GLAS FORÅR GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN TEKNIK. 06 Olympiske farver i idrættens højborg

Transkript

1 GLAS GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN TEKNIK FORÅR Olympiske farver i idrættens højborg 14 Når glas skal skiftes 18 Vinduesplaceringer i passivhuse ikke så enkelt

2 Annonce: GlasData på Internettet Trenden på IT-markedet går ikke længere på selv at købe sit system, men i stedet leje sig ind via Internettet. Mens det hidtil har været almindeligt at købe sit økonomisystem og installere det på sin egen PC eller server, vælger stadig flere nu at leje sig ind på en central Internet-server. Dette giver nogle klare fordele. Åbenlyse fordele Den helt store fordel er at man har adgang til sit økonomisystem uanset hvor man befinder sig, fx hjemmefra, fra sommerhuset, ja endda fra bilen bare man har en PC med adgang til Internettet. Og det er ikke svært at forestille sig yderligere muligheder i fremtiden fx via mobiltelefon. Også revisoren eller en evt. ekstern bogholder kan nemt få adgang til systemet. Og får man brug for IT-assistance, fx for at ændre udseendet på fakturaen, kan konsulenten gøre det hjemmefra. Investeringen bliver typisk mindre, da man ikke skal købe et økonomisystem, men blot lejer sig ind. Dog skal man selvfølgelig regne med nogle opstartsomkostninger. Sikkerhedskopiering behøver man heller ikke at bekymre sig om: Den foretages automatisk på den centrale server om natten, så man kan sove roligt. Også opdateringer til systemet foretages automatisk, så man er sikker på at køre på nyeste version. Afviklingen af programmerne og især søgning på data, vil ofte være hurtigere fordi en central server er langt kraftigere end en almindelig PC. Ulemper? Jamen, er der da slet ingen ulemper? Det kommer an på ens egen indstilling. Man kommer jo aldrig til at eje sit program og man skal måske også lige vænne sig til at ens dyrebare data ligger et eller andet sted ude i byen. Her er det vigtigt at sikre sig at leverandøren har sørget for den fornødne sikkerhed og backup. Den månedlige ydelse er også højere end hvis man selv havde købt systemet. Men typisk skal man jo under alle omstændigheder betale en månedlig ydelse for vedligeholdelse af programmet og evt. adgang til hotline. Endelig kan Internetforbindelsen også blive afbrudt, men dette er heldigvis meget sjældent i Danmark næsten lige så sjældent som afbrud i telefonforbindelser og el. GlasData på Internettet GlasData er ubestridt det mest udbredte økonomisystem blandt danske glarmestre. De første glarmestre tog det i brug i begyndelsen af 1980'erne og det er i dag en uundværlig del af hverdagen for langt over 100 glarmestervirksomheder. Som en naturlig del af udviklingen for at dække glarmestrenes behov, tilbydes GlasData nu også via Internettet. Og teknologien er gennemprøvet! I øjeblikket kører 18 virksomheder på Finn Levinsens server i Glostrup foruden flere større virksomheder, som har deres egen Internet server. Sikkerhed Løsningen er baseret på en Linuxserver, som er noget af det mest stabile på markedet og afvikler programmet ekstremt hurtigt. På brugerens PC skal installeres et lille program, en klient, som sørger for kommunikation og kryptering af data til Linux-serveren. Adgangen er selvfølgelig også sikret med passwords. Serveren er placeret i et af de store teleselskabers IT-centre, hvor man har specialiseret sig i at være hotel for den slags servere med alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Hver nat tages der sikkerhedskopi af data til en server placeret et andet sted i Københavnsområdet. Systemkrav For at få adgang til GlasData Internet, skal man have en PC med Windows styresystemet. Der skal installeres et lille klient-program, som sørger for kommunikationen, og sikkerheden omkring denne, til og fra Internet serveren. Desuden skal man selvfølgelig have en internetforbindelse på mindst 512Kbit/sekund, gerne højere. Men da forbindelsen kun bruges til at sende skærmbilleder, tasteslag og print frem og tilbage, er der ikke behov for ekstremt hurtige forbindelser. Priser Den månedlige omkostning afhænger selvfølgelig af hvor mange firmaer der skal oprettes på serveren og hvor mange brugere der skal have adgang. Typisk koster en løsning med ét firma og én bruger 650 kr. om måneden ekskl. moms. Dertil kommer opstartsomkostninger, som varierer afhængigt af om man i forvejen har GlasData eller skal have konverteret sine data fra et andet system. Konvertering af data kan ske fra alle gængse systemer. Yderligere oplysninger hos: Finn Levinsen ApS Telefon: info@finnlevinsen.dk Web:

3 KOMMENTAR GLAS Glarmestertidender Tidsskrift for Glarmesterlauget i Danmark Forår Udgiver Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade København K T F W Redaktion Hans-Georg Nielsen (ansvh) Poul Henrik Madelung Casper Christensen, Adam Pade Annoncer Forlaget Coronet A/S Traverbanevej København Ø T F M glas@forlaget-coronet.dk ISSN Tryk Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S Næste udgave Primo september 2008 Redaktionen slutter 15. august GLAS udsendes fire gange om året til medlemmerne af Glarmesterlauget i Danmark og disses medarbejdere samt til fagets samarbejdspartnere blandt leverandører, rådgivere og teknikere. Abonnement Kr. 200,- ex. moms Festtalerne om bøvlet Hvornår har du sidst hørt en politiker sige, at han vil gøre noget ved bureaukratiet? Ikke sandt, det har du hørt så mange gange, at du ikke kan huske, hvornår det senest var. For nogle år siden var det især håndværket og den øvrige private sektor, som brokkede sig over det unødvendige bøvl. Det positive er nu, at de folk og de er jo mange som er sat til at forvalte reglerne i stigende grad er begyndt at brokke sig over uforståelige, forhastede og arbejdshæmmende regler. Politikerne er klar over, at folk er begyndt at knurre, så derfor bruger de selv ordet bøvl og lover at gøre noget ved sagen. Problemet er, at trods de mange festtaler, så sker der ikke noget som helst. Blandt årsagerne er et ønske om millimeterretfærdighed fra borgernes side og dermed fra politikerne. Dette parret med en dyb mistillid fra politikeres og centralforvaltningens side over for såvel den øvrige forvaltning som borgerne. Desuden fremmer medierne, især TV, en grotesk drøm om, at vi kan skabe det problemfri samfund. Blot vi strammer, evaluerer og detailregulerer endnu mere og for nogle år siden troede vi, at øget anvendelse af EDB ville aflaste os alle. Klar fejlslutning. EDB har kun øget bøvlet og fremmedgørelsen. Konklusionen er, at en løsning ikke kan komme fra politikerne. Det er kun de plagede borgere selv, der kan gøre noget ved sagen. Forbliver vi passive, så fortsætter vi blot nogle år, indtil systemet bryder sammen af sig selv. Et rensende kaos, måske men ganske uberegneligt. Den mere modne løsning er at gøre det klart for politikerne, at vi alle er voksne, positive og ansvarsbevidste mennesker, som er indstillede på at acceptere en vis risiko for fejl og uretfærdighed i dagligdagen i bytte for mere frihed. Hvad med en manifestation, et håndværkeroptog som tidligere. Det kunne nemt tænkes, at mange fra den offentlige sektor denne gang vil slutte op. Hans-Georg Nielsen Direktør

4 AKTUELT Kort leveringstid på Succes for vinduer af kernetræ Inwido Denmark har omlagt sin produktion af fyrretræs- og træ/ aluvinduer til produkter af fingersamlet og næsten knastfrit kernetræ. Virksomheden har siden introduktion oplevet en stigende interesse især fra kunder, der er utilfredse med harpiksudtræk og gule pletter på nye vinduer. Under produktionen stilles krav til kerneandel, knastafstand, årringe og på udvalget af de træer, der indgår i produktionen. Ny teknisk konsulent Niels H. Brix startede den 1. april som teknisk konsulent hos Glarmesterlauget i Danmark. Niels har tidligere beskæf- tiget sig med projekteringsopgaver hos arkitektfirmaet Mangor og Nagel, og han er uddannet bygningskonstruktør. Energi E2 Glas- og beslagløsninger til Glarmestre 3 lags lamineret glas til gangbroer samt værn i 2 lags hærdet lamineret glas. w w w. d s g i n d u s t r i. d k DSG Industri AS Langkær 6 DK-6100 Haderslev T: F: dsg@dsgindustri.dk dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerhedsglas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas dansk sikkerheds-glas Glas kan beregnes via nettet Pilkington SPECTRUM, Windowsbaseret program til beregning af glasdata, er blevet et vigtigt værktøj, der gør det muligt for kunder, arkitekter og rådgivere at beregne data for en lang række glasprodukter og glaskombinationer uden at konstruere og måle dem. Det indeholder de populære og velkendte funktioner fra den version, der kan downloades, men også mange ekstra fordele og muligheder. Da alle brugere arbejder med samme version af programmet, er der ikke længere risiko for at anvende en forældet version, og databasen opdateres regelmæssigt. Programmet kan dog stadig downloades. Databasen er blevet udvidet med flere produkter, så som det nye Suncool Brilliant 40/22. Der er desuden tilført et større udvalg af Pilkington Optilam og bearbejdede produktversioner. Alle data, der er relevante for CE-mærkningen, er opdateret iht Byggevaredirektivet og tilhørende standarder. Se og prøv Pilkington On-line på Man har i flere år kunnet downloade en version af programmet, der opdateres med regelmæssige mellemrum, fra Pilkingtons hjemmeside. Denne mulighed vil forsat være tilgængelig. 4 GLAS

