Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Alzheimers og andre demenssygdomme"

Transkript

1 Tema: Demens har mange ansigter Lyspunkt i skoven Kærlighed og åbenhed gør forskel Forsikring ved kritisk sygdom Nr årgang marts 2009 Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 Indhold LEDER Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup Giro: (Reg.nr. 9570) Tlf Fax Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt forbedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro eller ved at blive medlem af foreningen på tlf Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Nis Peter Nissen Redaktion Nis Peter Nissen og Bente Sloth, Alzheimerforeningen Design og produktion Forsidefoto Karen Skjøtt, DemensKontakten Oplag ISSN Magasinet Demens udkommer 4 gange årligt. Næste gang: Juni Deadline for materiale 30. april Leder Demenssymptomer og sygdomme Mange regner det ikke for noget at gå hjemme med Marit Et lyspunkt i den grønne skov Demenslinien Kærlighed og åbenhed gør forskellen Forandringer i forståelsen af demens Dem skulle jeg da have haft alligevel Forsikring ved kritisk sygdom Aktivitetskalender Alzheimerforeningens repræsentantskab Feriekursus Ved flytning Husk at oplyse adresseændring Kontakt sekretariatet på Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup Åbenhed om diagnosen er vigtig Når man hører om demens, hvilke tanker gør man sig så hvilket billede har man i almindelighed af en dement person? Jeg tror, at det første, der melder sig, er billedet af et gammelt, hjælpeløst menneske på et plejehjem, et menneske der har behov for hjælp til alt. Det er et meget forenklet billede. Det er desværre ganske vist rigtigt, at demente i slutningen af et langt sygdomsforløb må hjælpes med alt, men inden da er der en lang tid, hvor billedet er et helt andet. Med dette nummer af Magasinet Demens forsøger vi at belyse dette. Det gør vi med beretninger fra demente, der selv har sygdommen, og pårørende, som har den tæt inde på livet. Det kan hjælpe til at give et mere nuanceret billede af, hvordan det er at leve med en demenssygdom. Beretninger om gode stunder i et godt dagtilbud. Om kærlige og forstående pårørende, der viser den demente respekt. Men også beretninger om omfanget af den opgave, de pårørende har. Christine Swanes artikel: Forandringer i forståelsen af demens handler om, hvordan opfattelsen af demenssygdomme har ændret sig meget gennem de senere år. Og til det bedre. Men som det også fremgår af de dementes egne beretninger, er det stadig ikke altid helt nemt at tale om, at man har f.eks Alzheimers sygdom. Så der er brug for, at alle i samfundet får en øget forståelse af, hvad demens er, og for hvordan man bedst kan støtte og behandle mennesker med demens. Det kan hjælpe til at fjerne den stigmatisering, der stadig er knyttet til demenssygdomme. Netop dette er det første punkt i en National Demens Strategi som er vedtaget i England for ganske nylig. Åbenhed om diagnosen er vigtig. Man kan jo ikke se på en dement person, at han eller hun lider af en sygdom. Men får man det at vide, kan man bedre forholde sig forstående og støttende. Alzheimerforeningen er en af aktørerne i oplysningsarbejdet. Overalt i landet arrangerer lokalforeningerne offentlige møder, ofte i samarbejde med kommunerne. Anne Arndal, landsformand Her fortælles om sygdommenes karakter og om, hvordan der kan hjælpes. Ikke sjældent fortæller også pårørende om, hvordan de oplever samværet med en dement. Vi kan mærke at TV-serien Sommer har øget interessen for at vide mere. Lokalforeningernes frivillige opretter og driver pårørendegrupper flere steder, som foruden den sociale støtte også har til formål at udbrede kendskabet til sygdommen. Det er også tilfældet, når der holdes feriekurser for demente og deres pårørende. Det er vigtigt, at både den demente og de pårørende ved noget om sygdommen og om, hvordan man bedst klarer de problemer, der under alle omstændigheder vil komme undervejs i forløbet. Det er foreningens håb at kunne intensivere dette vigtige arbejde fremover. Anne Arndal Landsformand, Alzheimerforeningen

3 Demenssymptomer og sygdomme Magasinet Demens har bedt overlæge Steen Hasselbalch fra Rigshospitalets hukommelsesklinik beskrive kendetegn og symptomer ved forskellige demenssygdomme Af Steen Hasselbalch Kendetegn ved tidlig demenssygdom Alzheimers sygdom Hukommelsesbesvær er i næsten alle tilfælde det tidligste og mest udtalte kendetegn ved Alzheimers sygdom. Det kniber mest med at huske nylige begivenheder, ting forlægges, og den syge glemmer aftaler, eller hvad der netop er talt om. I det tidlige stadie af Alzheimers sygdom huskes begivenheder, der er foregået tidligere i livet ganske godt, fordi de er lagret i hjernen, inden sygdommen brød ud. Sproget påvirkes ret tidligt, og den syge vil ofte have svært ved at komme på navne på almindelige ting eller personer i den nærmeste omgangskreds. Der ses svigt i overblik og problemer med at planlægge f.eks. større sammenkomster eller ferier, ligesom det er svært at træffe beslutninger om økonomi og andre komplekse problemstillinger. Det kniber med at følge med i samtaler mellem flere, og det medfører ofte, at den syge trækker sig mere eller mindre bevidst fra sociale sammenhænge, som kræver koncentration og aktiv medvirken. Ca. halvdelen af personer med tidlig Alzheimers sygdom vil ikke selv have fornemmelse for deres intellektuelle svigt og reagerer med forundring, irritation eller benægtelse, når de konfronteres med disse. Andre vil have fuld eller delvis indsigt i deres problemer og kan reagere med tristhed og ængstelse, evt depression. Lewy Body-demens Personer med Lewy Body-demens har mange af de samme intellektuelle svigt som ses ved Alzheimers sygdom, men hukommelsesbesværet er mindre udtalt i starten. Til gengæld bliver den syge langsom i både tænkeevne og bevægelse. Det kan fx. tage lang tid, før den syge svarer på et spørgsmål, og personen virker ukoncentreret. Opmærksomheden svinger meget over minutter til timer, og undertiden virker det, som om den syge falder i søvn midt i en samtale. Gangen bliver mere trippende, ludende og stiv, og den syge har sværere ved at holde balancen. Finmotorikken bliver dårligere, skriften bliver lille og gnidret, og der kan ses rystelser i hænderne. Livlige, detaljerede syner er meget hyppige ved Lewy-body demens. Den syge ser især dyr eller mennesker, som kan være skræmmende, men ofte accepterer den syge synerne med lidt undren. De kan som regel også tage afstand fra dem. Frontotemporal demens Frontotemporal demens eller pandelapsdemens adskiller sig meget fra de 2 ovennævnte sygdomme. Demensformen optræder i flere varianter. I den klassiske form er de første symptomer ændringer i adfærd og personlighed. Den syge bliver mere selvoptaget og mister empati for andre, mister interessen for sine omgivelser og bliver impuls- og stimulusbundet. Står der en slikskål på bordet til børnebørnene, kan den syge tømme skålen, eller han sætter sig til bords før alle andre og begynder at spise. Sproget bliver mere forgrovet med bandeord eller sjofle vendinger. I den sproglige variant af pandelapsdemens (progressiv afasi) er de første symptomer problemer med at formulere sig, talen bliver opbrudt og besværet. I en anden variant (semantisk demens) mister den syge evnen til at forstå ord og begrebers betydning. Fx. kan en person med semantisk demens måske ikke forstå meningen med en gaffel og vil måske heller ikke være i stand til at beskrive anvendelsen af den. Personer med pandelapsdemens kan langt hen i sygdomsforløbet ofte huske vældig godt, de møder op til aftalte tider og farer sjældent vild. Derimod er tænkeevne, dømmekraft og overblik ofte meget påvirket, den syge kan ikke samle sig om dagligdags-opgaver, er ukoncentreret og rastløs. Lige så tit ses apati, hvor den syge sidder passivt hen uden at virke interesseret i at foretage sig noget som helst. Kendetegn ved de sene stadier af demenssygdommene Når demenssygdomme skrider frem, vil de, uanset hvordan de debuterer, efterhånden være svære at adskille fra hinanden. Alle demenssygdomme giver tiltagende psykiske symptomer, som kan blive meget vanskelige at håndtere. Meget af denne adfærd, herunder aggressiv adfærd, optræder som direkte følge af påvirkning af visse hjerneområder, men også som reaktion på omgivelsernes forsøg på at pleje eller hjælpe den syge. Den syge er blot ikke længere i stand til at forstå meningen med handlingerne og opfatter dem som overgreb eller unødig indblanding. Syner og unormale forestillinger om fx. ægtefælles utroskab bliver mere almindelige, døgnrytmen ændres, og der kommer ofte urin- og afføringsinkontinens. Sproget forværres, således at den syge ofte kun anvender ganske få præcise navneord, men omskriver, peger og gestikulerer i stedet. Dog er der symptomer, som er særligt hyppige ved de forskellige sygdomme. Således vil en person med Alzheimers sygdom langt hen i forløbet være fysisk aktiv og umiddelbart ofte virke ret upåfaldende, en sådan person vil kunne strejfe langt omkring uden at blive bemærket. Derimod vil en person med Lewy-body demens gradvis blive mere stiv og langsom i bevægelserne og have meget svært ved at gå. For begge demensformer gælder det, at orienteringsevnen er meget dårlig selv i vante omgivelser. En person med pandelapsdemens har nemmere ved at orientere sig selv langt hen i sygdomsforløbet, men kan pga. sin manglende impulskontrol og evne til at overskue konsekvenser komme i meget uheldige eller ligefrem farlige situationer. I de sene stadier af alle demenssygdomme vil indsigten i egen formåen være meget begrænset. Behold friheden til en gåtur... men også retten til at finde hjem Overlæge, Steen Hasselbalch, Hukommelsesklinikken

4 Mange regner det ikke for noget at gå hjemme med Marit Tekst og foto: Christina Kabel Finn og Marit Nielsen havde planlagt et otium med golf og ugelange rejser, men de planer har Marits Alzheimers lavet om. I dag er det små ting, som de færreste tænker på, der fylder i hverdagen med en syg hustru og mor. Marit Nielsen kommer lige fra frisøren, men det kortklippede hår er ikke blevet farvet rødt denne gang. Sidst ville hun nemlig ikke have vasket hår hos frisøren, og det er et problem med hårfarve i. - Da hun skulle have nye briller, ville hun kun læse den øverste linje på synstesten højt, så de måtte lave brillerne ud fra de gamle. Vi har også prøvet at få hjælp til at få Marit i bad, men hun vil ikke vaskes af fremmede. Det er sådan nogle små dagligdags ting, som de færreste tænker på, fortæller hendes mand Finn Nielsen. Marit fik konstateret Alzheimers Sygdom i 2002, bare 56 år gammel. - Der havde været flere små tegn. Marit var blevet fyret fra jobbet i en bagerforretning, fordi det kneb med at give rigtigt tilbage, hun kom kun til jobtræningskurset, hvis jeg kørte Finn og Marit blev gift for 18 år siden hende derud, og hun glemte også festinvitationer fra vennerne. Men jeg havde ikke rigtigt en fornemmelse af, at det var så alvorligt. Hun var jo stået op og gået på arbejde, forklarer Finn. For de tre voksne børn kom diagnosen ikke helt så overraskende. - Vi havde jo snakket om, at det nok var noget i den retning, men far og mor troede ikke på det, fortæller den yngste datter Maria Nielsen på 29 år. Marit selv siger næsten ingenting. Men hun lytter alligevel med under interviewet, og bliver ind i mellem ked af det. For sygdommen er ikke blevet bedre siden 2002, og den Marit, der spillede golf, elskede fester og kunne ligge i solen i timevis, er langt væk. Men glæden ved musik er der stadigt, og da Finn sætter Amy MacDonald på anlægget smiler hun igen. På cykel til Bjæverskov Finn stoppede med at arbejde som driftsleder den 1. januar Jeg ville egentligt have fortsat et par år mere, men på grund af Marits sygdom syntes jeg, at det var tid. Og jeg har ikke fortrudt. Det duede ikke rigtigt, at jeg gik på arbejde, og ikke vidste, hvad der foregik derhjemme. En dag, mens Finn var på arbejde forsøgte Marit at cykle hjemme fra Ølby og over til Åse Marias gudmor i Bjæverskov. Hun væltede på cyklen og rev fingeren af led, men søgte heldigvis hjælp i et hus, hvor de fandt en seddel med telefonnumre og ringede til datteren Lone. - Imens havde jeg ligget og kørt rundt for at lede efter hende overalt uden at vide, hvad der var sket, - det var ret ubehageligt, husker Finn. Det sidste års tid er Marit så kommet i Hyggekrogen, som er et dagscenter for demente, tre dage om ugen. - Det har givet lidt luft. Tidligere havde jeg Marit med alle steder ude og handle, og når der skulle ordnes papirer. Nu prøver jeg at få klaret de ting, inden jeg henter hende, fortæller Finn. Han er endda begyndt at spille golf igen, noget der ellers har ligget stille, siden at Marit blev syg. - Det er rigtigt godt at komme lidt væk. Mange regner det ikke rigtigt for noget at gå hjemme sammen med Marit, men du er faktisk på 24 timer i døgnet. Godt at være flere på ferie I 2003 fejrede Finn og Marit sølvbryllup med en stor fest. - Men det bliver den sidste fest, vi holder. Marit får ikke rigtigt noget ud af en stor forsamling mere, så vi vil hellere bruge pengene på ferier sammen med børn og børnebørn. For hende er det vigtigste, at hun er sammen med mennesker, hun kender rigtigt godt. Så i 2007 tog hele familien på et 15 dages krydstogt til Hawaii. - Vi var nok alle lidt bekymret for flyveturen derover vi skulle jo flyve to gange ni timer for at komme til Hawaii, og mor bliver nemt rastløs. Men vi opdagede, at hun slappede af når hun fik høretelefoner på og kunne sidde og lytte til musik på min ipod, forklarer Maria. På skibet havde familien tre store udvendige kahytter ved siden af hinanden, og det var en tryg base, mens de sejlede fra sted til sted. - Det var rigtigt godt, at vi var så mange til at tage over. Havde det kun været mig og Marit på ferie, ville jeg ikke have fået sovet ret meget, mener Finn. Godt at være meget sammen Marit overrasker stadigt familien med at kunne ting, de ikke havde regnet med. - I sommers var vi i Norge og besøge mors familie, og der sad hun pludselig og sang med på gamle norske sange. Andre gange kan hun svære navne på blomster, fortæller Maria. Mors sygdom har fået mig til at tænke over, hvor vigtigt det er at leve lidt mere i nuet, fortæller datteren Maria. Moderen kan også stadigt hjælpe med madlavningen, når Maria kommer hjem på weekendbesøg, og de skal have bøf. - Så hjælper mor med at skrælle kartofler og gulerødder. Det er ikke altid, hun får skrællet alle kartoflerne, men hun vil gerne være med. Da hendes mor blev syg, vidste Maria ikke ret meget om Alzheimers, men i dag ved hun godt, hvad hun vil råde en veninde, der kom i samme situation til. - Hun skal være så meget sammen med sin mor som muligt og gøre ting sammen, mens hun stadigt har det rimeligt godt. Jeg ville også lave en bog om moderens livshistorie, mens hun kan huske og fortælle, forklarer Maria. Hendes far går med de samme tanker. - Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, at der kommer en dag, hvor Marit måske ikke kan kende mig mere. Så det er godt, at vi er så meget sammen nu, forklarer han. Marit har orangefarvede brilleglas fordi det er bedre for øjnene. Det lærte de på et ferieophold arrangeret af den lokale Alzheimerforening.

5 Et lyspunkt i den grønne skov Demens er ingen hindring for et aktivt liv fyldt med oplevelser, fællesskab og daglige udfordringer Den private virksomhed DemensKontakten har for snart fire år siden etableret et fritids- og aktivitetssted Bakkehus i et tidligere skovløberhus i Gribskov. Her har Inge, Per, Jørn, Nina og mange andre valgt at komme én eller flere gange om ugen. Magasinet Demens har bedt de fire fortælle om deres liv med Alzheimers sygdommen. Per Buhl er 75 år og tidligere ingeniør med egen virksomhed. Jeg lever egentligt udmærket med min sygdom, selv om jeg dog oplever små indskrænkninger i min adfærd. Mine omgivelser ser f.eks. helst, at jeg ikke længere cykler. Jeg har også givet afkald på mine bilnøgler. Jeg har to børnebørn, som jeg tidligere kørte meget med. Jeg vil ikke kunne leve med, at jeg skulle forårsage, at de eller andre kom til skade. Jeg husker heller ikke så godt som tidligere. Jeg har lige været i biografen og set den storslåede film Australia. Da oplevede jeg til min forbavselse, at jeg ikke kunne nå at læse underteksterne. Det er et nyt problem for mig. Inge Løvholt er 68 år og tidligere pædagog og børnehaveklasselærer. Ja, min bil er også blevet solgt. Det er nok den største forandring, der er sket i mit liv som følge af sygdommen. På et tidspunkt fik jeg svært ved at finde rundt. Jeg så ikke vejtavlerne. Og nogle gange opdagede jeg ikke de øvrige trafikanter, før de lige var ud for mig. Så jeg var ikke tryg ved at køre. Jeg oplever også, at jeg har fået svært ved at finde rundt på steder, jeg ikke kender. F.eks. da jeg var på højskole sammen med mit barnebarn. Han syntes vist, det var dejligt, at han kunne hjælpe farmor med at finde rundt. Det var slet ikke noget problem før jeg fik Alzheimer. Jørn Nielsen er 77 år og tidligere lokomotivfører. Jeg fik ikke fornyet mit kørekort. Lægen gav mig direkte besked om, at hun ikke kunne skrive en lægeerklæring, der kunne bruges. Så kørte jeg bil indtil mit kort var udløbet, og har så ikke kørt siden. Heldigvis er min hustru blevet dus med at køre bil, men jeg føler det som en stor skuffelse at have mistet den frihed, som en bil giver. I stedet går jeg mange ture med vores hund. Og det giver jo dejligt meget motion. Det irriterer mig også, at jeg ikke kan huske navnene på de mennesker, som jeg møder når jeg f.eks. er ude at gå tur med hunden. Folk jeg kender kommer hen for at snakke og så står jeg der og kan ikke huske deres navne. Det synes jeg er frygteligt irriterende og pinligt. Nina Manniche er 72 år og tidligere korrespondent og sekretær. Jeg oplever, at min hverdag er forandret på den måde, at jeg ikke kommer så meget ud, som jeg gjorde før. Jeg er ganske enkelt bange for ikke at kunne finde rundt. Jeg fik et chok, da jeg fik diagnosen at vide. Nu synes jeg, at jeg har lært at leve med det. Jeg bliver godt støttet af min familie. Og jeg keder mig aldrig. En gang imellem kan jeg godt frygte, at jeg en dag får det dårligere på grund af min sygdom, end jeg har nu. Jeg prøver at leve som om jeg ikke fejler noget. Men jeg kan jo ikke undgå gang på gang at blive mindet om det. Jeg hader ordet Alzheimer. Jeg har følt stor skam over at have den sygdom. Den følelse stammer nok fra dengang, jeg for mange år siden arbejdede på en institution, hvor der boede menneske med demens. Det har hjulpet mig meget, at jeg nu har mødt andre med den sygdom. Andre, der er i samme situation, og at vi har kunnet snakke om det. Inge Jeg tror Alzheimer stadig er et tabu hos mange. Jeg mødte engang en bekendt på gaden. Jeg fortalte hende, at jeg lige havde fået Alzheimer. Hendes eneste reaktion var: Det var da forfærdeligt. Jeg skal nok lade være at fortælle det til nogen. Det synes jeg var en underlig holdning. Jeg skammer mig ikke over at have fået den sygdom og vil da egentlig helst, at folk i min omgangskreds ved det. Jeg oplever, at netop fordi jeg har været åben om min sygdom, er mine venner gode til at støtte mig. De ringer f.eks. altid og minder mig om de aftaler, vi har lavet. Det er dejligt med den omsorg. Per Mine omgivelser kender også til min Alzheimer, så jeg færdes aldeles trygt i lokalområdet. Der er ingen hemmelighedskræmmeri af den grund. Især er de kvinder, jeg møder meget søde og omsorgsfulde overfor mig. Kvinder er nok generelt mere følelsesbetonende end mænd. Jørn Jeg har ikke fortalt vore venner eller andre i omgivelserne, at jeg har fået en demenssygdom. Men jeg tror nok, min hustru har fortalt det til nogle af vennerne og at de således helt diskret måske tager lidt hensyn til mig. Min yngste søn er særligt opmærksom på, hvordan jeg har det. Hver tirsdag når jeg har været i Bakkehus, ringer han og spørger hvad vi har lavet og hvordan jeg i det hele taget har det. Det er dejligt. Det betyder også meget for mig, at min hustru får en fridag uden mig. Det tror jeg er vigtigt. Og så kommer jeg hjem med oplevelser, som jeg kan berette om. Nina Jeg er rigtigt glad for at komme her i Bakkehus, og jeg føler mig tryg i samværet med de øvrige. Den udførlige dagbog, vi får med hjem efter hver dag, er af uvurderlig betydning. Den er med til, at jeg kan fastholde de oplevelser, jeg har haft i løbet af dagen. Mange flere demensramte burde have et lignende tilbud. Per, Jørn, Nina og Inge har et vigtigt budskab til andre demensramte - Sørg for at leve dit liv så positivt som muligt. Foretag dig noget meningsfuldt og opsøg nærhed og samvær med andre mennesker! 9

6 Demenslinien Tlf spørg om alt Spørgsmål til Demenslinien 10 Demens og demenssygdomme dækker over rigtig mange forskellige tilstande og sygdomme. Vi er som mennesker meget forskellige, og selve demenssygdommen påvirker på forskellig måde og forløber vidt forskelligt for den enkelte. Af Else Hansen Hver person med diagnosen demens befinder sig i en unik situation og de problemer, der opstår i forbindelse med sygdommen, kræver helt individuelle løsninger. Jeg oplever dog, at der er bestemte temaer, der går igen og igen i forbindelse med spørgsmål stillet til Demenslinien. Selvom løsningen på problemerne altid er individuelle, er det vigtigt, at man kender til de muligheder og tilbud, der findes. Spørgsmålene nedenfor er fiktive af hensyn til spørgernes anonymitet, men de bygger på spørgsmål til Demenslinien. 1) Min mand på 53 år har netop fået stillet diagnosen Alzheimers Sygdom. Vi føler begge, at livet og fremtiden er uoverskuelig, hvad skal vi gøre? At rejse har altid betydet meget for os, kan vi nu ikke gøre det længere? Når man får stillet en demensdiagnose, vil den første tid ofte være vanskelig at tackle for en selv og familien. Åbenhed kan være en overvindelse, men mange oplever lettelse, når omgivelserne ved besked. Viden, information og rådgivning er vigtige faktorer for forståelse og erkendelse af en demenssygdom. Det er en god idé ret hurtigt at få kontakt med en demenskoordinator (som heldigvis findes i de fleste kommuner). Vedkommende vil kunne hjælpe med at finde frem til de tilbud, der findes i kommunen. Lokalformanden i Alzheimerforeningen kan oplyse om de forskellige aktiviteter, der er i lokalområdet så som undervisning, temadage, pårørendegrupper og andre støttemuligheder. Mange spørgsmål trænger sig på f.eks. arbejde, pension og økonomi. Det er godt at få afklaret disse forhold ret hurtigt, da det ellers kan skabe unødig bekymring. Det gælder om at få den nødvendige hjælp til at sætte sig ind i regler og paragraffer. Sagsbehandleren og evt. en advokat bør kontaktes, så snart der er overskud til det. Det er meget individuelt, om man har glæde af at rejse. Nyder den demente at opleve nyt, trives ved social kontakt og glædes ved at være aktiv, kan rejser give nogle stjernestunder sammen. Det er dog nok en god idé at planlægge rejsen, så den bliver mindst muligt anstrengende, evt. vælge en pakkerejse med rejseleder, så begge parter kan læne sig tilbage, slappe af og hygge sig. 2) Min mor har haft Alzheimers sygdom i mange år. Hun bor nu på plejehjem. Det er sværere og sværere at snakke med hende. Hvad kan jeg gøre for, at både hun og jeg får noget ud af mine besøg? Else Hansen, Alzheimerforeningen Når ordene forsvinder, må vi finde andre veje til at kommunikere. Ord udgør ofte kun en mindre del af budskabet. Stemme og kropssprog betyder mange gange lige så meget eller mere. Der er derfor mange andre muligheder for at kommunikere end med ord alene. Vis med hele dit kropssprog, at du er opmærksom overfor, kan lide og respekterer din mor. Et varmt smil og et kærtegn kan skabe kontakten. Forsøg at skabe en afslappet atmosfære og prøv at aflæse, hvad din mor nyder at mærke, høre eller opleve. Er det at lytte til musik, spise en dejlig chokolade, kigge billeder, eller gå en tur? Det gælder om at skabe gode stemninger. En god følelse varer ved, selvom hun måske ikke husker hvorfor. Det kan godt være lidt af et detektivarbejde at finde frem til, hvad der kan glæde og berolige din mor, men når først man får fundet frem til det, kan det med glæde for jer begge bruges til at opbygge små ritualer ved dine besøg, så i begge føler glæde og samhørighed, og dermed får nogle gode stunder sammen. 3) Min mand har nu i 2 år haft frontotemporal demens. Jeg har stadig mere svært ved at klare min mands adfærd. Jeg oplever ofte, at jeg bliver vred og pinligt berørt, og bagefter har jeg dårlig samvittighed over min reaktion. Vi har nu efterhånden isoleret os helt, og jeg føler mig fortabt og udbrændt. Hvad skal jeg gøre? Udbrændthed er en reaktion på lang tids følelsesmæssig belastning, og som pårørende og omsorgsgiver lever man ofte i en daglig stresssituation. Det er svært at opleve sin kære uden filter i forhold til andre, og man vil gerne skærme vedkommende. Det betyder desværre også, at man selv isoleres. Det er vigtigt, for ikke at blive helt slidt op, at passe godt på sig selv. En måde at gøre dette på er ved at sørge for at blive aflastet, at få tid til at være god ved sig selv. Fysisk aktivitet især sammen med andre er for mange en god måde at afreagere på. At slappe af, dyrke sine interesser og have socialt samvær kan også forebygge udbrændthed. Aflastningen kan aftales med visitatoren i kommunen, men det er en god idè at medinddrage demenskoordinatoren i planlægning af aflastningen. Hun kan vurdere, hvilken løsning, der kan fungere bedst. Deltagelse i en pårørendegruppe er for mange en god måde at blive bedre til at tackle hverdagen. Hilsen fra Favrskov Vi har her i efteråret haft stor glæde af Alzheimerforeningen i Favrskov Kommune. Conny Flensborg og Hanne Nissen har stillet op 3 gange for at fortælle vore demensnøglepersoner om foreningen og om udredning for demens. Det har været en god og positiv oplevelse, som afstedkom gode og inspirerende diskussioner. Tak for det. Demenskonsulenterne i Favrskov 11

7 12 Kærlighed og Åbenhed gør forskellen Af Bente Sloth og Else Hansen Ilse Andersson er på aflastning på Karetmagerporten denne formiddag. Det er derfor hendes mand Leif Andersson har mulighed for at møde os til en snak om den sygdom, hans kone lider af. Ilse har frontotemporal demens, og allerede for et år siden anbefalede demenskoordinatoren, at Ilse kom i plejebolig. Men lidt endnu bor Ilse stadig hjemme, i en hverdag, der bliver stadigt sværere for hende og Leif at være til stede i. Ilse er 63 år og begyndte at blive syg for cirka 4 år siden. Hun arbejdede som lærer, men begyndte at få det dårligt og måtte opgive lærerfaget efter 30 år. Forsøg med en ny arbejdsplads gik ikke, for hun kunne ikke klare at servere kaffe eller løse andre småopgaver. Leif og ægteparrets to døtre blev enige om, at der var noget galt, og specialisterne på Glostrup Sygehus stillede diagnosen frontotemporal demens. - Det var et chok at få det at vide. Det er ubarmhjertigt hårdt at komme fra et liv på første klasse til en tilværelse, som i den grad er blevet spoleret. Men jeg klager ikke, for vi har haft et rigtigt godt liv, siger Leif. Tryghed i hverdagen Leif lægger vægt på at dele ud af sine erfaringer, så andre måske kan bruge dem til noget. - Jeg har fra starten valgt at være åben om det. Man er jo ikke selv skyld i, at man får sådan en sygdom, siger Leif. Da Ilse havde fået stillet diagnosen ringede Leif rundt til vennerne, og Før Ilses frontotemporal demens udviklede sig, rejste Ilse og Leif meget og nød at opleve verden sammen. bagefter sendte han dem et brev og en pjece om frontotemporal demens. I dag ser de stadig alle deres venner. Da Leif som 66-årig valgte at opgive sit arbejde som direktør, fortalte han åbent bestyrelse og medarbejdere at årsagen var, at han skulle passe sin kone. I dag, hvor sygdommen er fremskreden, bruger Leif i høj grad åbenheden i hverdagen. Hvis Ilse f.eks. skal have nyt tøj, så besøger Leif butikken i forvejen, udvælger noget tøj og fortæller ekspedienten, at hans kone har en sygdom og ikke må blive forvirret. Så får Ilse lettere en god oplevelse, når de kommer for at købe tøj. Leif har også fundet en rigtig dejlig damefrisør, som er god til at takle Ilses sygdom Udover åbenhed fremhæver Leif, at kærlighed og tryghed er en forudsætning for en god dagligdag med sygdommen. - Ilse skal være tryg. Det er det vigtigste. Dér tror jeg kærligheden er meget vigtig. Det at man har haft det godt sammen, at forarbejdet er der, siger Leif. Uro og rastløshed Da diagnosen var stillet, bestilte Leif en rejse til Thailand, og noget tid derefter tog de en jordomrejse. Parret har altid rejst meget, boet i udlandet og levet et aktivt liv, han som direktør, hun som lærer, og de har f.eks. begge dyrket meget motion, herunder maratonløb I dag er deres liv helt anderledes. Ilse har svært ved at finde ro, rastløsheden og uroen melder sig både dag og nat. Leif fortæller, at Ilse går meget op i en stor taske, hun har. - Hun har alt muligt i tasken, hun tager det op og i igen, og jeg kan hele tiden høre, hun sidder og kører lynlåsen frem og tilbage. Jeg er holdt op Leif sagde sit job som direktør op for at tage sig af Ilse med at spørge, hvad hun leder efter. Der er ikke sammenhæng i det. For det meste går Ilse tidligt i seng, men ofte står hun så op sent på natten og går rundt i huset. En nat stod hun op halv tre og bad om at blive kørt til stationen, fordi hun ville hjem. Man fornemmer på det, Leif fortæller, at Ilses tilstand forværres, og at det bliver sværere for ham at skærme hende. Glad fritid - Når hun sidder og synger har hun det godt, siger Leif. Hun har brug for, at der sker noget. Så Leif er glad for, at Ilse dagligt kan komme på aflastningscentret og for at kvinderne i gruppen Glad fritid, som synger sammen hver mandag, er så søde ved Ilse. Også når Leif og Ilse går lange ture sammen eller er sammen med den nære familie, børnebørnene eller vennerne, virker Ilse glad. Udvikling i pårørendegruppen Det var især demenskoordinatoren og døtrene, der stak til Leif om at han skulle passe på sig selv. Via demenslinien blev han inviteret til et møde i en støttegruppe for pårørende til personer med frontotemporal demens. - Jeg må indrømme, at jeg overhovedet ikke kunne se mig selv dér. Efter første gang, tænkte jeg Her kommer jeg aldrig mere. Nu har han gået der i omkring to år. Leif fremhæver den åbenhed, der er mellem gruppens medlemmer. I dag konkluderer Leif: - Det er godt at sidde i pårørendegruppen bedre end psykologhjælp. Min besked til alle, der har denne sygdom inde på livet er at søge al den hjælp, der er at finde. Og her er pårørendegrupperne guld værd. I morgen... Det er i høj grad pårørendegruppen, der har skubbet på og støttet Leif i at tage beslutningen om, at Ilse i nær fremtid skal have en plejebolig. Ilse og Leif har underskrevet papirerne til kommunen, og Leif har nøje udvalgt det sted, hvor Ilse skal bo. Lundbeck Pharma A/S Dalbergstrøget Taastrup Telefon Telefax Hans livs sværeste beslutning var længe undervejs, og Leif lægger ikke skjul på, at den ikke nødvendigvis bliver ført ud i livet lige med det samme. - Jeg har det lige som første gang, man skulle til tandlægen. Man siger hele tiden Kan det ikke vente til i morgen... Men han er begyndt at tro på, at Ilse får det bedre i en plejebolig. I plejeboligen er der flere aktiviteter og mange mennesker. Og som Leif siger. - Jeg vil jo kunne komme og gå som jeg vil. Og vi har stadig sommerhuset. Nu er det vinter. Til sommer kan det jo godt være, hun vil med, og få nogle rolige timer dér. Lundbeck er en dansk virksomhed med missionen at forbedre livskvaliteten for mennesker, som lider af psykiske og neurologiske lidelser Prinfokoege.dk

8 14 Forandringer i forståelsen af demens Der er sket store forandringer i samfundets måde at forstå demens på. Vi bevæger os mod en større grad af specialisering ved diagnostik og behandling, men også mod en dybere forståelse af, hvad det betyder at leve med en demenssygdom Af Christine E. Swane Fra hverdagsforståelse til medicinsk diagnose Demens, bl.a. Alzheimers sygdom, beskrives i dag oftest i medicinske termer. Sådan har det ikke altid været. Den kulturelle forståelse af glemsomhed og besynderlig adfærd i alderdommen har ændret sig gennem de sidste århundreder. Vi har bevæget os fra begreber som alderdomssløvsind, at gå i barndom og forkalkning, ord som senilitet og senil demens præsenilitet, hvor der var tale om yngre mennesker til i dag hvor der findes meget specifikke diagnoser. Der er endnu en væsentlig forskel. Før i tiden blev man bare kaldt senil eller forkalket, uden lægelige undersøgelser. I dag skal der flere, højt specialiserede faggrupper i sving for at stille en demensdiagnose. Kompleks forståelse tværfaglig indsats Sygdomskategorisering hvor sygdomme inddeles og betegnes som bestemte diagnoser beskrivelser af symptomer, medicinske behandlingsmuligheder mv. er opnået gennem biomedicinsk forskning og udvikling inden for sundhedsvidenskaberne. I Danmark har dette arbejde udviklet sig siden slutningen af 1800-tallet. Gennem godt hundrede år udgjorde det medicinske perspektiv den eneste videnskabelige og faglige tilgang til demens. I de seneste årtier har humanistisk forskning bidraget med viden om, hvad det vil sige at være et menneske, der lever med en demenssygdom. Herved er det blevet tydeligt, at de negative konsekvenser af demenssygdom har oprindelse i neurologiske forandringer, men også i psykologiske, sociale og kulturelle forhold. Parallelt hermed har fagfolk rundt om i landet vist, at hverdagen med demens kan forbedres via en pædagogisk og psykosocial, tværfaglig indsats. Fra skræmmebillede til muligheder Frem til midten af 1980 erne var der ingen særlig opmærksomhed på demens. Det kom der til gengæld fra slutningen af firserne og frem, og demens er stadig et dominerende tema inden for ældreforskningen og på omsorgs- og ældreområdet. I den offentlige tilgang til demens, i faglige rapporter, medier og i socialog sundhedsvæsenet var der gennem 1980 erne og frem til midten af 1990 erne en tendens til at fokusere på personer med demens, som udviser en stærkt afvigende adfærd, og på dem som lider af demens i fremskreden grad. Det kan beskrives som en proces, hvor svær demens blev et skræmmebillede på demens. Den måde at tænke og tale om demens på gjorde det vanskeligt overhovedet at bemærke endsige tale om de sociale og men- Christine E. Swane er kultursociolog, ph.d. og direktør i EGV Fonden (tidligere Ensomme Gamles Værn). Hun har skrevet en række bøger, rapporter og mange artikler hvor hun har beskæftiget sig med hverdagen med demens. neskelige kvaliteter hos mennesker, som lider af demens. Fx kærlighed, glæde, klogskab og omsorgsfuldhed i samværet med dem. I 2000-tallet er den måde, vi forstår demens på, begyndt at blive mere nuanceret. Personer med demens diagnosticeres i dag ofte på et langt tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet. Derfor er deres væren og kunnen mindre præget af sygdommen, de fremtræder med flere ressourcer og talenter, trods deres demenssygdom. Nye og gamle billeder blandes Der bliver løbende skabt nye billeder af, hvad det vil sige at lide af demens. Nye forestillinger blander sig med gamle. Forskning inddrager i dag hyppigere demenslidendes perspektiver. Demenslidende skriver nu selv digte og bøger om livet med demens, deltager i selvhjælpsgrupper og holder indlæg på konferencer og i bestyrelser. Herved er der skabt nye sociale roller at indgå i, når man lider af demens, som ikke blot er rollen som problemskabende, belastende og plejekrævende. Også i Alzheimerforeningen både i Danmark og internationalt er der sket ændringer i tilgangen til demens. I mange år blev der stort set kun fokuseret på familiens, de pårørendes belastede situation. I dag er der i høj grad fokus på hvordan de, der lider af en demenssygdom, selv har det. Foreningen bidrager til at hjælpe demensramte til at håndtere hverdagens problemer og opfylde deres og familiens ønsker til et godt liv med sygdommen. Oplysningskampagner skal bidrage til, at tabuer og skamfuldhed knyttet til tab af kognitive funktioner brydes, for at komme både de syge og deres nærmeste til hjælp. Det sociale møde Omgivelsernes møde med mennesker med demens er afgørende for den enkeltes velbefindende og fortsatte glæde ved livet. Når omgivelserne miljøet omkring den demenslidende indrettes hensigtsmæssigt, overskueligt, stimulerende og positivt imødekommende, bliver der mulighed for ligeværd og gensidighed i mange situationer. Vi har alle en rolle at spille i det sociale møde med mennesker med demens: Som professionelle, familie og som samfundsborgere generelt. Vi kan i disse forskellige positioner sørge for, at den demenslidendes værdighed og selvstændighed opretholdes. Det kan vi gøre ved at fokusere på det, der er almenmenneskeligt (det vi har til fælles), frem for det sygdomsprægede (der hvor vi adskiller os). Herved kan vi bidrage til at bevare den enkeltes identitets- og selvfølelse så langt hen i demensprocessen, som det er muligt. Er du med i en støttegruppe for pårørende? Hvad betyder det for dig? Hvad får du ud af det? Har du lyst til at fortælle om dine oplevelser og erfaringer, hører Alzheimerforeningen gerne fra dig. Vi bruger oplysningerne til at udvikle vores støtte til pårørendegrupper i fremtiden. Skriv til NY GPS ALARM TIL MARKEDETS BEDSTE PRIS NU MED MANGE FLERE MULIGHEDER Tripple Track A/S Tlf PRIS INKL. MOMS 2.490,- ABONNEMENT KUN KR. 75,- PR. MD. Alarm hvis bæreren af enheden forlader et geografi sk område Visning af position på internet (nøjagtighed: 1 meter) Hurtig opkald til tre forvalgte numre SOS alarmknap m. automatisk opkald og telefonisk kontakt til alarmcentral Utrolig flexibel og brugervenlig tryghedsalarm til næsten alle stadier af demens Børge Moos, Plejehjemsleder ved Rise Plejehjem, Åbenrå 15

9 16 Dem skulle jeg da have haft alligevel Niels Erik Sørensen sov stille ind den 6. maj Her fortæller hans søn Karsten Jansfort om de sidste år med en Alzheimersyg far om afslørende kartofler, en lykkelig plejehjemsflytning og hvor vigtigt det er at bede om hjælp Tekst og foto: Christina Kabel I julen 2007 har Niels Erik ikke mange kræfter tilbage. Næsten 11 år med Alzheimers Sygdom har tæret, så da han kommer hjem på julebesøg fra plejehjemmet sidder han blot stille i stolen det meste af tiden. Sønnen Karsten vil gerne give ham en rigtig julegave, i stedet for den portvin og de chokoladeskildpadder han får så mange af. - Jeg havde købt et par hjemmesko i uld til ham og pakket dem pænt ind. Far sidder bare stille det meste af aftenen og nikker venligt til os. Men da han åbner gaven kom det prompte; - Dem skulle jeg jo have haft alligevel! Og så kom vi sådan til at grine alle sammen. Far var lykkelig, fordi han stadig kunne fyre en joke af på en ellers lidt trist aften og få os til at grine. Da kartoflerne blev væk Niels Eriks sygdom blev opdaget i Familien havde lagt mærke til, at han havde fået svært ved at koncentrere sig, og at det kneb med overskuddet til de ellers højtelskede børnebørn. - Han var lige gået på pension fra et travlt job som eksportdirektør, og havde de sidste ti år af arbejdslivet talt om alt det, han ville gøre, når han nu blev pensionist og fik tiden til det. Men pludseligt havde han ikke kræfterne til det. Karsten Jansfort En dag sender hustruen Mette ham ud for at grave nye kartofler op til middagen, men han kommer tilbage med en tom spand, og erklærer, at der ikke er nogen kartofler. Da Mette kommer ud i haven ligger der store kartofler ovenpå jorden, og hun bryder grædende sammen. Hendes mor og svigermor døde begge to af demenssygdomme, så hun kender godt tegnene, og nu er hun sikker i sin mistanke. Få uger senere bekræfter lægerne den. - Men selv om det var ulykkeligt, var det på en måde også en lettelse at få at vide, hvad der var galt. Og det hjalp far til at aflevere kørekortet og give pengesagerne fra sig, fordi det ikke var flovt. Han var jo syg, og hans hjerne var ikke i stand til at tage sig af den slags ting længere, fortæller Karsten. - Det lykkedes ham endda at vende det med kørekortet til et plus. Lige efter at han lidt modvilligt havde Niels Erik i en stille julestund sammen med et af de højtelskede børnebørn. Familien gjorde meget ud af at indrette plejehjemsboligen, så den blev et rigtigt hjem. erklæret, at han ville aflevere kørekortet, kom det triumferende ha, så skal mor og mig da ikke længere diskutere, hvem der må få et ekstra glas vin, når vi er i byen! Trods alt en lykkelig historie I august 2005 flyttede Niels Erik ind i en helt ny plejebolig på Skovlundsgårdsvej i Århus, bare fem minutter fra det hus, han havde delt med Mette. - Mor havde svært ved at give helt slip på ham, men det var godt for dem begge, at han flyttede. Nu kunne mor gå over og besøge ham i sit nye hjem. Nu kunne de hygge sig sammen, og hun kunne være hustru igen, og ikke en træt fuldtids sygepasser på 72 år, forklarer Karsten. - Vi er nok en forholdsvis lykkelig historie, hvis man kan sige det om en forfærdelig sygdom. Men far var ikke aggressiv, gik ikke sin vej og han erkendte hele tiden, at han var syg. Han kunne godt blive tungsindig, men der hjalp lykkepillerne heldigvis. Nogle få gange blev han selvfølgelig vred over skæbnen det har jeg sgu ikke fortjent. - Og så har det betydet utroligt meget, at vi havde hinanden i familien at støtte sig til. For du har ikke overskud til hele tiden at tackle sorgen og bekymringerne, men så kunne mine søskende og mor tage over, når jeg var nede. Den evige bekymring Alligevel fylder bekymringen over, hvordan det hele vil ende, rigtigt meget de sidste par år. - Far havde oplevet sin egen mor dø af en demenssygdom, og han sagde tidligt, at han ville være ulykkelig over at ende som en grøntsag. Til sidst var han på vej til at blive mere og mere hjælpeløs, og det var lykkeligt at han døde. Han ville ikke være gået glip af noget fremover. Fra det øjeblik kunne vi også begynde at mindes ham, som han var, før han blev syg. Og vi slap for den evige bekymring og nervøsitet for, hvordan han havde det, og hvordan det skulle ende. Når Karsten ser tilbage på de sidste år med faderen, er der kun en enkelt ting, som han gerne ville have gjort anderledes. - Det var sommetider svært at være i København, når far var i Århus. Med en biltur på tre timer hver vej, kunne det ikke altid lade sig gøre at tage af sted, når han havde det godt, og havde glæde af at få besøg. Og det var hårdt, at sidde i København og vide, at jeg gik glip af en god oplevelse sammen med ham. Lev livet Faderens sygdom og sidste år har fyldt meget i Karstens liv, men ikke ændret måden han lever på. - Det dur ikke at leve i angsten for hvad nu hvis, det også rammer mig?! Bliver jeg syg, så bliver jeg syg man kan hverken gøre fra eller til, hvis man ellers lever et ordentligt og sundt liv. Hvis der er noget fars sygdom har vist mig, er det netop at sørge for at leve, mens jeg gør det! - Jeg har bevaret friheden uden at miste trygheden... Med en Lommy kan du altid komme hurtigt i kontakt med en person og du kan altid findes. Det giver frihed for dig og tryghed for din familie. Lommy - det er nemt. Lommy er tilskudsberettiget og den kan lejes for en kort periode. Dansk design Dansk udvikling Dansk produktion Godkendt af Hjælpemiddelinstituttet: HMI-nr Østervangsvej Esbjerg N Tlf

10 18 Forsikring ved kritisk sygdom Alzheimerforeningen opfordrer forsikrings- og pensionsselskaber til at medtage Alzheimers og andre fremadskridende demenssygdomme på listen over kritiske sygdomme af Nis Peter Nissen Er du uheldig og bliver bidt af en flåt, der er smittet med den farlige bakterie Borrelia, risikerer du at få en kritisk Borreliainfektion i nervesystemet. Hvis du har en forsikring mod kritisk sygdom i fx. TopDanmark, kan du få udbetalt en kontant erstatning. Det samme gælder, hvis du får kogalskab, AIDS, blodprop i hjertet, en større forbrænding eller en af de 25 andre sygdomsgrupper, som Topdanmark og de fleste andre forsikringsselskaber anerkender som kritiske sygd omme. Men er du så uheldig at få Alzheimers Sygdom, Lewy Body demens, Frontotemporal demens eller en anden fremadskridende demenssygdom, kan du ikke få udbetalt en erstatning. I hvert fald ikke hvis du er forsikret mod kritisk sygdom i Topdanmark, TrygVesta/Nordea, Nykredit eller en af de mange andre danske forsikrings- og pensionsselskaber, der ikke anerkender Alzheimers og andre fremadskridende demenssygdomme som kritisk sygdom, der giver mulighed for udbetaling af erstatning. Sygeplejersker tilbyder ikke erstatning Der er heller ikke megen hjælp at hente, hvis du er dækket via din pensionskasses gruppelivsforsikring. Heller ikke selvom pensionskassen er for faggrupper, der arbejder professionelt med Alzheimers og andre demenssygdomme. Hverken lægernes, sygeplejerskernes, socialrådgivernes eller psykologernes pensionskasser tilbyder deres medlemmer en forsikring, der giver erstatning, hvis du er uheldig at få stillet en diagnose for Alzheimers eller anden fremadskridende demenssygdom. FOA tilbyder erstatning Er du sosuassistent og medlem af FOA er du også kunde i PenSam, og dermed bedre stillet. Dækning for visse kritiske sygdomme i PenSam giver nemlig mulighed for udbetaling af et erstatningsbeløb i tilfælde af Alzheimers Sygdom. Det samme gælder, hvis du eller din arbejdsgiver har tegnet en gruppelivsforsikring mod kritisk sygdom hos Codan, Skandia eller if-skadesforsikring. De anerkender nemlig allerede i dag Alzheimers Sygdom som kritisk sygdom. Endvidere overvejer pensionsselskaberne AP Pension og PFA Pension at medtage Alzheimers Sygdom på listen over kritiske sygdomme til næste år. Det er ikke kun i Danmark, at forsikrings- og pensionsselskaber anerkender Alzheimers Sygdom som kritisk sygdom. Både i Sverige, England, USA og Canada anerkender flere forsikringsselskaber, at Alzheimers Sygdom er en kritisk sygdom, der hvis man er forsikret giver mulighed for udbetaling af erstatning. Argumentet holder ikke Flere forsikringsselskaber mener ikke, at der kan stilles en præcis nok diagnose for Alzheimers Sygdom eller en af de andre fremadskridende og dødelige demenssygdomme. Derfor vil de ikke medtage Alzheimers Sygdom på listen over kritiske sygdomme. Men det argument holder ikke til en lægefaglig vurdering, siger overlæge Steen Hasselbalch fra Rigshospitalets hukommelsesklinik og næstformand i Alzheimerforeningen Vi kan i dag med forskellige undersøgelsesmetoder stille en ret nøjagtig diagnose for Alzheimers Sygdom, Lewy Body demens, Frontotemporal demens og for en række af de øvrige fremadskridende demenssygdomme. Og sikkerheden for diagnosen er under alle omstændigheder på samme niveau, som for mange af de andre sygdomme, der allerede er omfattet af kriterierne for kritisk sygdom - Det faktum, at mange forsikrings- og pensionsselskaber i udlandet allerede nu anerkender Alzheimers Sygdom som en kritisk sygdom, viser jo også, at flertallet af forsikringsog pensionsselskaber i Danmark ikke er fuldt opdaterede om sygdommen og de moderne muligheder for at stille en præcis diagnose, siger Steen Hasselbalch. Alzheimerforeningen går ind i sagen Alzheimerforeningen vil nu forsøge at ændre forsikringsog pensionsselskabernes opfattelse af Alzheimers og de andre fremadskridende demenssygdomme. I første omgang vil Alzheimerforeningen kontakte selskaberne og bede dem medtage Alzheimers Sygdom, Lewy Body demens og Frontotemporal demens samt øvrige fremadskridende demenssygdomme på listen over kritiske sygdomme. Du kan få mere at vide om Alzheimerforeningens opfordring og følge med i, hvad forsikrings- og pensionsselskaberne svarer Alzheimerforeningen på Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172,, Telefon , Fax EXE-06/ Følgende selskaber anerkender Alzheimers Sygdom som kritisk sygdom, der giver mulighed for udbetaling af erstatning: *) FOA Gruppeliv (PenSam) Codan privat Codan erhverv If-Skadesforsikring PenSam Skandia Livsforsikring AP Pension og (planlagt pr. 1. januar 2010) Følgende pensions- og forsikringsselskaber anerkender ikke Alzheimers Sygdom som kritisk sygdom, der giver mulighed for udbetaling af erstatning: Lægernes Pensionskasse Pensionskassen for Sygeplejerske (PKA) Pensionskassen for Jordemødre (PKA) Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter (PKA) Pensionskassen for Bioanalytikere (PKA) Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger (PKA) Pensionskassen for Kontorpersonale (PKA) Pensionskassen for Lægesekretærer (PKA) Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige (PKA) HK (Alka) Arkitekternes Pension Danske Civil og Akademiingeniørers Pensionskasse (Forenede Gruppeliv) Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Pensionskassen for magistre og psykologer PBU Pædagogernes Pensionskasse Pension for Teknikum og Diplomingeniører Pensionskassen for jordbrugskandidater og dyrlæger Lærernes Pension (Forenede Gruppeliv) Alka Gruppeliv Sygeforsikringen Danmark (Forenede Gruppeliv) Bankpension Funktionærpension Forenede Gruppeliv Finanssektorens Pensionskasse FSP Pension Industriens Pension Danica Pension Nordea Liv & pension/ Tryg Vesta Nykredit Livsforsikring Pension Danmark PKA PFA Pension Sampension Topdanmark livsforsikring * Listen er udarbejdet på baggrund af oplysninger på selskabernes hjemmeside og efterfølgende bekræftet pr. brev/mail af selskaberne i januar Listen er ikke udtømmende. 19

11 AktivitetsKalender Du kan også følge med i lokale aktiviteter på For mere information om støtte- og pårørendegrupper se eller se side 23 for oplysninger om lokalformændenes telefonnumre. 20 LOKALFORENINGEN BORNHOLM FREDERIKSBERG FYN Generalforsamling i Alzheimerforeningen på FYN Vi afholder generalforsamling i flg. vedtægterne. Overlæge Rolf B. Olsen fortæller om demens inden generalforsamlingen. Tid: d. 24. marts 2009 kl Sted: Rosengården, Kløvervej 1 Ørbæk Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende. Har du brug for rådgivning eller støtte omkring livet med demens, eller har du brug for motion og interessetilbud så kontakt Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende. Tid: Åbent mandag til torsdag kl Telefontid man.- ons. kl og tors. kl Sted: Kallerupvej 58 i Odense, Kontakt: Tlf eller Se andre aktiviteter nedenfor: Hvis ikke andet er anført, foregår arrangementet på Kallerup 58 i Odense Årssamling. Kom og hør om Centrets virke i 2008 og tanker for Mød Centrets bestyrelse og frivillige. Tid: Torsdag d. 26/2 kl , Tænketank for yngre demensramte Tid: Torsdage: 19/2 kl , d. 19/3 kl d. 16/4 kl og d. 14/5 kl Heimer-koret. Koret er for demensramte og pårørende. Kom og vær med, koret har fået nye korledere. Tid: Hver mandag kl Bevæg og bevar dig Fysisk træning målrettet yngre og tidligt demensramte. Tid: Start onsdag d. 4. marts. kl Der trænes hver onsdag kl Sted: SIKO (Samvirkende idrætsklubber i Odense) på Stadionvej 50 opgang C. Kontakt: Tilmelding til Ulla Thomsen Søndagscafe med Banko for demensramte familier Tid: Den første søndag i måneden kl Søndag d. 1/2, 1/3, 5/4 og 3/5 Pårørendeskolen Tid: Onsdag den 4/3-11/3-25/3-16/4 og 29/ kl Kontakt: Tilmelding til Ulla Thomsen tlf Avismøder: Yngre og tidligt demensramte Tid: Tirsdage kl Kontakt: Ring til Ulla Thomsen og hør nærmere tlf eller kik ind på Frokostcafe for demensramte og pårørende Tid: Torsdage i ulige uger d. 12/2, 12/3, 26/3, 23/4, 4/6 kl Sommerfrokost torsdag d. 18. juni kl Tilmelding: Tirsdagen før til Ulla Skovbye tlf KØBENHAVN Kontakt med din lokalforening: Rådgivning og information Kontakt: Tlf Café møder: Emner og navne på foredragsholdere bliver lagt på Alzheimerforeningens hjemmeside under lokalforeninger/københavn. Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde. Alle er velkomne. Tid: Sidste onsdag i hver måned kl Sted: Østerbro Huset, Århusgade 103, Generalforsamling Medlemmerne vil blive indkaldt pr. brev eller Tid: Den 25. marts 2009 Kl. 17,00 Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, Cafè møde: Emne: Demens og Jura: Testamente - fuldmagter - selvbestemmelse. Oplæg ved Juridisk fagkonsulent, Dorthe Buss, Nationalt Videnscenter for Demens. Mød op - få nødvendig viden - svar på spørgsmål. Tid: Den 25. marts 2009 kl Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, Cafè møde: Emne: Københavns Kommune tilbyder hjælp - men hvordan bliver jeg visiteret til den hjælp, jeg har brug for? Oplæg og drøftelse med Central demensfaglig konsulent Hanne Hein Tid: Den 29. april 2009 kl Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, Cafè møde: Emne: Demens - Hvad er der af nye undersøgelsesmetoder? - Hvad er der af behandlingstilbud? Oplæg ved Overlæge ved Hukommelsesklinikken Rigshospitalet: Birgitte Bo Andersen Tid: Den 27. maj 2009 kl Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, TEMAMØDE for pårørende til demensramte. Selvhjælp til pårørende i demensramte samliv Tid: Mandag den 2. marts kl til Sted: Samvirkende Menighedsplejers mødelokale, Valby Tingsted 7, 2500 Valby Kontakt: Nina Baun, medlem af bestyrelsen i Lokalforeningen København og Ældrekonsulent/ demenskoordinator hos Samvirkende Menighedsplejer. Tlf KØBENHAVNS OMEGNSKOMMUNER Ordinær Generalforsamling Tid: Torsdag den 12. marts 2009 kl Sted: Herlevgaard Center Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev Dagsorden ifølge vedtægterne Efter generalforsamlingen har vi inviteret virkelighedens ægtepar Sommer. De hedder Svend og Conny Kramer og vil meget gerne besvare spørgsmål og i dialog med deltagerne. Dette er en unik chance for at møde virkeligheden. Med venlig hilsen og på gensyn. Bestyrelsen, Alzheimerforeningen Københavns Omegnskommuner Lokalforeningsformand Grethe Koudahl, Kobbervej 3,2.th Herlev Mobil: Bestyrelsen håber medlemmerne vil slutte op om generalforsamlingen Kontakt din lokalforening Tid: Mandag og onsdag kl Telefonisk rådgivning og information Kontakt: Telefon eller Caféaftener for mennesker med demens og deres pårørende Cafeen vil først og fremmest give mennesker med demens og deres pårørende mulighed for socialt og hyggeligt samvær med andre. Der er mulighed for at købe kaffe/te, kage, øl og vand. Tid: 1. onsdag i hver måned undtagen juli fra kl til kl Sted: Café Palmehaven på Herlevgaard Center, Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev Kontaktperson: Jytte Rasmussen, telefon: Klubben For mennesker med demens og deres pårørende. Tid: Torsdage i lige uger fra kl til kl Sted: Foreningscentret lokale 1 og 2, Amagerlandevej 71, 2770 Kastrup Kontakt: Gunhild Schrøder, telefon: eller Hans Dehnfeldt, telefon; , Hans Dehnfeld træffes bedst mellem kl Når hukommelsen svigter. Over danskere er berørt af demenssygdomme Praktiserende læge Frans Borch Waldorff fortæller om tegn på demens og udredning- hvornår skal man kontakte lægen? Cand.jur. og journalist Dorthe la Cour kommer ind på, hvordan det er at være pårørende med udgangspunkt i sin bog: Klemt mellem to generationer. Desuden medvirker Grethe Koudahl Alzheimerforeningen, lokalformand for Københavns Omegn og demenskoordinator i Lyngby-Taarbæk kommune Kirsten Ryssing. Der er mulighed for at låne litteratur om emnet og stille spørgsmål. Arrangementet er et samarbejde mellem socialforvaltningen og biblioteket. Tid: Mandag den 23. marts kl Gratis adgangskort Sted: Stadsbiblioteket i Lyngby, Lyngby Hovedgade 28, 2800 Lyngby, Bibliotekssalen Kontaktperson: Helle Mortensen, Udlånet for voksne, tlf eller MIDTJYLLAND MIDTVEST Generalforsamling Tid: Tirsdag den 24. marts 2009 kl Sted: Herning Frivillig Center Tilmelding: Af hensyn til indkøb af kaffe og brød, tilmelding til tdcadsl.dk NORDJYLLAND Rådgivning - åben for alle, som har behov for rådgivning og vejledning Tid: 1. torsdag i måneden kl Sted: Frederikshavn Sygehus, Barfredsvej, Frederikshavn Kontakt: Tove Jensen, Ahornvej 5, Gærum - tlf Generalforsamling og overrækkelse af den Nordjyske Alzheimerpris. Tid: Onsdag d. 25. Marts 2009, Kl Sted: Støvring Rådhus, Hobrovej 88, 9530 Støvring. Indhold: Kl overrækkelse af prisen derefter generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægter. Kontakt: Gunver Folmand, Liselejevej 25, 9270 Klarup. Tlf NORDSJÆLLAND Generalforsamling Tid: Torsdag d. 26. marts 2009 kl Sted: Nrd. Jernbanevej 13 C, 3400 Hillerød. STORSTRØM Støttegruppen Faxe kommune Alle pårørende til demente er velkomne Tid: Den 10. marts, 14. april, 12. maj kl Sted: Grøndalscentret, Grøndalsvej 8, 4690 Haslev. Mødelokalet i kælderen. Tilmelding: Ulla Skovbye tlf Støttegruppen Lolland kommune Alle pårørende til demente er velkomne Tid: Den 25. marts, 29. april, 27. maj, 24. juni kl Sted: Kontakten, Vejlegade 4, 4900 Nakskov Tilmelding: Inge Ehlig tlf Patientforeningernes netværk Alle er velkomne til at kigge indenfor til en snak Tid: Hver mandag mellem kl Sted: Guldborgsund Frivilligcenter, Nørregade 21 B, 4800 Nykøbing F Kontakt: Erik Kjørup Andersen tlf / SYDVEST (RIBE) Temaaften om demens - for pårørende, personale og andre. Sådan var det! - demensen set med en ægtefælles øjne. Anne Arndal, tidligere læge i Ribe, formand for Alzheimerfor- 21

12 22 eningen, fortæller om egne oplevelser: Dét, at være nær pårørende, at have demensen med i dagligdagen, at miste lidt efter lidt. At gøre en forskel for mennesker med demens. Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen fortæller om sit arbejde. Alle er velkomne! Tid: Onsdag d. 15. april 2009, kl Sted: Danhostel Ribe Vandrerhjem, Skt. Pedersgade 16, Ribe. Pris: 75 kr. inkl. kaffe+brød Kontakt: Tilmelding senest onsdag d. 8. april 2009 på tlf. nr SØNDERJYLLAND Generalforsamling Tid: Den 25. marts kl Sted: Aabenraa Sygehus, i Mødelokalet TREKANTSOMRÅDET Vejlensiakoret underholder med bredt repertoire. Tid: Onsdag 11. marts kl Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle - salen i stueetagen Pris: kr. 40,- incl. kaffe og brød Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Torsdagscafé den 12. marts aflyst - se 11. marts Torsdagscafé En historie Tid: 26. marts Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle - salen i stueetagen Ingen tilmelding. Kaffe og brød 20,- kr. Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Generalforsamling Tid: 26. marts Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle - salen i stueetagen. Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Efter generalforsamlingen serveret snitter, øl og vand Torsdagscafé - På slap line Tid: 23. april Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle - salen i stueetagen Ingen tilmelding. Kaffe og brød 20,- kr. Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Tid: 7. maj kl Mødested: Gulkrog-Centret,Gulkrog 9, Vejle Program 26. marts. Tilmelding 23. april Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Torsdagscafé - En gæst. Tid: Torsdag, den 4. juni Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle - salen i stueetagen Ingen tilmelding. Kaffe og brød 20,- kr. Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Frokost i Kirsten Schiødts have Tid: Torsdag, den 18. juni, kl Mødested: Gulkrog-Centret,Gulkrog 9, Vejle Vi ses igen torsdag, den 13. august. ØSTSJÆLLAND Generalforsamling afholdes: Indhold/Aktivitet: Dagsorden ifølge vedtægter. Tid: Mandag den 30. marts 2009 kl Sted: Asterscentret, Astersvej 9, 4000 Roskilde Kontakt: Birthe Rasmussen tlf Alzheimerforeningen og Demensteamet i Køge Kommune afholder følgende arrangementer: Tema: Værgemål og fuldmagter v/ advokat Torben Wibe Andersen Tid: Torsdag den 16. april kl Sted: Nørremarken, Ølbyvej 50, 4600 Køge Tilmelding: Mail: dk tlf Birthe Rasmussen tlf senest den 13. april 2009 Tema: Grib nuet - At være barn når ens forældre har demens. v/ skuespiller Karsten Jansfort. Tid: Tirsdag den 2. juni kl Sted: Nørremarken, Ølbyvej 50, 4600 Køge Tilmelding: Mail: dk tlf Birthe Rasmussen tlf senest den 29. maj 2009 LOKALFORENINGEN ØSTJYLLAND Østjylland holder generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Tid: D. 12 marts. Sted: Lunden, Vestergade 74, Silkeborg, fra kl til Den lokale sang- og musikgruppe Girls Only kommer og underholder. Tilmelding nødvendig af hensyn til sandwich, kaffe, øl og vand. Kontakt: Formand Conny Flensborg Temaaften om demens. Kom og hør om friluftsliv, kolonihave og demens. Tid: Den 26. maj kl til Sted: Sløjfen i Hadsten. Nærmere oplysning kommer på vores hjemmeside og i aviserne. VESTSJÆLLAND Fristedet Mødested for personer med demens og pårørende. Rådgivning, undervisning, hygge Tid: Kl på nævnte datoer Sted: Nyrup Baptistkirke, Kirkestræde 4, 4296 Nyrup Livet med en demenssygdom v/sygeplejerske Mette Lassen Tid: Onsdag den 25. marts Kurt underholder med sang og musik m.m. Tid: Onsdag den 29. april Udflugt til Midtsjællands Svæveflyveklub, Stokholtvej 24, Slaglille Tid: Onsdag den 27. maj Udflugt til Birkegårdens Haver med aftensmad i Vedde hos Anna Grete og Kaj. Tid: Onsdag den 17. juni Pris: ca. kr. 125,00. Tilmelding: senest 9. juni. Kontaktperson: Anna Grete Refsgaard Jørgensen tlf Generalforsamling Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen orientering om kørekortfornyelse v/overlæge Lars Laugesen Tid: Torsdag den 12. marts kl Sted: Fælleslokalerne ved afd. D, Psykiatrihospitalet, Dianalund Sundhedsdag Tid: Lørdag den 13. juni kl Sted: Stand på Ahlgade i Holbæk - I samarbejde med andre patientforeninger Kontakt: Aase Stær tlf AlzheimerforeniNgens repræsentantskab LANDSFORMAND Anne Stubbe Arndal (MB) Ejgårdsparken 7, st.th Charlottenlund Tlf.: BORNHOLM Fungerende formand Hans Kure-Bonne Storegade Rønne Tlf.: Mob.: FREDERIKSBERG Mette Lunde (MB) OK-Centret Prinsesse Benedikte Sankt Nikolaj Vej Frederiksberg C Tlf.: FYN Astrid Hansen Æblehaven 1, 5462 Morud Tlf.: com REGION HOVEDSTADEN Karen Skjøtt, Bukkeballevej 51 A 2960 Rungsted Kyst Tlf.: NÆSTFORMAND Steen Hasselbalch (MB) Ordruphøjvej Charlottenlund Tlf.: KØBENHAVN Palle Rasmussen Koldinggade 9, 1. tv. Tlf.: Mobil : KØBENHAVNS OMEGNS- KOMMUNER Grete Koudahl Kobbervej 3, 2 th Herlev Tlf.: (tlf. tid mand, onsd. 9-11) MIDTJYLLAND Anni Andersen Villaparken 30 A, Balling 7860 Spøttrup Tlf.: NÆSTFORMAND Peter Thorup (MB) Vietoften Vedbæk Tlf.: Mob.: Lokalforeningernes formænd - Indgår automatisk i repræsentantskabet REGION SJÆLLAND Ole Bjørn Skausig Frederiksvej Sorø Tlf.: MIDT-VEST (RINGKØBING) Inger Marie Jensen Spurvevej 1, Vorgod 6920 Videbæk Priv.: Fax.: Fore.: NORDJYLLAND Gunver Folmand (MB) Liselejevej Klarup Tlf.: NORDSJÆLLAND Erik Pedersen Demenskontakten Ndr. Jernbanevej 13C 3400 Hillerød Mob.: regionsrepræsentanter - udpeget af regionens lokalforeninger REGION SYDDANMARK Kim Augustsen Sadolinsgade Odense Tlf REGION 4 repræsentanter SJÆLLAND - udpeget af Forskningsrådet REGION for Sundhed MIDTJYLLAND og sygdom FORMAND FOR FORSK- NINGSUDVALGET (MB) Professor dr. med Gunhild Waldemar Rågevej 10, 2900 Hellerup Tlf.: Arb.: Fax.: CAND.JUR.,PH.D. Projektkoordinator Dorthe Buss (MB) Lundingsgade 4, 1. th. Tlf.: OVERLÆGE PHD. Peter Johannsen Højsgårds Alle Hellerup Tlf.: Mob.: Arb.: personer med fagligt kendskab til demens SYGEPLEJERSKE, MPH. Kirsten Gotfredsen Østre Boulevard Randers Tlf.: get2net.dk 6 PERSONER MED SÆRLIGT ENGAGEMENT I DEMENS Asger Andersen Sandvejen 34 A Vindinge 4000 Roskilde Tlf.: Anne Stubbe Arndal (MB) Landsformand Peter Breer-Mortensen (MB) Kasserer PROFESSOR, DR.MED. Elisabeth Bock Institut for Neurovidenskab og Farmakolog, Panum Instituttet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Blegdamsvej 3 C, 2200 Kbh N Tlf.: Arb.: DEMENSVEJLEDER Anne Knudsen (MB) Sydskråningen Lyngby Tlf.: Mob.: Hannegrethe Grønholdt Strandalléen 1A, 3.dør Helsingør Tlf.: KASSERER Peter Breer-Mortensen (MB) Flinten 15, Mogenstrup 4700 Næstved Tlf.: Mob.: STORSTRØM Birgit Parkdal Pælen 22, 4780 Stege Tlf.: Mob.: SYDVEST (RIBE) Hanne Knudsen Præstbrovej 29, Fåborg 6818 Årre Tlf.: SØNDERJYLLAND Lillian Bernth Thomsen (MB) Farverhus 19, 6200 Aabenraa Tlf.: TREKANTOMRÅDET Grethe Skovlund Dalglimt 22, 7100 Vejle Tlf Arb.: REGION MIDTJYLLAND Lena Baungård (MB) Gilmoseparken Herning Tlf.: PROFESSOR,DR.MED. Mark West (MB) Århus Universitet Anatomisk Institut Bygning Århus C Tlf.: OVERLÆGE Rolf Bang Olsen Askvej 38, 5250 Odense SV Tlf.: Mob.: OVERLÆGE Næstformand Steen Hasselbalch(MB) Karsten Jansfort (MB) Dokt. Abildgårds Alle 6, 3 tv Frederiksberg C Tlf.: Mob.: VESTSJÆLLAND Aase Stær Søtoften 17, Undløse 4340 Tølløse Tlf.: Fax.: ØSTJYLLAND Conny Flensborg (MB) Grønløkkeallé Tranbjerg Tlf.: ØSTSJÆLLAND Birthe Rasmussen (MB) Vindspinderivej Strøby Tlf.: REGION NORDJYLLAND Aase Marie Ottesen Videnscenter for Demens Østre Allé 91, 9000 Aalborg Tlf.: Mob.: DIREKTØR Christine Swane (MB) Åløkkevej Vanløse Tlf.: Næstformand Peter Thorup(MB) 23 Alzheimerforeningens repræsentantskab har aktuelt 37 foreningsrepræsentanter. Til varetagelse af de løbende forretninger har repræsentantskabet nedsat en bestyrelse, hvis 16 medlemmer i oversigten har fået tilføjet et (MB) efter deres navn.

13 Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup MAGASINPOST B Trænger I til ferie og samvær med andre? Feriekursus er ferie med indhold. Fokus er på de gode oplevelser, hvor deltagerne demente og ægtefæller får faglige og kulturelle input og samtidig kan slappe af alene og sammen med de andre i gruppen. Opholdet byder derfor på en blanding af faglige indlæg f.eks. om demenssygdomme og om hvordan, sygdommen påvirker dagligdagen for begge parter. Der deltager desuden fagpersoner fra Alzheimerforeningen, og så er der selvfølgelig også tid til spændende udflugter. Hvem kan deltage Der er kun plads til 12 ægtepar, og i første omgang vil det være for par, der ikke tidligere har deltaget i denne type feriekursus. For at deltage: Skal der være stillet en demensdiagnose af læge/speciallæge Ægteparret skal tilsammen være selvhjulpne Man skal kunne færdes på trapper, da der er få værelser i stueplan Begge parter skal være medlem af Alzheimerforeningen eventuelt som husstandsmedlemskab. Udvælgelsen af de 12 ægtepar vil foregå ved lodtrækning. Lodtrækningen finder sted i uge 14, hvorefter alle ansøgere vil få direkte besked pr. telefon/brev. Hvad koster det Alzheimerforeningen har fået tilskud til at arrangere kurset. Det koster derfor kun 2.900,- kr. pr. person Hvordan tilmelder man sig Ansøgningsskema kan downloades fra Alzheimerforeningens hjemmeside eller rekvireres i Alzheimerforeningen, Sankt Lukas Vej 7A, 2900 Hellerup, tlf.: , mail: Jeg vil gerne meldes ind i Alzheimerforeningen: Enkeltperson pr. år 200 kr. Husstand..... pr. år 300 kr. Institution pr. år 500 kr. Firma pr. år kr. Støttemedlem kr. (Angiv selv det beløb, du vil bidrage med. Minimum 200 kr. årligt) Husk porto Navn: Adresse: Postnr.: Tlf.nr.: By: Mobil: Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup EAN-nr.: (EAN-nr. påføres ved offentlig institution)

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

I alt 2.766.965. Heraf livsforsikringsselskaber 2.013.190 Heraf tværgående pensionskasser 646.091

I alt 2.766.965. Heraf livsforsikringsselskaber 2.013.190 Heraf tværgående pensionskasser 646.091 for pensionskoncerner 2014 Der findes yderligere data på de øvrige ark 1 PFA Pension 408.477 2 Danica Pension 315.579 3 Sampension 257.357 4 Nordea Liv A/S 213.360 5 PensionDanmark 170.951 6 Industriens

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013. Bruttopræmier og

Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013. Bruttopræmier og Forsikring & Pension Pensionsselskaber - markedsandele 2013 medlemsbidrag Beløb i mio. kr. Markedsandel i pct. Koncern PFA Pension 24.773 19 Danica Pension 16.837 12,6 Nordea Liv A/S 12.193 9,1 PensionDanmark

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du bare vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Gross premiums and member contributions

Gross premiums and member contributions Danish Insurance Association Life insurance companies by group affiliation - Market shares 2013 Group affiliation Premium income adjusted for provisions in DKK-m member Market share in per PFA Pension

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Rita Møller Nielsen. At miste alt - en dagbog om demens. Redigeret af John Lykkegaard. forlaget mine erindringer

Rita Møller Nielsen. At miste alt - en dagbog om demens. Redigeret af John Lykkegaard. forlaget mine erindringer Rita Møller Nielsen At miste alt - en dagbog om demens Redigeret af John Lykkegaard forlaget mine erindringer Rita Møller Nielsen At miste alt - en dagbog om demens udgivet januar 2007 Udgivet som E-bog

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lev med demens LEV MED DEMENS

Lev med demens LEV MED DEMENS Lev med demens LEV MED DEMENS 41 Udgivet af Alzheimerforeningen 2012. Fotograf: baandsalat.dk og Alzheimerforeningen Lev med demens Indholdsfortegnelse Livet med demens 3 Hvad er demens 7 Til dig med en

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere