Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om Alzheimers og andre demenssygdomme"

Transkript

1 Tema: Demens har mange ansigter Lyspunkt i skoven Kærlighed og åbenhed gør forskel Forsikring ved kritisk sygdom Nr årgang marts 2009 Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 Indhold LEDER Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup Giro: (Reg.nr. 9570) Tlf Fax post@alzheimer.dk Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt forbedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro eller ved at blive medlem af foreningen på tlf Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Nis Peter Nissen Redaktion Nis Peter Nissen og Bente Sloth, Alzheimerforeningen Design og produktion Forsidefoto Karen Skjøtt, DemensKontakten Oplag ISSN Magasinet Demens udkommer 4 gange årligt. Næste gang: Juni Deadline for materiale 30. april Leder Demenssymptomer og sygdomme Mange regner det ikke for noget at gå hjemme med Marit Et lyspunkt i den grønne skov Demenslinien Kærlighed og åbenhed gør forskellen Forandringer i forståelsen af demens Dem skulle jeg da have haft alligevel Forsikring ved kritisk sygdom Aktivitetskalender Alzheimerforeningens repræsentantskab Feriekursus Ved flytning Husk at oplyse adresseændring Kontakt sekretariatet på Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup Åbenhed om diagnosen er vigtig Når man hører om demens, hvilke tanker gør man sig så hvilket billede har man i almindelighed af en dement person? Jeg tror, at det første, der melder sig, er billedet af et gammelt, hjælpeløst menneske på et plejehjem, et menneske der har behov for hjælp til alt. Det er et meget forenklet billede. Det er desværre ganske vist rigtigt, at demente i slutningen af et langt sygdomsforløb må hjælpes med alt, men inden da er der en lang tid, hvor billedet er et helt andet. Med dette nummer af Magasinet Demens forsøger vi at belyse dette. Det gør vi med beretninger fra demente, der selv har sygdommen, og pårørende, som har den tæt inde på livet. Det kan hjælpe til at give et mere nuanceret billede af, hvordan det er at leve med en demenssygdom. Beretninger om gode stunder i et godt dagtilbud. Om kærlige og forstående pårørende, der viser den demente respekt. Men også beretninger om omfanget af den opgave, de pårørende har. Christine Swanes artikel: Forandringer i forståelsen af demens handler om, hvordan opfattelsen af demenssygdomme har ændret sig meget gennem de senere år. Og til det bedre. Men som det også fremgår af de dementes egne beretninger, er det stadig ikke altid helt nemt at tale om, at man har f.eks Alzheimers sygdom. Så der er brug for, at alle i samfundet får en øget forståelse af, hvad demens er, og for hvordan man bedst kan støtte og behandle mennesker med demens. Det kan hjælpe til at fjerne den stigmatisering, der stadig er knyttet til demenssygdomme. Netop dette er det første punkt i en National Demens Strategi som er vedtaget i England for ganske nylig. Åbenhed om diagnosen er vigtig. Man kan jo ikke se på en dement person, at han eller hun lider af en sygdom. Men får man det at vide, kan man bedre forholde sig forstående og støttende. Alzheimerforeningen er en af aktørerne i oplysningsarbejdet. Overalt i landet arrangerer lokalforeningerne offentlige møder, ofte i samarbejde med kommunerne. Anne Arndal, landsformand Her fortælles om sygdommenes karakter og om, hvordan der kan hjælpes. Ikke sjældent fortæller også pårørende om, hvordan de oplever samværet med en dement. Vi kan mærke at TV-serien Sommer har øget interessen for at vide mere. Lokalforeningernes frivillige opretter og driver pårørendegrupper flere steder, som foruden den sociale støtte også har til formål at udbrede kendskabet til sygdommen. Det er også tilfældet, når der holdes feriekurser for demente og deres pårørende. Det er vigtigt, at både den demente og de pårørende ved noget om sygdommen og om, hvordan man bedst klarer de problemer, der under alle omstændigheder vil komme undervejs i forløbet. Det er foreningens håb at kunne intensivere dette vigtige arbejde fremover. Anne Arndal Landsformand, Alzheimerforeningen

3 Demenssymptomer og sygdomme Magasinet Demens har bedt overlæge Steen Hasselbalch fra Rigshospitalets hukommelsesklinik beskrive kendetegn og symptomer ved forskellige demenssygdomme Af Steen Hasselbalch Kendetegn ved tidlig demenssygdom Alzheimers sygdom Hukommelsesbesvær er i næsten alle tilfælde det tidligste og mest udtalte kendetegn ved Alzheimers sygdom. Det kniber mest med at huske nylige begivenheder, ting forlægges, og den syge glemmer aftaler, eller hvad der netop er talt om. I det tidlige stadie af Alzheimers sygdom huskes begivenheder, der er foregået tidligere i livet ganske godt, fordi de er lagret i hjernen, inden sygdommen brød ud. Sproget påvirkes ret tidligt, og den syge vil ofte have svært ved at komme på navne på almindelige ting eller personer i den nærmeste omgangskreds. Der ses svigt i overblik og problemer med at planlægge f.eks. større sammenkomster eller ferier, ligesom det er svært at træffe beslutninger om økonomi og andre komplekse problemstillinger. Det kniber med at følge med i samtaler mellem flere, og det medfører ofte, at den syge trækker sig mere eller mindre bevidst fra sociale sammenhænge, som kræver koncentration og aktiv medvirken. Ca. halvdelen af personer med tidlig Alzheimers sygdom vil ikke selv have fornemmelse for deres intellektuelle svigt og reagerer med forundring, irritation eller benægtelse, når de konfronteres med disse. Andre vil have fuld eller delvis indsigt i deres problemer og kan reagere med tristhed og ængstelse, evt depression. Lewy Body-demens Personer med Lewy Body-demens har mange af de samme intellektuelle svigt som ses ved Alzheimers sygdom, men hukommelsesbesværet er mindre udtalt i starten. Til gengæld bliver den syge langsom i både tænkeevne og bevægelse. Det kan fx. tage lang tid, før den syge svarer på et spørgsmål, og personen virker ukoncentreret. Opmærksomheden svinger meget over minutter til timer, og undertiden virker det, som om den syge falder i søvn midt i en samtale. Gangen bliver mere trippende, ludende og stiv, og den syge har sværere ved at holde balancen. Finmotorikken bliver dårligere, skriften bliver lille og gnidret, og der kan ses rystelser i hænderne. Livlige, detaljerede syner er meget hyppige ved Lewy-body demens. Den syge ser især dyr eller mennesker, som kan være skræmmende, men ofte accepterer den syge synerne med lidt undren. De kan som regel også tage afstand fra dem. Frontotemporal demens Frontotemporal demens eller pandelapsdemens adskiller sig meget fra de 2 ovennævnte sygdomme. Demensformen optræder i flere varianter. I den klassiske form er de første symptomer ændringer i adfærd og personlighed. Den syge bliver mere selvoptaget og mister empati for andre, mister interessen for sine omgivelser og bliver impuls- og stimulusbundet. Står der en slikskål på bordet til børnebørnene, kan den syge tømme skålen, eller han sætter sig til bords før alle andre og begynder at spise. Sproget bliver mere forgrovet med bandeord eller sjofle vendinger. I den sproglige variant af pandelapsdemens (progressiv afasi) er de første symptomer problemer med at formulere sig, talen bliver opbrudt og besværet. I en anden variant (semantisk demens) mister den syge evnen til at forstå ord og begrebers betydning. Fx. kan en person med semantisk demens måske ikke forstå meningen med en gaffel og vil måske heller ikke være i stand til at beskrive anvendelsen af den. Personer med pandelapsdemens kan langt hen i sygdomsforløbet ofte huske vældig godt, de møder op til aftalte tider og farer sjældent vild. Derimod er tænkeevne, dømmekraft og overblik ofte meget påvirket, den syge kan ikke samle sig om dagligdags-opgaver, er ukoncentreret og rastløs. Lige så tit ses apati, hvor den syge sidder passivt hen uden at virke interesseret i at foretage sig noget som helst. Kendetegn ved de sene stadier af demenssygdommene Når demenssygdomme skrider frem, vil de, uanset hvordan de debuterer, efterhånden være svære at adskille fra hinanden. Alle demenssygdomme giver tiltagende psykiske symptomer, som kan blive meget vanskelige at håndtere. Meget af denne adfærd, herunder aggressiv adfærd, optræder som direkte følge af påvirkning af visse hjerneområder, men også som reaktion på omgivelsernes forsøg på at pleje eller hjælpe den syge. Den syge er blot ikke længere i stand til at forstå meningen med handlingerne og opfatter dem som overgreb eller unødig indblanding. Syner og unormale forestillinger om fx. ægtefælles utroskab bliver mere almindelige, døgnrytmen ændres, og der kommer ofte urin- og afføringsinkontinens. Sproget forværres, således at den syge ofte kun anvender ganske få præcise navneord, men omskriver, peger og gestikulerer i stedet. Dog er der symptomer, som er særligt hyppige ved de forskellige sygdomme. Således vil en person med Alzheimers sygdom langt hen i forløbet være fysisk aktiv og umiddelbart ofte virke ret upåfaldende, en sådan person vil kunne strejfe langt omkring uden at blive bemærket. Derimod vil en person med Lewy-body demens gradvis blive mere stiv og langsom i bevægelserne og have meget svært ved at gå. For begge demensformer gælder det, at orienteringsevnen er meget dårlig selv i vante omgivelser. En person med pandelapsdemens har nemmere ved at orientere sig selv langt hen i sygdomsforløbet, men kan pga. sin manglende impulskontrol og evne til at overskue konsekvenser komme i meget uheldige eller ligefrem farlige situationer. I de sene stadier af alle demenssygdomme vil indsigten i egen formåen være meget begrænset. Behold friheden til en gåtur... men også retten til at finde hjem Overlæge, Steen Hasselbalch, Hukommelsesklinikken

4 Mange regner det ikke for noget at gå hjemme med Marit Tekst og foto: Christina Kabel Finn og Marit Nielsen havde planlagt et otium med golf og ugelange rejser, men de planer har Marits Alzheimers lavet om. I dag er det små ting, som de færreste tænker på, der fylder i hverdagen med en syg hustru og mor. Marit Nielsen kommer lige fra frisøren, men det kortklippede hår er ikke blevet farvet rødt denne gang. Sidst ville hun nemlig ikke have vasket hår hos frisøren, og det er et problem med hårfarve i. - Da hun skulle have nye briller, ville hun kun læse den øverste linje på synstesten højt, så de måtte lave brillerne ud fra de gamle. Vi har også prøvet at få hjælp til at få Marit i bad, men hun vil ikke vaskes af fremmede. Det er sådan nogle små dagligdags ting, som de færreste tænker på, fortæller hendes mand Finn Nielsen. Marit fik konstateret Alzheimers Sygdom i 2002, bare 56 år gammel. - Der havde været flere små tegn. Marit var blevet fyret fra jobbet i en bagerforretning, fordi det kneb med at give rigtigt tilbage, hun kom kun til jobtræningskurset, hvis jeg kørte Finn og Marit blev gift for 18 år siden hende derud, og hun glemte også festinvitationer fra vennerne. Men jeg havde ikke rigtigt en fornemmelse af, at det var så alvorligt. Hun var jo stået op og gået på arbejde, forklarer Finn. For de tre voksne børn kom diagnosen ikke helt så overraskende. - Vi havde jo snakket om, at det nok var noget i den retning, men far og mor troede ikke på det, fortæller den yngste datter Maria Nielsen på 29 år. Marit selv siger næsten ingenting. Men hun lytter alligevel med under interviewet, og bliver ind i mellem ked af det. For sygdommen er ikke blevet bedre siden 2002, og den Marit, der spillede golf, elskede fester og kunne ligge i solen i timevis, er langt væk. Men glæden ved musik er der stadigt, og da Finn sætter Amy MacDonald på anlægget smiler hun igen. På cykel til Bjæverskov Finn stoppede med at arbejde som driftsleder den 1. januar Jeg ville egentligt have fortsat et par år mere, men på grund af Marits sygdom syntes jeg, at det var tid. Og jeg har ikke fortrudt. Det duede ikke rigtigt, at jeg gik på arbejde, og ikke vidste, hvad der foregik derhjemme. En dag, mens Finn var på arbejde forsøgte Marit at cykle hjemme fra Ølby og over til Åse Marias gudmor i Bjæverskov. Hun væltede på cyklen og rev fingeren af led, men søgte heldigvis hjælp i et hus, hvor de fandt en seddel med telefonnumre og ringede til datteren Lone. - Imens havde jeg ligget og kørt rundt for at lede efter hende overalt uden at vide, hvad der var sket, - det var ret ubehageligt, husker Finn. Det sidste års tid er Marit så kommet i Hyggekrogen, som er et dagscenter for demente, tre dage om ugen. - Det har givet lidt luft. Tidligere havde jeg Marit med alle steder ude og handle, og når der skulle ordnes papirer. Nu prøver jeg at få klaret de ting, inden jeg henter hende, fortæller Finn. Han er endda begyndt at spille golf igen, noget der ellers har ligget stille, siden at Marit blev syg. - Det er rigtigt godt at komme lidt væk. Mange regner det ikke rigtigt for noget at gå hjemme sammen med Marit, men du er faktisk på 24 timer i døgnet. Godt at være flere på ferie I 2003 fejrede Finn og Marit sølvbryllup med en stor fest. - Men det bliver den sidste fest, vi holder. Marit får ikke rigtigt noget ud af en stor forsamling mere, så vi vil hellere bruge pengene på ferier sammen med børn og børnebørn. For hende er det vigtigste, at hun er sammen med mennesker, hun kender rigtigt godt. Så i 2007 tog hele familien på et 15 dages krydstogt til Hawaii. - Vi var nok alle lidt bekymret for flyveturen derover vi skulle jo flyve to gange ni timer for at komme til Hawaii, og mor bliver nemt rastløs. Men vi opdagede, at hun slappede af når hun fik høretelefoner på og kunne sidde og lytte til musik på min ipod, forklarer Maria. På skibet havde familien tre store udvendige kahytter ved siden af hinanden, og det var en tryg base, mens de sejlede fra sted til sted. - Det var rigtigt godt, at vi var så mange til at tage over. Havde det kun været mig og Marit på ferie, ville jeg ikke have fået sovet ret meget, mener Finn. Godt at være meget sammen Marit overrasker stadigt familien med at kunne ting, de ikke havde regnet med. - I sommers var vi i Norge og besøge mors familie, og der sad hun pludselig og sang med på gamle norske sange. Andre gange kan hun svære navne på blomster, fortæller Maria. Mors sygdom har fået mig til at tænke over, hvor vigtigt det er at leve lidt mere i nuet, fortæller datteren Maria. Moderen kan også stadigt hjælpe med madlavningen, når Maria kommer hjem på weekendbesøg, og de skal have bøf. - Så hjælper mor med at skrælle kartofler og gulerødder. Det er ikke altid, hun får skrællet alle kartoflerne, men hun vil gerne være med. Da hendes mor blev syg, vidste Maria ikke ret meget om Alzheimers, men i dag ved hun godt, hvad hun vil råde en veninde, der kom i samme situation til. - Hun skal være så meget sammen med sin mor som muligt og gøre ting sammen, mens hun stadigt har det rimeligt godt. Jeg ville også lave en bog om moderens livshistorie, mens hun kan huske og fortælle, forklarer Maria. Hendes far går med de samme tanker. - Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, at der kommer en dag, hvor Marit måske ikke kan kende mig mere. Så det er godt, at vi er så meget sammen nu, forklarer han. Marit har orangefarvede brilleglas fordi det er bedre for øjnene. Det lærte de på et ferieophold arrangeret af den lokale Alzheimerforening.

5 Et lyspunkt i den grønne skov Demens er ingen hindring for et aktivt liv fyldt med oplevelser, fællesskab og daglige udfordringer Den private virksomhed DemensKontakten har for snart fire år siden etableret et fritids- og aktivitetssted Bakkehus i et tidligere skovløberhus i Gribskov. Her har Inge, Per, Jørn, Nina og mange andre valgt at komme én eller flere gange om ugen. Magasinet Demens har bedt de fire fortælle om deres liv med Alzheimers sygdommen. Per Buhl er 75 år og tidligere ingeniør med egen virksomhed. Jeg lever egentligt udmærket med min sygdom, selv om jeg dog oplever små indskrænkninger i min adfærd. Mine omgivelser ser f.eks. helst, at jeg ikke længere cykler. Jeg har også givet afkald på mine bilnøgler. Jeg har to børnebørn, som jeg tidligere kørte meget med. Jeg vil ikke kunne leve med, at jeg skulle forårsage, at de eller andre kom til skade. Jeg husker heller ikke så godt som tidligere. Jeg har lige været i biografen og set den storslåede film Australia. Da oplevede jeg til min forbavselse, at jeg ikke kunne nå at læse underteksterne. Det er et nyt problem for mig. Inge Løvholt er 68 år og tidligere pædagog og børnehaveklasselærer. Ja, min bil er også blevet solgt. Det er nok den største forandring, der er sket i mit liv som følge af sygdommen. På et tidspunkt fik jeg svært ved at finde rundt. Jeg så ikke vejtavlerne. Og nogle gange opdagede jeg ikke de øvrige trafikanter, før de lige var ud for mig. Så jeg var ikke tryg ved at køre. Jeg oplever også, at jeg har fået svært ved at finde rundt på steder, jeg ikke kender. F.eks. da jeg var på højskole sammen med mit barnebarn. Han syntes vist, det var dejligt, at han kunne hjælpe farmor med at finde rundt. Det var slet ikke noget problem før jeg fik Alzheimer. Jørn Nielsen er 77 år og tidligere lokomotivfører. Jeg fik ikke fornyet mit kørekort. Lægen gav mig direkte besked om, at hun ikke kunne skrive en lægeerklæring, der kunne bruges. Så kørte jeg bil indtil mit kort var udløbet, og har så ikke kørt siden. Heldigvis er min hustru blevet dus med at køre bil, men jeg føler det som en stor skuffelse at have mistet den frihed, som en bil giver. I stedet går jeg mange ture med vores hund. Og det giver jo dejligt meget motion. Det irriterer mig også, at jeg ikke kan huske navnene på de mennesker, som jeg møder når jeg f.eks. er ude at gå tur med hunden. Folk jeg kender kommer hen for at snakke og så står jeg der og kan ikke huske deres navne. Det synes jeg er frygteligt irriterende og pinligt. Nina Manniche er 72 år og tidligere korrespondent og sekretær. Jeg oplever, at min hverdag er forandret på den måde, at jeg ikke kommer så meget ud, som jeg gjorde før. Jeg er ganske enkelt bange for ikke at kunne finde rundt. Jeg fik et chok, da jeg fik diagnosen at vide. Nu synes jeg, at jeg har lært at leve med det. Jeg bliver godt støttet af min familie. Og jeg keder mig aldrig. En gang imellem kan jeg godt frygte, at jeg en dag får det dårligere på grund af min sygdom, end jeg har nu. Jeg prøver at leve som om jeg ikke fejler noget. Men jeg kan jo ikke undgå gang på gang at blive mindet om det. Jeg hader ordet Alzheimer. Jeg har følt stor skam over at have den sygdom. Den følelse stammer nok fra dengang, jeg for mange år siden arbejdede på en institution, hvor der boede menneske med demens. Det har hjulpet mig meget, at jeg nu har mødt andre med den sygdom. Andre, der er i samme situation, og at vi har kunnet snakke om det. Inge Jeg tror Alzheimer stadig er et tabu hos mange. Jeg mødte engang en bekendt på gaden. Jeg fortalte hende, at jeg lige havde fået Alzheimer. Hendes eneste reaktion var: Det var da forfærdeligt. Jeg skal nok lade være at fortælle det til nogen. Det synes jeg var en underlig holdning. Jeg skammer mig ikke over at have fået den sygdom og vil da egentlig helst, at folk i min omgangskreds ved det. Jeg oplever, at netop fordi jeg har været åben om min sygdom, er mine venner gode til at støtte mig. De ringer f.eks. altid og minder mig om de aftaler, vi har lavet. Det er dejligt med den omsorg. Per Mine omgivelser kender også til min Alzheimer, så jeg færdes aldeles trygt i lokalområdet. Der er ingen hemmelighedskræmmeri af den grund. Især er de kvinder, jeg møder meget søde og omsorgsfulde overfor mig. Kvinder er nok generelt mere følelsesbetonende end mænd. Jørn Jeg har ikke fortalt vore venner eller andre i omgivelserne, at jeg har fået en demenssygdom. Men jeg tror nok, min hustru har fortalt det til nogle af vennerne og at de således helt diskret måske tager lidt hensyn til mig. Min yngste søn er særligt opmærksom på, hvordan jeg har det. Hver tirsdag når jeg har været i Bakkehus, ringer han og spørger hvad vi har lavet og hvordan jeg i det hele taget har det. Det er dejligt. Det betyder også meget for mig, at min hustru får en fridag uden mig. Det tror jeg er vigtigt. Og så kommer jeg hjem med oplevelser, som jeg kan berette om. Nina Jeg er rigtigt glad for at komme her i Bakkehus, og jeg føler mig tryg i samværet med de øvrige. Den udførlige dagbog, vi får med hjem efter hver dag, er af uvurderlig betydning. Den er med til, at jeg kan fastholde de oplevelser, jeg har haft i løbet af dagen. Mange flere demensramte burde have et lignende tilbud. Per, Jørn, Nina og Inge har et vigtigt budskab til andre demensramte - Sørg for at leve dit liv så positivt som muligt. Foretag dig noget meningsfuldt og opsøg nærhed og samvær med andre mennesker! 9

6 Demenslinien Tlf spørg om alt Spørgsmål til Demenslinien 10 Demens og demenssygdomme dækker over rigtig mange forskellige tilstande og sygdomme. Vi er som mennesker meget forskellige, og selve demenssygdommen påvirker på forskellig måde og forløber vidt forskelligt for den enkelte. Af Else Hansen Hver person med diagnosen demens befinder sig i en unik situation og de problemer, der opstår i forbindelse med sygdommen, kræver helt individuelle løsninger. Jeg oplever dog, at der er bestemte temaer, der går igen og igen i forbindelse med spørgsmål stillet til Demenslinien. Selvom løsningen på problemerne altid er individuelle, er det vigtigt, at man kender til de muligheder og tilbud, der findes. Spørgsmålene nedenfor er fiktive af hensyn til spørgernes anonymitet, men de bygger på spørgsmål til Demenslinien. 1) Min mand på 53 år har netop fået stillet diagnosen Alzheimers Sygdom. Vi føler begge, at livet og fremtiden er uoverskuelig, hvad skal vi gøre? At rejse har altid betydet meget for os, kan vi nu ikke gøre det længere? Når man får stillet en demensdiagnose, vil den første tid ofte være vanskelig at tackle for en selv og familien. Åbenhed kan være en overvindelse, men mange oplever lettelse, når omgivelserne ved besked. Viden, information og rådgivning er vigtige faktorer for forståelse og erkendelse af en demenssygdom. Det er en god idé ret hurtigt at få kontakt med en demenskoordinator (som heldigvis findes i de fleste kommuner). Vedkommende vil kunne hjælpe med at finde frem til de tilbud, der findes i kommunen. Lokalformanden i Alzheimerforeningen kan oplyse om de forskellige aktiviteter, der er i lokalområdet så som undervisning, temadage, pårørendegrupper og andre støttemuligheder. Mange spørgsmål trænger sig på f.eks. arbejde, pension og økonomi. Det er godt at få afklaret disse forhold ret hurtigt, da det ellers kan skabe unødig bekymring. Det gælder om at få den nødvendige hjælp til at sætte sig ind i regler og paragraffer. Sagsbehandleren og evt. en advokat bør kontaktes, så snart der er overskud til det. Det er meget individuelt, om man har glæde af at rejse. Nyder den demente at opleve nyt, trives ved social kontakt og glædes ved at være aktiv, kan rejser give nogle stjernestunder sammen. Det er dog nok en god idé at planlægge rejsen, så den bliver mindst muligt anstrengende, evt. vælge en pakkerejse med rejseleder, så begge parter kan læne sig tilbage, slappe af og hygge sig. 2) Min mor har haft Alzheimers sygdom i mange år. Hun bor nu på plejehjem. Det er sværere og sværere at snakke med hende. Hvad kan jeg gøre for, at både hun og jeg får noget ud af mine besøg? Else Hansen, Alzheimerforeningen Når ordene forsvinder, må vi finde andre veje til at kommunikere. Ord udgør ofte kun en mindre del af budskabet. Stemme og kropssprog betyder mange gange lige så meget eller mere. Der er derfor mange andre muligheder for at kommunikere end med ord alene. Vis med hele dit kropssprog, at du er opmærksom overfor, kan lide og respekterer din mor. Et varmt smil og et kærtegn kan skabe kontakten. Forsøg at skabe en afslappet atmosfære og prøv at aflæse, hvad din mor nyder at mærke, høre eller opleve. Er det at lytte til musik, spise en dejlig chokolade, kigge billeder, eller gå en tur? Det gælder om at skabe gode stemninger. En god følelse varer ved, selvom hun måske ikke husker hvorfor. Det kan godt være lidt af et detektivarbejde at finde frem til, hvad der kan glæde og berolige din mor, men når først man får fundet frem til det, kan det med glæde for jer begge bruges til at opbygge små ritualer ved dine besøg, så i begge føler glæde og samhørighed, og dermed får nogle gode stunder sammen. 3) Min mand har nu i 2 år haft frontotemporal demens. Jeg har stadig mere svært ved at klare min mands adfærd. Jeg oplever ofte, at jeg bliver vred og pinligt berørt, og bagefter har jeg dårlig samvittighed over min reaktion. Vi har nu efterhånden isoleret os helt, og jeg føler mig fortabt og udbrændt. Hvad skal jeg gøre? Udbrændthed er en reaktion på lang tids følelsesmæssig belastning, og som pårørende og omsorgsgiver lever man ofte i en daglig stresssituation. Det er svært at opleve sin kære uden filter i forhold til andre, og man vil gerne skærme vedkommende. Det betyder desværre også, at man selv isoleres. Det er vigtigt, for ikke at blive helt slidt op, at passe godt på sig selv. En måde at gøre dette på er ved at sørge for at blive aflastet, at få tid til at være god ved sig selv. Fysisk aktivitet især sammen med andre er for mange en god måde at afreagere på. At slappe af, dyrke sine interesser og have socialt samvær kan også forebygge udbrændthed. Aflastningen kan aftales med visitatoren i kommunen, men det er en god idè at medinddrage demenskoordinatoren i planlægning af aflastningen. Hun kan vurdere, hvilken løsning, der kan fungere bedst. Deltagelse i en pårørendegruppe er for mange en god måde at blive bedre til at tackle hverdagen. Hilsen fra Favrskov Vi har her i efteråret haft stor glæde af Alzheimerforeningen i Favrskov Kommune. Conny Flensborg og Hanne Nissen har stillet op 3 gange for at fortælle vore demensnøglepersoner om foreningen og om udredning for demens. Det har været en god og positiv oplevelse, som afstedkom gode og inspirerende diskussioner. Tak for det. Demenskonsulenterne i Favrskov 11

7 12 Kærlighed og Åbenhed gør forskellen Af Bente Sloth og Else Hansen Ilse Andersson er på aflastning på Karetmagerporten denne formiddag. Det er derfor hendes mand Leif Andersson har mulighed for at møde os til en snak om den sygdom, hans kone lider af. Ilse har frontotemporal demens, og allerede for et år siden anbefalede demenskoordinatoren, at Ilse kom i plejebolig. Men lidt endnu bor Ilse stadig hjemme, i en hverdag, der bliver stadigt sværere for hende og Leif at være til stede i. Ilse er 63 år og begyndte at blive syg for cirka 4 år siden. Hun arbejdede som lærer, men begyndte at få det dårligt og måtte opgive lærerfaget efter 30 år. Forsøg med en ny arbejdsplads gik ikke, for hun kunne ikke klare at servere kaffe eller løse andre småopgaver. Leif og ægteparrets to døtre blev enige om, at der var noget galt, og specialisterne på Glostrup Sygehus stillede diagnosen frontotemporal demens. - Det var et chok at få det at vide. Det er ubarmhjertigt hårdt at komme fra et liv på første klasse til en tilværelse, som i den grad er blevet spoleret. Men jeg klager ikke, for vi har haft et rigtigt godt liv, siger Leif. Tryghed i hverdagen Leif lægger vægt på at dele ud af sine erfaringer, så andre måske kan bruge dem til noget. - Jeg har fra starten valgt at være åben om det. Man er jo ikke selv skyld i, at man får sådan en sygdom, siger Leif. Da Ilse havde fået stillet diagnosen ringede Leif rundt til vennerne, og Før Ilses frontotemporal demens udviklede sig, rejste Ilse og Leif meget og nød at opleve verden sammen. bagefter sendte han dem et brev og en pjece om frontotemporal demens. I dag ser de stadig alle deres venner. Da Leif som 66-årig valgte at opgive sit arbejde som direktør, fortalte han åbent bestyrelse og medarbejdere at årsagen var, at han skulle passe sin kone. I dag, hvor sygdommen er fremskreden, bruger Leif i høj grad åbenheden i hverdagen. Hvis Ilse f.eks. skal have nyt tøj, så besøger Leif butikken i forvejen, udvælger noget tøj og fortæller ekspedienten, at hans kone har en sygdom og ikke må blive forvirret. Så får Ilse lettere en god oplevelse, når de kommer for at købe tøj. Leif har også fundet en rigtig dejlig damefrisør, som er god til at takle Ilses sygdom Udover åbenhed fremhæver Leif, at kærlighed og tryghed er en forudsætning for en god dagligdag med sygdommen. - Ilse skal være tryg. Det er det vigtigste. Dér tror jeg kærligheden er meget vigtig. Det at man har haft det godt sammen, at forarbejdet er der, siger Leif. Uro og rastløshed Da diagnosen var stillet, bestilte Leif en rejse til Thailand, og noget tid derefter tog de en jordomrejse. Parret har altid rejst meget, boet i udlandet og levet et aktivt liv, han som direktør, hun som lærer, og de har f.eks. begge dyrket meget motion, herunder maratonløb I dag er deres liv helt anderledes. Ilse har svært ved at finde ro, rastløsheden og uroen melder sig både dag og nat. Leif fortæller, at Ilse går meget op i en stor taske, hun har. - Hun har alt muligt i tasken, hun tager det op og i igen, og jeg kan hele tiden høre, hun sidder og kører lynlåsen frem og tilbage. Jeg er holdt op Leif sagde sit job som direktør op for at tage sig af Ilse med at spørge, hvad hun leder efter. Der er ikke sammenhæng i det. For det meste går Ilse tidligt i seng, men ofte står hun så op sent på natten og går rundt i huset. En nat stod hun op halv tre og bad om at blive kørt til stationen, fordi hun ville hjem. Man fornemmer på det, Leif fortæller, at Ilses tilstand forværres, og at det bliver sværere for ham at skærme hende. Glad fritid - Når hun sidder og synger har hun det godt, siger Leif. Hun har brug for, at der sker noget. Så Leif er glad for, at Ilse dagligt kan komme på aflastningscentret og for at kvinderne i gruppen Glad fritid, som synger sammen hver mandag, er så søde ved Ilse. Også når Leif og Ilse går lange ture sammen eller er sammen med den nære familie, børnebørnene eller vennerne, virker Ilse glad. Udvikling i pårørendegruppen Det var især demenskoordinatoren og døtrene, der stak til Leif om at han skulle passe på sig selv. Via demenslinien blev han inviteret til et møde i en støttegruppe for pårørende til personer med frontotemporal demens. - Jeg må indrømme, at jeg overhovedet ikke kunne se mig selv dér. Efter første gang, tænkte jeg Her kommer jeg aldrig mere. Nu har han gået der i omkring to år. Leif fremhæver den åbenhed, der er mellem gruppens medlemmer. I dag konkluderer Leif: - Det er godt at sidde i pårørendegruppen bedre end psykologhjælp. Min besked til alle, der har denne sygdom inde på livet er at søge al den hjælp, der er at finde. Og her er pårørendegrupperne guld værd. I morgen... Det er i høj grad pårørendegruppen, der har skubbet på og støttet Leif i at tage beslutningen om, at Ilse i nær fremtid skal have en plejebolig. Ilse og Leif har underskrevet papirerne til kommunen, og Leif har nøje udvalgt det sted, hvor Ilse skal bo. Lundbeck Pharma A/S Dalbergstrøget Taastrup Telefon Telefax Hans livs sværeste beslutning var længe undervejs, og Leif lægger ikke skjul på, at den ikke nødvendigvis bliver ført ud i livet lige med det samme. - Jeg har det lige som første gang, man skulle til tandlægen. Man siger hele tiden Kan det ikke vente til i morgen... Men han er begyndt at tro på, at Ilse får det bedre i en plejebolig. I plejeboligen er der flere aktiviteter og mange mennesker. Og som Leif siger. - Jeg vil jo kunne komme og gå som jeg vil. Og vi har stadig sommerhuset. Nu er det vinter. Til sommer kan det jo godt være, hun vil med, og få nogle rolige timer dér. Lundbeck er en dansk virksomhed med missionen at forbedre livskvaliteten for mennesker, som lider af psykiske og neurologiske lidelser Prinfokoege.dk

8 14 Forandringer i forståelsen af demens Der er sket store forandringer i samfundets måde at forstå demens på. Vi bevæger os mod en større grad af specialisering ved diagnostik og behandling, men også mod en dybere forståelse af, hvad det betyder at leve med en demenssygdom Af Christine E. Swane Fra hverdagsforståelse til medicinsk diagnose Demens, bl.a. Alzheimers sygdom, beskrives i dag oftest i medicinske termer. Sådan har det ikke altid været. Den kulturelle forståelse af glemsomhed og besynderlig adfærd i alderdommen har ændret sig gennem de sidste århundreder. Vi har bevæget os fra begreber som alderdomssløvsind, at gå i barndom og forkalkning, ord som senilitet og senil demens præsenilitet, hvor der var tale om yngre mennesker til i dag hvor der findes meget specifikke diagnoser. Der er endnu en væsentlig forskel. Før i tiden blev man bare kaldt senil eller forkalket, uden lægelige undersøgelser. I dag skal der flere, højt specialiserede faggrupper i sving for at stille en demensdiagnose. Kompleks forståelse tværfaglig indsats Sygdomskategorisering hvor sygdomme inddeles og betegnes som bestemte diagnoser beskrivelser af symptomer, medicinske behandlingsmuligheder mv. er opnået gennem biomedicinsk forskning og udvikling inden for sundhedsvidenskaberne. I Danmark har dette arbejde udviklet sig siden slutningen af 1800-tallet. Gennem godt hundrede år udgjorde det medicinske perspektiv den eneste videnskabelige og faglige tilgang til demens. I de seneste årtier har humanistisk forskning bidraget med viden om, hvad det vil sige at være et menneske, der lever med en demenssygdom. Herved er det blevet tydeligt, at de negative konsekvenser af demenssygdom har oprindelse i neurologiske forandringer, men også i psykologiske, sociale og kulturelle forhold. Parallelt hermed har fagfolk rundt om i landet vist, at hverdagen med demens kan forbedres via en pædagogisk og psykosocial, tværfaglig indsats. Fra skræmmebillede til muligheder Frem til midten af 1980 erne var der ingen særlig opmærksomhed på demens. Det kom der til gengæld fra slutningen af firserne og frem, og demens er stadig et dominerende tema inden for ældreforskningen og på omsorgs- og ældreområdet. I den offentlige tilgang til demens, i faglige rapporter, medier og i socialog sundhedsvæsenet var der gennem 1980 erne og frem til midten af 1990 erne en tendens til at fokusere på personer med demens, som udviser en stærkt afvigende adfærd, og på dem som lider af demens i fremskreden grad. Det kan beskrives som en proces, hvor svær demens blev et skræmmebillede på demens. Den måde at tænke og tale om demens på gjorde det vanskeligt overhovedet at bemærke endsige tale om de sociale og men- Christine E. Swane er kultursociolog, ph.d. og direktør i EGV Fonden (tidligere Ensomme Gamles Værn). Hun har skrevet en række bøger, rapporter og mange artikler hvor hun har beskæftiget sig med hverdagen med demens. neskelige kvaliteter hos mennesker, som lider af demens. Fx kærlighed, glæde, klogskab og omsorgsfuldhed i samværet med dem. I 2000-tallet er den måde, vi forstår demens på, begyndt at blive mere nuanceret. Personer med demens diagnosticeres i dag ofte på et langt tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet. Derfor er deres væren og kunnen mindre præget af sygdommen, de fremtræder med flere ressourcer og talenter, trods deres demenssygdom. Nye og gamle billeder blandes Der bliver løbende skabt nye billeder af, hvad det vil sige at lide af demens. Nye forestillinger blander sig med gamle. Forskning inddrager i dag hyppigere demenslidendes perspektiver. Demenslidende skriver nu selv digte og bøger om livet med demens, deltager i selvhjælpsgrupper og holder indlæg på konferencer og i bestyrelser. Herved er der skabt nye sociale roller at indgå i, når man lider af demens, som ikke blot er rollen som problemskabende, belastende og plejekrævende. Også i Alzheimerforeningen både i Danmark og internationalt er der sket ændringer i tilgangen til demens. I mange år blev der stort set kun fokuseret på familiens, de pårørendes belastede situation. I dag er der i høj grad fokus på hvordan de, der lider af en demenssygdom, selv har det. Foreningen bidrager til at hjælpe demensramte til at håndtere hverdagens problemer og opfylde deres og familiens ønsker til et godt liv med sygdommen. Oplysningskampagner skal bidrage til, at tabuer og skamfuldhed knyttet til tab af kognitive funktioner brydes, for at komme både de syge og deres nærmeste til hjælp. Det sociale møde Omgivelsernes møde med mennesker med demens er afgørende for den enkeltes velbefindende og fortsatte glæde ved livet. Når omgivelserne miljøet omkring den demenslidende indrettes hensigtsmæssigt, overskueligt, stimulerende og positivt imødekommende, bliver der mulighed for ligeværd og gensidighed i mange situationer. Vi har alle en rolle at spille i det sociale møde med mennesker med demens: Som professionelle, familie og som samfundsborgere generelt. Vi kan i disse forskellige positioner sørge for, at den demenslidendes værdighed og selvstændighed opretholdes. Det kan vi gøre ved at fokusere på det, der er almenmenneskeligt (det vi har til fælles), frem for det sygdomsprægede (der hvor vi adskiller os). Herved kan vi bidrage til at bevare den enkeltes identitets- og selvfølelse så langt hen i demensprocessen, som det er muligt. Er du med i en støttegruppe for pårørende? Hvad betyder det for dig? Hvad får du ud af det? Har du lyst til at fortælle om dine oplevelser og erfaringer, hører Alzheimerforeningen gerne fra dig. Vi bruger oplysningerne til at udvikle vores støtte til pårørendegrupper i fremtiden. Skriv til post@alzheimer.dk NY GPS ALARM TIL MARKEDETS BEDSTE PRIS NU MED MANGE FLERE MULIGHEDER Tripple Track A/S Tlf PRIS INKL. MOMS 2.490,- ABONNEMENT KUN KR. 75,- PR. MD. Alarm hvis bæreren af enheden forlader et geografi sk område Visning af position på internet (nøjagtighed: 1 meter) Hurtig opkald til tre forvalgte numre SOS alarmknap m. automatisk opkald og telefonisk kontakt til alarmcentral Utrolig flexibel og brugervenlig tryghedsalarm til næsten alle stadier af demens Børge Moos, Plejehjemsleder ved Rise Plejehjem, Åbenrå 15

9 16 Dem skulle jeg da have haft alligevel Niels Erik Sørensen sov stille ind den 6. maj Her fortæller hans søn Karsten Jansfort om de sidste år med en Alzheimersyg far om afslørende kartofler, en lykkelig plejehjemsflytning og hvor vigtigt det er at bede om hjælp Tekst og foto: Christina Kabel I julen 2007 har Niels Erik ikke mange kræfter tilbage. Næsten 11 år med Alzheimers Sygdom har tæret, så da han kommer hjem på julebesøg fra plejehjemmet sidder han blot stille i stolen det meste af tiden. Sønnen Karsten vil gerne give ham en rigtig julegave, i stedet for den portvin og de chokoladeskildpadder han får så mange af. - Jeg havde købt et par hjemmesko i uld til ham og pakket dem pænt ind. Far sidder bare stille det meste af aftenen og nikker venligt til os. Men da han åbner gaven kom det prompte; - Dem skulle jeg jo have haft alligevel! Og så kom vi sådan til at grine alle sammen. Far var lykkelig, fordi han stadig kunne fyre en joke af på en ellers lidt trist aften og få os til at grine. Da kartoflerne blev væk Niels Eriks sygdom blev opdaget i Familien havde lagt mærke til, at han havde fået svært ved at koncentrere sig, og at det kneb med overskuddet til de ellers højtelskede børnebørn. - Han var lige gået på pension fra et travlt job som eksportdirektør, og havde de sidste ti år af arbejdslivet talt om alt det, han ville gøre, når han nu blev pensionist og fik tiden til det. Men pludseligt havde han ikke kræfterne til det. Karsten Jansfort En dag sender hustruen Mette ham ud for at grave nye kartofler op til middagen, men han kommer tilbage med en tom spand, og erklærer, at der ikke er nogen kartofler. Da Mette kommer ud i haven ligger der store kartofler ovenpå jorden, og hun bryder grædende sammen. Hendes mor og svigermor døde begge to af demenssygdomme, så hun kender godt tegnene, og nu er hun sikker i sin mistanke. Få uger senere bekræfter lægerne den. - Men selv om det var ulykkeligt, var det på en måde også en lettelse at få at vide, hvad der var galt. Og det hjalp far til at aflevere kørekortet og give pengesagerne fra sig, fordi det ikke var flovt. Han var jo syg, og hans hjerne var ikke i stand til at tage sig af den slags ting længere, fortæller Karsten. - Det lykkedes ham endda at vende det med kørekortet til et plus. Lige efter at han lidt modvilligt havde Niels Erik i en stille julestund sammen med et af de højtelskede børnebørn. Familien gjorde meget ud af at indrette plejehjemsboligen, så den blev et rigtigt hjem. erklæret, at han ville aflevere kørekortet, kom det triumferende ha, så skal mor og mig da ikke længere diskutere, hvem der må få et ekstra glas vin, når vi er i byen! Trods alt en lykkelig historie I august 2005 flyttede Niels Erik ind i en helt ny plejebolig på Skovlundsgårdsvej i Århus, bare fem minutter fra det hus, han havde delt med Mette. - Mor havde svært ved at give helt slip på ham, men det var godt for dem begge, at han flyttede. Nu kunne mor gå over og besøge ham i sit nye hjem. Nu kunne de hygge sig sammen, og hun kunne være hustru igen, og ikke en træt fuldtids sygepasser på 72 år, forklarer Karsten. - Vi er nok en forholdsvis lykkelig historie, hvis man kan sige det om en forfærdelig sygdom. Men far var ikke aggressiv, gik ikke sin vej og han erkendte hele tiden, at han var syg. Han kunne godt blive tungsindig, men der hjalp lykkepillerne heldigvis. Nogle få gange blev han selvfølgelig vred over skæbnen det har jeg sgu ikke fortjent. - Og så har det betydet utroligt meget, at vi havde hinanden i familien at støtte sig til. For du har ikke overskud til hele tiden at tackle sorgen og bekymringerne, men så kunne mine søskende og mor tage over, når jeg var nede. Den evige bekymring Alligevel fylder bekymringen over, hvordan det hele vil ende, rigtigt meget de sidste par år. - Far havde oplevet sin egen mor dø af en demenssygdom, og han sagde tidligt, at han ville være ulykkelig over at ende som en grøntsag. Til sidst var han på vej til at blive mere og mere hjælpeløs, og det var lykkeligt at han døde. Han ville ikke være gået glip af noget fremover. Fra det øjeblik kunne vi også begynde at mindes ham, som han var, før han blev syg. Og vi slap for den evige bekymring og nervøsitet for, hvordan han havde det, og hvordan det skulle ende. Når Karsten ser tilbage på de sidste år med faderen, er der kun en enkelt ting, som han gerne ville have gjort anderledes. - Det var sommetider svært at være i København, når far var i Århus. Med en biltur på tre timer hver vej, kunne det ikke altid lade sig gøre at tage af sted, når han havde det godt, og havde glæde af at få besøg. Og det var hårdt, at sidde i København og vide, at jeg gik glip af en god oplevelse sammen med ham. Lev livet Faderens sygdom og sidste år har fyldt meget i Karstens liv, men ikke ændret måden han lever på. - Det dur ikke at leve i angsten for hvad nu hvis, det også rammer mig?! Bliver jeg syg, så bliver jeg syg man kan hverken gøre fra eller til, hvis man ellers lever et ordentligt og sundt liv. Hvis der er noget fars sygdom har vist mig, er det netop at sørge for at leve, mens jeg gør det! - Jeg har bevaret friheden uden at miste trygheden... Med en Lommy kan du altid komme hurtigt i kontakt med en person og du kan altid findes. Det giver frihed for dig og tryghed for din familie. Lommy - det er nemt. Lommy er tilskudsberettiget og den kan lejes for en kort periode. Dansk design Dansk udvikling Dansk produktion Godkendt af Hjælpemiddelinstituttet: HMI-nr Østervangsvej Esbjerg N Tlf

10 18 Forsikring ved kritisk sygdom Alzheimerforeningen opfordrer forsikrings- og pensionsselskaber til at medtage Alzheimers og andre fremadskridende demenssygdomme på listen over kritiske sygdomme af Nis Peter Nissen Er du uheldig og bliver bidt af en flåt, der er smittet med den farlige bakterie Borrelia, risikerer du at få en kritisk Borreliainfektion i nervesystemet. Hvis du har en forsikring mod kritisk sygdom i fx. TopDanmark, kan du få udbetalt en kontant erstatning. Det samme gælder, hvis du får kogalskab, AIDS, blodprop i hjertet, en større forbrænding eller en af de 25 andre sygdomsgrupper, som Topdanmark og de fleste andre forsikringsselskaber anerkender som kritiske sygd omme. Men er du så uheldig at få Alzheimers Sygdom, Lewy Body demens, Frontotemporal demens eller en anden fremadskridende demenssygdom, kan du ikke få udbetalt en erstatning. I hvert fald ikke hvis du er forsikret mod kritisk sygdom i Topdanmark, TrygVesta/Nordea, Nykredit eller en af de mange andre danske forsikrings- og pensionsselskaber, der ikke anerkender Alzheimers og andre fremadskridende demenssygdomme som kritisk sygdom, der giver mulighed for udbetaling af erstatning. Sygeplejersker tilbyder ikke erstatning Der er heller ikke megen hjælp at hente, hvis du er dækket via din pensionskasses gruppelivsforsikring. Heller ikke selvom pensionskassen er for faggrupper, der arbejder professionelt med Alzheimers og andre demenssygdomme. Hverken lægernes, sygeplejerskernes, socialrådgivernes eller psykologernes pensionskasser tilbyder deres medlemmer en forsikring, der giver erstatning, hvis du er uheldig at få stillet en diagnose for Alzheimers eller anden fremadskridende demenssygdom. FOA tilbyder erstatning Er du sosuassistent og medlem af FOA er du også kunde i PenSam, og dermed bedre stillet. Dækning for visse kritiske sygdomme i PenSam giver nemlig mulighed for udbetaling af et erstatningsbeløb i tilfælde af Alzheimers Sygdom. Det samme gælder, hvis du eller din arbejdsgiver har tegnet en gruppelivsforsikring mod kritisk sygdom hos Codan, Skandia eller if-skadesforsikring. De anerkender nemlig allerede i dag Alzheimers Sygdom som kritisk sygdom. Endvidere overvejer pensionsselskaberne AP Pension og PFA Pension at medtage Alzheimers Sygdom på listen over kritiske sygdomme til næste år. Det er ikke kun i Danmark, at forsikrings- og pensionsselskaber anerkender Alzheimers Sygdom som kritisk sygdom. Både i Sverige, England, USA og Canada anerkender flere forsikringsselskaber, at Alzheimers Sygdom er en kritisk sygdom, der hvis man er forsikret giver mulighed for udbetaling af erstatning. Argumentet holder ikke Flere forsikringsselskaber mener ikke, at der kan stilles en præcis nok diagnose for Alzheimers Sygdom eller en af de andre fremadskridende og dødelige demenssygdomme. Derfor vil de ikke medtage Alzheimers Sygdom på listen over kritiske sygdomme. Men det argument holder ikke til en lægefaglig vurdering, siger overlæge Steen Hasselbalch fra Rigshospitalets hukommelsesklinik og næstformand i Alzheimerforeningen Vi kan i dag med forskellige undersøgelsesmetoder stille en ret nøjagtig diagnose for Alzheimers Sygdom, Lewy Body demens, Frontotemporal demens og for en række af de øvrige fremadskridende demenssygdomme. Og sikkerheden for diagnosen er under alle omstændigheder på samme niveau, som for mange af de andre sygdomme, der allerede er omfattet af kriterierne for kritisk sygdom - Det faktum, at mange forsikrings- og pensionsselskaber i udlandet allerede nu anerkender Alzheimers Sygdom som en kritisk sygdom, viser jo også, at flertallet af forsikringsog pensionsselskaber i Danmark ikke er fuldt opdaterede om sygdommen og de moderne muligheder for at stille en præcis diagnose, siger Steen Hasselbalch. Alzheimerforeningen går ind i sagen Alzheimerforeningen vil nu forsøge at ændre forsikringsog pensionsselskabernes opfattelse af Alzheimers og de andre fremadskridende demenssygdomme. I første omgang vil Alzheimerforeningen kontakte selskaberne og bede dem medtage Alzheimers Sygdom, Lewy Body demens og Frontotemporal demens samt øvrige fremadskridende demenssygdomme på listen over kritiske sygdomme. Du kan få mere at vide om Alzheimerforeningens opfordring og følge med i, hvad forsikrings- og pensionsselskaberne svarer Alzheimerforeningen på Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172,, Telefon , Fax skriv.til@novartis.com EXE-06/ Følgende selskaber anerkender Alzheimers Sygdom som kritisk sygdom, der giver mulighed for udbetaling af erstatning: *) FOA Gruppeliv (PenSam) Codan privat Codan erhverv If-Skadesforsikring PenSam Skandia Livsforsikring AP Pension og (planlagt pr. 1. januar 2010) Følgende pensions- og forsikringsselskaber anerkender ikke Alzheimers Sygdom som kritisk sygdom, der giver mulighed for udbetaling af erstatning: Lægernes Pensionskasse Pensionskassen for Sygeplejerske (PKA) Pensionskassen for Jordemødre (PKA) Pensionskassen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter (PKA) Pensionskassen for Bioanalytikere (PKA) Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger (PKA) Pensionskassen for Kontorpersonale (PKA) Pensionskassen for Lægesekretærer (PKA) Pensionskassen for Kost- og Ernæringsfaglige (PKA) HK (Alka) Arkitekternes Pension Danske Civil og Akademiingeniørers Pensionskasse (Forenede Gruppeliv) Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Pensionskassen for magistre og psykologer PBU Pædagogernes Pensionskasse Pension for Teknikum og Diplomingeniører Pensionskassen for jordbrugskandidater og dyrlæger Lærernes Pension (Forenede Gruppeliv) Alka Gruppeliv Sygeforsikringen Danmark (Forenede Gruppeliv) Bankpension Funktionærpension Forenede Gruppeliv Finanssektorens Pensionskasse FSP Pension Industriens Pension Danica Pension Nordea Liv & pension/ Tryg Vesta Nykredit Livsforsikring Pension Danmark PKA PFA Pension Sampension Topdanmark livsforsikring * Listen er udarbejdet på baggrund af oplysninger på selskabernes hjemmeside og efterfølgende bekræftet pr. brev/mail af selskaberne i januar Listen er ikke udtømmende. 19

11 AktivitetsKalender Du kan også følge med i lokale aktiviteter på For mere information om støtte- og pårørendegrupper se eller se side 23 for oplysninger om lokalformændenes telefonnumre. 20 LOKALFORENINGEN BORNHOLM FREDERIKSBERG FYN Generalforsamling i Alzheimerforeningen på FYN Vi afholder generalforsamling i flg. vedtægterne. Overlæge Rolf B. Olsen fortæller om demens inden generalforsamlingen. Tid: d. 24. marts 2009 kl Sted: Rosengården, Kløvervej 1 Ørbæk Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende. Har du brug for rådgivning eller støtte omkring livet med demens, eller har du brug for motion og interessetilbud så kontakt Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende. Tid: Åbent mandag til torsdag kl Telefontid man.- ons. kl og tors. kl Sted: Kallerupvej 58 i Odense, Kontakt: Tlf eller kallerupvej@post.tele.dk Se andre aktiviteter nedenfor: Hvis ikke andet er anført, foregår arrangementet på Kallerup 58 i Odense Årssamling. Kom og hør om Centrets virke i 2008 og tanker for Mød Centrets bestyrelse og frivillige. Tid: Torsdag d. 26/2 kl , Tænketank for yngre demensramte Tid: Torsdage: 19/2 kl , d. 19/3 kl d. 16/4 kl og d. 14/5 kl Heimer-koret. Koret er for demensramte og pårørende. Kom og vær med, koret har fået nye korledere. Tid: Hver mandag kl Bevæg og bevar dig Fysisk træning målrettet yngre og tidligt demensramte. Tid: Start onsdag d. 4. marts. kl Der trænes hver onsdag kl Sted: SIKO (Samvirkende idrætsklubber i Odense) på Stadionvej 50 opgang C. Kontakt: Tilmelding til Ulla Thomsen Søndagscafe med Banko for demensramte familier Tid: Den første søndag i måneden kl Søndag d. 1/2, 1/3, 5/4 og 3/5 Pårørendeskolen Tid: Onsdag den 4/3-11/3-25/3-16/4 og 29/ kl Kontakt: Tilmelding til Ulla Thomsen tlf Avismøder: Yngre og tidligt demensramte Tid: Tirsdage kl Kontakt: Ring til Ulla Thomsen og hør nærmere tlf eller kik ind på Frokostcafe for demensramte og pårørende Tid: Torsdage i ulige uger d. 12/2, 12/3, 26/3, 23/4, 4/6 kl Sommerfrokost torsdag d. 18. juni kl Tilmelding: Tirsdagen før til Ulla Skovbye tlf KØBENHAVN Kontakt med din lokalforening: Rådgivning og information Kontakt: Tlf alzcph@yahoo.dk Café møder: Emner og navne på foredragsholdere bliver lagt på Alzheimerforeningens hjemmeside under lokalforeninger/københavn. Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde. Alle er velkomne. Tid: Sidste onsdag i hver måned kl Sted: Østerbro Huset, Århusgade 103, Generalforsamling Medlemmerne vil blive indkaldt pr. brev eller Tid: Den 25. marts 2009 Kl. 17,00 Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, Cafè møde: Emne: Demens og Jura: Testamente - fuldmagter - selvbestemmelse. Oplæg ved Juridisk fagkonsulent, Dorthe Buss, Nationalt Videnscenter for Demens. Mød op - få nødvendig viden - svar på spørgsmål. Tid: Den 25. marts 2009 kl Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, Cafè møde: Emne: Københavns Kommune tilbyder hjælp - men hvordan bliver jeg visiteret til den hjælp, jeg har brug for? Oplæg og drøftelse med Central demensfaglig konsulent Hanne Hein Tid: Den 29. april 2009 kl Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, Cafè møde: Emne: Demens - Hvad er der af nye undersøgelsesmetoder? - Hvad er der af behandlingstilbud? Oplæg ved Overlæge ved Hukommelsesklinikken Rigshospitalet: Birgitte Bo Andersen Tid: Den 27. maj 2009 kl Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, TEMAMØDE for pårørende til demensramte. Selvhjælp til pårørende i demensramte samliv Tid: Mandag den 2. marts kl til Sted: Samvirkende Menighedsplejers mødelokale, Valby Tingsted 7, 2500 Valby Kontakt: Nina Baun, medlem af bestyrelsen i Lokalforeningen København og Ældrekonsulent/ demenskoordinator hos Samvirkende Menighedsplejer. Tlf KØBENHAVNS OMEGNSKOMMUNER Ordinær Generalforsamling Tid: Torsdag den 12. marts 2009 kl Sted: Herlevgaard Center Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev Dagsorden ifølge vedtægterne Efter generalforsamlingen har vi inviteret virkelighedens ægtepar Sommer. De hedder Svend og Conny Kramer og vil meget gerne besvare spørgsmål og i dialog med deltagerne. Dette er en unik chance for at møde virkeligheden. Med venlig hilsen og på gensyn. Bestyrelsen, Alzheimerforeningen Københavns Omegnskommuner Lokalforeningsformand Grethe Koudahl, Kobbervej 3,2.th Herlev Mobil: Bestyrelsen håber medlemmerne vil slutte op om generalforsamlingen Kontakt din lokalforening Tid: Mandag og onsdag kl Telefonisk rådgivning og information Kontakt: Telefon eller koudahl@cqnet.dk Caféaftener for mennesker med demens og deres pårørende Cafeen vil først og fremmest give mennesker med demens og deres pårørende mulighed for socialt og hyggeligt samvær med andre. Der er mulighed for at købe kaffe/te, kage, øl og vand. Tid: 1. onsdag i hver måned undtagen juli fra kl til kl Sted: Café Palmehaven på Herlevgaard Center, Herlevgårdsvej 3, 2730 Herlev Kontaktperson: Jytte Rasmussen, telefon: Klubben For mennesker med demens og deres pårørende. Tid: Torsdage i lige uger fra kl til kl Sted: Foreningscentret lokale 1 og 2, Amagerlandevej 71, 2770 Kastrup Kontakt: Gunhild Schrøder, telefon: eller Hans Dehnfeldt, telefon; , Hans Dehnfeld træffes bedst mellem kl Når hukommelsen svigter. Over danskere er berørt af demenssygdomme Praktiserende læge Frans Borch Waldorff fortæller om tegn på demens og udredning- hvornår skal man kontakte lægen? Cand.jur. og journalist Dorthe la Cour kommer ind på, hvordan det er at være pårørende med udgangspunkt i sin bog: Klemt mellem to generationer. Desuden medvirker Grethe Koudahl Alzheimerforeningen, lokalformand for Københavns Omegn og demenskoordinator i Lyngby-Taarbæk kommune Kirsten Ryssing. Der er mulighed for at låne litteratur om emnet og stille spørgsmål. Arrangementet er et samarbejde mellem socialforvaltningen og biblioteket. Tid: Mandag den 23. marts kl Gratis adgangskort Sted: Stadsbiblioteket i Lyngby, Lyngby Hovedgade 28, 2800 Lyngby, Bibliotekssalen Kontaktperson: Helle Mortensen, Udlånet for voksne, tlf eller MIDTJYLLAND MIDTVEST Generalforsamling Tid: Tirsdag den 24. marts 2009 kl Sted: Herning Frivillig Center Tilmelding: Af hensyn til indkøb af kaffe og brød, tilmelding til imj@mail. tdcadsl.dk NORDJYLLAND Rådgivning - åben for alle, som har behov for rådgivning og vejledning Tid: 1. torsdag i måneden kl Sted: Frederikshavn Sygehus, Barfredsvej, Frederikshavn Kontakt: Tove Jensen, Ahornvej 5, Gærum - tlf Generalforsamling og overrækkelse af den Nordjyske Alzheimerpris. Tid: Onsdag d. 25. Marts 2009, Kl Sted: Støvring Rådhus, Hobrovej 88, 9530 Støvring. Indhold: Kl overrækkelse af prisen derefter generalforsamling med dagsorden ifølge vedtægter. Kontakt: Gunver Folmand, Liselejevej 25, 9270 Klarup. Tlf NORDSJÆLLAND Generalforsamling Tid: Torsdag d. 26. marts 2009 kl Sted: Nrd. Jernbanevej 13 C, 3400 Hillerød. STORSTRØM Støttegruppen Faxe kommune Alle pårørende til demente er velkomne Tid: Den 10. marts, 14. april, 12. maj kl Sted: Grøndalscentret, Grøndalsvej 8, 4690 Haslev. Mødelokalet i kælderen. Tilmelding: Ulla Skovbye tlf Støttegruppen Lolland kommune Alle pårørende til demente er velkomne Tid: Den 25. marts, 29. april, 27. maj, 24. juni kl Sted: Kontakten, Vejlegade 4, 4900 Nakskov Tilmelding: Inge Ehlig tlf Patientforeningernes netværk Alle er velkomne til at kigge indenfor til en snak Tid: Hver mandag mellem kl Sted: Guldborgsund Frivilligcenter, Nørregade 21 B, 4800 Nykøbing F Kontakt: Erik Kjørup Andersen tlf / SYDVEST (RIBE) Temaaften om demens - for pårørende, personale og andre. Sådan var det! - demensen set med en ægtefælles øjne. Anne Arndal, tidligere læge i Ribe, formand for Alzheimerfor- 21

12 22 eningen, fortæller om egne oplevelser: Dét, at være nær pårørende, at have demensen med i dagligdagen, at miste lidt efter lidt. At gøre en forskel for mennesker med demens. Alzheimerforeningens direktør Nis Peter Nissen fortæller om sit arbejde. Alle er velkomne! Tid: Onsdag d. 15. april 2009, kl Sted: Danhostel Ribe Vandrerhjem, Skt. Pedersgade 16, Ribe. Pris: 75 kr. inkl. kaffe+brød Kontakt: Tilmelding senest onsdag d. 8. april 2009 på tlf. nr SØNDERJYLLAND Generalforsamling Tid: Den 25. marts kl Sted: Aabenraa Sygehus, i Mødelokalet TREKANTSOMRÅDET Vejlensiakoret underholder med bredt repertoire. Tid: Onsdag 11. marts kl Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle - salen i stueetagen Pris: kr. 40,- incl. kaffe og brød Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Torsdagscafé den 12. marts aflyst - se 11. marts Torsdagscafé En historie Tid: 26. marts Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle - salen i stueetagen Ingen tilmelding. Kaffe og brød 20,- kr. Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Generalforsamling Tid: 26. marts Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle - salen i stueetagen. Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Efter generalforsamlingen serveret snitter, øl og vand Torsdagscafé - På slap line Tid: 23. april Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle - salen i stueetagen Ingen tilmelding. Kaffe og brød 20,- kr. Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Tid: 7. maj kl Mødested: Gulkrog-Centret,Gulkrog 9, Vejle Program 26. marts. Tilmelding 23. april Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Torsdagscafé - En gæst. Tid: Torsdag, den 4. juni Sted: Gulkrog-Centret, Gulkrog 9, Vejle - salen i stueetagen Ingen tilmelding. Kaffe og brød 20,- kr. Kontakt: Grethe Skovlund tlf (Gulkrog) Frokost i Kirsten Schiødts have Tid: Torsdag, den 18. juni, kl Mødested: Gulkrog-Centret,Gulkrog 9, Vejle Vi ses igen torsdag, den 13. august. ØSTSJÆLLAND Generalforsamling afholdes: Indhold/Aktivitet: Dagsorden ifølge vedtægter. Tid: Mandag den 30. marts 2009 kl Sted: Asterscentret, Astersvej 9, 4000 Roskilde Kontakt: Birthe Rasmussen tlf Alzheimerforeningen og Demensteamet i Køge Kommune afholder følgende arrangementer: Tema: Værgemål og fuldmagter v/ advokat Torben Wibe Andersen Tid: Torsdag den 16. april kl Sted: Nørremarken, Ølbyvej 50, 4600 Køge Tilmelding: Mail: demensteam@koege. dk tlf Birthe Rasmussen tlf senest den 13. april 2009 Tema: Grib nuet - At være barn når ens forældre har demens. v/ skuespiller Karsten Jansfort. Tid: Tirsdag den 2. juni kl Sted: Nørremarken, Ølbyvej 50, 4600 Køge Tilmelding: Mail: demensteam@koege. dk tlf Birthe Rasmussen tlf senest den 29. maj 2009 LOKALFORENINGEN ØSTJYLLAND Østjylland holder generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Tid: D. 12 marts. Sted: Lunden, Vestergade 74, Silkeborg, fra kl til Den lokale sang- og musikgruppe Girls Only kommer og underholder. Tilmelding nødvendig af hensyn til sandwich, kaffe, øl og vand. Kontakt: Formand Conny Flensborg conny@oncable.dk Temaaften om demens. Kom og hør om friluftsliv, kolonihave og demens. Tid: Den 26. maj kl til Sted: Sløjfen i Hadsten. Nærmere oplysning kommer på vores hjemmeside og i aviserne. VESTSJÆLLAND Fristedet Mødested for personer med demens og pårørende. Rådgivning, undervisning, hygge Tid: Kl på nævnte datoer Sted: Nyrup Baptistkirke, Kirkestræde 4, 4296 Nyrup Livet med en demenssygdom v/sygeplejerske Mette Lassen Tid: Onsdag den 25. marts Kurt underholder med sang og musik m.m. Tid: Onsdag den 29. april Udflugt til Midtsjællands Svæveflyveklub, Stokholtvej 24, Slaglille Tid: Onsdag den 27. maj Udflugt til Birkegårdens Haver med aftensmad i Vedde hos Anna Grete og Kaj. Tid: Onsdag den 17. juni Pris: ca. kr. 125,00. Tilmelding: senest 9. juni. Kontaktperson: Anna Grete Refsgaard Jørgensen tlf Generalforsamling Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen orientering om kørekortfornyelse v/overlæge Lars Laugesen Tid: Torsdag den 12. marts kl Sted: Fælleslokalerne ved afd. D, Psykiatrihospitalet, Dianalund Sundhedsdag Tid: Lørdag den 13. juni kl Sted: Stand på Ahlgade i Holbæk - I samarbejde med andre patientforeninger Kontakt: Aase Stær tlf AlzheimerforeniNgens repræsentantskab LANDSFORMAND Anne Stubbe Arndal (MB) Ejgårdsparken 7, st.th Charlottenlund Tlf.: anne.arndal@dadlnet.dk BORNHOLM Fungerende formand Hans Kure-Bonne Storegade Rønne Tlf.: Mob.: kure.bonne@hotmail.com FREDERIKSBERG Mette Lunde (MB) OK-Centret Prinsesse Benedikte Sankt Nikolaj Vej Frederiksberg C Tlf.: mette.lunde@benedikte.dk FYN Astrid Hansen Æblehaven 1, 5462 Morud Tlf.: astrid.hjortebjerg@gmail. com REGION HOVEDSTADEN Karen Skjøtt, Bukkeballevej 51 A 2960 Rungsted Kyst Tlf.: ks@fip.dk NÆSTFORMAND Steen Hasselbalch (MB) Ordruphøjvej Charlottenlund Tlf.: sgh@rh.dk KØBENHAVN Palle Rasmussen Koldinggade 9, 1. tv. Tlf.: Mobil : bp_bruunrasmussen@os.dk KØBENHAVNS OMEGNS- KOMMUNER Grete Koudahl Kobbervej 3, 2 th Herlev Tlf.: (tlf. tid mand, onsd. 9-11) koudahl@cqnet.dk MIDTJYLLAND Anni Andersen Villaparken 30 A, Balling 7860 Spøttrup Tlf.: s.a.n.andersen@mail.tele.dk NÆSTFORMAND Peter Thorup (MB) Vietoften Vedbæk Tlf.: Mob.: pmt@ekas.dk Lokalforeningernes formænd - Indgår automatisk i repræsentantskabet REGION SJÆLLAND Ole Bjørn Skausig Frederiksvej Sorø Tlf.: skausig@dadlnet,dk MIDT-VEST (RINGKØBING) Inger Marie Jensen Spurvevej 1, Vorgod 6920 Videbæk Priv.: Fax.: Fore.: imj@mail.tdcadsl.dk NORDJYLLAND Gunver Folmand (MB) Liselejevej Klarup Tlf.: gunver.folmand@gmail.com NORDSJÆLLAND Erik Pedersen Demenskontakten Ndr. Jernbanevej 13C 3400 Hillerød Mob.: epd@hav.regionh.dk 5 regionsrepræsentanter - udpeget af regionens lokalforeninger REGION SYDDANMARK Kim Augustsen Sadolinsgade Odense Tlf khau@odense.dk REGION 4 repræsentanter SJÆLLAND - udpeget af Forskningsrådet REGION for Sundhed MIDTJYLLAND og sygdom FORMAND FOR FORSK- NINGSUDVALGET (MB) Professor dr. med Gunhild Waldemar Rågevej 10, 2900 Hellerup Tlf.: Arb.: Fax.: gunwal@rh.dk CAND.JUR.,PH.D. Projektkoordinator Dorthe Buss (MB) Lundingsgade 4, 1. th. Tlf.: dorthe.buss@mail.dk OVERLÆGE PHD. Peter Johannsen Højsgårds Alle Hellerup Tlf.: Mob.: Arb.: peterj@dadlnet.dk 6 personer med fagligt kendskab til demens SYGEPLEJERSKE, MPH. Kirsten Gotfredsen Østre Boulevard Randers Tlf.: kirsten.gotfredsen@ get2net.dk 6 PERSONER MED SÆRLIGT ENGAGEMENT I DEMENS Asger Andersen Sandvejen 34 A Vindinge 4000 Roskilde Tlf.: Anne Stubbe Arndal (MB) Landsformand Peter Breer-Mortensen (MB) Kasserer PROFESSOR, DR.MED. Elisabeth Bock Institut for Neurovidenskab og Farmakolog, Panum Instituttet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Blegdamsvej 3 C, 2200 Kbh N Tlf.: Arb.: bock@plab.ku.dk DEMENSVEJLEDER Anne Knudsen (MB) Sydskråningen Lyngby Tlf.: Mob.: akn@gentofte.dk Hannegrethe Grønholdt Strandalléen 1A, 3.dør Helsingør Tlf.: hgkg@webspeed.dk KASSERER Peter Breer-Mortensen (MB) Flinten 15, Mogenstrup 4700 Næstved Tlf.: Mob.: p.breer-mortensen@mail.dk STORSTRØM Birgit Parkdal Pælen 22, 4780 Stege Tlf.: Mob.: parkdal@privat.dk SYDVEST (RIBE) Hanne Knudsen Præstbrovej 29, Fåborg 6818 Årre Tlf.: hhhe@knudsen.mail.dk SØNDERJYLLAND Lillian Bernth Thomsen (MB) Farverhus 19, 6200 Aabenraa Tlf.: lilian.thomsen@privat.dk TREKANTOMRÅDET Grethe Skovlund Dalglimt 22, 7100 Vejle Tlf Arb.: gresk@profibermail.dk REGION MIDTJYLLAND Lena Baungård (MB) Gilmoseparken Herning Tlf.: kibsgaard@dadlnet.dk PROFESSOR,DR.MED. Mark West (MB) Århus Universitet Anatomisk Institut Bygning Århus C Tlf.: mjw@ana.au.dk OVERLÆGE Rolf Bang Olsen Askvej 38, 5250 Odense SV Tlf.: Mob.: OVERLÆGE Næstformand Steen Hasselbalch(MB) Karsten Jansfort (MB) Dokt. Abildgårds Alle 6, 3 tv Frederiksberg C Tlf.: Mob.: kjansfort@privat.dk VESTSJÆLLAND Aase Stær Søtoften 17, Undløse 4340 Tølløse Tlf.: Fax.: aase.staer@mail.dk ØSTJYLLAND Conny Flensborg (MB) Grønløkkeallé Tranbjerg Tlf.: conny@oncable.dk ØSTSJÆLLAND Birthe Rasmussen (MB) Vindspinderivej Strøby Tlf.: br24@ofir.dk REGION NORDJYLLAND Aase Marie Ottesen Videnscenter for Demens Østre Allé 91, 9000 Aalborg Tlf.: Mob.: aam@rn.dk DIREKTØR Christine Swane (MB) Åløkkevej Vanløse Tlf.: csw@egv.dk Næstformand Peter Thorup(MB) 23 Alzheimerforeningens repræsentantskab har aktuelt 37 foreningsrepræsentanter. Til varetagelse af de løbende forretninger har repræsentantskabet nedsat en bestyrelse, hvis 16 medlemmer i oversigten har fået tilføjet et (MB) efter deres navn.