5 AKTUELT INDHOLD Glasfakta Sæson for termisk brud 10 Termisk brud opstår, når temperaturforskellen mellem forskellige dele af ruden overstiger en vis kritisk grænse. Denne grænse afhænger af glastypen. Der er følgende vejledende værdier: Trådglas, valset glas og lamineret glas C Floatglas C Varmeforstærket glas C Hærdet glas C 06 Siddeovenlys i Herning Når glas skal skiftes 14 Olympiske farver i idrættens højborg Termisk brud giver et meget karakteristisk brudbillede. Brudlinien udgår fra glaskanten, således at den danner en ret vinkel med både glaskant og glasflade. Glasstec TEKNIK Ny viden om glassets struktur 18 TEKNIK Vinduesplaceringer i passivhuse Ikke så enkelt 26 TEKNIK Klimatruslen: Glasbranchen kan gøre mere FORÅR Den største europæiske messe inden for glasområdet, Glasstec, afholdes oktober 2008 i Düsseldorf. Messen er opdelt i forskellige emneområder: Glasproduktion, glasforarbejdning, glasprodukter, værktøj, måling og test, ingeniørarbejde og forskning og læring. Se mere på www. glasstec.de FORSIDEN: Lerchenborg Slot gemmer på et prægtigt stykke kulturhistorie i form af kulørte ruder med dyre-, jagt- og familiemotiver. Læs historien side 22 (foto: Klaus Holsting). Du kan leje løftemaskinen Glasboy hos glarmesterfirmaet Børge Christiansen A/S og opleve alle fordelene på egen krop: GLAS 5

6 GLARMESTERI Sollyset gennem de farvede og mønstrede ovenlysvinduer giver en helt unik belysning i et ellers gråt transitområde. Olympiske farver i idrættens højborg Af Casper Christensen Kunstner Ruth Campau har ved hjælp af lys og farver forvandlet foyer og lounge i Idrættens Hus til en massiv påvirkning af farver på et ellers gråt sted. 6 GLAS

7 GLARMESTERI FOTO: RUTH CAMPAU Oftere og oftere oplever vi, at glaskunst bliver integreret i bygninger både som en del af enten facade eller tag og som en del af udsmykningen i selve bygningen. En kunstner, der gentagne gange toner frem i forbindelse med glaskunst i byggeriet, er Ruth Campau. Hendes mest kendte udsmykning til dato er det prisbelønnede Nordlyset i København, hvor silketrykt glas er blevet brugt som altanadskillelser. Lige som ved Nordlyset har Ruth Campau i Idrættens Hus i Brøndby leget med lys og glas ved hjælp af folie og silketryk på glas. Hele processen begyndte, da arkitekt Claus Francke kontaktede Ruth Campau. Receptionsområdet i Idrættens Hus skulle opdateres, og ønsket var, at der skulle flere farver i rummet, der er beliggende på Brøndby stadion, og som ellers er domineret af gråt beton. Danmarks Idræts Forbund, der har til huse i Idrættens Hus, er i Danmark ansvarlig for både elite- og breddeidræt samt national olympisk komite. Logoet for DIF er da også de olympiske ringe ovenover Dannebrog. Valgte de olympiske farver Det faldt derfor kunstneren naturligt at vælge farver i projektet efter de olympiske farver: Rød, gul, grøn, blå og sort.»mit udgangspunkt var de olympiske farver, som jeg med kunstnerisk frihed har holdt mig til,«siger Ruth Campau. Udsmykningen er sket ved at beklæde glassene i udvalgte ovenlysvinduer med enten farvet folie eller med silketryk og folie. Det silketrykte mønster er et penselstrøg af Ruth Campau hvilket er ganske kendetegnende for kunstneren. De farvede ovenlysvinduer er både lodret og skråt monterede. Når solen rammer de omtalte vinduer, medfører dette, at farvede felter spredes ud over både gulv og betonsøjler i transitområdet.»effekten er helt vild,«beretter kunstneren. Skaber usædvanligt liv Felterne medfører et helt usædvanligt liv i et rum, der ellers er domineret af beton. Effekten er så overraskende, at undertegnede som tilskuer forbavses og glæder sig over, at der findes personer, der har en kreativitet, der formår at skabe farve og glæde på steder, hvor middelmådighedens farve truer med at tage overhånd. Det benyttede glas er fremstillet af Bo-glas A/S i Brønderslev, der tidligere har samarbejdet med Ruth Campau om adskillige projekter med kunst og glas. Et samarbejde Ruth Campau roser med ord som høj kvalitet og fleksibilitet. Ved fremstillingen af glassene er der benyttet en kombination af forskellige behandlinger af glasset: Silketryk, hærdning og laminering. I arbejdsprocessen benyttes 6 mm. glas, der efter kantforarbejdning og rengøring påføres motivet ved hjælp af serigrafisk tryk og ved brug af keramisk farve. Glasset hærdes herefter ved op- Når solen rammer vinduerne, spredes farvefelter ud over gulv og betonsøjler i transitområdet GLAS 7

8 GLARMESTERI... Glasset hærdes herefter ved opvarmning til 640 C, hvorved den keramiske farve samtidig bliver brændt ind i glasset. varmning til 640 C, hvorved den keramiske farve samtidig bliver brændt ind i glasset. Sidste del af processen er, at glasset ved hjælp af en farvet folie lamineres sammen med yderligere et 6 mm glas. Det nu 12 mm tykke glas monteres herefter som den ene halvdel i en termorude. Vanskeligst var silketryksfarverne Per Sørensen fra Bo-glas beretter:»det største problem var at finde den ønskede nuance på silketryksfarverne. Vi lavede en række farveprøver for hver olympisk farve, hvorefter vi i samråd med Ruth Campau fandt de helt korrekte farver med den rigtige intensitet.«motivet til silketrykket leveres som en Adobe Illustrator fil.»vi er stadig begrænset af, at farven er lidt grovkornet, så eventuelle detaljer ikke står helt skarpt, men ellers kan vi ved hjælp af silketryk påtrykke stort set ethvert motiv på glas i størrelser op til 1,5 x 3 meter.«siger Per Sørensen. Ud over det udførte lys i foyeren fik Ruth Campau også frie hænder til at arbejde med farver og lys på en hel væg i loungerummet. Rummet er for nylig blevet udbygget ved at inddrage en del af den udvendige gård, hvorved der i rummet er kommet en smal skakt med ovenlys langs hele væggen. For at bibeholde sammenhængen med foyeren valgte kunstneren at bibeholde farvevalget og de vandrette formater med de vandrette penselstrøg. Hænger på væggen Konstruktionen hænger på væggen og er opbygget af et skelet af jern, hvorpå der er monteret bemalede plexiglas. Konstruktionen er udført i to lag. I dele af konstruktionen er der monteret plexiglas i både yderste og inderste lag. Kunstneren har her malet direkte på glassene, men beholdt de karakteristiske streger. Inderste lag glas er monteret ca. 10 cm fra væggen. På bagsiden af jernkonstruktionen er der monteret katodelys. Dette har den effekt, at lyset om dagen fra ovenlyset falder ned mellem glaslagene, mens katodelyset om aftenen oplyser den bagvedliggende hvide væg, der dermed oplyser kunstværket bagfra. Dette medfører, at farvespillet i kunstvæggen ændrer sig afhængigt af belysningen. Om aftenen ved den kunstige belysning træder kunstvæggen for alvor ud af skyggen som en dominerende del af lounge rummet, der smukt oplyser væggen. For yderligere inspiration om kunst integreret i byggerier, se 8 GLAS

9 GLARMESTERI Kunstværket i loungen fremtræder forskelligt alt afhængigt af lyset. I dagslys falder lyset ned ovenfra, mens det oplyses bagfra om natten GLAS 9

