a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n a p r i l

Transkript

1 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n a p r i l CBS OBSERVER 3 Er SU en for høj og Danmarks studerende forkælede? Står den på brugt cykel og Netto eller på Porche og Prada? Billedet er lige så broget som Danmarks samlede studentermasse. De rige, de fattige og de studerende Dyrt eller discount? Smalkost eller gourmet? De studerendes økonomi kom til debat, efter Skattekommissionen foreslog, at man da kunne skære et par år af Statens Uddannelsesstøtte s t u d i e ø k o n o m i Af Bjørn Hyldkrog Modelfoto: Rie Neuchs Skattekommissionen foreslog i begyndelsen af februar, at man blandt andet skulle skære et par år af SU en for at finansiere skattelettelser. Reaktionen udeblev ikke. Danske Studerendes Fællesråd gik øjeblikkeligt på både barrikaderne og Facebook og fik i løbet af kun ti dage indsamlet underskrifter mod forslaget, der hurtigt blev pillet ud af de politiske forhandlinger om en skattereform. I mellemtiden blev de studerendes økonomiske vikår diskuteret på livet løs, og de blev præsenteret som alt fra sult, afsavn og armod til luksusliv med frit valg på alle mærkevarehylder. CBS OBSERVER gik på jagt efter sandheden bag postulaterne og erfarede, at den er lige så individuel som de studerende. Læs mere på side 8- CBS taber lejesag i mediernes søgelys En tysk fuldtidsstuderende indklagede sin husleje i et af CBS kollegier, og huslejenævnet reducerede den med godt 70 procent. CBS, der har anket, fik en hård medfart i medierne, og sagen risikerer at få store konsekvenser for det internationale udvekslingsprogram. Læs side 2 & 6-20 o u t l o o k - 2 c b s e l i t e f o r s k n i n g e l e k t r o n i s k a f l e v e r i n g i n e n g l i s h Få økonomisk tryghed og hjælp til at finde dit fremtidige job. Den økonomiske krise berører alle virksomheder. Derfor er det en god idé at melde sig ind i CA a-kasse, inden du starter din erhvervskarriere. CA a-kasse er CBS ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig kroner om måneden i indtægt, hvis du står uden job i en periode. Udover økonomisk sikkerhed hjælper vi dig også i gang med at finde drømmejobbet og udvikle din karriere ganske gratis. Læs mere og meld dig ind på KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING 03-mar09-ann_kraemmerhuset_70x :2:48

2 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Outlook til et synkroniseret CBS Der var en del skepsis ikke mindst blandt CBS forskere da det nye Outlook mailsystem blev indført. Programmet har blandt andet en kalenderfunktion, der af nogle blev set som en kontrol med deres arbejdstid. Men den skepsis er blevet gjort til skamme mange steder på CBS i stedet sparer man nu megen tid, når der skal findes mødedatoer og træffes andre aftaler v i r k s o m h e d s k u lt u r Af Yvonne Christiansen Det kræver sit it-system at holde styr på alle CBS 900 fuldtidsansattes gøren og laden. Ikke mindst fordi mange er skeptiske over for at blive holdt styr på. Men efter et godt halvt år med Outlook som fælles mailsystem med tilhørende kalenderfunktion med videre er der mange skeptikere, der er blevet overbevist. Det gælder blot om at bruge redskaberne rigtigt, viser en omfattende rundspørge blandt institutter og i fællesadministrationen, som CBS OBSERVER har foretaget. Rundspørgen er ikke fuldstændigt dækkende, idet ikke alle institutter har kunnet give præcise svar. Men der er et tydeligt billede af, at man på nogle institutter og centre har kastet sig ud i at bruge de fælles kalendere med en del entusiasme, mens andre er ganske lunkne og ikke har villet påtvinge nogen at bruge systemet. Derfor svinger andelen af VIP-ansatte, der bruger kalenderfunktionerne, også voldsomt fra institut til institut, mens langt de fleste TAP-ansatte på tværs af organisationen har taget dem i brug. Nedslidt NetScape Outlook blev indført i sommeren 2008, da det daværende NetScap system var blevet nedslidt og ikke længere var tidssvarende. En af de væsentligste grunde til at vælge Outlook var de ekstra funktioner så som kalenderen, hvor man på to minutter kan undersøge, om en kollega er ledig på et givent tidspunkt, eller udsende mødeindkaldelser, hvor deltagerne kan acceptere eller afslå invitationen. Netop det, at man kan slå op i en kollegas kalender, blev mødt med en del skepsis. Nogle har været bekymrede for, at den tid, de reserverer til at læse eller skrive i forbindelse med deres forskning, vil fremstå som lediggang, eller at aftaler, som ikke vedkommer hele organisationen, ikke kan betegnes som private. Nogle er blevet positivt overraskede over, at Outlook kan synkroniseres med deres mobil eller PDA og har helt droppet deres papirkalender. Og vores fælles kalender giver godt overblik, minimerer fejl og sparer papirbeskeder og tid, når vi skal se, om folk er tilgængelige i forbindelse med arrangementer som gæsteforelæsninger, receptioner og direktionsbesøg. Bo Bøgeskov Sekretariatsleder, CBP En ledelsesbeslutning På International Center for Business and Politics (CBP) har implementeringen af Outlook været vellykket. Omkring 90 procent af forskerne er kommet med på vognen, og det skyldes ikke mindst, at både den afgående og den nuværende centerleder har bakket fuldstændigt op om indførelsen. Man indledte processen ved at informere om tidspunktet for implementering i det månedlige nyhedsbrev, efterfulgt af en times instruktion i Outlooks mailsystem og kalenderfunktion. Herefter blev samtlige medarbejdere tilbudt individuel undervisning for dem, der havde yderligere behov. På CBP er allokering af tid til forskning accepteret, og optræder i folks kalendere som skrivning, der i sagens natur er mødefri. Forskning i kalenderen Sekretariatsleder Bo Bøgeskov, CBP, mener, at denne måde at håndtere problematikken på har fungeret særdeles hensigtsmæssigt: - Da VIP erne bliver målt på deres O B S u m m e r i n g r e d i g e r e t a f To r k i l B a n g CBS tabte sag i huslejenævnet og anker CBS OBSERVER ser i dette nummer blandt andet nærmere på den huslejesag, som satte CBS i et uheldigt søgelys i medierne i februar måned. Artiklerne er skrevet på engelsk og findes derfor på side 6, 7 og 8 logisk nok med start på bagsiden (side 20). Den tyske fuldtids-bsc studerende Julia Engelhardt fik nedsat sin husleje med op mod 70 procent fra kroner om måneden til.300 kroner pr. måned for et 2,5 kvadratmeter stort værelse plus adgang til fællesarealer og inklusiv internet med videre. CBS har indbragt sagen for ankenævnet og er parat til at gå videre til boligretten (Københavns Byret), hvis afgørelsen fortsat går CBS imod. Ifølge chefen for Det Internationale Kontor, Robin Jensen, er huslejen beregnet ud fra kostprisen på at erhverve og drive bygningerne samt omkostningerne ved administration og hjælp til de studerende. Sager kan gå ud over internationalisering I alt har CBS tabt fire sager i huslejenævnet og fire mere er på vej igennem systemet. Hvis forskningsproduktion, er det helt naturligt at afsætte tid til forskning eller skrivning, hvilket ikke nødvendigvis behøver at finde fysisk sted på CBS. Endvidere har enkelte skeptikere ved selvsyn kunnet konstatere, at private aftaler optræder fra en anden computer som uspecificeret/ optaget, fortæller han. Opbakningen fra ledelsen på CBP er gået så vidt, at alle mødeindkaldelser nu foregår via Outlook med mødebilag som vedhæftede dokumenter. Det betyder, at man får informationerne senere end andre, hvis man ikke bruger sin kalender hyppigt, forklarer Bo Bøgeskov. Forskellig implementering På Økonomisk Institut har man valgt ikke at sætte gang i det store for at udbrede brugen af kalenderfunktionen. Og det, fastslår institutleder Peter Møllgaard, er ikke noget problem: - Der skal være plads til forskellighed i en så stor organisation som CBS. Og det må være op til de enkelte enheder, hvor langt de vil gå, siger han. På instituttet gør man dog sine overvejelser om at gøre som CBP og indkalde til møder, booke mødelokaler med videre via kalenderen. Drop papirkalenderen Ifølge Bo Bøgeskov fra CBP er der meget at hente, hvis man tager skridtet fuldt ud: - Nogle er blevet positivt overraskede over, at Outlook kan synkroniseres med deres mobil eller PDA og har helt droppet deres papirkalender. Og vores fælles kalender giver godt overblik, minimerer fejl og sparer papirbeskeder og tid, når vi skal se, om folk er tilgængelige i forbindelse med arrangementer som gæsteforelæsninger, receptioner og direktionsbesøg, forklarer han, men understreger: - Systemet er kun optimalt, hvis alle bruger det, og er kun så godt som den mængde informationer, man putter i det. alle sager tabes også ved de forskellige ankeinstanser bliver CBS ifølge universitetsdirektør Peter Pietras nødt til at forlade boligmarkedet. Og det kan gå hårdt ud over de udvekslingsaftaler, CBS har indgået, hvori der indgår boliggaranti for internationale studerende. CBS boligfond som ejer boligerne blev i sin tid oprettet for at kunne imødekomme boliggarantierne, fordi de internationale studerende ikke har adgang til ret mange almindelige kollegiepladser, og fordi det i hele taget er svært at finde boliger til dem i det centrale København og Frederiksberg, hvor de fleste ønsker at bo. Bolig- og byggepriserne er samtidigt blevet så høje, at det ikke er muligt at holde huslejen i nybyggede eller nyetablerede kollegier på samme lave niveau som i den ældre kollegiemasse. Og det, mener CBS, har huslejenævnet ikke taget hensyn til i sin afgørelse. Egentlig ikke CBS problem CBS Students ser det som et problem, at huslejenævnets afgørelse alene bygger på oplysninger fra en studerende, mens CBS på grund af administrative uheld aldrig fik præsenteret sin side af sagen, mener Christian Kryger, talsmand for CBS Students i denne sag. Hvis billedet er det samme, når CBS har talt sin sag i ankenævnet, mener CBS Students, at den opkrævede husleje er for høj i forhold til, hvad man kan forvente, at en studerende kan betale og vil så arbejde i CBS styrende organer for mere rimelige forhold for de studerende. Efter CBS Students opfattelse burde det slet ikke være CBS opgave at løse problemet med at skaffe bolig til internationale studerende.

3 c b s o b s e r v e r 3 a p r i l Danske Studielegater hent ny viden i udlandet Er du i gang med en videregående uddannelse, og skal du læse tre til 2 måneder i udlandet? Så kan du søge et Danske Studielegat på kr. før skat. Og måske allerede være på vej til alverdens viden. Læs mere om vilkårene og ansøg på Der er ansøgningsfrist den. maj Om Danske Studielegater Danske Studielegater er en del af vores program for finansiel forståelse og investering i uddannelse. Med Danske Studielegater ønsker vi at være med til at give studerende mulighed for at læse i udlandet og bringe ny viden med hjem.

4 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Hyp! Alle mine små eliteforskere! Jeg var lidt fortørnet over ikke at blive betragtet som World Class lige i starten, men nu jeg har set det læs, sådan en verdensklasse skal trække... I verdensklasse på den danske måde Udtryk som elite og verdensklasse er grundlæggende udanske, i hvert fald når man skal sige det om sig selv. Så det var ikke uden bekymringer, CBS ledelse og bestyrelse indførte konceptet. Det var heller ikke uden grundige overvejelser. Men satsningen var nødvendig, og processen i den sidste ende spiselig for alle e l i t e tæ n k n i n g Af Bjørn Hyldkrog Tegning: Niels Poulsen Velkommen til Danmark. Her stikker man ikke snuden for langt frem, det sørger Jante for. Men CBS er en internationalt orienteret forskningsinstitution, og den globale universitetsverden er knap så beskeden i sin retorik. CBS skulle markere sig og sin forskning, og der skulle satses og investeres. Resultatet blev seks World Class Research Environments (WCRE) når CBS nu selv skal sige det. De seks udvalgte forskningsmiljøer i verdensklasse havde det til fælles, at de i forvejen var velfungerende og pænt profilerede i hvert fald efter dansk målestok. Men målestokken er international. - Da vi besluttede at foretage en strategisk satsning på udvalgte forskningsområder, havde vi to større bekymringer. Det ene var, at selve konceptet med at fremhæve og investere i forskningsmiljøer, der i forvejen er stærke og velfungerende, ikke er særligt dansk. Det andet var, hvordan tiltaget ville blive opfattet af dem, der ikke var blandt de udvalgte om de ville opfatte sig selv som ikke-elite i CBS ledelses øjne, fortæller forskningsdekan Alan Irwin og fortsætter om, hvorfor man alligevel tog springet: - Det blev besluttet at gøre det ud fra den betragtning, at selv om de udvalgte forskningsmiljøer med rette i forvejen kunne være stolte af sig selv, så skulle de forhindres i at hvile på laurbærrene og i stedet anspores til at hæve barren yderligere og være med til at sætte højere mål og standarder for CBS forskningsmiljø som helhed. Bottom-up strategisk indsats Resultatet var, at æren af at blive udnævnt til forskningsmiljø i verdensklasse og modtage en million kroner om året fra CBS i fem år blev gjort til genstand for en ren konkurrence. Som forskningsmiljø skulle et WCRE i forvejen råde over den nødvendige kritiske masse til at gå ind i en accelereret udviklingskurve. Der skulle desuden være udsigt til, at miljøet og projekterne kunne tiltrække eksterne midler og internationale samarbejdspartnere. Og så skulle der være potentiale for international publicering. - Vi udvalgte ikke miljøerne ud fra CBS overordnede strategiske behov, men ud fra det enkelte forslags individuelle meritter. Den strategiske værdi for CBS som helhed var selvfølgelig inde over betragtningerne, men det enkelte fagområdes kvaliteter i sig selv var det, der vægtede tungest, forklarer Alan Irwin. Der blev udarbejdet en godt og grundigt gennemtænkt ansøgningsprocedure, forskningsdekanen sørgede for at holde møder med alle ansøgere, der blev givet indgående feedback til dem, der ikke blev udpeget, udnævnelserne var klare og begrundede. - Da jeg startede på processen, var jeg meget bekymret for Janteloven og risikoen for, at der skulle opstå misundelse. Men jeg føler, at hele forløbet omkring etableringen af de seks WCRE blev håndteret på en ordentlig og velafbalanceret måde. Vi var grundige i forhold til at give tilbagemeldinger og begrundelser til dem, der ikke slap gennem nøglehullet i første omgang, og der var et stærkt fokus på, hvordan disse kunne udvikle deres potentiale videre, fortæller forskningsdekanen. Seks kontante markeringer En million kroner om året er egentligt et ret lille beløb, selv efter dansk målestok. Men filosofien var, at når CBS ambassadører i forvejen går og fortæller omverdenen, at vi på CBS faktisk har forskningsmiljøer i verdensklasse, så skal CBS også være villige til at lægge penge i at understøtte disse centres udvikling. - Efter min opfattelse er det nok mest anerkendelsen og oplevelsen af at have opbakning, der er det motiverende for vores seks WCRE. Men med den årlige million kroner er der blevet lagt en klar investeringspulje bag de pæne ord. Det forpligter. Med anerkendelsen og opbakningen følger der også en klar forventning om, at de seks miljøer leverer varen, og vi har understreget, at de er under løbende evaluering, siger Alan Irwin. Etableringen af de seks WCRE er fra CBS side at regne for en investering i øget forskningsaktivitet, i CBS strategiske udvikling og i at øge CBS samlede internationale publicering. Der skal være et udbytte af en sådan investering, og derfor glæder forskningsdekanen sig over, at der allerede nu, et år efter miljøernes egentlige opstart, er begyndt at være synlige resultater. - Det WCRE, der hører under Økonomisk Institut, har for eksempel udvist en imponerende udviklingskurve. De har været særligt dygtige, både hvad rekruttering og ekstern finansiering angår og i forhold til rekruttering, der er altafgørende for CBS fortsatte udvikling, viser de tydeligt, at potentielle forskere kigger meget nøje på CBS ambitionsniveau, når de overvejer at søge arbejde her, er Alan Irwins oplevelse. Konceptet må ikke udvandes Den store synergieffekt har der ikke været de seks miljøer imellem, men potentialet for at udveksle erfaringer, så de seks WCRE kunne hente og lære fra hinandens processer, udvikling og successer, var måske en god ide. For foran de seks forskningsmiljøer ligger der en halvvejsevaluering og i den forbindelse er det vigtigt, at de har leveret varen. Forsknings dekanen vil nemlig ikke være bleg for at tage konsekvensen og trække blåstempel og bevilling tilbage fra et miljø, der ikke leverede varen. - Vi udvalgte miljøer og områder, der i forvejen udviste gode resultater på forskningen, i forventningen om, at dem kunne vi trygt investere i. Så det er vigtigt, at de lever op til forventningerne, påpeger Alan Irwin. At der kommer reelle resultater Vi udvalgte miljøer og områder, der i forvejen udviste gode resultater på forskningen, i forventningen om, at dem kunne vi trygt investere i. Så det er vigtigt, at de lever op til forventningerne. Alan Irwin forskningsdekan ud af indsatsen er ikke uvæsentligt. For når de seks eksisterende WCRE er ordentligt indlejret, og CBS har lært af sine første erfaringer, er det muligt, at der vil blive foretaget en strategisk investering i et par verdensklassemiljøer mere. - Jeg er åben for muligheden for at etablere et eller to WCRE mere på CBS, men det skal nytte noget. Det er dermed sagt ikke et koncept, som jeg er villig til at udvande. 20 WCRE på CBS ville være til grin, men otte ville være realistisk siger Alan Irwin og understreger, at formålet med hele processen er at styrke og værne om opfattelsen af CBS som forskningsinstitution globalt: - Jeg ville aldrig nedgøre den enkelte forsker og dennes individuelle forskning, men det er nu engang de store, fælles indsatser, som omverdenen tydeligst får øje på. CBS har desuden en fagligt meget bred og åben struktur, så vi i praksis mere er et Business University end en Business School i snæver traditionel forstand. Vi kan ikke tåle, at vores bredde bliver opfattet som en svaghed. Det gør det vigtigt for os at værne om os selv ved at have klare og tydelige styrker i vores positionering i forhold til omverdenen. Den funktion har vores WCRE så absolut også.

5 c b s o b s e r v e r 3 a p r i l l æ s t p å cbsobserver.dk r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n Høj livsindkomst for CBS-dimittender Hvis der står cand.merc. på dit eksamensbevis, kan du regne med høj løn og lav arbejdsløshed i dit arbejdsliv. Det viser en opgørelse over livsindkomst fordelt efter uddannelse, som itracks har udarbejdet for Cepos. Opgørelsen findes på Uddannelsesgevinst. dk, og her kan man blandt andet se, at cand. merc. dimittenderne ligger forholdsvist højt på listen endda højere end ph.d.merc.erne, der i snit har lavere timeløn end kandidaterne. Det gælder i øvrigt mange ph.d.-udddannelser. På nogle uddannelser skal man regne med så lange perioder som ledig i sit arbejdsliv, at man ville opnå højere livsindkomst ved at gå direkte på arbejdsmarkedet efter gymnasiet. Det gælder blandt andet filosofi og en række andre humanistiske uddannelser. Cepos anbefaler, at unge gøres opmærksomme på, hvilket indkomst- og ledighedsniveau de kan forvente for den uddannelse, de vælger, samt dem de fravælger ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 275,- (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag Nationalregnskabet af Bent Thage & Anette Thomsen I denne nye og reviderede udgave beskriver forfatterne Bent Thage og Annette Thomsen nationalregnskabets opbygning og indhold baseret på de nyeste tal og udviklinger indenfor området. Fremstillingen er baseret på en vekselvirkning mellem teori og praksis. Bogen er primært skrevet for at blive anvendt ved undervisningen på de videregående uddannelser men er desuden et uundværligt hjælpemiddel for enhver, der på en kvalificeret måde ønsker at kunne fortolke strømmen af økonomiske informationer. Mange merkantile mønsterbrydere Der er væsentligt flere mønsterbrydere blandt HA- og cand.merc. studerende, end der er blandt andre universitetsstuderende. Det fremgår af en analyse, som firmaet TrendEduc har udarbejdet i forbindelse med rapporten Mønsterbrydere på uddannelsesområdet fra FBE, Forum for Business Education. Blandt de færdiguddannede bachelorer på de merkantile uddannelser er 55 procent mønsterbrydere, sammenlignet med 44 procent på de ikke-merkantile uddannelser. Stort se lige så markant er forskellen blandt kandidaterne, hvor hele 84 procent på de merkantile uddannelser CBS-studerende får for lidt feedback Studerende har brug for mere feedback, end de får på for eksempel CBS. Det kan aflæses af en undersøgelse fra FBE, Forum for Business Education s studenterpanel. I undersøgelsen angiver kun ni procent af de studerende på en lang videregående merkantil uddannelse, at de altid eller ofte får en mundtlig tilbagemelding ud over karakteren. Til sammenligning angiver over 64 procent af de studerende på en lang videregående teknisk uddannelse, at er mønsterbrydere mod 76 procent på de ikke-merkantile uddannelser. Chefkonsulent Jóannes J. Gaard fra FBE peger på to forhold, der sandsynligvis spiller ind: - Dels er det forholdsvis let at se, hvad en merkantil videregående uddannelse kan bruges til sammenlignet med for eksempel en traditionel humanistisk uddannelse. Desuden viser vores analyser, at mange mønsterbrydere kommer fra de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser HHX og HTX samt HF sammenlignet med det almindelige gymnasium, forklarer han de altid eller ofte får en mundtlig tilbagemelding. Ifølge FBE er den sandsynlige forklaring, at underviserne på de merkantile uddannelser har betydeligt mindre tid til de studerende, end det gælder på for eksempel de tekniske uddannelser. Derfor ærgrer man sig over, at der tilsyneladende ikke bliver set på undervisningens kvalitet i forbindelse med den igangværende undersøgelse af taxametrene på humaniora og samfundsvidenskab DI: Varedeklaration på universitetsuddannelserne De studerende skal have bedre mulighed for at vælge en universitetsuddannelse, der giver gode muligheder på arbejdsmarkedet efter endt studie, mener Dansk Industri. Nye tal fra den koordinerede tilmelding viser, at antallet af bacheloruddannelser er så godt som fordoblet siden 995. Med det voksende antal uddannelser bliver det sværere for unge mennesker at finde rundt i uddannelsesjunglen og vælge en uddannelse, der giver mulighed for en god karriere efter studiet, mener erhvervsorganisationen, der også kritiserer det store udbud af uddannelser i Danmark. Ingen sprogtvang på universiteterne Dansk sprog skal styrkes på universiteterne, står der i regeringens sprogpolitiske opfølgning på sprogudvalgets rapport Sprog til tiden, men det bliver ikke ved hjælp af lovgivning. Nu er det slået fast med syvtommerssøm, at regeringen ikke vil lave indgreb i Universitetsloven, der betyder, at universiteterne skal ændre på uddannelser ved at gøre dem dansksprogede eller etablere dansksprogede varianter af de engelsksprogede uddannelser. - Universiteternes faglige selvstyre bliver ikke berørt med regeringens sprogudspil, idet det må være op til universiteterne fagligt at vurdere relevansen af undervisningssprog på de enkelte uddannelser. Sprogudspillet - Man kan godt blive i tvivl, om der i virkeligheden er et behov for så mange nye uddannelser. På mange måder er arbejdsmarkedet rimelig konservativt, og det er stadig de store klassiske uddannelser til jurist, ingeniør og økonom, der efterspørges i stor stil, siger Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i Dansk Industri, der nu vil foreslå videnskabsministeren at indføre en art varedeklaration for de enkelte uddannelser, så de unge får bedre mulighed for at vurdere, hvilke kompetencer, job- og indtjeningsmuligheder, de giver vil derfor ikke indebære ny lovgivning. Regeringen vil dog følge udviklingen nøje og allerede i år fremlægge en rapport om sproget på de danske universiteter samt iværksætte en undersøgelse af undervisningsniveauet i engelsksprogede kurser, siger videnskabsminister Helge Sander i forbindelse med offentliggørelsen af den sprogpolitiske opfølgning på sprogudvalgets rapport Sprog til tiden. Af udspillet fremgår det, at regeringen på flere områder følger sprogudvalgets anbefalinger. Blandt andet skal Akkrediteringsrådet til at vurdere, om det er relevant i forhold til arbejdsmarkedet, at den enkelte uddannelse er på dansk eller engelsk c b s o b s e r v e r Næste deadline 6. april - indlæg til red.observer@cbs.dk ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 450,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 400,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 575,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arbejdsmarkedspension af Mads Bryde Andersen & Jens Kristiansen Hovedparten af lønmodtagere på dagens danske arbejdsmarked har en pensionsordning i kraft af deres ansættelsesforhold enten via en overenskomst eller som led i en firmapensionsaftale. Denne bog behandler de aftale- og arbejdsretlige regler om disse arbejdsmarkedspensioner. Bogen henvender sig til de administratorer, der har ansvaret for disse ordninger, dvs. pensionsvirksomheder, myndigheder og juridiske rådgivere. Integrating welfare functions into EU law From Rome to Lisbon af Ulla B. Neergaard, Ruth Nielsen & Lynn M. Roseberry (red.) Bogen er en samling af essays skrevet af fremtrædende videnskabsfolk fra en række europæiske lande, der behandler spørgsmålet om hvorvidt velfærdselementer kan forventes i stigende grad at blive integreret i EU lovgivning som en følge af den mulige ratifikation af Lissabon-traktaten. De elleve indlæg behandler forskellige aspekter af udviklingen af velfærdselementer i EU lovgivning og enkelte af dem går helt tilbage til indførelsen af Romtraktaten i 957 og frem til i dag. Obligationsret 3. del af Bernhard Gomard, 2. udgave v. Torsten Iversen Siden første udgave af Obligationsret 3. del udkom i 993 er der sket meget. Ser man bort fra lejelovgivningen, har centrale, formueretlige love hidtil stået temmelig fast over meget lang tid. I løbet af de senere år har der imidlertid været betydelig aktivitet og mange love og lovændringer er blevet gennemført. Derfor udkommer nu denne 2. udgave af bogen. Bogen giver et overblik over obligationsretten, redegør for retskilderne på området samt illustrerer samspillet mellem forskellige regler. Handelshøjskolens Forlag Lyngbyvej 7 Postboks København Ø Tlf Fax forlag@djoef.dk nyt juridisk forlag

6 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Danmarks kulturbårne konkurrencedygtighed CBS WCRE-blåstemplede forskningsmiljø i verdensklasse, SONIC-projektet, består af kernen af CBS International Center of Business and Politics. Her er de involverede forskere i fuld sving med at sammenligne institutionel konkurrenceevne på tværs af USA, Frankrig, Tyskland og Danmark. Det gør de i et team, der i sig selv er fuldt ud konkurrencedygtigt e l i t e tæ n k n i n g Af Per Durst-Andersen Foto: Rie Neuchs Det er mere end spændende. Det er også fornøjeligt at lægge ører til folk, der har noget på hjertet. Man bliver nærmest både høj og ør i hovedet efter et intenst møde med professor Ove Kaj Pedersen og professor Peer Hull Kristensen hovedmændene bag Sources of National Institutional Competitiveness, forkortet SONIC. Ove Kaj Pedersen, tidligere professor på Statskundskab på KU og headhuntet af rektor som leder af International Center for Business and Politics (CBP), imponerer med sine retoriske evner. Han virker som en høvdingetype, der både er svær at vælte af pinden og svær at imponere. Peer Hull Kristensen er mere tilbageholdende og lun, men intenst tilstede og pædagogisk han er cand.scient.adm. fra RUC og dr.merc. fra CBS, og han har været professor på CBS siden 997. Sammen leder de SONIC, der hører hjemme i en fornem villa lige ved Frederiksberg Have, lidt borte fra det øvrige CBS. De to professorer virker som et rigtig godt match: Ove Kaj Pedersen er statens mand og interesseret i politisk diskurs, mens Peer Hull Kristensen er virksomhedens mand og interesseret i organisation og samarbejde. Begge er blevet grebet af en hel ny bølge, der siger, at et lands konkurrenceevne i mangt og meget er bestemt af dets institutioner og dermed af landets kultur. Global levedygtighed Oprindeligt blev tankegangen introduceret af nobelpristageren, Douglass C. North, i dennes Nobelforelæsning i 993. Men det er først nu, at konceptet er blevet hot. Her er SONIC-forskerne, der tæller otte i alt, helt fremme i forreste linje. Det viser sig, at Danmark har klaret sig overraskende godt gennem de seneste 30 år og er trådt ind i globaliseringens tidsalder uden nævneværdige problemer. Overraskende, fordi det danske samfund nærmest har overvundet, hvad der normalt kaldes et trilemma et dilemma udvidet med et ekstra element. Det går ud på, at man ikke kan satse på økonomisk D herrer professorer, Ove Kaj Pedersen (tv.) og Peer Hull Kristensen (th.), er to af de bærende kræfter i SONICprojektet, et af CBS seks World Class Research Environments (WCRE). lighed i samfundet, flere job og økonomisk tilbageholdenhed i den offentlige sektor på én og samme tid én ting må ofres på bekostning af de to andre. SONIC-forskerne har et bud på, hvorfor det er gået så godt med Danmark trods de svære odds. Og det bud har nået rundt i verden, så SONIC inviteres til at give indblik i forskningsmiljøets arbejde igen og igen. Næste gang er det Kina. Danmark som case Danmark har en række institutioner: et uddannelsessystem, der fremmer individets selvstændighed, men i kollektivets interesse; et videre- og efteruddannelsessystem, der kan udfylde de nødvendige huller til glæde for samfund og individ; og et udpræget velfærdssystem med arbejdsløshedsunderstøttelse og barsels- og sygeorlov, der bevirker at samfundets grundpille, familien, både kan fungere med to travlt engagerede, erhvervsaktive voksne og kan fungere uden arbejdsløn. Globaliseringen har udfordret Danmark, men vi har som samfund formået at flytte os på alle mulige måder: der er skabt nye virksomheder, nye arbejdsformer og nye ledelsesformer. Man kunne også sige, at samfundets investering i den enkelte gennem disse institutioner kommer flere gange tilbage i form af effektivt og stabilt arbejde, der så afføder gode skatteindtægter og så fremdeles. Konkurrencedygtig danskhed SONIC forklarer altså denne omstillingsevne og omstillingsparathed med de særlige institutioner, som vi har, der så igen forklares med de tanker, som N.F.S. Grundtvig ( ) og Christen Kold (86-870) gjorde sig om det danske samfund og den danske skole, højskole, friskole og efterskole. De drejer sig om, at ethvert menneske er unikt, at ethvert individ må spejle sig i kollektivet, at ingen må lukke sig ud eller få andre lukket ude af et kollektiv, og at der er en vekselvirkning mellem lærer/leder og elev/ansat. SONIC mener, at hele det danske samfund baserer sig på disse værdier, og at de afspejler sig mentalt og organisatorisk i de institutioner, som samfundet bygger på. Pointen er med andre ord, at den danske konkurrenceevne i bund og grund kan føres tilbage til vores såkaldte institutionelle konkurrenceevne. SONIC-projektet tager afsæt i resultaterne fra de danske undersøgelser, men udvider det med tre lande, der hver på sin måde adskiller sig fra den danske eller nordiske model. Man har valgt at sammenligne Danmark med USA som repræsentant for de angelsaksiske lande, Frankrig som repræsentant for de sydeuropæiske lande og Tyskland som repræsentant for de kontinentale nordeuropæiske lande. Bredspektret metodik SONIC-projektet anvender et miks af forskellige metoder kvalitative såvel som kvantitative for at finde frem til de faktorer, der er bestemmende for den institutionelle konkurrenceevne. - Lige så mange sider en institution har, lige så mange indfaldsvinkler skal der til, forklarer Ove Kaj Pedersen. Det har ført til fire hovedmetoder. For det første anvender man eksisterende databaser, hvor for eksempel OECD råder over store mængder af data. For det andet bruger man interviewundersøgelser for eksempel bliver personer fra diverse tænketanke i de omtalte lande interviewet. For det tredje foretager man feltstudier i de pågældende landes private og offentlige virksomheder nogle varer en enkelt dag, andre foregår over flere uger. Og for det fjerde laver man dokumentstudier af perioderne , og i alle fire lande for at finde ud af, hvordan diskursen var i de pågældende perioder, og om den har udviklet sig over tid. - Det er projektets helt store udfordring at parre de mange metoder og derigennem finde frem til de udsagn, der er generaliserbare over tid, siger Ove Kaj Pedersen. Det er projektets helt store udfordring at parre de mange metoder og derigennem finde frem til de udsagn, der er generaliserbare over tid. Ove Kaj Pedersen professor, leder af International Center of Business and Politics Regimer og ansvar For at finde de udslagsgivende faktorer, der kan forklare forskellene fra land til land, er det komplekse emnefelt delt i seks såkaldte regimer. Peer Hull Kristensen står for produktionsregimet, professor (mso) Carsten Greve for den offentlige sektor, professor (mso) Susana Borrás for innovationspolitik, gæstelektor Søren Kaj Andersen for arbejdsmarkedsregimet, professor (mso) Leonard Seabrooke for internationale organisationer og endelig Ove Kaj Pedersen for mentalitet og viden. - Disse seks områder skal køres sammen, og det kræver masser af møder. Derudover er der koblet forskere fra andre lande på for at få belyst tingene så mangesidet som overhovedet muligt, siger Peer Hull Kristensen, som også er hovedmand bag en netop udfærdiget EU-rapport, der udgør en komparativ analyse af de nordiske landes samspil mellem institutioner og produktionsliv. De ovenstående projekter er på forskellige udviklingstrin. Projektet om vidensregimet gennemføres af Ove Kaj Pedersen og professor John L Campbell, Dartmouth College, USA og er i øvrigt blevet tildelt en større bevilling fra det amerikanske forskningsråd, National Science Foundation. Det dækker allerede Danmark, Frankrig og USA og drager snart til det sidste land, Tyskland, der ud fra en faktoranalyse er en blanding af de tre andre lande. SONIC som WCRE SONIC-projektet vil som CBS øvrige fem World Class Research Environments løbe over fem år og hvert år modtage,2 millioner kroner fra CBS alene. - Blåstemplingen som CBS forskningsmiljø i verdensklasse har betydet utroligt meget af flere grunde: Det gav os midlerne til at gå i gang med dette store forskningsprojekt, som vi har haft ambitioner om at gennemføre længe. Det har gjort, at vi kunne etablere den nødvendige faglige bredde og dybde, der vil give resultaterne stor relevans og gennemslagskraft. Og det har gjort, at vi har kunnet involvere dygtige yngre forskere og dermed sikre et nødvendigt generationsskifte inden for forskningsområdet, understreger Ove Kaj Pedersen.

7 c b s o b s e r v e r 3 a p r i l e l i t e tæ n k n i n g Af Bjørn Hyldkrog Foto: Rie Neuchs Verdensklasse! World Class Research Environment! Det lyder af noget, der burde stå bøjet i neon og bruges meget aktivt i forskningsmiljøets profilering og markedsføring. Det er ikke lige den tilgang, Økonomisk Institut og de to centre Center for Corporate Governance (CCG) og Center for Economic and Business Research (CEBR) bag Design and Governance of Economic Institutions-projektet har valgt. - Vi er glade for blåstemplingen, men vi omgås den ret så ydmygt. Vi er for eksempel ikke gået til Harvard eller Stanford og sagt: Hu-hej, vi er World Class!. Det er ikke noget, vi brander os på udadtil, fortæller professor Peter Møllgaard, institutleder for Økonomisk Institut, og fortsætter: - Vi har et rigtig godt forskningsmiljø og har fået tilført nogle midler. Det og blåstemplingen kan vi bruge operationelt i forbindelse med at søge midler og få projekter op at stå. Og så kan vi bruge det indadtil i forbindelse med rekruttering af såvel ph.d.er og adjunkter som seniorforskere. Der giver World Class-betegnelsen et klart signal om visioner og ambitioner. Flere af de helt rigtige At tilgangen har sin berettigelse kan blandt andet læses ud af, at Økonomisk Institut har formået at knytte professor Oliver Hart, Chairman of Department of Economics, Harvard University til sig som æresdoktor. Det er noget af et scoop, idet Oliver Hart arbejder med grundøkonomisk forskning rettet mod styring af virksomhedsledelser med videre et forskningsområde der rammer midt i miljøets fokus. Det er langt fra det eneste resultat. - For os som forskningsmiljø at betragte, så har udnævnelsen til WCRE for alvor slået hul på bylden. En million om året er ikke meget, men den og blåstemplingen gik ind og understøttede en opadgående spiral med potentiale for et mangeårigt afkast og gavnlig afsmitning på både kort og langt sigt, fortæller Peter Møllgaard. Som forskningsmiljøer havde instituttet og de to centre i forvejen kritisk masse, og med udviklingen efter verdensklasseudnævnelsen er det blevet til kritisk masse i anden eller tredje potens. Det kan nu også ses på den meget fremadrettede bane. Hvad ph.d. er angår, blev der nemlig gennem 2008 ansat tre ph.d.er inden for Corporate Governance finansieret af WCRE-midlerne fra CBS, og fire Ifølge Center for Corporate Governance s centerleder, professor Steen Thomsen (tv.) og Økonomisk Instituts institutleder, professor Peter Møllgaard (th.), har det haft positiv effekt på flere områder at få det blå stempel som WCRE. ECON + CCG + CEBR = WCRE Under CBS interne konkurrence om at blive forskningsmiljøer i verdensklasse (World-Class Research Environments) i 2007 stod hele Økonomisk Institut i samarbejde med to centre bag et af de udvalgte initiativer. Ambitionsniveauet i oplægget fra de involverede var højt, men øjensynligt ikke for højt finansieret eksternt med midler fra blandt andre Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, og der starter endnu en ph.d. her i Rekruttering i verdensklasse Så på ph.d.-fronten er projektet godt foran prognoserne. Men denne rekruttering af ungforskere blegner næsten i sammenligning med, hvad miljøet fik hentet hjem af adjunkter. - Vi har på grund af en blanding af dygtighed og held kunnet ansætte en håndfuld dygtige internationale adjunkter. På grund af finanskrisen er det amerikanske jobmarked for akademikere rigtig dårligt lige nu, så da vi slog adjunkturer op, gjorde vi en ekstra indsats i forhold til Nordamerika, fortæller professor Peter Møllgaard, og fortsætter: - Vi fik 325 ansøgninger. Ved American Economic Association s årsmøde i San Francisco interviewede vi 40 fra nogle af de bedste miljøer inden for forskningsfeltet. Vi endte med at hente ni af dem til interview i København og har ansat fem tre Vi fik 325 ansøgninger. Ved American Economic Association s årsmøde i San Francisco interviewede vi 40 fra nogle af de bedste miljøer inden for forskningsfeltet. Vi endte med at hente ni af dem til interview i København og har ansat fem tre nordamerikanere, en kineser og en dansker. Det er unge forskere i verdensklasse, og de kommer til at give os et kolossalt kvalitetsløft. Peter Møllgaard institutleder, Økonomisk Institut og professor nordamerikanere, en kineser og en dansker. Det er unge forskere i verdensklasse, og de kommer til at give os et kolossalt kvalitetsløft. Hvordan WCRE-betegnelsen bidrog til det? Man kunne love dem særdeles gode muligheder for at få deres forskning inddraget i et solidt og dynamisk forskningsmiljø og -netværk. Penge og publicering Reelt startede projektet op den. april 2008 og modtog først kroner fra CBS for 2008 og siden million kroner. for Dertil skulle så tiltrækkes først kroner og siden 2,4 millioner kroner i eksterne midler. Også på den front er miljøet pænt foran sine egne prognoser i høj grad takket være lektor Steffen Andersen, der i 2008 i alt hentede knap fire millioner kroner hjem og i 2009 ser ud til at ville hente yderligere 2,65 mio. kroner. Dertil kommer, at Steffen Andersen desuden har fået publiceret to artikler i henholdsvis American Economic Review og Econometrica to af de ypperste publikationer inden for forskningsfeltet og har startet nye fag op. WCRE et har desuden en EU-ansøgning inde, og hvor selve projekterne typisk har en eller flere centrale ophavsmænd, så træder hele forskningsmiljøet i kollektiv karakter i forhold til at kvalitetssikre ansøgningerne. - Vi valgte i vores ansøgning at gøre hele instituttet til et forskningsmiljø i verdensklasse, fordi samtlige forskere på instituttet bidrager til at gøre det til netop det. Dels var IØ det institut, der scorede højst ved medarbejdertilfredshedsundersøgelsen i 2007, og det var værd at værne om, og dels bidrager også de forskere, der ikke direkte publicerer i de internationale publikationer, på mange andre måder til at gøre os til et forskningsmiljø i verdensklasse, påpeger Peter Møllgaard. Jeg har været meget imponeret over CBS tilgang til hele WCREprocessen. Det har været en bottom-up strategiproces, der mundede ud i en styret evolution af i forvejen stærke og solide forskningsområder og miljøer. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de seks WCRE over tid vil bidrage til at løfte hele CBS som forskningsinstitution. Steen Thomsen professor og leder af Center for Corporate Governance Aktuel grundstensforskning Miljøet forsker som nævnt inden for Design af Economic Institutions og i Governance af samme. Det vil sige, at de deltagende forskere så at sige bygger og anvender det forskningsmæssige fundament for selve forståelsen af, hvordan spillets regler for økonomiske institutioner markeder, virksomheder, offentlige institutioner og endda skattesystemer etableres og håndteres. Forskningen udgør dermed i vid udstrækning den metodiske rygrad for mange af CBS øvrige forskningsområder, der fokuserer på, hvordan man så spiller spillet. - Der er ikke tale om tværdisciplinær forskning. Vi forsker inden for de erhvervsøkonomiske kernediscipliner og -områder ud fra en god fælles faglig bagage og et fælles sprog. Det betyder ikke, at vi skyr det tværdisciplinære. Vi inddrager for eksempel erhvervsjurister og andre behaviorister i belysningen af vores kerneforskningsfelt, men vi gør det på vores betingelser, fortæller professor Steen Thomsen, Centerleder for CCG, og fortsætter: - Helt aktuelt er finanskrisen en gave for os rent forskningsmæssigt. Der er sket et utroligt spild af værdier, og vi er muligvis på vej mod en global depression, fordi en række styringsredskaber tydeligvis har spillet fallit. Dermed er vores forskningsområde helt oppe på dagsordenen her og nu. Krævende blåstempling Om meget af ovennævnte ikke alligevel ville være sket? Muligvis. Men næppe med samme fart og intensitet. Blåstemplingen forpligter. - Et vigtigt signal at sende burde være, at det er hårdt arbejde at blive et WCRE. Det fører til rigtig mange aftener ved pc en og deltagelse i et hav af bedømmelsesudvalg med mange ansøgere. Det er ikke nogen badeferie, fortæller Peter Møllgaard. Med det sagt, så understreger begge professorer, at den store gulerod er oplevelsen af at være midt i et lokalt kvantespring inden for et arbejde, som alle involverede oplever, at der er blevet satset reelt på: - Jeg har været meget imponeret over CBS tilgang til hele WCREprocessen. Det har været en bottom-up strategiproces, der mundede ud i en styret evolution af i forvejen stærke og solide forskningsområder og miljøer. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de seks WCRE over tid vil bidrage til at løfte hele CBS som forskningsinstitution, siger Steen Thomsen.

8 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n???? Tak! Værs go! Tak! Værs go! Ingen styr på de studerendes økonomi Fattig eller ikke så fattig. På trods af utallige undersøgelser har der aldrig været enighed om de studerendes økonomiske situation. En debat, der i kølvandet på Skattekommissionens forslag om forkortelse af SU er blevet pustet ild i på ny. Professor mener, at undersøgelserne er uinteressante, og de studerende kan ikke blive enige. ø k o n o m i s t u d i e Af Martin Kølbæk Tegning: Niels Poulsen Man har hørt det før. Om studerende der lever det glade fest- og caféliv, der kører til og fra Solbjerg Plads i egen bil, og som gerne bruger mange penge på en flot skjorte. Eller studerende der må vende 50-ørerne, der lever af hjemmesmurte madpakker, og som efter undervisning triller hjem på en brugt cykel. Høj livtidsindkomst Billederne, der i den offentlige bevidsthed tegnes af de studerende, svarer ofte til ovenstående enten som forkælede overklassebørn, for hvem SU betyder flere byture, eller som forarmede stakler, der knap har råd til lærebøgerne. Sandheden ligger som det ofte er tilfældet et sted imellem. De fleste universitetsstuderende kan se frem til en høj indkomst, når de er færdiguddannede, men under studierne må de bare efter bedste evne få økonomien til at hænge sammen. Det drejer sig om husleje, der skal betales, og om bolig- og forbrugslån, der ikke må løbe løbsk og så skal der helst også være plads til fritidsinteresserne, sjov og ballade. Og når det drejer sig om at komme igennem måneden, kan fremtidsudsigten til parcelhus og stationcar virke uhåndgribelige og fjerne. Det er ikke desto mindre de fremtidsudsigter, der ligger til grund for fastsættelsen af SU. De var også det primære argument for Skattekommissionens forslag om at forkorte SU en i forbindelse med skattelettelser et forslag, der blev afblæst. Til dagen og vejen Den menige udeboende studerende får 5.77 kr. om måneden i SU, før skat. Med priserne for bolig rækker dette ikke langt. Lægger man dertil omkostninger til mobiltelefon, transport, forsikring, mad og studiebøger, skal bæltet strammes ind, hvis man vil klare sig uden et lån. Og hvis man så samtidig vil opretholde et socialt liv, begynder tilværelsen for alvor at blive svær at finansiere udelukkende på SU. Det kan lade sig gøre for eksempel for Andreas, som man kan læse om i artiklen på næste side men budgettet er ualmindeligt stramt. Af samme grund tager næsten halvdelen af de studerende lån for at kunne klare sig til dagen og vejen. Med kr. mere om måneden i SU-lån, byder økonomien på luft til de sociale fritids- og adspredelsesaktiviteter, som mange har brug for. For nogen studerende kan lånet holdes på afstand ved hjælp af studiejob, hvis de kan finde et eller overkomme det ved siden af deres studier. I takt med den stigende arbejdsløshed er studierelevansen for tiden i frit fald, og det bliver stedse sværere at finde jobs, der understøtter eller supplerer studiet, men det kan da lade sig gøre. For Julie er det projekt lykkedes ret godt, hvilket man også kan læse mere om på næste side. Endelig er der den brogede skare af studerende, der enten er spændt hårdt for i form af høje boligudgifter, status som forsørger, eller som grundet et ønske om at kunne gøre de ting, de har lyst til, har et højt forbrug. Her er der både tale om SU, lån og løn, og der må parcelhuset i første omgang skubbes lidt længere ud i fremtiden, så forbruget kan afdrages efter studiets afslutning. Fælles for alle studerende er, at deres økonomi først for alvor begynder at give mening, når de ikke længere er studerende. En uddannet økonom fra for eksempel CBS vil på livstid være i top 0 for bedst lønnede uddannelser ud af i alt 62, som tænketanken Cepos har gennemgået, og trenden er klart og tydeligt, at desto længere studiet tager, desto mere tjener dimittenderne på den lange bane. Der er således en klar samfundsmæssige interesse i, at borgere gennemfører videregående uddannelser. Skattekommissionens forslag undergraver simpelthen Danmark som videnssamfund. Hvis SU en bliver skåret, vil der blive sendt et meget klart signal til de unge om, at samfundet ikke ønsker, at de skal tage en videregående uddannelse. Maren Schmidt Astrup DSF s formand Politiseret debat Af samme grund var Danske Studerendes Fællesråd (DSF) meget uforstående over for Skattekommissionens forslag om at forkorte SU en fra seks år til fire. Organisationen, der i forvejen mener, at SU en er blevet udhulet over de sidste 5 år, mente at forslaget svarede til at skyde sig selv i foden. DSF s formand, Maren Schmidt Astrup, fastslår: - Skattekommissionens forslag undergraver simpelthen Danmark som videnssamfund. Hvis SU en bliver skåret, vil der blive sendt et meget klart signal til de unge om, at samfundet ikke ønsker, at de skal tage en videregående uddannelse. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bekræftes det, at SU sjældent rækker. Mellem 994 og 2004 er både antallet af studielån, og studielånenes størrelse steget. Dertil kommer, at væksten i disponibelt beløb ikke er steget i samme tempo for studerende, som det er for for eksempel pensionister og erhvervsaktive i samme aldersgruppe. I henhold til den store livstidsindkomst er kontrastforholdet mellem studerende og færdiguddannet øget. Bemærkelses værdigt nok mener langt størstedelen af de studerende selv, at de klarer sig udmærket. Ifølge en livsstilsundersøgelse, foretaget af Nordea i 2008, er 78 procent af de studerende enten forholdsvist eller meget tilfredse med deres økonomiske livskvalitet. Tal mangler der således ikke. Der, hvor tingene kompliceres, er når de forskellige organisationer og undersøgelser begynder at trække i forskellige retning og påviser alt, fra at studerende aldrig har haft det bedre, til at de aldrig har haft det værre. Misvisende tal Ifølge Michael Møller, professor i privatøkonomi ved Department of Finance på CBS og medlem af førnævnte Skattekommission, er der dog en forklaring: - Hvilket resultat, man får ud af tallene, afhænger af, hvilken periode man ser på, og hvilken gruppe man sammenligner med. Billedet kan derudover kompliceres igennem subsidier til støtte, billige lån samt aftrapningsordninger. Tallene kan derfor drejes afhængigt af, hvilket svar du søger, fortæller Michael Møller, der ikke mener, at man skal bekymre sig så meget om undersøgelserne. - Det drejer sig i stedet om at se frem og beslutte, hvad man vil gøre herfra, siger Michael Møller. Det har man, og man besluttede ikke at gøre noget. Der er ikke noget, der tyder på, at de studerendes økonomi forværres lige med det første. Hvis man dømmer ud fra, hvor hurtigt og bastant SU-forslaget blev kastet til jorden, er det tvivlsomt, om politikerne tør bringe det op til ny overvejelse foreløbigt. Efter alt at dømme er udsigten til parcelhus og stationcar også stadig uændret.

9 c b s o b s e r v e r 3 a p r i l Slut med hardcore matematik - ½ pris på tog er da til at regne ud! 5 København - Århus fra 63 kr. 5 København - Aalborg fra 82 kr. 5 København Odense fra 7 kr. Køb DSB WildCard på dsb.dk/wildcard Med et DSB WildCard til 80 kr. får du bl.a. op til 50% rabat på togrejser i Danmark, 25% rabat i togets salgsvogn samt adgang til en masse fede arrangementer rundt i Danmark

