Pensionsopsparing - fra ØD til frit valg. Januar Frank Aaen og Henning Hansen CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionsopsparing - fra ØD til frit valg. Januar 2005. Frank Aaen og Henning Hansen CASA"

Transkript

1 Pensionsopsparing - fra ØD til frit valg Januar 2005 Frank Aaen og Henning Hansen CASA

2 CASA Pensionsopsparing - fra ØD til frit valg Januar 2005 Frank Aaen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade København K. Telefon Telefax Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone Telefax Homepage:

3 Pensionsopsparing - fra ØD til frit valg CASA, januar 2005 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Gennem de seneste år har de danske lønmodtagere opbygget en stor kapital gennem deres arbejdsmarkedspensioner. I dag sparer næsten alle lønmodtagere 9-15% af deres indkomst i pensionsordninger i en række store og små pensionsselskaber. Lønmodtagernes pensionskapital vil sandsynligvis stige ret pænt i de kommende år og udgøre en endnu større økonomisk faktor i samfundet. Lønmodtagernes kapital investeres i værdipapirer mest obligationer og en mindre del i aktier. Men selv om kun en mindre del investeres i aktier, er pensionsselskaberne alligevel storaktionærer i mange selskaber og har en stor potentiel magt i samfundet. Spørgsmålet er imidlertid, om pensionsselskaberne benytter deres magt og til hvad. Denne rapport har til formål at afdække, i hvilket omfang lønmodtagernes potentielle økonomiske magt udøves, og hvilke interesser den varetager. Desuden gives nogle bud på de fremtidige muligheder og begrænsninger. Rapporten er baseret på et studium af den offentlige debat, primært avisartikler i løbet af de sidste 20 år. Desuden er der indhentet oplysninger fra Finanstilsynet og pensionsselskabernes hjemmesider og beretninger. Endelig er der gennemført interview med 7 vigtige aktører omkring pensionskapital og dens rolle i samfundet. Rapporten er skrevet af cand.oecon. Frank Aaen og cand.polit. Henning Hansen, CASA. Rapporten er støttet økonomisk af Enkefru Plums Fond og CASAs Støttefond. CASA Januar 2005

5 Indholdsfortegnelse 1 Problemstilling Pensionsopsparing og økonomisk demokrati ØD ØD var et oprindeligt formål Kampen om magten over fondene Hvem har indflydelse? Direkte medlemsindflydelse Indflydelse på erhvervslivet? Krav om maksimalt afkast Fondene må købe flere aktier Den ideologiske diskussion har ændret sig Eksempler på aktiv industripolitik Opbremsning af den aktive industripolitik Corporate Governance Pensionskasserne og den etiske dagsorden Debat midt i 1980erne Debat midt i 1990erne Igen mere fokus på etik Pensionsformuerne kan udvide demokratiet Pensionsformuernes størrelse Pensionsformuens placering VK-regeringens politik Regeringen fremmer puljevalg Bremer-udvalget Konsekvenser af udviklingen De demokratiske muligheder i pensionsformuerne Aktivt ejerskab Grænser for andre hensyn Medlemsindflydelse Samarbejde mellem pensionsselskaber Fremtidens pensionsselskaber Konklusion...71 Litteraturliste...71 Bilag...73

6 1 Problemstilling De samlede pensionsopsparinger udgør i dag over milliarder kr., mere end den samlede danske produktion i et år. 1 Heraf er ca milliarder kr. placeret i kollektive pensionsordninger ATP, LD og arbejdsmarkedspensionerne. Denne opsparing er først og fremmest sket for at sikre lønmodtagerne en yderligere pension ud over folkepensionen. Men der har også været diskussion, om disse lønmodtagerfonde kunne gøre en forskel i forhold til at sikre danske arbejdspladser og udvide demokratiet med mere indflydelse på virksomhederne. Der har desuden været diskussion om, hvordan medlemmerne af kollektive pensionsordninger kunne få større direkte indflydelse på forvaltningen af opsparingerne. Under VK-regeringen er diskussionen om demokrati og medlemmernes indflydelse især blevet til en diskussion om, hvordan de enkelte opsparere kan få større personlig indflydelse gennem mere frit valg i pensionsordningerne. Der er sket et skifte i, hvad der er vigtigt i forhold til forvaltningen af pensionsopsparinger. Tidligere var det spørgsmålet om størst muligt afkast og dermed de størst mulige pensioner, der var det dominerende tema. Nu er det frie valg et langt mere fremtrædende politisk ønske. I en diskussion om etablering af mulighed for selv at spekulere med sine pensionsmidler forsvarer Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jens Vibjerg muligheden for at spille med sine penge : Vi skal som stat ikke være barnepige for borgerne. Vi skal sikre et grundlæggende sikkerhedsnet, som det er tilfældet med folkepensionen. Men der skal også være plads til frihed for den enkelte til at foretage egne valg. 2 Vibjerg bakkes op af arbejdsmarkedsordføreren for de konservative, Lars Barfoed, der kalder det formynderi ikke at ville lade folk disponere over deres egne penge. VK-regeringen har gennemført følgende større ændringer af pensionslovgivningen for at fremme pensionsopsparernes mulighed for selv at placere deres opsparing: Maj 2003 vedtages en ændring af den særlige pensionsopsparing (SP). De mere end 3 millioner danskere, der har indbetalt 1% af deres indkomst, på en særlig opsparing, får fra 1. januar 2005 mulighed for at flytte deres opsparing fra ATP, der i dag administrerer denne opsparing, 1 Se bilag 1. 2 Børsen, 5/

7 til et andet pensionsselskab. Alternativt kan opsparingen blive hos ATP, eller den enkelte pensionsopsparer kan vælge mellem forskellige puljer, udbudt af ATP (kaldet Folkebørsen). Marts 2004 vedtages det, at kontohaverne i LD fra 1. juli 2005 kan flytte deres opsparing over i et andet pensionsselskab, herunder til den særlige pensionsopsparing (SP). LD fik samtidig mulighed for at forvalte kapital for andre pensionsselskaber. Under indtryk af diskussionen om mere indflydelse til medlemmerne indførte LD allerede før regeringsskiftet fra 2000 en mulighed for, at LDs medlemmer, med en del af opsparingen, kunne vælge mellem forskellige puljer etableret af LD. Efter regeringsskiftet i 2001 har en række pensionskasser gennemført tilsvarende muligheder for at vælge mellem forskellige investeringer (unit link). Der er således sket en udvidelse af den enkelte pensionsopsparers mulighed for at vælge, hvor opsparingen skal placeres. Opsparerne har som enkeltpersoner fået et større ansvar for, hvor stor deres pension bliver. Held og dygtighed som investor vil fremover vise sig som større eller mindre udbetalinger i pensionsalderen. Samtidig har den enkelte fået mulighed for at vælge investeringer ud fra politiske præferencer. Der kan satses på danske eller udenlandske aktier eller på miljørigtige investeringer, ligesom andre etiske overvejelser kan indgå. Men der kan også fokuseres ensidigt på, at afkastet skal være højst muligt, uanset hvilken virksomhed og produktion, der investeres i. Ud over de nye valgmuligheder er lovgivningen om, hvordan de kollektive pensionsformuer skal forvaltes, revideret gennem årene. Pensionskasserne har i højere grad fået lov til at eje og påvirke virksomheder. Der er fx ikke længere noget forbud mod, at pensionskasser i fællesskab kan have dominerende indflydelse i et aktieselskab. Tidligere udtrykte industrien og borgerlige politikere bekymring for den mulige dominans, der fulgte af de voksende pensionsformuer. I dag hilses pensionsinvesteringer med tilfredshed, og der er tilmed kritik af, at pensionskasserne investerer for meget i udenlandske aktier frem for at placere midlerne i danske virksomheder. En fremtrædende dansk erhvervsleder, chefen for VT-holding, Laurids Jessen har bl.a. krævet, at pensionskasserne skal være mere aktive i forbindelse med generationsskifter i erhvervslivet, hvor der kan være fare for lukning eller udenlandske opkøb: 7

8 Pensionskasserne må til lommerne og gennem investeringer sikre, at disse virksomheder får kapital til at udvikle sig. 3 Der er således grundlag for at stille to spørgsmål: 1. Formuerne er store og voksende, og lovgivningen er ændret. Der er basis for større indflydelse på erhvervslivet. Alene i kraft af deres størrelse, gør pensionsformuerne en forskel. Hvordan forvaltes den indflydelse, der er afledt af de store formuer? 2. Der har gennem årene været store diskussioner om medlemmernes indflydelse på deres pensionskasse og dens investeringspolitik. I dag tilbyder mange pensionskasserne medlemmerne mulighed for at vælge mellem forskellige opsparingspuljer, og VK-regeringen har gennemført flere muligheder for, at pensionsopsparerne kan flytte deres opsparing fra et pensionsinstitut til et andet og vælge mellem forskellige typer af investeringer. Er denne udvikling udtryk for en udvidelse af demokratiet i samfundet, eller medfører forandringerne en udhulning af mulighederne for at demokratisere erhvervslivet? Datagrundlag Denne undersøgelse og rapport er baseret på en række datakilder om pensionsforhold og lønmodtagerkapital. Artikler fra danske aviser og tidsskrifter gennem de sidste 20 år. Artiklerne er taget fra et bredt udsnit af danske aviser. Finanstilsynets årlige statistik om pensionskasser og livsforsikringsselskaber. Pensionsselskabernes hjemmesider samt deres årsberetninger og regnskaber. Interview med 7 aktører inden for lønmodtagerkapital og arbejdsmarkedspensioner. Der er gennemført interview med båndoptager, hvorefter båndene er udskrevet. Interviewcitater i denne rapport er godkendt af interviewpersonerne. Henrik Bjerre Nielsen Direktør i Finanstilsynet. Søren Geckler Direktør i Foreningen af Yngre Læger. Tidligere bestyrelsesmedlem i JØP (Juristernes og Økonomernes Pensionskasse). Torben Møger Petersen Direktør i PensionDanmark. Kim Simonsen Formand for HK-Kommunal. Bestyrelsesmedlem i KP (Kommunernes Pension). Lars Rohde Direktør i ATP. Flemming Skov Jensen Tidligere direktør i LD (Lønmodtagerens Dyrtidsfond). 3 Børsen, 4/

9 Poul Nyrup Rasmussen Medlem af Europaparlamentet. Tidligere direktør for LD og tidligere statsminister. 9

10 2 Pensionsopsparing og økonomisk demokrati ØD Diskussionerne om lønmodtagernes pensionsopsparinger har i mange år været koblet sammen med spørgsmålet om lønmodtagernes indflydelse på erhvervslivet. Dele af fagbevægelsen brugte i 80erne den mulige indflydelse som et argument for arbejdsmarkedspensioner. Modsat har arbejdsgiverne krævet vetoret eller stærk medindflydelse på forvaltningen af pensionsformuerne, og lovgiverne har sat grænser for, hvor meget pensionskasserne måtte investere i aktier, både som en generel grænse og som en grænse for, hvor meget en pensionskasse har måttet eje i et enkelt selskab. 2.1 ØD var et oprindeligt formål Arbejderbevægelsen har historisk haft som mål at få kontrol med samfundets produktionsmidler. Som midler har indgået en social omvæltning, krav om nationalisering af virksomheder og opbygning af kooperativer. I 60erne udvikledes en debat om udbyttedeling og opbygning af ØD, økonomisk demokrati. Grundtanken var, at virksomhedernes overskud (udbytte) skulle deles mellem ejerne og lønmodtagerne, og lønmodtagernes andel skulle placeres i fonde, der skulle investere i virksomheder og give grundlag for indflydelse på ledelsen af virksomheden. 4 I den offentlige debat tales der i nogle tilfælde om ØD, som en vej til en mere retfærdig fordeling af det økonomiske overskud, i andre om industrielt demokrati, altså ØD som en vej til at sikre lønmodtagerne mere indflydelse på produktionen. ØD-tanken havde så stort et gennemslag, at formandskabet for Det Økonomiske Råd, kaldet vismændene, i 1972 fremlagde en særlig analyse: Økonomisk Demokrati i samfundsøkonomisk belysning. Her omtales ØD som en forøgelse af lønmodtagernes opsparingskvote, der kan ventes at medføre: en forskydning af formuefordelingen til fordel for lønmodtagerne. På grund af den eksisterende ulighed i formuefordelingen vil der dog gå lang tid, før en ændring af fordelingen af den årlige formuetilvækst vil give sig mere omfattende udslag i selve formuefordelingen. Det er imidlertid karakteristisk for LOs forslag, at der ved placeringen af lønmodtagerkapitalen sker en form for koncentration således, at midlerne i særlig grad sættes ind i selskabssektoren. Selv om der vil gå lang tid, før selve formuefordelingen vil være ændret mere gennemgribende, vil lønmodtagerkapitalen derfor relativt hurtigt kunne få en 4 Bl.a. fremlagt af Viggo Kampmann, se bogen Økonomisk Demokrati et forslag om udbyttedeling mellem arbejde og kapital, Fremad Fokusbøger,

