMUNE RAPPORT OM AUGUSTENBORG OG BROAGER PROMONITOR Info@promonitor.dk Indhold Rapport om Augustenborg & Broager. Side 1 Indledning...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere

Kommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner

Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner Norddjurs, Skive og Ringkøbing-Skjern Kommuner Kortlægning og operationalisering af tilflytnings- og fastholdelsespotentialer Arbejdsnotat med resultater fra forsamlingshusmøder og workshop Epinion Capacent

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003

Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer. Maj 2003 Danskernes sommerferie 2003 - planlægning og præferencer Maj 2003 Indhold Side 1. Indledning og sammenfatning af analyseresultater... 1 2. Ferievalget at blive i Danmark eller rejse ud... 4 3. Ferieplanlægning

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.

Ikke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa. Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere