Ældre er en attraktiv arbejdskraft
|
|
- Karina Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ældre er en attraktiv arbejdskraft AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME På arbejdsmarkedet er der ofte fokus på de fremadstormende unge og de etablerede midaldrende medarbejdere, men også ældre medarbejdere er en vigtig kilde til erfaring og kompetencer på arbejdsmarkedet. Især i takt med, at arbejdsstyrken bliver ældre de kommende år og de store årgange fra babyboom-årene nærmer sig pensionsalderen, vil det få større betydning for erhvervslivet såvel som samfundsøkonomien, at vi får øjnene op for, hvordan denne vigtige ressource det såkaldte grå guld kan udnyttes bedre. De ældre medarbejdere er en værdifuld arbejdskraft, som der vil blive stadig større brug for de kommende år En undersøgelse blandt Dansk Erhvervs medlemmer og en befolkningsundersøgelse blandt danskere (58-70 år) har afdækket, hvordan de ældre selv og arbejdsgiverne ser på det at være ansat som senior, og at have ansatte seniorer. Undersøgelsen viser, at både de ældre selv og erhvervslivet oplever de ældre som en attraktiv arbejdskraft. Halvdelen af de ældre, som er gået på pension, svarer, at de gerne ville være forblevet længere i deres tidligere job. Der er således et stort potentiale for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet længere til gavn for den ældre, virksomhederne og samfundsøkonomien. Ældre er en attraktiv arbejdskraft Man møder ofte den opfattelse, at erhvervslivet har fokus på yngre medarbejdere, mens potentialet i seniorerne det grå guld ofte glemmes. Både blandt de ældre selv (jf. figur 1) og i erhvervslivet (jf. figur 2 nedenfor) er opfattelsen, at de ældre medarbejdere på en række parametre er på niveau med eller skiller sig positivt ud i forhold til de yngre kolleger, om end der er visse forskelle mellem de ældre og virksomhedernes svar. Figur 1 De ældre selv: I det følgende kommer der en række udsagn, der sammenligner dig med dine nuværende eller tidligere yngre og midaldrende kolleger (op til ca. 40 år). Du bedes for hvert angive, om det er større eller mindre for dig end disse kolleger. Større hos mig Samme Mindre hos mig Vilje til at være fleksible i forhold til arbejdstid 42 pct. 49 pct. 9 pct. Evne til at have med kunder / eksterne partnere at gøre 37 pct. 58 pct. 5 pct. Omstillingsparathed 21 pct. 69 pct. 10 pct. Anvendelse af ny teknologi og metoder inden for deres 16 pct. 73 pct. 11 pct. fagområde Interesse for at få efteruddannelse 14 pct. 61 pct. 25 pct. Omfang af sygefravær 9 pct. 22 pct. 69 pct. Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=665 i. De ældre er mere fleksible omkring arbejdstid og mindre syge end deres yngre kolleger, vurderer både arbejdsgivere og de ældre selv Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 #10
2 Selvom der kan være fordomme om, at ældre eksempelvis ikke har samme forståelse for it som de yngre, er virkeligheden på arbejdsmarkedet oftest en helt anden. Især vurderes de ældre at være mere fleksible omkring arbejdstid og har mindre sygefravær end yngre kolleger. Erhvervslivet deler denne opfattelse af, at ældre er en attraktiv arbejdskraft. Over halvdelen af virksomhederne oplever, at der er lavere sygefravær blandt de ældre, og næsten halvdelen oplever, at de ældre har større villighed til at være fleksible omkring arbejdstid. Godt to ud af tre virksomheder vurderer, at de ældre har samme forståelse for at anvende ny teknologi på deres område som de yngre kolleger, og samme omstillingsparathed. Derimod er yngre ofte mere interesserede i efteruddannelse. Endelig er der en tendens til, at ældre vurderes at være bedre til at have med eksterne kunder at gøre. Figur 2 Erhvervslivet: Der kommer nu en række udsagn om forhold, der kan variere mellem medarbejdergrupper. Du bedes for hvert angive, om det er større eller mindre for ansatte på 60 år eller ældre på arbejdspladsen. Større hos ældre Samme Mindre hos ældre Vilje til at være fleksible i forhold til arbejdstid 45 pct. 47 pct. 7 pct. Evne til at have med kunder eller eksterne partnere 37 pct. 60 pct. 4 pct. at gøre Omstillingsparathed 9 pct. 64 pct. 27 pct. Anvendelse af ny teknologi og metoder inden for 2 pct. 65 pct. 33 pct. deres fagområde Interesse for at få efteruddannelse 2 pct. 43 pct. 55 pct. Omfang af sygefravær 2 pct. 42 pct. 55 pct. Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, april n=137 Sammenligner man de ældres besvarelse med virksomhedernes (figur 1 og 2) finder man den største forskel i spørgsmålene om anvendelse af ny teknologi og interesse for efteruddannelse, hvor de ældre selv er mere positive end virksomhederne. Det er ikke umiddelbart muligt ud fra besvarelserne at afgøre, hvad der ligger bag denne forskel, men såfremt de ældre medarbejdere generelt er mere positive over for efteruddannelse, end virksomhederne opfatter disse, kunne der her ligge et potentiale for både fastholdelse af ældre, og for at lukke det hul til de yngre som 33 pct. af virksomhederne oplever, der er i de ældres anvendelse af teknologi og metoder inden for deres fagområde. Det generelle billede er dog at ældre opfattes som en attraktiv arbejdskraft, der bl.a. har mindre sygefravær og større fleksibilitet end de yngre kolleger. De ældre klar til at arbejde mere Halvdelen af de ældre i aldersgruppen år, som er gået på pension (herunder efterløn og lignende ordninger), ville gerne være blevet længere tid i deres tidligere job. DANSK ERHVERV 2
3 Figur 3 Ville du gerne være blevet længere tid i dit tidligere job? 50% 43% Halvdelen af de pensionerede ældre ville gerne være blevet længere tid i deres tidligere job 7% Ja Nej Ved ikke Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=552 Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til personer, der ikke er i arbejde Hver femte ældre angiver den vigtigste årsag til, at de holdt op med at arbejde, som helbredshensyn, og hver tredje at de helt generelt mente, det var på tide at gå på pension for at få fred til at nyde deres otium, jf. figur pct. valgte pensionen efter at være blevet fyret. Sammenlagt er det desuden yderligere 11 pct., som følte sig presset af arbejdsgiveren til at gå på pension, og 8 pct. der valgte pensionen som følge af et for stort arbejdspres, stress eller konflikter. Figur 4 Hvad var den væsentligste årsag til, at du holdt op med at arbejde? Ønskede at gå på pension for at nyde mit otium (herunder at gå på efterløn mv.) Af hensyn til helbredet Fyring Blev mere eller mindre opfordret til at forlade arbejdet (fx i forbindelse med nedskæringer) Blev presset af arbejdsgiver til at gå på pension (herunder at på efterløn mv.) For stort arbejdspress/stress 6% 5% 5% 11% 19% 34% Halvdelen af de ældre pensionister holdt op med at arbejde enten af hensyn til helbredet eller fordi de frivilligt ønskede at trække sig tilbage. Konflikter på arbejdspladsen Ved ikke 0% 3% Andet 16% Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=552 Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til personer, i alderen 58-70, der ikke længere er i arbejde DANSK ERHVERV 3
4 Dermed er det godt hver anden ældre, som stoppede på grund af helbredet, eller fordi man selv ønskede at trække sig tilbage, mens tilsvarende hver anden ældre potentielt kunne være blevet længere på arbejdspladsen, hvis der havde været opbakning til at fastholde vedkommende og finde løsninger på problemerne, der førte til pensionen. Dette afspejles i, at 32 pct. af de pensionerede ældre vurderer, at mulighederne for at fortsætte på deres seneste arbejdsplads, på det tidspunkt de stoppede, var dårlige. 15 pct. mener, at de var mindre gode. Dermed er det knap halvdelen, som reelt stoppede fordi der var eller man i hvert fald følte, at der var - begrænsede muligheder for at blive. Figur 5 Hvordan var mulighederne for at fortsætte med at arbejde på din seneste arbejdsplads, da du stoppede? 32% 45% Godt halvdelen af de ældre, som i dag er pensionerede, vurderer, at mulighederne for at fortsætte på deres 15% 8% seneste arbejdsplads var enten dårlige eller mindre gode Dårlige Mindre gode Gode Ved ikke Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=552 Anm.: Spørgsmål stillet til personer i alderen 58-70, der ikke længere er i arbejde Undersøgelsen tegner således et samlet billede af, at godt halvdelen af pensionisterne i aldersgruppen år egentlig gerne ville være blevet længere på arbejdsmarkedet, end de gjorde. Det viser, at der er et stort potentiale for at fastholde ældre ansatte i arbejde i længere tid. Især i de kommende år, hvor der må formodes at blive mangel på arbejdskraft, kan det være en mulighed, der kan medvirke til at holde Danmark økonomisk oven vande. Mulighed for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Mange ældre ville gerne blive længere på arbejdsmarkedet, så med de rigtige tiltag vil det være muligt at fastholde seniorer i længere tid. Der er formentlig ingen universelle løsninger, og i nogle tilfælde drejer det sig, som vist i figur 6, om at finde løsninger på personalerelaterede problemer i form af konflikter på arbejdspladsen, eller at den ældre medarbejder føler for stort arbejdspres. De ældre i undersøgelsen er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt en række tiltag kunne få eller kunne have fået dem til at blive længere på arbejdsmarkedet. Svarene er vist i figuren nedenfor. DANSK ERHVERV 4
5 Figur 6 Kunne nogle af følgende tiltag få eller have fået dig til at blive længere på arbejdsmarkedet? Ja Nej Ved ikke Mulighed for at gå ned i tid 42 pct. 50 pct. 8 pct. Opfordring til at fortsætte i jobbet så længe som muligt 39 pct. 48 pct. 12 pct. Efteruddannelsestilbud målrettet seniorer 27 pct. 61 pct. 12 pct. Mulighed for at blive mentor for yngre kolleger 30 pct. 54 pct. 16 pct. Ændret arbejdsfunktion 29 pct. 60 pct. 11 pct. Særlige arrangementer for virksomhedens seniorer 33 pct. 53 pct. 15 pct. Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=856, danskere i alderen Der er en bred palette af tiltag, som vil kunne få ældre til at blive længere tid på arbejdsmarkedet Som det ses er der ingen enkeltstående tiltag, som ville kunne få en stor del af de ældre til at blive længere i job. Det illustrerer, at der ikke er nogle simple løsninger, men at en bred palette af tiltag vil være nødvendig. Blandt de løsninger, som flest ældre vurderer, vil kunne få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet, er muligheden for at gå ned i tid, og en konkret opfordring til at blive i jobbet. På trods af, at de ældre vurderes at have samme kompetencer som de yngre, forlader mange ældre arbejdsmarked, førend at de selv ønsker det. På den baggrund er de ældre blevet spurgt om, hvorvidt de mener, at deres nuværende eller tidligere arbejdsgiver burde gøre eller have gjort mere for at fastholde ældre medarbejdere i arbejde. Svarene er vist i figuren nedenfor. Som det ses, er det godt halvdelen, der efterlyser, at arbejdspladsen gør mere for at fastholde ældre i arbejde. Figur 7 Mener du, at din arbejdsgiver, eller der du tidligere arbejdede, burde gøre mere for at fastholde ældre medarbejdere i deres arbejde? 43% 8% 49% Ja Nej Ved ikke Mange ældre efterlyser flere tiltag fra nuværende eller tidligere arbejdsgivere, som kan fastholde ældre længere tid i deres arbejde Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv 2012, n=856, danskere i alderen DANSK ERHVERV 5
6 Selvom de ældre som arbejdskraft og medarbejdere fungerer på lige fod med de yngre kolleger, kan der altså være grund til at se på bestemte tiltag, der kan fastholde seniorer længere tid i job, efterhånden som pensionsalderen nærmer sig. Det er naturligvis op til virksomhederne selv at vurdere, hvor meget man ønsker at gøre for at fastholde ældre i job, og hvilke evt. tiltag der er de rette. Men samlet set er der et stort potentiale, som det ikke mindst vil være vigtigt at trække på, i takt med at de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, og der må forventes at opstå mangel på arbejdskraft i mange brancher. Det er imidlertid vigtigt både for de ældre selv og arbejdsgiverne, at dette ikke ender i egentlig særbehandling. Således svarer 78 pct. af de ældre og 70 pct. af virksomhederne i de to undersøgelser nej til, at en arbejdsgiver bør behandle ældre ansatte anderledes end yngre, jf. figur 8 nedenfor. Figur 8 Bør arbejdsgiver behandle ældre ansatte anderledes end yngre? ii Ja Nej Ved ikke Danskere år 17 pct. 78 pct. 4 pct. Virksomheder 30 pct. 70 pct. 0 pct. Kilde: Interresearch A/S for Dansk Erhverv, april n=856 samt Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, april n=173 Fastholdelse af tiltag skal afhænge af individuelle behov, så det samlet set ikke bliver til særbehandling af de ældre Tilbuddene, der kan fastholde ældre længere på arbejdsmarkedet, bør med andre ord tilpasses individuelle behov og kan, hvis der er et særligt behov, i princippet ligeså godt anvendes i forhold til yngre og midaldrende medarbejdere. Det bør med andre ord således være individuelle behov hos den enkelte medarbejder, og ikke alderen i sig selv, der er afgørende i virksomheders overvejelser omkring at anvende særlige tiltag til at fastholde folk i job. Behov for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Der er brug for de ældre på arbejdsmarkedet. Ikke blot fordi demografien tilsiger det, men også fordi de ældre bidrager med kvalifikationer, der er værdifulde for virksomhederne. Personer i aldersgruppen år udgør i dag omkring 22 pct. af den samlede arbejdsstyrke, som vist i den nedenstående figur 9. Med andre ord udgør personerne i denne aldersgruppe mere end en femtedel af den samlede arbejdsstyrke. Betydningen af de ældre på arbejdsmarkedet vil vokse i takt med den demografiske udvikling. Ifølge økonomiske fremskrivninger vil de ældre i aldersgruppen af den samlede arbejdsstyrke stige til ca. 25 pct. i løbet af de kommende årtier DANSK ERHVERV 6
7 Figur åriges andel af arbejdsstyrken iii 30% 25% 20% 15% 10% 5% Fremskrivning Historisk 0% Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik Den gennemførte undersøgelsen bekræfter, at der er brug for unge såvel som for ældre i virksomhederne. Alle medarbejdergrupper bidrager og giver synergi, som fremmer trivslen i virksomhederne og dermed produktiviteten Virksomhederne har allerede fokus på fastholdelse og udvikling af ældre medarbejdere, da det kan betale sig. Undersøgelsen bekræfter også, at fastholdelse ikke er ensbetydende med særordninger for ældre, men virksomhedernes personalepolitik skal have fokus på såvel yngre som ældre medarbejderes individuelle behov for udvikling. De årige udgør i dag 22 pct. af arbejdsstyrken, og denne andel vil vokse i årene fremover Dansk Erhverv opfordrer til, at virksomhederne som led i personalepolitikken har fokus på de ældre medarbejdere. De, som kan og vil forblive på arbejdsmarkedet, skal ikke trække sig tilbage. Eventuelle barrierer for at forblive på arbejdsmarkedet skal fjernes. Bl.a. derfor har Dansk Erhverv i de netop afsluttede overenskomstforhandlinger åbnet for muligheden for at ældre, som ønsker nedsat arbejdstid også har muligheden. DANSK ERHVERV 7
8 OM DENNE UDGAVE De ældre klar til at arbejde mere er 10 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet den 9. maj. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag for væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand.scient.pol, MA, pressekonsulent Lisa Sandager, cand. merc., journalist. ISSN-NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til analysechef Geert Laier Christensen på glc@danskerhverv.dk eller tlf NOTER Fakta om undersøgelserne Befolkningsundersøgelsen er gennemført af Interresearch i april 2012 Der er i alt gennemført 862 interviews med ældre i alderen år. Besvarelserne er repræsentative for danskerne i denne aldersgruppe, og data er vægtet på køn, alder, region og uddannelse. Resultaterne må kun offentliggøres med tydelig henvisning til, at de er indsamlede af Interresearch A/S for Dansk Erhverv. Der er indsamlet svar fra 862 personer i aldersgruppen, men der er set bort fra svarene fra 6 personer, som angiver at de aldrig har haft et arbejde. Medlemsundersøgelsen er gennemført blandt et tilfældigt udsnit af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder i april I alt har virksomheder fået tilsendt undersøgelsen, og 219 har besvaret den, hvilket giver en svarprocent på 14. Heraf have 137 virksomheder ældre medarbejdere ansat. i Spørgsmålet er kun stillet til personer, der er eller tidligere har bestridt et job, mens de var i alderen år og i jobbet havde yngre kolleger ii Der er anvendt spørgsmålsformuleringerne: Mener du generelt, at virksomheder bør behandle ældre medarbejdere anderledes end yngre? og Mener du generelt, at din arbejdsgiver bør/burde have behandlet dig anderledes end yngre kolleger?. iii Arbejdsstyrken, defineret som aldersgruppen år DANSK ERHVERV 8
Janteloven i vejen for innovation
Janteloven i vejen for innovation AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, CAND.SCIENT.ADM., M.SC. RESUME Den gode nyhed først: danskerne kommer ofte
Læs mereSommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet
Sommerens uro betyder lavere forventninger i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND. SCIENT. POL., OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Virksomhedernes forventninger til omsætning
Læs mereFrokostpause eller velfærd?
Frokostpause eller velfærd? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ARBEJDS- MARKEDSCHEF OLE STEEN OLSEN, CAND. POLIT. RESUME I de kommende år vil arbejdsstyrken falde med knap 59.000
Læs mereDet rigtige uddannelsesvalg
Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker
Læs mereMasser af eksport i service
Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest
Læs mereApps og digitale services i sigte
Apps og digitale services i sigte AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT CHRISTIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. RESUME De nye teknologier er massivt på vej ind i virksomhederne.
Læs mereKommunale vindere i uddannelseskapløbet
Kommunale vindere i uddannelseskapløbet AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME På landsplan er befolkningens gennemsnitlige
Læs mereOffentligt eller privat forbrug?
Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG
Læs mere60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%
Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereEksportarbejdspladser i service
Eksportarbejdspladser i service AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE RESUMÉ Servicesektoren er den største eksportsektor og tegner sig for 51% af de direkte eksportarbejdspladser. Det illustrerer den generelle
Læs mereDen offentlige forbrugsvækst er uholdbar
1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,
Læs mereANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet
ANALYSENOTAT Stor og voksende rekrutteringsudfordring i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOM KRISTIAN SKRIVER Arbejdskraftmanglen er blevet et stort problem i erhvervslivet Det bliver
Læs mereKonkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst
Konkurrenceudsættelse giver økonomisk gevinst AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er generelt både økonomiske samt kvalitets-
Læs mereStor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor
Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER
Læs mereUdbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster
Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af
Læs mereDanskerne vil ha velfærdsteknologi
Danskerne vil ha velfærdsteknologi AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Der findes og er er i gang med at blive udviklet mange typer såkaldt velfærdsteknologi, som kan
Læs mereRealkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år
Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både
Læs mereDanskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk
Danskerne vil have flere højtuddannede udlændinge til landet men skatten holder dem væk AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Hvis Danmark skal klare sig i den globale økonomi,
Læs mereLastbilerne viser væksten!
Lastbilerne viser væksten! AF ØKONOM JONAS SPENDRUP MEYER, CAND.POLIT. Resumé Transportbranchen er vigtig for dansk økonomi. Den er med til at holde hjulene i gang bogstavelig talt. Når ordrebøgerne i
Læs mereUdlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere
Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester
Læs mereMeget høj produktivitetsvækst i telekommunikation
Meget høj produktivitetsvækst i telekommunikation AF ØKONOM KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN, CAND.POLIT RESUMÉ Telebranchen er en branche af stor betydning for dansk økonomi. Siden 2000 er timeproduktiviteten
Læs mereIt-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år
It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereKøbenhavn er Sydsveriges hovedstad
København er Sydsveriges hovedstad AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME København er Danmarks hovedstad, men i stigende grad
Læs mereHøjere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne
Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem
Læs mereNotat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene
Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt
Læs mereStore gevinster ved sundhedsforsikringer
Store gevinster ved sundhedsforsikringer AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL OG ANALYSE- KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA RESUME Medarbejderne er grundkernen i private
Læs mereArbejdsmarkedsdeltagelsen falder
Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering
Læs mereDer skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser
Der skal fokus på hver en kr., vi bruger i sundhedsvæsenet gebyr ved udeblivelser AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL. OG SUNDHEDSPOLITISK CHEF ANETTE DAMGAARD, CAND. JUR RESUME Danskernes udeblivelser
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere ser effektiviseringsgevinst ved at inddrage private mere AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF MORTEN JUNG Der er et potentiale ved at konkurrenceudsætte mere, vurderer
Læs mereKarakterinflation på gymnasier med mange svage elever
Karakterinflation på gymnasier med mange svage elever AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL., ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, UDDANNELSES OG FORSKNINGSPOLITISK CHEF
Læs mereANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed
ANALYSENOTAT Distancearbejde: mere produktive, større frihed AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Resume Digitaliseringen omkalfatrer erhvervslivet og arbejdslivet med nye arbejdsformer, samarbejdsformer og
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Uinteresserede jobansøgere er et stort problem for danske virksomheder Den danske økonomi buldrer fremad, og virksomhederne
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak
ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både
Læs mereEr vi klar til Disruption?
Er vi klar til Disruption? AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA OG CHEF FOR IT OG DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ I disse år oplever vi en lang række afgørende forskydninger
Læs mereOptimisme i videnserviceerhvervene
Optimisme i videnserviceerhvervene AF CHEFKONSULENT TORBEN MARK PEDERSEN, CAND.POLIT., PH.D., OG CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL. RESUME En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at
Læs mereANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt
ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund eprivacy-forordningen rammer hårdt i kølvandet på GDPR Fredag den 25. maj 2018 var en skillelinje for alle danske virksomheder,
Læs mereNye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at indførelsen af fuld momsrefusion, vil skabe mellem 1.311 og 2.623 job årligt over hele landet.
Positive effekter ved at fjerne momsmæssig diskrimination på overnatningsområdet AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND.POLIT., MARKEDSDIREKTØR METTE FEIFER, CAND. SCIENT. POL. OG STUDENTERMEDHJÆLPER ASBJØRN
Læs mereDeleøkonomiens vækstpotentiale
Deleøkonomiens vækstpotentiale AF MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG SEBASTIAN CLEMENSEN BA.OECON RESUMÉ Knap hver tiende voksne dansker har inden for de seneste 6 måneder brugt en deleøkonomisk tjeneste
Læs mereANALYSENOTAT Streaming boomer frem
ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som
Læs mereHele landet er med i opsvinget
Hele landet er med i opsvinget AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Det økonomiske opsving har fået godt fat i dansk økonomi og er over de seneste år blevet bredt ud på tværs af landet. I opsvingets
Læs mereANALYSENOTAT Når erhvervslivet at blive klar til de nye persondataregler?
ANALYSENOTAT Når erhvervslivet at blive klar til de nye persondataregler? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, FAGCHEF FOR DIGITALISERING JANUS SANDSGAARD EU s persondataforordning (GDPR General Data Protection
Læs mereDigitalt nødråb: vores uddannelser klæder os ikke godt nok på
Digitalt nødråb: vores r klæder os ikke godt nok på AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND RESUMÉ Digitaliseringen påvirker samfundet og ikke mindst arbejdsgange, krav og forventninger
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund EU s Persondataforordning koster danske virksomheder ca. 8 mia. kr. Den 25. maj træder EU s Persondataforordning (GDPR General
Læs mereANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud
ANALYSENOTAT Kommunalpolitikere: Gode erhvervsvilkår er lige så vigtigt som gode velfærdstilbud AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Velfærd og erhvervsvilkår er hinandens forudsætninger God velfærd og gode
Læs mereNotat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag
Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,
Læs mereBedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv
Bedre samspil mellem kommuner og erhvervsliv AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA RESUMÉ Kommuner kan have stor indflydelse på erhvervslivets vilkår. Kommunerne bør derfor i højere grad
Læs mereIt er hovednøgle til øget dansk produktivitet
It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for
Læs mereSunde og raske medarbejdere sikrer vækst
Sunde og raske medarbejdere sikrer vækst KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, SUNDHEDSPOLITISK CHEF MARTIN KOCH PEDERSEN, CAND.SCIENT.POL, ARBEJDSMILJØKONSULENT ANNE- MARIE RØGE KRAG, CAND.SCIENT.POL,
Læs mereMilliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse
Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ
Læs mereANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende
ANALYSENOTAT Danskerne er åbne over for privat velfærd til deres pårørende AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF, RASMUS LARSEN LINDBLOM Flere foretrækker private end offentlige plejehjem
Læs mereANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016
ANALYSENOTAT Regional økonomisk status, juni 2016 AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Dansk økonomi har længe skuffet med lavere vækst end forventet, men udviklingen har ikke været ensartet på tværs af de fem
Læs merePositive effekter ved konkurrenceudsættelse
Positive effekter ved konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver AF UNDERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. RESUMÉ Effekterne ved at
Læs mereSkattetrykket er ikke sat ned i 30 år
1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Skattetrykket er ikke sat ned i 30 år AF CHEFØKONOM
Læs mere% 44% 18% 4% Ja Nej Ved ikke 92% Ja Nej Ved ikke
ANALYSENOTAT Black Friday 2016: kan forbrugsfesten fortsætte? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ØKONOMISK ASSISTENT KASPER LUND NØDGAARD De senere par år har den danske detailhandel taget den amerikanske
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Hver 10. job i Danmark er tilknyttet rådgiverbranchen Resumé Der er stor fremgang i rådgiverbranchen. 2017 var det sjette
Læs mereDet offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt
Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND POLIT RESUMÉ Den offentlige sektor fik i tiden inden og i starten af finanskrisen lov til at vokse sig meget
Læs mere33 mia. kr. at spare hvis Danmark kunne efterligne Finlands uddannelsessystem
33 mia. kr. at spare hvis kunne efterligne s uddannelsessystem AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN RESUME Det er velkendt, at det finske uddannelsessystem
Læs mereMillioner at spare ved at reducere sygefraværet
Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i
Læs mereANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:
ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og
Læs mereDanskerne har taget Black Friday til sig
ANALYSENOTAT Danskerne har taget Black Friday til sig Black Friday betyder store besparelser og julegaveindkøb Den årligt tilbagevendende shoppingdag Black Friday sidst i november er dagen, hvor butikker
Læs mereKæmpe potentiale i dansk turisme
2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Kæmpe potentiale i dansk turisme AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER
Læs mereANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder
ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD
Læs mereANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?
ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Der tales meget om digitalisering, nye forretningsmodeller og en lang række andre forandringer og tendenser i erhvervslivet. Mange
Læs mereSelskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed
Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder
Læs mereMænd og kvinders arbejdstid
Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden
Læs mereANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen
ANALYSENOTAT Dagligvaresalget på nettet fortsætter fremgangen AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Andelen som køber dagligvarer eller madvarer på nettet stiger fortsat Nye tal som Danmarks Statistik lige har
Læs mereErhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter
Erhvervslivet har stort udbytte af eksterne rådgivere og konsulenter AF CHEFKONSULENT LOUISE BÜLOW, CAND.SCIENT.POL, CHEFKONSULENT CHRIS- TIAN OHM, M.SC., CAND.SCIENT.ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-
Læs mereDen danske hængekøje-effekt
Den danske hængekøje-effekt AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Vi er rige i Danmark. Spørgsmålet er, om velstanden har
Læs mereANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016?
ANALYSENOTAT Konjunkturforventninger i regionerne hvordan bliver 2016? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN V. CLEMENSEN Dansk økonomi som helhed har oplevet en temmelig ujævn genopretning
Læs mereSURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder.
Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mere2011 blev endnu et år med lavvækst
2011 blev endnu et år med lavvækst AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN RESUME Samlet set blev 2011 et økonomisk lavvækst-år. Dermed blev det
Læs mereUnge mangler det digitale mindset
Unge mangler det digitale mindset AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA EU STUDIES, MA POLITICAL ECONOMY RESUMÉ Hvad kendetegner den ungdom, der står på spring til eller lige er kommet ud
Læs mereTime-out øger holdbarheden
F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt
Læs mereANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det?
ANALYSENOTAT Effektiviseringspotentiale i de kommunale forsyningsselskaber - hvordan griber vi det? AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ENERGIPOLITISK CHEF SØREN BÜCHMANN Et flertal af kommunalpolitikerne
Læs mereANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier
ANALYSENOTAT Færre sabbatår hvis man tager på erhvervsrettede gymnasier AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG UDDANNELSESCHEF CLAUS ROSENKRANDS OLSEN Færrest sabbatår på erhvervsrettede gymnasiale uddannelser
Læs mereANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner
ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af
Læs mereFå kvinder i fødekæden
Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed
Læs mereTi års vækstkrise. Ti år med vækstkrise uden udsigt til snarlig bedring DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2016 # 5 AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.
1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 Ti års vækstkrise AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT RESUMÉ Dansk
Læs mereBred opbakning til Danmarks medlemskab af EU
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Bred opbakning til Danmarks medlemskab af EU Danskernes opbakning til EU står stadigvæk stærkt efter en periode med uro i
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft løfter
jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 Udenlandsk arbejdskraft løfter AF
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereBlodfattig højkonjunktur kalder på reformer
2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereØkonomisk barometer for Region Syddanmark, marts 2013
Økonomisk barometer for, marts 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA, MA & PRAKTIKANT CHRISTOFFER RAMSDAL HANSEN, STUD. SCIENT. POL Nøgletal for Danmark oplevede i 2012 en recession
Læs mereTabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs
Tabt serviceeksport for milliarder koster vækst og jobs AF CHEFKONSULENT KRISTOFFER KLEBAK, CAND.SCIENT.POL, MA OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER SUNE VEDEL KOK RESUME Danmark går glip af en serviceeksport
Læs mereHver anden virksomhed bliver ikke klar til EU s Persondataforordning
ANALYSE Hver anden virksomhed bliver ikke klar til EU s Persondataforordning Resumé Blandt de virksomheder, som kender til EU s Persondataforordning og som vurderer, at den er relevant for deres virksomhed,
Læs mereNye spilleregler i erhvervslivet
Nye spilleregler i erhvervslivet AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, MA, OG CHEF FOR DIGITALISERING OG IT JANUS SANDSGAARD, CAND.SCIENT.ADM RESUMÉ Den teknologiske udvikling udfordrer det
Læs mereANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser
ANALYSENOTAT E-handlen anno 2017: forbrugertrends og tendenser AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Detaljeret kortlægning af e-handlen hos de danske forbrugere Nye tal som Danmarks Statistik lige har udgivet
Læs mereService bag 334.000 eksportarbejdspladser
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212* 213* Service bag 334. eksportarbejdspladser AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTEN-
Læs mereVirksomhedernes outsourcing skifter karakter
ANALYSE Virksomhedernes outsourcing skifter karakter Danske virksomheder har udnyttet mulighederne ved en international arbejdsdeling, så de eksempelvis kan outsource til udlandet. Det kan være forbundet
Læs mereSURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne.
Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereIkke alle kommuner er på jobtoget
Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede
Læs mereANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte
ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede
Læs mereForskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter
Forskerskatteordningen øger arbejdsudbud, produktivitet og skatteindtægter AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTEPOLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME Dansk økonomi
Læs mereANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports
ANALYSENOTAT Digitalisering af underholdningsbranchen: e-sports AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG PRAKTIKANT SEBASTIAN CLEMENSEN Digitaliseringen griber om sig og forårsager grundlæggende forandringer
Læs mere