10 0 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Studieøkonomi på den krævende... Også for studerende, der i debatten betegnes som velhavende, skal der prioriteres stramt, hvis kravene fra arbejdsgiveren, uddannelsen og privatlivet skal afbalanceres med økonomien som studerende Julie Pihl Dalbøl arbejder så meget, at hun næsten når SU-loftet, ellers ville hun og hendes forlovede ikke have råd til deres lejlighed. ø k o n o m i s t u d i e Af Thomas Edvardsen Foto: Liselotte Østergaard Julie Pihl Dalbøl læser cand.merc i Strategi, Organisation og Ledelse på CBS. Hun er en af de studerende, der tjener næsten op til SU- loftet på 8.38 kr. om måneden. For hende betyder det dog ikke, at SU en blot bliver til et cafetilskud. - Der skal penge ind, for det er dyrt at bo i København, siger Julie Pihl Dalbøl og slår fast, at hun ikke kunne blive boende i den lejlighed, som hun deler med sin forlovede, uden at der hver måned gik penge ind på kontoen fra studiejobbet. At beholde sin lejlighed er dog langt fra den eneste grund til, at det er vigtigt for Julie, at der går både løn og SU ind. Det er efter Julies mening vigtigt for både livskvalitet og studie, at der er lidt til overs efter de faste udgifter. - Hvis der ikke er penge til socialt samvær, er det svært at passe godt ind med de andre på studiet, fortæller Julie Pihl Dalbøl og fortsætter: - Det er også vigtigt, at der er råd til en flaske 30 kroners vin om fredagen, så der er plads til at slappe af og diskutere ugens gang. Dertil kommer, at jeg synes, at det er vigtigt at spise sundt intet fancy, bare lidt hjemmelavet mad, hvor der er også er råd til grønsager. Studerende kan ikke leve af havregrød alene Skal stadig spare Julie Pihl Dalbøl kan sagtens se, at hendes økonomi som CBSdimittend vil være god på den lange bane, men hun mener ikke, at det hjælper, hvis man står og mangler pengene nu og her. Trods både studiejob og SU kan hun nemlig sagtens opleve ikke at have råd til selv meget centrale ting. - For omkring. halvandet år siden gik min computer ned. Først skrev jeg på min forlovedes computer, men nu da han også er begyndt at studere, må jeg arbejde en vis del ud af bukserne. Det er svært at undvære en computer på studiet, og jeg låner i øjeblikket min mors, siger Julie Pihl Dalbøl og forsætter: - Jeg kan godt have gæld, men der skal helst være nogenlunde balance i tingene. Under alle omstændigheder føler Julie Pihl Dalbøl ikke, at hun er rig, og bestemt ikke, at hun kommer sovende til tingene, selv om hun føler, at hun har det godt som studerende i Danmark. Selv om der ikke er tvivl om, at pengene fra studiejobbet er vigtige for Julie Pihl Dalbøl, er hun meget bevidst om, at arbejdet samtidigt skal tjene en anden vigtig funktion. På CBS er det for eksempel alment anerkendt, at det kan være overordentligt svært at finde job efter endt studie, hvis man ikke har haft studierelevant arbejde i løbet af uddannelsen. - Jeg har arbejdet inden for rekruttering og set med mine egne øjne, hvor svært det er at få jobs uden relevant studiearbejde. Derudover mener jeg nu også, at mit arbejde gør studiet mere menings - og værdifuldt, fordi jeg kan kombinere praksis med det, jeg lærer på CBS, siger JulieDalbøl.... og på den sparsommelige måde Man kan godt leve godt, selv om man sparer. For Andreas Jørgensen, CBS-studerende på andet år, handler studielivet om at prioritere, så man har råd til det man gerne vil, og har plads til det man ikke kan forudse ø k o n o m i s t u d i e Af Martin Kølbæk Foto: Liselotte Østergaard Hvis nogen så hans madbudget, ville de straks tænke, at han er nærig eller meget hårdt spændt for. Ingen af tingene er imidlertidig tilfældet for Andreas Jørgensen. Hans livsførelse handler blot om, at han i stedet for rødvin og Blå Kings har valgt at satse på billige forsikringer og en solid opsparingskonto. Andreas Jørgensen er en aktiv person. Han læser HA(kom.) på 2. år, og når han ikke har hovedet begravet i bøgerne, står den på arbejde, fodboldtræning, fitness og løbetræning til Berlin Marathon i september. Og så vil han forresten gerne begynde på at spille golf. Men bare fordi man laver meget, så behøver man ikke at bruge meget. - Jeg har opdelt det således, at min SU dækker omkostninger til lejlighed, mad og alt det andet løse, så som internet og telefon. De penge, som jeg tjener gennem mit studiejob, lægger jeg til side til opsparing. Jeg har ingen studielån, fortæller Andreas Jørgensen. Studentikos planøkonomi Andreas månedlige budget lyder på.500 kr. til lejlighed, 500 kr. til mad,.500 kr. til diverse omkostninger og kr. til opsparingen, som han ikke går på kompromis med. Ifølge Andreas selv er et stramt budget ikke nødvendigvis ensbetydende med ringe livskvalitet. Det handler om at vælge, hvor man vil bruge pengene, og så ellers være opmærksom på, hvor man kan sætte ind, uden at det gør for ondt. Et område, hvor der kan være meget at hente, er på madfronten. Her har Andreas fået det bedste ud af sit studiejob. Ideen er således at spise en ordentlig portion morgenmad, for når det lykkes at strække appetitten til kl. 6, hvor han skal på arbejde, får han frokosten gratis. - Jeg sparer alle de steder, jeg kan, så nogle vil måske opfatte mig som nærig. Men det er ikke sådan, at jeg ikke kan gå i byen eller tage en tur i biografen det er udelukkende et spørgsmål om prioritering, forklarer Andreas Jørgensen. Fornuftigere fordeling At han er bevidst omkring sit forbrug er dog ikke ensbetydende med, at han mener, at alle penge skal tilfalde ham. For når vi taler om SU noget der bliver talt en del om for tiden er han overbevist om, at han godt kunne klare sig med mindre. - Mindre SU ville betyde, at jeg skulle arbejde mere. Men så ville jeg også kunne tjene mere. Jeg ville nok have svært ved at kunne planlægge en økonomi før efter studiet, men til gengæld ville jeg få mere erhvervserfaring undervejs, påpeger Andreas Jørgensen. Dermed ikke sagt, at ingen har brug for SU. Det er fordelingen, som Andreas er uenig i som når en hjemmeboende gymnasieelev får smidt kr. i hovedet hver måned til fest og sprut, mens en enlig mor til to må kæmpe med næb og klør for at klare sig igennem den næste måned. - Man burde ikke skære over en bred kam, men i stedet give SU til dem, der virkelig behøver den, mener Andreas Jørgensen. Fremsyn betaler sig Og hvad skal alle de opsparede penge så gå til? Er der en forkromet plan? - Jeg har ingen specifikke tanker omkring min opsparing. Den er noget, som jeg kan bruge af, hvis det bliver nødvendigt, eller hvis der viser sig nogen ekstraordinære muligheder, fortæller Andreas Jørgensen afslutningsvist. Den tilgang kan der være megen fornuft i. Det kan som bekendt være en dyr fornøjelse at være fattig. Andreas Jørgensen holder et stramt budget: alle faste udgifter dækkes af SU en, mens studiejob-lønnen ryger ind på opsparingskontoen.

11 c b s o b s e r v e r 3 a p r i l

12 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Med solenergi som drivkraft Fra Køln til Kenya og videre til Tanzania og Uganda med klimainvesteringer og Corporate Social Responsibility stærkt i fokus. Pernille Son Paulsen stud.merc.int. og CEMS-studerende fra CBS oplevede frihed og højt til loftet som intern hos Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) i n t e r n s h i p Af Anne Frederiksen, Operate A/S Det er ikke det mest almindelige første trin på karrierestigen. Men 26-årige Pernille Son Paulsen er heller ikke helt almindelig. Hun er i færd med at tage Business and Development Jeg så opslaget i januar, hvor IFU søgte praktikanter til at belyse mulighederne for klimainvesteringer i Østafrika og Kina. Jeg ville helst til Afrika og vurderede, at chancerne var bedst for at få plads på kontoret i Kenya frem for i Beijing på grund af den politiske uro, der herskede i Kenya. Pernille Son Paulsen intern hos IFU, stud.merc.int. og CEMS-studerende Studies-linien på CBS MSc in Business, Language and Culture-studie, og hun er CEMSstuderende (Community of European Management Schools). Så vidt så godt. Lige nu er hun så i et internship i IFU (Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene) i Kenya som sidste led i hendes uddannelse. Sidste semester skrev Pernille speciale, mens hun var på udveksling i Køln. Her boede hun hos en bofælle, der blev til en kæreste. Ham flytter hun tilbage til, når opholdet i Kenya slutter den tid, den glæde. Lige nu er Pernille meget optaget og begejstret for sit internship, der matcher hendes speciale i udnyttelse af solenergi i Afrika. - Jeg så opslaget i januar, hvor IFU søgte praktikanter til at belyse mulighederne for klimainvesteringer i Østafrika og Kina. Jeg ville helst til Afrika og vurderede, at chancerne var bedst for at få plads på kontoret i Kenya frem for i Beijing på grund af den politiske uro, der herskede i Kenya, forklarer hun. Pernille fik internship et, og vel ankommet i Kenya blev hun hurtigt en integreret del af kontoret, der udover hende tæller to fastansatte investeringsrådgivere og en sekretær plus andre investeringsrådgivere der rejser til på projektbasis. Pernilles opgave er at udfærdige en rapport om mulighederne for klimainvesteringer i Kenya, Uganda og Tanzania. Til dette arbejde er der fulgt en omfattende research i form af møder med relevante offentlige og private energiaktører og udenlandske ambassader, særligt de nordiske. Hun har både gæstet ministerier og andre regulerende instanser og gennemtygget tunge rapporter og utallige websites undervejs. Rejsende i bæredygtighed De muligheder, rapporten skal afdække, tager afsæt i de eksisterende forhold og fortidens politiske valg: - Østafrika står over for en enorm energiudfordring. Man har oplevet Pernille Son Paulsen opfordrer til at søge ud i verden i et internship gerne et som hendes eget, der førte hende til Kenya, Tanzania og Uganda. økonomisk og befolkningsmæssig vækst, hvilket har skabt pres på energisystemet, der lider af underkapacitet. Privatiseringsbølgen i sluthalvfemserne fra statsmonopol til private investorer blev problematisk, fordi investorerne lod vente på sig, forklarer Pernille. De globale klimaforandringer kan mærkes i Kenya, hvor regnmønstrene er ændret. Manglende lovgivning om skovområder har medført til skovhugst og træafbrænding som energimiddel, hvorfor skoven forsvinder. Det giver igen et energiproblem, fordi Kenya producerer størstedelen af sin energi i hydrodamme, der nu producerer mindre på grund af udtørring. - Derfor er der nu i Østafrika kommet fokus på flere former for vedvarende energi, hvilket dog for en stor del stadig skyldes, at det er en donor-drevet dagsorden, pointerer Pernille, der netop er vendt hjem fra Tanzania og Uganda: - Jeg har lavet meget research på Kenya, Uganda og Tanzania. I den forbindelse har jeg fået lov til at tage til Kampala og Dar-es- Salaam for der at tale med ugandiske og tanzaniske ministerier, Verdensbankens repræsentanter samt danske firmaer, fortæller hun. Fede cv-erfaringer Selve praktikopholdet var noget, som Pernille blev positivt overrasket over: - Det har været rigtigt fedt, at der er blevet støttet op om mine egne initiativer. Der har været meget frihed og højt til loftet. Der har samtidig været fin sparring med min chef hernede, der har samme uddannelsesbaggrund som mig og har optrådt som min supervisor, lyder det fra en tilfreds Pernille, der også kan se et stort karrieremæssigt bonus ved hendes internship: - Jeg har siddet meget specifikt med min rapport, men jeg har også fået indblik i det at være investeringsrådgiver. IFU er meget projektorienteret og beskæftiger sig med nogle spændende projekter. Projekterne har det til fælles, at de skal leve op til IFU s Corporate Social Responsibility-politik om at skabe positiv merværdi i værtslandet i henhold til sociale, økonomiske og miljømæssige forhold, og at der skal være en dansk virksomhed involveret i projektet. IFU arbejder desuden over en bred spændvidde af sektorer fra landbrugsprojekter til tekstilproduktion og energi og alt det har jeg så fået indblik i, forklarer Pernille. Det er Pernilles håb, at netværkene og erfaringerne fra utallige møder og interviews vil betyde, at hendes internship hos IFU kan blive et godt afsæt for et kommende job i Køln måske indenfor rådgivning eller produktion af vedvarende energi, eller andre organisationer, der arbejder med bæredygtig udvikling. Hun har kun ét råd til andre, der overvejer et internship hos IFU eller udlandspraktikophold generelt: - Spring ud i det man kan lære meget af at se den praktiske side af studiet. Søg pladsen, hvis IFU annoncerer igen til foråret! 2 fotos: joan knudsen HD(O)-alumnerne forener sig Onsdag den 4. marts 2009 sørgede omkring 00 dimittender fra HD-studiet i Organisation & Ledelse (HD(O)) på CBS for en vellykket start på deres alumniaktiviteter HD(O)-folket ville en fælles alumni-fremtid. HD-prodekan Jens Aaris Thisted talte reform. c b s - v e t e r a n e r Af Jens Astrup Madsen, ekstern lektor på HD(O) Det har været et ønske fra mange tidligere studerende på HD i Organisation & Ledelse, at der blev etableret et forum, hvor man kan mødes med andre, der har taget en HD(O) eksamen fra Institut for Organisation ved CBS. Med arrangementet den 4. marts blev de første skridt til at danne en alumniforening så taget. Institutleder Peter Kjær bød velkommen til de mange fremmødte og glædede sig på instituttets vegne over den store interesse for HDO-alumni aktiviteterne. Efterfølgende gennemgik Vice Dean, Open University (HD), Jens Aaris Thisted kort og klart de reformtiltag, der er i færd med at gøre sig gældende for HD-uddannelserne. Velkomsten og de overordnede fremtidsudsigter blev efterfulgt af indlæg og paneldebat med tre tidligere HD(O) er; nemlig forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof fra DI, innovationschef ved Tryg Vesta Malene Bendtsen og direktør for CSR i DONG Energy, Villy Dyhr. De tre indlægsholdere gav deres respektive bud på, hvad en fremtidig HD-uddannelse i Organisation & Ledelse bør indeholde. De første fælles skridt I forlængelse bød dagen så på to inspirerende faglige indlæg fra forskere tilknyttet Institut for Organisation. Det ene var ved lektor Anne Reff Pedersen, der talte om Brug af narrativer ved organisationsforandringer, og det andet ved professor Tor Hernes, der talte om Hvad vil det sige at anlægge et processyn. En gruppe af HD(O)-dimittender vil nu gennem de næste par måneder lave et udkast til vedtægter for den nye alumniforening, indkalde til en stiftende generalforsamling og tage initiativ til de indledende aktiviteter, så som gå-hjem-møder, virksomhedsbesøg, kurser, netværksdannelse og lignende. Som en del af HD(O)-alumniaktiviteterne udbydes der allerede nu alumnikurser for HDO-dimittender i regi af Handelshøjskolens Efteruddannelsescenter. Der er planlagt fire kurser i 2009, der fokuserer på emner som Ledelse ved hjælp af moderne ledelseskoncepter, Ledelse af udviklingsprocesser, Human Ressources og Ledelse af strategiprocesser.

13 c b s o b s e r v e r 3 a p r i l foto: liselotte østergaard u n i - u n i v e r s e t r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n Professor Carsten Rohde, Institut for Regnskab og Revision. beretter om et forskingsprojekt om outsourcing af regnskabsfunktioner i tæt samarbejde med erhvervslivet. Spændende samspil mellem Visma og CBS Intensiveret samarbejde med erhvervslivet har været en af de tre centrale søjler i CBS strategi i mange år. Et forskningsprojekt om outsourcing i 2008 illustrerer hvorfor f o r s k n i n g Af professor Carsten Rohde, Institut for Regnskab og Revision Gennem 2008 samarbejdede Visma Services Danmark A/S og en række forskere fra Institut for Regnskab og Revision om et forskningsprojekt. Vismas kernekompetence er at varetage hele eller dele af økonomifunktionen for andre virksomheder. Derfor har forskningsprojektet handlet om motiver til og konsekvenser ved at outsource en økonomifunktion, og det har udviklet sig til et godt eksempel på, hvordan et samarbejde mellem erhvervslivet og CBS kan munde ud i et resultat, der ikke bare gavner virksomheden og forskerne, men også CBS studerende. Projektet mundede ud i en forskningsartikel og en undervisningscase, der begge følger en virksomheds beslutning om at outsource sin økonomifunktion til Visma. Gevinster og sidegevinster Forskningsartiklen skal selvfølgelig publiceres, og undervisningscasen skal bruges til undervisning både på business schools og internt i Visma der i øvrigt har været så tilfreds med samarbejdet, at virksomheden har besluttet sig til både at støtte forskningen på Institut for Regnskab og Revision over de kommende to år og at donere undervisningspriser til såvel HD (R) som CM (ASC). Den tætte kontakt mellem erhvervslivet og den akademiske verden skaber fordele begge veje: - Når vi som forskere kommer rundt og ser, hvordan tingene fungerer i praksis, kan vi levere virkelighedsnær undervisning ved at krydre forelæsningerne med eksempler, fortæller professor Thomas Plenborg fra Institut for Regnskab og Revision og suppleres af senior manager fra Visma Services Danmark A/S, Alice Jensen: - Fordelene går også den modsatte vej. Som virksomhed får vi adgang til førende eksperter og den nyeste viden på området. Min oplevelse er, at der faktisk ikke er så langt fra teori til praksis. De studerende i fokus Alice Jensen fortæller yderligere, at projektet også har til formål at profilere Visma over for de studerende på CBS, da virksomheden er i kraftig vækst og derfor ønsker at skabe kontakt til dem. Mange studerende opfatter måske forskning som værende mindre relevant for deres karriereudvikling. Det kan forskningsprojektets to studentermedhjælpere, Erik Andersen og Jens Østrup, begge stud. merc.fir, dog afkræfte. De fortæller, at erhvervsrelateret forskning på mange måder minder om at arbejde som konsulent, og forklarer, at arbejdet består i, at man med en stærk teoretisk fundering undersøger et område med en artikel eller en undervisningscase som produkt. I løbet af processen kommer man som forsker i dialog med ledende personer rundt omkring i virksomhederne, hvilket gjorde det både meget spændende og lærerigt at deltage i forskningsprojektet. c b s o b s e r v e r Næste deadline 6. april Debatindlæg max. A4-side Sendes til red.observer@cbs.dk Forskning utilgængelig for det midtjyske I Midtjylland finder mange virksomheder det vanskeligt at få adgang til ny viden. Det viser en ny undersøgelse fra Region Midtjylland, som har spurgt direktører i 500 små og mellemstore midtjyske virksomheder. Seks ud af ti svarer, at det er svært for dem at få indblik i den nye forskning, som finder sted på universiteterne og i andre vidensinstitutioner. Et flertal tilføjer, at forskningen ellers er både relevant og interessant for deres virksomhed. Studerende dropper morgenmaden En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet viser, at mens stort set alle danskere på 65 år eller derover starter dagen med en portion morgenmad, er det kun syv ud af ti blandt de 8-24årige, der vælger at åbne køleskabet om morgenen. Kram-sundhedsundersøgelsen forsøgte i 2007 og 2008 at kortlægge vaner Det er især virksomheder, der i forvejen er udviklingsorienterede, og som udgør 76 procent af de adspurgte, der ærgrer sig over barrieren mellem erhvervslivet og forskningen. For de 24 procent, der ikke har prioriteret udviklingsaktiviteter i de sidste tre år, svarer kun hver tiende, at forskning og ny viden er interessant og relevant for dem. Magisterbladet, marts 2009 inden for kost, rygning, alkohol og motion. Hver tredje af de unge mænd springer morgenmaden over, mens hver fjerde pige starter dagen på tom mave. Desuden viser undersøgelsen, at unge med en uddannelse på mere end 3 år spiser morgenmad i langt højere grad end dem med under ti års uddannelse. Ny Viden marts 2009 Undervisning skal ind i stillingsopslag Lean afhænger af tillid Lean omtales ofte med kritiske tunger i både medier og blandt virksomheder og institutioner, fordi implementeringen i langt de fleste tilfælde slår fejl. Ifølge Anders Drejer, professor i strategi og forretningsudvikling ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet er det dog ikke Lean-metoden, men ledelsernes implementering af Lean, der er noget galt med. - Cirka 70 procent af alle Lean-projekter fejler, men i virkeligheden er det ikke Lean, Undervisning er lige så vigtig som forskning. På den baggrund burde den også tages med i ansættelsesproceduren. Men det halter. Nybagt lektor i miljø- og erhvervsøkonomi på SDU, Lone Grønbæk Kronbak, der selv har fået prisen som årets underviser på sit fakultet, har derfor forsøgt at skrive undervisningen ind i sit CV ved at notere sine kurser med kort beskrivelse af de pædagogiske principper, hun har fulgt. Dog var det udelukkende forskningen, der blev taget i betragtning, da hun fik sit lektorat for nylig. På grund af en lang tradition for forskningsbedømmelse mangler der en ensartet måde at evaluere undervisning på. - I mit tilfælde var der også en udenlandsk bedømmer med, da jeg skulle evalueres og de ved jo ikke noget om kravene til undervisning i Danmark, siger Lone Grønbæk Kronbak. Forskerforum marts 2009 der er noget galt med, men derimod ledelserne, der ikke forstår at overføre Leanprincipperne til den konkrete virksomhed eller institution. Lean-punkterne bruges hovedløst, uden at der reflekteres over præcist, hvor der er ressourcespild, og hvordan spildet kan elimineres i det konkrete tilfælde, forklarer Anders Drejer, der for tiden forsker i danske virksomheders og institutioners implementering af Lean Studerende outsourcer akademiske opgaver I dag bestiller studerende fra USA og England en 00 procent original opgave fra en af de mange hundrede såkaldte essay-mills, man kan finde på nettet. For hvorfor selv bruge tid på at skrive en opgave, når man kan få en inder eller en veluddannet afrikaner til at gøre det meget bedre? Hos fine webadresser som bestessays.com, primeessays.com, gogetessays.com, supremeessays.com og essayleader.com er det nemlig muligt fra 20 til 43 dollar per side at få garanti for, at skriverkarlen i den anden ende har mindst en kandidat- og formentlig en ph.d.-grad inden for et tilsvarende fagområde. Og kunderne, de studerende, er tilsyneladende begejstrede. For eksempel skriver Christina fra Californien: I skulle tage en højere pris for denne service. Det essay, jeg fik, var meget brugbart. Det er en skam, jeg ikke kan vise jer min professors feedback. At høre hans pæne ord var et af de bedste øjeblikke i mit liv. Campus den Mere tværfaglighed på Københavns Universitet Til september bliver København Universitet påvirket af en gennemgribende omlægning gennem implementeringen af en ny strategi, det indre marked. Formålet er at udnytte universitetets faglige rigdom og mangfoldighed og gøre det lettere for de studerende at sammensætte studieforløb på tværs af de otte fakulteter, ved at de kan tilrettelægge deres uddannelser efter en fælles års- og skemastruktur. Kort fortalt går den fælles års- og skemastruktur ud på, at studieåret inddeles i tre forskellige typer uger: normale, beskyttede og skemafri uger. De normale uger er beregnet til almindelig skemalagt undervisning, mens eksamen har fortrinsret i de beskyttede uger. Det betyder, at andre fag skal tage hensyn til fag med eksamen i disse perioder ved ikke at planlægge aktiviteter, der kræver ekstraordinær arbejdsindsats eller tilstedeværelse. De skemafri uger kan fakulteterne vælge at bruge til selvstudie, reeksamener eller ferie, men der må ikke foregå ordinær undervisning og eksamen i disse perioder. På samme måde bliver der fælles retningslinjer for, hvordan skemaerne skal tilrettelægges. Universitetsavisen

14 4 i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l Trekking off that old paper trail CBS is finally entering the digital age and introducing the electronic handing in of assignments. CBS Executive and the BSc in Business Administration and Computer Science program are boldly going where no one from CBS has gone before. So when will the rest of CBS follow b e a m i t a l l u p By Ensign Chris Day and Ensign Ridhima Kapur Have you ever been at CBS and thought to yourself: Why are things like they are? Well if you have you re not alone. CBS has been the place of conception for hundreds of great ideas; some born out of first class teaching, others born out of the sheer frustration caused by certain aspects of student life. One such frustration motivated former CBS-student Troels Bentsen act on a great idea that may one day effect the entire CBS community. For Troels Bentsen, like many others, the process of handing in three or four copies of the same written project every time assessment and grading was due seemed like a great deal of wasted effort and paper. - It just annoys me when something is inefficient, especially when I have to do that something myself. As a CBS student, I realized what a waste of time and resources that followed in the wake of the old system, Troels Bentsen comments. Mission aborted Back in 2004, whilst studying BSc in Business Administration and Computer Science (more popularly known as DØK), Troels Bentsen and a few friends decided that they could improve the system, suggesting digital assignment hand-ins to replace multiple paper copies. Six months after seeking idea approval from their study board, following much research and a feasibility report, the approval was finally obtained. Celebrations were short-lived however. The project soon ran into another obstacle CBS IT. CBS IT was too busy implementing a new program administration system and c b s o b s e r v e r Next deadline: April 6th Unsolicited contributions: max. A4 page Mail to: red.observer@cbs.dk did not have the time to attend this new proposal. The concept was shelved and forgotten. About a year ago, Troels Bentsen took the idea down off the shelf again, dusted it down and found it as relevant as ever if not more so. Troels, now the founder of his own company, IT-Kartellet ApS, enthuses: - We approached CBS management with the idea and it was wellreceived, despite some technical and scale issues in our proposal. It was proposed that we start the implementation at CBS Executive because that was where the need is greatest. For the executive programs it is not uncommon to see 2 taxis waiting outside Dalgas have while students or just the taxi drivers deliver papers at assignment time. And in the beginning of March, IT Kartellet presented its new, improved proposal and received the green light from CBS to begin implementation. Safety first One of the great concerns regarding digital assignment hand-ins at CBS has been the question of security, but Troels Bentsen has addressed this in a stand-alone kind of way: - The new system has to work by itself without all the other systems so that it can be independent and foolproof, he explains and photo: rie neuchs Are CBS students going totally digital? Troels Bentsen and his partner, Jesper Christiansen, have developed the software that is necessary in order to hand in assignments electronically. CBS Executive and DØK are undertaking the daring Enterprise as the first CBS study programs to embrace the digital age. stresses that the server itself has to be self sufficient and isolated from SiteScape, also in order to secure against power failures and system meltdowns. Regarding other security issues, such as concerns about misplaced, stolen or tampered assignments, Troels Bentsen acknowledges that a number of security components will have to be built into the system. This includes the server, software and all the hardware used by both the study program secretariat and others. He does not, however, see this as being too great a stumbling block and points out that millions of digital financial transactions are securely conducted every day through secure systems such as PayPal as living proof that assignment papers should also be able to be uploaded securely. Blast off benefits The benefits to a paper free system are manifold: Not very least, helping to cut down on unnecessary paper wastage and saving a few more trees. Also, it is hoped that It just annoys me when something is inefficient, especially when I have to do that something myself. As a CBS student, I realized what a waste of time and resources that followed in the wake of the old system. Troels Bentsen CO-Founder of IT-Kartellet, developer of the digital assignment hand-in system a more automated process will cut down on the chance of mistakes occurring. With professors grading directly onto computers, the process of grade accreditation will be sped up. Overall, the new system should reduce a great deal of efficiency wastage in both man hours and resources. For Troels Bentsen himself, the system s making it possible to access previous students knowledge is the factor that gives the most value to the proposal: - I put a lot of effort in my Master s thesis, but the knowledge that I created is not really available for anyone else at CBS to learn from. With the new system and the ready digital archive, even students will be able to access these assignments and learn from them, he points out. The problems with large, expensive and ultimately inaccessible archives can be overcome with a few clicks of the proverbial button. And on the thorny issue of plagiarism, it should be more than possible to implement a scanning system within the software that will be able to red flag stolen or unaccredited texts. Touchdown in time In implementing the system, CBS is only just keeping abreast of the times and the demands of the times: - The trend is already here. By law, the national archives already require that a copy of 0 percent of all assignments be sent to them digitally in TIFF-format. So why wait to implement the digital handling of of all assignments until some later time? Troels Bentsen asks. The answer is one of sheer volume. For an institution like CBS, a massive procedural change of this size has to take time and detailed consideration, and rightly so; CBS Students President, Jenskumar Sivagurunathan, says the next step of the process will be to test the feasibility of the project on the DØK and CBS Executive programs. Once any implementation problems have been overcome, the idea has massive potential. - This makes it only a matter of time before CBS students will be able to submit their assignments whenever and wherever they are, Jenskumar Sivagurunathan says.

15 c b s o b s e r v e r 3 a p r i l grafik: rené lynge How beaming up assignments works Presently, the flow of assignment hand-in is fairly straight-forward. Students hand in three printed copies of their assignments two for the examiners to read and one going to CBS archives. After the assignment defense or oral exam, examiners hand over the student s grades to the study program administration, who in turn process the grade and enters it on e-campus, where students can the check their grades. When it comes to thesis, one copy of the assignment has to be saved by the examiners for one year, while a second copy is archived in the library as per Danish law. The digital hand-in of assignments will streamline this process, making it easier, faster and more environmentally friendly. Simplicity is the key to this concept. In the new process, students will now have a choice of how they can hand in their assignments either digitally or in hard-copy. Whatever format the assignment is delivered in, it will be converted to the digital format and stored on a server on the internet from where the examiners can download it. Examiners will also have a choice of how they want to read and grade the assignments. They can opt to read them on their own computers or use electronic reading devices like e-paper. These devices are becoming more popular. With e-ink technology, teachers will even be able to jot down comments on the assignment as they read, just like they would on a regular paper. Unlike other electronic screens there is no glare so it is much easier on the eyes and it is energy-efficient. Effectively the whole experience is very much the same as reading on paper and will no doubt become a standard at some point in the future. For now, Troels Bentsen suggests: - It could be a chance for CBS faculty to try out some new technology. After the exam, examiners can then grade the papers online directly saving time and effort for the study program administrations. The fact that the assignments are already stored digitally means that they are already archived. In theory, there should be no printing or use of paper necessary at any stage in the process making it a very green solution. World Class Research Environments at CBS In late 2007 CBS had a competition among the school s research environments in order to select six WCREs (World Class Research Environments). The six WCREs were each to receive extra funding from CBS to the tune of one million DKK a year for five years. The expected return from the investment and subsequent focused collective research effort was high profile research projects, attracting external funding and prestigious research collaborators and recruiting world class talent. CBS six WCREs launched in spring 2008 and this issue CBS OBSERVER initiated a round of benchmark articles, checking out how things are going after the first year. The answer was very well, thank you very much. At CBS International Center of Business And Politics, eight acknowledged researchers are in the midst of a project focusing on the institutional competitiveness of nations that has received a significant research grant from the USA s national Science Foundation. And the Design and Governance of Economic Institutions research environment surround, encompassing all of CBS Department of Economics and researchers from Center of Corporate governance and Center for Economic and Business Research had 325 applications for five assistant professor positions with many of the applicants stemming from very prestigious business schools in the US. CBS Dean of Research, Alan Irwin, is pleased to cartoon: niels poulsen Caption: At first I felt a bit put down and jealous not being appointed World Class, but then I found out just what level of activity it actually entails. The rich, the poor and the students C B S u m m a r y e d i t e d b y b j ø r n h y l d k r o g see the WCRE-investments progressing as they do and willing to consider establishing one or two more in a few years. As part of a tax reform proposal, aimed at reducing the high level of Danish income taxes, the government s Tax Commission suggested reducing the public support from The Danish students Grants and Loans Scheme, so Danish Students didn t receive any the last two years. The argument was that the life income expectancy of a university graduate is so high that they should easily be able to live on government loans for the last two years of their studies and pay these off after graduating. Denmark s student organizations immediately kicked up a major media fuss, and the suggestion died the loud and unhappy death of political unacceptability even before the following tax reform negotiations started. But not before the economic situation of the state grant supported Danish university student had become subject of a public debate, claiming a state of being spanning from discount porridge and recycled clothes to Porches and Prada. It is here worth noting that the Danish employment market and tax system is more or less based on the very large majority of family households having to uphold two incomes in order to afford the middle class life of owning a house and a car and having children. One of the arguments for the high taxes has always been that it is society s task to ensure equal educational opportunities for all, regardless of economic and social background. This, combined with the fact that the average age of a Danish first year bachelor student is over 9, makes the public support of 5,77 DKK before tax plus low interest State loans of 2,649 DKK per month something that is nationally considered both a civil right and a necessity. grafik: rené lynge The CBS OBSERVER-lists of sound student life finances - dont go shopping without them! CBS OBSERVER went looking for the truth of the matter and discovered not surprisingly that the financial situation of the Danish university student is as individual as they are themselves, but that no matter how good a student job they had, the public grant was crucial for their quality of life whatever that level of quality may be. A student can, if lucky enough to have low housing costs, survive on the public educational grant alone just. In connection with the articles, CBS OBSERVER brought a whole page full of good advice on how to keep the cost of student living down. Some of the most relevant for foreign students are: Plan your economy Keep your budget and remember to budget quarterly and incidental expenses Buy only basic insurance (household and accident) Check if you can get your study books cheaper on the Internet Check the price of just about everything on the Internet before buying Shop at discount supermarkets like Lidl, Aldi, Netto and Fakta Read the supermarket weekly ad-papers and buy special offers Bring your own shopping bags Cook your own food Drop dinner dates and do lunch at restaurants with special offers instead Go to free concerts find them on aok.dk

16 6 i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l Student rent controversy pressures CBS CBS housing-guarantee to its international exchange students in Copenhagen s strained housing market is at risk of becoming a well intentioned, but lost gamble for the school. Copenhagen s Rental Overview Committee has in a recent case ruled the rent charged for housing in CBS Hammerensgade residence to be more than three times as high as it should be a ruling now being appealed by CBS Julia Engelhardts first residence in Denmark was Hammerensgade 3 one of CBS 2 student housing facilities. She won her case against CBS and got her rent lowered by about two thirds but chose to move out and now lives in Amager. l a n d l o r d i s s u e s By Alexandra Bode Photos: Jørn Albertus - I had imagined myself having a beer with my new fellow students at CBS on my first days in Copenhagen, not scrubbing stuff off bathroom tiles, is how James Neshek, exchange student from University of California, recalls his first impressions from his semester abroad at CBS. James Neshek lives in Hammerensgade, one of the housing options that CBS guarantees to its international exchange students. The facilities at Hammerensgade 3 include a narrow hallway. However, the quality and price of this promise has recently been publicly challenged on prime time TV news by one of Hammerensgade s fall semester 2008 inhabitants, Julia Engelhardt: - I didn t want to go public with this in the first place, but as CBS didn t react satisfactorily to my complains about the extremely high rent, the non-functioning heating and the lack of cleanliness of the place, I didn t see any other way but to take this matter further, Julia Engelhardt says and sums up what became an ongoing back-and-forth between her, CBS International Office s Housing Department and Københavns huslejenævn (the Copenhagen Rental Overview Committee a municipal body assessing housing and rent issues). Cold and not clean When Julia, a full-time first year BSc in Business, Language and Culture-student from Nürnberg, moved into Hammerensgade in August 2008, she started the same way as James cleaning common areas and her room, where the heating didn t work. CBS was at that time having problems with the contractors in Hammerensgade. The Housing Department had repeatedly pressured the owners to take action on the poorly functioning heating system and had the residence inspectors supplying electric heaters on request. And the professional cleaning company that the Housing Department hires to clean, before the new semester students arrive, had failed to deliver as agreed. According to Peter Sletten, a former Roskilde Universitystudent who has been living at Hammerensgade residence since 996, this is not uncommon: - The students this semester started out with having to clean the entire flat, since we didn t see any cleaners from CBS. This cleaning staff problem is recurrent each semester either they don t show up or they do a really bad job, Peter Sletten explains and points out that while the general maintenance level depends a lot on the students themselves, the international students rent contracts include professional cleaning before their arrival and after their final departure. This fact has also been emphasized by CBS officials in their explanations to DR and Copenhagen Post as one of the reasons why the residential facilities are so expensive. However, the explanation didn t satisfy Julia when she first complained to the Housing Department at CBS especially because she couldn t cancel her rental contract, as the deadline for that had passed before she actually signed her contract. A 70 percent rent cut Julia Engelhardt ended up contacting Københavns huslejenævn in order to find out if her rent of 23,946 DKK for an approximately 2.5 m2 room in a shared apartment with a communal kitchen and two bathrooms for a five month period was actually a reasonable price. The rental overview committee examined the facilities in December 2008 and informed Julia and CBS that the actual rent price for the five month rent period should be not 23,946 DKK, but only 6,540 DKK or just over,300 DKK per month. Based on the International Office s experience with Copenhagen s student housing market that price is totally unrealistic. CBS finds the fact that Københavns huslejenævn in seriousness could suggest it possible to find a furnished room with all utilities paid in mid-copenhagen for this amount incomprehensible and has appealed the ruling. CBS between a rock and - We calculate our rent prices on the basis of what it has cost us to I didn t want to go public with this in the first place, but as CBS didn t react satisfactorily to my complains about the extremely high rent, the non-functioning heating and the lack of cleanliness of the place, I didn t see any other way but to take this matter further. Julia Engelhardt BLC-student acquire and run those buildings along with handling all aspects of the student administration and assistance. As internationalization is one of the CBS main strategic aims, and we can t invite students without providing them with accommodation options, we had to establish ourselves on the student housing market and create some of those options ourselves, Robin Jensen, Head of CBS International Office, defends CBS housing policy. According to Robin Jensen, CBS is not happy with the cost level either, but is unable to offer its housing any cheaper, as the credit loans taken up to finance the buildings have to be served, whether the residences are fully booked or not (see article on page opposit, ). - We are very considerate to offer our international students decent housing that is in a safe area, not too far away from university and offering all facilities necessary. But this is expensive in Copenhagen, emphasizes Robin Jensen and points out that the fact that CBS has decided not to rent out any rooms in its own residence on Svanevej, Nørrebro this semester because of the precarious security situation in Northern Copenhagen does nothing to alleviate CBS financial predicaments either. Lucking out on Amager Julia Engelhardt moved out of Hammerensgade after her first semester. She now shares a twobedroom apartment in a student residence on Amager. Here the rent is 2076 DKK per month, and that does include heating, electricity and internet. She h s studying at CBS, but is still a bit overwhelmed by the uproar generated by her case: - In the first place I only wanted an explanation, and when I didn t get one that I found satisfactory, I wanted to make things better for the next generation of students, Julia claims. This next generation is now keeping not only CBS busy with complaints, but also the Danish parliament, where the question of who should back up CBS financially, if the Rental Overview Committee upholds its rent rulings and CBS has to refund students, has been discussed. At the moment and as mentioned above, CBS is appealing the committee s ruling. The result of this is yet to be announced.

17 c b s o b s e r v e r 3 a p r i l US exchange student James Neshek (picture left) did not expect to spend his first days in Copenhagen scrubbing stuff off bathroom tiles. He stays in a room at Hammerensgade 3 very similar to the one, Julia Engelhardt used to stay in. Above you can the resident students own cleaning schedule. CBS student housing in the balance Four rulings against the rent charged for CBS student housing and four more on the way strike at the very heart of CBS international student exchange program and the school s efforts to be and remain a competitive international business school. CBS is stuck between a sharp rock and a very hard place and is appealing all the way l a n d l o r d i s s u e s By William Tylander Photos: Jørn Albertus Julia Engelhardt had her day in court. Københavns huslejenævn (the Copenhagen Rental Overview Committee a municipal body assessing housing and rent issues) ruled in favor of the German exchange student on the matter of high rent, demanding a 70 percent rent reduction for her student residence in Hammerensgade. That does not mean that the matter is settled. Now it s CBS turn. The school is appealing the ruling from Københavns huslejenævn and has stated that it will take the matter to civil court if necessary. Not for fun or obstinacy. Not because of greed. The future of CBS international student housing hangs in the balance and that is a serious matter. - The residential facilities are an offer to international students, who are a very important element of our internationalization. It is about attracting the best students, who can contribute to education and business in Denmark, as CBS president Finn Junge-Jensen explained to the national newspaper Jyllands- Posten under the media coverage of the case. Rent control trappings The cost of student housing in Copenhagen especially in the center of Copenhagen and on Frederiksberg where CBS is situated can be extremely disproportionate. The old and well established student residencies can be very inexpensive, mainly due to large private and public subsidies and grants. The same is not the case for the newly built or newly established. Rents charged in student residencies built thirty years ago have been frozen to property assessment rates set at the time the buildings were built. Only ten percent of those places are available to international students. This comes on top of a student housing building freeze. CBS has approached the Ministry of Science for help in establishing a sufficient amount of international student housing to meet demands, but has been met with no political will to be of any assistance. CBS has had to find its own solutions, as the private renters do not see the market as profitable to the contrary. In searching for affordable options in the past, CBS has rented facilities in the suburbs of Rødovre. Here the prices were in line with what other students were paying, but CBS international exchange students deemed the location too far away and often moved out after very short periods, leaving CBS with rent to pay for empty facilities. So CBS had to secure housing in Copenhagen s city center, which meant going up against a heavy sellers market. From educator to landlord Director of International Programs Robin Jensen recounts the issues faced by CBS in 2004: -We wanted to attract more internationals so we went out on a limb and made a commitment for housing. Facing a seller s market, we had a tough decision to make; we could either offer our international students expensive housing or none at all, Robin Jensen explains. To enter the housing market CBS developed Boligfonden for internationale studerende og gæsteforskere ved Handelshøjskolen i København (the housing fund for international students and guest researchers at CBS) with financial support from the school s corporate partners. This non-profit foundation would deal directly with private entrepreneurs in order to acquire properties exclusively for international students. Faced with a very competitive housing market in Copenhagen s city center, CBS was forced to acquire properties at fairly high prices. Credit association loans were set with applicable rents computed to secure financing, and in order to ensure that the students paid the lowest possible rents, a repayment scheme assessing only the interest on these loans was established. Since the purchase prices on the properties were high, so are the rents. Finding relief in state subsidies was not an option either as the property values exceeded qualifying limits. CBS now offers housing in twelve locations in various parts of the city. All locations are within a short walk of public transportation or less than fifteen minutes away from campus by bike. The scope and breadth of this promise is unmatched by other Copenhagen universities and is seldom seen at other European business schools, but Robin Jensen readily admits that the rents are high: -We re not happy about the prices, nobody is. We ve even had many students leave in order to find their own options only to have them return and say that they couldn t find anything better, she claims. The price of a promise CBS argues that the rent charged for its international student housing covers more than just the space. Heating, electricity and water, furnishings, telephone and We re not happy about the prices, nobody is. We ve even had many students leave in order to find their own options only to have them return and say that they couldn t find anything better. Robin Jensen Director of International Programs internet, laundry and maintenance are included in the rent as well as access to a common kitchen. Furthermore, the flats are typically short-term rentals, something that greatly compounds the cost of maintenance. The turnover at some locations may see as many as four different tenants in the same year. But CBS key point is the guarantee that the school provides for the international exchange students. All students coming from abroad on exchange are guaranteed a place to live, and a lot of effort goes into helping CBS international full degree students as well. All in all, the task takes up a great deal of CBS International Office s time and efforts: - It s a very complicated task. It entails a lot of issues connected with property values, loans, property management etcetera. The Rental Overview Committee has to take into consideration that we are struggling to give our international students the best options that we can, Robin Jensen says. A desperate situation From the onset of researching this story, CBS OBSERVER has requested to see the cost breakdowns and schedules for maintenance and cleaning on the Hammerensgade property. The International Office has not been able to provide these figures by the time CBS OBSERVER went to press. These figures will have significant bearing on the outcome of the appeal, as meeting costs and maintaining full occupancy have been ongoing issues that contribute to CBS running its international student housing at a loss. The maintenance and cleaning issues brought up by the Engelhardt case have only made matters worse. They are also ongoing, as spring semester arrivals at Hammerensgade have filed complaints over cleanliness too. The International Office issued apologies and dispatched cleaning crews two weeks later. These complaints have also given rise to more cases for Københavns huslejenævn which will not be heard until after the appeal on the Engelhardt case. Julia Engelhardt s case is still far from settled, and other CBS studentcum-tenants are lining up to have their cases heard before the rental review board. If the appeal board also rules against CBS, the school may have to withdraw its international housing offer altogether. - Our situation is desperate. If we don t get help to solve this problem politically or otherwise, it will become almost impossible for us to remain a competitive international institution, Robin Jensen states. The bathroom includes a washer and a dryer.

18 8 i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l Continued from the back page profile that the school s exchange program offers its students. Awaiting facts and figures At present CBS Students is holding back from going actively into the raised issues, but that isn t due to any conflict of interests: - In CBS Students we see it as a major problem that the ruling on the rent issue was made only on the basis of the student s information. As we understand the situation, CBS side of things was never presented due to a number of administrative mishaps. So we re waiting until CBS presents the full cost breakdown behind the rent charged in Hammerensgade, before we take an active stance, says Christian Kryger, CBS Students spokesman on the issue, and continues: - If the full disclosure of all facts regarding the charged rent shows the same picture under the appeal as they did in Københavns huslejenævn s initial handling of the case, CBS Students finds the rent unreasonably high in comparison to what a student should be able to pay for housing, be it nationally or internationally. If that is the case, we will actively work towards establishing reasonable conditions in CBS ruling bodies. A government problem Christian Kryger is of the opinion that if Københavns huslejenævn truly believes it possible to purchase and run apartment houses in Copenhagen and rent out student accommodation at the price ruled by the committee, then it should be realistically possible to purchase them at a price where the income from the rent makes it viable to purchase and run them. If not the committee has a problem. As things stand, CBS has a problem. The issue is threatening CBS international student exchange program and the schools efforts to be and remain a competitive international business school. - This shouldn t be CBS problem. CBS has ventured into the student housing market in order to solve something that is the Danish government s problem. The internationalization of Denmark s university educations is paramount in the government s globalization strategy, and the ability to provide student housing is essential for that, Christian Kryger points out. CBS Students is of the firm opinion that maintaining CBS as a strongly internationally oriented profiled university with a broad and attractive student exchange program is essential for CBS students but not at any price: - That does not mean that CBS should move out of its core competencies, research and education, and become an actor on the housing market and we will definitely not allow resources that should go to CBS research and study programs to be channeled off in order to subsidize student housing, says Christian Kryger. IT-Universitetet /2 side CBS Observer 75 x 258 mm april 2009 The consequences of a rent issue l a n d l o r d i s s u e s By Torkil Bang Københavns huslejenævn (the Copenhagen Rental Overview Committee a municipal body assessing housing and rent issues) ruled against CBS and lowered German CBS-student Julia Engelhardt s student housing rent drastically. This has begun to have a deep impact on CBS ability to help international students with housing on a non-profit basis in the future. CBS has already relinquished the school s lease on the student housing on Svanevej on Nørrebro in order to reduce costs, University Director Peter Pietras tells CBS OBSERVER. - We have to take into account that we risk fewer of our students wanting to live in our student housing facilities after this matter. But we were never put into this world to rent out rooms, and nobody demands it of us. So we have to cut down our engagement in the less popular locations, states Peter Pietras, who would, however, be vexed if CBS was forced to completely stop offering student housing. - It will harm our internationalization efforts. Among other things we will be unable to uphold the present number of exchange agreements if we can t guarantee housing, explains the University Director, who willingly acknowledges that it is not inexpensive to rent rooms from CBS. - It s expensive, and maybe even a bit too expensive. So I have initiated an analysis to see if we can do it any cheaper. But I want to stress that CBS rents out its student accommodation totally nonprofit, and we find it very unpleasant to be portrayed as profiteers fleecing our students, when all we re doing is trying to help, Peter Pietras says. Looking at rent subsidies One of the possibilities being looked at now is whether or not CBS within the legal framework can directly subsidize its rents so they can be lowered. That will, however, necessitate a considerable reduction in the available number of dorm rooms, if the cost of this is to be within CBS financial reach and the rent reductions for the students are to be of any note. - So far we have refrained from subsidizing our student accommodation because we as a matter of principle will not channel research and education funds into doing so. And we will not under any circumstances be able to lower rents to the level ruled by Københavns huslejenævn, stresses Peter Pietras. The student housing issue has had another unfortunate consequence, as CBS Corporate Partners, whose contributions to the school have gone towards financing the housing fund for international students and guest researchers at CBS, have begun reacting to the negative media. - We have already had two of our Corporate Partners informing us that they will not support something that subsequently is portrayed as if we re exploiting students economically, Peter Pietras explains. The final decisions about how things will turn out await the results of CBS appeal of Københavns huslejenævns ruling. If necessary, CBS is ready to go on from the municipal appeal committee to the Housing Court and further. photo: visual storm University Director Peter Pietras How digital are you? IT UNIVERSITY OF CPH THE IT UNIVERSITY OFFERS FOUR MASTERS PROGRAMMES RANGING FROM GAMES AND COMMUNICATION TO BUSINESS AND SOFTWARE itu.dk/msc IT University of Copenhagen Rued Langgaards Vej 7 DK-2300 København S Dedicated to the digital world

19 c b s o b s e r v e r 3 a p r i l a m i p ay i n g f o r t h i s? photo: rie neuchs b y k u t l o a n o " t h u l i " s k o s a n a Has it been a month already?! Wow! My head s been buried in strange looking, heavy books, and I lost track of time. Maybe I am enjoying this MBA boot camp on some sadomasochistic level after all. So let s see, what s happened since our last encounter? Well, I can kinda sort of ride a bike now. Dude still laughs at me and claims that the pedestrians move faster than I do on my bike. Of course he s at his most eloquent when describing the bike adventures, in fact he s darn right poetic when describing the experience of watching me on the road: Why is it that each time I look away for a short while you end up embracing a pole? Rude boy. But I m determined, by the end of April, I ll be riding solo all around town. Right now I m finding Copenhagen cyclists just a little scary. It s like watching the Tour De France when they whiz by. Anyway, I want to talk about money this time around. That s because it s flowing out of my pockets way too quickly in this city. And for a girl who spends most of her time studying and has the occasional red wine outing with friends (like very occasional), it s a little shocking when I manage to spend every single cent of my monthly scholarship allowance. I m glad I m not the only one who thinks the situation is bad. We ve got three exchange students from Manheim Business School in Germany in our class at the moment, and one of the girls was joking about how she d like to go shopping at Banana Republic instead of shopping for bananas. And even those are expensive in this city. Yes, everybody knows that living in Copenhagen is costly, but seriously, it s ridiculous. Twenty Kroner for water at the cinema after paying for a ticket that costs seventy five kroner. Dude was right to ask if it was holy water shipped in that morning from the Vatican. Let s not mention public transport. Twenty one kroner for one trip on the bus or train and the ticket doesn t last for the whole day? Come on! I still wonder why I thought I d be able to afford a new wardrobe when I left Johannesburg. Hmmm. It s not quite what I meant when I said I needed a new look, but hey, at least I got a new look. I ll call it deconstructed. Apparently if you re a Dane, you view things differently. Well, at least the ones I talked to anyway. That would be Dane and Dane 2. Both have lived in other countries, so they ve got a benchmark of sorts. Dane thinks life is affordable because all the basics are taken care of: He likes the fact that his mother will not struggle as she gets on in age. His kids have free healthcare, and public transport is pretty okay. I don t know about that anymore. The more I take the trains, the more I m determined to get on my pretty bike. Well, if nearly 50 percent of your salary is going to taxes, I sure would hope that there are things you don t have to worry about. In fact, it should be mandatory for doctors and bus drivers to sing a song to make you feel better about life. Oh, and there s free education! Yes please! No such benefits for MBA s I m afraid. You pay for your own sadomasochistic tendencies and are left to go bonkers on your own. Dane 2 agrees with me that money doesn t go as far here as it does in other places. Well, except maybe London. Ok, I hear Oslo is ridiculous too. The Norwegians are having a ball in this place. Next time you spot the MBA group at Nexus, the drunkest guys will be the Norwegians. Guaranteed! They think Danish booze is cheap. Anyway, back to the matter at hand. Dane 2 figures life must be affordable; People still go on vacation. They buy groceries. They go out But neither of us can remember the last time we went shopping for anything that wasn t for sustenance. So what s the deal here? Well, from a foreign view all I want is a new pair of shoes and some cute tops to compensate for the racoon eyes I ve acquired from too many late nights spent studying. It would be nice to get some kicks from other things either than laughing at geeky professors who refer to everyone as idiots and every formula as beautiful. The best is when he gave the class an example of insurance during a risk management discussion. It was something like: If you want the driver of a car to be careful, don t give him an airbag. Rather give those to the passengers and stick a knife in the steering wheel instead. Well at least Miss Thang and I are often in stitches at the back of the class. Even though our conversations are being reduced to notes being passed across classmates we somehow still manage to have a good laugh. We also share stories about the characters we encounter on the Metro like the fur wearing old ladies that get on and off the Metro at Kongens Nytorv. Before we knew better, we thought there was a fur sale in town. In fact, we were convinced that they were bought from the same sales lady who went to a bingo game with a trunk full of the stuff and convinced these poor old ladies that this was the latest fashion. But as facts would tell us, Denmark is a leading producer of fur. Shoot me if you see me in one of those. Hey, we re heading for the heart of the course now, the strategy project. That s going to be fun. All this torture has been for something after all. We ll get to apply all this theory (including risk management, heh) in real situations at real companies. I m praying for a design company. If I m not going to buy any pretty things, at least let me be surrounded by them daily. Anyway, I ll see you again soon. With more grey hairs of course. CBS OBSERVER Nr årgang ISSN Dalgas Have 5 (V.04), 2000 Frederiksberg Tlf.: , eller Fax: red.observer@cbs.dk Udgivelsesdato for nr. 4: 6. maj 2009 Deadline til næste nr.: 6. april 2009 Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 8, 457 København K Tlf.: Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog, redaktions sekretær Jørn Albertus, journalist Torkil Bang, redaktionsassistent Dalia Siwan, VIP-redaktører Per Durst-Andersen & Christina Tvarnø, Studenterredaktører Martin Kølbæk & Thomas Edvardsen, TAP-redaktør Yvonne Christensen. CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen. Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS officielle eller CBS ledelses synspunkter og prioriteringer. Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students). Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre A4 side med 2-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer. Kontrolleret oplag stk. i perioden Oplag dette nummer stk.

20 co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r a p r i l CBS OBSERVER 3 CBS student housing issue sucks CBS Students are withholding judgment and have not yet made their presence felt in the student housing rent issue. In the organizations view, CBS shouldn t be in a position where the school had to deal with issues like this l a n d l o r d i s s u e s By Bjørn Hyldkrog Photo: Liselotte Østergaard International full degree CBSstudent, Julia Engelhardt from Nürnberg in Germany, had the rent for her CBS student residence slashed by two thirds after a complaint to Københavns huslejenævn (the Copenhagen Rental Overview Committee a municipal body assessing housing and rent issues). The ruling, which CBS has appealed, now threatens CBS housing guarantee for exchange students. Both of these issues are of importance to CBS Students. On the one hand, CBS student organization considers reasonable rent for student housing crucial. On the other hand, so is CBS ability to maintain the international graduate Concluded on page 8 Julia Engelhardt, full degree CBS-student from Germany, had her rent lowered by about two thirds at the CBS student residence in Hammerensgade 3. Digital assignent hand-ins page 4 CBSummary page 5 CBS OBSERVER in English CBS landlord issues page 6-8 Am I paying for this? page 9 ER DU UNDERVISER - OG INTERESSERET I ENTREPRENEURSHIP? SÅ FÅ FAGLIG SPARRING, HJÆLP OG INSPIRATION Øresund Entrepreneurship Academy tilbyder: Rådgivning og finansiering i forbindelse med kursusudvikling Brug os som faglig sparringspartner, hvis du gerne vil udvikle et nyt kursus med entrepreneurship-indhold, og søg finansiering fra vores puljemidler. Teach-the-teacher aktiviteter Deltag i vores arrangementer og studierejser, hvis du vil lære mere om metoder inden for undervisning i entrepreneurship. Netværk af undervisere og erhvervsfolk Benyt dig af vores brede netværk inden for universitetsverdenen og erhvervslivet, når du søger samarbejdspartnere eller gæsteforelæsere. Faglige seminarer, workshops og konferencer Bliv klogere på emnet, få den nyeste viden inden for feltet og del din indsigt med ligesindede ved vores arrangementer. Benyt vores hotline: Tlf.: info@oeacademy.org Øresund Entrepreneurship Academy er en organisation under Øresundsuniversitetet. Det er vores mission at opbygge Øresundsregionen som en international hjørnesten inden for uddannelse i innovation og entrepreneurship.