10 ARKITEKTUR Siddeovenlys i Herning 10 GLAS

11 ARKITEKTUR FOTO: GLARMESTER KRISTIAN RASMUSSEN En parkeringskælder i gråt beton, med kunstigt lys og kølig, dårlig luft er ikke noget rum, som man søger ophold i længere end nødvendigt. En mørk plads ved en banegård er heller ikke det færdelsområde, som er mest eftertragtet. Ved etableringen af en ny parkeringskælder ved Herning Banegårdscenter er der etableret et stort ovenlys med en diameter på 4,52 meter. Det store ovenlys giver meget naturligt lys, som præger kælderen i en mere venlig retning og giver godt lys, som øger oversigtsforholdene for cyklister og bilister, som skal ad de to op- og nedkørselsramper, der er til kælderen. Herudover er ovenlyset udstyret med fiberlys i glassets kant, så pladsen i de mørke timer bliver oplyst fra den store runde cirkel, som siddeovenlyset er. På overfladen er ovenlyset lavet til en stor rund bænk, som kan benyttes af forbipasserende og beboere i området. Bænkens overflade hælder 5 grader, så vandet bliver ledt af. Glasset i ovenlyset er 41 mm lamineret glas med satineret overflade fra Interpane i Tyskland. Glasset kan holde til et tryk på 5 kn og en belastning på 500 kg pr. m2, hvilket er nødvendigt for de eventuelle belastninger, som personfærdsel på glasset kan forårsage. Jørgen Mulvad fra Glarmester Kristian Rasmussen i Herning, som har stået for glasarbejdet, fortæller, at montagen er sket i en jernramme med 4 x 20 mm sort neopren, og efterfølgende er der fuget mellem glassene med klar silikone. Idéen er udviklet hos Landskabsarkitekt Preben Skaarup i Århus, mens Glarmester Kristian Rasmussen har været underentreprenør hos C. C. Contractors A/S i Herning sammen med Smed Jensen fra Herning og Viborg Lysleder. Oprindelig var det planen at lave nogle riste ned til parkeringskælderen, men det må siges, at etableringen af ovenlys med indbygget lys og siddefunktion både er flottere og giver flere funktioner. Af Poul Henrik Madelung Et markant ovenlys på det nærmeste udført som en skulptur gør passagen op og ned ad et parkeringsanlæg under Herning banegård til både en sikrere og en mere æstetisk oplevelse. FOTO: VIBORG LYSLEDER GLAS 11

12 TEKNIK Ny viden om glassets struktur Vi har i det første nummer af GLAS, nemlig 2005/1, omtalt glassets grundlæggende struktur. Som det fremgik af disse artikler, strides videnskaben stadig om, hvorvidt materialet glas er en frosset viskos væske eller et fast materiale. Der er dog enighed om, at det særegne ved glas er, at dets molekylære og atomare struktur ikke som ved andre faste stoffer, for eksempel metaller, er velordnet. PROBLEMER FOR VIDENSKABEN Dette skaber en del problemer for videnskaben. Det har således indtil nu være yderst vanskeligt at studere glassets struktur med mikroskop. AF HANS-GEORG NIELSEN Danske og engelske forskere har konstrueret et højt opløsende mikroskop, der vil kunne studere hemmelighederne bag glassets sammensætning på nanoplan. Den gode nyhed er, at det nu er lykkedes for engelske og danske forskere (fra Aarhus Universitet) at konstruere et højt opløsende mikroskop og dermed finde en metode til at studere glassede materialers hemmeligheder på nanoplan. RODEHOVEDER Og hvad sker der så? Jo, det viser sig, at glassets underlige molekyler ikke er helt så store rodehoveder og så ustrukturerede, som hidtil antaget. Der er mønstre i glassets ellers tilfældige og kaotiske struktur. Forskerne har indtil nu identificeret tre strukturer, der udgør byggestenene i glas. En femkantet ring, en sekskantet ring og en zig-zag streng. FUNDAMENTALE LEGOKLODSER Centerleder ved Aarhus Universitet, professor Flemming Besenbacher, siger det således:»vi har vist, at man kan forstå den uordnede struktur ud fra nogle ganske få og fundamentale molekylære legoklodser. De systematiske studier af disse, samt den måde, hvorpå de er sat sammen, muliggør en enorm simplificering af den teoretiske tilgang 12 GLAS

13 TEKNIK til og forståelse af uordnede materialer som for eksempel glas.«til GAVN FOR PRAKTISK FORSKNING Og hvad så? kunne man fristes til at spørge. Jo, forskerne vurderer, at den nye viden kan gavne arbejdet med en række syntetiske stoffer med samme struktur som glas, for eksempel plast, flamingo og skumgummi. Som læsere af vore tidligere artikler i GLAS vil vide, så var årsagen til, at det ganske hårde, tunge og skarpe materiale glas, i modsætning til blandt andet metal, er gennemsigtigt, netop på grund af den uordnede struktur. ENDNU UBESVAREDE SPØRGSMÅL GLAS har spurgt professor Besenbacher, om hans forskning har givet ny viden om dette spændende spørgsmål, samt om hvad den nye viden betyder for hovedpersonen, glasset. Svaret er, at der endnu er meget at se til, før vi kan få et konkret svar. For så vidt angår glassets fantastiske gennemsigtighed, ja så må vi også her vente i spænding på et uddybende svar. FOTO: INANO, ÅRHUS UNIVERSITET Figur1 På billederne til venstre og højre ovenfor ses to ultrahøjopløste billeder af den tynde molekylære film, som måler hhv. 30 x 30 nanometer og 10 x 10 nanometer. På begge billeder ses de enkelte molekyler som små lysende pletter. Billedet til venstre er et oversigtsbillede af filmen, der tydeligt viser den overordnede uordnede struktur af filmen, som er typisk for strukturen i glas. Billedet til højre er et zoom-in, og den præcise position og orientering af de enkelte molekyler er angivet med små stregtegninger ovenpå de lysende pletter. Til trods for den ellers tilfældige og kaotiske struktur af den molekylære glasfilm er det lykkedes de århusianske forskere at identificere tre velordnede strukturer, som tilsammen udgør byggestenene i netværket. Tre af disse er angivet i figuren til højre: 1) En femkantet ring. 2) En sekskantet ring. 3) En zig-zag-streng. Med denne nye information om, hvorledes de enkelte byggesten sidder i forhold til hinanden, er den mikroskopiske beskrivelse af glas blevet forbedret betydeligt. Da en lang række stoffer er opbygget på samme uordnede måde som glas, er der derfor en lang række potentielle højteknologiske områder, som på længere sigt kan drage nytte af de nye forskningsresultater. Figur 2 På billedet til venstre ses et ultrahøjopløst 3D billede af den tynde molekylære film. Figuren er farvelagt således, at guldoverfladen ses som den blå baggrund, og de enkelte cytosinmolekyler tydeligt fremtræder som små lysende gul-orange kugler. Den overordnede struktur ser uordnet og tilfældig ud, men efter nærmere studier har de århusianske forskere identificeret tre velordnede grundlæggende strukturer, som tilsammen udgør byggestenene i netværket GLAS 13

14 TEKNIK Preben Mogensen med et stykke farvet, blæst glas fra Saint Just. Et eksempel på, hvad der er af muligheder inden for genren. Glasset bruges til dekoration. Når glas udskiftes AF CASPER CHRISTENSEN Der mangler viden om udskiftning af glas under restaureringsopgaver. Tegnestue tager sagen i sin egen hånd og arrangerer kursusrække. En ganske betydelig, men ofte overset opgave for både håndværkere og arkitekter er restaureringsopgaver, der inkluderer udskiftning af glas. I nyere bygninger er problemet ikke så stort. Skal en termorude udskiftes, er der som hovedregel tidligere benyttet floatglas. Da alle nye termoruder også benytter floatglas, udskiftes ruden automatisk til samme produkt. Skiftes en rude i en gammel bygning, er der behov for at være opmærksom. Udskiftes en gammel rude med et stykke floatglas, vil dette forstyrre hele bygningens udtryk. Glas fremstillet efter gamle metoder bryder og spejler lyset på en helt anden måde end moderne floatglas. Udskiftes glas ikke med samme produkt, vil det springe lige så meget i øjnene, som hvis man forsøger at pletmale en facade med en maling, der kun næsten matcher. Har ikke samme fokus Restaureringsarbejde har ikke længere samme fokus på ar- 14 GLAS

15 TEKNIK Blæst glas Der findes to forskellige fremstillingsmetoder for håndblæst glas. Den første metode er cylindermetoden. Smeltet glas fanges op på en blæsepibe, og ved gentagne gange at blæse, forme og genopvarme glasset ender man med et cylinderformet glas. Cylinderen skæres herefter op på langs og lægges ind i en udretningsovn. Varmen får herefter glasset til at folde sig ud i plane glasstykker. Måneformet glas eller kroneglas, som det også kaldes fremstilles ved, at smeltet glas fanges op på en blæsepibe. Ved at opvarme, puste og derefter rotere glasklumpen formes en boble. Boblen monteres herefter for enden af en stang. Boblen opvarmes igen og igen og roteres herefter så hurtigt, at centrifugalkraften bevirker, at glasset slynges ud og danner en plan cirkulær skive. Typisk kan blæst glas fås i maximalstørrelsen 110 x 90 cm. Støbt glas Smeltet glasmasse hældes ud på et støbebord med kanter, der bestemmer glastykkelsen. En varm valse glatter den varme masse ud, så glasset får en nogenlunde ensartet tykkelse. Efter afkøling slibes og poleres glasset. Skræddersyede glasløsninger til badeværelset Pilkington Duschglas Brusedøre Brusevægge Spejle Glashylder Se den nye brochure på NSG Group Flat glass businesses Maskintrukket glas Også kaldet øst-glas, da det nu fortrinsvis produceres i Rusland. Fremstillingsmetoden blev industrialiseret i begyndelsen af nittenhundredtallet. Glasproduktet fremstilles ved i den smeltede glasmasse at nedsænke en bjælke med en spalteformet åbning, hvorigennem glasmassen trænger op og derefter trække glasmassen som et bånd vertikalt i vejret. Tykkelsen af det fremstillede glas afhænger af trækhastigheden. Maskintrukket glas er karakteriseret ved, at glasset har småfejl i sig, der gør, at glasset får smukke optiske forvrængninger. Floatglas Betegnes også som moderne glas og fremstilles ved, at glasblandingen flyder oven på et bad af smeltet tin. Dette medfører, at glasset får meget få fejl og en helt ensartet tykkelse. Fremstillingen af floatglas blev opfundet af glasleverandøren Pilkington i 1959.!" # $% & '() ** ++, $ GLAS 15

16 TEKNIK kitektuddannelsen. Erik Møller Arkitekter har derfor taget konsekvensen af dette og egenhændigt arrangeret 22 eftermiddagsforedrag én gang om ugen fra november til juli. Møderne er fortrinsvis beregnet for de omkring 30 arkitekter hos Erik Møller, der arbejder med restaurering, men også andre inter esserede er velkomne. Temaerne for møderne omhandler alt fra historiske konstruktioner, facader eller stukarbejde, til møder hos dygtige håndværkere, der beretter om deres håndværk i forbindelse med restaureringsarbejde. Ifølge Ole Drachmann, medejer af Erik De godt 20 tilhørere bestod af arkitekter samt samarbejdspartnere til Erik Møllers Arkitekter. Møllers Arkitekter, planlægges der allerede nu at afholde en ny møderække efter sommerferien. Gennemgang af flere glastyper Torsdag den 24. januar blev mødet holdt hos glarmester Erik Møllers Eftf, København, hvor 4. generations glarmester Preben Mogensen holdt foredrag om glas og restaurering for de godt 20 tilhørere. Preben Mogensen begyndte foredraget med at berette om glassets historie og sammensætning for derefter at fokusere på de forskellige glastyper, fremstillingsmetoder og brug i bygninger. Igen og igen slog glarmesteren til lyd for, at der benyttes de rigtige typer glas ved reparations- eller restaureringsarbejder. Ud over dette blev der vist en Preben Mogensen demonstrerede brugen af en kitlampe. Lampen bruges til at opvarme og dermed blødgøre gammelt kit. Herefter kan glarmesteren fjerne kitten uden de helt store vanskeligheder og samtidig undgå at ødelægge glasset. Fremgangsmåden benyttes specielt ved gammelt, bevaringsværdigt glas for, at så få ruder som muligt skal gå i stykker. 16 GLAS

17 TEKNIK Glasforsikring med stærk dækning film om fremstilling af cylinderglas, fremvist mange forskellige typer af glas og vist demonstrationer på glasarbejde. GLAS LØBER IKKE»Det har betydet meget for vores viden, det vi selv har lært om glas af Preben Mogensen, og naturligvis har vi et ønske om, at de, der kommer efter os, får den samme viden,«udtaler Ole Drach mann som kommentar til mødet hos glarmesteren. Preben Mogensen afsluttede sit foredrag med at aflive rygtet om, at glas løber, så det med tiden bliver tykkere nederst.»grunden til, at glas kan være lidt tykkere nederst er, at ved fremstilling af blæst måneglas, vil man ende med en cirkelformet glasskive, der er tykkest i centrum og tyndest yderst.«det er stadig muligt at skaffe glas fremstillet efter de gamle metoder, omend prisen for dette er lidt højere end for floatglas. Tekimex International ApS info@tekimex.dk Baldersbuen Hedehusene tlf.: fax: Glastransport Glaslager Bilinventar Glas håndteres bedst af fagfolk også når det skal forsikres Forsikring af glas, sanitet, lysskilte, spejle, og keramiske/induktions kogeplader i erhvervs- og boligejendomme. Få et uforpligtende tilbud DANSK GLASFORSIKRING A/S Telefon danskglasforsikring.dk GLAS 17

18 TEKNIK Vinduesplaceringer i passivhuse ikke så enkelt I Tyskland er der bygget tusinder af passivhuse, som er meget velisolerede, enormt tætte, har store 3-lags ruder i lavenergivinduer orienteret mod syd og har ventilationssystem med varmegenvinding. Passivhuse har en varmeregning på omkring kroner om året. I Danmark er vi først lige for alvor begyndt at interessere os for bygningskonceptet passivhuse. For at få ideen med passivhuset introduceret og markedsført Af Camilla Brunsgård Hvordan kombinerer vi visionen om minimalt energiforbrug med dansk arkitekturtradition? Med andre ord: Kan krav til passivhuse tilpasses dansk smag? I passivhuse med meget velisolerede bygningskonstruktioner får kuldebroer i samlinger og omkring vinduer og døre, det såkaldte linietab, forholdsvis stor betydning for varmetabet. Et vindue placeret i en murstensvæg med en traditionel vinduesfals har et linjetab på omi Danmark skal der udvikles danske passivhuse. Det tyske passivhuskoncept kan ikke anvendes direkte, fordi både de krav, som stilles fra brugeren, og de byggetekniske traditioner, vi har i Danmark, er forskellige fra de tyske. Projektet KOMFORTHUSENE, som er ti forskellige huse tegnet af ti forskellige danske konsortier, bliver nogle af de første certificerede passivhuse efter den tyske standard i Danmark. Husene tager netop højde for danskernes stigende bevidsthed om komfort, kvalitet og æstetik, samtidig med at den danske byggetradition er i centrum. 18 GLAS

19 TEKNIK Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 kring 0,1 W/mK, hvilket er et for stort tab. I et passivhus ønskes der kuldebro-frie løsninger, som har et linjetab mindre end Forslaget Alternativ 1 Alternativ 2 Alternativ 3 Placering 0 mm 115 mm 230 mm 0 mm Isoleret ramme Nej Ja Ja Ja, men indvendig Gennemsnitlig (W/mK) GLAS 19

20 TEKNIK FORSLAGET ALTERNATIV 1 Fra byggeprocessen. Her ses, hvordan formuren er forskudt fra bagmuren i stedet for en traditionel murfalse. ALTERNATIV 2 ALTERNATIV 3 0,01 W/mK. For at så lave værdier kan opnås, vil de sædvanlige metoder til indbygningen af vinduet ændre sig og det vil derfor også få konsekvenser for det arkitektoniske udtryk. Forskellige vinduesplaceringer Regneeksemplerne, der præsenteres i denne artikel, tager udgangspunkt i et af KOMFORT- HUSENE, som er lavet som et traditionelt dansk murstenshus med sadeltag. Derfor er der fokuseret på at placere vinduet yderst i facaden, som der ofte er tradition for i Danmark. På den måde opleves facaden som én plan flade, hvor vinduerne kun artikulerer sig svagt i facaden. Dog er der en markant udtryksmæssig forskel omkring den dybe lysning, som de fleste passivhuse får på grund af den øgede isoleringstykkelse, som er uundgåelig for at opnå de lave U-værdier. I dette eksempel fra KOM- FORTHUSENE er indbygningen af vinduet løst på en anderledes måde, end den man kender fra traditionelle murstenshuse. Ydermuren i KOMFORTHUSET er forskudt i forhold til bagmuren, og vinduet er monteret på indersiden af ydermuren, se forslaget. Dette betyder, at vinduet åbner indad og er placeret i isoleringen for at minimere linjetabet. Samtidig resulterer det i, at det er muligt at dække de ofte meget større og bredere rammer, som er karakteristiske for tyske passivhusvinduer, som er anvendt i dette hus. Udefra ligner huset det traditionelle hus, hvorimod der indvendigt har et væsentligt anderledes udtryk på grund af den dybe lysning og brede eksponerede rammer. Linjetabet for denne løsning er på 0,02, hvilket ligger lidt højere end det foretrukne i et passivhus. I mange tyske passivhuse trækker man vinduet længere tilbage i facaden og lader vinduet åbne indad. Begge dele er der mere tradition for i Tyskland generelt, men det giver også mulighed for at lade isoleringen gå ind over rammen og derved forbedre linjetabet. Dette giver imidlertid et andet arkitektonisk udtryk for bygningen, som bevæger sig væk fra det traditionelle danske udtryk, se Alternativ 1 og 2. Ved at trække vinduerne længere tilbage i facaden artikuleres væggen, og den udtrykkes mere som en masse, hvori der er udgravet huller til vinduerne. Jo længere 20 GLAS