Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt"

Transkript

1 Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

2 Indhold Introduktion Sørestaurering og biomanipulation Udsætning af geddeyngel Hvad betinger succes eller fiasko af geddeudsætninger? Overdødelighed i tiden efter udsætningen Geddeynglens fødevalg Anbefalinger og perspektivering

3 Sørestaurering Klart vand Uklart vand Næringsstoffer Rovfisk Byttefisk Byttefisk Rovfisk Eutrofiering ændrer søens økosystem Dyreplankton Dyreplankton Planteplankton Planteplankton Den uklare tilstand er stabil Undervandsplanter

4 Sørestaurering og biomanipulation Uklart vand rekreativ værdi Mindre biodiversitet og Uklart vand Klart vand (hvis næringsstoffer er reduceret) Træghed hjælpende hånd Søerne behøver en

5 Sørestaurering og biomanipulation Den hjælpende hånd biomanipulation Biomanipulation (Shapiro et al., 1975): Et redskab til pleje af søer rettet mod at øge vandets klarhed vha. manipulering med biomassen af fisk, vandplanter eller dyreplankton

6 Sørestaurering & biomanipulation Uklart Klart vand Rovfisk Rovfisk Planktonspisende Planktivores Planktonspisende fisk fisk Dyreplankton Dyreplankton Manipulation af de planktonspisende fisk: Fjern dem! Planteplankton Undervandsplanteplanter Planteplankton

7 Hvordan fjernes de planktivore fisk? 1. Opfiskning Sørestaurering og biomanipulation og/eller 2. Udsætning af rovfisk Geddeyngel (2-4 cm) - Billig i anskaffelse - Stor appetit

8 Hvorfor? Udsætning af geddeyngel Reducere mængden af yngel fra planktivore fisk Hvornår? Maj-Juni Hvordan? Udsætning I bredzonen Høje udsætningstætheder ( ha -1 ) Ca ,000 stk udsættes per år i DK 2 1 Mere dyreplankton Med tiden en reduktion I antallet af voksne planktivore fisk

9 Udsætning af geddeyngel Virker det? Det vil sige, ses en markant nedgang I mængden af fiskeyngel i månederne efter udsætningen?? Ja! F.eks., Prejs et al., 1994; Berg et al., 1997 Nej! F.eks., Van Donk et al., 1989; Meijer et al., 1995; Skov et al., (accepted)

10 Hvad betinger succes eller fiasko af gedde-udsætninger? To mulige årsager Overdødelighed efter udsætning Gedderne dør inden de får udført jobbet de er ansat til Geddernes fødevalg Gedderne spiser mindre fisk og mere insekter

11 Overdødelighed efter udsætning Håndtering Temperaturstress Prædation Fugle Fisk Insekter Kannibalisme Inter-cohort (ældre gedder spiser geddeyngel) Intra-cohort (geddeyngel spiser geddeyngel)

12 Undersøgelser af overdødelighed pga. kannibalisme Forsøgsstrategi Kar forsøg (16 m 2 ) Kontrollerede forhold Karpedamme som kan tømmes (0.5 ha) Semikontrollerede forhold Fuld skala eksperimenter (20 ha) Minimum af kontrol

13 Resultater omkring overdødelighed pga. kannibalisme Kannibalisme kan forårsage betydelig overdødelighed i ugerne efter udsætningen (10-100%) Hvad influerer kannibalismen? Tilstedeværelsen af alternativt bytte Spredning i udsætningsstørrelse Udsætningstidspunkt Vandets klarhed Habitat type Resultater Øget Gedder Jo Jo Vandets antal mindre større udsat af spredning tæthed skjulesteder klarhed for sent af i kan på alternativt udsætningsstørrelse i har visse sæsonen ingen tilfælde bytte risikerer jo at reducere blive mere ædt jo betydning mere kannibalisme af søens eget geddeyngel for kannibalisme

14 Hvad betinger succes eller fiasko af gedde-udsætninger? To mulige årsager Overdødelighed efter udsætning Gedderne dør inden de får udført jobbet de er ansat til Geddernes fødevalg Gedderne spiser mindre fisk og mere insekter

15 Hvad betinger succes eller fiasko af gedde-udsætninger? To mulige årsager Geddernes fødevalg Gedderne spiser mindre fisk og mere insekter

16 Geddernes fødevalg Ontogenetiske fødeskift Hvornår bliver fisk dominerende fødeemne? F.eks mm (Frost, 1954) 65 mm (McCarraher, 1957) 85 mm (Franklin & Smith, 1965) 120 mm (Grimm & Klinge, 1996) Opportunistisk fødevalg Gedder spiser det der nu engang er mest af

17 Geddernes fødevalg Hypotese Søer der restaureres Høj tæthed af skidtfiskyngel Skidtfiskyngel bør dominere som fødeemne

18 Geddernes fødevalg Metode Mave analyser af 1000 geddeyngel indsamlet fra uklar sø med høj tæthed af skidtfiskeyngel

19 Geddernes fødevalg Resultater Ontogenetiske føde skift Frequency of occurence Entomostraca Insecta Insecta Malacostraca Miscellaneous Fish Length (cm)

20 Konklusion Geddernes fødevalg Fisk blev først dominerende I føden hos gedder > 10 cm I modstrid med rationalet bag udsætningerne Årsager måske:» Forsvarsmekanismer blandt fiskeynglen» Høj tæthed af alternative byttedyr

21 Opsamling og anbefalinger Hvad betinger succes eller fiasko af geddeudsætninger? Vores arbejde peger på to mulige årsager til fiasko A. Overdødelighed efter udsætningen F.eks. grundet kannibalisme Anbefalinger og perspektiv Minimere variationen i udsætningsstørrelse Tilpas udsætningen til søens produktionscyklus B. Geddernes fødevalg For få fisk i føden Anbefalinger og perspektiv Måske kardinalpunkt i forklaringen af effektløse udsætninger Flere studier nødvendige

22 Tak!

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! "! #! $!!!! %

Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06. Politiken i går:! ! #! $!!!! % Martin Søndergaard, DMU, fagmøde marts 06 Politiken i går:! "! #! $!!!! % 1 !" #$%% &'(')* +#$$% &%%('%%, -+./0 2500 2000 1500 1000 500 0 < 0,1 ha 0,1-1 ha 0 1900 1950 1980 1900 1950 1980 Data fra Århus

Læs mere

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år

Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Af Søren Berg, Christian Skov & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri Fiskeplejens forskning i søer gennem 12 år Godt rekreativt fiskeri i vore søer hænger uløseligt sammen

Læs mere

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012

Fiskerikontrollør grunduddannelsen. Ferskvandsfisk og fiskeri 11 juni 2012 11-15 Juni 2012 Fiskerikontrollør grunduddannelsen Ferskvandsfisk og fiskeri 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Hvad er et økosystem? Hvordan ser en typisk dansk sø ud? Hvilke dyre og plantegrupper

Læs mere

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov

Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Turbiditet i søer; effekter på rov aborrens adfærd. Af Lene Jacobsen, Søren Berg, Martin Andersen & Christian Skov Aborrer som rovfisk Aborrer er den dominerende rovfisk i klarvandede søer, men biomassen

Læs mere

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand

1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand 1. Geddeyngel skal have planter og lavt vand Af Søren Berg, Christian Skov, Jimmi Spur Olsen og Kim Michelsen Det er almindelig kendt, at gedder foretrækker at gyde på lavt vand. Gydningen foregår som

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det?

Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Danske sørestaureringer - hvilke metoder er der anvendt og hvad koster det? Lone Liboriussen D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Ferskvandsøkologi

Læs mere

Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering

Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering Udsætning af geddeyngel i danske søer: Effektvurdering og perspektivering Christian Skov, Lene Jacobsen, Søren Berg, Jimmi Olsen & Dorte Bekkevold Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afd. for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø.