11 betydelig indflydelse i selskaberne, særligt i de selskaber, hvor den øvrige aktiekapital er spredt på et stort antal aktionærer. 5 Diskussionen fortsætter op gennem 70erne, og i november 1977 nedsætter regeringen et udvalg med repræsentation af arbejdsmarkedets parter: med den opgave at overveje forslag, der tager sigte på en begyndelse af gennemførelsen af principperne for lønmodtagernes medejendomsret og dertil knyttet medbestemmelsesret. 6 Der er i denne betænkning en diskussion, om der skal være kollektiv ejendomsret til de opsparede midler (og formuen aldrig udloddes), eller der skal være en eller anden form for individuel ejendomsret, hvor de opsparede midler kommer til udbetaling når tid kommer som en årlig pensionsydelse. 7 Af flere forskellige årsager vedtager Folketinget ingen forslag om ØD eller LM, men krav om bedre pensioner til lønmodtagerne (og ønske om at øge opsparingen i stedet for lønningerne) fører til oprettelse af fonde, der på få år ville komme til at omfatte meget betydelige formuer. De første pensionskasser blev oprettet for mere end 100 år siden, og i løbet af 50erne og starten af 60erne blev større grupper af lønmodtagere omfattet af arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Disse opsparinger udgjorde dengang ikke nogen udfordring i forhold til den økonomiske magt i samfundet. Først med ATP i starten af 60erne og LD i midten af 70erne kom der lønmodtagerfonde, der havde mulighed for at sætte en betydelig samfundsmæssig dagsorden. Dette potentiale blev endnu mere klart i 80erne med oprettelsen af arbejdsmarkedspensioner dækkende hele arbejdsmarkedet. Dermed startede en heftig ideologisk diskussion om lønmodtagernes indflydelse på erhvervslivet. I starten af 80erne blev det påpeget, at de eksisterende fonde særligt ATP, LD og PKA havde fået stor indflydelse på dansk erhvervsliv. Forlaget Management udsender i 1981 længe før de nye arbejdsmarkedspensioner var en realitet bogen Erhvervslivets nye ejere. Pensionsfondenes opkøb af danske aktier skrevet af Erik Rasmussen og Peter Brixtofte: En fredelig samfundsrevolution er i gang. Mens mange taler for eller imod ØD, er ejendomsretten til produktionsmidlerne i hastig fart ved at skifte hænder. 5 Det Økonomiske Råd, formandskabet: Økonomisk demokrati i samfundsøkonomisk betydning, København 1972, side 9. 6 Rapport fra udvalget om lønmodtagernes medejendomsret, København 1978, side Rapport fra udvalget om lønmodtagernes medejendomsret, København 1978, side

12 I bogen bringes en liste over virksomheder, hvor ATP, LD og PKA ejer betydelige aktieposter, og der gengives en prognose over udviklingen frem til år 2000: I år 2000 vil pensionskasserne eje 97,8% af aktiekapitalen i de børsnoterede virksomheder, hvis udviklingen fra de sidste par år fortsætter. Dermed vil det være lønmodtagerstyrede pensionskasser, der vil have den dominerende indflydelse på stort set alle væsentlige danske virksomheder inden for industri, handel, forsikring, bankvæsen og transport. 8 I 1987 kommer Institut for Fremtidsforskning med en rapport Virksomhedernes nye ejere, der tilsvarende argumenterer for en snarlig lønmodtagerdominans i de større danske virksomheder. 9 Sådan er det som bekendt ikke gået, men i forbindelse med oprettelse af arbejdsmarkedspensioner dækkende hele arbejdsmarkedet stod det på forhånd klart, at der ville komme meget store fondsdannelser og dermed mulighed for meget mere indflydelse, end man tidligere havde set. Derfor kom spørgsmålet om magten i samfundet hurtigt højt på dagsordenen i diskussionerne mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og lovgiverne på Christiansborg, herunder om hvordan de nye pensionsfonde skulle opbygges og ledes. Daværende forbundsformand i SiD, Hardy Hansen var blandt de mest markante fortalere for pensionsfonde som en mulighed for ØD. Han siger i foråret 1990 i debatten om at rejse pensionskravet ved de forestående overenskomstforhandlinger: Pension er ikke ØD ad bagdøren. Det er ØD ad fordøren.... Hvorfor ikke blankt erkende, at vi ønsker at bruge en eventuel kommende arbejdsmarkedspension til at skabe Økonomisk Demokrati ad fordøren. Jeg tror, at lønmodtagerne lettere vil kunne forstå de kommende måneders debat, hvis vi spiller rent ud og siger, at det her også handler om indflydelse. 10 Denne markante melding skal ses på baggrund af en meget skarp diskussion i SiD, hvor der var kritik af de indkomstpolitiske og fordelingsmæssige konsekvenser af pensionsopsparingen. Men der er også tale om en opfølgning på en kritik af den måde, lønmodtagernes midler hidtil var forvaltet. I en rapport fra SiDs vækstkommission fra 1986 står: Lønmodtagernes kollektive fonde har endnu ikke vist vilje til, gennem en etablering af en overordnet politik, at bruge aktiemagten. I mange virksomheder kunne ATP, LD, andre pensionskasser og medarbejdere i fællesskab udgøre en magtfaktor. 8 Brixtofte, Peter og Erik Rasmussen, Erhvervslivets nye ejere, side 3 og Jyllands-Posten, 17/ Aktuelt, 26/

13 Resultatet er blevet, at lønmodtagerne i dag reelt er de gamle kapitalejeres villige malkekvæg. Når virksomhederne mangler penge til investeringer låner de dem direkte eller indirekte hos lønmodtagerne, uden de skal aflevere magt. De gnider sig uden tvivl i hænderne over dette system, som har cementeret deres magt og gjort indførelsen af ØD mere besværlig. 11 Også andre faglige ledere fremhævede ØD-mulighederne. LOs daværende formand, Finn Thorgrimson holder i marts 1990 tale på en international faglig konference om de multinationale selskaber, hvor han sagde om pensionsfondene: Ved et valg imellem to forretningsmæssigt set lige gode investeringer ønsker lønmodtagerdominerede pensionsfonde naturligvis altid at vælge den, der i størst omfang tilgodeser erhvervs- og beskæftigelsesudviklingen.. Han taler endvidere om en grundholdning om ikke at investere i virksomheder, der giver deres medarbejdere en helt uacceptabel dårlig behandling. Hvad angår de multinationale selskaber var LO-formanden mere vidtgående: Det må... være muligt for en række lønmodtagerdominerede pensionsfonde fra forskellige lande at opnå indflydelse på de multinationale koncerners virksomhed gennem en fælles optræden på selskabernes generalforsamlinger. 12 Under overenskomstforhandlingerne i 1991 udtaler daværende næstformand i Socialdemokratiet, Poul Nyrup Rasmussen: Om et år vil pensionskasser på hele det danske arbejdsmarked være klar med helt nye retningslinier for erhvervsinvesteringer, som vil sikre danske arbejdspladser og danske kommandoposter under den farefulde sejlads på det europæiske indre markeds bølger. Og Nyrup Rasmussen knytter spørgsmålet om at bruge pensionsformuerne aktivt sammen med at sikre det økonomiske grundlag for fremtidens pensionister: Hvis man vil sikre pensionernes købekraft, er det nødvendigt at interessere sig for, hvad der sker med det danske erhvervsliv og sikre, at vi bevarer arbejdspladser og dansk kontrol over virksomhederne. 13 Også den allerede eksisterende LD-fond inddrages i diskussionen. Direktør i LD fra 1988 til 2004, Flemming Skov Jensen udtalte i februar 1991: Dyrtidsfonden er en forløber for en ØD-ordning Vi vil vækst, velstand og velfærd, Rapport fra Specialarbejderforbundets vækstkommission, 1986, side LO Bladet, 29/ Aktuelt, den 25/ Det fri Aktuelt, 5/

14 På den modsatte side advarer arbejdsgiverne og de borgerlige partier mod fondssocialisme. Industrirådet skriver i en leder i Dansk Industri i foråret 1989 om arbejdsmarkedspension som en: indpakning af drømmen om den kollektive ejendomsret til produktionsmidlerne. 15 Diskussionen blev sammenfattet i Det fri Aktuelt i februar måned 1991: Uanset hvordan de igangværende overenskomstforhandlinger ender, er en ting helt sikker: Resultatet vil få plads i historiebøgerne. For første gang siden underskrivelsen af Hovedaftalen i 1899 forhandles der på det private ejendomsmarked om ejendomsretten til de produktionsmidler, vi alle skal leve af.. i hvert fald dele af fagbevægelsen opfatter pensionsstrategien som en genvej til at skabe økonomisk demokrati på arbejdspladserne Kampen om magten over fondene I de første pensionskasser havde lønmodtagerne den dominerende indflydelse. Det kan man bl.a. se inden for AC-området, hvor der ikke er arbejdsgiverrepræsentanter i ledelsen for pensionskasserne. Da disse kasser blev etableret, var formålet at etablere en organisering af pensionsrettighederne for de ansatte, der ikke var ansat som tjenestemænd med den deraf følgende ret til tjenestemandspension. Synspunktet var desuden, at det var lønmodtagernes penge, og det derfor også var lønmodtagerne, der skulle bestemme over forvaltningen af pensionsformuerne. I de to store kollektive pensionsfonde, ATP og LD, der blev vedtaget politisk, er der tale om to forskelligt sammensatte ledelser. ATP har lige mange lønmodtagere og arbejdsgivere i ledelsen, mens LD har et flertal af lønmodtagere. Forskellen er udtryk for, at ATP-bidragene formelt set betales af både arbejdsgiveren og lønmodtageren, mens LD-bidragene fremkom ved, at staten indbetalte en lønsum (pristalsreguleringen) til hver enkelt, som arbejdsgiveren ellers skulle have betalt. Arbejdsgiverne havde således ikke nogen oplagt tilgang til at kræve repræsentation i LDs ledelse. Med udbygningen af de generelle arbejdsmarkedspensioner kom der meget større diskussioner om, hvem der skulle forvalte de nye pensionsformuer. Allerede fra starten af overenskomstforhandlingerne i 1991 var der enighed mellem lønmodtagernes- og arbejdsgivernes organisationer om, at der skulle aftales en form for pensionsordning. Men der var stor uenighed om, hvor- 15 Citeret fra Politiken, 29/ Det fri Aktuelt, 26/

