OCD. tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen. Leder. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland

Transkript

1 NYHEDSBREV Nr. 2 Juli 2007 DE9 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej Risskov Århus Universitetshospital, Risskov Bygning 23 stuen th. info@de9.dk

2 Leder Af Jeannette Cold, formand for DE9 DE9 s første nyhedsbrev udkom i september Vi stod overfor en strukturændring den 1. jan Vi var i DE9 bekymrede for, hvad den ville medføre af organisatorisk og økonomisk art for brugerne, deres netværk, de pårørende og for de ansatte. Men vi havde også forventninger om, at Region Midt s ansvar for psykiatrien og de 19 nye kommuners ansvar for socialpsykiatrien, og de dermed forbundne opgaver, ville blive løftet til et mere sammenhængende niveau. Det afventer vi. Der er nu gået ca. 10 mdr. Og hvilke måneder! DE9 har været indbudt til flere konferencer og møder i Region Midt og i en række større kommuner. De pårørendes opgave på disse konferencer og møder er at gøre de pårørende synlige. Undersøgelser viser, at patienterne klarer sig bedst, hvis de både får medicin, samtale og deres netværk bliver inddraget. Selv om der gøres en stor indsats mht. at drage de pårørende ind i samarbejdet, er der et godt stykke vej endnu. I DE9 hører vi fra Psykiatrien og Kommunerne, at der er tilfredshed med kun at skulle sende en indbydelse ud til os. Herefter finder vi selv ud af, hvem der har interesse for emnet og har tid til at deltage. Der ligger et stort og givende frivilligt koordinationsarbejde på tværs af foreningerne. I artiklen Hvem er DE9, hvad står vi for og hvor er vi? står der, at DE9 arbejder for en ny struktur. DE9 s mål er at have decentrale bestyrelser i Distrikt Øst, Distrikt Vest og Distrikt Syd, samt en bestyrelse for Børne- og ungdomspsykiatrien der dækker hele regionen. Siden det første nummer af bladet udkom, har DE9 i samarbejde med SIND s Pårørenderådgivning fået en ugentlig rådgivning i Randers. I Silkeborg er en DE9 rådgivning også på vej (se side 25). DE9 har startet et mindre projekt i Odder Kommune for brugere og pårørende (se side 24). Tre af DE9 s pårørendeforeninger har artikler med om deres arbejde: DE9 nu med Autisme, Behandlingsmuligheder for Spiseforstyrrede i Region Midtjylland og Landet rundt med oversete lidelser. Sidstnævnte dækker OCD-foreningen, Angstforeningen og Depressionsforeningen. Disse ikke psykotiske lidelser har i den grad været oversete i den traditionelle Psykiatri. En række møder om den ny psykiatriplan i region Midt har vi i vente. Pårørendepolitikkerne fra de gamle amter skal koordineres. Vort ønske er, at de bliver konkrete og ikke kun gode intentioner. Vi opfordrer hermed læsere af nyhedsbrevet til at henvende sig til os, hvis I vil være med til at styrke DE9s pårørendearbejde. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland OCD Landsforeningen mod Huntingtons Chorea tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen 2 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007

3 INDLÆG FORENINGSSIDER Hvem er DE9,hvad står vi for og hvor er vi? Støttegrupper for børn og unge med psykisk syge forældre! Kunne du tænke dig at blive frivillig rådgiver? DE9 s tilbud til pårørende til psykisk syge DE9 nu med autisme Landet rundt med oversete lidelser Håndbog for psykiatribrugere og pårørende Forum teater Seniorgruppen i DE9 DE9 udvider! Støtteforeningen for sindslidende i randersregionen SIND s Pårørenderådgivning region midtjylland 33 adhd-foreningen århus 34 landsforeningen autisme kredsforeningen århus 35 ocd-foreningen landsforeningen mod huntingtons chorea Ps landsforening pårørende til spiseforstyrrede alzheimer- foreningen og depressions- foreningen SIND's Pårørenderådgivning Idé kata log Aktiviteter til brug i børnegrupper for børn med psykisk syge forældre 26 Behandlingsmuligheder for spiseforstyrrede PROREMUS er en realitet! Nyt Idékatalog Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: Redaktion: Layout: Tryk : Jeannette Cold, Morten Lind Pedersen og Mie Boel Villadsen Hornslet Bogtrykkeri Mira Andersen og Morten Lind Pedersen 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 3

4 Hvem er DE9, hvad står vi for og hvor er vi? DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland. DE9 er baseret på en fælles erkendelse af, at man kan opnå mere, hvis man arbejder sammen, end hvis man arbejder hver for sig for slet ikke at tale om, hvis man modarbejder hinanden. DE9 s formål er at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk syge. Dette gøres bl.a. ved at fremme rådgivning, støtte og krisehjælp til pårørende, at oplyse om og synliggøre de særlige behov for hjælp, som pårørende til psykisk syge har samt ved at formulere social og sundhedspolitiske synspunkter på områder med relevans for pårørende til psykisk syge. foreninger, der har været med i samarbejdet, men som pt. ikke er aktive. Tværgående foreninger SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Støtteforeningen for sindslidende i Randers-regionen Det for at blive medlem, men som af formelle eller principielle grunde ikke kan optages (fx. fordi deres egne vedtægter udelukker medlemsskab). Organisationer, der pt. ikke er aktive i DE9: DepressionsForeningen er DE9 s formål at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk syge. Dette gøres bl.a. ved at fremme rådgivning, støtte og krisehjælp til pårørende samt ved at formulere social- og sundhedspolitiske Medlemmer Som medlemmer optages foreninger for pårørende til psykisk syge i Region Midtjylland. Det kan være egentlige pårørendeforeninger, eller det kan være pårørendegrupper i patientforeninger/blandede foreninger. Interesserede foreninger kan henvende sig til DE9 med anmodning om optagelse. Hvis der i regionen er flere lokale foreninger/grupper inden for samme landsforening, optages disse foreninger/grupper under ét som medlem. Medlemsforeningerne Der er i øjeblikket 7 aktive medlemsforeninger i DE9. Herudover er der 2 synspunkter. Diagnose-relaterede organisationer ADHD-foreningen Landsforeningen Autisme Landsforeningen mod Huntingtons Chorea OCD-foreningen PS LANDSFORENING PÅRØREN- DE TIL SPISEFORSTYRREDE Associcieret medlem Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Som associerede medlemmer optages foreninger, der opfylder betingelserne Alzheimerforeningen Hvad står DE9 for? DE9 s principprogram hedder Et helt liv for alle mennesker. Heri fastsættes DE9 s vision, mission, mål og strategier. Se principprogrammet på vores hjemmeside DE9 s vision Det er DE9 s vision, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme til at gælde for psykisk syge og deres 4 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007

5 INDLÆG DE9 s vision er, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme til at gælde for pårørende, så vi alle bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. DE9 s mission Det er DE9 s mission, at arbejde for det hele liv for psykisk syge og deres pårørende. Vi vil forstås og mødes både på det fysiske, det psykiske, det sociale og det sjælelige plan. Respekt for brugerne DE9 arbejder for størst mulig inddragelse af de pårørende bl.a. fordi vi tror på, at det er brugernes ønske og i brugernes interesse. Inddragelse af de pårørende skal naturligvis altid ske under respekt af brugerens rettigheder og integritet. DE9 s mål de 9 principper DE9 vil arbejde for inddragelse af de pårørende DE9 vil arbejde for obligatoriske behandlings-/handleplaner for alle psykiatriske patienter/brugere DE9 vil arbejde for støtte og rådgivning til børn og unge under 18 år, der har en sindslidende forældre eller søskende DE9 vil arbejde for støtte, rådgivning og psykoedukation til unge over 18 år, voksen- og seniorpårørende DE9 vil arbejde for bedre koordinering af den professionelle indsats ved akut-teams, indlæggelse, udskrivning eller flytning DE9 vil arbejde for øget kendskab psykisk syge og deres pårørende, så vi alle bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom DE9 vil arbejde for intensivering af aktivitetstilbuddene til psykisk syge uanset hvilket regi de befinder sig i og uanset hvilken aldersgruppe de tilhører DE9 vil arbejde for at sikre økonomisk støtte til de frivillige pårørendeforeninger, så de faktiske udgifter bliver dækket, og der gives mulighed for nye tiltag DE9 vil arbejde for indsamling, bearbejdning og formidling af relevant viden samt forskning om/i pårørendearbejde Til hvert princip er der en række strategier og konkrete handlingsplaner. Principprogrammet kan hentes på vores hjemmeside DE9 s struktur? DE9 ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse. Repræsentantskabet består af en repræsentant for hver af medlemsforeningerne samt et antal medlemmer valgt af generalforsamlingen. Repræsentantskabet udpeger en formand og vælger en bestyrelse. Bestyrelsen består af 1 6 medlemmer og varetager den daglige ledelse af fællesrådet. Bestyrelsen repræsenterer DE9 udadtil. Der arbejdes pt. på at etablere decentrale bestyrelser i Distrikt Vest (Viborg, Skive, Ikast-Brande, Herning, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig og Struer), Distrikt Syd (Hedensted, Horsens, Odder, Skanderborg og Silkeborg) og Distrikt Øst (Århus, Favrskov, Samsø, Randers, Syddjurs og Norddjurs) samt en bestyrelse for Børne- og ungdomspsykiatrien. Sidstnævnte bestyrelse dækker hele regionen. Den aktuelle sammensætning af repæsentantskab og bestyrelse(r) kan ses på vores hjemmeside Hvor finder man DE9? DE9 er hjemmehørende i Århus, og har aktuelt aktiviteter i Randers og Silkeborg, samt et projekt i Odder kommune. Der arbejdes på at etablere tilbud til pårørende i alle de byer i Region Midtjylland, hvor der er psykiatriske sygehusafdelinger. Det vil foruden Århus, Randers og Silkeborg sige Viborg-Skive, Herning, Holstebro og Horsens. Lokale tilbud vil blive etableret så hurtigt, som vi kan finde ressourcer hertil JULI DE9 NYHEDSBREV 5

6 INDLÆG Støttegrupper for børn og unge med psykisk syge forældre! Af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Forældre, der har en psykisk sygdom elsker deres børn lige så højt som andre forældre elsker deres børn. Psykisk sygdom medfører dog, at den syge forælder i perioder af kortere eller længere varighed ikke har det fornødne overskud til at vise det og give børnene det, børn har behov for. Børn, der har en far eller mor med en psykisk sygdom, kommer ofte til at gå rundt med bekymringer og vanskeligheder, som de ikke får delt med andre. De vidste godt, at jeg havde en psykisk syg forælder derhjemme, men de gjorde ikke noget Så lå hun i sengen det meste af dagen for nedrullede gardiner, og somme tider, når jeg skulle i skole om morgenen, kunne hun sige, at hun nok ikke var der mere, når jeg kom hjem. Det var svært, at tvinge mig selv i skole på disse præmisser, og jeg pjækkede ret tit for at blive hjemme og passe på hende Da psykisk sygdom er tabu for mange mennesker, går der almindeligvis lang tid, inden børnene får delt deres bekymringer og vanskeligheder med andre. Vi ønsker at støtte disse familier. Derfor har vi i SIND s Pårørenderådgivning i Århus særlige tilbud til børn og se. I grupperne bliver der grædt og der unge. Blandt andet tilbyder vi gruppeforløb, hvor børn eller unge, i små stor omsorg for hinanden. bliver grint meget, og børnene viser grupper, kan tale frit om svære følelser, Børnegrupperne mødes en gang om få viden om psykisk sygdom og ikke ugen i et par timer, hvor der ikke kun mindst møde andre børn eller unge, bliver snakket, men også set film, læst der kender til at have en nærtstående historier, tegnet eller lavet andre aktiviteter. Aktiviteterne er med til at gøre med en psykisk sygdom. Vi lægger meget vægt på, at det skal det lettere for børnene at få taget hul være rart og hyggeligt i gruppen. Vi på de problemer, der nager dem. drikker saft og spiser lidt godt brød, og I grupperne tager vi udgangspunkt har det rart, samtidig med at der ofte i konkrete oplevelser fra børnenes er tunge ting på dagsordenen. hverdag. Børnene fortæller om noget, For mange af børnene, er det første de har oplevet, og de andre er hurtige gang, de oplever, at der er andre, der til at komme med gode råd og fortælle har det ligesom dem selv. At ingen om deres egne erfaringer med lignende Vi lægger meget vægt på, at det skal være rart og hyggeligt i gruppen. Vi drikker saft og spiser lidt godt brød, og har det rart, samtidig med at der ofte er tunge ting på dagsordenen. falder ned af stolen af grin, når man situationer. fortæller, at ens mor hører stemmer og Vi underviser børnene og giver dem taler med nogen, som man ikke kan konkret viden om psykiske sygdomme. 6 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007

7 Når de får konkret viden om, hvad psykisk sygdom er, kan de bedre forstå, at hvis mor ikke står op om morgenen, smører en madpakke og sender dem i skole, er det ikke fordi, hun ikke elsker dem. Eller hvis far græder meget er det ikke fordi, barnet har været specielt uartig. Børnene bliver i stand til at genkende symptomer på sygdommen, og lærer at kende forskel på, hvad der er sygdom og hvad der ikke er. Ligesom de lærer at skelne mellem eksempelvis det at være ked af det og at have en depression. Mange børn påtager sig ofte et stort ansvar for både den syge, den raske forælder og mindre søskende; for eksempel kan det være, at teenageren bliver hjemme hver weekend for at passe sin syge forælder, selvom han har lyst til at være sammen med kammeraterne. Eller skolebarnet undlader at tage venner med hjem, når forælderen har det skidt. Så børnene undertrykker i stor udstrækning deres egne behov. Mange børn påtager sig ofte et stort ansvar for både den syge, den raske forælder og mindre søskende; for eksempel kan det være, at teenageren bliver hjemme hver weekend for at passe sin syge forælder, selvom han har lyst til at være sammen med kammeraterne. I grupperne lærer børnene at passe 6 18 år, der har en far, mor søster eller bror, der er har en psykisk sygdom. på sig selv. De lærer at være opmærksomme på deres egne behov og grænser og lærer at sætte grænserne. og der vil altid være to professionelle Vi laver grupper på 6 8 deltagere, Ligesom det er godt for børnene at gruppeledere til stede. få sat ord på deres egne oplevelser, nyder børnene godt af at høre de andres For yderligere oplysninger kan Tilbuddet er anonymt og gratis. erfaringer. SIND s Pårørenderådgivning kontaktes SIND s Pårørenderådgivnings børnegrupper er for børn og unge i alderen der Joan Stæhr, telefon på telefon eller gruppele JULI DE9 NYHEDSBREV 7

8 INDLÆG Kunne du tænke dig at blive frivillig rådgiver? Af Jeannette Cold, styregruppeformand i SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Frivillige pårørende som rådgivere i DE9s åbne rådgivninger i Århus, Randers og Silkeborg Omdrejningspunktet for alle DE9s pårørendeforeninger er rådgivning fra pårørende til andre pårørende. I DE9s åbne rådgivninger kan vi som frivillig rådgiver tilbyde anonymitet, dialog, være lyttende, give nærhed samt finde frem til handlemuligheder her og nu. Udgangspunktet for de frivillige rådgivere er, at de selv er pårørende til en i deres netværk, eks. nær familie, slægt, venner eller arbejdskammerater. Når de frivillige pårørende vil bruge deres tid i de åbne rådgivninger, vil DE9 gerne give noget tilbage i form af kurser, der sigter mod at blive en kompetent frivillig rådgiver. På denne måde bliver de frivillige klædt på til at kunne varetage en rådgivningsfunktion med en klar viden om, hvor og hvornår der skal henvises til de professionelle rådgivere. Som frivillig rådgiver har man et stort ansvar, men vi kan eller skal ikke erstatte de professionelle. Der er brug for begge rådgivningsmuligheder. I psykiatrien og socialpsykiatrien er det patienten/brugeren, der er i centrum. I pårørenderådgivningerne er det de pårørende, der er i centrum. grupper eller som bisidder. Rådgivningen kan finde sted hurtigt og over tid, På længere sigt kan kontakten til den, der søger rådgivning overgå til afhængigt af, hvad der er behov for. et frivilligt arbejde for vedkommende DE9 arbejder på at lave et fælles med personlige udviklingsmuligheder introduktionskursus for rådgivere på eks. som frivillig medarbejder eller tværs af pårørendeforeningerne. rådgiver i den enkelte forening og/eller Eks. på emner der i dag indgår i på tværs af foreningerne. introduktionskurser er: Portræt af Udgangspunktet for de frivillige rådgivere er, at de selv er pårørende til en i deres netværk, eks. nær familie, slægt, venner eller arbejdskammerater. På bagsidens skema i dette nyhedsbrev en pårørende, psykiske sygdomme, kan man se åbningstiderne for rådgivningen i Århus, samt åbningstider i psykiatribrugere og pårørendes ret- kommunikation, den svære samtale, Randers og Silkeborg. tigheder, tavshedspligt, etik, tilbud og henvisningsmuligheder. Endvidere er der oplæg fra forskellige af de sygdomsrelaterede pårørendeforeninger. Kurser til frivillige rådgivere Som frivillige rådgivere skal man Rådgivningen i DE9s åbne rådgivninger i Århus, Randers og Silkeborg gives sig selv. Man skal være opmærksom øve sig i at sætte grænser og passe på personligt eller telefonisk og kan finde på omsorgsgenet især hos de kvindelige rådgivere. Vi skal passe på, sted i form af en individuel samtale, i at 8 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007

9 INDLÆG At blive mødt, hørt og set af andre med respekt for den man er, er vejen til et helt liv. Sammen kan vi mere! vi ikke bliver de hjælpeløse hjælpere, hvor man kun hjælper, for at fylde huller ud hos sig selv. Kurset følges op af obligatorisk supervision med en professionel terapeut. En metode til supervision kunne være Forum teater, som er beskrevet på side 20 her i nyhedsbrevet. Hvem bliver frivillig rådgiver Med ganske få undtagelser er de frivillige rådgivere selv pårørende. De har en personlig interesse i området. I SIND s Pårørenderådgivning har en del unge under uddannelse henvendt sig med henblik på at blive frivillig rådgiver. Det er unge fra sundhedsuddannelser og især psykologi-studerende, som er engageret i området via deres studie og som for en tid prioriterer at blive frivillig rådgiver. Disse unge kan få en udtalelse, som kan være et plus i deres C.V. Også ældre som er blevet pensioneret og som har tid og kræfter bliver frivillig rådgiver. Mellemgruppen, de fuldtidsarbejdende, vil gerne være rådgivere, men har ikke overskud med en familie, hvor en er psykisk syg. De der bliver frivillige rådgivere er ofte: - personer, der har oplevet mangel på støtte og rådgivning selv, og som godt vil gøre en indsats for andre. - personer, der har mod til at indleve sig i en andens situation og være med til at ændre den. - personer, som tør stå frem og bruge sig selv og sin historie med henblik på at flytte egne og andres grænser. Det er ikke en hemmelighed, at det overvejende er kvinder, der henvender sig og bliver frivillige rådgivere. Men den dag kommer vel, hvor der også er mænd, der går ind i frivillig rådgivning. Et skridt i den retning er starten på en mandegruppe i DE9 s regi, som måske rekrutterer mandlige frivillige rådgivere med tiden. DE9 s bud på at være en frivillig pårørende og rådgiver Tid - at have eller tage sige tid til de opgaver der er. Turde - at turde gå uprøvede eller kringlede veje for at blive hørt. Tro på - at det nytter, selv om det ser umuligt ud. Trivsel - at sørge for, at vi kan tilbyde et varmt og rummeligt miljø dels til de frivillige rådgivere og dels til de der søger rådgivning. Tålmodighed - overfor egen rådgivning, overfor det offentlige og private system. Tænke og Tale - rådgive, lave strategier, undervise, argumentere og dokumentere. Tabunedbryder - turde fortælle eller skrive om en del af sin livshistorie som pårørende en øjenåbner for en selv og andre. Træning - at være åben for supervision, kritik og undervisning. Taknemmelighed - for det store frivillige arbejde mange i DE9s pårørendeforeninger udfører sammen. Hvis du ved læsning her har tid og lyst til at blive frivillig rådgiver, bedes du henvende dig til Anne Margrethe Gad Jørgensen på telefon JULI DE9 NYHEDSBREV 9

10 DE9 s tilbud til pårørende til psykisk syge DE9 s tilbud udbydes af de enkelte medlemsforeninger, af flere medlemsforeninger i samarbejde eller af DE9 som sådan. DE9 s tilbud er gratis. Nogle medlemsforeninger forudsætter, at man melder sig ind i foreningen, hvis man vil benytte sig af deres tilbud andre gør ikke. mulighed for at få special-rådgivning fx er der juridisk rådgivning den første mandag i hver måned. Se tidspunkterne på skemaet. Enkelte foreninger tilbyder åben rådgivning fra andre adresser end DE9 s lokaler. Fx. tilbyder SIND s Pårørenderådgivning åben rådgivning i nye lokaler fra 1. september, Nørre Individuel rådgivning v. terapeut/ psykolog Efter behov tilbydes individuel rådgivning ved uddannede terapeuter/ psykologer. Disse tilbud udbydes af de enkelte medlemsforeninger, og der henvises til foreningerne for yderligere oplysning. Telefonrådgivning Medlemsforeningerne tilbyder telefonrådgivning, hvor pårørende kan henvende sig for at få råd, vejledning og/eller krisehjælp. Man kan henvende sig anonymt. Nogle foreninger har særlige telefonrådgivere, andre kan kontaktes ved henvendelse til formanden/bestyrelsesmedlemmer. Alle rådgivere er af foreningerne pålagt tavshedspligt. Nogle telefonrådgivninger har åbent døgnet rundt 365 dage om året, andre kun på bestemte tidspunkter. Nogle foreninger tilbyder akut besøg i hjemmet. Se de enkelte foreningers tilbud andetsteds i dette hæfte eller på vores hjemmeside. Åben rådgivning Der er hver dag åben rådgivning i DE9 s lokaler i Risskov. Her kan man komme ind fra gaden og få rådgivning og krisehjælp. Se skemaet på side 13. I forbindelse med den åbne rådgivning er der på udvalgte tidspunkter DE9 har tilbud om åben rådgivning i Århus, Randers og Silkeborg. I Århus er der åbent hver dag. I Randers og Silkeborg en gang ugentligt. Allé 31, 8000 Århus C, onsdag i lige uger. Det er også her alle unge og voksne grupper har møder. I samme Pårørendegrupper (børn, mødre, hus har SIND - Århus Kredsforening og unge, forældre, søskende, seniorer, Proremus fået lokaler. mænd etc.) Der tilbydes gruppeforløb for pårørende. Randers I Randers tilbyder DE9 åben rådgivning hver mandag i det nye stillede i samme situation, får indsigt i I grupperne mødes man med lige- sundhedscenter, Vestervold 4 (indgang hvordan det er at være pårørende og fra Polititorvet). I åbningstiden kan man arbejder med redskaber til at blive man endvidere henvende sig telefonisk på hvordan man bearbejder problemer bedre til at håndtere situationen (fx. som skyld, skam og tabu). Silkeborg Grupperne sammensættes således, I Silkeborg tilbyder DE9 åben rådgivning. Se side 24. Der er fx grupper for børn af at pårørende i samme situation samles. psy- 10 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007

11 fortsættes på næste side >>> kisk syge (forskellige aldersgrupper), søskende til psykisk syge, mødre til psykisk syge, forældre, seniorer etc. Nogle grupper er åbne for nye deltagere andre er ikke. Grupperne etableres med en tilknyttet professionel psykoterapeut eller psykolog med stor erfaring i pårørendearbejde. En del grupper fortsætter efter det formaliserede forløb som selvhjælpsgrupper. Disse selvhjælpsgrupper kan efter behov trække på de professionelle. Deltagelse i grupperne er gratis. Nogle foreninger forudsætter, at man er medlem af foreningen, hvis man vil deltage i deres grupper. De enkelte foreninger etablerer grupper efter behov og i det omfang, der kan skaffes penge til det. Der henvises til de enkelte foreninger for nærmere oplysninger. Senior-pårørende Nogle foreninger opretter grupper, der er åbne for de øvrige foreningers medlemmer. Fx. har SIND s Pårørenderådgivning i øjeblikket en gruppe for senior-pårørende, der er åben for alle i DE9. Seniorgruppen arbejder bl.a. med nogle af de meget tunge problemstillinger som fx. hvad der skal blive af ens psykisk syge søn/datter/ægtefælle den dag man ikke selv er her længere. Er du interesseret i at vide mere om seniorgruppen, så kontakt SIND s Pårørenderådgivning. Se side 32. Gruppe for mandlige pårørende! DE9 har oprettet en gruppe for mandlige pårørende. Den er åben for alle pårørende uanset hvilken pårørendeforening man er medlem af. Den er også åben for pårørende, der ikke er medlem af en forening. Ser man på deltagerne i pårørendeforeningernes tilbud, skulle man tro, at psykisk syge ikke har mandlige pårørende. Det er naturligvis ikke rigtigt psykisk syge har statistisk set lige så mange mandlige som kvindelige pårørende. Det kan være fædre, brødre, ægtemænd, kærester og sønner. Er du interesseret i mandegruppen, kan du henvende dig til DE9. Bisidderfunktion Mange pårørende har det svært, når de skal mødes med systemet. Måske er man bange for at bryde sammen, nervøs for ikke at få stillet alle de nødvendige spørgsmål eller man føler måske, at de ansatte taler ned til en. I sådanne situationer kan det være en god ide at medtage en bisidder. En bisidder optræder ikke på den pårørendes vegne, men er en støtte og hjælp er to ekstra ører og to ekstra øjne. Medlemsforeningerne tilbyder at stille bisiddere til rådighed. Der er tale om personer med stor erfaring, og de fleste har deltaget i efteruddannelsesforløb for bisiddere. Kontakt medlemsforeningerne. Repræsentation Hvor en bisidder optræder sammen med/ved siden af de pårørende, optræder en repræsentant i stedet for/på vegne af de pårørende. Dette kan fx. være relevant i tilfælde, hvor pårørende ønsker at klage. De fleste medlemsforeninger og DE9 tilbyder at optræde som repræsentant for de pårørende i forbindelse med klagesager og lignende. Ønsker man at klage over behandlingen, vil det være nødvendigt, at brugeren giver fuldmagt (medmindre brugeren er mindreårig). Kontakt medlemsforeningerne/ rådgivningerne hvis der er behov for assistance. Undervisning, foredrag og pårørendeaftener Medlemsforeningerne og DE9 har et stort korps af foredragsholdere og undervisere. Vi har foredragsholdere og undervisere, der kvalificeret vil kunne levere undervisning på alle niveauer fra folkeskolen til universiteterne. Medlemsforeningerne og DE9 arrangerer selv undervisning, foredrag og pårørendeaftener. Herudover deltager vi meget gerne i andres arrangementer med indlæg og foredrag JULI DE9 NYHEDSBREV 11

12 >>> fortsat fra side 11 Vi bidrager til de kompetencegivende uddannelser såvel som til forskellige efter- og videreuddannelsesforløb i og uden for psykiatrien. DE9 har et tæt samarbejde med uddannelsesafdelingen i Psykiatrien i Århus Amt. I fællesskab undervisningsforløb for pårørende. Her står uddannelsesafdelingen for en del af undervisningen og DE9 for en anden del. Kontakt medlemsforeningerne eller DE9 hvis du vil vide mere. Forskning DE9 ønsker at styrke forskningen inden for områder, der er relevante for psykiatribrugere og pårørende. Vi har nedsat et forskningsudvalg, der består af førende forskere inden for områder som psykiatri, psykologi, økonomi, politologi, sociologi og jura. Udvalget rådgiver os og er med til at formidle ideer til forskningsprojekter videre til interesserede forskere og studerende. Udvikling af psykiatrien Som interesseorganisation deltager vi naturligvis i arbejdet med udviklingen af psykiatrien i Danmark. Vi har et veletableret samarbejde med psykiatrien i Region Midtjylland. Vi har herudover et tæt samarbejde med kommunerne i vores geografiske område. DE9 er høringsberettiget i forhold til lovforslag og forslag til ændringer på regions- og kommunalt niveau. Informationsmateriale i samarbejde med PsykInfo Gennem vores tætte samarbejde med PsykInfo kan vi tilbyde relevant og saglig information om stort set ethvert emne af relevans for pårørende til psykisk syge. PsykInfo er garant for, at de informationer vi tilbyder, er up to date og fagligt forsvarlige. I dag kan man finde svar på alting på Internettet, men er de informationer man finder fagligt og pædagogisk forsvarlige? På to punkter har vi fundet, at der manglede relevant informationsmateriale. Her har vi tilvejebragt materialet, der distribueres i samarbejde med PsykInfo. Håndbog for psykiatrtibrugere og pårørende - Kend dine rettigheder Hvis de pårørende skal være aktive medspillere i forhold til systemet og behandlerne, skal rettighederne være kendte og det er de meget ofte ikke. Vi har derfor udgivet en håndbog, der gør det muligt let og hurtigt at finde de relevante oplysninger om rettigheder i psykiatrien. Bogen er skrevet af to pårørende Ellen Margrethe Basse og Knud Kristensen. Ellen Margrethe er juraprofessor og Knud Kristensen er cand. scient. pol. Bogens 1. udgave udkom i december 2004, og i januar 2007 udkom 2. udgave, der er revideret og udvidet, så der tages højde for lovændringerne i forbindelse med strukturreformen. Bogen er på 566 sider. Prisen er kr. 100 incl. moms. Se omtale på side 18. Bogen kan bestilles hos PsykInfo på tlf eller psykinfo@psykiatri.aaa.dk. Kost og psykiatri Det 6. princip i DE9 s principprogram (se side 5) hedder: DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom. Vi har udgivet DVD en Kost og psykiatri om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom. DVD en indeholder et sammenklip 12 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007

13 af to interviews som Rina Ottesen fra Tossekassen har lavet med Jeannette Cold om emnet kost og psykiatri. Jeannette Cold har gennem mange år undervist studerende og sundhedspersonale i kost og psykiatri. Sammen med DVD en distribueres et hæfte med supplerende materiale Åben Rådgivning i DE9 Telefon: eller Hjemmeside: om emnet. Hæftet indeholder desuden oplysninger om hvor der kan findes endnu flere oplysninger om emnet. Det supplerende materiale er udarbejdet af Jeannette Cold. DVD en kan købes hos PsykInfo. Bestilling kan ske på tlf eller psykinfo@psykiatri.aaa.dk. Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag mandag i hver måned Se note nedenfor *s kl mandag i hver måned er der mulighed for juridisk rådgivning kl Rådgivningen varetages oftes af en psykolog eller terapeut. Telefonrådgivning DE9: (på de tidspunkter, der er markeret med orange i skemaet). SIND s Pårørenderådgivning: (mandag-torsdag og fredag 11-14). Åben rådgivning bemærk ny adresse Nørre Allé 31, 8000 Århus C, onsdag kl i alle lige uger. OCD-foreningen: (24 timer). * PS LANDSFORENING - PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYREDE: (24 timer). Hver tirsdag er der mulighed for rådgivning om spiseforstyrelser. Kun telefonrådgivning på tlf.nr Åben rådgivning kun efter aftale, hvor der er en psykolog eller tearapeut tilstede. AHDH-foreningen: Åben rådgivning Randers: Randers Sundhedscenter (Tidl. AF), Vestervold 4, 8900 Randers. Hver mandag kl Sidste mandag i hver måned kl med en psykolog eller terapeut. Tidsbestilling er ikke nødvendig, men kan ske på tlf.nr Åben rådgivning i Silkeborg: Hostrupgade 14, 8600 Silkeborg. Hver onsdag kl Start 1. august. Anden hjælp: Se mere om medlemsforeningerne og deres tilbud på Informationsmateriale: PsykInfo. Se mere på Prisen er kr. 100 incl. moms. Det ledsagende hæfte kan downloades gratis fra vores hjemmeside www. de9.dk. Hvor finder man DE9? DE9 har lokaler Århus Universitetshospital, Risskov. Postadressen er Skovagervej 2, 8240 Risskov. Lokalerne er beliggende i stueetagen i bygning 23 under PsykInfo. Århus Sporvejes linje 6 og 16 kører lige til døren. I Randers har vi åben rådgivning i sundhedscentret, Vestervold 4 (indgang fra Polititorvet. I Silkeborg har vi åben rådgivning, Hostrupgade 14. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås på hjemmesiden www. de9.dk JULI DE9 NYHEDSBREV 13

14 INDLÆG DE9 nu med autisme Af Martin Brynskov, sekretær i Landsforeningen Autisme, Kreds Århus I 2006 besluttede Landsforeningen Autismes Århus-kreds (herefter kaldet Autismeforeningen ) at melde sig ind i DE9. Vi havde fået en invitation flere gange før, men havde sagt pænt nej tak af forskellige grunde. Der er imidlertid flere gode argumenter for at deltage i det fælles arbejde sammen med andre pårørendeorganisationer på det psykiatriske område. Her vil jeg give fire gode argumenter, som lå bag vores beslutning. Flere kan mere For det første er det godt at have venner. Autismeforeningen er på landsplan en temmelig stor forening (4500 medlemmer) og har en temmelig velfungerende organisation. Den årlige nationale autismekongres (SIKON) har op imod 1000 deltagere, både fagfolk og pårørende. Men på trods af sin størrelse kan vi ikke være med alle steder. Autismeforeningen er også med i De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), som er en paraplyorganisation for handicapforeninger. Autismeforeningens landsformand er næstformand i DSI. På samme måde er DE9 en paraplyorganisation på psykiatriområdet. Et mentalt handicap En anden grund til, at Autismeforeningen vil være med i DE9, er, at autisme ikke kun er et handicap. Det er et psykisk handicap. Børn med autisme udredes i det psykiatriske system, og sundhedsfagligt hører autisme til i psykiatrien, og diagnoserne gives i henhold til ICD-10 kategori F ( mentale og adfærdsmæssige forstyrrelser ). På den ene side er det ikke særlig attraktivt at have psykiske problemer det er meget lettere at få hjælp til et handicap. På den anden side må vi erkende, at den skarpe distinktion mellem det somatiske område og de mentale handicaps ikke kan opretholdes meningsfuldt. Autisme er paradoksalt nok et adfærdshandicap, som i meget høj grad er genetisk, dvs. fysiologisk betinget. Op imod 90% af sandsynligheden for, at barn udvikler autisme, kan tilskrives generne. Kun ADHD (det, som tidligere hed DAMP) er lige så arveligt. Som forening er vi derfor nødt til at spille på flere heste rent organisatorisk. Vi kan ikke nøjes med kun at være en handicaporganisation. Dobbeltdiagnoser For det tredje har vi som forening brug for DE9, fordi mange af vores medlemmers børn har dobbeltdiagnoser. Mange har ADHD i tillæg til autisme, og i ungdomsårene og senere ser vi hele rækken af klassiske psykiatriske lidelser optræde med væsentlig overhyppighed hos personer med autisme. Det kan for eksempel være depression eller skizofreni. Som et konkret eksempel kan det være et problem at få behandling for depression, hvis man har Aspergers syndrom. I DE9 kan vi sparre med andre pårørendeforeninger, som har større erfaringer med netop disse dele af det psykiatriske system. På den måde kan vi forbedre behandling for vores egne og sikre os, at den er på niveau med det, som systemet kan tilbyde. Samtidig kan vi tilføre de andre foreninger erfaringer fra de mange og komplicerede sagsforløb, som vores medlemmer ofte gennemgår. Kodeordet er her i høj grad vidensdeling og fælles repræsentation. Med strukturreformen er det blevet umuligt for alle de diagnosespecifikke foreninger at blive repræsenteret i alle råd og forummer. Som en del af DE9 kan vi dele belastningen i de generelle sam- 14 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007

15 På den ene side er det ikke særlig attraktivt at have psykiske problemer det er meget lettere at få hjælp til et handicap. På den anden side må vi erkende, at den skarpe distinktion mellem det somatiske område og de mentale handicaps ikke kan opretholdes meningsfuldt. Martin Brynskov menhænge, samtidig med at vi sidder med, hver gang autisme er på dagsodenen. Det er vigtigt for os som en organisation, der er baseret udelukkende på frivilligt arbejde, at vi kan dele opgaver med andre. Optimistiske og professionelle Som et fjerde og sidste argument for, at vi har meldt os ind i DE9, er den optimisme og professionalisme, vi møder. Selvom DE9 udgøres af frivillige, er der en vilje til at knokle lidt ekstra for, at fællesskabet kan blomstre. Det er lige som med andre fælles ideer, at de ikke driver sig selv. DE9 drives frem af en samling pårørende, som kan se, at det er en god ide at slå kludene sammen. Det kan selvfølgelig let drukne i en uendelig, ineffektiv række af møder. Men i den form, som er kendetegnet for arbejdsformen i DE9, er der en meget fin balance mellem den organisatoriske ekstraudgift ved at være med og så de effektiviseringsgevinster, man opnår ved at være en del af fællesskabet. Autismeforeningen er ikke en af de største bidragsydere til dette fællesskab endnu, men jeg håber og tror, at den form for samarbejde, som er blevet lagt for dagen i DE9, bliver styrket i de kommende år. DE9 er kendt og respekteret af fagfolk og myndigheder som professionelle og seriøse samarbejdspartnere. For Autismeforeningen er det vigtigt med sådanne samarbejdspartnere, som giver en meget direkte og effektiv kanal til politikere og beslutningstage-re. Små nye afdelinger er ved at blive dannet landet over, og det ser ud til, at Autismeforeningen også andre steder end i Århus finder anledning til at involvere sig. Autismeforeningen har lidt for længe forholdt sig lidt for autistisk til sine omgivelser på det psykiatriske område. Indmeldelsen i DE9 er et godt eksempel på, hvordan man kan forny sig og dermed stå bedre rustet til at imødegå de mange udfordringer, vores medlemmer står over for JULI DE9 NYHEDSBREV 15

16 INDLÆG Landet rundt med oversete lidelser OCD-foreningen afholder i år sammen med Angstforeningen og DepressionsForeningen en ambitiøs række af konferencer med politikere og eksperter i de fem regioner under overskriften: Fremtidens behandling af ikke-psykotiske psykiatriske lidelser Af Anette Freund, formand for OCD-foreningen I september afholdt OCD-foreningen en konference på Christiansborg sammen med Angstforeningen og DepressionsForeningen. På utrolig kort tid fik vi i fællesskab stablet en meget spændende konference på benene. Årsagen var, at Folketinget kort tid efter skulle vedtage en ny psykiatriaftale. Vi ville gerne påvirke denne beslutning og i højere grad få sat ikke-psykotiske psykiatriske lidelser på dagsordenen. Efter konferencen blev vi enige om at fortsætte det gode samarbejde. Det er tydeligt, at vi har mange fælles problemstillinger. Vi repræsentere tilsammen en meget stor gruppe mennesker med en del fælles problemer. Alle tre lidelser kaldes ikke-psykotiske lidelser, dvs at det er psykiske lidelser, hvor den ramtes virkelighedsopfattelse ikke bliver påvirket. Alle tre lidelser bliver oversete og der eksisterer ikke tilstrækkelige behandlingskapacitet. Alle tre lidelser kan udvikle sig til at være social invaliderende, hvis de ikke bliver behandlet. Kognitiv adfærdsterapi er den foretrukne behandlingsform, evt. sammen med medicin. Derudover er det tydeligt, at alle tre foreninger får en helt anden tyngde og synlighed udadtil når vi arbejder sammen. Eftersom, at det er regionerne, der har det fremtidige ansvar for psykiatrien, er det oplagt sammen at arrangere tilsvarende konferencer i de fem regioner. Formålet med konferencerne er dels at gøre opmærksom på os selv, men i høj grad også for at høre om hvilke initiativer de forskellige regioner har og vil tage i forhold til at opbygge og udvikle behandlingen af ikke-psykotiske lidelser. I rapporten: Behandlingsgaranti i psykiatrien udfordringer og muligheder, som er udgivet af Danske Regioner, fremgår det, at det er et område som man er opmærksom på er blevet forsømt. Der er i de seneste år fremlagt flere undersøgelser, der peger på at rigtig mange mennesker ikke får behandlet deres psykiske lidelse. Det er hovedsaglig mennesker med ikke-psykotiske lidelser. Her er der både behov for at tilbudene udvikles og udvides. (s. 8). Vi er meget interesseret i at høre om regionernes tanker om ovennævnte problematik. Og på hvilke måder de har tænkt eller vil tænke problematikken ind i en psykiatriplan. Alle konferencer planlægges over sammen skabelon men med forskellige aktører. Første del af konferencen vil være tre foredrag afholdt af tre eksperter indenfor området. Vi har bestræbt os på at finde eksperter, der har deres virke i det pågældende område. Overskrifterne på de tre foredrag: - Præsentation af de tre lidelser og en beskrivelse af adfærdskognitiv behandling. - Vigtigheden af hurtig og korrekt behandling af ikke-psykotiske lidelse. - Bud på organisering af fremtidens behandling, både på kort og lang sigt. I forlængelse af de tre foredrag vil der være en personlig beretning. 16 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007

17 INDLÆG Anden del af konferencen lægges der ud med et oplæg fra den pågældende region. Initiativer på regionalt plan? Her inviterer vi den person, der er står i spidsen for det politiske udvalg, der er etableret i den pågældende region til at varetage psykiatri-området som foredragsholder. Derudover inviterer vi en politikere fra en af kommunerne i regionen, til at give et bud på kommunernes rolle. Konferencerne slutter af med en paneldiskussion, bestående at repræsentanter fra de tre foreninger, regionspolitikere, repræsentant fra en kommune og folketingspolitikere fra sundhedsudvalget. I forbindelse med konferencerne har de tre foreninger i fællesskab udarbejdet et visionsoplæg: 10 til 5. Oplægget består at 10 anbefalinger udsprunget af 5 centrale områder. Visionsoplægget kan rekvireres hos post@ocd-foreningen. De to første konferencer, i Midtjylland og Syddanmark er afholdt. Begge konferencer var vellykkede: der dukkede mange tilhørere op, vi havde nogle meget dygtige og veloplagte foredragsholdere og ved sidste konference deltog nogle medlemmer fra Folketingets sundhedsudvalg, nemlig Anne Baastrup (SF), Lise von Seelen (S) og Karin Nødgaard (DF). Alle deltog med stor entusiasme i den afsluttende paneldebat, hvor et af diskussionspunkterne var det faktum at det psykiske område hører under de fattiges finanslov satspuljen, og ikke den almindelige finanslov. Køreplan for de resterende konferencer: - Region Nordjylland fredag d. 31. august. - Region Sjælland fredag d. 28. september. - Region Hovedstaden fredag d. 16. november. I kan orientere jer om de kommende konferencer på vores hjemmeside, JULI DE9 NYHEDSBREV 17

18 INDLÆG 2. reviderede udgave af Håndbog for psykiatribrugere og pårørende Interview med forfatterparret Ellen Margrethe Basse og Knud Kristensen Af Morten Lind Pedersen, daglig leder i Proremus UDGIVELSE: Vejviser til psykiatrijunglen i ny revideret udgave. 5. januar 2007 udkom 2. reviderede udgave af DE9 og PsykInfo Forlagets bestseller Håndbog for psykiatribrugere og pårørende Kend dine rettigheder. Deres udsendte har besøgt forfatterne for at høre lidt om udgivelsen. Det er kun to år siden 1. udgave af håndbogen udkom. Hvorfor har I valgt at lave en gennemgribende revidering allerede nu? I forbindelse med strukturreformen er stort set alle relevante love ændret, så det har været nødvendigt at udgive en revideret udgave af håndbogen. Hertil kommer, at vi har modtaget flere opfordringer til at tilføje nye afsnit. Vi har fx tilføjet et afsnit om førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003, et afsnit om gældssanering og et afsnit om behandling hos privat praktiserende terapeuter. Endelig har vi tilføjet et afsnit om specialtandplejen. Flere rettigheder? Bogen er vokset fra 457 til 566 sider. Er det et udtryk for, at psykiatribrugerne og deres pårørende har fået flere rettigheder? Gid det var så vel. Så skulle vi jo bare skrive et par tusinde sider! På en lang række punkter er der faktisk tale om forbedrede rettigheder. Brugerne har fx nu krav på at få udleveret en kopi af behandlingsplanen, og det er gjort obligatorisk at gennemføre eftersamtaler efter enhver anvendelse af tvang. Det er blevet lovfæstet, at de nye regioner skal have politikker i forhold til brugere og pårørende etc. Langt de fleste ændringer er dog primært af organisatorisk karakter. Amterne er nedlagt, og deres opgaver er fordelt mellem de nye stor-kommuner og regionerne. Der er vendt op og ned på psykiatrien, så en opdateret vejviser er helt klart påkrævet. Med strukturreformen var der lagt op til at forenkle den offentlige sektor. Er det gået anderledes? Ja! Det er helt klart vores opfattelse, at strukturreformen på den korte bane har medført flere problemer end løsninger. Når det er sagt, er det dog på sin plads at sige, at der også er lagt spor ud til forbedringer for de psykisk syge og deres pårørende. Vi tror, at strukturreformen vil føre til, at de psykisk syge og deres Stort set pårørende får bedre alle love er vilkår. Vi er bare ændret, så bange for, at der vil en revision være for mange tab af bogen var på vejen. Det er gået nødvendig, for hurtigt. siger Ellen Margrethe Bestseller Basse og Første-udgaven er Knud solgt i langt mere end Kristensen eksemplarer. FOTO: Malene Har det haft indflydelse på jeres planer? Kristensen Det har hele tiden været planen, at der skulle foreligge en 2. udgave den 1. januar 2007; men det er da klart, at det er motiverende, at så mange har købt første-udgaven. Vi er også glade for de mange positive tilbagemeldinger, vi har fået. Man kan blive helt høj, når man får at vide, at der er en bruger, der har fået medhold, fordi han har henvist til en side i vores bog. Det er bare så 18 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007

19 INDLÆG dejligt. Vi har også fået henvendelser fra ansatte i psykiatrien, der bruger vores bog som opslagsværk. Hvem er læserne? Ved I, hvem der er jeres læsere? Vi har kun en begrænset viden om, hvem vores læsere er. Vi ved, at bogen står på 109 biblioteker rundt om i landet. Vi ved også, at der er rigtigt mange socialpsykiatriske institutioner, der har købt bogen. Endelig ved vi, at psykiatriledelsen i Århus Amt købte et eksemplar til samtlige ledere. Det opfatter vi som en rigtig flot gestus, men vi er også ubeskedne nok til at mene, at det var en fornuftig investering. Af de tilbagemeldinger, vi har fået, kan vi se, at det er både brugere, pårørende og ansatte i psykiatrien, der bruger bogen. Vi ved også, at en række studerende har læst den. Bogen hedder Håndbog for psykiatribrugere og pårørende. Betyder det noget for jer, at det også er andre end brugere og pårørende, der læser bogen? Vores primære formål med bogen er at sikre, at brugere og pårørende har mulighed for at sætte sig ind i reglerne, så de kan være klædt på til mødet med systemet. Det er vores erfaring, at sandsynligheden for at få den hjælp, man har krav på, stiger voldsomt, hvis man sætter sig ind i reglerne og i de muligheder, man har for at få hjælp. Hvis vi så også kan påvirke retssikkerheden positivt, ved at ansatte og andre bruger vores bog ja så er det da bare dejligt. Hvad fik jer konkret til at skrive bogen? Som pårørende har vi oplevet på vores egen krop, hvad det betyder, at man kender sine rettigheder. Vi har også erfaret, at det er vanskeligt ofte grænsende til det umulige at finde rundt i lovjunglens vildnis af paragraffer. I foråret 2004 sagde Knud ja til at kandidere til posten som formand for DE9 et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge, der var under stiftelse. Herved fandt vi ud af, at overnatning. Ellers optræder vi gratis. på at forlange betaling for kørsel og vi langt fra er de eneste, der har svært Hvis der er mulighed for honorar, ved at finde rundt i paragrafferne. Vi beder vi i stedet om et beløb til DE9. fandt også ud af, at mange simpelthen giver op, fordi det er for kompliceret. Billigbog Som hhv. jurist og scient. pol. Bogen er på 566 sider, garnhæftet og har vi den fordel, at vi trods alt har smukt indbundet. Alligevel er prisen kun forudsætningerne for at finde rundt 100 kr. inkl. moms. Hvordan kan det lade i vildnisset. Vi er så at sige havnet i sig gøre? psykiatrijunglen med et kompas og et I forbindelse med førsteudgaven var kort. Så heldige er ikke alle. vi så heldige, at det nu nedlagte Århus For os var det derfor indlysende Amts Psykiatri og Handicapudvalg rigtigt, at vi skulle skrive en bog, som samt Landsforeningen SIND Århus andre der havner i samme situation Amtskreds gav os et betydeligt tilskud som vores kan bruge. Vi til nedbringelse af prisen. Det samme kommer gerne rundt i landet og holder foredrag om rettigheder i psykiatrien. Vi havde en form for Politikens Turen går til Psykiatrijunglen i tankerne. Uden disse tilskud ville det ikke have gjorde medlemsforeningerne i DE9. været muligt at gennemføre projektet. Foredrag om rettigheder Hvordan har I så finansieret 2.-udgaven? I har rejst land og rige rundt med foredrag om rettigheder i psykiatrien. Har det gavnet salget, og er det noget, som I fortsat indtægterne fra førsteudgaven samt 2.-udgaven er finansieret via salgs- gør? økonomisk støtte fra Autismeforeningen, der er blevet medlem af DE9 efter, Vi kommer gerne rundt i landet og holder foredrag om rettigheder i at førsteudgaven udkom. psykiatrien. Vi har bl.a. været i Holstebro, Frederikshavn, Silkeborg, Rønne, Herning, Bogen udgives af DE9 i samarbejde med Samarbejde med PsykInfo Roskilde, Åbenrå og Vordingborg. Vi PsykInfo. Hvorfor? har holdt foredrag for brugere, pårørende, ansatte og blandede grupper. DE9 s faste samarbejdspartner, når det PsykInfo og PsykInfo Forlaget er Hvem er det, der inviterer jer? gælder informationsmateriale. De er Det er typisk lokale bruger- og/eller pårørendeforeninger, men det kan turligt, at de skulle stå for udgivelsen. professionelle, og vi fandt det helt na- også være et socialpsykiatrisk værested, Vi havde formentlig heller ikke nået eller det kan være ansatte i psykiatrien, de store salgstal, hvis det ikke havde der inviterer os til at deltage med indlæg i forbindelse med faglige arrange- DE9 står som medudgiver, hvorfor? været for PsykInfo. menter eller efteruddannelsesforløb. For det første er det jo DE9, der har I er hhv. dr. jur. og cand. scient. pol. sikret finansieringen af udgivelsen. Betyder det ikke, at I er for dyre for de For det andet ønsker vi naturligvis, at lokale foreninger? bogen skal være med til at gøre DE9 For os er det vigtigste, at vi kommer og DE9 s medlemsforeninger mere ud med vores budskab. Vi forlanger kendte blandt pårørende til psykisk aldring honorar til os selv. Vi kan finde syge 2007 JULI DE9 NYHEDSBREV 19

20 INDLÆG Forum teater Af Jeannette Cold, styregruppeformand i SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Sæt en dag på spil Som et led i et kursus SIND s Pårørenderådgivning afholder for frivillige, var der afsat en aften til Forum teater under titlen Sæt en dag på spil. Spillet var åbent for andre frivillige i DE9. SIND s Pårørenderådgivning var blevet kontaktet af Tinne Svane, der bla. arbejder med Forum teater med brugere på den tidligere Amtsskole i Århus, nu Center for specialundervisning for voksne Målgruppen i denne sammenhæng var pårørende, unge som ældre. Hvad er forumteater? Det er en interaktiv teatermetode. Ideen med forumteater er at skabe et forum (plads), hvor alle har mulighed for at blive hørt på lige fod. I forumteater spiller man et lille spil om et problem eller emne, som er velkendt af publikum. Det er så publikum, der skal finde mulighederne for at løse problemerne. Hvorfor bruge forumteater som pædagogisk metode indenfor psykiatrien? Forumteater-metoden kan nå brugerne og pårørende på en anderledes måde end den normale klasseundervisning, og dermed nå nogle, som har svært ved den gængse undervisningsform. Den taler ikke kun til de intellektuelle kompetencer, men også til de kreative og følelsesmæssige. Metoden giver en fælles oplevelse og kan give ny inspiration til at løse fælles problemer. Der er en grundlæggende tro på, at det er publikum, der kan løse deres egne problemer. Det er ydermere en træning i at observere, og omsætte ideer til handling, samt en træning i at turde sige, hvad man mener og tror. Metoden er en positiv og livsbekræftende måde at bevidstgøre svære ting i det daglige liv. Forumteater er et redskab til forandring, til at bryde apati og modløshed. Hvilke emner kan man lave spil om? Spillene skal omhandle situationer som brugerne eller de pårørende identificerer som vanskelige i deres hverdag. Eksempler kan være: Manglende selvtillid Det svære i at begå sig Vanskelighed ved at aflæse signaler At sætte grænser og give slip Kommunikationsproblemer Kulturmøde/integration Involverede Der vil være 1-2 lærere fra Amtsskolen, som ansvarlige og som leder af processen. Yderligere 2-3 personer i denne sammenhæng pårørende og Vis mig o Fortæl mig og brugere som er Involver mig og medansvarlige til at finde emner, lave Kinesisk ord spillene samt være med som spillere. Formålet med Sæt en dag på spil var at: - Få nye ideer og indfaldsvinkler til at håndtere vanskelige situationer fra hverdagen - Inddrage kreativiteten i måden at løse problemer eller dilemmaer på - Få en fælles følelse af de problemer, der er som pårørende To aftener blev brugt til at øve spillene, der skulle være konkrete, korte og afspejle en konflikt, som publikum kunne identificere sig med og som de skulle hjælp med at løse. Hvordan gik det? Spillere og publikum startede sammen en opvarmning, som havde til formål at skabe en god og tryg stemning med fælles latter. Mor på besøg var emnet for spillet. Sønnen er blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling. Mor kommer på besøg for at se, hvordan han har det. Hun har blomster med til ham og sætter sig tæt op af ham, stryger ham på armen og giver udtryk for sin bekymring for ham. 20 DE9 NYHEDSBREV JULI 2007