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Det er helt fint man vil fokusere på at fikse arterne i havet omkring Danmark skal bestå. Der er dog et stort problem

Læs mere

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø

Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø Notat vedrørende fiskebestanden i Vesterled Sø September 2004 Notat udarbejdet af Fiskeøkologisk Laboratorium august 2004 Konsulent : Helle Jerl Jensen Baggrund Vesterled Sø er en ca. 2 ha stor sø beliggende

Læs mere

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Undersøgelse af fisk i ferskvand

Undersøgelse af fisk i ferskvand Bestandsvurdering hvordan og hvorfor? 1 Generel beskrivelse af en fiskebestand: Bestandsestimater Alder og vækst Fødevalg Eksperimentelle undersøgelser af fiskebestanden og deres samspil med økosystemet,

Læs mere

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI Erfaringer med innsjørestaurering i Danmark og perspektiver for Årungen og Østensjøvann Foto Svein Skøien Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI # 1 Ændringer i biologiske indikatorer over

Læs mere

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Restaurering af søer: Udsætning af geddeyngel

Restaurering af søer: Udsætning af geddeyngel Restaurering af søer: Udsætning af geddeyngel Udsætning af geddeyngel som et redskab i restaurering af danske søer har kun sjældent ført til forbedret vandmiljø og klarere vand i søerne. Dette skyldes

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

(Lotteri) DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

(Lotteri) DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan og hvorfor mærker biologer fisk? Formål kan have flere formål, f.eks. undersøgelse af: Alder og Vækst Dødelighed Bestandsstørrelse Adfærd Vandringer Døgn/sæson/års rytme Habitatvalg Gydning Fødesøgning

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i Sjælsø Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 8. juli 2014 J.nr.: NMK-510-00590 Ref.: PCH/CASRI/LOREH-NMKN AFGØRELSE i sag om genoptagelse af sag om biomanipulation i

Læs mere

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet Sammenfatning Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppensen, E., Bjerring Olsen, R., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen, A.M. (2): Søer 1999. NOVA 23. Danmarks Miljøundersøgelser. 18

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Sørestaurering i Danmark Martin Søndergaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Vodtræk Furesøen Resultater fra en analyse af danske sørestaureringer To dele: I: Tværgående analyse II: Eksempelsamling

Læs mere

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Klimaforandringers effekter på søer Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Næringsstof-effekter på biologien i søer : Reagerer søerne på klima-effekter? Klimaændringer

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Nr 1117 April 2003 115. Årgang

Nr 1117 April 2003 115. Årgang Nr 1117 April 2003 115. Årgang Aprilfiskeri er dette billede ikke fra, men derimod fra februar. Læs mere inde i bladet. Medlemsblad for Lystfiskeriforeningen Det 117. fiskeår Nr. 1117 April 2003 115. Årgang

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark

Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark Genetiske og økologiske anbefalinger for fiskeudsætninger i Danmark Søren Berg og Michael M. Hansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Regulering af udsætning af dyr Natur & Miljø 2017 Kolding Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 31 Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark,

Læs mere

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013

Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Miljøtilstanden i Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og De Indre Søer 2013 Undersøgelser i 2013 Utterslev Mose Øst Søen i Ryvangen Fæstningskanal Utterslev Mose Vest Kirkemosen Emdrup Sø Kildevældssøen

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Afgørelse i sagen om bortskræmning af skarver fra Fugleøen i Sortedamssøen i Københavns Kommune.

Afgørelse i sagen om bortskræmning af skarver fra Fugleøen i Sortedamssøen i Københavns Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. februar 2005 J.nr.: 03-131/101-0002 JAV Afgørelse i sagen

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Status for Fiskeplejen 2010

Status for Fiskeplejen 2010 Status for Fiskeplejen 2010 Status for Fiskeplejen 2010 giver en gennemgang af hvert enkelt fiskeplejeprojekt. Ligesom sidste år har vi valgt at fremhæve nogle projekter tre styk, to fra ferskvandsområdet

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013

Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 2013 Fiskebestanden i Birkerød Sø, august 213 Fra d. 2. til 21. august 213 udførte Rudersdal Kommune en undersøgelse af fiskebestanden i Birkerød Sø. Dette notat beskriver metoder og resultater fra undersøgelsen.

Læs mere

Sørestaurering i Danmark

Sørestaurering i Danmark Der er efterhånden gennemført mange restaureringer af søer i Danmark i forsøg på at opnå en bedre miljøtilstand. Spørgsmålet er så, hvordan det er gået. I denne artikel samler vi op på resultaterne fra

Læs mere

Restaurering af Furesø

Restaurering af Furesø .. et EU LIFE-Nature projekt Opfiskning af fredfisk og iltning af bundvandet. Projektperiode: 03-06 Restaurering af Furesø Der var engang... Gedde Kransnålalge Tilbage omkring år 1900 var Furesø kendt

Læs mere

Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem

Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem Sørestaurering i Det Nordlige Recipientsystem -Med fokus på Utterslev Mose Speciale i miljøbiologi Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring RUC Af Emil Blichfeldt Vejledere Morten Foldager Pedersen

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel Tange Sø Gudenåen - set fra en biologisk synsvinkel Kurt Nielsen Forskningschef Danmarks Miljøundersøgelser Indhold Tange Sø s nuværende tilstand udgangspunkt for vurdering Løsningsforslag: Tange Sø fjernes

Læs mere

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007

Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Miljøtilstanden i privat sø v. Søvang 6, 2970 Hørsholm August 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, oktober 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indledning Miljøtilstanden i den private sø beliggende ved

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø

Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø Fiskebestanden i Frederiksborg Slotssø August 2005 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 2005. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse RESUMÉ...2 MATERIALER OG METODER...3 RESULTATER...5

Læs mere

Etablering og pleje af søer og vandhuller

Etablering og pleje af søer og vandhuller Etablering og pleje af søer og vandhuller Søer og vandhuller Søer og vandhuller er vigtige levesteder for mange planter og dyr. Søer og vandhuller giver også variation i landskabet. Desværre er mange mindre

Læs mere

Fiskebestanden i Gurre Sø

Fiskebestanden i Gurre Sø Fiskebestanden i Gurre Sø August 26 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, september 26. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 METODER... 3 RESULTATER... 5 DE ENKELTE ARTER...

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Mads Christoffersen DTU Aqua Dansk Havforskermøde 28.-30. januar 2015 Foto: Henrik Carl Baggrund

Læs mere

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM

FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM TORVEGADE 3, 1.TV, 3000 HELSINGØR, TLF 49 21 33 70, jpm@foel.dk, www:foel.dk FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Vedrørende to småsøer i Himmelev Grusgrav Hermed resultatet af tilsynet foretaget 12. september

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet

Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Nyhedsbrev maj 2010 Signalkrebsebekæmpelse i Alling Å-systemet Støttet af: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, EU, Skov- og Naturstyrelsen, Randers, - Favrskov, - Syddjurs og Norddjurs Kommune,

Læs mere

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Læs mere

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER

FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER FUGLE OG KARPERS PÅVIRKNING AF SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 84 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] FUGLE OG KARPERS

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Værdighedspolitikken på Frederiksberg omsat i praksis

Værdighedspolitikken på Frederiksberg omsat i praksis Værdighedspolitikken på Frederiksberg omsat i praksis Frederiksberg Kommunes værdighedspolitik Kommunalbestyrelsen vedtog i marts 2016 en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje, som beskriver de

Læs mere

Bedre vandmiljø i Knolden's sø

Bedre vandmiljø i Knolden's sø Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af

I Danmark har undersøgelser i Bygholm Sø ved Horsens vist, at sandart æder en meget stor del af Anders Koed Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Sandart i Gudenåen I Danmark har undersøgelser vist, at kraftværk-søer kan forårsage en stor reduktion i smoltudtrækket af laks

Læs mere

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig?

Rådyr. Mennesker Ræv og mus. Hvilke økologiske forhold skal der være, for at flåter kan trives og formere sig? KOPIARK 54 (1) ØKOLOGI Borreliose 1 Skovflåtens udviklingscyklus Voksen Rådyr Befrugtet hunflåt Æg Mennesker Ræv og mus Larve Nymfe Hudskifte Nymfe Larve Pindsvin og mus Beskriv borrelia-bakteriens livscyklus,

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Lovgrundlag Afgørelsen vil blive truffet med hjemmel i: Naturbeskyttelsesloven 65 (dispensation fra beskyttede naturtyper).

Lovgrundlag Afgørelsen vil blive truffet med hjemmel i: Naturbeskyttelsesloven 65 (dispensation fra beskyttede naturtyper). Hillerød Kommune Klima, Natur og Byplan Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til biomanipulation af Teglgård Sø Hillerød Kommune, By & Miljø har fået udarbejdet en forundersøgelse der vurderer, hvorledes

Læs mere

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2000 2000-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Torsdag den 10. august 2000 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5, 6 og 7 må kun to besvares.

Læs mere

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet. Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel-

målet mere ambitiøst, nemlig at der højst må være en overløbshændel- 17-12-2012 Bilag 1: Fakta om Utterslev Mose i forhold til kommunens udkast til vandhandleplan Status i forhold til statenss vandplaner Vandmiljøet Tilstanden i Utterslev Mose i dag beskrives som dårlig

Læs mere

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Til Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND P.O.BOX 570 PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,

Læs mere

Sankning: Hvad er det?

Sankning: Hvad er det? Side: 1/12 Sankning: Hvad er det? Forfattere: Julia Sick Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Vilde planter Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Undersøgelse, Perspektivering Introduktion: Inden

Læs mere

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur

Læs mere

NR. 198 Februar 2015 37. ÅRGANG

NR. 198 Februar 2015 37. ÅRGANG NR. 198 Februar 2015 37. ÅRGANG RINGSTED SPORTSFISKERFORENING FORMAND: NÆSTFORMAND: KASSERER: Søren Rath, Fluebæksvej 96, 4100 Ringsted Tlf. 57 67 59 39 / E-mail: b.s.rath@privat.dk Henrik Behrendorff,

Læs mere

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard

Bagsværd Sø 2012. Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard Bagsværd Sø 2012 Notat udarbejdet for Gladsaxe Kommune af Fiskeøkologisk Laboratorium, maj 2013. Konsulenter: Jens Peter Müller og Stig Rostgaard FISKEØKOLOGISK LABORATORIUM Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?

KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK? KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK? ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN, JES RASMUSSEN OG TENNA RIIS WILHJELMKONFERENCE, 18. NOVEMBER 2016 DER ER EN NATURLIG

Læs mere

Dispensation til oprensning af vandhul

Dispensation til oprensning af vandhul Tønder kommune Wegners Plads 2 6270 Tønder Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929284 Mail: ln1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-58-18 Ks: LSJ 11-06-2019 Dispensation til oprensning af vandhul I forbindelse

Læs mere

Restaurering af De Indre Søer

Restaurering af De Indre Søer Restaurering af De Indre Søer -6 Statusnotat Udarbejdet af Helle Jerl Jensen & Jens Peter Müller, maj 7 F I S K E Ø K O L O G I S K L A B O R AT O R I U M Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Sammenfatning,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t?

Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? Hvillingen en vigtig konkurrent til fi s k e r i e t? HVILLING Anna Rindorf (ar@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Havfiskeri 8 Hvillingen er en vigtig rovfisk i Nordsøen, og den spiser

Læs mere

Godt at vide, når man skal i 4. klasse

Godt at vide, når man skal i 4. klasse Godt at vide, når man skal i 4. klasse Kære forældre. I denne folder kan I læse om strukturer, retningslinjer, holdninger og ønsker, som er fælles for de tre klasser på 4. årgang. Vi ønsker at komme tæt

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden

Læs mere

Badevandsprofil for Østre og Vestre Søbad i Almind Sø

Badevandsprofil for Østre og Vestre Søbad i Almind Sø Badevandsprofil for Østre og Vestre Søbad i Almind Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer

Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Kommentarer til NST-udkast om retningslinier til Basisanalyse 2013 i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2013 Martin Søndergaard og Torben L. Lauridsen Institut

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 BIOLOGI Øvelsesvejledning En rig natur BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den 30.4.2013 Ekskursionen går til AQUA i Silkeborg, adressen er Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, tlf.

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere