Sex & Samfunds holdningspapir vedrørende omskæring af danske drenge uden medicinsk indikation
|
|
- Marianne Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sex & Samfunds holdningspapir vedrørende omskæring af danske drenge uden medicinsk indikation Baggrund: Sex & Samfund kæmper for en verden, hvor retten til selvstændige valg respekteres fuldt ud, og vi søger gennem vores aktiviteter at styrke den enkeltes mulighed for at træffe frie og informerede valg. Sex & Samfund arbejder rettighedsbaseret, og også når det gælder omskæring af mindreårige, tager foreningens holdning først og fremmest udgangspunkt i det enkelte menneskes konventionsbundne ret til kropslig selvbestemmelse og integritet uanset alder, etnicitet og køn. Debatten om drengeomskæring er kompleks og rummer både kulturelle, religiøse, medicinske, juridiske og etiske aspekter. Omskæringspraksis har en årtusinder gammel historie og er blevet og bliver praktiseret med baggrund i såvel hygiejniske som kulturelle og religiøse argumenter. Traditionelt udgør drengeomskæring en central del af jødisk og muslimsk tro og kultur. I mange af verdens lande er drengeomskæring dog ikke knyttet til bestemte trossamfund, men udføres alene med henvisning til kulturel sædvane. Det anslås, at ca. en tredjedel af verdens drengebørn omskæres, inden de er fyldt 15 år. I USA omskæres ca. halvdelen af nyfødte drenge, en andel, som er faldet støt siden midten af 1900-tallet. Fire centrale perspektiver: 1/ Det religiøst-rituelle perspektiv Ser man bort fra medicinsk motiverede indgreb (fx begrundet i forhudsforsnævring eller ondartede lidelser) udføres langt størstedelen af drengeomskæringer i Danmark på 1
2 religiøst-rituelt grundlag, helt overvejende af et religiøst overhoved eller en privatpraktiserende læge på foranledning af jødiske eller muslimske forældre. De fleste jøder og muslimer opfatter drengeomskæring som en central forudsætning for fællesskab og religiøs-kulturel identitet. 2/ Det medicinske perspektiv En del drengeomskæringer udføres som nævnt udelukkende eller delvist med henvisning til hygiejniske argumenter, og der refereres ofte til den muligt reducerede forekomst af urinvejsinfektioner, sexsygdomme (inkl. hiv/aids) samt peniskræft hos omskårne mænd. I 2007 anbefalede FN og WHO rutinemæssig omskæring af afrikanske mænd fra områder med høj hiv-forekomst, idet studier her havde påvist en markant nedsat risiko for hiv-smitte efter omskæring. Hyppigheden af utilsigtede hændelser i forbindelse med drengeomskæring er ukendt, men alvorlige komplikationer er beskrevet, også i Skandinavien. 3/ Det juridiske perspektiv Et enigt Folketing forbød i 2003 omskæring af piger, men der findes ingen tilsvarende lovgivning for drenge. Der er heller ingen præcedens for at omfatte drengeomskæring af Straffelovens bestemmelser om vold og lemlæstelse (kapitel 25) eller Forældreansvarslovens forbud mod legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling og indskærpelse af, at ethvert barn skal behandles med respekt for sin person ( 2). Ifølge Sundhedslovens 17 kan forældre i sundhedsspørgsmål tage beslutninger på deres børn vegne, indtil de som 15-årige har ret til at træffe selvstændige valg om medicinsk behandling. Ifølge en bekendtgørelse er det forbudt at foretage kosmetiske indgreb (herunder piercing) på personer under 18 år, ligesom der ved lov er fastsat en lignende aldersgrænse for tatovering. 2
3 4/ Det rettighedsmæssige perspektiv I Danmark sikrer Grundloven religionsfrihed ( 67). Heroverfor står bla. Børnekonventionens formulering om, at deltagerstaterne skal tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed (artikel 24). Sex & Samfunds bemærkninger til de fire perspektiver: 1/ Kan det religiøst-rituelle perspektiv berettige drengeomskæring i Danmark? Næppe. Sex & Samfund anerkender, at drengeomskæring er en integreret del af især jødedommen og islam. Imidlertid lever danske jøder og muslimer i en moderne, sekulær retsstat, og som på andre punkter må religiøst-kulturelle traditioner og ritualer løbende tilpasses den sociale kontekst, de er en del af. Hertil kommer, at det langt fra er indlysende, i hvilket omfang forældres Grundlovssikrede religionsfrihed kan eller bør tilsidesætte barnets lov- og konventionssikrede krav på beskyttelse og selvbestemmelse. Inden for det jødiske trossamfund findes der da også kræfter, som arbejder for at erstatte klassisk omskæring med en symbolsk ceremoni (såkaldt brit shalom ) med mulighed for egentlig omskæring, når drengen har nået myndighedsalderen. 2/ Kan det medicinske perspektiv berettige drengeomskæring i Danmark? Nej. Evidensen på dette område er generelt spinkel, men i en vestlig kontekst findes der ingen videnskabelig dokumentation for sundhedsfremmende effekter af drengeomskæring, og med undtagelse af urinvejsinfektioner i det første leveår som let kan behandles med antibiotika ses der ingen nedsat forekomst af sygdom hos omskårne drenge eller mænd. Hvad særligt angår hiv/aids, er den videnskabelige dokumentation for rutinemæssig mandeomskæring i Afrika syd for Sahara omdiskuteret, og der findes ingen medicinske argumenter for forebyggende omskæring af mænd (og da slet ikke drenge) i et lavepidemisk område som Danmark. Den amerikanske børnelægeforening (AAP) konkluderede i 2012, at drengeomskæringens potentielle sundhedsfordele overtrumfer dens potentielle risici, 3
4 mens fremtrædende ikke-amerikanske læger har tilbagevist standpunktet som et udtryk for kulturel bias. Den danske Lægeforening udsendte i 2012 et holdningspapir, hvori man fandt det bedst stemmende overens med individets ret til selvbestemmelse (autonomi), at beslutningen om foretagelse af omskæring overlades til barnet, når det har nået myndighedsalderen. Af frygt for illegal drengeomskæring anbefaler Lægeforeningen dog ikke egentlig kriminalisering af drengeomskæring. Lignende standpunkter har bl.a. den norske, hollandske, britiske og australske lægeforeninger indtaget. Det skal tilføjes, at forhuden må betragtes som en central del af mandens seksuelle fysiologi, idet den ikke blot beskytter penishovedet, men også er tæt besat med følenerver og indgår som et raffineret erogent organ ved onani såvel som samleje. Et dansk studie fra 2011 har rejst mistanke om en øget forekomst af seksuelle dysfunktioner hos omskårne mænd og deres kvindelige partnere. 3/ Kan det juridiske perspektiv berettige drengeomskæring i Danmark? Måske. Den nugældende lovgivning forbyder ikke eksplicit drengeomskæring, men intentionen i såvel Straffeloven som Forældreansvarsloven er omvendt at beskytte den mindreårige mod (potentielt) skadelige indgreb. Som nævnt er der dog ikke præcedens for at lade gældende lovgivning hjemle forbud mod drengeomskæring, og indgrebet er de facto tilladt ifølge dansk lov. Det skal nævnes, at der ingen steder i verden findes lovgivning, som kriminaliserer drengeomskæring. 4/ Kan det rettighedsmæssige perspektiv berettige drengeomskæring i Danmark? Nej. Internationale konventioner sikrer særlig beskyttelse af mindreåriges kropslige, seksuelle og psykosociale integritet, og med udgangspunkt heri har dansk lov siden 1997 forbudt enhver revselse af børn og unge, ligesom alvorligere overgreb sanktioneres ifølge Straffeloven. FN s Børnekonvention som Danmark tiltrådte i 1991 pålægger som anført medlemsstaterne at tage alle effektive og passende forholdsregler med henblik på 4
5 afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed (artikel 24), og fjernelse af forhuden på raske drengebørn må rimeligvis anses som et unødvendigt og irreversibelt indgreb, som dels indebærer risiko for umiddelbare komplikationer (især blødning og infektioner), dels udgør en trussel mod barnets senere (seksuelle) trivsel. Endelig er kropslig selvbestemmelse og integritet uanset alder en rød tråd i seksuelle og reproduktive rettigheder, som de eksempelvis er formuleret af World Association for Sexual Health og International Planned Parenthood Federation. Sex & Samfunds holdninger: 1/ Sex & Samfund mener, at rituel drengeomskæring bør sidestilles juridisk med rituel pigeomskæring, idet der i begge tilfælde er tale om fjernelse af vitalt væv fra raske børn. Desuden må det bemærkes, at der ved den hyppigste form for pigeomskæring (sunnaomskæring) fjernes mindre væv end ved en rituelt begrundet drengeomskæring, hvorfor den retslige forskelsbehandling synes tvivlsom. 2/ Sex & Samfund finder det rimeligt, at beslutning om rituel drengeomskæring træffes af drengen selv, hvorfor man bør vente med at udføre indgrebet, til han som 18-årig kan afgive sit informerede samtykke. 3/ Sex & Samfund anbefaler på denne baggrund, at man fra politisk side indleder en proces med henblik på lovregulering af rituel drengeomskæring. Dette bør ske i respektfuld dialog med centrale aktører, herunder de islamiske og jødiske trossamfund. 4/ Sex & Samfund respekterer habile voksnes beslutning om at få foretaget religiøst eller kulturelt begrundet omskæring. Litteratur: AAP. Circumsision policy statement. Pediatrics 2012; 130:
6 Frisch M, Lindholm M, Grønbæk M. Male circumcision and sexual function in men and women: a survey-based, cross-sectional study in Denmark. International Journal of Epidemiology 2011; 40: Frisch M, Aigrain Y, Barauskas V et al. Cultural bias in the AAP s 2012 technical report and policy statement on male circumsision. Pediatrics 2013; 131: DOI: /peds IPPF. Sexual rights: an IPPF declaration. London: IPPF, Lægeforeningens politik vedrørende omskæring af drenge. København: Lægeforeningen, World Association for Sexual Health. Sexual health for the millennium. WAS,
LOVSEKRETARIATET. offentlige orden. Lovsekretariatet indstiller på den baggrund, at borgerforslaget kan fremsættes.
Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 UFO Alm.del Bilag 20 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM LOVSEKRETARIATETS INDSTILLING OM FREMSÆTTELSE AF BORGERFORSLAG NR. FT-00124 OM INDFØRELSE AF 18 ÅRS MINDSTEALDER
Læs mereKøbenhavn den 19. oktober Til samtlige medlemmer af sundhedsudvalget.
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 9 Bilag 2 Offentligt København den 19. oktober 2018 Til samtlige medlemmer af sundhedsudvalget. Jeg vil på vegne af Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS) være
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget
Læs mereStyrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud
Styrelse frikender rituel omskæring, men kritikere ønsker fortsat forbud Line Vaaben 28. juni 2013 AFSTEMNING: Sundhedsstyrelsen finder ikke anledning til at forbyde rituel omskæring af drengebørn i Danmark,
Læs mereRituel børneomskæring i dansk lovgivning og i menneskerettighederne
Rituel børneomskæring i dansk lovgivning og i menneskerettighederne Mikael Aktor, lektor, ph.d., Institut for Historie, Religionsstudier, Syddansk Universitet 2. april, 2015 Adskillelsen mellem en offentlig
Læs mereNotat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring) November 2017
Kirkeudvalget 2017-18 KIU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring) November 2017 Introduktion Brit Milah, den jødiske drengeomskæring, er for jøder en glædelig begivenhed.
Læs mereOmskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet
Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereDanskernes seksuelle trivsel anno 2011
Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Oplæg ved National konference om seksuel sundhed i Danmark Hotel Nyborg Strand, d. 31/10-2011 Morten Frisch Overlæge, dr.med., ph.d. Afdeling for epidemiologisk forskning
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mere2.1 Fakta om rettigheder
2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres
Læs mereSeksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.
Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske
Læs mereBorgerforslag - støtterblanket
Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om
Læs mereNotat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring) Oktober 2018
Notat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring) Oktober 2018 Notat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring): 1. Indledning 1.1 Overordnede konklusioner 2. Den religiøse baggrund 2.1 Betydningen
Læs mereEtiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs
Etiske og juridiske perspektiver på det at arbejde med sundhed på tværs Sundhed på tværs af kommunale forvaltningsområder Nyborg Strand Lektor, ph.d. Janne Rothmar Herrmann Dias 1 Hvad er sundhed Sundhed
Læs mereOMSKÆRING. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk
1 OMSKÆRING Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 OMSKÆRING Af Erik Ansvang Mange oplever omskæring (eller omskærelse) som både unødvendigt og skræmmende, og derfor blusser debatten om omskæring af drengebørn
Læs mereÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE
SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM
Læs mereSyv påstande om omskæring fra den danske debat - og hvorfor de ikke holder.
Syv påstande om omskæring fra den danske debat - og hvorfor de ikke holder. Dan Meyrowitsch, epidemiolog, ph.d., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Huma Aftab, læge, Institut for
Læs mereNotat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring)
Notat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring) December 2016 Notat vedrørende Brit Milah (jødisk drengeomskæring): 1. Indledning 1.1 Overordnede konklusioner 2. Den religiøse baggrund 2.1 Betydningen
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs merePIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE
PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for
Læs mereET UNDERVISNINGS- OG DEMOKRATIPROJEKT FOR 9.- OG 10.-KLASSER. TILRETTELAGT AF DET ETISKE RÅD OG BØRNERÅDET
ET UNDERVISNINGS- OG DEMOKRATIPROJEKT FOR 9.- OG 10.-KLASSER. TILRETTELAGT AF DET ETISKE RÅD OG BØRNERÅDET ETISK FORUM FOR UNGE 2009 MÆRKER FOR LIVET - TATOVERING, PIERCING OG OMSKÆRING ISBN: 978-87-91112-75-1
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist
Læs mereMandlig kønslemlæstelse
Mandlig kønslemlæstelse Kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed 1. oktober 2017 Supplerende NGO rapport til Danmarks statusrapport i forhold til FNs Børnekonvention Femte tilbagevendende
Læs mereErfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever
Erfaringer i arbejdet med nega/v social kontrol hos folkeskoleelever Christian Damborg Trivsels-/ SSP vejleder Gl. Lindholm Skole, Aalborg kommune cb@glind.dk Tre fokusområder Hvad er min rolle som fagperson
Læs mereBiskoppen over Helsingør Stift
Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereUng i stolen. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann 1
Ung i stolen FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Disposition Kommunikation og adhærence Love og regler Underretninger Afd.læge, PhD Line Cleemann 2 Ung i stolen Unge med kroniske sygdomme:
Læs mereBørn og unges rettigheder i sundhedsregi
Børn og unges rettigheder i sundhedsregi På det uformelle plan Set, hørt og forstået På det formelle plan Danmark tilsluttede sig FN s Børnekonvention i 1991 Hav øje for mangfoldigheden i familiemønstre
Læs mere1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3
Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3
Læs mereDet Etiske Råds udtalelse om rituel omskæring af drenge
Dato: 25. juni 2018 Sagsnr.: 1802733 Dok.nr.: 645909 Sagsbeh.: HKJ.DKETIK Ørestads Boulevard 5 Bygning 37K, st. 2300 København S M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Til Sundheds- og Ældreudvalget
Læs mere24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK
DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0101/2019 8.2.2019 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0007/2019 og B8-0008/2019 jf. forretningsordenens artikel
Læs mereOPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,
Læs mereValgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter
Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende
Læs mereTavshedspligt og samarbejde
10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske
Læs mereSeksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks
Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet
Læs mereBilag 9 - Samfundsansvar
Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE
Læs mere- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet
Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E
Læs mereBørn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012
Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse
Læs mereSex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011
Sex & Samfunds spørgeskema til kåring af folketingvalgets mest sexede kandidat 2011 Spørgsmålene er sendt ud til samtlige opstillede kandidater ved folketingsvalget 2011. I det følgende har vi opstillet
Læs mereLov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)
Social- og Integrationsministeriet chvi@sm.dk. STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 03. februar 2012
Læs mereSeksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie
Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indholdsfortegnelse. -Indledning -Rammer/metoder -Serviceloven -Tavshedspligt -Seksualitet på dagsordenen -Straffeloven -Samtykke -Overgreb/krænkelser -WHO
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K E-mail: jrje@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 I N F O @ H U M A N R I G H T S. D K M E
Læs mere- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER
- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereBrian Errebo-Jensen, Ruben Fjord Bredholt, Sune Frølund, Marlene Juul Houmann, Helle Gerbild, Ann Sofie Orth ved punkt 2
Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk Råd 08-03-19 For referat: Dato for udarbejdelse: Gurli Petersen 28-03-19 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Ruben Fjord Bredholt, Sune Frølund, Marlene Juul
Læs mereSession 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder
Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk
Læs mereDet muslimske tørklæde et demokratisk dilemma
Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i
Læs mereUdenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret
Udenrigsministeriet Juridisk Tjeneste, Menneskerettighedskontoret stinsv@um.dk jtmr@um.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M
Læs mereBILAG 13. Samfundsansvar
BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereFilmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven
Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til
Læs mereSocial- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. og
Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. kany@sim.dk og lbpo@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3
Læs mereBrændende emner af landsformand Jette Møller
Brændende emner af landsformand Jette Møller Som formand har jeg brug for at vide, hvad SOS mod Racismes holdning er. Det er ikke i alle sammenhænge, det er umiddelbart indlysende, så derfor holdt vi 18.
Læs mereHvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2
Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for
Læs mereHøringssvar til Forslag om ændring af straffeloven (tildækningsforbud)
straffeloven (tildækningsforbud) 1. Forholdet til dansk ret er enig i lovforslagets vurdering af, at et generelt tildækningsforbud er foreneligt med grundlovens 67, 70 og 77. 2. Forholdet til Den Europæiske
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET
Læs mereHvor meget ved du egentlig?
quiz til drenge Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvad er morgenrejsning? m Mange fyre har stiv tissemand om morgenen m Stiv tissemand pga seksuel opstemthed m Stiv tissemand med sædafgang 2. Hvad er menstruation?
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereBØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN
BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om
Læs mereVi er positivt indstillede overfor lovens intention om ligestilling af alle voksne borgere uafhængigt af, om de er hetero- eller homoseksuelle.
København den 16-02-2012 Til Familiestyrelsen fremsender hermed høringssvar til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab.
Læs mereHøring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)
Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK
Læs mereArbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G
Læs mere4. Hvor gammel skal man være for at kunne købe alkohol i butikkerne? 1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov?
1. Kan kvinder og mænd tage lige lang forældreorlov? Information: Efter fødslen har moren ret til 14 ugers barselsorlov, mens faren har ret til 2 ugers fædreorlov. Derudover har forældre ret til hver at
Læs mereMål. Disse mål vil blive opnået ved at:
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 457 Offentligt Den Danske Handlingsplan imod Omskæring af Kvinder Alle former for pigeomskæring er forbudt i Danmark og straffes efter Straffelovens 245 og 246.
Læs merePolitik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.
Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes
Læs mereDenne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.
Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have
Læs mereSidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.
Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Snak med børn om sex og kærlighed august Public 57251
TNS Gallup - Public Tema: Snak med børn om sex og kærlighed 2. - 6. august 2010 Public 57251 Metode Feltperiode: 2. - 6. august 2010 Målgruppe: Forældre til børn på 13 Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereInstituttet har følgende bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning:
Sundhedsstyrelsen Enheden for Evidens, Uddannelse og Beredskab Islands Brygge 67 2300 København S E-mail: Enhedeub@sst.dk W I L D E RS PLA D S 8 K DK-1403 C OPENHA G E N K T E L E F ON +45 3 2 6 9 8 8
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark thor@sm.dk claj@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 6
Læs mereValgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:
Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)
Læs mereDIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER
LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version
Læs mere10/29/2018. NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer INDHOLD. Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto
NÅR VI BLIVER BEKYMREDE FOR ET BARN redskaber til at handle på bekymringer Lina Sjögren Kuno Sørensen Heidi Ritto INDHOLD Fysisk og psykisk vold Seksuelle overgreb mod børn Underretninger tavshedspligt
Læs mereJustitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer
Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren
Læs mereSEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK
SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mereSocialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget 2008-09 B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 14. maj 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereAf Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Læs mereFN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs
Læs mereBilag 5. Samfundsansvar
Bilag 5 Samfundsansvar Udarbejdelse og gennemførelse af nationalt ledelsesprogram for ledere af ledere i sundhedsvæsenet Side 1 af 5 Samfundsansvar Nærværende bilag skal ikke udfyldes, men indgår som del
Læs mereADFÆRDSKODEKS I SEX & SAMFUND Herunder retningslinjer for adfærd og beskyttelse af børn og sårbare voksne mod overgreb 11.
ADFÆRDSKODEKS I SEX & SAMFUND Herunder retningslinjer for adfærd og beskyttelse af børn og sårbare voksne mod overgreb 11. juni 2019 Introduktion Sex & Samfund er det danske medlem af International Planned
Læs mereH Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R
Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7
Læs mereEtisk udvalg. Status og planer. Kirsten Kyvik, formand for udvalget
Etisk udvalg Status og planer Kirsten Kyvik, formand for udvalget Etisk Udvalg for Personlig Medicin (PM) Rolle og opgaver Rådgive den nationale bestyrelse og Nationalt Genom Center om overordnede samfundsetiske
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mererettigheder og 2016 MEDborGErSKAb Forløb 10. KlASSE
RETTIGHEDER OG 2016 MEDBORGERSKAB Forløb 10. KLASSE indhold introduktion 3 Fakta om lovgivning 5 Øvelser de seksuelle rettigheder 6 sandt eller falsk. 13 forsvar retten til fri abort. 18 Landet på genius
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk
Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D
Læs mereArbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.
Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereKærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt
Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.
Læs mereDEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse
Læs merePiger og kvinder i Zambia. Tænkedag 2009
Piger og kvinder i Zambia Tænkedag 2009 Baggrund De grønne pigespejdere har gennem de seneste 20 år samarbejdet med GGAZ = Girl Guides Association of Zambia. Først med et projekt i Kapisha, hvor kvinder
Læs mere