13 Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup MAGASINPOST B Trænger I til ferie og samvær med andre? Feriekursus er ferie med indhold. Fokus er på de gode oplevelser, hvor deltagerne demente og ægtefæller får faglige og kulturelle input og samtidig kan slappe af alene og sammen med de andre i gruppen. Opholdet byder derfor på en blanding af faglige indlæg f.eks. om demenssygdomme og om hvordan, sygdommen påvirker dagligdagen for begge parter. Der deltager desuden fagpersoner fra Alzheimerforeningen, og så er der selvfølgelig også tid til spændende udflugter. Hvem kan deltage Der er kun plads til 12 ægtepar, og i første omgang vil det være for par, der ikke tidligere har deltaget i denne type feriekursus. For at deltage: Skal der være stillet en demensdiagnose af læge/speciallæge Ægteparret skal tilsammen være selvhjulpne Man skal kunne færdes på trapper, da der er få værelser i stueplan Begge parter skal være medlem af Alzheimerforeningen eventuelt som husstandsmedlemskab. Udvælgelsen af de 12 ægtepar vil foregå ved lodtrækning. Lodtrækningen finder sted i uge 14, hvorefter alle ansøgere vil få direkte besked pr. telefon/brev. Hvad koster det Alzheimerforeningen har fået tilskud til at arrangere kurset. Det koster derfor kun 2.900,- kr. pr. person Hvordan tilmelder man sig Ansøgningsskema kan downloades fra Alzheimerforeningens hjemmeside eller rekvireres i Alzheimerforeningen, Sankt Lukas Vej 7A, 2900 Hellerup, tlf.: , mail: post@alzheimer.dk Jeg vil gerne meldes ind i Alzheimerforeningen: Enkeltperson pr. år 200 kr. Husstand..... pr. år 300 kr. Institution pr. år 500 kr. Firma pr. år kr. Støttemedlem kr. (Angiv selv det beløb, du vil bidrage med. Minimum 200 kr. årligt) Husk porto Navn: Adresse: Postnr.: Tlf.nr.: By: Mobil: Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup EAN-nr.: (EAN-nr. påføres ved offentlig institution)

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Demensenheden. Hukommelsesproblemer? Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Når hukommelsen svigter

Når hukommelsen svigter Når hukommelsen svigter Dette er Høje Taastrup Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er skrevet til borgere, der har symptomer på demens, og deres pårørende. Hvad er demens? Demens er en fælles

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Demensområdet Når hukommelsen svigter

Demensområdet Når hukommelsen svigter Demensområdet Når hukommelsen svigter Pjece 2018 Formål med pjecen: Allerød Kommune vil gerne udbrede information om kommunes tilbud for at give dig den bedste rådgivning, information, støtte og vejledning,

Læs mere

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens

Besøg modtages gerne. Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Besøg modtages gerne Gode råd til dig der besøger et menneske med demens Skal du snart besøge et menneske med demens? Regelmæssige besøg er vigtige og bliver værdsat af patienten. Denne pjece giver svar

Læs mere

DEBATKORT om det gode værtskab

DEBATKORT om det gode værtskab 0 DEBATKORT om det gode værtskab 17308 Værtskab_Debatkort_PILOT.indd 1 21/03/2018 11.10 Hvad er debatkort? Debatkortene er et værktøj til at skabe dialog og refleksion. Udfordringerne på kortene er oplæg

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019 Indledning Rødovres demenshandleplan afspejler de nye tanker og visioner på området, både lokalt, regionalt og nationalt. Lokalt bygger den på Rødovres

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Først den ene vej og så Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Når kørekortet forsvinder

Når kørekortet forsvinder Hjernesagen nr. 4 2018 19 Når kørekortet forsvinder Da vi rundede de to år efter min hjerneblødning, sagde de lige ud, at nu var det mirakler, der skulle til, hvis mit syn igen skulle blive sådan, at jeg

Læs mere

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens?

Demens. Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Demens Har du hukommelsesbesvær eller demens? Er du pårørende til en person med demens? Eller vil du vide mere om demens? Tilbud fra Silkeborg Kommune Hvad er demens? Demens er en samlet betegnelse for

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til:

er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til: emens er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til: Dig med en demenssygdom Dig som familie eller nærtstående Dig som ønsker at vide mere om demens Hvad er demens: Demens er

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

Hold fast i drømmene og kæmp for dem Hold fast i drømmene og kæmp for dem Som den første i sin familie valgte Lise Hansen som 52-årig at forlade Lolland og flytte til København. Det var ikke let, men hun ville til enhver tid gøre det igen.

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Pårørende i den værdige ældrepleje

Pårørende i den værdige ældrepleje Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver

Idébank for pårørende. Det gode liv med demens - nye perspektiver Idébank for pårørende Det gode liv med demens - nye perspektiver Samarbejde i plejebolig for pårørende, frivillige og fagpersoner Opsamling på 1. landdækkende seminar Den 30. & 31. august 2012 Brogården

Læs mere

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for

Plejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til:

er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til: emens er noget vi taler om i Hedensted kommune Tilbud fra Hedensted kommune til: Dig med en demenssygdom Dig som familie eller nærtstående Dig som ønsker at vide mere om demens Hvad er demens: Demens er

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere