Selvantændelsestemperatur for naturgas. Projektrapport Juni 1995
|
|
- Victor Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Selvantændelsestemperatur for naturgas Projektrapport Juni 1995
2 Selvantændelsestemperatur for naturgas Asger Nedergaard Myken Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1995
3 Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Selvantændelsestemperatur for naturgas Projektrapport Asger Nedergaard Myken Juni 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer Sagsnavn Selvantændelsestemperatur for naturgas ISBN For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til HAlmindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89)", som i øvrigt anses for vedtaget for opgaven. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses tiljoo% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC's hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - om levere egne ydelser i forbindelse med fejl og forsømmelser i DGC 's materiale. Juni 1992
4 DG C-rapport 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE l Indledning og konklusion Definition af begreber Reaktionsformer Antændelsesgrænser Selvantændelsestemperatur Selvantændelsestemperaturens afhængighed af diverse faktorer Gas/luft-forhold Gassammensætning Tryk Strømningshastighed/turbulens Beholdergeometri Beholdermateriale Bestemmelse af selvantændelsestemperaturen Standardiserede testmetoder Dansk naturgas Referencer Nomenklatur BILAG A: AlT for metan i luft B: Vejledende selvantændelsestemperatur for dansk naturgas Selvantændelsestemperatur for naturgas AMY\jkt\RAP\ANT ÆND.R
5 DGC-rapport 2 1 Indledning og konklusion Dansk Gasteknisk Center (DGC) har for Gasselskabernes Samarbejde om Drift og Teknik, Fagudvalg 2 udført et litteraturstudium vedrørende selvantændelsestemperatur for naturgas. Formål Formålet er at fastlægge værdier for selvantændelsestemperaturen (Auto Ignition Temperature, AlT) for dansk naturgas. Endvidere ønskes en beskrivelse af parametre med indflydelse på AlT samt vejledende værdier til sikkerhedsvurderinger. Baggrund Baggrunden for projektet er, at gasselskaberne lejlighedsvis får forespørgsler om naturgassens selvantændelsestemperatur. AlT er en eksperimentelt bestemt værdi, og det har ikke været muligt at finde data i litteraturen, som er brugbare for dansk naturgas. De fleste tilgængelige oplysninger omfatter kun rene (enkeltkomponent) gasser, og selv for disse er der store variationer i de bestemte AlT -værdier. Forholdene kompliceres yderligere ved flerkomponentgasser, og gassens sammensætning har stor indflydelse på AlT. Konklusion Der er i litteraturen søgt kvantitative og kvalitative beskrivelser af selvantændelse af brændbare gasblandinger. I kapitel 2 sammenfattes disse kilders definitioner af enkelte fundamentale begreber for selvantændelse. En lang række forhold har indflydelse på selvantændelsestemperaturen for en gas: gas/luft-forhold, gassammensætning, tryk, strømningshastighed samt beholderens geometri, materiale og temperatur. Det betyder, at AlT afhænger af den aktuelle situation, og at værdier bestemt ved laboratorieforsøg ikke ukritisk kan overføres til tekniske problemstillinger. Til sikkerhedsvurderinger betegnes derfor den lavest opnåelige selvantændelsestemperatur som AlT. AlT bør angives som funktion af trykket, da trykvariationer, som er normale for naturgas, kan ændre AlT med over 100 C. For at kunne sammenligne data fra flere kilder er der udarbejdet forskellige standarder for forsøgsproceduren ved bestemmelse af AlT.
6 DG C-rapport 3 Standarderne foreskriver et lille gasvolumen (200 ml) og et lavt tryk (atmosfæretryk). Disse parametre er ofte større i praktiske problemstillinger, hvilket sænker AlT. Værdier bestemt ud fra standarderne er derfor ikke velegnede til sikkerhedsvurderinger. Den eneste sikre metode til bestemmelse af AlT for dansk naturgas (DNG) er gennemførelse af forsøg. Sådanne forsøg er ressourcekrævende og forudsætter opbygning af en kompliceret forsøgsopstilling. Det største problem ved anvendelse af data fra andre gasser er den store afhængighed af gassammensætningen. Naturgassens indhold af højere kulbrinter reducerer AlT relativt meget i forhold til volumenet af disse komponenter. Det vurderes, at data for Ekofisk-kvaliteten kan benyttes som vejledende minimumsværdier for DNG, da denne gas indeholder flere højere kulbrinter end DNG, men hvis sammensætning alligevel er sammenlignelig med DNG's. AlT for Ekofisk-kvaliteten er med tilladelse angivet på side 20 samt i bilag B. Heraf fremgår, at AlT falder med trykket: ved l bar er AlT 465 o C ved 4 bar er AlT 313 C ved 20 bar er AlT 267 C ved 40 bar er AlT 259 C. Udtrykket hvor P indsættes i bar, afviger mindre end 6 C fra de aflæste værdier. Som alternativ til forsøg er det muligt at modellere selvantændelsesforløb med reaktionskinetiske modeller, som indeholder flere hundrede elementarreaktioner. CHEMKIN, som DGC er i besiddelse af, vurderes umiddelbart at kunne beskrive de kvalitative effekter på AlT af variationer i tryk og gassammensætning. Ved udvikling af en ny
7 DG C-rapport 4 database for modellen skønnes det muligt at bestemme AlT for dansk naturgas med modellen.
8 DG C-rapport 5 2 Definition af begreber 2.1 Reaktionsformer I litteraturen benyttes visse forbrændingstekniske udtryk på forskellige måder, hvilket kan give anledning til misforståelser. I det følgende gennemgås derfor kort betydningen af nogle enkelte begreber. I /15/ findes en grundig beskrivelse af de omtalte emner. De flagration Eksplosion Ved forbrænding forstås en kemisk reaktion i en brændbar gasblanding, hvorved reaktanter og oxidanter omdannes til forbrændingsprodukter under afgivelse af varme. Reaktioner i premixede blandinger kan ofte karakteriseres ved begreberne deflagration (engelsk), eksplosion, detonation eller "kold flamme". Deflagration /1,9,16/ er forbrænding ved relativt lave tryk (mindre end 8 gange det oprindelige tryk /9/), mens /16/ benytter udtrykket eksplosion i forbindelse med reaktioner, som fører til høje (ødelæggende) tryk. Oftest betragtes eksplosion blot som den accelererende reaktion, der finder sted i forbrændingsprocessen, og der skelnes ikke mellem eksplosion og deflagration. /15, 16/ opdeler eksplosioner i "thermal explosion" og "branched-chain explosion", hvor den førstnævnte reaktion accelereres pga. en temperaturstigning, mens sidstnævnte primært skyldes, at der frigives flere frie radikaler end der forbruges. Typisk finder begge mekanismer sted i en forbrændingsproces. At "eksplosion" ikke nødvendigvis betegner en ødelæggende reaktion betyder også, at udtrykkene "antændelsesgrænse" og "eksplosionsgrænse" ofte benyttes sideordnet, se afsnit 2.2. Detonation Under visse forhold kan forbrændingshastigheden blive lige så stor eller overstige lydens hastighed, hvorved der opstår en chockbølge. Denne situation betegnes som en detonation /1,9,15,16/ og kan medføre ekstremt høje tryk (op til 40 gange det oprindelige tryk /9/) og temperaturer ved chockbølgen. En detonation kan fx startes af en eksplosion ( deflagration). Kold flamme I en brændbar blanding af luft og visse kulbrinter kan der forekomme såkaldte "kolde flammer" ved relativt lave temperaturer, dvs. 250-
9 DG C-rapport C /2,5,7,15,16/. I dette tilfælde er der tale om en ufuldstændig forbrænding, som evt. kan starte den egentlige forbrændingsproces. 2.2 Antændelsesgrænser Antændelsesgrænser En gasblanding betegnes som brændbar, hvis en forbrændingsproces kan vedligeholdes efter antænding, fx vha. en gnist. En blanding af en reaktant og en oxidant er kun brændbar, når forholdet mellem disse ligger inden for visse rammer, nemlig antændelsesgrænserne /1,3,5,7, 9,10,12,13,15,16,17/. Antændelsesgrænserne udtrykkes ved reaktantens volumenprocent i gasblandingen, som er brændbar, når denne procent ligger mellem den nedre og øvre antændelsesgrænse. Disse grænser ligger henholdsvis i det under- og overstøkiometriske område. --- extrapolation a, = air factor "";y/ / / / / o +-~~~~--~~~~~-+~~~ o ~ CH, concentration in air %(vol.) Figur 2.1. Antændelsesgrænser for metan i luft ved atmosfæretryk Il l.
10 DG C-rapport 7 Når Teaktantindholdet ligger uden for grænserne, er den frigjorte energi ikke tilstrækkelig til at opretholde den nødvendige temperatur for, at reaktionerne kan fortsætte. Figur 2.1 viser antændelsesgrænserne for metan i luft som funktion af blandingens temperatur. I dette tilfælde svarer 9,5% C~ til støkiometrisk sammensætning. De engelske udtryk for antændelsesgrænserne er "upper/lower flammability limit", men både på dansk og engelsk benyttes også udtrykket eksplosionsgrænser (explosion limits). Dog bruger /16/ udtrykket "explosion limit" om grænsen for selvantændelse i et tryk-temperatur diagram, mens antændelsesgrænsen i samme diagram betegnes "flammability limit". /51 bruger udtrykket "inflammability limits" i stedet for "flammability limits", mens /9/ også opererer med "ignitibility limits". Disse angiver grænserne for antænding som funktion af den frigjorte energi i en gnist. Når denne energi øges, nærmer grænserne sig nogle faste, uafhængige værdier, der defineres som antændelsesgrænserne. Ovenstående referencer indeholder en lang række eksperimentelt bestemte værdier for antændelsesgrænserne af diverse enkeltkomponenter i luft og ilt med og uden ekstra inerte komponenter. Grænserne bestemmes fx ved antænding af den undersøgte gasblanding i et lodret rør. Ligesom selvantændelsestemperaturen, se kapitel 3, er antændelsesgrænserne også afhængige af forsøgsbetingelserne /12/ samt temperatur og tryk. Fx udvides antændelsesintervallet ved stigende tryk og temperatur /l/, samt hvis flammen bevæger sig opad gennem røret i stedet for ned /16/. Den øvre grænse er langt mere trykfølsom end den nedre. Beregning Dansk naturgas I 112,18/ beskrives, hvorledes antændelsesgrænserne kan beregnes for en gasblanding ud fra værdierne for enkeltkomponenterne vha. Le Chateliers princip. Ved denne metode fordeles de inerte komponenter delvist arbitrært på de brændbare bestanddele. /18/ beregner den nedre og øvre antændelsesgrænse for "svensk" (dvs. dansk) naturgas i luft til
11 DGC-rapport 8 henholdsvis 5, l% og 13,8% (ved 20 C og 1,01325 bar). 2.3 Selvantændelsestemperatur Principielt reagerer en brændbar blanding af gas og oxidant (luft/ilt) ved en vilkårlig temperatur. V ed stuetemperatur foregår reaktionerne dog typisk så langsomt, at blandingen betegnes som ikke-reagerende. Reaktionshastighederne stiger med temperaturen, og for at starte forbrændingsprocessen skal temperaturen, lokalt eller isotropt, hæves til et niveau, hvor den frigjorte energi kan opretholde reaktionen. Lokalt kan fx en gnist skabe en tilstrækkelig høj temperatur til at initiere en forbrænding, hvis den frigjorte energi er stor nok. Hvis den brændbare gasblanding opvarmes, vil forbrændingen starte "spontant", dvs. uden yderligere energitilførsel ved en given temperatur. Denne grænse kaldes selvantændelsestemperaturen (engelsk: autoignition temperature/ait eller temperature of spontaneus ignition) /1,2,3,4,5,6,7, 9,10,11,15,16/. De laveste værdier opnås ved langsom opvarmning af gassen, fx ved kompression. I det følgende refererer AlT til selvantændelse i luft medmindre andet er angivet. Selvantændelsestemperatur Tændingsforsinkelse Fra gasblandingen har opnået en temperatur større eller lig selvantændelsestemperaturen til forbrændingen starter, går en vis tid som afhænger af temperaturen. Et eksempel på denne tændingsforsinkelse (ignition delay) /2,6,9,10,14/, T som funktion af temperaturen ses i fig Selvantændelsesdata deles ofte op i to kategorier defineret ved, at tændingsforsinkelsen er større eller mindre end l sek. Data med T i størrelsesordenen millisekunder er vigtige i forbindelse med gasmotordrift Ved sikkerhedsmæssige betragtninger er det derimod oftest selvantændelsestemperaturen AlT, der er interessant. AlT er fastlagt ved den lodrette asymptote for T (170 i fig. 2.2). Ved bestemmelse af AlT betragtes gassen typisk 5-20 min., inden det konkluderes, at gassen ikke er antændt.
12 DGC-rapport 9 z ~ 240 z!:2 ~ 20 o tb ID 160 ~ Cl.../ "" o 120 :E "" i= o Sample vol,cc )( 1.50 c 1.75 o 2.00 o 2.2~ v ReQion of autoignition Figur Tændingsforsinkelse for n-propyl nitrat 191. Beregning AlT for en brændbar gas er en eksperimentelt bestemt værdi, og der findes ingen simple beregningsmetoder til fastlæggelse af AlT for fx naturgas ud fra kendskab til gassens sammensætning. Numeriske reaktionskinetiske modeller, som indeholder flere hundrede elementarreaktioner, kan anvendes til beregning af selvantændelsestemperaturer /2,11/ og tændingsforsinkelser /14,15/. DGC benytter CHEMKINkoden til reaktionskinetiske beregninger. Denne kode vurderes at kunne modellere de kvalitative effekter af variationer i gassammensætning og tryk. Det skønnes muligt at etablere en pålidelig model for selvantænding /24/. Forsøg Den fundne værdi af AlT for en gas afhænger kraftigt af forsøgsbetingelserne, hvilket er detaljeret beskrevet i kapitel 3. Fx varierer AlT
13 DG C-rapport 10 for metan i luft ved atmosfæretryk i litteraturen fra 53rC til 645 C, se bilag A. For at kunne sammenligne forsøgsresultater, er der udformet standardiserede målemetoder. Data bestemt ved disse metoder kan dog kun benyttes i det omfang, forsøgsbetingelserne er sammenlignelige med forholdene for den situation, hvor selvantændelsestemperaturen ørtskes bestemt. Fx afhænger AlT af areal- og volumenforholdene for den beholder, som indeholder den betragtede gas. I de standardiserede metoder er forsøgsvolumenet typisk under en liter. Problemet kompliceres yderligere af, at man i visse tilfælde kun har kendskab til middelværdier af parametre som gas/luft-forhold, gassammensætning, turbulens m.m. Lokale gradienter kan derfor også medføre variationer i selvantændelsestemperaturen, og antændelsen vil da finde sted, idet temperaturen når den laveste AlT. Sikkerhed For at undgå afhængighed af forsøgs- og procesbetingelser, kan den lavest opnåelige AlT for en given gas benyttes til sikkerhedsvurderinger /6/. I kapitel 4 vurderes denne størrelse for dansk naturgas afhængigt af gassens tryk.
14 DGC-rapport 11 3 Selvantændelsestemperaturens afhængighed af diverse faktorer 3. 1 Gas/luft-forhold En gasblanding kan selvantænde, når gas/luft-forholdet ligger indenfor antændelsesgrænseme, se afsnit 2.2. Temperaturen AlT, hvor selvantændelsen finder sted, afbænger imidlertid af, hvor stort dette forhold er. I fig. 2.1 antydes, at AlT for metan har en minimumsværdi nær den nedre antændelsesgrænse, dvs. i det "magre" område. Kurven er dog ekstrapoleret i det brændselsrige område. I det område hvor der foreligger data, varierer AlT ikke meget med metan-procenten. Ifølge /8/ falder AlT normalt med gas/luft-forholdet for tungere kulbrinter, og forsøg med n-butan /2,11/ viser også en faldende tendens. AlT aftager ikke altid kontinuert med gas/luft-forholdet. I fig. 3.1 fra /2/ ses sammenhængen mellem AlT og indholdet af n-butan i luft !G NITION % nc4h1o by volume In air Figur 3.1. Selvantændelsesgrænser med n-butan/luft-blandinger ved 0,2 og 0,3 MPa 121.
15 DG C-rapport 12 Af fig. 3.1 fremgår det, at ved et tryk på 0,3 MPa falder AlT kontinuert med butan-indholdet ned til ca. 680K ved l,3%. Hæves butanindholdet yderligere, falder AlT derimod brat ned til ca. 630K. 3.2 Gassammensætning AlT afhænger naturligvis af sammensætningen af den brændbare gas, hvilket kan gøre det vanskeligt at sammenligne tilgængelige data med dansk naturgas. De fleste forsøgsresultater i litteraturen er for enkeltkomponenter, og forholdene kompliceres, når der er tale om blandingsgasser. Selv om dansk naturgas indeholder over 90% metan, kan selvantændelsestemperaturen således være over hundrede grader lavere end metans. Molekylestørrelse Naturgassens brændbare bestanddele består af acykliske mættede kulbrinter (C 0 H 2 n+ 2 ), og for disse gælder, at selvantændelsestemperaturen falder med molekylestørrelsen /2,3,8,9/. Molekylestørrelsen kan udtrykkes ved antallet af kulstofatomer pr. molekyle /2/, molekylevægten /8/ eller middelmolekylelængden /3,9/. På samme måde reduceres tændingsforsinkelsen (afsnit 2.3) ved stigende molekylestørrelse. Dette skyldes indflydelsen på reaktionskinetikken i højere grad end ændringen i gassens fysiske egenskaber l 14/. Den optrukne kurve i fig. 3.2 viser den erfaringsmæssige sammenhæng mellem AlT og middelmolekylelængden, Lmid for en række enkeltkomponenter /3/. Middelmolekylelængden er defineret som: hvor gi er antallet af mulige kæder, som indeholder Ni C-atomer mellem alle.metylgrupper (- CH 3 ) /3/.
16 DG C-rapport u o... ~ l-ol < o l Lmid lo Figur 3.2. AlT somfunktion afmiddelmolekylelængden. For flerkomponentgasser er Lm;d beregnet som det molvægtede gennemsnit. For naturgassens komponenter varierer l.mid fra l for metan til 6 for hexan, og den gennemsnitlige lmid er beregnet til l, 11. Kurven viser, at AlT for metan (Lmid= l) er 590 C, mens forsøgene beskrevet i /11/ har bestemt selvantændelsestemperaturen forca.til ca. 620 C. Afvigelsen kan skyldes forskelle i forsøgsbetingelseme, men de to datasæt fra /11/ er udført under identiske forhold, og kan således sammenlignes. De to datasæt viser den fundne selvantændelsestemperatur for blandinger af henholdsvis metan/etan og metan/nbutan. Metanandelen af gasblandingen er varieret fra 100% til 0%, således at Lmid er øget fra l til henholdsvis 2 og 4. Herkomponentgasser Forsøgene viser, at flerkomponentgasser med samme middelmolekylelængde, i modsætning til enkeltkomponentgasser, ikke har samme AlT. For lmid=2 er AlT for metan/n-butan-blandingen ca. 30 C lavere end for metan/etan-blandingen. Det bemærkes desuden, at begge datasæt ligger under kurven for enkeltkomponenter selv ved middelmolekylelængder tæt på l. Dette er på trods af, at forsøgene i /11/ som nævnt gav en højere AlT for ren metan end /3/. Det be-
17 DG C-rapport 14 kræfter konklusionen i /11/ om, at AlT er meget følsom ved små tilsætninger af tungere kulbrinter end metan. Naturgas Et yderligere eksempel på dette ses af resultaterne fra l 11. Her er AlT for de to hollandske gaskvaliteter Ekofisk og Groningen bestemt under ensartede forsøgsbetingelser. Bemærk at Lmid er mindre end l for Groningen pga. et stort indhold af inerte komponenter (N 2 og C0 2 ). Værdien for Groningen ligger over kurven fra /3/, mens den målte selvantændelsestemperatur for Ekofisk ligger langt under såvel kurven som resultaterne fra l 11/. Det er tydeligvis ikke muligt, at bestemme AlT for dansk naturgas ud fra den beregnede middelmolekylelængde. Desuden fremgår det, at tilstedeværelsen af tungere kulbrinter giver en lavere AlT ved samme Lmid Forholdene er komplicerede ved flerkomponentgasser som naturgas. Fx kan en lille mængde hexan måske reagere ved en lav temperatur og frigøre tilstrækkelig energi til at initiere reaktionen af pentan, som forekommer i større mængder. Dette kan igen starte reaktionen af butan osv., og dermed kan hele gasblandingen antændes. 3.3 Tryk Selvantændelsestemperaturen varierer kraftigt med den brændbare gasblandings totaltryk /2,7,8,9,15/. Ofte er selvantændelsestemperaturer i litteraturen angivet ved atmosfæretryk, mens trykket typisk er højere i praktiske tilfælde med naturgas/luft-blandinger. Dette er uheldigt ved sikkerhedsvurderinger, da AlT i disse situationer falder ved stigende tryk. Fx reduceres AlT for Ekofisk-gas fra ca. 465 C ved l bar til ca. 313 C ved 4 bar /1/. For metan falder AlT fra 540 C ved l bar, til 350 C ved 100 bar /7/, se bilag A. En stigning i gasblandingens tryk har flere modsat rettede effekter på AlT. Selvantændelsen fremmes, dvs. AlT falder ved stigende tryk som følge af den øgede molekyletæthed /8, 15/. Af samme årsag udvides antændelsesgrænserne som omtalt i afsnit 2.2. Modsat fremmer en trykforøgelse også transmissionen af varme og frie radikaler til gasbe-
18 DG C-rapport 15 holderen, hvilket hæmmer selvantændelse, og dermed tenderer mod højere værdier for AlT /8,15/. 10,000 8,000 6,000 4,000 2,000 1, ~ r--- ~ ~~>r~ "-'ti... " r--._ I E uj 100 :::> en "' BO en w 60 "- "' / i v v No exploslon ~~~/ o~t;? "}'() v / Ex losfon / v / '\. v "----r-,~(imy t-1- t- t--t-- ~ m ~ ~ w ~ ~ ~ ~ ~ TEMPERATURE, c Figur 3.3. Eksplosionsgrænser for støkiometrisk H blanding I de fleste praktiske problemstillinger med naturgas/luft-blandinger er nettoeffekten. som nævnt, at AlT falder ved stigende tryk. Fig. 3.3 fra /15/ viser data for brint i ilt. Det ses, at sammenhængen ikke er så entydig, når trykket sænkes ned under normalt forekommende værdier. Ved atmosfæretryk (760 mmhg) falder AlT ved stigende tryk, som ovenfor beskrevet. Sænkes trykket, topper AlT imidlertid ved ca. 350 mmhg og falder ved yderligere trykreduktion, indtil trykket er nede på ca. 4 mmhg. Reduceres trykket yderligere, stiger AlT igen.
19 DG C-rapport 16 Fig. 3.4 viser, at AlT for n-butan falder med trykket, men at der kan være stor forskel på, hvordan det sker. Når butanindholdet i gas/luftblandingen er mindre end ca. l%, falder AlT jævnt med trykket, mens der er tale om bratte fald ved større koncentrationer. Det ses, at også i dette tilfælde afviger AlT allerede ved 2 bar væsentligt fra AIT 1 b.;. Figur Selvantændelsesgrænser med n-butan/luft-blandinger som funktion af trykket Strømningshastighed/turbulens Ved strømning i rør e.l. øges varmeovergangen til rør-/beholdervæggene med hastigheden og turbulensen. I forbindelse med selvantændelse medfører det en større køling af den brændbare gas, hvorved AlT stiger. På samme måde påvirker beholdervæggens temperatur naturligvis også AlT. Ved forsøg opvarmes gas og vægge normalt til samme temperatur, mens der i praktiske tilfælde godt kan være forskel. En lav vægtemperatur hæmmer forbrændingsprocessen og medfører derfor en højere AlT.
20 DG C-rapport Beholdergeometri Forbrændingsprocessen i en gas/luft-blanding omfatter hundredvis af forskellige elementarreaktioner, som forløber med hastigheder, der afuænger af tryk, temperatur, gassammensætning m.m. Nogle elementarreaktioner fremmer forbrændingsprocessen, bl.a. ved at udvikle varme eller danne frie brintradikaler, mens andre virker hæmmende på forbrændingsprocessen. Ved en given tilstand afgør forholdet mellem de fremmende ("chain-branching") og de hæmmende ("chain-breaking") reaktioner, om en forbrænding kan finde sted /15,16/. Ved beholdervæggene, som omgiver gassen, fjernes en del af de frie radikaler ved reaktion med beholdermaterialet /15/, se afsnit 3.6. Ved antændelse af gassen frigøres der energi som varme, og en del af denne energi føres bort som varmetab til beholderen 11,6,8/. Begge disse effekter hæmmer forbrændingsprocessen og hæver derfor selvantændelsestemperaturen. Hvor stor indflydelsen på AlT er, bestemmes af forholdet mellem gasvolumen og kontaktarealet mellem gas og beholder. Ved stigende volumen bliver overfladeeffekterne relativt mindre betydende, og derfor falder AlT /3,6,8-11,16/. Eksempler på beholdervolumenets indflydelse på AlT ses i fig De fleste AlT -data i litteraturen er bestemt ved små volumener, fx 200 ml, mens der ved de fleste praktiske sikkerhedsvurderinger er tale om større volumener. Der er derfor risiko for at overestimere AlT ved ukritisk brug af opgivne selvantændelsestemperaturer. 3.6 Beholdermateriale Som beskrevet i afsnit 3.3 til 3.5 hæmmes selvantændelse ved transport af varme og frie H-radikaler til væggene, som omgiver gassen. Ved sammenstød med væggene returneres hovedparten af de frie radikaler, men andelen af radikaler som omdannes/destrueres afuænger kraftigt af væggens materiale /3,6,10,15,16/. Urenheder på overfladen påvirker også AlT /3/.
21 DG C-rapport o Spherical flask 6 Conical tlask 600 u o... :::1 CD c CD ~ 400 CD - c Tolu1n1 o ~ 300 Cl :l et 200 Acltic acid Propan Methanol Ethyi1n1 Qlycol Ethanol IOO 2cm 4cm e---o Carbon diaulphidl Equivalent spherical diameter IOcm 20cm 40cm lm 2m 4m lom Volume ml Figur 3.5. AIT's afhængighed af beholdervolumenet i luft ved atmosfæretryk /31. Metaloverflader destruerer H-radikaler i højere grad end glasvægge, mens tilstedeværelsen af vand på glasoverflader reducerer radikalnedbrydningen med flere størrelsesordener 115/. For metaloverflader gælder, at ved høje AlT -værdier kan der være over SOK i forskel på AlT afhængig af, om overfladen er stærkt oxideret eller blank.
22 DG C-rapport Bestemmelse af selvantændelsestemperaturen Standardiserede testmetoder Som beskrevet i kapitel 3 har forsøgsbetingelserne stor indflydelse på den bestemte selvantændelsestemperatur. V ed sammenligning af data fra forskellige kilder, ønskes denne indflydelse elimineret. Der er derfor udarbejdet forskellige standarder for gennemførelse af eksperimenter til bestemmelse af AlT. Dansk Standard, DIN og ISO har ingen standarder på området /21/. Der har været en British Standard (BS4056) /8,111, men den er udgået og ikke erstattet af en anden /211. ASTM D2155 (American Society for Testing & Materials) /6,10/ fra 1963 er erstattet med ASTM-E659 (1978) /211, som /11/ også refererer til. International Eletrical Commision, der er tilknyttet ISO, har udarbejdet standarden IEC 79-4 (2. udgave, 1987) /11,20/. Standarderne foreskriver typisk, at forsøgene skal udføres i en 200 ml glasflaske ved atmosfæretryk. Det er nyttigt, at forskellige forsøg udføres under ensartede forsøgsbetingelser. Til gengæld er standarderne ikke særlig nyttige, når man ønsker at bestemme den lavest mulige AlT for en gas. Fx vil der i de fleste praktiske tilfælde være tale om større tryk og volumen end henholdsvis l atm og 200 ml. Begge disse forhold vil sænke AlT (se afsnit 3.3 og 3.5), hvilket naturligvis er kritisk ved sikkerhedsvurderinger. 4.2 Dansk naturgas Det er ikke muligt at angive en fast værdi for selvantændelsestemperaturen for dansk naturgas. Trykvariationer, som er normale for gastluft-blandinger, kan ændre AlT med over l00 C. Til brug for sikkerhedsvurderinger søges derfor den lavest mulige AlT som funktion af trykket. Den eneste sikre metode til fastlæggelse af denne sammenhæng er at gennemføre forsøg med dansk naturgas. Det største problem ved at anvende data fra andre kilder er afhængigheden af gassammensæt-
23 DGC-rapport 20 Ekofisk ningen, da der i litteraturen ikke findes resultater for dansk naturgas. På baggrund af diskussionen i afsnit 3.2 vil der i det følgende blive argumenteret for, at forsøgsresultater for Ekofisk-kvaliteten alligevel kan bruges til vurdering af AlT for dansk naturgas. Fig fra /1/ er med tilladelse fra Gasunie gengivet i bilag B. Udover antændelsesgrænsernes afhængighed af tryk og temperatur viser figuren også AIT's variation med trykket. Denne sammenhæng er gengivet i fig ' l Målt /1/ r T C+210 C/Po,øs ~... T i ~ ; ' u ~ l P [bar] Figur 4.1. AIT's variation med trykket Il l. Der er ved forsøgene søgt den lavest mulige AlT ved et givet tryk /22/. Forsøgene er udført med brændselsrige blandinger (A < < l), og enhver temperaturstigning i op til 20 min. efter sammenblandingen af gas og luft er tolket som selvantændelse. Som beskrevet i afsnit 3.2 har de højere kulbrinter en kraftig reducerende effekt på AlT. Ekofisk-kvaliteten har en sammensætning, som er sammenlignelig med dansk naturgas, se tabel 4.1.
24 DGC-rapport 21 Komponent Dansk naturgas [vol-%] Ekof"lsk [vol-%] Metan 90,536 83,711 Etan 5,317 9,154 Propan 1,971 3,404 Butan 0,889 1,058 Pentan 0,233 0,231 C6+ 0,084 0,057 C02 0,660 2,003 N2 0,312 0,380 Tabel 4.1. Sammensætning af dansk naturgas (1994) og Ekofisk-gas /231. Sammensætningen for ~kofisk er gennemsnittet af to analyser angivet af Gasunie i /23/, mens sammensætningen for dansk naturgas (D N G) er gennemsnittet for Indholdet af iso- og normalbutan er samlet under butan, da fordelingen på de to fraktioner ikke er angivet i /23/. Tilsvarende gælder for pentan. C 6 + betegner hexan og højere kulbrinter. DNG har et lavere indhold af inerte komponenter (N2 og C0 2 ) end Ekofisk, hvilket generelt giver lavere AlT. Hvis denne effekt blot skyldes fortyndelseseffekten, er forskellen dog sikkert ubetydelig, idet mængderne, selv med A< l, er små i forhold til kvælstoffet fra forbrændingsluften. V ed A= l er kvælstofbidraget fra gassen således mindre end l %o af Nrmængden i luften. En større C0 2 -mængde kan muligvis forskyde reaktionskomplekset væk fra forbrænding, dvs. hæmme selvantændelse, men i det følgende antages, at forskellen i mængderne er ubetydelig i denne sammenhæng. Sammenlignes de to gassers indhold af brændbare bestanddele, ses, at DNG har et karakteristisk højt metanindhold, mens Ekofisk indeholder flere højere kulbrinter. Undtaget er C 6 +, hvor indholdet i Ekofisk er en tredjedel mindre end DNG. For begge gassers vedkommende er
25 DG C-rapport 22 indholdet af disse komponenter dog mindre end l %o, og det antages derfor, at de ikke har væsentlig indflydelse på AlT. Konklusion AlT for DNG vil, som følge af det mindre indhold af højere kulbrinter, være mindst lige så høj som for Ekofisk ved samme tryk. Dermed kan bilag B/fig. 4.1 benyttes som vejledning i forbindelse med vurdering af AlT for dansk naturgas. Pga. de ovennævnte antagelser, kan værdierne dog ikke betragtes som en garanti. Som alternativ til forsøg med DNG kan modelberegninger, som omtalt i afsnit 2.3, muligvis belyse betydningen af disse forhold. Udvikling Sammensætningen af den danske naturgas har været meget stabil hidtil. Dog er metanindholdet faldet lidt de sidste par år, mens indholdet af højere kulbrinter er steget, og denne tendens fortsættes muligvis i de kommende år. I følge ovenstående og afsnit 3.2 vil det sænke AlT, og det kan derfor blive nødvendigt at revidere de vejledene minimumsværdier for selvantændelsestemperaturen.
26 DG C-rapport 23 Referencer l 11 Physical Properties o f Natural Gases. Groningen: N.V. Nederlandse Gasunie, 1988 /2/ Chandraratna, M. R. and Griffiths, J. F. Pressure and Concentration Dependences of the Autoignition Temperature for Normal Butane + Air Mixtures in a Closed Vessel, Combustion and Flame 99 (1994), s /3/ Engineering Sciences Data Physical data, chemical engineering Volume 8 Fire Hazard Properties London: ESDU International plc 1982 /4/ Cerbe, Giinter et al. Grundlagen der Gastechnik 3. Aufl.age Hanser /51 Report No 186F. The Properties of Liquefied Petroleum Gases London: Shell International Petroleum Company Ltd /6/ Hilado, Carlos J. and Clark, Stanley W. Autoignition Temperatures of Organic Chernicals Chemical Engineering/September 4, Rose, J.W. and Cooper, J.R. Technical Data on Fuel Seventh Edition Edinburgh: Scottish Academic Press 1977
27 DG C-rapport 24 /8/ Richardson, S. M. and Griffiths, J. F. Autoignition-Occurrence and Effects Trans IChemE, Vol. 68, Part B, November Zabetakis, Michael G. Bulletin 627 Flammability Characteristics of Combustible Gases and Vapors Bureau of Mines United States Department of the Interior 1965 /10/ McCraken, Dudley J. Hydrocarbon Combustion and Physical Properties Report No Aberdeen, Maryland: Ballistic Research Laboratorles 1970 /11/ Griffiths, J. F., et al. Auto-Ignition Temperatures of Binary Mixtures of Alkanes in a Closed Vessel: Comparisens between Experimental Measurements and Numerical Predicitions Twenty-Third Symposium (International) on Combustion 1990, s / Coward, H.F. and Jones, G. W. Bulletin 503 Limits of Flammability of Gases and Vapors Bureau of Mines United States Department of the Interior /13/ Subramaniam, T. K. and Cangelosi, J. V. Predict Safe Oxygen in Combustible Gases Chemical Engineering/December 1989
28 DGC-rapport 25 /14/ Naber, J. D. et al. Effects of Natural Gas Composition on Ignition Delay under Diesel Conditions Combustion and Flame 99 (1994), s Lewis, Bernard and von Elbe, Guenther Combustion, Flames and Explosions of Gases Third Edition Orlando: Academic Press, Ine., / Linan, Arnable and Williams, Forman A. Fundamental Aspects of Combustion Oxford University Press, 1992 /17/ Hansen, Bernt et al. Gas Ståbi København: Teknisk Forlag 1993 /18/ naturgas handbok, Malmo Sydgas AB, 1981 /19/ Gase-Handbuch, 3. Auflage Diisseldorf: Messer Griesheim /20/ Electrical _apparatus for explosive gas atmospheres, Part 4: Method oftest for ignition temperature Second Impression. Geneve: Bureau Central de la Commission Electrotechnique Internationale 1987 /21/ Personlig korrespondance med Dansk Standard (1995) /22/ Personlig korrespondance med Gasunie (1995)
29 DG C-rapport 26 /23/ Jaeschke, M. et al. High Accuracy Compressibility Factor Calculation for Natural Gases and Similar Mixtures by Use of a Truncated Virlal Equation Diisseldorf: Vedag des VDI, 1988 /24/ Personlig korrespondance med Institut for Kemiteknik, DTU (1995)
30 DGC-ra p port 27 Nomenklatur AlT DNG Lmid A T Autoignition Temperature = selvantændelsestemperatur [K, C] Dansk naturgas Middelmolekylelængde [-] Luftoverskudskoefficient [-] Tændingsforsinkelse [ms]
31 DGC-BILAG A, Selvantændelsestemperatur for naturgas 1 AlT for metan i luft Reference AlT [ C] Tryk l ) 595 l atm. 32) 537 l atm l atm l bar bar atm l atm. lo l atm. l) 200 ml glas l quartz betholder 2) Andet eller uspecificeret beholdermateriale
32 DGC-BILAG B, Selvantændelsestemperatur for naturgas 1 Figuren på side 2 er med tilladelse fra N. V. NederlandseGasunie reproduceret fra /11. Resultaterne kan bruges som vejledende værdier for dansk naturgas. Figuren viser måleresultater for syntetisk Ekofisk-gas i luft, og indeholder såvel antændelsesgrænserne som selvantændelsestemperaturen. Fx aflæses den nedre og øvre antændelsesgrænse ved l00 C og l bar til henholdsvis 3,7% og 17,2% (mol). Ved dette tryk er AlT ca. 465 C. Det bemærkes, at den øvre antændelsesgrænse er langt mere trykafhængig end den nedre. AlT er mest trykafhængig ved lave tryk.
33 DGC-BILAG B, Selvantændelsestemperatur for naturgas 2 80 ~ , r , , synthetic Ekofisk natura! gas / Ql / c: / o / / / / / absolute pressure bar calculated alter le Chatelier (1 bar) 6, , ~--~~--~~~~----~ ::::::::.: lower flammablllty limit J -~::::::::::=";f:,;:::;~::~;;: -:: ~ l :J calculated atter le Chatelier (1 bar) o ~~ , , ,--.~ o temperature t C
Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse
Beregning af laminare flammehastigheder og selvantændelse Projektrapport November 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk
Læs mereBeregning af metantal
Beregning af metantal Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) har pga. forventningen om større variation i gaskvaliteten udviklet et nyt beregningsprogram til bestemmelse af metantallet for naturgas. Metantallet
Læs mereBrænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed. Projektrapport November 1998
Brænderhoveders indflydelse på kedlers holdbarhed Projektrapport November 1998 Brænderhoved.efs indflydelse p.åked1ers holdbarhed Paw Andersen & Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Cent~ 1JIS' Børsbofm
Læs mereAfprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler. Projektrapport April 2003
Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Projektrapport April 2003 Afprøvning af Schlumberger Mistral M2 gasmåler Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2003 Titel : Afprøvning
Læs mereC0 2 -opløsning i havvand
C0 2 -opløsning i havvand Projektrapport Oktober 1994 C:0: 2... opløsning i havvand Eksperimentel undersøgelse på kulfyret kraftværk Asger Nedergaard Myken Niels Bjarne Rasmussen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereEfterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998
Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereGassens sammensætning og egenskaber
Gassens sammensætning og egenskaber 1. Indledning... 1 2. Gassens sammensætning... 1 3. Forbrænding af gas... 2 4. Gassens egenskaber... 3 5. Forklaring af termer... 6 1. Indledning Naturgas spiller en
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereAnlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009
Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereJulehygge. Stearinlys
Julehygge Til juletiden hører hygge med familien og hvad er bedre end at tænde nogle stearinlys, se en julefilm i TV, spise chokolade og måske tage en lille morfar på sofaen i al ubemærkethed? Stearinlys
Læs mereAppendix 1 Properties of Fuels
Appendix 1 Properties of Fuels S. McAllister et al., Fundamentals of Combustion Processes, Mechanical Engineering Series, DOI 10.1007/978-1-4419-7943-8, # Springer Science+Business Media, LLC 2011 243
Læs mereAnlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009
Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereRelativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Læs mereVidereudvikling af LDV til on-sitemåling
Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV
Læs mereAnlæg # 12. Gasmotor, Caterpillar G Målerapport November 2009
Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Målerapport 731.28-12 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 12 1/15 Anlæg # 12 Gasmotor, Caterpillar G 3612 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereAnlæg # 13. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620. Målerapport 731-28-13 November 2009
Anlæg # 13 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 620 Målerapport 731-28-13 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 13 1/15 Anlæg # 13 Gasmotor: Jenbacher JMS 620 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs merePARTIELT MOLÆRT VOLUMEN
KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereAnlæg # 17. Gasturbineanlæg, EGT Typhoon. Målerapport November 2009
Anlæg # 17 Gasturbineanlæg, EGT Typhoon Målerapport 731-28-17 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 17 1/15 Anlæg # 17 Gasturbine EGT Typhoon Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport
Læs mereGPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode
GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereHVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?
KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? 24 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 25 Kapitel 2: Indhold Kapitlet giver en indføring i de kemiske processer,
Læs mereAnlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009
Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereNotat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999
Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mere2. del. Reaktionskinetik
2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!
Læs mereInformation om håndtering af koncentreret myresyre
Information om håndtering af koncentreret myresyre Koncentreret myresyre har været involveret i uheld, hvor eksplosion af flasker indeholdende myresyre har forårsaget materiel- og personskade. Myresyre
Læs mereKommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
Læs mereNovember 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX
INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8
Læs mereSabatiers princip (TIL LÆREREN)
Sabatiers princip (TIL LÆREREN) Vær på toppen af vulkanen Sammenligning af katalysatorer Figur 4. Eksempel på målinger. For kobber er der målt både på et ubehandlet folie og samme folie slebet med fint
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereHvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør
Læs mereAnlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009
Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereSkriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave
Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereGastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut
Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereAnlæg # 14. Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG. Målerapport November 2009
Anlæg # 14 Gasmotoranlæg, Wärtsilä 12V25SG Målerapport 731-28-14 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 14 1/15 Anlæg #14 Gasmotor: Wärtsilä 12V25SG Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereFLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi
DGC-notat 1/6 FLOX-brænder artikel til VVS/Elhorisont Flameless Oxidation - en moderne brænderteknologi Markant lavere NO x -emissioner og ingen visuel flamme er det mest karakteristiske ved den type brændere,
Læs mereEnergiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik. Projektrapport November 1997
Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Projektrapport November 1997 Energiforbrug ved fremstilling af papir hos Skjern Papirfabrik Paw Andersen Asger N. Myken Dansk Gasteknisk Center
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereUndersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler
Analyse af svar på Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i foråret 2018 gennemført en undersøgelse
Læs mereErik Vestergaard 1. Gaslovene. Erik Vestergaard
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Gaslovene Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, april 018. Billedliste Forside: istock.com/cofotoisme (Varmluftsballoner) Side
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereRapport nr. 62-2011. Test af lugtposer. Morten Sielemann Eurofins miljø A/S
Rapport nr. 62-2011 Test af lugtposer Morten Sielemann Eurofins miljø A/S Rapport Referencelaboratoriet Test af lugtposer December 2011 Date: 24-02-2012 Testing Laboratory: Eurofins Product Testing A/S
Læs mereOpholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer
Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Introduktion Strømningsmønsteret i kemiske reaktorer modelleres ofte gennem to ydertilfælde, Ideal stempelstrømning, hvor
Læs mereHåndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status
Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter
Læs mereMålinger af stofskifte
Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereHvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.
Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.com) 09-03-2015 Indledning I en travl hverdag med mange gøremål er kaffe
Læs mereKROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI
KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereEt lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov
Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads
Læs mereBRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE. Bygningsbrand
BRANDRÅDGIVER BRANDKLASSE 2 OG CFPA - BRANDTEKNISK DIPLOMUDDANNELSE Bygningsbrand HVAD FORSTÅS VED BRAND? Forbrænding er en kemisk proces, hvor brændstoffet går i kemisk forbindelse med ilt hvorved der
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereBeregning af angrebspunktet for luftens kræfter for henholdsvis en konisk, parabolsk, elliptisk og tangent ogive spids
Beregning af angrebspunktet for luftens kræfter for henholdsvis en konisk, parabolsk, elliptisk og tangent ogive spids Jørgen Franck Til beregning af angrebspunktet for luftens kræfter på raketspidser
Læs mereAmmoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald
Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier
Læs mereDosering af anæstesistoffer
Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereD1 1 Partikelformede bjergarter
D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure
Læs mereFørste og anden hovedsætning kombineret
Statistisk mekanik 3 Side 1 af 12 Første og anden hovedsætning kombineret I dette afsnit udledes ved kombination af I og II en række udtryk, som senere skal vise sig nyttige. Ved at kombinere udtryk (2.27)
Læs mereBilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.
Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereSeks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd
Seks små hollandske eksperimenter om oplevede normbruds betydning for adfærd Tekst af Morten Illum Munthe I midten af halvfemserne begyndte myndighederne i New York intensivt at bekæmpe tegn på uorden
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereNyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen
Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013 Kent Eriksen Indhold Gasreglementets afsnit C-12 Baggrund. Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12. Bestemmelser om gaskvalitet. Bilag
Læs mereBiogas i naturgasnettet (Bionaturgas)
Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv
Læs mereCooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3
Læs mereAnlæg # 9. Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316. Målerapport November 2009
Anlæg # 9 Gasmotoranlæg, Jenbacher JMS 316 Målerapport 731-28-9 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 9 1/17 Anlæg # 9 Gasmotor: Jenbacher JMS 316 Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereAdministrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører)
DGC-notat 10.11.2006 1/5 Administrationsgrundlag - Energimærkningsordningen for gasfyrede villakedler (Information til kedelleverandører) Dette notat beskriver rammerne for, hvordan en kedelleverandør
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereElementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler
M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende
Læs mereTørring med naturgas. Notat Marts 2000
Tørring med naturgas Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/5 Tørring med naturgas Paw Andersen, DGC og René Thiemke, DGC. Baggrund Der findes flere eksempler på, at der kan opnås væsentlige
Læs mereMartin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3
Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD
Læs mereValg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003
Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for
Læs mereRAPPORT. Test af gasapparater på biogas. Projektrapport April 2011
Test af gasapparater på biogas Projektrapport April 2011 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Test af gasapparater
Læs mereRapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013
Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereStyrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Referencelaboratorium cc:
Læs mereEftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1
Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Beregning af SO2 emission fra fyringsanlæg Undertitel
Rapport nr.: 78 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel: Undertitel Forfatter Ole Schleicher Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato Januar 2016 Revideret, dato - Indholdsfortegnelse
Læs mereVejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereEksplosionssikring i Træpille Industrien
Eksplosionssikring i Træpille Industrien Præsentation af Gustaf Fagerberg A/S ved Erik Wienke Hvad skal der til for at en eksplosion kan opstå? (koncentration) Ilt Dispersion Lukket volumen Brændstof (koncentration)
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...
Læs mere