15 dan pensionsmidlerne skulle forvaltes særligt om, hvem der skulle have magten i de nye fonde. Eksisterende private pensionsselskaber kunne have fået til opgave at administrere de nye ordninger, men de var ikke særligt interesserede. De nye ordninger medførte relativt beskedne beløb for hver pensionsopsparer. I flere tilfælde var der desuden store udgifter til kollektive livsforsikringer på grund af høj risiko for nedslidning og arbejdsskader. Var der ikke de store kommercielle interesser i at forvalte de nye pensionsaftaler, var der til gengæld store ideologiske stridigheder. LO havde i 80erne fremlagt flere forslag om pensionsordninger med centrale fonde, men arbejdsgiverne ville ikke acceptere centrale fonde, og flere fagforbund var imod at overlade pensionsspørgsmålet og styringen af formuerne til LO. Industriens Arbejdsgivere, IA og lønmodtagerne i CO-Metal tager i 1990 initiativet og nedsætter et fælles udvalg om, hvordan de nye pensionsordninger skulle indrettes. Oprindeligt havde IA luftet ideer om, at arbejdsgiversiden skulle have bestemmende indflydelse i de nye pensionskasser, og der var også krav fra arbejdsgiverne om, at pensionsordningen skulle være individuel således, at lønmodtagerne selv kan vælge, om de vil have en pensionsordning, og frit kan vælge, hvor pensionsopsparingen kan placeres. Disse forslag blokerer både for kollektive fonde, der kan bruge sin magt i forhold til erhvervslivet, og for den solidaritet, der ligger i, at alle på et overenskomstområde er dækket af en pensionsordning, uden hver enkelt medlem skal gennem en lægeundersøgelse, der sorterer lønmodtagere med sundhedsproblemer fra. På industriens område aftales det at etablere en kollektiv pensionsordning, hvor arbejdsgiverne får halvdelen af pladserne i ledelsen. Lønmodtagerne får ret til at udpege formanden, der ved stemmelighed har den afgørende stemme, til gengæld får arbejdsgiverne vetoret i forhold til investeringer i virksomheder, der er medlem af IA. Tilsvarende får arbejdsgiverne vetoret i forhold til udøvelsen af den stemmeret, der følger med aktierne i en IAvirksomhed. 17 Arbejdsgivernes argumentation for vetoretten var, at den skulle forhindre fjendtlig overtagelse af deres virksomheder, men det er nok nærmere virkeligheden, at arbejdsgiverne ville sikre sig mod, at de ansatte via pensionskassen kunne få indflydelse på de virksomheder, hvor de arbejder. Aftalen indeholder nemlig ingen vetoret i forhold til andre virksomheder, pensionsselskabet måtte vedtage at investere i. 17 Aftalen, som optrykt i LO Bladet, 21/

16 Aftalen mødte kritik fra andre faglige organisationer, men den daværende formand for Dansk Metal, Georg Poulsen svarede: Det har ikke været vores hensigt, at vi via en pensionsordning skulle lave samfundet om. Vi har ikke sigtet på at få ØD indført ad bagdøren, eller hvad man ellers har sagt. Det væsentlige for os har været at give vores medlemmer en pensionsordning. 18 Den daværende formand for AC, Akademikernes Centralorganisation, Alex Nielsen sagde: Det er et grundstød mod den demokratiske udvikling på pensionsområdet, og det er med stærk beklagelse, at vi erfarer, at sådan noget her kan ske. Tilsvarende beklager den daværende formand for FTF, Kirsten Stallknecht aftalen: Der har hidtil været enighed mellem AC, FTF og LO om, at arbejdsmarkedspensionen skulle bygge på tværgående pensionskasser, der sikrer lønmodtagerne indflydelse på deres penge. 19 Også fra politisk hold blev aftalen mødt med stor kritik. Socialdemokratiets daværende næstformand, Poul Nyrup Rasmussen sagde, at det medfører et farvel til en række perspektiver, der havde gjort ham til varm fortaler for en pensionsreform: Det gælder først og fremmest den direkte indflydelse, som lønmodtagerne kunne få på deres arbejdsplads via deres investeringer. Men det gælder også tankerne om mulighed for mere samfundsforsvarlige investeringer herunder villigheden til specielt at investere i en fornyelse af dansk industri. 20 Tilsvarende kritik kom fra Socialdemokratiets daværende formand, Svend Auken: Det er helt urimeligt, at arbejderne ikke får samme indflydelse på deres pensionsformuer, som akademikerne har. 21 Fagbevægelsen får ikke et afgørende gennembrud for ØD-tanken gennem de aftaler om pension, der blev indgået som led i overenskomsterne i LO Bladet laver en opgørelse over, hvor mange af de 30 største aftaler, der giver lønmodtagerne dominans i de nye pensionskasser og pensionsselskaber. For 23 af de 30 aftaler er svaret nej. 2 af de aftaler, der giver lønmodtagerne dominans, indbefatter en vetoret til arbejdsgiverne i vigtige spørgs- 18 Det fri Aktuelt, 16/ Politiken, 18/ Sagt til Information, her citeret fra Det fri Aktuelt, 28/ Børsen, 18/

17 mål, og kun i 5 aftaler dækkende ca. 10% af dem, der her fik en pensionsordning, var der en klar lønmodtagerindflydelse. 22 Selv om det således ikke blev et generelt gennembrud for ØD og lønmodtagernes indflydelse, fik lønmodtagerne med disse aftaler indflydelse på meget betydelige og voksende formuer. 2.3 Hvem har indflydelse? I forbindelse med opbygningen af de generelle arbejdsmarkedspensioner var der, ud over diskussionen om forholdet mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne, en debat om de enkelte lønmodtageres mulighed for at få indflydelse på forvaltningen af de aktier, der blev købt af fondene. I nogle af de oprindelige oplæg var der forslag om, at de ansatte på den enkelte virksomhed skulle have direkte indflydelse på forvaltningen af lønmodtagernes indflydelse via aktier i selskabet. Det gælder således et oplæg fra efteråret 1987, hvor Socialdemokratiet foreslår, at lønmodtagerindflydelsen i kraft af ATPs og Dyrtidsfondens investeringer flyttes fra fondene til de enkelte virksomheders ansatte. De ansatte på en virksomhed skulle have ret til at afgive indstilling om, hvordan de to fonde skal stemme på virksomhedens generalforsamling og indstillingen skal følges, hvis ikke der er afgørende økonomiske hensyn, der taler imod det. 23 Forslaget vedtages ikke, og et forslag fra daværende direktør i LD, Poul Nyrup Rasmussen om, at LD skal lade sig repræsentere i virksomheders bestyrelser af lokale medarbejderrepræsentanter, bliver afvist af LOs formand Finn Thorgrimson: Dyrtidsfondens opgave er hverken at fremme faglige interesser eller styrke medarbejderrepræsentationen. Det har vi andre kanaler til. 24 Denne holdning er fastholdt, senest illustreret med en flerårig konflikt på Dalum Papir, hvor de ansatte mener, at virksomheden ikke overholder den indgåede overenskomst. Gennem LD og andre pensionsinvesteringer er lønmodtagerkapital dominerende i ejerkredsen, og bestyrelsesformanden for fabrikken er Jens Kampmann, der er direktør for Miljøinvesteringsselskabet Danmark A/S, ejet af en række pensionskasser. På et spørgsmål om, hvad der skal til, før medarbejderne på en fabrik, der er 60% ejet af deres egne organisationer, får indflydelse, svarer LDs aktiechef, Dorrit Vanglo: Det er svært at svare på. Vi er sat i verden for at tjene penge. Det skal vi selvfølgelig gøre på en ordentlig måde, ligesom virksomhederne skal drives pænt og ordentligt. Bliver det en stor sag, vil bestyrel- 22 LO Bladet, 25/ LO Bladet, 22/ Det fri Aktuelt, 5/

18 sen blive inddraget, og så kan det være, at aktionærerne vil blive taget med på råd. 25 Fagforbundene tegner lønmodtagerne Der er meget store forskelle på, hvordan ledelserne i de forskellige pensionskasser er sammensat. De overenskomstbaserede pensionskasser på det private område har typisk en ledelse, der er paritetisk sammensat. Det gælder fx IndustriPension, hvor bestyrelsen består af 3 medlemmer fra arbejdstagersiden og 3 fra arbejdsgiversiden. Arbejdstagersiden har altid formandsposten, arbejdsgiversiden altid næstformandsposten. Inden for andre kasser har arbejdstagersiden flertal, men både i kasser med paritetiske og ikke-paritetiske ledelser er der som oftest vedtægtsbestemmelser eller lignende, der sikrer, at parterne i bestemte spørgsmål skal være enige, før der kan træffes beslutninger. Inden for det offentlige område består bestyrelserne typisk af medlemmer udpeget af de offentligt ansattes fagforbund og Kommunernes Landsforening/Amtsrådsforeningen. Det har i praksis vist sig, at flere af disse pensionskasser har haft en lidt mere markant investeringspolitik, fx inden for etik og miljø. Der er i nogle pensionskasser mulighed for, at medlemmerne direkte kan vælge enkelte bestyrelsesmedlemmer, men langt de fleste bestyrelsesmedlemmer udpeges af fagforbund og arbejdsgiverorganisationer. Medlemmernes indflydelse er derfor hovedsageligt indirekte, via de fagforbund, de er medlem af. Der er dog oprettet forskellige former for medlemsfora, hvor der er mulighed for at rådgive bestyrelsen. Pen-Sam har fx et meget udbygget system med forbrugergrupper, der primært kan træffe beslutninger vedrørende udbetaling af pensioner (udformning af ydelserne), men også kan øve indflydelse på pensionskassens investeringsprincipper. Flere pensionskasser arbejder desuden med medlemsmøder og medlemsundersøgelser, hvor kassens bestyrelse får et indtryk af medlemmernes holdninger. De fleste pensionskasser inden for AC-området adskiller sig fra de fleste øvrige kasser ved, at der ikke er arbejdsgiverrepræsentanter i ledelsen (eller kun enkelte) og ved, at beslutningerne oftest tages på generalforsamlinger, hvor der er adgang for alle medlemmer af pensionskassen, eller bestyrelsen vælges ved en urafstemning. Disse kasser har relativt få medlemmer. Spørgsmålet om lønmodtagernes indflydelse på forvaltningen af pensionskapitalen er ikke alene et spørgsmål om stemmernes fordeling i ledelsen. 25 Jyllands-Posten, 17/

19 Pensionskasserne bygger på overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, hvilket er et grundvilkår for kassernes eksistens. Formanden for HK-Kommunal, Kim Simonsen, der er næstformand i KP og Sampension, sagde i et interview lavet til denne opgave om parternes indflydelse: Men der må ikke være for meget ballade. Der skal helst være ro, så arbejdsgiverne også vil være med til nogle ting en anden gang. Vi (=lønmodtagerne) har jo flertal i KP, men hvis vi bruger vores flertal til noget, som arbejdsgiverne ikke bryder sig om, så vil de spænde ben for tingene ved overenskomstforhandlinger eller andre ting. 26 Formanden for KP er arbejdsgiverrepræsentant, men samtidig er KP en af de pensionskasser, der har været meget markante i den etiske diskussion. KP er et eksempel på, at der uanset ledelsens sammensætning er muligheder for at føre en aktiv politik i forhold til etik og sikring af arbejdspladser, selv om det givet spiller en rolle, at arbejdsgiversiden i KP er politisk valgte (kommunalpolitikere) og ikke repræsentanter for private arbejdsgiverorganisationer. Endelig skal det om mulighederne for at få indflydelse på forvaltningen af pensionskapitalen medtages, at midlerne trods alt tilhører medlemmerne, og at der i flere omgange har været et politisk pres for at give medlemmerne en mere direkte indflydelse på ledelsen af pensionskasserne. Direktionens ansvar Ud over forholdet mellem lønmodtagere og arbejdsgivere i bestyrelsen og medlemmernes indflydelse på valget af bestyrelsesmedlemmer, har lovbestemte regler for forvaltningen af formuen stor betydning for lønmodtagernes indflydelse. Ifølge lovgivningen er det den daglige ledelse i pensionskasserne, direktionen og kassens bestyrelse, der har ansvaret for pensionskassernes investeringer. Det er forbundet med strafansvar, at pensionsformuen investeres til gavn for kontohaverne. I praksis er det direktionen, der træffer beslutning om konkrete investeringer, selv om større beslutninger drøftes med formanden eller forretningsudvalget i pensionskassen. I et stigende antal tilfælde er formueforvaltningen overladt til eksterne kapitalforvaltere, fx en banks investeringsafdeling. I det omfang forvaltningen af formuen på den måde er udliciteret, er medlemmernes muligheder for direkte indflydelse naturligvis endnu mindre ikke mindst, hvis der er ringe gennemsigtighed i den eksterne formueforvaltning. 26 Interview med Kim Simonsen, 16/

20 Netværk Ud over de formelle ledelser er der netværk mellem direktørerne i de store pensionskasser, fx mellem KP og LD, der har arbejdet sammen om en række omdiskuterede redningsaktioner i dansk erhvervsliv. Ved at være flere pensionskasser, der arbejder sammen om særligt risikable investeringer, vil et eventuelt tab dermed også blive fordelt på flere. Et de mest kendte netværk var den såkaldte Helsingørmafia med daværende direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Flemming Skov Jensen og tidligere formand for Dansk Metal, Georg Poulsen i spidsen. Her har en række centrale personer fra pensionskasser og fagforbund i 90erne haft uformelle møder om placering af pensionsmidler, ikke mindst i forbindelse med forsøg på at redde danske virksomheder. 27 Selv om Flemming Skov Jensen fortsat er placeret i LD, og Georg Poulsen er placeret i Dansk Erhvervsinvestering, der har pensionskasser som LD, ATP og KP samt fagforbundene HK og SiD som ejere, har dette netværk i sagens natur ikke så stor indflydelse som tidligere. Modsat er der nye netværk. Kim Simonsen fra KPs bestyrelse giver i et interview til denne rapport klart udtryk for, at der er visse opdelinger i pensionskasseverden, og der er visse netværk. Selv om pensionspengene i dag er alment accepterede af erhvervslivet, så er der alligevel nogle penge, som er bedre end andre. Eksempelvis vil nogle kredse af erhvervslivet omkring Danske Bank hellere have DANICA-penge, end fx PFA-penge. Nogle investorer bliver inviteret med før andre. Til gengæld bliver fx KP inviteret med hos andre kredse. Vi har fx gode forbindelser til den kommunale og amtslige verden, og hvis de skal sælge en byggegrund, så kan det da godt være, at de først kommer i tanke om KP. Så der er forskellige netværk. Fortrolighed Ud over de formelle og uformelle strukturer spiller bestemmelser om fortrolighed om de konkrete investeringsbeslutninger en stor rolle for medlemmernes mulighed for indflydelse. Som hovedregel offentliggøres hverken køb eller salg af aktier på forhånd. Begrundelsen er, at man ikke vil påvirke kurserne i en ugunstig retning for pensionskassen. Sker investeringsbeslutninger i forbindelse med fusioner, ejerskifter eller redningsaktioner vil der typisk være et krav om fortrolighed ud fra hensynet til den pågældende virksomhed, lige som reglerne på fondsbørsen omfatter en række bestemmelser om åbenhed og fortrolighed. 27 Berlingske Tidende, 12/

Demokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension

Demokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension NFT 3/1996 Demokratisering af investeringsbeslutninger inden for arbejdsmarkedspension af konsulent, cand. jur. Hans Jørgen Steffensen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening Hans Jørgen Steffensen De seneste

Læs mere

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering

Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Bestyrelsesarbejdet i finansielle virksomheder set i lyset af den skærpede finansielle regulering Adm. direktør Torben Möger Pedersen 3. december 2013 Agenda I Lidt historik II Hvordan har arbejdsmarkedspensionernes

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2

DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE MEDLEMSEJET PENGENE TILHØRER DIG 2 DINE FORDELE SOM MEDLEM AF LÆGERNES PENSIONSKASSE 31/21 13.08.2014 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pensionskasse? Kunne det være bedre for mig som læge at have en obligatorisk pensionsordning

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

Valgmuligheder i pensionssystemet

Valgmuligheder i pensionssystemet Valgmuligheder i pensionssystemet Kundebehov og valgfrihed på pensionsområdet, Penge- og Pensionspanelets konference 30. oktober 2012. Adm. Direktør Per Bremer Rasmussen Forsikring & Pension Agenda 1.

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2015-16. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2015. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2015-16. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2015. til Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2015-16 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. december 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december Betænkning.

2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december Betænkning. 2009/1 BTL 65 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 1. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013 SeniORientering Nyhedsbrev december 2013 Landsformandens indlæg på HK s kongres Af Peder Sass, landsformand for HK Seniorer Danmark Den 24. oktober 2013 bragte Peder Sass nedenstående indlæg i den efterfølgende

Læs mere

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing

Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing NFT 4/2004 Valgfrihed ved investering af pensionsopsparing af Niels Jørgen Larsen Niels Jørgen Larsen niels.jorgen.larsen@seb.se Danskerne skal have bedre mulighed for at tilrettelægge sin pensionsopsparing,

Læs mere

Taleudkast til brug for samråd AN-AP den 2. februar 2017 om ansættelse af ny ATP-direktør

Taleudkast til brug for samråd AN-AP den 2. februar 2017 om ansættelse af ny ATP-direktør Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 298 Offentligt T A L E 1. februar 2017 Taleudkast til brug for samråd AN-AP den 2. februar 2017 om ansættelse af ny ATP-direktør J.nr.

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013.

Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND Ansvarlighed i praksis 31. marts 2014 ENA Rapportering om indsats og resultater af ansvarlig investeringspraksis i 2013. Indhold 1. Politik og rapportering... 1 2. LD udtrådte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Forslag. Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension 2008/1 LSF 138 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. 2008-0000966 Fremsat den 25. februar 2009 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Corporate governance i Danmark

Corporate governance i Danmark JENS VALDEMAR KRENCHEL OG STEEN THOMSEN Corporate governance i Danmark Bogens tema er de udfordringer, som ledelsen af danske børsnoterede selskaber står overfor med hensyn til corporate governance i særdeleshed,

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

NR. 4 oktober 2015 24.årgang

NR. 4 oktober 2015 24.årgang NR. 4 oktober 2015 24.årgang 1 2 Kære medlem Betyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

VEDTÆGTER for Foreningen AP Pension f.m.b.a.

VEDTÆGTER for Foreningen AP Pension f.m.b.a. VEDTÆGTER for Foreningen AP Pension f.m.b.a. NAVN, FORMÅL OG MEDLEMSFORHOLD 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Foreningen AP Pension f.m.b.a. Stk. 2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S. CVR nr Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 1. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

(excl. bilag på 6 sider herudover)

(excl. bilag på 6 sider herudover) Fondsbørsmeddelelse nr. 14/2007 10. december 2007 Bestyrelsens redegørelse for frivilligt tilbud fra Consolis Denmark A/S I fortsættelse af fondsbørsmeddelelse nr. 12/2007, samt meddelelser fra Consolis

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Af vedtægterne for Investeringen B, således som de fremtræder den 19. oktober 2000, fremgår blandt andet:

Af vedtægterne for Investeringen B, således som de fremtræder den 19. oktober 2000, fremgår blandt andet: Kendelse af 28. februar 2001. 00-176.277. 87 i lov om forsikringsvirksomhed om anbringelse af blandt andet pensionskassers kapital ikke til hinder for investering i investeringsforeningsandele, hvor forsikringstagernes

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014 REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING DEN 20. NOVEMBER 2014 Den 20. november 2014 afholdtes ordinær generalforsamling i Hellerup Finans Holding A/S, CVR.nr. 28313608, ( Selskabet ) med følgende dagsorden:

Læs mere

NR. 2 april 2012 21. årgang

NR. 2 april 2012 21. årgang NR. 2 april 2012 21. årgang 2 Kære medlem Bestyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Bjarne Kehr Finn

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Side 1

VEDTÆGTER. for. Side 1 VEDTÆGTER for Side 1 Navn 1 Organisationens navn er KOOPERATIONEN - den kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark. Kooperationen har hjemsted i Københavns Kommune. Formål 2 Kooperationen

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Velkommen Bestyrelsen ved Direktør Poul Erik Tofte CFO Per Have Tidl. intern revisionschef Jørgen Madsen og direktionen Direktør Peter Ott, PFA Portefølje Administration

Læs mere

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL

STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL STORT FLERTAL AF DANSKERNE ØNSKER FORBUD MOD EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FORMÅL Catinet har for CEPOS i perioden den 27. april til 5. maj 2009 gennemført en undersøgelse blandt 1.071 danskere om ekspropriation.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

NÅR DU INVESTERER SELV

NÅR DU INVESTERER SELV NÅR DU INVESTERER SELV Her kan du læse om de muligheder, du har i Lægernes Pensionsbank, og de overvejelser, du skal gøre dig, hvis du selv vil investere din opsparing. 115/04 14.05.2013 I Lægernes Pensionsbank

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere

I 1997 tydeliggjorde Finanstilsynet i et notat til branchen sin fortolkning af de gældende regler for pensionsselskabernes investeringer:

I 1997 tydeliggjorde Finanstilsynet i et notat til branchen sin fortolkning af de gældende regler for pensionsselskabernes investeringer: 8. januar 2014 SOCIALT ANSVARLIGE INVESTERINGER Lovgrundlaget Pensionskassens investeringspolitik tilrettelægges ud fra en målsætning om at opnå det størst mulige formueafkast under hensyntagen til den

Læs mere

Undersøgelsen omfatter spørgsmål i forbindelse med virksomhedernes udlejning af ejendomme, renovering af ejendomme samt salg af ejendomme.

Undersøgelsen omfatter spørgsmål i forbindelse med virksomhedernes udlejning af ejendomme, renovering af ejendomme samt salg af ejendomme. Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 142 Offentligt Finanstilsynet 27. maj 2005 LIPE Rapport om undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen På baggrund

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

UNIPENSION - FOSSILFRI INVESTERINGER 1. BAGGRUND

UNIPENSION - FOSSILFRI INVESTERINGER 1. BAGGRUND UNIPENSION - FOSSILFRI INVESTERINGER ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM 1. BAGGRUND Unipension I/S ("Unipension") er fælles administrationsselskab for Arkitekternes Pensionskasse ("AP"), MP Pension Pensionskassen

Læs mere

2004 Afkast: 13,7 pct. Tilskrivning efter skat og omkostninger: 11,6 pct.

2004 Afkast: 13,7 pct. Tilskrivning efter skat og omkostninger: 11,6 pct. 6 Ledelsens beretning LEDELSENS BERETNING LD opnåede meget tilfredsstillende resultater i 2004. Det samlede afkast for LD blev på 13,6 pct. Alle puljer gav positive og tilfredsstillende afkast, og LD Vælger

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

GENERALFORSAMLING 2016 TORSDAG DEN 14. APRIL INGENIØRHUSET

GENERALFORSAMLING 2016 TORSDAG DEN 14. APRIL INGENIØRHUSET GENERALFORSAMLING 2016 TORSDAG DEN 14. APRIL INGENIØRHUSET VALG AF DIRIGENT 2 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning og fremlæggelse af årsrapport 3. Beslutning om fordeling af overskud

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo----

VEDTÆGTER. for. Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- VEDTÆGTER for Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab (CVR nr. 24 25 61 46) ----ooooo---- 1.1. Selskabets navn er Danica Pension, Livsforsikringsaktieselskab. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt på aktier á kr eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser.

3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt på aktier á kr eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser. Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155426 UDKAST VEDTÆGTER FOR FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S CVR-nr. 34 08 61 92 1. SELSKABETS NAVN 1.1 Selskabets

Læs mere